Kirurgisk Forum
Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Urologisk Selskab, Dansk Thoraxkirurgisk Selskab, Børnekirurgisk Selskab, Dansk Brystkirurgisk Selskab
Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Selskab for plastik- og rekonstruktionskirurgi, Dansk Oftalmologisk Selskab, Dansk Selskab for
Otorhinolaryngologi Hoved- og Halskirurgi, Dansk Selskab for Anæstesiologi & Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Obstetrik- &
Gynækologi, Dansk Ortopædisk Selskab, Foreningen af Specialtandlæger i Tand-Mund- og Kæbekirurgi, Karkirurgisk Selskab, Dansk
Selskab for Akut Medicin, Dansk Rygkirurgisk Selskab
Bekymringsskrivelse fra Kirurgisk Forum
18. oktober 2022
Til rette vedkommende
Hvert eneste år udføres hundredtusindvis af store og små operationer i Danmark. Eller rettere: Det bør der
gøre. Efter adskillige år med besparelser og effektiviseringer fulgt af de seneste år med nedlukninger
grundet Covid-19 og sygeplejestrejke, står vi nu i den situation, at manglen på personale er kritisk. Det
drejer sig især om plejepersonale, som i deres mange roller er essentielle både før, under og efter
operationer. Som repræsentanter for alle kirurgiske specialer i Danmark, mener vi i Kirurgisk Forum, at vi
står overfor en krise i det danske sundhedsvæsen
Patienter oplever hver dag, at deres operationer udsættes, ændres og flyttes. Det er frustrerende for dem,
men også for ansatte i sundhedsvæsenet, der dagligt oplever at gå på arbejde, gøre deres bedste, men
stadig ikke kan få lov til at udføre deres primære opgave. Den er at forberede pleje, behandle og følge
patienter, der har gennemgået et kirurgisk indgreb. I stedet bruges tiden på at flytte rundt med operationer
og rumme patienternes forståelige frustrationer.
Det er nu ikke muligt i det offentlige sundhedsvæsen indenfor mange kirurgiske specialer at udføre kirurgi,
som ikke er omfattet af de maksimale ventetider. Derfor sendes mange indgreb, især for godartede, men
ikke desto mindre invaliderende lidelser hos de raskeste af patienterne, ud til vores kollegaer i den private
sundhedssektor. Dette giver en skævvridning af ressourcerne i sundhedsvæsenet, der burde koncentreres
om de mest syge patienter - patienter som lider af tilstande, som kræver højtspecialiseret behandling eller
har mange ledsagesygdomme, som desværre må vente i det offentlige sundhedsvæsen, fordi de ikke kan
behandles i privat regi. Udover at ventetiden udgør et livskvalitetsmæssigt problem for patienterne,
risikerer de også at ændre status fra at have banale sygdomme, der kræver enkle indgreb til komplicerede
akutte tilstande med høj risiko for komplikationer efter kirurgi.
I det offentlige sundhedsvæsen har vi det såkaldte populationsansvar
–
det vil sige, at hvis et indgreb flyttes
ud i privat regi, betales det af den kirurgiske afdeling på sygehuset. Afdelingen straffes således økonomisk
for manglende kapacitet; personalemangel, som er et landsdækkende problem. Det giver en skævvridning
af arbejdsvilkår mellem det offentlige og private sundhedsvæsen, som forværrer personalemanglen i det
offentlige sundhedsvæsen.
Landets kommende kirurger kan ikke oplæres i selv de mest basale indgreb, fordi operationerne flyttes ud i
det private system, der ikke har uddannelsesforpligtigelse. Der er altså ikke bare tale om et aktuelt
problem, men en krise, som strækker sig langt ind i fremtiden.
Det er dog heller ikke en løsning at flytte uddannelse ud i det private system, idet dette ville forværre
arbejdsbyrden og arbejdsvilkårene i det offentlige.