SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 170
Offentligt

Fagligt oplæg til en 10-årsplan

Bedre mental sundhed

og en styrket indsats

til mennesker med

psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Fagligt oplæg til en 10-årsplan

Bedre mental sundhed og en styrket indsats

til mennesker med psykiske lidelser

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-408-7

Den trykte versions ISBN: 978-87-7014-405-6

Sprog: Dansk

Version: 01

Versionsdato: 13. januar 2022

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Modelfotos: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen

Andre fotos: Adobe Stock (side 30, 38, 48 og 208)

Udgivet af Sundhedsstyrelsen

Januar 2022

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Indholdsfortegnelse

Forord

1. Baggrund

2. Resumé

3. Samlede anbefalinger

4. Begreber

5. Hidtidige indsatser

6. Status på området

7. Udfordringer og muligheder

8. Lighed og afstigmatisering

9. Viden, udvikling og stærke faglige miljøer

10. Mental sundhedsfremme

11. Børn og unge

12. Tidlige indsatser for voksne

13. Udredning og behandling

14. Retspsykiatri

15. Socialpsykiatrien

16. Sammenhæng

17. Referenceliste

Ordliste

Deltagerliste for følgegruppe

100

108

122

130

152

160

174

184

204

206

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Forord

Psykiske lidelser er hyppige. De fleste af os vil igennem livet opleve, at enten vi selv

eller et nært familiemedlem får en psykisk lidelse. Det er ukendt for mange, måske

fordi psykiske lidelser stadig er noget, som vi ikke taler åbent om.

Nogle psykiske lidelser er meget alvorlige, og i dag er det desværre sådan, at dem

med de sværeste psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere end andre. Mange

oplever, at den behandling eller sociale indsats de får er usammenhængende, util-

strækkelig og kommer for sent.

Behandlingen af mennesker med psykiske lidelser er ikke på niveau med den be-

handling, vi tilbyder mennesker med fysiske lidelser. Manglende fokus og prioritering

gør området mindre attraktivt og vanskeliggør rekruttering og systematisk udvikling.

Der er heldigvis mange medarbejdere på både sundheds- og socialområdet, der

hver dag gør en stor indsats for mennesker med psykiske lidelser, og som brænder

for, at vi skal gøre det meget bedre. Mennesker med psykiske lidelser har brug for

en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, og det er meget

glædeligt, at der er en stor interesse for at styrke området fra alle relevante faglige

organisationer.

Dette faglige oplæg tager sit udgangspunkt i et ønske om at forbedre livskvaliteten

og tilværelsen for den enkelte med en psykisk lidelse. Målet er længere og bedre

liv for det enkelte menneske i respekt for den enkeltes og de pårørendes ønsker og

valg. Som det første af sin slags, favner oplægget både mental sundhedsfremme og

indsatsen til mennesker med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser i både let, mode-

rat og svær grad.

Det faglige oplæg peger på, at der er behov for et langsigtet og grundlæggende fag-

ligt løft over flere år. Ambitionen for de næste 10 år er høj. Ønsket er, at der skal ske

et markant løft af området, og at indsatsen til mennesker med psykiske lidelser skal

kunne måle sig med indsatsen på andre store sygdomsområder.

Der er et stort potentiale for at gøre det bedre, og dette faglige oplæg peger både

på de områder, der kan styrkes gradvist over en længere periode, og hvad der bør

styrkes og prioriteres med det samme. Her skal vi særligt fremhæve en styrket ind-

sats til mennesker med de sværeste psykiske lidelser og en rettidig og systematisk

indsats til børn og unge med psykisk mistrivsel.

Det faglige oplæg er udarbejdet i samarbejde med en bredt sammensat faglig føl-

gegruppe. Vi vil gerne takke den faglige følgegruppe for de mange gode drøftelser,

for værdifuld rådgivning undervejs og for den store vilje til bredt samarbejde. Det

store ønske om at sætte en ny standard for kvalitet og sammenhæng i indsatserne

har været gennemgående i arbejdet, og det lover godt for fremtiden.

Helene Bilsted Probst

vicedirektør

Sundhedsstyrelsen

Ellen Klarskov Lauritzen

direktør

Socialstyrelsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

1. Baggrund

Af forståelsespapiret,

Retfærdig retning for Danmark,

aftalt den 25. juni 2019 mellem Socialdemokratiet,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enheds-

listen, fremgår det, at regeringen vil indgå aftale om

en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål

om bl.a. at mindske antallet af genindlæggelser,

nedbringe ventetiden og øge gennemsnitsleveal-

deren for mennesker med psykisk lidelse.

Med aftalen om Finansloven for 2020, indgået mel-

lem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten og Alternativet den 2. decem-

ber 2019 blev det besluttet, at igangsætte arbejdet

med en 10-års plan for psykiatrien, der skal sætte

en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien

og sammenhængen på tværs af områder.

Samtidig blev der afsat en ramme på 600 mio. kr.

årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien. Dette

skulle ses i sammenhæng med det kommende

arbejde med en 10-års plan for psykiatrien.

Formålet med dette faglige oplæg er at danne

grundlag for en ambitiøs, langsigtet plan for et løft

af den samlede indsats både i forhold til mental

sundhed og psykisk lidelse og som går på tværs

af sektorgrænser. Det faglige oplæg skal således

danne grundlag for regeringens udspil til en samlet

10-årsplan for udvikling af psykiatrien.

1.1. Udarbejdelse af det faglige

oplæg

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet det faglige op-

læg i samarbejde med Socialstyrelsen. Styrelserne

har løbende indhentet rådgivning fra en tværgåen-

de følgegruppe og fire faglige arbejdsgrupper, som

har haft repræsentation fra myndigheds- og admi-

nistrativt niveau, faglige selskaber og organisationer

samt patientorganisationer.

Arbejdet har i stort omfang inddraget eksisterende

strategier, kortlægninger, oplæg og planer på områ-

det fra både nationale aktører, interesseorganisatio-

ner og faglige organisationer og selskaber.

Faglige arbejdsgrupper har på fire udvalgte områ-

der; primær sundhed, børn og unge, regional psy-

kiatri og mental sundhedsfremme, bidraget med

input til status på udviklingen i mental sundhed og

forekomsten af psykiske lidelser, udviklingen i ind-

satsen på tværs af centrale aktører, samt identifice-

ring af de væsentligste udfordringer på området.

Følgegruppen har bidraget til løsninger på tværs af

den samlede indsats, særligt med henblik på at vur-

dere, hvordan der sikres kvalitet og sammenhæng i

tilbuddene set fra såvel et brugerperspektiv som et

fagligt og ressourcemæssigt perspektiv. Deltagerli-

ste for følgegruppen fremgår af kapitel 17.

Kommissorier for arbejdsgrupper og følgegruppe

fremgår af bilagsrapporten.

Der er løbende holdt møder i følgegruppen, og der

har løbende været mulighed for at indsende skriftli-

ge kommentarer til det faglige oplæg.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

1.2. Læsevejledning

Det faglige oplæg er bygget op i tre dele. Kapitel

4-6 er indledende kapitler, som alle bidrager til at

belyse det samlede udfordringsbillede i forhold til

mental sundhed og indsatsen til mennesker med

psykiske lidelser.

Kapitel 4

beskriver udvalgte cen-

trale begreber på området med henblik på at give

en samlet forståelsesmæssig ramme for oplæg-

get.

Kapitel 5

beskriver den historiske udvikling på

området samt hidtidige initiativer på hhv. social- og

sundhedsområdet.

Kapitel 6

beskriver kort centrale

spørgsmål i forhold til sygdomsbyrde, kapacitet

og kvalitet i både praksissektor, kommuner og på

sygehuse. En grundig afdækning af hele området

kan findes i bilagsrapporten.

Efter de indledende kapitler præsenteres i

Kapitel

de mest centrale, overordnede udfordringer og

muligheder i forhold til mental sundhedsfremme og

den samlede indsats til mennesker med psykiske li-

delser. I kapitlet opstilles forslag til mål for de næste

10 år, samt hvordan området langsigtet kan opbyg-

ges. Herudover beskrives centrale forudsætninger

for et succesfuldt fagligt løft, forslag til prioritering

i den første del af 10-årsplanen, samt hvordan der

følges op på planen.

Herefter følger

kapitlerne 8 til 16

med udvalgte

temaer, som adresserer de væsentligste udfor-

dringer og kommer med anbefalinger inden for

de enkelte temaer.

I Figur 1 ses en oversigt over temakapitlerne i det

faglige oplæg. Temaerne om

Lighed og afstig-

matisering

samt

Viden, udvikling og stærke faglige

miljøer

ses som grundlæggende forudsætninger

for at løfte indsatsen og behandles i

kapitel 8 og 9.

De seks områder i

kapitel 10-16

behandler hver især

elementer i det samlede forløb både før, under og

efter, at psykisk lidelse opdages.

Kapitel 10

Men-

tal sundhedsfremme

omhandler indsatsen til både

børn, unge og voksne, mens indsatsen for

Børn og

unge med psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser

behandles særskilt i

kapitel 11.

Indsatsen til voksne

beskrives i kapitlerne om

Tidlige indsatser, Behand-

ling og udredning og Socialpsykiatri.

Mens kapitlet

Retspsykiatri

beskriver indsatsen til både unge

og voksne med dom til behandling.

Sammenhæng

er et tema, som går igen i flere kapitler, og som

også behandles særskilt i det afsluttende

kapitel 16,

hvor der ses på tværs af indsatserne og det samle-

de forløb for både børn, unge og voksne.

kapitel 17

fremgår referenceliste, ordliste og over-

sigt over deltagere i den faglige følgegruppe for

arbejdet. Alle øvrige bilag er samlet i en bilagsrap-

port, herunder bl.a. vedr. organisering af området

og en uddybet dataanalyse.

Figur 1:

Temakapitler i det faglige oplæg

Lighed og afstigmatisering

Viden, udvikling og stærke faglige mijløer

Mental

sundheds-

fremme

Børn og

unge

Tidlige

indsatser

for voksne

Udredning

behandling

Rets-

psykiatri

Social-

psykiatri

Sammenhæng

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

2. Resumé

Den mentale sundhed er faldende i Danmark. Det

er særligt bekymrende, at et stigende antal børn og

unge oplever dårlig mental sundhed med potentielt

alvorlige konsekvenser for bl.a. deres udvikling,

skolegang og videre livsforløb.

Psykiske lidelser er meget almindelige, og en stor

del af befolkningen vil på et tidspunkt i livet få en

psykisk lidelse. Psykiske lidelser har stor betydning

for den enkelte og mulighederne for at leve et

almindeligt liv med familie, arbejde og fritidsinte-

resser, og de medfører en markant overdødelighed.

Alligevel mødes mennesker med psykiske lidelser

ikke med samme niveau af kvalitet i indsatsen som

mennesker med fysiske lidelser. Det er afgørende

for muligheden for at komme sig, at man får den

rette behandling og støtte i tide.

Den indsats, vi i dag tilbyder, er præget af mang-

lende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og

mangelfulde indsatser. Hvis vi skal komme den

markante ulighed til livs og gøre en mærkbar

forskel for mennesker med psykiske lidelser, er det

et sygdomsområde, som skal prioriteres de næste

mange år.

Dette faglige oplæg beskriver både, at den nuvæ-

rende samlede indsats ikke er tilfredsstillende, men

samtidig at der er et stort potentiale for at gøre det

bedre. Det faglige oplæg til en 10-årsplan sætter

en ny og ambitiøs retning for et samlet fagligt løft af

området over de kommende ti år.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har udarbej-

det det faglige oplæg med rådgivning fra en bred

faglig følgegruppe. Oplægget er udarbejdet med et

stærkt ønske om at sikre bredere samarbejde, en ny

standard for kvalitet og sammenhæng i indsatserne

og en mere helhedsorienteret indsats. Udgangs-

punktet for oplægget er et ønske om at forbedre

tilværelsen og livskvaliteten for det enkelte menne-

ske i respekt for den enkeltes ønsker og valg.

nesker på nuværende tidspunkt har en psykisk

lidelse og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolknin-

gen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse (1). Blandt

børn og unge vil ca. 15 % blive diagnosticeret med

en psykisk lidelse inden de fylder 18 år (2). Talle-

ne kan dog være højere, da det formodes, at en

del mennesker med psykiske lidelser ikke bliver

registreret i de nationale registre eller i spørge-

skemaundersøgelser, og heller ikke nødvendigvis

opsøger hjælp.

Psykiske lidelser har forskellig sværhedsgrad og nog-

le er meget alvorlige. De har meget ofte store konse-

kvenser både for den enkelte og for dennes pårø-

rende, og i et samfundsperspektiv tegner psykiske

lidelser sig for 25 % af den samlede sygdomsbyrde

De samfundsmæssige omkostninger ved psyki-

ske lidelser er massive. Angst er efter diabetes

og iskæmisk hjertesygdom den tredje hyppigste

sygdom målt i antal nye sygdomstilfælde per år og

er årsag til de fleste nye tilkendelser af førtidspensi-

on og de største omkostninger til samfundet målt i

produktionstab. Skizofreni er ikke så hyppig, men til

gengæld ofte meget alvorlig og årsag til de største

omkostninger til behandling og pleje sammenlignet

med andre sygdomme (4).

Psykiske lidelser er årsag til ca. 3.500 dødsfald

årligt og er således den fjerde hyppigste dødsår-

sag i Danmark (5). Mennesker med psykiske lidelser

lever markant kortere liv og med mere sygdom

end resten af befolkningen. Det gælder især for

mennesker med svære psykiske lidelser, som lever

op til 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen,

og som ofte også kæmper med fx misbrug og

samtidige komplekse sociale problemer som fx

hjemløshed (6-9).

Denne faglige gennemgang viser, at der på blot

et årti er sket en stigning på ca. 30 % i antallet af

patienter med psykiske lidelser, der behandles på

sygehus

. Til sammenligning er antallet af patienter

med somatiske sygdomme kun øget med 13 % i

samme periode. Mindst 500.000 mennesker hen-

Baseret på WHO´s data fra 2019, når der benyttes det standardise-

rede sygdomsbyrdemål YLD (Years Lost to Disability), og psykiske

lidelser inkluderer både de almindelige psykiske lidelser, misbrugs-

lidelser og visse degenerative neurologiske hjernesygdomme som

fx demens-sygdomme medtages (3). Psykiske lidelser udgør 14 % og

misbrugslidelser 4 % af den samlede sygdomsbyrde.

Sundhedsstyrelsens egne beregninger på baggrund af registerdata

fra Sundhedsdatastyrelsen (10).

2.1. En udfordring for

folkesundheden

Den mentale sundhed er faldende i Danmark og et

stigende antal børn og unge, og op imod en fjerde-

del af unge kvinder, oplever dårlig mental sundhed.

Psykiske lidelser forekommer hos både børn, unge,

voksne og ældre. Det antages, at ca. 580.000 men-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

vender sig årligt hos almen praksis med psykiske

problemer (11). Antallet af voksne med psykiske

lidelser, der modtager en visiteret social indsats i

form af bl.a. botilbud og bostøtte, er steget med

godt 11 % på bare fem år

. I børne- og ungdomspsy-

kiatrien er antallet af patienter øget med ca. 50 %

inden for en 10-årig periode

. Ligeledes er der sket

en stigning på 41 % i antallet af børn og unge med

psykiske lidelser, der er anbragt uden for hjemmet

eller som modtager en forebyggende indsats i

kommunen, fx en familierettet indsats

været iværksat en række større og mindre initiati-

ver i forhold til at udvikle og forbedre indsatsen til

mennesker med psykiske lidelser både nationalt og

lokalt igennem de seneste mange år.

Man har tidligere politisk vedtaget to nationale

handlingsplaner til at løfte området (12,13), baseret

på grundige faglige oplæg med anbefalinger til,

hvordan man styrker den faglige indsats til menne-

sker med psykiske lidelser.

Fælles for de tidligere initiativer er, at de i vid ud-

strækning har været spredte, usammenhængende

og sporadisk implementeret gennem puljefinansie-

rede og midlertidige forsøgsprojekter, der ikke har

været sammentænkt ud fra en fælles faglig retning

og ambition for området eller med udgangspunkt

i det samlede forløb for mennesker med psykiske

lidelser. Det er således ikke lykkedes at realisere

en handlingsplan, der understøtter et samlet løft af

indsatsen på tværs af det samlede psykiatriområde.

Ligeledes er de mange anbefalinger, vejledninger

og retningslinjer, samt metoder og redskaber, der

er udviklet henover de sidste mange år, ofte ikke

blevet systematisk implementeret, ligesom indsat-

sen ikke i helt tilstrækkelig grad er blevet beskrevet

og monitoreret.

Det betyder, at de nødvendige faglige, ressource-

mæssige og organisatoriske rammer for at styrke

kvaliteten og udviklingen i indsatsen for mennesker

med psykiske lidelser ikke er implementeret i sam-

me udstrækning, som for mennesker med soma-

tiske sygdomme og samtidig er der sket en stor

vækst i antallet af mennesker med psykiske lidelser,

der har behov for hjælp.

2.2. Hidtidige indsatser på området

har ikke sikret et samlet løft

Der har i mange år været arbejdet på at udvikle og

forbedre indsatsen til mennesker med psykiske li-

delser, og der har været igangsat mange forskellig-

artede tiltag både i forhold til at sikre bedre fysiske

rammer, forbedre kapaciteten og øge kvaliteten.

Mange medarbejdere og ledere på tværs af social-

og sundhedsområdet har ydet og yder fortsat en

stor indsats.

Udfordringerne belyst i dette faglige oplæg er vel-

kendte og mange af dem er der tidligere redegjort

for i undersøgelser, kortlægninger, styringsgennem-

gange, større udvalgsarbejde mv. Der har ligeledes

Socialstyrelsens egne beregninger på baggrund af registerdata

fra Danmarks Statistik.

Sundhedsstyrelsens egne beregninger på baggrund af register-

data fra Sundhedsdatastyrelsen (10).

Socialstyrelsens egne beregninger baseret på registerdata fra

Danmarks Statistik. Børn og unge der alene modtager en foran-

staltning efter servicelovens § 11 er ikke indeholdt i opgørelsen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

2.3. Udfordringer i dag

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er

i dag præget af manglende sammenhæng, util-

strækkelig kvalitet, manglende tilbud, væsentlige

udfordringer med at rekruttere og fastholde medar-

bejdere, utilstrækkelig faglig udvikling og forskning,

stigmatisering og manglende prioritering. Udfor-

dringerne er varierende på tværs af sektorer, men

der er behov for en styrket indsats i både kommu-

ner, praksissektor og på sygehuse. De væsentligste

udfordringer er skitseret i boks 1.

Boks 1: Hovedudfordringer

• Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng

• Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud

• Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser

• Stigmatisering og manglende prioritering og ligestilling på området

• Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige

2.3.1 Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet

og sammenhæng

En væsentlig udfordring i indsatsen til mennesker

med psykiske lidelser er utilstrækkelig tilgængelig-

hed, kapacitet og sammenhæng i indsatsen.

En helt grundlæggende forudsætning for at levere

en tilstrækkelig indsats af høj faglig kvalitet er, at

der er et tilgængeligt tilbud med et tilstrække-

ligt antal medarbejdere og ledere med de rette

tværfaglige og specialiserede kompetencer. Der er

gennemgribende og vedvarende udfordringer med

at rekruttere og fastholde kompetent personale til

indsatser for børn, unge og voksne med psykiske

lidelser, i både den regionale psykiatri, socialpsy-

kiatrien og i de specialiserede sociale tilbud på

børne- og ungeområdet. Samtidig oplever alt for

mange børn, unge og voksne med psykiske lidelser

usammenhængende forløb med hyppige skift, flere

samtidige indsatser samt forskellige styringsregi-

mer og lovgivning på tværs af forskellige sektorer.

Også den manglende tilgængelighed af tilbud til

mennesker med psykiske lidelser er et problem.

Behovet for tilbud viser sig fx når forældre henven-

der sig hos den praktiserende læge eller på skolen

pga. en stigende bekymring for deres barns trivsel

og psykiske tilstand. Her er tilbuddene på tværs af

kommunernes PPR-funktion (Pædagogisk Psyko-

logisk Rådgivning) og socialafdelinger samt almen

praksis varierende og dækker i dag ikke det stigen-

de behov for tidlige indsatser til børn og unge med

mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser. PPR

er i dag reguleret i folkeskoleloven, hvor der ikke er

lovgrundlag for at varetage lettere behandling. Og

der kan ofte gå lang tid inden barnet får den rette

hjælp, ligesom det er svært for familierne at finde

ud af, hvor de skal henvende sig. PPR’s rolle er at

supervisere lærere og pædagoger samt udarbejde

pædagogiske-psykologiske vurderinger (PPV).

På samme måde er der på voksenområdet et mar-

kant behov for bedre tilgængelighed, kapacitet og

sammenhæng. Manglende kapacitet kan fx betyde,

at ventetiden til et botilbud eller bostøtte i kommu-

nalt regi kan være lang, eller at der ikke ydes en

tilstrækkelig psykiatrisk rådgivning til botilbuddene.

Konsekvensen kan være, at den enkelte enten fast-

holdes i indlæggelse eller udskrives med øget risiko

for tilbagefald, genindlæggelse og dermed yderlige-

re belastning for både den enkelte og de pårørende.

Samtidig oplever alt for mange mennesker med

psykiske lidelser usammenhængende forløb med

flere samtidige indsatser, som ikke er tilstrækkeligt

koordineret. Disse udfordringer er komplekse og

skyldes fx forskelligartet lovgivning og styringsregi-

mer og forskellig faglig tilgang på tværs af sektorer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt mis-

brug udgør en særlig udsat gruppe. Dels er deres

tilstand faglig kompleks at håndtere og de har ofte

både psykiske og fysiske sygdomme, forløb præget

af både akutte indlæggelser og genindlæggelser

og øget brug af tvang under indlæggelse. Samtidig

opstår der på grund af uafklaret ansvarsfordeling

et meget usammenhængende forløb på tværs af

kommune og sygehus, hvilket lige præcis denne

gruppe ikke har mulighed for at navigere i. Det er

helt centralt og en forudsætning for, at kvaliteten

kan øges for mennesker med de sværeste psykiske

lidelser, at ansvarsfordelingen for denne gruppe

gøres entydig, og at der opbygges et samlet inte-

greret tilbud til målgruppen, forankret i regionerne.

2.3.2 Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed

i de eksisterende tilbud

Gennemgangen viser, at der er utilstrækkelig kvali-

tet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud.

Kvaliteten i både den regionale psykiatri og i social-

psykiatrien er ikke på tilstrækkeligt niveau, hvilket

har store konsekvenser og skaber en uacceptabel

ulighed, med markant kortere liv med mere sygdom

og mindre livskvalitet. Der er flere eksempler herpå.

Der er for det første

en markant overdødelighed

hos mennesker med psykiske lidelser bl.a. som

følge af en højere forekomst af forebyggelige syg-

domme som kræft og hjerte-kar-sygdomme, og her

er samarbejdet mellem psykiatri og somatik ikke

alle steder tilstrækkeligt.

For det andet

er der mangel på forskning, evidens-

baserede retningslinjer og opdaterede og veludvik-

lede kvalitetsdatabaser. Der er andre lægefaglige

specialer og fagområder med langt større viden-

skabelig tradition og højere prestige, som har bedre

muligheder og rammer for at fastholde og udvikle

udredningen og behandlingen af patienterne med

høj faglig kvalitet og ambitioner.

For det tredje

er der ikke i tilstrækkelig grad binden-

de systematiske forløbsbeskrivelser for hele forløbet

med klare aftaler om visitation, ansvarsfordeling,

samarbejde og tværfaglighed. Der er ikke i tilstræk-

kelig grad en helhedsorienteret tilgang til alle pa-

tienter, hvor der er mulighed for at sikre en helheds-

orienteret behandling, der består af alle relevante

elementer, herunder både farmakologisk behandling,

psykoterapi, miljøterapi, ergoterapi, fysioterapi mv. af

høj faglig kvalitet. En tværfaglig indsats af høj kvalitet

i hele forløbet kræver, at de rette kompetencer er til

stede hos det faglige personale, og at de forskellige

faggruppers kompetencer anvendes bedst muligt. I

det samlede forløb inddrages typisk mange for-

skellige faggrupper, herunder bl.a. sygeplejersker,

social- og sundhedsassistenter, psykologer, læger,

ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere,

socialpædagoger mv. Ud over tværfaglighed er der

et stort potentiale i, at digitale løsninger udbredes og

anvendes systematisk og evidensbaseret.

For det fjerde

har vi fortsat store udfordringer med

anvendelsen af tvang i psykiatrien. Regionerne har

igennem en årrække og særligt siden 2014 arbejdet

målrettet med at nedbringe brugen af tvang i psy-

kiatrien, men selvom det er lykkedes at nedbringe

anvendelsen af bæltefikseringer, er den samlede

anvendelse af tvang fortsat for høj. Denne udvikling

fortæller derfor også om en psykiatri, som ikke har

den kapacitet og de rammer, der skal til, for at sikre

tilstrækkelig kvalitet og en målrettet indsats, hvor

den enkelte mødes med nærvær og indsatser med

udgangspunkt i den enkeltes behov. Tilsvarende er

det over de seneste 10 år ikke lykkedes at nedbrin-

ge antallet af selvmord og selvmordsforsøg, og

Danmark er det OECD-land, som har den højeste

selvmordsrate under indlæggelse.

For det femte

er indsatsen i socialpsykiatrien vari-

erende i forhold til kvaliteten, ligesom der mangler

tilstrækkeligt specialiserede tilbud, der kan vareta-

ge indsatsen for mennesker med svære psykiske

lidelser, der udskrives fra den regionale psykiatri.

Herudover er en meget høj andel af medarbejderne

ufaglærte. Der er behov for at opbygge mere tyde-

lige beskrivelser af kvalitet, herunder hvordan man

på alle sociale tilbud kan arbejde mere målrettet og

systematisk med at styrke og dokumentere kvalite-

ten, så tilbuddene har et ensartet fagligt indhold og

kvalitet. Samtidig er der fortsat store udfordringer

med patientsikkerheden på botilbud, særligt ift.

håndtering af medicin, og ledere i socialpsykiatrien

efterspørger flere sundhedsfaglige kompetencer i

de sociale tilbud.

Samlet set findes der i dag ikke en systematisk,

tværfaglig, helhedsorienteret og evidensbaseret

indsats til mennesker med psykiske lidelser, som er

en forudsætning for, at flere kommer sig, og flere

oplever større livskvalitet.

2.3.3 Utilstrækkelige forebyggende og tidlige

indsatser

Utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser er

en væsentlig årsag til overdødelighed og sygelighed.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

En stor del af overdødeligheden, der ses hos men-

nesker med psykiske lidelser, skyldes fysiske syg-

domme (14,15). Mennesker med psykiske lidelser er

i lige så høj grad som andre interesserede i at leve

et sundt liv, men der er ikke tilstrækkelig opmærk-

somhed på at tilbyde sundhedsfremmende og fore-

byggende tilbud som fx rygestop, kost og motion til

mennesker med psykiske lidelser. Og vi gør ikke nok

for at tilbyde støtte til deltagelse i rutinemæssige

undersøgelser som helbredstjek, screeningsunder-

søgelser eller forebyggende besøg hos tandlægen.

Igen er det dem med de mest alvorlige psykiske

lidelser, der rammes hårdest, for det er også dem,

der har mest behov for en ekstra hånd og opmærk-

somhed på deres sundhedstilstand.

En anden del af overdødeligheden skyldes selv-

mord. Mennesker der har været indlagt på grund

af en psykisk lidelse har en ca. 20 gange højere

selvmordsrate end baggrundsbefolkningen (16).

Specielt i forbindelse med indlæggelse og ud-

skrivning er personer med psykiske lidelser særligt

sårbare, særligt hvis de ikke gribes af en tilstrække-

lig opfølgende indsats eller hvis de udskrives før de

er klar til det. I den første uge er risikoen over 200

gange højere end for baggrundsbefolkningen.

Samtidig er der for mange, som ikke hjælpes tidligt

nok i dag. Der er ikke et ensartet tilbud i almen

praksis. Samtidig mangler de praktiserende læger

overblik over tilbud uden for sygehuset, som de

kan henvise til, når der ikke er behov for egentlig

sygehusbehandling, og for ofte er konsekvensen,

at særligt børn, unge og deres familier sendes

rundt mellem forskellige aktører i primærsektoren

og i kommunen. Det er ikke klart, hvor hjælpen kan

fås, og der er ikke nok tidlige behandlingstilbud

på tværs af landet. Samtidig er det tværsektorielle

samarbejde og fokus på systematisk opsporing i

kommunerne alt for ofte fraværende.

2.3.4 Stigmatisering og manglende prioritering

og ligestilling på området

De mest grundlæggende udfordringer handler

om stigmatisering og manglende prioritering og

ligestilling.

Selvom psykiske lidelser er almindelige, er de

stadig forbundet med tabu, skyld og skam. Psykiske

lidelser er noget, man distancerer sig fra, og som

man har svært ved at forstå, hvorfor opstår, og hvad

betyder, måske fordi det ikke er synligt eller opleves

som svært at håndtere.

For mange mennesker er det lettere at sige, at man

har en fysisk lidelse end at man har en psykisk lidelse.

Det bør være velkendt i den brede befolkning, hvor

almindeligt det er at have en psykisk lidelse og det

bør håndteres åbent og uden fordomme.

Stigmatisering har omfattende konsekvenser for

mennesker med psykiske lidelser i form af diskri-

mination, selvstigmatisering og social udstødelse.

Stigmatisering og diskrimination i samfundet, på

arbejdspladser, i skolen og blandt fagpersoner mv.

har betydning for den enkeltes forudsætninger for

at genvinde eller etablere sin plads i samfundet

og for at få den samme adgang til hjælp, støtte og

behandling, og kan derfor forstærke ulighed.

Den udbredte stigmatisering betyder også, at

psykiatrien ikke får den samme opmærksomhed i

samfundet og ikke i samme grad er ligestillet med

øvrige behandlingsområder. Området får simpelt-

hen ikke den opmærksomhed og prioritering som

sygdomsbyrden tilsiger, det burde have.

Stigmatiseringen og den manglende prioritering

betyder også, at psykiatrien ikke har samme vilkår

og rammer for at udvikle indsatsen. Mange år med

midlertidige projekter og mangel på ressourcer

betyder, at der ikke er sat en samlet retning for

udviklingen af psykiatrien.

2.3.5 Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling

og manglende prestige

Manglende prioritering af forskning og faglig ud-

vikling giver manglende prestige og udfordringer i

forhold til fastholdelse og rekruttering.

Psykiatriområdet sammenholdt med tilsvarende syg-

domsområder prioriteres ikke i samme grad og tilde-

les ikke samme grad af ressourcer til forskning (17). In-

den for de psykiatriske specialer har der ikke i samme

grad været tradition for at udvikle evidensbaserede

retningslinjer, som inden for andre lægefaglige spe-

cialer. Ligeledes er der begrænset faglig udvikling

og dokumentation af indsatserne til mennesker med

psykiske lidelser i kommuner og praksissektor.

Den begrænsede dokumentation, udvikling og

forskning medfører en utilstrækkelig viden om psy-

kiske lidelser samt om effekten af indsatserne og en

begrænset implementering af effektive indsatser.

At psykiatriområdet ikke har samme vilkår for faglig

udvikling og forskning betyder, at psykiatrien ofte

opleves mindre attraktiv at beskæftige sig med

sammenlignet med andre sygdomsområder. Der

er ingen tvivl om, at de mange medarbejdere, der

arbejder inden for det psykiatriske felt, yder en stor

og dedikeret indsats og også opfatter arbejdet som

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

både meningsfuldt og attraktivt. Men set på tværs

af en række specialer inden for sygehusvæsenet er

der store forskelle, som indikerer, at psykiatrien på

det strukturelle niveau ikke har den opmærksom-

hed og anseelse, som området fortjener. Dette også

set i forhold til den betydning, som området har for

både de mennesker, der rammes, og for samfundet

som helhed, samt med baggrund i den viden vi har

om, at mange mennesker med psykiske lidelser

faktisk kan komme sig med den rette hjælp.

Rekruttering og fastholdelse i den regionale psykia-

tri og socialpsykiatrien gennem styrket forskning og

faglig udvikling er derfor også en helt central udfor-

dring, som må og skal håndteres i de kommende år.

Derfor er det også helt afgørende, at der som en del

af en 10-årsplan sættes ambitiøse mål for, at opnå

bedre liv og mulighed for at indgå på lige fod i sam-

fundet og i overensstemmelse med den enkeltes

egne ønsker og valg. Målene skal sætte retning for

indsatsen og være afsæt for en løbende opfølgning

på, om udviklingen går i den rigtige retning, og om

de implementerede indsatser gør en forskel for

mennesker med psykiske lidelser og på den menta-

le sundhed i befolkningen. Ud over at øge trivsel og

livskvalitet vil en opbygning af området medvirke

til at nedbringe de samfundsøkonomiske omkost-

ninger i form af færre udgifter til sygedagpenge,

arbejdsskader, tidlig pension mv.

Det faglige oplæg opstiller forslag til faglige mål,

som i en kommende 10-årsplan bør kvalificeres

yderligere.

De foreslåede mål tager afsæt i den enkeltes mu-

lighed for at leve et godt og meningsfuldt liv. De har

både fokus på mental sundhed, psykisk mistrivsel

og en forbedret indsats til mennesker med psykiske

lidelser i både let, moderat og svær grad.

Målene går på tværs af sociale indsatser, det pri-

mære sundhedsvæsen og den regionale psykiatri,

og det er en forudsætning for at indfri målene, at

alle arbejder sammen på tværs af sektorer og på

tværs af civilsamfund, kommuner, regioner og nati-

onalt niveau, og at alle arbejder i samme retning.

2.4. Ambitiøse mål med afsæt i det

enkelte menneske

Den store sygdomsbyrde, den markante ulighed

og den utilstrækkelige indsats kalder på et gen-

nemgribende fagligt løft af indsatsen på tværs af

sektorer. Det faglige oplæg beskriver derfor behov

og muligheder for udviklingen af indsatsen over de

næste 10 år.

Ambitionen er høj og ønsket er, at mennesker med

psykiske lidelser i Danmark skal leve bedre og læn-

gere liv, blive inkluderet og accepteret i samfundet

og modtage indsatser, der måler sig med de bedste i

verden, med respekt for den enkeltes ønsker og valg.

Boks 2: Ambitiøse faglige mål for den samlede indsats til børn, unge og voksne

• Den mentale sundhed for børn og unge er forbedret

• Mennesker med psykiske lidelser lever længere liv med mindre sygdom

• Mennesker med psykiske lidelser bliver i højere grad inkluderet og accepteret i samfundet

• Mennesker med psykiske lidelser fastholdes i job, skole og uddannelse samt tager oftere en

uddannelse og får et job

• Børn, unge og voksne med tidlige tegn på eller i risiko for at få psykiske lidelser modtager en

tidlig, forebyggende indsats

• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser oplever høj kvalitet, omsorg, inddragelse og

sammenhæng i indsatsen

• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser udsættes for mindre tvang og magtanvendelse

• Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug får en mere sammenhængende og

effektiv behandling og flere lykkes med ophør af misbrug

• Færre mennesker med psykiske lidelser får en behandlingsdom for kriminalitet

• Pårørende får oftere den støtte, de har behov for, og deres ressourcer bruges mere aktivt i indsatsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Målene bør være centrale i en systematisk opfølg-

ning på den kommende 10-årsplan. Erfaringen

fra både kræftplanerne og bl.a. den norske psyki-

atriplan viser, at det er helt centralt, at der sikres

systematisk og løbende opfølgning på implemen-

teringen af indsatsen.

En sådan opfølgning bør ske med bred repræsenta-

tion af aktører på tværs af alle de relevante fagom-

råder, som kan følge indsatsen og understøtte en

tæt og løbende såvel kvantitativ som kvalitativ koor-

dinering og opfølgning samt rådgive om udfordrin-

ger og behov i forbindelse med 10-årsplanen.

af indsatsen til mennesker med psykiske lidelser.

Det kræver en struktureret, gradvis og langsigtet

opbygning af området. Struktureret i form af klare,

ensartede og sammenhængende rammer for

indsatsen og krav baseret på evidens eller bedste

viden i de tilfælde, hvor evidensen fortsat mang-

ler og skal udvikles. Gradvis fordi indsatsen skal

opbygges i takt med, at rammerne er til stede, og

i takt med at forudsætningerne for et gennemgri-

bende løft tilvejebringes. Og langsigtet fordi der er

behov for et opgør med midlertidige projekter og

puljer, og i stedet en samlet faglig udvikling for det

samlede område.

For at det kan ske peger en lang række aktører på

området på helt afgørende forudsætninger, som

skal være til stede.

2.5. Forudsætninger for et

succesfuldt fagligt løft

Hvis ambitionerne i de opstillede mål skal opfyl-

des, er der behov for et grundlæggende fagligt løft

Boks 3: Grundlæggende forudsætninger

• Et gradvist, strategisk og langsigtet kapacitetsløft for at imødekomme behovet for indsatser

og behandling, herunder bl.a. flere medarbejdere på tværs af både sociale og sundhedsfag-

lige indsatser

• Bedre rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere på tværs af faggrupper samt

kompetenceløft

•

Mere fleksibel opgavevaretagelse

• En tydeligere ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer

Som det vigtigste bør der gradvist opbygges den

nødvendige

kapacitet

på områder, hvor indsatserne

i dag er mangelfulde, og der bør sikres tilstrække-

ligt kvalificeret personale til indsatserne. Løftet bør

ske gradvist, og i takt med, at de nationale faglige

rammer beskrives, og der kan rekrutteres og udvik-

les relevante kompetencer.

En grundlæggende forudsætning for at opbygge

den nødvendige kapacitet er, at der skabes bedre

rammer for rekruttering og fastholdelse af kom-

petente medarbejdere. Der bør gennem hele den

10-årige periode arbejdes med at sikre bæredygti-

ge løsninger for de gennemgribende udfordringer

med rekruttering og fastholdelse fx gennem en

gradvis opbygning af attraktive arbejdspladser med

mulighed for faglig udvikling, og gennem mere

fleksibel opgavevaretagelse og samtidighed i ind-

satsen på tværs af faggrupperne på området.

Ligeledes er det helt afgørende, at de organisato-

riske rammer er med til at understøtte og opbygge

en bedre sammenhæng i indsatsen for mennesker

med psykiske lidelser. Det er nødvendigt at op-

bygge et forpligtende samarbejde med en mere

fælles faglig forståelse på tværs af aktører i både

kommune, praksissektor og på sygehus med en

tydelig ansvarsfordeling og et tættere samarbejde

i opgaveløsningen. Ligeledes er det nødvendigt

at sikre, at lovgivningerne på social-, sundheds-,

skole-, uddannelse- og beskæftigelsesområdet

rummer de nødvendige rammer til at understøtte

samarbejde og sammenhæng på tværs.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

2.6. Gradvist løft over en periode

på 10 år

I det faglige oplæg er udvalgt ni temaer, som er

analyseret grundigt bl.a. med involvering af en lang

række aktører og fagfolk.

De første to temaer omhandler grundlæggende

indsatser, som vurderes afgørende for, at der på

sigt kan ske et gennemgribende fagligt løft. Disse

temaer er

Lighed og afstigmatisering samt Viden,

udvikling og stærke faglige miljøer.

De øvrige temaer

dækker

Mental sundhedsfremme

og det samlede

forløb for mennesker med psykiske lidelser, herun-

der indsatsen til

Børn og unge, Tidlige indsatser til

voksne, Udredning og behandling, Retspsykiatri

Socialpsykiatrien.

Afslutningsvis ses der på tværs af

indsatser og sektorer i temaet om

Sammenhæng.

Anbefalingerne rummer tilsammen et bredt løft

af den samlede indsats på tværs af sundheds- og

socialområdet og er beskrevet således, at det er

muligt at prioritere og iværksætte dem trinvist.

Der fremlægges i dette faglige oplæg en tydelig

prioritering. De områder, der er prioriteret, er

dem hvor behovet er størst og mest akut og af

fundamental betydning for at sikre en langsig-

tet udvikling.

De prioriterede anbefalinger og indsatser præsen-

teres i boks 4 på næste side.

For det første

er det væsentligt at løfte indsatsen til

børn, unge og de sværest syge.

Stadigt flere børn og unge har psykisk mistrivsel og

psykiske lidelser, og samtidig diagnosticeres flere

børn tidligere med psykiske lidelser. Tilbuddet til

dem er i dag mangelfuldt, og det betyder, at alt for

mange børn og deres familier lades i stikken, og

at børne- og ungdomspsykiatrien og de kommu-

nale tilbud til børn og unge er under et stort pres.

Samtidig er der behov for et styrket tværsektorielt

samarbejde om opsporingen af særligt børn med

udviklingsforstyrrelser, som i dag i alt for mange

tilfælde opdages for sent. Den manglende indsats

har store konsekvenser for barnet og familien og

trækker spor langt ind i voksenlivet for den enkelte.

Mennesker med psykiske lidelser i svær grad er en

anden gruppe, som i dag alt for ofte får en fragt-

menteret og utilstrækkelig indsats. Konsekvenserne

er en markant kortere levetid, langvarige forløb

og større risiko for hjemløshed. Samtidig er det de

sværest syge, der oftest udsættes for tvang, tager

deres eget liv og får en dom til behandling, som

kunne være undgået med den rette indsats. Der er

behov for et løft af kvaliteten på tværs af den regi-

onale psykiatri, socialpsykiatrien og det specialise-

rede socialområde ift. børn og unge, og der er brug

for sammenhængende, tværfaglige og helhedsori-

enterede indsatser med afsæt i evidens og tydeli-

ge forløbsbeskrivelser for den samlede indsats til

mennesker med psykiske lidelser.

For det andet

er der behov for, at de helt funda-

mentale byggesten kommer på plads, så indsatsen

kan opbygges over de næste ti år.

De vigtigste byggesten til et gennemgribende

fagligt løft af indsatsen er, at der sættes ind i forhold

til at nedbryde stigmatisering, højne prestige, styrke

forskning og tværfagligt samarbejde, så evidens-

grundlaget for indsatserne bliver bedre. Afstigmati-

sering og et fagligt løft er samtidigt helt afgørende

for, at det kan lykkes at rekruttere og fastholde

tilstrækkeligt med medarbejdere på tværs af

psykiatrien, socialpsykiatrien og det specialiserede

socialområde i de kommende år.

Efter igangsættelse af de prioriterede indsatser

i den indledende periode af en 10-årsplan bør

der foretages en evaluering af indsatserne samt

overblik over status på indsatserne. Evalueringen

bør ske med henblik på at foretage en ny faglig

vurdering og prioritering af anbefalingerne for den

efterfølgende årrække. En tydelig prioritering i

flere faser er med til at understøtte et strategisk og

målrettet fagligt løft af det samlede område. Tidli-

gere er enkeltstående anbefalinger og kortsigtede

projekter implementeret sporadisk, og har derved

ikke understøttet et samlet fagligt løft. I det næste

kapitel findes et overblik over alle anbefalinger i det

faglige oplæg for 10-årsplanen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Boks 4: Prioriterede indsatser

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistriv-

sel af ensartet høj kvalitet

Dette kan sikres gennem etablering af et kommunalt tilbud med én indgang baseret på nationa-

le faglige rammer. Tilbuddet skal indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstil-

bud. Samtidig skal tilbuddet understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde mellem

kommuner, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien om børn og unge med mistrivsel

og psykiske symptomer, herunder ift. tidlig opsporing og udredning af særligt børn og unge med

udviklingsforstyrrelser og børn og unge i risikogrupper

(se anbefaling 11).

Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse

Dette kan bl.a. sikres gennem velbeskrevne rammer og krav til kvalitet og sammenhæng gen-

nem tværsektorielle og tværfaglige forløbsbeskrivelser

(se anbefaling 20).

Med afsæt i beskri-

velserne kan der ske en udbygning af de specialiserede ambulante tilbud i både psykiatrien og

børne- og ungdomspsykiatrien

(se anbefaling 21 og 12).

For de sværest syge med akutte og

langvarige behov for indlæggelse kan der ske en evaluering og vurdering af de intensive senge-

pladser i psykiatrien og laves rammer for en ny type rehabiliterende pladser (se anbefaling 18).

Derudover kan kvaliteten og kapaciteten i socialpsykiatrien løftes gennem bl.a. en national ud-

viklingsstrategi for et kvalitetsløft samt etablering af midlertidige og akutte kommunale tilbud

til voksne, der fx venter på et botilbud efter indlæggelse på sygehus

(se anbefaling 28 og 31).

Afstigmatisering af psykisk lidelse

Dette kan sikres gennem en langsigtet plan og ramme for indsatsen for afstigmatisering. Som

det første kan der etableres et nationalt videnscenter, der skal understøtte indsatser rettet

mod såvel den brede befolkning som medarbejdere på tværs af social- og sundhedsområdet

(se anbefaling 1).

Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

Dette kan sikres gennem etablering af tværfaglige og tværsektorielle grupper (med inspiration

fra kræftområdet), som skal bidrage til at understøtte en langsigtet faglig udvikling og kontinu-

erlig kvalitetsforbedring i den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser på tværs

af praksissektor, kommune og på sygehus, herunder udarbejdelse af faglige retningslinjer og

udbredelse af evidensbaserede og dokumenteret virksomme indsatser

(se anbefaling 6).

Forskning og udvikling

Dette kan i første omgang sikres gennem implementering af den tværfaglige og tværsektorielle

forskningsstrategi fra 2015

(se anbefaling 5).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Samlede anbefalinger

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3. Samlede anbefalinger

I det faglige oplæg præsenteres ni udvalgte temaer

og inden for hvert tema beskrives udfordringer og

anbefalinger til bedre mental sundhed og en styrket

indsats til mennesker med psykiske lidelser. De

prioriterede temaer er:

•

Lighed og afstigmatisering (kapitel 8)

Viden, udvikling og stærke faglige miljøer (kapitel 9)

Mental sundhedsfremme (kapitel 10)

Børn og unge (kapitel 11)

Tidlige indsatser for voksne (kapitel 12)

Udredning og behandling (kapitel 13)

Retspsykiatri (kapitel 14)

Socialpsykiatrien (kapitel 15)

Sammenhæng (kapitel 16)

Anbefalingerne dækker både de indsatser, der har

særlig høj prioritet, og som kan implementeres på

kort sigt – de er fremhævet med stjerne (

), og de

indsatser, som gradvist kan implementeres over

den samlede 10-årige periode.

Nedenfor præsenteres alle anbefalingerne inden

for de ni temaer i det faglige oplæg. De enkelte an-

befalinger uddybes i kapitlerne 8-16 og der angives

trædesten, som viser hvordan anbefalingerne kan

implementeres gradvist. Nogle anbefalinger kan

implementeres umiddelbart, hvor man for andre

bør sikre, at de faglige rammer for indsatsen er på

plads, før indsatsen afprøves og udrulles.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.1. Lighed og afstigmatisering

En grundlæggende forudsætning for at opnå mere lighed for mennesker med psykiske

lidelser er at nedbryde fordomme. Det anbefales derfor, at der gennemføres en langsigtet

og vedholdende, national afstigmatiseringsindsats. Det er samtidigt centralt, at reducere den

øgede sygelighed og overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser. Dette bør ske

gennem bedre forebyggelse af somatisk sygdom, bedre adgang til behandling for somatisk

sygdom samt en national handleplan for forebyggelse af selvmord.

Anbefalinger

1. En langsigtet indsats for afstigmatisering med nationalt videnscenter, ambassa-

dørkorps og handlingsplan

Der bør over de næste 10 år gennemføres en langsigtet, national afstigmatiseringsind-

sats på tværs af sektorer. Indsatsen skal ske i et samarbejde med regioner, kommuner,

civilsamfundsorganisationer og nationale myndigheder.

2. Udbredelse af forebyggende tilbud ift. kendte risikofaktorer for somatisk sygdom

målrettet mennesker med psykiske lidelser

Kommuner og regioner sikrer forebyggende tilbud som en del af indsatsen til men-

nesker med psykiske lidelser. Det indgår heri, at relevant fagligt personale har den

nødvendige viden, tværfaglige kompetencer og redskaber til systematisk at identificere

og forebygge kendte risikofaktorer, og fremme motivation og støtte mennesker med

psykiske lidelser i at ændre sundhedsadfærd. Indsatserne bør foregå i både social-

psykiatrien, almen praksis og på psykiatriske afdelinger.

3. Styrket udredning og behandling af somatisk sygdom blandt mennesker med

psykiske lidelser

Regioner og kommuner skal sikre, at mennesker med psykiske lidelser modtager

relevant, rettidig og kvalificeret udredning og behandling for somatiske sygdomme,

herunder lægehjælp, screeningstilbud og helbredsundersøgelser, inkl. medicingen-

nemgang og bivirkningsscreeninger samt støtte til at deltage i tandpleje, herunder

specialtandpleje.

4. En national handleplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Der er behov for et systematisk og langsigtet løft af indsatsen til forebyggelse af

selvmord gennem en samlet, national handleplan med ambitiøse mål for nedbringelse

af selvmord og selvmordsforsøg. Planen bør adressere bl.a. forebyggelse, opsporing,

tidlig indsats, opfølgning efter selvmordsforsøg og patient- og pårørendeinddragelse.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.2. Viden, udvikling og stærke faglige miljøer

For at styrke den evidensbaserede viden og udvikling på tværs af fagområder og sektorer

anbefales det, at forskningen i psykiske lidelser styrkes gennem implementering af den eksi-

sterende forskningsstrategi. Derudover bør bedre adgang til og anvendelse af data prioriteres.

Samtidig bør der opbygges fagligt stærke miljøer, som kan understøtte en ensartet faglig udvik-

ling og dokumentation af indsatsen gennem vejledninger, retningslinjer og kvalitetsdatabaser.

Anbefalinger

5. Implementering af ”National forskningsstrategi til gavn for mennesker med

psykiske lidelser” og styrket registrering og anvendelse af data

Der blev i 2015 udarbejdet en bredt anerkendt national forskningsstrategi, som løbende

over de kommende år bør implementeres med henblik på at styrke viden og evidens og

etablere stærke forskningsnetværk- og traditioner.

6. Opbygning af tværfaglige grupper til at understøtte faglig udvikling og kvalitets-

arbejde

Med inspiration fra DMCG’erne (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) på kræftom-

rådet etableres tværfaglige og tværsektorielle grupper for den samlede sundhedsfag-

lige indsats til mennesker med psykiske lidelser, som skal understøtte langsigtet faglig

udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring.

3.3. Mental sundhedsfremme

For at imødegå den faldende mentale sundhed, anbefales en oplysningsindsats om mental

sundhed med fokus på betydningen af bl.a. civilsamfundet og deltagelse i aktive fællesskaber.

Indsatsen målrettes den brede befolkning såvel som arbejdspladser. Særligt udviklingen hos

børn og unge er bekymrende, og der anbefales en særlig handlingsplan for at knække kurven.

Ligeledes bør der være en systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker

med psykiske lidelser, som er indlagt på sygehus eller modtager støtte i socialpsykiatrien.

Anbefalinger

7. Mental sundhedsfremme styrkes i svangreomsorg, dagtilbud og skoler

Mental sundhedsfremme styrkes hos børn og unge gennem en handlingsplan for

dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, og eksisterende anbefalinger ift. den tidlige

indsats til familier implementeres til fulde.

8. Oplysningsindsatser om mental sundhed i befolkningen og målrettet arbejdspladser

Gennem oplysningsindsatser udbredes viden om mental sundhed, og hvordan man

bedst fremmer og beskytter den mentale sundhed i befolkningen. Ligeledes iværk-

sættes oplysning og rådgivning om mental sundhed og stressforebyggelse målrettet

arbejdspladser.

9. Systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker med psykiske

lidelser på sygehuse og i socialpsykiatrien

Indsatser til at understøtte mental sundhedsfremme blandt mennesker med psykiske

lidelser udbredes, og der opbygges bedre muligheder for at indgå i meningsfulde aktivi-

teter og positive fællesskaber.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.4. Børn og unge

Indsatsen til børn og unge med psykisk mistrivsel og tidlige tegn på psykisk lidelse er

mangelfuld, og for mange udredes for sent for særligt udviklingsforstyrrelser som ADHD

og autisme. Der er behov for en styrket opsporing i grundskoler og blandt børn og unge i

særlig risiko for at udvikle psykiske lidelser gennem en bedre implementering af validerede

screeningsværktøjer. Ligeledes er det væsentligt, at der etableres et lettilgængeligt tilbud

med én indgang til lettere behandling i alle kommuner. Samtidig bør kvaliteten i behandlin-

gen af de sværest syge børn og unge øges gennem udbredelse af tværfaglige udgående

teams, modeller for tværsektorielt samarbejde samt udarbejdelse og implementering af

forløbsbeskrivelser. For at understøtte indsatsen før, under og efter behandling i børne- og

ungdomspsykiatrien bør der etableres specialiserede sociale tilbud til børn og unge med

svære psykiske lidelser og samtidige komplekse sociale problemer.

Anbefalinger

10. Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser

Indsatserne skal understøtte systematisk opsporing af børn og unge med psykisk

mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser. Der er behov for øget viden og kompe-

tencer ift. psykiske lidelser blandt udvalgte fagpersoner tæt på børn og unge, og der

bør tages udgangspunkt i allerede eksisterende forsøg med systematisk opsporing

med anvendelse af validerede opsporingsværktøjer.

11. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med

psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet

Med afsæt i nationale faglige rammer afprøves og efterfølgende udbredes et samlet,

lettilgængeligt tilbud med én indgang og klare faglige rammer målrettet børn og unge

med mistrivsel og psykiske symptomer som fx angst eller nedtrykthed. Tilbuddet skal

indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud. Der vil være behov for

afklaring af, hvor tilbuddet forankres fx i regi af kommunens familieafdeling, familiehus

eller PPR, og hvilken lovgivning det hjemles i.

12. Øget kvalitet i behandlingen til børn og unge med svære psykiske lidelser gen-

nem tværfaglige, udgående funktioner og forløbsbeskrivelser

Der er behov for at sikre en høj kvalitet i behandlingstilbuddet til børn og unge med

kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien eller i behandling ved praktiserende spe-

ciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, så flere børn og unge med svære psykiske

lidelser får et godt og sammenhængende behandlingstilbud af ensartet kvalitet på

tværs af landet.

13. Etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn

og unge med svære psykiske lidelser

Der identificeres og udpeges, og ved behov etableres, specialiserede sociale tilbud

til børn og unge med komplekse problemer, herunder børn og unge med psykiske

lidelser, som samtidig har alvorlige kriminalitetsproblematikker, misbrug, selvskaden-

de adfærd, spiseforstyrrelser mv. Der kan være tale om nye tilbud eller eksisterende

tilbud, som udbygges.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.5. Tidlige indsatser for voksne

Der er behov for opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret tilbud til unge og voksne

med mistrivsel med én indgang i alle kommuner. Rammer og krav til indsatsen beskrives i en

national model for organisering og indhold. Desuden skal der ske en styrkelse af opsporingen

af mennesker med psykiske lidelser, herunder også mennesker med psykiske lidelser og sam-

tidige komplekse sociale problemer, som er vanskelige at fastholde i de eksisterende tilbud,

gennem opsporingsværktøjer og hurtig psykiatrisk vurdering.

Anbefalinger

14. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet

til unge og voksne i psykisk mistrivsel

Med afsæt i nationale faglige rammer etableres i hver kommune et tilbud med én

indgang til unge og voksne i psykisk mistrivsel, hvor man selv kan henvende sig eller

henvises til fx fra almen praksis. Tilbuddet bør som minimum indeholde dokumenteret

virksomme tilbud til mennesker, der henvender sig med fx livskriser, stress, angst og

depression, og der bør i tilbuddet være overblik over kommunens samlede tilbud. Der

kan være behov for afklaring af, hvilken lovgivning tilbuddet skal forankres i.

15. Systematisk og målrettet opsporing af mennesker med psykiske lidelser i almen

praksis og kommuner

Det kan have store konsekvenser at leve med en ubehandlet psykisk lidelse både i

forhold til forværring, følgesygdomme samt sociale problemer og mistrivsel. Derfor ud-

bredes validerede værktøjer til tidlig opsporing og identifikation af risikogrupper i almen

praksis og kommuner, og der sikres et særskilt fokus på grupper med samtidigt misbrug.

3.6. Udredning og behandling

Mennesker med psykiske lidelser skal have en helhedsorienteret udredning og behand-

ling og et sammenhængende forløb på tværs af sektorer, hvor både patienten og dennes

pårørende såvel som relevante fagligheder inddrages i hele forløbet. Derfor anbefales det,

at der udarbejdes nationale forløbsbeskrivelser for både børn, unge og voksne med psyki-

ske lidelser, som beskriver de faglige rammer for og indsatser i det samlede forløb på tværs

af indsatser i kommuner og regioner. Samtidig er der behov for at adressere væsentlige

udfordringer omkring kapacitet og kvalitet i indsatsen til de sværest syge. Derfor anbefales

det, at der etableres flere akutte psykiatriske tilbud og specialiserede sengepladser samt en

national indsats for nedbringelse af tvang. Det er samtidigt helt afgørende, at der findes en

løsning for de patienter, som både har et misbrug og en psykisk lidelse, og som i dag ikke får

et integreret og sammenhængende tilbud. For at bruge ressourcerne bedre er det endvide-

re helt centralt, at digitale løsninger udbredes og anvendes systematisk og evidensbaseret.

Desuden anbefales flere udgående teams og et lettilgængeligt tilbud til voksne med let til

moderat psykisk lidelse.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Anbefalinger

16. Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud for mennesker med akut opstå-

et eller akut forværret psykisk lidelse, og styrkelse af de udgående akutte funktioner

Det anbefales, at organiseringen og kapaciteten på det akutte område styrkes og

ensartes med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte

psykiatriske sundhedsindsats. Som led heri kan der bl.a. udbredes udgående akutte

funktioner og fælles principper for visitation til psykiatriske akutmodtagelser, og der

kan gennemføres forsøg med en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje bl.a. med henblik

på at forebygge selvmord.

17. Udarbejdelse og systematisk implementering af ny specialevejledning skal

løfte kvaliteten for de sværest syge og mest komplekse patienter i det psykiatriske

sygehusvæsen

Specialevejledningerne for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri revideres og

implementeres systematisk for at sikre en hensigtsmæssig organisering og en ensartet

høj faglig kvalitet i den regionale psykiatri. Der vil være fokus på både hovedfunktions-

niveau og specialfunktionsniveau.

18. Bedre organisering af den specialiserede behandling for de sværest syge

gennem udbygning af differentierede og specialiserede sengepladser

For at sikre bedre kvalitet og sammenhæng udvikles differentierede behandlingstilbud

til både den akutte og den rehabiliterende fase til patienter med svær psykisk lidelse

som har behov for et intensivt eller længerevarende rehabiliterende forløb.

19. National satsning og høj kvalitet i digitale løsninger og tilbud

Covid-19 har tydeliggjort potentialerne ved at udvikle flere og bedre digitale tilbud.

Stigningen i mennesker med lette psykiske lidelser betyder samtidig, at der er behov

for nye løsninger, hvis kapaciteten skal følge med. Det er samtidigt centralt, at udviklin-

gen understøttes af klare nationale rammer for digitale løsninger og tilbud, bl.a. for at

øge tilgængelighed og patientoplevet kvalitet.

20. Udvikling og implementering af nationale forløbsbeskrivelser skal løfte kvaliteten

i den samlede indsats

Nationale forløbsbeskrivelser for mennesker med psykiske lidelser skal understøtte

en evidensbaseret og ensartet sundhedsfaglig og socialfaglig indsats i udredning,

behandling og rehabilitering/recovery på tværs af alle sektorer og skal udarbejdes

i sammenhæng med de nationale vejledninger på socialområdet (jf. anbefaling 31).

21. Udbredelse af udgående specialiserede tværfaglige funktioner til mennesker

med svær psykisk lidelse

Som en del af forløbsbeskrivelserne etableres specialiserede, tværfaglige udgående

teams i hele landet efter inspiration fra evidensbaserede tilbud som OPUS og ACT. Det-

te skal understøtte intensive ambulante og tværfaglige behandlingstilbud til menne-

sker med debut af svær psykisk lidelse og til mennesker med svær og/eller kompleks

psykisk lidelse med behov for en integreret og fleksibel tværfaglig indsats. I forhold til

debut af svær psykisk lidelse bør der først iværksættes en tidlig behandlingsindsats til

alle med debuterende tilstande i psykose-spektret eller bipolar affektiv sindslidelse.

... fortsættes

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

... fortsat

22. Ambitiøse målsætninger for nedbringelse af tvang og styrket indsats for kvalitet

og forebyggelse af tvang gennem nationalt videnscenter og rejsehold

Anvendelsen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien skal nedbringes til et absolut mini-

mum. Det kræver et stærkt fokus både nationalt og lokalt. Et generelt kapacitets- og

kvalitetsløft i psykiatrien bør derfor understøttes af nye målsætninger for nedbringelse

af tvang, tæt monitorering og et nationalt fokus på læring og videndeling.

23. Et kvalitetsløft i indsatsen til mennesker med psykiske lidelser og samtidigt

misbrug gennem et samlet og integreret behandlingstilbud

Mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug har komplekse og svære forløb,

og der er et stort behov for at styrke sammenhængen og den faglige kvalitet i indsat-

sen. Der kan med fordel etableres et samlet og integreret tilbud af høj kvalitet forank-

ret i regionerne med henblik på at sikre en samtidig og koordineret behandling af både

den psykiske lidelse, misbrug og eventuel somatisk sygdom.

24. Opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret behandlingstilbud til voksne

med lette til moderate psykiske lidelser

Med afsæt i både danske og internationale erfaringer med systematiske og tidligt ind-

satte behandlingstilbud, skal der i primærsektoren opbygges et relevant, tilgængeligt,

rettidigt og kvalificeret tilbud til mennesker med lette til moderate psykiske lidelser.

Behandlingstilbuddet kan tage afsæt i nationale, evidensbaserede, faglige rammer og

eksisterende erfaringer med dokumenterede tilbud i praksissektoren og eksisterende

samarbejdsstrukturer som fx praksisoverenskomst, sundhedsaftaler eller de kommen-

de sundhedsklynger.

25. En styrket støtte og inddragelse af pårørende til mennesker med psykiske lidelser

Pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal tilbydes støtte, og deres ressourcer

skal bruges mere aktivt, systematisk og ensartet i både den kommunale og den regio-

nale indsats. Det gælder både børn, unge og voksne, som har pårørende med psykiske

lidelser i den nærmeste familie.

3.7. Retspsykiatri

Der er de senere år sket en væsentlig stigning i antallet af mennesker, der får en dom til

behandling. Det er en bekymrende udvikling, og der er behov for en gennemgang af lovgiv-

ningen på området med henblik på at sikre, at den rette målgruppe modtager dom til behand-

ling. Derudover er der behov for at styrke rammerne med henblik på korrekt visitation bl.a.

gennem revision af gældende vejledninger.

Anbefalinger

26. Der foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer retspsykiatrien,

herunder straffelovens bestemmelser

Med henblik på at understøtte sammenhæng og koordination på tværs af myndigheder

ved et retspsykiatrisk behandlingsforløb, foretages en gennemgang af den lovgivning,

der regulerer området, herunder en vurdering af domspraksis i forhold til hvilke men-

nesker, der modtager dom til behandling.

... fortsættes

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

... fortsat

27. Styrkede faglige rammer for indsatserne til retspsykiatriske patienter med

henblik på korrekt visitation til behandling

Det bør vurderes om der er en hensigtsmæssig organisering af retspsykiatrien, herun-

der få viden om og drøfte forhold af betydning for de faglige rammer, organisering og

kapacitet.

3.8. Socialpsykiatri

Der er et stort behov for at løfte kapacitet, kvalitet og kompetencer i socialpsykiatrien. Der bør

derfor sammen med et bredt kompetenceløft gennemføres en national udviklingsstrategi for

kvalitet med fokus på recovery-orienteret rehabilitering. Ligesom kvaliteten i sagsbehandlin-

gen på voksenområdet bør styrkes, så mennesker med psykiske lidelser får de rette specia-

liserede indsatser. Desuden anbefales en øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser

og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til mennesker med de sværeste og mest

komplekse problemer. Som noget helt centralt anbefales udbredelse af fleksible og akutte

tilbud til mennesker, som fx venter på et bosted efter udskrivelse. Endelig anbefales det, at

der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til, om de effektivt

understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig, og at der foretages en styrings-

gennemgang af opgaveløsningen i socialpsykiatrien.

Anbefalinger

28. Opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien, så der er de til-

strækkelige og tilgængelige vidensbaserede tilbud, samtidig med at der sker en

udbredelse af fleksible tilbud, der møder de varierende behov, som mennesker

med psykiske lidelser har

Kapacitetsopbygningen skal sikre, at den enkelte modtager de rette og dokumenteret

virksomme sociale tilbud på rette tidspunkt. For bedre at hjælpe dem, der har brug for

et midlertidigt tilbud, fx efter udskrivelse fra den regionale psykiatri, udbredes des-

uden erfaringer med etablering af lettilgængelige, fleksible og døgnbemandede mid-

lertidige tilbud eller selvvisiterende tilbud, og der etableres flere af denne type tilbud,

herunder som midlertidige overgangstilbud.

29. Kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenområdet styrkes, så mennesker med psy-

kiske lidelser modtager det sociale tilbud, som bedst hjælper dem til at komme sig

For at sikre, at mennesker med psykiske lidelser tilbydes de rette indsatser og ople-

ver en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang i vurderingen af deres behov for

støtte, gennemføres en kortlægning og udbredelse af viden om kvalitet i sagsbehand-

lingen på voksenområdet. Derudover iværksættes en mere systematisk og målrettet

udbredelse og implementering af Voksenudredningsmetoden VUM 2.0 i kommunerne,

så metoden anvendes på alle relevante målgrupper i socialpsykiatrien og ensartet på

tværs af og i kommunerne.

... fortsættes

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

... fortsat

30. Der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til,

om de effektivt understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig

Serviceloven sætter de lovgivningsmæssige rammer for visiteringen til og rammerne

for de sociale tilbud, og der er behov for en vurdering af, om den nuværende lovgiv-

ning i tilstrækkelig grad understøtter recovery-orienteret rehabilitering og skaber de

tilstrækkelige rammer for fleksible og lettilgængelige indsatser, som mennesker med

psykiske lidelser har behov for.

31. Et bredt og ensartet kvalitetsløft af hele socialpsykiatrien gennem en national

udviklingsstrategi

Der udvikles en national strategi for fortsat udvikling og omlægning af socialpsykia-

trien mod en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, så alle mennesker med

psykiske lidelser på tværs af landet får relevante, rettidige indsatser af høj kvalitet. Den

eksisterende viden og erfaring udbredes mere systematisk til alle landets kommuner

– både i forhold til den strategiske ledelse, blandt sagsbehandlerne samt blandt ledere,

medarbejdere og i forhold til den enkelte.

32. Et bredt uddannelses- og kompetenceløft af socialpsykiatrien og en styrket

rekruttering

Der er behov for at løfte uddannelses- og kompetenceniveauet blandt ledere og med-

arbejdere på de sociale tilbud og for at styrke rekruttering og fastholdelse af kompe-

tente medarbejdere i socialpsykiatrien.

33. En øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser til mennesker med de

sværeste psykiske lidelser og mest komplekse problemer

Mennesker med svære psykiske lidelser og eventuelle komplekse sociale problemer

skal mødes af medarbejdere, som er uddannet til at varetage deres helt særlige behov.

Det nødvendiggør en tilstrækkelig specialiseret viden og specialiserede kompetencer

hos medarbejderne.

34. Udvikling og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til mennesker med de

sværeste psykiske lidelser og komplekse sociale problemer

Mennesker med svære psykiske lidelser og komplekse sociale problemer skal mod-

tage en opsøgende og fremskudt indsats, der er håndholdt og på den enkeltes egne

præmisser.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3.9. Sammenhæng

Manglende sammenhæng er en af de væsentligste udfordringer i indsatsen i dag. Der er be-

hov for at rammer, organisering og kultur på alle niveauer understøtter tværfagligt og tværsek-

torielt samarbejde med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Derfor anbefales det,

at sammenhæng understøttes bedre på et strukturelt niveau gennem bedre sammenhæng

mellem Serviceloven (18) og Sundhedsloven (19). Og at sammenhæng understøttes bedre

i praksis gennem systematisk implementering af faste kontaktpersoner i alle sektorer. For-

udsætningen for et styrket samarbejde, er at data kan deles på tværs af sektorer, og der bør

derfor sikres en bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb.

Anbefalinger

35. Etablering af et stærkt myndighedssamarbejde som understøtter en sammen-

hængende indsats til mennesker med psykiske lidelser

Der etableres forpligtende samarbejder på tværs af myndigheder på sundheds-,

social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet, som understøtter udvikling og

implementering af målrettede indsatser og generel øget opmærksomhed på, hvordan

mennesker med psykiske lidelser støttes bedst muligt fx i uddannelses- og arbejds-

sammenhæng.

36. En styrket koordination af det samlede forløb for mennesker med psykiske

lidelser med faste kontaktpersoner og koordinatorer i alle sektorer

En del mennesker med psykiske lidelser har langvarige forløb på tværs af sektorer og

kommunale forvaltninger. Der bør derfor etableres og implementeres forpligtende

samarbejdsstrukturer på tværs af socialpsykiatrien, det specialiserede socialområde

(for børn og unge), beskæftigelsesområdet, den regionale psykiatri, somatiske afde-

linger og almen praksis, der med fordel kan tænkes etableret i regi af de kommende

sundhedsklynger.

37. Bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb

På nationalt niveau udarbejdes digitale løsninger i eksisterende systemer og bedre

mulighed for datadeling på tværs af sektorer og forvaltninger, da dette er en grund-

læggende forudsætning for at skabe et sammenhængende forløb. Løsningerne skal

bl.a. understøtte tværsektoriel deling af stamoplysninger og planer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Begreber

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

4. Begreber

I dette kapitel redegøres for, hvordan centrale be-

greber defineres og anvendes i det faglige oplæg.

På tværs af hhv. de sociale- og sundhedsfaglige

indsatser til mennesker med psykisk mistrivsel eller

psykiske lidelser anvendes forskellige begreber, li-

gesom afgrænsningen mellem begreberne ikke altid

er entydig. Det medfører en forskellig forståelses-

ramme på tværs af fagområder og sektorer, som kan

vanskeliggøre dialogen og samarbejdet på tværs.

I dette faglige oplæg har vi foretaget nogle valg ift.

hvilke begreber der anvendes, så oplægget i videst

mulig udstrækning bruger et fælles og primært

sundhedsfagligt begrebsapparat.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har siden

1948 anvendt et meget bredt sundhedsbegreb,

hvor sundhed opfattes som mere end fravær af

sygdom og også omfatter en tilstand af fuldstændig

fysisk, mentalt og socialt velbefindende, hvorved

det tydeliggøres at det mentale eller psykiske vel-

være er en central og vigtig del af det overordnede

sundhedsbegreb (20). Med andre ord, indebærer

sundhed også, at man trives mentalt og socialt.

Mental sundhed

defineres ifølge WHO som en

tilstand af trivsel, hvor individet er i stand til at udfol-

de sit eget potentiale, kan håndtere dagligdagens

udfordringer og stress, kan fungere produktivt, og

kan bidrage til fællesskabet (21). Ved definitionen af

mental sundhed hos børn, lægges der vægt på bar-

nets udvikling, fx at barnet har en positiv opfattelse

af egen identitet, kan håndtere tanker og følelser,

og er i stand til at opbygge sociale relationer og

deltage i læring eller uddannelse.

Psykiske lidelser

defineres i dette faglige oplæg

som lidelser, der relaterer sig til en forstyrrelse af

den enkeltes tanker, følelsesmæssige regulering

eller adfærd (22), og som oftest medfører nedsat

funktionsevne i dagligdagen, skaber ubehag og re-

ducerer livskvaliteten hos den enkelte og som kan

forhindre den enkelte i at deltage aktivt i samfundet

på lige fod med andre.

Psykisk sygdom

er en tilsvarende klinisk beteg-

nelse for de biologiske, psykologiske og sociale

processer, der medfører psykisk lidelse hos det

enkelte individ. Efter WHO´s sygdomsklassifikation

Tabel 1:

WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (23)

WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (F00-F99)

F00-09

F10-19

F20-29

F30-39

F40-49

F50-59

F60-69

F70-79

F80-89

F90-98

F99

Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psyko-

aktive stoffer

Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt

skizoaffektive psykoser

Affektive sindslidelser

Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legenlige symptomer

Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer

Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd

Mental retardering

Psykiske udviklingsforstyrrelser

Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom og adolecens

Psykisk lidelse eller forstyrrelse, ikke på anden måde specificeret

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(International Classification of Disease, ICD) an-

vendes sygdomsbetegnelser (diagnoser) som et

sundhedsfagligt redskab, der bruges til at afgrænse

sygdomme og lidelser i forhold til hinanden på bag-

grund af bl.a. symptomer og objektive fund. Aktuelt

anvendes i Danmark en tilpasset version af WHO’s

10. sygdomsklassifikation (ICD-10) (23), hvor psykiske

lidelser beskrives i kapitel F (F00-99) (tabel 1). WHO’s

11. version (ICD-11) er under forberedelse til imple-

mentering i Danmark (24).

Funktionsevne

er et begreb som bruges på tværs

af sociale og sundhedsfaglige indsatser, og som in-

tegrerer biologiske, psykologiske og sociale faktorer

jf. WHO´s sundhedsbegreb, og som kan anvendes

til at beskrive hvordan det enkelte individ fungerer

i sin dagligdag. Med henblik på at integrere disse

faktorer i en samlet model og give fagpersoner

en fælles forståelsesramme, har WHO udviklet et

internationalt klassifikationssystem (International

Classification of Functioning, Disability and Health

(ICF), som er en biopsykosocial model, hvor funktion

indgår som det centrale i modellen i et dynamisk

samspil med helbredsfaktorer, omgivelsesfaktorer

og personlige faktorer (25). Denne er illustreret i

Figur 2. For uddybende beskrivelse af ICF-modellen

og dens anvendelse i praksis, henvises til danske

publikationer på området (26). En lignende klassifi-

kation er udarbejdet til børn og unge, International

Classification of Functioning, Disability and Health:

Children and Youth (ICF-CY) (27). ICF bruges især i

relation til rehabiliterings- og recoveryorienterede

indsatser hos voksne, men der benyttes også andre

validerede redskaber, som beskriver funktionsev-

nen hos henholdsvis børn, unge og voksne (28,29).

Rehabilitering

er et begreb som er tæt knyttet til

sundhedsbegrebet, den biopsykosociale forståel-

sesramme og menneskers samlede funktionsevne.

Rehabilitering defineres som indsatser, der støtter

det enkelte menneske, som har eller er i risiko for

at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligehol-

de den bedst mulige mentale, fysiske og sociale

funktionsevne, herunder at fungere i samspil med

det omgivende samfund (30). WHO´s funktionsev-

nebegreb (ICF) indgår således som en del af selve

definitionen af rehabilitering, og som en metode til

at vurdere funktionsevnen i forbindelse med reha-

biliterende indsatser.

Recovery

anvendes om den proces, som voksne

mennesker med psykiske lidelser gennemgår som

en del af deres helbredelse, når de skal komme sig

og overvinde de funktionsnedsættelser som ofte

opstår i forbindelse med en psykisk lidelse (31).

Begrebet omfatter både muligheden for at komme

sig, at blive rask og fri for sygdom, at overvinde

funktionsnedsættelser, at opnå et meningsfuldt og

tilfredsstillende liv samt aktiv deltagelse i samfun-

det på lige fod med andre. Den recoveryorientere-

de tilgang som anvendes i forbindelse med psykisk

rehabilitering, tager udgangspunkt i den enkelte

Figur 2:

Komponenter i ICF-modellen

Helbredstilstand

Krop

Aktivitet

Deltagelse

Omgivelsesfaktorer

Personlige faktorer

Kilde:

WHO International Classification of Functioning, Disability and Health (25)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

persons oplevelse og fokuserer på håb, mening og

selvbestemmelse med henblik på at få et menings-

fuldt liv, selv med de begrænsninger, der følger

med psykisk lidelse (32,33). Recovery omhandler

også i høj grad de omgivende faktorer, som skal

være tilstede, for at en person med psykisk lidelse

kan komme sig fx i form af tilstrækkelige behand-

lingsmuligheder og psykosocial rehabilitering.

For børn og unge bruges recovery-begrebet ikke

på samme måde, men der er fortsat tale om en

personlig og relationel udviklingsproces, hvor der

er fokus på muligheden for at barnet eller den unge

får en så normal opvækst som muligt, og udvikler

sig emotionelt, kognitivt og socialt bedst muligt, og

dermed bliver i stand til at leve et tilfredsstillende

liv på trods af de begrænsninger og symptomer,

sygdommen måtte påføre barnet. I nogle tilfælde

afhænger barnets recovery af en parallel udvik-

lingsproces hos forældrene.

Nedenfor præciseres hvordan begreberne mental

sundhed og psykiske lidelser defineres og anven-

des i dette oplæg, herunder også afgrænsningen

mellem mental sundhed, psykisk mistrivsel og

psykiske lidelser.

Psykisk mistrivsel vil ofte være en naturlig og

afgrænset psykisk reaktion på livsomstændighe-

der og begivenheder, som går over af sig selv når

livsomstændighederne normaliseres. Personer i

psykisk mistrivsel har derfor typisk ikke behov for

behandling af denne mistrivsel, men kan have

behov for støtte, vejledning og særlige tiltag. Psy-

kisk mistrivsel kan hos den enkelte vise sig meget

forskelligt som fx ved nedsat livstilfredshed, følelse

af ensomhed, samt oplevelse af fænomener som

stress, tristhed, nedsat energi, uro og koncentra-

tionsbesvær, bekymringer, fysisk utilpashed eller

dårlig søvn.

Hos nogle vil den psykiske mistrivsel påvirke funk-

tionsevne og livskvalitet i betydelig grad, mens der

for andre vil være tale om udfordringer af begræn-

set betydning og varighed. Psykisk mistrivsel kan i

nogle tilfælde være udtryk for en mere langvarig og

indgribende problemstilling eller en begyndende

psykisk lidelse.

Psykisk mistrivsel blandt børn og unge kan dæk-

ke over et bredt spektrum af tilstande. Det kan

være udtryk for en medfødt psykisk lidelse som

fx en udviklingsforstyrrelse, tidlig debut af anden

psykisk lidelse, eller andre komplekse individuelle

årsagsfaktorer hos barnet selv eller i omgivelserne.

Længerevarende psykisk mistrivsel kan øge risiko-

en for udvikling eller forværring af psykisk lidelse i

voksenalderen, og det er derfor særligt relevant for

denne målgruppe at sætte ind med opsporende og

forebyggende tiltag.

Der mangler fortsat viden om psykisk mistrivsel,

herunder årsager til en observeret stigning i fore-

komsten blandt især børn og unge (34). En bedre

forståelse af risikofaktorer og årsager til psykisk

mistrivsel og mere viden om hvornår og hvorfor psy-

kisk mistrivsel udvikler sig til egentlig psykisk lidel-

se, er en grundlæggende forudsætning for at kunne

forebygge og sætte tidligt ind med målrettede ind-

satser. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom

på, hvornår der er tale om tegn på psykisk lidelse

og hvornår der er tale om almindelige og normale

reaktioner på fx omskiftelige omgivelser.

