SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 170
Offentligt

Pixiudgave af fagligt oplæg til en 10-årsplan

Bedre mental sundhed

og en styrket indsats

til mennesker med

psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Pixiudgave af fagligt oplæg til en 10-årsplan

Bedre mental sundhed og en styrket indsats

til mennesker med psykiske lidelser

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-407-0

Den trykte versions ISBN: 978-87-7014-406-3

Sprog: Dansk

Version: 01

Versionsdato: 13. januar 2022

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Modelfotos: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen

Udgivet af Sundhedsstyrelsen

Januar 2022

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

1. Baggrund

Af forståelsespapiret, Retfærdig retning for Dan-

mark, aftalt den 25. juni 2019 mellem Socialde-

mokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten, fremgår det, at regeringen vil

indgå aftale om en 10-års plan for psykiatrien med

forpligtende mål om bl.a. at mindske antallet af

genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge

gennemsnitslevealderen for mennesker med psy-

kisk lidelse.

Med aftalen om Finansloven for 2020, indgået mel-

lem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten og Alternativet den 2. decem-

ber 2019 blev det besluttet, at igangsætte arbejdet

med en 10-års plan for psykiatrien, der skal sætte

en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien

og sammenhængen på tværs af områder.

Samtidig blev der afsat en ramme på 600 mio. kr.

årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien. Dette

skulle ses i sammenhæng med det kommende

arbejde med en 10-års plan for psykiatrien.

Formålet med dette faglige oplæg er at danne

grundlag for en ambitiøs, langsigtet plan for et løft

af den samlede indsats både i forhold til mental

sundhed og psykisk lidelse og som går på tværs af

sektorgrænser. Det faglige oplæg skal således dan-

ne grundlag for regeringens udspil til en samlet

10-årsplan for udvikling af psykiatrien.

1.1. Udarbejdelse af det faglige

oplæg

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet det faglige op-

læg i samarbejde med Socialstyrelsen. Styrelserne

har løbende indhentet rådgivning fra en tværgåen-

de følgegruppe og fire faglige arbejdsgrupper, som

har haft repræsentation fra myndigheds- og admi-

nistrativt niveau, faglige selskaber og organisationer

samt patientorganisationer.

Arbejdet har i stort omfang inddraget eksisterende

strategier, kortlægninger, oplæg og planer på områ-

det fra både nationale aktører, interesseorganisatio-

ner og faglige organisationer og selskaber.

Faglige arbejdsgrupper har på fire udvalgte områ-

der; primær sundhed, børn og unge, regional psy-

kiatri og mental sundhedsfremme, bidraget med

input til status på udviklingen i mental sundhed og

forekomsten af psykiske lidelser, udviklingen i ind-

satsen på tværs af centrale aktører, samt identifice-

ring af de væsentligste udfordringer på området.

Følgegruppen har bidraget til løsninger på tværs

af den samlede indsats, særligt med henblik på at

vurdere, hvordan der sikres kvalitet og sammen-

hæng i tilbuddene set fra såvel et brugerperspektiv

som et fagligt og ressourcemæssigt perspektiv. Der

er løbende holdt møder i følgegruppen, og der har

løbende været mulighed for at indsende skriftlige

kommentarer til det faglige oplæg.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

2. Udfordringer og muligheder

i indsatsen

Den mentale sundhed er faldende i Danmark. Det

er særligt bekymrende, at et stigende antal børn og

unge oplever dårlig mental sundhed med potentielt

alvorlige konsekvenser for bl.a. deres udvikling,

skolegang og videre livsforløb.

Psykiske lidelser er meget almindelige, og en stor

del af befolkningen vil på et tidspunkt i livet få en

psykisk lidelse. Psykiske lidelser har stor betydning

for den enkelte og mulighederne for at leve et

almindeligt liv med familie, arbejde og fritidsinte-

resser, og de medfører en markant overdødelighed.

Alligevel mødes mennesker med psykiske lidelser

ikke med samme niveau af kvalitet i indsatsen som

mennesker med fysiske lidelser. Det er afgørende

for muligheden for at komme sig, at man får den

rette behandling og støtte i tide.

Den indsats, vi i dag tilbyder, er præget af mang-

lende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og

mangelfulde indsatser. Hvis vi skal komme den

markante ulighed til livs og gøre en mærkbar

forskel for mennesker med psykiske lidelser, er det

et sygdomsområde, som skal prioriteres de næste

mange år.

Dette faglige oplæg beskriver både, at den nuvæ-

rende samlede indsats ikke er tilfredsstillende, men

samtidig at der er et stort potentiale for at gøre det

bedre. Det faglige oplæg til en 10-årsplan sætter

en ny og ambitiøs retning for et samlet fagligt løft af

området over de kommende ti år.

Oplægget er udarbejdet med et stærkt ønske om

at sikre bredere samarbejde, en ny standard for

kvalitet og sammenhæng i indsatserne og en mere

helhedsorienteret indsats. Udgangspunktet for

oplægget er et ønske om at forbedre tilværelsen og

livskvaliteten for det enkelte menneske i respekt for

den enkeltes ønsker og valg.

gen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse. Blandt

børn og unge vil ca. 15 % blive diagnosticeret med

en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. Tallene kan

dog være højere, da det formodes, at en del men-

nesker med psykiske lidelser ikke bliver registreret

i de nationale registre eller i spørgeskemaundersø-

gelser, og heller ikke nødvendigvis opsøger hjælp.

Psykiske lidelser har forskellig sværhedsgrad og

nogle er meget alvorlige. De har meget ofte store

konsekvenser både for den enkelte og for dennes

pårørende, og i et samfundsperspektiv tegner

psykiske lidelser sig for 25 % af den samlede syg-

domsbyrde

De samfundsmæssige omkostninger ved psyki-

ske lidelser er massive. Angst er efter diabetes

og iskæmisk hjertesygdom den tredje hyppigste

sygdom målt i antal nye sygdomstilfælde per år og

er årsag til de fleste nye tilkendelser af førtidspensi-

on og de største omkostninger til samfundet målt i

produktionstab. Skizofreni er ikke så hyppig, men til

gengæld ofte meget alvorlig og årsag til de største

omkostninger til behandling og pleje sammenlignet

med andre sygdomme.

Psykiske lidelser er årsag til ca. 3.500 dødsfald årligt

og er således den fjerde hyppigste dødsårsag i Dan-

mark. Mennesker med psykiske lidelser lever mar-

kant kortere liv og med mere sygdom end resten af

befolkningen. Det gælder især for mennesker med

svære psykiske lidelser, som lever op til 15-20 år kor-

tere end baggrundsbefolkningen, og som ofte også

kæmper med fx misbrug og samtidige komplekse

sociale problemer som fx hjemløshed.

Denne faglige gennemgang viser, at der på blot

et årti er sket en stigning på ca. 30 % i antallet af

patienter med psykiske lidelser, der behandles på

sygehus. Til sammenligning er antallet af patienter

med somatiske sygdomme kun øget med 13 % i

samme periode. Mindst 500.000 mennesker hen-

vender sig årligt hos almen praksis med psykiske

problemer. Antallet af voksne med psykiske lidelser,

der modtager en visiteret social indsats i form af

bl.a. botilbud og bostøtte, er steget med godt 11 %

på bare fem år. I børne- og ungdomspsykiatrien er

Baseret på WHO´s data fra 2019, når der benyttes det standar-

diserede sygdomsbyrdemål YLD (Years Lost to Disability), og

psykiske lidelser inkluderer både de almindelige psykiske lidelser,

misbrugslidelser og visse neurologiske hjernesygdomme som fx

demens-sygdomme (3). Psykiske lidelser udgør 14 % og misbrugs-

lidelser 4 % af den samlede sygdomsbyrde.

2.1. En udfordring for

folkesundheden

Den mentale sundhed er faldende i Danmark og et

stigende antal børn og unge, og op imod en fjerde-

del af unge kvinder, oplever dårlig mental sundhed.

