Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 165
Offentligt
2689876_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker
Baggrund
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti blev d. 9. februar 2017 enige om en aftale om at styrke lægedæknin-
gen i Danmark. Aftalepartierne blev bl.a. enige om at give regionerne mulighed for at
drive almen medicinske klinikker (regionsklinikker) i op til seks år frem for op til fire
år. Lovændringen trådte i kraft pr. 1. januar 2018.
Dato: 09-03-2023
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMSMJ
Sagsnr.: 2014424
Dok. nr.: 2416616
Formålet med lovændringen var at styrke lægedækningen i Danmark. Forventningen
var, at en driftsperiode på seks år frem for fire år bl.a. vil le gøre det nemmere for
regionerne, herunder i lægedækningstruede områder, at tiltrække ansøgere til
midlertidige stillinger. Samtidig var vurderingen, at en længere driftsperiode ville gøre
det mere økonomisk rentabelt for regionerne at drive regionsklinikker.
Af aftaleteksten fremgår det, at der skal gennemføres en evaluering af anvendelsen af
regionsklinikker inden for tre år efter lovens ikrafttrædelse. Evalueringen har været
forsinket på grund af COVID-19.
Resume af evaluering
Det er regionernes vurdering, at lovændringen i 2018, der gav regionerne mulighedfor
at drive en regionsklinik i op til seks år fremfor fire år, har haft en positiv betydning for
regionernes sundhedsplanlægning og
muligheden for at adressere
lægedækningsudfordringer. Samtidig har en længere driftsperiode gjort det nemmere
at tiltrække og fastholde praksispersonale, herunder ansætte fast personale.
Nogle regioner mener, at de nuværende lovgivningsmæssige rammer for
regionsklinikker er hensigtsmæssige i forhold til at sikre lægedækning i områder, hvor
det ikke er muligt at afsætte en praksis på anden vis. Andre regioner bemærker, at
tidsbegrænsningen på seks år ikke er hensigtsmæssig.
Flere regioner påpeger, at der er samarbejdsvanskeligheder med praktiserende læger,
men flere regioner er samtidig lykkedes med bl.a. at lave lokale aftaler om
vagtordninger. Generelt oplyser regionerne, at regionsklinikkerne har et begrænset
samarbejde med de omkringliggende praktiserende læger.
Regionerne oplyser, at det forsat er omkostningstungt at etablere en regionsklinik.Det
skyldes primært, at regionsklinikkens korte tidsperspektiv gør det svært at ansætte fast
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
personale, og at der er store omkostninger forbundet med etablering af
regionsklinikker. Alle regioner bemærker, at en driftsperiode på seks år i stedet for fire
år er mere økonomisk rentabelt.
2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2689876_0003.png
1. Indledning
1.1 Afgrænsning
Evalueringen giver et indblik i regionsklinikkernes betydning for regionernes
planlægning af et effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen samt i erfaringerne
med drift af regionsklinkker. Evalueringen tager udgangspunkt i regionernes erfaringer
med at drive regionsklinkker efter lovændringen d. 1. januar 2018. Særligt tages der
udgangspunkt i betydningen af, at regionerne siden lovændringen har haft mulighed
for at drive en regionsklinik i op til seks år frem for fire år, inden regionen sk al søge at
afsætte driften af klinikken til en praktiserende læge eller via udbud.
Evalueringen beskriver særligt, hvilken betydning lovændringen har for regionerne,
herunder om regionerne fortsat oplever lovgivningsmæssige barrierer. Samtidig giver
evalueringen et indblik i regionsklinikkernes samarbejde med praktiserende læger
1
, og
beskriver om regionerne oplever, at der er særlige omkostninger forbundet med at
drive regionsklinikker.
1.2 Metode
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dialog med Danske Regioner udarbejdet en
spørgeramme, der er udsendt til alle fem regioner. På baggrund af regionernes bidrag
har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdet en samlet evaluering. Et udkast til
evalueringsrapporten har desuden været til kommentering hos Danske Regioner og
PLO.
1.3 Om regionsklinikker
I tilfælde, hvor det ikke er muligt at sælge et ydernummer til en almen praktiserende
læge, og hvor det ikke har været muligt at afsætte en lægeklinik via udbud, har
regionsrådet mulighed for at oprette en regionsklinik. Regionsklinikker er således
særligt tiltænkt lægedækningstruede områder, hvor det ikke har været muligt at
afsætte en praksis til anden part.