4.1. Mental sundhed

I forhold til definitionen af mental sundhed ovenfor,

rummer begrebet henholdsvis en oplevelsesdi-

mension og en funktionsdimension. Oplevelsesdi-

mensionen omfatter bl.a. at have det godt, at være

overvejende glad, at være i godt humør og være

tilfreds med livet. Funktionsdimensionen omfatter

bl.a. at kunne klare dagligdags gøremål, som fx

at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole,

at indgå i sociale relationer og at kunne håndtere

dagligdagens forskellige udfordringer.

Hvis en person ikke oplever at have det godt

og har svært ved at håndtere dagligdagen, kan

personen siges at have dårlig mental sundhed og

være i psykisk mistrivsel. Det er vigtigt at pointere,

at psykisk mistrivsel og dårlig mental sundhed ikke

sidestilles med psykisk lidelse i dette oplæg, men

ses som adskilte og dog i visse tilfælde overlap-

pende begreber.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

4.2. Psykiske lidelser

Der kan være mange årsager til, at nogle mennesker

udvikler en psykisk lidelse. Psykiske lidelser udvikler

sig i et samspil mellem arvelige og miljømæssige

faktorer, der omfatter både biologiske, psykologiske

og sociale forhold, men årsagssammenhænge er

endnu ikke fuldstændig kortlagt for alle sygdom-

mene, og der vil oftest være tale om en kompleks

årsagssammenhæng hos det enkelte individ.

Som defineret i indledningen anvendes begrebet

psykiske lidelser i dette faglige oplæg som en over-

ordnet betegnelse for lidelser, som relaterer sig til

en forstyrrelse af den enkeltes tanker, følelsesmæs-

sige regulering eller adfærd, og som oftest med-

fører nedsat funktionsevne i dagligdagen, skaber

ubehag og reducerer livskvaliteten hos den enkelte.

Den psykiske lidelse, kan i mange tilfælde erfa-

res, beskrives og forklares af personen selv, men

i andre tilfælde fx hos mennesker med påvirket

realitetssans eller virkelighedsopfattelse, erkendes

lidelsen primært af de pårørende, fagpersoner eller

andre nærtstående.

Den psykiske lidelse, som personen, pårørende

m.v. oplever, vil typisk kunne beskrives sund-

hedsfagligt med begreber (diagnoser) for psykisk

sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Psykisk lidelse

anvendes som bredt begreb i dette oplæg, for at

understrege, at målgruppen for anbefalingerne

både omfatter mennesker som er blevet sund-

hedsfagligt udredt og behandlet, og mennesker

med lidelse relateret til sindet, som endnu ikke er

blevet udredt og behandlet.

På socialområdet anvendes ofte begrebet psykiske

vanskeligheder. Psykiske lidelser er dermed i dette

faglige oplæg anvendt som en fælles term for det

begreb, som social- og sundhedsområdet hver

især på forskellig vis og med forskelligt perspektiv

forholder sig til, når der tages afsæt i borgernes

funktionsevne, udfordringer og ressourcer.

Psykiske lidelser kommer forskelligt til udtryk og

optræder i mange forskellige sværhedsgrader,

både på grund af lidelsernes karakter og omfang,

men også grundet forskellige livsomstændigheder

som fx netværk, social situation, alder, uddannelse

eller arbejde. Derudover kan et samtidigt misbrug

eller hjemløshed komplicere lidelsen, og derved

mindske personens muligheder for at bedres.

Nogle psykiske lidelser viser sig efter en længere

periode med tegn på psykisk mistrivsel, hvor funk-

tionsevne og trivsel gradvist nedsættes. Dette vil

dog ikke altid være tilfældet, og en psykisk lidelse

kan også udvikle sig akut, som fx en akut psykose.

Omvendt kan psykiske udviklingsforstyrrelser som

fx autisme være medfødte, og kan i sig selv være

risikofaktorer for mistrivsel og udvikling af psykisk

lidelse (35).

En psykisk lidelse kan have store konsekvenser

for den enkeltes trivsel og udvikling samt evnen

til at strukturere hverdagen, samværet med andre

mennesker og muligheden for at passe uddan-

nelse eller arbejde. Omvendt kan man godt leve

med en psykisk lidelse, og de udfordringer der kan

følge med dette, men samtidig trives og have en

meningsfuld tilværelse (36). Dette vil ofte kræve en

effektiv og helhedsorienteret social- og sundheds-

faglig indsats, og for børn og unge en inddragelse

af dagtilbud og skole.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

4.3. Begrebsoversigt

I boksen nedenfor findes en oversigt over centrale

begreber og faglig terminologi som anvendes i

dette oplæg. I kapitel 17 findes desuden en mere

omfattende ordliste i alfabetisk rækkefølge.

Boks 5:

Definitioner og faglig terminologi (alfabetisk rækkefølge)

Behandling

Tiltag, der har til formål at helbrede eller lindre

patientens lidelse og symptomer.

Børne- og Ungdomspsykiatri

Speciale der varetager forebyggelse, diagno-

stik, behandling, opfølgning og rehabilitering

af psykiske lidelser, herunder adfærdsmæssige

forstyrrelser og udviklingsforstyrrelser, hos

børn og unge. I Danmark anvendes generelt en

aldersgrænse på 18 år.

Diagnose

Et sundhedsfagligt redskab, der afgrænser

sygdomme og tilstande i forhold til hinanden

på baggrund af symptomer og fund.

Forebyggelse (universel, selektiv, indikeret)

Aktivitet, der søger at forhindre opståen og ud-

vikling af sygdomme, psykosociale problemer,

eller ulykker, og dermed fremmer folkesund-

heden. Universel forebyggelse har til formål at

øge befolkningens sundhed generelt uagtet

risikofaktorer eller risikoadfærd, og dermed

hindre sygdom og psykosociale problemer.

Selektiv forebyggelse er målrettede indsatser

blandt befolkningsgrupper i øget risiko, med

hensigt at opspore og begrænse sygdom og

risikofaktorer tidligst muligt. Indikeret fore-

byggelse retter sig mod grupper med kendt

risikoadfærd eller og skal bremse tilbagefald

og forhindre udvikling og forværring af kroni-

ske tilstande og funktionsnedsættelser.

Funktionsevne

Funktionsevne defineres jf. ICF (International

Classification of Funktioning) som en samlet

betegnelse for samspillet mellem kroppens

funktioner og anatomi, aktiviteter, deltagelse

samt de omgivelsesmæssige og personlige

faktorer. ICF angiver aspekter af samspillet

mellem et individ (med en given helbreds-

tilstand) og individets kontekstuelle faktorer

(omgivelsesfaktorer og personlige faktorer).

Vurdering af funktionsevnen tager ofte ud-

gangspunkt i, hvordan den enkelte udfører

aktiviteter af betydning for almindelig daglig

livsførelse.

Mental sundhedsfremme

Aktivitet, der søger at fremme den enkeltes og

befolkningens mentale sundhed ved at skabe

rammer og muligheder for at mobilisere den en-

keltes egne ressourcer og handlekompetencer.

Misbrug

Et fysisk og/eller psykisk skadeligt brug af et

rusmiddel eller lægemiddel (se også afhæn-

gighed i kapitel 17)

Psykiatri

Speciale der varetager forebyggelse, diagnostik,

behandling, opfølgning og rehabilitering af pa-

tienter med psykiske lidelser og adfærdsmæssi-

ge forstyrrelser hos voksne fra og med 18 år.

Psykisk mistrivsel

Et eller flere tegn på, at den enkeltes men-

tale sundhed er påvirket, men uden at der er

tale om en egentlig klinisk defineret psykisk

sygdom. Der vil ofte være tale om uspecifikke

psykiske vanskeligheder af varierende inten-

sitet og varighed, som fx lettere grader af uro,

tristhed, nedsat energi, forstemthed, søvnpro-

blemer mv. Samtidig kan livskvaliteten og funk-

tionsevnen være påvirket i varierende grad.

Psykiske vanskeligheder

Begrebet psykiske vanskeligheder bruges

på socialområdet, og er et bredt begreb som

dækker over såvel diagnosticerede psykiske

lidelser som psykisk mistrivsel og psykiske

symptomer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Recovery

Muligheden for at komme sig, omfatter at blive

rask og fri for sygdom, at overvinde funktions-

nedsættelser og at opnå et for den enkelte

meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Begre-

berne ’helbredt’ og ’at komme sig’ er udtryk for

forskellige perspektiver på det, der betegnes

’recovery’.

Recovery-orienteret rehabilitering

Indsatser der ved at genskabe og vedligeholde

funktionsevne hjælper borgeren med at indfri

deres håb, ønsker og drømme med sigte på at

komme sig og få et tilfredsstillende og me-

ningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed.

Rehabilitering

En indsats, hvor formålet er at genskabe og

vedligeholde den bedst mulige mentale,

fysiske og sociale funktionsevne for individet.

Rehabilitering skal give individet de redskaber,

der er nødvendige for at opnå uafhængig-

hed og selvbestemmelse. Indsatsen er oftest

tværfaglig.

Socialpsykiatrien

Betegnelsen for det sektorområde i kom-

munerne der leverer specialiserede sociale

indsatser til voksne med psykiske lidelser og/

eller sociale problemer. Socialpsykiatrien dæk-

ker politikker, ledelse, sagsbehandling, sociale

tilbud og indsatser, opsporing, tidlig indsats og

forebyggelse, samarbejde på tværs af social,

sundhed, psykiatri, uddannelse og beskæf-

tigelse samt brobygning til civilsamfundet.

Tilsvarende gør sig gældende på børne- og

ungeområdet, hvor betegnelsen socialpsykiatri

imidlertid ikke anvendes. I dette faglige oplæg

anvendes betegnelsen specialiserede sociale

tilbud for børne- og ungeområdet.

Sygdom

En sum af biologiske, psykologiske og socia-

le processer der påvirker helbredet, dvs. det

kliniske perspektiv på forstyrrelse/ubalance/

afvigelse mm., der kan påvises objektivt. På

engelsk bruges bl.a. betegnelser som ’disease’

og ‘disorder’.

Sundhedsfaglig udredning

En række undersøgelser, fx optagelse af syge-

historie og klinisk undersøgelse, der alle har til

formål at sandsynliggøre eller afvise en eller

en række af sygdomme og tilstande.

Socialfaglig udredning

Udredning af den enkeltes fysiske og mentale

funktioner, sociale forhold og sundhedsforhold,

omgivelsesfaktorer, aktivitet og deltagelse,

herunder også et fokus på den enkeltes res-

sourcer, mål og ønsker, med henblik på visitati-

on til den rette indsats.

Udviklingsforstyrrelse

Udviklingsforstyrrelser er en gruppe af psyki-

ske lidelser, der indtræder fra den tidlige barn-

dom, ofte før 3-års alderen, og som medfører

svære forstyrrelser i udviklingen.

De hyppigst omtalte udviklingsforstyrrelser er

autisme, ADHD og Aspergers syndrom.

Stigmatisering

Stigma er et mærke eller negativt kendetegn,

der hæftes på en person som et ‘socialt stem-

pel’. Stigmatisering rammer mange grupper i

samfundet, der på en eller anden måde skiller

sig ud fra normen eller et ideal om det.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Hidtidige indsatser

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

5. Hidtidige indsatser

Der har i mange år været arbejdet på at udvikle og

forbedre indsatsen til mennesker med psykiske li-

delser, og der har været igangsat mange forskellig-

artede tiltag både i forhold til at sikre bedre fysiske

rammer, forbedre kapaciteten og øge kvaliteten.

Mange medarbejdere og ledere på tværs af social-

og sundhedsområdet har ydet og yder fortsat en

stor indsats.

Det seneste årti har man politisk vedtaget to natio-

nale handlingsplaner til at løfte det samlede om-

råde, hhv. handlingsplanen

Ligeværd – nyt fokus for

indsatsen for mennesker med psykiske lidelser (2014)

(12) samt

Vi løfter i fællesskab – en samlet handlings-

plan for psykiatrien frem mod 2025 (2018)

(13). Begge

handlingsplaner bygger på grundige faglige oplæg

med anbefalinger til, hvordan man styrker den

faglige indsats til mennesker med psykiske lidelser –

særligt forud for handlingsplanen i 2013 lavede man

et større udvalgsarbejde med en gennemgribende

analyse og gennemgang af området.

Der er i lyset af handleplanerne og øvrige strategier,

planer mv. iværksat en række initiativer på både

social- og sundhedsområdet til at understøtte den

faglige udvikling, ligesom der er lavet en række

undersøgelser, analyser og styringsrapporter på

området.

Det faglige oplæg bygger videre på det tidligere

arbejde fra bl.a. Udvalgsrapporten fra 2013 (37),

Forskningsstrategien fra 2015 (38), styringsgen-

nemgangen af psykiatrien i forlængelse af en aftale

mellem Danske Regioner, KL og Regeringen fra

2018 (39,40) og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg

ligeledes fra 2018 (41).

Fælles for de tidligere initiativer er dog, at de i

vid udstrækning været præget af en lang række

puljefinansierede og midlertidige forsøgsprojekter,

der ikke har været sammentænkt ud fra en fælles

faglig retning og ambition for området eller med

udgangspunkt i det samlede forløb for mennesker

med psykiske lidelser. Det er således ikke lykke-

des at realisere en handlingsplan der understøtter

et samlet løft for indsatsen for mennesker med

psykiske lidelser. Anbefalinger, vejledninger og

retningslinjer er ikke systematisk implementeret,

ligesom indsatsen ikke i tilstrækkelig grad er blevet

beskrevet og monitoreret.

Det betyder, at de nødvendige faglige og orga-

nisatoriske rammer for at styrke kvaliteten og

udviklingen for mennesker med psykiske lidelser

ikke er implementeret i samme udstrækning, som

for mennesker med somatisk sygdom og ikke er

fulgt med den store vækst, der er sket i antallet af

mennesker med psykiske lidelser, der har behov for

hjælp i psykiatrien.

5.1. Historisk udvikling

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser har

ændret sig markant over årene. Fra 1950’erne og

frem bar udviklingen præg af en afinstitutionalise-

ring, hvor der var fokus på udvikling af diagnostik og

effektive behandlinger frem for at skærme patien-

terne fra det omgivende samfund. Parallelt hermed

har der over tid været et øget fokus på recovery og

mulighederne for at leve et godt liv med sin syg-

dom eller at komme sig helt.

I 1976 overgik den statslige særforsorg for men-

nesker med psykiske lidelser til amterne, mens

resten af særforsorgen blev udlagt i 1980. Det blev

startskuddet til en udvikling væk fra åre- eller livs-

lange ophold på institutioner og hen til ophold på

forskellige former for sociale botilbud, som frem til

kommunalreformen i 2007 blev drevet af amterne. I

takt hermed kom der mere fokus på sociale, uddan-

nelses- og beskæftigelsesmæssige indsatser. Op

gennem 1980’erne blev der i stigende grad fokus på

at støtte mennesker med psykiske lidelser i at blive

inkluderet i samfundet.

Den amtslige og regionale psykiatri har i de forløb-

ne fire årtier gennemgået en omlægning fra statio-

nær til ambulant behandling. Op igennem 1990’erne

blev den ambulante psykiatri udbygget over hele

landet, med etablering af ambulante, tværfaglige

og lokalt placerede behandlingstilbud.

Med kommunalreformen i 2007 blev antallet af

kommuner reduceret fra 271 til 98, og fik det sam-

lede ansvar for sociale indsatser til mennesker med

psykiske lidelser under Serviceloven og nye opga-

ver inden for bl.a. misbrugsbehandling under Sund-

hedsloven. Ligeledes fik kommunerne ansvaret

for den borgerrettede forebyggelse og sundheds-

fremme, herunder mental sundhedsfremme blandt

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

borgerne i kommunen. Ansvaret for behandlingen

af mennesker med psykiske lidelser på sygehuse

og i praksissektoren blev placeret i regionerne,

da man med ændringen ønskede at skabe en klar

og entydig ansvarsfordeling samtidig med, at de

nye opgaver i højere grad skulle løses kvalificeret,

i nærmiljøet og i tæt samspil med kommunernes

øvrige tilbud. Efter reformen blev det den enkelte

kommunes opgave at vurdere den enkeltes behov

og beslutte hvilke tilbud, der skulle gives inden for

servicelovens rammer.

For at understøtte samarbejde på tværs af sektorer

blev det med Sundhedsloven fra 2007 lovfæstet, at

regioner og kommuner udarbejder sundhedsaftaler

for at sikre sammenhæng og koordination af tvær-

sektorielle patientforløb. Det blev desuden fra 2007

via serviceloven lovpligtigt for kommunerne ind-

byrdes og med regionerne at indgå årlige sociale

rammeaftaler, der har til formål at sikre udbud af de

nødvendige specialiserede sociale tilbud, herunder

til mennesker med psykiske lidelser.

I forlængelse af strukturreformen fik Sundheds-

styrelsen med den nye sundhedslov i 2009 øgede

beføjelser ift. planlægning af det specialiserede

sygehusvæsen (specialeplanen), og Sundheds-

styrelsen påbegyndte derefter en gennemgang af

akutområdet og de specialiserede funktioner på

sygehusene (specialeplanen).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

5.2. Væsentlige nationale initiativer efter 2007

I det følgende præsenteres en række centrale initi-

ativer og nedslagspunkter i udviklingen i indsatsen

for mennesker med psykiske lidelser på social- og

sundhedsområdet og i boks 6 findes en oversigt

efter strukturreformen i 2007.

Der har været iværksat en række nationale og loka-

le initiativer, som har haft til formål at danne ramme

om en både organisatorisk og faglig udvikling af

indsatsen til mennesker med psykiske lidelser. Ud-

valgte initiativer og effekten af disse uddybes i det

efterfølgende.

Boks 6:

Centrale nationale initiativer efter 2007

2008

2009

Sundhedsstyrelsen offentliggør

Fremme af mental sundhed – Bagrund, begreb og determinanter

(42),

som introducerer mental sundhed som et væsentligt aspekt i forebyggelsesindsatsen.

Sundhedsstyrelsen offentliggør

National strategi for psykiatri

med seks centrale mål for en samlet

indsats for mennesker med psykiske lidelser (43).

Danmark ratificerer FN’s handicapkonvention, som også omfatter mennesker med psykiske lidelser.

Konventionen fokuserer bl.a. på at understøtte lige muligheder for personer med funktionsnedsættelse.

Sundhedsstyrelsen udarbejder de første specialevejledninger for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

2010

2012

2013

2014

Specialpsykologuddannelsen i hhv. psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri oprettes.

Sundhedsstyrelsen offentliggør første version af

Forebyggelsespakken for Mental sundhed

mhp. at

understøtte kommunerne i arbejdet med at fremme borgernes mentale sundhed.

Regeringens Udvalg om psykiatri offentliggør rapporten

En moderne, åben og inkluderende indsats for

mennesker med psykiske lidelser

(37).

På baggrund af rapporten fra Regeringens Udvalg om psykiatri iværksættes handlingsplanen

Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser med initiativer

(12).

Socialtilsynet etableres og den danske kvalitetsmodel på det sociale område træder i kraft (44).

Servicelovens § 11 blev ændret til en egentlig forebyggelsesparagraf, så den i dag tydeliggør

kommunernes forpligtelse til en tidlig og forebyggende indsats for børn og unge.

Regeringen og de fem regioner indgår partnerskabsaftaler om nedbringelse af tvang i psykiatrien.

2015

2016

Tværministeriel forskningsstrategi

Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser

offentlig-

gøres (38), som bl.a. peger på et stort behov for styrke rammerne for forskningen generelt.

Patienter med psykiske lidelser får samme rettigheder til udredning og behandling inden for

30 dage som patienter med somatisk sygdom.

Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud vedtages

(45).

2017

2018

Børne- og socialministeriet offentliggør

Strategi for udvikling af sociale indsatser (SUSI)

(46).

I forlængelse af

Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud

offentliggør Socialstyrelsen

Nationale

retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse

(47).

Der etableres 150 særlige pladser i psykiatrien som et midlertidigt behandlingstilbud til mennesker,

som har tværfaglige og komplicerede udfordringer.

Sundhedsstyrelsen udgiver

Fagligt oplæg for styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser

(41),

som er grundlaget for regeringens plan

Vi løfter i fællesskab – en samlet handlingsplan for psykiatrien

frem mod 2025

(13).

Regeringen, Danske Regioner og KL offentliggør en styringsgennemgang af psykiatrien (39,40).

Serviceloven revideres med fokus på sammenhæng, helhed, rehabilitering og inklusion i samfundet

i indsatsen og sagsbehandlingen. Desuden indføres ny § 82 a-d i serviceloven til tidlige forbyggende

indsatser uden visitation. Indsatserne er ikke lovpligtige for kommunerne.

2019

Revision af Sundhedsstyrelsens vejledninger for registrering og anvendelse af tvang.

Revision af psykiatriloven, herunder vedr. udskrivningsaftaler og koordinationsplanerfor alle der mod-

tager støtte som følge af nedsat psykisk funktionsevne i henhold til afsnit V i serviceloven.

2021

Regeringen offentliggør reformen

Børnene Først

med bl.a. fokus på trivsel blandt udsatte børn og unge (48).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

5.2.1. Tidligere nationale planer for indsatsen til

mennesker med psykiske lidelser

I 2012 nedsatte den daværende regering i en

erkendelse af, at der var betydelige udfordringer i

indsatsen til mennesker med psykiske lidelser et

bredt udvalg, som fik til opgave at komme med an-

befalinger til, hvordan indsatsen til mennesker med

psykiske lidelser tilrettelægges og gennemføres

bedst på tværs af sundheds-, social-, beskæftigel-

ses- og undervisningsområdet. Udvalget identifi-

cerede en række gennemgribende udfordringer

(boks 7) i deres afrapportering fra 2013

Moderne,

åben og inkluderende indsats for mennesker med

psykiske lidelser

(37).

Boks 7:

De væsentligste udfordringer i indsatsen

identificeret af Udvalg for Psykiatri, 2013

Som et led i arbejdet blev der udarbejdet kortlæg-

ningsrapporter, der belyste og kortlagde både den

faglige indsats og kapaciteten på området, herun-

der også barrierer for god udnyttelse af ressourcer

og kapacitet.

På baggrund af udvalgsrapporten blev der iværksat

en række initiativer bl.a. handlingsplanen

Ligeværd

– nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske

lidelser

(12) samt satspuljeaftalen fra 2015-2018, der

indebar et løft på 2,2 mia. kr. til øget kapacitet, kom-

petenceudvikling, bedre fysiske rammer samt tvær-

faglige teams i børne- og ungdomspsykiatrien. Med

afsæt i anbefalingerne blev der indført udrednings-

og behandlingsret for psykiatriske patienter og

psykiatriloven blev moderniseret. Udvalgsrapporten

affødte også initiativer vedrørende inddragelse af

borgere og pårørende i psykiatrien og udviklingen

Model for forløbsprogrammer for mennesker med

psykiske lidelser

(49).

Der blev desuden i 2014 indgået forpligtende part-

nerskabsaftaler mellem Regeringen og regionerne

om at halvere anvendelsen af bæltefikseringer og

samtidig nedbringe den samlede brug af tvang

inden udgangen af 2020. Regionerne iværksatte i

løbet af partnerskabsperioden en række tiltag til

nedbringelse af tvang, og Sundhedsstyrelsen har

løbende monitoreret udviklingen af anvendelsen af

tvang. Der blev ligeledes nedsat en Task Force til at

følge området.

Partnerskabsaftalerne udløb ved udgangen af 2020.

Monitoreringen af tvang i perioden har samlet set

vist, at det overordnet er lykkedes at nedbringe an-

vendelsen af bæltefikseringer, men at den samlede

anvendelse af tvangsforanstaltninger er steget. Der-

udover er brugen af både akut beroligende medicin

med tvang, fastholdelser, tvangsindlæggelser og

tvangstilbageholdelser steget.

Regeringens Udvalg for psykiatri pegede også

på utilstrækkelig forskning og manglende brug af

evidensbaserede metoder. I 2015 blev forsknings-

strategien

Forskning til gavn for mennesker med

psykiske lidelser – en national strategi

(38) offent-

liggjort med det formål at fremme forskning af høj

kvalitet, der udvider forståelsen af psykiske lidelser,

fremmer indsatser, der forebygger psykiske lidelser,

og understøtter, at mennesker med psykiske lidel-

ser kan blive helbredt eller opnå et for den enkelte

meningsfuldt liv.

Strategien blev fulgt op af en pulje til forsknings-

projekter på 15 mio. kr., som Sundhedsstyrelsen og

Socialstyrelsen udmøntede, og der blev yderligere

afsat 60 mio. kr. til forskning inden for psykiatrien

• Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og

rehabilitering.

• Behov for et ligeværdigt, åbent og inklu-

derende arbejdsmarked og uddannelses-

system.

• Ulighed i sundhed og levetid.

• Begrænset inddragelse af borger og pårø-

rende som ressource i borgerens forløb.

• Utilstrækkelig sammenhæng og kontinuitet

i indsatsen mellem sektorer og fagområder.

•

Begrænset (tvær-)faglig konsensus og ten-

dens til fokus på medicinsk behandling.

• Behov for fokus på kompetenceudvikling

og efteruddannelse.

• Manglende brug af evidensbaserede meto-

der og utilstrækkelig forskning, dokumenta-

tion og effektmåling.

• Manglende reduktion i tvangsanvendelse.

• Mangelfuld planlægning og styring og

grundlag for bedre ressourceanvendelse

i regioner og kommuner.

Med udvalgets arbejde var ambitionen at sikre et

markant løft af indsatsen, og der blev peget på

seks fokusområder for den fortsatte indsats:

• Forebyggelse og tidlig indsats

• Styrket sammenhæng

• Høj kvalitet i den faglige indsats

• Inddragelse af brugere, pårørende og civil-

samfund

• Nedbringelse af tvangs- og magtanvendelse

• Bedre styring og ressourceanvendelse.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

af Innovationsfonden. Ud over enkelte iværksatte

tiltag er forskningsstrategien i sin helhed, herunder

anbefalinger ift. at styrke rammer og fundament for

forskningen, ikke implementeret.

I 2018 fulgte Sundhedsstyrelsen op med

Fagligt op-

læg for styrket indsats for mennesker med psykiske

lidelser

(41) til regeringens plan

Vi løfter i fællesskab

– en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod

2025.

Formålet med det faglige oplæg var at pege

på de største udfordringer i indsatsen for menne-

sker med psykiske lidelser og komme med anbe-

falinger til det samlede forløb for mennesker med

psykiske lidelser. Fokus for anbefalingerne var både

den regionale indsats på sygehusene og i praksis-

sektor samt socialpsykiatrien.

Boks 8:

Overordnede anbefalinger i det faglige

oplæg fra 2018 (41)

litering. Der er i den sammenhæng udviklet megen

ny viden og været fokus på udvikling af dokumen-

terede metoder og tilgange, der understøtter en

recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang.

Der er ligeledes iværksat en lang række nationale

initiativer, der har fokus på at udbrede og imple-

mentere viden og metoder i kommunerne, både i

sagsbehandlingen og i de sociale tilbud. Implemen-

tering af de forskellige tiltag er dog varierende på

tværs af kommuner og det er ikke lykkedes at sikre

en tilstrækkelig fælles faglig retning og ensartet

praksis for indsatserne på tværs. Der pågår desuden

i mange kommuner et arbejde med udvikling og

omlægning af socialpsykiatrien mod recovery-ori-

enteret rehabilitering, understøttet af det nationale

initiativ ’Styrket

kvalitet i socialpsykiatrien’

(50), jf.

kapitel 15, ligesom mange kommuner er i gang med

at udvikle tilbudsviften med tidlige og forebyggen-

de indsatser, jf. kapitel 12.

Den nationale videns- og specialrådgivnings-

organisation (VISO)

I forbindelse med strukturreformen blev Den na-

tionale videns- og specialrådgivningsorganisation

(VISO) etableret. VISO har siden bistået kommuner,

borgere og kommunale, regionale og private tilbud

med vejledende rådgivning og udredning i de mest

specialiserede og komplicerede sager på det socia-

le område og specialundervisningsområdet. VISO

fik i 2020 mere end 8.600 henvendelser og igang-

satte mere end 2.100 rådgivningsforløb (51).

Den Nationale Koordinationsstruktur (NatKo)

Ligeledes blev Den Nationale Koordinationsstruktur

(NatKo) etableret. NatKo fik til opgave at sikre, at

der eksisterer det fornødne udbud af højt speciali-

serede indsatser og tilbud til borgere på det mest

specialiserede social- og specialundervisningsom-

råde. Dette sker ved løbende at overvåge området,

ved faglig dialog og vidensindsamling, samt ved at

udsende centrale udmeldinger og forløbsbeskrivel-

ser på området.

Tilbudsportalen

Som en del af strukturreformen blev det besluttet

at oprette en tilbudsportal med oplysninger om

samtlige tilbud på socialområdet. Tilbudsportalen

(52) skulle sikre sammenlignelige og gennem-

skuelige oplysninger om tilbuddene, herunder

om deres målgrupper, metoder, økonomi, takster,

resultater og om tilsynet med tilbuddene. Dette for

at styrke kommunernes valg af tilbud til den enkelte

borger, at skabe overblik over udviklingen i tilbud,

målgrupper og metoder på det sociale område, at

• Den øgede sygelighed og overdødelighed

skal nedbringes

• Styrket indsats for at nedbryde fordomme

om psykiske lidelser

• Tidligere og mere tilgængelig indsats for

mennesker med psykiske lidelser

• Højere faglig kvalitet i indsatsen

• Mere sammenhængende forløb for menne-

sker med psykiske lidelser

Der blev afsat midler til implementering af enkelte

anbefalinger i regi af satspuljeaftalerne. Bl.a. til op-

gradering af sygehussenge til intensiv behandling til

voksne med svære psykiske lidelser, til tværfaglige

og udgående teams i børne- og ungdomspsykiatri-

en samt til en række initiativer for at styrke social-

psykiatrien. De fleste af anbefalingerne fra 2018 er

imidlertid ikke realiseret og et samlet strategisk og

vedvarende løft af indsatsen på tværs udeblev.

5.2.2. Øvrige væsentlige nationale initiativer

på socialområdet

På socialområdet er der efter strukturreformen

tilsvarende igangsat en lang række nationale initia-

tiver, der har haft til sigte at styrke indsatsen på det

specialiserede socialområde, og som fremtidige

initiativer således skal bygge videre på.

Kommunerne har på forskellig vis arbejdet med at

udvikle indsatserne med afsæt i recovery og rehabi-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

understøtte tilsynsmyndighedernes arbejde samt

at understøtte lige konkurrence mellem private og

offentlige tilbud.

Lov om Socialtilsyn

I 2014 trådte lov om Socialtilsyn i kraft, som medfør-

te en omlægning af tilsynet på socialområdet. Fra

at den enkelte kommune selv varetog tilsynet med

egne tilbud, blev der etableret fem socialtilsyn, som

fører tilsyn med sociale tilbuds kvalitet i forbindelse

med driftsorienterede tilsyn og ved godkendelse af

nye tilbud. Tilsynet tager udgangspunkt i Kvalitets-

modellen, der består af en række overordnede te-

maer og indikatorer for kvalitet, herunder sundhed,

uddannelse og beskæftigelse samt anvendelse af

dokumenterede metoder. Kvalitetsmodellen udgør

således den fælles reference for god kvalitet i de

sociale tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, på

tværs af landet (53).

Forebyggelse af vold på botilbud

I regi af satspuljeaftalen for 2016-2020 blev en

handlingsplan for forebyggelse af vold på botilbud

vedtaget (45), der iværksatte en lang række af initia-

tiver med sigte på at forebygge vold på både socia-

lområdet og sundhedsområdet. I forlængelse heraf

etableredes fx fysiske tilpasninger, opnormering og

udvidet klageadgang samt øvrige indsatser til fore-

byggelse af vold på botilbud, herunder tilknytning

af fast læge, styrket sundhedsfaglig rådgivning og

fælles undervisning.

I forlængelse af handlingsplanen udgav Socialsty-

relsen i 2017

Nationale retningslinjer for forebyggelse

af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer

for hjemløse

(47), som udbredes og implementeres

via et indsatsteams til landets sociale tilbud. Ligele-

des blev det i forlængelse af handlingsplanen be-

sluttet at etablere 150 særlige pladser til en særligt

udsat målgruppe med svær psykisk lidelse, udadre-

agerende adfærd og samtidigt misbrug (læs mere

under nationale initiativer på sundhedsområdet).

Strategi for udvikling af sociale indsatser

Social- og Ældreministeriet udviklede i 2017 en

Strategi for udvikling af sociale indsatser (SUSI) (46).

Strategien skal understøtte, at der udvikles sociale

indsatser der er virksomme over for borgerne og

samfundsøkonomisk effektive.

I forlængelse af SUSI er der afsat midler til Udvik-

lings- og Investeringsprogrammerne (UIP) (54) på

det sociale børne- og voksenområde, hvorunder

der er udviklet og udbredt en lang række do-

kumenterede metoder, tilgange og indsatser til

borgere med psykiske vanskeligheder, herunder

Åben Dialog, Social færdighedstræning, Critical

Time Intervention (CTI),

ligesom der aktuelt udvikles

indsatser til mennesker med psykiske lidelser og

et samtidigt misbrug, samt til mennesker med en

spiseforstyrrelse og selvskade.

Revision af servicelovens voksenbestemmelser

I 2018 blev voksenbestemmelserne i serviceloven

revideret (18), hvorefter det blev muligt for kommu-

nerne at etablere nye typer af tidlige forebyggende

indsatser i form af korte tidsafgrænsede indsatser,

gruppeindsatser, sociale akuttilbud samt samarbej-

de med civilsamfundet omkring indsatserne. Der

er imidlertid tale om lovgivningsmæssige kan-be-

stemmelse, der efterlader vide rammer for kom-

munerne i forhold til anvendelse, dette uddybes i

kapitel 12 og kapitel 15.

Strategisk udvikling og omlægning af socialpsy-

kiatrien

I 2019 blev der iværksat en række initiativer under

overskriften:

Strategisk udvikling og omlægning af

socialpsykiatrien mod recovery-orienteret rehabilite-

ring.

Udgangspunktet for initiativerne er at beskrive,

hvordan den sociale indsats kan tilrettelægges,

så flest mulige borgere med psykiske lidelser kan

hjælpes til at komme sig. Målgruppen for initiativet

er den politiske og administrative ledelse i landets

kommuner samt ledere og medarbejdere på både

myndighedsområdet og de socialpsykiatriske til-

bud, og sigtet er at give socialpsykiatrien et samlet

kvalitets- og kompetenceløft. Der er således tale

om et langsigtet strategisk arbejde, se uddybning i

kapitel 15.

Voksenudredningsmetoden

Voksenudredningsmetoden (VUM) blev oprindeligt

udviklet i 2009-11 og i 2020 lanceredes VUM 2.0.

I VUM 2.0 er der taget afsæt i den aktuelt bedste

viden på sagsbehandlingsområdet, ligesom KL’s

Fælles Faglige Begreber er indarbejdet. I VUM 2.0 er

der styrket fokus på; retssikkerhed for borgerne, øget

fokus på recovery-orienteret rehabilitering og bor-

gerens perspektiv, samt bedre og mere anvendelige

data om den enkelte borgers progression og udvik-

ling. VUM anvendes med få undtagelser af landets

kommuner (55). Der er dog fortsat et stort implemen-

teringsarbejde i kommunerne i forhold til en syste-

matisk anvendelse af VUM 2.0, idet kun få kommuner

pt. har taget den nye VUM 2.0 i anvendelse.

Specialeplanlægning på socialområdet

Regeringen har i 2020 taget første skridt i retning

af en specialeplanlægning på det specialiserede

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

socialområde. I første omgang skal en grundig eva-

luering af det specialiserede socialområde afdække

de forskellige målgruppers behov samt udbud-

det af tilbud på socialområdet. Samtidig skal der

udvikles en model for, hvordan man kan beskrive

de enkelte målgrupper. Arbejdet skal senere danne

grundlag for mulighed for en specialeplanlægning

inspireret af, hvad der findes på sundhedsområdet.

Evalueringen foregår ad tre spor og blev igangsat i

juni 2020.

Foruden ovenstående initiativer, er socialområdet

også omfattet af nogle af de nationale initiativer på

sundhedsområdet, som er beskrevet nedenfor. Det

gælder således nogle af de initiativer, der er igang-

sat med afsæt i arbejdet under ’Udvalget om Psyki-

atri’ fra 2013 (56,57), den nationale forskningsstrategi

fra 2015 (38), samt det faglige oplæg fra 2018 (41).

5.2.3. Øvrige væsentlige nationale initiativer

på sundhedsområdet

Udviklingen af den akutte indsats

Efter strukturreformen gennemgik Sundhedssty-

relsen, som noget af det første, tilrettelæggelsen af

det akutte beredskab med udgangspunkt i princip-

perne for specialeplanlægning. I 2007 offentliggjor-

de Sundhedsstyrelsen anbefalinger for den akutte

sundhedsindsats til somatiske patienter. Anbefalin-

gerne fik en meget stor og rammesættende betyd-

ning for udviklingen af det somatiske sygehusvæ-

sen og blev starten på en øget specialisering med

en reduktion i antallet af sygehuse og en samling

af behandlinger på færre steder med det formål at

øge kvaliteten. Desuden kom speciallægerne i front

i den akutte modtagelse på sygehuset.

Anbefalingerne omfattede imidlertid ikke menne-

sker med psykiske lidelser, hvormed udviklingen

i den akutte indsats til mennesker med psykiske

lidelser på et afgørende tidspunkt ikke blev sam-

mentænkt med indsatsen til somatiske patienter.

Anbefalinger for psykiatrien blev udgivet 2 år efter i

2009 og fik ikke en tilsvarende opmærksomhed og

betydning for organisering og udvikling af området.

Som opfølgning på anbefalingerne fra 2007 og

2009 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i 2020 An-

befalinger for organisering af den akutte sundheds-

indsats – Planlægningsgrundlag for de kommende

10 år

(58).

National strategi for psykiatri

I 2009 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen

National

strategi for psykiatri

(43), hvor formålet var, med et

værdimæssigt afsæt, at samle gode intentioner

og visioner til fremadrettede initiativer til en sam-

let indsats for mennesker med psykiske lidelser.

Strategien blev ikke fulgt op af en handlingsplan

eller tilknyttede ressourcer, men satte en retning for

området, og flere af rapportens overordnede anbe-

falinger har derfor fortsat relevans i dag.

Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning

I 2009 blev de første specialevejledninger for psyki-

atri og børne- og ungdomspsykiatri med en række

nye specialfunktioner udarbejdet. I modsætning til

somatikken er der dog ikke sket en ensartet imple-

mentering af vejledningerne på tværs af landet.

Forebyggelsespakke for mental sundhed

Mental sundhed har bl.a. i regi af Sundhedsstyrel-

sens publikationer i 2008 og 2009

(Fremme af men-

tal sundhed – Baggrund, begreb og determinanter,

2008 og Fremme af mental sundhed i kommunerne,

2009

(42,59)) været introduceret som et væsentligt

perspektiv til forståelse af vores sundhed, fx som et

supplement til de velkendte KRAM-faktorer (kost,

rygning, alkohol, motion).

Efter kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne

i henhold til Sundhedsloven fik ansvaret for den

borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme,

er mental sundhed blevet behandlet i lokale sam-

menhænge fx i kommunale sundhedsstrategier,

sundhedsaftaler mellem kommune og region samt

i forbindelse med civilsamfundets tilbud, men der

er endnu ikke udarbejdet en national strategi eller

handleplan for området.

I 2012 udkom

Forebyggelsespakken for Mental

sundhed,

som blev revideret i 2018 (60), mhp. at

understøtte kommunerne i arbejdet med at fremme

borgernes mentale sundhed, og indeholder anbe-

falinger til rammer og indsatser målrettet forskellige

befolkningsgrupper.

Der har særligt været et fokus på mental sundhed

og trivsel blandt børn og unge. Som et af de senere

tiltag er der med reformen

Børnene Først

(48,61) et

fokus på at øge trivslen blandt udsatte børn og unge.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Afstigmatisering

Det seneste årti har der været stigende opmærk-

somhed på at bekæmpe stigmatisering og øge

inklusionen af mennesker med psykiske lidelser.

Siden 2011 har paraply-indsatsen EN AF OS været

hjørnesten i det nationale arbejde for afstigma-

tisering af psykisk lidelse finansieret delvist af

satspuljemidler, fondsmidler, regioner og gennem

ressourcer og aktiviteter i partnerskabskredsen (62).

Med den seneste aftale om fordeling af reserven

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

fra 2021-2024 videreføres den nationale afstigmati-

seringsindsats i regi af Sundhedsstyrelsen (63). Der

bør fremadrettet bygges videre på dette arbejde

(se kapitel 8).

EN AF OS har til formål at fremme inklusion og

bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske

lidelser gennem formidlingsaktiviteter. En central

del af formidlingsindsatsen leveres af personer med

egne erfaringer med psykisk lidelse, der er aktive i

at udbrede budskaber om at mindske stigmatise-

ring ud fra egne oplevelser.

Særlige rehabiliterende pladser.

I 2017 blev der vedtaget et lovforslag om etablerin-

gen af en ny type psykiatriske afdelinger i forlæn-

gelse af den tidligere omtalte handlingsplan for

forebyggelse af vold på botilbud. De nye pladser,

blev etableret 2018 til nogle af de mest udsatte

patienter med psykisk lidelse, samtidig misbrug og

udadreagerende adfærd. Der er fokus på længere-

varende ophold med samtidig psykiatrisk behand-

ling, rehabilitering og misbrugsbehandling. De sær-

lige pladser er evalueret i 2021 (64), og på baggrund

af dette pågår et arbejde med at vurdere et behov

for justering af organiseringen og finansieringen

af de særlige pladser, målgruppen, visitationen og

sammenhængen til øvrige tilbud mv.

Kliniske retningslinjer og vejledninger

Sundhedsstyrelsen valgte ved igangsættelsen af

arbejde med nationale kliniske retningslinjer (NKR)

at prioritere psykiatri og børne- og ungdomspsyki-

atri højt. Der er udarbejdet 13 kliniske retningslinjer i

perioden 2014 til 2021 (65-77).

Desuden har Sundhedsstyrelsen udarbejdet fire

vejledninger vedrørende farmakologisk behandling

til mennesker med psykiske lidelser (78-81). Derud-

over udgiver de faglige selskaber retningslinjer og

faglige vejledninger.

Det er imidlertid en udfordring, at de eksisterende

retningslinjer og faglige standarder implementeres

i varierende grad, og der er ikke tilstrækkelig op-

følgning på de tiltag, som iværksættes, og om de

har den tilsigtede effekt på kvaliteten. Der arbej-

des i stigende grad tværfagligt, og der er i endnu

højere grad behov for retningslinjer og anbefalin-

ger, der omfatter det samlede behandlingsforløb,

herunder anbefalinger vedr. evidensbaserede

behandlingsindsatser ud over medicinering samt

klare faglige rammer og standarder for patien-

ternes samlede forløb i sundhedsvæsenet. Dette

beskrives nærmere i kapitel 13.

Nationale og regionale kvalitetstiltag

Der har gennem en årrække været iværksat mange

tiltag for at understøtte, at mennesker med psykiske

lidelser tilbydes en ensartet behandling af høj faglig

kvalitet. Det gælder fx RADS (Rådet for anvendelse

af dyr sygehusmedicin) behandlingsvejledninger

(82), multidisciplinære kvalitetsforum og kvalitets-

arbejde, regionale kompetencecentre, lærings- og

kvalitetsteams, nationale kliniske kvalitetsdatabaser,

specialevejledning for psykiatri mv.

Ligeledes er der implementeret forløbsbeskrivelser

for indlæggelser samt pakkeforløb for ambulant

behandling af mennesker med psykiske lidelser

udarbejdet af Danske Regioner. Pakkeforløbene

beskriver et standardiseret behandlingsforløb for

patienter med samme diagnose og behandlings-

behov og består af en basispakke med evt. tillægs-

pakker, hvor indholdet matcher forskellige grader af

sygdommen samt evt. komplicerende faktorer.

Hertil er der afprøvet en række projekter til at un-

derstøtte kvaliteten i behandling af mennesker med

psykiske lidelser, herunder Sikker Psykiatri, medicin-

frie afsnit, bæltefri afdelinger mv.

På trods af de mange forskellige initiativer er

kvaliteten af behandlingen ikke blevet løftet på en

tilstrækkelig ensartet og systematisk måde sam-

menlignet med det målrettede og systematiske

arbejde med kvalitetsopbygning, som man har set

for flere somatiske sygdomme, fx på kræftområdet.

Dette beskrives nærmere i kapitel 13.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Status på området

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

6. Status på området

Dårlig mental sundhed vurderes at udgøre et sti-

gende problem i den danske befolkning. Psykiske

lidelser er almindelige sygdomme, og en stor del af

befolkningen vil på et tidspunkt i livet få en psykisk

lidelse.

Nedenfor beskrives hvordan sygdomsbilledet for

mennesker med psykiske lidelser har udviklet sig,

og der gøres status på aktiviteten, kapaciteten

og kvaliteten af indsatserne til mennesker med

psykiske lidelser - både i regioner, i praksissekto-

ren og i kommunerne. Der er tidligere blevet lavet

grundige gennemgange af data på området, og

der henvises til disse rapporter for detaljerede

analyser (1,39,40,56,57,83-85), ligesom der henvises

til bilagsrapporten for en mere detaljeret gennem-

gang af området.

6.1. Mental sundhed

Dårlig mental sundhed vurderes at være et stigen-

de problem i befolkningen, uden at man kender

den specifikke årsag hertil. I tabellen nedenfor ses

de faktorer, som på forskellige niveauer kan påvirke

befolkningens mentale sundhed (60).

I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, hvor

180.000 personer bl.a. svarer på en række spørgs-

mål om deres trivsel og mentale sundhed, fremgår

det, at andelen af personer over 16 år med selvvur-

deret dårlig mental sundhed er steget fra ca. 11 % til

13 % i perioden 2010 til 2017 (86). Figur 3 viser, at der

særligt i den yngre aldersgrupper ses en stigning i

selvvurderet dårlig mental sundhed. Flere kvinder

end mænd har selvvurderet dårlig mental sundhed,

men for både kvinder og mænd er andelen størst i

aldersgruppen mellem 16 og 34 år.

Tabel 2:

Udvalgte faktorer der kan påvirke den mentale sundhed

Beskyttende faktorer

Individuelt

niveau

• Positiv selvopfattelse

• Gode evner til at håndtere stress og

udfordringer

•

Self-efficacy (tro på egen formåen)

• Følelse af mening og sammenhæng

i hverdagslivet

• Følelse af socialt tilhørsforhold og evne

til at etablere relationer

• God fysisk sundhed

•

Omsorgsfulde forældre/gode familiebånd

Støttende sociale relationer

Deltagelse i positive fællesskaber

Positive erfaringer med uddannelse og

arbejdsliv

Risikofaktorer

• Dårligt selvvurderet helbred

• Lav grad af læring i dagtilbud/skoler

• Forringet fysisk helbred, langvarige

smerter eller langvarig sygdom

• Risikoadfærd, fx rusmidler og fysisk

inaktivitet

Socialt

niveau

• Fysisk og psykisk vold, især i barn-

dommen

• Usikker tilknytning og omsorg

• Forældre med psykisk lidelse eller mis-

brug

• Ensomhed

• Mobning og diskrimination

• Lav socioøkonomisk status som

uafsluttet grundskole og ungdoms-

uddannelse

• Fattigdom

• Sygefravær og arbejdsløshed

Strukturelt

niveau

• Trygge omgivelser

• Adgang til uddannelse og beskæftigelse

• Et støttende og trygt uddannelses- og

arbejdsmiljø

• Adgang til sociale støttefunktioner

Kilde:

Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Mental sundhed, 2018 (60)

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Figur 3:

Andel med dårligt mentalt helbred blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper

2010

2013

2017

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

Mænd

>75

16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74

Kvinder

>75

Kilde:

Danskernes Sundhed, Den nationale sundhedsprofil 2017

Spørgeskemaundersøgelser indikerer, at det især

er blandt børn og yngre voksne, og mest markant

for piger og kvinder, at dårlig mental sundhed er et

stigende problem (86,87).

Selvom hovedparten af børn og unge angiver god

trivsel og høj livstilfredshed, så er der alligevel

en bekymrende andel, som oplever mistrivsel og

daglige psykiske symptomer (87-89). Ligesom med

psykisk lidelse så er dårlig mental sundhed også

associeret med en række negative sociale udfald.

Fx har mennesker, som er udenfor arbejdsmar-

kedet, som er socialt udsatte, har misbrug eller

psykisk lidelse, markant dårligere mental sundhed

end den øvrige befolkning (86,90). Børn og unge

der vokser op i familier med misbrugsproblemer,

eller hvor mor, far eller en søskende har en alvorlig

sygdom er også i øget risiko for at udvikle dårlig

mental sundhed. Omfanget af børn i risiko for at

udvikle dårlig mental sundhed understreges af,

at ca. 122.000 børn vurderes at vokse op i familier

med alkoholproblemer (91), og at over 300.000 børn

og unge er pårørende til mennesker med psykisk

lidelse (92). Dårlig mental sundhed er også associe-

ret med større risiko for somatiske indlæggelser og

død og lavere chance for at opleve positive sociale

hændelser som fx progression i uddannelse og at

komme i beskæftigelse (93).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

6.2. Psykiske lidelser

En stor del af befolkningen har, har haft eller vil på

et tidspunkt i livet få en psykisk lidelse. På bag-

grund af en række danske og udenlandske studier

skønnes det, at ca. 10 % af befolkningen til hver en

tid har en psykisk lidelse (57,94). Det svarer til, at

ca. 587.000 mennesker på nuværende tidspunkt har

en psykisk lidelse. Tallet kan dog være højere, da

der menes at være et relativt stort mørketal, fordi

en del mennesker med psykiske lidelser ikke bliver

registreret i de nationale registre eller i spørge-

skemaundersøgelser og heller ikke nødvendigvis

opsøger hjælp.

Mange mennesker har en psykisk lidelse i en korte-

re periode, mens andre lever med en psykisk lidelse

det meste af livet. Det skønnes, at ca. 40-50 % af

befolkningen på et tidspunkt i løbet af livet vil få en

psykisk lidelse (1), mens en tredjedel vil få brug for

psykiatrisk behandling (38 % af kvinderne og 32 %

af mændene) (95). Blandt børn og unge vil ca. 15 %

blive diagnosticeret med en psykisk lidelse, inden

de fylder 18 år (2).

Antallet af mennesker i Danmark, som diagnostice-

res med psykiske lidelser, er steget betydeligt i de

senere år. Det skyldes til dels en øget forekomst af

psykiske lidelser, men kan også skyldes, at flere end

tidligere får stillet en diagnose og kommer i behand-

ling. Stigningen illustreres i figurerne nedenfor, som

viser antallet af børn, unge og voksne som havde

kontakt til psykiatrien i perioden fra 2009 til 2020.

Der er på tværs af diagnoser en stor forskel på

udviklingen, som det ses i Figur 6 og 7 på næste

side. Hos børn og unge er der især sket en markant

Figur 4:

Børn og unge med kontakt til den regionale psykiatri i perioden 2009 til 2020

Antal børn og unge (under 19 år)

50.000

40.000

30.000

20.000

26.091

28.463

29.965 31.354

36.111

37.714

37.695

39.620 40.237 40.407 39.914

32.820

2009

2010 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde:

Landspatientregisteret version 30.marts 2021 for LPR2 of 10.maj for LPR3 og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Antallet er antal unikke personer under 19 år, som har haft kontakt til den regionale psykiatri. I 2019 og 2020 kan data være

påvirket af databrud i forbindelse med overgangen til LPR3 og effekten af covid-19 epidemien.

Figur 5:

Voksne med kontakt til den regionale psykiatri i perioden 2009-2020

130.000

120.000

110.000

100.000

90.000

96.258

95.693

98.236

103.751

119.229

108.767

126.228

127.286

Antal voksne (fra 19 år)

124.047

124.278

125.375

119.298

2009

2010 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde:

Landspatientregisteret version 30.marts 2021 for LPR2 of 10.maj for LPR3 og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Antallet er antal unikke personer fra 19 år og derover, som har haft kontakt til den regionale psykiatri. I 2019 og 2020 kan data

være påvirket af databrud i forbindelse med overgangen til LPR3 og effekten af covid-19 epidemien.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

stigning i forekomsten af adfærds- og følelses-

mæssige forstyrrelser, som fx ADHD, og i psykiske

udviklingsforstyrrelser som fx autisme og Asper-

gers syndrom. Der ses også en betydelig stigning

i antallet af nervøse og stress-relaterede tilstande,

som fx angst og belastningsreaktioner. Hos voksne

har der især været en stigning i de nervøse- og

stress-relaterede tilstande og i affektive sindslidel-

ser, som fx depressive lidelser. Der ses også blandt

voksne en stigende forekomst af adfærds- og

følelsesmæssige forstyrrelser.

Figur 6:

Udvikling i antallet af børn og

blandt børn og unge i perioden 2009 til 2018

Figur 1: Psykiatriske diagnosegrupper

unge med specifikke psykiske lidelser

30.000

30000

Antal børn og unge (0-17 år)

Antal børn og unge (0-17 år) år)

Antal børn og og unge (0-17

Antal børn unge (0-17 år)

30000

25000

20000

15000

10000

Figur 1: Psykiatriske diagnosegrupper blandt børn og unge i perioden 2009 til 2018

25.000

25000

20.000

20000

15.000

15000

10.000

10000

5.000

5000

2009

2010

2011

2009 2010 2011

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Figur 2: Psykiatriske diagnosegrupper

med specifikke psykiske lidelser

Figur 7:

Udvikling i antallet af voksne

blandt voksne i perioden 2009 til 2018

Figur 2: Psykiatriske diagnosegrupper blandt voksne perioden 2009 til 2018

Figur 2: Psykiatriske diagnosegrupper blandt voksne ii perioden 2009 til 2018

175.000

150.000

125.000

100.000

75.000

50.000

Antal voksne (fra 18 år)

Antal voksne (fra (fraår) år)

Antal voksne (fra18 18

Antal voksne 18 år)

25.000

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

2009

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2009

2010 2011

2012 2013

2014 2015

2016

2017 2018

2010

2011 2012(F00-DF09)

2014 2015

2016

2017 2018

2009

2013

Organiske2010

2011

psykiske lidelser 2012

mv.

Organiske psykiske lidelser mv. (F00-DF09)

Psykiske psykiske lidelser af brug af psykoaktive stoffer mv. (F10-F19)

Organiskelidelser forårsaget mv. (F00-DF09)

Organiske psykiske lidelser mv. (F00-DF09)

Psykiske lidelser forårsaget af brug af psykoaktive(F20-F29) (F10-F19)

Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, af psykoaktive stoffer mv. (F10-F19)

Psykiske lidelser forårsaget af brug psykoser mv. stoffer mv.

(F10-F19)

Psykiske lidelser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer mv.

Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, psykoser mv. (F20-F29)

Affektive sindslidelser sindslidelse, psykoser mv. (F20-F29)

Skizofreni, skizotypisk mv. (F30-F39)

Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, psykoser mv. (F20-F29)

Affektive og

sindslidelser mv. (F30-F39)

Nervøse sindslidelser mv. (F30-F39)

stress-relaterede tilstande

Affektive sindslidelser mv. (F30-F39) mv. (F40-F48)

Affektive

Nervøse og

og stress-relaterede tilstande

mv. (F40-F48) (F50-F59)

og stress-relaterede med fysiologiske faktorer

stress-relaterede tilstande

mv. (F40-F48)

Adfærdsændringer forbundet tilstande mv. (F40-F48)

Nervøse

Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske faktorer (F50-F59)

Forstyrrelser af personlighedsstruktur (F60-F69)

Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske faktorer (F50-F59)

Forstyrrelser af personlighedsstruktur (F60-F69)

Mental retardering (F70-F79)

Forstyrrelser af

af personlighedsstruktur

(F60-F69)

Forstyrrelser

personlighedsstruktur

(F60-F69)

Mental retardering (F70-F79) mv. (F80-F89)

Psykiske udviklingsforstyrrelser

Mental retardering (F70-F79)

Psykiske udviklingsforstyrrelser mv. (F80-F89)

Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelse opstået

Psykiske udviklingsforstyrrelser mv. (F80-F89)

Psykiske udviklingsforstyrrelser mv. (F80-F89) i barndom eller opvækst (F90-F98)

Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelse opstået barndom eller opvækst (F90-F98)

Adfærds-

følelsesmæssig forstyrrelse

opstået barndom eller opvækst

(F90-F98)

Adfærds- og

og følelsesmæssig forstyrrelse

opstået ii

barndom eller opvækst

(F90-F98)

Kilde: Landspatientregisteret (LPR2) pr. 10. juli 2020, Sundhedsdatastyrelsen.

Kilde:

Landspatientregisteret (LPR2) pr. 10. juli 2020, Sundhedsdatastyrelsen. Figurerne omfatter unikke personer, der har haft

kontakt til den regionale psykiatri med en aktionsdiagnose, der falder inden for den valgte diagnosegruppe en eller flere gange

inden for de seneste 10 år pr. 1. januar i opgørelsesåret. Alder er opgjort pr. 1. januar i opgørelsesåret.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

6.2.1. Udvalgte psykiske lidelser og andre

samtidige sygdomme

Psykiske lidelser kommer til udtryk på forskellig vis

og har forskellige sværhedsgrader. Nogle menne-

sker med psykiske lidelser kan have en øget kom-

pleksitet i sygdomsbilledet på grund af flere samtidi-

ge helbredsmæssige- og sociale problemer som fx

fysiske helbredsproblemer, misbrug, et svagt socialt

netværk eller hjemløshed. Nedenfor ses nøgletal for

de hyppigste psykiske lidelser, ligesom misbrug og

multisygdom også beskrives. Der henvises til bilags-

rapporten for en mere detaljeret gennemgang.

Nervøse og stress-relaterede tilstande

De nervøse og stress-relaterede tilstande inklude-

rer bl.a. angsttilstande og fobier, obsessiv-kompul-

siv lidelse (OCD) samt belastnings- og tilpasnings-

reaktioner. Disse er blandt de hyppigste psykiske

lidelser i Danmark hos både børn og voksne. Der

blev i 2018 diagnosticeret ca. 19.500 nye tilfælde

i den regionale psykiatri, og i alt ca. 198.000 børn,

unge og voksne lever med disse lidelser (herunder

81.000 mænd og 117.000 kvinder)

Når der sammenlignes med andre sygdomme, er

angst den tredje hyppigste sygdom efter diabe-

tes og iskæmisk hjertesygdom målt ved antal

nye tilfælde per år. Indlæggelser på baggrund af

angst udgør 12 % af alle psykiatriske indlæggelser,

13 % af alle psykiatriske ambulante besøg og 20

% af alle besøg i akutmodtagelser (4). Angstlidel-

ser medfører funktionsevnebegrænsninger samt

forringet livskvalitet hos mange og omkostningstab

for samfundet, hvilket illustreres ved, at erhvervs-

aktive personer med angst årligt har 1,9 mio. flere

sygedage end erhvervsaktive personer uden angst

(svarende til 7 % af alle sygedage) og tegner sig for

flest nytilkendelser af førtidspension og de største

omkostninger til tabt produktion (4).

Affektive sindslidelser

Affektive sindslidelser herunder depression udgør

den næststørste sygdomsgruppe blandt voksne.

Der blev i 2018 diagnosticeret ca. 11.400 børn, unge

og voksne med affektiv lidelse i den regionale

psykiatri, og ca. 135.000 lever med disse lidelser

(herunder 50.000 mænd og 135.000 kvinder)

Mennesker med depression står for omkring 14 %

af alle ambulante besøg på sygehus og for 11 % af

alle indlæggelserne blandt mænd og 19 % blandt

kvinder (4). Hovedparten af de depressive lidelser

behandles i almen praksis (estimeret 90 %). Depres-

sion er årligt årsag til 3 % af alle nytilkendelser af

førtidspension blandt mænd og 6 % blandt kvinder.

Erhvervsaktive personer med depression har årligt

1,7 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer

uden depression, svarende til 6 % af alle sygedage.

Skizofreni og psykoser

Sammenlignet med fx angst og depression, ses der

væsentligt færre nye tilfælde af skizofreni, men ski-

zofreni er ofte en meget alvorlig psykisk lidelse for

den enkelte, og der kan være et stort behandlings-

behov og en høj risiko for andre samtidige sygdom-

me eller sociale problemer. Antallet af nye tilfælde

er stabilt for voksne med ca. 3.200 nye tilfælde

årligt, men der ses en stigning blandt børn og unge.

Ca. 52.000 børn, unge og voksne lever med skizo-

freni eller relaterede psykotiske lidelser (herunder

28.000 mænd og 24.000 kvinder)

Indlæggelser med skizofreni udgør 32 % af de

psykiatriske indlæggelser, 30 % af alle psykiatriske

ambulante besøg, og 21 % af besøgene på den

psykiatriske skadestue. Skizofreni er årligt årsag til

6 % af alle nytilkendelser af førtidspension, og det

kan være vanskeligt for mennesker med skizofreni

at gennemføre en uddannelse eller være erhvervs-

aktive grundet sygdommens alvorlighed. Skizofreni

er årsag til de største omkostninger til behandling

og pleje sammenlignet med andre sygdomme (4).

Landspatientregisteret (LPR2) pr. 10. juli 2020, Sundhedsdata-

styrelsen (96). Tallet angiver unikke personer, der har haft kontakt

til den regionale psykiatri med aktions- eller bidiagnose F40-F48

(Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psy-

kisk betingede legemlige symptomer) for første gang inden for de

seneste 10 år forud for opgørelsesåret 2018 (incidensen), og perso-

ner som har haft kontakt med den regionale psykiatri én eller flere

gange inden for de seneste 10 år pr. 1. januar 2018 (prævalensen).

Landspatientregisteret (LPR2) pr. 10. juli 2020, Sundhedsdata-

styrelsen (96). Tallet unikke personer, der har haft kontakt med

den regionale psykiatri med aktions- eller bidiagnose F30-F39

(Affektive sindslidelser, herunder bipolar affektiv sindslidelse og

depression) for første gang inden for de seneste 10 år forud for

opgørelsesåret 2018 (incidensen), og personer som har haft kon-

takt med den regionale psykiatri én eller flere gange inden for de

seneste 10 år pr. 1. januar 2018 (prævalensen).

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen (96). Tallet

angiver unikke personer, der har haft kontakt med den regionale

psykiatri med aktions- eller bidiagnose F20-F29 (Skizofreni, ski-

zotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående

psykoser samt skizoaffektive psykoser) én eller flere gange inden

for de seneste 10 år pr. 1. januar 2018 (prævalensen).

Den reelle forekomst i Danmark er imidlertid usikker, da der ikke

er en central registrering af diagnoser stillet hos privatpraktiseren-

de speciallæger.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Psykiske lidelser blandt børn og unge

Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser er den

hyppigste psykiatriske sygdomsgruppe blandt børn

og unge. Her er det særligt ADHD, som er den hyp-

pigste psykiske lidelse, med en aktuelt estimeret

forekomst på 3,6 %

. ADHD forekommer tre gange

så hyppigt blandt drenge i forhold til piger (97).

Gennemsnitsalderen for, at diagnosen stilles, er

8 år for drenge og 17 år for piger.

Udviklingsforstyrrelser, herunder autisme, er den

anden hyppigste sygdomsgruppe, og der er sket

en markant stigning i antallet af børn og unge med

udviklingsforstyrrelser. I 2009 blev der registreret

ca. 13.000 børn og unge med autisme og andre ud-

viklingsforstyrrelser i den regionale psykiatri, mens

antallet i 2018 var ca. 24.000 (96).

Opgørelser viser desuden, at personlighedsforstyr-

relser og spiseforstyrrelser står for en betydelig del

af kontakterne til den regionale psykiatri. Anoreksi

optræder hos ca. 0,5 % af de danske piger og unge

kvinder, 2 % har bulimi og 3 % lider af overspisning

(34). Forekomsten af anoreksi og bulimi hos drenge

og mænd er væsentligt lavere end hos piger og

kvinder, men skyldes formentlig også et mørketal,

og der ses en markant stigning i antallet af drenge

og unge mænd med spiseforstyrrelser. Ligeledes

fylder selvskadeproblematikker på afdelingerne. En

erfaringsopsamling viser, at forekomsten af selvska-

de er væsentligt større blandt psykiatriske patienter

end i den øvrige befolkning, hvor der ses en særlig

høj forekomst af selvskade blandt psykiatriske pa-

tienter med personlighedsforstyrrelser (98).

Multisygdom

Multisygdom defineres som tilstedeværelsen af to

eller flere samtidige kroniske sygdomme hos den

samme person. En rapport om multisygdom i Dan-

mark fra 2019 viser, at der blandt personer med

fire eller flere forskellige sygdomme er 23 %, som

har en samtidig psykisk lidelse, og multisygdom

er desuden stærkt associeret med stigende alder

og lav socioøkonomisk status (99). Flere studier

har dokumenteret, at mennesker med psykiske

lidelser har en markant øget forekomst af soma-

tisk sygdom sammenlignet med resten af befolk-

ningen (14). Risikoen for somatisk sygdom hos

mennesker med psykiske lidelser er fx undersøgt i

et nyligt kohortestudie, som inkluderede alle dan-

skere født indtil 2015. I alt havde næsten 12 % fået

konstateret en psykisk lidelse, og sammenlignet

med personer uden psykisk lidelse havde men-

nesker med psykiske lidelser en knap 40 % højere

risiko for somatisk sygdom (100).

Misbrug

Mange psykiske lidelser kompliceres af misbrug af

alkohol eller stoffer. Der kan være forskellige årsager

til at påbegynde et misbrug, men for nogen må det

ses som et forsøg på selvmedicinering. Uanset hvad

årsagen er, vil følgesymptomerne til afhængighe-

den herunder de sociale, psykiske og somatiske

skadevirkninger blive gradvist værre og føre til at

den psykiske lidelse bliver sværere at behandle.

Der var i 2018 ca. 13.000 mennesker med dobbelt-

diagnose, dvs. samtidig diagnose af psykisk lidelse

samt diagnosticeret misbrug 12 mdr. før eller efter

diagnosticering af psykisk lidelse. Videnskabelige

undersøgelser viser dog, at der er et meget stort

mørketal, idet en stor del af de patienter, der har

misbrug ved siden af deres psykiske lidelse, ikke

får dette konstateret eller behandlet (101). Ud af de

13.000, var 108 personer under 15 år, og 473 var i

alderen 16-18 år

En præcis afdækning af omfanget er vanskelig pga.

begrænsninger i registerdata samt udfordringer med

underregistreringer på området. Dette er især udtalt

for børn og unge, fx registreres kun individer ned

til 15 år i Det Nationale Alkoholbehandlingsregister

(NAB) og Det Nationale Stofmisbrugsregister (SIB).

Estimater der fremkommer ved registeranalyser er

minimumstal, da der er en del, der har en rusmid-

delrelateret eller psykisk lidelse, som endnu ikke er

udredt/diagnosticeret, særligt blandt børn og unge.

Hvis der inddrages data fra NAB og SIB var der i

2014 30.174 med psykisk lidelse og samtidig mis-

brug (102), mens et forskningsstudie fra 2015 esti-

merer, at omkring hver tredje psykiatriske patient

har et misbrug (101).

I tabel 3 på næste side ses fordelingen i forhold til

specifikke diagnoser, og det ses, at et diagnosticeret

misbrug er hyppigst hos personer med skizofreni.

Kilde:

Det centrale personregister (CPR), Landspatientregisteret

(LPR), Sundhedsdatastyrelsen 2021.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Tabel 3:

Antal personer med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

2016

Skizofreni

Affektive sindslidelser

Nervøse og stress-relaterede tilstande

Personlighedsforstyrrelser

Hyperkinetiske forstyrrelser (fx ADHD)

5.312

3.668

2.179

1.622

1.450

2017

5.116

3.419

2.173

1.578

1.499

2018

5.062

3.182

2.043

1.376

1.581

Kilde:

Det centrale personregister (CPR), Landspatientregisteret (LPR), Sundhedsdatastyrelsen 2021. Mennesker med psykisk

lidelse og samtidigt misbrug er defineret som personer med udvalgte psykiatriske diagnoser (F20-29, F30-39, F40-F43.1,

F60, F84, F90) i året samt en rusmiddeldiagnose (F10-19) 12 mdr. før/efter. I denne opgørelse er inkluderet diagnosen ved

personen første psykiatriske kontakt i året.

6.3. Sygdomsbyrden

Sygdomsbyrden er et mål for konsekvenserne

eller effekten af en sygdom og anvendes ofte til

at vurdere effekten af en sygdom på gruppe- eller

samfundsniveau i forhold til andre sygdomme. Syg-

domsbyrden kan opgøres på forskellig vis, det kan

fx være i forhold til påvirkning af livskvalitet og funk-

tionsniveau, dødelighed, antal leveår med sygdom

samt omkostninger for samfundet.

Psykiske lidelser udgør en stigende del af den

samlede sygdomsbyrde – både i Danmark og

globalt, og alt tyder på, at den udvikling vil fort-

sætte. Målt i tabte antal sunde leveår bidrager

depression, angst og misbrug mest til den samlede

sygdomsbyrde af psykiske lidelser i Danmark (3).

Covid-19-epidemien har desuden på kort tid øget

sygdomsbyrden af psykiske lidelser på globalt

niveau, særligt er sygdomsbyrden af angst og de-

pression øget betydeligt (103).

6.3.1. Den sociale ulighed

Der er generelt en sammenhæng mellem psykisk

lidelse og en række socioøkonomiske konsekven-

ser, og det fører til social ulighed. Omkring hvert

fjerde barn eller ung med psykiske lidelser har på et

tidspunkt været berørt af en social foranstaltning (fx

plejefamilie, døgninstitution, aflastningsophold eller

en fast kontaktperson), mens 40 % af alle børn med

psykiske lidelser som går i grundskolen, har fået spe-

cialundervisning (40). Undersøgelser viser, at mange

elever med psykiske lidelser ikke gennemfører

afgangsprøven i folkeskolen (omkring 50 %) (104,105).

Forskellen er også tydelig for de unge, hvor flere

unge med psykiske lidelser har problemer med

at gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt

de 25-årige, som har haft kontakt til psykiatrien

indenfor en 10-årig periode, er der 23 % færre, som

fuldfører en ungdomsuddannelse end de jævnald-

rende unge uden psykiske lidelser (106).

For voksne med psykiske lidelser gælder det, at

kun 18 % får en videregående uddannelse (mod

30 % i baggrundsbefolkningen), og mange har en

løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Når diagnosen

stilles, er kun 39 % tilknyttet arbejdsmarkedet (40).

Omkring 26 % af voksne med psykiske lidelser i

alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og til sammen-

ligning er ca. 75 % i den øvrige befolkning i beskæf-

tigelse (107). Dette afspejler sig også i en økonomisk

ulighed. Fx er hver fjerde voksen med en psykisk

lidelse blandt de 10 % af befolkningen, som har de

færreste økonomiske ressourcer.

6.3.2. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Psykiske lidelser har store omkostninger for samfun-

det. OECD vurderer, at psykiske lidelser koster det

danske samfund ca. 5,4 % af bruttonationalproduktet

hvert år på grund af manglende tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og tabt produktivitet samt udgifter til

behandling, forebyggelse og sociale ydelser. Samlet

set er det vurderet, at psykiske lidelser medfører

udgifter på ca. 110 mia. kr. om året (108). Lidt over

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

halvdelen af udgifterne skyldes manglende arbejds-

markedstilknytning og tabt produktivitet (53 %), mens

resten af udgifterne går til behandling og forebyg-

gelse. På sygehusene er det sådan, at en lille del af

de psykiatriske patienter står for en stor andel af de

samlede udgifter på grund af et stort behandlings-

behov. En analyse har således vist, at 5 % af patien-

terne står for næsten 50 % af de samlede udgifter,

hvor det ses, at behandlingsudgifterne til patienter

med skizofreni er størst efterfulgt af patienter med

depression (83). For børne- og ungdomspsykiatrien

er det ikke nær så udpræget, at få patienter står for

en stor andel af de samlede udgifter, men behand-

lingen af børn og unge med ADHD repræsenterer

den største udgift efterfulgt af udviklingsforstyrrelser

såsom autisme og Aspergers syndrom (83).

fortsat mange, som tilbydes samtaler. I 2020 var der

således cirka 139.000 voksne, som modtog sam-

taleterapi i almen praksis og 5.970 børn og unge

(0-17 årige), hvilket samlet set svarer til ca. 2,5 % af

befolkningen. Udskrivningen af psykofarmaka fra

almen praksis kan relativt sige noget om almen

praksis rolle i forhold til at varetage den medicinske

behandling hos mennesker med psykiske lidelser.

I alt 85-87 % af alle antidepressive lægemidler og

86-93 % af alle angstdæmpende midler ordineres i

almen praksis (109).

Speciallægepraksis

Ifølge tal fra Danske Regioner havde speciallæ-

gepraksis i psykiatri i 2020 kontakt med ca. 52.000

patienter

, og samlet blev der registreret i alt

ca. 373.000 kontakter

. Speciallægepraksis i

børne- og ungdomspsykiatri havde tilsvarende

kontakt med ca. 4.900 børn og unge, og samlet

blev der registreret i alt ca. 38.000 kontakter.

I psykiatrisk speciallægepraksis var aktiviteten

faldende fra 2010 til 2017, og der har derefter igen

været en stigende aktivitet. Dette skal ses i sam-

menhæng med, at der er færre praktiserende

speciallæger i psykiatri nu end for 10 år siden. Kapa-

citetsproblemerne i psykiatrisk speciallægepraksis

understreges af, at der er meget lange ventetider for

ikke-akutte patienter i hele landet. Ifølge speciallæ-

gernes egne oplysninger er ventetiden gennemsnit-

ligt steget fra 23 til 44 uger i perioden 2017-2021. Det

er ikke muligt at vurdere om, den øgede ventetid

delvist er opstået på baggrund af en aktivitets-

nedgang under covid-19 epidemien, men det skal

bemærkes, at der er ganske store regionale forskel-

le, hvilket formentlig er en afspejling af, at der er en

ulige fordeling af speciallæger på tværs af landet.

Aktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrisk spe-

ciallægepraksis har været stigende over en 10-årig

periode, samtidig med at antallet af speciallæger

i praksis er uændret. I børne- og ungdomspsykia-

trisk speciallægepraksis er ventetiden for patien-

terne gennemsnitligt øget fra 20 uger til 38 uger i

perioden 2017-2021, om end der også her er store

regionale forskelle.

Antal kontakter og antal patienter er baseret på ydelser, som

dækker alle typer af konsultationer (inkl. telefon og email), terapi-

forløb, psykoedukation og gruppeforløb, og øvrige opgaver som

relaterer sig direkte til patienten eller de pårørende, mens andre

opgaver ikke er inkluderet i opgørelsen.

Data indhentet fra Danske Regioner.

6.4. Aktiviteten og kapaciteten

på området

Nedenfor beskrives udvalgte parametre i forhold til

udviklingen i aktiviteten og kapaciteten i indsatser-

ne til mennesker med psykiske lidelser på sygehu-

se, i praksissektoren og i kommunerne.

6.4.1. Primærsektoren

Aktiviteten og kapaciteten i primærsektoren om-

handler den del af sundhedsvæsenet, som vare-

tages af almen praksis, øvrige autoriserede prakti-

serende sundhedspersoner med ydernummer og

kommunerne. Ligeledes foregår en del af aktivite-

ten ved private aktører, herunder privatpraktiseren-

de psykologer, men der foreligger ikke systematiske

data for denne aktivitet, hvorfor det ikke er medta-

get i dette faglige oplæg.

Almen praksis

Der findes ikke et registerbaseret overblik over

hvor mange patienter med psykiske lidelser, der

behandles i almen praksis, men det skønnes, at

mindst 500.000 mennesker årligt henvender sig

hos almen praksis med psykiske problemer af

ikke-psykotisk karakter (11). Nationale og internatio-

nale undersøgelser viser, at 20-30 % af de patienter,

der henvender sig i almen praksis, lider af en eller

flere psykiske lidelser, hvor depression og angst er

blandt de hyppigste henvendelsesårsager.

Over en 10-årig periode er aktiviteten af samta-

leydelser faldet i almen praksis, men der er dog

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Psykologer med ydernummer

De autoriserede psykologer med ydernummer

behandlede i 2020 samlet set 77.500 patienter

under psykologordningen, hvoraf 31.900 var unge

og voksne henvist med let til moderat depression,

mens 20.100 var unge og voksne henvist med let

til moderat angst. Der var i 2019 1.539 børn og unge

under 17 år, som blev henvist og fik psykologbe-

handling af praktiserende psykologer

. Udviklingen

i aktiviteten hos praktiserende psykologer med

ydernummer, i forhold til henvisningsårsagen angst

eller depression, har været stigende, og venteti-

den til behandling hos psykolog med ydernummer

er også stigende. En undersøgelse fra 2021 viser

således en ventetid på op til knap fire måneder

på psykologbehandling, og den gennemsnitlige

ventetid på behandling for angst og depression ved

psykolog med lægehenvisning er steget fra 5 til lidt

over 16 uger i perioden 2012 til 2021 (110).

Kommunale indsatser

Der er igennem de senere år sket en betydelig stig-

ning i antallet af mennesker med psykiske lidelser,

der har behov for indsatser i kommunalt regi. Det

er ikke muligt at tegne et fyldestgørende billede af

udviklingen af aktivitetsniveauet i socialpsykiatrien,

da der er indsatser, der ikke registreres data på. Det

drejer sig fx om de uvisiterede væresteder og åbne

rådgivningstilbud, hvor man kan henvende sig uden

visitation, ligesom det drejer sig om de forebyggen-

de indsatser, der endnu ikke er indberetningspligtige.

Der findes dog socialpsykiatriske indsatser, hvor det

via tilgængelige data er muligt at få et indtryk af

aktiviteten og kapaciteten ift. mennesker med psy-

kiske lidelser. Fx er der sket en stigning i antallet af

voksne med psykiske lidelser, der modtager ydelser

som botilbud eller socialpædagogisk støtte med

videre. I alt 31.271 personer modtog disse ydelser i

2015, og dette var steget til 34.762 personer i 2020.

Mange mennesker med psykiske lidelser har også

andre problemer ud over den psykiske lidelse, som

gør, at de har behov for kommunale indsatser. Un-

dersøgelser viser, at ca. 9.000 lever med psykiske

lidelser, et misbrug og andre komplekse problemer

(111). Den nationale kortlægning af mennesker i

hjemløshed fra 2019 viser, at ca. 6.400 personer på

undersøgelsestidspunktet levede i hjemløshed, og

af disse vurderes 59 % at have en psykisk lidelse.

Hvis antallet af hjemløse ses over et helt år, vur-

deres tallet at være ca. 17.000 personer (102,111).

Et stigende antal af dem der bor på herberger og

forsorgshjem er også indlagt eller har ambulante

forløb i den regionale psykiatri, ligesom et stigende

antal af dem der er i misbrugsbehandling også har

kontakt med den regionale psykiatri.

