Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2689907_0001.png
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Indhold
Afsnit 1: 10-årsplan for psykiatrien
og mental sundhed ……………………….
01
Afsnit 2: Målsætninger og indikatorer
…………………………………….……………
06
Afsnit 3:
Tvang i psykiatrien ……………………………………………………….………….
12
Afsnit 4: Prioriterede indsatser og finansiering
……………………………….……
14
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne om en
10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Med denne aftale sættes rammen
for den politiske forpligtelse til at udvikle det
samlede psykiatriområde og indsatsen for bedring af den mentale sundhed i Danmark
de kommende 10 år. Aftalepartierne er enige om 19 ambitiøse mål, som spænder bredt
og favner mental sundhed, forebyggelse, tidlig indsats og såvel behandlings- som
socialpsykiatrien, jf. aftalens afsnit 2. Til målene er knyttet indikatorer, så det kan
monitoreres, om udviklingen er på rette vej. Aftalepartierne er enige om, at der
iværksættes en række initiativer som første skridt til forbedring af psykiatrien og den
mentale sundhed.
Aftaleparterne konstaterer i den forbindelse, at der med denne aftale tages de første,
vigtige skridt i en samlet 10-årsplan for den ønskede udvikling, og noterer sig, at det
faglige oplægs helt fundamentale initiativer for en langsigtet plan for hele området
igangsættes. Der er dog samtidig enighed om, at disse første skridt på ingen måde kan
stå alene.
Det er nødvendigt med en gradvis opbygning over det næste årti, og alle sektorer
oplever mangel på kompetent arbejdskraft. Af samme grund er der behov for en aftale,
som sikrer et løbende fokus på den langsigtede udvikling og opbygning af den samlede
indsats. Det er ikke muligt at planlægge alle indsatser over de næste 10 år i detaljer,
hvorfor der er enighed om, at det faglige oplæg er et godt grundlag for løbende at følge
udviklingen.
Der er behov for en langsigtet og helhedsorienteret plan og for konkrete indsatser
her og nu.
Styrelsernes faglige oplæg indeholder fem prioriterede indsatsområder, hvor
behovet for at sætte ind vurderes at være størst. Af oplæggets i alt 37 anbefalinger
knytter 10 af dem sig til disse indsatsområder. Det faglige oplæg anviser på den måde
en retning for, hvorledes en 10-årsplan bør igangsættes. Den efterfølgende prioritering
og rækkefølge skal således tilpasses udviklingen på området over årene.
Udover midler allerede i 2023 til den regionale psykiatri er aftalepartierne enige om
–
helt i overensstemmelse med det faglige oplæg
–
som det første at tage hul på samtlige
anbefalinger knyttet til de prioriterede indsatsområder i det faglige oplæg, jf. afsnit 4.
1
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Dette indebærer:
1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk
mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse
2. Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og her-og-nu
kapacitetspakke til den regionale psykiatri
3. Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser
4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
5. Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser
Der prioriteres dermed indsatser, hvor behovet er størst,
herunder ved at oprette et
lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med
symptomer på psykisk lidelse samt styrke indsatsen til mennesker med svær grad af
psykisk lidelse. Samtidig sættes der ind for at skabe bedre rammer i både behandlings-
og socialpsykiatrien ved bl.a. at prioritere kvalitet, udvikling og forskning - både for hele
tiden at kunne tilbyde mennesker med psykiske lidelser den mest gavnlige behandling,
og for at rekruttere og fastholde personale. Det er samtidig også vigtigt at se
indsatserne i sammenhæng.
Der skal løbende følges op på udviklingen.
Den aftalte opfølgning består af to dele: 1)
En årlig status og 2) løbende faglig vurdering hvert 2. år.
Sundhedsstyrelsen laver årligt (første halvår) en status for de aftalte målsætninger i
form af et statusnotat. Dette bidrager til et billede af status og fremdrift i forhold til de i
aftalen fastsatte indikatorer, så det sikres, at udviklingen er på rette vej. Andre relevante
ministerier, styrelser, herunder Socialstyrelsen, og aktører på området, herunder KL og
Danske Regioner, inddrages. Statusnotatet oversendes til aftalepartierne.
I overensstemmelse med det faglige oplæg er aftalepartierne enige om, at der
derudover bør sikres en grundig evaluering af de igangsatte indsatser samt overblik over
status på indsatserne.
Der nedsættes på den baggrund et bredt sammensat råd
i Sundhedsstyrelsen, som i
samarbejde med Socialstyrelsen hvert andet år får til opgave at foretage en faglig
vurdering, der samler op på status for udviklingen hen mod opfyldelse af de fastsatte
målsætninger og dertil knyttede anbefalinger. Rådet forankres organisatorisk i
Sundhedsstyrelsen med repræsentanter, der har bidraget til udarbejdelse af det faglige
oplæg, bl.a. en række patient- og pårørendeorganisationer, relevante ministerier og
styrelser samt eksterne eksperter og aktører på området, herunder KL og Danske
Regioner, med mulighed for inddragelse af yderligere parter.
De faglige vurderinger baseres på de årlige statusnotater og vurderer fremdrift i forhold
til opnåelse af de aftalte målsætninger. Dette indebærer også, at rådet forpligtes til at
2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
foretage en status og vurdering af igangsatte og resterende anbefalinger som følge af
den aktuelle udvikling på området. Tilsvarende vil indikatorer og målsætninger i relevant
omfang kunne opdateres, indsatser tilpasses osv.
De faglige vurderinger danner derudover grundlag for en forespørgselsdebat i
Folketinget og dermed politiske drøftelser om den videre retning mod opfyldelsen af de
aftalte målsætninger.
