SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Orientering om sundhedsfaglige faktorer, som kan påvirke fertiliteten, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Vedr. sundhedsfaglige faktorer, der kan påvirke fertiliteten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om en

opsummering af de umiddelbare sundhedsfaglige faktorer, der kan påvirke

fertiliteten.

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:

Nedsat fertilitet (frugtbarhed) defineres som tilfælde, hvor et par i løbet af

mindst 12 måneder ikke har opnået en ønsket graviditet.

Nedsat fertilitet hos

den enkelte er først og fremmest betinget af alder og reproduktionssyg-

domme. På samfundsniveau ses desuden en faldende fertilitet. Årsagerne er

formentlig mangeartede og kan skyldes en kombination af flere faktorer som

bl.a. livsstilsfaktorer (KRAMS), miljøpåvirkninger, hormonforstyrrende stof-

fer, genetiske, hormonelle og andre faktorer. Vi ved endnu ikke, hvor meget

hver af disse faktorer bidrager til den nedsatte fertilitet.

Høj alder, især hos kvinder (+35 år), er den vigtigste enkeltstående årsag til

nedsat fertilitet, men mænds fertilitet falder også, når de er over 40 år.

De øvrige væsentligste årsager til nedsat fertilitet er, at:

- Kvinden har dårlig passage i æggelederne/dårligt

fungerende æggele-

dere.

- Kvinden har manglende eller uregelmæssig ægløsning.

- Manden har nedsat sædkvalitet.

- En kombination af forskellige årsager hos kvinden og manden.

I ca. 1/3 af tilfældene ligger problemet med den nedsatte fertilitet primært

hos kvinden, i ca. 1/3 af tilfældene primært hos manden og i de resterende

tilfælde er der tale om en kombination af forskellige årsager hos kvinden og

manden.

Nedenfor beskrives faktorer med betydning for fertiliteten hos kvinder og

mænd.

Sygdomme med konsekvenser for fertiliteten

Hos kvinder:

Dårlig passage i æggelederne/dårligt fungerende æggeledere

Ca. 20% af infertilitet hos kvinder skyldes dårlig passage i æggelederne/dårligt

fungerende æggeledere. Det kan fx skyldes sygdommen endometriose eller tid-

ligere operation i underlivet, hvor

arvæv og sammenvoksninger omkring æg-

gestokkene og æggelederne kan gøre, at ægget har sværere ved at vandre

ned i livmoderen. Det kan også skyldes følger efter underlivsbetændelse

som fx klamydia (se nedenfor). I mange tilfælde kender man dog ikke årsa-

gen.

1. marts 2023

Sagsnr. 03-0800-2

Reference BES/FOBU

Verdenssundhedsorganisationen (WHO). International Classification of Diseases, 11th

Revision (ICD-11) Geneva: WHO 2018.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Orientering om sundhedsfaglige faktorer, som kan påvirke fertiliteten, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Manglende eller uregelmæssig ægløsning

Ca. 20% af infertilitet hos kvinder skyldes manglende ægløsning. Den hyppig-

ste årsag til manglende ægløsning er polycystisk ovarie-syndrom (PCOS), som

findes hos mere end 75% af de kvinder, der ikke har ægløsning. Ved PCOS er

æggestokkenes funktion påvirket og der er samtidig hormonforstyrrelser, som

samlet set gør, at der ikke kommer regelmæssige ægløsninger. Overvægt kan

forværre symptomerne på PCOS og vægttab og fysisk aktivitet kan i nogle til-

fælde forbedre tilstanden. Også stofskiftelidelser og andre sygdomme/tilstande

med forstyrrelser i hormonbalancen, kan give uregelmæssig/manglende ægløs-

ning.

Andre sygdomme/tilstande

Kvinder med sygdommen endometriose har nedsat fertilitet, som dels kan

skyldes manglende eller dårlig passage i æggelederne, men også ses blandt

kvinder uden disse forandringer. Blandt sjældnere årsager til nedsat fertilitet

hører godartede muskelknuder eller polypper i livmodervæggen, svulster i

æggestokkene eller i hypofysen, følger efter stråleterapi eller kemoterapi, ge-

netiske sygdomme mv.

Hos mænd:

Blandt mænd er den hyppigste årsag til nedsat fertilitet, nedsat sædkvalitet. I

op til halvdelen af tilfældene kan der ikke påvises nogen specifik årsag til den

nedsatte sædkvalitet.