I forhold til kapaciteten har der været en stigning i

antallet af pladser på botilbud til mennesker med

psykiske lidelser i perioden 2015 til 2020. Dette

dækker over nogle forskydninger i udbuddet af

pladser, idet antallet af pladser til voksne med

psykiske vanskeligheder på midlertidige botilbud

og botilbudslignende tilbud (som ofte er at sidestil-

le med længerevarende botilbud) er steget med

henholdsvis 22 % og 50 % fra 2015 til 2020, mens

antallet er pladser på længerevarende botilbud er

faldet med 10 % i samme periode.

Også i forhold til børn og unge ses en udvikling. Fra

2014 til 2018 var der en stigning på 41 % i antallet af

udsatte børn og unge i alderen 0-22 år, som fik en

psykiatrisk diagnose

. I forhold til kapaciteten var

der en stigning i antallet af pladser på socialpæda-

gogiske kostskoletilbud til børn og unge med psy-

kiske lidelser fra 190 til 252 i perioden 2015-2020,

hvorimod der ses et fald i pladser på åbne døgnin-

stitutioner fra 520 til 427 børn og unge i samme pe-

riode. Anbringelsessteder inkluderer både private,

regionale, kommunale og selvejende institutioner,

men

ikke

plejefamilier.

Den kommunale socialpsykiatri beskæftiger flere

forskellige faggrupper. I de sociale tilbud er det især

socialpædagoger, der varetager opgaven. Men der

er også ansat en række andre faggrupper såsom

social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere,

sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter

og lærere samt medarbejdere med andre typer af

uddannelser eller som ikke har en uddannelse. En

analyse viser, at kun 55 % af medarbejderne i social-

psykiatrien har en uddannelse inden for social- eller

sundhedsområdet (112). I 2019 var over 20 % af de

ansatte på anbringelsessteder til børn og unge med

psykiske lidelser ufaglærte. Der er ikke et tilsvaren-

de overblik over uddannelsesbaggrund for medar-

Socialstyrelsens egne beregninger baseret på registerdata fra

Danmarks Statistik. Børn og unge der alene modtager en foran-

staltning efter servicelovens § 11 er ikke indeholdt i opgørelsen.

Socialstyrelsens egne beregninger baseret på registerdata fra

Danmarks Statistik. Børn og unge der alene modtager en foran-

staltning efter servicelovens § 11 er ikke indeholdt i opgørelsen.

Data modtaget fra Dansk Psykolog Forening

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

bejderne i bostøtte-tilbud og andre sociale tilbud til

mennesker med psykiske lidelser.

Den regionale psykiatri

Inden for en 10-årig periode er der sket en markant

stigning i aktivitetsniveauet i den regionale psy-

kiatri. I børne- og ungdomspsykiatrien er antallet

af patienter øget med knap 50 %, mens antallet

af voksne patienter i kontakt med de psykiatriske

sygehuse er øget med 26 %. Til sammenligning er

antallet af somatiske patienter kun øget med 13 % i

samme periode. I 2018 var i alt ca. 177.000 menne-

sker til udredning eller behandling for en psykisk

lidelse i den regionale psykiatri svarende til næsten

3 % af befolkningen. Heraf var lidt over 41.000 børn

og unge under 19 år (10).

Det er primært i de ambulante tilbud, at der har

været en markant aktivitetsøgning, men der er

også flere indlæggelser, og en tendens til at den

enkelte patient indlægges flere gange. Der er

regionale forskelle på, hvor lang tid den enkelte

patient gennemsnitligt er indlagt, særligt i børne- og

ungdomspsykiatrien, men indlæggelsestiden er

løbende blevet kortere for de voksne psykiatriske

patienter og var gennemsnitligt 3,5 døgn i perioden

2009-2018. Patienterne i psykiatrien er desuden me-

get unge i sammenligning med andre patientgrup-

per. I 2018 var 87 % af patienterne fx under 65 år

. I

de ambulante tilbud er de fleste patienter i alders-

gruppen 19-39 år, mens der er flest i aldersgruppen

40-64 år blandt de indlagte patienter.

Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at der

over en lang periode har været et fald i antallet af

normerede sengepladser. Siden strukturreformen i

2007 har antallet dog ligget nogenlunde stabilt på

omkring 3.000 sengepladser. I børne- og ung-

domspsykiatrien er antallet af sengepladser øget.

Der er også betydelige forskelle på tværs af de for-

skellige typer af psykiske lidelser. Voksne patienter

med skizofreni og psykoser mv. har flest indlæg-

gelser og flest ambulante besøg. Patienter med

både psykisk lidelse og misbrug udgør også en stor

gruppe blandt de indlagte patienter. Når der ses på

det totale antal patienter i den regionale psykiatri,

er det patienter med nervøse og stressrelaterede

tilstande fx angstlidelser, som udgør den største

gruppe af patienter, fordi de udgør den største

gruppe i de ambulante tilbud. Blandt børn og unge

er det de nervøse og stress-relaterede tilstande,

som ses at være associeret med det største antal

indlæggelser, efterfulgt af skizofreni og psykoser,

mens børn og unge med adfærds- og følelses-

mæssige forstyrrelser som fx ADHD antalsmæssigt

udgør den største gruppe af patienter, fordi de

udgør en stor andel af de børn- og unge, som bliver

set ambulant.

Antallet af normerede sengepladser har ligget

nogenlunde stabilt siden strukturreformen i 2007

på omkring 3.000 sengepladser. I børne- og ung-

domspsykiatrien er kapaciteten i form af senge-

pladser øget.

Et vigtigt aspekt af kapaciteten er de samlede

driftsudgifter i psykiatrien. Over de seneste knap

ti år frem til og med 2018 er der sket et væsent-

ligt fald i driftsudgifterne pr. patient i psykiatrien

svarende til 13 %, mens driftsudgifterne pr. patient

i somatikken tilsvarende er faldet med 5 % (113).

Dette er bl.a. et udtryk for den tidligere beskrevne

udvikling, hvor en langt større andel af patienterne

udredes og behandles ambulant.

Ligeledes kan belægningsprocenten sige noget om

kapaciteten. I 2018 var belægningsprocenten af de

psykiatriske sengepladser på 87 %, hvilket kan være

en udfordring i forhold til kapaciteten til at tage

imod alle akutte patienter.

En særlig problematik i forhold til kapaciteten er

antallet af retspsykiatriske patienter. Når antallet

af retspsykiatriske patienter øges, og en del af de

retspsykiatriske patienter indlægges på de alme-

ne psykiatriske afdelinger, har det betydning for

kapaciteten til de øvrige patienter. Fra 2001 til 2018

har der således været en tredobling i antallet af

retspsykiatriske patienter. Hovedparten af patienter-

ne indlægges i de almene afdelinger (84).

En vigtig parameter i forhold til at forebygge at

mennesker med psykiske lidelser begår kriminalitet,

er om der tilbydes en tilstrækkelig behandling af til-

strækkelig varighed. Dette gælder også i forhold til

at forebygge, at patienter i retspsykiatrien begår ny

kriminalitet. I en nyere rapport tegner der sig et bil-

lede af, at der i behandlingen af de retspsykiatriske

patienter er problemer med utilstrækkelig behand-

ling op til den påsigtede kriminalitet, og undersø-

gelsen vurderer, at den utilstrækkelige behandling

er en risikofaktor for kriminalitet (114). Udfordringer-

ne er, fx at man afbryder eller afsluttes fra ambulant

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

behandling, afvises i akutmodtagelsen, udskrives

før der er sikret stabilisering af tilstanden, ligesom

nogle vurderes ikke at være diagnosticeret korrekt

og muligvis ikke har fået relevant behandling.

Derudover peger en beretning fra Rigsrevisionen

på udfordringer med at sikre, at myndighederne

overholder de fastlagte krav til retspsykiatriske

patienters forløb og vanskeligheder med at sikre

sammenhængende forløb på tværs af de forskelli-

ge aktører (115). Dette udfoldes i kapitel 14.

Tabel 4:

Antal tabte leveår sammenlignet med

baggrundsbefolkningen fordelt på diagnose

og køn (119).

Diagnose

Skizofreni

Bipolar affektiv sindslidelse

Depression

Angst

Personlighedsforstyrrelse

Spiseforstyrrelse

Mental retardering

Autismespektrumforstyrrelse

ADHD

Stofafhængighed

Alkoholafhængighed

Mænd

13,8

8,8

8,2

7,5

10,6

8,4

13,5

8,0

18,0

14,4

Kvinder

11,8

8,1

6,4

6,3

8,5

7,6

14,0

11,3

3,7

15,3

13,5

6.5. Kvalitet i indsatserne

I det Nationale Kvalitetsprogram, hvor regeringen,

KL og Danske Regioner sammen har fastsat 8 nati-

onale mål, som skal styrke kvaliteten i behandling

og rehabilitering, øge sammenhængen i sundheds-

væsnet og mindske geografisk ulighed, er der til

hvert mål knyttet en række indikatorer, herunder

også indikatorer som er knyttet til kvaliteten for

mennesker med psykiske lidelser (116). En række

indikatorer har særlig betydning for forløbet for

mennesker med psykiske lidelser, og der beskrives

nedenfor udvalgte data relateret til disse, samtidig

med at der henvises til bilagsrapporten for en grun-

digere gennemgang af kvaliteten i indsatserne.

6.5.1. Overdødelighed

Mennesker med psykiske lidelser har en markant

øget sygelighed og overdødelighed sammenlig-

net med resten af befolkningen, og det indikerer,

at kvaliteten af behandlingen og det tværgående

samarbejde ikke er tilstrækkelig. Det gælder især

for mennesker med svære psykiske lidelser og

med samtidige komplekse sociale problemer, fx

samtidigt misbrug, tidligere anbragte og hjemløse,

som lever op til ca. 15 år kortere end baggrunds-

befolkningen (6-9). Der er desuden øget forekomst

af risikofaktorer for udvikling af somatisk sygdom

samt underdiagnosticering og mindre effektiv

behandling af både psykisk lidelse og somatisk

sygdom (117,118). Overdødeligheden kan i nogen

grad også forklares af eksterne årsager (selvmord,

mord og ulykker), men størstedelen af de tabte le-

veår skyldes overdødelighed på baggrund af fysisk

sygdom (14,15).

Noget af overdødeligheden kan også forklares

med antallet af selvmord, da psykiske lidelser er en

betydningsfuld risikofaktor for selvmord og selv-

mordsforsøg.

I 2020 blev der registreret 552 selvmord i Danmark

(120)

. Til sammenligning er 163 mennesker døde

i trafikken i 2020

. Selvmord er hyppigst blandt

mænd, og ca. en tredjedel af alle selvmord sker

blandt mænd i alderen 40-64 år

. Samtidig esti-

meres det, at der er omkring 11.000 selvmords-

forsøg i Danmark om året, men det præcise antal

selvmordsforsøg kendes ikke (122). Dertil søger alle

heller ikke hjælp efter selvmordsforsøg. Selvmords-

forsøg er hyppigere blandt kvinder, og der er sket

en stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt

særligt yngre kvinder de seneste år

Mennesker der har været indlagt på grund af en

psykisk lidelse har en ca. 20 gange højere selv-

mordsrate end baggrundsbefolkningen (16). Spe-

cielt i forbindelse med indlæggelse og udskrivning

er personer med psykiske lidelser særligt sårbare.

Dødsårsagsregisteret 2019 og 2020. 2020 tal er foreløbige.

Dødsårsagsregisteret (120); Danmarks Statistik, færdselsuheld (121)

Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen og Befolk-

ningsdata, Danmarks Statistik.

Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen og Befolknings-

data, Danmarks Statistik.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Under den første uge af indlæggelsen på et syge-

hus er forekomsten af selvmord 237 gange højere

for mænd end baggrundsbefolkningen og 322 for

kvinder. I ugen efter udskrivning fra sygehus er fore-

komsten af selvmord 225 gange højere for mænd

og 425 for kvinder (123). Forebyggelse af selvmord

er derfor en vigtig del af behandlingen af menne-

sker med psykiske lidelser, da risikoen i relation til

behandlingen er ekstrem høj.

I tillæg til ovenstående er der sket en bekymrende

stigning i selvskadende adfærd blandt særligt børn

og unge, og på tværs af undersøgelser estimeres

det, at mellem 20-25 % af unge har skadet sig selv

(fx skåret, revet, brændt eller slået sig selv) mindst

en gang i deres liv, og der er sket en tydelig stigning

i forekomsten gennem de seneste to til tre årtier (34).

6.5.2. Behandling af høj kvalitet

Databaser

Der findes i Danmark ca. 85 kliniske kvalitetsdataba-

ser under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings-

program (RKKP), herunder 5 etablerede kliniske

kvalitetsdatabaser som er relateret til psykiatrien

(124-128), som bruges til at overvåge og evalue-

re kvaliteten af kliniske ydelser med henblik på

at øge kvaliteten af behandlingen. I årsrapporten

2019/2020 beskrives en meget varierende indsats

ift. registrering til databasen, og det er derfor van-

skeligt at understøtte national monitorering til fag-

lig kvalitetsudvikling (129-131). En stor del af variati-

onen tilskrives variation i registreringspraksis, som

både kan skyldes forskelle i, hvor hensigtsmæssigt

de elektroniske patientjournaler er indrettet til at

understøtte registrering og overførsel til Lands-

patientregisteret (LPR).

Tvang og magtanvendelse

Det kan være nødvendigt at anvende tvang i

behandlingen af mennesker med psykisk sygdom

– både for at sikre behandling, men også for at

beskytte patienten selv eller andre mod fare, men

anvendelse af tvang i behandlingen skal nedbrin-

ges til et minimum for at sikre patienternes selvbe-

stemmelsesret og menneskerettigheder.

Med partnerskabsaftalen i 2014 om nedbringelse af

tvang blev det besluttet, at bæltefikseringer skulle

halveres frem mod 2020 samtidig med, at den

samlede brug af tvang skulle reduceres. Sundheds-

styrelsen har siden da hvert halve år monitoreret

udviklingen i brugen af tvang. I perioden lykkedes

det at nedbringe antallet af personer, der bæltefik-

seres, men der er i samme periode sket en stigning

i antallet af personer, der fastholdes, får akut bero-

ligende medicin, tvangsindlægges, tvangstilbage-

holdes og tvangsbehandles. Endvidere er der store

regionale forskelle. Den seneste monitorerings-

rapport fra perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021 viser

desuden, at den samlede tvang for den enkelte

stiger (132).

Der er udfordringer med anvendelsen af tvang i

psykiatrien. Udfordringerne kan bl.a. være at sikre

en behandling af høj kvalitet i både den ambulante

regionale psykiatri og under indlæggelse samt at

sikre en tidlig og forebyggende indsats forud for

indlæggelse og efter udskrivelse i både kommunalt

og regionalt regi.

Magtanvendelse på botilbud opleves nogle steder

som en stigende udfordring. Der eksisterer dog ikke

et samlet overblik over, hvor mange botilbud der

oplever disse udfordringer.

6.5.3. Hurtig udredning og behandling

Udrednings- og behandlingsretten blev indført i

den regionale psykiatri i 2015 med det formål at

sikre psykiatriske patienter hurtig udredning og be-

handling. Udredningsretten indebærer, at patienter

skal tilbydes undersøgelse og udredning inden for

30 dage, når de henvises til et sygehus.

Udredning

I perioden 2015-2016 blev udredningsretten over-

holdt for 90 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og

andelen er derefter steget til 94 % i perioden 2017-

2018. For patienterne i børne- og ungdomspsykia-

trien skete der tilsvarende et lille fald, hvor udred-

ningsretten blev overholdt for 92 % af patienterne i

2015-2016, men faldt til 88 % i 2017-2018 (84).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Ventetider

Der er sket et forventeligt fald i ventetiden til den

første kontakt i psykiatrien siden 2014 på baggrund

af udrednings- og behandlingsretten. Der er ikke

udrednings- og behandlingsret i speciallægeprak-

sis eller regler om maksimale ventetider til behand-

ling hos psykolog, og som tidligere beskrevet er

det et stort problem, at ventetiderne til behandling,

både i psykiatrisk speciallægepraksis og hos psyko-

log, er steget betydeligt inden for en kort periode.

Der udarbejdes ikke tilsvarende landsdækkende

opgørelser af ventetider til indsatser i kommunerne.

6.5.4. Sammenhæng i patientforløbet

Hvorvidt der er sammenhæng og kvalitet i det

samlede patientforløb kan fx beskrives i forhold til

antallet af genindlæggelser og varigheden af antal-

let af dage, hvor patienten ligger færdigbehandlet

i den regionale psykiatri og afventer mulighed for

udskrivelse til socialpsykiatrien. Uddannelse og

beskæftigelse er også blandt indikatorerne for et

sammenhængende patientforløb, og problematik-

ker ift. dette er beskrevet i afsnit 16.2.

Antallet af genindlæggelser kan i nogen grad være

en indikator for kvalitet, men kan også i høj grad

være udtryk for karakteristika ved den specifikke

patientgruppe herunder fx alvorligheden af den

psykiske lidelse og socioøkonomiske faktorer.

Genindlæggelse kan dog også være resultatet af

utilstrækkelig opfølgning på udskrivning (kommu-

nalt eller regionalt) og evt. grundet udfordringer

med overbelægning og problemer med at udskrive

færdigbehandlede patienter på grund af ventetid

på et kommunalt tilbud, hvilket kan medføre, at

andre patienter bliver udskrevet for tidligt. Der kan

her også være udfordringer i samarbejdet på tværs

af sektorer fx ved overgange. Kvaliteten kan også i

nogen grad afspejle sig i forholdet mellem akutte

og planlagte indlæggelser.

I rapporten

”Genindlæggelser i det psykiatriske

sundhedsvæsen”

fra Sundhedsdatastyrelsen (2017)

fremgår det, at 23 % af alle psykiatriske indlæggelser

efterfølges af en genindlæggelse, og at ca. 25 % af

alle genindlæggelser finder sted inden for de første

tre dage. Blandt børn og unge (0-18 år) efterfølges

godt 24 % af alle indlæggelser af en genindlæggel-

se, men med en betydelig variation mellem alders-

grupper, hvor kun 5 % af de 6-13 årige genindlæg-

ges, mens 27 % af de 15-17 årige genindlægges (133).

Genindlæggelse defineres her som akut psykiatrisk

indlæggelse indenfor 30 dage efter udskrivning.

Færdigbehandlingsdage defineres som antallet af

dage, hvor patienten fortsat er indlagt på sygehu-

set, selvom patienten er klar til udskrivning. Det er

en lægelig vurdering, hvornår en patient er fær-

digbehandlet. I seneste analyse fra Sundhedsda-

tastyrelsen var antallet af færdigbehandlingsdage

på sygehus faldet fra knap 40.000 dage i 2010 til

ca. 23.700 dage i 2017. Det gennemsnitlige antal

sengedage efter endt behandling faldt tilsvarende

fra 45,6 dage i 2010 til 37,8 dage i 2017 (134). Det

ses desuden, at flere mænd end kvinder fortsatte

med at være indlagt efter endt behandling, og at

patienter med skizofreni er den gruppe, som oftest

er indlagt efter endt behandling (cirka 62 % af det

samlede antal færdigbehandlingsdage).

6.5.5. Øget inddragelse af patienter og

pårørende

Patienttilfredshedsundersøgelsen LUP Psykiatri

(Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevel-

ser) undersøger årligt patient- og pårørendeoplevel-

ser i psykiatrien (135). I 2020 viser undersøgelsen, at

på tværs af alle patientgrupper er 81 % tilfredse med

deres besøg/indlæggelse i psykiatrien. Tilsvarende

undersøges også patienttilfredsheden hos patienter

i somatiske behandlingsforløb, og til sammenlig-

ning angiver 86% af de somatiske patienter, at de er

tilfredse med deres besøg/indlæggelse (136)

Blandt voksne patienter i psykiatriske ambulatorier

er 84 % tilfredse med besøget. For voksne, der er

indlagt, gælder det, at 74 % alt i alt er tilfredse, mens

tallet for indlagte i retspsykiatrien er 60 %. Den til-

svarende LUP-undersøgelse for somatikken viser, at

87 % af somatiske patienter i planlagte ambulante

forløb og i indlæggelsesforløb er tilfredse, mens

76 % af de somatiske patienter i akutte indlæggel-

sesforløb udtrykker tilfredshed.

Blandt de ambulante patienter i børne- og ung-

domspsykiatrien er tallet 79 % og for deres forældre

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

83 %. De mindst tilfredse er de børn og unge, der

er indlagt, hvor kun 49 % er tilfredse, mens det for

deres forældre gælder for 71%. I LUP somatik findes

der ikke en særskilt opgørelse for børn- og unge.

Der er ikke tilsvarene landsdækkende data for

borgere og pårørendes tilfredshed med indsatserne

i kommunalt regi, men en undersøgelse af VIVE fra

2021 viser, at borgerne generelt er tilfredse med

den støtte, de modtager fra deres hjemmevejle-

der eller personale på botilbud. 77 % af borgerne i

botilbud/botilbudslignede tilbud er tilfredse eller

meget tilfredse med den støtte, de får. Der er vari-

erende tilfredshed med leveforhold på botilbud/

botilbudslignende tilbud. 80 % oplever at trives på

botilbuddet. 44 % oplever i nogen grad eller høj

grad forstyrrelser fra andre beboere. Der ses en

tendens til at dem der har de største vanskelighe-

der, og dermed størst behov for støtte, er dem der

føler sig mindst støttet, og hvor der er en oplevelse

af, at de fagprofessionelle ikke har tilstrækkelig tid

til dem. Resultaterne understreger, at det er vigtigt

at sikre, at de mest sårbare og udsatte grupper får

den nødvendige støtte (137).

En dansk befolkningsundersøgelse fra 2018 viser,

at mere end hver tredje (38 %) oplever sig selv

som pårørende til en med psykisk lidelse, hvoraf

størstedelen er familiemedlemmer (64 %), efterfulgt

af venner (17 %) (138). Omkring 10 % angiver at være

forælder (139). Det vurderes desuden, at mindst

333.000 er børn (0-17 årige) af forældre med psykisk

sygdom (92), og mindst 52.300 børn og unge er

søskende til 0-17 årige børn og unge i kontakt med

psykiatrien (140,141). Derudover har hver tiende

dansker oplevet, at en person, som de har en tæt

relation til, forsøger selvmord (142).

Pårørende kan være særligt udsatte på en række

parametre, hvilket understøttes af, at pårørende

til mennesker med svære psykiske lidelser har en

øget dødelighed sammenlignet med baggrundsbe-

folkningen, herunder en øget selvmordsdødelighed

(143). Undersøgelser viser, at 43 % af pårørende til

voksne, som er indlagt i psykiatrien, føler sig meget

belastede, mens dette gælder for 28 % af dem, som

er pårørende til voksne, der er i ambulant behand-

ling i psykiatrien (144). Tilsvarende ses det at 57 % af

forældre til børn og unge, der er indlagt i psykiatri-

en, føler sig meget belastede, mens dette gælder

for 32 % af dem, som er forældre til børn og unge

i ambulant behandling i psykiatrien. En opgørelse

fra Danske Regioner viser desuden, at gennemsnit-

ligt 6.000 pårørende til alvorlig psykisk syge går til

psykolog med henvisning fra lægen. Undersøgelser

viser desuden, at pårørende ofte ikke oplever sig

tilstrækkeligt inddraget i behandlingsforløbet (135).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Udfordringer og

muligheder

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

7. Udfordringer og muligheder

Den mentale sundhed er faldende i Danmark. Det

er særligt bekymrende, at et stigende antal børn og

unge, og op imod en fjerdedel af de unge kvinder,

oplever dårlig mental sundhed med potentielt

alvorlige konsekvenser for bl.a. deres udvikling,

skolegang og videre livsforløb.

Psykiske lidelser er meget almindelige, og både

børn, unge, voksne og ældre kan blive syge. Psyki-

ske lidelser har forskellig sværhedsgrad, og nogle er

meget alvorlige, og meget ofte har det store konse-

kvenser både for den enkelte og for dennes pårø-

rende – særligt hvis man ikke bliver mødt tidligt i syg-

domsforløbet med en indsats af høj faglig kvalitet. I

et samfundsperspektiv tegner psykiske lidelser sig

for 25 % af den samlede sygdomsbyrde, og de fleste

mennesker vil i et livsforløb opleve, at enten de selv

eller deres nære pårørende får en psykisk lidelse.

Den samlede indsats, vi i dag tilbyder, er ikke til-

fredsstillende, og der er behov for en langsigtet og

konsolideret indsats med henblik på et løft af alle

dele af forløbet. Hvis vi skal komme den markante

ulighed til livs og gøre en mærkbar forskel for men-

nesker med psykiske lidelser, er det et sygdoms-

område, som skal prioriteres de næste mange år.

Den store sygdomsbyrde, den markante ulighed og

den utilstrækkelige indsats kalder på et gennemgri-

bende fagligt løft af indsatsen på tværs af sektorer.

Det faglige oplæg beskriver de behov og mulighe-

der, der er, og kommer med konkrete anbefalinger

til, hvordan der kan ske konkrete forbedringer for

mennesker med psykiske lidelser.

Hvis ambitionen om at opnå en bedre indsats på

både kort og lang sigt skal lykkes, så skal der sæt-

tes ind på at udrydde stigmatisering, højne prestige,

styrke forskning og forbedre vidensgrundlaget for

indsatserne, sideløbende med at kapacitet, kvalitet

og kompetencer gradvist opbygges.

Sigtet med dette faglige oplæg er at forbedre såvel

den mentale sundhed i befolkningen som livskvali-

teten for det enkelte menneske, og at alle indsatser

derfor respekterer den enkeltes ønsker og valg.

Det faglige oplæg udstikker en retning for udviklin-

gen i indsatsen for mennesker med psykiske lidel-

ser med ambitiøse mål for indsatsen, som følges

op af tilsvarende ambitiøse anbefalinger, som vil

kræve en langsigtet og vedholdende indsats over

en årrække i både de faglige miljøer, i de specifikke

tilbud og indsatser og på alle ledelsesniveauer.

I det følgende beskrives de mest gennemgriben-

de udfordringer på området. Dernæst fremhæves

de helt grundlæggende forudsætninger, som skal

være på plads, for at sikre den rette udvikling for

indsatsen.. Til sidst peges på en konkret prioritering

af hvilke indsatser, der bør iværksættes som det

første, og som er helt grundlæggende for at sikre et

tilstrækkeligt løft af indsatsen.

7.1. Udfordringer

Der har gennem årene været iværksat mange for-

skelligartede indsatser for mennesker med psykiske

lidelser, både på sundhedsområdet og på socia-

lområdet. Analysen i forbindelse med det faglige

oplæg og drøftelser med aktørerne peger på, at der

er store udfordringer i forhold til at sikre indsatser,

der er både tilstrækkelige, af høj kvalitet og som

hænger sammen.

Vi vurderer, at der er en række grundlæggende

udfordringer i forhold til at sikre den langsigtede

udvikling. Der er behov for en opprioritering af

indsatserne til mennesker med psykiske lidelser,

og at der sker en ligestilling i forhold til andre syg-

domsområder, således at det sikres, at området er

attraktivt og prestigefyldt at arbejde med.

Der vil i det kommende årti være behov for at løfte

kvaliteten på en lang række områder. Det er en for-

udsætning for at løfte kvaliteten, at der opbygges

den nødvendige kapacitet på områder, hvor indsat-

serne er mangelfulde, og at der sikres tilstrækkeligt

kvalificeret personale til indsatserne.

Overordnet ser vi følgende hovedud-

fordringer, som udfoldes i nedenstående:

• Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet

og sammenhæng

• Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed

i de eksisterende tilbud

• Utilstrækkelige forebyggende og tidlige

indsatser

• Stigmatisering og manglende prioritering

og ligestilling på området

• Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling

og manglende prestige

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

7.1.1. Utilstrækkelig tilgængelighed, kapacitet

og sammenhæng

Det er for mange mennesker svært at få let adgang

til hjælp, støtte og behandling. Det ses både ved, at

der ikke er tilstrækkelige muligheder for eller lang

ventetid til den rette og tidlige hjælp, og ved at der

ikke er etableret entydighed i ansvar og samarbej-

de om mennesker med forløb både i primær- og

sekundærsektor.

Utilstrækkelig tilgængelighed og kapacitet viser sig,

når forældre henvender sig hos den praktiserende

læge eller på skolen pga. en stigende bekymring

for deres barns trivsel og psykiske tilstand. Den

praktiserende læge har varierende tilbud selv, og

der er tilsvarende variation i tilbuddene i kommu-

nen, også i regi af PPR, som i dag reguleres i folke-

skoleloven, og hvor der ikke er en forpligtelse til at

varetage behandling, men alene til at supervisere

lærere og pædagoger samt udarbejde pædago-

gisk-psykologiske vurderinger. Ud over tilbud i regi

af PPR kan der i kommunen henvises til støtte eller

foranstaltning fra socialområdet, fx dagbehandling

eller foranstaltninger med støtte, herunder i hjem-

met, som både kan være målrettet barnet og hele

familien. Men både organisatorisk og indholdsmæs-

sigt kan tilbuddene være forskellige fra kommune

til kommune. Familierne kan i nogle tilfælde få en

henvisning fra almen praksis til en praktiserende

psykolog, men ventetiden er lang, og der er en del

egenbetaling, hvilket medvirker til ulighed. Barnet

kan også henvises til en praktiserende speciallæge

i børne- og ungdomspsykiatri, men her er venteti-

den ofte også lang. Endelig kan barnet henvises fra

almen praksis til børne- og ungdomspsykiatrien,

hvor der er ret til hurtig udredning og behandling

inden for 30 dage, men det er ikke altid, at barnet

nødvendigvis har en grad af psykisk lidelse, som

medfører behov for sygehusbehandling. Her savnes

flere og bedre tilbud til børn med psykisk mistrivsel

og let til moderat psykisk lidelse.

I dag kan ventetiden til et botilbud eller bostøtte (el-

ler opholdssted for børn og unge) i kommunalt regi

være lang, og konsekvensen er for ofte, at den en-

kelte enten fastholdes i indlæggelse eller udskrives

og er overladt til sig selv og eventuelle pårørende

med øget risiko for tilbagefald, genindlæggelse og

dermed yderligere belastning for både den enkelte

og de pårørende til følge.

Når mennesker udskrives efter en hofteoperati-

on, starter genoptræningstilbuddet i kommunen

umiddelbart efter, ligesom kommunerne tilbyder

akutpladser til mennesker med somatisk sygdom.

Det bør også være tilfældet, når det handler om

mennesker med psykiske lidelser.

Alt for mange mennesker med psykiske lidelser bli-

ver tabt mellem de forskellige indsatser og oplever

afbrudte og usammenhængende forløb. En central

udfordring er, at forløbet sjældent er lineært med

afsluttede faser og veldefinerede sektorskift, men

ofte vil være præget af mange og hyppige skift og

behov for samtidige indsatser på tværs af forskel-

lige sektorer, som er kendetegnet ved forskellige

faglige forståelser, styringsregimer, og lovgivning.

Det er ofte i overgangene mellem sektorer, og når

der er flere samtidige indsatser, at systemet bliver

svært at navigere i for den enkelte og eventuelle

pårørende, og det kan være uoverskueligt at holde

styr på de mange forskellige behandlere, kontakt-

personer, planer og aftaler. Særligt for mennesker

med svær psykisk lidelse med et betydeligt nedsat

funktionsniveau er det en særlig vanskelig situa-

tion, og det vil ofte være for disse mennesker, at

udfordringerne med sammenhæng har særligt

store konsekvenser.

Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt mis-

brug udgør en særligt udsat gruppe. Dels er deres

tilstand faglig kompleks at håndtere, og de har

ofte både psykiske og fysiske sygdomme og forløb

præget af både akutte indlæggelser og genindlæg-

gelser og øget brug af tvang under indlæggelse.

Samtidig opstår der på grund af uafklaret ansvars-

fordeling et meget usammenhængende forløb på

tværs af kommune og sygehus, hvilket lige præcis

denne gruppe ikke har mulighed for at navigere i.

Det er helt centralt, og en forudsætning for at kva-

liteten kan øges for mennesker med de sværeste

psykiske lidelser, at ansvarsfordelingen for denne

gruppe gøres entydig.

En helt grundlæggende forudsætning for at levere

sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet

er, at der er et tilstrækkeligt antal medarbejdere

og ledere med de rette kompetencer på tværs af

flere forskellige faggrupper. Der er gennemgriben-

de og vedvarende udfordringer med at rekruttere

og fastholde kompetent personale til indsatser for

mennesker med psykiske lidelser, både på sygehus,

botilbud, bostøtte mv. Særligt nogle faggrupper,

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

som speciallæger og sygeplejersker, er svære at re-

kruttere. Ligeledes er særligt nogle arbejdspladser

svære at rekruttere til, fx sengeafdelinger, ligesom

det er særligt svært at rekruttere til bestemte geo-

grafiske områder.

Udfordringerne er velkendte, og der er gennem en

årrække iværksat en række initiativer, men det er

helt afgørende at øge og fastholde fokus på tiltag,

der kan styrke rekrutteringsgrundlaget. Et godt

arbejdsmiljø med mulighed for faglig udvikling,

forskning og efteruddannelse samt et øget kend-

skab til fagområdet blandt relevante faggrupper (fx

læger og sygeplejersker under uddannelse) spiller i

den forbindelse en helt central rolle.

7.1.2. Utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed

i indsatsen

Der er på det psykiatriske område udarbejdet

et utal af benchmarking-rapporter, styringsgen-

nemgange, regeringsinitierede udvalgsarbejder,

afprøvningsprojekter, partnerskabsaftaler, nationale

anbefalinger og meget andet. Til trods herfor er

indsatsen stadig ikke på det kvalitetsniveau, som

den burde være, og som er en forudsætning for at

flere kommer sig, og flere oplever større livskvalitet.

Det afspejler sig på flere måder.

Der er for det første en markant overdødelighed

hos mennesker med psykiske lidelser bl.a. som

følge af en højere forekomst af forebyggelige

sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme,

og her er samarbejdet mellem psykiatri og somatik

ikke alle steder tilstrækkeligt. Mange mennesker

med psykiske lidelser har også andre sygdomme,

som ikke altid behandles tilstrækkeligt eller opda-

ges, fordi den anden sygdom kommer til at træde

i baggrunden for den psykiske lidelse. De får ikke

altid den ekstra hånd og opmærksomhed på deres

generelle sundhedstilstand, som der kunne være

brug for.

For det andet er mange andre lægefaglige spe-

cialer i højere grad præget af forskning, videnska-

belighed, evidensbaserede kliniske retningslinjer,

opdaterede og veludviklede kvalitetsdatabaser,

god søgning fra uddannelseslæger til uddannelses-

stillinger mv. Der er således lægefaglige specialer

og fagområder med større videnskabelig tradition

og højere prestige, som har bedre muligheder og

rammer for at fastholde og udvikle udredningen og

behandlingen af patienterne med høj faglig kvalitet

og ambitioner.

For det tredje er der ikke i tilstrækkelig grad bin-

dende systematiske forløbsbeskrivelser for hele

forløbet for mennesker med psykiske lidelser med

klare aftaler om visitation, ansvarsfordeling, samar-

bejde og tværfaglighed. Inden for mange lægefag-

lige specialer er der god tradition for de såkaldte

multidisciplinære konferencer om den enkelte

patient med behov for sygehusbehandling. Inden

for psykiatrien ses ikke samme strukturerede til-

gang til tværfaglighed i indsatsen, og der er behov

for tydeligere beskrivelser af, hvilke fagpersoner

der har hvilke opgaver, og at opgaverne i stigende

omfang varetages tværfagligt. Der er ikke i dag en

helhedsorienteret tilgang til alle patienter, hvor der

er mulighed for at sikre en behandling, der består af

alle relevante elementer.

For det fjerde har vi fortsat store udfordringer med

anvendelsen af tvang i psykiatrien. At den samlede

anvendelse af tvang ikke er faldet til trods for store

indsatser for at nedbringe den fortæller derfor også

om en psykiatri, som ikke har den kapacitet og de

rammer, der skal til for at sikre tilstrækkelig kvalitet

og en målrettet indsats, hvor den enkelte mødes

med nærvær og indsatser med udgangspunkt i den

enkeltes behov. Tilsvarende er der over de seneste

ti år et uændret antal selvmord og selvmordsforsøg,

og Danmark er det OECD-land, som har den højeste

selvmordsrate under indlæggelse.

For det femte er indsatsen i socialpsykiatrien

varierende i forhold til kvaliteten, ligesom der

mangler et tilstrækkeligt antal specialiserede

tilbud, der kan varetage indsatsen for mennesker

med svære psykiske lidelser, der udskrives fra den

regionale psykiatri. Der er behov for at opbygge

bedre kompetencer til at varetage indsatsen i

socialpsykiatrien, og der mangler dokumenterede

og praksisnære anvisninger på, hvad der er god

kvalitet i indsatsen. Ligeledes mangler der klare

rammer for, hvordan man på alle sociale tilbud kan

arbejde mere målrettet og systematisk med både

at styrke og dokumentere kvaliteten, så tilbuddene

bliver mere ensartede. Samtidig er der fortsat store

udfordringer med patientsikkerheden på botilbud,

særligt ift. håndtering af medicin, og ledere i so-

cialpsykiatrien efterspørger flere sundhedsfaglige

kompetencer i de sociale tilbud.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

7.1.3. Utilstrækkelige forebyggende og tidlige

indsatser

Den mentale sundhed er faldende i befolkningen.

Alligevel er det stadig en udfordring at få sundheds-

fremme og forebyggende indsatser systematisk ind

i relevante indsatser i andre sektorer og i samfundet

generelt. Det er i vid udstrækning op til den enkelte

kommune og region, hvordan det gøres.

Særligt i forhold til børn og unge efterlyses et mere

systematisk fokus, så der tidligt i livet er en opmærk-

somhed på at arbejde med trivsel og mental sund-

hed. Samtidig er der for mange, som ikke hjælpes

tidligt nok i dag, og her bør der være et særligt fokus

på børn og unge, som i dag venter for længe på en

afklaring og udredning. Her er en tidlig specialiseret

udredning og behandling til de børn og unge, der

har behov for det, fx børn med udviklingsforstyrrel-

ser, et særligt opmærksomhedsområde.

Man kan ikke forebygge, at en psykisk lidelse

som fx bipolar lidelse eller skizofreni opstår, men

vi skal blive bedre til at forebygge, at der opstår

forværring. Samtidig er der mange, som har lettere

eller moderate symptomer på psykisk lidelse eller

oplever psykisk mistrivsel, som ikke får den hjælp,

de har brug for. En lang periode med en ubehandlet

psykisk lidelse kan gøre den vanskeligere at be-

handle, og den enkelte risikerer at miste fx sociale

færdigheder eller tilknytning til uddannelse osv.

Det er ikke klart, hvor hjælpen kan fås, og der er

ikke ensartede tilbud på tværs af landet. Samtidig er

der uudnyttede potentialer for i højere grad at tæn-

ke civilsamfundet ind i den forebyggende indsats.

7.1.4. Stigmatisering og manglende prioritering

og ligestilling på området

Selvom psykiske lidelser er almindelige, er de

stadig forbundet med tabu, skyld og skam. Psykiske

lidelser er noget, man distancerer sig fra, og som

man har svært ved at forstå, hvorfor opstår, og hvad

betyder, måske fordi det ikke er synligt eller opleves

som svært at håndtere.

For mange mennesker er det lettere at sige, at

man har et dårligt knæ eller diabetes, end at man

har en psykisk lidelse. Det bør være velkendt i den

brede befolkning, hvor almindeligt det er at have

en psykisk lidelse, og det bør håndteres åbent og

uden fordomme.

Den udbredte stigmatisering betyder, at psykiatrien

ikke får den samme opmærksomhed i samfun-

det og ikke i samme grad er ligestillet med øvrige

behandlingsområder. Området får simpelthen ikke

den opmærksomhed og prioritering, som sygdoms-

byrden tilsiger, det burde have.

Der er en betydelig og uacceptabel ulighed mellem

mennesker med psykiske lidelser og resten af

befolkningen. Den kommer bl.a. til udtryk ved en

markant øget dødelighed og sygelighed, øget grad

af kriminalitet, nedsat mulighed for at fastholde

tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessy-

stemet samt en grundlæggende og omfattende

stigmatisering, der er med til at skabe barrierer for

at få hjælp, fungere socialt, tage en uddannelse og

være på arbejdsmarkedet.

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er

ikke ligestillet med indsatsen for mennesker med

fysiske lidelser. Der er mange eksempler herpå.

Hvor en patient med en fysisk lidelse bliver vurderet

af en speciallæge i akutmodtagelsen, er dette ikke

gældende for en patient med en psykisk lidelse.

Ligeledes er det billedet, at specialevejledningerne

i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri ikke er

implementeret og anvendt i samme udstrækning

som specialevejledningerne i mange af de øvrige

lægefaglige specialer.

7.1.5. Utilstrækkelig forskning, faglig udvikling

og manglende prestige

Stigmatiseringen og den manglende prioritering

betyder også, at psykiatrien ikke har samme vilkår

og rammer for at udvikle indsatsen. Det ses fx ved

at området ikke, sammenholdt med tilsvarende

sygdomsområder, prioriteres og tildeles samme

grad af ressourcer til forskning (17).

Inden for det psykiatriske speciale har der ikke

i samme grad været tradition for at udvikle evi-

densbaserede retningslinjer som inden for andre

lægefaglige specialer.

Det, at psykiatrien ikke har samme vilkår for faglig

udvikling og forskning, medvirker til, at psykiatrien

ikke er lige så attraktivt at beskæftige sig med som

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

andre sygdomsområder. Der er ingen tvivl om, at

de mange medarbejdere, der arbejder inden for det

psykiatriske felt, yder en stor og dedikeret indsats

og også opfatter arbejdet som både meningsfuldt

og attraktivt. Men set på tværs af en række specia-

ler inden for sygehusvæsenet er der store forskelle,

som indikerer, at psykiatrien på det strukturelle

niveau ikke har den opmærksomhed og anseelse,

som området fortjener, også set i forhold til den be-

tydning som området har for både de mennesker,

der rammes, og for samfundet som helhed. Skal der

ændres på dette, kræver det en større prioritering

politisk og fagligt, så vilkårene for at lykkes med

gode patientforløb og god faglig udvikling forbed-

res. Det vil skabe bedre rammer også for at rekrut-

tere medarbejdere med de rette kompetencer.

Kun 55 % af de ansatte i socialpsykiatrien har en

social- eller sundhedsfaglig uddannelse (112), og

det er billedet, at der er behov for et markant løft af

basiskompetencerne i socialpsykiatrien. Omfanget

af trusler og vold på botilbud peger også i den ret-

ning. Der er således et større potentiale for faglig

udvikling, fordi faglig udvikling som oftest drives

af videnspersoner og dedikerede medarbejdere

med specialistviden inden for deres felt. Det store

omfang af ufaglærte samtidig med, at opgaven i

socialpsykiatrien er vokset i kompleksitet, skaber

ikke gode rammer for faglig udvikling. Det under-

streger behovet for, at der i socialpsykiatrien er

de fornødne rammer og ressourcer til at ansætte

velkvalificerede medarbejdere.

Rekruttering og fastholdelse i psykiatrien gennem

styrket forskning og faglig udvikling er derfor også

en helt central udfordring, som må og skal håndte-

res i de kommende år.

lidelser inden for de næste 10 år. Ambitionen er høj,

og ønsket er, at mennesker med psykiske lidelser

i Danmark skal leve bedre og længere liv, blive

inkluderet og accepteret i samfundet og modtage

helhedsorienterede indsatser, der måler sig med de

bedste i verden. Udgangspunktet er, at alle indsatser

skal ske i respekt for den enkeltes ønsker og valg.

Derfor er det helt afgørende, at der som en del af

en 10-årsplan sættes ambitiøse mål om at opnå

bedre liv for de mennesker, det hele drejer sig om.

Den ambitiøse målsætning er forsøgt konkretiseret

med 10 konkrete faglige mål for indsatsen til både

børn, unge og voksne, der skal sætte retning over

de næste 10 år. Målene bør udfoldes yderligere

med egentlige målsætninger og tilhørende indika-

torer samt baseline, så det bliver muligt at følge, om

udviklingen går i den rigtige retning.

I det følgende oplistes en række forslag til faglige

mål, som i en kommende 10-årsplan bør kvalificeres

yderligere med tilhørende indikatorer og konkrete

målsætninger, der kan følges og monitoreres. Fag-

lige aktører på området bør inddrages i denne kvali-

ficering, ligesom sammenhæng til de nationale mål

for sundhedsvæsenet bør indtænkes. Eksempler

på indikatorer kunne være udviklingen i overdø-

delighed, selvmordsforekomst, tvangsanvendelse

samt kvalitetsindikatorer, fx i socialpsykiatrien eller

kliniske kvalitetsindikatorer for behandling.

De foreslåede faglige mål tager afsæt i det enkelte

menneske og har fokus på den enkeltes potentiale,

mulighed for at komme sig og leve et godt liv med

sociale fællesskaber, uddannelse og job. Målene skal

være med til at sikre, at mennesker med psykiske li-

delser om 10 år oplever en bedre indsats, der i højere

grad tager højde for den enkeltes ønsker og valg.

Målene har både fokus på mental sundhedsfremme

generelt, håndtering af mistrivsel og en forbedret

indsats til mennesker med psykiske lidelser, ligesom

de sætter retning for både sociale indsatser, det pri-

mære sundhedsvæsen og den regionale psykiatri.

7.2. Mål og temaer i det faglige

oplæg

Hensigten med det faglige oplæg er at bidrage til

konkrete forbedringer for mennesker med psykiske

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Boks 9: Ambitiøse faglige mål for den samlede indsats til børn, unge og voksne

• Den mentale sundhed for børn og unge er forbedret

• Mennesker med psykiske lidelser lever længere liv med mindre sygdom

• Mennesker med psykiske lidelser bliver i højere grad inkluderet og accepteret i samfundet

• Mennesker med psykiske lidelser fastholdes i job, skole og uddannelse samt tager oftere en

uddannelse og får et job

• Børn, unge og voksne med tidlige tegn på eller i risiko for at få psykiske lidelser modtager en

tidlig, forebyggende indsats

• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser oplever høj kvalitet, omsorg, inddragelse og

sammenhæng i indsatsen

• Børn, unge og voksne med psykiske lidelser udsættes for mindre tvang og magtanvendelse

• Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug får en mere sammenhængende og

effektiv behandling og lykkes oftere med ophør af misbrug

• Færre mennesker med psykiske lidelser får en behandlingsdom for kriminalitet

• Pårørende får i større omfang den støtte, de har behov for, og deres ressourcer bruges mere

aktivt i indsatsen

På baggrund af de beskrevne udfordringer og over-

ordnede mål er der i dette faglige oplæg identifice-

ret ni temaer, som der udarbejdes anbefalinger for:

•

Lighed og afstigmatisering

Viden, udvikling og stærke faglige miljøer

Mental sundhedsfremme

Børn og unge

Tidlige indsatser til voksne

Udredning og behandling

Retspsykiatri

Socialpsykiatri

Sammenhæng

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

7.3. Sammenhæng mellem mål,

temaer og anbefalinger

Inden for de ni temaer opstilles konkrete temaspe-

cifikke mål og anbefalinger for indsatsen, som sam-

let set skal bidrage til de patient/borgercentrerede

mål. Denne sammenhæng er illustreret nedenfor.

Figur 8:

Sammenhæng mellem mål, mål for

opbygning af indsatsen og anbefalinger

Patient/borgercentrerede mål

Mål for opbygning af indsatsen

under hvert tema

Anbefalinger til den konkrete indsats

mhp. at nå de opstillede mål

henblik på at nå overordnede mål. Anbefalingerne

anviser den konkrete vej til at realisere målene.

I de fleste anbefalinger bekrives trædestenene til,

hvordan anbefalingen gradvist udstikker retningen

for indsatsen over tid, i takt med at vidensgrundla-

get opbygges, og rekrutteringsgrundlaget udvides.

Afsættet for nogle anbefalinger er, at der først bør

ske en afdækning af viden og udvikling af nationale

rammer og krav til indsatsen, hvorefter indsatsen

afprøves lokalt, før den implementeres bredt og

ensartet på tværs af landet, i takt med at der kan

rekrutteres og fastholdes personale og kompe-

tencer. Afsættet for andre anbefalinger er, at der

er etableret viden, og man derfor hurtigere kan

igangsætte indsatserne.

Det vil løbende skulle vurderes, om der er frem-

gang, og om der skal justeres eller bygges oven

på de iværksatte indsatser. Udgangspunktet er, at

de indsatser, der igangsættes, er evidensbaserede.

Hvor der ikke er evidens, er bedste viden afsættet,

indtil der opnås egentlig evidens på et område.

Der gives et eksempel i boksen herunder.

Målene viser en overordnet og samlet retning for

udviklingen med afsæt i det enkelte menneske. De

temaspecifikke mål i hvert temakapitel viser, hvilken

indsats der bør opbygges over de næste ti år med

Boks 10:

Sammenhæng mellem målbillede, anbefalinger og trædesten

Anbefaling 11 om

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk

mistrivsel af ensartet høj kvalitet

vil bl.a. understøtte målbilledet om, at:

”Børn, unge og voksne med

tidlige tegn på eller i risiko for at få psykiske lidelser modtager en tidlig, forebyggende indsats”.

Samtidig vil tilbuddet betyde, at flere børn og unge kan fastholde skolegang eller uddannelse og på

sigt derfor også understøtte deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed understøtter anbefalin-

gen også målbilledet om, at:

”Mennesker med psykiske lidelser fastholdes i job, skole og uddannelse

samt tager oftere en uddannelse og får et job”.

Da indsatsen ikke kan etableres fra dag ét i kommunerne, er der opstillet to trædesten for udvikling

og implementering af indsatsen, hvor der først udarbejdes en national model, hvorefter tilbuddet

afprøves, udbredes, evalueres og justeres:

• Som første skridt udarbejder Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen en national model, der beskriver

de faglige rammer og krav for målgrupper, kvalitet og indhold, herunder visitationskriterier, kompeten-

cer, systematisk tværsektorielt samarbejde og brug af netværksmøder, opfølgning og dokumentation

samt muligheder for digitale løsninger mhp. at sikre et tilbud med ensartet høj kvalitet på tværs af

kommuner. Der tages udgangspunkt i eksisterende viden og evidens på området.

• Modellen afprøves, evalueres og justeres mhp. udbredelse af tilbuddet i alle kommuner over en årrække.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

7.4. En langsigtet opbygning af

indsatsen

Med dette faglige oplæg tegnes en langsigtet am-

bition for en gradvis opbygning af indsatsen over en

10-årig periode. Det vil også være nødvendigt med

en opbygning over en endnu længere årrække for

at kunne indfri alle ambitionerne.

Opbygningen skal ske langsigtet og gradvist, fordi

den kræver rekruttering af nye medarbejdere,

uddannelse og kompetenceløft, fysisk udbygning af

kapacitet, faglig udvikling af retningslinjer, forskning

og en indsats for afstigmatisering af området. Og

det tager tid.

Der er forskellige erfaringer at trække på i arbejdet

med en langsigtet opbygning af indsatsen, hvor

særligt erfaringen fra kræftområdet er væsentlig.

Ligeledes opridses erfaringerne med styring og

ressourceoptimering i styringsgennemgangen af

psykiatrien fra 2018.

Boks 11:

Opbygning af kræftområdet

7.4.1. Erfaringer med langsigtet opbygning

Som inspiration til det kommende arbejde med

at udvikle og udrulle en 10-års plan for psykia-

tri og mental sundhed kan der hentes erfaringer

fra udviklingen af kræftområdet i Danmark. Både

kræftområdet og psykiatriområdet er store syg-

domsgrupper, der rammer store dele af befolknin-

gen med potentielt meget alvorlige konsekvenser

for den enkelte.

For 20-30 år siden var overlevelsen i Danmark efter

en kræftsygdom kortere end i de lande vi normalt

sammenligner os med, og det blev tydeligt, at der

var behov for en ganske stor omstilling for at vende

udviklingen. Der blev sat stort fokus på indsatsen

på kræftområdet med bl.a. fire store kræftplaner

med politisk opbakning og prioritering med det

overordnede formål at sikre en vedholdende fort-

sat udvikling.

I 2000 kom

Kræftplan I,

som fokuserede på sygdomsspecifikke forbedringspotentialer i den kliniske

kræftbehandling samt muligheden for at tilbyde eksperimentel behandling via et nationalt rådgi-

vende ekspertpanel.

I 2005 blev

Kræftplan II

lanceret med et tungt fokus på tidlig udredning og behandling og sammen-

hængende patientforløb. Som følge heraf blev reglerne om maksimale ventetider for visse livs-

truende kræft- og hjertesygdomme politisk vedtaget, og der blev indført såkaldte pakkeforløb for

kræft for at undgå unødig ventetid og sikre relevant faglig indsats, ligesom der kom faglige anbefa-

linger om multidisciplinære teamkonferencer. Det førte også til massive investeringer i kapaciteten,

herunder nye scannere for at øge den diagnostiske kapacitet.

I 2005 og i årene herefter blev der også lavet et såkaldt kirurgiprojekt, som især understregede en

evidens for, at volumen i organiseringen har betydning for kvaliteten i behandlingen. Der blev fx set

på kolorektalcancer (tarmkræft), som blev varetaget på 45 afdelinger i landet, og at 26 % af operatø-

rerne varetog færre end 20 operationer/år, og at medianen var 12 operationer/år. Dette var medvir-

kende til strukturreformen i 2007 med et grundprincip om høj kvalitet uanset tid og sted. Det fulgte

med strukturreformen, at Sundhedsstyrelsen i Sundhedslovens § 208 fik beføjelser til at beslutte

placering af og krav til specialfunktioner i landet og foretage national specialeplanlægning.

Kræftplan III

kom i 2010, og her blev det tidlige patientforløb med opsporing og diagnostik samt

efterforløbet med palliation og rehabilitering prioriteret.

Endelig kom

Kræftplan IV

i 2016, som blev betegnet som patienternes kræftplan, og som bl.a. in-

deholdt mål for udrulningen af patientansvarlig læge og styrket samarbejde på tværs af landet om

den faglige udvikling og forskning.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

I dag er Danmark blandt de lande i verden, der

relativt har øget kræftoverlevelsen mest de seneste

15 år. Samtidig er kræftområdet blevet et attrak-

tivt arbejds- og forskningsfelt, og der ses stærke

faglige miljøer understøttet af implementerede

pakkeforløb, kliniske retningslinjer og veludbygge-

de databaser.

Nogle lande har også arbejdet med planer for grad-

vis opbygning af indsatser for psykiatri og mental

sundhed. I bl.a. Norge, Storbritannien og New Zea-

land har man arbejdet ambitiøst og langsigtet på

nationalt niveau med at opbygge og følge indsat-

sen over tid. Selvom andre landes indsatser og pla-

ner ikke direkte kan anvendes eller overføres til det

danske sundhedsvæsen, kan der hentes inspiration

i tilgangen med en gradvis langsigtet opbygning.

7.4.2. Styring og ressourceoptimering

I 2018 blev der lavet en styringsgennemgang af

psykiatrien i forlængelse af en aftale mellem Dan-

ske Regioner, KL og Regeringen (39,40). Gennem-

gangen havde bl.a. til formål at fremsætte anbefa-

linger for den økonomiske styring af ressourcerne

i psykiatrien. Ved gennemgangen blev der fundet

muligheder for optimeret kapacitetsudnyttelse

på en række områder, særligt visitationspraksis,

snitflader til og samarbejde med primærsektoren,

samarbejde mellem sengeafsnit og ambulatorier,

vagtplanlægningen, opgavefordelingen mellem

medarbejdergrupper, bemandingspraksis samt

anvendelse og planlægning af arbejdstid. Som

eksempel kan nævnes, at der peges på en udfor-

dring med mange tilbagehenvisninger fra psykiatri-

en til almen praksis med spildtid til følge. Et andet

eksempel er, at opgaver til tider løses på et højere

kompetenceniveau end nødvendigt.

Nogle af disse fund er i umiddelbar tråd med

anbefalingerne i dette faglige oplæg. Fx læg-

ges der med anbefalingerne i oplægget op til en

klarere beskrivelse af opgaven for de forskellige

faggrupper involveret i et psykiatrisk forløb – både

for at sikre de rette og tværfaglige kompetencer til

opgaven og for at sikre, at opgaven løses på rette

kompetenceniveau og ikke nødvendigvis altid af

fx lægen eller sygeplejersken. Endvidere lægger

anbefalingerne op til at styrke udgående funktioner

både i form af behandlingsindsatser i eget hjem og

opsøgende teams på bosteder, som bidrager til at

forebygge ressourcekrævende indlæggelser og

genindlæggelser. Dette ud fra et grundlæggende

princip om så vidt muligt at støtte og behandle den

enkelte i nærmiljøet så relationer og hverdagslivet

kan opretholdes.

Ligeledes er der i anbefalingerne fokus på bed-

re overgange og opfølgning i forbindelse med

udskrivning fra psykiatrisk afdeling særligt for

mennesker med svære psykiske lidelser, som har

hyppige kontakter i den specialiserede psykiatri.

Det skal bl.a. bidrage til højere oplevet kvalitet for

den enkelte og færre genindlæggelser og tvangs-

indlæggelser. Endelig er anbefalingerne rettet mod

forebyggelse og tidlig opsporing af psykisk lidelse

med henblik på, at flere hjælpes og får den indsats,

der er behov for hurtigst muligt, ligesom anbefalin-

gerne peger på løsninger, der understøtter, at flere

udredes, får en indsats og afsluttes i kommunalt

regi, hvor det er relevant, så kapaciteten i psyki-

atrien og børne- og ungdomspsykiatrien bruges

hensigtsmæssigt.

Det betyder samlet set, at mange elementer fra

styringsgennemgangen også indgår i dette faglige

oplægs anbefalinger, og der er således tale om, at

nogle anbefalinger vil være udgiftsdrivende, mens

andre må forventes at medføre effektiviseringer,

som beskrevet i styringsgennemgangen.

Andre fund i styringsgennemgangen er mere rettet

mod driften, og må derfor anses for at være optime-

ringsmuligheder, som driftsherrerne søger at opnå

løbende. Det gælder fx optimering af vagtplanlæg-

ning m.m. Der udestår generelt en opfølgning på

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

styringsgennemgangen og implementeringen af

anbefalingerne i regioner og kommuner.

Der er ikke på samme måde lavet en systematisk

styringsgennemgang alene af socialpsykiatrien i

kommunerne. Men i forbindelse med det pågåen-

de arbejde med evaluering af det specialiserede

socialområde gennemføres en række analyser,

der kaster lys på bl.a. tilbudsstrukturen, kvaliteten i

indsatsen, medarbejderne der arbejder på området

samt myndighedsområdet.

Styringsanalyser har også tidligere vist, at der er

stort potentiale i at se på tværs af socialområdet og

sundhedsområdet. Der er stor forskel på styringen

af de to områder, og strategierne for udvikling af

områderne har været forskellige. Styringen på

sundhedsområdet har været præget af en top-

down strategi med fokus på bindende nationale

retningslinjer og vejledninger samt datadrevet ud-

vikling, og sundhedsloven (19) stiller tydelige krav til

indsatsen. Styringen på socialområdet har i højere

grad har været præget af en bottom-up strategi

med fokus på udvikling, udbredelse og implemen-

tering af metoder og indsatser, og serviceloven

(18), som fylder mest i den kommunale indsats, er

en rammelov og efterlader et større kommunalt

frirum. Der vil med fordel kunne ses på udvikling af

en mere sammenhængende strategi på tværs af

områderne under hensyn til de forskelligheder, der

er på det samlede psykiatriområde. Dette faglige

oplæg skal også ses som et led i denne udvikling.

Endelig er der en række indsatser, som også un-

derstøtter bedst mulig ressource-udnyttelse, og

som i dag ikke er tilstrækkeligt udbredt og imple-

menteret i regioner og kommuner. Det vurderes, at

der er store potentialer i øget implementering af

dokumenteret virksomme metoder i den samlede

indsats til mennesker med psykiske lidelser. Det

gælder fx brugen af koordinationsplaner og ud-

skrivningsaftaler, hvor der er et væsentligt potentia-

le for optimering, ligesom der er et stort potentiale

i mere systematisk at udbrede dokumenterede

metoder til recovery-orienteret rehabilitering samt

at implementere kliniske retningslinjer og bedre

brug af data.

7.5. Forudsætninger for et

succesfuldt fagligt løft

En central del af et samlet fagligt løft i indsatsen for

mennesker med psykiske lidelser vil være udarbej-

delse og implementering af nationale rammer og

krav til kvaliteten i indsatsen. Det skal særligt ske

gennem nye nationale forløbsbeskrivelser for men-

nesker med psykiske lidelser, som bl.a. beskriver

indhold i den social- og sundhedsfaglige indsats,

kompetencebehov og ansvarsfordeling mellem sek-

torerne. Derudover skal den faglige udvikling under-

støttes af stærke faglige miljøer og retningslinjer.

I forbindelse med arbejdet med nærværende op-

læg, har en lang række aktører peget på en række

grundlæggende forudsætninger for at levere en

indsats af høj faglig kvalitet. Disse forudsætninger

er bl.a. en væsentlig udvidelse af kapaciteten på

området, med flere medarbejdere på tværs af

faggrupper, bedre rekruttering og fastholdelse, et

højere uddannelses- og kompetenceniveau og en

mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse gen-

nem fleksibel opgavevaretagelse samt en tydelige-

re ansvarsfordeling på tværs af sektorer.

Der kan på den baggrund opstilles fire centrale

forudsætninger for et succesfuldt fagligt løft af

indsatsen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Boks 12: Grundlæggende forudsætninger for et succesfuldt fagligt løft

Et gradvist, strategisk og langsigtet kapacitetsløft for at imødekomme behovet for indsatser

og behandling, herunder bl.a. flere medarbejdere på tværs af både sociale og sundheds-

faglige indsatser

Det er en helt central forudsætning, at der sker et kapacitetsløft på tværs af både kommunale

og regionale indsatser. Løftet bør ske gradvist i takt med, at de nationale faglige rammer beskri-

ves, og der kan rekrutteres relevante kompetencer. Et kapacitetsløft skal ses i sammenhæng

med, at der fra 2020 og frem er afsat 600 mio. kr. årligt til at styrke psykiatrien.

Bedre rekruttering og fastholdelse på tværs af faggrupper samt kompetenceløft

Der er behov for et kompetenceløft, og at der rekrutteres og fastholdes de tilstrækkelige og ret-

te kompetencer. For at lykkes med dette er det væsentligt, at der rekrutteres på tværs af mange

forskellige faggrupper, herunder læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, psykolo-

ger, fysio- og ergoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere og administrativt personale som

fx koordinatorer, lægesekretærer mv.

Mere fleksibel opgavevaretagelse

Der bør løbende ses på muligheder for bedre ressourceanvendelse gennem mere fleksibel

opgavevaretagelse mellem faggrupper. Samtidig er der behov for at styrke den helhedsoriente-

rede og sammenhængende indsats til mennesker med psykiske lidelser, og der kan både være

behov for både flere socialpædagogiske og socialfaglige kompetencer i den regionale psykiatri

såvel som flere sundhedsfaglige kompetencer i socialpsykiatrien.

En tydeligere ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer

For at kunne lykkes med at styrke sammenhængen i indsatsen er det nødvendigt, at der på

alle niveauer er fokus på det tværsektorielle samarbejde. Det bør understøttes af en tydeligere

ansvarsfordeling i opgaveløsningen på tværs af sektorer og af bedre sammenhæng mellem

lovgivningerne på social- og sundhedsområdet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

7.6. Prioritering i første del af 10-års-

planen

I dette faglige oplæg præsenteres en række faglige

anbefalinger inden for ni temaer. Anbefalingerne er

beskrevet således, at det er muligt at iværksætte

dem trinvist.

Anbefalingerne rummer tilsammen et bredt løft af

den samlede indsats på tværs af sundheds- og so-

cialområdet. Der vil være behov for en gradvis op-

bygning og iværksættelse af anbefalingerne i takt

med, at de faglige beskrivelser og rammer kommer

på plads, og at der bliver opkvalificeret, rekrutteret

og fastholdt tilstrækkeligt personale med de rette

kompetencer. Det kan også være nødvendigt med

en opbygning over en endnu længere årrække end

10 år for at kunne indfri alle ambitionerne.

Det er derfor vigtigt med en klar og målrettet priori-

tering af, hvilke anbefalinger der bør implementeres

indledningsvist. Herefter kan der ske en evaluering

og justering af indsatsen og ny prioritering af de

øvrige anbefalinger, jf. afsnit 7.7. om opfølgning.

Ligeledes er det vigtigt, at prioriteringen under-

støtter et strategisk og målrettet fagligt løft modsat

tidligere, hvor enkeltstående anbefalinger på tværs

af forskellige områder er implementeret sporadisk,

og derved ikke har understøttet et samlet fagligt

løft inden for et udvalgt område.

Der peges i det følgende på en klar prioritering af

hvilke initiativer, som bør iværksættes først. Her

vil hensyn som en langsigtet og grundlæggende

robusthed, fokus på befolkningen og patienters

behov og optimeret kapacitetsanvendelse være

rettesnoren. I det følgende skitseres, hvilke anbefa-

linger og områder, der som følge heraf bør priorite-

res først.

Gennemgangen viser, at der er et udtalt behov for

at prioritere et løft af indsatsen til udvalgte grupper.

For at knække kurven med stadigt flere børn og

unge der mistrives og sikre hjælp og behandling

til de mange familier, der lige nu forgæves forsø-

ger at navigere i forskellige systemer i håbet om

at få hjælp, prioriteres som det første at etablere

tidlige og forebyggende indsatser til børn og unge i

kommunerne og en hurtig afklaring og udredning i

samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien.

Mennesker med svære psykiske lidelser som

skizofreni og bipolar lidelse eller psykisk lidelse

og samtidigt misbrug har det største behov for en

sammenhængende og tværfaglig indsats af høj

faglig kvalitet. Denne gruppe modtager langt fra en

tilstrækkelig indsats i dag, hvilket bl.a. kommer til

udtryk ved op til 15-20 år kortere levetid, langvarige

og afbrudte forløb med gentagne og hyppige ind-

læggelser og en langt større risiko for at blive ramt

af hjemløshed (145). Samtidig udsættes de sværest

syge oftere for tvang, tager deres eget liv og får en

dom til behandling, hvilket kunne være undgået

med den rette indsats.

Samtidig vurderes det, at bedre kvalitet og sam-

menhæng i indsatsen vil frigøre ressourcer på

længere sigt, og at der her er behov for en styrket

indsats på tværs af socialpsykiatri og regional psy-

kiatri om at bruge ressourcerne bedst muligt. I dag

er der alt for mange færdigbehandlede patienter,

som ikke kan udskrives, fordi der mangler akutte

pladser i kommunen. Opbygningen af et fleksibelt

og midlertidigt tilbud i kommunerne vurderes at

kunne frigive kapacitet til dem med størst behov i

den regionale psykiatri.

Der er i vid udstrækning brug for samtidige ind-

satser, så ovenstående grupper med størst behov

hurtigt vil opleve en forbedret indsats, samtidig

med at der iværksættes mere langsigtede initiativer

til at løfte området. Der en række helt fundamen-

tale indsatser, der bør prioriteres allerede fra start

og løbende over de næste ti år. Det handler om en

national indsats for afstigmatisering, bedre rammer

for forskning og udvikling og styrkede tværfaglige

miljøer. Det er alle indsatser, som understøtter bed-

re kvalitet, rekruttering og fastholdelse bl.a. ved at

gøre faget og arbejdet mere attraktivt og ligestillet

med andre områder.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Boks 13: Prioriterede indsatser

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af

ensartet høj kvalitet

Dette kan sikres gennem etablering af et kommunalt tilbud med én indgang baseret på nationale

faglige rammer. Tilbuddet skal indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud.

Samtidig skal tilbuddet understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde mellem kom-

muner, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien om børn og unge med mistrivsel og psyki-

ske symptomer, herunder ift. tidlig opsporing og udredning af særligt børn og unge med udviklings-

forstyrrelser og børn og unge i risikogrupper (se anbefaling 11).

Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse.

Dette kan bl.a. sikres gennem velbeskrevne rammer og krav til kvalitet og sammenhæng gennem

tværsektorielle og tværfaglige forløbsbeskrivelser (se anbefaling 20). Med afsæt i beskrivelserne

kan der ske en udbygning af de specialiserede ambulante tilbud i både psykiatrien og børne- og

ungdomspsykiatrien (se anbefaling 21 og 12). For de sværest syge med akutte og langvarige behov

for indlæggelse kan der ske en evaluering og vurdering af de intensive sengepladser i psykiatrien

og laves rammer for en ny type rehabiliterende pladser (se anbefaling 18). Derudover kan kvali-

teten og kapaciteten i socialpsykiatrien løftes gennem bl.a. en national udviklingsstrategi for et

kvalitetsløft samt etablering af midlertidige og akutte kommunale tilbud til voksne, der fx venter

på et botilbud efter indlæggelse på sygehus (se anbefaling 28 og 31).

Afstigmatisering af psykisk lidelse.

Dette kan sikres gennem en langsigtet plan og ramme for indsatsen for afstigmatisering. Som

det første kan der etableres et nationalt videnscenter, der skal understøtte indsatser rettet

mod såvel den brede befolkning som medarbejdere på tværs af social- og sundhedsområdet

(se anbefaling 1).

Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer.

Dette kan sikres gennem etablering af tværfaglige og tværsektorielle grupper (med inspiration fra

kræftområdet), som skal bidrage til at understøtte en langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig

kvalitetsforbedring i den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser på tværs af praksis-

sektor, kommune og på sygehus, herunder udarbejdelse af faglige retningslinjer og udbredelse af

evidensbaserede og dokumenteret virksomme indsatser (se anbefaling 6).

Forskning og udvikling.

Dette kan i første omgang sikres gennem implementering af den tværfaglige og tværsektorielle

forskningsstrategi fra 2015 (se anbefaling 5).

Selvom der i ovenstående peges på en prioritering

af, hvilke indsatser, der bør igangsættes som det

første, er der andre anbefalinger, som også bør

prioriteres på kort sigt. Som det første er det helt

centralt, at der snarest findes en løsning på indsat-

sen til mennesker med psykisk lidelse og misbrug

jf. anbefaling 23 i kapitel 13.

Samtidig vil en række anbefalinger, som forud-

sætter udarbejdelse af nationale rammer og krav

samt justering af understøttende lovgivning, kunne

iværksættes for relativt begrænsede midler frem

mod, at indsatsen er beskrevet og klar til afprøv-

ning og udrulning. Endelig vil forudsætningerne for

at følge anbefalingerne være forskellige lokalt. Her

vil nogen have bedre forudsætninger end andre

for at ændre arbejdsgange og skifte eksisterende

praksis ud med nye evidensbaserede metoder.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

7.7. Opfølgning

Erfaringen fra både kræftplanerne og de interna-

tionale psykiatriplaner viser, at det er helt centralt,

at der sikres systematisk og løbende opfølgning på

de iværksatte indsatser. Der kan derfor med fordel

efter en årrække foretages en evaluering, og på

baggrund heraf kan der evt. bygges oven på med et

nyt fagligt oplæg, som kan danne ramme om den

videre indsats. Den løbende opfølgning såvel som

evalueringen bør tage afsæt i de beskrevne mål.

En sådan opfølgning bør ske med bred repræsenta-

tion og kan fx varetages af en national følgegruppe

eller i regi af Sundhedsstyrelsens Udvalg for Psyki-

atri. Opgaven vil bestå i at følge indsatsen og under-

støtte en tæt og løbende såvel kvantitativ som

kvalitativ opfølgning samt rådgive om udfordringer

og behov i forbindelse med 10-årsplanen.

Figur 9 beskriver mekanismen for, hvordan opbyg-

ningen og realiseringen af 10-årsplanen kan foregå

i et cirkulært forløb med fokus på evaluering og

løbende justering af indsatsen. Med dette faglige

oplæg er der opstillet mål, som sætter retningen

for de næste 10 år. Der er opstillet anbefalinger og

vist vejen til en prioritering af, hvad der skal im-

plementeres i de første år. Herefter bør der ske en

evaluering efterfulgt af en ny prioritering af oplæg-

gets øvrige anbefalinger og justering af indsatsen i

forhold til de opnåede erfaringer.

Figur 9:

Opbygningen af 10-årsplanen med fokus på evaluering og løbende justering

Eventuelle målsætninger

og indikatorer fastsættes

Ambitiøse mål

Evaluering, justering

og ny prioritering

af indsatsen

Implementering

Afprøvning efterfulgt

af gradvis national

udrulning

Igangsættes gradvist

og i prioriteret

rækkefølge

Evaluering og

prioritering

Anbefalinger

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Lighed og

afstigmatisering

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

8. Lighed og afstigmatisering

Mennesker med psykiske lidelser oplever, at de

mødes med usikkerhed og fordomme. Stigmatise-

ringen finder sted i alle dele af i samfundet, og des-

værre også når mennesker med psykiske lidelser

møder fagpersoner i social- og sundhedssektoren.

Udover at stigmatiseringen påvirker den enkelte, så

medfører den generelle stigmatisering af psykisk

lidelse i samfundet også, at der generelt sker en

forskelsbehandling af mennesker med psykiske

lidelser og en nedprioritering af området. Det øger

uligheden, og gør det svært for mennesker med

psykiske lidelser at tale åbent om deres lidelse.

Mennesker med de sværeste psykiske lidelser lever

gennemsnitligt 15-20 år kortere end mennesker

uden psykisk lidelse. Den kortere levetid skyldes

bl.a. underbehandling eller uhensigtsmæssig be-

handling af både den psykiske lidelse og samtidig

somatisk sygdom, manglende forebyggende ind-

sats overfor livsstilsrelaterede sygdomme, en hø-

jere forekomst af selvmord og ulykker samt afledte

effekter af misbrug.

Opgør med stigmatisering er en forudsætning for,

at området prioriteres på alle niveauer, og for at de

øvrige målsætninger i dette faglige oplæg kan blive

indfriet og føre til det forventede løft af psykiatrien.

Den kortere levetid, og den ulighed, der rammer

mennesker med psykiske lidelser, er uacceptabel

og skal ændres.

I dette kapitel beskrives anbefalinger for et mål-

rettet arbejde med afstigmatisering, styrket fore-

byggelse af somatisk sygdom, bedre adgang til

somatisk udredning og behandling, og en samlet

plan for forebyggelse af selvmord.

mination, selvstigmatisering

og muligheder samt

social udstødelse. Stigmatisering og diskrimination

i samfundet, på arbejdspladser, i skolen og blandt

fagpersoner mv. har betydning for den enkeltes

forudsætninger for at genvinde eller etablere sin

plads i samfundet og for at få den samme adgang

til hjælp, støtte og behandling, og kan derfor for-

stærke ulighed.

Forskning på området peger på, at mennesker

med psykiske lidelser oplever stigmatisering både i

medierne og i mødet med andre mennesker og sy-

stemer (146). En manglende forståelse for psykiske

lidelser kan føre til fordomme og en manglende er-

kendelse af, at psykisk lidelse er noget, der vedrører

os alle. En undersøgelse fra Epinion fra 2016 viste,

at kun 19 % af danskerne mener, at det er let at tale

om psykisk lidelse (139). Mennesker med skizofreni,

autisme, bipolar lidelse, borderline samt retspsy-

kiatriske patienter er særligt udsatte for stigmatise-

ring og negative fremstillinger i medierne (147).

Befolkningen har generelt mindre viden om psyki-

ske lidelser, hvilket påvirker holdningen til, forståel-

sen af og villigheden til at søge hjælp for psykiske

lidelser (148). Hertil kan stigmatiseringen ramme

pårørende til mennesker med psykiske lidelser, hvor

de pårørende ender med at gå alene med bekym-

ringer og ansvar, eller risikerer at blive bebrejdet for

årsagen til den psykiske lidelse, hvorved omgi-

velserne kan miste sympati for de pårørende og i

nogle tilfælde helt undlade at hjælpe (149).

Stigmatisering kan føre til selvstigmatisering, hvilket

betyder, at nogle mennesker med psykiske lidelser

prøver at skjule deres symptomer og ikke søger

den hjælp, de har behov for. Stigmatisering kan

ligeledes medføre, at man behandles dårligere

og mindreværdigt som medborger generelt, af

fagpersoner på fx social- og sundhedsområdet,

sagsbehandlere i jobcentre mv. og også af persona-

le i psykiatrien (150).

Utilstrækkelig viden og kompetencer ift. psykiske

lidelser kan påvirke fagpersoners holdning og

tilgang til mennesker med psykiske lidelser og

medvirke til ulighed i sundhed. Undersøgelser viser,

at mennesker med psykiske lidelser stigmatiseres

8.1. Udfordringer

8.1.1. Stigmatisering af mennesker med

psykiske lidelser

Når mennesker med psykiske lidelser mødes af

samfundet med usikkerhed og fordomme, kan det

udgøre en selvstændig yderligere belastning, og

kan betyde en forværring af lidelsen og den en-

keltes livssituation, og være en barriere for at søge

hjælp og for at indgå i sociale sammenhænge, fx i

skolen, på en uddannelse eller et job.

Stigmatisering har omfattende konsekvenser for

mennesker med psykiske lidelser i form af diskri-

Selvstigmatisering kan følge af fordomme og myter, som vi

møder i omgivelserne, og som vi kan komme til at tage på os. Når

man accepterer samfundets negative og stigmatiserende holdnin-

ger som sand, afføder det som regel negative følelser om éen selv.

Det kan resultere i mindre håb, lavere selvværd, selvusikkerhed og

en tendens til i højere grad at undgå social kontakt.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

i det somatiske sundhedsvæsen (151), så fx fysiske

symptomer forveksles med eller tolkes som symp-

tomer på den psykiske lidelse, eller at en psykiatrisk

diagnose i journalen har betydning for personalets

holdning til og samarbejde med den enkelte.

8.1.2. Social ulighed og kortere levetid

Social ulighed kan både være årsag til og konse-

kvens af en psykisk lidelse. Børns tidlige udvikling,

opvækst i fattigdom, mangelfulde skolegang og

fysiske miljø har sammen med arvelige forhold

betydning for deres psykiske tilstand og kan føre til

udvikling af psykiske lidelser som angst og depres-

sion (152). Børn og unge, der vokser op i familier

med svære livsomstændigheder, fx misbrug eller

en svær psykisk lidelse hos forældrene, omsorgs-

svigt eller traumer, har større risiko for selv at udvik-

le psykiske lidelser (153,154).

For voksne mennesker har den sociale position,

herunder uddannelse, beskæftigelse, køn, etnicitet

mv., betydning for, hvor udsatte de er for både psy-

kiske lidelser, og for andre samtidige sygdomme

(155). En psykisk lidelse kan være en barriere for at

tage en uddannelse, fastholde et arbejde og opnå

en stabil indkomst og generelt at indgå i samfundet

på lige vilkår med andre. Samtidig kan pårørende til

mennesker med psykiske lidelser opleve negative

sociale konsekvenser, fx ift. økonomi, stigmatise-

ring, tilknytning til arbejdsmarkedet og overdøde-

lighed (143,149).

Sundhed og sygdom er skævt fordelt i samfundet.