Etableringen af den nærmere monitoreringsmodel vil blive drøftet med KL og Danske
Regioner. Vedrørende målsætning om forebyggelse af tvang, noterer aftalepartierne sig,
at sundhedsministeren vil indgå i drøftelser med Danske Regioner om en ny, ambitiøs
aftale med regionerne med udgangspunkt i aftalens fastsatte mål om tvang samt
Sundhedsstyrelsens forslag til nye tvangsmålsætninger, jf. aftalens afsnit 3, og hvor
fokus skal være på den enkelte patient, læring og forebyggelse. Eventuelle nye
tvangsmålsætninger skal kunne tages i brug inden for den aftalte økonomiske ramme.
Prioritering forudsætter finansiering.
Med aftalen løftes psykiatrien med 0,5 mia. kr.
årligt fra 2023 og frem. Dermed noterer aftalepartierne sig, at der siden 2019 samlet er
prioriteret et løft af kapaciteten i psykiatrien på 1,1 mia. kr. i 2023 og frem. Det vil
derudover være op til den enhver tid siddende regering sammen med Folketingets
partier at prioritere konkrete initiativer, der skal understøtte opnåelsen af de fastsatte
målsætninger i denne aftale.
Aftalepartierne er med aftalen enige om at stemme for, at initiativerne med de angivne
udgiftsprofiler og finansieringskilder indarbejdes på finansloven for 2023.
Aftalepartierne er enige om, at der som en del af en aftale om finansloven for 2023
afsættes 201,6 mio. kr. i år 2023, 481,8 mio. kr. i 2024, 470,4 mio. kr. i 2025, 478,8 mio.
kr. i 2026 og 458,6 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Herudover afsættes 27,5 mio. kr. i
2023 og 41,4 mio. kr. årligt fra 2027 og frem fra reserve vedr. afgift på nikotinprodukter
fra finansloven for 2022.
Aftalepartierne er hertil også enige om, at hjælp til pårørende prioriteres, og om
prioritering af indsatser, der skal hjælpe de mest udsatte unge med psykiske lidelser i
ordinært job eller uddannelse.
Aftalepartierne noterer sig, at der med regeringens oplæg til forhandlinger om
forskningsreserven afsættes 100 mio. kr. i 2023 til bedre rammer for forskning i
psykiatrien. Endelig noterer aftalepartierne sig, at der med regeringens oplæg til
forhandlinger om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og
arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 (SSA23), indgår initiativer for 189,9 mio. kr. i
2023-2026 til konkrete indsatser på tværs af psykiatriområdet. De konkrete initiativer og
finansiering fra SSA2023-2026 og forskningsreserven er med forbehold for de endelige
aftaler, der afventer de respektive forhandlinger herom.
3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Med disse initiativer sættes der, ud over de prioriterede indsatsområder, også initiativer
i værk for en række yderligere anbefalinger fra det faglige oplæg, så der samlet tages
hul på i alt 19 ud af 37 anbefalinger.
Aftalepartierne noterer sig samtidig, at der med Aftale om finansloven for 2020 blev
afsat 600 mio. kr. årligt til en styrket psykiatri i regionerne, hvoraf der i 2024 omlægges
150 mio. kr. fra anlæg til et løft af driftsrammen. Med Aftale om regionernes økonomi
for 2023, har regionerne tilkendegivet, at midlerne bl.a. anvendes til at øge
normeringen i bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på bl.a. at øge
behandlingskvaliteten hos de sværest psykisk syge børn og unge.
Aftalepartierne noterer sig derudover, at regionerne løbende har prioriteret yderligere
midler til at løfte psykiatriområdet. Senest er der med regionernes budgetaftaler fra
2023 afsat knap 100 mio. kr. i 2023 til en prioritering af psykiatrien.
Aftalepartierne noterer sig endeligt, at der med Aftale om finansloven for 2021 blev
afsat 22,8 mio. kr. i 2021 og 47,2 mio. kr. årligt fra 2022 og frem til en udvidelse og
permanentgørelse af forsøgsordningen med gratis psykologhjælp for personer med let
til moderat depression og angst mellem 18 og 24 år.
Alle ressourcer skal udnyttes optimalt, og alle faggrupper skal bidrage til udviklingen.
Behovet for sammenhængende og tværfaglige indsatser på tværs af sektorer kan ikke
lykkes uden bidrag fra et bredt spektrum af kompetente personalegrupper. En 10-
årsplan for psykiatrien skal understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde,
herunder med fokus på smidigere deling af nødvendige oplysninger, mellem kommuner,
almen praksis, psykiatrien og andre relevante aktører. Nærmere analyser af barrierer for
deling af oplysninger, som er aftalt i sundhedsreformen, vil bidrage hertil. Nye
muligheder for bedre organisations- og kapacitetsudnyttelse skal undersøges, ligesom
alle ressourcer og kompetencer bringes i spil til gavn for behandlingen af den enkelte
borger. Det kan være social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker,
psykologer herunder specialpsykologer, psykiatere, socialrådgivere, socialpædagoger
fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. Det vil give rum for større variation i de anvendte
behandlingsformer, forebygge brug af tvang og overmedicinering samt sikre et holistisk
perspektiv på de mennesker, der skal hjælpes.
Aftalepartierne er enige om at fortsætte arbejdet
med et samlet regionalt
dobbeltdiagnosetilbud. Herudover er partierne enige i, at der arbejdes videre med at
psykiatrien skal fylde mere i den lægelige videreuddannelse. Aftalepartierne er enige
om, at der er behov for at uddanne social- og sundhedsassistenter specialiserede i
henholdsvis psykiatri og demens. Partierne er derfor enige om, at der arbejdes videre
med at etablere specialiseringsforløb i psykiatri og demens på baggrund af en rapport
fra Sundhedsstyrelsen. Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at der med
finansloven for 2019 er afsat 4 mio. kr. årligt til at styrke karrierevejene for social- og
4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
sundhedsassistenter. Aftalepartierne noterer sig endelig, at der skal ske en stigning i
speciallæger i både psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.
For at sikre en god implementering og lokal forankring, vil regeringen drøfte og aftale
den nærmere implementering af initiativerne med Danske Regioner og KL.
