Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 183
Offentligt
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsledelsen
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
DK-8000 Aarhus C
Tel. +45 7845 0000
www.auh.dk
Til direktionen
Redegørelse om ventetid til behandling på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus
Universitetshospital
Dato 19-04-2023
Sagsnr. 1-41-104-1-23
Direktionen har anmodet hospitalsledelsen på Aarhus
Universitetshospital (AUH) om at besvare en række spørgsmål på
baggrund af udsendelse i DR 16. april 2023 om ventetid for patienter
på Mave- og Tarmkirurgi.
Redegørelsen falder i to dele. Første del besvarer spørgsmål i relation
til praktisering af handlepligten i Mave- og Tarmkirurgi. Anden del er
svar på spørgsmål om behandling i udlandet og praksis omkring
økonomi ved henvisninger til udlandet.
1. Redegørelse vedr. overholdelse af handlepligt
I dette afsnit redegøres for spørgsmål 1, 3 og 4, der relaterer sig til
handlepligten.
Praksis for håndtering af handlepligt i Mave- og Tarmkirurgi
I forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen er der foretaget en
systematisk gennemgang af de i alt 313 patientforløb i Mave- og
Tarmkirurgi, hvor patienter har fået en udrednings- eller
behandlingstid, ud over de maksimale ventetider, i perioden januar
2022 til og med marts 2023.
I gennemgangen er også medtaget de 20 patienter, som havde målte
overskridelser i marts 2023. Derfor er antallet af patienter ændret fra
det tidligere oplyste antal 293 til nu 313.
Ud fra journalopslag kan det konstateres, at det for 300 ud af de 313
patientforløb kan dokumenteres, at patienten er orienteret om
overskridelsen af de maksimale ventetider i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens vejledning og den regionale retningslinje, samt
afgørelsen fra Rigsrevisionen om tilstrækkelig dokumentation. De 300
patienter har accepteret den forlængede ventetid.
Side 1