1
Der refereres her til praktiserende l æger, s om
vi rker efter overenskomsten mellem Praktiserende
Lægers Orga nisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1.4 Regionsklinikkers lovgivningsmæssige ophav
Regionerne har i Sundhedslovens § 227, stk. 5 mulighed for at etablere
regionsklinikker. Af bestemmelsen fremgår:
”Stk.
5. Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis
foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud i henhold til stk. 4, 2.
pkt., kan regionsrådet selv etablere en praksis i en periode på op til 6 år. Et regionsråd,
der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 6-årsperioden, kan alene gøre
dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret til en læge efter stk. 2 eller
afsætte driften via udbud efter stk. 3 og 4.”
I tilfælde af akut opstået lægemangel har regionerne jf. sundhedslovens § 227, stk. 6
samtidig mulighed for at etablere et midlertidigt alment medicinsk lægetilbud i en kort
periode. Derudover kan indenrigs- og sundhedsministeren jf. forsøgsbestemmelsen i
sundhedslovens § 233, efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse,
godkende, at der f.eks. etableres forsøg med en regionsklinik.
2. Udvikling i antal regionsklinkker og tilknyttede patienter
Af nedenstående tabel 1 og figur 1 fremgår det, at der pr. 1. juli 2022 er 14
regionsklinikker i Danmark med samlet 33.816 tilknyttede patienter. En gennemsnitlig
lægepraksis skal som udgangspunkt kunne varetage omkring 1600 patienter pr.
lægekapacitet. Regionsklinikkernes patientgrundlag svarer derfor til ca. 21
gennemsnitlige lægekapaciteter.
Siden 2014 har der været en mindre stigning i antallet af regionsklinikker og tilknyttede
patienter. Sammenlignet med 1. juli 2014 er der pr. 1. juli 2022 således to
regionsklinikker mere og 3.976 flere patienter svarende til en stigning på hhv. 17 pct.
og 13 pct. Udviklingen har i perioden været relativt ustabil og ofte med store udsving i
antal regionsklinikker og tilknyttede patienter fra år til år. Pr. 1. juli 2022 er der f.eks.
seks regionsklinikker mere og 16.612 flere tilknyttede patienter sammenlignet med
2018 svarede til en stigning på hhv. 75 pct. og 97 pct.
4
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2689876_0005.png
Tabel 1: Antal regionsklinikker og tilknyttede patienter 2014-2022
–
hele landet
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Anta l
regi ons-
kl i nikker
Anta l
pa ti enter
12
12
8
7
8
12
11
11
14
29.840
32.541
22.828
24.598
17.204
31.498
37.896
28.479
33.816
Anm.: Da ta er pr. 1. juli i det respektive å r. Det faktiske a ntal regionsklinikker kan derfor va riere fra
a nta llet, der fremgår a f ta bellen, såfremt der har været regi onsklinikker, som har været oprettet i en
kortere periode.
Kategorien ”Antal patienter” henviser ti l antallet af patienter, der er tilknyttet
en
regi onsklinik.
Ki l de: es undhed, Sundhedsdatastyrelsen og regionernes egne opgørelser.
Figur 1: Antal regionsklinikker og tilknyttede patienter 2014-2022
–
hele landet
40.000
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Antal patienter (venstre akse)
Antal regionsklinikker (højre akse)
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Anm.: Da ta er pr. 1. juli i det respektive å r. Det faktiske a ntal regionsklinikker kan derfor va riere
fra a ntallet, der fremgår a f figuren, såfremt der har været regionsklinikker, s om har været
oprettet i en kortere periode.
Kategorien ”Antal patienter” henviser ti l antallet af
pa ti enter, der er ti lknyttet en regionsklinik
Ki l de: es undhed, Sundhedsdatastyrelsen og regionernes egene opgørelser.
5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2689876_0006.png
Af tabel 2 fremgår det, at Region Nordjylland og Region Sjælland pr. 1. juli 2022 driver
hhv. seks og fem regionsklinikker. Region Midtjylland driver to regionsklinikker, Region
Hovedstaden driver én regionsklinik, mens Region Syddanmark pr. 1. juli 2022 ikke
driver nogen regionsklinikker.
Tabel 2: Antal regionsklinikker fordelt pr. region og hele landet 2014-2022
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Hele landet
5
1
1
0
5
12
7
0
1
0
4
12
5
0
0
1
2
8
6
0
0
1
0
7
5
0
2
1
0
8
8
0
1
3
0
12
7
1
1
1
1
11
5
2
0
1
3
11
2022
6
2
0
1
5
14
Anm.: Da ta er pr. 1. juli i det respektive å r. Det faktiske a ntal regionsklinikker kan derfor va riere fra
a nta llet, der fremgår a f ta bellen, såfremt der har været regi onsklinikker, som har været
oprettet i en kortere periode.