5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0008.png
MÅLSÆTNINGER
AKTUEL
DATA
EKSEMPEL PÅ
INDIKATOR
1
Børn og unges mentale
sundhed er forbedret.
Samlet set i 2018 angiver 11 % af
eleverne, at de har lav
livstilfredshed, 57 % af eleverne har
middelhøj livstilfredshed, og 32 %
angiver, at de har høj livstilfredshed.
34 pct. af pigerne og 21 pct. af
drengene mellem 16-24 år
rapporterede i 2021 om dårlig
mental sundhed.
Elevernes generelle trivsel i
folkeskolen i 2021/2022 ligger på 3,7
ud af 5, hvor 5 er højest trivsel.
På erhvervsuddannelserne og FGU
har eleverne i 2021 en gennemsnitlig
trivsel på hhv. 4 og 3,9 ud af 5, hvor
5 er højest trivsel.
På de gymnasiale uddannelser har
eleverne i 2021 en gennemsnitlig
score på 4. Her er trivslen målt ved
graden af enighed i udsagnet ”Jeg er
glad for at gå i skole”.
Flere børn og unge skal have en høj
livstilfredshed
(skolebørnsundersøgelsen)
Andel af unge (16-24 år) med dårlig
mentalt helbred i Den Nationale
Sundhedsprofil falder
Der arbejdes videre med at udvikle
en indikator baseret på elevfravær i
folkeskolen.
Der arbejdes på at udvikle
indikatorer for hhv. stigning i andel
af børn og unge, der trives i skolen,
samt fald i andel af børn og unge,
der har lav trivsel i skolen.
2
Mennesker med psykiske
lidelser lever længere liv.
Antal dødsfald med
selvmord/selvmordsforsøg som
årsag (2020): 580.
Selvmordrate (antal selvmord pr.
100.00 borgere) (2020): 9,9.
Dødelighed blandt borgere (15-74 år)
med udvalgte psykiske lidelser var
3,7 gange højere end blandt alle
borgere i den danske befolkning (15-
74 år) i 2021.
Selvmordrate reduceres med 33 %.
Overdødelighed blandt borgere med
psykiske lidelser reduceres.
3
Flere børn og unge med
psykiske lidelser fuldfører
hhv. grundskolen og
en ungdomsuddannelse.
Fuldført ungdomsuddannelse blandt
unge med psykiske lidelser (2014-
2018): 56,8 %.
Andelen af 25-årige, der har haft en
psykiatrisk relateret
sundhedskontakt inden for de
seneste 10 år, som også har fuldført
en ungdomsuddannelse øges.
6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0009.png
Der arbejdes på at udvikle en
indikator baseret på elever, der ikke
fuldfører grundskolen.
4
Flere mennesker med
psykiske lidelser fastholdes
på arbejdsmarkedet.
Fastholdelse af mennesker med
psykiske lidelser på arbejdsmarkedet
(2018): 59,7 %.
Andelen af beskæftigede borgere
(25-64 år) med nydiagnosticeret
psykisk sygdom, som er i
beskæftigelse seks måneder efter
diagnosen øges.
5
Mennesker med psykiske
lidelser bliver i højere grad
inkluderet og accepteret i
samfundet.
I 2019 svarer 49 %, at de er enige i,
at det er mere accepteret i den
danske befolkning at have en fysisk
sygdom end en psykisk sygdom.
26 % svarer, at de er enige i, at
personer med psykisk sygdom ofte
er farligere end andre personer.
Der arbejdes videre med udvikling af
indikator.
6
Mental sundhed er fremmet
vha. øget deltagelse i
civilsamfundets fællesskaber
i fx kultur-, idræts- og
foreningslivet.
2.560.808 medlemmer i
foreningsidrætten i 2021.
Fra 2018-2020 svarede
gennemsnitligt 36 pct. af den voksne
befolkning over 16 år, at de har
deltaget i fritidsaktiviteter inden for
de seneste tre måneder.
Højere organisationsgrad i kultur-,
idræts- og foreningslivet
Øget deltagelse for udsatte grupper i
kultur-, idræts- og foreningslivet.
7
Mennesker med psykiske
lidelser og samtidigt misbrug
får en mere
sammenhængende og
effektiv behandling.
Med ØA23 blev det aftalt, at der
etableres et regionalt
dobbeltdiagnosetilbud fra 1/1-2024.
Sundhedsstyrelsens har igangsat et
arbejde med at udarbejde en
visitationsretningslinje for dette
tilbud.
Målsætninger og indikator
fastsættes på baggrund af
udarbejdelsen af
visitationsretningslinje, der
udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.
8
9
Forskning i psykiatrien er
prioriteret.
Ikke tilgængelig data.
Der arbejdes videre med udvikling af
indikator.
Personalet har lyst til at
arbejde på psykiatriområdet.
Ved udgangen af 2021 var der ansat
12.717 fuldtidsbeskæftigede i
psykiatrien med patientrettede
funktioner.
Antal speciallæger inden for
specialet psykiatri stiger til 1.400 i
2035.
Antal speciallæger inden for
specialet børne- og
ungdomspsykiatri stiger til 500 i
2035.
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0010.png
Antal speciallæger i arbejdsstyrken
inden for specialet psykiatri i 2020:
977
Antal speciallæger i arbejdsstyrken
inden for specialet børne- og
ungdomspsykiatri i 2020: 259
Der arbejdes videre med udvikling af
yderligere indikator.
10
Børn og unge oplever
rettidig, tilfredsstillende og
inddragende hjælp.
Overholdelsen af udredningsretten i
børne- og ungdomspsykiatrien lå i 2.
kvartal 2022 på 39 %.
Den gennemsnitlige ventetid til
behandling var i 2. kvartal 2022 18
dage.
I 2021 lå de ambulante patienter på
4,08 og de indlagte patienter på 3,24
ud af 5 ift. deres tilfredshed med
besøg/indlæggelse i børne- og
ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten.
Den gennemsnitlige ventetid
nedbringes.