Psykiske lidelser forekommer hos både børn, unge,

voksne og ældre. Det antages, at ca. 580.000

mennesker på nuværende tidspunkt har en psykisk

lidelse og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolknin-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

antallet af patienter øget med ca. 50 % inden for en

ti-årig periode. Ligeledes er der sket en stigning

på 41 % i antallet af børn og unge med psykiske

lidelser, der er anbragt uden for hjemmet eller som

modtager en forebyggende indsats i kommunen, fx

en familierettet indsats.

2.2. Hidtidige indsatser på området

har ikke sikret et samlet løft

Der har i mange år været arbejdet på at udvikle og

forbedre indsatsen til mennesker med psykiske li-

delser, og der har været igangsat mange forskellig-

artede tiltag både i forhold til at sikre bedre fysiske

rammer, forbedre kapaciteten og øge kvaliteten.

Mange medarbejdere og ledere på tværs af social-

og sundhedsområdet har ydet og yder fortsat en

stor indsats.

Udfordringerne belyst i dette faglige oplæg er vel-

kendte og mange af dem er der tidligere redegjort

for i undersøgelser, kortlægninger, styringsgennem-

gange, større udvalgsarbejde mv. Der har ligeledes

været iværksat en række større og mindre initiati-

ver i forhold til at udvikle og forbedre indsatsen til

mennesker med psykiske lidelser både nationalt og

lokalt igennem de seneste mange år.

Man har tidligere politisk vedtaget to nationale

handlingsplaner til at løfte området, baseret på

grundige faglige oplæg med anbefalinger til, hvor-

dan man styrker den faglige indsats til mennesker

med psykiske lidelser.

Fælles for de tidligere initiativer er, at de i vid ud-

strækning har været spredte, usammenhængende

og sporadisk implementeret gennem puljefinansie-

rede og midlertidige forsøgsprojekter, der ikke har

været sammentænkt ud fra en fælles faglig retning

og ambition for området eller med udgangspunkt

i det samlede forløb for mennesker med psykiske

lidelser. Det er således ikke lykkedes at realisere

en handlingsplan, der understøtter et samlet løft af

indsatsen på tværs af det samlede psykiatriområde.

Ligeledes er de mange anbefalinger, vejledninger

og retningslinjer, samt metoder og redskaber, der

er udviklet henover de sidste mange år, ofte ikke

blevet systematisk implementeret, ligesom indsat-

sen ikke i helt tilstrækkelig grad er blevet beskrevet

og monitoreret.

Det betyder, at de nødvendige faglige, ressource-

mæssige og organisatoriske rammer for at styrke

kvaliteten og udviklingen i indsatsen for mennesker

med psykiske lidelser ikke er implementeret i sam-

me udstrækning, som for mennesker med soma-

tiske sygdomme og samtidig er der sket en stor

vækst i antallet af mennesker med psykiske lidelser,

der har behov for hjælp.

2.3. Udfordringer i dag

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er

i dag præget af manglende sammenhæng, util-

strækkelig kvalitet, manglende tilbud, væsentlige

udfordringer med at rekruttere og fastholde medar-

bejdere, utilstrækkelig faglig udvikling og forskning,

stigmatisering og manglende prioritering. Udfor-

dringerne er varierende på tværs af sektorer, men

der er behov for en styrket indsats i både kommu-

ner, praksissektor og på sygehuse. De væsentligste

udfordringer er skitseret i boks 1.

Boks 1: Hovedudfordringer

• Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng

• Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud

• Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser

• Stigmatisering og manglende prioritering og ligestilling på området

• Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og

sammenhæng

En væsentlig udfordring i indsatsen til mennesker

med psykiske lidelser er utilstrækkelig tilgængelig-

hed, kapacitet og sammenhæng i indsatsen.

En helt grundlæggende forudsætning for at levere

en tilstrækkelig indsats af høj faglig kvalitet er, at

der er et tilgængeligt tilbud med et tilstrække-

ligt antal medarbejdere og ledere med de rette

tværfaglige og specialiserede kompetencer. Der er

gennemgribende og vedvarende udfordringer med

at rekruttere og fastholde kompetent personale til

indsatser for børn, unge og voksne med psykiske

lidelser, i både den regionale psykiatri, socialpsy-

kiatrien og i de specialiserede sociale tilbud på

børne- og ungeområdet. Samtidig oplever alt for

mange børn, unge og voksne med psykiske lidelser

usammenhængende forløb med hyppige skift, flere

samtidige indsatser samt forskellige styringsregi-

mer og lovgivning på tværs af forskellige sektorer.

Også den manglende tilgængelighed af tilbud til

mennesker med psykiske lidelser er et problem.

Behovet for tilbud viser sig fx når forældre henven-

der sig hos den praktiserende læge eller på skolen

pga. en stigende bekymring for deres barns trivsel

og psykiske tilstand. Her er tilbuddene på tværs af

kommunernes PPR-funktion (Pædagogisk Psyko-

logisk Rådgivning) og socialafdelinger samt almen

praksis varierende og dækker i dag ikke det stigen-

de behov for tidlige indsatser til børn og unge med

mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser. PPR

er i dag reguleret i folkeskoleloven, hvor der ikke er

lovgrundlag for at varetage lettere behandling. Og

der kan ofte gå lang tid inden barnet får den rette

hjælp, ligesom det er svært for familierne at finde

ud af, hvor de skal henvende sig. PPR’s rolle er at

supervisere lærere og pædagoger samt udarbejde

pædagogiske-psykologiske vurderinger (PPV).

På samme måde er der på voksenområdet et

markant behov for bedre tilgængelighed, kapaci-

tet og sammenhæng. Manglende kapacitet kan fx

betyde, at ventetiden til et botilbud eller bostøtte

i kommunalt regi kan være lang, eller at der ikke

ydes en tilstrækkelig psykiatrisk rådgivning til bo-

tilbuddene. Konsekvensen kan være, at den enkel-

te enten fastholdes i indlæggelse eller udskrives

med øget risiko for tilbagefald, genindlæggelse og

dermed yderligere belastning for både den enkel-

te og de pårørende.

Samtidig oplever alt for mange mennesker med

psykiske lidelser usammenhængende forløb med

flere samtidige indsatser, som ikke er tilstrækkeligt

koordineret. Disse udfordringer er komplekse og

skyldes fx forskelligartet lovgivning og styringsregi-

mer og forskellig faglig tilgang på tværs af sektorer.

Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt mis-

brug udgør en særlig udsat gruppe. Dels er deres

tilstand faglig kompleks at håndtere og de har ofte

både psykiske og fysiske sygdomme, forløb præget

af både akutte indlæggelser og genindlæggelser

og øget brug af tvang under indlæggelse. Samtidig

opstår der på grund af uafklaret ansvarsfordeling

et meget usammenhængende forløb på tværs af

kommune og sygehus, hvilket lige præcis denne

gruppe ikke har mulighed for at navigere i. Det er

helt centralt og en forudsætning for, at kvaliteten

kan øges for mennesker med de sværeste psykiske

lidelser, at ansvarsfordelingen for denne gruppe

gøres entydig, og at der opbygges et samlet inte-

greret tilbud til målgruppen, forankret i regionerne.

Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de

eksisterende tilbud

Gennemgangen viser, at der er utilstrækkelig kvali-

tet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud.

Kvaliteten i både den regionale psykiatri og i

socialpsykiatrien er ikke på tilstrækkeligt niveau,

hvilket har store konsekvenser og skaber en uac-

ceptabel ulighed, med markant kortere liv med

mere sygdom og mindre livskvalitet. Der er flere

eksempler herpå.

Der er for det første

en markant overdødelighed

hos mennesker med psykiske lidelser bl.a. som

følge af en højere forekomst af forebyggelige

sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme,

og her er samarbejdet mellem psykiatri og somatik

ikke alle steder tilstrækkeligt.