Nogle grupper i befolkningen rammes oftere af

sygdom, mærker større konsekvenser af sygdom

og dør tidligere (156). Mennesker med psykiske

lidelser lever markant kortere end mennesker, som

ikke har psykiske lidelser. Den kortere levetid skyl-

des bl.a. underdiagnosticering og underbehand-

ling af både somatisk sygdom og psykisk lidelse,

risiko for uhensigtsmæssig medicinering af psykisk

lidelse, manglende forebyggende indsats overfor

livsstilsrelaterede sygdomme, en højere forekomst

af selvmord (16), og afledte effekter af misbrug.

Dette gælder særligt mennesker med svære psy-

kiske lidelser (og evt. misbrug), og med samtidige

komplekse sociale problemer, fx tidligere anbragte

og hjemløse (6-9). Mennesker med psykiske lidelser

har øget forekomst af risikofaktorer for udvikling af

somatisk sygdom samt underdiagnosticering og

mindre effektiv behandling af både psykisk lidelse

og somatisk sygdom (117,118,157).

8.1.3. Utilstrækkelig forebyggelse og

behandling af somatisk sygdom

Mennesker med psykiske lidelser har gennemsnit-

ligt en markant øget forekomst af somatisk sygdom

fx hjertekarsygdomme, diabetes mv. sammenlignet

med resten af befolkningen (100,157) Det skyldes

bl.a. risikofaktorer som rygning, dårlig kost, fysisk

inaktivitet og alkohol som er hyppige årsager til

udvikling af udbredte kroniske sygdomme.

Den medicinske behandling af psykiske lidelser

(psykofarmakologisk behandling) giver ofte bi-

virkninger som fx vægtøgning, ændret appetit og

stofskifte, påvirkning af hjerte- og kar, samt nedsat

spytsekretion og mundtørhed, der kan medføre

hastig udvikling af huller og tandtab (158-160).

Den seneste Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser,

at mennesker med psykiske lidelser i højere grad

end den øvrige befolkning ryger tobak og cannabis,

har usunde madvaner, er fysisk inaktive og indtager

alkohol over de anbefalede genstandsgrænser (86).

Hertil har mennesker med psykiske lidelser en hø-

jere forekomst af tandsygdom og tandtab end den

gennemsnitlige befolkning, hvilket kan tilskrives risi-

kofaktorer som usund kost, mundtørhed forårsaget

af visse psykofarmaka (160), dårlig mundhygiejne og

uregelmæssige tandplejebesøg (161).

Typiske symptomer ved psykisk lidelse som fx apa-

ti, nedtrykthed, angst, og søvnbesvær kan påvirke

mulighederne for at leve sundt og ændre vaner, da

dette kræver overskud, ressourcer (fx mentalt, øko-

nomisk eller socialt) og tid, som det kan være svært

at finde under et sygdomsforløb. Data fra bl.a. Den

Nationale Sundhedsprofil viser, at mennesker med

psykiske lidelser er motiverede i samme grad som

andre for at ændre sundhedsadfærd.

Personalets viden om og holdning til forebyggelse

af somatisk sygdom er afgørende for, om forebyg-

gelsesindsatsen gennemføres og virker. Person-

lige holdninger blandt personalet kan udgøre en

barriere for at ændre sundhedsadfærd blandt

mennesker med psykiske lidelser, fx fordi perso-

nalet ikke har tiltro til, at de ønsker eller kan ændre

sundhedsvaner (41,162).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

I Danmark er der formelt og lovgivningsmæssigt

lige adgang til udredning og behandling på sy-

gehusene, men reelt er tilgængeligheden meget

afhængig af, hvordan tilbud indrettes, og adgang til

samt brug af sundhedsvæsenet blandt mennesker

med psykiske lidelser er ikke lige. Mennesker med

psykiske lidelser er derfor i risiko for underdiag-

nosticering og underbehandling af både somatisk

sygdom og psykisk lidelse, hvilket kan have alvorli-

ge konsekvenser for livskvalitet, sygdomsforløb og

levetid (118,163).

Samtidig forstærker psykiske og somatiske syg-

domme hinanden, så patientens ene sygdom

påvirker forløb og konsekvenser af den anden

sygdom og omvendt, hvilket kan ses som en form

for ’ond cirkel’ (152). Dette er fx blevet tydeligt under

covid-19 epidemien, hvor de særlige omstændighe-

der har haft store konsekvenser for mennesker med

psykiske lidelser og deres pårørende (164,165).

En væsentlig udfordring er den begrænsede ad-

gang til sundhedsfaglig viden og kompetencer og

de utilstrækkelige forebyggende og opsporende

indsatser i mange af de sammenhænge, som men-

nesker med svære psykiske lidelser befinder sig i, fx

på botilbud, boformer for hjemløse, i akutfunktioner

på både sygehuse og i kommunen, på psykiatriske

sygehusafdelinger mv. Fagpersonerne er i mindre

grad opmærksomme på målgruppens somatiske

symptomer og sygdomme, og mange fagpersoner

efterspørger flere kompetencer og redskaber til at

identificere tegn på somatisk sygdom (166).

Ligeledes er der udfordringer med at gøre infor-

mation og tilbud tilgængelige for mennesker med

psykiske lidelser på et organisatorisk niveau. Dette

handler bl.a. om den kompleksitet, som man som

patient mødes med i sundhedsvæsenet og de krav,

som stilles i relation til forskellige sundhedstilbud.

Dette gælder både i sygehusvæsenet, i praksissek-

toren og i kommunerne, hvor systemerne ikke evner

at imødekomme og give mennesker med psykiske

lidelser samme adgang til sundhedsydelser.

8.1.4. Utilstrækkelig forebyggelse af selvmord

og selvmordsforsøg

Selvmordsforekomsten blandt mennesker, som

har været indlagt på grund af en psykisk lidelse, er

omkring 20 gange højere end baggrundsbefolk-

ningens, og mindst halvdelen af dem, som dør af

selvmord, har tidligere været indlagt på psykiatrisk

afdeling (16). I perioden 1995-2016 døde i alt 15.075

personer af selvmord i Danmark, hvoraf 791 (5,2 %)

var indlagte (123). Ifølge data fra OECD er Danmark

det land med højest andel af selvmord under

indlæggelse.

Årsagerne til selvmord er mange og forskellige,

men der findes viden om, hvilke grupper, som kan

være i øget risiko for selvmord og selvmordsforsøg.

Rusmiddelrelaterede lidelser samt affektive lidelser,

skizofreni eller angstlidelser er forbundet med sær-

lig høj selvmordsrisiko (15). Patienter, der nyligt er

udskrevet fra psykiatrisk afdeling, hører til en af de

risikogrupper, som har de højeste selvmordsrater

(167). Hertil har mennesker, der allerede har forsøgt

selvmord, en øget selvmordsrisiko (123). Også bela-

stede og komplicerede livsomstændigheder med

fx traumer eller andre stressfyldte hændelser som

fx pludseligt dødsfald blandt en nærtstående, over-

fald og overgreb, belastninger i barndommen eller

traumer fra krig eller flugt (168), arbejdsløshed eller

svær somatisk sygdom (169,170) øger risikoen for

selvmord og selvmordsforsøg. Mennesker, der for-

volder selvskade, er på grund af den selvskadende

adfærd i markant øget risiko for at dø af selvmord

og er i øget risiko for at udvikle selvmordstanker

eller udføre selvmordshandlinger (171).

Hertil viser studier, at mennesker, der tilhører margi-

naliserede samfundsgrupper, såsom hjemløse eller

personer i/løsladte fra fængsel er i særlig risiko

for selvmordsadfærd (172). Desuden er selvmord

og selvmordsforsøg blandt yngre kvinder markant

stigende de seneste år

. Internationale studier har

vist, at omkring 90 % af de mennesker, som døde

af selvmord, udviste symptomer på psykisk lidelse

i tiden, før de døde (173). Pårørende rammes ofte

også hårdt af både selvmordsforsøg og selvmord,

og forskning viser, at de har en højere risiko for selv-

mordshandlinger (174-176).

I hver region findes der en selvmordsforebyggende

klinik, som tilbyder subakut behandling til menne-

sker med selvmordstanker, eller som har forsøgt

selvmord, men som ikke har en svær psykisk lidelse,

eller allerede er i et aktuelt forløb i psykiatrien. Der

ses dog særligt udfordringer relateret til overgange,

Landspatientsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen

og Befolkningsdata, Danmarks Statistik.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

fx ved udskrivelse fra sygehus grundet manglende

koordinering af og kontinuitet i forløbet på et tids-

punkt, hvor der er behov for tæt opfølgning.

Akutmodtagelser på sygehuse samt de kommunale

akutfunktioner, er også ofte i kontakt med men-

nesker i risiko for selvmordshandlinger, ligesom

frivilligsektoren og de private organisationer løfter

en væsentlig rådgivningsopgave og kan være den

første eller eneste kontakt for mennesker med tan-

ker om selvmord. Der er på tværs af disse aktører

dog ikke nødvendigvis tilstrækkelig viden, kompe-

tencer eller organisatoriske rammer og mandat til at

sikre viderehenvisning til den fornødne indsats.

8.2.1. Langsigtet indsats for afstigmatisering

af psykiske lidelser

Det er vigtigt, at kendskabet til og viden om psyki-

ske lidelser udbredes bredt i samfundet. Det skal

være almindelig kendt, at psykiske lidelser rammer

mange og bredt, og at der findes god behandling.

Erfaringer på området viser, at kampagner og

indsatser til afstigmatisering har en gavnlig effekt,

men at en holdnings- og adfærdsændring i forhold

til psykiske lidelser kræver tid og ressourcer. Der er

derfor behov for et vedvarende, langsigtet og mål-

rettet fokus på afstigmatisering med inddragelse

af personer, der deler egne erfaringer med psykisk

lidelse, som en central del af indsatsen (150,177,178).

At bekæmpe stigmatisering gennem en langsig-

tet og kontinuerlig indsats er en grundlæggende

forudsætning for at mindske uligheden ift. somatisk

sygdom og styrke den samlede indsats for menne-

sker med psykiske lidelser.

Siden 2011 har indsatsen EN AF OS i tæt samarbej-

de med de regionale PsykInfo’er været en hjørne-

sten i det nationale arbejde for afstigmatisering af

psykiske lidelser. EN AF OS har til formål at fremme

inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet

med psykiske lidelser gennem oplysnings- og

formidlingsaktiviteter (62). En central del af indsat-

sen leveres af personer med egne erfaringer med

psykiske lidelser, som med afsæt i formidlingstræ-

ning deler deres erfaringer til mange forskellige

målgrupper og dermed bidrager til afstigmatisering.

Med aftale om fordeling af reserven på social-,

sundheds- og arbejdsmarkedsområdet fra 2021-

2024 videreføres den nationale afstigmatiserings-

indsats i regi af Sundhedsstyrelsen. Der bør fremad-

rettet bygges videre på dette arbejde.

Fortsat afstigmatisering gennem informationsind-

satser, formidlingsaktiviteter og vidensopbygning

er centralt, hvis mennesker med psykiske lidelser

skal mødes med samme rettigheder og muligheder

som andre mennesker og andre sygdomsgrupper.

Afstigmatiseringsindsatsen skal være langsigtet og

vedholdende og skal påvirke opfattelsen af psy-

kiske lidelser bredt i samfundet og blandt fagfolk.

Indsatsen bør bygge videre på indsatser i regi af EN

AF OS og de regionale PsykInfo’er og kan målret-

tes fx medier, personale på sygehuse, botilbud og

8.2. Muligheder og anbefalinger

Et vigtigt led i et løft af psykiatrien er en målrettet

styrkelse af arbejdet med afstigmatisering af psy-

kisk lidelse, både i det enkelte menneskes liv og på

samfundsniveau.

Derudover er der behov for et målrettet arbejde

med at nedbringe den markante overdødelighed

blandt mennesker med psykiske lidelser. Der er

brug for en styrket kvalitet i indsatsen, men der er

samtidig brug for særlige indsatser til forebyggel-

se af somatisk sygdom og lige adgang til soma-

tiske sundhedsydelser samt en styrket indsats ift.

at nedbringe selvmord blandt mennesker med

psykiske lidelser.

Inden for de næste 10 år er målet derfor, at:

• Der kan tales åbent om det at have en psy-

kisk lidelse uden risiko for at blive mødt med

stigmatisering

• Mennesker med psykiske lidelser får rele-

vante forebyggelsestilbud og bliver udredt

og behandlet for somatisk sygdom med

samme rettidighed og kvalitet som menne-

sker uden psykiske lidelser

• Mennesker med selvmordforsøg og selv-

mordstanker modtager et rettidigt og kvalifi-

ceret tilbud om udredning og behandling

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

jobcentre mv., samt anvendelse af ambassadører til

formidlingsaktiviteter.

Yderligere kan anvendelsen af peers (personer med

brugererfaring) være med til at reducere stigmati-

sering. Erfaringer med peer-støtte-indsatser viser,

at mennesker som modtager peer-støtte, oplever

et bedre socialt netværk og større forbundethed

med andre. Stigmatiseringen bliver mindre, og de

oplever større åbenhed i forhold til at tale om og

forholde sig til psykiske lidelser (178). Danske og in-

ternationale studier viser, at inddragelse og anven-

delse af peers er med til at øge kvaliteten i indsat-

sen for mennesker med psykiske lidelser (179). Der

er allerede en del erfaring med peer-støtte-indsat-

ser i både kommuner og regioner, som fortsat bør

understøtte arbejdet med inddragelse, fx ved at

formulere planer og målsætninger for inddragelse

af patienter og pårørende på alle niveauer fra den

konkrete, individuelle indsats, til strategisk udvikling

af organisationer og samarbejdsformer på tværs af

sektorer og civilsamfundet.

1. En langsigtet indsats for afstigmatisering med nationalt videnscenter, ambassadørkorps

og handlingsplan

Der bør over de næste 10 år gennemføres en langsigtet, national afstigmatiseringsindsats på

tværs af sektorer. Indsatsen skal ske i et samarbejde med regioner, kommuner, civilsamfunds-

organisationer og nationale myndigheder.

•

Som et første skridt etableres et nyt nationalt videnscenter om afstigmatisering under Sund-

hedsstyrelsen. Centeret skal i samarbejde med bl.a. de regionale PsykInfo’er udbrede kend-

skabet til og viden om, psykiske lidelser, og skal samle og dele viden, information, værktøjer

og metoder på området samt understøtte anvendelsen lokalt.

•

Ambassadørkorpset i regi af EN AF OS styrkes og udbygges for at understøtte, at viden kan

deles bredt af mennesker med egen erfaring med psykisk lidelse.

•

For at sikre den langsigtede indsats, udarbejdes en national handlingsplan om afstigmatise-

ring af psykiske lidelser, som går på tværs af relevante ressortområder og har et bredt sam-

fundssigte. Som et led i arbejdet med en national handlingsplan kan nedsættes et brugerråd,

som bidrager til arbejdet med afstigmatisering.

8.2.2. Længere levetid gennem styrket

forebyggelse og bedre behandling af fysiske

sygdomme

Forebyggelsesindsatsen skal prioriteres og der

skal der arbejdes systematisk med at sikre både

strukturelle og individuelle forebyggende tiltag

målrettet mennesker med psykiske lidelser i de

sammenhænge, de befinder sig i, dvs. på både sy-

gehus, botilbud, med støtte i eget hjem mv. Der fin-

des forsøg med forebyggende indsatser, herunder

forsøgsordning med rygestopforløb og vederlagsfri

rygestopmedicin til mennesker med psykiske lidel-

ser, som har vist god effekt, hvis de tilrettelægges

af fagpersoner med de rette kompetencer, men de

er ikke udbredt systematisk. Samtidig er der behov

for et bredere fokus på ikke alene rygning, men

også forebyggende indsatser ift. kost, motion og

alkohol

Mennesker med psykiske lidelser vil gerne leve

sundere, men det kræver professionel støtte og

hjælp samt opmærksomhed på mulighederne for

en sund livsstil integreret i hverdagen. Kompeten-

cerne til dette kan understøttes med sundheds-

pædagogiske værktøjer, der både styrker motiva-

tion og fremmer en samarbejdsorienteret tilgang i

praksis (181).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Derudover er et centralt led i at reducere overdøde-

ligheden blandt mennesker med psykiske lidelser

at sikre bedre adgang og fremmøde til somatisk

udredning og behandling. Mange mennesker med

psykiske lidelser – særligt svære psykiske lidelser –

kan have behov for målrettet hjælp og støtte, fra fx

en ledsager, til at deltage i screeningsprogrammer

og udrednings- og behandlingsforløb samt tand-

pleje, fx ift. at undersøge muligheder for at modta-

ge specialtandpleje.

En vigtig del af indsatsen er ligeledes at styrke

integrationen mellem psykiatriske og somatiske be-

handlingstilbud. Trods gode erfaringer med fx liaison

somatik, somatisk stuegang på psykiatriske syge-

husafdelinger, fællesambulatorier, multidisciplinære

team-konferencer, Fælles Skolebænk, medicingen-

nemgang ved kliniske farmaceuter mv., er disse ord-

ninger ikke systematisk udbredte. Ligeledes er der

flere forsøg med faste sundhedstjek og fast tilknyt-

ning af læge på fx botilbud, hvilket har vist god effekt

på opsporing af somatisk sygdom. Med den seneste

overenskomstforhandling for almen praksis er det

besluttet at indføre systematiske tilbud om somati-

ske undersøgelser på botilbud, samt ved patienter

der behandles med antipsykotisk medicin (182).

De fleste mennesker med psykiske lidelser er

løbende i kontakt med andre dele af sundheds-

væsenet end psykiatrien. Det er derfor vigtigt, at

personale i sundhedsvæsenet har et basalt fagligt

kendskab til psykiske lidelser. I den forbindelse er

det væsentligt, at der .i forbindelse med Sundheds-

styrelsens igangværende revision af den lægelige

videreuddannelse er fokus på fremtidige special-

lægers kompetencer ift. patienter med psykiske

lidelser, herunder særligt de specialer, som har en

hyppig og tæt kontakt til mennesker med psykiske

lidelser (fx almen medicin), og hvis der er samtidige

somatiske sygdomme (fx udvalgte internmedicin-

ske specialer eller geriatri). Ligeledes er det vigtigt,

at sundhedspersonalet i psykiatrien, fx læger og

sygeplejersker, fastholder og opbygger kompeten-

cer i forhold til somatiske sygdomme for at under-

støtte bedre opsporing og behandling af somatisk

sygdom blandt mennesker med psykiske lidelser.

2. Udbredelse af forebyggende tilbud ift. kendte risikofaktorer for somatisk sygdom målrettet

mennesker med psykiske lidelser

Kommuner og regioner sikrer forebyggende tilbud som en del af indsatsen til mennesker med

psykiske lidelser. Det indgår heri, at relevant fagligt personale har den nødvendige viden, tværfag-

lige kompetencer og redskaber til systematisk at identificere og forebygge kendte risikofaktorer og

fremme motivation og støtte mennesker med psykiske lidelser i at ændre sundhedsadfærd. Indsat-

serne bør foregå i både socialpsykiatrien, almen praksis og på psykiatriske afdelinger og understøt-

te det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse af somatisk sygdom på tværs af aktørerne.

•

Som det første bør der sikres en ensartet og landsdækkende udbredelse af effektive og veldo-

kumenterede forebyggelsestiltag som fx særligt intensive rygestopstilbud målrettet mennesker

med psykiske lidelser. Indsatserne kan i første omgang udstrækkes til mennesker, der er indlagt

på psykiatriske afdelinger, bor på botilbud eller modtager støtte i eget hjem, men kan på sigt

også udstrækkes til øvrige grupper.

•

Det bør afdækkes og afprøves, hvordan idræts- og fritidsaktiviteter målrettet mennesker med

psykiske lidelser i højere grad kan implementeres, både som led i forløb på sygehus, og som en

del af den kommunale indsats mhp. at sådanne tilbud senere sikres ensartet og landsdækkende

udbredelse.

•

Social- og sundhedsprofessionelle bør sikres kompetencer og værktøjer til at støtte mennesker

med psykiske lidelser fx ved ensartet og landsdækkende udbredelse af effektive og veldoku-

menterede sundhedspædagogiske redskaber, der afdækker motivation, muligheder og støtte

i hverdagen.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

3. Styrket udredning og behandling af somatisk sygdom blandt mennesker med psykiske lidelser

Regioner og kommuner skal sikre, at mennesker med psykisk lidelse modtager relevant, ret-

tidig og kvalificeret udredning og behandling for somatiske sygdomme, herunder lægehjælp,

screeningstilbud og helbredsundersøgelser, inkl. medicingennemgang og bivirkningsscreeninger,

samt støtte i at deltage i tandpleje, herunder specialtandpleje.

Dette bør fx ske ved at:

•

Regionerne sikrer, at alle psykiatriske afdelinger har kompetencer og ressourcer til at tilbyde

bred somatisk udredning, fx løbende helbredstjek og undersøgelser. Dette kan fx ske gennem

ansættelse af sundhedspersoner med kompetencer til bred somatisk udredning eller ved op-

kvalificering af medarbejdere, der kan understøtte deltagelse i somatisk behandlingsforløb

eller tandpleje.

•

Der samles op på erfaringer med at styrke opsporing og behandling af somatisk sygdom blandt

mennesker med psykiske lidelser, herunder somatisk stuegang i psykiatrien, ledsageordninger,

løbende helbredsundersøgelser, medicingennemgang mv, således at der på sigt kan opbygges

en bedre integration mellem somatisk og psykiatrisk udredning og behandling gennem en ens-

artet og landsdækkende udbredelse af effektive og veldokumenterede tværsektorielle indsatser

i den regionale psykiatri, på botilbud og i almen praksis. Med afsæt i de gode erfaringer bør man

efterfølgende iværksætte forsøg med afprøvning af indsatser til mennesker, der modtager støtte

i eget hjem, fx helbredsundersøgelser, hjælp og støtte til deltagelse i behandling, besøg ved

praktiserende læge mv.

•

Der sikres en systematisk udbredelse af aftalen om fast tilknyttet praktiserende læge til bosteder,

og der samles op på erfaringer fra aftalen, mhp. evt. justering.

Yderligere anbefalinger om generelt at styrke den

sundhedsfaglige indsats i socialpsykiatrien mv.,

herunder opbygning af kompetencer, fremgår af

kapitel 15.

8.2.3. En samlet plan for forebyggelse af

selvmord

Som en del af satspuljeaftalen fra 2017-2020 blev

der etableret et Nationalt Partnerskab til Forebyg-

gelse af Selvmord og Selvmordsforsøg (183), som

på tværs af centrale aktører på området er med

til at opbygge mere viden om selvmord og selv-

mordsforsøg og kan yde rådgivning på henholdsvis

nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Partner-

skabet er netop blevet forlænget med yderligere

fire år til og med 2024.

For at forebygge selvmord er det afgørende, at

mennesker med selvmordstanker identificeres og

visiteres til et relevant tilbud. Opmærksomhed på

selvmordsadfærd og -forebyggelse er således re-

levant for mange fagprofessionelle, og de bør have

opmærksomhed på selvmordstanker og opsporing

af selvmordsadfærd. Der findes allerede enkelte

læringsprogrammer udviklet til frontpersonale,

men indsatsen ift. frontpersonalet kan med fordel

intensiveres. Ligeledes er der behov for faste ar-

bejdsgange for selvmordsrisikovurdering, herunder

indsatsplaner. I 2018 blev et nationalt e-lærings-

program om selvmordsforebyggelse med fokus på

risikovurdering implementeret som kompetenceud-

vikling til personale i psykiatrien (184).

Akutmodtagelser på sygehuse samt de kommu-

nale akutfunktioner er også ofte i kontakt med

mennesker, der er selvmordstruede, men der

følges fx ikke systematisk op på alle henvendelser

i akutmodtagelser, selvom der afprøves projekter

med bedre opfølgning i nogle regioner. En vig-

tig del af indsatsen er derfor en styrkelse af den

akutte indsats til mennesker med psykiske lidelser.

Anbefalinger vedr. dette beskrives i kapitel 13 om

udredning og behandling.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Der er behov for både nye indsatser og styrkelse af

eksisterende indsatser for at nedbringe antallet af

selvmord og selvmordsforsøg blandt mennesker

med psykiske lidelser. Der er viden om, hvad der vir-

ker, men det skal implementeres mere systematisk,

og der skal opbygges bedre kompetencer blandt

personalet. Der bør være faste arbejdsgange og

samarbejdsrutiner bl.a. ift. at sikre en tryg overgang

fra en afdeling til en anden eller fra et sygehus til

kommunal indsats efter princippet om, at ingen

slippes, før anden behandling eller indsats er

iværksat. SAFE-projektet (Styrket Ambulant Forløb

Efter udskrivelse), der har haft til formål at afprøve,

om en mere systematisk og tættere opfølgning

efter udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse

kan nedbringe risikoen for selvmordshandlinger i

den kritiske tid efter udskrivelse, er på nuværende

tidspunkt ved at blive evalueret.

De selvmordsforebyggende klinikker spiller des-

uden en central rolle i behandlingen af mennesker,

der er selvmordstruede. Der bliver på nuværende

tidspunkt ikke tilbudt behandling til personer med

samtidig psykiatrisk sygdom, og ressourcerne i de

selvmordsforebyggende klinikker kan derfor med

fordel øges med henblik på at kunne udbrede be-

handlingen til flere personer. Desuden kan behand-

lingen med fordel suppleres med implementering

af internet- og evidensbaserede behandlingstilbud

samt app-baserede kriseplaner.

4. En national handleplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Der er behov for et systematisk og langsigtet løft af indsatsen til forebyggelse af selvmord gen-

nem en samlet, national handleplan med ambitiøse mål for nedbringelse af selvmord og selv-

mordsforsøg. Planen bør adressere bl.a. forebyggelse, opsporing, tidlig indsats, opfølgning efter

selvmordsforsøg og patient- og pårørendeinddragelse.

•

Som første skridt udarbejdes en national handleplan med inddragelse af Sundhedsstyrelsens

nationale partnerskab for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.

•

På baggrund af handleplanen skal der på sigt sikres en ensartet og landsdækkende udbredelse

af effektive og veldokumenterede indsatser, som løbende monitorereres og evalueres.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Viden, udvikling og

stærke faglige miljøer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

9. Viden, udvikling og stærke

faglige miljøer

Viden, udvikling og stærke faglige miljøer er en

grundlæggende forudsætning for at styrke indsat-

sen til mennesker med psykiske lidelser og under-

støtte en høj faglig kvalitet. Samtidig er det med

til at opbygge et fagligt stærkt miljø med fokus på

at sikre en effektiv og evidensbaseret indsats, der

løbende forbedres i takt med udvikling af ny viden.

Udvikling og opbygning af viden og kompetencer

er ligeledes centralt i forhold til at sikre fastholdelse

og rekruttering af medarbejdere med et højt fagligt

niveau, hvilket er afgørende for at sikre en indsats af

høj kvalitet.

I dette kapitel beskrives anbefalinger for bedre ram-

mer for faglig udvikling, forskning, kvalitetsudvikling

og videndeling, som også kan bidrage til bedre ud-

dannelse, opkvalificering og kompetenceudvikling,

bedre rekrutteringsmuligheder og øget fastholdel-

se af kvalificerede medarbejdere.

ne vejledere og nødvendige støttefunktioner, fx

adgang til data og dataudveksling, forskningsbib-

liotek, databaser, beregningsfaciliteter, evt. labora-

toriefaciliteter mv. samt et godt samarbejde med

andre forskningsmiljøer. Forskning og udvikling

forudsætter endvidere samarbejdsrelationer, der

rækker ud over forskningsverdenen til fx fageks-

perter og praktikere, brugere og de institutionelle

miljøer, som skal medvirke til og efterfølgende

implementere resultaterne. Ligeledes kan en

bedre kobling mellem forskning og praksis, samt

bedre muligheder og rammer for fx forskningsstil-

linger eller delestillinger mellem klinisk arbejde og

forskning bidrage til rekruttering og fastholdelse af

medarbejdere (188).

I 2015 udgav Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

og Sociale Forhold samt Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet en national forskningsstrategi for

psykiske lidelser (38). Formålet med strategien var

at styrke helhedsorienteret og tværfaglig dansk

forskning til gavn for mennesker med psykiske

lidelser ved at fremme forskning af høj kvalitet, der

udvider vores forståelse af psykiske lidelser, frem-

mer indsatser, der forebygger psykiske lidelser, og

understøtter, at mennesker med psykiske lidelser

kan blive helbredt samt opnå et for den enkelte

meningsfuldt og tilfredsstillende liv.

De reelle ændringer som følge af strategien og de

enkelte forskningsprojekter, som fik begrænsede

midler under den efterfølgende forskningspulje, er

imidlertid fortsat beskedne, og implementeringen

af strategien er ikke realiseret. Der er således fortsat

lang vej til at etablere de i strategien beskrevne

bæredygtige forskningsmiljøer med stabile rammer

for forskning, tilstrækkelige kompetencer og kom-

petent forskningsledelse, samt helhedsorienteret

og tværfaglig forskning etableret via samarbejde og

netværk på tværs af forskningsmiljøer.

9.1.2. Begrænset dokumentation, viden om

effekt og utilstrækkelig implementering af

effektive indsatser

Der forskes løbende i nye behandlingsmetoder

og indsatser til mennesker med psykiske lidelser.

Ligeledes udgives der nationale kliniske retnings-

linjer, der samler op på den eksisterende evidens

for behandling af forskellige psykiske lidelser

(65-77). Der er dog fortsat behov for bedre rammer

9.1. Udfordringer

9.1.1. Utilstrækkelige rammer for forskning,

udvikling og vidensopbygning

Andelen af midler til forskning i mental sundhed og

psykiske lidelser modsvarer ikke sygdomsbyrden

forbundet med disse lidelser, fx viser et studie om

forskning i Europa, at forskning i kræftsygdomme

modtager 4,5 gange så mange forskningsmidler

som forskning i psykiske lidelser (185). I perioden

2011-2016 uddelte det Frie Forskningsråd samlet

mere en 1,7 mia. kroner til sundhedsfaglig forskning,

og kun 60,8 mio. kr. (ca. 3,5 %) målrettet psykiatrisk

forskning (186).

Rammerne for bevillinger til forskningsprojekter og

forskningsmiljøer er usikre og ustabile, og grundfi-

nansieringen er meget begrænset. Derfor er forsk-

ningen afhængig af tildeling af tidsbegrænsede

midler fra private fonde og aktører.

Selvom der i dag findes flere stærke faglige mil-

jøer, som arbejder med forskning og udvikling på

ormrådet, er forskning inden for området ikke til-

strækkeligt udbredt og systematisk organiseret, og

vidensniveauet er mangelfuldt inden for en række

centrale områder (187).

Forskning af høj kvalitet udspringer typisk af et

miljø med kompetent forskningsledelse, erfar-

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

for dokumentation og en bedre implementering af

effektive indsatser.

På sygehusene er der journal- og dokumenta-

tionspligt, så patientens forløb og behandlinger

dokumenteres. Der er dog begrænset anvendelse

af data og begrænset monitorering af kvaliteten

og effekten af behandlingen. Der findes i Danmark

ca. 85 kliniske kvalitetsdatabaser under Regioner-

nes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP),

herunder 5 etablerede kliniske databaser, som er

relateret til psykiatrien (124-128), og som bruges til

at overvåge og evaluere kvaliteten af kliniske ydel-

ser med henblik på at øge kvaliteten af behandlin-

gen. I årsrapporten 2019/2020 beskrives en meget

varierende indsats ift. registrering til databaserne,

og det er derfor vanskeligt at understøtte national

monitorering til faglig kvalitetsudvikling (129-131).

En stor del af variationen tilskrives variation i regi-

streringspraksis, som både kan skyldes forskelle i,

hvor hensigtsmæssigt de elektroniske patientjour-

naler er indrettet til at understøtte registrering og

overførsel til LPR. I tillæg hertil fremhæves vig-

tigheden af et ledelsesmæssigt fokus på at sikre

indberetning af indikatorer.

Indsatsen i primærsektoren dokumenteres sjæl-

dent systematisk. I praksissektoren er der ikke

systematisk dataindsamling og der mangler viden

om kvalitet i indsatsen, og i socialpsykiatrien er

der mangelfuld dokumentation af effekten af de

faglige indsatser, målt fx i forhold til overdøde-

lighed, selvmord, tilknytning til arbejdsmarkedet,

livskvalitet mm. Ligeledes viser en landsdækkende

undersøgelse af PPR, at registreringspraksis er

meget forskellig (189). En undersøgelse af kommu-

nernes hovedudfordringer på det specialiserede

socialområde peger på, at kommunerne oplever

udfordringer i relation til indsamling og anvendelse

af data samt systematisk opfølgning – særligt på

børne- og ungeområdet (190,191). Den begrænsede

anvendelse af data og opfølgning på det kommu-

nale område er en udfordring i forhold til dels at

sikre et kvalitetsløft i indsatserne generelt og dels

at justere indsatsen for den enkelte, hvis den ikke

har en gavnlig effekt.

Der opleves samtidig udfordringer med implemen-

tering af ny viden fra forskning og udviklingspro-

jekter, også veldokumenteret forskningsviden. Det

kræver en intensiv og målrettet indsats at imple-

mentere ny viden og ændre arbejdsgange i praksis

(192), ligesom en monitorering over længere tid

er nødvendig for at følge effekten af de indsatser,

som implementeres. Ligeledes er det vigtigt, at der

løbende samles systematisk op på ny viden med

henblik på implementering i faglige guidelines,

retningslinjer mv.

Der findes i dag mange forskellige faglige ret-

ningslinjer, guidelines, behandlings-vejledninger,

standarder mv. på området, som er udarbejdet af

mange forskellige aktører, herunder myndigheder,

faglige selskaber mv. En gennemgribende udfor-

dring på området er, at de forskellige retningslinjer

mv. er implementeret i varierende grad, og de er

ikke sammentænkt ud fra en fælles faglig retning

for området, hvor der systematisk samles op på

den viden, der genereres. Ligeledes er det be-

grænset, i hvilket omfang de tager udgangspunkt

i det samlede patientforløb for mennesker med

psykiske lidelser.

9.2. Muligheder og anbefalinger

Ovenstående udfordringer peger på nødvendig-

heden af at skabe bedre rammer for faglig udvik-

ling, forskning, kvalitetsudvikling og vidensdeling,

samtidig med at disse rammer også kan bidrage til

bedre uddannelse, opkvalificering og kompetence-

udvikling, bedre rekrutteringsmuligheder og øget

fastholdelse af kvalificerede medarbejdere.

Inden for de næste 10 år er målet derfor, at:

• Anbefalingerne i forskningsstrategien til

gavn for mennesker med psykiske lidelser

fra 2015 er implementeret

• Der er på tværs af landet etableret kliniske

kvalitetsdatabaser hvor det er relevant,

samt stærke og anerkendte forsknings-

miljøer, som kan måle sig med tilsvarende

forskningsmiljøer inden for de somatiske

sygdomme

• Der er etableret nationale tværfaglige og

tværsektorielle grupper som sikrer kontinu-

erlig faglig udvikling og retning på væsent-

lige områder inden for psykiske lidelser og

mental sundhed

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

9.2.1. Bedre rammer for forskning og udvikling

Bedre implementering af viden fra forsknings-

og evalueringsmiljøer og viden fra praksis samt

bruger- og pårørendeperspektiver skal være med

til sikre virksomme indsatser af høj faglig kvalitet

(37). Der er behov for en fortsat udvikling og sikring

af stærke og bæredygtige forskningsmiljøer for at

styrke indsatsen for mennesker med psykiske lidel-

ser, og det kræver vedvarende fokus og prioritering,

permanente og stabile økonomiske midler, kompe-

tencer, specialisering, infrastruktur og ledelseskraft.

Den nationale forskningsstrategi til gavn for men-

nesker med psykiske lidelser udpegede en række

fokusområder

med tilhørende centrale udfor-

dringer, hvor der særligt er behov for forskning og

viden mhp. at styrke og understøtte en tværfaglig

og helhedsorienteret indsats af høj faglig kvalitet,

herunder forebyggelse af både psykisk og somatisk

sygdom, årsagsforhold, tidlig indsats, kvalitet, sam-

menhæng, bruger- og pårørendeinddragelse samt

metoder og redskaber mv. (38).

Forskningsstrategien gav en række anbefalinger

til at styrke fundamentet for forskningen gennem

stabile rammer og opbygning af bæredygtige forsk-

ningsmiljøer med bredt tværfagligt samarbejde og

partnerskaber på tværs af fagområder, forvaltninger

og sektorer.

Forskningsnetværk og samarbejder understøttes

ved inddragelse af og samarbejde mellem centrale

private og offentlige aktører som fx universiteter,

sektorinstitutioner, professionshøjskoler, regioner,

kommuner, almen praksis, erhvervsliv, bruger- og

pårørendeorganisationer samt civilsamfundsor-

ganisationer. Samtidig er det også afgørende, at

forskningen forankres og udspringer af praksis.

Yderligere kan samarbejdet mellem forskningsmil-

jøer og den professionelle kompetenceudvikling

styrkes ved fx at udvide mulighederne for delestil-

linger, hvor fagpersoner både kan forske og arbejde

i praksis for dermed fortsat at sikre overlevering og

implementering af viden og forskning.

Forskningsstrategien fra 2015 har nydt bred opbak-

ning, og der er et uforløst potentiale i at få indfriet

de anbefalinger, der ligger i den. En implemente-

ring og realisering af strategiens anbefalinger vil

føre til styrket viden og evidens på tværs af social-,

sundheds- og beskæftigelsesområdet, samt un-

derstøtte øget professionalisering og tiltrækning

af højtkvalificerede medarbejdere. Der kan være

behov for at opdatere udvalgte dele af strategien.

Hertil er der et stort potentiale i at styrke forskning

og viden om teknologiske og digitale løsninger,

som fremadrettet formentlig vil komme til at spille

en større rolle i indsatsen.

Der ses typisk en større forskningstradition inden

for nogle områder. På trods af, at en stor del af

indsatserne til mennesker med psykiske lidelser

foregår uden for sygehusene, er der ikke den sam-

me forskningstradition og erfaring med at bedrive

forskning i primærsektoren, særligt i kommunerne.

Kommunerne har ikke en forskningsforpligtelse,

og der er derfor behov for et øget incitament til

forskning forankret i kommunerne samt fx etab-

lering af specifikke forskningsenheder i universi-

tets- eller professionshøjskoleregi med fokus på

forskning i primærsektoren.

For at understøtte forskning og faglig udvikling er

der hertil behov en mere systematisk opfølgning og

monitorering af effekten af eksisterende indsatser,

så nye initiativer og indsatser udvikles på baggrund

af bedste viden og datagrundlag. I den forbindelse

er der et stort potentiale i at styrke datakilder.

De kliniske databaser i sygehusvæsenet er en

meget væsentlig kilde til kvalitetsudvikling og

mulighed for at sikre ensartet behandling af høj

kvalitet, og bør anvendes i langt højere grad. Det

skal ligeledes prioriteres, at sundhedsfaglige med-

arbejdere har tid til at dokumentere i databaserne.

Samtidig bør det overvejes at udbygge de kliniske

databaser, da de kliniske databaser på psykiatrio-

mrådet fortsat dækker relativt få områder, ligesom

der bør ske en styrkelse af drift og administration af

eksisterende databaser.

Der bør desuden udarbejdes løsninger som sikrer

en øget og ensartet dataindsamling og registrering

af indsatserne i kommunerne. Der arbejdes allerede

med at systematisere anvendelsen af flere fælles

dokumentationssystemer i kommunerne (VUM,

ICS og FFB), bl.a. for at styrke opfølgning og viden

om effekten af indsatser, men kommunerne bruger

fortsat i nogen udtrækning forskellige systemer til

opfølgning på effekt og delmål.

Fokusområderne er følgende; forebyggelse og tidlig indsats,

styrket sammenhæng i indsatsen, kvalitet, inddragelse af brugere,

pårørende og civilsamfund, nedbringelse af tvang, samt styring og

ressourceanvendelse

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

5. Implementering af ”National forskningsstrategi til gavn for mennesker med psykiske lidelser”

og styrket registrering og anvendelse af data

Der blev i 2015 udarbejdet en bredt anerkendt national forskningsstrategi, som løbende over de

kommende år bør implementeres med henblik på. at styrke viden og evidens og etablere stærke

forskningsnetværk og -traditioner.

•

Som det første etableres en forskningspulje med øremærkede midler, som uddeles i overens-

stemmelse med forskningsstrategien suppleret med fokusområder vedr. mental sundhedsfremme

og digitalisering. Udmøntningen bør varetages af et tilknyttet forskningsråd med inddragelse af

brugere og pårørende.

•

Rammerne for forskning inden for mental sundhed og psykiske lidelser styrkes med afsæt anbefa-

lingerne i forskningsstrategien, herunder etablering af partnerskaber og bæredygtige tværfaglige

forskningsmiljøer med stabil infrastruktur.

•

For at understøtte rammerne for vidensudvikling og forskning udbygges de kliniske kvalitetsda-

tabaser på det psykiatriske område. Ligesom systematisk registrering, dataindsamling og tilgæn-

gelighed af data i kommune og praksissektor styrkes mhp. dokumentation, opfølgning på effekt

både på individ- og samfundsniveau samt løbende datadrevet kvalitetsudvikling.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

9.2.2. Faglig udvikling og retning gennem

opbygning af multidisciplinære faglige grupper

Der er behov for at styrke den faglige udvikling i

indsatsen til mennesker med psykiske lidelser både

i forhold til kvalitet, evidensbaseret og helhedsori-

enteret behandling og tværfagligt samarbejde mv.

Et stærkt fagligt miljø båret af multidisciplinære

faglige grupper kan være med til at understøtte

kontinuerlig kvalitetsforbedring og fælles faglig

retning inden for et område. På sigt kan et styrket

fagligt miljø ligeledes understøtte rekruttering og

fastholdelse af kompetente medarbejdere.

På kræftområdet har multidisciplinære grupper som

er forankret i en fælles sammenslutning (DMCG.dk)

været med til at understøtte den faglige udvikling

og retning på området. DMCG’erne har til hovedfor-

mål at fremme kræftbehandlingen i Danmark, og

har bl.a. haft fokus på drift af kliniske kvalitetsdata-

baser og udarbejdelse af kliniske retningslinjer for

diagnostik og behandling (193).

Tilsvarende multidisciplinære og tværsektorielle

faglige grupper for mental sundhed og psykiske

lidelser kan understøtte en fælles faglig retning på

tværs af det samlede forløb ved at bidrage til udar-

bejdelse og vedligeholdelse af nationale retnings-

linjer og vejledninger, faglige guidelines mv. De

faglige grupper kan ligeledes bidrage til vidensop-

samling og tilhørende spredning af viden i det fagli-

ge miljø og i offentligheden, og herved understøtte,

at indsatserne til mennesker med psykiske lidelser i

kommuner, praksissektor og på sygehuse er effekti-

ve, veldokumenterede og evidensbaserede.

Hertil kan de faglige grupper understøtte moni-

torering og indsamling af data/evidens gennem

udarbejdelse og vedligeholdelse af nationale

kvalitets‐ og forskningsdatabaser og bidrage til

gennemførelse af og deltagelse i nationale og

internationale kvalitetsprojekter.

Samtidig kan de faglige grupper være med til at

styrke rekruttering, fastholdelse, uddannelse og

kompetencer ved at bidrage til uddannelses- og

efteruddannelsestiltag. Grupperne vil på sigt også

kunne have et særskilt ansvar for at understøtte

samarbejdet på tværs af somatiske og psykiatriske

specialer herunder ift. den lægelige videreuddan-

nelse samt styrke kendskabet til psykiatri generelt

på tværs af relevante uddannelser, ligesom de kan

understøtte arbejdet med udvikling og implemen-

tering af efteruddannelser.

6. Opbygning af tværfaglige grupper til at understøtte faglig udvikling og kvalitetsarbejde

Med inspiration fra DMCG’erne på kræftområdet etableres tværfaglige og tværsektorielle

grupper for den samlede indsats til mennesker med psykiske lidelser, som skal understøtte

langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring.

•

Som det første udarbejder Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i samarbejde med repræsen-

tanter for kommuner, regioner, faglige selskaber, forsknings- og uddannelsesinstitutioner mv.

en model for organisering af multidisciplinære og tværsektorielle faglige grupper for mental

sundhed og psykiske lidelser.

•

Med afsæt i modellen etableres de multidisciplinære og tværsektorielle faglige grupper.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Mental

sundhedsfremme

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

10. Mental sundhedsfremme

Mental sundhedsfremme har til formål at fremme

den enkeltes og befolkningens mentale sundhed

ved at skabe rammer og muligheder for at mobi-

lisere ressourcer og handlekompetencer hos den

enkelte. I takt med at flere mennesker oplever

psykisk mistrivsel og udvikler psykiske lidelser,

øges behovet for at styrke den sundhedsfrem-

mende indsats. En sundhedsfremmende indsats vil

både kunne medvirke til at forhindre mistrivsel i at

udvikle sig til lidelser, samt medvirke til at opbyg-

ge handlekraften hos den enkelte, så symptomer

på psykisk lidelse ikke nødvendigvis vokser sig til

komplekse behandlingsforløb. Den største effekt af

det sundhedsfremmende arbejde opnås med en

flerstrenget indsats, dvs. når der samtidigt arbejdes

på tværs af forvaltninger og sektorer med forskel-

lige metoder og sundhedsfremmende indsatser,

herunder med kobling til nationale, regionale og

kommunale tiltag.

I dette kapitel beskrives anbefalinger for en styrket

indsats for mental sundhedsfremme for børn og

unge, udbredelse af viden om mental sundhed i

befolkningen og et større fokus på mental sund-

hedsfremme i indsatsen til mennesker med psyki-

ske lidelser.

En høj grad af mental sundhed kan virke beskytten-

de for udvikling af psykiske lidelser (194), og både

dansk og international forskning viser, at god mental

sundhed er forbundet med lavere omkostninger

til sundhedsvæsenet generelt, hvorfor et styrket

fokus på mental sundhedsfremme er samfunds-

økonomisk fornuftigt (195). Alligevel arbejdes der

ikke systematisk med mental sundhedsfremme i

kommuner, regioner, almen praksis eller stat.

Der er heller ikke tydelige nationale krav til kommu-

ners og regioners arbejde med sundhedsfremme

tidligt i livet. En mulighed er at se på, om pæda-

gogers og læreres store arbejde med det enkelte

barn og børnegrupper i forhold til at skabe positive

fællesskaber i daginstitutioner, på skoler mv. kan

gøres mere systematisk gennem arbejdsgange og

kompetenceopfølgning. Endvidere er der også util-

strækkelig dokumentation af de implementerede

indsatser (194,197).

Den universelle indsats retter sig både mod børn og

unge i trivsel såvel som børn og unge i begyndende

mistrivsel, og de miljøer de befinder sig i. Derudover

har vi stor viden om grupper af børn og unge, som

er i særlig risiko for at udvikle symptomer på psy-

kisk lidelse. Børn og unge der vokser op i udsatte

familier, fx familier med sygdom, sociale og/eller

økonomiske vanskeligheder, har en større risiko for

at mistrives og kan have vanskeligere ved at drage

nytte af de tilbud fra foreningslivet, der kan fremme

god mental sundhed. For at forebygge, at forekom-

sten af psykiske lidelser fortsætter med at være

markant højere i gruppen af udsatte børn og unge

sammenlignet med børn- og unge i øvrigt, kan også

en øget opmærksomhed på mental sundheds-

fremmende indsatser styrke den generelle trivsel,

tilknytningen til uddannelsessystemet og forenings-

livet, samt bidrage til at håndtere sociale udfordrin-

ger herunder også udvikling af psykisk lidelse.

10.1.2. Manglende viden om betydningen af

mental sundhed i samfundet

En god mental sundhed betyder bl.a., at den enkel-

te evner at håndtere dagligdags udfordringer og

stress. Derfor er mental sundhed vigtig for alle, og

særligt for mennesker der har eller er i risiko for at

udvikle en psykisk lidelse.

Der kan være særlige perioder i livet, hvor den men-

tale sundhed oftere er udfordret fx i overgangene i

livets faser, hvor man skal etablere sig på arbejds-

10.1. Udfordringer

10.1.1. Stigende mistrivsel blandt børn og unge

Mistrivsel blandt børn og unge er stigende (86,87).

Der er flere bud på årsagerne til den negative

udvikling, men der er fortsat yderligere behov for

konkret viden om, hvorfor så mange børn og unge

mistrives, og der er behov for et større fokus på at

skabe viden om årsagssammenhænge i de kom-

mende års forskningsindsats.

Mental sundhed er et produkt af sociale, biologiske

og miljømæssige faktorer og kan have særlig stor

indflydelse under barndommen og i ungdomstiden

(35). Både dansk og international forskning peger

samtidig på, at mistrivsel i barndom og ungdom

øger risikoen for at udvikle psykisk lidelse og andre

helbredsproblemer senere i livet samt for øget ulig-

hed i sundhed (194). Mistrivsel i barndommen kan

i værste fald vedblive og forstærkes op gennem

ungdomsårene til voksenlivet (34) og have store

konsekvenser både for udvikling og læring i barn-

dommen/ungdommen, og også ind i voksenlivet.

100

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

markedet eller ved pension, og også gennem hele li-

vet i forbindelse med egen sygdom eller pårørendes

sygdom. Da den enkeltes mentale sundhed afhæn-

ger af individuelle faktorer fx evnen til at håndtere

udfordringer eller netværksressourcer at trække på

og samfundsmæssige faktorer fx stigende arbejds-

løshed (198), varierer det fra person til person, hvorfor

og hvornår dårlig mental sundhed kan udvikle sig.

Andelen af mænd og kvinder, der oplever at have

dårlig mental sundhed, er steget for alle alders-

grupper mellem 25 og 75 år. Det samme gør sig

gældende for andelen med højt stressniveau. De

befolkningsgrupper, der oplever dårligst mental

sundhed, og som oplever højeste stressniveau, er

dem uden for arbejdsmarkedet.

Der arbejdes for nuværende ikke målrettet med

at fremme den mentale sundhed eller forebygge

stress blandt voksne – hverken hos dem der står

uden for arbejdsmarkedet eller på arbejdspladsen.

10.1.3. Dårlig mental sundhed blandt mennesker

med psykiske lidelser

God mental sundhed forbedrer mennesker med

psykiske lidelsers muligheder for at håndtere

vanskelige perioder i tilværelsen, samt understøtter

muligheden for en positiv selvopfattelse, strukture-

ring af dagligdags gøremål og at indgå på arbejds-

markedet eller i uddannelse.

Mennesker med psykiske lidelser har generelt et

dårligere helbred end baggrundsbefolkningen (14),

og at arbejde aktivt med sin sundhed kræver både

tro på sig selv, overskud i hverdagen og støtte fra

omgivelserne, som alle er centrale elementer i vores

mentale sundhed. Den mentale sundhed i denne

gruppe er generelt dårlig, og der kan være en be-

kymring for, at den er blevet værre over en årrække.

Derfor er det et problem, at der ikke arbejdes til-

strækkeligt målrettet eller systematisk med fremme

af den mentale sundhed blandt voksne mennesker

med psykiske lidelser, fx under indlæggelse på

sygehus og i socialpsykiatrien.

for mental sundhedsfremme for børn og unge og et

langt større fokus på at arbejde med mental sund-

hedsfremme i indsatsen til mennesker med psyki-

ske lidelser i socialpsykiatrien og på sygehusene.

Et systematisk sundhedsfremmende arbejde, der

baseres på dokumenterede og effektive indsatser,

kan forhindre, at mistrivsel udvikler sig til lidelse

og opbygge handlekraften hos den enkelte, så

symptomer på psykiske lidelser ikke nødvendigvis

vokser sig til komplekse behandlingsforløb. Der

findes virksomme metoder, men nogle indsatser

kræver først en afdækning af mulighederne i de

specifikke kontekster, de skal indgå i, og et løft i

indsatsen til mennesker med psykiske lidelser bør

ses i sammenhæng med et generelt kompetence-

løft i indsatsen, hvor også den mentale sundheds-

fremme indgår.

Inden for de næste 10 år er målet, at:

• Børn og unges mentale sundhed er væsent-

ligt forbedret, herunder deres tro på egne

evner og mulighed for at skabe meningsful-

de relationer

• Viden om betydningen af mental sundhed

og håndtering af stress udbredes i hele

befolkningen

• Mennesker med psykiske lidelser oplever

trivsel og indgår i meningsfulde fællesska-

ber, så recovery understøttes og flere får

mulighed for at komme sig

10.2.1. Styrket mental sundhedsfremmende

indsats tidligt i livet

Dansk og international forskning peger på, at vug-

gestuer og børnehaver samt folkeskoler, ungdoms-

uddannelser og det organiserede fritidsliv kan være

af afgørende betydning for udviklingen af børn

og unges trivsel, og derfor er det centralt, at disse

arenaer prioriterer trivselsfremmende indsatser

(199). Samtidig har familien, eller andre nære per-

soner i børn og unges liv, den største indflydelse på

den enkeltes mentale sundhed, og derfor skal de

spille en aktiv rolle og involveres i de trivselsfrem-

mende indsatser.

10.2. Muligheder og anbefalinger

Ovenstående udfordringsbillede peger på et behov

for en generel indsats for at udbrede viden om

mental sundhed i befolkningen, en styrket indsats

101

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Allerede i graviditeten kan sårbarhed eller vanske-

lige livsbegivenheder få negativ betydning for det

ufødte barns mentale helbred. Den gravide kvin-

des adfærd, fx i forhold til rygning og alkohol, kan

påvirke fosteret uhensigtsmæssigt, og der er en

stigende opmærksomhed på, at også den gravide

kvindes mentale sundhed kan have betydning for

barnets udvikling, adfærd og trivsel efter fødsel

(200). Vanskeligheder de første år af livet såsom

mangel på en tryg tilknytning til forældre, forsøm-

melse, vold eller andre alvorlige trusler øger risiko-

en for permanent at svække den mentale sundhed

(201). Så særligt for børn skal sundhedsfremmende

rammer og strukturer, der omgiver dem tidligt i

livet, bidrage til en god tilknytning mellem barnet

og forældrene.

Senere i barndommen og i ungdomstiden er til-

lidsfulde relationer til andre børn, unge og voksne

af stor betydning for at opleve et tilhørsforhold og

være en del af fællesskabet. Det er således muligt

at iværksætte indsatser og skabe strukturer, der

skaber bedre betingelser for høj grad af mental

sundhed og dermed forudsætninger for at trives

(60,202), hvor forhold som normering og høj andel

af uddannet personale skal fremhæves som grund-

læggende vilkår for at lykkes med de fremhævede

indsatser herunder.

I Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svanger-

omsorgen fra 2021 beskrives den systematiske

sundhedsfremmende indsats til gravide og nybag-

te forældre (203). Målet er en god og tryg start på

livet for det ufødte barn, hvor både jordemoder-

konsultationer, børneundersøgelser foretaget af

almen praksis og sundhedsplejens sundhedsfrem-

mende indsatser har sin relevans, men hvor anbe-

falingerne ikke er systematisk udrullet i kommuner-

ne og regionerne.

Sundhedsplejens sundhedsfremmende tilgang har

en væsentlig betydning for at styrke alle børns mu-

ligheder for en sund opvækst (204). Hjemmebesøg

i barnets første leveår er en værdifuld opfølgning

på barnets udvikling og trivsel. Denne opfølgning

sættes på pause, når barnet begynder i daginsti-

tution til trods for, at rammerne i daginstitutionen

også kan være en af flere medvirkende faktorer ift.

mistrivsel og dårlig sundhedsadfærd. For at styrke

det sundhedsfremmende perspektiv frem mod

tiden i grundskolen, hvor sundhedsplejen igen ser

barnet, bør det undersøges, om der er grundlag for

at supplere med et ekstra besøg omkring barnets

tredje år.

På dagtilbudsområdet er der generelt et udbredt

fokus på trivselsfremmende indsatser i form af

arbejde med positive fællesskaber og tilhørsforhold,

inkluderende miljøer fri for mobning samt adgang til

fortrolige voksne. Her bør fokus på mental sund-

hedsfremme løftes yderligere gennem tydelige krav

i den pædagogiske læreplan til, at arbejdet syste-

matiseres og baserer sig på de samme virksomme

elementer og faste rutiner omkring indsatserne (60).

I folkeskoleregi findes den pålagte understøttende

undervisning, der sigter mod at styrke elevernes

læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige

udvikling, motivation og trivsel, som supplement til

de obligatoriske fag. Der er generelt et udbredt fo-

kus på trivselsfremmende indsatser i grundskolen,

da forskningen peger på, at trivsel i skolen hænger

sammen med reduceret frafald på ungdomsud-

dannelser og trivsel senere i livet (205). Hvordan

skolerne vil omsætte den viden om elevernes

trivsel, er op til hver skole, og der er gode erfaringer

med en række forskellige tilgange, der retter sig fra

et perspektiv på hele skolen ned til enkeltstående

metoder (197). Målet er at igangsætte en indsats

på mange fronter, der i fællesskab arbejder på at

øge trivslen, derfor er det centralt at inddrage alle

elever, lærere, forældre, ledelse og andre persona-

legrupper på skolen (60). De nuværende indsatser

kan styrkes ved at stille krav om brug af virknings-

fulde systematiske tilgange til at styrke det gode

uddannelsesmiljø og elevernes mentale sundhed.

Generelt bør de kommunale og regionale sund-

hedsfremmende indsatser baseres på virknings-

fulde indsatser og metoder

. For at understøtte

udviklingen og udbredelsen af virkningsfulde

indsatser, kan der med fordel gennemføres en

afdækning af, hvordan kommunerne, praktiseren-

de læger eller jordemødre og sundhedsplejersker

arbejder med mental sundhed blandt vordende

forældre og børnefamilier.

Erfaringer med fx udsatte familier er opnået fx ved: Bedre barsels-

omsorg for sårbare gravide (Sundhedsstyrelsen: 2014-2017) (206) ,

Tidlig indsats for sårbare familier (Sundhedsstyrelsen: 2017-2020)

(204), Sundhedsplejebesøg de første 1.000 dage hos familier i ud-

satte positioner og i dagtilbud (Sundhedsstyrelsen: 2019-2021) (207)

102

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

På landets ungdomsuddannelser skal der allerede

i dag gennemføres årlige trivselsmålinger og en

undervisningsmiljøvurdering mindst hvert 3. år, eller

når der er sket væsentlige ændringer i undervis-

ningsmiljøet. Her er der mulighed for at formulere

centrale krav om, at arbejdet med øget trivsel tager

afsæt i virkningsfulde indsatser og både vedrører

undervisning, det sociale og fysiske miljø samt

ledelsen (60).

Der er en lang række erfaringer med at arbejde

med mental sundhedsfremme i forskellige kontek-

ster såsom i dagtilbud og skoler (208). Erfaringerne

fra de institutionsrettede tiltag viser, at det er vigtigt

at arbejde med en systematisk opbygning af et læ-

rings- og udviklingsmiljø, herunder forebyggelse af

mobning og styrkelse af relationsdannelse mellem

personale og børn/unge fx gennem pædagogiske

lærerplaner, klasseforløb, fagtimer om mestring

mv. Ligeledes fremhæves personalekompetencer i

dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser som vig-

tige i forhold til at arbejde systematisk med beskyt-

tende faktorer fx relationsdannelse, fællesskaber,

positivt selvbillede og tro på egne evner.

Med afsæt i ovenstående viden, er der gjort brug-

bare relevante danske erfaringer med generiske

programmer som fx ABC for mental sundhed (199).

Der kan desuden også findes inspiration til handling i

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental

sundhed, hvor det anbefales, at kommuner som mi-

nimum har gennemført anbefalinger på grundniveau.

7. Mental sundhedsfremme styrkes i svangreomsorg, dagtilbud og skoler

Mental sundhedsfremme styrkes hos børn og unge gennem en handlingsplan for dagtilbud,

skoler og ungdomsuddannelser og eksisterende anbefalinger ift. den tidlige indsats til familier

implementeres til fulde.

•

Som det første bør de forebyggende sundhedsydelser i

Anbefalinger for svangreomsorgen

systematisk implementeres. Hertil bør det undersøges, om der er grundlag for at indføre et

hjemmebesøg af sundhedsplejen i barnets tredje leveår med fokus på barnets og familiens

mentale sundhed.

•

Efterfølgende kan der, på baggrund af en afdækning på området, udarbejdes en samlet hand-

lingsplan for mental sundhedsfremme på tværs af dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannel-

ser, herunder et kompetenceløft til udvalgte medarbejdere på tværs af uddannelsesområdet.

103

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

10.2.2. Udbrede viden om mental sundhed og

hvordan vi beskytter god mental sundhed

Fremme af mental sundhed skal ses i et befolk-

ningsperspektiv gennem hele livet. Mange er ikke

bevidste om betydningen af god mental sundhed,

og hvad der kan fremme og bevare god mental

sundhed. Der kan med fordel tænkes i en oplys-

ningsindsats om mental sundhed for at øge op-

mærksomheden på, hvor vigtigt det er at være op-

taget af sit psykiske helbred, som man også er af sit

fysiske helbred, da vores trivsel har stor betydning

for vores samlede livskvalitet og risiko for sygdom.

En oplysningsindsats vil samtidig kunne understøtte

arbejdet med at aftabuisere psykisk lidelse og stig-

matiseringen af mennesker med psykisk lidelse.

Der er de seneste år arbejdet med det interna-

tionalt anerkendte redskab:

ABC – for mental

sundhed,

som bredt understøtter en befolknings

mentale sundhed ved at arbejde med betydning-

en af fællesskaber og meningsfulde aktiviteter.

Udbredelsen af denne tilgang er grundlaget for

en lang række lokale aktiviteter i kommuner såvel

som i civilsamfundet.

I voksenlivet er dårlig mental sundhed og mistriv-

sel ofte kædet sammen med oplevelsen af at

være stresset, enten som en reaktion på et presset

arbejds- og privatliv, eller på en situation, som man

ikke føler, at man har kontrol over eller kan påvirke.

Selvom det at være aktiv på arbejdsmarkedet er

beskyttende for vores mentale sundhed, kan et

dårligt psykisk arbejdsmiljø øge risikoen for både

fysiske og psykiske lidelser som fx hjerte-kar-syg-

domme, depression og angst.

De elementer der knytter sig til det psykiske ar-

bejdsmiljø, og hvor mental sundhedsfremmende

indsatser kan tænkes ind, omhandler bl.a. per-

spektiver på balancen mellem krav og kontrol i

relation til arbejdsopgaver, tydelige roller og en

opmærksomhed på tillid til ledelse og kollegaer

samt oplevelse af retfærdighed fx i forbindelse med

opgavefordeling og anerkendelse.

Det er dog væsentligt at understrege, at det at gå

på arbejde ikke er sygdomsfremkaldende i sig selv.

Tilknytning til arbejdsmarkedet har i sig selv positiv

betydning for vores mentale sundhed, og den stør-

ste forekomst af stress ses blandt mennesker uden

for arbejdsmarkedet. Det er ikke et kerneelement i

den kommunale beskæftigelsesindsats at arbejde

systematisk med den mentale sundhed som en del

af de jobgivende forudsætninger. Nogle kommuner

har gode erfaringer med at have en sådan op-

mærksomhed på trivsel, meningsfuldhed og godt

selvværd i en målrettet beskæftigelsesindsats, men

få indsatser er evalueret (209).

8. Oplysningsindsatser om mental sundhed i befolkningen og målrettet arbejdspladser

Gennem oplysningsindsatser udbredes viden om mental sundhed, og hvordan man bedst fremmer

og beskytter den mentale sundhed i befolkningen. Ligeledes iværksættes oplysning og rådgivning

om mental sundhed og stressforebyggelse målrettet arbejdspladser.

•

Med afsæt i de internationale og nationale erfaringer, der er opnået i forbindelse med

ABC for

mental sundhed,

gennemføres befolkningsrettede oplysningsindsatser om mental sundhed, hvor

bl.a. vigtigheden af civilsamfundets aktører og det veletablerede foreningsliv fremhæves.

•

Indsatser målrettet mental sundhedsfremme på arbejdspladser skal styrkes bl.a. med sigte på

styrket forebyggelse af stress gennem oplysning og rådgivning. Arbejdet kan med fordel løftes i

et sektorpartnerskab mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet.

104

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

10.2.3. Styrket indsats for mental sundhed hos

mennesker med psykiske lidelser

Der er samtidig behov for at arbejde mere sy-

stematisk med mental sundhedsfremme blandt

mennesker med psykiske lidelser, da de er i særlig

risiko for at havne i en negativ spiral, hvor dårlig

mental sundhed og den psykiske lidelse forstærker

hinanden. Undersøgelser viser, at mennesker med

psykiske lidelser er motiverede for at arbejde med

deres generelle sundhed, men at det kræver støtte

fra professionelle og deres netværk (210). En sund-

hedsfremmende dagsorden skal være meningsfuld

for den enkelte og kan tage afsæt i det fysiske

helbred, men vil kunne tilrettelægges således, at

det også kan få stor betydning for den mentale

sundhed og overskud i hverdagen (162). At prioritere

denne form for indsatser medvirker til at reducere

ulighed i sundhed og lignende konsekvenser af

social ulighed i samfundet (152).

Der bør være et vedvarende fokus på virksomme

metoder til at fremme såvel den mentale som den

fysiske sundhed og på effekten af de sundheds-

fremmende indsatser til denne målgruppe. Lige-

ledes er det væsentligt at styrke systematikken og

kvalificeringen af eksisterende indsatser og værk-

tøjer på tværs af den regionale psykiatri og social-

psykiatri. Der bør samtidig ske kompetenceudvik-

ling af medarbejderne i forhold til betydningen af

mental sundhed, og hvordan man kan arbejde med

at styrke mental sundhed.

De dokumenterede erfaringer fra

ABC for mental

sundhed

samt arbejdsgrundlaget

”det dobbelte

KRAM”

kan danne et fælles afsæt for forståelse af

mental sundhed bredt i befolkningen såvel som

på de psykiatriske afdelinger og i socialpsykiatrien,

herunder på bostøtte- og botilbudsområdet.

For at lykkes er det vigtigt, at indsatsen er funderet

i en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang.

Udgangspunktet er at arbejde med det, som har

betydning for den enkelte, og at bringe de ressour-

cer og kompetencer i spil som den enkelte besid-

der. Indsatsen kan med fordel involvere et eventuelt

netværk for herved at styrke en helhedsorienteret

tilgang. Der findes koncepter, der både arbejder

med at skabe de nødvendige rammer, der under-

støtter motivationen og muligheden for at arbejde

med egen fysiske og mentale sundhed, og som

suppleret med individuelle- og holdforløb bidra-

ger til øget tro på egne evner, fællesskabsfølelse

og håb for fremtiden. Disse faktorer og aktiviteter

fremmer alt sammen den mentale sundhed (181),

og fx viser danske undersøgelser, at personer, der

gør noget aktivt og meningsfuldt i fællesskab med

andre, har op til fire gange så høj sandsynlighed for

at have høj mental sundhed (211).

9. Systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker med psykiske lidelser på

sygehuse og i socialpsykiatrien

Indsatser til at understøtte mental sundhedsfremme blandt mennesker med psykiskelidelser

udbredes, og der opbygges bedre muligheder for at indgå i meningsfuldeaktiviteter og positive

fællesskaber.

•

Regioner og kommuner styrker det systematiske arbejde med at forbedre den enkeltes sundhed,

med særligt fokus på den mentale sundhed, med afsæt i virksomme metoder, integreret i det

daglige arbejde og understøttet af en opkvalificering af medarbejderes kompetencer.

•

Bosteder, bostøtte og psykiatriske afdelinger mv. arbejder målrettet med at understøtte, at

mennesker med psykiske lidelser kan få en hverdag med meningsfulde aktiviteter i positive

fællesskaber, både gennem et tydeligt fælles afsæt, fx i form af lokale politikker, og gennem

muligheder for fx kreative og/eller motionsaktiviteter og andre aktiviteter, som den enkelte har

interesse i.

105

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

106

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Børn og unge

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

11. Børn og unge

Børn og unge der oplever psykisk mistrivsel eller

har en psykisk lidelse har brug for rettidige indsat-

ser af høj kvalitet.

Alt for mange børn, unge og deres familier oplever

at vente alt for længe på den fornødne hjælp. Det

kan have store konsekvenser for barnets videre liv

og udvikling, hvis man ikke hurtigt får den rigti-

ge hjælp, og for nogle børn og unge kan psykisk

mistrivsel eller psykisk lidelse tidligt i livet blive

starten på en række udfordringer med sociale rela-

tioner, en svær skolegang og for nogle misbrug.

Børn og unge rapporterer i stigende grad, at de

mistrives, ligesom flere børn og unge udredes

og behandles for psykiske lidelser i børne- og

ungdomspsykiatrien. Vi kender endnu ikke til alle

årsagerne til denne udvikling, men vi ved, at det

er helt afgørende, at der sættes tidligt ind med en

effektiv indsats.

Opbygning af lettilgængelige og højt kvalificerede

tilbud, der har vist god effekt, er helt afgørende for

at undgå forværring og mindske konsekvenserne

for de mange børn og unge, der kæmper med psy-

kisk mistrivsel, eller som debuterer med en psykisk

lidelse tidligt i livet. Ligeledes er det vigtigt at styrke

kvaliteten i indsatsen for de børn og unge med

svære psykiske lidelser.

I dette kapitel beskrives anbefalinger for opsporing,

tidlig indsats, udredning, støtte og behandling til

børn og unge med psykisk mistrivsel og styrket

behandling til børn og unge med svære psykiske

lidelser

. Unge i retspsykiatrien beskrives særskilt i

kapitel 14 om retspsykiatri.

På tværs af kommuner, regioner og praksissekto-

ren opleves en stigende efterspørgsel på hjælp

og behandling fra familier med børn og unge med

mistrivsel og begyndende tegn på psykiske lidelser.

Der er samtidig også flere børn og unge end tid-

ligere, der får stillet en psykiatrisk diagnose (197).

Ligeledes diagnosticeres børn og unge med psyki-

ske lidelser i en tidligere alder. Årsagerne til denne

stigning er komplekse, og det kan være en kombi-

nation af både strukturelle, biologiske, psykologiske

og sociale forhold, der gør, at et barn eller ungt

menneske udvikler en psykisk lidelse (42), ligesom

det kan afspejle ændret faglig, sociokulturel eller

politisk praksis. Det er således ikke nødvendigvis

udtryk for en stigning i den reelle sygelighed (197),

men uanset er det et udtryk for et stigende behov

for tidlige indsatser af høj kvalitet til børn og unge

med mistrivsel eller psykiske lidelser.

Nogle børn og unge er i særlig risiko for at udvikle

en psykisk lidelse fx spædbørn med dårlig følel-

sesmæssig kontakt med forældre, børn af forældre

med svære psykiske lidelser og misbrug, børn og

unge, som har været udsat for overgreb eller har et

misbrug, eller børn og unge, som er anbragte uden

for hjemmet

. Ligeledes vil mange af de børn og

unge, der udvikler et højt og bekymrende rusmid-

delforbrug, også opfylde kriterier for en psykiske

lidelse, ofte udviklingsforstyrrelser. Et studie viser,

at halvdelen af børn og unge af forældre med svær

psykisk lidelse selv udvikler en psykisk lidelse (153).

Et andet studie blandt tidligere anbragte børn og

unge viser, at næsten halvdelen har mindst én

psykisk lidelse inden de fylder 19 år, ligesom en be-

tydelig andel af anbragte børn og unge har akutte

forløb i børne- og ungepsykiatrien sammenlignet

med ikke anbragte børn og unge

. Evalueringer af

misbrugsbehandling for unge viser, at op mod halv-

delen af børn og unge i misbrugsbehandling har en

psykisk lidelse (212,213). Børn og unge med uopda-

get udviklingsforstyrrelse som fx autisme er også i

øget risiko for at udvikle andre psykiske lidelser.

11.1. Udfordringer

11.1.1. Flere børn og unge mistrives og flere

diagnosticeres med psykiske lidelser

Der er over en årrække sket en stærkt bekymrende

stigning i antallet af børn og unge, der rapporterer,

at de mistrives, på tværs af en række forskellige

befolkningsundersøgelser, herunder Sundheds-

profilen og Skolebørnsundersøgelsen.

Kapitlet er ikke afgrænset alene til børn og unge under 18 år, idet

der ofte vil være tale om en glidende overgang mellem indsatser

til hhv. børn, unge og voksne samt en variation i aldersafgrænsning

af de konkrete målgrupper for indsatser på tværs af landet samt i

forskning og vidensgrundlag.

Børn, som er anbragt uden for hjemmet og/ eller får mindst

én familierettet eller personrettet forebyggende foranstaltning

pr. 31. december året før. Børn, som kun får § 11-foranstaltninger,

er ikke omfattet

3,6 % af anbragte børn og unge havde i 2018 et akut ambulant

forløb i psykiatrien, mens det samme gjaldt for 0,4 % af ikke

anbragte børn og unge.

108

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Mistrivsel og psykiske lidelser, i barndommen og

ungdommen kan have stor indvirkning på bar-

nets udvikling, læring, skoleforløb og videre liv

(197). Undersøgelser viser, at mange elever med

psykiske lidelser slet ikke gennemfører 9. klasse

eller ikke videreuddanner sig efter grundskolen

(104,214), og at der er store økonomiske fordele

ved at sikre højere uddannelsesniveau blandt

unge med psykiske lidelser (215). Psykiske lidelser

og mistrivsel kan også have konsekvenser ind i

voksenlivet, fx ift. tilknytning til arbejdsmarkedet,

kriminalitet, misbrug og udvikling af både psykiske

og somatiske sygdomme.

Udbredte psykiske lidelser og udviklingsforstyrrel-

ser blandt børn og unge kan have stor betydning for

ens indlæring, koncentration og sociale relationer i

fx skolen, særligt hvis de ikke opdages og behand-

les tidligt (29). Både dansk og international forskning

viser, at der er en sammenhæng mellem psykisk

mistrivsel og skolevægring (216). På lang sigt er

børnenes øgede skolefravær og dårlige skolegang

i grundskolen forbundet med risiko for senere at

falde ud af uddannelsessystemet (84,106).

Hvis man skal sikre en tidlig indsats til børn og unge

med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, er det

vigtigt, at man er i stand til at identificere psykisk

mistrivsel, risikofaktorer og symptomer på psyki-

ske lidelser. Fagpersoner i barnets og den unges

omgivende miljø, fx læringsmiljø, sundhedsple-

jen, socialrådgivere i socialforvaltninger mv., skal

derfor have faglig viden om (tidlige) tegn på psykisk

mistrivsel og risikofaktorer samt kompetencer til at

handle relevant og rettidigt ved bekymring for et

barn eller en ung (217).

Vurderingen af problemerne vanskeliggøres af, at

tegn eller symptomer på psykisk mistrivsel er hyp-

pigt forekommende hos børn og unge, og de mest

almindelige er ofte uspecifikke og forbigående. Al-

vorsgraden afhænger af, om problemerne belaster

barnet/den unge og påvirker den daglige funktion

(194,197). Tegn kan være skolevægring (216), urolig

eller forstyrrende adfærd, tvangstanker/handlin-

ger eller anden bekymrende adfærdsændring fx

ift. spisning eller selvskade, ændret stemningsleje

eller påbegyndt misbrug. Der er derfor brug for

validerede opsporingsværktøjer til at understøtte

systematisk opsporing af psykisk mistrivsel og

psykiske lidelser.

11.1.2. Forældre, børn og unge har svært ved at

finde vej til hjælp og støtte

Mange forældre, børn og unge oplever, at vejen til

hjælp er lang og svær med lang ventetid og flere

henvisninger mellem skole, kommune, praktise-

rende læge og børne- og ungdomspsykiatri før der

bliver foretaget en grundig faglig vurdering eller

udredning af problemerne.

Der er flere forskellige grunde til, at mange oplever,

at vejen til hjælp er kompliceret og svær. Udfordrin-

gerne er særligt, at:

• Der mangler et systematisk fokus på opsporing

af psykisk mistrivsel og psykiske lidelser.

•

Der ikke findes en let og tydelig adgang til til-

buddene, og det er svært for familier, børn,

unge og fagprofessionelle på fx skoler mv., at

få adgang på til rette tilbud på rette tid.

• Uklar ansvarsfordeling på tværs af kommune,

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR),

almen praksis og børne- og ungdomspsykiatri

• Der mangler dokumenterede tilbud at henvise

til, og der er ikke et tilstrækkeligt overblik over

de tilbud, der er.

Det er en udfordring, at adgangen til hjælp er

forskellig fra kommune til kommune. Nogle fami-

lier henvender sig til den kommunale børne- og

familieafdeling, enten selv eller via underretninger

fra bekymrede fagpersoner, andre vil gå til skolen,

PPR eller sundhedsplejersken for at søge råd og

støtte og nogen til almen praksis. Nogle børn, unge

eller forældre henvender sig til deres praktiserende

læge, som i nogle tilfælde kan tilbyde støttende

samtaler selv eller henvise til specialiseret behand-

ling i praksissektoren, fx ved praktiserende special-

læge i børne- og ungdomspsykiatri eller på syge-

hus. Den praktiserende læge kan ligeledes foretage

en underretning til kommunen eller orientere

sundhedsplejersken elektronisk, men oplever ofte

et behov for at kunne orientere PPR, hvor der ikke

findes en entydig adgang eller kommunikationsvej.

I nogle kommuner henvender forældrene sig til

anonyme rådgivninger, og i andre kommuner, skal

man henvende sig i PPR eller et helt andet sted

(189), ligesom der i grundskolen og på ungdomsud-

dannelser i varierende omfang er tilknyttet uddan-

nelsesvejledere og skolesocialrådgivere, hvor man

kan henvende sig.

109

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Det kan derfor være vanskeligt for forældre at

navigere i systemet. PPR-psykologer vurderer, at

børn og familier er kastebold i systemet uden at

få tilstrækkelig hjælp med deres udfordringer, og

mere end 40 % mener ikke, at de kan udføre deres

arbejde i en kvalitet, de er tilfredse med (218). Et

forskningsprojekt fra Region Nordjylland har peget

på, at 60 % af forældre, hvor barnet et blevet henvist

til psykiatrien, har haft svært ved at finde informati-

on om, hvor de kan søge hjælp (219). Halvdelen af

de henviste børns forældre har set tegn på psykiske

problemer op til fem år før henvisningen og har i

gennemsnit haft kontakt med ca. tre forskellige

instanser to år forud for henvisningen. Børne- og

ungdomspsykiatrien angiver, at de ofte får henvist

børnene for sent fx ved udviklingsforstyrrelser som

ADHD og autisme, hvor en tidlig psykiatrisk udred-

ning og behandling er afgørende for at undgå fx

udvikling af andre svære psykiske lidelser (220,221).

Der er også forskellig praksis for, hvornår en indsats

iværksættes. I nogle kommuner, skal der fx forelig-

ge en vurdering fra PPR, som der kan være lange

ventetider på, før der kan henvises til børne- og

ungdomspsykiatrien, mens dette ikke er tilfældet

andre steder. Ligeledes er der på tværs af kommu-

ner stor variation ift., om der også skal foreligge en

psykiatrisk diagnose, før en eventuel støtteforan-

staltning i skoleregi kan tilbydes.

Forskellige muligheder for støtte og behandling til

børn og unge på tværs af sektorer er bl.a. bestemt

af forskelle på tværs af serviceloven (18), folkesko-

leloven (222), dagtilbudsloven (223) og sundheds-

loven (19), og det samlede forløb vil ofte foregå på

tværs af praksissektoren, forskellige kommunale

forvaltninger og børne- og ungdomspsykiatrien.

Samtidig er lovgivningen ikke entydig i forhold til

hvilken sektor, der har ansvar for at tilbyde indsatser

til børn og unge med psykisk mistrivsel og tegn på

psykiske lidelser.

Både børne- og ungdomspsykiatrien, almen praksis

og kommunerne udtrykker, at der ikke er en klar

og tydelig ansvarsfordeling ift., hvor børn og unge

med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser bedst

tilbydes en indsats, og at der mangler koordinering

og viden om hinandens indsatser og faglige kom-

petencer. Samtidig er der ikke etableret entydighed

i ansvar for og samarbejde på tværs af sektorer om

de børn og unge, som afsluttes i psykiatrien med

henblik på videre behandling. Det er således en stor

udfordring, at der i dag ikke er et tilstrækkeligt sam-

arbejde på tværs af sektorerne omkring forløbet for

børn og unge i mistrivsel og med psykiske lidelser,

særligt i overgangene mellem sektorer.

Der afprøves samarbejdsprojekter på tværs af fx

regioner og kommuner ift. psykisk mistrivsel, skole-

vægring mv. (fx forløbsprogrammer, fremskudt regi-

onal funktion mv.), men mange steder er der fortsat

ikke de nødvendige rammer, der sikrer tydelighed

om, hvor man skal henvende sig i den enkelte

kommune, og hvor man er sikker på at blive grebet

og henvist til en indsats ved behov. Det efterlader

familier i unødvendigt lange forløb med risiko for

forværring i tilstanden.

11.1.3. Mangel på dokumenterede indsatser

til børn og unge i psykisk mistrivsel og med

begyndende psykiske lidelser

Langt fra alle børn og unge, der oplever psykisk

mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser, har

behov for behandling i børne- og ungdomspsyki-

atrien, men vil have gavn af en tidlig og målrettet

indsats i tæt samarbejde med familie, skole/dag-

institution mv. Mange af de udfordringer, familier

henvender sig med, eller som lærere, pædagoger,

sundhedsplejersker mv. bliver opmærksomme på,

er almindelige og udbredte. På trods af dette ople-

ver fagpersoner i mange tilfælde, at der mangler re-

levante, dokumenterede indsatser og efterspørger

tilbud i kommunerne, som er synlige for forældre,

børn/unge og fagpersoner.

Kommunerne kan efter serviceloven (18) (fx §11) til-

byde forebyggende foranstaltninger

om fx rådgiv-

ning og støtte eller på baggrund af en børnefaglig

undersøgelse iværksætte mere omfattende støtte

til barnet selv og/eller familien efter § 52. Kommu-

nernes tilbud er forankret forskelligt afhængig af

den kommunale organisering, herunder især i de

I 2015 blev § 11 indført i serviceloven (18) for at understøtte det

tidligt, forebyggende arbejde på børn- og ungeområdet og give

kommunerne muligheder for at sætte ind tidligt, før problemer-

ne vokser sig så store, at der bliver behov for mere omfattende

indsatser. Der kan gives, konsulentbistand, herunder familierettede

indsatser, netværks- eller samtalegrupper, rådgivning om familie-

planlægning eller andre indsatser, der har til formål at forebygge

yderligere udvikling af barnets vanskeligheder.

110

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

kommunale børne- og ungeforvaltninger, i familie-

huse i skole-, dagtilbuds- eller sundhedsafdelingen.

Nogle kommuner har, ud af egen serviceramme

og i forbindelse med afprøvning af nye indsatser

finansieret af puljemidler, etableret tidlige behand-

lingsindsatser, fx med mulighed for psykologisk og

terapeutisk støtte til børn, unge og deres forældre.

Det er således meget forskelligt fra kommune til

kommune, hvilke indsatser og tilbud der er til børn

og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser

samt kvaliteten af disse.

Hvis der særligt er tale om skolerelaterede proble-

mer i forhold til læring, trivsel eller andet, vil der kun-

ne opnås støtte via PPR. Det er dog forskelligt om,

og i hvilket omfang PPR inddrages i og bidrager til

de generelle kommunale indsatser til børn og unge i

psykisk mistrivsel. PPR er forankret i folkeskoleloven

og yder hovedsageligt konsultativ støtte til skoler

særligt ift. specialpædagogisk bistand og undervis-

ning. Indsatsen i PPR rummer dermed ikke sund-

hedsfaglige indsatser og kan således ikke afhjælpe

den stigende grad af psykisk mistrivsel, som børn

og unge oplever. I nogle PPR-enheder er der forsøg

med at tilbyde tidlige behandlingsindsatser til børn

og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på

psykiske lidelser, fx i regi af satspuljeaftalerne (224),

men det udgør fortsat en lille del af den samlede

opgaveportefølje for PPR og ligger uden for den

lovgivningsmæssige forpligtigelse for PPR (189).

Der findes sjældent et samlet overblik over de ek-

sisterende tilbud i kommunen og ved civile aktører,

og der er derfor heller ikke noget overblik over,

om tilbuddene er dækkende i forhold til de psy-

kiske problemer, børn og unge oplever. Ligeledes

er det forskelligt, hvilke målgrupper der dækkes,

herunder om hele aldersgruppen fra 0-18 år er

tilstrækkeligt dækket i alle kommuner, hvor fx nogle

PPR-enheder kun følger børn i folkeskolen. Der er

samtidig ikke registerdata om eventuelle ventetider

på foranstaltninger efter serviceloven

(18) eller

om ventetider til PPR, som kan underbygge, om

der mangler tilbud, men i undersøgelser af PPR

rapporterer lærere og familier lange ventetider ved

fx problematikker som skolevægring og psykisk

mistrivsel (225,226).

Der er afprøvet en række virksomme og evidens-

baserede indsatser i kommunerne, som imidlertid

er uensartet udbredt på tværs af landet. Vidensråd

for Forebyggelse peger på et stort behov for at øge

tilgængeligheden og udbredelsen af evidensbase-

rede indsatser i kommunerne – særligt over for de

mest almindelige psykiske lidelser såsom angst,

depressive symptomer og adfærdsforstyrrelser

samt forstyrret spisning og selvskade (194,197).

Hertil belyser rapporten det som en central udfor-

dring, at det er forskelligt, i hvilket omfang der føl-

ges op på effekten af de implementerede indsatser,

hvilket betyder, at børn og unge over længere pe-

rioder kan modtage en indsats uden gavnlig effekt,

og uden at der henvises til en anden indsats.

11.1.4. Utilstrækkelig indsats til de sværest syge

børn og unge

En del børn og unge har en psykisk lidelse i så svær

grad, at det er nødvendigt med en specialiseret ind-

sats og udredning og behandling i børne- og ung-

domspsykiatrien eller ved praktiserende special-

læge i børne- og ungdomspsykiatri. Det er særligt

vigtigt, at denne gruppe af børn og unge modtager

en specialiseret, tværfaglig og vedholdende indsats

af høj kvalitet, og at der sker en tæt koordinering

og samarbejde på tværs af indsatsen i kommunalt

regi og børne- og ungdomspsykiatrien, særligt ift.

overgange i forløbet. En forudsætning for, at der kan

sikres høj kvalitet i indsatsen er både en høj kvalitet

i organisering af indsatsen og en høj faglig kvalitet i

barnets/den unges samlede forløb.

Der er i det seneste årti sket en markant stigning i

antallet af børn og unge, som udredes og behand-

les i børne- og ungdomspsykiatrien. Flere kom-

muner har også i de senere år oplevet en stigning

i antallet af udsatte børn og unge med forskellige

former for komplekse problemstillinger (190,227).

I børne- og ungdomspsykiatrien er der særligt sket

en stigning i antallet af børn og unge, der udredes

og behandles for autisme. Ligeledes ses en stig-

ning i antallet af børn og unge med debuterende

psykose fra 2010 til 2018 (10). Børn og unge med

de sværeste lidelser kan i perioder have behov for

indlæggelse. Her ses bl.a. en stigning i antal senge-

dage på sygehus for børn og unge med spisefor-

styrrelser fra 2010-2016 (228), og en undersøgelse

fra 2018 har peget på, at 3,7 % af børn og unge med

spiseforstyrrelse var berørt af tvang under ind-

læggelse (229). Ligeledes fylder selvskadeproble-

Siden 2020 har der været indberetningspligt til indsatser efter

§11 i serviceloven (19) (forebyggende foranstaltninger)

111

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

matikker på afdelingerne. En erfaringsopsamling

viser, at forekomsten af selvskade er væsentligt

større blandt psykiatriske patienter end i den øvrige

befolkning, hvor der ses en særlig høj forekomst

af selvskade blandt psykiatriske patienter med

personlighedsforstyrrelser (98).

Det samlede forløb for børn og unge er i dag ikke

ensartet på tværs af landet. Ligeledes er samar-

bejdet og ansvarsfordelingen mellem regioner

og kommuner organiseret forskelligt, og der er

udfordringer med at sikre sammenhæng og en

ensartet høj kvalitet på tværs af sektorer. Der er

også regionale forskelle på kapaciteten i børne-

og ungdomspsykiatrien samt i udbredelsen og

tilgængeligheden til praktiserende speciallæger

i psykiatri. Ligeledes er der forskelle i de faglige

behandlingstilbud som fx udgående teams, samt

graden af tværfaglighed, tilgængelighed og koor-

dinering. Hertil oplever op med halvdelen af læger

i børne- og ungdomspsykiatrien, at der i dag

bruges uforholdsmæssigt meget tid på udredning

i forhold til den tid og de ressourcer, der bruges

på behandling (230).

Den varierende organisatoriske kvalitet på tværs af

landet kommer bl.a. også til udtryk ved, at be-

handlingstilbuddet under indlæggelse såvel som

i ambulant regi ikke er ensartet på tværs. Der er

gennem en årrække sket en øget specialisering af

den ambulante behandling med etablering af flere

ambulante tilbud målrettet specifikke patientgrup-

per samt målrettede udgående teams som fx TUT

(231) og OPUS (232,233). Det er dog en udfordring,

at der på tværs af landet er forskellige former for

udgående teams, varierende mulighed for opføl-

gende tilbud i kommunen, og at den specialiserede

behandling ikke er ensartet både i forhold til tilgæn-

geligheden af specialiserede behandlingstilbud,

herunder uensartet implementering af speciale-

vejledningen, og at personalemæssige ressourcer

bruges forskelligt.

Den faglige kvalitet omhandler det faglige indhold i

udrednings- og behandlingsforløbet. Det er her en

udfordring, at de eksisterende retningslinjer og fag-

lige standarder implementeres i varierende grad, og

at der ikke er tilstrækkelig opfølgning på de tiltag,

som iværksættes. Der mangler systematiske beskri-

velser af, hvad der skal ske hvornår i forløbet, hvem

der har ansvaret, og hvilke faggrupper på tværs af

sektorer der skal involveres i forløbet. Der arbejdes

i stigende grad tværfagligt og tværsektorielt, og

der er behov for i endnu højere grad at anvende

evidensbaserede, helhedsorienterede behandlings-

indsatser. Samtidig er der ikke fælles nationale be-

skrivelser af rammerne for det gode indsatsforløb

for særlige målgrupper af svært syge børn og unge,

herunder særligt udsatte børn og unge (fx anbragte

unge, unge med dom til behandling

mv.), som kan

sikre systematiske forløb af høj faglig kvalitet på

tværs af landet

Nogle børn og unge afsluttes i børne- og ung-

domspsykiatrien, før den rette indsats i primærsek-

toren kan tilbydes, ligesom der ikke altid er mulig-

hed for at sikre en hensigtsmæssig inddragelse af

forældre eller tæt opfølgning gennem forløbet og

særligt ved kritiske overgange, fx ved udskrivning.

Hertil vil en del af de børn og unge, som henvises

til og afsluttes i børne- og ungdomspsykiatrien,

have behov for både sideløbende og efterfølgende

behandling og støtte i primærsektoren. Fagper-

soner giver generelt udtryk for, at der mangler tid

til samarbejde om forløbet med øvrige aktører, fx

skolen/PPR, som bedre kan understøtte barnets/

den unges tilknytning til hverdagslivet, men også

mellem andre faggrupper som misbrugsbehand-

lere, socialrådgivere mv. Fagpersoner i skolen,

kommuner og almen praksis oplever, at der ofte er

behov for sparring, men at det kan være svært at få

en direkte og let kontakt til relevante fagpersoner

i børne- og ungdomspsykiatrien. I kommunerne

oplever man netop en stor stigning i efterspørgsel

efter hjælp til denne målgruppe (234), og at flere

børn og unge udskrives tidligere med et større

behandlingsbehov end før, hvilket stiller øgede krav

til kapacitet og kompetencer i kommunerne.

Der er desuden særlige udfordringer med overgan-

gen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet.

Når unge bliver myndige, møder de i voksenpsyki-

atrien nye tilgange og procedurer, der stilles andre

krav, og familieinddragelse er ikke muligt i samme

grad som i børne- og ungdomspsykiatrien, bl.a.

grundet lovgivningen. Dette gælder ligeledes en

eventuel overgang fra børne- og ungeforvaltning til

voksenområdet i kommunerne, hvis der også er be-

hov for social støtte. Både unge og familier oplever

overgangen udfordrende (235).

Udfordringer i retspsykiatrien beskrives nærmere i kapitel 14.

Der er dog Nationale Kliniske Retningslinjer for udredning og

behandling for børn og unge med autisme og ADHD (68,73)

112

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

11.2. Muligheder og anbefalinger

Ovenstående udfordringsbillede peger på, at det er

nødvendigt at sikre bedre organisatoriske og fagli-

ge rammer for indsatsen til børn og unge i psykisk

mistrivsel og med psykiske lidelser. Der er behov for

et bredt løft og et struktureret samarbejde på tværs

af kommuner, regioner, almen praksis og øvrige

praksissektor. De indsatser og forløb, som tilbydes

målgruppen, skal være lettilgængelige, videns- og

evidensbaserede, og med fokus på sammenhæng

og samarbejde mellem sektorer og faggrupper.

Ift. skolevægring har skoler allerede i dag en under-

retningspligt ved for højt skolefravær

, og skolernes

arbejde med psykisk mistrivsel hos eleverne, ind-

dragelse af forældrene og kommunen understøttes

af en række lovkomplekser , bl.a. en fraværsbe-

kendtgørelse fra 2019 (240). Der bør imidlertid ske

en vidensopsamling på arbejdet med opfølgning på

fraværsdata og skolefastholdelse, så der sikres en

systematisk opfølgning ved skolefravær

Der findes ikke retningslinjer for opsporing af børn

og unge i psykisk mistrivsel, og der er brug for at

styrke kvaliteten og systematikken i opsporingen.

Der findes en række eksempler på forsøg med

systematisk opsporing fx via sundhedsplejersken

ved besøg ved spædbørnsfamilier, i dagtilbud

(241) eller ved udskolingssamtaler eller i regi af

PPR, men de seneste rapporter fra Vidensråd for

Forebyggelse om børn og unges mentale helbred

peger på, at de ikke er tilstrækkeligt udbredte

(34,194,197). Ligeledes peger rapporterne på, at

der mangler systematisk dokumentation af opspo-

ringsindsatserne, og at der er et behov for at øge

brugen af validerede opsporingsværktøjer.

Som en del af en systematisk opsporing er det

endvidere afgørende, at fagpersonerne har viden

om, hvad der kan gøres, og hvor der kan rettes

henvendelse ved bekymring for et barn eller en

ung med henblik på faglig afklaring. Her er der stor

variation mellem kommunerne. Der er således be-

hov for, at det bliver tydeliggjort i de enkelte kom-

muner, hvor man skal søge hjælp og sikre, at der

foretages den nødvendige tværfaglige vurdering af

barnet eller den unge, hvor de rette kompetencer

og redskaber anvendes.

Opsporing stiller krav til de fagpersoner mv., som er

tættest på børnenes/de unges nærmiljø, herunder

fx pædagogen i daginstitutionen eller fritidsordnin-

gen, klasselæreren i skolen, sundhedsplejersken,

praktiserende læge, voksne i fritidsforeninger mv.

Social- og Ældreministeriet. Serviceloven § 153, stk. 1, nr. 3. 2020)(18)

Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og

frie grundskoler (236). Vejledning til bekendtgørelse om sygeun-

dervisning (237): Vejledningen giver fx bud på, hvordan skoler kan

foranstalte sygeundervisning på sygehuse, i hjemmet, virtuelt m.v.

Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (238): Vej-

ledningen omhandler bl.a. inddragelse af forældremyndighedens

indehaver m.fl. og inddragelse af social eller psykologisk bistand.

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (222). Bekendtgørelse om

folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand (239).

Inden for de næste 10 år er målet derfor, at:

• Der er opbygget lettilgængelige kommuna-

le tilbud med én indgang og klare fagli-

ge rammer målrettet børn og unge med

psykisk mistrivsel og symptomer på lette

psykiske lidelser. Indsatsen understøtter

samarbejde på tværs af alle aktørerne om-

kring barnet og familien

• Der er velbeskrevne og implementerede

forløbsbeskrivelser med klare kvalitetskrav

og beskrivelse af tværfagligt samarbejde på

tværs af sektorer for udvalgte målgrupper af

børn og unge

• Børn og unge med psykiske lidelser og

behov for indsatser på tværs af sektorer op-

lever helhed og sammenhæng i indsatserne

og gode overgange mellem sektorerne med

tæt inddragelse af forældre

• Der er specialiserede sociale tilbud til de

sværest syge børn og unge med komplekse

problemer, og der er sket en gennemgriben-

de udvidelse af faglige kompetencer hos

medarbejdere i den specialiserede sociale

indsats, herunder fx på opholdssteder og

døgninstitutioner for anbragte børn og unge

11.2.1. Styrket opsporing af psykisk mistrivsel og

psykiske lidelser

Der er brug for at styrke kvaliteten og systema-

tikken i opsporing blandt de mange forskellige

fagpersoner, som møder børn og unge, så man i

højere grad får identificeret børn og unge i psykisk

mistrivsel og med symptomer eller børn og unge i

særlig risiko for at udvikle psykiske lidelser.

113

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

om at kunne se og agere på ændret adfærd hos

det enkelte barn og være opmærksomme på

betydningen af større livsændringer. Forældrene er

selvfølgelig også helt centrale ift. at bemærke og

reagere på tegn på mistrivsel eller psykiske lidelser.

Ligeledes kan øvrige fagpersoner, som fx socialråd-

givere i kommunen, der står for støttende indsatser

til sårbare familier, eller sundhedspersonale på

pædiatriske afdelinger have en værdifuld indsigt

i et barns eller den unges situation og eventuelle

psykiske udfordringer.

En styrket opsporingsindsats vil kræve øget viden

om og fokus på psykisk mistrivsel og psykiske

lidelser blandt fagpersonerne tæt på børn og unge,

som på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis har

den nødvendige grundlæggende viden om dette.

Det kan være svært at tolke og opfange tegn på

psykisk mistrivsel, og nogle vil være mere tydelige

end andre, og det er derfor vigtigt, at der anvendes

validerede opsporingsværktøjer til at understøt-

te systematisk opsporing af psykisk mistrivsel og

psykiske lidelser. I regi af satspuljeaftalerne er der

iværksat projekter, der har til formål at øge viden

og styrke brugen af opsporingsværktøjer, fx i regi af

Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i fa-

milier med psykisk sygdom (KOMBU) samt afprøv-

ning af redskaber til opsporing af spiseforstyrrelser i

udvalgte kommuner.

10. Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser

Indsatserne skal understøtte systematisk opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og

symptomer på psykiske lidelser. Der er behov for øget viden og kompetencer ift. psykiske lidelser

blandt udvalgte fagpersoner tæt på børn og unge og deres forældre, og der bør tages udgangs-

punkt i allerede eksisterende forsøg med systematisk opsporing med anvendelse af validerede

opsporingsværktøjer.

•

Med henblik på at styrke en systematisk vurdering og opsporing, afdækkes erfaringer med indsatser

til opsporing af psykisk mistrivsel og psykiske lidelser blandt børn og unge i grundskolen, herunder

kompetenceudvikling blandt lærere ift. psykiske lidelser og mistrivsel.

•

Med afsæt i afdækningen afprøves indsatser til tidlig opsporing i grundskolen i et antal kommuner

med henblik på at udvikle en fælles model med anvendelse af validerede opsporingsværktøjer.

Modellen kan evalueres og justeres med henblik på udrulning i alle kommuner og på sigt også på

øvrige områder.

•

Kommuner og regioner udarbejder strategier og planer for opsporing af børn og unge i særlig risiko

for at udvikle psykiske lidelser, fx gennem skærpet opmærksomhed og opfølgning på patienter med

mindreårige børn i psykiatrien, på behandlingssteder og i kommunerne samt ved systematisk opspo-

ring af psykiske lidelser blandt børn og unge i misbrugsbehandling og på anbringelsessteder.

114

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

11.2.2. Etablering af et lettilgængeligt tilbud

af ensartet høj kvalitet til børn og unge med

psykisk mistrivsel og tegn på psykisk lidelse i

kommunerne

De eksisterende indsatser i kommunerne til børn

og unge med psykisk mistrivsel og tegn på psykisk

lidelse er samlet set for spredte. På trods af, at der

er implementeret flere veldokumenterede og effek-

tive indsatser, er det samlede billede, at indsatsen

ofte er utilstrækkelig, med manglende opfølgning

og uden dokumenteret effekt, samt at eksisteren-

de evidensbaserede indsatser ikke er systematisk

udbredt (194,197).

Der er behov for at opbygge et lettilgængeligt

tilbud i kommunen med én indgang og med faglige

rammer for indholdet for at understøtte en ensartet

kvalitet, herunder klare rammer for faglig vurdering

og visitation samt krav til tværfaglige kompetencer,

metoder og indsatser, opfølgning, inddragelse af

familien og skole/uddannelse samt dokumentation.

Tilbuddet skal være fleksibelt og bestå af forskelli-

ge typer af lettere behandlingsindsatser (fx i gruppe

eller individuelt), som kan tilpasses den enkeltes

behov og ønsker for indsats, og som understøtter

en bred og tværfaglig indsats med tæt samarbejde

og inddragelse af familie og relevante fagpersoner

i fx skole eller daginstitution. Der er i stigende grad

dokumentation for effekten af en række forebyg-

gende og tidlige indsatser til børn og unge med

mistrivsel og psykiske lidelser fx Cool Kids, LÆR AT

TACKLE og Mind my Mind.

De seneste rapporter fra Vidensråd for Forebyggel-

se om børn og unges mentale sundhed samler op

på effekten af de forskellige tidlige indsatser og bør

anvendes i tilrettelæggelsen af indsatsen (194,197).

Samtidig peger rapporterne på, at til trods for, at

der er evidens for en række indsatser, udbredes for

mange indsatser i kommunerne uden dokumente-

ret effekt. Det er derfor centralt, at der i etableringen

af tilbuddet tages udgangspunkt i dokumenterede

indsatser. For de målgrupper, hvor der allerede fore-

ligger evidensbaserede indsatser, udbredes disse

først. For øvrige målgrupper tages udgangspunkt i

bedste praksis og dokumenteret effekt af indsatsen.

Hertil er det afgørende, at de fagpersoner, der leve-

rer indsatserne har de rette kompetencer, herunder

er det centralt med sundhedsfaglige kompetencer.

Tilbuddet skal have en entydig og let tilgængelig

adgang, hvor der hurtigt foretages en tværfaglig

vurdering af barnet/den unges tegn på psykisk

mistrivsel eller psykiske lidelse. Der skal i tilbuddet

være fagpersoner tilstede, som har et samlet over-

blik over kommunens tilbud til målgruppen, og som

dermed kan vurdere om et andet tilbud matcher

barnets eller den unges behov bedre, ligesom der

skal være let adgang til psykiatrifaglige kompe-

tencer mhp. at vurdere behovet for udredning og

behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

Visitationen skal understøtte, at børn, unge og

deres familier får hurtig og let adgang til en effektiv

og dokumenteret indsats, der matcher deres behov,

og hvor der er krav til kvalitet og kompetencer

samtidig med, at der er en systematisk opfølgning

på, om indsatserne virker. Det er i den forbindelse

afgørende, at den faglige vurdering og visitation er

tværfaglig, og at de rette kompetencer inddrages

i vurderingen. Der bør i visitationen være et særligt

fokus på tidlig opsporing, afklaring og udredning af

særligt børn og unge med udviklingsforstyrrelser,

herunder psykiatrisk rådgivning og afdækning af

eventuel tilgrundliggende somatisk lidelse eller

medfødt udviklingsforstyrrelse (ADHD, autisme

eller mental retardering).

Samtidig bør der foretages løbende vurdering og

opfølgning på de børn/unge, der ikke profiterer af

tilbuddet mhp. at afklare behovet for at iværksætte

en anden indsats fx på sygehus eller en anden ind-

sats i kommunen. Som en del af tilbuddet etable-

res der et formaliseret samarbejde om indsatsen,

herunder mulighed for afklaring og rådgivning,

mellem relevante fagpersoner i børne- og ung-

domspsykiatrien, kommunen (herunder både skole-

og socialforvaltning), daginstitution/skole/PPR og

almen praksis. Erfaringer fra kommunale tilbud til

psykisk sårbare unge samt udbredelse af lettere

behandlingstilbud i PPR under satspuljen 2019-2022

inddrages (242) samt erfaringerne fra afprøvning af

en fremskudt funktion i børne- og ungdomspsykia-

trien, der aktuelt afprøves under satspuljen 2018-

2021 (243).

Tilbuddet bør desuden bygge videre på eksiste-

rende erfaringer med digitalisering og internet-

baserede indsatser. Både regioner og kommuner

har i de senere år tilbudt online-forløb til unge i

psykisk mistrivsel og arbejdet med digitale løsnin-

gers potentiale til at forebygge udvikling af psykisk

mistrivsel og levere en tidlig, let tilgængelig og indi-

viduelt tilpasset indsats. Siden 2017 har regionerne

fx tilbudt kurser, råd og vejledning til unge, fx via

hjemmesiden Mindhelper.dk eller LÆR AT TACKLE

angst og depression – online.

115

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

11. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel

af ensartet høj kvalitet

Med afsæt i nationale faglige rammer afprøves og efterfølgende udbredes et samlet, lettilgængeligt

tilbud med én indgang og klare faglige rammer målrettet børn og unge med mistrivsel og psykiske

symptomer som fx angst eller nedtrykthed. Tilbuddet skal indeholde mulighed for udredning og

lettere behandlingstilbud. Der vil være behov for afklaring af, hvor tilbuddet forankres fx i regi af

kommunens familieafdeling, familiehus eller PPR og hvilken lovgivning det hjemles i.

•

Som første skridt udarbejder Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen en national model, der be-

skriver de faglige rammer og krav for målgrupper, kvalitet og indhold, herunder visitationskriterier,

kompetencer, systematisk tværsektorielt samarbejde og brug af netværksmøder, opfølgning og do-

kumentation samt muligheder for digitale løsninger mhp. at sikre et tilbud med ensartet høj kvalitet

på tværs af kommuner. Der tages udgangspunkt i eksisterende viden og evidens på området.

•

Modellen afprøves, evalueres og justeres mhp. udbredelse af tilbuddet i alle kommuner over en

årrække.

11.2.3. Bedre og mere ensartet kvalitet i

indsatsen til børn og unge med svær psykisk

lidelse

For at styrke den organisatoriske kvalitet er der

behov for at understøtte rammerne for indsatsen

til svært syge børn og unge baseret på allerede

eksisterende erfaringer med dette. På trods af gode

erfaringer med intensive, udgående tilbud gen-

nemført af multidisciplinære teams, fx tværgående

og udgående teams (TUT) (231), OP-teams, OPUS

(232,233) mv., hvor der er fokus på et tilbyde en

fleksibel, udgående og helhedsorienteret indsats

til svært syge børn og unge, er indsatserne spredte

og i mange tilfælde implementeret som projekter.

Der er derfor behov for at bygge videre på de gode

erfaringer fra disse projekter gennem udvikling og

udbredelse af en model for tilrettelæggelsen af ind-

satsen til svært syge børn og unge.

Den nationale evaluering af forløbsprogrammerne

for børn og unge med psykiske lidelser peger der-

udover på, at der har været varierende succes med

at implementere programmerne og sikre tvær-

sektoriel og tværgående sammenhæng (244-247).

Forløbsprogrammerne opfattes dog generelt som

meningsfulde og giver et fælles sprog på tværs

af aktører, og både regionerne og kommunerne

har stor opmærksomhed på behovet for at kende

til de forskellige aktørers opgaver og tilbud. Dette

tyder på, at der fremover bør være mere faste og

systematiske rammer for et forpligtende tværsek-

torielt samarbejde og arbejdes videre med de gode

erfaringer med samarbejdsmodeller, herunder

fremskudt regional funktion.

Det er centralt, at der er et tæt samarbejde mellem

alle aktører og på tværs af sektorer omkring svært

syge børn og unges forløb, særligt ved kritiske

overgange, fx ved udskrivelse. Derudover er der

behov for at sikre tilstrækkelig mulighed for ind-

dragelse af forældrene og familien. Der bør i højere

grad være fokus på at forberede familien og den

unge på overgangen fra støtte eller behandling på

børne- og ungeområdet til voksenområdet, ligesom

voksenområdet bør have allokeret mere specialise-

rede kompetencer til at tage sig af den unge. Op-

mærksomhed kan også rettes særligt imod, om de

eksisterende støttetilbud, hvad enten der er tale om

efterværn (for unge) eller støtte til voksne efter servi-

celoven (18), i praksis er tilstrækkeligt specialiserede

og intensive i forhold til gruppen af tidligere anbragte

med de mest komplekse støttebehov og unge med

psykiske lidelser og misbrugsproblemer (248).

Det er vigtigt, at børne- og ungdomspsykiatrien kan

understøtte tilknytningen til hverdagslivet ved dels

at have fokus på aktivitet under indlæggelse, fx

hverdagsaktiviteter og tilbagevenden til disse, dels

at understøtte og samarbejde om overgangene til

116

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

hjem/skole/opholdssted. Der skal være klare regler

for, hvem der overtager ansvaret for de børn og

unge, som udskrives i børne- og ungepsykiatrien.

Det er samtidig vigtigt at understøtte den faglige

kvalitet i indsatsen gennem klare faglige rammer

og standarder for børn og unges forløb i sundheds-

væsenet, og der bør derfor udarbejdes nationale

forløbsbeskrivelser for børn og unge med psykiske

lidelser. Forløbsbeskrivelserne skal have karakter af

nationale anbefalinger og understøtte en evidens-

baseret indsats, hvor indsatser anvendes på rette

tidspunkt forløbet, og hvor alle aktører kender deres

ansvar og opgaver undervejs i forløbet.

Forløbsbeskrivelserne er således et værktøj til at

sikre mere systematik og ensartethed på tværs af

landet. Tilsvarende de anbefalede forløbsbeskri-

velser for voksne beskrevet i kapitel 13, skal disse

beskrivelser have barnet/den unge i centrum men

tillige understøtte en helheds- og familieorienteret

indsats.

Beskrivelserne skal omfatte hele det samlede

forløb fra mistanke om sygdom, visitation til rette til-

bud, indholdet i behandlingsindsatser samt opfølg-

ning og rehabiliterende indsatser både under og

efter eventuel indlæggelse samt i ambulante forløb.

Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om-

kring barnet/den unge skal beskrives systematisk,

herunder bl.a. inddragelse af relevante kompeten-

cer, beskrivelse af samarbejdet og kommunikatio-

nen i forbindelse med overgange mellem sektorer

og faggrupper, samt inddragelse af barnet/den

unge og familien samt andre pårørende i behand-

lingen og hjælp til håndtering af sociale proble-

mer. Der skal i særlig grad være fokus på, hvordan

der sikres sammenhæng på tværs af kommuner,

almen praksis og børne- og ungdomspsykiatri uden

unødig ventetid. Der skal ligeledes være fokus på

opsporing af eventuelt misbrug.

Forløbsbeskrivelserne skal udarbejdes for udvalgte,

specifikke målgrupper, så hver forløbsbeskrivelse

udarbejdes til en afgrænset målgruppe. Der ses et

stort behov for, som noget af det første, at udvikle

forløbsbeskrivelser for børn og unge med udvik-

lingsforstyrrelser, herunder autisme, mhp. at fore-

bygge svære forløb, samt for børn og unge med

debuterende psykose og spiseforstyrrelser. Der er

også behov for forløbsbeskrivelser for børn og unge

med psykisk lidelse og samtidigt misbrug, da der

for denne gruppe er særligt behov for tæt koordine-

ring og samarbejde på tværs.

Der er ligeledes behov for specialiserede sociale

tilbud til de sværest syge børn og unge med kom-

plekse problemer. Tilbuddene kan enten være re-

gionale eller tværkommunale, da der ikke vurderes

at være behov for tilbud i alle landets kommuner.

Der kan være tale om nye tilbud eller eksisterende

tilbud, som udbygges. Det kan fx være på opholds-

steder eller døgninstitutioner, herunder sikrede og

delvist lukkede institutioner. Tilbuddet skal udvikles

i tæt samarbejde mellem driftsherrerne (kommu-

nale eller regionale) og børne- og ungepsykiatri-

en både i forhold til udvælgelse af målgrupper,

metoder og indsatser, samt i forhold til screening og

behandling af børn og unge i tilbuddet.

Målgruppen for tilbuddet kan være de børn og

unge, som i dag bliver anbragt på sikrede institutio-

ner, fordi de har svære psykiske lidelser og fx svært

selvskadende adfærd. Andre potentielle målgrup-

per kan være børn og unge med psykiske lidel-

ser, som samtidig har begået alvorlig kriminalitet,

misbrug, spiseforstyrrelser, senfølger efter seksu-

elle overgreb mv. Der skal i tilbuddet være tilknyt-

tet børne- og ungdomspsykiatere, som dels kan

bidrage i forhold til tilrettelæggelsen af tilbuddet,

herunder afklaring af målgruppen samt udvælgel-

sen af relevante indsatser og metoder til målgrup-

pen, og dels kan bidrage i forhold til screeningen af

de børn og unge, som kommer ind i tilbuddet. Det

er desuden vigtigt, at der i tilbuddet er fokus på ind-

dragelse af forældrene til de unge, som modtager

hjælp i tilbuddet.

Medarbejderne i tilbuddet skal have specialiseret

viden og kompetencer i forhold til udsatte børn og

unge med psykiske lidelser og komplekse proble-

mer. Den øgede kompleksitet i målgruppen stiller

anderledes krav til både indsatsen i tilbuddene

og til medarbejdernes kompetencer. Fx medfører

et samtidigt problematisk forbrug af rusmidler og

flere samtidige psykiske lidelser og evt. somati-

ske helbredsproblemer behov for både medicinsk

behandling og flere samtidige sundhedsfaglige og

socialfaglige kompetencer og indsatser.

117

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Kvalitet på anbringelsessteder for børn og unge er

i dag i vid udstrækning defineret af Socialtilsynets

Kvalitetsmodel, der danner den overordnede ram-

me for driftstilsynet med de tilbud, som er omfattet

af lov om socialtilsyn (53).

Inden for rammerne heraf er der behov for et løft af

kompetencerne på området, da mange medarbej-

dere har en generalistuddannelse, fx som pædagog

eller socialrådgiver, som ikke specifikt eller dybde-

gående indebærer kompetence til at arbejde med

en målgruppe af børn og unge med moderate eller

store psykiske udfordringer, ligesom der også er en

relativt høj andel på op mod en fjerdedel, som er

ufaglærte (112).

Derudover giver flere kommuner udtryk for, at

der i stigende grad er lokale udfordringer med at

rekruttere faglært personale, fx pædagoger. Det

er bl.a. tilfældet i kommuner og på institutioner,

som ligger langt fra uddannelsesbyerne

. Nogle af

disse udfordringer forventes at blive adresseret, i

det arbejde Regeringen har påbegyndt i forhold til

Evalueringen af det Specialiserede Socialområde,

men der er som led heri ikke gennemført analyser

af i hvor høj grad, der er rekrutteringsudfordringer.

Derudover bør der være gode og formelt kvalifi-

cerende efteruddannelsestilbud, der muliggør en

højere specialisering i forhold til de målgrupper af

børn og unge, som har brug for en specialiseret so-

cial indsats således, at de nødvendige kompetencer

er til stede. I samarbejde med uddannelsesinstitu-

tioner udvikles en strategi for rekruttering, fasthol-

delse og professionalisering i den specialiserede

sociale indsats.

Der er i 2021 indgået aftale om at udflytte flere uddannelser fra

storbyerne (249)

12. Øget kvalitet i behandlingen af børn og unge med svære psykiske lidelser gennem tværfaglige,

udgående funktioner og forløbsbeskrivelser

Der er behov for at sikre en høj kvalitet i behandlingstilbuddet til børn og unge med kontakt til bør-

ne- og ungdomspsykiatrien eller i behandling ved praktiserende speciallæge i børne- og ungdoms-

psykiatri, så flere børn og unge med svære psykiske lidelser får et godt og sammenhængende be-

handlingstilbud af ensartet kvalitet på tværs af landet.

•

Som det første udbredes og etableres tværfaglige udgående teams samt modeller for tværsekto-

rielt samarbejde med inspiration fra bl.a. TUT, OPUS, fremskudte regionale funktioner, anbefalinger

for transition mv. mhp. at understøtte forløbet og sikre gode overgange fx gennem koordinerende

netværksmøder.

•

Dernæst udarbejdes forløbsbeskrivelser, der beskriver den samlede indsats for børn og unge med

svære psykiske lidelser. Det anbefales, at der startes med forløbsbeskrivelser til børn og unge med

autisme, spiseforstyrrelser, tidlig debut af psykose, personlighedsforstyrrelse og evt. selvskaden-

de adfærd samt børn og unge med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Beskrivelserne bør

indeholde anbefalinger til behandling, inddragelse af forældre, rehabilitering, socialfaglig indsats,

ventetid, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, kompetencebehov, digitale muligheder og

evidensbaserede metoder. Implementeringen skal ske i takt med en gradvis kapacitetsøgning og

kompetenceudvikling i børn- og ungdomspsykiatrien. Efterfølgende udarbejdes beskrivelser for

øvrige relevante målgrupper.

118

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

13. Etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn og unge med

svære psykiske lidelser

Der identificeres og udpeges, og ved behov etableres, specialiserede sociale tilbud til børn og unge

med komplekse problemer, herunder børn og unge med psykiske lidelser, som samtidig har alvorlige

kriminalitetsproblematikker, misbrug, selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelser mv. Der kan være

tale om nye tilbud eller eksisterende tilbud, som udbygges.

•

Som det første beskrives nationale faglige krav til den specialiserede sociale indsats, der skal tilby-

des børn og unge med de sværeste psykiske lidelser, herunder støtte og behandling, opfølgning,

koordinering med andre sektorer samt familie og netværk. Arbejdet hermed skal koordineres med

udviklingsarbejdet mod en specialeplanlægning på socialområdet. Relevante specialfunktioner på

børne- og ungeområdet skal identificeres og understøttes, og der skal stilles krav om og sikres tilste-

deværelse af de rette specialiserede kompetencer på tilbuddene. Arbejdet skal ske med inddragelse

af relevante parter på tværs af sektorer.

•

For det andet iværksættes kompetenceudvikling målrettet de fagpersoner der arbejder på de spe-

cialiserede sociale tilbud. Kompetenceudviklingen tilrettelægges med inddragelse af driftsherrer og

andre centrale aktører med henblik på at det enkelte tilbud vil kunne varetage funktionen over for

målgruppen.

•

Derudover udbygges samarbejdet med børne- og ungepsykiatrien, med henblik på, at der på de

specialiserede tilbud er fast tilknyttede børne- og ungepsykiatere.

119

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

120

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Tidlige indsatser

for voksne

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

12. Tidlige indsatser for voksne

Voksne med længerevarende psykisk mistrivsel kan

have en øget risiko for senere at udvikle en række

psykiske lidelser. Årsagssammenhængen er dog

kompleks, og psykisk lidelse udvikles kun hos en

mindre andel. En tidlig, støttende indsats til menne-

sker i svær eller længerevarende psykisk mistrivsel

kan potentielt forebygge senere udvikling af en

psykisk lidelse, men har især betydning i forhold til

at forebygge et langvarigt funktionstab og alvorlige

sociale, økonomiske og personlige skadevirkninger

for den enkelte bl.a. i forhold til tilknytning til uddan-

nelse og beskæftigelse.

Tidlig opsporing af psykisk lidelse blandt men-

nesker med tegn på psykiske lidelser eller med

kendte risikofaktorer, kan have betydning for rettidig

udredning, behandling og tilbud om sociale indsat-

ser. Dermed kan en gradvis forværring af den enkel-

tes situation og behov for mere indgribende støtte

og behandling forebygges. Tidlig opsporing kan

således potentielt have en stor betydning for funkti-

onsniveauet og livssituationen hos den enkelte.

I dette kapitel beskrives anbefalinger for rammer-

ne for de tidlige forebyggende indsatser til voksne

med svær eller længerevarende psykisk mistriv-

sel og tidlig opsporing af psykisk lidelse blandt

mennesker med tegn på psykiske lidelser samt

andre risikogrupper i den voksne befolkning. Tidlige

forebyggende indsatser og opsporing på børne- og

ungeområdet er beskrevet i kapitel 11. Behandlings-

tilbud til voksne med lette til moderate psykiske

lidelser beskrives i kapitel 13. Indsatser på social-

psykiatriområdet til voksne med psykiske lidelser er

beskrevet i kapitel 15.

på tværs af aktørerne er uklar, og at der mangler

klare aftaler om samarbejde og kommunikation.

Dette gælder især for samarbejdet mellem almen

praksis og kommuner, men også internt mellem

forvaltninger i kommunerne, og i forhold til aktører i

civilsamfundet.

Det er ligeledes en udfordring, at der i dag ikke er

nok opmærksomhed på de målgrupper, som er i

særlig risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Ud

over mennesker, i langvarig mistrivsel, som er en

særlig risikogruppe, kan andre risikofaktorer være

kronisk eller alvorlig somatisk sygdom (fx er der en

markant forøget risiko for udvikling af depression

efter en blodprop i hjernen eller hjertet), alvorlige

traumer eller svære belastninger i barndommen,

arbejdsløshed, misbrug, hjemløshed og andre

svære sociale problemer. Ligeledes er der igangsat

et arbejde med en national strategi ift. opsporing af

fødselsdepression hos kommende/nye forældre,

som også er en særlig risikogruppe (250). Pårørende

til mennesker med psykisk lidelse har desuden selv

en øget risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Der-

for er det vigtigt med et fokus på tidlig opsporing af

psykisk lidelse og identifikation af tegn og sympto-

mer på psykiske lidelser i særligt risikogrupper, for

at kunne tilbyde en tidlig og målrettet forebyggen-

de indsats.

Det er ofte almen praksis, der først bliver op-

mærksom på mennesker i særlig risiko, og som

skal rådgive om de relevante tilbud. Men det er en

udfordring, at der ikke er etableret et tilstrækkeligt

overblik over de tilgængelige tilbud i kommunerne

eller viden om, hvem der kan henvises samt hvilke

visitationskriterier der er til de forskellige kom-

munale tilbud. I almen praksis er det desuden en

udfordring at vurdering og udredning af mennesker

i psykisk mistrivsel, og med mulig psykisk lidelse,

er tidskrævende, samtidig med at en almindelig

konsultation i almen praksis er ganske kort. Hvis der

ikke er mulighed for tilstrækkelig grundig udredning

og vurdering i almen praksis, risikeres det, at den

enkelte ikke visiteres til det rette tilbud, eller at der

ikke videregives tilstrækkeligt med oplysninger. Det

er således en stor udfordring, at almen praksis som

en central indgang til øvrige forebyggende indsat-

ser og behandlingstilbud, og som de sundhedsper-

soner, der oftest først får kendskab til mennesker i

12.1. Udfordringer

12.1.1. Uklare rammer for visitation og adgang til

tidlige forebyggende indsatser

Voksne med psykisk mistrivsel oplever ofte, at de

ikke får tilbudt den nødvendige støtte tidligt i deres

forløb. Det handler bl.a. om uklare rammer for

visitation eller adgang til de forskellige indsatser i

kommunerne, at den nuværende visitation ikke un-

derstøtter, at man hurtigt bliver henvist til den rette

indsats, eller at det ikke er tydeligt for den enkelte,

hvor man kan henvende sig i kommunen. Men det

handler også om, at opgave- og ansvarsfordelingen

122

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

psykisk mistrivsel, ikke har de nødvendige rammer

til at foretage en hurtig og målrettet vurdering og

eventuel diagnostik og behandling, samt visitation

og/eller viderehenvisning.

Der findes i dag ikke et samlet overblik over, hvilke

tidlige forebyggende indsatser der tilbydes i pri-

mærsektoren og hos civile aktører, herunder hvilke

indsatser der tilbydes til bestemte målgrupper.

Aktørerne peger på, at adgangen til de kommunale

forebyggende tilbud er meget forskelligt orga-

niseret, og at det er en central udfordring, at der

ikke i alle kommuner er ”én indgang”, hvor man kan

henvende sig og blive rådgivet og eventuelt hjulpet

videre med henblik på visitation til den rette indsats,

hvis man er i psykisk mistrivsel.

12.1.2. Utilstrækkelige kommunale

forebyggende tilbud til mennesker i psykisk

mistrivsel

En stor del af udfordringen i forhold til, at men-

nesker i psykisk mistrivsel kan tilbydes en tidlig,

effektiv og lettilgængelig indsats er, at der mange

steder ikke er et tilstrækkeligt udbud af tidlige og

forebyggende indsatser.

Kommunerne skal give rådgivning og vejledning

med et forebyggende sigte. I 2018 blev det også

muligt for kommunerne at etablere nye typer af tid-

lige forebyggende tilbud i form af korte tidsafgræn-

sede indsatser, gruppeindsatser, sociale akuttilbud

samt samarbejde med civilsamfundet omkring

indsatserne. Der er tale om lovgivningsmæssige

kan-bestemmelser,

der efterlader vide rammer for

kommunerne i forhold til anvendelse.

Kan-bestemmelserne

er:

Servicelovens § 82 a:

Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte til personer, der har nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsned-

sættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud

om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling

af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne

tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsæt-

telsen eller de sociale problemer forværres.

Servicelovens § 82 b:

Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte til

personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der

er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen

iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt

tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til

6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre

modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale

problemer forværres.

Servicelovens § 82 c:

Sociale akuttilbud: Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttil-

bud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører.

Formålet med et socialt akuttilbud er at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg

og rådgivning.

Servicelovens § 82 d:

Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale

problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan

kommunalbestyrelsen tilbyde støtte efter §§ 82 a og 82 b etableret i samarbejde med frivillige sociale

organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse

i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsæt-

telsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

123

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Der er ikke krav til det faglige indhold i disse tilbud,

og en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen

peger på, at der er stor forskel på organiseringen

og udbredelsen af de fire nye tilbud under kan-be-

stemmelserne på tværs af kommunerne (251).

Derudover peger en kommune-survey udarbejdet

af Socialstyrelsen (191) på, at kommunerne ople-

ver særlige udfordringer med at samarbejde med

civilsamfundsaktører og øvrige områder af kom-

munen, såsom sundheds-, beskæftigelses- eller

børne- og familieområdet, om forebyggelse.

12.1.3. Manglende systematik i den tidlige

opsporing

Tidlig opsporing af psykiske lidelser, henvisning

til relevant udredning, støtte og behandling, samt

forebyggelse af negative sociale konsekvenser

kan have betydning for fremtidsudsigterne og for

den enkeltes funktionsevne og trivsel. Det er dog

varierende, i hvilket omfang fagpersoner tæt på

relevante målgrupper, fx almen praksis, medarbej-

dere i det somatiske sygehusvæsen, medarbejde-

re på socialområdet, i jobcentre, i borgerservice,

på uddannelser, den kommunale sygepleje eller

ældreplejen, arbejder med opsporing, og hvor godt

fagpersonerne oplever sig klædt på til at være

opmærksomme på tegn på en psykisk lidelse (1).

Ligeledes er der de fleste steder ikke velbeskrevne

arbejdsgange eller handlemuligheder i forhold til at

håndtere en bekymring om psykisk lidelse (252).

Erfaringer fra misbrugsbehandlingen viser også, at

mennesker med misbrug har en meget høj fore-

komst af samtidig psykisk lidelse, men at de ikke

i tilstrækkeligt omfang henvises til psykiatrisk be-

handling (jf. kapitel 13). Det kan også være civilsam-

fundsaktører, der bliver bekendt med, at en person

mistrives og har brug for støtte, og det kan være

vanskeligt for dem at hjælpe disse personer videre

til ikke-visiterede tilbud eller udredning ved behov

for indsatser i primærsektoren.

Samlet set er der behov for et øget fokus på tidlig

opsporing af psykisk lidelse, et bredere kendskab

til risikogrupper, tidlige tegn på psykisk lidelse og

henvisning til rådgivning eller visitation til rette

tilbud. Dette gælder særligt i kommunerne, hvor

mange af dem, som er i kontakt med socialområdet

eller jobcentre, kan have en underliggende psy-

kisk lidelse eller være i øget risiko for at udvikle en

psykisk lidelse.

De pårørende er ofte dem, der først bliver opmærk-

somme på tidlige tegn på en psykisk lidelse hos

deres nærmeste, ligesom deres støttende rolle er

vigtig og i nogle tilfælde kan være afgørende. De

pårørende kan også have behov for selv at få hjælp

til at forstå, hvordan man kan håndtere at være på-

rørende og støtte sin nærmeste i at søge hjælp. Der

er en udfordring med adgang til tilbud for pårøren-

de til mennesker med psykiske lidelser, der udgør

en særligt udsat gruppe. En stor del af de pårøren-

de til mennesker med psykiske lidelser kan opleve

sig både psykisk og socialt belastet som pårørende.

Der bør også være en skærpet opmærksomhed

på børn som pårørende, idet børn og unge, som

vokser op i familier hvor forældrene er psykisk syge

og/eller misbrugende, har en stærkt forhøjet risiko

for selv at udvikle psykisk mistrivsel eller psykisk

lidelse. Uddybende beskrivelse af udfordringer

vedr. pårørendeinddragelse samt anbefaling om-

kring pårørende findes i kapitel 13 om udredning og

behandling.

12.2. Muligheder og anbefalinger

Ovenstående udfordringsbillede peger på et behov

for bedre adgang til en tidlig og lettilgængelig

forebyggende indsats for voksne i psykisk mistriv-

sel og gennemsigtighed i udbuddet på tværs af de

forskellige aktører, samt en mere effektiv opsporing

med henblik på at mennesker med tegn på psy-

kiske lidelser tidligt visiteres til udredning, rådgiv-

ning, støtte og behandling. Et sådant løft kræver

opbygning over tid, i takt med at de faglige rammer

etableres, og de rette kompetencer sikres.

Inden for de næste 10 år er målet derfor, at:

• Der er opbygget et målrettet, lettilgænge-

ligt og evidensbaseret tilbud med én ind-

gang i kommunerne til unge og voksne med

psykisk mistrivsel og symptomer på lette

psykiske lidelser

• Mennesker i særlig risiko for udvikling af

psykisk lidelse eller med tidlige tegn på

psykisk lidelse opspores tidligt i almen

praksis, kommuner og regioner

• Samarbejdet mellem fagpersoner i kommu-

ner, almen praksis og civilsamfundet

om opsporing og tidlig indsats styrkes

124

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

12.2.1. Etablering af et lettilgængeligt tilbud

i kommunerne af ensartet høj kvalitet til unge

og voksne i psykisk mistrivsel i kommunerne

De eksisterende indsatser i kommunerne til voksne

med psykisk mistrivsel er samlet set for spredte,

og der er stor forskel på organiseringen og udbre-

delsen af tilbuddene og manglende krav om det

faglige indhold (251).

Voksne i psykisk mistrivsel bør have let adgang til

et forebyggende tilbud, hvis de henvender sig hos

deres praktiserende læge eller kommunen for at

få hjælp. Den praktiserende læge har en central

rolle i forhold til viderehenvisning til mere specia-

liserede indsatser eller forebyggende indsatser i

kommunerne. Derfor er det afgørende, at almen

praksis har kendskab til relevante tilbud og kriterier

for henvisning.

Derudover er der behov for at opbygge et samlet

tilbud i kommunerne med én indgang, hvor menne-

sker i psykisk mistrivsel eller med tegn på psykisk li-

delse selv kan henvende sig, og hvor der er de rette

faglige kompetencer til stede til at vurdere, om den

enkelte bør henvises til den praktiserende læge

med henblik på evt. videre henvisning og visitation

til udredning og behandling i den regionale psykia-

tri, og/eller om der skal tilbydes en forebyggende

indsats i kommunen eller eventuelle samarbejds-

partnere i civilsamfundet. Det bør være tydeligt hvor

i kommunen, man kan henvende sig ved psykisk

mistrivsel, og at der her er adgang til fagpersoner

med et samlet overblik over kommunens tilbud. Der

er allerede i flere kommuner gode erfaringer med

én indgang fx ’Kontakten’ i Esbjerg Kommune og

’Din indgang’ i Fredericia Kommune, men organise-

ring og indhold varierer på tværs af kommuner og

disse tilbud er ikke udbredt på tværs af landet.

Det er vigtigt, at de tidlige forebyggende indsatser

baseres på den bedst tilgængelige viden, herunder

evidensbaserede metoder eller alternativt meto-

der med dokumenteret effekt, og at disse tilbud

i højere grad udbredes til alle kommuner. Der er i

mange kommuner gode erfaringer med LÆR AT

TACKLE-kurser (253), som er selvhjælps-baserede

programmer til mennesker, der har symptomer på

fx angst, depression, stress, kronisk eller langvarig

sygdom, langvarige smerter – eller som er pårøren-

de til én, der er syg. Kurserne tilbydes jf. Sundheds-

lovens § 119 (19). Ligeledes er der gode erfaringer

med Åben og Rolig, som er et gruppebaseret forløb

til at styrke den mentale sundhed for borgere ramt

af fx stress (254).

Der er behov for fortsat udbredelse af evidens-

baserede §82 indsatser og andre rådgivende,

forebyggende indsatser i kommunerne, herunder

fx i form af LÆR AT TACKLE eller Åben og Rolig

kurserne. Derudover bør mulighederne for at tilby-

de sociale forebyggende indsatser digitalt styrkes

markant. Det vil kræve en massiv udviklings- og

implementeringsindsats, og bør tage afsæt i erfa-

ringer fra eksisterende indsatser. Det er relevant

at afdække omfanget og brugen af de aktuelle

kommunale forebyggende indsatser, og om muligt

af den organisatoriske og den faglige kvalitet, for

at indsamle viden om, hvordan tilbuddet bedst kan

organiseres, og hvilke indsatser som rummer den

bedste faglige kvalitet.

125

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

14. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet til unge og

voksne i psykisk mistrivsel

Med afsæt i nationale faglige rammer etableres i hver kommune et tilbud med én indgang til unge

og voksne i psykisk mistrivsel, hvor man selv kan henvende sig eller henvises til fx fra almen praksis.

Tilbuddet bør som minimum indeholde dokumenteret virksomme tilbud til mennesker, der henvender

sig med fx livskriser, stress, angst og depression, og der bør i tilbuddet være overblik over kommunens

samlede tilbud. Der kan være behov for afklaring af, hvilken lovgivning tilbuddet skal forankres i.

•

Som det første iværksættes en afdækning af den nuværende organisering og det faglige indhold i de

tidlige forebyggende indsatser.

•

Dernæst udarbejder Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen en national model for et lettilgængeligt

tilbud med én indgang, der beskriver de faglige rammer og krav for målgrupper, kvalitet og indhold,

faglige kompetencer, det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, kriterier for viderehen-

visning til praktiserende læge samt opfølgning og dokumentation. Modellen bør inkludere digitale

løsninger under hensyntagen til, at ikke alle har reel mulighed for at benytte sådanne tilbud.

•

Modellen for tilbuddet afprøves, evalueres og justeres med henblik på udbredelse i alle kommuner

over en årrække.

12.2.2. Styrket opsporing og adgang til hurtig

psykiatrisk vurdering for patienter i almen

praksis og tidlige forebyggende tilbud

Der bør være en særlig opmærksomhed på

opsporing hos mennesker i særlig øget risiko for

at udvikle psykiske lidelser. Dette gælder fx men-

nesker udsat for traumer, ældre, kommende/nye

forældre til spædbørn, mennesker med flere sam-

tidige kroniske sygdomme samt personer udenfor

arbejdsmarkedet (86,255). Tidligere anbragte børn

og andre, som har været udsat for tidlige belastnin-

ger, er også en vigtig risikogruppe. Ligeledes er der

behov for et særligt fokus på systematisk opsporing

af psykisk lidelse hos mennesker med misbrug. En

bedre opsporing bør bl.a. iværksættes i forbindelse

med behandling i socialpsykiatrien og den sociale

misbrugsbehandling i kommunerne. Der er hertil

udarbejdet spørgeskema til opsporing af psykiske

lidelser, fx depression, blandt mennesker med so-

matisk sygdom med afsæt i PRO-data (256).

Ikke alle der oplever tegn på psykiske lidelser

henvender sig til fagpersoner, fx almen praksis, før

symptomerne er blevet mere omfattende. Der er

derfor et stort potentiale i en øget opmærksomhed

på tegn og symptomer på psykisk lidelse efterfulgt

af en fagligt velfunderet vurdering af, om der er

behov for en indsats.

Faggrupperne tæt på relevante målgrupper, fx

medarbejdere på socialområdet, i misbrugscentre

og i jobcentre, ældreplejen mv. har en vigtig rolle,

da de ofte er de første, som er i kontakt med men-

nesker, der udviser tegn på mistrivsel og psykiske

lidelser. Der bør derfor være systematiske og velbe-

skrevne arbejdsgange for, hvordan fagpersonerne

håndterer en evt. bekymring om psykisk lidelse, og

hvilke handlemuligheder, der findes til at afklare,

om bekymringen er reel.

Almen praksis er i de fleste tilfælde den primære

adgang til sundhedsvæsenet for patienter med

tegn på psykiske lidelser. Almen praksis varetager

udredning af voksne med lette til moderate psyki-

ske lidelser, fx angst, depression, ADHD og person-

lighedsforstyrrelser og har derfor også en central

rolle i opsporingsindsatsen. Ca. 90 % af alle patien-

ter med psykiske lidelser diagnosticeres, behandles

og visiteres fra almen praksis. Det er således også

centralt, at der i almen praksis er de rette kompe-

tencer til stede i forhold til at identificere mennesker

med tegn på psykisk lidelse eller i øget risiko for at

udvikle psykisk lidelse, samt til at afklare svær psy-

kopatologi, selvmordsfare eller eventuel bagvedlig-

gende alvorlig fysisk sygdom.

126

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Der kan i nogle tilfælde være tvivl om, hvorvidt

en patient skal henvises videre til vurdering eller

udredning hos privatpraktiserende speciallæge i

psykiatri eller i den regionale psykiatri. Der er derfor

behov for, at medarbejderne i de tidlige forebyg-

gende tilbud i kommunerne såvel som i misbrugs-

centre eller andre kommunale funktioner får bedre

mulighed for psykiatrisk sparring og hurtig afklaring

ved tegn på psykiske lidelser hvilket fx kan ske ved

tværfaglige, virtuelle møder.

Nogle patienter har behov for hurtig specialiseret

udredning og behandling fx på grund af sympto-

mernes sværhedsgrad, hvorfor der skal være mulig-

hed for hurtig diagnostisk vurdering ved speciallæ-

ge eller subakut henvisning til ambulant vurdering.

Dette vil samtidig være med til at understøtte, at

dem, der har behov for en specialiseret indsats på

sygehus henvises så tidligt som muligt til denne.

Flere regioner har forsøgt med hurtig udredning

(257), hvor almen praksis har mulighed for at få en

hurtig psykiatrisk vurdering hos en privatpraktise-

rende speciallæge i psykiatri. Flere regioner har

aftaler, hvor regionerne gennem deres centrale

visitationer kan henvise patienter til speciallæge-

praksis, men disse aftaler er endnu ikke udbredt til

alle regioner. Udredning og behandling beskrives

nærmere i kapitel 13.

15. Systematisk og målrettet opsporing af mennesker med psykiske lidelser i almen praksis

og kommuner

Det kan have store konsekvenser at leve med en ubehandlet psykisk lidelse både i forhold til for-

værring, følgesygdomme samt sociale problemer og mistrivsel. Derfor udbredes validerede værktø-

jer til tidlig opsporing og identifikation af risikogrupper i almen praksis og kommuner, og der sikres

et særskilt fokus på grupper med samtidigt misbrug.

•

Som første skridt sikres rammer og værktøjer, der kan sikre at alle almen praksis på tværs af landet,

ensartet, systematisk og målrettet opsporer mennesker med øget risiko for at udvikle psykiske

lidelser, herunder også pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Som det første udbredes

viden om værktøjer til tidlig opsporing og fokus på opsporing styrkes i speciallægeuddannelsen i

almen medicin og i efteruddannelsen i almen praksis.

•

Med henblik på at styrke almen praksis’ opsøgende indsats overfor psykisk mistrivsel eller tidlige

tegn på en psykisk lidelse, bør der dernæst udvikles et formelt samarbejde mellem den udgående

psykiatri, kommune og almen praksis om at opspore og støtte personer eller familier, hvor der er

tidlige tegn på en psykisk lidelse.

•

Der etableres lettilgængelig, hurtig psykiatrisk rådgivning og afklaring til patienter i almen prak-

sis, med sigte på at alle med psykisk mistrivsel og tidlige tegn på psykiske lidelser oplever mindst

mulig ventetid og hurtig afklaring. Derfor bør almen praksis have mulighed for lettilgængelig råd-

givning og hurtig psykiatrisk vurdering fra sygehuset eller praktiserende speciallæger i psykiatri.

Ligeledes bør der i de tidlige forebyggende tilbud i kommunerne være lettere adgang til sparring

med fagpersoner med specialiserede psykiatrifaglige kompetencer, fx ved etablering af telefonisk

rådgivning.

•

Jobcentre, uddannelsesinstitutioner og hjemmepleje etablerer og anvender procedurer for, hvor-

dan medarbejderne skal søge rådgivning eller viderehenvise borgere, hvor der er mistanke om

psykiske lidelser.

•

Kommunerne har et særskilt fokus på systematisk opsporing af mennesker med psykisk lidelse og

samtidigt misbrug, gennem udbredelse af evidensbaserede screeningsredskaber i socialpsykia-

trien, misbrugsbehandlingen og indsatser til mennesker med komplekse sociale problemer som

hjemløshed eller langvarig arbejdsløshed.

127

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

128

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Udredning og

behandling

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

13. Udredning og behandling

Mennesker med psykiske lidelser har brug for ret-

tidig udredning, tværfaglig behandling af ensartet

høj kvalitet og klare sammenhængende rammer for

hele forløbet. En helhedsorienteret og evidensba-

seret indsats kræver et stærkt tværfagligt samar-

bejde og høje faglige kompetencer, herunder at de

rette specialiserede kompetencer er til stede.

Antallet af voksne med psykiske lidelser er sti-

gende, og flere patienter skal derfor udredes og be-

handles for psykisk sygdom i praksissektoren og på

sygehusene. Der er derfor brug for at tilrettelægge

indsatsen, så kapacitet og kompetencer øges i takt

med det stigende behov.

Stigningen i antallet af mennesker med psykiske

lidelser skyldes især, at flere har behov for be-

handling af fx let til moderat angst eller depressi-

on. Det er sygdomme, som er vigtige at behandle

for at undgå forværring og langvarige konsekven-

ser for familie- og arbejdsliv, uddannelse mv. Det

er derfor afgørende, at der etableres ensartede,

evidensbaserede behandlingstilbud som dækker

målgruppens behov.

I dette kapitel er der særligt fokus på indsatsen

til voksne med svære psykiske lidelser, herunder

også mennesker med komplekse problemer som

fx samtidigt misbrug eller svære sociale problemer,

som behandles i den regionale psykiatri, og som

samtidig har behov for indsatser i socialpsykiatrien.

For mange er indsatsen idag ikke tilstrækkelig, og

det har store konsekvenser for overlevelse, livskva-

litet, funktionsevne og muligheden for at komme

sig. Mennesker med svære psykiske lidelser har i

særlig grad brug for en længerevarende tværfaglig

og sammenhængende indsats af høj faglig kvalitet

på tværs af flere sektorer.

I dette kapitel beskrives kun anbefalinger for

indsatsen til voksne, da indsatsen til børn og unge

beskrives i kapitel 11. Indsatsen til retspsykiatriske

patienter beskrives særskilt i kapitel 14.

at der er en uensartet organisering og kapacitet på

tværs af landet, varierende tværfaglige kompeten-

cer og fagligt indhold i indsatsen, samt utilstræk-

kelig opfølgning og sammenhæng til indsatserne

i praksissektor og kommuner. Der mangler en klar

og ensartet beskrivelse af centrale organisatoriske

elementer og behandlingstilbud i et patientforløb

centreret omkring et systematisk og koordineret

tværfagligt samarbejde, og der mangler dokumen-

tation, konsensus og viden om, hvilke indsatser,

mennesker med psykiske lidelser skal tilbydes.

I de seneste 10-15 år er der sket en stigning i an-

tallet af mennesker med psykiske lidelser som har

behov for behandling i den regionale psykiatri. Flere

patienter indlægges, men i kortere tid og med flere

akutte genindlæggelser. Der er samtidig sket et fald

i antallet af senge og i driftsudgifterne per patient.

Selvom kapaciteten i den ambulante psykiatri sam-

tidig er øget, modsvarer det ikke stigningen i antallet

af mennesker med behov for behandling.

Der har gennem årene været diskussion om antallet

af senge. Der er en væsentlig variation i antallet af

senge pr. indbygger på tværs af regionerne, hvilket

indikerer, at man ikke får tilbudt samme indsats på

tværs af landet. På den ene side er det ikke ønske-

ligt med langvarige indlæggelser, idet mennesker

med psykiske lidelser under indlæggelse kan miste

færdigheder og kontakten med deres nærmiljø.

Hurtigere udskrivelser kan således under de rette

forudsætninger være et led i rehabiliteringen, hvor

den enkelte hurtigst muligt skal tilbage i nærmiljøet

sideløbende med en ambulant indsats og/eller

intensiv støtte fra kommunen. På den anden side vi-

ser stigningen i antallet af akutte genindlæggelser,

at en (for) hurtig udskrivelse kan resultere i forvær-

ring eller tilbagefald, og det øger samtidig risikoen

for selvmord.

En undersøgelse viser, at 81 % af speciallægerne

i psykiatri, ansat på sygehus, ikke mener at der er

sengepladser nok (258), og kommunerne oplever,

at mennesker med svære psykiske lidelser ud-

skrives for tidligt på grund af kapacitetsproblemer.

Omvendt oplever de psykiatriske afdelinger, at

færdigbehandlede patienter ikke kan udskrives til

kommunale tilbud på grund af manglende kapa-

citet, og det understøttes af data om antallet af

færdigbehandlingsdage på sygehusene, som viser

at patienterne venter på udskrivning til et kommu-

nalt tilbud (259).

13.1. Udfordringer

13.1.1. Uensartet kvalitet, kapacitet og

manglende sammenhæng i indsatsen

En gennemgående udfordring i forhold til at sikre en

ensartet høj kvalitet og sammenhæng i den samle-

de indsats for mennesker med psykiske lidelser er,

130

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Mangel på specialiseret sundhedsfagligt personale,

problemer med rekruttering og fastholdelse, og

utilstrækkelig tværfaglighed, er også en væsentlig

udfordring i forhold til at sikre høj kvalitet. Dette

er særligt udtalt på afdelinger med svært syge

patienter som fx lukkede eller intensive afsnit, og

påvirker dem, som har behov for længerevarende

specialiserede og tværfaglige behandlingsforløb.

Der er desuden stor variation på tværs af landet i

forhold til fordelingen af sundhedsfagligt personale

med forskellige kompetencer og med psykiatrisk

specialisering som fx speciallæger i psykiatri, spe-

cialpsykologer, specialsygeplejersker, fysioterapeu-

ter, ergoterapeuter, socialrådgivere mv.

I 2020 udgav Sundhedsstyrelsen

Anbefalinger for

organisering af den akutte sundhedsindsats

(58). I

rapporten gøres status på anbefalingen om at sæt-

speciallægen i front

i akutmodtagelsen, jf. Sund-

hedsstyrelsens anbefalinger til den akutte indsats

fra 2007 (260). Rapporten viser ulighed i adgangen

til speciallæge, idet akutte psykiatriske patienter

har mindre adgang til en speciallæge i psykiatri

end akutte somatiske patienter til en speciallæge

i pågældende somatiske speciale. Derudover er

der for flere af de psykiatriske akutmodtagelser

mangelfuld adgang til diagnostik samt adgang til

vurdering fra speciallæge i øvrige specialer. Data fra

regionerne understreger desuden, at belægningen

på de psykiatriske sengepladser er så høj, at der

kan være problemer med at sikre kapacitet til de

akutte patienter (84).

I den ambulante behandling har regionerne siden

2012 anvendt pakkeforløb for udredning og behand-

ling af voksne, som tilhører specifikke diagnose-

grupper (84). Pakkerne er et afgrænset behandlings-

tilbud, hvor der er defineret en overordnet ramme

for udredning og behandling, men selve det faglige

indhold indgår ikke i pakkerne, og dermed repræ-

senterer pakkerne ikke – ligesom pakkeforløbene

for kræft – en faglig standard for patientforløbet.

Hertil kommer, at pakkerne kan opleves som ufleksi-

ble ift. de mere komplekse patienter, som har behov

for en langvarig og fleksibelt tilrettelagt behandling.

Der er desuden gennem en årrække sket en øget

specialisering af den ambulante behandling i psy-

kiatrien med etablering af flere udgående teams

målrettet specifikke patientgrupper. Det er dog en

udfordring, at den specialiserede behandling ikke er

ensartet på tværs af landet.

På praksisområdet er den organisatoriske kvalitet

påvirket af, at der i almen praksis mangler tid og

kapacitet til at udrede og behandle og til at visitere

patienterne til det korrekte tilbud. , og at Dder er

desuden lange ventetider til behandling hos prakti-

serende speciallæger og psykologer, særligt i nogle

regioner. Der er uens fordeling af antallet af privat-

praktiserende speciallæger på tværs af landet, og

dermed også forskellige muligheder for at inddrage

dem som en del af indsatsen.

I socialpsykiatrien opleves opfølgningen efter ud-

skrivelse desuden mangelfuld, herunder særligt ift.

de sværest syge, som har brug for en systematisk

og tværsektoriel indsats med fokus på rehabilitering

og støtte til håndtering af den samlede livssituation.

Den faglige kvalitet omhandler det faglige indhold i

behandlingen, og der har gennem en årrække væ-

ret iværksat mange tiltag for at understøtte en høj

faglig kvalitet

. På trods af det, er der ikke sket et

tilstrækkelig ensartet og systematisk løft sammen-

lignet med det målrettede og systematiske arbejde

med kvalitetsopbygning, som man har set for flere

fysiske sygdomme. Frem for et langsigtet løft har

området været præget af en række forskellige

afgrænsede tiltag og midlertidig puljefinansiering.

Eksisterende retningslinjer og faglige standarder

er implementeret i varierende grad, og der er ikke

tilstrækkelig opfølgning på de tiltag, som iværksæt-

tes, og om de har den tilsigtede effekt på kvaliteten.

Derudover er der utilstrækkelig viden og udvikling i

forhold til nye måder at yde tilgængelig behandling

på som fx digitale løsninger, hvor patienter behand-

les via fx videokonsultation, internetprogrammer,

apps, virtual reality mv., eller kan deltage i webi-

narer og andre generiske indsatser. Der er et stort

potentiale i at udvikle dette felt til udvalgte mål-

grupper bl.a. med henblik på at imødekomme et

vedvarende stigende kapacitetsbehov i primær og

sekundær sektor, men der er samtidig behov for at

sikre høj kvalitet også i denne type indsats.

Eksempler på nationale og regionale vejledninger, retnings-

linjer og andre tiltag: Nationale kliniske retningslinjer (NKR) om

psykiske lidelser (65-77); RADS behandlingsvejledninger (psykiatri)

(82); Pakkeforløb fra Danske Regioner (261); Guidelines fra faglige

selskaber (262); Multidisciplinært kvalitetsarbejde (263) ; Lærings-

og kvalitetsteams (264); Specialevejledning for psykiatri (265);

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte

sundhedsindsats (58)

131

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

13.1.2. Utilstrækkelig indsats til mennesker

med svære psykiske lidelser og komplekse

problemer

En del mennesker har så svære psykiske lidelser, at

det er nødvendigt med en specialiseret indsats som

både kan involvere akut behandling, behandling

under indlæggelse, tæt ambulant opfølgning, og

rehabilitering i socialpsykiatrien så vidt muligt med

kobling til beskæftigelsesindsatsen.

Mennesker med svære psykiske lidelser er den

væsentligste målgruppe for de psykiatriske afde-

linger (266). Det er særligt vigtigt, at denne grup-

pe modtager en højt specialiseret, tværfaglig og

vedholdende indsats af høj kvalitet, og at der er

en tæt koordinering og et samarbejde på tværs af

indsatsen, særligt ift. overgange i forløbet. En forud-

sætning for dette er, at der både er en høj kvalitet i

organiseringen af indsatsen, og en høj faglig kvalitet

i det samlede forløb.

De sværest syge patienter har en markant øget

risiko for samtidige somatiske sygdomme, flere

samtidige psykiske lidelser, selvmord og ulykker,

misbrug, og komplekse sociale problemstillinger

som fx hjemløshed eller arbejdsløshed, og det

fører samlet set til øget sygelighed og dødelighed

(6,14,15,100,117-119,157).

Derfor påvirkes disse patienter også i særlig grad

af problemer med manglende kapacitet og util-

strækkelige rammer for behandling af høj faglig

kvalitet som beskrevet i afsnittet ovenfor. Derud-

over er behandlingsindsatsen for mennesker med

svære psykiske lidelser ofte usammenhængende

og præget af manglende samarbejde på tværs af

fagligheder og sektorer samt begrænsede mulig-

heder for fleksible, udgående funktioner og tæt

opfølgning i ambulant regi. Dette er belyst i diverse

rapporter og analyser på området (267-269). Kon-

sekvensen er en øget risiko for forværring af den

psykiske lidelse, genindlæggelser og forværring

af de sociale problemer. Fx er det beskrevet, at

utilstrækkelige behandlingsforløb øger risikoen

for kriminalitet og foranstaltningsdomme (114). Det

tværsektorielle og tværfaglige arbejde er i den

sammenhæng meget centralt.

De ambulante tilbud til mennesker med svær

psykisk lidelse er ofte tværfaglige og er i mange

tilfælde med til at binde den indsats, der foregår

under indlæggelse, i praksissektoren og de sociale

indsatser i kommunen, sammen. Der er i de seneste

10-15 år i øget grad etableret alternative ambulante,

udgående, fleksible tilbud som supplement til de

vanlige ambulante tilbud

. Det er dog forskelligt, i

hvilket omfang, og hvordan de forskellige udgående

tilbud er implementeret på tværs af landet, og flere

af tilbuddene er etableret som tidsbegrænsede

projekter. Samtidig er der stor variation i, hvor bredt

et geografisk område de udgående teams dækker.

Erfaringerne fra arbejdet med at nedbringe tvang i

psykiatrien viser også, at der er en mindre gruppe

svært syge patienter, som psykiatrien har vanske-

ligt ved at hjælpe, og som har langvarige forløb

med mange gentagne og langvarige indlæggelser

og som oftere udsættes for tvang (anvendelse af

tvang beskrives nærmere nedenfor). I en undersø-

gelse fra 2019 af 218 mentalundersøgte patienter

(114) blev det vurderet, at 74 % af patienterne fik

utilstrækkelig psykiatrisk behandling, og at 50 % fik

utilstrækkelig social støtte. Dette peger på et stort

behov for at styrke behandlingsindsatsen til de

mest syge patienter, herunder et potentiale for at

forebygge tvang via højere faglig kvalitet i indsat-

sen, både når det gælder den psykiatriske behand-

ling og de sociale indsatser.

De svært syge patienter med samtidige somatiske

sygdomme kan have behov for en dobbeltindlæg-

gelse, det vil sige indlæggelse på en somatisk afde-

ling samtidig med, at der er tilsyn/stuegang fra en

psykiatrisk afdeling, og der er behov for en styrket

indsats og systematiske samarbejdsstrukturer på

tværs af det psykiatriske og det somatiske områ-

de for at sikre kvalitet og sammenhæng i forløbet

for den enkelte, ligesom der også i de tilfælde er

behov for et mere bredt samarbejde med almen

praksis og kommuner.

Det samme gør sig gældende for ældre mennesker

med psykiske lidelser. Her kan sygdomsbilledet

være komplekst på grund af samtidige somatiske

sygdomme, men også fordi symptomerne kan

præsentere sig anderledes hos de ældre. Andelen

af befolkningen på 65 år og derover vokser betrag-

teligt i de kommende år, og der er således et stort

behov for at imødekomme den store stigning af æl-

dre patienter i den regionale psykiatri. Det er hos de

ældre patienter særligt vigtigt, at behandlingen af

Fx OPUS (ambulant, intensivt og multidisciplinært behand-

lingstilbud til unge mellem 18-35 år med debut af symptomer

på psykose), F-ACT teams (fagpersoner fra både det sociale og

sundhedsfaglige arbejder for at skabe en mere fleksibel indsats i

borgerens nærmiljø), akutteams, gadeplanteams mm.

132

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

somatiske sygdomme inddrages i diagnosticering

og behandling af den psykiske lidelse. Demenssyg-

domme med psykiske problemstillinger som angst,

depression, psykoser og afledte adfærdsproblemer

udgør en særlig og stigende udfordring. Der mang-

ler desuden et tættere tværfagligt samarbejde mel-

lem ældrepsykiatrien og de praktiserende læger

og somatiske sygehusafdelinger, og der er behov

for en udbygning af samarbejdet med kommunale

tilbud og plejehjem (270).

13.1.3. Uindfriet potentiale for at forebygge og

nedbringe tvang

Anvendelsen af tvang reguleres af

Lov om anven-

delse af tvang i psykiatrien

(271) og berører nogle

af de mest grundlæggende menneskerettigheder;

nemlig retten til frihed og respekt for den fysiske

og psykiske integritet. Det er derfor afgørende, at

der konsekvent arbejdes med forebyggelse og

nedbringelse af tvang i psykiatrien for dermed at

sikre patienternes selvbestemmelsesret og men-

neskerettigheder, samt sikre, at tvang nedbringes

til et absolut minimum. Anvendelse af tvang kan i

visse situationer være en nødvendig foranstaltning i

forhold til mennesker med svære psykiske lidelser,

men må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er

muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.

Tvang må kun anvendes, når psykiatrilovens be-

stemmelser for de enkelte tvangsforanstaltninger

er opfyldt (271).

Der har igennem en årrække og særligt siden 2014

været arbejdet målrettet med at nedbringe brugen

af tvang i psykiatrien i Danmark

, men anvendelsen

af tvang er fortsat for høj. I 2014 indgik regionerne

forpligtende partnerskabsaftaler med Sundheds-

ministeriet om at halvere anvendelsen af bæltefik-

seringer og samtidig nedbringe den samlede brug

af tvang inden 2021, og Sundhedsstyrelsen har

løbende monitoreret udviklingen. Der er ligeledes

nedsat en Task Force til at følge området.

Partnerskabsaftalerne udløb ved udgangen af

2020. Monitoreringen af tvang i perioden har samlet

set vist, at det overordnet er lykkedes at nedbrin-

ge anvendelsen af bæltefikseringer, men at den

samlede anvendelse af tvangsforanstaltninger er

steget. Derudover er brugen af både akut beroli-

gende medicin, fastholdelser, tvangsindlæggelser

og tvangstilbageholdelser steget i alle regioner.

Således er målene for partnerskabsaftalen ikke nået,

og det samlede antal mennesker, som berøres af

tvang, er fortsat langt over det ønskede niveau (132).

Rigsrevisionens beretning vedr. tvang i psykiatrien fra

2021 konkluderer ligeledes, at resultaterne fra part-

nerskabsperioden ikke er tilfredsstillende, at monito-

reringen ikke har haft tilstrækkelig fokus på gensidig

læring og vidensdeling, samt at der i monitorerings-

modellen indgår for mange indikatorer, hvilket har

gjort det vanskeligt for regionerne at styre efter (272).

På trods af en række tiltag og den eksisterende

viden om nedbringelse af tvang, mangler der stadig

viden om patientens forløb forud for og/eller i for-

bindelse med en tvangsindlæggelse, for derved at

kunne forebygge tvangsindlæggelser. Der mangler

systematisk og forpligtende samarbejde på tværs

af region, kommune og almen praksis ift. at fore-

bygge (gentagne) tvangsindlæggelser. Ligeledes

er det en udfordring, at det ofte er de samme få

patienter, som gentagne gange udsættes for tvang

under indlæggelse, og der mangler viden om, hvor-

dan denne gruppe kan hjælpes bedst muligt.

13.1.4. Udfordringer med behandling af psykisk

lidelse og samtidigt misbrug

Ved misbrug forstås et fysisk og/eller psykisk

skadeligt brug af et rusmiddel (fx alkohol eller

stoffer) eller lægemiddel. Misbruget ledsages

ofte af afhængighed. Misbrug er et udbredt pro-

blem i sig selv og bidrager til overdødelighed, og

stor lidelse for den enkelte og de nære relationer.

Opgørelser viser, at en betydelig andel af menne-

sker med misbrug har en samtidig psykisk lidelse

(102). Sammenhængen mellem psykiske lidelser og

misbrug er kompleks og kun delvis kendt, og flere

samtidige forklaringsmodeller gør sig formentlig

gældende, herunder at mennesker med psykiske

lidelser forsøger at ”selv-medicinere” sig fx for at

dæmpe symptomer, at psykisk sårbarhed og miljø-

og opvækstfaktorer, samt genetik og neurologiske

mekanismer, spiller en rolle (270).

Det skønnes, at ca. 30.000 mennesker lever med

både psykiske lidelser og misbrug (273), herunder

at ca. 50 % mænd og 60 % kvinder med stofbrug

samtidig lider af en psykisk lidelse

(102), og at

Fx projektet Sikker psykiatri (https:/

/www.sikkerpsykiatri.dk/),

forsøg med bæltefri afdelinger, lærings- og kvalitetsteam (LKT)

om nedbringelse af tvang (https:/

/kvalitetsteams.dk/lae-

rings-og-kvalitetsteams/lkt-tvang-i-psykiatrien) mm.

I alt findes det, at 13.346 mænd i alderen 18-79 år lider af psykisk

lidelse og et samtidigt stofmisbrug, imens 14.911 mænd i samme

aldersgruppe vurderes at lide af psykisk lidelse og et samtidigt

alkoholmisbrug. For kvinder er antallet 7.264 for de der lider af psy-

kisk sygdom og et samtidigt stofmisbrug, for de der lider af psykisk

lidelse og et samtidigt alkoholmisbrug er antallet 9.423

133

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

næsten 70 % af dem som er indskrevet i det specia-

liserede substitutions-behandlingstilbud på grund

af svær og kompleks opioidafhængighed lider af

en eller flere psykiske lidelser (274). Det er dog

kun en undergruppe blandt disse, som samtidig

modtager psykiatrisk behandling på sygehus

. Data

fra kommunerne viser, at ca. 18.000 personer blev

registreret med et igangværende stofmisbrugsbe-

handlingsforløb i 2018, hvoraf ca. 50 % var i kontakt

med den regionale psykiatri og ca. 30 % havde en

akut ambulant kontakt i samme periode

. Tallene

indikerer således, at mennesker med misbrug un-

derbehandles for deres psykiske lidelse.

Mennesker med visse psykiske lidelser har øget

forekomst af samtidigt misbrug. Et dansk register-

studie har således dokumenteret, at ca. 50 % med

skizofreni, 40 % med bipolar lidelse, 30 % med

depression og 40 % med personlighedsforstyrrelse

har et samtidigt misbrug (275).

I den tidligere nævnte undersøgelse af men-

talundersøgte patienter var der 88 % af de men-

talundersøgte, som havde et kendt misbrug, og

det blev vurderet, at misbrugsbehandlingen var

utilstrækkelig (114). Undersøgelsen viste, at der er

en større forekomst af alvorlig psykisk lidelse og

misbrug hos mentalundersøgte, som er sigtet for

alvorlig personfarlig kriminalitet. Misbrug kan være

en væsentlig faktor i forhold til at begå yderligere

kriminelle handlinger, samt forringe en allerede

iværksat behandling. Der er også en større fore-

komst af tidligere personfarlig kriminalitet i denne

gruppe, end der er hos undersøgte, der er sigtet for

mindre alvorlig kriminalitet. Det er derfor centralt, at

behandle både misbruget og den psykiske lidelse i

forhold til at forebygge, at patienter begår kriminali-

tet og får dom til behandling.

Mennesker med en psykiske lidelser og samtidigt

misbrug er ofte multisyge med både psykisk og so-

matisk sygdom, og med komplekse sociale forhold,

som gør dem til en særlig udsat gruppe. Ansvaret

for behandlingen af den psykiske lidelse varetages

i dag i regionalt regi, mens misbrugsbehandlingen

varetages i kommunalt regi (18,19). Opdelingen af

behandlingsansvaret medfører udfordringer i for-

hold til organiseringen og sammenhængen mel-

lem behandlingsforløbene, hvilket yderligere kan

kompliceres af andre problemstillinger, som fx svær

Data leveret fra Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsens

egne beregninger.

Socialstyrelsens egne beregninger på baggrund af registerdata

fra Danmarks Statistik.

Socialstyrelsens egne beregninger på baggrund af survey til

kommunerne

somatisk sygdom og hjemløshed (102). Således op-

levede tre ud af fire kommuner store udfordringer i

arbejdet med mennesker med dobbeltdiagnoser i

et survey fra 2018

Mennesker med psykiske lidelser og misbrug falder

derfor ofte mellem to sektorer og skal forholde sig

til forskellige behandlingsregimer, samtidig med at

både misbruget, den psykiske lidelse og komplice-

rende sociale faktorer kan gøre det vanskeligt for

patienten at møde op til eller følge en behandling,

som foregår på tværs af sektorer. Det er samtidig en

udfordring, at misbrugsbehandlingen er organiseret

forskelligt i de enkelte kommuner, og afhænger

af hvilke muligheder og prioriteringer den enkelte

kommune har, samt at der ikke alle steder anvendes

evidensbaserede metoder og tilgange. Desuden

kan de faglige kompetencer i forhold til opsporing

og håndtering af psykiske lidelser i de kommuna-

le misbrugscentre variere, ligesom der kan være

begrænset fagligt kendskab til misbrugsbehandling

blandt fagpersoner i den regionale psykiatri.

Der er behov for at øge både den organisatoriske

og den faglige kvalitet af behandlingen af menne-

sker med psykiske lidelser og misbrug. Optimal be-

handling kræver en tværfaglig indsats af høj faglig

kvalitet. Ved at optimere den samtidige behandling

af psykisk lidelse og misbrug, er der et stort fore-

byggende potentiale i forhold til at bedre progno-

sen, mindske somatisk sygdom, bedre compliance,

samt forebygge vold, udadreagerende adfærd,

selvmord og genindlæggelser.

13.1.5. Utilstrækkelige behandlingstilbud til

mennesker med lette til moderate psykiske

lidelser

Et stigende antal mennesker får lette til modera-

te psykiske lidelser såsom tilpasnings- og be-

lastningsreaktioner, angst og depression, hvilket

påvirker funktionsevnen og livskvaliteten og ofte

medfører midlertidige eller langvarige problemer

med arbejdsmarkedstilknytningen og øget risi-

ko for andre sygdomme. Som beskrevet i kap. 6,

er der tale om en stor sygdomsbyrde og en stor

udgift for samfundet især på grund af tabt produk-

tivitet. Samtidig ved vi, at mange mennesker med

psykiske lidelser ikke bliver udredt rettidigt og ikke

får tilbudt behandling af tilstrækkelig høj kvalitet i

det primære sundhedsvæsen, fordi adgangen til

udredning og behandling er vanskelig, og fordi der

ikke foregår en ensartet behandlingsindsats.

Det er et krav i overenskomsten med almen praksis,

at den praktiserende læge deltager i supervision,

134

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

hvis der tilbydes samtaleterapi, men der er ikke krav

til indholdet af terapien eller supervisionen. Der

er heller ikke noget krav om, at de praktiserende

læger skal tilbyde samtaler eller længerevarende

konsultationer til mennesker med psykiske lidelser.

I en undersøgelse af praksisområdet ses der store

geografiske forskelle på, hvor mange der modtager

samtaleterapi i almen praksis og behandling hos

speciallæge i psykiatri, mens antallet der modtager

psykologhjælp er mere ensartet på tværs af landet.

De store variationer på tværs af landet i brugen af

særligt samtaleterapi i almen praksis og behand-

ling i speciallægepraksis, viser en ulige adgang til

behandling på tværs af landet. Årsagen til dette kan

være mangel på praktiserende læger og speciallæ-

ger i psykiatri. I visse dele af landet gør kombinati-

onen af lægemangel og stor sygdomsbyrde, at der

er en betydelig modsætning mellem behovet for

behandling og muligheden for behandling. Der er

dermed mindre tid til patienterne hos både special-

læger og alment praktiserende læger. Hvis der er

et stort arbejdspres, bliver der mindre tid til tera-

peutiske konsultationer, hvorfor visse praktiserende

læger fravælger denne behandlingsform.

Der er evidensbaserede behandlingsmuligheder

til voksne med let til moderate psykiske lidelser

(fx angst og depression) (65-77), men der mangler

viden om, hvorvidt de evidensbaserede metoder

anvendes og implementeres i primærsektoren.

En tidligere evaluering af ordningen med psyko-

logbehandling til patienter med let til moderat

depression viser, at kun 29 % af de praktiserende

læger tilbød kognitiv adfærdsterapi. Kun 26 % af de

praktiserende psykologer brugte kognitiv adfærds-

terapi som dominerende terapiform, mens 18 %

brugte psykodynamisk terapi, og 40 % brugte blan-

dede terapiformer (276). Der er generelt ikke krav

om anvendelse af bestemte psykoterapeutiske

metoder i praksissektoren, og der mangler opsam-

ling af viden om indholdet og effekten af indsatser-

ne på tværs af almen praksis, speciallægepraksis

og psykologpraksis.

Viden om lette til moderate psykiske lidelser er en

del af speciallægeuddannelsen i almen medicin,

men de får kun begrænset praktisk kendskab til be-

handling af lettere til moderate psykiske lidelser og

uddannes heller ikke systematisk i psykoedukation.

Der er således risiko for, at speciallæger i almen

medicin mangler kompetencer ift. at behandle den-

ne gruppe af patienter.

Det er desuden en stor udfordring, at der i dag er

lang ventetid til både praktiserende psykologer

og praktiserende speciallæger i psykiatri, og ulige

geografisk adgang især til speciallægepraksis,

hvilket udfordrer tilgængeligheden til disse tilbud.

Dette skal ses i sammenhæng med, at der også er

mangel på speciallæger i psykiatri på sygehusene.

De lange ventetider til privatpraktiserende special-

læger i psykiatri og de manglende relevante tidlige

tilbud i primærsektoren medfører en risiko for

helbredsmæssig forværring af patientens tilstand,

som bl.a. kan medvirke til langvarig påvirkning af

funktionsevnen. For den praktiserende læge, som

ser en patient med behov for specialiseret be-

handling, bliver den eneste mulighed derfor ofte

at henvise til sygehus, hvor udrednings- og be-

handlingsretten sikrer en tidligere indsats, selvom

behandlingen bedre kunne varetages i primærsek-

toren. Udfordringen med manglende tilgængelig-

hed kan desuden have den konsekvens, at nogle

mennesker med tegn på psykiske lidelser er nødt

til at søge private tilbud, herunder hos ikke autori-

serede behandlere, hvor kvaliteten af indsatsen kan

være varierende, og hvor der er egenbetaling. Det

bidrager til ulighed i sundhed for mennesker med

tegn på psykisk lidelse.

13.1.6. Utilstrækkeligt fokus på inddragelse af

pårørende

De pårørende spiller en vigtig rolle både som støt-

te- og ressourcepersoner. Derfor er det vigtigt, at

de pårørende systematisk inddrages igennem hele

forløbet.

Der er udviklet anbefalinger for systematisk inddra-

gelse af familie og pårørende, som kommuner og

regioner kan gøre brug af (277), men generelt er der

ikke en systematisk inddragelse af pårørende i ind-

satsen, og en stor del oplever sig ikke tilstrækkeligt

inddraget, selvom man ved, at det har en gavnlig

effekt på indsatsen (278).

Derudover er det vigtigt at have blik for, at pårøren-

de ofte selv har brug for hjælp til, hvordan man kan

håndtere at være pårørende og støtte sin nærmeste

i at søge og få gavn af hjælp og behandling. Der er

en udfordring med adgang til tilbud for pårørende

til mennesker med psykiske lidelser, der udgør en

særligt udsat gruppe.

Tilsvarende bør der også være en skærpet op-

mærksomhed på børn som pårørende, idet børn og

unge, som vokser op i familier hvor forældrene er

psykisk syge og/eller misbrugende, har en stærkt

forhøjet risiko for selv at udvikle psykisk mistrivsel

eller psykisk lidelse. Børn som pårørende, som en

særlig risikogruppe, er også beskrevet i kapitel 12.

135

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

13.2. Muligheder og anbefalinger

Ovenstående udfordringsbillede peger på et behov

for at styrke kvaliteten i udredning og behandling af

mennesker med psykiske lidelser, både i forhold til

organisering og fagligt indhold. Der er med andre

ord behov for ensartede tilbud, hvor patienter kan

forvente at få samme høje faglige kvalitet uanset tid

og sted.

13.2.1. Ensartet systematisk organisering af den

regionale psykiatri

Kvalitet i behandlingen forudsætter, at der er en høj

organisatorisk kvalitet, de rette rammer og struk-

turer, de nødvendige tværfaglige kompetencer,

veltilrettelagte og evidensbaserede faglige indsat-

ser, og sammenhæng i forløbet. Organisering af den

regionale psykiatri skal understøtte en ensartet høj

kvalitet i behandlingen med fokus på et sammen-

hængende patientforløb med hensyntagen til den

enkelte patients lidelse, ønsker, funktionsniveau

og ressourcer og bidrage til at mindske ulighed,

reducere overdødelighed, mindske anvendelse af

tvang og genindlæggelser og reducere antallet af

retspsykiatriske patienter.

Den primære målgruppe er den svært psykisk syge

patient med et lavt funktionsniveau og behov for et

længerevarende behandlings- og recoveryforløb.

Organiseringen skal bygge bro over tilbud i regioner

og kommuner, og mellem somatik og psykiatri, for

at sikre sammenhæng og høj faglig kvalitet, uanset

om patienten har behov for en akut indsats, indlæg-

gelse, ambulant opfølgning, tværfaglige indsatser

eller kommunale tilbud.

For at sikre ensartet høj kvalitet på tværs af landet,

bør der ske en gradvis og systematisk opbygning af

et ensartet organiseret behandlingstilbud, en syste-

matisk implementering af specialevejledningen og

en højere grad af specialisering, en gradvis ud-

bygning og ensartethed i de tværfaglige behand-

lingstilbud med flere specialiserede og intensive

sengepladser, flere udgående ambulante funktio-

ner og tværfaglige behandlingsteams og en bedre

koordinering af det samlede patientforløb.

Organiseringen skal bygges op omkring en afdæk-

ning af eksisterende viden, en gradvis og systema-

tisk opbygning af kapaciteten, og implementering

og udbredelse af både døgnbehandlingstilbud og

ambulante tilbud af forskellig type og intensitet

på tværs af landet. Implementeringen skal foregå

trinvist, og sideløbende med opsamling af viden

og evaluering af kvalitet og effekt, så det sikres, at

organiseringen understøtter målsætningerne og at

ressourcerne bruges bedst muligt.

Den akutte indsats

Mange mennesker med debuterende eller kendt

svær psykisk lidelse kan på et tidspunkt i deres

sygdomsforløb få behov for let og fleksibel adgang

Inden for de næste 10 år er målet derfor, at:

• Organiseringen af den regionale psykia-

tri, og også den psykiatriske udredning og

behandling i almen praksis og speciallæ-

gepraksis, er ensartet på tværs af landet,

og understøtter høj kvalitet, øget lighed og

ensartet adgang til specialiserede og tvær-

faglige tilbud samt et sammenhængende

patientforløb

• Der er velbeskrevne og implementerede

forløbsbeskrivelser med klare kvalitetskrav

og beskrivelse af tværfagligt samarbejde på

tværs af socialområdet, sundhedsområdet

og beskæftigelsesområdet

• Der er evidensbaserede landsdækkende

faglige retningslinjer for de væsentligste

psykiatriske sygdomme, og disse er ensartet

implementeret på tværs af landet

• Brugen af tvang, både tvangsindlæggelser

og tvang under indlæggelse, er nedbragt til

et absolut minimum

• Der er et integreret og sammenhængende

tilbud af høj kvalitet til mennesker med psy-

kisk lidelse og samtidigt misbrug

• Mennesker med lette til moderate psykiske

lidelser har adgang til et velorganiseret, evi-

densbaseret behandlingstilbud i primærsek-

toren, herunder adgang til evidensbaserede

digitale tilbud

• Pårørende, herunder børn, søskende og

forældre til mennesker med psykiske lidel-

ser får tilstrækkelig støtte og hjælp samt

inddrages bedre

136

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

til en akut indsats enten i form af behandling i den

regionale psykiatri eller et kommunalt akuttilbud.

Det kan være et ungt menneske, som debuterer

med akutte psykotiske symptomer eller selvmords-

tanker, hvor der er behov for hurtig og let adgang til

telefonisk visitation døgnet rundt. Det kan være en

patient med akut forværring af symptomer, hvor der

er behov for udrykningstjeneste eller evt. udgående

funktion fra sygehus, eller en patient på et bosted,

der har akut forværring af symptomer fx på grund

af medicinsvigt, og hvor der kan være behov for at

patienten inden for kort tid kan blive vurderet af et

tværfagligt udgående team. I alle tilfælde er der

behov for lettilgængelig telefonisk visitation og

hurtig vurdering og eventuel indlæggelse og be-

handling, ligesom det er tilfældet for patienter med

akutte somatiske sygdomme.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organise-

ring af den akutte sundhedsindsats anbefales det,

at visitationen af patienter med akut opstået eller

forværret psykisk lidelse styrkes, og at der natio-

nalt bør udarbejdes fælles principper for visitation

til psykiatriske akutmodtagelser og øvrige tilbud,

samtidig med at der fortsat er mulighed for uvisi-

teret selvhenvendelse (58). Det anbefales, at der

etableres et tæt samarbejde mellem den akutte

indsats i regionerne og den psykosociale indsats

i kommunerne fx via sundhedsaftalerne og/eller

i regi af de kommende klyngesamarbejder, så de

samlede ressourcer til akut støtte og behandling i

højere grad anvendes på tværs af sektorer målret-

tet den enkeltes aktuelle behov.

Det er i den forbindelse også især vigtigt, at der

skal være et øget fokus på at forebygge akut

symptomforværring hos patienter med kendt svær

psykisk lidelse, herunder at forebygge akutte gen-

indlæggelser.

En styrket organisering af den akutte indsats kan

bidrage til forebyggelse af selvmord eller selv-

mordsforsøg hos risikogrupper (se også anbefalin-

ger om en samlet plan for forebyggelse af selvmord

i kapitel 8). Patienter, der henvender sig til psykia-

trisk akutmodtagelse eller til telefonrådgivninger i

frivilligsektoren eller private organisationer har en

øget risiko for senere selvmordsforsøg. Telefonråd-

givningerne har ikke kompetence til at henvise til

akuttilbud, visitere til indlæggelse eller igangsætte

en opfølgende indsats. På baggrund heraf, bør

organiseringen af den akutte indsats understøtte, at

mennesker med selvmordstanker kan kontakte en

professionelt betjent telefonlinje, som har adgang til

henvisning til akutmodtagelse, akut psykiatrisk ud-

rykning, og henvisning til akutte ambulante tilbud,

herunder de selvmordsforebyggende klinikker.

I flere regioner er der gode erfaringer med akut-

teams i udgående funktioner

, fx er der i Region

Hovedstaden etableret en psykiatrisk udryknings-

tjeneste bemandet med en speciallæge i psykiatri,

der aften og nat kan rykke ud til patienter med akut

psykisk lidelse. Med aftalen om satspuljen for 2019-

2022 er der på finansloven afsat i alt 100 mio. kr. i en

periode på fire år til, at alle fem regioner kan etable-

re eller udbygge regionale akutte udrykningstjene-

ster i psykiatrien med inspiration fra Region Hoved-

stadens tjeneste.

Et flertal af kommunerne har desuden forskellige

former for psykosociale akuttilbud målrettet men-

nesker der står i en livskrise eller som oplever for-

værring i en psykisk lidelse. og hvor personalet kan

etablere kontakt til den psykiatriske akutmodtagel-

se eller andre relevante akutte tilbud. Kommunerne

bør ligeledes arbejde på at etablere ensartede

psykosociale akuttilbud, og der henvises til kapitel

15 for anbefalinger vedrørende dette.

Der er behov for et samlet overblik over det akutte

psykiatriske beredskab på tværs af landet, hvorefter

en gradvis opbygning af en styrket organisering

af det psykiatriske akutberedskab kan etableres.

Der bør herunder være fokus på at styrke både

den akutte borgerrettede og den sundhedsfaglige

visitation, samt at de akutte udgående funktioner

etableres som et permanent og ensartet tilbud på

nationalt niveau. Tværfaglige udgående funktioner

som beskrives senere i dette kapitel, kan også i et

vist omfang indgå i det akutte beredskab, såfremt

organiseringen og kapaciteten af funktionerne

tilpasses til formålet.

Akutteams kan være målrettet patienter, som ikke i forvejen er

tilknyttet OP/F-ACT-team eller ambulante behandlingstilbud i

psykiatrien. De akutte teams samarbejder ofte tæt med akutmod-

tagelserne, som kan viderehenvise til behandling i et akutteam

som alternativ til indlæggelse, eller kortvarige intensive ambulante

behandlingsforløb til patienter, der kortvarigt har været indlagt i en

akutmodtagelse eller på et sengeafsnit, men som ikke er målgrup-

pe til et længerevarende ambulant behandlingsforløb

137

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

16. Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud for mennesker med akut opstået eller akut

forværret psykisk lidelse, og styrkelse af de udgående akutte funktioner

Det anbefales, at organiseringen og kapaciteten på det akutte område styrkes og ensartes med afsæt

i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte psykiatriske sundhedsindsats. Som

led heri, kan der bl.a. udbredes udgående akutte funktioner og fælles principper for visitation til psyki-

atriske akutmodtagelser, og der kan gennemføres forsøg med en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje

bl.a. med henblik på at forebygge selvmord.

•

Organisering og indhold af det aktuelle akutte psykiatriske beredskab på tværs af landet afdækkes

med henblik på at udarbejde nationale rammer og krav for de psykiatriske akutte beredskaber og

tilbud. Herefter implementeres landsdækkende udgående akutte funktioner, som kan sikre tidlig

og tilgængelig akut indsats, medvirke til at undgå akut indlæggelse eller tvangsindlæggelse samt

visitere til indlæggelse, hvis der er behov for det.

•

Der skal udarbejdes nationale principper for visitation og mulig selvhenvendelse i de psykiatriske

akutmodtagelser, og principperne implementeres ensartet i alle regioner. Implementeringen bør ske

i tæt samspil mellem den akutte indsats i regionerne og den psykosociale indsats i kommunerne.

Sundhedsklyngerne og/eller sundhedsaftalerne vil være et godt udgangspunkt herfor. De nationale

principper kan med fordel indarbejdes i forløbsbeskrivelser.

•

Det bør sikres, at regionernes borgerrettede telefoniske visitation har psykiatrifaglige kompetencer,

så alle hjælpes og støttes bedst muligt allerede ved første telefoniske henvendelse. Der bør være et

særligt fokus på selvmordsforebyggelse, herunder mulighed for hurtig henvisning til et opfølgende

akut behandlingstilbud ved vurderet stor risiko. Det anbefales, at der etableres forsøg med en profes-

sionelt betjent borgerrettet psykiatrisk telefonlinje i udvalgte regioner og opsamles data, viden og

erfaring herfra, inden eventuel implementering på tværs af landet.

•

Ved akut modtagelse af patienter med psykisk lidelse skal der være mulighed for at få assistance

inden for kort tid fra speciallæge i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri, og der skal derudover

etableres faste aftaler for samarbejdet med somatiske specialer om akutte funktioner.

Udarbejdelse og implementering af ny speciale-

vejledning

Sundhedsstyrelsen fastsætter i henhold til Sund-

hedsloven specialfunktioner i det regionale syge-

husvæsen (19). Det sker via specialeplanen, som

udgøres af specialevejledninger for alle lægefagli-

ge specialer. I specialeplanen samles behandlingen

af sjældne, komplekse eller ressourcekrævende

lidelser i regionsfunktioner eller i højtspecialise-

rede funktioner. Som beskrevet tidligere, er den

psykiatriske specialevejledning ikke implementeret

i tilstrækkelig grad, og for at løfte den specialisere-

de behandling af de sværest syge, som er indlagt

på sygehus, er der desuden behov for at revidere

specialevejledningen, så den kommer til at fungere

mere hensigtsmæssigt. Der er derfor også behov

for systematisk at følge op på implementeringen

af den nye specialevejledning, både for at sikre

kvaliteten i organiseringen af specialfunktionerne,

men også for at evaluere om vejledningen fungerer

efter hensigten.

138

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

17. Udarbejdelse og systematisk implementering af ny specialevejledning skal løfte kvaliteten

for de sværest syge og mest komplekse patienter i det psykiatriske sygehusvæsen

Specialevejledningerne for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri revideres og implementeres sy-

stematisk for at sikre en hensigtsmæssig organisering og en ensartet høj faglig kvalitet i den regiona-

le psykiatri. Der vil være fokus på både hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau.

•

Som et første skridt foretages en afdækning af organiseringen af den regionale psykiatri på hoved-

funktionsniveau og specialfunktionsniveau.

•

På den baggrund revideres specialevejledningerne. De nye vejledninger skal understøtte, at psy-

kiatriske patienter sikres adgang til specialiseret og evidensbaseret behandling, herunder farma-

kologisk behandling, psykoterapi, miljøterapi, ergoterapi, fysioterapi mv., af høj faglig kvalitet samt

adgang til speciallæge.

•

Herefter sker implementering af vejledningen på de psykiatriske afdelinger. Implementeringen føl-

ges systematisk med henblik på at sikre, at patienter visiteres til specialfunktioner i relevant omfang.

Tilstrækkelige rammer til patienter med svære

psykiske lidelser

Patienter med svære psykiske lidelser skal både i

den akutte fase og i tilfælde af behov for en længe-

revarende indlæggelse modtage et tværfagligt og

specialiseret tilbud, hvor der sikres trygge og stabile

rammer, der bidrager til, at der kan ske en gradvis og

stabil bedring af funktionsniveauet inden patienten

udskrives til ambulant eller kommunal opfølgning.

Sundhedsstyrelsen har i rapporten

Intensiv behand-

ling til mennesker med svær psykisk lidelse

beskrevet

anbefalinger til intensiv behandling til mennesker

med svær psykisk lidelse (269), og regionerne har

med udmøntning af finanslovsmidler oprettet inten-

sive sengepladser med en højere normering og en

mere intensiv og specialiseret behandling. Sund-

hedsstyrelsens Task Force for psykiatri skal udarbej-

de en evaluering på brugen af de intensive senge,

herunder om indsatsen dækker det reelle behov for

intensiv behandling samt om der opnås den ønske-

de bedring for patienterne. Herefter kan en endelig

model beskrives sammen med vurdering af, om

der er behov for yderligere udbygning. De intensive

sengepladser skal også understøtte indsatsen for at

nedbringe tvang, idet konceptet kan være virksomt

ift. de målgrupper, der ofte udsættes for tvang i den

regionale psykiatri.

Ligeledes kan der i nogle tilfælde være behov

for en længerevarende indlæggelse under sta-

bile rammer i form af specialiserede, tværfaglige

rehabiliterende sengepladser, som kan være med

til at understøtte en bedre overgang for de mest

syge patienter efter udskrivelse til fx eget hjem

eller botilbud, og som skal medvirke til at undgå

hyppige genindlæggelser og tab af funktionsevne

i forbindelse med udskrivelse. Inden de specialise-

rede rehabiliterende sengepladser etableres, er der

behov for en afdækning af, hvilke specifikke tilbud

der er behov for, en præcisering af målgruppen, og

et estimat over antallet af patienter, som disse diffe-

rentierede sengepladser skal kunne rumme.

Der er opnået erfaringer med de særlige pladser i

psykiatrien, med det formål at sikre en mere målret-

tet og specialiseret indsats for en mindre gruppe af

særligt udsatte mennesker med psykiske lidelser,

herunder at stabilisere den enkeltes helbred, for-

bedre evne til at mestre hverdagen og forebygge

anvendelse af tvang, samt at forebygge konflikter

og voldsepisoder. De særlige pladser rummer både

psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabili-

terende indsats samt misbrugsbehandling. Der er

særlige visitationskriterier til pladserne, og visitatio-

nen sker gennem et visitationsforum bestående af

både kommunale og regionale repræsentanter. En

evaluering fra VIVE (Det nationale forsknings- og

analysecenter for velfærd) fra 2021 peger på (64), at

de særlige pladser i psykiatrien fremstår som fagligt

relevante og virksomme, men at der har været

udfordrende rammevilkår for ordningen. Der kan

således trækkes på erfaringer fra evalueringen ift.

at udbygge nye differentierede og specialiserede

rehabiliterende pladser.

139

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

18. Bedre organisering af den specialiserede behandling for de sværest syge gennem udbygning

af differentierede og specialiserede sengepladser

For at sikre bedre kvalitet og sammenhæng udvikles differentierede behandlingstilbud til både den

akutte og den rehabiliterende fase til patienter med svære psykiske lidelser som har behov for et

intensivt eller længerevarende rehabiliterende forløb.

•

Der foretages en evaluering af de eksisterende intensive sengepladser med høj personalenormering

på tværs af landet, og på den baggrund foretages en vurdering af, om der er behov for justering af

indsatsen og yderligere opbygning af kapaciteten.

•

På baggrund af erfaringerne med de særlige pladser og andre lignende tilbud udarbejdes faglige

anbefalinger for patienter, der indlægges til længerevarende rehabilitering. Anbefalingerne beskriver

fagligt indhold i tilbuddet, kompetencebehov og samarbejdsstrukturer på tværs af socialpsykiatrien

og den regionale psykiatri med afsæt i de eksisterende samarbejdsredskaber, herunder bl.a. koordi-

nerende indsatsplaner.

Nationale rammer for udvikling og kvalitet i

digitale løsninger og tilbud

Regeringen nedsatte i marts 2021 et digitalise-

ringspartnerskab for Danmarks digitale fremtid.

Digitaliseringspartnerskabet har bidraget med viden

om, hvordan Danmark bedst udnytter den digitale

omstilling. Den digitale omstilling er også en vigtig

opgave for fremtidens psykiatri, og Digitalise-

ringspartnerskabet anbefaler bl.a. psykiatrien som

national frontløber på digitale tilbud til borgere i

psykiatrien (279).

Videosamtaler, internetbehandling, apps og andre

digitale løsninger kan være et led i tilbuddene til

mennesker med psykiske lidelser. Det kan give det

enkelte menneske mulighed for at arbejde med sit

eget mentale helbred, og det kan være et element i

udredning og behandling af mennesker med psykisk

lidelse og for nogle skabe lettere tilgængelighed.

Under covid-19-epidemien har videokonsultationer

været udbredt i langt større omfang end normalt.

Digitale løsninger kan medvirke til at øge adgangen

til støtte og behandling tæt på patient og pårøren-

de. Udover lovende resultater for patienterne, er der

også meget der tyder på at færre fagpersoner kan

behandle flere patienter. Det har givet et nyt grund-

lag for at udvikle de digitale tilbud. Det er imidlertid

helt centralt, at indsatser, som tilbydes digitalt, har

samme høje kvalitet, som hvis der var tale om et til-

bud med fysisk fremmøde. Der bør derfor etableres

klare nationale rammer for god kvalitet i de digitale

løsninger og tilbud i psykiatrien.

140

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

19. National satsning og høj kvalitet i digitale løsninger og tilbud til mennesker med psykiske lidelser

Covid-19 har tydeliggjort potentialerne ved at udvikle flere og bedre digitale tilbud. Stigningen

i mennesker med lette psykiske lidelser betyder samtidig, at der er behov for nye løsninger, hvis

kapaciteten skal følge med. Det er samtidig centralt, at udviklingen understøttes af klare nationale

rammer for digitale løsninger og tilbud til mennesker med psykiske lidelser, bl.a. for at øge tilgænge-

lighed og patientoplevet kvalitet.

•

Digitale løsninger og tilbud til mennesker med psykiske lidelser kortlægges, og der udarbejdes sam-

men med regioner, kommuner og fagfolk nationale rammer, som beskriver indsatser der kan tilbydes

digitalt samt hvilke forudsætninger, herunder faglige kompetencer, der bør være til stede.

•

Herefter udvikler, afprøver og implementerer regioner og andre relevante aktører de digitale løsnin-

ger i overensstemmelse med de nationale rammer mhp. at flere i fremtiden kan få et digitalt tilbud.

13.2.2. Nationale forløbsbeskrivelser af ensartet

høj kvalitet

Nationale forløbsbeskrivelser skal sikre en evi-

densbaseret indsats, hvor indsatserne anvendes

på rette tidspunkt i den enkeltes forløb på tværs af

sektorer, og hvor alle aktører og faggrupper kender

deres ansvar og opgaver undervejs i forløbet. For-

løbsbeskrivelserne er således et værktøj til at sikre

en systematisk, ensartet indsats af høj kvalitet på

tværs af landet.

Den faglige kvalitet i patientforløbet skal understøt-

tes af specialiserede ambulante behandlingstilbud

til mennesker med debut af alvorlige psykiske lidel-

ser, og der skal arbejdes målrettet på at nedbringe

brugen af tvang.

Nationale forløbsbeskrivelser skal sikre en evidens-

baseret indsats, hvor indsatserne anvendes på rette

tidspunkt i den enkeltes forløb på tværs af sektorer,

og hvor alle aktører og faggrupper kender deres

ansvar og opgaver undervejs i forløbet. Forløbs-

beskrivelserne er således et værktøj til at sikre en

systematisk, ensartet indsats af høj kvalitet på tværs

af landet. Den faglige kvalitet i patientforløbet skal

understøttes af specialiserede ambulante behand-

lingstilbud til mennesker med debut af alvorlige

psykiske lidelser, og der skal arbejdes målrettet på

at nedbringe brugen af tvang.

Nationale forløbsbeskrivelser for mennesker med

psykiske lidelser skal være et nyt værktøj til at

understøtte en sammenhængende og evidensba-

seret indsats, hvor indsatserne anvendes på rette

tidspunkt i forløbet på tværs af sektorer, og hvor

alle aktører og faggrupper kender deres ansvar og

opgaver undervejs i forløbet. Forløbsbeskrivelserne

er således et værktøj til at sikre mere systematik og

ensartethed på tværs af landet.

Forløbsbeskrivelserne skal have patienten i cen-

trum og omfatte en beskrivelse af hele forløbet

fra mistanke om sygdom, visitation til rette tilbud,

udredning, indholdet i behandlingsindsatser (både

ift. medicin, psykoterapi, miljøterapi, fysioterapi,

ergoterapi mv.) samt opfølgning og rehabiliterende

indsatser.

En tværfaglig indsats af høj kvalitet i hele forløbet

kræver at de rette kompetencer er tilstede hos det

faglige personale, og ofte vil det være relevant at

indsatserne foregår i et tværfagligt team, hvor man

udnytter de forskellige faggruppers kompeten-

cer bedst muligt. I det samlede forløb inddrages

typisk mange forskellige faggrupper, herunder bl.a.

sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter,

psykologer, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter,

socialrådgivere, socialpædagoger mv. I psykiatrien

har visse sundhedspersoner særlige kompetencer,

herunder speciallæger i børne- og ungdomspsyki-

atri og speciallæger i psykiatri, specialpsykologer

og specialsygeplejersker i psykiatrisk sygepleje.

Disse faggrupper har specialistkompetencer som

understøtter høj faglig kvalitet og udvikling, og det

tværfaglige samarbejde understøtter samtidig en

helhedsorienteret tilgang til patienten.

141

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Der pågår derfor også et arbejde i Sundhedsstyrel-

sen, hvor behovet for indholdet i specialuddannel-

ser i psykiatri blandt fysioterapeuter, ergoterapeuter

og social- og sundhedsassistenter afdækkes. Anbe-

falingerne udkommer i primo 2022 og bør følges op

med implementering af specialiserede efteruddan-

nelser, ligesom de nye efteruddannelser også skal

indtænkes i forløbsbeskrivelserne.

I forløbsbeskrivelserne for mennesker med psyki-

ske lidelser skal det tværfaglige samarbejde beskri-

ves systematisk, herunder behovet for specialisere-

de kompetencer, bedst mulig brug af kompetencer

i tværfaglige teams, og muligheder for fleksibel

opgavevaretagelse. Beskrivelserne af det tværfagli-

ge samarbejde inddrager alle relevante faggrupper

og deres roller og ansvar i forløbet, herunder læger,

psykologer/specialpsykologer, sygeplejersker/spe-

cialsygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social-

og sundhedsassistenter, socialrådgivere mv.

Det tværsektorielle samarbejde omkring patienten

beskrives ligeledes systematisk, herunder hvornår

de enkelte aktører har hvilken opgave i forløbet, og

desuden beskrives samarbejdet og kommunikatio-

nen i forbindelse med overgange mellem sektorer.

Der skal i særlig grad være fokus på, hvordan der

sikres sammenhæng på tværs af kommuner, almen

praksis og den regionale psykiatri uden unødig

ventetid for den enkelte.

Ud fra tilgangen ”intet om mig, uden mig” beskri-

ves den systematiske inddragelse af patienten og

dennes pårørende i både den sundhedsfaglige og

den socialfaglige indsats. Forløbsbeskrivelserne

peger således også på konkrete evidensbaserede

metoder og værktøjer, som bør inddrages i forløbet

fx patientrapporterede helbredsoplysninger (PRO/

PROM), fælles beslutningstagning og involverende

stuegang. Dette skal ses i sammenhæng med det

igangværende arbejde med at indarbejde PRO i psy-

kiatrien dels i det kliniske arbejde til at understøtte

dialogen mellem patient og behandler, den patient-

centrerede behandling samt fælles beslutningsta-

gen, og dels som indikator i de kliniske databaser i

forhold til kliniske kvalitetsforbedringer (131,280).

Ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende

tilgang indeholder forløbsbeskrivelsen også en initial

afdækning af patientens samlede situation, således

at rehabiliteringen allerede kan igangsættes ved

indlæggelsens begyndelse, og behov, der ligger ud

over det rent behandlingsmæssige håndteres. Dette

bl.a. med henblik på at understøtte compliance og

en god overgang ved udskrivning, herunder evt. en

socialfaglig screening. Forløbsbeskrivelsen inde-

holder ligeledes krav til genoptræningsplaner efter

udskrivning og hjælp til håndtering af sociale pro-

blemer, uagtet i hvilken sektor indsatsen foregår. Der

skal ligeledes være fokus på opsporing og håndte-

ring af samtidige somatiske sygdomme og misbrug.

Forløbsbeskrivelserne for mennesker med psykiske

lidelser skal udarbejdes for afgrænsede målgrup-

per, hvor det findes relevant, og udarbejdes først

for de målgrupper med de mest alvorlige psykiske

lidelser, hvorefter de udvides til også at omfatte

de mere almindelige lidelser. Det vil være hen-

sigtsmæssigt, at der til en start udarbejdes fx 3-4

forløbsbeskrivelser, som derefter implementeres og

evalueres inden de danner afsæt for udarbejdelsen

af de resterende over en kortere årrække. Der er

også behov for forløbsbeskrivelser for mennesker

med psykiske lidelser og samtidigt misbrug samt

ældre med svære psykiske lidelser, da der for disse

grupper ofte er behov for tæt koordinering ift. bl.a.

behandling for eventuelle somatiske sygdomme.

Der er gode erfaringer med at sætte tidligt ind med

et specialiseret, intensivt og udgående tilbud i regi

af den ambulante sygehusbehandling ved debut af

mere alvorlige psykiske lidelser hos unge menne-

sker (OPUS). OPUS er et evidensbaseret multidi-

sciplinært behandlingstilbud til unge, der for første

gang får symptomer på en psykose (232).

Nogle mennesker med svære psykiske lidelser

har behov for et specialiseret, tværfagligt udgåen-

de ambulant tilbud for at understøtte en bedring

eller stabilisering af deres symptomer med ud-

gangspunkt i de nære omgivelser. Det kan fx være

patienter med mange symptomer og hyppige ind-

læggelser, eller hvor det er vanskeligt for patienten

at fremmøde til ambulant behandling. Der er både

internationalt og i Danmark gode erfaringer med

den evidensbaserede metode som benyttes i de

tværfaglige ACT-teams, som består af et tværfagligt

team som er tilknyttet den enkelte patient, og hvor

der tilbydes en integreret og tværfaglig indsats. Me-

toden har dokumenteret effekt på funktionsniveau,

antallet af indlæggelsesdage og brugertilfreds-

hed (281). I nogle regioner afprøves en udgående

indsatsmodel fra Holland (F-ACT teams) (282). I ho-

vedstadsområdet er der desuden gode erfaringer

142

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

med psykiatrisk gadeplansteam, som skal opsøge,

opspore og udrede hjemløse, der har eller hvor der

er mistanke om, at de har en psykisk lidelse.

Der er behov for, som en del af forløbsbeskrivelser-

ne, at bygge videre på erfaringerne med tværfagli-

ge ambulante udgående funktioner fra sygehus for

at sikre, at mennesker med debut af svær psykisk

lidelse tilbydes en intensiv og specialiseret behand-

ling med henblik på at opnå hurtigere bedring og

en bedre prognose på sigt. Der er desuden behov

for at sikre en specialiseret og fleksibel indsats

til mennesker med svær eller kompleks psykisk

lidelse i risiko for sygdomsforværring eller genind-

læggelse som ikke er i stand til at fremmøde i de

ambulante tilbud, eller hvor behandlingsindsatsen

bedst etableres i patientens nære omgivelser. Det

er desuden vigtigt, at der parallelt hermed iværk-

sættes en systematisk indsamling af viden om

effekten af nye behandlingsinitiativer.

Forløbsbeskrivelserne skal også beskrive ram-

merne for en tæt opfølgning på medicinbrug og

bivirkninger samt rammerne for anvendelse af

medicinrådgivning, herunder evt. mulighed for

nedtrapning, og særligt ift. samtidig brug af flere

psykofarmaka eller anden medicinsk behandling

for somatisk sygdom. Ligeledes er det centralt,

at forløbsbeskrivelserne indeholder beskrivelser

af alle relevante typer behandlingsindsatser, bl.a.

psykoterapi, psykoedukation, træning, ergo- og

fysioterapi mv. Både udredning og behandling skal

være helhedsorienteret og indeholde alle relevante

behandlingsformer for den enkelte patient.

Det er centralt, at det socialpsykiatriske område

inkluderes i forløbsbeskrivelsen. Der arbejdes

allerede nu med at øge kvaliteten af indsatsen,

fx via faglige pejlemærker for øget kvalitet i den

socialpædagogiske bistand (bostøtte) (283), og

implementering af fælles socialfaglige metoder og

fagsystemer.

Det er desuden afgørende, at det i forløbsbeskri-

velsen præciseres, hvordan behandlingskvalite-

ten monitoreres og udvikles, bl.a. via de kliniske

kvalitetsdatabaser, så det faglige indhold udvikles

over tid.

20. Udvikling og implementering af nationale forløbsbeskrivelser skal løfte kvaliteten i den

samlede indsats

Nationale forløbsbeskrivelser for mennesker med psykiske lidelser skal understøtte en evidensba-

seret og ensartet sundhedsfaglig og socialfaglig indsats i udredning, behandling og rehabilitering/

recovery på tværs af alle sektorer for mennesker med psykiske lidelser og skal udarbejdes i sam-

menhæng med de nationale vejledninger på socialområdet (jf. anbefaling 31).

•

Mennesker med de sværeste psykiske lidelser prioriteres først, således at der fx startes med for-

løbsbeskrivelser til mennesker med skizofreni og med bipolar affektiv sindslidelse. Beskrivelserne

bør indeholde kvalitetskrav til visitation, udredning, behandling, rehabilitering og socialfaglig ind-

sats. Der bør være fokus på tværfaglige og tværsektorielle indsatser, beskrivelse af kompetencekrav

og kriterier for rettidighed. Beskrivelserne skal så vidt muligt være evidensbaserede.

•

Herefter implementeres de første forløbsbeskrivelser under forudsætning af tilstrækkelig kapacitet.

•

På baggrund af erfaringer med ovenstående foretages ved behov en justering af den samlede mo-

del og herefter udarbejdes beskrivelser for øvrige relevante målgrupper med efterfølgende gradvis

implementering.

143

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

21. Udbredelse af udgående specialiserede tværfaglige funktioner til mennesker med svære

psykiske lidelser

Som en del af forløbsbeskrivelserne etableres specialiserede, tværfaglige udgående teams i hele

landet efter inspiration fra evidensbaserede tilbud som OPUS og ACT. Dette skal understøtte intensive

ambulante og tværfaglige behandlingstilbud til mennesker med debut af svær psykisk lidelse og til

mennesker med svære og/eller komplekse psykiske lidelser med behov for en integreret og fleksibel

tværfaglig indsats. I forhold til debut af svære psykiske lidelser bør der først iværksættes en tidlig be-

handlingsindsats til alle med debuterende tilstande i psykosespektret eller bipolar affektiv sindslidelse.

•

Først afdækkes effekten og erfaringerne med de eksisterende tilbud.

•

Herefter bør tilbuddet opbygges gradvist og trinvist i hele landet.

•

Parallelt bør der ske en løbende vidensopsamling med henblik på at

opbygge evidens for en effekt i forhold til de specifikke målgrupper.

13.2.3. Ambitiøse målsætninger for nedbringelse

af tvang i psykiatrien

Der har gennem flere år været arbejdet målrettet

med nedbringelse af tvang i Danmark, og der er

allerede mange, gode indsatser i gang lokalt for

at nedbringe brugen af tvang

. Fx er der med god

effekt flere steder gennemført

Forsøg med bælte-

fri afsnit i psykiatrien,

som viste, at anvendelsen af

bæltefikseringer næsten helt kan undgås – også

uden stigning i anvendelsen af øvrige tvangsformer.

Evalueringen af indsatsen viste bl.a., at et stærkt

ledelsesfokus, dataopfølgning samt tilstrækkelig og

øget normering på afdelingerne var afgørende for

at nedbringe tvang (284).

Sundhedsstyrelsen udgav i 2021

Anbefalinger til

nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske

lidelser

(285), som er baseret på seks overordne-

de kernestrategier, som afdelingerne bør arbejde

målrettet med for at nedbringe tvang (286). Anbe-

falingerne samler op på eksisterende nationale og

internationale erfaringer og kommer med konkrete

anbefalinger til det fremadrettede arbejde med

forebyggelse og nedbringelse af tvang i både

region, kommune og almen praksis. Kernestrategi-

erne omhandler ledelse og organisationsændringer,

anvendelse af data til informationsbaseret praksis,

udvikling af personalets kompetencer og faglig-

hed, anvendelse af tvangsforebyggelsesværktøjer,

patientens rolle samt anvendelse af debriefing-tek-

Fx projektet Sikker psykiatri (https:/

/www.sikkerpsykiatri.dk/),

forsøg med bæltefri afdelinger, lærings- og kvalitetsteam (LKT) om

nedbringelse af tvang (https:/

/kvalitetsteams.dk/laerings-og-kva-

litetsteams/lkt-tvang-i-psykiatrien) mm.

nikker. Der er både nationalt og internationalt gode

erfaringer med at nedbringe brugen af tvang ved at

implementere strategierne.

Der er i Sundhedsstyrelsens anbefalinger særligt fo-

kus på at sikre en tidlig indsats på tværs af sektorer

for at undgå en tvangsindlæggelse, fx gennem bed-

re brug af koordinationsplaner, udskrivningsaftaler,

kriseplaner mv. Derudover peger anbefalingerne på,

at der bør være et systematisk samarbejde mellem

psykiatriske og somatiske afdelinger mhp. at fore-

bygge tvang, samt at forhåndstilkendegivelser og

eftersamtaler bør anvendes mere systematisk.

Der er behov for en fortsat vedholdende og intensiv

indsats, og der er således behov for at sætte nye, am-

bitiøse målsætninger for nedbringelse af tvang og ud-

vikle en ny monitoreringsmodel på området. Model-

len bør som noget nyt også omfatte forløbet forud for

en tvangsindlæggelse, således at der skabes et bedre

grundlag for forebyggelse af tvangsindlæggelser.

Sundhedsstyrelsens Task Force for Psykiatri bør

løfte en større opgave end i dag ift. at sikre løbende

opsamling og deling af viden samt understøttelse af

implementering af lokale tiltag. Der bør derfor op-

bygges et nationalt videnscenter for nedbringelse

af tvang samt etableres et nationalt forankret, tvær-

fagligt rejsehold, som kan bidrage til deling af viden

og ekspertise på tværs af landet og understøtte

lokale initiativer. Rejseholdet bør sammensættes af

faglige eksperter med relevant praksisnær erfaring

og med omfattende viden om forebyggelse og

nedbringelse af tvang.

144

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

22. Ambitiøse målsætninger for nedbringelse af tvang og styrket indsats for kvalitet og forebyggelse

af tvang gennem nationalt videnscenter og rejsehold

Anvendelsen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien skal nedbringes til et absolut minimum. Det kræ-

ver et stærkt fokus både nationalt og lokalt. Et generelt kapacitets- og kvalitetsløft i psykiatrien bør

derfor understøttes af nye målsætninger for nedbringelse af tvang, tæt monitorering og et nationalt

fokus på læring og vidensdeling.

•

Der udvikles en ny monitoreringsmodel, som kan understøtte et målrettet arbejde med at forebygge

anvendelsen af tvang. Der bør i den nye model også være et fokus på monitorering af forløbet frem

til en tvangsindlæggelse. Der fastsættes som en del af monitoreringsmodellen nye ambitiøse natio-

nale målsætninger for nedbringelse af anvendelsen af tvang til et absolut minimum.

•

Med afsæt i anbefalingerne i Rigsrevisionens beretning intensiveres den nationale indsats for at

forebygge tvang gennem etablering af et nationalt videnscenter og rejsehold forankret i Sundheds-

styrelsen, som understøtter ledelsesfokus, læring og lokal implementering af tiltag til nedbringelse

af tvang på tværs af landet.

13.2.4. Et integreret tilbud til mennesker med

psykiske lidelser og misbrug

Af aftalen om regionernes og kommunernes økono-

mi for 2020 fremgik det bl.a., at modeller for en æn-

dret ansvarsfordeling for den gruppe af mennesker

med samtidig psykiske lidelser og misbrug, såkaldt

dobbeltdiagnose, skal undersøges. Det fremgår af

aftalen, at denne målgruppe alt for ofte oplever, at

hjælpen er usammenhængende og utilstrækkelig,

og at der er behov for at ændre den nuværende

ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner for

denne gruppe mennesker formhp. at sikre en mere

sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Mange års bestræbelser på at styrke koordinatio-

nen, har således ikke ført til en sammenhængende

og helhedsorienteret behandling af mennesker

med en dobbeltdiagnose.

Det er ikke realistisk, at kommunerne kan opbygge

den nødvendige kapacitet og tiltrække de kompe-

tencer ift. behandlingen af svære psykiske lidelser,

som er nødvendige for at varetage den komplekse

behandling, som regionerne i dag er ansvarlige for

på sygehusene. Der er igangsat et arbejde med at

undersøge modeller for et samlet integreret tilbud

til målgruppen, forankret i regionerne, som skal

understøtte bedre sammenhæng i den samlede

indsats. I aftalen om regionernes og kommuner-

nes økonomi for 2022 fremgår, at Danske Regioner

og KL fortsat inddrages i arbejdet med regionalt

forankrede modeller for behandlingen af en nær-

mere afgrænset gruppe af mennesker med psykisk

lidelse og misbrug. Der er tale om en særlig udsat

gruppe, som i dag ikke får et tilstrækkeligt tilbud,

og det er helt centralt, at der snarest findes en

løsning på indsatsen til denne gruppe.

I Region Hovedstaden har man gennemført et pro-

jekt mellem psykiatrien og kommunale misbrugs-

centre om samarbejde og rollefordeling (”Samar-

bejde på tværs”). Projektet har vist gode erfaringer

med det tværfaglige arbejde, men evalueringen

har også peget på, at en række tiltag er nødvendige

for at sikre bedst mulig behandling (287). Enkelte

steder har man ambulant etableret et tilbud for

patienter med psykiske lidelser, typisk psykotiske

lidelser og samtidigt misbrug. Tilsvarende i kom-

munalt regi findes fx Vista Balboa i Odense (288),

hvor det er erfaringen, at specialviden på området

er af afgørende betydning, men at det er muligt, at

behandle patientgruppen med godt resultat.

Ud over et samlet behandlingstilbud til mennesker

med psykisk lidelse og misbrug, er der behov for et

øget fokus på opsporing og udredning af psykisk

lidelse hos mennesker med misbrug i de kom-

munale misbrugscentre. Anbefalinger vedrørende

opsporing af psykiske lidelser hos voksne beskrives

i kapitel 13.

Der er således behov for et løft i både organisering

og kvalitet af indsatsen til mennesker med psykisk

lidelse og samtidigt misbrug gennem et samlet og

integreret behandlingstilbud.

145

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

23. Et kvalitetsløft i indsatsen til mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug gennem et

samlet og integreret behandlingstilbud

Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug har komplekse og svære forløb, og der er et

stort behov for at styrke sammenhængen og den faglige kvalitet i indsatsen. Der kan med fordel etable-

res et samlet og integreret tilbud af høj kvalitet forankret i regionerne med henblik på at sikre en samti-

dig og koordineret behandling af både den psykiske lidelse, misbrug og eventuel somatisk sygdom.

•

Når aftalen om tilbuddet er etableret, skal de faglige rammer for tilbuddet fastlægges i en national

forløbsbeskrivelse, hvor der også angives standarder for det tværfaglige samarbejde.

•

Der bør etableres en klinisk kvalitetsdatabase med data fra både regioner og kommuner, så der kan

arbejdes systematisk med kvalitetsudvikling og behandlingseffekt på tværs af regionernes dob-

beltdiagnosebehandling og kommunernes misbrugsbehandling. Dette vil bidrage til mere viden og

bedre forskning på området.

13.2.5. Etablering af et evidensbaseret tilbud til

voksne med lette til moderate psykiske lidelser

Der er behov for at etablere ensartede, evidensba-

serede behandlingstilbud til mennesker med lette

til moderate psykiske lidelser, fx depression, angst-

lidelser, belastningsreaktioner og selvskade. Det

er samtidigt vigtigt, at adgangen til disse tilbud er

ensartede på tværs af landet, så tilbuddene dækker

målgruppens behov.

Der er både i Danmark og internationalt erfaringer

med øget tilgængelighed til systematiske tilbud for

voksne med lette til moderate psykiske lidelser.

I en dansk sammenhæng er der bl.a. afprøvet en

model til behandling af angst og depression, hvor

en sundhedsperson i almen praksis varetager

terapeutisk behandling, mens eventuel medicinsk

behandling varetages af den praktiserende læge

(289). Derudover er der igennem hele forløbet til-

knyttet en speciallæge i psykiatri, der bidrager med

faglig sparring til almen praksis, hvis det er relevant.

Ligeledes er der erfaringer med etablering af Psy-

kiatriens Hus etableret i samarbejde mellem region

og kommune, hvor mennesker med let til moderat

psykisk lidelse kan modtage tværfaglig behandling.

I Norge er der erfaringer med et kommunalt tilbud

(Rask Psykisk Helsehjelp), hvor patienterne får hur-

tig og henvisningsfri adgang til en række tilbud om

psykologhjælp (290), og i England har man afprøvet

Improving Access to Psychological Therapies (IAPT)

(291). Det skal dog anføres, at der er blandede erfa-

ringer med de ovennævnte modeller.

Der afprøves i Danmark Collabri Flex, som er en

hybrid mellem de to indsatser collaborative care og

IAPT, hvor resultaterne evalueres i et randomiseret

studie. Resultaterne ved 6 måneders opfølgning, der

forventes publiceret i 2022, viser signifikant effekt ift.

både depressions- og angstsymptomer, funktionsni-

veau og patienttilfredshed sammenlignet med den

mindre indgribende indsats kaldet konsultations-

liaison. Endvidere blev over 70 % færdigbehandlet

i Collabri Flex indsatsen, uden behov for yderligere

behandling i sekundær sektor. Med denne model for

shared care i almen praksis er det lykkedes at ud-

vikle en let tilgængelig og evidensbaseret behand-

ling til mennesker med depression og angst, der

behandles i almen praksis i Danmark (292).

Hertil er der etableret et gratis og ikke-visiteret

internetbaseret behandlingstilbud med psykolog-

behandling ved depression og angst, selvskade hos

børn og unge, helbredsangst, tvangsoverspisning

og alkoholbehandling, der er baseret på kognitiv

adfærdsterapi (293,294).

I udlandet er der desuden erfaringer med imple-

mentering af systematiske graduerede modeller

til voksne med lette til moderate psykiske lidelser,

hvor der er fokus på hurtig rettidig opgradering af

indsatsen og lettilgængelige lavintensive internet-

146

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

baserede tilbud (41). Tidlige forebyggende indsatser

efter serviceloven (18) beskrives i kapitel 12.

Som nævnt i afsnit 13.1.5, er det varierende, hvilke

metoder, praktiserende psykologer, der arbejder

under psykologordningen, benytter, og der er ikke

krav om at anvende bestemte metoder. Der er i

regi af Sundhedsministeriet igangsat en undersø-

gelse af modeller for, hvordan man fremadrettet

kan autorisere psykologer efter autorisationsloven,

således at psykologer (eller en afgrænset gruppe af

disse) fremover kan blive autoriserede sundheds-

personer. I forbindelse med denne undersøgelse

kan man også se på rammerne for det tilbud, der

er hos praktiserende psykologer, idet det muligvis

kan være en del af at beskrive psykologers virksom-

hedsområde.

Det nævnes desuden i afsnit 13.1.5., at der er risiko

for, at speciallæger i almen medicin mangler kom-

petencer ift. at behandle mennesker med lette til

moderate psykiske lidelser. I Sundhedsstyrelsens

kommende revision af den lægelige videreuddan-

nelse (LVU) vil der være et særskilt fokus på psy-

kiatri, herunder også at styrke viden om psykiske

lidelser på udvalgte speciallægeuddannelser som

fx almen medicin, geriatri og neurologi.

24. Opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret behandlingstilbud til voksne med lette til

moderate psykiske lidelser

Med afsæt i både danske og internationale erfaringer med systematiske og tidligt indsatte behand-

lingstilbud, skal der i primærsektoren opbygges et relevant, tilgængeligt, rettidigt og kvalificeret tilbud

til mennesker med lette til moderate psykiske lidelser. Behandlingstilbuddet kan tage afsæt i nationale,

evidensbaserede, faglige rammer og eksisterende erfaringer med dokumenterede tilbud i praksis-

sektoren og eksisterende samarbejdsstrukturer, som fx praksisoverenskomst, sundhedsaftaler eller

de kommende sundhedsklynger.

•

Med afsæt i evidens og bedste viden udarbejder Sundhedsstyrelsen nationale rammer, der beskriver

det faglige indhold i tilbuddet, herunder målgrupper, visitationskriterier, kompetencer samt mulighe-

der for digitale løsninger

•

Der sikres den nødvendige opbygning af kapacitet og kompetencer i tilbuddet, herunder øgede

kompetencer i almen praksis til at varetage psykoedukation og/eller samtaleterapi, mulighed for

ansættelse og uddannelse af praksispersonale med kompetencer til at varetage evidensbaseret

samtaleterapi, opbygning af psykologkapacitet og opbygning af kapaciteten i speciallægepraksis.

•

Der udvikles og udbredes modeller for samarbejde på tværs af sektorer (herunder socialområdet og

beskæftigelsesområdet) samt samarbejde med civilsamfundet om fastholdelse i eller brobygning til

det almindelige liv, herunder også anvendelse af peers.

•

Der sikres systematisk dokumentation og opfølgning på effekten af indsatserne, herunder patient-

rapporterede udfaldsmål (PROM).

147

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

13.2.6. Bedre støtte til og inddragelse af

pårørende i patientforløbet

Støtte fra pårørende er afgørende for mennesker

med psykiske lidelser, og undersøgelser viser, som

tidligere nævnt, at støtte fra pårørende har betyd-

ning for risikoen for tilbagefald samt genindlæg-

gelse (33). De pårørende er derfor også en vigtig

ressource og spiller en vigtig rolle i hele forløbet.

Derfor er det vigtigt, at pårørende bliver mere

inddraget og får bedre støtte undervejs i forløbet,

så de kan være der for deres nærmeste. Samtidig

har pårørende som nævnt selv en øget risiko for at

udvikle psykisk lidelse, og der bør derfor være fo-

kus på forebyggelse og tidlig opsporing af psykisk

lidelse hos pårørende til mennesker med psykiske

lidelser (opsporing af psykisk lidelse er beskrevet

i kapitel 12).

Børn som pårørende bør have et særligt fokus.

Her kan der trækkes på erfaringerne fra fx det

forskningsbaserede tilbud SAFIR i Region Hoved-

staden

, hvor barnet får hjælp til at håndtere de

vanskeligheder, der følger med at have en forælder

eller søskende med psykisk lidelse. Det er vigtigt,

at børn og unge i kommunalt og regionalt regi får

aldersrelevant hjælp, støtte og information om

forælderens psykiske lidelse, og at der sker en indi-

viduel vurdering af barnets eller den unges behov

for støtte.

SAFIR Family Talk er et forskningsprojekt i Region Hovedstadens

Psykiatri for familier ramt af psykisk sygdom (295).

25. En styrket støtte og inddragelse af pårørende til mennesker med psykiske lidelser

Pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal tilbydes støtte, og deres ressourcer skal bruges

mere aktivt, systematisk og ensartet i både den kommunale og den regionale indsats. Det gælder

både børn, unge og voksne, som har pårørende med psykiske lidelser i den nærmeste familie.

•

Alle voksne pårørende til mennesker med psykiske lidelser i den regionale psykiatri bør tilbydes

evidensbaserede familieinterventioner dvs. undervisningsforløb (psykoedukation) i sygdomslære,

og behandlings- og medicinforståelse. Undervisningen kan oplagt ske i samarbejde med relevante

civilsamfundsinstitutioner.

•

Som del af en styrket og systematisk indsats for børn som pårørende bør regioner og kommuner

tilbyde familiebaserede samtaleforløb til alle børn og unge med forældre eller søskende, som er i

behandling for en psykisk lidelse.

•

Pårørende til mennesker med psykiske lidelser modtager bedre hjælp til at kende og forstå deres

rettigheder og muligheder for hjælp. Det kan bl.a. ske ved hjælp af pårørendementorer i regionerne

og pårørendevejledere i kommunerne.

•

For at styrke systematisk og landsdækkende inddragelse og involvering af pårørende bør Sund-

hedsstyrelsens Koncept for systematisk pårørende-inddragelse fra 2018 implementeres. Desuden

kan der tages udgangspunkt i erfaringerne fra det nationale Gennembrudsprojekt “Pårørende i

Psykiatrien” (276,295).

148

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

150

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Retspsykiatri

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

14. Retspsykiatri

Retspsykiatrien defineres som en integreret del

af den samlede psykiatri, men med en særskilt

opgave som omhandler udredning og behandling

af mennesker med psykiske lidelser, som er sigtet

eller dømt for en straffelovsovertrædelse. Retspsy-

kiatriske patienter er således mennesker med psy-

kiske lidelser, hvor retten vurderer, at de på grund

af deres sindstilstand bør modtage psykiatrisk be-

handling for at undgå, at de begår ny kriminalitet

Formålet er dermed tostrenget, nemlig behand-

ling af den psykiske lidelse og forebyggelse af ny

kriminalitet. Forud for dommen foretages, som en

del af den retspsykiatriske udredning, en menta-

lobservation af personens psykiske tilstand, hvorfra

resultaterne derefter bruges af retten i form af en

mentalerklæring. I mentalerklæringen vurderes

det bl.a., om der er grund til at tro, at personen var

sindssyg i gerningsøjeblikket, og dermed om der er

grundlag for psykiatrisk behandling.

Behandlingen foregår primært i det almindelige

psykiatriske behandlingssystem og er principielt

ikke forskellig fra den, som andre patienter tilbydes,

bortset fra, at det som regel vil være muligt at ind-

lægge og tilbageholde patienten på en psykiatrisk

afdeling i henhold til dommen. Alle andre tvangs-

foranstaltninger end frihedsberøvelse sker med

baggrund i kriterierne i psykiatriloven (271). Særlige

forhold gør sig gældende, hvis patienten har fået

dom til anbringelse. Her vil patienten ofte blive an-

bragt på en af de retspsykiatriske sengeafdelinger.

I ganske særlige tilfælde vil der, på grund af patien-

tens farlighed, blive afsagt dom til anbringelse på

Sikringsanstalten i Slagelse.

I forhold til retspsykiatriske patienter under 18 år

(gennemsnitligt 10-15 patienter per år) varetages

denne målgruppe i børne- og ungdomspsykiatrien,

herunder ungdomspsykiatriske patienter med dom

eller behov for mentalobservation, som er en højt

specialiseret funktion, der varetages to steder i Dan-

mark, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning

I dette kapitel beskrives anbefalinger for en styrket

indsats i retspsykiatrien. Kapitlet beskriver indsatsen

til både unge og voksne.

14.1. Udfordringer

14.1.1. Utilstrækkelig behandling af psykiske

lidelser betyder, at for mange får en dom til

behandling

Antallet af retspsykiatriske patienter er i de senere

år steget markant. I perioden 1981–2000 blev der

gennemsnitligt afsagt cirka 240 foranstaltnings-

domme om året, mens der i perioden 2001–2017

gennemsnitligt var cirka 710 foranstaltningsdomme

om året, heraf godt 500 til psykiatrisk behandling

(270). Der blev ifølge Justitsministeriets forsknings-

kontor (297) afsagt 731 foranstaltningsdomme i

2020. De tre hyppigste kriminalitetsformer er vold

og trusler mod offentligt ansatte (straffelovens §

119), simpel vold (straffelovens § 244) og trusler

(straffelovens § 123 og § 266). Stigningen er bekym-

rende og bør medføre, at der vedvarende er fokus

på, hvad man kan gøre for at forebygge, at psyki-

atriske patienter havner i en situation, hvor der er

risiko for, at de begår kriminalitet.

I en undersøgelse af den behandling patienter med

en psykisk lidelse havde fået forud for at de begik

kriminalitet, var vurderingen, at 74 % af de men-

talundersøgte har fået utilstrækkelig psykiatrisk

behandling, og 50 % havde modtaget utilstrækkelig

social støtte (114). For 88 % af de mentalundersøg-

te med et kendt misbrug var det vurderingen, at

misbrugsbehandlingen var utilstrækkelig. Undersø-

gelsen viser, at der er en større forekomst af alvorlig

psykisk lidelse og misbrug hos mentalundersøgte,

som er sigtet for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Ligeledes fremhæves i undersøgelsen, at den util-

strækkelige psykiatriske behandling fx har bestået

i manglende kontakt med den regionale psykiatri,

herunder indlæggelse, selvom der har været et

behov for behandling hos patienten. Det sker enten,

fordi man mister kontakten, afvises i akutmodta-

gelsen, udskrives uden opfølgning eller afsluttes

ambulant. Nogle af de undersøgte har haft talrige

korte indlæggelser, som ikke har medført tilstræk-

kelig udredning eller stabilisering. Ligeledes er

der flere tilfælde af retspsykiatriske patienter, som

ikke er blevet indlagt ved behov på trods af dom til

psykiatrisk behandling (114).

En styrkelse af den almene psykiatri, som beskre-

vet i det foregående afsnit, vil formentlig kunne

forebygge, at patienter med psykisk lidelse begår

kriminalitet, hvilket vil nedbringe antallet af retspsy-

kiatriske patienter.

Regulering af området er beskrevet i bilagsrapporten.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden

(Glostrup) BUC samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Riisskov

152

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

14.1.2. Markant stigning i antallet af

retspsykiatriske patienter

Gennem de seneste 20 år er antallet af retspsyki-

atriske patienter ca. tredoblet. De seneste 5 år har

antallet af personer, der har fået en dom til behand-

ling, ligget stabilt højt, og i 2020 blev der afsagt 731

foranstaltningsdomme. 70 % af foranstaltningsdom-

mene angår mennesker med psykiske lidelser, 17 %

er mennesker, der er mentalt retarderede, og 13 %

angår, personer der, da den strafbare handling blev

foretaget, var i en tilstand, der var betinget af man-

gelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de

psykiske funktioner (297). En del af personerne lider

af skizofreni eller andre psykotiske tilstande og svær

personlighedsforstyrrelse, men også af andre psyki-

ske lidelser og har ofte et sideløbende misbrug.

Der er ikke en entydig forklaring på stigningen af

antallet af retspsykiatriske patienter. En af årsager-

ne til den betydelige stigning i antallet af foran-

staltningsdomme skyldes en stigning i antallet af

foranstaltningsdomme for mindre alvorlige person-

farlige hændelser. Undersøgelser viser, at omkring

25 % af nye behandlingsdomme i de senere år har

været begrundet i vold eller trusler om vold mod

offentligt ansatte, herunder i psykiatrien (297-300).

Undersøgelser og analyser peger derudover på

store udfordringer i forhold til en mangelfuld viden

om og indsatser til forebyggelse af vold og kon-

flikter. Dertil kan længere særforanstaltninger i sig

selv også være en del af forklaringen. I 2020 var det

knap halvdelen af foranstaltningsdommene, som

var uden tidsbegrænsning (115), hvilket medfører, at

antallet af retspsykiatriske patienter øges, selvom

der ikke gives flere domme. Denne udvikling bevir-

ker i sig selv, at antallet af retspsykiatriske patienter

er stigende.

Dertil er det væsentligt, at den retspsykiatriske

patient, der er færdigbehandlet, kan udskrives.

En undersøgelse viser, at nogle patienter ikke kan

udskrives, fordi sygehuset afventer, at kommunen

finder et boligtilbud til patienten, der er egnet til at

understøtte den kriminalpræventive indsats. I 2019

havde psykiatrien færdigbehandlet 37 retspsyki-

atriske patienter, som gennemsnitligt var indlagt

59 dage længere end nødvendigt (115). Dette kan

medføre, at andre patienter risikerer at vente læn-

gere på, at de kan få behandling, men også at et

forløb bliver unødigt indgribende for den enkelte.

14.1.3. Utilstrækkelig sammenhæng og

koordination i forløbet

Behandlingen af retspsykiatriske patienter finder

enten sted på de retspsykiatriske afdelinger eller

på almindelige psykiatriske afdelinger eller am-

bulatorier. Det beror på indholdet af dommen og

en konkret vurdering af behandlingsbehovet og

behandlingsmulighederne, hvor behandlingen

skal foregå. Flertallet af retspsykiatriske patienter

behandles ambulant eller ved udgående teams.

Data fra regionerne estimerer, at patienter med en

dom til behandling optager ca. 10% af antallet af

senge i den almindelige psykiatri. En del retspsy-

kiatriske patienter opholder sig på botilbud, og en

undersøgelse har peget på, at en del af patienterne

er så syge, at de på trods af lange indlæggelser og

tilstrækkelig behandling ikke kan begå sig under

udskrivning i de tilbud, som findes i dag (114).

Det retspsykiatriske område er komplekst og invol-

verer ofte en række forskellige aktører, herunder

Justitsministeriet, anklagemyndigheden, kriminal-

forsorgen, politiet, Sundhedsministeriet, sygehuse,

kommunerne, m.fl. De mange forskellige aktører,

forskelle i lovgivning og lange sagsbehandlingstider

kan medføre et usammenhængende og afbrudt

forløb for de retspsykiatriske patienter samt unødigt

lange behandlingsforløb, hvilket er uhensigtsmæs-

sigt for den enkelte, men også for deres pårørende

og for samfundet generelt

En særforanstaltning kræver, at der foretages en

individuel bedømmelse af den sigtede og dennes

forhold. Dette kan være en udfordring i praksis, fordi

der ikke altid er tilstrækkelig koordination mellem

myndighederne. I hver sag skal patienten beskikkes

en bistandsværge i umiddelbar forlængelse af dom-

men. Kriminalforsorgen skal modtage anmodningen

om at opstarte forløbet straks efter domsfældelsen,

så behandling og tilsyn opstartes hurtigt, og der skal

foretage behovs- og risikovurdering af patienten,

som anvendes til at tilrettelægge tilsynet efter.

Rigsrevisionens beretning om retspsykiatriske

patienters forløb konkluderede, at retspsykiatriske

patienter ikke i tilstrækkelig grad sikres et sam-

menhængende forløb (301). Der er en uensartet

organisering på tværs af regioner, der ikke formår

at iværksætte de nødvendige tiltag i tide for at sikre

korrekt behandling fra start, fx ved at der kan være

153

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

lang ventetid på opstarten af et forløb. Undersøgel-

sen viser også, at behandlingsplaner ikke lever op

til kravene i den vejledning, der gælder for området,

og dermed får patienten ikke tilstrækkeligt overblik

over sit forløb, og der gives ikke tilstrækkelig vejled-

ning til de sundhedsfaglige medarbejdere.

Konsekvenserne af de mange udfordringer er en

øget risiko for, at effekten af den kriminalpræventive

indsats udebliver, og at patienten kan falde tilbage

i ny kriminalitet, hvilket strider mod formålet med

den idømte foranstaltning (115).

Som opfølgning på Rigsrevisionens afrapporte-

ring besluttede regeringen i 2021 at videreføre

en arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet

(formand), Sundhedsministeriet og Finansmini-

steriet, som med inddragelse af øvrige relevante

parter, skal undersøge det retspsykiatriske område.

Arbejdsgruppen skal udarbejde en analyse af det

retspsykiatriske område med fokus på retspsykiatri-

ske patienters forløb, herunder forud for en retssag.

Arbejdsgruppens arbejde vil danne grundlag for

anbefalinger og forslag til mulige tiltag på det rets-

psykiatriske område (302).

Unge i retspsykiatrien

På samme måde som voksne kan unge under 18 år

modtage anbringelsesdomme, behandlingsdomme

og ambulante behandlingsdomme. Fælles for de

psykiatriske særforanstaltninger er, at der er særlig

fokus på at reducere risikoen for gentagen krimi-

nalitet. I perioden 1981-2012 var der i 339 tilfælde

idømt foranstaltninger til unge, som var under 18 år

på domstidspunktet. Godt halvdelen af disse dom-

me vedrører 17-årige.

Unge, som bliver idømt en anbringelsesdom ind-

lægges i et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, da der

ikke findes retspsykiatriske sengeafsnit for unge

under 18 år. Den unge vil ofte være indlagt over en

årrække og har som udgangspunkt begrænsede

muligheder for udgang fra sengeafsnittet i henhold

til sin dom og dermed også i dagligdagsaktiviteter,

som kan understøtte udvikling af funktionsniveauet

hos den unge. Den psykiatriske behandling består

under indlæggelse og/eller ambulant af et sam-

arbejde mellem de ovennævnte aktører, imidlertid

spiller bosteder og samarbejdet med forældre og

det nære netværk en stor rolle i at sikre, at patienten

får den nødvendige støtte og relevante behandling.

Det er en særlig kompleks situation, når en ung får

en dom til behandling med baggrund i en psykisk

lidelse, idet den unge endnu ikke er etableret ift.

uddannelse, job, boligforhold m.v. Den unge kan

også med baggrund i familie- og sociale forhold

være særlig udsat, fordi mange vil have forældre,

der har egne psykiske eller adfærdsmæssige van-

skeligheder, og som derfor selv har behov for støtte

til at kunne understøtte deres børns sundheds-

fremmende udvikling. Mange vil have haft udtalt

misbrugsadfærd allerede fra 11-13-års alderen, og

til trods for forskellige kommunale indsatser fx i

form af afrusning, støttende samtaler i misbrugs-

centre, placering på botilbud m.v. er det ofte sådan,

at misbrugsmønstre ikke kan brydes og efterfølges

af kriminel adfærd.

Indsatser der underbygger en tidlig indsats i skole-

og uddannelsesregi og er målrettet den unges pro-

blemer og symptomer, skal derfor prioriteres. Det

er væsentligt, at der er en tæt kobling mellem tidlig

indsats i kommunen og børne- og ungdomspsy-

kiatrien, når en indsats ikke har den forventede

effekt, samt et tæt samarbejde med børne- og

ungdomspsykiatrien ift. at afdække evt. underlig-

gende udviklingsforstyrrelse. I den henseende er

det en særlig udfordring, at kommunerne ikke er

forpligtet til at sikre tilstrækkelig støtte for unge, der

behandles i retspsykiatrien. Dertil er det en udfor-

dring for socialforvaltningerne at finde et egnet

botilbud til den unge pga. målgruppeafgrænsning,

men også fordi de unge ikke altid samtykker. Dette

giver betydelige udfordringer i relation til at sikre

stabile rammer og tilstrækkelig behandling af den

unge, der har en foranstaltningsdom. Der er behov

for tilstrækkelige og understøttende botilbud (se

kapitel 12), så de forskellige aktørers roller og ind-

satser opleves som vedvarende, sammenhængen-

de og bidrager til behandling og forebyggelse af ny

kriminalitet.

154

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

14.2. Muligheder og anbefalinger

Ovenstående udfordringsbillede peger på et behov

for at løfte kvaliteten i udredning og behandling af

mennesker med psykiske lidelser, så færre bliver al-

vorligt syge og begår kriminalitet. Denne udfordring

adresseres i anbefalingerne i kapitel 14. Ligeledes

er der behov for at sikre, at det er den rette mål-

gruppe, der modtager dom til behandling samt, at

retspsykiatrien organiseres hensigtsmæssigt med

et koordineret samarbejde på tværs af aktører.

foranstaltningerne er at rehabilitere patienten, så

patienten kan leve uden retlige bindinger, men der

er i de retspsykiatriske patienters forløb en række

tidligere beskrevne udfordringer, som kan risikere at

forlænge forløbet.

For mange patienter vil et fokuseret og varigt

behandlingsresultat også afhænge af, at patienten

også efter dommens ophævelse forbliver i be-

handling. Det er derfor nødvendigt, at der efter hver

afsluttet indlæggelse er mulighed for hurtig over-

førsel til specialiserede retspsykiatriske ambulante

tilbud. Dette medfører også behov for tilstrækkelig

kapacitet i fx de sociale tilbud i kommunen. Yder-

mere stiller det krav til, at der afsættes ressourcer

til at identificere det rigtige tilbud, så dette kan tilby-

des fra start. Endelig stiller det også krav til, at per-

sonen er motiveret til at bo i et socialt tilbud, evt. at

det geografisk er placeret, hvor det er meningsfuldt

for patienten, og at botilbuddet er egnet til perso-

ner med komplekse udfordringer. Dette stiller krav

til klare rammer for både organisering af indsatsen

samt visitation til behandling.

Der er med afsæt i de beskrevne udfordringer

for retspsykiatrien behov for at gennemgå den

lovgivning, der regulerer området. Dette kan gøres

i regi af den allerede etablerede tværministerielle

arbejdsgruppe, der har til formål at foretage en

analyse af området (302). Der er et særligt behov

for at se på § 68 og § 69. En særforanstaltning efter

§ 68 eller § 69 skal vurderes mere hensigtsmæssig

end en frihedsstraf, fx begrundet i mulighed for at

iværksætte en sundhedsfaglig behandling, som

forventes at være bedre til at forebygge fortsat

kriminalitet.

Inden for de næste 10 år er målet derfor, at

• Både lovgivning og praksis i indsatsen til

mennesker med psykiske lidelser understøt-

ter, at det er de rette, der modtager en dom

til behandling

• Der er klare rammer og ensartet visitation

for retspsykiatriske patienter og behandling

understøtter høj kvalitet i indsatsen, her-

under at patienterne modtager den rette

indsats i rette regi

14.2.1. Styrket indsats i retspsykiatrien

Som beskrevet i bilagsrapporten, er baggrunden

for straffrihedsreglen i straffelovens § 16 en anta-

gelse om, at gerningspersonen grundet sin men-

tale tilstand ikke har forstået konsekvenserne af

sin kriminelle handling og derfor ikke bør straffes.

Straffelovens bestemmelser om særforanstaltnin-

ger efter § 68 og § 69 indeholder ikke strafferam-

mer, og de almindelige regler for udmåling af straf

finder ikke anvendelse. Det langsigtede formål med

155

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

26. Der foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer retspsykiatrien, herunder

straffelovens bestemmelser

Med henblik på at understøtte sammenhæng og koordination på tværs af myndigheder ved et rets-

psykiatrisk behandlingsforløb, foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer området,

herunder en vurdering af domspraksis i forhold til hvilke mennesker, der modtager dom til behandling.

•

Den tværministerielle arbejdsgruppe til analyse af retspsykiatrien gennemgår lovgivningen med fo-

kus på at styrke samarbejdet mellem kriminalforsorgen, kommune og sygehus omkring mennesker

med dom til behandling. Ligeledes bør der foretages en vurdering af domspraksis i forhold til hvilke

mennesker, der modtager dom til behandling (en psykiatrisk særforanstaltning).

27. Styrkede rammer for indsatserne til retspsykiatriske patienter med henblik på korrekt

visitation til behandling

Det bør vurderes, om der er en hensigtsmæssig organisering af retspsykiatrien, herunder få viden om

og drøfte forhold af betydning for de faglige rammer, organisering og kapacitet.

•

Organiseringen af retspsykiatrien, som beskrevet i specialevejledningen ift. retspsykiatri, gennem-

gås for at sikre at den i videst mulige omfang understøtte en styrket kvalitet på området.

•

Derudover bør Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9614 af 8. november 2010 om behandlingsansvar-

lige og ledende overlægers ansvar for patienter, der er idømt en behandlingsdom eller en dom til

ambulant psykiatrisk behandling revideres. Vejledningen skal understøtte faglig rammer, krav og

tidsfrister samt tydeliggøre samarbejdsstruktur mellem ambulant behandling og behandling under

indlæggelse.

•

Der skal herefter ske en implementering af begge vejledninger, og der bør i den forbindelse foreta-

ges en vurdering af, om rammerne for implementeringen er tilstede.

156

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

158

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Socialpsykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

15. Socialpsykiatrien

Mange mennesker med psykiske lidelser modta-

ger indsatser i socialpsykiatrien. Socialpsykiatri-

ens opgave er at støtte mennesker med psykiske

lidelser i at komme sig og leve et så meningsfuldt

og selvstændigt liv som muligt, og herunder støtte

den enkeltes aktiviteter i civilsamfundet og i hver-

dagslivet med familie og venner samt uddannelse

og beskæftigelse. Socialpsykiatrien spiller derfor en

betydelig rolle i den samlede indsats til mennesker

med psykiske lidelser.

I dette kapitel er der fokus på indsatsen til voksne

over 18 år i alle socialpsykiatriens sociale tilbud

samt i sagsbehandlingen på området. De sociale

tilbud omfatter i denne sammenhæng alle rele-

vante sociale indsatser til mennesker med psykiske

lidelser, herunder den opsøgende indsats, social-

pædagogisk støtte i eget hjem samt botilbud og

botilbudslignende tilbud. Sociale tilbud er dermed

i dette kapitel en samlet betegnelse for alle de

indsatser, kommunerne har med henblik på at

understøtte mennesker med psykiske lidelser i at

komme sig.

I dette kapitel beskrives anbefalinger i forhold til

tilgængelighed og kapacitet på området, kvali-

tet i visitationen og i indsatsen i de sociale tilbud,

den faglige kvalitet, herunder høj faglig kvalitet

via rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af

kompetente medarbejdere, samt specialiserede

tilbud til de mennesker, der har de sværeste psyki-

ske lidelser og mest komplekse sociale problemer.

Anbefalingerne skal særligt ses i sammenhæng

med kapitlerne om tidlige indsatser for voksne (ka-

pitel 12), børn og unge, herunder særligt i forhold til

overgangen mellem barn og voksen (kapitel 11) og

sammenhæng (kapitel 16).

Der findes ikke et samlet overblik over, hvor længe

man i gennemsnit venter på at modtage en indsats

i socialpsykiatrien. Flere aktører på området giver

dog udtryk for, at stigningen i antallet af mennesker

med behov for en social indsats i socialpsykiatrien

medfører, at mange venter længe på at modtage

en social indsats. Det gælder fx mennesker der

udskrives fra den regionale psykiatri til et socialt

tilbud i socialpsykiatrien, og som har behov for en

social indsats fx i form af socialpædagogisk støtte

i eget hjem eller et botilbud. Det kan også være

mennesker, som ud over den psykiske lidelse har

komplekse problemer og derfor kan stå uden bolig

efter udskrivning fra den regionale psykiatri, og som

derfor henvises til fx et forsorgshjem. Det er med til

at skabe afbrudte forløb i overgangen mellem den

regionale psykiatri og socialpsykiatrien for menne-

sker med de sværeste psykiske lidelser. Dette er

blevet en stadig større udfordring i takt med, at for-

løbene på sygehusene er blevet kortere. De kortere

indlæggelser er en følge af en prioriteret udvikling i

den regionale psykiatri, hvor patienter udskrives, så

snart de er færdigbehandlede, men også en følge

af den begrænsede kapacitet, som betyder, at sær-

ligt de sværest syge i dag ikke får en tilstrækkelig

eller sammenhængende indsats i dag (267).

Uhensigtsmæssigt lange ventetider skyldes bl.a.,

at der skal foretages en grundig udredning af den

enkeltes situation for at sikre et tilbud, der imø-

dekommer den enkeltes ønsker og behov, og at

udredningen ofte først igangsættes ved udskrivning

fra den regionale psykiatri. Hvis der er behov for

et længerevarende botilbud, er det særligt vigtigt

med en grundig udredning, så der visiteres til det

rette tilbud fra starten. Derudover er der sjældent

ledig kapacitet i tilbuddene, og dermed er der risiko

for, at de ledige pladser ikke matcher de relevante

ønsker og behov. Det er en ressourcemæssig ud-

fordring for kommunerne at skulle opretholde ledig

kapacitet i en situation med et stigende behov for

tilbud i socialpsykiatrien. Flere aktører på området

efterlyser bedre muligheder for tilstrækkelige og

tilgængelige tilbud, herunder flere midlertidige

fleksible og akutte tilbud til denne gruppe.

15.1.2. Udfordringer med visitation til rette

tilbud

Hvis flere mennesker med psykiske lidelser skal

hjælpes til at komme sig og leve et så meningsfuldt

og selvstændigt liv som muligt, er det vigtigt at

sikre, at de visiteres til de rette indsatser fra starten.

15.1. Udfordringer

15.1.1. Manglende tilgængelighed og kapacitet

Der er de seneste år sket en ganske betydelig stig-

ning i antallet af mennesker med psykiske lidelser,

der har behov for indsatser i socialpsykiatrien, jf.

kapitel 6. En vigtig forudsætning for at kunne hjæl-

pe mennesker med psykiske lidelser til at komme

sig er, at der er de tilstrækkelige sociale tilbud, og

at de eksisterende tilbud er tilgængelige, når der er

behov for det.

160

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Indgangen til de visiterede indsatser er den kom-

munale sagsbehandling, hvor ønsker til og behov

for støtte udredes og vurderes som baggrund for at

blive visiteret til det rette tilbud.

En høj kvalitet i sagsbehandlingen kræver tilstede-

værelse af både stærke socialfaglige kompetencer

blandt sagsbehandlerne samt sundhedsfaglig og

psykiatrifaglig viden og indsigt på et overordnet

niveau (303). Desuden kræver det, at der er det

tilstrækkelige og retvisende overblik over, hvilke

tilgængelige tilbud der findes, ud over kommunens

egne tilbud.

Flere undersøgelser peger på, at borgerne ikke

oplever sig inddraget i sagsbehandlingen, og at

grundlaget for kommunens afgørelse opleves

ugennemsigtigt (304,305. Forskning viser desuden,

at en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang,

hvor indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes

egne håb, ønsker og drømme for sit liv, er af stor

betydning for muligheden for at komme sig (306).

En undersøgelse af kommunernes omlægning til

recovery-orienteret rehabilitering viser imidlertid,

at der er udfordringer med at implementere den

recovery-orienterede rehabilitering i sagsbehand-

lingen (307).

Mange aktører på området giver ligeledes udtryk

for, at udfordringerne med kvaliteten i sagsbe-

handlingen kan medføre, at der opstår mistillid i

dialogen mellem borger og myndighed og dermed

øget risiko for, at der ikke gives den indsats, der er

behov for (304).

Der er ikke foretaget en egentlig analyse af kvali-

teten af sagsbehandlingen på socialpsykiatriområ-

det. En landsdækkende tilfredshedsundersøgelse

viser, at borgerne samlet set er moderat tilfredse

med visitationsprocessen. Dog mener 49 % af

borgerne i botilbud og botilbudslignende tilbud

samt 57 % af borgerne i eget hjem, at kommunen

ikke i tilstrækkelig grad har udredt deres behov for

støtte. 39 % af borgerne på botilbud og botilbud-

slignende tilbud og 27 % af borgerne i eget hjem

oplever, at de mangler støtte til hverdagens gøre-

mål, og heraf angiver flest, at de mangler støtte til

at deltage i fritidsaktiviteter og at have nogen at

tale med, om hvordan de har det. Undersøgelsen

peger desuden på, at dem, som har de største ud-

fordringer, og dermed størst behov for støtte, også

er dem, som i mindst grad oplever at få det (137).

På børne- og ungeområdet er der i 2021 gen-

nemført en kortlægning af viden om kvalitet i

sagsbehandlingen, hvor det bl.a. fremgår, at der

fortsat er udfordringer med lovmedholdelighe-

den og vilkårligheden i sagsbehandlingen, samt

manglende kvalifikationer hos sagsbehandlerne

og manglende inddragelse af børnene, de unge

og deres familier (304). Tilsvarende udfordringer

ses der indikationer på i bl.a. Socialstyrelsens og

Ankestyrelsens Taskforce på handicapområdet, der

hjælper kommunerne med at styrke kvaliteten og

lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen (308).

Det kan være relevant at se nærmere på, om der

er tilsvarende udfordringer i sagsbehandlingen på

socialpsykiatriområdet.

I langt størstedelen af kommunerne anvendes Vok-

senudredningsmetoden (VUM) som sagsbehand-

lingsmetode. VUM 2.0, som er den nyligt opdatere-

de version, understøtter den recovery-orienterede

og rehabiliterende tilgang i sagsbehandlingen,

herunder samarbejdet med borgeren med afsæt

i den enkeltes behov, ressourcer og ønsker (55).

Der er imidlertid meget stor forskel på, hvordan og

hvor meget kommunerne anvender VUM, og kun få

kommuner anvender VUM 2.0, da der også pågår

et arbejde i forhold til it-understøttelse af meto-

den. Det viser erfaringerne fra bl.a. Taskforcen på

handicapområdet.

Mange kommuner anvender metoden overvejen-

de på handicapområdet og i mindre udstrækning

inden for socialpsykiatrien og det brede vok-

senområde for socialt udsatte. Den manglende

implementering og den uensartede brug af VUM

i kommunerne og på tværs af kommunerne kan

være en udfordring i forhold til at sikre en lige og

ensartet visitation af borgerne, for borgernes tillid

til sagsbehandlingen, men også i samarbejdet

mellem kommuner i forhold til at skabe helhed og

sammenhæng, når borgeren modtager en indsats

uden for borgerens bopælskommune.

15.1.3. Udfordringer med kvaliteten i indsatsen

Kvaliteten i indsatsen i socialpsykiatrien er helt af-

gørende for, at flere mennesker med psykiske lidel-

ser kan hjælpes til at komme sig, for det er social-

psykiatrien, der støtter den enkelte i brobygningen

til hverdagslivet med familie og venner, uddannelse

og beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundet.

Den øgede kompleksitet i målgruppen af menne-

161

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

sker med psykiske lidelser stiller imidlertid stigen-

de krav til både indsatsen i de sociale tilbud og til

medarbejdernes kompetencer (309). Mange vil have

en kombination af flere forskellige problemstillinger

fx et misbrug, samtidig med en eller flere psykiske

lidelser og somatiske sygdomme eller en kombi-

nation af psykiske lidelser og sociale problemer fx

hjemløshed, begyndende kriminalitet og voldsom

eller truende adfærd. Dette betyder, at der er behov

for mange samtidige og forskelligartede indsatser,

og at opgaverne i tilbuddene bliver mere komplek-

se og omfattende og stiller større krav til bredden

og indholdet i indsatserne samt til medarbejdernes

uddannelse og kompetencer (se afsnit 15.1.5).

Der er i dag ikke en tilstrækkelig kvalitet i social-

psykiatrien. Utilstrækkelig kvalitet i indsatsen

har betydning for borgernes og medarbejdernes

tryghed, trivsel og sikkerhed på tilbuddene. Trusler,

vold og magtanvendelser er fortsat en stor udfor-

dring på mange sociale tilbud, og erfaringen viser,

at målrettet arbejde med dokumenteret virksomme

metoder kan reducere omfanget af vold, trusler og

magtanvendelser.

Den utilstrækkelige kvalitet kommer også til

udtryk ved udfordringer med bl.a. fx håndtering af

medicin på botilbud. Styrelsen for Patientsikkerhed

gennemfører sundhedsfaglige tilsyn på botilbud,

og en erfaringsopsamling fra 2018 viser, at 19 % af

de botilbud der blev ført tilsyn med, havde større

eller kritiske problemer af betydning for patient-

sikkerheden, og at der derfor fortsat er behov for

et stort fokus på sundhedsfaglige kompetencer

ift. patientsikkerheden, herunder ift. håndtering

af medicin (310). En undersøgelse blandt ledere

i socialpsykiatrien viser desuden, at der generelt

efterspørges flere sundhedsfaglige kompetencer i

de sociale tilbud (309).

Kvaliteten i de sociale tilbud på socialpsykiatriområ-

det er i dag i vid udstrækning defineret af Socialtil-

synets Kvalitetsmodel, der udgør den overordnede

ramme for driftstilsynet med de tilbud, som er

omfattet af lov om socialtilsyn (44,311). Med ud-

gangspunkt i kvalitetsmodellen vurderes tilbudde-

ne ud fra, hvordan de støtter borgerne i at komme

i uddannelse og beskæftigelse og opnå selvstæn-

dighed og relationer til andre mennesker, om de

arbejder med specifikke metoder og resultatdo-

kumentation, hvordan de understøtter borgernes

sundhed og trivsel, hvordan tilbuddet ledes og er

organiseret samt medarbejdernes kompetencer og

de fysiske rammer. Der følges med et årligt driftstil-

syn op på, hvorvidt tilbuddene lever op til kravene i

kvalitetsmodellen. Der er dog behov for at udfolde

og udbrede arbejdet inden for temaerne i kvali-

tetsmodellen yderligere med henblik på at sikre

kvaliteten i de sociale tilbud (potentialerne herfor

uddybes i afsnit 15.2.2).

Der er desuden udfordringer i at arbejde med at

understøtte borgernes vej mod uddannelse og be-

skæftigelse i de sociale tilbud. Forskning peger på,

at uddannelse og beskæftigelse i sig selv kan være

særdeles effektfulde elementer i den sociale ind-

sats til mennesker med psykiske lidelser. På trods

af denne viden, er det ikke lykkedes i tilstrækkelig

grad at hjælpe flere mennesker med psykiske lidel-

ser i beskæftigelse, da kun omkring 26 % af voksne

med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæf-

tigelse, og ca. 71 % er uden for arbejdsstyrken. Det

omvendte er gældende blandt voksne i befolknin-

gen generelt, hvor ca. 75 % af voksne er i beskæf-

tigelse og 23 % er uden for arbejdsmarkedet (107).

Her bør resultaterne af IPS-indsatserne (Individual

Placement and Support) og indsatsen Social støtte

i overgangen til og fastholdelse i beskæftigelse

(CTI og Job-first) inddrages, idet de dokumenterer,

at en individuelt tilrettelagt og tæt koordineret og

sammenhængende social og beskæftigelsesrettet

indsats er virksom (312,313). IPS beskrives nærmere i

kapitel 16 om sammenhæng.

Yderligere er der udfordringer med de sociale

tilbuds samarbejde med civilsamfundet i forhold

til at understøtte brobygningen for borgerne til

det omkringliggende samfund. En undersøgelse

af kommunernes udfordringer i forhold til voksne

på det specialiserede voksenområde peger på, at

kommunerne oplever særlige udfordringer med

at samarbejde med civilsamfundsaktører (191). Jf.

bilagsrapportens beskrivelse af organisering af

indsatsen spiller samarbejdet med civilsamfundet

en stor og vigtig rolle for mennesker med psykiske

lidelser, og aktørerne i civilsamfundet er helt cen-

trale samarbejdspartnere for de sociale tilbud, fordi

de fx via sportsforeninger, ved frivilligt arbejde, ved

sociale arrangementer i det nære boligområde mm.

kan bidrage til at skabe en meningsfuld tilværelse

og styrke netværk og inklusion i samfundet. Derved

er civilsamfundet et vigtigt element i brobygningen

til hverdagslivet.

162

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

15.1.4. Utilstrækkelig inddragelse i indsatsen

Flere undersøgelser peger på, at den enkeltes op-

levelse af at blive inddraget og have indflydelse på,

hvilken indsats de modtager, har stor betydning for

muligheden for at komme sig. Dermed er samar-

bejdet med borgeren vigtigt i forhold til at sikre god

kvalitet i indsatsen. Selvom der generelt er et stort

fokus på samarbejdet med borgere og pårørende i

indsatserne, peger bl.a. Socialstyrelsens udgående

funktioner på de sociale tilbud på, at der på mange

sociale tilbud fortsat er udfordringer med at sikre

tilstrækkelig inddragelse af borgerne (314,315), og

man opnår dermed ikke den nødvendige viden om,

hvad det er for et liv den enkelte drømmer om, og

hvordan indsatsen skal tilrettelægges, så der er

bedst mulig hjælp til at komme sig.

Også inddragelse og samarbejde med den enkel-

tes familie og øvrige netværk er vigtigt, fordi de

med den rette støtte kan være vigtige brobyggere

i forhold til at komme sig. Mennesker med psykiske

lidelser mangler ofte et netværk, og relationerne

kan bære præg af den enkeltes ofte langvarige ud-

fordringer og træk på netværket. Det kræver derfor

en ekstra indsats fra medarbejderne at understøtte

borgeren i at bevare eller genopbygge gode rela-

tioner til familien og netværket (316). Anbefalinger

for støtte til og inddragelse af de pårørende og

netværket i det samlede forløb for mennesker med

psykiske lidelser findes i afsnit 13.2.7.

15.1.5. Udfordringer i forhold til rekruttering,

opkvalificering og fastholdelse af kompetente

medarbejdere i tilbuddene

En vigtig forudsætning for at sikre en høj kvalitet i

indsatsen på de sociale tilbud er, at der er de rette

ledere og medarbejdere med den rette uddannelse

og de rette kompetencer.

Her viser nye analyser af uddannelsesbaggrund

blandt medarbejderne på døgntilbud til voksne og

døgninstitutioner og socialpædagogiske opholds-

steder til børn og unge, at det er i størrelsesordenen

hver fjerde medarbejder, der kun har grundskole

eller en gymnasial uddannelse mv. som højest

fuldførte uddannelse (112). Disse medarbejdere kan

muligvis have lang praksiserfaring, men har ikke

nødvendigvis den grundlæggende faglige ballast,

som en relevant uddannelse giver.

Hvis der ses specifikt på døgntilbud på voksenom-

rådet, der henvender sig til borgere med psykiske

vanskeligheder, viser opgørelserne af uddannelses-

niveauet, at ca. 19 % har grundskole eller gymnasial

uddannelse mv. som højest fuldførte uddannelse.

Når det gælder døgninstitutioner og socialpæda-

gogiske opholdssteder, der henvender sig til børn

og unge med psykiske vanskeligheder, er det ca. 21

%, som har grundskole eller gymnasial uddannelse

mv. som højest fuldførte uddannelse (317).

Når medarbejdernes uddannelsesniveau opgøres,

ses der på højest fuldførte uddannelse, hvilket

siger noget om deres formelle uddannelsesniveau.

Medarbejderne kan således have taget mere eller

mindre formelle efteruddannelser og supplerende

kurser, som ikke vil indgå i opgørelsen.

Ud over medarbejdernes uddannelsesniveau kan

deres uddannelsesområde også have stor betydning

for kvaliteten af indsatsen på de sociale tilbud. Her

viser analyserne, at 55 % af medarbejdere på døgntil-

bud på voksenområdet, der henvender sig til borge-

re med psykiske vanskeligheder, er uddannet inden

for social- eller sundhedsområdet, fx som socialpæ-

dagog. På døgninstitutioner og socialpædagogiske

opholdssteder, der henvender sig til børn og unge

med psykiske vanskeligheder, er ca. 48 % uddannet

inden for social- eller sundhedsområdet (317).

Ligeledes kan det have stor betydning, at der på de

sociale tilbud er den rette sammensætning af med-

arbejdere i forhold uddannelse og kompetencer

bredt set, herunder relevant praksiserfaring.

Udfordringerne med at sikre de tilstrækkelige kom-

petencer i tilbuddene kan bl.a. skyldes vanskelighe-

der med at rekruttere faguddannede medarbejde-

re, grundet de generelle rekrutteringsudfordringer

på social- og sundhedsområdet og i samfundet

som helhed.

Idet udfordringer med rekruttering til socialpsyki-

atrien afspejler en generel udfordring i samfundet

som helhed, er det ikke nødvendigvis en mulighed

at rekruttere medarbejdere fra andre områder.

Der er behov for nye løsninger, arbejdsgange og

metoder, som kan målrette og frigøre hænder, fx

ved bedre anvendelse af digitale og velfærdstek-

nologiske løsninger og mere bevidst og målrettet

anvendelse af de mere specialiserede kompeten-

163

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

cer, ligesom det er vigtigt at sikre, at de hænder, der

allerede er, er bedst muligt uddannet til opgaven.

Der kan således både være behov for at sætte styr-

ket fokus på fastholdelse og rekruttering af medar-

bejdere med de rette kompetencer i socialpsykia-

trien, opkvalificering af eksisterende medarbejdere,

bedst mulig anvendelse af de rette kompetencer,

samt hvordan der sikres adgang til nødvendige

kompetencer på andre områder, herunder særligt

sundhedsområdet.

15.1.6. Mangel på specialiserede tilbud til

mennesker med de sværeste psykiske lidelser

Mange kommuner peger på, at målgruppen af

mennesker med svære psykiske lidelser er sti-

gende, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med

udviklingen i den regionale psykiatri, hvor borgerne

udskrives tidligere (84). Flere aktører på området

peger i den forbindelse på, at der mangler tilstræk-

keligt specialiserede tilbud, der kan varetage ind-

satsen for mennesker med svære psykiske lidelser,

herunder mennesker med dobbeltdiagnoser. Ud

over stærke socialfaglige kompetencer peges der

på behovet for bedre adgang til mere specialise-

rede kompetencer i form af psykiatri- og sund-

hedsfaglig rådgivning og vejledning fx omkring

symptomer på eller forværring af psykiske lidelser,

somatiske sygdomme mv. Det gælder både situa-

tioner, hvor den enkelte får behov for en indsats fra

den regionale psykiatri, for at få det bedre og undgå

yderligere sygdomsforværring, samt også mulighed

for generel rådgivning, sparring og opkvalificering

af de sociale tilbud fra den regionale psykiatri.

Det gælder også muligheden for sundhedsfaglig

rådgivning omkring somatiske sygdomme, jf. også

satspuljeinitiativet om styrket sundhedsfaglig råd-

givning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

på botilbud, hvor et tværfagligt team fra den regio-

nale psykiatri rådgiver botilbud, både i forhold til de

enkelte beboere og generelt i forhold til relevante

sundhedsfaglige problematikker (318).

Kommunerne påpeger desuden, at mennesker med

psykiske lidelser og samtidige komplekse sociale

problemer, herunder borgere der mangler en bolig

eller ikke kan håndtere at opholde sig i deres bolig,

er stigende. Denne gruppes problemstillinger vil

ofte kræve en mere håndholdt og fleksibel løsning

for at fastholde borgerne i tilbuddene og for derved

at forebygge tilbagefald og fremme trivsel og

øget stabilitet i hverdagen. Kommunerne oplever

udfordringer med at kunne tilbyde de tilstrækkelige

og relevante tilbud til netop denne gruppe (191),

ligesom det stiller øgede krav til medarbejdernes

kompetencer i forhold til at arbejde både tværfag-

ligt og tværsektorielt, når man skal arbejde med

denne gruppe af borgere (41).

At disse samarbejdskompetencer er helt nødvendi-

ge understreges af, at mange både er i kontakt med

den regionale psykiatri, herunder de psykiatriske

akutfunktioner og i forbindelse med akutte indlæg-

gelser på sygehusene, og modtager sociale indsat-

ser i kommunerne, enten fordi de bor på et botilbud

eller får bostøtte i eget hjem. Dette kan skyldes, at

borgerens psykiske lidelse er af en karakter, som

betyder behov for psykiatrisk behandling som

supplement til den sociale indsats, både planlagt og

akut behov for behandling. Det kan dog også skyl-

des, at der på nogle af de sociale tilbud ikke er de

tilstrækkelige kompetencer til at forebygge og tage

hånd om forværring og akut opståede kriser eller et

tilstrækkeligt døgndækkende beredskab til at hånd-

tere forværringer. Konsekvenserne af det manglende

beredskab kan, udover at føre til unødige indlæggel-

ser og genindlæggelser, desuden medføre behov for

tvangsindlæggelser og/eller tvangsforanstaltninger

i den regionale psykiatri, fordi forløbene i socialpsy-

kiatrien i nogle situationer er eskaleret unødigt fx i

form af trusler, vold og magtanvendelser.

Udfordringen forstærkes af, at patienter udskrives

hurtigere fra den regionale psykiatri og den deraf føl-

gende udvidelse af opgaven i socialpsykiatrien, som

øger behovet for adgang til at trække på de tilstræk-

kelige udgående specialiserede kompetencer fra

den regionale psykiatri, både når krisen opstår eller

i forbindelse med planlagt ambulant behandling.

Udfordringerne betyder, at akutte kriser ikke hånd-

teres tilstrækkeligt hurtigt og effektivt, og det skaber

både unødig lidelse hos det enkelte menneske og

betyder et større træk på den regionale psykiatri end

nødvendigt. Det er derfor helt centralt, at de akutte

situationer, som kan forebygges, bliver forebygget.

164

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

15.2. Muligheder og anbefalinger

Ovenstående udfordringer peger på et behov for et

betydelig og langsigtet kvalitets-, kompetence- og

kapacitetsløft af socialpsykiatrien.

Inden for de næste 10 år er målet derfor, at:

• Indsatsen til mennesker med psykiske lidel-

ser har fokus på muligheden for at leve et

meningsfuldt liv med aktiv deltagelse i de

almene fællesskaber i fritiden, på en uddan-

nelse og på en arbejdsplads.

• Der er i alle kommuner adgang til midlertidi-

ge, fleksible, akutte og tilgængelige social-

psykiatriske tilbud af høj kvalitet, så alle

mennesker med psykiske lidelser modtager

en dokumenteret virksom social indsats,

når de har behov for det, og ingen udskrives

fra den regionale psykiatri uden en plan for

opfølgning.

• Der er tilstrækkeligt specialiserede social-

psykiatriske tilbud til mennesker med de

sværeste psykiske lidelser og med samtidi-

ge komplekse sociale problemer

• Der er sket et gennemgribende kompeten-

celøft med styrkelse af de socialpædagogi-

ske, socialfaglige, terapeutiske, sundheds-

faglige og psykiatrifaglige kompetencer i

socialpsykiatrien, herunder tilført kompeten-

cer fra medarbejdere med brugererfaringer,

så mennesker med psykiske lidelser møder

færre ufaglærte og flere kompetente med-

arbejdere i alle dele af socialpsykiatrien.

15.2.1. Øget tilgængelighed, fleksibilitet og

kapacitet

Et samlet løft af socialpsykiatrien kræver en

gradvis og langsigtet udvikling af området både

i forhold til kapacitet og kompetencer, kombine-

ret med et hurtigt løft af nogle af de mest akutte

udfordringer i forhold til særligt mennesker med

de sværeste psykiske lidelser og mest komplekse

problemer. En målrettet og effektiv indsats fordrer

et eftersyn af, om de tilstrækkelige ressourcer og

rammer er tilstede for at kunne sikre de rette og

tilstrækkelige tilbud, samt styrke kvaliteten og

kompetencerne i tilbuddene til gavn for menne-

sker med psykiske lidelser.

Der er i sammenhæng hermed også brug for at få

et samlet overblik over kapaciteten på området

samt at se på, om indsatsen i socialpsykiatrien

samlet set kan tilrettelægges mere hensigtsmæs-

sigt – både i forhold til at forebygge, at mennesker i

mistrivsel senere får behov for indsatser i socialpsy-

kiatrien, men også i forhold til at sikre at der arbej-

des mere systematisk og målrettet med at hjælpe

flere mennesker med psykiske lidelser til at komme

sig og vende tilbage til et almindeligt hverdagsliv

med uddannelse og beskæftigelse og deltagelse i

samfundet på lige fod med andre.

Denne viden kan tilvejebringes ved en egentlig sty-

ringsgennemgang af socialpsykiatrien. Styringsgen-

nemgangen skal bygge videre på såvel styrings-

gennemgangen af den regionale psykiatri fra 2018

samt de styringsanalyser, der er gennemført på

det specialiserede socialområde i forbindelse med

Evalueringen af det Specialiserede Socialområde,

tidligere analyser gennemført af Finansministeriet

samt Socialstyrelsens udviklede nøgletalsredskab

til monitorering af omlægningen mod recovery-ori-

enteret rehabilitering, som vil være tilgængeligt for

alle landets kommuner fra 2023.

Der er brug for et løft der afspejler både omfanget

af mennesker, der har behov for en indsats i social-

psykiatrien, men også de meget forskellige behov,

som mennesker med psykiske lidelser har. Der er

således både behov for styrket tilgængelighed til

de sociale tilbud, behov for flere sociale tilbud, sær-

ligt botilbud og bostøtte, samt endelig for nye typer

tilbud i form af mere fleksible midlertidige tilbud, så

der ikke opleves unødig ventetid i forbindelse med

udskrivning og overgang fra sygehusindlæggelse til

eget hjem eller til et botilbud.

Der har igennem en årrække været udviklet,

afprøvet og udbredt sociale akuttilbud til menne-

sker med psykiske lidelser eller mennesker i akut

psykisk krise i samarbejde med en række kommu-

ner. Evalueringen herfra viste, at borgerne oplevede

en øget tryghed, samt at der også kunne forventes

samfundsøkonomiske gevinster ved et socialt akut-

tilbud. Brugerne havde således færre indlæggelser

og sengedage efter deres kontakt til det sociale

akuttilbud. Det tyder på, at de sociale akuttilbud

kan medvirke til, at det i en periode er tilstrækkeligt

med ambulante besøg for borgerne (319). Det er

således centralt at bygge videre på de gode erfa-

ringer med udbredelse af sociale akuttilbud.

165

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

28. Opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien, så der er de tilstrækkelige og

tilgængelige dokumenteret virksomme tilbud, samtidig med at der sker en udbredelse af fleksible

tilbud, der møder de varierende behov, som mennesker med psykiske lidelser har

Kapacitetsopbygningen skal sikre, at den enkelte modtager de rette og dokumenteret virksomme so-

ciale tilbud på rette tidspunkt. For bedre at hjælpe dem, der har brug for et midlertidigt tilbud, fx efter

udskrivelse fra den regionale psykiatri, udbredes desuden erfaringer med etablering af lettilgænge-

lige, fleksible og døgnbemandede midlertidige tilbud eller selvvisiterende tilbud, og der etableres

flere af denne type tilbud, herunder som midlertidige overgangstilbud.

•

Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser med akut behov for støtte

eller mennesker i akut psykisk krise, så det sikres, at de får den hjælp, de har brug for hurtigt med

henblik på at undgå forværring og for at sikre henvisning til de relevante andre indsatser ved behov.

•

Udvikling, udbredelse og øget tilgængelighed af midlertidige, fleksible og tilgængelige social-

psykiatriske tilbud som er dokumenteret virksomme og af høj kvalitet, så mennesker med psykiske

lidelser får den indsats, de har behov for, så snart behovet opstår.

•

Gennemførelse af en styringsgennemgang af socialpsykiatrien, der kan afdække behovet for kapa-

citetsopbygning samt den faglige, organisatoriske og økonomiske styring af området, herunder om

incitamentsstrukturerne på området er hensigtsmæssige i forhold til at sikre, at mennesker med

psykiske lidelser hjælpes til at komme sig og vende tilbage til et almindeligt liv med uddannelse og

beskæftigelse.

15.2.2. Styrket kvalitet i sagsbehandlingen og

visitationen til tilbud

Det primære formål med sagsbehandlingen er at

afdække ønsker, behov og ressourcer, samt gen-

nem visitation at sikre, at den enkelte får det tilbud,

der bedst understøtter muligheden for at komme

sig. Der er derfor behov for kvalitet i alle sagsbe-

handlingens faser. Det gælder både i udredningen,

hvor håb, ønsker og drømme samt egne ressour-

cer inddrages, og i den sociale indsats, hvor der

arbejdes recovery-orienteret og rehabiliterende. I

arbejdet med handleplanen skal borgerens håb,

ønsker og drømme være retningsgivende for måle-

ne i den sociale indsats. I bestillingen til det sociale

tilbud skal den sociale indsats tilrettelægges, så

den understøtter formålet og målene med indsat-

sen. Og endelig skal det i opfølgningen sikres, at

den sociale indsats fortsat er den rette og bidrager

til borgerens recovery og rehabilitering.

Der er et stort potentiale i fortsat udbredelse og

forankring af VUM 2.0, herunder kompetenceud-

vikling i at anvende metoden samt den recovery-

orienterede og rehabiliterende tilgang i VUM 2.0

samt i både at implementere metoden og tilgangen

om recovery-orienteret rehabilitering fuldt ud i sags-

behandlingen. Dette indebærer bl.a., at det er bor-

gerens håb, ønsker og drømme for en fremtid, der

rækker ud af tilbuddet, der er omdrejningspunktet.

166

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

29. Kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenområdet styrkes, så mennesker med psykiske lidelser

modtager det sociale tilbud, som bedst hjælper dem til at komme sig.

For at sikre, at mennesker med psykiske lidelser tilbydes de rette indsatser og oplever en recovery-ori-

enteret og rehabiliterende tilgang i vurderingen af deres behov for støtte, gennemføres en kortlæg-

ning og udbredelse af viden om kvalitet i sagsbehandlingen på voksenområdet. Derudover iværksæt-

tes en mere systematisk og målrettet udbredelse og implementering af Voksenudredningsmetoden

(VUM) 2.0 i kommunerne, så metoden anvendes på alle relevante målgrupper i socialpsykiatrien og

ensartet i og på tværs af kommunerne.

I implementering af VUM 2.0 bør alle kommuner sikre at:

•

Sagsbehandlerne opkvalificeres til at kunne indfri ambitionerne i VUM 2.0, herunder hvordan den

recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang kan omsættes i sagsbehandlingen, samt hvordan

borgerens håb, ønsker og drømme for tilbagevenden til et almindeligt liv kan være omdrejnings-

punktet, og hvordan borgerens ressourcer og civilsamfundet kan tænkes mere systematisk ind i

sagsbehandlingen, i valg af tilbud og tilrettelæggelse af indsatsen.

•

Sagsbehandlernes viden om og faglige indsigt i mennesker med psykiske lidelser og i recovery-

orienteret rehabilitering styrkes, så der ydes den rette specialiserede indsats, og sagsbehandlerne

sikres mulighed for at trække på psykiatrifaglig specialistviden fra den regionale psykiatri samt på

viden fra specialiserede socialpædagogiske miljøer.

•

Der sker en korrekt og ensartet løbende indberetning og registrering i de centrale fagsystemer, som

understøtter VUM 2.0, og at relevant ledelsesinformation herfra anvendes til at understøtte både en

databaseret praksis blandt medarbejderne og en strategisk styring og udvikling af socialpsykiatri-

en i kommunen. Dette skal desuden bidrage til at understøtte mulighederne for nationalt at kunne

monitorere og kvalitetssikre indsatsen og følge udviklingen på socialpsykiatriområdet i den enkelte

kommune, på tværs af kommunerne og på landsplan, jf. kapitlet om sammenhæng.

30. Der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til, om de effektivt

understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig

Serviceloven sætter de lovgivningsmæssige rammer for visiteringen til og rammerne for de sociale til-

bud, og der er behov for en vurdering af, om den nuværende lovgivning i tilstrækkelig grad understøt-

ter recovery-orienteret rehabilitering og skaber de tilstrækkelige rammer for fleksible og lettilgænge-

lige indsatser, som mennesker med psykiske lidelser har behov for.

167

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

15.2.3. Styrket kvalitet i indsatsen

Der er i løbet af de seneste år sket en betydelig

udvikling i forhold til at arbejde mere systema-

tisk med kvaliteten både på myndighedssiden og

tilbudssiden på socialpsykiatriområdet. Der er i regi

af initiativet Styrket kvalitet i socialpsykiatrien (50),

bl.a. udarbejdet retningslinjer for faglig ledelse af en

recovery-orienteret rehabiliterende indsats i social-

psykiatrien (320), faglige pejlemærker for kvalitet i

bostøtten (321), og nært forestående er anbefalinger

om god kvalitet på botilbud. Desuden er der etable-

ret et samlet kursustilbud samt et indsatsteam mål-

rettet socialpsykiatriske tilbud, der udbreder disse

(315). Endelig er et strategisk partnerskab mellem

Socialstyrelsen og udvalgte kommuner i gang med

at udvikle et koncept for en samlet udvikling og

omlægning af socialpsykiatrien med fokus på, hvor-

dan recovery-orienteret rehabilitering som tilgang

kan implementeres i alle dele af den kommunale

socialpsykiatri (322). Disse nationale vejledninger og

anbefalinger forventes at bidrage til i højere grad at

sætte retning for et løft af kvaliteten af indsatserne

til mennesker med psykiske lidelser.

Der er ligeledes gode erfaringer med ansættelse af

medarbejdere med levede erfaringer som peer-

støtter, i både kommuner og regioner. Erfaringerne

viser både en positiv virkning i forhold til peer-

støtte-modtagernes og peerstøtternes recovery.

Samtidig viser en evaluering af anvendelsen af pe-

ermedarbejdere, at det styrker en recovery-kultur

på arbejdspladserne at gøre brug af peers i form af

ændret sprogbrug, samt ved at ledere og medar-

bejdere oplever et øget håb på vegne af borgerne

og en tro på, at borgerne kan komme sig, hvilket

også styrker borgerens egen tro på, at det er muligt

at komme sig. Peer-medarbejdere er således et

særdeles virksomt element i den socialfaglige

indsats (323).

Den tidligere nævnte tilfredshedsundersøgelse

viser, at borgerne samlet set generelt er meget til-

fredse med den støtte, de modtager i bostøtten og

med personalet på botilbud. Undersøgelsen viser

imidlertid også, at de borgere, der har det sværest,

ikke oplever at få en tilstrækkelig indsats (137). So-

cialtilsynets kvalitetsvurderinger af de sociale tilbud

tegner tilsvarende et billede af en generelt høj kva-

litet på de sociale tilbud på voksenområdet samlet

set (324). Dette indikerer, at der er et godt afsæt for

at løfte de udfordringer, som aktørerne på området

giver udtryk for, at der er på området.

Indsatsen i kommunerne bygger i stigende grad på

en lang række dokumenterede og evidensbase-

rede metoder på området, herunder metoder som

Critical Time Intervention, Åben Dialog, Social Fær-

dighedstræning, Low Arousal, Assertive Community

Treatment og mange flere, som anvendes i en del

af landets kommuner. Flere kommuner har gode

erfaringer med at anvende den tværsektorielle

metode Åben Dialog på tværs af socialpsykiatrien

og den regionale psykiatri. En metode, som har vist

dokumenteret effekt i form af et markant reduceret

træk på sundhedsydelser i de efterfølgende 10 år

og markant færre genindlæggelser (325). Der er

desuden i de senere år kommet en øget opmærk-

somhed på betydningen af traumer i arbejdet

med mennesker med psykiske lidelser, og noget

forskning peger på, at en traumebevidst tilgang

kan medvirke til at tilpasse indsatsen til den enkelte

samt forebygge re-traumatisering.

Desuden har størstedelen af landets kommuner i

gennem en årrække været i gang med at udvikle og

omlægge indsatsen mod øget recovery-orienteret

rehabilitering. Partnerskabet om strategisk udvikling

og omlægning af socialpsykiatrien er langt med

at udvikle ny viden om, hvordan denne udvikling

kan understøttes yderligere i landets kommuner

og i tilbuddene (322). Til sammenligning har man i

flere andre lande udarbejdet en national strategi for

recovery (326-328).

Det samlede billede af indsatsen i socialpsykiatrien

er dog fortsat præget af uens tilgange og en stor

forskel i kvaliteten på tværs af de sociale tilbud, og

der er fortsat store potentialer i øget implemente-

ring af virksomme metoder og indsatser i samarbej-

det med borgerne samt i at udbrede viden og give

mere præcise nationale anvisninger på, hvad der er

god kvalitet, og hvordan man kan forbedre kvalite-

ten i praksis.

Socialtilsynets kvalitetsmodel er som nævnt i afsnit

15.1.3 en ramme for tilsynet med de sociale tilbud,

der er omfattet af socialtilsynet, og den er også

velegnet som overordnet og fælles faglig ramme for

at arbejde med udvikling af kvaliteten, ikke alene på

botilbud og de botilbudslignende tilbud, men også

mere bredt i de sociale tilbud i socialpsykiatrien.

Kvalitetsmodellen er imidlertid meget overord-

net, og der er behov for mere vidensbaserede og

praksisnære anvisninger på, hvad der er god kvalitet

i indsatsen, fx i form af nationale vejledninger og

anbefalinger samt eksisterende dokumenterede

168

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

metoder til at opnå god kvalitet i indsatsen, og

hvordan man i hele socialpsykiatrien kan arbejde

mere målrettet og systematisk med både at styrke

og dokumentere kvaliteten. Der er således et stort

potentiale i at udfolde og udbrede arbejdet inden

for temaerne i kvalitetsmodellen yderligere i alle de

sociale tilbuds daglige samarbejde med borgerne,

samt for at sikre et mere ensartet og vidensbaseret

arbejde med kvalitetsmodellens temaer på tværs af

tilbuddene på socialpsykiatriområdet. Nye litteratur-

studier fra 2021 viser fx, at borgerne særligt vægter

forhold som aktiv deltagelse i civilsamfundet, auto-

nomi og medbestemmelse, individuelle behand-

lings- og støttemuligheder, beskyttelse af personlig

værdighed og privatliv samt relationen til de ansatte

og de andre beboere i tilbuddene (329,330).

Mange af de eksisterende, dokumenterede social-

faglige metoder målrettet mennesker med psyki-

ske lidelser har afsæt i den recovery-orienterede

tilgang, og hvor samarbejdet med den enkelte

og dennes netværk er i fokus, fx Åben Dialog

(ÅD), Individual Placement and Support (IPS) og

Feedback Informed Treatment (FIT) (331). Disse er

imidlertid ikke udbredt og implementeret bredt i de

sociale tilbud og indsatser. En øget udbredelse af

disse metoder vil være en vigtig løftestang i forhold

til at implementere den recovery-orienterede og

rehabiliterende tilgang og dermed styrke samar-

bejdet med borgeren og dennes netværk i landets

kommuner og tilbud.

31. Et bredt og ensartet kvalitetsløft af hele socialpsykiatrien gennem en national udviklingsstrategi

Der udvikles en national strategi for fortsat udvikling og omlægning af socialpsykiatrien

mod en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, så alle mennesker med psykiske lidelser på

tværs af landet får relevante, rettidige indsatser af høj kvalitet. Den eksisterende viden og erfaring ud-

bredes mere systematisk til alle landets kommuner – både i forhold til den strategiske ledelse, blandt

sagsbehandlerne samt blandt ledere, medarbejdere og i forhold til den enkelte.

Udviklingsstrategien kan have fokus på:

•

En mere målrettet og systematisk brobygning til de almindelige fællesskaber med særligt fokus på

at støtte borgerne i at være i uddannelse og beskæftigelse samt aktivt at deltage i civilsamfunds-

aktiviteter, fx ved øget brug af natur, kultur og idræt, samt ved anvendelse af peers.

•

En mere målrettet indsats for at sikre øget samarbejde med borgere, pårørende og netværk - både

i forhold til den generelle udvikling af kvaliteten i tilbuddene og i det daglige samarbejde om at

hjælpe den enkelte til at komme sig.

•

Udbredelse og implementering af praksisnære nationale vejledninger og anbefalinger til indhold,

kompetenceniveau og metoder, der kan omsættes i alle sociale tilbud, og som kan danne udgangs-

punkt for fælles kompetenceudvikling af ledere, medarbejdere og borgere.

•

En fortsat udvikling og udbredelse af dokumenteret virksomme metoder og indsatser i socialpsyki-

atrien, der understøtter kvaliteten på tilbuddene og inddragelse af borgerne, herunder anvendelse

af digitale og velfærdsteknologiske løsninger, der kan supplere de eksisterende indsatser med

fleksible, effektive og tilgængelige løsninger.

•

Understøtte udbredelse af Fælles Faglige Begreber FFB og VUM 2.0 (332) til alle landets kommuner

og tilbud med henblik på at sikre en systematisk opfølgning på effekten af indsatsen for borgerne

og styrke dialogen mellem medarbejderne på tilbuddene, myndighedssagsbehandlerne og bor-

gerne i forhold til udvikling og trivsel.

169

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

15.2.4. Styrket faglighed i tilbuddene

For at sikre, at borgerne modtager en indsats af

høj faglig kvalitet, er det helt centralt, at der er de

rette fagligheder og kompetencer til stede blandt

medarbejderne i de sociale tilbud. Et nødvendigt

prioriteret fokus bør derfor være på rekruttering,

fastholdelse og opkvalificering af alle relevante

ledere og medarbejdere i de sociale tilbud.

Et øget fokus på rekruttering og fastholdelse vil

kræve, at der arbejdes på at øge kendskabet til

fagområdet og socialpsykiatrien som karrierevej

blandt uddannelsessøgende og relevante faggrup-

per, at der fokuseres på gode introduktionsforløb, et

godt og trygt arbejdsmiljø samt gode udviklingsmu-

ligheder og muligheder for kompetenceudvikling.

Allerede på grunduddannelserne bør studerende på

socialpædagog-, ergo- og fysioterapiuddannelserne

samt social- og sundhedsuddannelserne således

stifte bekendtskab med socialpsykiatrien og de fag-

lige udviklingsmuligheder, der findes på området.

Med henblik på at øge kompetenceniveauet kan

behovet for en national social- og sundhedsfaglig

efteruddannelse, fx på diplomniveau, af medarbej-

dere på tilbuddene afsøges, som supplement til den

tværfaglige personalesammensætning der samlet

set skal sikre, at de nødvendige kompetencer er til

stede i tilbuddene. Det er samtidig vigtigt, at uddan-

nelserne understøtter det tværfaglige og tværsekto-

rielle samarbejde omkring mennesker med psykiske

lidelser, fx gennem fælles uddannelse på tværs af

specialuddannelserne og på tværs af sektorer.

Ud over et generelt løft af uddannelsesniveauet

er der samtidig behov for et generelt kompeten-

celøft af de medarbejdere, der allerede er ansat

i socialpsykiatrien i forhold til både socialfaglig,

sundhedsfaglig og psykiatrifaglig viden og kompe-

tencer. I forhold til særligt de socialpædagogiske

kompetencer er der brug for, at flere medarbejdere

får kompetencer i forhold til bl.a. at have fokus på

at understøtte borgernes recovery, på samarbej-

de med borgerne og inddragelse af den enkeltes

egne perspektiver i indsatsen, og på de ressour-

cer der er hos den enkelte, de pårørende og i det

øvrige netværk. Desuden er der behov for at styrke

kompetencer i forhold til at understøtte helhed og

sammenhæng for den enkelte, samarbejde med

civilsamfund og i at fungere som brobygger til det

omgivende samfund.

Der er også behov for at styrke de sundhedsfag-

lige kompetencer i socialpsykiatrien i forhold til fx

medicinhåndtering, rådgivning om kost og motion

samt i forhold til opsporing af somatiske sygdomme,

ligesom der er behov for at styrke psykiatrifaglige

kompetencer i forhold til at skabe viden om og

forståelse for, hvad det vil sige at have en psykisk

lidelse. Dette kan ske gennem sammensætning af

medarbejdere med forskellige faglige baggrun-

de, ved at styrke de socialfaglige medarbejdernes

sundheds- og psykiatrifaglige kompetencer eller ved

at skabe en mulighed for at trække på de relevante

sundheds- og psykiatrifaglige kompetencer uden for

tilbuddet. Det er fra 2022 blevet et krav, at beboere

på botilbud skal have tilbudt et årligt sundhedstjek

fra almen praksis, hvilket medvirker til at styrke deres

sundhedstilstand (333). Der er behov for fokus på, at

dette nye krav implementeres bredt på alle botilbud.

32. Et bredt uddannelses- og kompetenceløft af socialpsykiatrien og en styrket rekruttering

Der er behov for at løfte uddannelses- og kompetenceniveauet blandt ledere og medarbejdere på de so-

ciale tilbud og for at styrke rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere i socialpsykiatrien.

Det kan ske ved, at

•

Der anvendes mere målrettede og systematiske introduktionsforløb for nye medarbejdere på

socialpsykiatriområdet samt planer for kompetenceudvikling af de medarbejdere, der allerede

er i socialpsykiatrien, der skal styrke både de socialfaglige kompetencer og øge viden og indsigt

i forhold til både psykiatrifaglighed og sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser.

•

Der sker en øget anvendelse af merituddannelse og nye diplommoduler på professionshøjskolerne

samt efteruddannelse i regi af social- og sundhedsskolerne for medarbejdere ansat i socialpsykiatri-

en med henblik på at løfte det generelle uddannelsesniveau.

•

Der i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne samt kommuner og regioner udvikles en strate-

gi for rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse af kompetente ledere og medarbejdere i

socialpsykiatrien.

170

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

15.2.5. Øget specialisering i tilbuddene

Stigningen i antallet af mennesker med svære

psykiske lidelser og komplekse problemer, der

modtager en indsats i socialpsykiatrien, stiller nye

og flere krav end hidtil til de sociale tilbud, herun-

der til indholdet i tilbuddene, til medarbejdernes

kompetencer, til de metoder og redskaber, de

anvender, og til det tværfaglige og tværsektorielle

samarbejde. Der er derfor behov for at sikre, at der

er det tilstrækkelige udbud af specialiserede tilbud

til denne målgruppe, herunder bl.a. til mennesker

med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, soma-

tiske sygdomme, kognitive funktionsnedsættelser

og/eller svære sociale problemer.

Den igangværende evaluering af det specialiserede

socialområde, forventes at danne grundlag for en

kommende national specialeplanlægning på det

højt specialiserede socialområde med inspiration

fra sundhedsområdet (334). Der skal udarbejdes

løsningsforslag, der skal sikre kvaliteten og speciali-

seringen på det specialiserede socialområde. I regi

af evalueringens spor 2 har Socialstyrelsen udarbej-

det et forslag til model for beskrivelse af specialise-

ringsniveauer for målgrupper, indsatser og leveran-

dører på det specialiserede socialområde.

Kompetencer i at arbejde fx med relationel koordi-

nering eller relationel kapacitet både i socialpsykia-

trien og hos samarbejdspartnerne vil både kvali-

ficere indsatsen for borgerne og styrke det fælles

sprog, den fælles forståelse og dermed samarbej-

det mellem socialpsykiatrien og den regionale psy-

kiatri om en indsats, der opleves helhedsorienteret,

sammenhængende og virksom af den enkelte, jf.

også kapitel 16 (39).

33. En øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser til mennesker med de sværeste psykiske

lidelser og mest komplekse problemer

Mennesker med svære psykiske lidelser og eventuelle komplekse sociale problemer skal mødes af

medarbejdere, som er uddannet til at varetage deres helt særlige behov. Det nødvendiggør en til-

strækkelig specialiseret viden og specialiserede kompetencer hos medarbejderne.

Specialiseringen kan ske gennem:

•

Videre- og efteruddannelse af de socialfaglige medarbejdere, som skal sikre, at medarbejderne

i socialpsykiatrien har grundlæggende sundhedsfaglige og psykiatrifaglige kompetencer. Disse

medarbejdere kan desuden fungere som brobyggere mellem den socialfaglige og sundheds- og

psykiatrifaglige viden til gavn for borgerne.

•

Beskrivelse af alle relevante specialfunktioner på området samtidig med, at der stilles krav om og

sikres tilstedeværelsen af eller adgang til de rette specialiserede kompetencer hos medarbejderne

på tilbuddene til mennesker med svære psykiske lidelser og komplekse problemer.

•

Etablering af forpligtende samarbejdsstrukturer og fælles kompetenceudvikling på tværs af social-

psykiatrien, den regionale psykiatri og almen praksis, så det sikres, at der på tværs af aktørerne sik-

res deling af den nyeste forskningsbaserede og dokumenterede viden, er mulighed for rådgivning

og sparring samt kompetenceudvikling og opkvalificering på tværs af sektorerne. Dette kan fx ske

ved etablering af faste samarbejdsstrukturer, udgående rådgivning, matrikelløse indsatser, fælles

kompetenceudvikling eller faste besøgsdage.

•

Iværksættelse af tiltag der skal sikre en bedre håndtering af medicin i tilbuddene, og som trækker

på viden og erfaringer fra Medicinpædagogik samt på initiativet Medicinsikre botilbud (333,334).

34. Udvikling og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til borgere med de sværeste psykiske

lidelser og komplekse sociale problemer

Mennesker med svære psykiske lidelser og komplekse sociale problemer skal modtage en opsøgende

og fremskudt indsats, der er håndholdt og på den enkeltes egne præmisser.

•

Det udgående og opsøgende gadeplansarbejde udvikles og udbredes, hvor det er relevant, fx i

form af støtte-kontaktpersonsordningen eller socialsygeplejersker i forhold til de mest udsatte bor-

gere, der er vanskelige at fastholde i behandlingsforløb og i de sociale tilbud, og som kan bygge bro

mellem den enkelte og sundhedspersonale og formidle kontakt til relevante samarbejdspartnere.

171

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

172

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Sammenhæng

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

16. Sammenhæng

Mange mennesker med psykiske lidelser oplever,

at deres forløb bliver besværliggjort af, at der ikke

er sammenhæng i det tilbud, de får. Der kan være

samtidige tilbud i den regionale psykiatri, i praksis-

sektoren og/eller det somatiske sygehusvæsen,

og/eller et eller flere sideløbende indsatser på

social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i

kommunerne.

For den del af målgruppen, der har en svær psykisk

lidelse med et betydeligt nedsat funktionsniveau,

er det en særlig vanskelig situation, men også

mennesker med fx samtidig somatisk sygdom,

eller som overgår fra børne- og ungdomsområdet

til voksenområdet i psykiatrisk og kommunalt regi,

når de fylder 18 år, kan opleve, at der er udfordrin-

ger i kontinuitet.

Det er ofte i overgangene mellem sektorer, og

når der er flere samtidige indsatser, at systemet

bliver svært at navigere i for den enkelte, og det

kan være uoverskueligt at holde styr på de mange

forskellige behandlere, kontaktpersoner, planer og

aftaler. Det er derfor nødvendigt, at der arbejdes

tættere sammen om at skabe et sammenhæn-

gende forløb, samtidig med at der skabes rammer

fx via fælles struktur eller lovgivning, som gør det

nemmere for de medarbejdere, som er tilknyttet

det enkelte menneske med psykisk lidelse, at

samarbejde på tværs.

Bedre sammenhæng og koordinering er en helt

grundlæggende forudsætning for at sikre, at men-

nesker med psykiske lidelser oplever god faglig

kvalitet og føler sig tilstrækkelig inddraget og

støttet i de overgange og parallelle indsatser, der

nødvendigvis vil være i et forløb med flere forskel-

lige indsatser.

I dette kapitel beskrives anbefalinger for en styr-

ket, sammenhængende indsats for både børn,

unge og voksne.

halvdelen af dem, der modtager indsatser efter

serviceloven (18), har haft kontakt til den regionale

psykiatri inden for en 5-årig periode (40).

En central udfordring er, at forløbet sjældent er

lineært med afsluttede faser og veldefinerede

sektorskift, men ofte vil være præget af mange

og hyppige skift og behov for samtidige indsatser.

Dette gælder i særlig grad for mennesker med svær

psykisk lidelse. Hidtidige undersøgelser viser, at den

samlede indsats for mennesker med psykiske lidel-

ser fortsat er udfordret af manglende koordinering,

samarbejde og kommunikation på tværs af afdelin-

ger og sektorer, fx mellem anbringelsessteder og

botilbud, kommunale forvaltninger, sygehuse, al-

men praksis, rusmiddelbehandling, hjemmeplejen,

beskæftigelsesområdet og uddannelsessektoren

mv. (267) Det er desuden dokumenteret flere steder,

at overgange fra botilbud til eget hjem er en stor

udfordring, og undersøgelser har også vist, at der

er øget selvmordsrisiko i umiddelbar forlængelse af

en udskrivning efter indlæggelse (123).

Nogle målgrupper kræver et særligt fokus, fx har

patienter med samtidigt misbrug i særlig grad ople-

vet uhensigtsmæssige forløb, fordi indsatserne på

tværs af sektorer, mellem den regionale psykiatri,

kommunens misbrugsbehandling og øvrige sociale

indsatser, mangler sammenhæng.

Samtidig somatisk sygdom kan også komplicere

forløbet og medføre mange kontakter og indsat-

ser i forskellige dele af sundhedsvæsenet. I over-

ensstemmelse hermed oplever mennesker med

psykisk lidelse og samtidig somatisk sygdom derfor

også en manglende sammenhæng i behandlings-

indsatsen (267). Der kan være udfordringer med

at sikre integration af behandlingen på tværs af

psykiatriske og somatiske afdelinger, men også

med at sikre en tilstrækkelig opmærksomhed på de

somatiske sygdomme i de sociale indsatser fx på

botilbud og i bostøtten. Sammenholdt med at den-

ne gruppe af patienter med multisygdom har behov

for en højere grad af støtte og opfølgning, hvis de

skal undgå frafald og forværring af deres sygdom,

betyder det samlet set en øget risiko for sygelighed

og dødelighed. Dette beskrives nærmere i kapitel 8

I forhold til børn og unge med psykiske lidelser

er der særlige udfordringer, da forløbet ofte både

inkluderer en sundhedsfaglig, en socialfaglig og

en pædagogisk indsats på tværs af sektorer og

kommunale forvaltninger samt naturligvis et tæt

16.1. Udfordringer

16.1.1. Manglende systematisk samarbejde,

koordination og vidensdeling

En styringsgennemgang af psykiatrien fra 2018

viser, at ca. en femtedel af de mennesker, der har

kontakt til den regionale psykiatri, i samme år også

modtager indsatser i kommunerne, og at næsten

174

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

samarbejde med forældrene. Det gælder desuden

ofte, at der kan være udfordringer i overgangen fra

børne- og ungeområdet til voksenområdet i både

regionalt og kommunalt regi (se mere om dette i

kapitel 11).

Almen praksis er en central aktør ift. koordinering

og samarbejde både med den regionale psykiatri,

øvrige praksissektor og kommuner, men der mang-

ler klarhed over hvilke målgrupper, som hører til

praksissektoren, og hvilke som skal behandles i den

regionale psykiatri. Næsten 87 % af de praktiseren-

de læger oplever at henvise patienter til psykiatrisk

behandling på sygehuset, men hvor henvisningen

i mange tilfælde tilbagehenvises (324). Der kan

være flere årsager til tilbagehenvisning, herunder

mangelfulde oplysninger i henvisningen eller at

patienten er uden for sygehusets målgruppe. Oftest

vil patienter, der tilbagehenvises fra psykiatrisk

afdeling, blive henvist til praktiserende speciallæge

i psykiatri med lang ventetid til følge.

En særlig udfordring er samarbejdet mellem

socialpsykiatrien og den regionale psykiatri. Den

regionale psykiatri oplever problemer med mangel

på de rette tilbud til borgerne i socialpsykiatrien,

manglende kapacitet ift. botilbud og bostøtte, og

deraf udfordringer med lange ventetider samt

manglende gennemsigtighed og uklar organisering

i kommunerne. Kommunerne oplever, at patien-

ter udskrives tidligere fra den regionale psykiatri,

hvilket fører til øget efterspørgsel på og krav til de

kommunale indsatser, og udfordringer med kapa-

citet og rekruttering af medarbejdere i kommunen.

Yderligere oplever kommunerne uensartet praksis i

regionerne og en forskellig forståelse af, hvornår en

patient bør udskrives. Desuden oplever kommuner-

ne, at flere patienter udskrives med kort varsel og

uden kommunens vidende (337).

Udfordringer med manglende samarbejde og koor-

dinering skyldes ofte, at der ikke findes formalise-

rede samarbejds- og kommunikationsveje, og at de

forskellige fagområder ikke understøtter hinanden

(337,338). Der er mange erfaringer med forskellige

tiltag som fx faste kontaktpersoner og samlede pla-

ner for den enkeltes forløb, der løbende drøftes på

møder på tværs af fagpersoner og aktører og med

borgerne. Tiltagene er imidlertid ikke implemente-

ret systematisk. Mangel på tid og ressourcer spiller

også en rolle i forhold til mulighed for prioritering

af koordination og samarbejde, hvilket betyder, at

en stor del af ansvaret for at koordinere forløbet

ofte bliver lagt over på den enkelte og dennes

pårørende. Dette er en opgave, som for mange er

yderst vanskelig selv at løfte, særligt når der er flere

kontaktpersoner, sagsbehandlere og planer og en

manglende koordinering på tværs af de forskelli-

ge indsatser og sektorer. Særligt de mest syge og

udsatte mennesker får, som konsekvens af den

utilstrækkelige sammenhæng i indsatserne, ikke

den indsats, de har brug for.

Sundhedsaftalerne og de underliggende sam-

arbejdsaftaler skal medvirke til at tydeliggøre

ansvarsfordelingen, men den uensartede eller

manglende implementering af disse bevirker, at

der ikke altid er en entydig forståelse af ansvarsfor-

hold, og hvem der har ansvar for indsatser til hvilke

grupper. Implementeringen af samarbejdsaftalerne

vanskeliggøres desuden af forskelle i ansvarsfor-

hold, skel mellem lovgivninger, problemer med

adgang til viden og deling af data og oplysninger,

forskellig praksis for visitation til ydelser mv. Hertil

kommer forskellige incitamentsstrukturer samt

forskellige faglige forståelser af behovet på tværs af

de forskellige aktører.

16.1.2. Manglende sammenhæng til

beskæftigelse og uddannelse

Udfordringer med at gennemføre uddannelse og

fastholde beskæftigelse er jf. kapitel 6 en markant

udfordring for mange mennesker med psykiske

lidelser og har også store samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Ifølge en undersøgelse om sammenhæng i indsat-

sen for mennesker med psykiske lidelser beskrives

jobcenteret som den enhed, hvor det er sværest for

borgeren at navigere (267). En væsentlig udfor-

dring kan i den forbindelse være, at der er mange

sagsbehandlerskift, manglende koordinering med

den regionale psykiatri og øvrige kommunale

forvaltninger, samt manglende viden om psykiske

lidelser og behandlingsmuligheder hos sagsbe-

handlerne. Rigsrevisionen offentliggjorde i 2021 en

beretning om den beskæftigelsesrettede indsats

for sygemeldte borgere med forløb i den regionale

psykiatri. Undersøgelsen peger på, at der sjældent

er direkte kontakt mellem den regionale psykiatri

og jobcentre, ligesom undersøgelsen viser, at kun

en fjerdedel af de borgere, der har været indlagt,

tilbydes den udskrivningsmentor, de har ret til i

henhold til lovgivningen på beskæftigelsesområdet.

Undersøgelsen konkluderer, at udveksling af infor-

175

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

mation mellem den regionale psykiatri og jobcenter

hovedsageligt sker via lægeattester. Undersøgelsen

viser dog samtidig, at psykiatrien returnerer knap

75 % af lægeattesterne for sent i forhold til aftalte

tidsfrister, og at manglende digital understøttelse

af kommunikationen mellem psykiatri og jobcentre

kan være en medvirkende årsag til, at attesterne er

længe undervejs (339).

16.1.3. Problemer med forskellige lovgivninger

og manglende understøttelse og deling af data

på tværs af sektorer

Det er en væsentlig hindring for sammenhængen

i det samlede forløb for mennesker med psykiske

lidelser, at de forskellige sektorer er kendetegnet

ved forskellige styringsregimer og lovgivning. Det

betyder, at rettighederne og støttemulighederne

for mennesker med psykiske lidelser er forskel-

ligt udformet i henholdsvis sundhedsvæsenet og

socialsektoren.

På sundhedsområdet er der patientrettigheder i

form af ret til hurtig udredning og behandling, be-

handlingsindsatserne er tilrettelagt efter en specia-

leplan og sker på baggrund af kliniske retningslinjer

og behandlingsvejledninger, og indsatsen følges i

monitoreringsprogrammer og kliniske databaser.

På det sociale område og beskæftigelsesområdet

har borgerne ikke tilsvarende rettigheder i forhold til

fx krav om tidsfrister for indsatser efter serviceloven.

Serviceloven (18) er en rammelov med det afsæt,

at indsatsen skal tilpasses borgerens individuelle

støttebehov. Mange kommuner har vedtaget lokale

standarder og serviceniveauer, men der er ikke

nationale retningslinjer, som stiller krav til, hvordan

kommunerne skal udfylde servicelovens rammer.

I lovgivningen på beskæftigelsesområdet er der i

stort omfang fastsat en række rettigheder og pligter

for den enkelte borger. Det gælder fx i forhold til

samtaler og indsatser.

Derudover er der, pga. de lovgivningsmæssige

rammer og muligheder i de tekniske systemer, ikke

tilstrækkelig mulighed for at dele oplysninger om

mennesker med psykiske lidelser på tværs af sek-

torer, og de muligheder, der er anvendes, ikke i til-

strækkeligt omfang. Dette medfører, at det er svært

for forskellige kontaktpersoner at få viden om andre

samtidige indsatser og andre forhold af betydning

for den enkeltes samlede livssituation. Ligeledes

er der i dag begrænset mulighed for datadeling fx

i forbindelse med udarbejdelse af planer på tværs

af sektorer, hvilket medvirker til at gøre samar-

bejdet udfordrende og fragmenteret. En analyse

udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen understøtter

dette, og analysen peger på store udfordringer med

digital deling af planer for forløb for mennesker

med psykiske lidelser (koordinationsplaner, udskriv-

ningsaftaler og koordinerende indsatsplaner mv.) på

tværs af sektorer (340).

16.2. Muligheder og anbefalinger

Ovenstående udfordringsbillede peger på nødven-

digheden af et mere systematisk og forpligtende

samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper.

Samtidig er der behov for et særligt fokus på at

styrke sektorovergange og gøre datadeling lettere

på tværs af sektorer. Derudover er der i særlig grad

behov for at styrke sammenhængen for de mål-

grupper, som på nuværende tidspunkt i særlig grad

oplever manglende sammenhæng i indsatsen.

Inden for de næste 10 år er målet derfor, at:

• Mennesker med psykiske lidelser modtager

sammenhængende og helhedsorienterede

indsatser på tværs af og i overgangen mel-

lem sektorer

• Mennesker med psykiske lidelser har faste

kontaktpersoner, som sikrer koordination af

det samlede forløb på tværs af og inden for

de enkelte sektorer

• Unge og voksne med psykiske lidelser, som

modtager en indsats i den regionale psy-

kiatri, modtager sideløbende med deres

behandlingsforløb en målrettet uddannel-

ses- og beskæftigelsesindsats

176

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

16.2.1. Myndighedssamarbejde om indsatser til

mennesker med psykiske lidelser

Forebyggelse, støtte og målrettede indsatser til

mennesker med psykiske lidelser bør ikke kun ske

i social- og sundhedssektoren, men også i uddan-

nelsessystemet og på beskæftigelsesområdet. Det

kræver særlig viden, særlige målrettede indsatser

og en generelt øget opmærksom på, at mennesker

er forskellige og skal hjælpes på forskellig vis til at

skabe et godt og meningsfuldt liv og med at reali-

sere deres ønsker.

Det er centralt, at der etableres et stærkt og syste-

matisk samarbejde på myndighedsniveau omkring

mennesker med psykiske lidelser. Dette vil kunne

bidrage til at skabe rammen for, at mennesker med

psykiske lidelser kan få en helhedsorienteret ind-

sats af høj kvalitet på tværs af sektorer.

Yderligere forventes det igangværende arbejde

med udviklingen af Hovedloven om en helheds-

orienteret indsats (341) at kunne være med til at

skabe rammen for, at mennesker med komplekse

problemer kan få en helhedsorienteret udredning

og indsats i kommunerne på tværs af social-, og

beskæftigelsesområdet. I aftalen lægges der op til,

at der skal udarbejdes en ny hovedlov, som samler

og strømliner relevante indsatser.

35. Etablering af et stærkt myndighedssamarbejde som understøtter en sammenhængende indsats

til mennesker med psykiske lidelser

Der etableres forpligtende samarbejder på tværs af myndigheder på sundheds-, social-, undervis-

nings- og beskæftigelsesområdet, som understøtter udvikling og implementering af målrettede

indsatser og generel øget opmærksomhed på, hvordan mennesker med psykiske lidelser støttes bedst

muligt fx i uddannelses- og arbejdssammenhæng.

•

På tværs af ministerier udpeges relevante sektorer, hvor der indgås forpligtende samarbejder for at

understøtte øget opmærksomhed og flere målrettede indsatser til mennesker med psykiske lidelser.

•

Der igangsættes et arbejde med at gennemgå service- og sundhedsloven med henblik på at under-

støtte bedre og mere sammenhængende forløb for den enkelte med afsæt i samme grundlæggen-

de principper og tilgange.

177

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

16.2.2. Bedre koordination og en

sammenhængende indsats

Der findes allerede redskaber til at understøtte bed-

re koordination og sammenhæng mellem sektorer,

herunder sundhedsaftaler og de underliggende

samarbejdsaftaler, om end den utilstrækkelige

implementering af disse bevirker, at der ikke altid er

en entydig ansvars- og opgavedeling i praksis. I fle-

re regioner og kommuner er der desuden iværksat

tiltag, som skal bidrage til at løse udfordringerne,

fx gennem implementering af forskellige koordi-

nerende redskaber, herunder forløbsprogrammer,

afprøvning af tværgående og udgående teams,

netværksmøder, etablering af fælles samarbejdsfo-

rum, samt forskellige koordinerende planer (fx ud-

skrivnings- og koordinationsaftaler, koordinerende

indsatsplaner og genoptræningsplaner). Desuden

er der iværksat frikommuneforsøg om

”En plan for

en sammenhængende indsats for borgeren”,

hvor

kommuner udvikler en mere integreret praksis, som

også kan komme den tværsektorielle koordinering

til gavn (342). I 2018 blev det desuden muligt for

kommunerne at tilbyde én samlet plan for borgere

med komplekse og sammensatte problemer på

tværs af forvaltninger (341).

Især mennesker med svære psykiske lidelser har

behov for kun at skulle forholde sig til få kontakt-

personer. På kræftområdet har man haft succes

med at indføre forskellige faste kontaktpersoner,

herunder patientansvarlige læger og forløbskoor-

dinatorer som arbejder på tværs af almen praksis,

sygehus og kommune, ligesom mange kommuner

også har kræftkoordinatorer, som fungerer som

patientens kontaktperson i kommunen. Ordningen

med patientansvarlig læge blev først indført for

kræftpatienter og siden for alle patienter (343), og

en evaluering peger på, at ordningen understøtter

bedre sammenhæng og kvalitet (344). I afsnit 13.2.2.

beskrives nationale forløbsbeskrivelser, som går på

tværs af sektorer, som et værktøj til at sikre både

kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Dette bl.a.

ved at skabe tydelighed omkring faggruppers an-

svar og roller i forløbet, overgange mellem sektorer,

indhold i indsatsen mv.

Socialrådgiverne i såvel den regionale psykiatri

som i de kommunale myndigheder fungerer ofte

som bindeled til de øvrige sektorer. De har der-

ved en koordinerende rolle, som kan bidrage til at

skabe et mere sammenhængende forløb og sikre

dialog med både patienten og dennes pårørende.

Socialrådgiverne/den kommunale sagsbehandler

i kommunalt regi har en koordinerende funktion i

forhold til fx jobcentre, børne- og familieafdelinger

og handicap/psykiatriafdelinger. I flere kommu-

ner har man desuden gode erfaringer med en

”psykiatri-brobygger”, som har fokus på at sikre

sammenhæng i overgange mellem den regionale

psykiatri og kommunale indsatser og i overgangen

til hverdagen i eget hjem. Derudover er formålet at

forebygge genindlæggelser og selvmordsforsøg,

ved at have en koordinerende rolle i forbindelse

med udskrivning eller afslutning på ambulant be-

handling. Formålet kan også være tovholderfunkti-

on på indsatser til mennesker med psykiske lidelser

og misbrug eller fx i forhold til PSP-samarbejdet

mellem politi, sociale myndigheder i kommunerne

og den regionale psykiatri mv.

Patienter med psykisk lidelse og samtidig somatisk

sygdom har ligeledes behov for en koordineret

indsats (beskrives i kapitel 8). Der findes mange

eksempler på tiltag, som har succes med at styrke

sammenhængen mellem psykiatri og somatik, fx

er der flere stedet etableret faste lægebesøg og

sundhedstjek på sygehusafdelinger og botilbud

eller stuegang fra personale fra andre specialer (fx

praktiserende læger, endokrinologer, neurologer,

kliniske farmaceuter mv.). Disse tiltag er imidlertid

ikke systematisk udbredte. Den manglende inte-

gration kommer bl.a. til udtryk ved, at indsatsen for

mennesker med psykiske lidelser ikke er tilstrække-

ligt beskrevet i de faglige rammer og retningslinjer

for nogle helt centrale indsatsområder som fx kom-

munale akutfunktioner og kommunal sygepleje.

I aftale om sammenhæng og nærhed (Sundheds-

klynger) mellem regeringen, Danske Regioner og

KL fra juni 2021, er der enighed om etablering af nye

formaliserede og forpligtende ”Sundhedsklynger”

omkring hvert af de 21 akutsygehuse (345). Formålet

er at styrke samarbejde og sammenhæng, og at

flere sundhedsopgaver kan løses i praksissektoren, i

kommunerne og i borgerens eget hjem. Sundheds-

klyngerne skal styres af ét sundhedssamarbejdsud-

valg, som skal udarbejde en sundhedsaftale, her-

under drøfte rammerne for udmøntning af nationale

178

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

handleplaner. Sundhedsklyngerne og strukturen for

samarbejde mellem regioner og kommuner forven-

tes at blive etableret i juli 2022. Flere af de ovenstå-

ende initiativer kan med fordel løftes og udrulles på

nationalt niveau i regi af et forpligtende samarbejde

i de kommende Sundhedsklynger.

På beskæftigelsesområdet har Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering (STAR) igennem en

årrække arbejdet på at opbygge evidensbaseret

viden om effektive indsatser til sygemeldte og

udsatte ledige med psykiske lidelser gennem flere

større metodeudviklings-projekter. I Projekt Inklusi-

on gennemførte STAR i 2012-2017 et stort rando-

miseret kontrolleret forsøg med IPS-metoden til

mennesker med svære psykiske lidelser på tværs

af forsørgelsesydelser (346). IPS er en beskæftigel-

sesindsats, der både i Danmark og internationalt

har vist signifikant positive effekter i forhold til at

støtte personer med svære psykiske lidelser til at

opnå og fastholde ordinær beskæftigelse eller

uddannelse. Evalueringen af forsøget viste, at ca.