Den Landsdækkende Undersøgelse
af Patientoplevelser (LUP Psykiatri)
for patienter i børne- og
ungepsykiatrien viser bedring i
følgende udsagn:
- "Jeg
er alt i alt tilfreds med mit
besøg / min indlæggelse"
- "Jeg er med til at træffe
beslutninger om undersøgelse /
behandling"
Der arbejdes med udvikling af
yderligere indikatorer.
11
Patienter udskrives ikke før
tid.
Andelen af akutte genindlæggelser
inden for 30 dage i psykiatrien var i
2021 på 24,4 % i hele landet.
Stigning på 1,6 procentpoint fra
2019.
I 2. kvartal 2022 blev
udredningsretten i 77 % af tilfældene
overholdt.
Den gennemsnitlige ventetid til
behandling var i 2. kvartal 2022 27
dage.
I 2021 lå den samlede tilfredshed på
4,23 ud af 5 ift. deres tilfredshed
med besøg/indlæggelse i
voksenpsykiatrien. For somatikken er
det tilsvarende tal 4,28.
Andelen af akutte genindlæggelser
nedbringes med 5 % i 2026, 10 % i
2030 og 15 % i 2035.
12
Voksne oplever rettidig,
tilfredsstillende og
inddragende hjælp i
psykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten.
Den gennemsnitlige ventetid
nedbringes.
Den Landsdækkende Undersøgelse
af Patientoplevelser (LUP Psykiatri)
for patienter i voksenpsykiatrien
viser bedring
i følgende udsagn:
- "Jeg
er alt i alt tilfreds med mit
besøg / min indlæggelse
- "Jeg er med til at træffe
beslutninger om undersøgelse /
behandling".
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0011.png
Pårørende får tilstrækkelig
støtte og hjælp.
13
I 2021 lå de pårørende samlet på
3,97 ud af 5 ift. deres tilfredshed
med en pårørendes
besøg/indlæggelse.
Den Landsdækkende Undersøgelse
af Patientoplevelser (LUP Psykiatri)
for pårørende viser bedring i
følgende udsagn:
- "Jeg
får de informationer, jeg har
behov for"
- "Jeg får hjælp til at håndtere
patienten / mit barns psykiske
vanskeligheder"
- "Jeg er alt i alt tilfreds med
patientens / mit barns besøg /
indlæggelse".
14
Brugen af tvang i psykiatrien
er nedbragt.
Antal personer, der bæltefikseres i
2021: 1.128 personer.
Antal personer pr. 100.000 borgere,
hvor er er anvendt bæltefiksering i
2021: 19 personer.
Antal personer der får beroligende
medicin med tvang i 2021: 2.230
personer.
Antal personer per 100.000 borgere,
der får beroligende medicin med
tvang i 2021: 38 personer.
Antal personer, der fastholdes i
2021: 1.023 personer.
Antal personer per 100.000 borger,
hvor der har været anvendt
fastholdelse i 2021: 18 personer.
Antal voksne, der tvangsindlægges i
2021: 3.020 voksne.
Antal voksne pr. 100.000 borgere,
der tvangsindlægges i 2021: 64
voksne.
Antal af børn og unge under 18, der
tvangsindlægges i 2021: 163 børn.
Antal børn og unge under 18 pr.
100.000 borgere, der
tvangsindlægges i 2021: 14 børn.
Anvendelsen af tvang i psykiatrien
skal nedbringes i løbet af de næste
10 år.
Omfanget af tvangsindlæggelser skal
nedbringes i løbet af de næste 10 år.
Børn og unge, som er en særlig
sårbar patientgruppe, skal være i
fokus.
9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0012.png
15
Brugertilfredshed med
botilbud.
Brugertilfredshedsundersøgelse
gennemført som pilotprojekt af VIVE
i 2021 viser
1
:
77 pct. af borgerne i
botilbud/botilbudslignende tilbud
angav, at de var tilfredse eller meget
tilfredse med den støtte, de fik. 71
pct. oplever, at støtten i nogen eller i
høj grad hjælper dem til at klare
flere ting i hverdagen.
80 pct. af borgerne på
botilbud/botilbudslignende tilbud
oplever at trives på botilbuddet,
mens 8 pct. oplever, at de i mindre
grad eller slet ikke trives.
84 pct. af borgerne i
botilbud/botilbudslignende tilbud
oplever kontakten til personalet på
botilbuddet som god eller meget
god. Hertil oplever 70 pct. af
borgerne, at der er tid nok, mens 20
pct. oplever i mindre grad eller at
der slet ikke er tid nok.
Brugertilfredshedsundersøgelse af
VIVE viser tilfredshed blandt borgere
i botilbud
2
.
16
Bedre overgange mellem
behandlings- og
socialpsykiatrien.
Andelen af akutte genindlæggelser
inden for 30 dage i psykiatrien var i
2021 på 24,4 % i hele landet.
Stigning på 1,6 procentpoint fra
2019.
Andelen af akutte genindlæggelser
nedbringes med 5 % i 2026, 10 % i
2030 og 15 % i 2035.
17
Brugertilfredshed med
socialpædagogisk støtte i
eget hjem.
Brugertilfredshedsundersøgelse
gennemført som pilotprojekt af VIVE
i 2021 viser
3
:
86 % af borgerne i eget hjem angav,
at de er tilfredse eller meget
tilfredse med den støtte, de får,
Brugertilfredshedsundersøgelse af
VIVE viser tilfredshed blandt
borgere, der modtager
socialpædagogisk støtte i eget hjem
4
.
1
Det skal i forbindelse med fastlæggelse af baseline afklares, hvordan socialpsykiatriske tilbud afgrænses, idet undersøgelsen
i udgangspunktet omfatter alle beboere på botilbud og modtagere af socialpædagogisk støtte på tværs af målgrupper.
2
Regeringen har i forbindelse med igangværende forhandlinger om det specialiserede socialområde (ESS) foreslået en
brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år, indikatoren forudsætter aftale herom.