For det andet

er der mangel på forskning,

evidensbaserede retningslinjer og opdaterede

og veludviklede kvalitetsdatabaser. Der er andre

lægefaglige specialer og fagområder med langt

større videnskabelig tradition og højere prestige,

som har bedre muligheder og rammer for at

fastholde og udvikle udredningen og behandlingen

af patienterne med høj faglig kvalitet og ambitioner.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

For det tredje

er der ikke i tilstrækkelig grad

bindende systematiske forløbsbeskrivelser for

hele forløbet med klare aftaler om visitation,

ansvarsfordeling, samarbejde og tværfaglighed.

Der er ikke i tilstrækkelig grad en helhedsorienteret

tilgang til alle patienter, hvor der er mulighed for

at sikre en helhedsorienteret behandling, der

består af alle relevante elementer, herunder både

farmakologisk behandling, psykoterapi, miljøterapi,

ergoterapi, fysioterapi mv. af høj faglig kvalitet. En

tværfaglig indsats af høj kvalitet i hele forløbet

kræver, at de rette kompetencer er til stede hos det

faglige personale, og at de forskellige faggruppers

kompetencer anvendes bedst muligt. I det

samlede forløb inddrages typisk mange forskellige

faggrupper, herunder bl.a. sygeplejersker, social-

og sundhedsassistenter, psykologer, læger,

ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere,

socialpædagoger mv. Ud over tværfaglighed er der

et stort potentiale i, at digitale løsninger udbredes

og anvendes systematisk og evidensbaseret.

For det fjerde

har vi fortsat store udfordringer med

anvendelsen af tvang i psykiatrien. Regionerne

har igennem en årrække og særligt siden 2014

arbejdet målrettet med at nedbringe brugen af

tvang i psykiatrien, men selvom det er lykkedes at

nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer, er den

samlede anvendelse af tvang fortsat for høj. Denne

udvikling fortæller derfor også om en psykiatri,

som ikke har den kapacitet og de rammer, der skal

til, for at sikre tilstrækkelig kvalitet og en målrettet

indsats, hvor den enkelte mødes med nærvær

og indsatser med udgangspunkt i den enkeltes

behov. Tilsvarende er det over de seneste 10 år

ikke lykkedes at nedbringe antallet af selvmord

og selvmordsforsøg, og Danmark er det OECD-

land, som har den højeste selvmordsrate under

indlæggelse.

For det femte

er indsatsen i socialpsykiatrien

varierende i forhold til kvaliteten, ligesom der

mangler tilstrækkeligt specialiserede tilbud,

der kan varetage indsatsen for mennesker med

svære psykiske lidelser, der udskrives fra den

regionale psykiatri. Herudover er en meget høj

andel af medarbejderne ufaglærte. Der er behov

for at opbygge mere tydelige beskrivelser af

kvalitet, herunder hvordan man på alle sociale

tilbud kan arbejde mere målrettet og systematisk

med at styrke og dokumentere kvaliteten, så

tilbuddene har et ensartet fagligt indhold og

kvalitet. Samtidig er der fortsat store udfordringer

med patientsikkerheden på botilbud, særligt ift.

håndtering af medicin, og ledere i socialpsykiatrien

efterspørger flere sundhedsfaglige kompetencer i

de sociale tilbud.

Samlet set findes der i dag ikke en systematisk,

tværfaglig, helhedsorienteret og evidensbaseret

indsats til mennesker med psykiske lidelser, som er

en forudsætning for, at flere kommer sig, og flere

oplever større livskvalitet.

Utilstrækkelige forebyggende og tidlige

indsatser

Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser

er en væsentlig årsag til overdødelighed og syge-

lighed.

En stor del af overdødeligheden der ses hos

mennesker med psykiske lidelser skyldes fysiske

sygdomme. Mennesker med psykiske lidelser er i

lige så høj grad som andre interesserede i at leve et

sundt liv, men der er ikke tilstrækkelig opmærksom-

hed på at tilbyde sundhedsfremmende og forebyg-

gende tilbud som fx rygestop, kost og motion til

mennesker med psykiske lidelser. Og vi gør ikke nok

for at tilbyde støtte til deltagelse i rutinemæssige

undersøgelser som helbredstjek, screeningsunder-

søgelser eller forebyggende besøg hos tandlægen.

Igen er det dem med de mest alvorlige psykiske

lidelser, der rammes hårdest, for det er også dem,

der har mest behov for en ekstra hånd og opmærk-

somhed på deres sundhedstilstand.

En anden del af overdødeligheden skyldes selv-

mord. Mennesker der har været indlagt på grund

af en psykisk lidelse har en ca. 20 gange højere

selvmordsrate end baggrundsbefolkningen. Spe-

cielt i forbindelse med indlæggelse og udskrivning

er personer med psykiske lidelser særligt sårbare,

særligt hvis de ikke gribes af en tilstrækkelig opføl-

gende indsats eller hvis de udskrives før de er klar

til det. I den første uge er risikoen over 200 gange

højere end for baggrundsbefolkningen.

Samtidig er der for mange, som ikke hjælpes tidligt

nok i dag. Der er ikke et ensartet tilbud i almen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

praksis. Samtidig mangler de praktiserende læger

overblik over tilbud uden for sygehuset, som de

kan henvise til, når der ikke er behov for egentlig

sygehusbehandling, og for ofte er konsekvensen,

at særligt børn, unge og deres familier sendes

rundt mellem forskellige aktører i primærsektoren

og i kommunen. Det er ikke klart, hvor hjælpen kan

fås, og der er ikke nok tidlige behandlingstilbud

på tværs af landet. Samtidig er det tværsektorielle

samarbejde og fokus på systematisk opsporing i

kommunerne alt for ofte fraværende.

Stigmatisering og manglende prioritering og

ligestilling på området

De mest grundlæggende udfordringer handler

om stigmatisering og manglende prioritering og

ligestilling.

Selvom psykiske lidelser er almindelige, er de

stadig forbundet med tabu, skyld og skam. Psykiske

lidelser er noget, man distancerer sig fra, og som

man har svært ved at forstå, hvorfor opstår, og hvad

betyder, måske fordi det ikke er synligt eller opleves

som svært at håndtere.

For mange mennesker er det lettere at sige, at man

har en fysisk lidelse end at man har en psykisk lidel-

se. Det bør være velkendt i den brede befolkning,

hvor almindeligt det er at have en psykisk lidelse og

det bør håndteres åbent og uden fordomme.

Stigmatisering har omfattende konsekvenser for

mennesker med psykiske lidelser i form af diskri-

mination, selvstigmatisering og social udstødelse.

Stigmatisering og diskrimination i samfundet, på

arbejdspladser, i skolen og blandt fagpersoner mv.

har betydning for den enkeltes forudsætninger for

at genvinde eller etablere sin plads i samfundet

og for at få den samme adgang til hjælp, støtte og

behandling, og kan derfor forstærke ulighed.

Den udbredte stigmatisering betyder også, at

psykiatrien ikke får den samme opmærksomhed i

samfundet og ikke i samme grad er ligestillet med

øvrige behandlingsområder. Området får simpelt-

hen ikke den opmærksomhed og prioritering som

sygdomsbyrden tilsiger, det burde have.

Stigmatiseringen og den manglende prioritering

betyder også, at psykiatrien ikke har samme vilkår

og rammer for at udvikle indsatsen. Mange år med

midlertidige projekter og mangel på ressourcer

betyder, at der ikke er sat en samlet retning for

udviklingen af psykiatrien.

Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og

manglende prestige

Manglende prioritering af forskning og faglig ud-

vikling giver manglende prestige og udfordringer i

forhold til fastholdelse og rekruttering.

Psykiatriområdet sammenholdt med tilsvaren-

de sygdomsområder prioriteres ikke i samme

grad og tildeles ikke samme grad af ressourcer

til forskning. Inden for de psykiatriske specialer

har der ikke i samme grad været tradition for at

udvikle evidensbaserede retningslinjer, som inden

for andre lægefaglige specialer. Ligeledes er der

begrænset faglig udvikling og dokumentation af

indsatserne til mennesker med psykiske lidelser i

kommuner og praksissektor.