Blandt de hyppigste kendte årsager til nedsat sædkvalitet, er manglende ned-

fald af testiklerne i pungen, forstyrrelser i den mandlige kønsudvikling i fo-

sterstadiet (testikulært dysgenese-syndrom) eller årebrok, som er en udvidelse

af blodkarrene i pungen. Sygdomme i hypofysen kan give forstyrrelser i hor-

monbalancen, som påvirker dannelsen af sædceller. Hos nogle mænd kan ge-

netiske sygdomme med kromosomfejl desuden give nedsat eller ophævet

sædcelleproduktion.

Blandt sjældnere årsager til nedsat fertilitet hører kræft i testiklerne, følger

efter stråleterapi mod testiklerne, kemoterapi og visse andre typer medicin.

Vedr. anabole steroider, se nedenfor. Tidligere infektion eller følger efter ope-

ration, kan medføre hel eller delvis tillukning af de

fraførende sædveje.

Desu-

den ser man i nogle tilfælde forsnævringer i sædlederne eller udløsningsfor-

styrrelser, så sæden ikke løber ud gennem penis.

Sexsygdomme:

Klamydia er en meget hyppig sexsygdom (mere end 30.000 tilfælde om året),

mens gonorré er mindre udbredt (omtrent 3.500 tilfælde om året). Begge in-

fektioner kan give kronisk underlivsbetændelse, som ubehandlet kan gøre

kvinden steril. Klamydia kan desuden føre til betændelse i bitestiklerne hos

mænd, og det kan påvirke sædkvaliteten, hvis infektionen ikke behandles.

Både klamydia og gonorré er nemme at behandle med antibiotika, hvis de

opdages.

Side 2

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Orientering om sundhedsfaglige faktorer, som kan påvirke fertiliteten, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Alder:

Fertiliteten falder med stigende alder og den månedlige sandsynlighed for at

blive gravid er næsten halveret for en 35-årig kvinde, sammenlignet med en

25-årig. Den faldende fertilitet skyldes primært, at æggenes antal bliver min-

dre, samt at kvaliteten af æggene bliver dårligere. Samtidig øges risikoen for

spontane aborter. Også hos mænd falder fertiliteten med alderen, bl.a. pga. en

ændring i mandens reproduktive hormoner, forandret seksualfunktion, og

nedsat sædkvalitet.

Rygning:

Det er veldokumenteret, at rygning og udsættelse for tobaksforurenet luft øger

tiden til graviditet opnås, risikoen for nedsat fertilitet, for tidlig fødsel, lav

fødselsvægt, graviditetstab og vuggedød. Rygning kan også nedsætte sæd-

kvaliteten. Derudover ser moderens rygning under graviditeten ud til at kunne

reducere antallet af æg eller sædceller hos fosteret og derved nedsætte foste-

rets kommende fertilitet.

Alkohol:

Kvinder, der planlægger graviditet, anbefales ikke drikke alkohol, bl.a. fordi

der er sammenhæng mellem alkoholindtag og nedsat fertilitet. Et dansk stu-

die fandt, at et indtag på 1-5 genstande om ugen reducerede sandsynlighe-

den for graviditet med 40%. Desuden øges risikoen for graviditetstab. Det

tyder også på, at alkoholindtag kan påvirke mandens sædkoncentration og

undersøgelser har målt en nedsat koncentration af sædceller allerede ved et

ugentligt alkoholforbrug på mere end fem genstande.

Cannabis:

Forskning på området er sparsomt. Studier har dog påvist sammenhæng mel-

lem cannabisbrug og nedsat sædkvalitet. Sædkvalitetens forringelse ses både

mht. færre antal sædceller samt færre raske sædceller. Der er ydermere be-

skrevet nedsat evne til befrugtning med sædceller fra mænd, som bruger can-

nabis. Der er observeret øget risiko for spontan abort, hvis moderen bruger

cannabis særligt før uge 10.

Anabolske steroider:

Nedsat fertilitet hos mænd er en kendt bivirkning til brug af anabole steroider

ved at stofferne hæmmer dannelsen af de overordnede kønshormoner, hvor-

ved produktionen af sædceller og testosteron hæmmes. Selv efter ophør af

misbrug med anabole steroider er det almindeligt med kortere (måneder) eller

længerevarende (flere år) perioder med vedvarende nedsat sædkvalitet. De

anabolske steroider kan også hæmme kvinders fertilitet ved at påvirke ægløs-

ningerne.

Vægt:

Både overvægt og undervægt påvirker fertiliteten hos både mænd og kvinder.

Det skyldes, at fedtvævet påvirker niveauet af og den indbyrdes balance mel-

lem kønshormoner i kroppen. Jo større grad af overvægt (særligt om taljen)

eller undervægt, desto større problem.