Ki l de: es undhed, Sundhedsdatastyrelsen og regionernes egne opgørelser.
3. Regionernes erfaringer med de lovgivningsmæssige rammer for
regionsklinikker siden lovændringen i 2018
Det er regionernes vurdering, at lovændringen, der gav regionerne mulighed for at
drive en regionsklinik i op til seks år fremfor fire år, har haft en positiv virkning på
regionernes sundhedsplanlægning og på muligheden for at adressere
lægedækningsudfordringerne.
Ifølge regionerne er der flere fordele ved lovændringen i 2018. Regionerne bemærker,
at en længere driftsperiode har givet ro og kontinuitet til lægedækningen for patienter
samtidig med, at et længere tidsperspektiv giver ro på personalesiden
–
både for
lægekonsulenterne og det ansatte praksispersonale. Regionerne nævner hertil, at
lovændringen har givet bedre muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret
personale, herunder bedre muligheder for at ansætte en fast stab af både læger og
øvrigt personale. Det oplyses af regionerne, at en fast stab af personale øger
forudsætningerne for at udvikle og styrke regionsklinikken, ligesom det har givet bedre
muligheder for at tilbyde patienterne en fast læge.
6
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2689876_0007.png
Flere regioner beretter samtidig, at etableringen af regionsklinikker og opbygningen af
et samarbejde med lokalområdets andre læger tager tid, hvorfor muligheden for at
drive en regionsklinik i en seksårig periode, er et bedre udgangspunkt frem for at drive
en regionsklinik i en fireårig periode. Samtidig giver et længere tidsperspektiv bedre
forudsætninger for at opbygge en stabil og god relation mellem patienter og klinikkens
personale.
Region Midtjylland oplyser, at regionen har været i stand til at løse
lægedækningsudfordringerne inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer,
og at regionernes mulighed for at oprette regionsklinikker er en god mulighed, når det
ikke er muligt at afsætte en klinik efter PLO-annoncering og via udbud. Regionen
vurderer samtidig, at muligheden for at oprette en regionsklinik er vigtig ift. særlige
patienter, der ikke passer ind i en almindelig praksisdrift og honoreringsstruktur.
Regionen henviser her f.eks. til patienter, der er tilknyttet den kommunale institution
”Landsbyen Sølund”
2
. Regionen har i den forbindelse, jf. Sundhedslovens § 233, fået
dispensation til, at regionen kan etablere en regionsklinik for beboerne på
institutionen for en periode på seks år.
Ifølge Region Syddanmark har det haft en positiv men ikke afgørende betydning, at
muligheden for at drive regionsklinikker er steget fra fire til seks år. Regionen
bemærker hertil, at lovændringerne i 2013
3
og 2018 har været meget gavnlige i forhold
til at sikre lægedækningen i regionen. Det er samtidig regionens umiddelbare
vurdering, at de nuværende lovgivningsmæssige rammer for regionsklinikker er
tilstrækkelige til sikring af lægedækningen i regionen.
Region Sjælland vurderer ligeledes, at de nuværende lovgivningsmæssige rammer for
etablering af regionsklinikker har været med til at løse udfordringen med at sikre
borgerne mulighed for at vælge mellem forskellige læger. Regionen vurderer hertil, at
de nuværende lovgivningsmæssige rammer er hensigtsmæssige i forhold til at sikre
lægedækning i områder, hvor det ikke er muligt at tiltrække praktiserende læger.
Andre regioner oplyser, at det lovgivningsmæssige grundlag endnu ikke er
tilstrækkeligt til at løse lægedækningsudfordringerne i regionen. Region Nordjylland
mener ikke, at muligheden for at drive regionsklinikker i op til seks år ad gangen kan
løse udfordringerne med at rekruttere personale til regionsklinikkerne fuldstændigt.
Det længere tidsperspektiv har dog givet mulighed for i højere grad at tilknytte læger
til klinikkerne enten via ansættelse eller via længerevarende virksomhedskontrakt.
2
Den kommunale i nstitution
”La ndsbyen Sølund”
er en boform og et aktivi tetstilbud for voksne over 18
å r med et betydeligt og va rigt nedsat psykisk og fys isk funktionsniveau.
3
Lovændri ngen i 2013 ga v regionerne mulighed for a t oprette regionsklinikker i en periode på op til fi re
å r, s å fremt det ikke va r muligt at a fsætte en praksis til private l everandører.
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Regionen påpeger, at det er en lovgivningsmæssig barriere, at regionen først skal
forsøge at sælge ydernummeret eller afsætte driften via udbud, såfremt regionen
ønsker at fortsætte driften efter udløbet af seksårsperioden
–
også i tilfælde, hvor
ingen private aktører har vist interesse. Regionen oplyser, at det skaber svære
betingelser for at planlægge efter lokale forhold eller særlige situationer, hvilket
skaber usikkerhed omkring ellers velfungerende ordninger.
Region Hovedstaden pointerer, at den nuværende lovgivning, der stiller krav om, at
regionen skal forsøge at afsætte en praksis via udbud, før det er muligt at etablere en
regionsklinik, er en hindring for at skabe hurtige og smidige løsninger. Samtidig
bemærkes det af regionen, at kravet om, at der skal ske fornyet udbud af praksis efter
den seksårige periode, er en uhensigtsmæssig hindring, der skaber utryghed hos
lægekonsulenter og ansat praksispersonale i regionsklinikken.
4. Regionsklinikkernes samarbejde med praktiserende læger
Flere regioner påpeger, at der er samarbejdsvanskeligheder med praktiserende læger,
men flere regioner er samtidig lykkedes med bl.a. at lave lokale aftaler om
vagtordninger. Generelt har regionsklinikkerne et begrænset samarbejde med de
omkringliggende praktiserende læger.
Region Syddanmark nævner, at samarbejdet mellem en af regionens daværende
regionsklinikker og de omkringliggende praktiserende læger generelt var dårligt. Ifølge
regionen indbød regionsklinikken til samarbejde, men regionen oplevede, at de
praktiserende læger generelt ikke ønskede et samarbejde. Samarbejdet mellem
regionens anden regionsklinik og de omkringliggende praktiserende læger var
begrænset.
Region Hovedstaden oplyser ligeledes, at der har været samarbejdsvanskeligheder
med de omkringliggende praktiserende læger vedr. vagt- og feriedækning. Det er dog
lykkedes at indgå en aftale om feriedækning mellem en regionsklinik og en
praktiserende læge i forbindelse med to ferieperioder.
Ifølge Region Midtjylland har der blandt regionens to regionsklinikker været et
forskelligartet samarbejde med de respektive praktiserende læger. Fsva. en af
regionens regionsklinikker fungerer samarbejdet med byens praktiserende læger
generelt godt. For eksempel indgår parterne i en lokal vagtordning. Derimod er det
ikke lykkedes at skabe et samarbejde mellem regionens anden regionsklinik og de
praktiserende læger i de omkringliggende praksisser. Ifølge regionen har der ikke
været nogen praktiserende læger, der har indvilliget i at være nødberedskab i tilfælde
af, at regionsklinikkens egne læger ikke har mulighed for at dække ind for hinanden.
Regionen bemærker dog hertil, at der er tale om ganske få tilfælde. Ifølge regionen har
de praktiserende læger samtidig ikke været interesseret i at inddrage
regionsklinikkerne som et fast medlem af en kvalitetsklynge. De praktiserende læger
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
har i stedet tilbudt, at regionsklinikken kan tilbydes en ad hoc deltagelse i den lokale
klynge f.eks. til faglige oplæg.
I Region Nordjylland er der generelt et godt samarbejde me llem regionsklinikker og
praktiserende læger, hvor der bl.a. er et samarbejde om vagtring i forbindelse med
ferier og højtider. Regionen nævner samtidig, at der er et stort fokus på at afprøve
tiltag i regionsklinikkerne, der skal højne kvalitet og gavne patienterne. Tiltag der, i
tilfælde af gode resultater, tilbydes til praktiserende læger og udbudsklinikker. Region
Sjælland har ifølge regionen selv taget initiativ til at invitere praktiserende læger til
samarbejde i forbindelse med etableringen af regionsklinikkerne. Dette har resulteret
i flere fælles tiltag om bl.a. at vikariere ved sygdom og fravær eller lån af vacciner.
4.1 Tiltag, der kan forbedre samarbejdet mellem regionsklinikker og praktiserende
læger
Regionerne peger på, at samarbejdet mellem regionsklinikkerne og praktiserende
læger kan understøttes og forbedres ved at eventuelle fordomme over for
regionsklinikker nedbrydes. Derudover kan samarbejdet understøttes ved at
tydeliggøre, at praktiserende læger og regionsklinikker ikke er konkurrenter, men i
fællesskab er med til at sikre lægedækning af høj kvalitet i regionerne. Flere regioner
vurderer selv, at denne udfordring bl.a. kan imødekommes ved at understrege, at
regionsklinikker er en tredjeprioritet efter PLO-annoncering og udbud, samt
fremhæve, at regionsklinikker kan sikre, at alle borgere har adgang til en læge i deres
nærområde. Samtidig påpeger flere regioner, at et bedre samarbejde kan understøttes
ved, at de lokale praktiserende læger inddrages fra start i udviklingsprojekter, der
drives af regionsklinikker. Dermed gøres det muligt at tilpasse udviklingstiltag tidligt,
hvorved tiltag nemmere og hurtigere kan udbredes til praktiserende læger.
Region Nordjylland oplyser, at tidlig inddragelse af de praktiserende læger kan være
med til at sikre, at gode udviklingstiltag, der er igangsat i et samarbejde mellem
regionsklinikker og praktiserende læger, kan forankres og fastholdes også efter, at
regionsklinikken eventuelt er overgået til en praktiserende læge eller anden privat
aktør. Region Midtjylland nævner, at det vil være hensigtsmæssigt, at
regionsklinikkerne optages i de lokale klynger. Region Sjælland bemærker hertil, at
regionsklinikkerne ofte rækker ud og initierer samarbejde bredt, men oplevelsen er, at
der er travlt hos de praktiserende læger, og at et samarbejde kræver for meget af den
enkelte praktiserende læge. Region Sjælland beskriver, at det er vigtigt, at samarbejdet
giver mulighed for at hjælpe hinanden i den daglige drift. Dette kan ifølge regionen
f.eks. ske ved at oprette netværk, som aflaster hinanden ved behov, etablere fælles
undervisning af personale eller give mulighed for lære hinanden at kende igennem
faglige fællesskaber.
9
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 165: Orientering om evaluering af lovgivning vedrørende regionsklinikker, fra indenrigs- og sundhedsministeren
5. Omkostninger ved regionsklinikker
Alle fem regioner peger på, at det er omkostningstungt at drive en regionsklinik. Det
skyldes særligt, at det er omkostningstungt at etablere en regionsklinik og
regionsklinikkernes kortere tidsperspektiv medfører en kortere afskrivningsperiode.
Samtidig nævnes det, at administrationsudgifterne er særligt høje i regionsklinikkernes
opstartsfase og reduceres betydeligt, når klinikkerne er i fuld drift. Alle regioner
bemærker samtidig, at personaleomkostningerne i regionsklinikkerne er høje, da
mange regioner er nødsaget til at anvende vikarlæger eller rekruttere personale på
dyrere korttidskontrakter. Alle fem regioner oplyser hertil, at en driftsperiode på seks
år i stedet for fire år anses som værende mere økonomisk rentabelt, da det åbner
muligheden for en længere afskrivningsperiode, og at muligheden for at fastansætte
læger er større jo længere en periode, regionen har mulighed for at drive klinikkerne
i.
Erfaringen fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark er, at udgiften pr. patient
er højere for regionsklinikker sammenlignet med praktiserende lægers klinikker.
Region Hovedstaden oplyser, at regionens udgift til drift pr. patient er ca. 20-25 pct.
dyrere end gennemsnittet for de øvrige praktiserende læger på Bornholm.
Region Midtjylland oplyser, at driftsbudgettet for regionsklinikkerne svarer til den
gennemsnitlige udgift pr. sikret i en praktiserende læges klinik. Derudover skal der
tillægges udgifter til etablering af regionsklinikkerne og løbende udgifter til
administration. Udgifter som regionen ikke på samme vis har ved almindelige
praktiserende læger.
Region Nordjylland bemærker, at udgiften til etablering af regionsklinikker ofte er
omkostningstung, da mange regionsklinikker i opstartsfasen udelukkende anvender
lægevikarer, ligesom der i denne periode ofte ikke er etableret en fast klinikstab.
Samtidig påpeger Region Nordjylland, at en længere driftsperiode giver bedre
muligheder for at indsamle data med henblik på at optimere arbejdsgange og indkøb.
Region Syddanmark nævner, at såfremt rekrutteringen af fastansatte
almenmedicinere til regionsklinikker kan sikres og driftsperioden være tilstrækkelig
lang, vurderes det, at regionsklinikkerne kan være en effektiv organiseringsform. I tråd
med dette bemærker Region Sjælland, at regionsklinikkerne kan være billigere i drift
end andre typer klinikker, men det er under forudsætning af, at de kan rekruttere og
fastholde fastansatte læger på ordinære ansættelsesbetingelser.
10