Den begrænsede dokumentation, udvikling og

forskning medfører en utilstrækkelig viden om psy-

kiske lidelser samt om effekten af indsatserne og en

begrænset implementering af effektive indsatser.

At psykiatriområdet ikke har samme vilkår for faglig

udvikling og forskning betyder, at psykiatrien ofte

opleves mindre attraktiv at beskæftige sig med

sammenlignet med andre sygdomsområder. Der

er ingen tvivl om, at de mange medarbejdere, der

arbejder inden for det psykiatriske felt, yder en stor

og dedikeret indsats og også opfatter arbejdet som

både meningsfuldt og attraktivt. Men set på tværs

af en række specialer inden for sygehusvæsenet er

der store forskelle, som indikerer, at psykiatrien på

det strukturelle niveau ikke har den opmærksom-

hed og anseelse, som området fortjener. Dette også

set i forhold til den betydning, som området har for

både de mennesker, der rammes, og for samfundet

som helhed, samt med baggrund i den viden vi har

om, at mange mennesker med psykiske lidelser

faktisk kan komme sig med den rette hjælp.

Rekruttering og fastholdelse i den regionale psykia-

tri og socialpsykiatrien gennem styrket forskning og

faglig udvikling er derfor også en helt central udfor-

dring, som må og skal håndteres i de kommende år.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

2.4. Ambitiøse mål med afsæt i det

enkelte menneske

Den store sygdomsbyrde, den markante ulighed

og den utilstrækkelige indsats kalder på et gen-

nemgribende fagligt løft af indsatsen på tværs af

sektorer. Det faglige oplæg beskriver derfor behov

og muligheder for udviklingen af indsatsen over de

næste 10 år.

Ambitionen er høj og ønsket er, at mennesker med

psykiske lidelser i Danmark skal leve bedre og læn-

gere liv, blive inkluderet og accepteret i samfundet

og modtage indsatser, der måler sig med de bedste i

verden, med respekt for den enkeltes ønsker og valg.

Derfor er det også helt afgørende, at der som en del

af en 10-årsplan sættes ambitiøse mål for, at opnå

bedre liv og mulighed for at indgå på lige fod i sam-

fundet og i overensstemmelse med den enkeltes

egne ønsker og valg. Målene skal sætte retning for

indsatsen og være afsæt for en løbende opfølgning

på, om udviklingen går i den rigtige retning, og om

de implementerede indsatser gør en forskel for

mennesker med psykiske lidelser og på den mentale

sundhed i befolkningen. Ud over at øge trivsel og

livskvalitet vil en opbygning af området medvirke

til at nedbringe de samfundsøkonomiske omkost-

ninger i form af færre udgifter til sygedagpenge,

arbejdsskader, tidlig pension mv.

Det faglige oplæg opstiller forslag til faglige mål,

som i en kommende 10-årsplan bør kvalificeres

yderligere.

De foreslåede mål tager afsæt i den enkeltes mu-

lighed for at leve et godt og meningsfuldt liv. De har

både fokus på mental sundhed, psykisk mistrivsel

og en forbedret indsats til mennesker med psykiske

lidelser i både let, moderat og svær grad.

Målene går på tværs af sociale indsatser, det pri-

mære sundhedsvæsen og den regionale psykiatri,

og det er en forudsætning for at indfri målene, at

alle arbejder sammen på tværs af sektorer og på

tværs af civilsamfund, kommuner, regioner og nati-

onalt niveau, og at alle arbejder i samme retning.

Boks 2: Ambitiøse faglige mål for den samlede indsats til børn, unge og voksne

• Den mentale sundhed for børn og unge er forbedret

• Mennesker med psykiske lidelser lever længere liv med mindre sygdom

• Mennesker med psykiske lidelser bliver i højere grad inkluderet og accepteret i samfundet

• Mennesker med psykiske lidelser fastholdes i job, skole og uddannelse samt tager oftere

en uddannelse og får et job

• Børn, unge og voksne med tidlige tegn på eller i risiko for at få psykiske lidelser modtager

en tidlig, forebyggende indsats

• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser oplever høj kvalitet, omsorg, inddragelse og

sammenhæng i indsatsen

• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser udsættes for mindre tvang og magtanvendelse

• Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug får en mere sammenhængende og

effektiv behandling og flere lykkes med ophør af misbrug

• Færre mennesker med psykiske lidelser får en behandlingsdom for kriminalitet

• Pårørende får oftere den støtte, de har behov for, og deres ressourcer bruges mere aktivt

i indsatsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Målene bør være centrale i en systematisk opfølg-

ning på den kommende 10-årsplan. Erfaringen

fra både kræftplanerne og bl.a. den norske psyki-

atriplan viser, at det er helt centralt, at der sikres

systematisk og løbende opfølgning på implemen-

teringen af indsatsen.

En sådan opfølgning bør ske med bred repræsenta-

tion af aktører på tværs af alle de relevante fagom-

råder, som kan følge indsatsen og understøtte en

tæt og løbende såvel kvantitativ som kvalitativ koor-

dinering og opfølgning samt rådgive om udfordrin-

ger og behov i forbindelse med 10-årsplanen.

Det kræver en

struktureret, gradvis og langsig-

tet opbygning

af området.

Struktureret

i form af

klare, ensartede og sammenhængende rammer for

indsatsen og krav baseret på evidens eller bedste

viden i de tilfælde, hvor evidensen fortsat mang-

ler og skal udvikles.

Gradvis

fordi indsatsen skal

opbygges i takt med, at rammerne er til stede, og

i takt med at forudsætningerne for et gennemgri-

bende løft tilvejebringes. Og

langsigtet

fordi der er

behov for et opgør med midlertidige projekter og

puljer, og i stedet en samlet faglig udvikling for det

samlede område.

For at det kan ske peger en lang række aktører på

området på helt afgørende forudsætninger, som

skal være til stede.

2.5. Forudsætninger for et

succesfuldt fagligt løft

Hvis ambitionerne i de opstillede mål skal opfyl-

des, er der behov for et grundlæggende fagligt løft

af indsatsen til mennesker med psykiske lidelser.

Boks 3: Grundlæggende forudsætninger

• Et gradvist, strategisk og langsigtet kapacitetsløft for at imødekomme behovet for indsatser

og behandling, herunder bl.a. flere medarbejdere på tværs af både sociale og sundhedsfaglige

indsatser

•

Bedre rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere på tværs af faggrupper samt

kompetenceløft

•

Mere fleksibel opgavevaretagelse

•

En tydeligere ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer

Som det vigtigste bør der gradvist opbygges den

nødvendige kapacitet på områder, hvor indsatserne

i dag er mangelfulde, og der bør sikres tilstrække-

ligt kvalificeret personale til indsatserne. Løftet bør

ske gradvist, og i takt med, at de nationale faglige

rammer beskrives, og der kan rekrutteres og udvik-

les relevante kompetencer.

En grundlæggende forudsætning for at opbygge

den nødvendige kapacitet er, at der skabes bedre

rammer for rekruttering og fastholdelse af kom-

petente medarbejdere. Der bør gennem hele den

10-årige periode arbejdes med at sikre bæredygti-

ge løsninger for de gennemgribende udfordringer

med rekruttering og fastholdelse fx gennem en

gradvis opbygning af attraktive arbejdspladser med

mulighed for faglig udvikling, og gennem mere

fleksibel opgavevaretagelse og samtidighed i ind-

satsen på tværs af faggrupperne på området.

Ligeledes er det helt afgørende, at de organisato-

riske rammer er med til at understøtte og opbygge

en bedre sammenhæng i indsatsen for mennesker

med psykiske lidelser. Det er nødvendigt at op-

bygge et forpligtende samarbejde med en mere

fælles faglig forståelse på tværs af aktører i både

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

kommune, praksissektor og på sygehus med en

tydelig ansvarsfordeling og et tættere samarbejde

i opgaveløsningen. Ligeledes er det nødvendigt

at sikre, at lovgivningerne på social-, sundheds-,

skole-, uddannelse- og beskæftigelsesområdet

rummer de nødvendige rammer til at understøtte

samarbejde og sammenhæng på tværs.

samarbejde om opsporingen af særligt børn med

udviklingsforstyrrelser, som i dag i alt for mange

tilfælde opdages for sent. Den manglende indsats

har store konsekvenser for barnet og familien og

trækker spor langt ind i voksenlivet for den enkelte.