Side 3

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Orientering om sundhedsfaglige faktorer, som kan påvirke fertiliteten, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ved svær overvægt og ved undervægt er det ikke ualmindeligt, at kvindens

menstruationen bliver uregelmæssig eller udebliver. Et ca. 10% vægttab kan

give en normal menstruationscyklus hos ca. 90% af de overvægtige kvinder,

og undervægtige kvinder kan også normalisere ægløsningen ved at tage på i

vægt. Ligeledes kan sædkvaliteten bedres hos både overvægtige og under-

vægtige mænd, hvis deres vægt nærmer sig normalområdet.

Fysisk aktivitet:

Moderat fysisk aktivitet gavner fertiliteten hos alle kvinder. For kvinder

med overvægt og/eller PCOS vil et højt aktivitetsniveau ved moderat til høj

intensitet gavne fertiliteten. Blandt normalvægtige kvinder med et meget

højt fysisk aktivitetsniveau med høj intensitet ses omvendt en øget fore-

komst af blødningsforstyrrelser og nedsat fertilitet. Blandt mænd tyder det

på, at inaktivitet forringer sædkvaliteten, mens fysisk aktivitet kan øge den.

Noget tyder på, at hård fysisk aktivitet kan forringe sædkvaliteten, men evi-

densen er sparsom.

Koffein:

Et koffeinindtag på mere end 300 mg. koffein dagligt, svarende til ca. tre

kopper kaffe, kan forlænge tiden til graviditet opnås for kvinder. Risikoen

stiger med et stigende koffeinindtag over denne dosis. Der er ikke tilstræk-

keligt med evidens til at konkludere, om indtaget af koffein også kan på-

virke mænds sædkvalitet.

Kost:

Man ved ikke meget om sammenhængen mellem kost, herunder specielle di-

æter, fødevarer og kosttilskud, og fertilitet hos mænd og kvinder. Se dog vedr.

PCOS og over- eller undervægt ovenfor. Det undersøges fortsat, om forskel-

lige antioxidanter, som fx vitamin D og E, zink og Q10, kan have en positiv

effekt på fertiliteten hos kvinder og mænd. Både kvinder og mænd med gra-

viditetsønsker anbefales at spise sundt og varieret i tråd med De officielle

Kostråd. Nogle fertilitetsklinikker anbefaler desuden, at man er opmærksom

på vitamin D-status, og ved påvist lav status anbefales tilskud.

Psykisk velbefindende:

Der er ikke en éntydig sammenhæng mellem psykisk velbefindende og ferti-

litet, men nogle undersøgelser tyder på, at nedsat psykisk velbefindende kan

give nedsat fertilitet. Mange undersøgelser tyder desuden på, at stress kan

påvirke sædkvaliteten negativt. Det er ikke påvist, at indsatser, der stiler

mod at forbedre det psykisk velbefindende eller nedsætte stress, kan øge fer-

tiliteten eller bedre sædkvaliteten. Flere undersøgelser viser desuden, at der

kan være en sammenhæng mellem visse psykiske lidelser og nedsat fertili-

tet

. Årsagen kan både være relateret til den psykiske lidelse og til behand-

lingen af den.

Meller et al. J Psychosom Obstet Gynecol. 2002; 23: 27-30, Vogel. Acta Psychiatr Scand.

1979, Bundy et al. Acta Psychiatr Scand. 2011

Side 4

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Orientering om sundhedsfaglige faktorer, som kan påvirke fertiliteten, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kemiske stoffer:

Vi ved, at det kan skade fertiliteten, hvis man bliver eksponeret for visse ke-

miske stoffer i store doser eller på nogle bestemte tidspunkter i livet, fx i fo-

stertilstanden eller som helt små børn. Der er også i de seneste år set en stig-

ning i visse sygdomme og tilstande, som kan give en mistanke om, at der er

en sammenhæng mellem kemiske stoffer og effekter hos mennesker. Men

forskerne er fortsat uenige om, hvorvidt de doser af kemiske eller hormonfor-

styrrende stoffer, vi bliver udsat for i dagligdagen gennem fx kosmetik, sprøj-

temidler, byggematerialer, madvarer, emballage osv., påvirker fertiliteten, og

i så fald hvor meget. Desuden er det usikkert, om samspillet mellem flere

forskellige kemiske stoffer har betydning for fertiliteten og

det er vanskeligt

at skaffe endegyldige beviser for eller imod.

Referencer og yderligere information:

Ovenstående bygger på følgende kilder, som også kan benyttes til at søge

yderligere information.

Rapport:

Forebyggelse af nedsat frugtbarhed,

Vidensråd for forebyggelse,

2016.

Hjemmeside:

www.maybebaby.dk

Miljø- og Fødevareministeriet og Sund-

heds- og Ældreministeriet, 2015.

Hjemmeside:

www.sundhed.dk

vedr. nedsat frugtbarhed (infertilitet)

Side 5