60 % af deltagerne i IPS kom i job eller uddannelse

over en periode på 18 mdr., hvilket er knap 30 %

flere end i kontrolgruppen. Dette er af stor værdi for

den enkelte, som kommer i job eller uddannelse,

og dertil viser en sundhedsøkonomisk analyse, at

indsatsen giver en samfundsøkonomisk bespa-

relse bl.a. på grund af færre udgifter til indsatser i

jobcentret, sociale indsatser og mindre brug af det

psykiatriske sundhedsvæsen. Besparelsen forstær-

kes af en højere produktivitetsgevinst som følge

af, at flere kommer i arbejde. I IPS-indsatsen følger

en IPS-konsulent fra jobcenteret borgeren tæt og

med fokus på at skabe et match til borgeren på

arbejdsmarkedet og uddannelse. Indsatsen foregår

i et tæt samarbejde med psykiatrien parallelt med

behandlingsforløbet.

For unge med tegn på psykiske lidelser vil det

være særligt væsentlig at have fokus på at komme

(tilbage) i uddannelse og fastholde tilknytning til

arbejdsmarkedet. Her afprøves i perioden 2019-

2023 projektet Reconnect (347) i regi af Københavns

Professionshøjskole på tre kommunale jobcentre,

som har fokus på unge mellem 18-30 år med tegn

på angst eller depression. Indsatsen tager afsæt i

IPS-modellen. Ligeledes afprøves i Region Midt-

jylland et samarbejde mellem Klinisk Socialmedi-

cin og Rehabilitering (Hospitalsenheden Vest) og

4 kommuner om en integreret behandlings- og

uddannelses-/beskæftigelsesindsats for unge med

depression, angst og stress (IBBU). Indsatsen består

af en integreret uddannelses-/beskæftigelses- og

sundhedsindsats, hvor den sundhedsfaglige ud-

redning og behandling flyttes ud i jobcentret og in-

tegreres med jobcentrets indsats for at hjælpe den

unge i uddannelse eller job. Metoden er tværfaglig

og helhedsorienteret med stor involvering af den

unge. Formålet er at øge den unges mulighed for

at påbegynde og fuldføre uddannelse eller få job

gennem øget livsmestring og trivsel. Projektet løber

frem til 2024 (348).

Særligt omkring børn og unge med psykiske lidelser

er det centralt, som beskrevet i kapitel 11, at der er

et tæt samarbejde mellem alle aktører og på tværs

af sektorer omkring børn og unges forløb særligt

ved kritiske overgange, fx ved udskrivelse eller over-

gang fra børne- og ungeområdet til voksenområdet.

Derudover er der behov for at sikre tilstrækkelig

mulighed for inddragelse af familien. Det er vigtigt,

at børne- og ungdomspsykiatrien kan understøtte

tilknytningen til hverdagslivet ved dels at have fokus

på aktivitet under indlæggelse, fx hverdagsaktivi-

teter og tilbagevenden til disse dels at understøtte

og samarbejde om overgangene til hjem/skole/op-

holdssted. Der skal der være klare regler for, hvem

der overtager ansvaret for de børn og unge, som

udskrives i børne- og ungepsykiatrien.

179

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

36. En styrket koordination af det samlede forløb for mennesker med psykiske lidelser med faste

kontaktpersoner og koordinatorer i alle sektorer

En del mennesker med psykiske lidelser har langvarige forløb på tværs af sektorer og kommunale

forvaltninger. Der bør derfor etableres og implementeres forpligtende samarbejdsstrukturer på tværs

af socialpsykiatrien, det specialiserede socialområde (for børn og unge), beskæftigelsesområdet, den

regionale psykiatri, somatiske afdelinger og almen praksis, der med fordel kan tænkes etableret i regi

af de kommende sundhedsklynger.

•

Som det første bør der indgås aftale om brug af koordinerende redskaber, fælles kompetenceudvik-

ling og sparring, adgang til specialiserede kompetencer og aftaler om kontinuerlig og tæt opfølgning

ved overgange mellem indsatser.

•

Adgangen til få gennemgående og koordinerende kontaktpersoner for børn, unge og voksne med

psykiske lidelser gennem det samlede forløb bør implementeres, herunder særligt for mennesker

med svære psykiske lidelser og komplekse sociale problemer, med henblik på at sikre koordination

og sammenhæng mellem behandling, sociale og beskæftigelsesrettede indsatser

•

IPS-modellen og andre tilsvarende, vidensbaserede beskæftigelsesindsatser særligt målrettet

mennesker med psykiske lidelser bør udbredes på tværs af kommuner som omdrejningspunkt for,

at mennesker med psykiske lidelser støttes i at få og fastholde et arbejde eller komme i uddannelse

samtidig med deres behandlingsforløb. Samtidig bør indsatser målrettet unge, som tager afsæt i IPS,

afprøves og evalueres i udvalgte kommuner, og herefter kan indsatsen ligeledes udbredes på tværs

af kommuner.

16.2.3. Styrket mulighed for dataunderstøttelse

og datadeling

Et vigtigt element i en sammenhængende indsats

er, at de aktører, som bidrager ind i det samlede

forløb, taler sammen og deler relevant information.

Dette skal selvfølgelig altid ske med udgangspunkt

i den enkeltes ønsker og behov og i tæt dialog med

det menneske, det hele handler om. I dag er der en

meget begrænset digital understøttelse af sam-

menhængende forløb og utilstrækkelige mulig-

heder for at dele oplysninger på tværs af sektorer,

herunder udfordringer med adgang til journalsyste-

mer og deling af data (337). Relevante data vil bl.a.

være kontaktoplysninger på aktører, som er involve-

ret i et forløb med henblik på bedre mulighed for at

koordinere med andre sundhedsprofessionelle og

socialfaglige medarbejdere i kommunen, oplysnin-

ger om behandling og indsatser, tilgang til stamdata

såsom kontaktoplysninger på pårørende, boligfor-

hold, personlige hensyn mm.

Sundhedsdatastyrelsen har igangsat et program

omkring datadeling, Et Samlet Patientforløb, for at

udvikle og afprøve nye digitale løsninger, som både

skal gøre det lettere for sundhedspersoner at sam-

arbejde om patientforløb og understøtte patienter

og pårørendes overblik over forløbet (349). Projektet

omfatter bl.a. digital deling af patientens stamoplys-

ninger på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet, en

aftaleoversigt på tværs af sektorer som patienter og

pårørende også kan tilgå, digital deling af planer og

indsatser samt deling af patientens mål på tværs af

sektorer. I et pilotprojekt med inddragelse af flere

regioner og kommuner blev i 2019 afprøvet en digi-

tal løsning for deling af patientens stamoplysninger

og aftaleoversigt, og evalueringen viste, at løsnin-

gerne giver mening og værdi for både sundheds-

personer i regioner, kommuner og almen praksis

samt patienter/pårørende (350). Det er aftalt, at

Aftaleoversigten og Fælles Stamkort skal udbredes

nationalt til alle regioner.

180

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

I regi af programmet er der foreløbig gennemført

en teknisk afprøvning med at dele de forløbsplaner,

der udarbejdes i almen praksis, med regioner og

kommuner, ligesom der er gennemført en række

indledende analyser. Fra 2022 opstartes et projekt,

hvor digital deling af planer afprøves i et afgrænset

set-up. Afprøvningen skal bidrage med viden og

erfaring med arbejdsgange og tekniske udfordringer

efterfulgt af en afprøvning med storskala drift, der

evt. udvides med en national skabelon for planerne.

En foranalyse for deling af planer på psykiatriområ-

det har konkluderet, at planer skal udarbejdes ved

standardiserede arbejdsgange, medarbejdere skal

kunne afsende, modtage og tilgå planerne på en let

måde, borgerne og pårørende med fuldmagt skal

kunne tilgå planen digitalt, planenerne skal være så

generiske som muligt, og oplysningerne skal være så

strukturerede som muligt, så medarbejderne hurtigt

kan overskue indholdet i en arbejdssituation (340).

Ligeledes er der under udviklingen af ny lovgivning

om den helhedsorienterede indsats udarbejdet en

analyse af it-understøttelsen i forbindelse hermed

(351). Overordnet konkluderer analysen, at der vil

være en række forskellige it-løsninger, som kom-

munerne kan anvende i den helhedsorienterede

indsats, og som på forskellig vis vil imødekomme

kommunernes behov i en implementeringsperiode

samt ved ikrafttrædelsen af skal-bestemmelserne.

Et eksempel på kommende løsninger er udvikling

af overblikssystemer, der kan trække oplysninger fra

fagsystemerne til en helhedsorienteret plan, som

både borger og sagsbehandlere fra flere fagom-

råder kan tilgå. Ligeledes er der igangsat et arbej-

de omkring etablering af et fælles diagnosekort

i almen praksis, hvor diagnosekortet afstemmes

i dialog med patienten og skal give et retvisende

billede af patientens aktuelle helbredstilstand og

tidligere betydningsfulde hændelser, tilstande m.v.

(352) Ovenstående eksempler på initiativer bidrager

til øget grad af digitalisering og datadeling på tværs

af sektorer og bør derfor understøttes yderligere.

Ligeledes bør den øgede grad af digitalisering og

datadeling på psykiatriområdet ses i sammenhæng

med de overordnede anbefalinger udarbejdet af

Regeringens Digitaliseringspartnerskab i forhold til

de potentialer, der kan findes gennem implemen-

tering af digitale løsninger, øget brug af data og

digitale teknologier (279).

37. Bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb

På nationalt niveau udarbejdes digitale løsninger i eksisterende systemer og bedre mulighed for data-

deling på tværs af sektorer og forvaltninger, da dette er en grundlæggende forudsætning for at skabe

et sammenhængende forløb. Løsningerne skal bl.a. understøtte tværsektoriel deling af stamoplysnin-

ger og planer.

•

Først skal de generiske digitale løsninger for deling af planer afprøves og evalueres i udvalgte

regioner og kommuner i regi af Sundhedsdatastyrelsens program for Et Samlet Patientoverblik.

•

Dernæst skal der udvikles og afprøves digitale løsninger for deling af oplysninger og planer, som

udarbejdes specifikt for psykiatriområdet på baggrund af foranalysen.

•

Løsningerne skal implementeres på nationalt niveau under forudsætning af, at de understøtter et

sammenhængende forløb og er lette at tilgå for både medarbejdere, borgere og pårørende med

fuldmagt.

•

Samtidig med udvikling af nye forbedrede digitale løsninger implementeres allerede eksisterende

muligheder for at udveksle data mere systematisk med førsteprioritet af de sværest syge og mest

udsatte borgere.

181

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

182

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Referenceliste

Ordliste

Deltagerliste for

følgegruppe

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

17. Referenceliste

(1) OECD. Mental Health and Work: Denmark. OECD, 2013.

(2) Dalsgaard S, Thorsteinsson E, Trabjerg BB, Schullehner J, Plana-Ripoll O, Brikell I, et al. Incidence

Rates and Cumulative Incidences of the Full Spectrum of Diagnosed Mental Disorders in Childhood and

Adolescence. JAMA Psychiatry 2020;77(2):155-164.

(3) Global Burden of Disease Collaborative Network. Global Burden of Disease Study 2019 (GBD 2019)

Reference Life Table. Seattle, United States of America : Institute for Health Metrics and Evaluation

(IHME), 2021.

(4) Flachs EM, et al. Sygdomsbyrden i Danmark : sygdomme. Version: 2.0. Kbh. : Sundhedsstyrelsen, 2015.

(5) Højgaard B, Kjellberg J. Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen KORA, 2017.

(6) Nordentoft M, Wahlbeck K, Hällgren J, Westman J, Osby U, Alinaghizadeh H, et al. Excess mortality,

causes of death and life expectancy in 270,770 patients with recent onset of mental disorders in Denmark,

Finland and Sweden. PLoS One 2013;8(1):e55176.

(7) Lien L, Huus G, Morken G. Psykisk syke lever kortere. Tidsskr Nor Laegeforen 2015;135(3):246-248.

(8) Olsen RF, Lausten M. Anbragte unges udsathed: Analyser fra Forløbsundersøgelsen af anbragte født i

1995. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2017.

(9) Goar MJ. Adverse Childhood Experiences and Other Risk Factors in a Homeless Youth Population.

School of Social Work, St. Catherine University, 2015 (Masters of Social Work Clinical Research Papers; 446).

(10) Sundhedsdatastyrelsen. Udvalgte nøgletal for sygehusvæsenet og praksisområdet 2009-2018.

Sundhedsdatastyrelsen, 2019.

(11) Hansen DG, Rasmussen N,K., Munck A. Folkesygdomme i almen praksis : Forekomst og

forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering. Audit Projekt Odense; Statens

Institut for Folkesundhed, SDU, 2005.

(12) Regeringen. Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser: en langsigtet

plan Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014.

(13) Regeringen. Vi løfter i fællesskab: En samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025. Sundheds-

og Ældreministeriet, 2018.

(14) Nordentoft M, Krogh J, Lange P, Moltke A. Psykisk sygdom og ændringer i livsstil: en rapport. 2. udgave.

Vidensråd for Forebyggelse, 2015.

(15) Plana-Ripoll O, Pedersen CB, Agerbo E, Holtz Y, Erlangsen A, Canudas-Romo V, et al. A comprehensive

analysis of mortality-related health metrics associated with mental disorders: a nationwide, register-based

cohort study. Lancet 2019;394(10211):1827-1835.

(16) Nordentoft M, Mortensen PB, Pedersen CB. Absolute risk of suicide after first hospital contact in mental

disorder. Arch Gen Psychiatry 2011;68(10):1058-1064.

(17) Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Kortlægning af klinisk forskning og finansiering heraf.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2021.

(18) Social- og Indenrigsministeriet. Bekendtgørelse af lov om social service : LBK nr 1548 af 1. juli 2021

(Serviceloven). Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1548.

(19) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven : LBK nr 903 af 26. august 2019

(Sundhedsloven). Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903.

(20) World Health Organization, Fifty-first World Health Assembly. Constitution of the World Health

Organization : Basic Documents, Forty-fifth edition, Supplement World Health Organization, October 2006.

184

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(21) World Health Organization. Comprehensive mental health action plan 2013–2020: Sixty-sixth World

Health Assembly: Agenda item 13.3, 27 May 2013. WHA 66.8. World Health Organization, 2013.

(22) American Psychiatric Association. Diagnostiske kriterier DSM-5 : håndbog. 1. udgave. Virum : Hogrefe

Psykologisk Forlag, 2014.

(23) WHO ICD-10 - psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser : klassifikation og diagnostiske

kriterier. 1. [i.e. ny] udgave. Kbh., Risskov : Munksgaard; i samarbejde med WHO Collaborating Centre for

Research and Training in Mental Health, 1996.

(24) Sundhedsdatastyrelsen. Dansk migrering fra ICD-10 til ICD-11 : Foranalyse. Sundhedsdatastyrelsen,

2019.

(25) World Health Organization, Fifty-fourth World Health Assembly. International Classification of

Functioning, Disability and Health (ICF): Agenda Item 13.9, 22 May 2001. WHA54.21. World Health

Organization, 2001.

(26) Marselisborgcentret. Publikationer om ICF. Tilgået: 08.12.2021. Link: https:/

/www.marselisborgcentret.

dk/viden-om-rehabilitering/icf/publikationer-om-icf/.

(27) World Health Organization. International classification of functioning, disability and health: children

and youth version: ICF-CY, World Health Organization, 2007.

(28) Hansen JE, Rønnow E, Mestringsstrategi-gruppen i Herning, Thorgaard L(. Relationsbehandling i

psykiatrien : Håndbog for relationsbehandlere : relationsbehandling, miljøterapi og mestring. 2. utgave.

Stavanger : Hertervig Forlag, 2007.

(29) Rask CU, Bilenberg N, Hove Thomsen P(. Børne- og ungdomspsykiatri. 4. udgave. Kbh. : FADL, 2019.

(30) DEFACTUM, REHPA, Rehabiliteringsforum Danmark. Hvidbog om rehabilitering (Høringsversion).

DEFACTUM; REHPA; Rehabiliteringsforum Danmark, 2021.

(31) Slade M, Longden E. Empirical evidence about recovery and mental health. BMC Psychiatry

2015;15:285-015-0678-4.

(32) Shepherd G, Boardman J, Slade M. Recovery – fra begreb til virkelighed. Sainsbury Centre for Mental

Health, 2008 (Strategipapir).

(33) Leamy M, Bird V, Le Boutillier C, Williams J, Slade M. Conceptual framework for personal recovery in

mental health: systematic review and narrative synthesis. Br J Psychiatry 2011;199(6):445-452.

(34) Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A. Børn og unges mentale

helbred: Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. Vidensråd for

Forebyggelse, 2020.

(35) Patel V, Saxena S, Lund C, Thornicroft G, Baingana F, Bolton P, et al. The Lancet Commission on global

mental health and sustainable development. Lancet 2018;392(10157):1553-1598.

(36) Andersen SH, Ladenburg J, Dyssegaard PS. Danskernes mentale sundhed: Udvikling, baggrund og

konsekvenser Rockwool Fonden, 2020.

(37) Regeringens udvalg om psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med

psykiske lidelser: Rapport Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013.

(38) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

forhold, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser :

en national strategi. 1. Udgave. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015.

(39) Arbejdsgruppe om styring i psykiatrien. Styringsgennemgang af psykiatrien: Delafrapportering I.

Sundheds- og Ældreministeriet, 2018.

185

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(40) Arbejdsgruppe om styring i psykiatrien. Styringsgennemgang af psykiatrien: Delafrapportering II.

Sundheds- og Ældreministeriet, 2018.

(41) Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser: Fagligt oplæg til en samlet

plan for psykiatriens udvikling. Sundhedsstyrelsen, 2018.

(42) Eplov LF, Lauridsen S, Sundhedsstyrelsen. Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og

determinanter. Sundhedsstyrelsen, 2008.

(43) Sundhedsstyrelsen. National strategi for psykiatri. Sundhedsstyrelsen, 2009.

(44) Socialstyrelsen. Kvalitetsmodellen09.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/

socialtilsyn/haandbog-for-socialtilsyn/vejledninger-og-materialer/kvalitetsmodellen/kvalitetsmodellen.

(45) Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, et al.

Delaftale om udmøntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud.

Folketinget, 2016.

(46) Børne- og Socialministeriet. Strategi for udvikling af sociale indsatser. Børne- og Socialministeriet,

2017.

(47) Socialstyrelsen. Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på

boformer for hjemløse. Socialstyrelsen, 2017.

(48) Regeringen. Børnene Først: Et trygt hjem og flere rettigheder til udsatte børn Social- og

Ældreministeriet, 2021.

(49) Socialstyrelsen. Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

Socialstyrelsen; Sundhedsstyrelsen, 2015.

(50) Socialstyrelsen. Styrket kvalitet i socialpsykiatrien. Tilgået: 27.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/

projekter-og-initiativer/handicap/styrket-kvalitet-i--socialpsykiatrien.

(51) VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation). VISO årsrapport 2020.

Socialstyrelsen, 2021.

(52) Social- og Ældreministeriet. Om Tilbudsportalen. Tilgået: 09.12.2021. Link: https:/

/tilbudsportalen.dk/

tilbudssoegning/artikel/om-tilbudsportalen.

(53) Socialstyrelsen. Kvalitetsmodellen. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/tvaergaende-

omrader/socialtilsyn/haandbog-for-socialtilsyn/kvalitetsmodel.

(54) Social- og Ældreministeriet. Udviklings- og Investeringsprogrammerne (UIP). Tilgået: 09.12.2021. Link:

https:/

/sm.dk/arbejdsomraader/viden-analyse-og-dataudvikling/virksomme-indsatser/udviklings-og-

investeringsprogrammerne-uip.

(55) Socialstyrelsen. Voksenudredningsmetoden, VUM 2.0. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.

dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling/ny-voksenudredningsmetoden.

(56) Regeringens Udvalg om Psykiatri. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser - kapacitet,

sammenhæng og struktur : bilagsrapport 1 : afrapportering fra Arbejdsgruppe 1 under Regeringens Udvalg

om Psykiatri. Version: 1.0; Bilag til: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

lidelser. Regeringens Udvalg om Psykiatri, 2013.

(57) Regeringens Udvalg om Psykiatri. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser - udvikling i

diagnoser og behandling : bilagsrapport 2 : afrapportering fra Arbejdsgruppe 2 under Regeringens Udvalg

om Psykiatri. Version: 1.0; Bilag til: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

lidelser. Regeringens Udvalg om Psykiatri, 2013.

(58) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats:

Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år. Sundhedsstyrelsen, 2020.

186

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(59) Sundhedsstyrelsen. Fremme af mental sundhed i kommunerne – eksempler, muligheder og barrierer.

Sundhedsstyrelsen, 2009.

(60) Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Mental sundhed. 2. udgave. Sundhedsstyrelsen, 2018.

(61) Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, et

al. Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om

reformen Børnene Først Social- og Ældreministeriet, 2021.

(62) Landsindsatsen EN AF OS and Sundhedsstyrelsen. EN AF OS. Tilgået: 09.12.2021. Link: http:/

/www.en-

af-os.dk/da.aspx.

(63) Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, et al.

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

2021-2024. Social- og Indenrigsministeriet, 2020.

(64) Højgaard B, Buch MS, Martin HM. Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2021.

(65) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge.

Sundhedsstyrelsen, 2016.

(66) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af angst hos voksne.

Sundhedsstyrelsen, 2021.

(67) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa.

Sundhedsstyrelsen, 2019.

(68) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af autismespektrumforstyrrelser hos

børn og unge. Sundhedsstyrelsen, 2021.

(69) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil

personlighedsstruktur, borderline type. Sundhedsstyrelsen, 2019.

(70) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand.

Sundhedsstyrelsen, 2019.

(71) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af bipolar lidelse –

supplerende vedligeholdelsesbehandling efter depression. Sundhedsstyrelsen, 2014.

(72) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar

depression. Sundhedsstyrelsen, 2019.

(73) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og

unge. Sundhedsstyrelsen, 2021.

(74) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne.

Sundhedsstyrelsen, 2017.

(75) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig

alkoholafhængighed og psykisk lidelse. Sundhedsstyrelsen, 2019.

(76) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi.

Sundhedsstyrelsen, 2018.

(77) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og

komplekse behandlingsforløb. Sundhedsstyrelsen, 2018.

(78) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler : VEJ nr 9899

af 11. november 2014. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9899.

187

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(79) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over

18 år med psykotiske lidelser : VEJ nr 9276 af 6. maj 2014. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/

retsinfo/2014/9276.

(80) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser :

VEJ nr 9733 af 9. juli 2019. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9733.

(81) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler : VEJ nr 9523 af

19. juni 2019. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9523.

(82) RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Psykiatri : behandlingsvejledninger: Psykotiske

tilstande, Unipolar depression, Bipolar lidelse, ADHD. Tilgået: 17.12.2021. Link: https:/

/rads.dk/

behandlingsvejledninger/psykiatri.

(83) Sundheds- og Ældreministeriet. Indblik i psykiatrien og sociale indsatser : analyse. Sundheds- og

Ældreministeriet, 2018.

(84) Danske Regioner. Analyse af psykiatriområdet. Danske Regioner, 2020.

(85) Sundhedsdatastyrelsen. Psykiatri. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-

og-analyser/analyser-og-rapporter/psykiatri.

(86) Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI. Danskernes Sundhed – Den Nationale

Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen, 2018.

(87) Rasmussen Mmf. Skolebørnsundersøgelsen 2018 : helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13-

og 15-årige skoleelever i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2019.

(88) Børne- og Undervisningsministeriet. Uændret trivsel blandt elever i folkeskolen. Tilgået: 16.12.2021.

Link: https:/

/www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/okt/211007-uaendret-trivsel-blandt-elever-i-

folkeskolen.

(89) Pisinger Vmf. Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. Kbh. : Statens Institut for

Folkesundhed, 2019.

(90) Pedersen PV, Christensen AI, Hesse U, Curtis T. SUSY UDSAT : Sundhedsprofil for socialt udsatte i

Danmark 2007. Rådet for Socialt Udsatte, 2008.

(91) Sundhedsstyrelsen. Alkoholstatistik 2015 : Nationale data. Sundhedsstyrelsen, 2015.

(92) Bedre Psykiatri. Børn af forældre med psykisk sygdom i Danmark : undersøgelse Bedre Psykiatri, 2020.

(93) Christensen AI, Davidsen M, Koushede V, Juel K, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet. Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv : en analyse af registerdata fra

”Sundhedsprofilen 2010”. Sundhedsstyrelsen, 2016.

(94) Bedre Psykiatri. Estimat: Antallet af psykisk syge i Danmark. Bedre Psykiatri, 2019.

(95) Pedersen CB, Mors O, Bertelsen A, Waltoft BL, Agerbo E, McGrath JJ, et al. A comprehensive nationwide

study of the incidence rate and lifetime risk for treated mental disorders. JAMA Psychiatry 2014;71(5):573-

581.

(96) Sundhedsdatastyrelsen. Landspatientregisteret (LPR). Tilgået: 10.07.2020. Link: https:/

sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/sygedomme-

laegemidler-og-behandlinger/landspatientregisteret.

(97) Socialstyrelsen. Køn og ADHD. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/handicap/adhd/

om-adhd/kon-og-adhd.

(98) Implement Consulting Group. Erfarings¬opsamling om gode metoder og viden om indsatser målrettet

mennesker med selvskadende adfærd : Afrapportering udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Hellerup :

Implement Consulting Group, 2018.

188

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(99) Møller SP, Laursen B, Johannesen CK, Schramm S. Multisygdom i Danmark Statens Institut for

Folkesundhed, SDU, 2019.

(100) Momen NC, Plana-Ripoll O, Agerbo E, Benros ME, Børglum AD, Christensen MK, et al. Association

between Mental Disorders and Subsequent Medical Conditions. N Engl J Med 2020;382(18):1721-1731.

(101) Toftdahl NG, Nordentoft M, Hjorthøj C. Prevalence of substance use disorders in psychiatric patients: a

nationwide Danish population-based study. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2016;51(1):129-140.

(102) Benjaminsen L, Birkelund JF, Ememark MH, Andrade SB. Socialt udsatte borgeres brug af

velfærdssystemet : Samfundsøkonomiske aspekter. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd, 2018.

(103) COVID-19 Mental Disorders Collaborators. Global prevalence and burden of depressive and

anxiety disorders in 204 countries and territories in 2020 due to the COVID-19 pandemic. Lancet

2021;398(10312):1700-1712.

(104) Røder KL, Andersen NCH, Kleist BH, Bjørn NH. Elever med psykiatriske diagnoser og deres

afgangsprøve i 9. klasse : analysenotat. Kommunernes Landsforening (KL), 2021.

(105) Pihl MD, Salmon R. Flere unge med handicap består ikke folkeskolens afgangsprøve : Udarbejdet for

Danske Handicaporganisationer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2019.

(106) Sundhedsdatastyrelsen. Uddannelse blandt unge med psykiske lidelser. Sundhedsdatastyrelsen,

2019 (Sundhedsdata - Indblik).

(107) Sundheds- og Ældreministeriet. Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til

psykiatrien : Analyse. Sundheds- og Ældreministeriet, 2018.

(108) OECD. Health at a Glance: Europe 2018: State of Health in the EU Cycle. Paris : OECD Publishing, 2018.

(109) Pottegård A, Olesen M, Christensen B, Christensen MB, Hallas J, Rasmussen L. Who prescribes drugs

to patients: A Danish register-based study. Br J Clin Pharmacol 2021;87(7):2982-2987.

(110) Dansk Psykolog Forening. Ventetiden til psykologbehandling sætter rekord. Tilgået: 16.12.2021. Link:

https:/

/www.dp.dk/ventetiden-til-psykologbehandling-saetter-rekord/.

(111) Benjaminsen L. Hjemløshed i Danmark 2019 : National kortlægning. Kbh : VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2019.

(112) Social- og Ældreministeriet. Uddannelse blandt medarbejdere på døgntilbud og anbringelsessteder.

Social- og Ældreministeriet, 2021 (Velfærdspolitisk Analyse nr. 34).

(113) Social- og Ældreministeriet. Folketingets Sundhedsudvalg spørgsmål nr. 69 stillet den 28. august

2019 til social- og ældreministeren : svar 25. september 2019. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/www.ft.dk/

samling/20182/almdel/suu/spm/69/svar/1591345/2079917.pdf.

(114) Ahle G. Er der en sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet? : En

analyse med henblik på forebyggende tiltag. Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet; Region Hovedstaden;

Region Nordjylland; Region Midtjylland; Region Syddanmark; Region Sjælland, 2019.

(115) Rigsrevisionen. Beretning om retspsykiatriske patienters forløb : Rigsrevisionens beretning afgivet til

Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Rigsrevisionen, 2021.

(116) Sundheds- og Ældreministeriet, KL, Danske Regioner. Nationale mål for sundhedsvæsenet.

Sundheds- og Ældreministeriet; KL; Danske Regioner, 2019.

(117) Laursen TM, Plana-Ripoll O, Andersen PK, McGrath JJ, Toender A, Nordentoft M, et al. Cause-specific

life years lost among persons diagnosed with schizophrenia: Is it getting better or worse? Schizophr Res

2019;206:284-290.

189

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(118) Laursen TM, Mortensen PB, MacCabe JH, Cohen D, Gasse C. Cardiovascular drug use and mortality

in patients with schizophrenia or bipolar disorder: a Danish population-based study. Psychol Med

2014;44(8):1625-1637.

(119) Weye N, Momen NC, Christensen MK, Iburg KM, Dalsgaard S, Laursen TM, et al. Association of Specific

Mental Disorders With Premature Mortality in the Danish Population Using Alternative Measurement

Methods. JAMA Netw Open 2020;3(6):e206646.

(120) Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregisteret (DAR). Tilgået: 20.12.2021. Link: https:/

/www.esundhed.

dk/Registre/Doedsaarsagsregisteret.

(121) Danmarks Statistik. Dødsfald. Tilgået: 30.12.2021. Link: https:/

/www.dst.dk/da/Statistik/emner/

borgere/befolkning/doedsfald.

(122) Reuter Morthorst B, Soegaard B, Nordentoft M, Erlangsen A. Incidence Rates of Deliberate Self-Harm

in Denmark 1994-2011. Crisis 2016;37(4):256-264.

(123) Madsen T, Erlangsen A, Hjorthøj C, Nordentoft M. High suicide rates during psychiatric inpatient stay

and shortly after discharge. Acta Psychiatr Scand 2020;142(5):355-365.

(124) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). ADHD Databasen. Tilgået: 10.12.2021. Link:

https:/

/www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/adhd-databasen/.

(125) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Dansk Depressionsdatabase. Tilgået:

10.12.2021. Link: https:/

/www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/dansk_depressionsdatabase/.

(126) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens

(DanDem). Tilgået: 10.12.2021. Link: https:/

/www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/dansk-klinisk-

kvalitetsdatabase-for-demens/.

(127) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Dansk Retspsykiatrisk Database. Tilgået:

10.12.2021. Link: https:/

/www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/Dansk-Retspsykiatrisk-Database/.

(128) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Den Nationale Skizofrenidatabase. Tilgået:

10.12.2021. Link: https:/

/www.rkkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/Den-Nationale-Skizofrenidatabase/.

(129) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). ADHD databasen : National årsrapport 2019

1. april 2019 – 31. marts 2020. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), 2020.

(130) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Dansk Depressionsdatabase : Årsrapport

2018 1. januar 2018 - 31.december 2018. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), 2019.

(131) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Den Nationale Skizofrenidatabase: National

årsrapport 2019/2020 1. juli 2019 – 30. juni 2020 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, 2021.

(132) Sundhedsstyrelsen. Monitorering af tvang i psykiatrien : Opgørelse for perioden 1. januar-31.

december 2020. Sundhedsstyrelsen, 2021.

(133) Sundhedsdatastyrelsen. Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen. Sundhedsdatastyrelsen,

2017.

(134) Sundhedsdatastyrelsen. Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende.

Sundhedsdatastyrelsen, 2019.

(135) DEFACTUM. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) : psykiatri. Tilgået: 20.12.2021.

Link: https:/

/www.defactum.dk/om-DEFACTUM/projektsite/lup-psykiatri/rapporter-og-supplerende-

materiale/2020/.

(136) Center for Patientinddragelse (CPI). LUP Somatik 2020 : Resultaterne kort - på tværs af de fem

patientundersøgelser i LUP Somatik Opdateret: 2021. Tilgået: 20.12.2021. Link: https:/

/www.regionh.dk/

patientinddragelse/LUP/aktuel-undersoegelse/Documents/Onepager_LUP%20Somatik_2020.pdf;.

190

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(137) Jensen DC, Enemark MH, Røgeskov M, Fynbo L. Brugertilfredshedsundersøgelse på det

specialiserede voksenområde : tilfredshed med den socialpædagogiske støtte på botilbud,

botilbudslignende tilbud eller i eget hjem VIVE, 2021.

(138) Epinions Danmarkspanel. Befolkningsmåling : Pårørende til psykisk syge i Danmark 2018. Bedre

Psykiatri, 2018.

(139) Epinion. PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. Epinion, 2016.

(140) Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed. Udviklingstendenser i forhold til børn og unge

med psykiatriske diagnoser. Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, 2020.

(141) Bedre Psykiatri. Antal søskende til psykisk syge børn og unge. Bedre Psykiatri, 2020 (Undersøgelse fra

Bedre Psykiatri).

(142) Hvidkjaer KL, Ranning A, Madsen T, Fleischer E, Eckardt JP, Hjorthøj C, et al. People exposed to suicide

attempts: Frequency, impact, and the support received. Suicide Life Threat Behav 2021;51(3):467-477.

(143) Laursen TM, Munk-Olsen T, Nordentoft M, Mortensen PB. Increased mortality among patients

admitted with major psychiatric disorders: a register-based study comparing mortality in unipolar

depressive disorder, bipolar affective disorder, schizoaffective disorder, and schizophrenia. J Clin Psychiatry

2007;68(6):899-907.

(144) Hansen SF, Holm T, Dahl G, Svendstrup DB, Witzel S, DEFACTUM. LUP Psykiatri 2018 - National rapport

: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser : Udarbejdet af DEFACTUM på vegne af regionerne.

DEFACTUM, 2019.

(145) Benjaminsen L, Birkelund JF, Enemark MH. Hjemløse borgeres sygdom og brug af sundhedsydelser.

Kbh. : SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013.

(146) Jacobsen CBmf. Stigma og psykiske lidelser : som det opleves og opfattes af mennesker med

psykiske lidelser og borgere i Danmark. Kbh. : SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; DSI;

Danske Regioner, 2010.

(147) Infomedia. En af Os og Infomedia: En analyse af mediedækningen af psykisk sygdom i danske

webmedier 1. januar 2019 – 31. december 2019. Infomedia/EN AF OS, 2020.

(148) Venkataraman S, Patil R, Balasundaram S. Why mental health literacy still matters: a review.

International Journal Of Community Medicine And Public Health 2019;6:2723.

(149) Eckardt JP. Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien

(Stressful living conditions: Landmarks for health personnels meeting with relatives in psychiatry). Nordisk

Tidsskrift for Helseforskning 2018;14(2).

(150) Thornicroft G. Shunned: discriminating against people with mental illness. Oxford : Oxford University

Press, 2006.

(151) Sølvhøj IN, Kusier AO, Pedersen PV, Nielsen MBD. Holdninger i det somatiske sundhedsvæsen til

mennesker med psykisk sygdom: Et litteraturstudie Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2019.

(152) Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Indsatser

mod ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen, 2020.

(153) Müller AD, Gjøde ICT, Eigil MS, Busck H, Bonne M, Nordentoft M, et al. VIA Family-a family-based early

intervention versus treatment as usual for familial high-risk children: a study protocol for a randomized

clinical trial. Trials 2019;20(1):112-019-3191-0.

(154) Lausten M, Frederiksen S, Olsen RF. Tidligere anbragte unge - 18 år og på vej mod voksenlivet

: forløbsundersøgelse af tidligere anbragte unge født i 1995 VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, 2020.

191

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(155) Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed. Tilgået: 10.12.2021. Link: https:/

/www.sst.dk/da/Viden/

Ulighed-i-sundhed/Ulighed-i-sundhed.

(156) Udesen CH, Skaarup C, Petersen MNS, Ersbøll AK. Social ulighed i sundhed og sygdom : udviklingen

i Danmark i perioden 2010-2017. Version: 1.0. Kbh. : Sundhedsstyrelsen; Statens Institut for Folkesundhed,

SDU, 2020.

(157) Statens Institut for Folkesundhed. Overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser: Oversigt

over danske interventionsprojekter Statens Institut for Folkesundhed, 2016.

(158) Danielsson B, Collin J, Jonasdottir Bergman G, Borg N, Salmi P, Fastbom J. Antidepressants and

antipsychotics classified with torsades de pointes arrhythmia risk and mortality in older adults - a Swedish

nationwide study. Br J Clin Pharmacol 2016;81(4):773-783.

(159) Nielsen J, Munk-Jørgensen P, Skadhede S, Correll CU. Determinants of poor dental care in patients

with schizophrenia: a historical, prospective database study. J Clin Psychiatry 2011;72(2):140-143.

(160) Fink-Jensen¬ A, Hedegaard¬¬ U, Brøsen K, Krag MØ. Antipsykotika - bivirkninger og interaktioner.

Rationel farmakoterapi 2016(3).

(161) Hede B, De Palma P, Persson K, Lahti S. Oral sundhed hos marginaliserede borgere. Tandlægebladet

2021;125:126-131.

(162) Gullacksen J, Hovind L, Jørgensen MH, Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri

(ViHS), Socialstyrelsen. Det gør en forskel : om livsstilsændringer i socialpsykiatrien. 1. udgave. Kbh. :

Socialstyrelsen, 2013.

(163) Laursen TM, Munk-Olsen T, Agerbo E, Gasse C, Mortensen PB. Somatic hospital contacts, invasive

cardiac procedures, and mortality from heart disease in patients with severe mental disorder. Arch Gen

Psychiatry 2009;66(7):713-720.

(164) Bedre Psykiatri. Corona-krisen rammer psykisk syge og pårørende: En undersøgelse fra Bedre

Psykiatri. Bedre Psykiatri, 2020.

(165) Eckardt JP. Caregivers of people with severe mental illness in the COVID-19 pandemic. Lancet

Psychiatry 2020;7(8):e53-0366(20)30252-2.

(166) Jensen MCF, Grønfeldt ST. Fokus på sundhed i socialpsykiatrien: Evaluering af indsatsen ’Gå til lægen

i tide’. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2019.

(167) Fazel S, Runeson B. Suicide. N Engl J Med 2020;382(3):266-274.

(168) Mittendorfer-Rutz E, Hagström A, Hollander AC. High Suicide Rates Among Unaccompanied Minors/

Youth Seeking Asylum in Sweden. Crisis 2020;41(4):314-317.

(169) Erlangsen A, Stenager E, Conwell Y, Andersen PK, Hawton K, Benros ME, et al. Association Between

Neurological Disorders and Death by Suicide in Denmark. JAMA 2020;323(5):444-454.

(170) Henson KE, Brock R, Charnock J, Wickramasinghe B, Will O, Pitman A. Risk of Suicide After Cancer

Diagnosis in England. JAMA Psychiatry 2019;76(1):51-60.

(171) Nock MK, Joiner TE,Jr, Gordon KH, Lloyd-Richardson E, Prinstein MJ. Non-suicidal self-injury among

adolescents: diagnostic correlates and relation to suicide attempts. Psychiatry Res 2006;144(1):65-72.

(172) Webb RT, Shaw J, Stevens H, Mortensen PB, Appleby L, Qin P. Suicide risk among violent and sexual

criminal offenders. J Interpers Violence 2012;27(17):3405-3424.

(173) Cavanagh JT, Carson AJ, Sharpe M, Lawrie SM. Psychological autopsy studies of suicide: a systematic

review. Psychol Med 2003;33(3):395-405.

192

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(174) Eckardt Jensen, Jens Peter Dam. Selvmordsforebyggelse: Inddragelse af pårørende. Nordisk Tidsskrift

for Helseforskning 2014;10(2):132-138.

(175) Erlangsen A, Drefahl S, Haas A, Bjorkenstam C, Nordentoft M, Andersson G. Suicide among persons

who entered same-sex and opposite-sex marriage in Denmark and Sweden, 1989-2016: a binational,

(176) Feigelman W, Cerel J, McIntosh JL, Brent D, Gutin N. Suicide exposures and bereavement among

American adults: Evidence from the 2016 General Social Survey. J Affect Disord 2018;227:1-6.

(177) Henderson C, Thornicroft G. Evaluation of the Time to Change programme in England 2008-2011. Br J

Psychiatry Suppl 2013;55:s45-8.

(178) Stuart H, Arboleda-Flórez J, Sartorius N. Paradigms lost: Fighting stigma and the lessons learned. New

York, NY, US : Oxford University Press, 2012.

(179) Socialstyrelsen - Vidensportalen. Peerstøtte. Tilgået: 10.12.2021. Link: https:/

/vidensportal.dk/

voksne/peerstotte.

(180) Sundhedsstyrelsen. Videnskatalog: Forankring og implementering af peerstøtte Sundhedsstyrelsen,

2019.

(181) Folmann Hempler N, Saurbrey Pals R, Pedersbæk L, Jensen S, Oest L. Livsstilguide i praksis:

sundhedspædagogisk samarbejde mellem professionelle og voksne med psykisk sygdom. Kompetencer,

tilgang og værktøjer. 2016 /4.

(182) Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Aftale om almen praksis : [OK22]. Danske Regioner, 19. juni

2021.

(183) Nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Aftale om nationalt

partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020. Sundhedsstyrelsen, 2017.

(184) Det Nationale Partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Selvmordsforebyggelse:

det nationale E-læringsprogram. Tilgået: 10.12.2021. Link: https:/

/selvmordsforebyggelse.dk/fagpersoner/

det-nationale-e-laeringsprogram/.

(185) Wykes T, Haro JM, Belli SR, Obradors-Tarragó C, Arango C, Ayuso-Mateos JL, et al. Mental health

research priorities for Europe. Lancet Psychiatry 2015;2(11):1036-1042.

(186) Uddannelses- og Forskningsministeriet. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg spørgsmål nr. 725

stillet den 28. marts 2017 til uddannelses- og forskningsministeren : svar 25. april 2017. Tilgået: 28.12.2021.

Link: https:/

/www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/spm/725/svar/1400773/1747525/index.htm.

(187) COWI. Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser: en kortlægning af forskningsmiljøer og

forskningsaktiviteter i Danmark: rapport. COWI, 2014.

(188) Sundhedsstyrelsen. Rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale i psykiatrien: Anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen, 2020.

(189) Deloitte. Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). Deloitte;

Professionshøjskolen Absalon; UCN Professionshøjskolen, 2020.

(190) Socialstyrelsen. Udfordringer i forhold til børn og unge på det specialiserede socialområde -

kommunale perspektiver. Socialstyrelsen, 2021 (Viden til gavn).

(191) Socialstyrelsen. Udfordringer i forhold til voksne på det specialiserede socialområde - kommunale

perspektiver. Socialstyrelsen, 2021 (Viden til gavn).

193

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(192) Rønnov LP, Marckmann B. Implementeringsforskning om forebyggelse – en baggrundsrapport.

Sundhedsstyrelsen, 2010.

(193) DMCG. De multidisciplinære cancer grupper DMCG. Tilgået: 10.12.2021. Link: https:/

/www.dmcg.dk/.

(194) Holstein BE, m.fl. Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn: en rapport. Vidensråd for

Forebyggelse, 2021.

(195) Patel V, Flisher AJ, Hetrick S, McGorry P. Mental health of young people: a global public-health

challenge. Lancet 2007;369(9569):1302-1313.

(196) Santini ZI, Nielsen L, Hinrichsen C, Nelausen MK, Meilstrup C, Koyanagi A, et al. Mental health

economics: A prospective study on psychological flourishing and associations with healthcare costs and

sickness benefit transfers in Denmark. Mental Health & Prevention 2021;24:200222.

(197) Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Nordentoft M. Mental sundhed og sygdom hos

børn og unge i alderen 10-24 år : forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder. 1. udgave. Kbh :

Vidensråd for Forebyggelse, 2020.

(198) World Health Organization. Mental health: strengthening our response. Tilgået: 10.12.2021. Link:

https:/

/www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/mental-health-strengthening-our-response.

(199) Koushede VJ. Mental sundhed til alle : ABC i teori og praksis. 1. udgave. Kbh. : Statens Institut for

Folkesundhed, 2018.

(200) Rosenwein SVmf. Betydning af gravides mentale helbred for barnet i de første leveår : en systematisk

litteraturgennemgang af systematiske reviews og meta-analyser. Version 1. Sundhedsstyrelsen, 2021.

(201) Daníelsdóttir S, Ingudóttir J. The First 1000 Days in the Nordic Countries: A Situation Analysis Nordic

Council of Ministers, 2020.

(202) Salazar de Pablo G, De Micheli A, Nieman DH, Correll CU, Kessing LV, Pfennig A, et al. Universal and

selective interventions to promote good mental health in young people: Systematic review and meta-

analysis. European Neuropsychopharmacology 2020;41:28-39.

(203) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for svangreomsorgen. 3. udgave. Kbh. : Sundhedsstyrelsen, 2021.

(204) Rambøll. Tidlig indsats for sårbare familier : afsluttende evalueringsrapport Sundhedsstyrelsen, 2021.

(205) Christensen AI, Pisinger V, Larsen CVL, Tolstrup JS. Mental sundhed blandt unge : resultater fra

Ungdomsprofilen 2014 Statens Institut for Folkesundhed, 2017.

(206) NIRAS. Projekter for sårbare gravide udviklet for SPU-midler i 2014-2017 : Tværgående evaluering.

Sundhedsstyrelsen, 2018.

(207) NIRAS. Sundhedsplejebesøg de første 1.000 dage hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud :

Tværgående midtvejsevaluering af et projekt i 21 danske kommuner. Sundhedsstyrelsen, 2021.

(208) Niclasen J, Lund L, Obel C. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge : et systematisk

litteraturstudie af internationale undersøgelser. Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet, 2016.

(209) COWI. Afsluttende evaluering af "Styrket sundhedsindsatser for socialt udsatte og sårbare grupper" :

Fremme af mental sundhed og trivsel blandt skolebørn. Sundhedsstyrelsen, 2017.

(210) Addington KS, Varming AR, Nielsen MBD, Hempler NF. Bedre sundhed for brugere med psykiske

problemer: Tværsektoriel tilpasning af en samarbejdsmodel for professionelle. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU; Ballerup Kommune; Bornholms Regionskommune; Steno Diabetes Center

Copenhagen, Diabetes Management Research, 2020.

194

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(211) ABC for Mental Sundhed. Nyt studie: Aktiviteter og fællesskaber giver højere mental sundhed. Tilgået:

28.12.2021. Link: https:/

/www.abcmentalsundhed.dk/nyheder/nyt-studie-aktiviteter-og-faellesskaber-

giver-hoejere-mental-sundhed/.

(212) Pedersen MU, Pedersen MM, Jones S, Holm KE, Frederiksen KS. Behandling af unge der misbruger

stoffer : En undersøgelse af 4 behandlingsmetoders effekt. Center for Rusmiddelforskning, 2017 (Rapport

fra Center for Rusmiddelforskning).

(213) Skov KBE, Pedersen MU, Frederiksen KS, Pedersen MM. Evalueringen af udbredelsen af

behandlingsmodellerne U-turn og U18 til 10 danske kommuner : gennemført for Socialstyrelsen. Center

for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 2020 (Faglig rapport fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Universitet).

(214) Larsen M, Jakobsen V, Mikkelsen CH. Handicap og beskæftigelse 2020 : Viden til at understøtte, at

flere personer med handicap kommer i beskæftigelse. VIVE – Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd, 2021.

(215) Det Centrale Handicapråd, COWI. Samfundsøkonomiske gevinster ved højnet uddannelsesniveau hos

personer med psykiske handicap : rapport. COWI, 2021.

(216) Knudsen MH, Møller SØ. Problematisk skolefravær og skolevægring : Årsager og behandling : en

litteraturgennemgang. Aarhus : Metodecentret, 2017.

(217) Børne- og Undervisningsministeriet. Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere

behandlingstilbud i PPR. Børne- og Undervisningsministeriet, 2020.

(218) Dansk Psykolog Forening. NY PPR-undersøgelse: PPR er under pres – det rammer sårbare børn og

familier. Tilgået: 29.12.2021. Link: https:/

/www.dp.dk/ny-ppr-undersoegelse-ppr-er-under-pres-det-

rammer-saarbare-boern-og-familier/.

(219) Hansen AS, Telléus GK, Mohr-Jensen C, Lauritsen MB. Parent-perceived barriers to accessing services

for their child's mental health problems. Child Adolesc Psychiatry Ment Health 2021;15(1):4.

(220) Daley D, Jacobsen RH, Lange A, Sørensen A, Walldorf J. Costing adult Attention Deficit Hyperactivity

Disorder : impact on the individual and society. Oxford : Oxford University Press, 2015.

(221) Mouridsen SE, Rich B, Isager T. Psychiatric disorders in adults diagnosed as children with atypical

autism. A case control study. J Neural Transm (Vienna) 2008;115(1):135-138.

(222) Børne-¬ og Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen : LBK nr 1887 af 01.

oktober 2021 (Folkeskoleloven). Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1887.

(223) Børne- og Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til

børn og unge (dagtilbudsloven) : LBK nr 1912 af 6. oktober 2021. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/

lta/2021/1912.

(224) Børne- og Undervisningsministeriet. Regeringen uddeler 100 millioner kroner til børn og unge i

psykisk mistrivsel Opdateret: 20.11.2013. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/

uvm/2020/nov/201113-regeringen-uddeler-100-millioner-kroner-til-boern-og-unge-i-psykisk-mistrivsel.

(225) Baltzarsen M, Mørch T, Nielsen LP, Pommerencke-Vilmand L, Analyse & Tal. Håndtering af

bekymrende fravær i folkeskolen: Lærernes perspektiv på skolefravær: [Opdragsgiver til analysen: Børns

Vilkår og Egmont Fonden]. Analyse & Tal, 2021.

(226) Danmarks Lærerforening. En analyse af Pædagogisk Psykologisk rådgivnings organisering,

arbejdsopgaver og samarbejde: Analysenotat vedr. PPR undersøgelse (bilag 4). Danmarks Lærerforening, 2018.

195

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(227) Benjaminsen L, Grønfeldt ST, Jensen MCF. Kompleksitet i borgersager og opgaveløsning i

socialpsykiatrien : en kvalitativ undersøgelse i fire kommuner VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, 2018.

(228) Sundhedsdatastyrelsen. Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet for børn og unge med

angst eller depression, ADHD og spiseforstyrrelse. Sundhedsdatastyrelsen, 2017.

(229) Sundhedsdatastyrelsen. Personer med spiseforstyrrelse : Registeranalyse af forekomst, nye tilfælde

og aktivitet på tværs af sundhedsvæsenet i perioden 2010-2018. Sundhedsdatastyrelsen, 2020.

(230) Lægeforeningen. Lægeforeningens psykiatrisurvey. Lægeforeningen, 2020.

(231) COWI, Defactum. Evaluering af tværfaglige udgående teams : udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

COWI, 2018.

(232) Nordentoft M, Melau M, Iversen T, Petersen L, Jeppesen P, Thorup A, et al. From research to practice:

how OPUS treatment was accepted and implemented throughout Denmark. Early Interv Psychiatry

2015;9(2):156-162.

(233) Posselt CM, Albert N, Nordentoft M, Hjorthøj C. The Danish OPUS Early Intervention Services for First-

Episode Psychosis: A Phase 4 Prospective Cohort Study With Comparison of Randomized Trial and Real-

World Data. Am J Psychiatry 2021;178(10):941-951.

(234) Iversen K, Thau M, Kloppenborg HS. Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på børne-

og ungeområdet : kortlægning af området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2019.

(235) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for transition fra børne- og ungeområdet til voksenområdet i

sygehusregi. Sundhedsstyrelsen, 2020.

(236) Børne- og Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og

frie grundskoler : BEK nr 694 af 20. juni 2014. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/694.

(237) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vejledning til bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i

folkeskolen og frie grundskoler : VEJ nr 9707 af 21. oktober 2020. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/

retsinfo/2020/9707.

(238) Børne- og Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen : BEK nr

1951 af 11. december 2020. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951.

(239) Børne- og Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand : BEK nr 693 af 20. juni 2014. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/

lta/2014/693.

(240) Børne- og Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i

folkeskolen : BEK nr 1063 af 24. oktober 2019. Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1063.

(241) Socialstyrelsen. Tidlig opsporing og reaktion på mistrivsel hos små børn : Seks faglige

kernekomponenter. Socialstyrelsen, 2019 (Viden til gavn).

(242) Socialstyrelsen. Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge. Tilgået:

29.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/unge/udvikling-af-forebyggende-

kommunale-tilbud-til-psykisk-sarbare-unge.

(243) Sundhedsstyrelsen. Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdoms¬psykiatrien.

Tilgået: 29.12.2021. Link: https:/

/www.sst.dk/da/puljer/afproevning-af-en-fremskudt-regional-funktion-i-

boerne--og-ungdomspsykiatrien.

196

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(244) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for børn og unge med ADHD. Version: 1.0. Sundhedsstyrelsen, 2017.

(245) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression.

Sundhedsstyrelsen, 2017.

(246) Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelse. Version: 1.0.

Sundhedsstyrelsen, 2017.

(247) Implement Consulting Group. National evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med

psykiske lidelser : evaluering af implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og

unge med psykiske lidelser : rapport : udarbejdet for Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen Implement

Consulting Group, 2021.

(248) Benjaminsen L, Jeppesen T, Enemark MH. Hjemløshed i ungdommen : en registerbaseret

undersøgelse af unges forløb før og efter en hjemløshedssituation VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, 2020.

(249) Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bred politisk aftale om bedre muligheder for uddannelse i

hele Danmark. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2021/bred-politisk-

aftale-om-bedre-muligheder-for-uddannelse-i-hele-danmark.

(250) Finansministeriet. Aftaler om finansloven for 2019. Finansministeriet, 2018.

(251) Ankestyrelsen. Kommunernes brug af servicelovens §§ 82 a-c om forebyggende hjælp og støtte til

voksne. Ankestyrelsen, 2020.

(252) Sølvhøj IN, Cloos CØ, Jarlstrup NS, Holmberg T. Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats

2017 : arbejdet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker siden 2013 og anbefalinger til borgere med

kronisk sygdom Center for Interventionsforskning, 2017.

(253) Komiteen for Sundhedsoplysning. Lær at tackle. Tilgået: 17.12.2021. Link: https:/

/www.laerattackle.

dk/.

(254) Åben og Rolig. Hvad er åben og rolig?. Tilgået: 17.12.2021. Link: https:/

/xn--benogrolig-05a.dk/hvad-

er-aaben-og-rolig/.

(255) Bertelsen AD. Psykiske lidelser hos langtidssygemeldte bliver overset. Ny Viden 2015(1 Februar):19.

(256) Sundhedsdatastyrelsen. Screening for depression : Apopleksi, hjerterehabilitering og graviditet/

fødsel/barsel : Afslutningsrapport (Version 1.1). Sundhedsdatastyrelsen, 2018.

(257) Buch MS, Bojesen AB, Flensborg Jensen MC, Kjellberg J. Hurtig psykiatrisk udredning : Evaluering

af forsøg med hurtig psykiatrisk udredning i Odense Kommune. VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, 2020.

(258) Lægeforeningen. Lægeforeningens psykiatrisurvey - svar fra speciallæger i psykiatri i

sygehuspsykiatrien. Lægeforeningen, 2020.

(259) Danske Regioner. Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet : opdaterede nøgletal pr. juli

2021. Danske Regioner, 2021.

(260) Sundhedsstyrelsen. Styrket akutberedskab : planlægningsgrundlag for det regionale

sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen, 2007.

(261) Danske Regioner. Pakkeforløb : Pakkeforløb for den ambulante psykiatri. Tilgået: 17.12.2021. Link:

https:/

/www.regioner.dk/sundhed/psykiatri-og-social/pakkeforloeb.

(262) Dansk Psykiatrisk Selskab. Guidelines. Tilgået: 30.12.2021. Link: https:/

/www.dpsnet.dk/

publikationer/guidelines/.

197

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(263) Dansk Multidisciplinært Forum for Kvalitet i Psykiatrien. År til livet og liv til årene - Bedre kvalitet i

indsatsen for mennesker med psykisk sygdom : anbefalinger. Danske Regioner, 2020.

(264) Lærings- og kvalitetsteams, Danske Regioner. Lærings- og kvalitetsteams. Tilgået: 17.12.2021. Link:

https:/

/kvalitetsteams.dk/laerings-og-kvalitetsteams.

(265) Sundhedsstyrelsen. Specialevejledning for Psykiatri. Sundhedsstyrelsen, 2021.

(266) Danske Regioner. Benchmarking af psykiatrien 2017. Danske Regioner, 2018.

(267) Folker AP, Kristensen MM, Sølvhøj IN, Flint S, Kusier AO, Rod MH. Sammenhæng i indsatsen for

mennesker med psykiske lidelser : Analyse af personcases, oplevelser og evalueringer. Statens Institut for

Folkesundhed, SDU, 2017.

(268) Styrelsen for Patientsikkerhed. Bosteder : Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn 2017-

2019. Styrelsen for Patientsikkerhed, 2020.

(269) Sundhedsstyrelsen. Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse. Sundhedsstyrelsen,

2019.

(270) Dansk Psykiatrisk Selskab. Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog 2021-2031. Dansk Psykiatrisk Selskab, 2021.

(271) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. : LBK

nr 936 af 2. september 2019 (Psykiatriloven). Link: https:/

/www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/936.

(272) Rigsrevisionen. Indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien : Rigsrevisionens beretning

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Rigsrevisonen, 2021.

(273) Jørgensen T, Benjaminsen L. Når udsatte borgere møder velfærdssystemet : Omfang, udgifter og

dilemmaer. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2018.

(274) Sundhedsstyrelsen. Evaluering af ordningen med lægeordineret heroin til opioidafhængige patienter

: Opgørelse over årene 2013-2020. Sundhedsstyrelsen, 2020.

(275) Jørgensen KB, Nordentoft M, Hjorthøj C. Association between alcohol and substance use disorders

and psychiatric service use in patients with severe mental illness: a nationwide Danish register-based

cohort study. Psychol Med 2018;48(15):2592-2600.

(276) Fjeldsted R, Christensen KS. Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til

moderat depression. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, 2011.

(277) Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Koncept for systematisk inddragelse af pårørende. 2. version.

Socialstyrelsen; i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, 2018.

(278) Bedre Psykiatri. Inddragelse af pårørende. Tilgået: 17.12.2021. Link: https:/

/bedrepsykiatri.dk/viden/

inddragelse-af-parorende/.

(279) Digitaliseringspartnerskabet. Visioner og anbefalinger til Danmark som et digitalt foregangsland.

Digitaliseringsstyrelsen, 2021.

(280) Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). RKKP's hjemmeside. Tilgået: 20.12.2021.

Link: https:/

/www.rkkp.dk/.

(281) Thorning H, Dixon L. Forty-five years later: the challenge of optimizing assertive community

treatment. Curr Opin Psychiatry 2020;33(4):397-406.

(282) Nielsen CM, Hjorthøj C, Nordentoft M, Christensen U. A Qualitative Study on the Implementation of

Flexible Assertive Community Treatment - an Integrated Community-based Treatment Model for Patients

with Severe Mental Illness. Int J Integr Care 2021;21(2):13.

198

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(283) Socialstyrelsen. Faglige pejlemærker for øget kvalitet i den socialpædagogiske bistand (bostøtte).

Tilgået: 17.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/delinitiativ-4.

(284) DEFACTUM i samarbejde med COWI. Evaluering af forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien :

Evalueringsrapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. DEFACTUM, 2018.

(285) Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsen, 2021.

(286) Huckshorn KA. Six Core Strategies for Reducing Seclusion and Restraint Use : A Snapshot of Six Core

Strategies for the Reduction of S/R : Revised 11/20/06. Alexandria, VA : National Association of State

Mental Health Program Directors, 2006.

(287) Psykoterapeutisk Forskningsenhed, Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorie for

Psykoterapeutisk Udvikling, Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Universitet. Samarbejde på tværs : en undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde i behandling af

mennesker med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblematik. Region Hovedstadens Psykiatri, 2020.

(288) Vista Balboa (Odense Kommune). Velkommen til Vista Balboa. Tilgået: 17.12.2021. Link: https:/

/www.

odense.dk/vistabalboa.

(289) Curth NK, Brinck-Claussen UØ, Hjorthøj C, Davidsen AS, Mikkelsen JH, Lau ME, et al. Collaborative

care for depression and anxiety disorders: results and lessons learned from the Danish cluster-randomized

Collabri trials. BMC Fam Pract 2020;21(1):234-020-01299-3.

(290) Knapstad M, Lervik LV, Sæther SMM, Aarø LE, Smith ORF. Effectiveness of Prompt Mental Health Care,

the Norwegian Version of Improving Access to Psychological Therapies: A Randomized Controlled Trial.

Psychother Psychosom 2020;89(2):90-105.

(291) Clark DM. Realizing the Mass Public Benefit of Evidence-Based Psychological Therapies: The IAPT

Program. Annu Rev Clin Psychol 2018;14:159-183.

(292) Projekt Collabri, Region Hovedstadens Psykiatri. Collabri – en ny behandlingsindsats ift. patienter

med angst og depression i almen praksis. Region Hovedstadens Psykiatri, 2014.

(293) Telepsykiatrisk Center Internetpsykiatrien. Hvad er internetbaseret terapi?. Tilgået: 17.12.2021. Link:

https:/

/internetpsykiatrien.dk/behandling/internetbaseret-terapi/.

(294) Psykiatrien i Region Syddanmark. Binge Eating Disorder, BED - et psykologstøttet program

med skriftlig kontakt. Tilgået: 17.12.2021. Link: https:/

/psykiatrienisyddanmark.dk/undersogelse-og-

behandling/udredning-behandling-og-forlob/online-og-teknologiske-muligheder/binge-eating-

disorder-bed-psykologstottet-program-med-skriftlig-kontakt.

(295) Region Hovedstadens Psykiatri. SAFIR Family Talk. Tilgået: 05.01.2022. Link: https:/

/www.psykiatri-

regionh.dk/forskning/Udvalgte%20projekter/Sider/SAFIR-Family-Talk.aspx.

(296) Videnscenter Gennembrud, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Pårørende i Psykiatrien

: Nationalt kvalitetsprojekt til udvikling af pårørendearbejdet i psykiatrien : Evalueringsrapport. Center for

Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2009.

(297) Justitsministeriets Forskningskontor. Nye foranstaltningsdomme i 2020. Justitsministeriet, 2021.

(298) Jørgensen TT. Udviklingen i domme til foranstaltning. Justitsministeriets Forskningskontor, 2014.

(299) Det Etiske Råd. Udtalelse om etiske dilemmaer i retspsykiatrien. Det Etiske Råd, 2020.

(300) Faglig ekspertgruppe vedrørende retspsykiatri. Kortlægning af retspsykiatrien : Mulige årsager til

udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter samt viden om indsatser for denne gruppe : opdateret

april 2016. Sundheds- og Ældreministeriet, 2015, 2016.

199

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(301) Rigsrevisionen. Retspsykiatriske patienters forløb : Konklusion. Rigsrevisionen, 2021 (Kort fortalt).

(302) Justitsministeriet. Kommissorium for tværministeriel arbejdsgruppe til analyse af det retspsykiatriske

område. Justitsministeriet, 2021.

(303) Socialstyrelsen. Voksenudredningsmetoden : Version 2.0 : Inklusiv 'Fælles Faglige Begreber' :

Metodehåndbog. Socialstyrelsen, 2021 (Viden til gavn).

(304) Bengtsson TT, Olsen RF. Kortlægning af viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og

ungeområdet : et litteraturstudie af danske publikationer VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, 2021.

(305) Kohl KS, Mikkelsen CH, Schauser AM. Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere

med handicap : en gap-analyse for Det Centrale Handicapråd VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for velfærd, 2021.

(306) Amilon A, Larsen LB, Østergaard SV, Rasmussen AH. Personer med handicap : hverdagsliv og

levevilkår 2016 VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2017.

(307) PwC. Kommunernes igangværende udvikling og omlægning af socialpsykiatrien : En kortlægning :

udarbejdet af PwC for Socialstyrelsen. PwC, 2020.

(308) Socialstyrelsen. Om Taskforce - Handicap. Tilgået: 30.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/

tvaergaende-omrader/sagsbehandling/task-forcen-handicap/om-task-forcen.

(309) PwC. Kortlægning af behov for kompetenceudvikling i socialpsykiatrien. https:/

/socialstyrelsen.dk/

projekter-og-initiativer/handicap/delinitiativ-2. PwC, 2019.

(310) Styrelsen for Patientsikkerhed. Plejesektoren : Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn

2017-2019. Styrelsen for Patientsikkerhed, 2020.

(311) Socialstyrelsen. Kvalitetsmodel for socialtilsyn : Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud.

Socialstyrelsen, 2021.

(312) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Borgere med svær psykisk lidelse kommer oftere i

job eller uddannelse med en håndholdt virksomhedsrettet indsats. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/star.

dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2018/12/borgere-psykisk-lidelse-oftere-job-med-virksomhedsrettet-

indsats/.

(313) Rambøll. Social støtte i overgang til og fastholdelse i job : slutevaluering. Socialstyrelsen, 2021.

(314) Socialstyrelsen. Indsatsteam – støtte til forebyggelse af voldsomme episoder. Tilgået: 16.12.2021. Link:

https:/

/socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe.

(315) Socialstyrelsen. Udbredelse og forankring af viden om virksomme indsatser - Indsatsteam. Tilgået:

16.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/delinitiativ-3.

(316) Dam-Christensen TK, Steensig N, Holmskov H. Politik for pårørendesamarbejde i botilbud : Et

inspirationshæfte Socialstyrelsen, 2012.

(317) Social- og Ældreministeriet. Uddannelse blandt medarbejdere på døgntilbud og anbringelsessteder

til forskellige målgrupper. Social- og Ældreministeriet, 2021 (Kort fortalt).

(318) COWI. Evaluering af “Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning”.

Sundhedsstyrelsen, 2021.

(319) Socialstyrelsen. Sociale akuttilbud. Tilgået: 17.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/handicap/

psykiske-vanskeligheder/metoder-og-tilgange/sociale-akuttilbud.

200

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

(320) Implement Consulting Group, Socialstyrelsen. Faglig ledelse af en recovery-orienteret

rehabiliterende indsats : Syv retningsgivende principper for faglig ledelse i socialpsykiatrien.

Socialstyrelsen, 2021.

(321) Socialstyrelsen, Socialt Udviklingscenter SUS. Faglige pejlemærker for kvalitet i bostøtten.

Socialstyrelsen, 2021.

(322) Socialstyrelsen. Partnerskab om strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien. Tilgået:

30.12.2021. Link: https:/

/socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/styrket-kvalitet-i--

socialpsykiatrien/partnerskab.

(323) Socialstyrelsen. Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med

brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats : Slutevaluering. Socialstyrelsen, 2018 (Viden til

gavn).

(324) Social- og Ældreministeriet. Kvalitetsvurderinger af sociale tilbud. Social- og Ældreministeriet, 2021

(Velfærdspolitisk Analyse nr. 37).

(325) Buus N, Kragh Jacobsen E, Bojesen AB, Bikic A, Müller-Nielsen K, Aagaard J, et al. The association

between Open Dialogue to young Danes in acute psychiatric crisis and their use of health care and social

services: A retrospective register-based cohort study. Int J Nurs Stud 2019;91:119-127.

(326) Ministry of Health (NZ). Kia Kaha, Kia Māia, Kia Ora Aotearoa: COVID-19 Psychosocial and Mental

Wellbeing Plan. Wellington (NZ) : Ministry of Health, 2020.

(327) Australian Health Ministers' Advisory Council. A national framework for recovery-oriented mental

health services : guide for practitioners and providers. Commonwealth of Australia, 2013 (National Mental

Health Strategy).

(328) Mental Health Commission of Canada. Guidelines for Recovery-Oriented Practice : Hope - Dignity -

Inclusion. Mental Health Commission of Canada, 2015.

(329) Flensborg Jensen MC, Bom LH, Tauby-Theil C, Emkjær LD, Nicolajsen JS, Olsen L. Kortlægning af god

kvalitet i praksis i bostøtten : en kvalitativ undersøgelse af kvalitet i bostøtte for mennesker med psykiske

vanskeligheder, der bor i egen bolig VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd; Socialt

Udviklingscenter; Socialstyrelsen, 2021.

(330) Rasmussen PS, Kirkegaard S, Bilbo REQ, Grønfeldt ST, Olsen L. Kvalitet på botilbud : et litteraturstudie

om kvalitet på botilbud for mennesker med psykiske vanskeligheder VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd; Socialt Udviklingscenter; Socialstyrelsen, 2020.

(331) Socialstyrelsen. Vidensportalen på det sociale område. Indsatser. Tilgået: 31.12.2021. Link: https:/

vidensportal.dk/voksne/recovery/indsatser.

(332) Kommunernes Landsforening (KL). Fælles Faglige Begreber. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/www.

kl.dk/kommunale-opgaver/socialomraadet/faelles-faglige-begreber/.

(333) Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 1.3. Sundhedstjek til borgere på botilbud. In: Aftale om almen

praksis : [OK22]Danske Regioner, 19. juni 2021.

(334) Social- og Ældreministeriet. Evaluering af det specialiserede socialområde. Tilgået: 16.12.2021. Link:

https:/

/sm.dk/arbejdsomraader/handicap/evaluering-af-det-specialiserede-socialomraade.

(335) Ørtenblad L, Hansen J, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Medicinpædagogik -

inspirationskatalog. Odense : Socialstyrelsen, 2012.

(336) Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PSI). Medicinsikre botilbud. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

patientsikkerhed.dk/projekter/medicinsikrebotilbud/.

201

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

(337) Iversen K, Jensen DC, Ruge M, Thau M. Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på

voksensocialområdet VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2018.

(338) Davidsen AS, Davidsen J, Jønsson ABR, Nielsen MH, Kjellberg PK, Reventlow S. Experiences of barriers

to trans-sectoral treatment of patients with severe mental illness. A qualitative study. Int J Ment Health

Syst 2020;14(1):87-020-00419-x.

(339) Rigsrevisionen. Beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien :

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger. Rigsrevisionen, 2021.

(340) Sundhedsdatastyrelsen. Digital deling af planer på psykiatriområdet : Program for Et Samlet

Patientoverblik : Foranalyse. Sundhedsdatastyrelsen, 2021.

(341) Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti. Aftaletekst : Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med

komplekse problemer. Regeringen, 2018.

(342) Holm-Petersen C, Schmidt A, Povlsen RE, Jonsen EH, Jakobsen ML. Én plan for en sammenhængende

indsats sammen med borgeren : slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020) VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2021.

(343) Danske Regioner. Hvidbog for den patientansvarlige læge. Danske Regioner, 2017.

(344) Overlægeforeningen, Yngre Læger. Den patientansvarlige læge : samlede resultater fra

overlægeforeningen og yngre lægers spørgeskemaundersøgelser. Overlægeforeningen; Yngre Læger,

2020.

(345) Regeringen, Danske Regioner, KL. Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger).

Finansministeriet, 2021.

(346) Christensen TN, Eplov LF. Inklusion : Resultater fra IPS projektet Individuelt Planlagt Job med Støtte

(IPS) og træning i sociale og kognitive færdigheder til personer med en alvorlig sindslidelse. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, 2018.

(347) Reconnect. Om Reconnect. Tilgået: 01.01.2022. Link: https:/

/www.reconnect-kp.dk/om-projektet/.

(348) A.P. Møller Fonden. Region Midtjylland, klinisk socialmedicin og rehabilitering. Tilgået: 01.01.2022.

Link: https:/

/www.apmollerfonde.dk/socialindsats/programmer/program-1-fokusomraader/

livsmestring-uddannelse-og-arbejde/region-midtjylland/.

(349) Sundhedsdatastyrelsen. Et Samlet Patientoverblik. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

sundhedsdatastyrelsen.dk/da/etsamletpatientoverblik.

(350) Glenstrup F, Frandsen L. Evaluering af pilotafprøvning af Et Samlet Patientoverblik. Devoteam, 2019.

(351) Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet,

Digitaliseringsstyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, KL, KOMBIT.

Analyse: It-understøttelse af helhedsorienteret indsats. Digitaliseringsstyrelsen, 2020.

(352) Medcom. Diagnosekort i almen praksis. Tilgået: 16.12.2021. Link: https:/

/www.medcom.dk/projekter/

digital-almen-praksis/diagnosekort-i-almen-praksis.

202

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Ordliste

Supplerende definitioner og faglig terminologi i det

faglige oplæg i alfabetisk rækkefølge, jf. kapitel 4.

Afhængighed

Adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fæno-

mener som udvikler sig ved gentagen brug af et

psykoaktivt stof (fx alkohol eller visse lægemidler).

Afhængigheden er bl.a. kendetegnet ved en trang

til at indtage det psykoaktive stof, en svækket

kontrol over brugen af stoffet, en vedvarende brug

trods skadelige konsekvenser, abstinenssymptomer

eller indtagelse for at undgå abstinenser, udvikling

af tolerans samt højere prioritet af indtagelse af

stoffet frem for andre aktiviteter og forpligtelser.

Forskning

Defineres efter OECD’s Frascati-manual som

eksperimenterende eller teoretisk arbejde med

det primære formål at opnå ny viden og forståelse

(grundforskning) eller rettet mod bestemte anven-

delsesområder (anvendt forskning).

Lidelse

Den subjektive påvirkning, som erfares, beskrives

og forklares af patienten selv, eller dennes pårø-

rende eller nære omgivelser. På engelsk bruges

betegnelsen ’illness’, og generelt skelnes der skar-

pere mellem fx ’disease’ og ’illness’, end på dansk,

hvor begreberne sygdom og lidelse bruges mere

overlappende.

Mental sundhed

En tilstand af velbefindende, hvor individet kan

udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordrin-

ger og stress samt indgå i fællesskaber med andre

mennesker jf. WHO´s definition af mental sundhed

(2013).

Psykisk lidelse

Tilstande, som relaterer sig til sindet fx ved påvirk-

ning af tanker og følelser, og som ofte medfører

nedsat funktionsevne i dagligdagen, skaber ubehag

og reducerer livskvaliteten hos den enkelte. Psyki-

ske lidelser knytter sig således til oplevelsen af en

påvirkning, som erfares, beskrives og forklares af

personen selv, eller dennes pårørende.

Psykotisk lidelse

Psykisk lidelse, hvor tænkning, sansning og sinds-

stemning er forstyrret på en måde, der medfører

svigtende realitetssans og en forandret virkelig-

hedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse

fra accepterede normer.

Retspsykiatri

Fagområde i specialet psykiatri, som varetager

patienter med retslig foranstaltning til undersøgelse,

behandling eller anbringelse, herunder mentalun-

dersøgelse, dom til behandling eller dom til anbrin-

gelse. Børne- og ungdomspsykiatrien håndterer

desuden retspsykiatriske patienter i alderen 15-18 år.

Somatisk lidelse

Samlebetegnelse for tilstande, som relaterer sig til

kroppen.

Sundhed

En tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt

velbefindende jf. WHO´s definition af sundhed (1948)

Tidlig opsporing

Del af sekundær forebyggelse, der har til formål at

finde risikofaktorer og diagnosticere sygdom tidligst

muligt. Kan udføres ved systematisk eller opportu-

nistisk screening.

Udvikling

Defineres efter samme manual som et systematisk

arbejde baseret på viden opnået gennem forskning

og praktisk erfaring med det formål at frembringe

nye eller væsentligt forbedrede materialer, produk-

ter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

204

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

Deltagerliste for følgegruppe

Helene Bilsted Probst

Vicedirektør

Sundhedsstyrelsen (formand)

Camilla Hersom

Vicedirektør

Danske Regioner

Tina Ebler

Hospitalsdirektør

Region Midtjylland

Martin Lund

Hospitalsdirektør

Region Hovedstadens Psykiatri

Charlotte Josefsen

Hospitalsdirektør

Region Syddanmarks Psykiatri

Tina Nør Langager

Formand

Ergoterapeutforeningen

Janet Samuel

Kontorchef

Kommunernes Landsforening

Katrine Ring Andreassen

Fagdirektør

Københavns Kommune

Lotte Henriksen

Socialchef

Aarhus Kommune

Ane Stallknecht

Centerchef

Odsherred Kommune

Claus Rendtorff

Praktiserende Læge

Dansk Selskab for Almen Medicin

Gitte Ahle

Formand

Dansk Psykiatrisk Selskab

Mikkel Rasmussen

Næstformand

Dansk Psykiatrisk Selskab

Hanne Børner

Næstformand

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Linda Hardisty Bramsen

Formand

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Lene Berring

Seniorforsker

Dansk Sygepleje Selskab

Eva Secher Mathiasen

Formand

Dansk Psykolog Forening

Dea Seidenfaden

Fung. formand (fra oktober 2021)

Dansk Psykolog Forening

Jakob Lind Bern

Specialpsykolog

Dansk Psykolog Forening

Knud Kristensen

(tidligere) Landsformand

Landsforeningen SIND

Steen Moestrup

Medlem

Landsforeningen af nuværende

og tidligere Psykiatribrugere (LAP)

Jens Peter Eckardt

Chefanalytiker

Bedre Psykiatri

Torsten Bjørn Jacobsen

Formand

Psykiatrifonden

Torben Klitmøller Hollmann

Formand

FOA

Lotte Horsholt

Kontorchef

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

206

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien

BEDRE MENTAL SUNDHED OG EN STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER – FAGLIGT OPLÆG TIL EN

10-ÅRSPLAN

Christine Holm

Fuldmægtig

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Ruben Fjord Bredholt

Bestyrelsesmedlem

Dansk Selskab for Fysioterapi

Signe Færch,

Fung. næstformand

Dansk Socialrådgiverforening

Verne Pedersen

Forbundsnæstformand

Socialpædagogernes Landsforbund

Carlo V. Andersen

Kontorchef

Sundhedsministeriet

Mie Saabye

Chefkonsulent

Sundhedsministeriet

Bente Brandborg

Chefkonsulent

Social- og Ældreministeriet

Marie Louise Refsgaard

(tidligere) Vicedirektør

Socialstyrelsen

Katrine Bonde

Fuldmægtig

Sundhedsdatastyrelsen

Christina Witt Bæksted

Fuldmægtig

Sundhedsdatastyrelsen

Poul Videbech

Professor

Sundhedsstyrelsens sagkyndige

i psykiatri

Birgitte Borgbjerg Moltke

Overlæge

Sundhedsstyrelsens sagkyndige

i børne- og ungdomspsykiatri

Laura Toftegaard Pedersen

Sektionsleder

Sundhedsstyrelsen (sekretariat)

Maj Back Nielsen

Specialkonsulent

Sundhedsstyrelsen (sekretariat)

Sara Korngut

Specialkonsulent

Sundhedsstyrelsen (sekretariat)

Vibe Ballegaard

Læge

Sundhedsstyrelsen (sekretariat)

Per Jørgensen

Cheflæge

Sundhedsstyrelsens konsulent (sekretariat)

Elisabeth Marian Thomassen

Kontorchef

Socialstyrelsen (sekretariat)

Stephan Siig Hansen

Faglig leder

Socialstyrelsen (sekretariat)

Birgit Mortensen

Faglig leder

Socialstyrelsen (sekretariat)

Tina Bloch Gottschalk

Specialkonsulent

Socialstyrelsen (sekretariat)

Pauline Lunding

Chefkonsulent

Socialstyrelsen (sekretariat)

207

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen til en 10-årsplan for psykiatrien