Mennesker med psykiske lidelser i svær grad er en

anden gruppe, som i dag alt for ofte får en fragt-

menteret og utilstrækkelig indsats. Konsekvenserne

er en markant kortere levetid, langvarige forløb

og større risiko for hjemløshed. Samtidig er det de

sværest syge, der oftest udsættes for tvang, tager

deres eget liv og får en dom til behandling, som

kunne være undgået med den rette indsats. Der er

behov for et løft af kvaliteten på tværs af den regi-

onale psykiatri, socialpsykiatrien og det specialise-

rede socialområde ift. børn og unge, og der er brug

for sammenhængende, tværfaglige og helhedsori-

enterede indsatser med afsæt i evidens og tydeli-

ge forløbsbeskrivelser for den samlede indsats til

mennesker med psykiske lidelser.

For det andet

er der behov for, at de helt funda-

mentale byggesten kommer på plads, så indsatsen

kan opbygges over de næste ti år.

De vigtigste byggesten til et gennemgribende

fagligt løft af indsatsen er, at der sættes ind i forhold

til at nedbryde stigmatisering, højne prestige, styrke

forskning og tværfagligt samarbejde, så evidens-

grundlaget for indsatserne bliver bedre. Afstigmati-

sering og et fagligt løft er samtidigt helt afgørende

for, at det kan lykkes at rekruttere og fastholde

tilstrækkeligt med medarbejdere på tværs af

psykiatrien, socialpsykiatrien og det specialiserede

socialområde i de kommende år.

Efter igangsættelse af de prioriterede indsatser

i den indledende periode af en 10-årsplan bør

der foretages en evaluering af indsatserne samt

overblik over status på indsatserne. Evalueringen

bør ske med henblik på at foretage en ny faglig

vurdering og prioritering af anbefalingerne for den

efterfølgende årrække. En tydelig prioritering i

flere faser er med til at understøtte et strategisk og

målrettet fagligt løft af det samlede område. Tidli-

gere er enkeltstående anbefalinger og kortsigtede

projekter implementeret sporadisk og har derved

ikke understøttet et samlet fagligt løft. I næste afsnit

er der et overblik over alle anbefalinger i det faglige

oplæg for 10-årsplanen.

2.6. Gradvist løft over en periode

på 10 år

I det faglige oplæg er udvalgt ni temaer, som er

analyseret grundigt bl.a. med involvering af en lang

række aktører og fagfolk.

De første to temaer omhandler grundlæggende

indsatser, som vurderes afgørende for, at der på

sigt kan ske et gennemgribende fagligt løft. Disse

temaer er

Lighed og afstigmatisering

samt

Viden,

udvikling og stærke faglige miljøer.

De øvrige temaer

dækker

Mental sundhedsfremme og det samlede

forløb for mennesker med psykiske lidelser,

herun-

der indsatsen til

Børn og unge, Tidlige indsatser til

voksne, Udredning og behandling, Retspsykiatri

Socialpsykiatrien.

Afslutningsvis ses der på tværs af

indsatser og sektorer i temaet om

Sammenhæng.

Anbefalingerne rummer tilsammen et bredt løft

af den samlede indsats på tværs af sundheds- og

socialområdet og er beskrevet således, at det er

muligt at prioritere og iværksætte dem trinvist.

Der fremlægges i dette faglige oplæg en tydelig pri-

oritering. De områder, der er prioriteret, er dem, hvor

behovet er størst og mest akut og af fundamental

betydning for at sikre en langsigtet udvikling.

De prioriterede anbefalinger og indsatser præsen-

teres i

boks 4.

For det første

er det væsentligt at løfte indsatsen til

børn, unge og de sværest syge.

Stadigt flere børn og unge har psykisk mistrivsel og

psykiske lidelser, og samtidig diagnosticeres flere

børn tidligere med psykiske lidelser. Tilbuddet til

dem er i dag mangelfuldt, og det betyder, at alt for

mange børn og deres familier lades i stikken, og

at børne- og ungdomspsykiatrien og de kommu-

nale tilbud til børn og unge er under et stort pres.

Samtidig er der behov for et styrket tværsektorielt

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Boks 4: Prioriterede indsatser

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel

af ensartet høj kvalitet

Dette kan sikres gennem etablering af et kommunalt tilbud med én indgang baseret på nationale

faglige rammer. Tilbuddet skal indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud.

Samtidig skal tilbuddet understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde mellem

kommuner, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien om børn og unge med mistrivsel

og psykiske symptomer, herunder ift. tidlig opsporing og udredning af særligt børn og unge med

udviklingsforstyrrelser og børn og unge i risikogrupper

(se anbefaling 11).

Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse

Dette kan bl.a. sikres gennem velbeskrevne rammer og krav til kvalitet og sammenhæng gennem

tværsektorielle og tværfaglige forløbsbeskrivelser

(se anbefaling 20).

Med afsæt i beskrivelserne

kan der ske en udbygning af de specialiserede ambulante tilbud i både psykiatrien og børne- og

ungdomspsykiatrien

(se anbefaling 21 og 12).

For de sværest syge med akutte og langvarige

behov for indlæggelse kan der ske en evaluering og vurdering af de intensive sengepladser i

psykiatrien og laves rammer for en ny type rehabiliterende pladser

(se anbefaling 18).

Derudover

kan kvaliteten og kapaciteten i socialpsykiatrien løftes gennem bl.a. en national udviklingsstrategi

for et kvalitetsløft samt etablering af midlertidige og akutte kommunale tilbud til voksne, der fx

venter på et botilbud efter indlæggelse på sygehus

(se anbefaling 28 og 31).

Afstigmatisering af psykisk lidelse

Dette kan sikres gennem en langsigtet plan og ramme for indsatsen for afstigmatisering. Som det

første kan der etableres et nationalt videnscenter, der skal understøtte indsatser rettet mod såvel

den brede befolkning som medarbejdere på tværs af social- og sundhedsområdet

(se anbefaling 1).

Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

Dette kan sikres gennem etablering af tværfaglige og tværsektorielle grupper (med inspiration

fra kræftområdet), som skal bidrage til at understøtte en langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig

kvalitetsforbedring i den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser på tværs af prak-

sissektor, kommune og på sygehus, herunder udarbejdelse af faglige retningslinjer og udbredelse

af evidensbaserede og dokumenteret virksomme indsatser

(se anbefaling 6).

Forskning og udvikling

Dette kan i første omgang sikres gennem implementering af den tværfaglige og tværsektorielle

forskningsstrategi fra 2015

(se anbefaling 5).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3. Samlede anbefalinger

I det følgende præsenteres ni udvalgte temaer med

tilhørende anbefalinger til bedre mental sundhed

og en styrket indsats til mennesker med psykiske

lidelser. Temaerne er:

•

Lighed og afstigmatisering

Viden, udvikling og stærke faglige miljøer

Mental sundhedsfremme

Børn og unge

Tidlige indsatser for voksne

Udredning og behandling

Retspsykiatri

Socialpsykiatrien

Sammenhæng

Anbefalingerne dækker både de indsatser, der har

særlig høj prioritet og som kan implementeres på

kort sigt - de er fremhævet med stjerne (

), og de

indsatser, som gradvist kan implementeres over

den samlede 10-årige periode.