3
Det skal i forbindelse med fastlæggelse af baseline afklares, hvordan socialpsykiatriske tilbud afgrænses, idet undersøgelsen
i udgangspunktet omfatter alle beboere på botilbud og modtagere af socialpædagogisk støtte på tværs af målgrupper.
4
Regeringen har i forbindelse med igangværende forhandlinger om det specialiserede socialområde (ESS) foreslået en
brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Indikatoren forudsætter aftale herom.
10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0013.png
mens 6 % er utilfredse eller meget
utilfredse med støtten.
74 % af borgere i eget hjem angav, at
de i nogen grad eller i høj grad
oplever, at den støtte, de modtager,
hjælper dem til at trives, mens 9% i
mindre grad eller slet ikke oplever, at
støtten hjælper dem til at trives.
89 % af borgerne i eget hjem svarer,
at de oplever kontakten til deres
hjemme-vejleder som god eller
meget god. Hertil oplever 80 %, at
der er tid nok, mens 11 % oplever at
der i mindre grad eller slet ikke er tid
nok.
18
Socialt udsatte børn og unge
med psykiatriske diagnoser
trives.
Trivselsundersøgelsen blandt
anbragte børn og unge. Blandt andet
spørges der i undersøgelsen ind til
livstilfredshed: ”Hvor tilfreds er du
for tiden med dit liv? Tænk på en
skala fra 0 til 10, hvor 10 betyder
”det bedst mulige liv” og 0 betyder
”det værst tænkelige liv”. Hvor ligger
du på skalaen?”.
I 2020 svarede 35% af anbragte
unge, at de oplevede lav
livstilfredshed. Der bliver i rapporten
ikke fremlagt særskilte resultater for
børn og unge med psykiatriske
diagnoser, men det er muligt at
koble data fra Trivselsundersøgelsen
med oplysninger om psykiatriske
diagnoser i landspatientregistret, og
på den måde undersøge
livstilfredsheden specifikt blandt
udsatte børn og unge med
psykiatriske diagnoser.
Livstilfredheden blandt udsatte børn
og unge med psykiatriske diagnoser
stiger.
19
Ældre med psykiske lidelser
modtager mere
sammenhængende
behandling.
Andelen af akutte genindlæggelser
for borgere over 65 år inden for 30
dage i psykiatrien var i 2021 på 14 %.
Andelen af akutte genindlæggelser
for borgere over 65 år nedbringes
med 5 % i 2026, 10 % i 2030 og 15 %
i 2035.
11
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Uddybende vedr. målsætning om forebyggelse af tvang
Tvang i psykiatrien er indgribende over for den enkelte patient, og skal undgås så vidt
muligt. Men når tvang er nødvendig, skal det ske så skånsomt som muligt, med størst
mulig hensyntagen til den enkelte og ud fra psykiatrilovens ”mindste middels princip”.
Det er derfor også nødvendigt fortsat at have fokus på udviklingen og prioriteringen af
forhåndstilkendegivelser og eftersamtaler samt andre patientinddragende, tværfaglige
og deeskalerende aktiviteter og tilgange i arbejdet med at forebygge brugen af tvang.
Aftalepartierne er enige om, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes i løbet
af de næste 10 år, og at tvangsindlæggelser samt børn og unge, som er en særlig sårbar
patientgruppe, skal være i fokus.
Konkretisering af målsætning om tvang
Herudover er aftalepartierne enige om at give sundhedsministeren mandat til at
forhandle om et nyt partnerskab med Danske Regioners Formandskab og evt. med de
enkelte regioner. En sådan ny aftale skal konkretisere det givne mandat, herunder den
politiske målsætning såvel som opfølgningen herpå.
Konkretiseringen vil tage udgangspunkt i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til nye
tvangsmålsætninger, som er udarbejdet i samarbejde med bl.a. repræsentanter fra
regionerne. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der
–
sammenlignet med de udløbne
partnerskabsaftaler
–
er behov for at sætte større fokus på den mest indgribende tvang
og den tvang, der opstår i akutte situationer, hvor der er stort potentiale for at
forebygge, at disse situationer opstår, og hvor det forebyggende arbejde samtidig kan
føre til bedre kvalitet i behandlingen. Sundhedsstyrelsens forslag til nye
tvangsmålsætninger omfatter følgende tvangsformer:
1.
2.
3.
4.
tvangsindlæggelse,
bæltefiksering,
fastholdelse og
akut beroligende medicin med tvang.
Det hidtidige arbejde med at forebygge og nedbringe tvang har primært haft fokus på
tvang anvendt
under
indlæggelse. Patienter, der bliver
indlagt med tvang,
er imidlertid i
øget risiko for at blive udsat for tvang under indlæggelse sammenlignet med frivillige
indlæggelser. Af hensyn til at sikre et mere kvalificeret arbejde med at forebygge denne
tvangsform, er der behov for at identificere og indsamle data om forløbet, der leder op
til en tvangsindlæggelse.
12
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
Monitorering af tvang
Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde med en ny monitoreringsmodel, som tænkes
ind i ovenstående.
Sundhedsstyrelsens Task Force for psykiatriområdet fortsætter den faglige opfølgning
på udviklingen i anvendelsen af tvang ift. målsætningen og understøtter systematisk
videndeling og udbredelse af god praksis fra erfaringer med at forebygge tvang. Task
Forcens faglige opfølgning indgår i grundlaget for den samlede opfølgning på
nærværende aftale på lige fod med gennemførelsen af andre målsætninger.
Mindre indgribende tvangsformer
Herudover er aftalepartierne enige om behovet for at sikre, at handlemulighederne i
den regionale psykiatri er tidssvarende og kan tage tilstrækkelig højde for den enkeltes
subjektive opfattelse og vurdering af indgrebet. For nogle patienter betragtes fx
bæltefiksering som det mest indgribende, mens andre vurderer akut beroligende
medicin givet med tvang som det mest grænseoverskridende, de vil kunne udsættes for.
Andre igen ville måske foretrække lige så virksomme foranstaltninger, som der i dag ikke
er hjemmel til. Med inddragelse af Danske Regioner, relevante eksperter, patient- og
pårørendeorganisationer skal Sundhedsstyrelsen undersøge muligheden for alternative,
mindre indgribende tvangsformer, som kan medvirke til at forebygge yderligere brug af
tvang. Det er dog en afgørende forudsætning for undersøgelsen, at grundlaget for,
hvornår tvang kan iværksættes, ikke lempes, og at eventuelle nye tvangsformer, der skal
kunne tages i brug inden for den eksisterende økonomiske ramme, ikke må føre til et
generelt øget omfang af tvang.
13
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0016.png
Overblik over prioriterede indsatser i finansloven for 2023,
social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet for 2023-
2026 og forskningsreserven 2023
Aftalepartierne er enige om at prioritere nedenstående indsatser hhv. som en del af
aftalen om finansloven for 2023 (FL23), i forhandlingerne om social-, sundheds og
arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 (SSA23) og forhandlingerne af
forskningsreserven 2023. Den endelige aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 og
fordeling af forskningsreserven 2023 afventer de respektive forhandlinger herom.
Indsatsgennemgang
Med de foreslåede indsatser iværksættes der, i det første år af en 10-årsplan for
psykiatrien, indsatser for samtlige 5 prioriterede indsatser i Sundhedsstyrelsens og
Socialstyrelsens faglige oplæg:
1.
Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med
psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
2.
Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse
3.
Afstigmatisering af psykisk lidelse
4.
Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
5.
Forskning og udvikling
De prioriterede indsatser dækker samlet over 10 ud af 37 anbefalinger, der findes i det
faglige oplæg.
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 1: Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i
kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
Indsats 1.1: Lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge med
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
Etablering af et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk
mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. De nationale faglige rammer for
tilbuddet vil skulle beskrives nærmere af et efterfølgende fagligt arbejde med
bred inddragelse af relevante ministerier, faglige selskaber, patient- og
pårørendeorganisationer, styrelser, KL og Danske Regioner. Som en del af
arbejdet vil der ligeledes blive foretaget en vurdering af ansvarsfordelingen
mellem region og kommune, samt lovgivningsgrundlaget for tilbuddet.
Tilbuddet skal så vidt muligt og hvor relevant baseres på evidensbaserede
metoder og tage udgangspunkt i bl.a. de faglige anbefalinger og erfaringer med
satspuljeprojektet om en styrket indsats i PPR samt satspuljeinitiativet om og
evalueringen af kommunalt forebyggende enheder til unge i psykisk mistrivsel
14
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0017.png
(’Sammen på sporet’). For at sikre at kommuner og regioner kommer i mål med
implementering af indsatsen, afsættes der derudover midler til løbende
evaluering og feedback på implementeringen. Tilbuddet skal sikre mulighed for
udredning og lettere behandlingstilbud uden for behandlingspsykiatrien til børn
og unge med psykisk mistrivsel og/eller symptomer på psykisk lidelse. Samtidig
skal tilbuddet understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde,
herunder med fokus på smidigere deling af nødvendige oplysninger, mellem
kommuner, almen praksis, børne- og ungdomspsykiatrien og civilsamfundet om
børn og unge med mistrivsel og lettere psykiske symptomer. Etableringen af
tilbuddet skal ske med kobling til lokale civilsamfundstilbud, fx Ungdommens
Røde Kors, headspace og TUBA, og dermed styrke grundlaget for at inddrage de
gode erfaringer fra civilsamfundstilbud med at nå sårbare børn og unge i
mistrivsel.
Tilbuddet og de tværfaglige samarbejder skal udarbejdes på den mest
hensigtsmæssige måde inden for de aftalte økonomiske rammer.
Indsats 1.2: Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser
hos børn og unge
Med henblik på forebyggelse af psykisk mistrivsel og psykiske lidelser hos børn
styrkes den tidlige og forebyggende indsats i grundskolen, bl.a. med fokus på
børn i særlig risiko. Det foreslås at afdække erfaringer og udvikle og afprøve
værktøjer, der skal kunne anvendes i grundskolen, hvor lærere skal kunne
genkende begyndende mistrivsel samt have forståelse for tidlige symptomer på
psykisk lidelse.
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 2: Styrkede indsatser til mennesker med svær grad
af psykisk lidelse
Indsats 2.1 og 2.2: Styrket indsats for mennesker med svære psykiske lidelser
og her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.
Indsatsen er todelt, hvor begge har til formål at styrke den samlede indsats for
børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser, på tværs af sundheds- og
socialområdet.
Indsats 2.1
dækker over udarbejdelse og implementering af forløbsbeskrivelser,
der er et værktøj til at sikre ensartethed samt høj kvalitet i udredning,
behandling og rehabilitering / recovery på tværs af landet. De skal samtidig
sikre, at patienterne modtager den rigtige indsats på rette tidspunkt i forløbet
og på tværs af sektorer, og hvor alle aktører og faggrupper kender deres ansvar
og opgaver undervejs i forløbet. Der udarbejdes forløbsbeskrivelser for
målgrupper for børn og unge samt voksne med svære psykiske lidelser.
Prioriteringen af målgrupper for de første konkrete forløbsbeskrivelser skal ske
15
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0018.png
på et fagligt grundlag og tage udgangspunkt i såvel alvorlighed som prævalens.
Det lægges til grund for forløbsbeskrivelser, at de skal kunne udmøntes i
kommuner og regioner inden for den aftalte ramme i FL23. Derudover
udarbejdes en vurdering af de intensive sengepladser i psykiatrien, der samtidig
tager højde for den allerede færdiggjorte evaluering af de særlige pladser, samt
en afdækning af anvendelse af tværfaglige udgående teams. Det er en
forudsætning, at eventuelle justeringer som følge af vurderingen afholdes inden
for den aftalte ramme. En her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri i
2023 skal modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelsen af
udredningsrettighederne. Der afsættes 77,2 mio. kr. i 2023. Midlerne skal gå til
en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i alt overvejende grad vil gå
til udgifter til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer
med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås. Kapacitetspakken
skønnes at give mulighed for at ansætte 100 årsværk med patientrettede
funktioner. Midlerne skal ses i sammenhæng med, at der med finanslovsaftalen
for 2020 blev afsat 600 mio. kr. årligt til løft af psykiatrien, hvoraf 150 mio. kr.
omlægges fra anlæg til drift i 2024, og dermed et løft af driftsrammen på 150
mio. kr. årligt.
Indsats 2.2
dækker over to indsatser. Den første er bedre overgange for borgere
på botilbud, der udskrives fra behandlingspsykiatrien, med udbredelse af
botilbudsteams, som følger borgeren ved både indlæggelse, under indlæggelse
og ved udskrivning. Den anden indsats er en forsøgsordning med etablering af
fleksible pladser i kommunerne, som bl.a. skal afhjælpe, at borgere udskrives ”til
gaden”, hvor borgere efter udskrivning fra behandlingspsykiatrien kan modtage
støtte i en overgangsperiode. Det gælder såvel borgere i egen bolig som borgere
i hjemløshed.
Indsats 2.3: Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget
hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien
Med initiativet sættes der ind med midler, der kan søges til dækning af
personaleudgifter samt dækning af udgifter i forbindelse med, at medarbejdere
i socialpsykiatrien kan modtage kompetenceudvikling, hvor der særligt vurderes
at være behov, herunder med særligt fokus på medhjælpere uden formel social-
eller sundhedsfaglig uddannelse samt faggrupperne SOSU-hjælpere og SOSU-
assistenter. Initiativet skal ses i sammenhæng med andre tiltag på
socialområdet, herunder den nationale koordinationsstruktur i Socialstyrelsen.
Endvidere gennemføres forsøg med forebyggende sociale mentorer efter
udskrivelse fra behandlingspsykiatrien, som kan yde en borgernær og
tidsafgrænset forebyggende indsats til borgere, der udskrives fra psykiatrien
16
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0019.png
uden anden støtte.
Indsats 2.4: Pårørendeindsats
Undervisnings- og støtteforløb til pårørende til mennesker med psykiske lidelser
fx i regi af Bedre Psykiatri. Tilbuddet består af et gruppebaseret
psykoedukationsforløb for voksne pårørende.
Indsats 2.5: Fagligt oplæg til en handlingsplan for selvmordsforebyggelse
Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national handlingsplan for
selvmordsforebyggelse, med inddragelse af Det Nationale Partnerskab for
Selvmordsforebyggelse, der består af civilsamfundsorganisationer,
forskningsinstitutioner, kommuner, regioner og statslige aktører på området for
selvmordsforebyggelse.
Indsats 2.6: Kvalitetsløft i socialpsykiatrien
Arbejdet med at styrke kvaliteten i socialpsykiatrien fortsættes ved national
udbredelse og implementering af recovery-orienteret rehabilitering som tilgang
understøttet af en øget anvendelse af viden og ressourcer fra peers.
Indsats 2.7: IPS for unge (Særlig udvidet beskæftigelsesindsats)
Igangsættelse af initiativ, der skal hjælpe de mest udsatte unge med psykiske
lidelser i kontanthjælpssystemet videre i ordinært job eller uddannelse via IPS-
metoden. IPS har både i Danmark og internationalt vist positive effekter ift. at
støtte personer med alvorlig psykisk sygdom til at opnå og fastholde ordinært
job eller uddannelse.
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 3: Afstigmatisering af psykisk lidelse
Indsats 3: Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser
Denne indsats dækker en langsigtet handlingsplan for afstigmatisering af
psykiske lidelser herunder etableringen af et videnscenter, der forankres i
Sundhedsstyrelsen. For at imødegå den faldende mentale sundhed, afsættes
desuden midler til oplysningsindsatser om mental sundhed, der er befolknings-
samt beskæftigelsesrettede. Indsatserne forankres i ABC for Mental Sundhed og
partnerskabet Sammen om Mental Sundhed.
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 4: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
Indsats 4: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
Etablering af kvalitetsgrupper på psykiatriområdet, som skal bidrage til at
understøtte en langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring i
den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser på tværs af
praksissektor, kommune og på sygehus. Herunder udarbejdelse af faglige
17
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0020.png
retningslinjer og udbredelse af evidensbaserede og dokumenteret virksomme
indsatser.
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 5: Forskning og udvikling
Indsats 5: Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af
psykiske lidelser
Målrettet forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser prioriteres i
forhandlinger om forskningsreserven for 2023. Initiativet skal være med til at
sikre, at mennesker med psykiske lidelser modtager indsatser af høj faglig
kvalitet og styrke forskningen i forebyggelsen af mistrivsel og psykiske lidelser og
behandlingen af psykiske lidelser. Derudover er initiativet medvirkende til, at
styrke de faglige miljøer og muligheden for at rekruttere og fastholde
medarbejdere på tværs af det samlede psykiatriområde. Som en del af
grundlaget for at understøtte forskning og faglig udvikling i psykiatrien afsættes
der midler til at styrke de kliniske kvalitetsdatabaser, der skal medvirke til at
sikre ensartet behandling af høj kvalitet. Indsatsen skal ses i sammenhæng med
den nationale forskningsstrategi fra 2015 ”Forskning til gavn for mennesker med
psykiske lidelser
– en national strategi”.
Der er enighed om også at prioritere
forskning i psykiatri i de kommende år.
Monitorering af indikatorer, opfølgning og analyser
10-årsplanen monitoreres løbende ved udarbejdelse af en årlig status samt et
uddybende vurderingsnotat, der forankres i Sundhedsstyrelsen med inddragelse af
andre relevante styrelser, ministerier samt eksperter og aktører på området. Der er
dertil behov for at kunne udvikle indikatorer til måling på opfyldelse af målsætningerne.
Derudover igangsættes nye analyser af opgaveløsningen i psykiatrien og på tværs af
behandlings- og socialpsykiatrien med fokus på sammenhæng, god ressourceudnyttelse
og tidlig indsats.
Reserve til senere udmøntning
Der afsættes en reserve på 41,4 mio. kr. årligt fra 2027 til senere udmøntning.
18
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0021.png
Samlet overblik over finansiering
I tabel 1 findes et overordnet overblik over bidrag fra forskellige finansieringskilder til de
første indsatser i en 10-årsplan for psykiatrien. Finansieringen stammer fra hhv.
finanslovsforhandlingsreserven for 2023, reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven), reserve fra finansloven fra 2022
vedr. afgift på nikotinprodukter og Forskningsreserven for 2023. Finansiering fra SSA-
reserven og forskningsreserven er med forbehold for de endelige aftaler om hhv.
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og
arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 og fordeling af forskningsreserven 2023, der
afventer de respektive forhandlinger herom.
Tabel 1
Overblik: Finansieringskilder, mio. kr. 2023-PL
2023
I alt FL23 (forhandlingsreserve)
Reserve vedr. afgift på nikotinprodukter på
FFL23
I alt SSA23
Forskningsreserven 2023
I alt
201,6
27,5
120,9
100,0
450,0
2024
481,8
-
18,2
-
500,0
2025
470,4
-
29,6
-
500,0
2026
478,8
-
21,2
-
500,0
I alt 2023-
2026
1.632,6
27,5
189,9
100
1.950,0
Varigt årligt
fra 2027
458,6
41,4
-
-
500,0
Prioritering skal ses i lyset af tidligere afsatte løft, hvor der med finansloven for 2020
blev afsat 600 mio.kr årligt fra 2020 og frem til løft af psykiatrien. Samtidig blev der med
finansloven for 2021 afsat 22,8 mio.kr i 2021 og 47,2 årligt herefter til gratis
psykologhjælp til unge mellem 18-24 år. Samlet vil det samlede område således være
løftet med mere end 1,1 mia. kr. i årligt niveau ift. 2019 fra 2023 og frem.
Samlet overblik over disponering af midler til de 5 prioriterede indsatser
I tabel 2 gennemgås de enkelte initiativer og deres finansieringskilder. For hvert initiativ
er det angivet, hvilken anbefaling fra Fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, der
adresseres med tiltaget. Samlet set adresseres anbefaling 1, 5, 6, 11, 12, 18, 20, 21, 28
og 31, jf. boks 4 på s. 16 i Fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien. Herudover
adresseres anbefaling 4, 8, 10, 15, 25 og 36 fra det faglige oplæg.
19
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0022.png
Tabel 2
Forslag til initiativer i en 10-årsplan for psykiatrien, mio. kr., 2023-PL
Anbefalinger
fra fagligt
oplæg til en
10-årsplan
Initiativer, mio. kr.
2023
2024
2025
2026
Varigt
I alt 2023-
årligt fra
2026
2027
Finansierings-
kilde
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 1: Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj
kvalitet
11
1.1 Lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og
unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer
1.1 Udarbejdelse af nationale rammer for
lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge
med psykisk mistrivsel samt opstart af ny model i
kommuner
1.2 Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og
psykiske lidelser hos børn og unge
2.1 Forløbsbeskrivelser for børn, unge og voksne med
svære psykiske lidelser samt her-og-nu-
kapacitetspakke til den regionale psykiatri
2.2 Botilbudsteams og fleksible pladser i
socialpsykiatrien
Reserve til senere udmøntning
100,0 257,5 250,0 250,0
857,5
250,0
FL23
11
6,4
2,4
2,4
4,8
16,0
-
FL23
SSA-prioriteringer relateret til prioriteret indsats 1
10
13,2
-
-
-
13,2
-
SSA23
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 2: Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse
20, 12,
21, 18
28
*
84,6 135,9 135,9 142,9
30,0
-
60,0
-
60,0
-
59,0
-
499,3
209,0
-
138,1
59,0
41,4
FL23,
Reserve fra
FL22
β
FL23
Reserve fra
FL22
β
SSA-prioriteringer relateret til prioriteret indsats 2
15, 28, 31
25
4
31
36
2.3 Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien
samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra
behandlingspsykiatrien
2.4 Pårørendeindsats
2.5 Fagligt oplæg til en handlingsplan for
selvmordsforebyggelse
2.6 Kvalitetsløft i socialpsykiatrien
2.7 IPS for unge
42,8
5,2
0,6
7,5
33,3
0,5
5,2
-
7,0
-
0,5
5,2
-
10,0
8,4
-
5,2
-
10,5
-
43,8
20,8
0,6
35,0
41,7
-
-
-
-
-
SSA23
SSA23
SSA23
SSA23
SSA23
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 3: Afstigmatisering af psykisk lidelse
1, 8
3 Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser
3,8
8,2
8,2
8,2
28,4
-
FL23
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 4: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
6
4 Kvalitetsgrupper
2,4
2,4
2,4
2,4
9,6
-
FL23
Forsknings-
reserve 23
FL23
Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 5: Forskning og udvikling
5
5
Øvrige
*
Monitorering af indikatorer, opfølgning og analyser,
herunder styringsgennemgang af socialpsykiatrien
1,9
6,0
3,5
3,5
14,9
3,5
α
FL23
5 Forskningsreserven 2023
5 Udbygge kliniske kvalitetsdatabaser på
psykiatriområdet
100,0
-
-
9,4
-
8,0
-
8,0
100,0
25,4
-
8,0
SSA-prioritering, som ikke direkte kan henføres til prioriterede indsatser
*
Diverse videreførelser på psykiatriområdet
18,3
5,5
5,5
5,5
34,8
-
SSA23
Samlet prioritering
I alt
450,0 500,0 500,0 500,0
1.950,0
500,0
α)
Midlerne løber indtil 2033. β) Reserve vedr. afgift på nikotinprodukter på FL22 (§
35.11.40)
20
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
2689907_0023.png
21