De enkelte anbefalinger uddybes i det samlede

faglige oplæg og er her suppleret med trædesten,

som viser hvordan anbefalingerne kan implemen-

teres gradvist. Nogle anbefalinger kan implemen-

teres umiddelbart, hvor man for andre bør sikre,

at de faglige rammer for indsatsen er på plads, før

indsatsen afprøves og udrulles.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.1. Lighed og afstigmatisering

En grundlæggende forudsætning for at opnå mere lighed for mennesker med psykiske

lidelser er at nedbryde fordomme. Det anbefales derfor, at der gennemføres en langsigtet

og vedholdende, national afstigmatiseringsindsats. Det er samtidigt centralt at reducere den

øgede sygelighed og overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser. Dette bør ske

gennem bedre forebyggelse af somatisk sygdom, bedre adgang til behandling for somatisk

sygdom samt en national handleplan for forebyggelse af selvmord.

Anbefalinger

1. En langsigtet indsats for afstigmatisering med nationalt videnscenter, ambassadør-

korps og handlingsplan

Der bør over de næste 10 år gennemføres en langsigtet, national afstigmatiseringsind-

sats på tværs af sektorer. Indsatsen skal ske i et samarbejde med regioner, kommuner,

civilsamfundsorganisationer og nationale myndigheder.

2. Udbredelse af forebyggende tilbud ift. kendte risikofaktorer for somatisk sygdom

målrettet mennesker med psykiske lidelser

Kommuner og regioner sikrer forebyggende tilbud som en del af indsatsen til men-

nesker med psykiske lidelser. Det indgår heri, at relevant fagligt personale har den

nødvendige viden, tværfaglige kompetencer og redskaber til systematisk at identificere

og forebygge kendte risikofaktorer, og fremme motivation og støtte mennesker med

psykiske lidelser i at ændre sundhedsadfærd. Indsatserne bør foregå i både socialpsy-

kiatrien, almen praksis og på psykiatriske afdelinger.

3. Styrket udredning og behandling af somatisk sygdom blandt mennesker med

psykiske lidelser

Regioner og kommuner skal sikre, at mennesker med psykiske lidelser modtager

relevant, rettidig og kvalificeret udredning og behandling for somatiske sygdomme,

herunder lægehjælp, screeningstilbud og helbredsundersøgelser, inkl. medicingen-

nemgang og bivirkningsscreeninger, samt støtte til at deltage i tandpleje, herunder

specialtandpleje.

4. En national handleplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Der er behov for et systematisk og langsigtet løft af indsatsen til forebyggelse af

selvmord gennem en samlet, national handleplan med ambitiøse mål for nedbringelse

af selvmord og selvmordsforsøg. Planen bør adressere bl.a. forebyggelse, opsporing,

tidlig indsats, opfølgning efter selvmordsforsøg og patient- og pårørendeinddragelse.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.2. Viden, udvikling og stærke faglige miljøer

For at styrke den evidensbaserede viden og udvikling på tværs af fagområder og sektorer

anbefales det, at forskningen i psykiske lidelser styrkes gennem implementering af den eksi-

sterende forskningsstrategi. Derudover bør bedre adgang til og anvendelse af data prioriteres.

Samtidig bør der opbygges fagligt stærke miljøer, som kan understøtte en ensartet faglig udvik-

ling og dokumentation af indsatsen gennem vejledninger, retningslinjer og kvalitetsdatabaser.

Anbefalinger

5. Implementering af ”National forskningsstrategi til gavn for mennesker med

psykiske lidelser” og styrket registrering og anvendelse af data

Der blev i 2015 udarbejdet en bredt anerkendt national forskningsstrategi, som løbende

over de kommende år bør implementeres med henblik på at styrke viden og evidens og

etablere stærke forskningsnetværk- og traditioner.

6. Opbygning af tværfaglige grupper til at understøtte faglig udvikling og kvalitets-

arbejde

Med inspiration fra DMCG’erne (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) på kræftom-

rådet etableres tværfaglige og tværsektorielle grupper for den samlede sundhedsfag-

lige indsats til mennesker med psykiske lidelser, som skal understøtte langsigtet faglig

udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring.

3.3. Mental sundhedsfremme

For at imødegå den faldende mentale sundhed, anbefales en oplysningsindsats om mental

sundhed med fokus på betydningen af bl.a. civilsamfundet og deltagelse i aktive fællesskaber.

Indsatsen målrettes den brede befolkning såvel som arbejdspladser. Særligt udviklingen hos

børn og unge er bekymrende, og der anbefales en særlig handlingsplan for at knække kurven.

Ligeledes bør der være en systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker

med psykiske lidelser, som er indlagt på sygehus eller modtager støtte i socialpsykiatrien.

Anbefalinger

7. Mental sundhedsfremme styrkes i svangreomsorg, dagtilbud og skoler

Mental sundhedsfremme styrkes hos børn og unge gennem en handlingsplan for

dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, og eksisterende anbefalinger ift. den tidlige

indsats til familier implementeres til fulde.

8. Oplysningsindsatser om mental sundhed i befolkningen og målrettet arbejds-

pladser

Gennem oplysningsindsatser udbredes viden om mental sundhed, og hvordan man

bedst fremmer og beskytter den mentale sundhed i befolkningen. Ligeledes iværk-

sættes oplysning og rådgivning om mental sundhed og stressforebyggelse målrettet

arbejdspladser.

9. Systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker med psykiske

lidelser på sygehuse og i socialpsykiatrien

Indsatser til at understøtte mental sundhedsfremme blandt mennesker med psykiske

lidelser udbredes, og der opbygges bedre muligheder for at indgå i meningsfulde

aktiviteter og positive fællesskaber.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.4. Børn og unge

Indsatsen til børn og unge med psykisk mistrivsel og tidlige tegn på psykisk lidelse er

mangelfuld, og for mange udredes for sent for særligt udviklingsforstyrrelser som ADHD

og autisme. Der er behov for en styrket opsporing i grundskoler og blandt børn og unge i

særlig risiko for at udvikle psykiske lidelser gennem en bedre implementering af validerede

screeningsværktøjer. Ligeledes er det væsentligt, at der etableres et lettilgængeligt tilbud

med én indgang til lettere behandling i alle kommuner. Samtidig bør kvaliteten i behandlin-

gen af de sværest syge børn og unge øges gennem udbredelse af tværfaglige udgående

teams, modeller for tværsektorielt samarbejde samt udarbejdelse og implementering af

forløbsbeskrivelser. For at understøtte indsatsen før, under og efter behandling i børne- og

ungdomspsykiatrien bør der etableres specialiserede sociale tilbud til børn og unge med

svære psykiske lidelser og samtidige komplekse sociale problemer.

Anbefalinger

10. Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser

Indsatserne skal understøtte systematisk opsporing af børn og unge med psykisk

mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser. Der er behov for øget viden og kompe-

tencer ift. psykiske lidelser blandt udvalgte fagpersoner tæt på børn og unge, og der

bør tages udgangspunkt i allerede eksisterende forsøg med systematisk opsporing

med anvendelse af validerede opsporingsværktøjer.

11. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psy-

kisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet

Med afsæt i nationale faglige rammer afprøves og efterfølgende udbredes et samlet,

lettilgængeligt tilbud med én indgang og klare faglige rammer målrettet børn og unge

med mistrivsel og psykiske symptomer som fx angst eller nedtrykthed. Tilbuddet skal

indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud. Der vil være behov for

afklaring af, hvor tilbuddet forankres fx i regi af kommunens familieafdeling, familiehus

eller PPR, og hvilken lovgivning det hjemles i.

12. Øget kvalitet i behandlingen til børn og unge med svære psykiske lidelser gen-

nem tværfaglige, udgående funktioner og forløbsbeskrivelser

Der er behov for at sikre en høj kvalitet i behandlingstilbuddet til børn og unge med kon-

takt til børne- og ungdomspsykiatrien eller i behandling ved praktiserende speciallæge

i børne- og ungdomspsykiatri, så flere børn og unge med svære psykiske lidelser får et

godt og sammenhængende behandlingstilbud af ensartet kvalitet på tværs af landet.

13. Etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn

og unge med svære psykiske lidelser

Der identificeres og udpeges, og ved behov etableres, specialiserede sociale tilbud

til børn og unge med komplekse problemer, herunder børn og unge med psykiske

lidelser, som samtidig har alvorlige kriminalitetsproblematikker, misbrug, selvskaden-

de adfærd, spiseforstyrrelser mv. Der kan være tale om nye tilbud eller eksisterende

tilbud, som udbygges.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.5. Tidlige indsatser for voksne

Der er behov for opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret tilbud til unge og voksne

med mistrivsel med én indgang i alle kommuner. Rammer og krav til indsatsen beskrives i en

national model for organisering og indhold. Desuden skal der ske en styrkelse af opsporingen

af mennesker med psykiske lidelser, herunder også mennesker med psykiske lidelser og sam-

tidige komplekse sociale problemer, som er vanskelige at fastholde i de eksisterende tilbud,

gennem opsporingsværktøjer og hurtig psykiatrisk vurdering.

Anbefalinger

14. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet til

unge og voksne i psykisk mistrivsel

Med afsæt i nationale faglige rammer etableres i hver kommune et tilbud med én

indgang til unge og voksne i psykisk mistrivsel, hvor man selv kan henvende sig eller

henvises til fx fra almen praksis. Tilbuddet bør som minimum indeholde dokumenteret

virksomme tilbud til mennesker, der henvender sig med fx livskriser, stress, angst og

depression, og der bør i tilbuddet være overblik over kommunens samlede tilbud. Der

kan være behov for afklaring af, hvilken lovgivning tilbuddet skal forankres i.

15. Systematisk og målrettet opsporing af mennesker med psykiske lidelser i almen

praksis og kommuner

Det kan have store konsekvenser at leve med en ubehandlet psykisk lidelse både i

forhold til forværring, følgesygdomme samt sociale problemer og mistrivsel. Derfor

udbredes validerede værktøjer til tidlig opsporing og identifikation af risikogrupper i

almen praksis og kommuner, og der sikres et særskilt fokus på grupper med samtidigt

misbrug.

3.6. Udredning og behandling

Mennesker med psykiske lidelser skal have en helhedsorienteret udredning og behand-

ling og et sammenhængende forløb på tværs af sektorer, hvor både patienten og dennes

pårørende såvel som relevante fagligheder inddrages i hele forløbet. Derfor anbefales det,

at der udarbejdes nationale forløbsbeskrivelser for både børn, unge og voksne med psyki-

ske lidelser, som beskriver de faglige rammer for og indsatser i det samlede forløb på tværs

af indsatser i kommuner og regioner. Samtidig er der behov for at adressere væsentlige

udfordringer omkring kapacitet og kvalitet i indsatsen til de sværest syge. Derfor anbefales

det, at der etableres flere akutte psykiatriske tilbud og specialiserede sengepladser samt en

national indsats for nedbringelse af tvang. Det er samtidigt helt afgørende, at der findes en

løsning for de patienter, som både har et misbrug og en psykisk lidelse, og som i dag ikke får

et integreret og sammenhængende tilbud. For at bruge ressourcerne bedre er det endvide-

re helt centralt, at digitale løsninger udbredes og anvendes systematisk og evidensbaseret.

Desuden anbefales flere udgående teams og et lettilgængeligt tilbud til voksne med let til

moderat psykisk lidelse.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Anbefalinger

16. Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud for mennesker med akut

opstået eller akut forværret psykisk lidelse og styrkelse af de udgående akutte

funktioner

Det anbefales, at organiseringen og kapaciteten på det akutte område styrkes og

ensartes med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte

psykiatriske sundhedsindsats. Som led heri kan der bl.a. udbredes udgående akutte

funktioner og fælles principper for visitation til psykiatriske akutmodtagelser, og der

kan gennemføres forsøg med en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje bl.a. med henblik

på at forebygge selvmord.

17. Udarbejdelse og systematisk implementering af ny specialevejledning skal

løfte kvaliteten for de sværest syge og mest komplekse patienter i det psykiatriske

sygehusvæsen

Specialevejledningerne for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri revideres og

implementeres systematisk for at sikre en hensigtsmæssig organisering og en ensartet

høj faglig kvalitet i den regionale psykiatri. Der vil være fokus på både hovedfunktions-

niveau og specialfunktionsniveau.

18. Bedre organisering af den specialiserede behandling for de sværest syge

gennem udbygning af differentierede og specialiserede sengepladser

For at sikre bedre kvalitet og sammenhæng udvikles differentierede behandlingstilbud

til både den akutte og den rehabiliterende fase til patienter med svær psykisk lidelse

som har behov for et intensivt eller længerevarende rehabiliterende forløb.

19. National satsning og høj kvalitet i digitale løsninger og tilbud til mennesker

med psykiske lidelser

COVID-19 har tydeliggjort potentialerne ved at udvikle flere og bedre digitale tilbud.

Stigningen i mennesker med lette psykiske lidelser betyder samtidig, at der er behov

for nye løsninger, hvis kapaciteten skal følge med. Det er samtidig centralt, at udviklin-

gen understøttes af klare nationale rammer for digitale løsninger og tilbud til menne-

sker med psykiske lidelser, bl.a. for at øge tilgængelighed og patientoplevet kvalitet.

20. Udvikling og implementering af nationale forløbsbeskrivelser skal løfte kvaliteten

i den samlede indsats

Nationale forløbsbeskrivelser for mennesker med psykiske lidelser skal understøtte

en evidensbaseret og ensartet sundhedsfaglig og socialfaglig indsats i udredning,

behandling og rehabilitering/recovery på tværs af alle sektorer, og skal udarbejdes i

sammenhæng med de nationale vejledninger på socialområdet (jf. anbefaling 31).

21. Udbredelse af udgående specialiserede, tværfaglige funktioner til mennesker

med svær psykisk lidelse

Som en del af forløbsbeskrivelserne etableres specialiserede, tværfaglige udgående

teams i hele landet efter inspiration fra evidensbaserede tilbud som OPUS og ACT. Det-

te skal understøtte intensive ambulante og tværfaglige behandlingstilbud til menne-

sker med debut af svær psykisk lidelse og til mennesker med svær og/eller kompleks

psykisk lidelse med behov for en integreret og fleksibel tværfaglig indsats. I forhold til

debut af svær psykisk lidelse bør der først iværksættes en tidlig behandlingsindsats til

alle med debuterende tilstande i psykose-spektret eller bipolar affektiv sindslidelse

... fortsættes

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

... fortsat

22. Ambitiøse målsætninger for nedbringelse af tvang og styrket indsats for kvalitet

og forebyggelse af tvang gennem nationalt videnscenter og rejsehold

Anvendelsen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien skal nedbringes til et absolut mini-

mum. Det kræver et stærkt fokus både nationalt og lokalt. Et generelt kapacitets- og

kvalitetsløft i psykiatrien bør derfor understøttes af nye målsætninger for nedbringelse

af tvang, tæt monitorering og et nationalt fokus på læring og videndeling.

23. Et kvalitetsløft i indsatsen til mennesker med psykisk lidelse og samtidigt mis-

brug gennem et samlet og integreret behandlingstilbud

Mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug har komplekse og svære forløb,

og der er et stort behov for at styrke sammenhængen og den faglige kvalitet i indsat-

sen. Der kan med fordel etableres et samlet og integreret tilbud af høj kvalitet forank-

ret i regionerne med henblik på at sikre en samtidig og koordineret behandling af både

den psykiske lidelse, misbrug og eventuel somatisk sygdom.

24. Opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret behandlingstilbud til voksne

med lette til moderate psykiske lidelser

Med afsæt i både danske og internationale erfaringer med systematiske og tidligt ind-

satte behandlingstilbud, skal der i primærsektoren opbygges et relevant, tilgængeligt,

rettidigt og kvalificeret tilbud til mennesker med lette til moderate psykiske lidelser.

Behandlingstilbuddet kan tage afsæt i nationale, evidensbaserede, faglige rammer og

eksisterende erfaringer med dokumenterede tilbud i praksissektoren og eksisterende

samarbejdsstrukturer som fx praksisoverenskomst, sundhedsaftaler eller de kommen-

de sundhedsklynger.

25. En styrket støtte og inddragelse af pårørende til mennesker med psykiske lidelser

Pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal tilbydes støtte, og deres ressourcer

skal bruges mere aktivt, systematisk og ensartet i både den kommunale og den regio-

nale indsats. Det gælder både børn, unge og voksne, som har pårørende med psykiske

lidelser i den nærmeste familie.

3.7. Retspsykiatri

Der er de senere år sket en væsentlig stigning i antallet af mennesker, der får en dom til

behandling. Det er en bekymrende udvikling, og der er behov for en gennemgang af lovgiv-

ningen på området med henblik på at sikre, at den rette målgruppe modtager dom til behand-

ling. Derudover er der behov for at styrke rammerne med henblik på korrekt visitation bl.a.

gennem revision af gældende vejledninger.

Anbefalinger

26. Der foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer retspsykiatrien,

herunder straffelovens bestemmelser

Med henblik på at understøtte sammenhæng og koordination på tværs af myndigheder

ved et retspsykiatrisk behandlingsforløb, foretages en gennemgang af den lovgivning,

der regulerer området, herunder en vurdering af domspraksis i forhold til hvilke men-

nesker, der modtager dom til behandling.

... fortsættes

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

... fortsat

27. Styrkede faglige rammer for indsatserne til retspsykiatriske patienter med

henblik på korrekt visitation til behandling

Det bør vurderes om der er en hensigtsmæssig organisering af retspsykiatrien, her-

under få viden om og drøfte forhold af betydning for de faglige rammer, organisering

og kapacitet.

3.8. Socialpsykiatri

Der er et stort behov for at løfte kapacitet, kvalitet og kompetencer i socialpsykiatrien. Der bør

derfor sammen med et bredt kompetenceløft gennemføres en national udviklingsstrategi for

kvalitet med fokus på recovery-orienteret rehabilitering. Ligesom kvaliteten i sagsbehandlin-

gen på voksenområdet bør styrkes, så mennesker med psykiske lidelser får de rette specia-

liserede indsatser. Desuden anbefales en øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser

og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til mennesker med de sværeste og mest

komplekse problemer. Som noget helt centralt anbefales udbredelse af fleksible og akutte

tilbud til mennesker, som fx venter på et bosted efter udskrivelse. Endelig anbefales det, at

der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til, om de effektivt

understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig, og at der foretages en styrings-

gennemgang af opgaveløsningen i socialpsykiatrien..

Anbefalinger

28. Opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien, så der er de til-

strækkelige og tilgængelige vidensbaserede tilbud, samtidig med at der sker en

udbredelse af fleksible tilbud, der møder de varierende behov, som mennesker med

psykiske lidelser har

Kapacitetsopbygningen skal sikre, at den enkelte modtager de rette og dokumenteret

virksomme sociale tilbud på rette tidspunkt. For bedre at hjælpe dem, der har brug for

et midlertidigt tilbud, fx efter udskrivelse fra den regionale psykiatri, udbredes des-

uden erfaringer med etablering af lettilgængelige, fleksible og døgnbemandede mid-

lertidige tilbud eller selvvisiterende tilbud, og der etableres flere af denne type tilbud,

herunder som midlertidige overgangstilbud.

29. Kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenområdet styrkes, så mennesker med psy-

kiske lidelser modtager det sociale tilbud, som bedst hjælper dem til at komme sig

For at sikre, at mennesker med psykiske lidelser tilbydes de rette indsatser og ople-

ver en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang i vurderingen af deres behov for

støtte, gennemføres en kortlægning og udbredelse af viden om kvalitet i sagsbehand-

lingen på voksenområdet. Derudover iværksættes en mere systematisk og målrettet

udbredelse og implementering af Voksenudredningsmetoden VUM 2.0 i kommunerne,

så metoden anvendes på alle relevante målgrupper i socialpsykiatrien og ensartet på

tværs af og i kommunerne.

... fortsættes

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

... fortsat

30. Der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til,

om de effektivt understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig

Serviceloven sætter de lovgivningsmæssige rammer for visiteringen til og rammerne

for de sociale tilbud, og der er behov for en vurdering af, om den nuværende lovgiv-

ning i tilstrækkelig grad understøtter recovery-orienteret rehabilitering og skaber de

tilstrækkelige rammer for fleksible og lettilgængelige indsatser, som mennesker med

psykiske lidelser har behov for.

31. Et bredt og ensartet kvalitetsløft af hele socialpsykiatrien gennem en national

udviklingsstrategi

Der udvikles en national strategi for fortsat udvikling og omlægning af socialpsykiatrien

mod en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, så alle mennesker med psy-

kiske lidelser på tværs af landet får relevante, rettidige indsatser af høj kvalitet. Den

eksisterende viden og erfaring udbredes mere systematisk til alle landets kommuner –

både i forhold til den strategiske ledelse, blandt sagsbehandlerne samt blandt ledere,

medarbejdere og i forhold til den enkelte.

32. Et bredt uddannelses- og kompetenceløft af socialpsykiatrien og en styrket

rekruttering

Der er behov for at løfte uddannelses- og kompetenceniveauet blandt ledere og med-

arbejdere på de sociale tilbud og for at styrke rekruttering og fastholdelse af kompe-

tente medarbejdere i socialpsykiatrien.

33. En øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser til mennesker med de

sværeste psykiske lidelser og mest komplekse problemer

Mennesker med svære psykiske lidelser og eventuelle komplekse sociale problemer

skal mødes af medarbejdere, som er uddannet til at varetage deres helt særlige behov.

Det nødvendiggør en tilstrækkelig specialiseret viden og specialiserede kompetencer

hos medarbejderne.

34. Udvikling og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til mennesker med

de sværeste psykiske lidelser og komplekse sociale problemer

Mennesker med svære psykiske lidelser og komplekse sociale problemer skal mod-

tage en opsøgende og fremskudt indsats, der er håndholdt og på den enkeltes egne

præmisser.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.9. Sammenhæng

Manglende sammenhæng er en af de væsentligste udfordringer i indsatsen i dag. Der er be-

hov for at rammer, organisering og kultur på alle niveauer understøtter tværfagligt og tværsek-

torielt samarbejde med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Derfor anbefales det,

at sammenhæng understøttes bedre på et strukturelt niveau gennem bedre sammenhæng

mellem Serviceloven og Sundhedsloven. Og at sammenhæng understøttes bedre i praksis

gennem systematisk implementering af faste kontaktpersoner i alle sektorer. Forudsætningen

for et styrket samarbejde, er at data kan deles på tværs af sektorer, og der bør derfor sikres en

bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb..

Anbefalinger

35. Etablering af et stærkt myndighedssamarbejde som understøtter en sammen-

hængende indsats til mennesker med psykiske lidelser

Der etableres forpligtende samarbejder på tværs af myndigheder på sundheds-,

social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet, som understøtter udvikling og

implementering af målrettede indsatser og generel øget opmærksomhed på, hvordan

mennesker med psykiske lidelser støttes bedst muligt fx i uddannelses- og arbejds-

sammenhæng.

36. En styrket koordination af det samlede forløb for mennesker med psykiske

lidelser med faste kontaktpersoner og koordinatorer i alle sektorer

En del mennesker med psykiske lidelser har langvarige forløb på tværs af sektorer og

kommunale forvaltninger. Der bør derfor etableres og implementeres forpligtende

samarbejdsstrukturer på tværs af socialpsykiatrien, det specialiserede socialområde

(for børn og unge), beskæftigelsesområdet, den regionale psykiatri, somatiske afde-

linger og almen praksis, der med fordel kan tænkes etableret i regi af de kommende

sundhedsklynger.

37. Bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb for borgerne

På nationalt niveau udarbejdes digitale løsninger i eksisterende systemer og bedre

mulighed for datadeling på tværs af sektorer og forvaltninger, da dette er en grund-

læggende forudsætning for at skabe et sammenhængende patientforløb. Løsningerne

skal bl.a. understøtte tværsektoriel deling af stamoplysninger og planer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien