SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 151
Offentligt

Statens Institut for Folkesundhed

Dødelighed og brug

af sundhedsvæsnet

blandt socialt udsatte

mennesker i Danmark

Registeropfølgning

2007-2021

Pia Vivian Pedersen

Nanna Bjørnbak Christoffersen

Sofie Rossen Møller

Michael Davidsen

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark

Registeropfølgning 2007-2021

Pia Vivian Pedersen

Nanna Bjørnbak Christoffersen

Sofie Rossen Møller

Michael Davidsen

Internt review:

Anne Illemann Christensen, ph.d., seniorforsker

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse.

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-580-3

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Studiestræde 6

1455 København K

www.sdu.dk/sif

Rapporten kan downloades fra www.sdu/sif

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Forord

Denne rapport præsenterer resultaterne af en registerbaseret undersøgelse af socialt udsatte

menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet i perioden 2007-2021.

I rapporten følges 2.888 personer, som har deltaget i spørgeskemabaserede undersøgelser af

socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel – SUSY UDSAT – som blev gennemført

i 2007, 2012 og 2017 af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Rådet for Socialt

Udsatte. Personerne følges i offentlige, danske registre om dødelighed, kontakter til

sundhedsvæsnet og anvendelse af tvang i psykiatrien.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive og sammenligne socialt udsatte menneskers

dødelighed, middellevetid og dødsårsagsmønster med den øvrige danske befolkning. Derudover er

formålet at belyse socialt udsatte menneskers brug af sundhedsvæsnet og sammenligne denne med

den øvrige befolkning.

Vi håber, at rapporten vil bidrage til at øge kendskabet blandt sundhedsprofessionelle,

beslutningstagere og befolkningen til den sociale ulighed i sundhed i Danmark og vil inspirere til

udvikling af indsatser, der giver mennesker i social udsathed bedre adgang til og udbytte af

sundhedsvæsnet.

Undersøgelsen er udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte af en projektgruppe fra Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, bestående af seniorforsker Pia Vivian Pedersen,

videnskabelig assistent Nanna Bjørnbak Christoffersen, videnskabelig assistent Sofie Rossen Møller

og seniorforsker Michael Davidsen.

Vi vil gerne rette en særlig tak til alle de svarpersoner, der har deltaget i SUSY UDSAT-

undersøgelserne og til medarbejdere på herberger, væresteder og øvrige sociale tilbud for deres

store hjælp i forbindelse med undersøgelserne. Uden deres hjælp var denne undersøgelse aldrig

blevet gennemført.

________________________

Morten Hulvej Rod

Direktør,

Statens Institut for Folkesundhed,

SDU

________________________

Kira West

Formand,

Rådet for Socialt Udsatte

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Indhold

1 Sammenfatning ........................................................................................................ 4

2 Baggrund .................................................................................................................. 17

3 Datakilder ................................................................................................................. 19

4 Metode ...................................................................................................................... 22

5 Dødelighed ............................................................................................................... 34

5.1 Middellevetid ................................................................................................................. 34

5.2 Dødelighed ................................................................................................................... 35

6 Kontakter til primærsektoren.................................................................................. 39

6.1 Kontakt til alment praktiserende læger .......................................................................... 39

6.2 Brug af sygesikringsydelser .......................................................................................... 42

7 Kontakter til sekundærsektoren ............................................................................. 43

7.1 Somatiske indlæggelser................................................................................................ 43

7.2 Somatiske ambulante hospitalsbesøg........................................................................... 51

7.3 Somatiske akutmodtagelsesbesøg ............................................................................... 58

7.4 Psykiatriske indlæggelser ............................................................................................. 65

7.5 Tvang i psykiatrien ........................................................................................................ 69

7.6 Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg ........................................................................ 75

7.7 Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg ............................................................................. 79

8 Diskussion................................................................................................................ 83

9 Referencer ................................................................................................................ 91

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

1 Sammenfatning

I denne rapport beskrives socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet, og

der foretages en sammenligning med den øvrige danske befolkning. Rapporten er baseret på

analyser af offentlige, danske registre om dødelighed, sygesikringsydelser og kontakter til offentlige

og private sygehuse i Danmark i perioden 2007-2021.

Undersøgelsens formål er:

1) at beskrive og sammenligne socialt udsatte menneskers middellevetid, dødelighed og

dødsårsagsmønster med den øvrige danske befolkning

2) at beskrive og sammenligne socialt udsatte menneskers brug af sundhedsvæsnet med den øvrige

danske befolkning. I rapporten belyser vi dels brugen af primærsektoren (alment praktiserende læge

og en række andre sygesikringsydelser, som for eksempel speciallæge og tandlæge) og dels brugen

af sekundærsektoren (somatiske og psykiatriske hospitalsindlæggelser, ambulante hospitalsbesøg

og akutmodtagelsesbesøg). Som en del af analysen af psykiatriske hospitalsindlæggelser belyser vi

desuden brugen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien over for socialt udsatte mennesker.

Socialt udsatte mennesker defineres i rapporten som

brugere af herberger, forsorgshjem,

væresteder, varmestuer, natcaféer, botilbud og andre lignende tilbud.

I undersøgelsen indgår i alt

2.888 socialt udsatte mænd og kvinder i alderen 16-79 år, som har deltaget i spørgeskemabaserede

undersøgelser af socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel gennemført i

henholdsvis 2007, 2012 og 2017, og som har oplyst et gyldigt CPR-nummer.

I rapporten sammenlignes gruppen af socialt udsatte mennesker med i alt 41.625 personer, som har

deltaget i nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser gennemført i

henholdsvis 2005, 2010 og 2017. Denne population betegnes i rapporten som

’den øvrige

befolkning’.

Ud over at sammenligne gruppen af socialt udsatte mennesker med den øvrige befolkning opgøres

dødelighed og brug af sundhedsvæsnet også undervejs i rapporten i forhold til forskellige former for

social udsathed, som betegnes ’belastende livsomstændigheder’. Der anvendes en kategorisering i

fem former for belastende livsomstændigheder: 1) alkoholoverforbrug, 2) psykisk lidelse, 3)

hjemløshed, 4) stofbrug og 5) fattigdom. Denne kategorisering anvendes til at belyse, om nogle

belastende livsomstændigheder er forbundet med højere dødelighed og hyppigere brug af

sundhedsvæsnet end andre. Herudover bruges kategoriseringen til at belyse betydningen af at leve

under flere belastende livsomstændigheder samtidig.

I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedresultater, hvoraf udvalgte af rapportens

resultater præsenteres i figurer, der viser den relative risiko for den givne indikator blandt socialt

udsatte mænd og kvinder sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning. Mænd og

kvinder i den øvrige befolkning udgør således referencegruppen og har værdien 1. Hvis den relative

risiko er højere end 1, betyder det, at socialt udsatte mænd eller kvinder har en øget risiko

sammenlignet med henholdsvis mænd eller kvinder i den øvrige befolkning. Hvis den relative risiko

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

er lavere end 1, betyder det, at socialt udsatte mænd eller kvinder har en lavere risiko sammenlignet

med henholdsvis mænd eller kvinder i den øvrige befolkning.

Middellevetid og dødelighed

Middellevetiden er et udtryk for den levetid, som en nyfødt forventes at leve. I 2021 er

middellevetiden blandt socialt udsatte mænd og kvinder henholdsvis 61 og 66 år. Det betyder, at

den forventede levetid blandt socialt udsatte mænd er 18 år kortere end blandt mænd i den øvrige

befolkning, mens socialt udsatte kvinders forventede levetid er 17 år kortere end blandt kvinder i den

øvrige befolkning. Den samlede middellevetid for socialt udsatte mennesker i 2021 er 64 år, hvilket

er 17 år kortere end den øvrige befolknings.

Som det fremgår af figur 1.1 og figur 1.2, har socialt udsatte mennesker en markant højere

dødelighed end den øvrige befolkning. Dette gælder både for socialt udsatte mænd og kvinder og

på tværs af aldersgrupper. Dødeligheden blandt socialt udsatte mænd er således otte gange højere

end blandt mænd i den øvrige befolkning, mens dødeligheden blandt socialt udsatte kvinder er ti

gange højere end blandt kvinder i den øvrige befolkning.

Figur 1.1

Overdødelighed (relativ risiko) blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige

befolkning. 2007-2021

I alt

16-44 år

45-54 år

55-79 år

Socialt udsatte mænd

Mænd i den øvrige befolkning

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 1.2

Overdødelighed (relativ risiko) blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige

befolkning. 2007-2021

RR 20

I alt

16-44 år

45-54 år

55-79 år

Socialt udsatte kvinder

Kvinder i den øvrige befolkning

Der ses især en høj dødelighed blandt unge (16-44-årige) mænd og kvinder, der lever i social

udsathed (se figur 1.1 og figur 1.2). Dødeligheden blandt 16-44-årige socialt udsatte mænd og

kvinder er således henholdsvis 21 og 32 gange højere end dødeligheden blandt 16-44-årige mænd

og kvinder i den øvrige befolkning. Dette er en del af forklaringen på socialt udsatte menneskers

lavere middellevetid – jo yngre man dør, desto større betydning har det for den samlede

middellevetid.

Når dødeligheden opgøres i forhold til forskellige belastende livsomstændigheder, som socialt

udsatte mennesker lever under, viser undersøgelsen en forhøjet dødelighed blandt socialt udsatte

mænd og kvinder med henholdsvis et alkoholoverforbrug og et stofbrug sammenlignet med socialt

udsatte mænd og kvinder uden henholdsvis et alkoholoverforbrug og et stofbrug. For både socialt

udsatte mænd og kvinder ses en øget dødelighed blandt personer, der lever under to eller flere

belastende livsomstændigheder sammenlignet med personer, der ikke lever under nogen

belastende livsomstændigheder.

Dødsårsagsmønstret blandt socialt udsatte mennesker er også markant anderledes end mønstret i

den øvrige befolkning. Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning har socialt udsatte mænd

en markant højere risiko for at dø af stof- og alkoholrelaterede årsager samt af øvrige ikke-naturlige

årsager, såsom ulykker, drab og selvmord. Ser man alene på dødsfald som følge af selvmord viser

undersøgelsen, at socialt udsatte mænd har en næsten syv gange højere risiko for at dø af selvmord

sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.

Socialt udsatte kvinder har, ligesom socialt udsatte mænd, en markant højere risiko for at dø af stof-

og alkoholrelaterede årsager samt af øvrige ikke-naturlige årsager såsom ulykker, drab og selvmord

sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Derudover ses også en markant forhøjet

dødelighed som følge af symptomer og unormale fund blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet

med kvinder i den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Kontakter til primærsektoren

Undersøgelsen viser, at socialt udsatte mennesker i alle aldersgrupper har en højere risiko for

kontakt til alment praktiserende læge end den øvrige befolkning. Samlet set har socialt udsatte

mænd og kvinder henholdsvis 52 % og 56 % højere risiko for kontakt til alment praktiserende læge

sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.3 og figur 1.4).

Når kontakter til primærsektoren opgøres i forhold til forskellige belastende livsomstændigheder,

som socialt udsatte mennesker lever under, viser undersøgelsen, at socialt udsatte mænd og kvinder

med en psykisk lidelse har en forhøjet risiko for kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet

med socialt udsatte mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Socialt udsatte mænd med et stofbrug

har ligeledes en øget risiko for kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet med mænd uden

et stofbrug. Omvendt har socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug og socialt udsatte mænd,

der lever i hjemløshed, en formindsket risiko for kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet

med mænd, der ikke lever under disse belastende livsomstændigheder. Socialt udsatte mænd og

kvinder, som lever under én eller flere belastende livsomstændigheder, har en forhøjet risiko for

kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder, der ikke

lever under nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder.

I forhold til brugen af andre sygesikringsydelser viser undersøgelsen, at socialt udsatte mænd og

kvinder har øget risiko for kontakt til vagtlæge og psykolog/psykiater (se figur 1.3 og figur 1.4). Socialt

udsatte mænd har eksempelvis lidt over tre gange højere risiko for kontakt til vagtlæge end mænd i

den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har næsten fem gange højere risiko

sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Omvendt har socialt udsatte mænd og kvinder en væsentligt lavere risiko for kontakt til speciallæge,

tandlæge og terapeut. Eksempelvis har socialt udsatte mænd og kvinder henholdsvis 45 % og 42 %

lavere risiko for kontakt til speciallæge sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning

(se figur 1.3 og figur 1.4). Socialt udsatte mænd og kvinder har desuden henholdsvis 78 % og 67 %

lavere risiko for kontakt til tandlæge end mænd og kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.3 og

figur 1.4).

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 1.3

Relativ risiko for brug af sygesikringsydelser blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd

i den øvrige befolkning. 2007-2020

3,5

2,5

1,5

0,5

Praktiserende

læge

Vagtlæge

Psykolog/psykiater

Specialæge

Tandlæge

Socialt udsatte mænd

Mænd i den øvrige befolkning

Figur 1.4

Relativ risiko for brug af sygesikringsydelser blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med

kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2020

4,5

3,5

RR 2,5

1,5

0,5

Praktiserende

læge

Vagtlæge

Psykolog/psykiater

Specialæge

Tandlæge

Socialt udsatte kvinder

Kvinder i den øvrige befolkning

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Kontakter til sekundærsektoren

Kontakter til sekundærsektoren omfatter i denne rapport hospitalsindlæggelser, ambulante

hospitalsbesøg og akutmodtagelsesbesøg på henholdsvis somatiske og psykiatriske afdelinger.

Somatiske indlæggelser

Samlet set har socialt udsatte mænd tre og en halv gange højere risiko for somatisk indlæggelse

end mænd i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har tre gange højere risiko for

somatisk indlæggelse end kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.5 og figur 1.6). Der ses en øget

risiko for somatiske indlæggelser i alle aldersgrupper.

Socialt udsatte mænd og kvinder har en øget risiko for somatiske indlæggelser for de fleste

sygdomsgrupper, og risikoen er særligt høj for indlæggelser grundet psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (51 gange højere for socialt

udsatte mænd og 48 gange højere for socialt udsatte kvinder sammenlignet med mænd og kvinder

i den øvrige befolkning).

Blandt socialt udsatte mænd ses en øget risiko for somatiske indlæggelser uanset typen af

belastende livsomstændigheder. Eksempelvis har socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug

74 % højere risiko for somatisk indlæggelse end mænd uden et alkoholoverforbrug. Socialt udsatte

kvinder, der lever i hjemløshed, eller som har et stofbrug, har en øget risiko for somatisk indlæggelse

sammenlignet med kvinder, der ikke lever under disse belastende livsomstændigheder. Ser man

nærmere på betydningen af antallet af belastende livsomstændigheder, ses især en øget risiko for

somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd og kvinder, som lever under tre eller flere

belastende livsomstændigheder sammenlignet med mænd og kvinder, der ikke lever under nogen

af de undersøgte belastende livsomstændigheder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 1.5

Relativ risiko for brug af somatisk sekundærsektor blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med

mænd i den øvrige befolkning. 2007-2018

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

Somatisk indlæggelse

Socialt udsatte mænd

Somatisk ambulant

hospitalsbesøg

Somatisk

akutmodtagelsesbesøg

Mænd i den øvrige befolkning

Figur 1.6

Relativ risiko for brug af somatisk sekundærsektor blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med

kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2018

4,5

3,5

RR 2,5

1,5

0,5

Somatisk indlæggelse

Socialt udsatte kvinder

Somatisk ambulant

hospitalsbesøg

Somatisk

akutmodtagelsesbesøg

Kvinder i den øvrige befolkning

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Somatiske ambulante hospitalsbesøg

Samlet set har socialt udsatte mennesker 19 % højere risiko for somatiske ambulante

hospitalsbesøg sammenlignet med den øvrige befolkning (se figur 1.5 og figur 1.6). Socialt udsatte

mennesker har en øget risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg for flere af de undersøgte

sygdomsgrupper sammenlignet med den øvrige befolkning. Risikoen for ambulante hospitalsbesøg

er særligt høj for infektionssygdomme, hvor risikoen for socialt udsatte mænd er 15 gange højere og

for socialt udsatte kvinder 37 gange højere sammenlignet med den øvrige befolkning.

Ser man nærmere på betydningen af de belastende livsomstændigheder, ses det, at socialt udsatte

mænd i hjemløshed har lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med

socialt udsatte mænd, der ikke lever i hjemløshed. Desuden har socialt udsatte kvinder med et

alkoholoverforbrug lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med socialt

udsatte kvinder uden et overforbrug af alkohol.

Somatiske akutmodtagelsesbesøg

Socialt udsatte mænd og kvinder har lidt over fire gange højere risiko for somatiske

akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige befolkning

(se figur 1.5 og figur 1.6). Den øgede risiko ses for alle aldersgrupper. Socialt udsatte mænd og

kvinder har en øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg for de fleste sygdomsgrupper.

Risikoen for somatiske akutmodtagelsesbesøg er særligt høj som følge af psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (68 gange højere for socialt

udsatte mænd og 41 gange højere for socialt udsatte kvinder sammenlignet med mænd og kvinder

i den øvrige befolkning).

Socialt udsatte mænd har en øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg uanset typen af

belastende livsomstændigheder. Eksempelvis har socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug

over dobbelt så stor risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med socialt udsatte

mænd uden et alkoholoverforbrug. Socialt udsatte kvinder, der lever i hjemløshed har næsten

dobbelt så høj risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med socialt udsatte

kvinder, der ikke lever i hjemløshed. Der ses også en øget risiko blandt socialt udsatte kvinder med

et alkoholoverforbrug og blandt kvinder, der lever i fattigdom, sammenlignet med kvinder, der ikke

lever under disse belastende livsomstændigheder. Ser man på betydningen af antallet af belastende

livsomstændigheder, ses det, at risikoen for somatiske akutmodtagelsesbesøg er næsten tre gange

højere blandt socialt udsatte mænd og kvinder, der lever under tre eller flere belastende

livsomstændigheder sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder, der ikke lever under

nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder.

Psykiatriske indlæggelser

Samlet set er socialt udsatte mænds risiko for psykiatriske indlæggelser 27 gange højere end mænd

i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinders risiko er 18 gange højere sammenlignet med

kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.7 og figur 1.8). For både socialt udsatte mænd og kvinder

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

ses en øget risiko for psykiatriske indlæggelser for alle undersøgte sygdomsgrupper. Risikoen for

psykiatriske indlæggelser er markant forhøjet for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer (henholdsvis 111 gange højere risiko blandt socialt udsatte mænd og

158 gange højere risiko blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med mænd og kvinder i den

øvrige befolkning).

Ser man nærmere på betydningen af de belastende livsomstændigheder, ses det, at socialt udsatte

mænd og kvinder med en psykisk lidelse har en øget risiko for psykiatriske indlæggelser

sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Socialt udsatte kvinder,

der lever i hjemløshed, og socialt udsatte mænd med et stofbrug har ligeledes en øget risiko for

psykiatriske indlæggelser sammenlignet med kvinder og mænd, der ikke lever under disse

belastende livsomstændigheder. For socialt udsatte mænd stiger risikoen for psykiatriske

indlæggelser gradvist med antallet af belastende livsomstændigheder. Risikoen for psykiatrisk

indlæggelse er således knap seks gange højere for socialt udsatte mænd, der lever under tre eller

flere belastende livsomstændigheder, sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever under

nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder. For socialt udsatte kvinder ses ikke

samme gradvise tendens, men det ses dog, at risikoen for psykiatrisk indlæggelse er tre gange

højere blandt socialt udsatte kvinder, der lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder,

end for socialt udsatte kvinder, der ikke lever under nogen af de undersøgte belastende

livsomstændigheder.

Figur 1.7

Relativ risiko for brug af psykiatrisk sekundærsektor blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med

mænd i den øvrige befolkning. 2007-2018

Psykiatrisk indlæggelse

Socialt udsatte mænd

Psykiatrisk ambulant

hospitalsbesøg

Psykiatrisk

akutmodtagelsesbesøg

Mænd i den øvrige befolkning

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 1.8:

Relativ risiko for brug af psykiatrisk sekundærsektor blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet

med kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2018

Psykiatrisk indlæggelse

Socialt udsatte kvinder

Psykiatrisk ambulant

hospitalsbesøg

Psykiatrisk

akutmodtagelsesbesøg

Kvinder i den øvrige befolkning

Tvang i psykiatrien

I rapporten belyses anvendelse af tvang i psykiatrien over for henholdsvis socialt udsatte personer

og den øvrige befolkning. Rapporten viser, at hyppigheden af tvangsforanstaltninger i psykiatrien er

højere blandt socialt udsatte kvinder (272 tvangsforanstaltninger per 1.000 personer per år)

sammenlignet med socialt udsatte mænd (176 tvangsforanstaltninger per 1.000 personer per år).

Socialt udsatte mænd har 52 gange højere risiko for at blive udsat for tvangsforanstaltninger

sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har 44 gange højere

risiko for at blive udsat for tvangsforanstaltninger sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Når der ses på psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang, fremgår det, at socialt

udsatte mænd har 31 gange højere risiko herfor sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning,

mens socialt udsatte kvinder har 22 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst

ét tilfælde af tvang sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.9 og figur 1.10).

Ser man nærmere på betydningen af de belastende livsomstændigheder, ses det, at socialt udsatte

mænd med en psykisk lidelse og socialt udsatte mænd med et stofbrug har forhøjet risiko for en

psykiatrisk indlæggelse med mindst ét tilfælde af tvang sammenlignet med socialt udsatte mænd,

der ikke lever under disse belastende livsomstændigheder.

Betragtes forskellige typer af tvangsforanstaltninger, viser undersøgelsen, at socialt udsatte mænd

har 40 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst én tvangsbehandling

sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning (se figur 1.9). Tvangsbehandling dækker blandt

andet over tvangsmedicinering og tvangsbehandling med elektrochok. Socialt udsatte kvinder har

mere end 32 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst én tvangsbehandling

sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.10). I forhold til psykiatriske

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

indlæggelser med mindst én fysisk magtanvendelse, som blandt andet dækker over tvangsfiksering

med bælte, har socialt udsatte mænd over 26 gange højere risiko sammenlignet med mænd i den

øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har 19 gange højere risiko end kvinder i den øvrige

befolkning (se figur 1.9 og figur 1.10).

Analyserne omhandlende tvang i psykiatrien skal ses i lyset af, at socialt udsatte mennesker også

indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige befolkning.

Figur 1.9

Relativ risiko for psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte

mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. 2007-2021

Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse

med mindst ét tilfælde af med mindst ét tilfælde af med mindst ét tilfælde af

tvang

tvangsbehandling

fysisk magtanvendelse

Socialt udsatte mænd

Mænd i den øvrige befolkning

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 1.10

Relativ risiko for psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte

kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2021

Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse

med mindst ét tilfælde af med mindst ét tilfælde af med mindst ét tilfælde af

tvang

tvangsbehandling

fysisk magtanvendelse

Socialt udsatte kvinder

Kvinder i den øvrige befolkning

Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg

Samlet set har socialt udsatte mænd mere end 10 gange så høj risiko for psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har

mere end ni gange så høj risiko sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning, hvilket fremgår

af figur 1.7 og figur 1.8. Der ses en øget risiko i alle aldersgrupper. Når psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg opgøres på sygdomsgrupper, fremgår det, at socialt udsatte mænd og kvinder har

en øget risiko for ambulante besøg som følge af næsten alle sygdomsgrupper. Den højeste risiko

ses for sygdomsgruppen psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af

stoffer, hvor risikoen for socialt udsatte mænd er 32 gange højere end mænd i den øvrige befolkning,

og risikoen for socialt udsatte kvinder er 38 gange højere end kvinder i den øvrige befolkning.

Undersøgelsen viser desuden, at socialt udsatte mænd og kvinder med en psykisk lidelse har over

fem gange højere risiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med socialt

udsatte mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Der ses omvendt en lavere risiko for psykiatriske

ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte mænd med et alkoholoverbrug og

mænd, som lever i hjemløshed, sammenlignet med mænd, der ikke lever under disse belastende

livsomstændigheder. Endelig ses der en lavere risiko blandt socialt udsatte kvinder, der lever i

fattigdom, sammenlignet med socialt udsatte kvinder, der ikke lever i fattigdom.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg

Samlet set er risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg omkring 33 gange højere for socialt

udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens risikoen er knap 24 gange

højere for socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.7 og

figur 1.8). Der ses en øget risiko i alle aldersgrupper. Socialt udsatte mænd og kvinder har en øget

risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg som følge af alle undersøgte sygdomsgrupper. For

socialt udsatte mænd er risikoen særligt høj som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (over 200 gange højere risiko sammenlignet med mænd i

den øvrige befolkning). For socialt udsatte kvinder er risikoen for psykiatriske

akutmodtagelsesbesøg højest som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol, hvor socialt udsatte kvinder har 106 gange højere risiko for et

psykiatrisk akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Når der sammenlignes mellem typer af belastende livsomstændigheder, ses det, at socialt udsatte

mænd med en psykisk lidelse har fire gange højere risiko for psykiatrisk akutmodtagelsesbesøg

sammenlignet med socialt udsatte mænd uden en psykisk lidelse. Der ses også en øget risiko for

psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd med et stofbrug sammenlignet

med mænd uden et stofbrug. For socialt udsatte kvinder gælder, at kvinder i hjemløshed har over

dobbelt så høj risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med socialt udsatte

kvinder, der ikke lever i hjemløshed. Blandt socialt udsatte mænd stiger risikoen for psykiatriske

akutmodtagelsesbesøg gradvist med antallet af belastende livsomstændigheder. Risikoen for

psykiatriske akutmodtagelsesbesøg for socialt udsatte mænd, der lever under tre eller flere

belastende livsomstændigheder, er over 5 gange højere end for socialt udsatte mænd, der ikke lever

under nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder. Blandt socialt udsatte kvinder ses

derimod ingen væsentlig forskel i risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg mellem kvinder,

der lever under én eller flere belastende livsomstændigheder sammenlignet med kvinder, der ikke

lever under nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder.

Diskussion

I rapportens afsluttende kapitel diskuteres og perspektiveres undersøgelsens fund. Dette gøres

blandt andet ved at inddrage andre studier af socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af

sundhedsvæsnet.

Samlet set dokumenterer denne undersøgelse en markant overdødelighed og et markant forhøjet

brug af de fleste dele af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker sammenlignet med den

øvrige befolkning. Dette skal ses i sammenhæng med, at socialt udsatte mennesker også har en

markant højere sygelighed sammenlignet med den øvrige befolkning. Som fremhævet i rapportens

afsluttende kapitel peger forskning dog på, at socialt udsatte menneskers merforbrug af

sundhedsvæsnet ikke nødvendigvis er et udtryk for, at deres helbredsmæssige behov bliver

imødekommet og afhjulpet. Tværtimod peger en række undersøgelser på, at socialt udsatte

menneskers brug af sundhedsvæsnet også kan være sporadisk, fragmenteret og kompliceret.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

2 Baggrund

I denne undersøgelse belyser vi socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet

i perioden fra 2007 til 2021 på baggrund af en række registre. Formålet med undersøgelsen er:

1) at beskrive og sammenligne socialt udsatte menneskers dødelighed, middellevetid og

dødsårsagsmønster med den øvrige danske befolkning

2) at belyse socialt udsatte menneskers brug af sundhedsvæsnet og foretage en sammenligning

med den øvrige danske befolkning. I rapporten belyser vi både brugen af primærsektoren (alment

praktiserende læge og en række andre sygesikringsydelser, som for eksempel speciallæge og

tandlæge) og brugen af sekundærsektoren (somatiske og psykiatriske hospitalsindlæggelser,

ambulante hospitalsbesøg og besøg i akutmodtagelsen). Som en del af analysen af psykiatriske

hospitalsindlæggelser belyser vi desuden brugen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien over for

socialt udsatte mennesker sammenlignet med den øvrige befolkning.

Hvad vil det sige at leve i social udsathed?

Begrebet

social udsathed

er et flydende begreb, der ikke lader sig klart afgrænse eller definere.

Begrebet dækker over mange forskellige livssituationer, men kan overordnet set forstås som en

livssituation præget af flere sammensatte sociale og sundhedsrelaterede problemer. Disse

problemer kan eksempelvis være problemer med rusmidler, arbejdsløshed, psykiske lidelser,

mangel på socialt netværk, fattigdom og hjemløshed (Rådet for Socialt Udsatte 2021). Disse

problemstillinger øger den enkeltes risiko for at blive ekskluderet fra eksempelvis

uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, boligmarkedet og fra sociale aktiviteter og fællesskaber.

Social udsathed skal desuden forstås som en proces, der kan variere over tid, og den enkelte vil

typisk bevæge sig mellem varierende grader af social udsathed og marginalisering gennem

forskellige livsfaser (Ahlmark et al. 2018, Pedersen 2018).

Socialt udsatte mennesker i denne undersøgelse

I denne undersøgelse dækker betegnelsen ’socialt udsatte mennesker’ bredt brugere af herberger,

forsorgshjem, væresteder, varmestuer, natcaféer, botilbud og andre lignende tilbud. Oplysninger om

socialt udsatte mennesker er indhentet via tre spørgeskemabaserede sundheds- og

sygelighedsundersøgelser (SUSY UDSAT-undersøgelserne) i henholdsvis 2007, 2012 og 2017

(Pedersen et al. 2008, Pedersen et al. 2012, Ahlmark et al. 2018). Disse spørgeskemaundersøgelser

var målrettet mennesker, der bruger herberger, væresteder og andre sociale tilbud, og ønsket var at

nå bredt ud og indhente spørgeskemabesvarelser fra mennesker, der repræsenterer forskellige

livssituationer og forskellige grader af social marginalisering. Respondenterne dækker dermed nogle

af landets socialt udsatte mennesker, men dog langt fra alle – og ej heller et repræsentativt udsnit,

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

da et sådant ikke er muligt at bestemme. Dette skyldes, at betegnelsen ’socialt udsatte mennesker’,

som beskrevet tidligere, ikke er en fastdefineret og afgrænset gruppe.

Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet beskrives ud fra nogle underinddelinger af social udsathed

efter forskellige belastende livsomstændigheder, nemlig hjemløshed, fattigdom, psykisk lidelse,

alkoholoverforbrug og stofbrug. Denne inddeling anvendes med henblik på at identificere, om nogle

belastende livsomstændigheder er forbundet med større dødelighed og hyppigere brug af

sundhedsvæsnet end andre. Denne inddeling bruges ligeledes til at belyse betydningen af at leve

under flere belastende livsomstændigheder samtidig, hvilket er tilfældet for mange socialt udsatte

mennesker. Dog er det vigtigt at understrege, at denne inddeling udelukkende er en metodisk

kategorisering, som forsimpler den komplekse livssituation, som kendetegner mange socialt udsatte

menneskers liv. I metodekapitlet uddybes definitionen af de belastende livsomstændigheder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

3 Datakilder

I denne undersøgelse er der både anvendt spørgeskemadata og registerdata, som er blevet

sammenkoblet via krypterede CPR-numre fra Det Centrale Personregister. Disse forskellige

datakilder vil i dette afsnit blive beskrevet nærmere. CPR-numrene for socialt udsatte mennesker er

indhentet gennem de tre SUSY UDSAT-undersøgelser.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne for socialt udsatte

mennesker

Statens Institut for Folkesundhed, SDU har i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte gennemført

SUSY UDSAT-undersøgelser i henholdsvis 2007, 2012 og 2017 (Pedersen et al. 2008, Pedersen et

al. 2012, Ahlmark et al. 2018). Formålet med undersøgelserne har været at beskrive sundheds- og

sygelighedstilstanden blandt socialt udsatte mennesker og sammenligne denne med tilstanden i den

øvrige danske befolkning. Undersøgelserne er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelser, hvor

respondenterne er blevet rekrutteret gennem væresteder, herberger, forsorgshjem, permanente

botilbud og andre sociale tilbud fordelt over hele landet. I undersøgelsen er der primært indsamlet

oplysninger, der ikke findes i de nationale, administrative registre, herunder selvrapporterede

oplysninger om helbred og trivsel.

Dataindsamlingen i forbindelse med SUSY UDSAT 2007 forløb fra april 2007 til november 2007. I

forbindelse med SUSY UDSAT 2012 forløb dataindsamlingen fra april 2012 til juli 2012, mens den i

forbindelse med SUSY UDSAT 2017 forløb fra maj 2017 til oktober 2017.

I forbindelse med alle de gennemførte spørgeskemaundersøgelser har det været frivilligt for

respondenterne, hvorvidt de ønskede at oplyse deres CPR-nummer. I 2007 blev der modtaget 1.290

besvarelser, hvoraf 1.041 indeholdt et gyldigt CPR-nummer. I 2012 blev der modtaget 1.176

besvarelser, hvoraf 916 indeholdt et gyldigt CPR-nummer, mens der i 2017 blev modtaget 1.302

besvarelser indeholdende 932 gyldige CPR-numre. I denne undersøgelse indgår kun de

respondenter, der har angivet et gyldigt CPR-nummer. Idet dataindsamlingen er foregået gennem

udsendelse af spørgeskemaer til herberger og lignende, har det ikke været muligt at beregne en

besvarelsesprocent for spørgeskemaundersøgelserne, da det ikke er kendt, hvor mange der har fået

tilbudt at besvare spørgeskemaet.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU har i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte tidligere

gennemført analyser af socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet baseret

på CPR-numre indsamlet i forbindelse med SUSY UDSAT-undersøgelserne (Strøbæk et al. 2017,

Davidsen et al. 2013).

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne

Statens Institut for Folkesundhed, SDU har siden 1987 regelmæssigt gennemført nationalt

repræsentative spørgeskemaundersøgelser af danskernes sundhed og sygelighed (SUSY-

undersøgelserne) (Ekholm et al. 2008). Formålet med SUSY-undersøgelserne er at kortlægge

forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed samt forhold med betydning herfor i den

voksne danske befolkning (16 år eller derover). Størstedelen af de informationer, der indsamles i

forbindelse med undersøgelsen, findes ikke i de nationale administrative registre. Respondenternes

besvarelser kan kobles med registerdata via deres CPR-numre.

I denne rapport anvendes Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2005 (SUSY-2005) som

sammenligningsgruppe for SUSY UDSAT 2007, SUSY-2010 anvendes som sammenligningsgruppe

for SUSY UDSAT 2012 og SUSY-2017 anvendes som sammenligningsgruppe for SUSY UDSAT

2017. Antallet af besvarelser samt besvarelsesprocenterne for SUSY-2005, SUSY-2010 og SUSY-

2017 fremgår af tabel 3.1.

Tabel 3.1

Antal besvarelser og besvarelsesprocenter i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2005, 2010

og 2017

Undersøgelse

SUSY-2005

SUSY-2010

SUSY-2017

Antal besvarelser

14.566

15.165

14.022

Besvarelsesprocent

66,7

60,7

56,1

Det Centrale Personregister

Alle personer med bopæl i Danmark bliver registreret i Det Centrale Personregister med et unikt

personnummer (CPR-nummer). CPR-nummeret anvendes i alle de nationale registre, hvilket gør

det muligt at koble data fra de forskellige registre (Pedersen, 2011). I denne undersøgelse kobles

data mellem forskellige registre og spørgeskemaundersøgelserne SUSY UDSAT 2007, SUSY

UDSAT 2012 samt SUSY UDSAT 2017 på baggrund af respondenternes personnummer.

Dødsårsagsregistret

Dødsårsagsregistret rummer oplysninger om alle de dødsfald, der er forekommet i Danmark siden

1970. For hvert dødsfald er der blandt andet registreret datoen for dødsfaldet, den tilgrundliggende

dødsårsag samt eventuelle medvirkende dødsårsager. I denne undersøgelse anvendes

udelukkende den tilgrundliggende dødsårsag, hvilket betegner den sygdom, tilstand eller hændelse,

der starter og er en forudsætning for den uafvendelige videre rækkefølge af tilstande, der fører til

dødsfaldet (Sundhedsdatastyrelsen 2016).

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Sygesikringsregistret

Sygesikringsregistret indeholder registrering af sundhedsydelser inden for primærsektoren, hvilket

blandt andet omfatter almen praksis, speciallæger, psykologer og tandlæger (Andersen et al. 2011).

Registret omfatter udelukkende sundhedsydelser, der afregnes gennem det offentlige

sygesikringssystem. Det betyder, at sundhedsfaglig hjælp tilbudt i indsatser uden for det etablerede

sundhedsvæsen, eksempelvis i sundhedstilbud i NGO-regi, typisk ikke er en del af opgørelserne. I

denne undersøgelse anvendes data fra sygesikringsregistret til at opgøre socialt udsatte

menneskers kontakter til primærsektoren sammenlignet med den øvrige befolkning.

Landspatientregistret

Landspatientregisteret (LPR) indeholder oplysninger om patientkontakter til offentlige og private

sygehuse i Danmark (Lynge et al. 2011). Heri er somatiske og psykiatriske indlæggelser, ambulante

besøg og akutmodtagelsesbesøg registreret for perioden fra 1977 til marts 2019. For hver kontakt

er det blandt andet registreret, hvilket sygehus og hvilken afdeling, hvorpå patientkontakten er

foregået, tidspunktet for kontakten, herunder indlæggelses- og udskrivelsesdato ved indlæggelser,

aktionsdiagnosen for kontakten samt eventuelle undersøgelser, behandlinger og operationer. I

denne undersøgelse anvendes data fra LPR til at opgøre respondenternes somatiske og psykiatriske

indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og akutmodtagelsesbesøg.

Registret over Anvendelse af Tvang i Psykiatrien

tvangsforanstaltninger anvendt over for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger i Danmark

(Sundhedsdatastyrelsen 2021). Registret indeholder bl.a. oplysninger om typen af tvang, herunder

eksempelvis frihedsberøvelse, tvangsbehandling, fiksering og fysisk magtanvendelse, samt hvor og

hvornår tvangsforanstaltningen har fundet sted. I denne undersøgelse er TIP-registret anvendt til

opgørelse af anvendelsen af tvang i forbindelse med psykiatriske indlæggelser blandt

respondenterne.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

4 Metode

I dette kapitel beskrives metoden for opgørelsen af socialt udsatte personers dødelighed og brug af

sundhedsvæsnet.

Population

Tabel 4.1 viser køns- og aldersfordelingen i populationen af socialt udsatte personer fra SUSY

UDSAT 2007, SUSY UDSAT 2012 og SUSY UDSAT 2017. I alt indgår der 2.888 socialt udsatte

mænd og kvinder i alderen 16-79 år. Det fremgår, at der er en betydeligt mindre andel kvinder end

mænd i alle aldersgrupperne, og at kvinder samlet set udgør knap en tredjedel af den samlede

population (30,3 %). Blandt både socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder er der flest

respondenter i aldersgruppen 45-54 år, mens der er færrest respondenter i aldersgruppen 16-34 år

blandt mænd og i aldersgruppen 55-79 år blandt kvinder.

Tabel 4.1

Køns- og aldersfordeling blandt socialt udsatte personer. Antal og procent

Mænd

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

360

500

651

501

2.012

Kvinder

236

230

251

159

876

I alt

596

730

902

660

2.888

Fordeling (%)

20,6

25,3

31,2

22,9

100

Andel kvinder (%)

39,6

31,5

27,8

24,1

30,3

Tabel 4.2 viser køns- og aldersfordelingen blandt personer, der deltog i SUSY-2005, SUSY-2010 og

SUSY-2017. I det følgende betegnes denne population som ’den øvrige befolkning’. Det ses, at

kønsfordelingen er nogenlunde ens i alle aldersgrupperne. Samlet ses der dog en mindre overvægt

af kvinder, som udgør 53,0 % af populationen. Både blandt mænd og kvinder er der flest personer i

aldersgruppen 55-79 år og færrest i aldersgruppen 35-44 år.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 4.2

Køns- og aldersfordeling blandt personer fra SUSY-2005, SUSY 2010 og SUSY-2017. Antal og

procent

Mænd

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

4.199

3.332

3.881

8.135

19.547

Kvinder

5.042

3.878

4.235

8.923

22.078

I alt

9.241

7.210

8.116

17.058

41.625

Fordeling (%)

22,2

17,3

19,5

41,0

100

Andel kvinder (%)

54,6

53,8

52,2

52,3

53,0

Ved sammenligning af tabel 4.1 og 4.2 fremgår det, at køns- og aldersfordelingen varierer betydeligt

på tværs af de to populationer. Det fremgår eksempelvis, at 22,9 % blandt de socialt udsatte

personer er 55-79 år, mens denne andel ligger på 41,0 % i den øvrige befolkning.

Belastende livsomstændigheder

I denne rapport opgøres socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet i

forhold til forskellige typer af belastende livsomstændigheder. Dette omfatter alkoholoverforbrug,

psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom. Nærværende undersøgelse anvender

besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelserne SUSY UDSAT 2007, 2012 og 2017 til at

underinddele gruppen af socialt udsatte mennesker i typen af belastende livsomstændigheder.

Bemærk, at én person kan leve med mere end én belastende livsomstændighed samtidig, og at

underinddelingerne dermed ikke er gensidigt udelukkende. Definitionen af psykisk lidelse har ændret

sig en anelse gennem årene. I forbindelse med SUSY UDSAT 2007 og SUSY UDSAT 2012 blev

respondenter betegnet som havende en psykisk lidelse, hvis de havde svaret, at de havde en

sindslidelse, led af kronisk angst eller depression eller havde en anden psykisk lidelse eller dårlige

nerver (Pedersen et al. 2008, Pedersen et al. 2012). I forbindelse med SUSY UDSAT 2017 og i

denne undersøgelse bliver respondenter betegnet som mennesker med en psykisk lidelse, hvis de

har angivet, at de har en diagnosticeret sindslidelse (Ahlmark et al. 2018).

De forskellige belastende livsomstændigheder defineres på følgende måde:

•

Personer med et alkoholoverforbrug: Personer, der har angivet, at de dagligt eller næsten

dagligt drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed.

Personer med en psykisk lidelse: Personer, der har angivet, at de har en diagnosticeret

sindslidelse.

Hjemløshed: Personer, der har angivet, at de den sidste måned har boet enten på herberg,

pensionat eller forsorgshjem, eller som har boet på gaden eller ingen bolig har haft den

sidste måned.

Personer med et stofbrug: Personer, der har angivet, at de inden for den sidste måned har

indtaget amfetamin, heroin, ketamin, LSD eller andre stoffer eller illegalt har indtaget

metadon, subotex, benzodiazepiner eller serequel.

Fattigdom: Personer, der har angivet, at de ofte ikke får mad nok, fordi de ikke har råd.

•

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 4.3 viser køns- og aldersfordelingen i den samlede population af socialt udsatte personer og i

de forskellige grupper af belastende livsomstændigheder. Grupperingerne af de belastende

livsomstændigheder er som nævnt ikke gensidigt udelukkende, hvilket betyder, at en person kan

indgå i flere grupper samtidigt. Det fremgår, at andelen af mænd er større i alle grupper af belastende

livsomstændigheder. Kønsforskellene er mest udtalt blandt personer med et alkoholoverforbrug og

blandt personer, som lever i hjemløshed. Det ses endvidere, at der er en mindre andel af unge (16-

34 år) og en større andel ældre (55-79 år) i gruppen med alkoholoverforbrug sammenlignet med de

øvrige grupper af belastende livsomstændigheder.

Tabel 4.3

Socialt udsatte personer fordelt efter køn, alder og belastende livsomstændigheder. Antal og procent

Hele

populationen

Alkohol-

overforbrug

Psykisk.lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

Antal

Mænd

Kvinder

I alt

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

2.012

876

2.888

596

730

902

660

2.888

69,7

30,3

100

20,6

25,3

31,2

22,9

100

Antal

474

556

149

228

113

556

85,3

14,7

100

11,9

26,8

41,0

20,3

100

Antal

861

514

1.375

312

401

441

221

1.375

62,6

37,4

100

22,7

29,2

32,1

16,1

100

Antal

689

154

843

177

226

279

161

843

81,7

18,3

100

21,0

26,8

33,1

19,1

100

Antal

554

244

798

206

276

236

798

69,4

30,6

100

25,8

34,6

29,6

10,0

100

Antal

258

102

360

107

112

103

360

71,7

28,3

100

29,7

31,1

28,6

10,6

100

Tabel 4.4 viser andelen med en given belastende livsomstændighed ud af hele populationen af

socialt udsatte personer. Lidt under halvdelen af populationen lever med en psykisk lidelse (47,6 %),

mens 29,2 % lever i hjemløshed. I alt har 27,6 % et stofbrug, mens 19,3 % har et alkoholoverforbrug,

og 12,5 % lever i fattigdom. Det fremgår endvidere, at den hyppigste belastende livsomstændighed

for begge køn er psykisk lidelse. Blandt socialt udsatte mænd er hjemløshed samt

alkoholoverforbrug og stofbrug også hyppigt forekommende, mens især stofbrug også er hyppigt

forekommende blandt kvinderne.

Tabel 4.4

Socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende livsomstændigheder. Antal og procent

Hele

populationen

Alkohol-

overforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

Antal

Mænd

Kvinder

I alt

2.012

876

2.888

Antal

474

556

23,6

9,4

19,3

Antal

861

514

1.375

42,8

58,7

47,6

Antal

689

154

843

34,2

17,6

29,2

Antal

554

244

798

27,5

27,9

27,6

Antal

258

102

360

12,8

11,6

12,5

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Endvidere inddeles socialt udsatte personer i grupper på baggrund af deres grad af udsathed.

Graden af udsathed defineres ud fra antallet af tilstedeværende belastende livsomstændigheder

(alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug, fattigdom). Grupperne er som følger:

•

Ingen belastende livsomstændigheder

Én belastende livsomstændighed

To belastende livsomstændigheder

Tre eller flere belastende livsomstændigheder

Gruppen ’Ingen belastende livsomstændigheder’ er en restgruppe, der består af personer, der ikke

har angivet nogen af de oplistede former for belastende livsomstændigheder.

I tabel 4.5 ses fordelingen af socialt udsatte personer opdelt efter antallet af belastende

livsomstændigheder baseret på data fra SUSY UDSAT 2007, SUSY UDSAT 2012 og SUSY UDSAT

2017. Blandt begge køn er der flest personer, der lever under én belastende livsomstændighed,

mens det færreste antal lever under tre eller flere belastninger.

Tabel 4.5

Socialt udsatte personer fordelt efter køn og antal belastende livsomstændigheder. Antal

Mænd

Ingen

3 eller flere

382

732

491

318

Kvinder

183

351

209

Opgørelse af dødelighed og brug af sundhedsvæsnet

Alle opgørelser er i denne rapport lavet separat for mænd og kvinder i alderen 16-79 år.

Til opgørelse af dødelighed og brug af sundhedsvæsnet er der anvendt et follow-up studiedesign,

hvor respondenterne følges fra tidspunktet for deres besvarelse af spørgeskemaet og så langt frem,

som der er oplysninger i de anvendte registre.

Da de præcise datoer for, hvornår respondenterne har besvaret de udsendte spørgeskemaer, er

ukendte, følges respondenterne gennem registrene fra midten af året, dvs. d. 1. juli, det år, hvor den

pågældende respondent første gang har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og så langt frem,

som der er oplysninger i de anvendte registre. For dødelighed er dette til og med d. 31. december

2021, og for de tilgrundliggende dødsårsager er det til og med d. 31. december 2020. For kontakter

til primærsektoren løber opfølgningstiden frem til og med d. 31. december 2020. Opfølgningstiden

for somatiske og psykiatriske kontakter til sekundærsektoren løber frem til og med d. 31. december

2018, mens opfølgningstiden for tvangsforanstaltninger i forbindelse med psykiatriske indlæggelser

opgøres til og med d. 31. december 2021.

Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet opgøres i denne rapport som henholdsvis antal, rater og

rate-ratioer.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Raterne beregnes som 1.000 * (antal begivenheder) / (samlet risikotid) og fortolkes som antal

begivenheder per 1.000 personer per år. Risikotid udtrykker den tid, et individ er i risiko for at opleve

et givent udfald i løbet af opfølgningsperioden. Dermed er den samlede risikotid udtryk for, hvor lang

tid respondenterne samlet set er i risiko for at opleve et givent udfald. Raterne anvendes for at kunne

tage højde for, at opfølgningsperioden varierer betydeligt, afhængigt af hvilken SUSY UDSAT- eller

SUSY-undersøgelse en given respondent har deltaget i. Således vil en respondent, der har deltaget

i eksempelvis SUSY UDSAT 2007, bidrage med en markant længere risikotid end en respondent,

der har deltaget i SUSY UDSAT 2017. Derudover vil det ikke være alle i studiepopulationen, der er

i risiko for et givent udfald igennem hele opfølgningsperioden. Hvis en person eksempelvis dør i

løbet af opfølgningsperioden, vil vedkommende ikke længere være i risiko for at blive indlagt. Ved

opgørelser af indlæggelser vil personen således kun bidrage med risikotid fra tidspunktet for

vedkommendes besvarelse af spørgeskemaet og frem til tidspunktet for dødsfaldet.

Til beregning af raterne blandt socialt udsatte mennesker bidrager alle socialt udsatte mennesker i

undersøgelsen med risikotid, indtil de dør eller indtil udløbet af opfølgningsperioden, uanset om de

oplever det udfald, der undersøges, eller ej. Ligeledes bidrager alle respondenter i den øvrige

befolkning med risikotid til beregning af raterne i den øvrige befolkning, indtil de dør eller indtil

udløbet af opfølgningsperioden, uanset om de oplever det givne udfald eller ej.

Rate-ratioerne beregnes ved at dividere raten for en given gruppe med raten for en anden gruppe.

Herved fås forholdet mellem raterne i de to grupper. I denne rapport betegnes rate-ratioen ’relativ

risiko’ eller ’RR’.

Hvis den betragtede gruppe har en højere risiko (rate) end gruppen, der sammenlignes med, vil den

relative risiko antage en værdi større end 1. I sådanne tilfælde omtales den relative risiko også som

overrisiko i denne rapport. Er risikoen derimod lavere i den betragtede gruppe i forhold til

sammenligningsgruppen, vil den relative risiko antage en værdi mindre end 1. En relativ risiko på

præcis 1 betyder, at de to grupper har samme rate og dermed samme risiko.

For at vurdere, om den relative risiko er statistisk signifikant større eller mindre end 1, betragtes et

95 % konfidensinterval, som knytter sig til den relative risiko. Dette interval angiver inden for hvilken

sikkerhedsgrænse, at den relative risiko befinder sig. Fortolkningen af dette interval er, at gentages

undersøgelsen mange gange, vil konfidensintervallet i 95 % af tilfældene omfatte den rigtige relative

risiko. Den relative risiko er statistisk signifikant større eller mindre end 1, hvis 1 ikke er indeholdt i

95 % konfidensintervallet. Hvis 1 derimod er indeholdt i konfidensintervallet, er der ikke signifikant

forskel på de betragtede gruppers risiko. Som eksempel kan nævnes, at den relative risiko for

somatiske indlæggelser som følge af kræftsygdomme er 1,35 (med et 95 % konfidensinterval på

0,86-2,12) blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Idet 1 er

indeholdt i konfidensintervallet, er risikoen for somatiske indlæggelser som følge af kræftsygdomme

blandt socialt udsatte mænd ikke statistisk signifikant forskellig fra risikoen blandt mænd i den øvrige

befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Middellevetid

Til beregning af middellevetiden blandt socialt udsatte personer indgår henholdsvis

overdødeligheden blandt socialt udsatte personer og dødeligheden i den øvrige befolkning.

Overdødeligheden blandt socialt udsatte personer udtrykker forholdet mellem dødsraten blandt

socialt udsatte personer og dødsraten i den øvrige befolkning (rate-ratio). Overdødeligheden

beregnes samlet for socialt udsatte mennesker samt for henholdsvis socialt udsatte mænd og

kvinder opdelt i 5-års aldersgrupper, idet dødelighed afhænger af både køn og alder, og idet køns-

og aldersfordelingen som tidligere beskrevet er forskellig mellem SUSY UDSAT-populationen og

den øvrige befolkning.

Middellevetiden blandt socialt udsatte personer i 2021 beregnes ved at gange køns- og

aldersspecifikke dødsrater for den øvrige befolkning i 2021 med tilsvarende køns- og

aldersspecifikke overdødeligheder blandt socialt udsatte personer. De anvendte køns- og

aldersspecifikke overdødeligheder blandt socialt udsatte personer fremgår af tabel 4.6.

Tabel 4.6

Overdødelighed (relativ risiko) blandt socialt udsatte personer opdelt efter køn og alder. 2021

Alder

0-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80+ år

Mænd

Kvinder

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Statistisk model

Aldersfordelingen blandt socialt udsatte personer og personer i den øvrige befolkning varierer

betydeligt, hvilket også fremgår af tabel 4.1 og tabel 4.2. Idet alder har stor betydning for dødelighed

og brug af sundhedsvæsnet, er det ved sammenligning af de to populationer væsentligt at tage højde

for denne forskel i alderssammensætning. Derfor anvendes en statistisk model, hvori der netop

tages højde for dette.

Som det vil fremgå af de følgende afsnit, er raten for de forskellige begivenheder meget forskellig.

For at opstille en model, der kan beskrive de forskellige begivenheder og give et godt skøn over

usikkerheden på rate-ratioen, bruges følgende fremgangsmåde: Den samlede opfølgningstid for

hver person opdeles i intervaller af en længde på ét år. Har en person en opfølgningstid på for

eksempel 2,4 år, betragtes intervallerne 0-1 år, 1-2 år og 2-3 år. Inden for hvert interval tælles antallet

af begivenheder, som herefter analyseres i en Poisson-model med korrelerede data. Som

forklarende variable anvendes ’gruppen’, alder, ’undersøgelse’ og tidsinterval. ’Gruppen’ betegner

enten en af de fem belastende livsomstændigheder blandt socialt udsatte personer (for eksempel

hjemløshed ja/nej), antal belastende livsomstændigheder (0,

1, 2, ≥ 3) eller social udsathed (ja/nej).

’Undersøgelse’ betegner undersøgelsesnummer, hvor SUSY UDSAT 2007 og SUSY-2005

betragtes som den første undersøgelse, SUSY UDSAT 2012 og SUSY-2010 betragtes som den

anden undersøgelse og SUSY UDSAT 2017 og SUSY-2017 betragtes som den tredje undersøgelse.

Grupperne, der er markeret med understregning, betegner sammenligningsgrupperne, hvor den

relative risiko pr. definition er én.

Ud fra den ovenfor beskrevne model er det muligt at estimere den relative risiko samt et 95 %

konfidensinterval (95 % CI), som er tilknyttet de relative risici.

Som tidligere nævnt defineres begivenheder ud fra eksempelvis antallet af dødsfald og kontakter til

alment praktiserende læger. I visse tilfælde er der kun få begivenheder, hvilket betyder, at den

relative risiko ikke kan estimeres på en statistisk meningsfuld måde. I disse tilfælde afrapporteres

den relative risiko ikke. Dette markeres med et '-' i tabellerne.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Definition af dødsårsager, sygesikringsydelser samt somatiske

og psykiatriske sygdomsgrupper

Dødeligheden opgøres dels ud fra CPR-registeret og dels ud fra Dødsårsagsregisteret.

Dødsårsagerne grupperes på baggrund af den tilgrundliggende dødsårsag efter ICD-10

diagnosekoderne vist i tabel 4.7.

Tabel 4.7

Diagnoser til opgørelse af dødelighed

Dødsårsager

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Kredsløbssygdomme

Sygdomme i åndedrætsorganer

Alkoholrelaterede årsager

Stofrelaterede årsager

Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds

klassificeret

Øvrige naturlige årsager

Øvrige ikke-naturlige årsager

Selvmord

ICD-10-kode

A00-B99

C00-C97

I00-I99

J00-J97

F10, K70, K73-K74, K85-K86, X45, X65, Y15

F11-F19, X40-X44, X60-X64, Y10-Y14

R00-R99

Resten af A00-R99

Resten af V01-Y89

X60-X84

nervesygdomme, muskel- og skeletsygdomme

Ulykker, drab og selvmord

Kategorien ’selvmord’ omfatter samtlige typer af selvmord, herunder også alkoholrelaterede og stofrelaterede selvmord.

ICD-10-koderne i selvmordskategorien indgår ligeledes i dødsårsagerne ’alkoholrelaterede årsager’, ’stofrelaterede

årsager’ og ’øvrige ikke-naturlige årsager’.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Kontakter til primærsektoren identificeres på baggrund af Sygesikringsregisteret og indeholder

kontakter til alment praktiserende læger, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser,

tandlæger, terapeuter samt psykologer/psykiatere. Sygesikringsydelserne defineres ud fra

specialekoderne i tabel 4.8.

Tabel 4.8

Specialekoder til opgørelse af sygesikringsydelser

Sygesikringsydelser

Alment praktiserende læge

Vagtlæge

Speciallæge

Laboratorieundersøgelser

Tandlæge

Terapeuter

Psykolog/psykiater

ICD-10-kode

81-84, 89

1-25, 25, 27-34, 36-41

42-49

51-62, 64-65

24, 26, 35, 63

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Somatiske kontakter til sekundærsektoren (indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og

akutmodtagelsesbesøg) opgøres ud fra Landspatientregisteret. De somatiske kontakter opgøres på

baggrund af ICD-10 diagnosekoderne A00-Z99. Der laves yderligere opgørelser af de somatiske

kontakter grupperet efter sygdomsgrupperne vist i tabel 4.9 nedenfor. Alle grupperinger er lavet på

baggrund af aktionsdiagnosen.

Tabel 4.9

Diagnoser til opgørelse af somatiske kontakter til sekundærsektoren fordelt efter sygdomsgrupper

Sygdomsgruppe

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende organer

Stofskiftesygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af alkohol eller stoffer

Sygdomme i nervesystemet

Sygdomme i øjne

Sygdomme i ører

Sygdomme i kredsløbsorganer

Sygdomme i åndedrætsorganer

Sygdomme i fordøjelsesorganer

Sygdomme i hud og underhud

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Sygdomme i urin- og kønsorganer

Svangerskab, fødsel og barsel

Medfødte misdannelser

Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds klassificeret

Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger

Andre faktorer

ICD-10-kode

A00-B99

C00-C48

D50-D89

E00-E99

F00-F99

G00-G99

H00-H59

H60-H99

I00-I99

J00-J99

K00-K99

L00-L99

M00-M99

N00-N99

O00-P99

Q00-Q99

R00-R99

S00-T99

Z00-Z99

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Analyserne af de somatiske kontakter til sekundærsektoren opgøres yderligere ud fra en række

specifikke sygdomsgrupper, der vurderes at være særligt udbredte blandt socialt udsatte personer.

De specifikke somatiske sygdomsgrupper er defineret ud fra ICD-10 diagnosekoderne i tabel 4.10.

Tabel 4.10

Diagnoser til opgørelse af somatiske kontakter til sekundærsektoren fordelt på specifikke

sygdomsgrupper

Specifik sygdomsgruppe

Infektionssygdomme

Tuberkulose

Blodforgiftning

Viral leverbetændelse

HIV

Rusmiddelrelaterede tilstande

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol

Afhængighedssyndrom

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer

Sygdomme i lever

Sygdomme i bugspytkirtlen

Forgiftninger med rusmidler, lægemidler og tekniske og miljømæssige gifte

Læsioner

Hovedlæsioner

Læsion af håndled og hånd

Læsion af knæ og underben

Læsion af ankel og fod

Kroniske sygdomme

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

ICD 10-kode

A15-A19

A40-A41

B15-B19

B20-B24

F10

F10.2

F11-F19

K70-K77

K85-K86

T36-T65

S00-S09

S60-S69

S80-S89

S90-S99

E10-E14

I20-I25

J40-J44

Denne afrapporteres udelukkende for somatiske og psykiatriske indlæggelser

Fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.

Fx betændelse i bugspytkirtlen

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Psykiatriske kontakter til sekundærsektoren (indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og

akutmodtagelsesbesøg) opgøres på baggrund af Landspatientregisteret. De psykiatriske kontakter

opgøres på baggrund af ICD-10 diagnosekoderne F00-F99. Der laves yderligere analyser af

specifikke psykiatriske sygdomsgrupper, som vurderes at være særligt udbredte blandt socialt

udsatte personer. De specifikke sygdomsgrupper er vist i tabel 4.11. Grupperingen er foretaget på

baggrund af aktionsdiagnosen.

Tabel 4.11

Diagnoser til opgørelse af psykiatriske kontakter til sekundærsektoren fordelt efter sygdomsgrupper

Specifik sygdomsgruppe

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol

Afhængighedssyndrom

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer

Skizofreni/psykoser

Depression (let, moderat, svær)

Angstlidelser, OCD og svære belastnings- og tilpasningsreaktioner

ICD 10-kode

F10

F10.2

F11-F19

F20-F29.9

F32-F33

F40-F44

Denne afrapporteres udelukkende for somatiske og psykiatriske indlæggelser

Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

5 Dødelighed

I dette kapitel belyses middellevetiden og dødeligheden blandt socialt udsatte mennesker, hvor der

også foretages en sammenligning med den øvrige befolkning.

5.1 Middellevetid

Middellevetiden er et udtryk for den levetid, som en nyfødt forventes at leve. Af tabel 5.1.1. fremgår

det, at middellevetiden for socialt udsatte mennesker i 2021 samlet set er 64 år, mens den er 81 år

i den øvrige befolkning. Det betyder, at socialt udsatte menneskers forventede levetid i gennemsnit

er 17 år kortere end den øvrige befolknings. Det fremgår endvidere, at middellevetiden for socialt

udsatte mennesker i 2009 var 57 år, mens den i 2015 var 61 år. Socialt udsatte menneskers

forventede levetid i 2009 var således 22 år kortere end den øvrige befolknings, mens den forventede

levetid i 2015 var 19 år kortere end den øvrige befolknings. Det vil sige, at socialt udsatte

menneskers middellevetid er steget over årene fra 57 til 64 år, og forskellen mellem socialt udsatte

menneskers middellevetid og den øvrige befolknings er mindsket fra 22 til 17 år.

Tabel 5.1.1

Middellevetid for socialt udsatte personer og den øvrige befolkning for årene 2009, 2015 og 2021

Årstal

2009

2015

2021

Socialt udsatte

mennesker

57 år

61 år

64 år

Den øvrige befolkning

79 år

80 år

81 år

Forskel i middellevetid

22 år

19 år

17 år

Når der opdeles på køn, ses det, at socialt udsatte mænds middellevetid i 2021 er 61 år, mens den

er 79 år blandt mænd i den øvrige befolkning. Tilsvarende er middellevetiden blandt socialt udsatte

kvinder på 66 år, mens den er på 83 år blandt kvinder i den øvrige befolkning. Dette betyder, at

socialt udsatte mænd og kvinders forventede levetid i gennemsnit er henholdsvis 18 og 17 år kortere

end den forventede levetid blandt mænd og kvinder i den øvrige befolkning. I 2015 var den

forventede levetid blandt socialt udsatte mænd 19 år kortere end blandt mænd i den øvrige

befolkning, og for socialt udsatte kvinder var den forventede levetid 17 år kortere end for kvinder i

den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

5.2 Dødelighed

I tabel 5.2.1 ses antallet af dødsfald og dødsraten blandt socialt udsatte mennesker i perioden 2007-

2021 samt overdødeligheden (RR) i forhold til den øvrige befolkning. I alt var der 625 dødsfald blandt

socialt udsatte mænd og 163 dødsfald blandt socialt udsatte kvinder i perioden 2007-2021. For

begge køn ses størstedelen af dødsfaldene i aldersgruppen 45-54 år. Der kan dog være stor forskel

på, hvor mange personer der er inden for hver aldersgruppe, og derfor på hvor mange personer, der

i hver aldersgruppe er i risiko for at dø. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser

anvendes dødsrater per 1.000 personer per år. Det ses, at dødsraten stiger med alderen for både

socialt udsatte mænd og kvinder. De relative risici (RR) belyser overdødeligheden blandt socialt

udsatte mennesker i forhold til den øvrige befolkning, hvoraf der ses en betydelig overdødelighed

for begge køn og i samtlige aldersgrupper. Der ses en overdødelighed på henholdsvis 8,30 for socialt

udsatte mænd og 10,30 for socialt udsatte kvinder i forhold til den øvrige befolkning. Dette betyder,

at dødeligheden er henholdsvis otte gange højere blandt socialt udsatte mænd og 10 gange højere

blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

Dødeligheden er især høj blandt 16-44-årige socialt udsatte mænd og kvinder, idet de har en

henholdsvis 21 og 32 gange højere risiko for at dø sammenlignet med 16-44-årige mænd og kvinder

i den øvrige befolkning. Denne markante overdødelighed i den yngste aldersgruppe er et udtryk for,

at dødeligheden blandt de 16-44-årige i den øvrige befolkning er væsentligt lavere end for socialt

udsatte mennesker.

Tabel 5.2.1

Dødsfald blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-2021. Antal, rate og

relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

16-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

158

244

223

625

Rate

21,23

15,26

5,79

8,30

95 % CI

(12,39-36,37)

(10,36-22,48)

(4,80-6,98)

(7,13-9,65)

Antal

163

Kvinder

Rate

31,82

9,83

6,42

10,30

95 % CI

(9,99-50,67)

(5,97-16,16)

(4,28-9,64)

(7,85-13,50)

Tabel 5.2.2 viser dødeligheden blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter belastende

livsomstændigheder. Da en person kan leve under flere belastende livsomstændigheder, kan

samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede antal dødsfald i tabel 5.2.2 svarer derfor

ikke til det samlede antal dødsfald i tabel 5.2.1. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser

anvendes dødsrater per 1.000 personer per år til at belyse dødeligheden. Til beregningen af

overdødeligheden (RR) i tabel 5.2.2 er øvrige socialt udsatte personer uden den givne belastende

livsomstændighed anvendt som sammenligningsgruppe. Dette betyder for eksempel, at

sammenligningsgruppen for socialt udsatte mennesker med et alkoholoverforbrug er socialt udsatte

mennesker uden et alkoholoverforbrug.

Det fremgår af tabel 5.2.2, at dødsraten er højest blandt socialt udsatte mænd og kvinder med et

alkoholoverforbrug. For både socialt udsatte mænd og kvinder ses en overdødelighed (RR) blandt

personer med henholdsvis et alkoholoverbrug og et stofbrug sammenlignet med personer uden et

alkoholoverbrug og uden et stofbrug. Der ses ingen forskel i dødeligheden for de øvrige belastende

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

livsomstændigheder.

Tabel 5.2.2

Dødsfald blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende livsomstændigheder.

2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkohol-

overforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

227

279

217

164

Rate

1,82

1,04

1,19

1,32

1,14

95 % CI

(1,44-2,31)

(0,84-1,30)

(0,94-1,50)

(1,01-1,72)

(0,79-1,64)

Antal

Kvinder

Rate

3,60

0,75

1,59

1,95

1,60

95 % CI

(2,15-6,03)

(0,48-1,18)

(0,94-2,67)

(1,21-3,15)

(0,79-3,22)

Figur 5.2.1 viser overdødeligheden blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter antallet af

belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug og

fattigdom). Her er sammenligningsgruppen socialt udsatte personer, der ikke lever under nogen

belastende livsomstændigheder. For både socialt udsatte mænd og kvinder ses samme mønster,

nemlig at dødeligheden er højere blandt personer, der lever under henholdsvis to eller flere

belastende livsomstændigheder, end blandt personer, der ikke lever under nogen af de nævnte

belastende livsomstændigheder. Dødeligheden blandt socialt udsatte mænd, der lever under

henholdsvis to eller tre eller flere belastende livsomstændigheder, er således næsten dobbelt så stor

som for socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende

livsomstændigheder. For socialt udsatte kvinder, der lever under tre eller flere belastende

livsomstændigheder, ses en overdødelighed på 3,61 sammenlignet med socialt udsatte kvinder, der

ikke lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder. Der ses ingen betydelig

forskel i dødelighed mellem socialt udsatte mænd og kvinder, der lever under henholdsvis én eller

ingen belastende livsomstændigheder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 5.2.1.

Overdødelighed (relativ risiko) blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og antal belastende

livsomstændigheder. 2007-2021

Mænd

Kvinder

Ingen

3 eller flere

Antal belastende livsomstændigheder

Tabel 5.2.3 viser overdødeligheden blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter dødsårsager, hvor

overdødeligheden (RR) er beregnet i forhold til den øvrige befolkning. Det ses, at socialt udsatte

mænd og kvinder har en markant forhøjet risiko for at dø af alle de inkluderede dødsårsager

sammenlignet med den øvrige befolkning. For både socialt udsatte mænd og kvinder ses det, at en

betydelig del af dødsfaldene er stof- og alkoholrelaterede, og det er også for disse dødsårsager, at

dødeligheden er markant højere sammenlignet med den øvrige befolkning. For socialt udsatte mænd

er dødeligheden knap 23 gange højere og 78 gange højere for henholdsvis alkohol- og stofrelaterede

dødsfald sammenlignet med den øvrige befolkning. For socialt udsatte kvinder er dødeligheden 29

og 116 gange højere for henholdsvis alkohol- og stofrelaterede dødsfald sammenlignet med den

øvrige befolkning. Det fremgår endvidere, at dødeligheden som følge af øvrige ikke-naturlige årsager

(fx ulykker, drab og selvmord) er markant forhøjet for både socialt udsatte mænd (RR = 6,99) og

socialt udsatte kvinder (RR = 14,14) sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

Betragtes dødsfald som følge af selvmord selvstændigt ses det, at dødeligheden er næsten syv

gange højere blandt socialt udsatte mænd (RR = 6,85) end blandt mænd i den øvrige befolkning.

For enkelte af dødsårsagerne har det ikke været muligt at beregne overdødeligheden.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 5.2.3

Dødsfald blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og dødsårsager. 2007-2020. Antal, rate

og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Kredsløbssygdomme

Sygdomme i

åndedrætsorganer

Alkoholrelaterede årsager

Stofrelaterede årsager

Symptomer og unormale

fund, ikke andetsteds

klassificeret

Øvrige naturlige årsager

Øvrige ikke-naturlige

årsager

Selvmord

Kvinder

95 % CI

(1,79-2,97)

(2,62-4,59)

(3,77-8,46)

Antal

≤5

3,06

5,67

29,17

116,20

9,84

3,87

14,14

95 % CI

(2,02-4,62)

(3,15-10,22)

(14,13-60,20)

(47,55-283,73)

(4,56-21,21)

(1,86-8,01)

(6,69-29,89)

2,31

3,47

5,65

22,92

78,18

4,24

3,98

6,99

6,85

135

(16,38-32,08)

(38,20-160,00)

(2,28-7,87)

(2,82-5,60)

(4,56-10,72)

(3,65-12,85)

Fx nervesygdomme, muskel- og skeletsygdomme

Fx ulykker, drab og selvmord

Kategorien ’selvmord’ omfatter samtlige typer af selvmord, herunder også alkoholrelaterede og stofrelaterede selvmord.

ICD-10-koderne i selvmordskategorien indgår ligeledes i dødsårsagerne ’alkoholrelaterede årsager’, ’stofrelaterede

årsager’ og ’øvrige ikke-naturlige årsager’.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

6 Kontakter til primærsektoren

I dette kapitel belyses socialt udsatte personers brug af primærsektoren sammenholdt med den

øvrige befolkning. Endvidere belyses socialt udsatte personers brug af primærsektoren opdelt på

tilstedeværelsen af udvalgte belastende livsomstændigheder. I denne rapport omfatter

primærsektoren følgende sygesikringsydelser: alment praktiserende læger, vagtlæger,

speciallæger, laboratorieundersøgelser, tandlæger, terapeuter og psykologer/psykiatere.

Sundhedsfaglig hjælp tilbudt i indsatser uden for det etablerede sundhedsvæsen, eksempelvis i

sundhedstilbud i NGO-regi, indgår ikke i opgørelserne nedenfor, eftersom disse ydelser typisk ikke

registreres i Sygesikringsregistret.

6.1 Kontakt til alment praktiserende læger

Tabel 6.1.1 viser kontakter til alment praktiserende læger blandt socialt udsatte personer fordelt efter

køn og alder. Det fremgår af tabellen, at der i alt forekommer 178.174 kontakter til alment

praktiserende læger blandt socialt udsatte mænd og 119.255 kontakter blandt socialt udsatte

kvinder. Både blandt mænd og kvinder ses det største antal kontakter i aldersgruppen 45-54 år.

Antallet af personer, der indgår i de forskellige aldersgrupper og således har kunnet tage kontakt til

en alment praktiserende læge, varierer dog. For at tage højde for antallet af personer i de forskellige

aldersgrupper anvendes rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af

lægekontakter. Af raten fremgår det, at hyppigheden af lægekontakter stiger med stigende alder

blandt både mænd og kvinder.

For at kunne sammenligne forekomsten af lægekontakter med den øvrige befolkning anvendes den

relative risiko (RR). Heraf fremgår det, at socialt udsatte personer i alle aldersgrupper har en højere

risiko for tage kontakt til en alment praktiserende læge end den øvrige befolkning. Samlet set har

socialt udsatte mænd og kvinder henholdsvis 52 % og 56 % højere risiko for kontakt til alment

praktiserende læger sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 6.1.1

Kontakter til alment praktiserende læge blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder.

2007-2020. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

24.225

43.814

63.964

46.171

178.174

Rate

7.242

8.447

10.220

10.832

9.351

1,88

1,80

1,64

1,17

1,52

95 % CI

(1,60-2,22)

(1,59-2,04)

(1,48-1,81)

(1,05-1,30)

(1,43-1,62)

Antal

27.470

31.680

36.461

23.644

119.255

Kvinder

Rate

11.636

14.705

15.890

18.010

14.682

1,30

1,65

1,82

1,66

1,56

95 % CI

(1,15-1,46)

(1,45-1,88)

(1,58-2,10)

(1,46-1,87)

(1,46-1,68)

Tabel 6.1.2 viser kontakter til alment praktiserende læger blandt socialt udsatte personer fordelt efter

tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en person kan leve under flere

belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i flere grupper samtidigt. Det

samlede antal kontakter i tabel 6.1.2 svarer derfor ikke til det samlede antal kontakter i tabel 6.1.1.

For at tage højde for antallet af personer i de forskellige grupper anvendes rater per 1.000 personer

per år til at belyse hyppigheden af kontakter til alment praktiserende læge. Det fremgår af tabellen,

at den højeste rate for både mænd og kvinder ses blandt socialt udsatte personer med en psykisk

lidelse.

Den relative risiko (RR) i tabel 6.1.2 angiver risikoen for kontakt til alment praktiserende læger for

socialt udsatte personer, der lever under en given livsomstændighed, sammenlignet med socialt

udsatte personer uden den givne livsomstændighed. Af tabellen fremgår det, at socialt udsatte

mænd og kvinder med en psykisk lidelse har henholdsvis 66 % og 49 % højere risiko for at have

kontakt til en alment praktiserende læge sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder uden

en psykisk lidelse. Det fremgår ligeledes, at socialt udsatte mænd med et stofbrug har 25 % højere

risiko for kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet med socialt udsatte mænd uden et

stofbrug, mens der ikke ses en forskel blandt socialt udsatte kvinder med et stofbrug.

Socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug og socialt udsatte mænd, der lever i hjemløshed,

har en relativ risiko på henholdsvis 0,85 og 0,75, hvilket indikerer, at disse grupper har en 15 % og

25 % lavere risiko for kontakt til alment praktiserende læge i forhold til mænd i

sammenligningsgrupperne. For socialt udsatte mænd, der lever i fattigdom, ses der ingen forskel i

risikoen sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever i fattigdom. På samme måde ses

der for de resterende typer af belastende livsomstændigheder blandt kvinder hverken en øget eller

mindsket risiko for kontakt til alment praktiserende læge i forhold til sammenligningsgrupperne.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 6.1.2

Kontakter til alment praktiserende læge blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og

belastende livsomstændigheder. 2007-2020. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkohol-

overforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

40.166

98.339

49.075

55.037

25.125

Rate

8.283

11.620

7.437

10.466

10.200

0,85

1,66

0,75

1,25

1,16

95 % CI

(0,75-0,98)

(1,48-1,86)

(0,67-0,84)

(1,08-1,43)

(0,98-1,38)

Antal

11.140

82.878

20.477

35.352

13.571

Kvinder

Rate

14.648

16.555

14.226

14.787

12.928

1,02

1,49

0,97

1,01

0,93

95 % CI

(0,77-1,36)

(1,30-1,71)

(0,82-1,15)

(0,86-1,18)

(0,77-1,13)

Figur 6.1.1 viser den relative risiko for kontakt til alment praktiserende læge blandt socialt udsatte

personer opdelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,

hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Sammenligningsgruppen er socialt udsatte personer, der ikke

lever under nogen af de oplistede belastende livsomstændigheder. Det fremgår af figuren, at den

relative risiko er højere for socialt udsatte personer, der lever under én eller flere belastende

livsomstændigheder sammenlignet med socialt udsatte personer, der ikke lever under nogen

belastende livsomstændigheder.

Figur 6.1.1

Relativ risiko (RR) for kontakt til alment praktiserende læge blandt socialt udsatte personer fordelt

efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2020

Mænd

Kvinder

Ingen

3 eller flere

Antal belastende livsomstændigheder

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

6.2 Brug af sygesikringsydelser

Tabel 6.2.1 viser kontakter til primærsektoren blandt socialt udsatte personer opdelt efter køn og en

række udvalgte sygesikringsydelser.

Det fremgår af tabellen, at der for begge køn er flest kontakter til alment praktiserende læger. I alt er

der henholdsvis 178.174 kontakter blandt socialt udsatte mænd og 119.255 kontakter blandt socialt

udsatte kvinder. Sammenlignet med den øvrige befolkning ses der en overrisiko for kontakt til alment

praktiserende læger, vagtlæger og psykologer/psykiatere både blandt socialt udsatte mænd og

kvinder. Omvendt ses der en lavere risiko for brug af speciallæge, laboratorieundersøgelser,

tandlæger og terapeuter blandt socialt udsatte mænd og en lavere risiko for speciallæger, tandlæger

og terapeuter blandt socialt udsatte kvinder. Eksempelvis har socialt udsatte mænd og kvinder

henholdsvis en 45 % og 42 % lavere risiko for kontakt til en speciallæge sammenlignet med mænd

og kvinder i den øvrige befolkning. Der ses også en markant lavere risiko for kontakt til tandlæge,

hvor socialt udsatte mænd og kvinder har henholdsvis en 78 % og 67 % lavere risiko sammenlignet

med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 6.2.1

Brug af sygesikringsydelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-2020.

Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alment praktiserende læge

Vagtlæge

Speciallæge

Laboratorieundersøgelser

Tandlæge

Terapeut

Psykolog/psykiater

178.174

9.502

7.292

4.060

16.235

3.432

1,52

3,25

0,55

0,42

0,22

0,48

1,94

95 % CI

(1,43-1,62)

(2,70-3,90)

(0,45-0,66)

(0,21-0,85)

(0,20-0,24)

(0,34-0,68)

(1,49-2,53)

Antal

119.255

8.586

5.371

2.765

7.167

4.161

Kvinder

1,56

4,76

0,58

0,59

0,33

1,82

95 % CI

(1,46-1,68)

(3,78-6,01)

(0,48-0,69)

(0,28-1,22)

(0,29-0,37)

(0,24-0,45)

(1,40-2,37)

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

7 Kontakter til sekundærsektoren

I dette kapitel belyses socialt udsatte menneskers kontakter til sekundærsektoren. Socialt udsatte

menneskers kontakt til sekundærsektoren sammenlignes både med den øvrige befolkning og med

socialt udsatte mennesker, som ikke har samme livsomstændigheder. Sekundærsektoren omfatter

i denne rapport hospitalsindlæggelser, ambulante hospitalsbesøg samt akutmodtagelsesbesøg på

somatiske og psykiatriske afdelinger.

7.1 Somatiske indlæggelser

Tabel 7.1.1 viser somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter køn og alder

for perioden 2007-2018. Der er i alt 11.795 og 4.708 somatiske indlæggelser blandt henholdsvis

socialt udsatte mænd og kvinder i perioden 2007-2018. For begge køn ses den største andel af

indlæggelserne i aldersgruppen 45-54 år. Der kan dog være stor forskel på, hvor mange personer

der er inden for hver aldersgruppe, og derfor på hvor mange personer der i hver aldersgruppe er

under risiko for en indlæggelse. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser anvendes

rater per 1.000 personer per år. Det ses, at indlæggelseshyppigheden for begge køn er størst blandt

de 45-54-årige. Når der sammenlignes med den øvrige befolkning, ses det, at socialt udsatte mænd

og kvinder i alle aldersgrupper har en øget risiko for somatisk indlæggelse. Samlet set har socialt

udsatte mænd tre og en halv gange højere risiko for somatisk indlæggelse end mænd i den øvrige

befolkning, og socialt udsatte kvinder har tre gange højere risiko for somatisk indlæggelse end

kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.1.1

Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-2018.

Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

1.209

2.993

4.810

2.783

11.795

Rate

361

577

769

653

619

4,86

6,00

4,59

2,11

3,64

95 % CI

(3,75-6,30)

(4,44-8,10)

(3,85-5,48)

(1,75-2,55)

(3,27-4,07)

Antal

1.166

1.290

1.469

783

4.708

Kvinder

Rate

494

599

640

596

580

2,48

4,07

3,99

2,43

2,98

95 % CI

(1,55-3,96)

(3,03-5,48)

(3,03-5,26)

(1,89-3,13)

(2,52-3,52)

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.1.2 viser somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter køn og

tilstedeværelsen af udvalgte belastende livsomstændigheder. Da en person kan leve under flere

belastende livsomstændigheder, kan samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede

antal kontakter i tabel 7.1.2 svarer derfor ikke til det samlede antal kontakter i tabel 7.1.1. For at tage

højde for gruppernes forskellige størrelse anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse

hyppigheden af somatiske indlæggelser. Til beregning af den relative risiko (RR) i tabel 7.1.2 er

øvrige socialt udsatte personer uden den givne belastende livsomstændighed anvendt som

sammenligningsgruppe. Dette betyder for eksempel, at sammenligningsgruppen til socialt udsatte

personer med et alkoholoverforbrug er socialt udsatte personer uden et alkoholoverforbrug.

Det fremgår af tabel 7.1.2, at indlæggelsesraten for socialt udsatte mænd er højest blandt personer

med et alkoholoverforbrug, mens den for socialt udsatte kvinder er højest blandt personer, der lever

i hjemløshed. For socialt udsatte mænd ses en øget risiko for somatiske indlæggelser blandt alle

grupperne af belastende livsomstændigheder. Det ses fx, at socialt udsatte mænd med et

alkoholoverforbrug har 74 % højere risiko for somatisk indlæggelse end socialt udsatte mænd uden

et alkoholoverforbrug. For socialt udsatte kvinder ses kun en overrisiko for grupperne hjemløshed

og stofbrug. Eksempelvis har socialt udsatte kvinder, der lever i hjemløshed, en 97 % højere risiko

for somatisk indlæggelse end socialt udsatte kvinder, der ikke lever i hjemløshed.

Tabel 7.1.2

Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende

livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkoholoverforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

4.291

5.892

4.468

3.709

1.862

Rate

885

696

677

705

756

1,74

1,35

1,23

1,28

1,37

95 % CI

(1,40-2,17)

(1,11-1,63)

(1,02-1,49)

(1,02-1,60)

(1,03-1,84)

Antal

589

3.108

1.395

1.841

668

Kvinder

Rate

775

621

969

770

636

1,33

1,26

1,97

1,51

1,22

95 % CI

(0,75-2,36)

(0,95-1,69)

(1,30-2,98)

(1,06-2,15)

(0,86-1,72)

Figur 7.1.1 viser den relative risiko for somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker

fordelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,

hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Sammenligningsgruppen er socialt udsatte mennesker, der ikke

lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder. Det ses, at socialt udsatte mænd,

der lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder, har mere end dobbelt så stor risiko

for somatisk indlæggelse sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af

de nævnte belastende livsomstændigheder. Blandt socialt udsatte kvinder ses en øget risiko for

somatiske indlæggelser for kvinder, der lever under henholdsvis to eller tre eller flere belastende

livsomstændigheder sammenlignet med socialt udsatte kvinder, der ikke lever under nogen af de

nævnte belastende livsomstændigheder. Der ses ingen forskel i risikoen for somatisk indlæggelse

for det øvrige antal belastende livsomstændigheder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 7.1.1

Relativ risiko (RR) for somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og

antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018

Mænd

Kvinder

Ingen

3 eller flere

Antal belastende livsomstændigheder

Tabel 7.1.3 og 7.1.4 viser somatiske indlæggelser fordelt efter sygdomsgrupper for henholdsvis

socialt udsatte mænd (tabel 7.1.3) og socialt udsatte kvinder (tabel 7.1.4) i perioden 2007-2018. Den

relative risiko for somatiske indlæggelser (RR) er beregnet i forhold til den øvrige befolkning.

Det fremgår af tabel 7.1.3, at der blandt socialt udsatte mænd er flest somatiske indlæggelser på

grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer

(2.153 indlæggelser) og på grund af læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger

(1.514 indlæggelser). Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning har socialt udsatte mænd

en øget risiko for somatiske indlæggelser for størstedelen af sygdomsgrupperne. Risikoen er særligt

høj for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer,

hvor socialt udsatte mænd har knap 51 gange så høj risiko for somatisk indlæggelse som mænd i

den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.1.3

Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgrupper. 2007-2018.

Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende

organer

Stofskiftesygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol eller stoffer

Sygdomme i nervesystemet

Sygdomme i øjne

Sygdomme i ører

Sygdomme i kredsløbsorganer

Sygdomme i åndedrætsorganer

Sygdomme i fordøjelsesorganer

Sygdomme i hud og underhud

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Sygdomme i urin- og kønsorganer

Medfødte misdannelser

Symptomer og unormale fund,

ikke andetsteds klassificeret

Læsioner, forgiftninger og visse andre

følger af ydre påvirkninger

Andre faktorer

544

356

102

263

2.153

287

943

1.089

286

323

187

1.254

1.514

1.341

5,04

1,35

2,65

2,08

50,62

2,84

2,47

1,01

1,90

4,63

3,55

5,34

1,76

1,26

1,11

3,85

4,87

3,37

95 % CI

(4,19-6,07)

(0,86-2,12)

(1,69-4,16)

(1,07-4,01)

(36,93-69,38)

(1,97-4,09)

(0,98-6,21)

(0,48-2,10)

(1,48-2,45)

(3,53-6,08)

(2,80-4,51)

(4,03-7,08)

(1,31-2,38)

(0,90-1,75)

(0,33-3,71)

(3,30-4,49)

(4,32-5,50)

(2,72-4,19)

Tabel 7.1.4 viser, at de fleste somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder sker, ligesom

for socialt udsatte mænd, på grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af alkohol eller stoffer (617 indlæggelser) og læsioner, forgiftninger og visse andre følger af

ydre påvirkninger (562 indlæggelser). Sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning har socialt

udsatte kvinder en overrisiko for somatiske indlæggelser for alle sygdomsgrupper, med undtagelse

af kræft, sygdomme i nervesystemet, sygdomme i ører, medfødte misdannelser samt svangerskab,

fødsel og barsel. Risikoen er særligt høj for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol eller stoffer, hvor socialt udsatte kvinder har knap 48 gange så høj risiko

for somatisk indlæggelse sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.1.4

Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgrupper. 2007-2018.

Antal og relativ risiko (RR)

Kvinder

Antal

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende organer

Stofskiftesygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol eller stoffer

Sygdomme i nervesystemet

Sygdomme i øjne

Sygdomme i ører

Sygdomme i kredsløbsorganer

Sygdomme i åndedrætsorganer

Sygdomme i fordøjelsesorganer

Sygdomme i hud og underhud

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Sygdomme i urin- og kønsorganer

Svangerskab, fødsel og barsel

Medfødte misdannelser

Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds

klassificeret

Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre

påvirkninger

Andre faktorer

477

121

119

617

291

408

388

150

136

160

120

519

562

504

15,28

1,03

3,70

2,89

47,96

1,33

2,44

1,23

3,02

5,11

3,03

9,20

1,57

1,73

0,46

1,88

3,36

5,22

2,53

95 % CI

(8,96-26,06)

(0,68-1,56)

(2,23-6,13)

(1,98-4,20)

(28,59-80,47)

(0,88-2,01)

(1,03-5,77)

(0,51-2,96)

(2,25-4,07)

(3,67-7,11)

(2,44-3,75)

(5,45-15,51)

(1,15-2,14)

81,34-2,22)

(0,36-0,59)

(0,77-4,59)

(2,77-4,09)

(4,30-6,34)

(2,07-3,09)

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.1.5 og 7.1.6 viser somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker for perioden

2007-2018 fordelt efter specifikke sygdomsgrupper (infektionssygdomme, rusmiddelrelaterede

tilstande, læsioner og kroniske sygdomme), som vurderes at være særligt udbredte blandt socialt

udsatte mennesker. Den relative risiko for somatiske indlæggelser (RR) er beregnet i forhold til den

øvrige befolkning.

Det fremgår af tabel 7.1.5, at der blandt socialt udsatte mænd er flest somatiske indlæggelser som

følge af rusmiddelrelaterede tilstande. I denne sygdomsgruppe er der flest indlæggelser på grund af

psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (1.975

indlæggelser). Inden for sygdomsgruppen infektionssygdomme er der flest indlæggelser, der

skyldes blodforgiftning (112 indlæggelser). I sygdomsgruppen læsioner er der flest indlæggelser på

grund af hovedlæsioner (271 indlæggelser), og blandt kroniske sygdomme er det KOL og iskæmisk

hjertesygdom, som forårsager de fleste indlæggelser.

Der ses en betydelig overrisiko for somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd for samtlige

sygdomsgrupper, når der sammenlignes med mænd i den øvrige befolkning. Risikoen er særligt høj

for de rusmiddelrelaterede tilstande, hvor socialt udsatte mænd eksempelvis har 78 gange højere

risiko for en somatisk indlæggelse med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af stoffer sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Det fremgår også, at socialt

udsatte mænd har 66 gange højere risiko for en somatisk indlæggelse som følge af psykiske lidelser

og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol sammenlignet med mænd i den

øvrige

befolkning.

Betragtes

alene

somatiske

indlæggelser

på

grund

alkoholafhængighedssyndrom, er risikoen også markant forhøjet for socialt udsatte mænd

(RR=91,36) sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.

Overrisikoen er ligeledes markant for infektionssygdomme som HIV (RR=64,56), viral

leverbetændelse (RR=29,06) og forgiftninger (RR=26,98). Disse meget høje relative risici er et

udtryk for, at indlæggelseshyppigheden for disse sygdomme i den øvrige befolkning generelt er lav

sammenlignet med socialt udsatte mennesker.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.1.5

Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd fordelt efter specifikke sygdomsgrupper.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Infektionssygdomme

Tuberkulose

Blodforgiftning

Viral leverbetændelse

HIV

Rusmiddelrelaterede tilstande

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Afhængighedssyndrom

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Sygdomme i lever

Sygdomme i bugspytkirtlen

Forgiftninger

Læsioner

Hovedlæsioner

Læsion af håndled og hånd

Læsion af knæ og underben

Læsion af ankel og fod

Kroniske sygdomme

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

3,49

29,06

64,56

95 % CI

(2,57-4,74)

(14,08-59,95)

(16,74-249,07)

112

1.975

794

103

286

188

452

271

117

334

325

66,31

91,36

78,32

13,55

8,69

26,98

8,72

1,54

3,48

4,33

2,79

2,15

7,38

(45,54-96,55)

(55,23-151,12)

(30,92-198,37)

(8,15-22,54)

(4,47-16,91)

(20,29-35,89)

(6,83-11,12)

(1,02-2,35)

(2,60-4,67)

(2,39-7,84)

(1,36-5,71)

(1,20-3,86)

(4,11-13,25)

fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.

fx betændelse i bugspytkirtlen

Det fremgår af tabel 7.1.6, at der blandt socialt udsatte kvinder ligeledes er flest somatiske

indlæggelser som følge af rusmiddelrelaterede tilstande. I denne sygdomsgruppe er der flest

indlæggelser på grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af

alkohol (534 indlæggelser). I sygdomsgruppen infektionssygdomme er der flest indlæggelser på

grund af HIV (220 indlæggelser), mens hovedlæsioner er den hyppigste indlæggelsesårsag i

sygdomsgruppen læsioner (48 indlæggelser). Endelig er der i sygdomsgruppen kroniske sygdomme

flest somatiske indlæggelser på grund af KOL (122 indlæggelser).

Der ses en betydelig overrisiko for somatiske indlæggelser for samtlige sygdomsgrupper blandt

socialt udsatte kvinder i forhold til kvinder i den øvrige befolkning. Risikoen er særligt høj for

indlæggelser på grund af rusmiddelrelaterede tilstande. Eksempelvis indlægges socialt udsatte

kvinder 77 gange oftere på grund af psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af alkohol sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Betragtes alene somatiske

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

indlæggelser på grund af alkoholafhængighedssyndrom, er risikoen også markant forhøjet for socialt

udsatte kvinder (RR=106,03) sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Overrisikoen for somatiske indlæggelser er desuden markant for blodforgiftning (RR=10,66), KOL

(RR=8,08) og hovedlæsioner (RR=7,53). Disse høje relative risici er et udtryk for, at

indlæggelseshyppigheden for disse sygdomme i den øvrige befolkning generelt er lav sammenlignet

med socialt udsatte mennesker.

Tabel 7.1.6.

Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter specifikke sygdomsgrupper.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Kvinder

Antal

Infektionssygdomme

Tuberkulose

Blodforgiftning

Viral leverbetændelse

HIV

Rusmiddelrelaterede tilstande

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Afhængighedssyndrom

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Sygdomme i lever

Sygdomme i bugspytkirtlen

Forgiftninger

Læsioner

Hovedlæsioner

Læsion af håndled og hånd

Læsion af knæ og underben

Læsion af ankel og fod

Kroniske sygdomme

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

10,66

95 % CI

(6,18-18,01)

220

534

211

239

122

76,55

106,03

70,63

11,96

5,47

19,54

7,53

2,66

2,31

2,74

1,22

8,08

(39,51-148,33)

(50,32-223,42)

(28,50-174,99)

(5,50-26,01)

(2,56-11,68)

(13,16-29,00)

(4,64-12,21)

(1,46-4,85)

(1,44-3,71)

(1,06-7,06)

(0,56-2,67)

(4,05-16,15)

alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.

fx betændelse i bugspytkirtlen

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

7.2 Somatiske ambulante hospitalsbesøg

Tabel 7.2.1 viser somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter

køn og alder. Det fremgår af tabellen, at der i alt forekommer 42.208 ambulante hospitalsbesøg

blandt socialt udsatte mænd og 26.134 besøg blandt socialt udsatte kvinder i perioden 2007-2018.

Både blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder ses det største antal ambulante besøg

i aldersgruppen 45-54 år.

Antallet af personer, der indgår i de forskellige aldersgrupper og således er i risiko for et ambulant

hospitalsbesøg, varierer dog. For at tage højde for antallet af personer i de forskellige aldersgrupper

anvendes rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af ambulante hospitalsbesøg.

Af raten fremgår det, at hyppigheden af ambulante hospitalsbesøg stiger med stigende alder både

blandt socialt udsatte mænd og kvinder.

For at kunne sammenligne hyppigheden af ambulante hospitalsbesøg med den øvrige befolkning

anvendes den relative risiko (RR). Heraf fremgår det, at socialt udsatte mænd og kvinder i de fleste

aldersgrupper ser ud til at have en beskeden overrisiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg.

Både socialt udsatte mænd og kvinder har samlet set 19 % højere risiko for somatiske ambulante

hospitalsbesøg sammenlignet med henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.2.1

Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder.

2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

3.934

8.925

15.420

13.929

42.208

Rate

1.176

1.721

2.464

3.268

2.215

1,27

1,23

1,30

1,01

1,19

95 % CI

(1,05-1,53)

(1,03-1,49)

(1,12-1,51)

(0,84-1,21)

(1,08-1,30)

Antal

6.887

6.425

7.893

4.929

26.134

Kvinder

Rate

2.917

2.982

3.440

3.755

3.218

1,16

1,38

1,20

1,07

1,19

95 % CI

(0,97-1,39)

(1,16-1,63)

(1,03-1,41)

(0,88-1,30)

(1,09-1,30)

Tabel 7.2.2 viser somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter

tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en person kan leve under flere

belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i flere grupper samtidigt. Derfor

svarer det samlede antal somatiske ambulante hospitalsbesøg i tabel 7.2.2 ikke til det samlede antal

ambulante besøg i tabel 7.2.1.

Det fremgår af tabellen, at det største antal somatiske ambulante besøg ses blandt henholdsvis

socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder med en psykisk lidelse. Antallet af personer, der

indgår i de forskellige grupper og således er i risiko for et ambulant hospitalsbesøg, varierer dog.

For at tage højde for, at antallet af personer i de forskellige grupper varierer, anvendes rater per

1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af somatiske ambulante hospitalsbesøg. Det fremgår

af tabellen, at den laveste rate for somatiske ambulante hospitalsbesøg for socialt udsatte mænd

ses blandt personer, der lever i hjemløshed, mens den laveste rate for socialt udsatte kvinder ses

blandt personer med et alkoholoverforbrug.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Den relative risiko (RR) i tabel 7.2.2 angiver risikoen for somatisk ambulante hospitalsbesøg for

socialt udsatte mænd og kvinder med en given belastende livsomstændighed sammenlignet med

socialt udsatte mænd og kvinder uden den givne belastende livsomstændighed. Der ses ikke nogen

overrisiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg for nogen af typerne af livsomstændigheder. Det

fremgår imidlertid, at den relative risiko for socialt udsatte mænd, der lever i hjemløshed, og socialt

udsatte kvinder, der har et alkoholoverforbrug, har en værdi under 1, hvilket indikerer en lavere risiko

sammenlignet med sammenligningsgruppen. Således har socialt udsatte mænd, der lever i

hjemløshed, en 25 % lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med

socialt udsatte mænd, der ikke lever i hjemløshed. Ligeledes har socialt udsatte kvinder, der har et

alkoholoverforbrug, en 34 % lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet

med socialt udsatte kvinder, der ikke har et alkoholoverforbrug.

Tabel 7.2.2

Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og

belastende livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkohol-

overforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

10.080

18.242

11.269

11.467

5.355

Rate

2.079

2.156

1.708

2.181

2.174

0,93

1,07

0,75

1,16

1,15

95 % CI

(0,78-1,11)

(0,90-1,26)

(0,64-0,87)

(0,98-1,37)

(0,95-1,40)

Antal

1.707

16.295

5.141

8.770

3.526

Kvinder

Rate

2.245

3.255

3.572

3.668

3.359

0,66

1,13

1,19

1,18

1,15

95 % CI

(0,50-0,87)

(0,95-1,34)

(0,95-1,50)

(0,98-1,42)

(0,89-1,49)

Figur 7.2.1 viser den relative risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte

mennesker opdelt efter antallet af tilstedeværende belastende livsomstændigheder

(alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Sammenligningsgruppen

er socialt udsatte personer, der ikke lever under nogen af de oplistede belastende

livsomstændigheder. Der ses ingen væsentlige forskelle mellem grupperne, hverken for socialt

udsatte mænd eller socialt udsatte kvinder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 7.2.1

Relativ risiko (RR) for somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt

efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018

Mænd

Kvinder

Ingen

Antal belastende livsomstændigheder

3 eller flere

Tabel 7.2.3 og tabel 7.2.4 viser somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis socialt

udsatte mænd og socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.

Det fremgår af tabel 7.2.3, at det største antal ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte

mænd skyldes ’andre faktorer’ (12.216 besøg), som dækker over tilfælde, hvor andre

omstændigheder end fx sygdom og ulykke er årsag til kontakten med sundhedsvæsnet. Dette kunne

eksempelvis være socioøkonomiske og psykosociale forhold, eller at en person møder op for at blive

undersøgt uden at være syg. Endvidere ses et betydeligt antal ambulante hospitalsbesøg som følge

af infektionssygdomme (4.504 besøg), kræft (3.985 besøg) og sygdomme i kredsløbsorganer (2.940

besøg). Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning har socialt udsatte mænd en særligt høj

risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg som følge af infektionssygdomme (RR = 14,50) og

psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (RR =

5,24). For enkelte af de resterende sygdomsgrupper ses der en lettere forøget risiko for ambulante

hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning,

mens der for andre sygdomme ikke ses nogen overrisiko. For sygdomme i ører og sygdomme i

knogler, muskler og bindevæv ses der imidlertid en betydeligt lavere risiko for ambulante

hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.2.3

Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende organer

Stofskiftesygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af alkohol eller stoffer

Sygdomme i nervesystemet

Sygdomme i øjne

Sygdomme i ører

Sygdomme i kredsløbsorganer

Sygdomme i åndedrætsorganer

Sygdomme i fordøjelsesorganer

Sygdomme i hud og underhud

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Sygdomme i urin- og kønsorganer

Medfødte misdannelser

Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds klassificeret

Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre

påvirkninger

Andre faktorer

4.504

3.985

254

2.678

742

1.207

865

332

2.940

1.006

2.034

1.123

1.793

1.807

148

2.212

2.362

12.216

14,50

0,95

0,68

1,15

5,24

0,92

0,83

0,56

1,12

1,26

1,24

1,74

0,47

0,96

1,28

1,65

1,25

95 % CI

(10,62-19,80)

(0,74-1,23)

(0,41-1,14)

(0,80-1,66)

(2,55-10,80)

(0,69-1,22)

(0,63-1,08)

(0,40-0,80)

(0,89-1,41)

(0,90-1,75)

(0,98-1,58)

(1,11-2,74)

(0,37-0,61)

(0,39-2,35)

(0,34-2,71)

(1,09-1,49)

(1,35-2,02)

(1,13-1,37)

Af tabel 7.2.4 fremgår det, at det største antal somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt

udsatte kvinder skyldes ’andre faktorer’ (9.305 besøg), som dækker over tilfælde hvor andre

omstændigheder end fx sygdom og ulykke er årsag til kontakten med sundhedsvæsnet. Dette kunne

eksempelvis være socioøkonomiske og psykosociale forhold, eller at en person møder op for at blive

undersøgt uden at være syg. Endvidere ses et betydeligt antal ambulante hospitalsbesøg som følge

af infektionssygdomme (3.039 besøg), kræftsygdomme (1.744 besøg) og sygdomme i knogler,

muskler og bindevæv (1.593 besøg).

Sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning har socialt udsatte kvinder en særligt høj risiko

for somatiske ambulante hospitalsbesøg som følge af infektionssygdomme (RR = 36,69) og psykiske

lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (RR = 5,23).

Endvidere har socialt udsatte kvinder en forøget risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg som

følge af sygdomme i kredsløbsorganer, sygdomme i hud og underhud samt læsioner, forgiftninger

og visse andre følger af ydre påvirkninger sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Omvendt ses der en betydeligt lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg som følge af

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

sygdomme i knogler, muskler og bindevæv og sygdomme i urin- og kønsorganer blandt socialt

udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. For de resterende sygdomme

ses ingen forskel.

Tabel 7.2.4

Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Kvinder

Antal

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende organer

Stofskiftesygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af alkohol eller stoffer

Sygdomme i nervesystemet

Sygdomme i øjne

Sygdomme i ører

Sygdomme i kredsløbsorganer

Sygdomme i åndedrætsorganer

Sygdomme i fordøjelsesorganer

Sygdomme i hud og underhud

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Sygdomme i urin- og kønsorganer

Svangerskab, fødsel og barsel

Medfødte misdannelser

Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds klassificeret

Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre

påvirkninger

Andre faktorer

3.039

1.744

154

1.414

271

725

504

171

982

495

1.043

921

1.593

933

566

1.214

1.000

9.305

36,69

0,77

1,42

1,26

5,23

1,13

0,99

0,82

1,52

1,34

1,24

2,56

0,71

0,67

1,22

0,92

1,23

1,60

1,08

95 % CI

(26,52-50,76)

(0,51-1,15)

(0,71-2,85)

(0,91-1,74)

(2,64-10,37)

(0,79-1,60)

(0,69-1,43)

(0,51-1,33)

(1,05-2,19)

(0,92-1,97)

(0,98-1,57)

(1,61-4,08)

(0,57-0,87)

(0,52-0,86)

(0,75-2,01)

(0,40-2,13)

(0,97-1,56)

(1,27-2,02)

(0,96-1,22)

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.2.5 og 7.2.6 viser somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte

mænd og kvinder fordelt efter specifikke sygdomsgrupper, som vurderes at være særligt udbredte

blandt socialt udsatte.

Det fremgår af tabel 7.2.5, at det største antal somatiske ambulante hospitalsbesøg ses inden for

sygdomsgruppen infektionssygdomme, hvor viral leverbetændelse er årsag til 2.701 besøg.

Endvidere ses der også et betydeligt antal ambulante hospitalsbesøg som følge af diabetes (2.345

besøg).

De relative risici (RR) viser risikoen blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den

øvrige befolkning. Det fremgår, at der er en betydelig overrisiko for somatiske ambulante

hospitalsbesøg som følge af infektionssygdomme og rusmiddelrelaterede tilstande blandt socialt

udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Risikoen er særligt høj for

infektionssygdommene tuberkulose (RR = 57,71) og viral leverbetændelse (72,85).

Tabel 7.2.5

Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter specifikke

sygdomsgrupper. 2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Infektionssygdomme

Tuberkulose

Blodforgiftning

Viral leverbetændelse

HIV

Rusmiddelrelaterede tilstande

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Sygdomme i lever

Sygdomme i bugspytkirtlen

Forgiftninger med rusmidler, lægemidler

og tekniske og miljømæssige gifte

Læsioner

Hovedlæsioner

Læsion af håndled og hånd

Læsion af knæ og underben

Læsion af ankel og fod

Kroniske sygdomme

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

57,71

72,85

14,63

8,70

6,75

7,38

3,21

1,63

1,32

1,45

1,70

1,43

0,91

2,76

95 % CI

(21,16-157,45)

(40,76-130,23)

(7,54-28,42)

(3,09-24,46)

(3,86-11,81)

(2,82-19,26)

(1,16-8,93)

(0,98-2,70)

(0,85-2,07)

(1,02-2,06)

(0,99-2,92)

(0,94-2,18)

(0,54-1,51)

(1,70-4,49)

301

2.701

1.308

687

554

308

136

269

484

2.345

489

576

fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.

fx betændelse i bugspytkirtlen

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Af tabel 7.2.6 fremgår det, at det største antal somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt

udsatte kvinder ses inden for infektionssygdommene HIV (1.489 besøg) og viral leverbetændelse

(1.224 besøg). De relative risici (RR) viser risikoen blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med

kvinder i den øvrige befolkning. Af tabellen fremgår det, at der er en markant overrisiko for somatiske

ambulante hospitalsbesøg som følge af HIV (RR = 675,39), viral leverbetændelse (RR = 87,69) og

psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (RR = 41,55) blandt

socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.2.6

Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter specifikke

sygdomsgrupper. 2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Kvinder

Antal

Infektionssygdomme

Tuberkulose

Blodforgiftning

Viral leverbetændelse

HIV

Rusmiddelrelaterede tilstande

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Sygdomme i lever

Sygdomme i bugspytkirtlen

Forgiftninger med rusmidler, lægemidler

og tekniske og miljømæssige gifte

Læsioner

Hovedlæsioner

Læsion af håndled og hånd

Læsion af knæ og underben

Læsion af ankel og fod

Kroniske sygdomme

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

87,69

675,39

95 % CI

(44,45-173,01)

(265,38-1718,84)

122

1.224

1.489

171

172

144

164

678

250

41,55

4,85

3,76

3,41

2,63

1,96

1,16

1,48

0,49

3,02

(8,55-202,06)

(2,59-9,11)

(1,01-14,02)

(1,30-8,93)

(1,59-4,34)

(1,14-3,37)

(0,77-1,75)

(0,58-2,35)

(0,84-2,61)

(0,17-1,43)

(1,61-5,65)

fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.

fx betændelse i bugspytkirtlen

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

7.3 Somatiske akutmodtagelsesbesøg

Tabel 7.3.1 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter

køn og alder for perioden 2007-2018. Tabellen viser, at der i alt var 10.281 og 4.129 somatiske

akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og kvinder i perioden. For begge

aldersgrupper ses den største andel af somatiske akutmodtagelsesbesøg i aldersgruppen 45-54 år.

Der kan dog være stor forskel på, hvor mange personer der i hver aldersgruppe er under risiko for

somatiske akutmodtagelsesbesøg. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser anvendes

rater per 1.000 personer per år, som er et udtryk for hyppigheden af somatiske

akutmodtagelsesbesøg. Det ses, at hyppigheden er størst blandt socialt udsatte mænd i

aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år. Blandt socialt udsatte kvinder er hyppigheden af somatiske

akutmodtagelsesbesøg størst i aldersgruppen 45-54 år.

Der ses en øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mennesker i alle

aldersgrupper sammenlignet med den øvrige befolkning. Samlet set har socialt udsatte mænd en

overrisiko på 4,09 og socialt udsatte kvinder en overrisiko på 4,41 sammenlignet med henholdsvis

mænd og kvinder i den øvrige befolkning. Dette betyder, at risikoen for somatiske

akutmodtagelsesbesøg er lidt over fire gange højere blandt socialt udsatte mænd og kvinder end

blandt mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.3.1

Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-

2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

1.706

3.106

3.816

1.653

10.281

Rate

510

599

610

388

540

3,47

4,94

5,23

3,04

4,09

95 % CI

(2,84-4,24)

(3,94-6,19)

(4,52-6,05)

(2,56-3,62)

(3,71-4,51)

Antal

1.158

1.079

1.336

556

4.129

491

501

582

424

508

Kvinder

Rate

4,03

4,71

5,69

3,66

4,41

95 % CI

(2,97-5,48)

(3,44-6,45)

(4,18-7,74)

(2,77-4,85)

(3,76-5,18)

Tabel 7.3.2 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter

køn og belastende livsomstændigheder for perioden 2007-2018. Da en person kan leve under flere

belastende livsomstændigheder, kan samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede

antal akutmodtagelsesbesøg i tabel 7.3.2 svarer derfor ikke til det samlede antal

akutmodtagelsesbesøg i tabel 7.3.1. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser anvendes

rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af somatiske akutmodtagelsesbesøg. Til

beregning af den relative risiko (RR) i tabel 7.3.2 er øvrige socialt udsatte personer, som ikke lever

under den pågældende belastende livsomstændighed, anvendt som sammenligningsgruppe. Dette

betyder for eksempel, at sammenligningsgruppen for socialt udsatte kvinder med et

alkoholoverforbrug er socialt udsatte kvinder uden et alkoholoverforbrug.

Blandt socialt udsatte mænd er raten for somatiske akutmodtagelsesbesøg højest blandt personer,

der lever i fattigdom, mens raten blandt socialt udsatte kvinder er højest for personer, der lever i

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

hjemløshed. Derudover fremgår det, at socialt udsatte mænd på tværs af alle typer af belastende

livsomstændigheder har en overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med

mænd uden den givne livsomstændighed. Eksempelvis er risikoen for et somatisk

akutmodtagelsesbesøg dobbelt så stor for socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug

sammenlignet med socialt udsatte mænd uden et alkoholoverforbrug (RR = 2,01). For socialt udsatte

kvinder er risikoen for et somatisk akutmodtagelsesbesøg næsten dobbelt så stor blandt kvinder,

der lever i hjemløshed, sammenlignet med kvinder, der ikke lever i hjemløshed (RR = 1,90).

Derudover ses en let forøget risiko blandt kvinder med et alkoholoverforbrug og blandt kvinder, der

lever i fattigdom.

Tabel 7.3.2

Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende

livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkohol-

overforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

3.947

5.181

4.252

3.752

2.121

Rate

814

612

644

714

861

2,01

1,34

1,38

1,44

1,73

95 % CI

(1,65-2,45)

(1,12-1,60)

(1,16-1,64)

(1,17-1,77)

(1,31-2,29)

Antal

589

2.684

1.179

1.384

678

Kvinder

Rate

775

536

819

579

646

1,65

1,18

1,90

1,15

1,36

95 % CI

(1,07-2,55)

(0,86-1,62)

(1,27-2,85)

(0,83-1,60)

(1,01-1,82)

Figur 7.3.1 viser den relative risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte

mennesker fordelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk

lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Her er sammenligningsgruppen socialt udsatte

mennesker, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder.

Blandt socialt udsatte mænd ses en øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg ved

tilstedeværelsen af to eller flere belastende livsomstændigheder sammenlignet med socialt udsatte

mænd, der ikke lever under nogen belastende livsomstændigheder. Blandt socialt udsatte kvinder

ses en øget risiko uanset antallet af belastende livsomstændigheder sammenlignet med dét ikke at

leve under nogen belastende livsomstændigheder. Det ses også, at risikoen for somatiske

akutmodtagelsesbesøg er næsten tre gange højere blandt socialt udsatte mænd og kvinder, der

lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder (henholdsvis RR=2,81 og RR=2,79)

sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder, der ikke lever under nogen belastende

livsomstændigheder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 7.3.1

Relativ risiko (RR) for somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt

efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018

Mænd

Kvinder

Ingen

3 eller flere

Antal belastende livsomstændigheder

Tabel 7.3.3. og tabel 7.3.4 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt

udsatte mænd og kvinder i perioden 2007-2018 fordelt efter sygdomsgruppe. Den relative risiko (RR)

er beregnet i forhold til mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

Af tabel 7.3.3 fremgår det, at der blandt socialt udsatte mænd er flest somatiske

akutmodtagelsesbesøg på grund af læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger

(3.886 akutmodtagelsesbesøg) og på grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (1.211 besøg). Der ses også en betydelig andel

akutmodtagelsesbesøg på grund af ’andre faktorer’ (2.734 besøg), som dækker over tilfælde, hvor

andre omstændigheder end fx sygdom og ulykke er årsag til kontakten med sundhedsvæsnet. Dette

kunne eksempelvis være socioøkonomiske og psykosociale forhold, eller at en person møder op for

at blive undersøgt uden at være syg. Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning har socialt

udsatte mænd en overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg for samtlige sygdomsgrupper

med undtagelse af sygdomme i øjne og ører. Særligt markant er overrisikoen for somatiske

akutmodtagelsesbesøg for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af

alkohol eller stoffer, hvor socialt udsatte mænd har 68 gange højere risiko for somatiske

akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.3.3

Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende organer

Stofskiftesygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol eller stoffer

Sygdomme i nervesystemet

Sygdomme i øjne

Sygdomme i ører

Sygdomme i kredsløbsorganer

Sygdomme i åndedrætsorganer

Sygdomme i fordøjelsesorganer

Sygdomme i hud og underhud

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Sygdomme i urin- og kønsorganer

Medfødte misdannelser

Symptomer og unormale fund,

ikke andetsteds klassificeret

Læsioner, forgiftning og visse andre følger af ydre

påvirkninger

Andre faktorer

140

≤5

1.211

122

173

269

201

258

188

922

3.886

2.734

5,17

3,18

4,03

68,29

7,08

1,09

1,54

2,94

4,77

5,57

6,91

2,60

2,16

4,48

2,79

5,75

95 % CI

(3,88-6,88)

(1,37-7,41)

(2,62-6,19)

(41,77-

111,65)

(4,75-10,57)

(0,63-1,88)

(0,48-4,97)

(2,25-3,84)

(3,11-7,32)

(4,18-7,42)

(5,30-9,00)

(2,07-3,26)

(1,37-3,43)

(3,90-5,16)

(2,56-3,04)

(5,06-6,53)

Tabel 7.3.4 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter

sygdomsgruppe. Blandt socialt udsatte kvinder ses, ligesom for socialt udsatte mænd, at de fleste

somatiske akutmodtagelsesbesøg skyldes læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre

påvirkninger (1.600 akutmodtagelsesbesøg). Desuden skyldes en del somatiske

akutmodtagelsesbesøg, ligesom hos socialt udsatte mænd, ’andre faktorer’ (1.139 besøg), som

dækker over tilfælde hvor andre omstændigheder end fx sygdom og ulykke er årsag til kontakten

med sundhedsvæsnet. Dette kunne eksempelvis være socioøkonomiske og psykosociale forhold,

eller at en person møder op for at blive undersøgt uden at være syg. Sammenlignet med kvinder i

den øvrige befolkning har socialt udsatte kvinder en overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg

for samtlige sygdomsgrupper med undtagelse af sygdomme i øjne og sygdomsgruppen

svangerskab, fødsel og barsel. Socialt udsatte kvinders overrisiko for somatiske

akutmodtagelsesbesøg er særligt markant for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol eller stoffer. For denne sygdomsgruppe er socialt udsatte kvinders risiko

for somatiske akutmodtagelsesbesøg knap 41 gange højere sammenlignet med kvinder i den øvrige

befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.3.4

Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.

2007-2015. Antal og relativ risiko (RR)

Kvinder

Antal

Infektionssygdomme

Kræftsygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende organer

Stofskiftesygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol eller stoffer

Sygdomme i nervesystemet

Sygdomme i øjne

Sygdomme i ører

Sygdomme i kredsløbsorganer

Sygdomme i åndedrætsorganer

Sygdomme i fordøjelsesorganer

Sygdomme i hud og underhud

Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv

Sygdomme i urin- og kønsorganer

Svangerskab, fødsel og barsel

Medfødte misdannelser

Symptomer og unormale fund,

ikke andetsteds klassificeret

Læsioner, forgiftning og visse andre følger af ydre

påvirkninger

Andre faktorer

≤5

238

176

121

≤5

423

1.600

1.139

5,94

5,91

40,60

3,77

1,68

3,80

3,47

6,60

6,04

10,33

2,85

3,19

1,65

4,95

3,30

5,89

95 % CI

(3,99-8,84)

(3,05-11,47)

(26,48-62,26)

(2,33-6,09)

(0,77-3,66)

(1,34-10,80)

(2,20-5,49)

(4,25-10,25)

(4,13-8,83)

(6,51-16,39)

(2,12-3,83)

(2,06-4,94)

(0,78-3,53)

(4,05-6,06)

(2,79-3,89)

(4,57-7,59)

Tabel 7.3.5 og 7.3.6 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte

mænd og kvinder for perioden 2007-2018 fordelt efter specifikke sygdomsgrupper

(rusmiddelrelaterede sygdomme, læsioner, forgiftning og visse andre følger af ydre påvirkninger

samt kroniske sygdomme), der vurderes at være særligt udbredte blandt socialt udsatte mennesker.

Der vises ingen resultater for sygdomsgruppen infektionssygdomme, da der kun er få somatiske

akutmodtagelsesbesøg som følge af sygdommene i denne gruppe. Den relative risiko (RR) for

somatiske akutmodtagelsesbesøg er beregnet i forhold til henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige

befolkning.

Det fremgår af tabel 7.3.5, at der inden for sygdomsgruppen rusmiddelrelaterede tilstande er flest

akutmodtagelsesbesøg på grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af

brug af alkohol (1.106 akutmodtagelsesbesøg). Inden for sygdomsgruppen læsioner er der flest

somatiske akutmodtagelsesbesøg som følge af hovedlæsioner (1.099 akutmodtagelsesbesøg).

Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning ses det, at socialt udsatte mænd har en overrisiko

(RR) for somatiske akutmodtagelsesbesøg for alle sygdomsgrupper, hvor det har været muligt at

beregne den relative risiko. Risikoen blandt socialt udsatte mænd i forhold til mænd i den øvrige

befolkning er særligt høj for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

alkohol (RR=83,45) og psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af

stoffer (RR=79,16). Der ses endvidere en markant overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg

på grund af forgiftninger, hvor socialt udsatte mænds risiko herfor er 20 gange højere sammenlignet

med mænd i den øvrige befolkning (RR = 20,07).

Tabel 7.3.5

Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter specifikke

sygdomsgrupper. 2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Rusmiddelrelaterede sygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Sygdomme i lever

Sygdomme i bugspytkirtlen

Forgiftninger

Læsioner

Hovedlæsioner

Læsion af håndled og hånd

Læsion af knæ og underben

Læsioner af ankel og fod

Kroniske sygdomme

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

83,45

79,16

20,07

4,95

1,53

2,00

1,38

5,29

3,82

9,33

95 % CI

(47,01-148,13)

(24,89-251,78)

(15,19-26,53)

(4,31-5,69)

(1,35-1,75)

(1,69-2,37)

(1,16-1,63)

(2,24-12,49)

(1,73-8,48)

(3,72-23,36)

1106

356

1099

585

289

250

101

alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.

fx betændelse i bugspytkirtlen

Tabel 7.3.6 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter

specifikke sygdomsgrupper for perioden 2007-2018. I sygdomsgruppen læsioner ses der blandt

socialt udsatte kvinder, ligesom for socialt udsatte mænd, flest somatiske akutmodtagelsesbesøg

grundet hovedlæsioner (309 akutmodtagelsesbesøg). Under rusmiddelrelaterede tilstande ses flest

somatiske akutmodtagelsesbesøg som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol (181 akutmodtagelsesbesøg) samt forgiftninger (146

akutmodtagelsesbesøg). Sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning har socialt udsatte

kvinder en overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg for samtlige sygdomsgrupper, hvor det

har været muligt at beregne en relativ risiko. Risikoen er særligt høj for psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (RR=54,11) og psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser som følge af brug af stoffer (RR=34,60). Der ses også en betydelig

overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg grundet forgiftninger (RR = 16,73) og KOL (RR =

14,91) blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.3.6

Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter specifikke

sygdomsgrupper. 2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Rusmiddelrelaterede sygdomme

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Sygdomme i lever

Sygdomme i bugspytkirtlen

Forgiftninger

Læsioner

Hovedlæsioner

Læsion af håndled og hånd

Læsion af knæ og underben

Læsioner af ankel og fod

Kroniske sygdomme

Diabetes

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

54,11

34,60

16,73

6,41

2,29

2,79

2,09

2,45

14,91

95 % CI

(31,14-94,03)

(12,15-98,50)

(11,00-25,46)

(4,74-8,65)

(1,83-2,87)

(2,15-3,61)

(1,64-2,67)

(0,74-8,16)

(5,34-41,65)

181

≤5

146

309

260

158

194

≤5

fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.

fx betændelse i bugspytkirtlen

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

7.4 Psykiatriske indlæggelser

Tabel 7.4.1 viser psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter køn og

alder for perioden 2007-2018. Der er i alt 2.475 og 1.021 psykiatriske indlæggelser blandt

henholdsvis socialt udsatte mænd og kvinder i perioden 2007-2018. Blandt socialt udsatte mænd

ses den største andel af indlæggelser i aldersgruppen 45-54 år, mens den største andel

indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder findes i aldersgruppen 35-44 år. Der kan dog være stor

forskel på, hvor mange personer der er inden for hver aldersgruppe, og derfor på, hvor mange

personer der i hver aldersgruppe er under risiko for en psykiatrisk indlæggelse. For at tage højde for

gruppernes forskellige størrelser anvendes rater per 1.000 personer per år. Blandt socialt udsatte

mænd er indlæggelseshyppigheden på psykiatriske afdelinger højest blandt den yngste

aldersgruppe (16-34 år), mens den blandt socialt udsatte kvinder er højest blandt de 35-44-årige.

Der ses endvidere en markant overrisiko for psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte

mennesker i alle aldersgrupper, når der sammenlignes med den øvrige befolkning. Samlet set har

socialt udsatte mænd en overrisiko for psykiatriske indlæggelser på 26,63, mens socialt udsatte

kvinder har en overrisiko på 18,35. Dette betyder, at socialt udsatte mænds psykiatriske

indlæggelseshyppighed er knap 27 gange højere sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning,

mens socialt udsatte kvinders psykiatriske indlæggelseshyppighed er 18 gange højere

sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.4.1

Psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-2018.

Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

554

671

880

370

2.475

Rate

166

129

141

130

32,28

17,69

29,33

19,41

26,63

95 % CI

(21,10-49,37)

(9,53-32,82)

(18,96-45,37)

(11,07-34,02)

(20,56-34,49)

Antal

290

370

260

101

1.021

Rate

123

172

113

126

Kvinder

11,06

27,29

19,97

17,19

18,35

95 % CI

(4,78-25,60)

(16,11-46,24)

(8,69-45,89)

(9,31-31,75)

(11,63-28,98)

Tabel 7.4.2 viser psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter køn og

belastende livsomstændigheder. Da en person kan leve under flere belastende livsomstændigheder,

kan samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede antal kontakter i tabel 7.4.2 svarer

derfor ikke til det samlede antal kontakter i tabel 7.4.1. For at tage højde for gruppernes forskellige

størrelser anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af de psykiatriske

indlæggelser. Til beregningen af den relative risiko (RR) i tabel 7.4.2 er øvrige socialt udsatte

personer uden den givne belastende livsomstændighed anvendt som sammenligningsgruppe. Dette

betyder for eksempel, at sammenligningsgruppen til socialt udsatte personer med et

alkoholoverforbrug er socialt udsatte personer uden et alkoholoverforbrug.

Tabel 7.4.2 viser, at socialt udsatte mænd med en psykisk lidelse har den højeste psykiatriske

indlæggelsesrate, mens den højeste psykiatriske indlæggelsesrate blandt kvinderne ses hos socialt

udsatte kvinder, der lever i hjemløshed. Både blandt socialt udsatte mænd og kvinder ses en

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

overrisiko for psykiatrisk indlæggelse blandt personer med en psykisk lidelse sammenlignet med

personer uden en psykisk lidelse. For socialt udsatte mænd ses endvidere en overrisiko blandt

personer med et stofbrug. For socialt udsatte kvinder ses det, at kvinder, der lever i hjemløshed, har

en 86 % højere risiko for psykiatrisk indlæggelse end kvinder, der ikke lever i hjemløshed. For de

øvrige typer af belastende livsomstændigheder ses ingen forskel i risikoen for psykiatrisk

indlæggelse.

Tabel 7.4.2

Psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende

livsomstændighed. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkoholoverforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

634

1.880

913

868

329

Rate

131

222

138

165

134

1,13

3,87

1,15

1,38

1,00

95 % CI

(0,81-1,57)

(2,89-5,19)

(0,85-1,55)

(1,02-1,85)

(0,70-1,43)

Antal

126

796

287

309

131

Rate

166

159

199

129

125

Kvinder

1,52

2,19

1,86

1,10

1,03

95 % CI

(0,73-3,19)

(1,26-3,79)

(1,09-3,15)

(0,67-1,83)

(0,54-1,94)

Figur 7.4.1 viser den relative risiko for psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker

fordelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,

hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Her er sammenligningsgruppen socialt udsatte personer, der

ikke er lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder.

For socialt udsatte mænd ses det, at risikoen for psykiatriske indlæggelser stiger gradvist med

antallet af belastende livsomstændigheder. Risikoen for psykiatrisk indlæggelse er således knap

seks gange højere for socialt udsatte mænd, der lever under tre eller flere belastende

livsomstændigheder, sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af de

nævnte belastende livsomstændigheder. For socialt udsatte kvinder ses ikke samme gradvise

tendens, men det ses dog, at risikoen for psykiatrisk indlæggelse er tre gange højere blandt socialt

udsatte kvinder, der lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder, end for socialt udsatte

kvinder, der ikke lever under nogen af de belastende livsomstændigheder. Der ses ingen forskel i

risikoen for psykiatrisk indlæggelse mellem socialt udsatte kvinder, der lever under henholdsvis én

eller to belastende livsomstændigheder og kvinder, der ikke lever under nogen belastende

livsomstændigheder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 7.4.1

Relativ risiko (RR) for psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn

og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018

Ingen

3 eller flere

Mænd

Kvinder

Antal belastende livsomstændigheder

Tabel 7.4.3 og 7.4.4 viser psykiatriske indlæggelser blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og

socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe for perioden 2007-2018. Den relative risiko for

psykiatrisk indlæggelse er beregnet i forhold til henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

Af tabel 7.4.3 fremgår det, at der er flest psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd på

grund af skizofreni/psykoser (925 indlæggelser) og psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (731 indlæggelser). Sammenlignet med mænd i den øvrige

befolkning har socialt udsatte mænd en overrisiko for psykiatriske indlæggelser for alle

sygdomsgrupper. Der ses en særligt høj risiko for psykiatriske indlæggelser som følge af psykiske

lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (RR=111,34) og for

psykiatriske indlæggelser som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af alkohol (RR = 66,78), herunder en markant overrisiko for psykiatrisk indlæggelse grundet

alkoholafhængighedssyndrom (RR=71,60). Dette betyder fx, at socialt udsatte mænd har 111 gange

højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer og 72 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse

grundet alkoholafhængighedssyndrom sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.4.3

Psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe. 2007-2018.

Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Afhængighedssyndrom

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Skizofreni/psykoser

Depression (let, moderat, svær)

Angstlidelser, OCD og svære belastnings-

og tilpasningsreaktioner

66,78

71,60

111,34

37,34

2,53

8,43

95 % CI

(40,78-109,35)

(41,45-123,70)

(60,87-203,65)

(20,56-67,83)

(1,44-4,48)

(5,63-12,63)

731

483

278

925

110

Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.

Tabel 7.4.4 viser, at der, ligesom for socialt udsatte mænd, er flest psykiatriske indlæggelser blandt

socialt udsatte kvinder på grund af skizofreni/psykoser (298 indlæggelser) og psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (211 indlæggelser). Socialt udsatte

kvinder har en overrisiko for psykiatrisk indlæggelse for alle sygdomsgrupper sammenlignet med

kvinder i den øvrige befolkning. Risikoen for psykiatriske indlæggelser er særligt høj for psykiske

lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (RR=157,74), for psykiske

lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (RR = 62,52) og for

alkoholafhængighedssyndrom (RR = 74,19). Dette betyder fx, at socialt udsatte kvinder har 158

gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer og 74 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse

grundet alkoholafhængighedssyndrom sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.4.4

Psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe. 2007-2018.

Antal og relativ risiko (RR)

Kvinder

Antal

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Afhængighedssyndrom

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Skizofreni/psykoser

Depression (let, moderat, svær)

Angstlidelser, OCD og svære belastnings- og

tilpasningsreaktioner

62,52

74,19

157,74

37,96

3,78

9,61

95 % CI

(34,58-113,03)

(36,41-151,16)

(41,39-601,22)

(17,84-79,12)

(1,94-7,36)

(5,18-17,85)

211

151

298

101

Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

7.5 Tvang i psykiatrien

I dette kapitel belyses og sammenlignes anvendelse af tvang i psykiatrien over for henholdsvis

socialt udsatte personer og den øvrige befolkning. Endvidere belyses anvendelse af tvang i

psykiatrien blandt socialt udsatte personer på baggrund af tilstedeværelsen af belastende

livsomstændigheder.

Tvangsforanstaltninger belyses i det følgende som et samlet mål, der dækker over følgende fire

overordnede former for tvang:

1. Frihedsberøvelse (tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangstilbageførsel til en

afdeling)

2. Tvangsbehandling (tvangsmedicinering, tvangsbehandling med elektrochok,

tvangsernæring, tvangsbehandling af legemlig lidelse, tvangsmedicinering som følge af

beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning)

3. Fysisk magtanvendelse (tvangsfiksering med bælte, fiksering med remme, fiksering med

handsker, fastholdelse, aflåsning af afdelingens yderdør, indgivelse af beroligende medicin,

personlig skærmning over 24 timer)

4. Beskyttelsesforanstaltninger (beskyttelsesfikseringer med stofbælte eller lignende,

personlige alarmsystemer, særlige dørlåse og anden beskyttelse).

7.5.1 Tilfælde af tvangsforanstaltninger i psykiatrien

Tabel 7.5.1.1 viser tilfælde af tvangsforanstaltninger blandt socialt udsatte personer opdelt på køn i

perioden 2007-2021. Det fremgår, at der har været 3.350 tilfælde af tvangsforanstaltninger blandt

socialt udsatte mænd, mens der har været 2.206 tilfælde af tvangsforanstaltninger blandt socialt

udsatte kvinder. Antallet af mænd og kvinder og dermed antallet, der har været i risiko for

tvangsforanstaltninger, varierer dog. For at kunne sammenligne forekomsten blandt socialt udsatte

mænd og socialt udsatte kvinder anvendes derfor rater per 1.000 personer per år, der udtrykker

hyppigheden af tvangsforanstaltninger. Af raten fremgår det, at hyppigheden af

tvangsforanstaltninger er højere blandt socialt udsatte kvinder (272 tvangsforanstaltninger per 1.000

personer per år) sammenlignet med socialt udsatte mænd (176 tvangsforanstaltninger per 1.000

personer per år).

For at kunne sammenligne hyppigheden af tvangsforanstaltninger blandt socialt udsatte personer

med hyppigheden blandt den øvrige befolkning anvendes den relative risiko (RR). Heraf fremgår

det, at socialt udsatte mænd har en overrisiko på 51,7, hvilket betyder, at socialt udsatte mænd har

omkring 52 gange højere risiko for at blive udsat for tvangsforanstaltninger sammenlignet med

mænd i den øvrige befolkning. Den tilsvarende overrisiko for socialt udsatte kvinder ligger på 44,2,

hvilket betyder, at socialt udsatte kvinder har omkring 44 gange højere risiko for

tvangsforanstaltninger sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Disse analyser skal ses i

lyset af, at socialt udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige

befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.5.1.1

Tilfælde af tvangsforanstaltninger i psykiatrien blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn.

2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

3.350

Rate

176

51,7

95 % CI

(25,00-106,90)

Antal

2.206

Rate

272

Kvinder

44,2

95 % CI

(15,38-126,74)

Tabel 7.5.1.2 viser tilfælde af tvangsforanstaltninger blandt socialt udsatte personer fordelt efter

tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en person kan leve under flere

belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i flere grupper samtidigt. Det

samlede antal tvangsforanstaltninger i tabel 7.5.1.2 svarer derfor ikke til det samlede antal

tvangsforanstaltninger i tabel 7.5.1.1. For at tage højde for antallet af personer i de forskellige

grupper anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af

tvangsforanstaltninger. Det fremgår af tabellen, at den højeste rate for socialt udsatte mænd ses

blandt personer med en psykisk lidelse, mens den højeste rate for socialt udsatte kvinder ses blandt

personer, der lever i hjemløshed.

Den relative risiko (RR) i tabel 7.5.1.2 angiver risikoen for tvangsforanstaltninger blandt socialt

udsatte personer med en given livsomstændighed sammenlignet med socialt udsatte personer uden

den pågældende livsomstændighed. Af tabellen fremgår det, at der ikke ses nogen forskel i risikoen

for tvangsforanstaltninger blandt socialt udsatte personer med en given livsomstændighed, når de

sammenlignes med socialt udsatte personer uden den pågældende livsomstændighed.

Tabel 7.5.1.2

Tvangsforanstaltninger i psykiatrien blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og

belastende livsomstændigheder. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkohol-

overforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

774

2.394

1.498

1.204

396

Rate

160

283

227

229

161

1,31

3,12

1,39

1,30

0,67

95 % CI

(0,36-4,86)

(0,95-10,21)

(0,58-3,38)

(0,57-2,96)

(0,23-1,95)

Antal

171

1.658

1.036

1.195

115

Kvinder

Rate

225

331

720

500

110

0,84

2,13

4,13

3,51

0,31

95 % CI

(0,21-3,30)

(0,57-7,98)

(0,92-18,50)

(0,89-13,91)

(0,06-1,72)

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

7.5.2 Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang

Tabel 7.5.2.1 viser antal og relativ risiko for psykiatriske indlæggelser, hvor der er forekommet mindst

ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte personer opdelt på køn. Det fremgår af tabellen, at der i

perioden 2007-2021 har været 421 psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt

socialt udsatte mænd og 183 psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt

udsatte kvinder. Antallet af mænd og kvinder og dermed antallet, der har været i risiko for en

psykiatrisk indlæggelse, hvori der er forekommet mindst én tvangsforanstaltning, varierer dog. For

at kunne sammenligne forekomsten blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder,

anvendes derfor rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af psykiatriske

indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang. Af raten fremgår det, at hyppigheden af psykiatriske

indlæggelser, hvor der er forekommet mindst én tvangsforanstaltning, er stort set ens blandt socialt

udsatte mænd (22 psykiatriske indlæggelser med tvang per 1.000 personer) og socialt udsatte

kvinder (23 psykiatriske indlæggelser med tvang per 1.000 personer).

For at kunne sammenligne hyppigheden af psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang

blandt socialt udsatte personer med hyppigheden blandt den øvrige befolkning anvendes den

relative risiko (RR).

Det fremgår i tabel 7.5.2.1, at socialt udsatte mænd har en overrisiko på 31,1, hvilket betyder, at

socialt udsatte mænd har omkring 31 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse, hvori der

indgår mindst ét tilfælde af tvang, sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Den tilsvarende

overrisiko for socialt udsatte kvinder ligger på 22,0, hvilket betyder, at socialt udsatte kvinder har 22

gange højere risiko for psykiatriske indlæggelser, hvori der indgår mindst ét tilfælde af tvang,

sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Disse analyser skal ses i lyset af, at socialt

udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige befolkning.

Tabel 7.5.2.1

Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte personer fordelt

efter køn. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

421

Rate

31,1

95 % CI

(20,61-46,96)

Antal

183

Rate

Kvinder

22,0

95 % CI

(11,40-42,46)

Tabel 7.5.2.2 viser indlæggelser, hvor der er forekommet mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt

udsatte personer fordelt efter tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en

person kan leve under flere belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i

flere grupper samtidigt. Det samlede antal indlæggelser med tvang i tabel 7.5.2.2 svarer således

ikke til det samlede antal indlæggelser med tvang i tabel 7.5.2.1. For at tage højde for antallet af

personer i de forskellige grupper anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden

af indlæggelser, hvori der indgår tvang. Det fremgår af tabellen, at den højeste rate for socialt udsatte

mænd ses blandt personer med et stofbrug (37 psykiatriske indlæggelser med tvang per 1.000

personer), mens den højeste rate for socialt udsatte kvinder ses blandt personer, der lever i

hjemløshed (45 psykiatriske indlæggelser med tvang per 1.000 personer).

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Den relative risiko (RR) i tabel 7.5.2.2 angiver risikoen for en psykiatrisk indlæggelse, hvori der

forekommer mindst ét tilfælde af tvang, blandt socialt udsatte personer med en given belastende

livsomstændighed sammenlignet med socialt udsatte personer uden den pågældende belastende

livsomstændighed.

Det fremgår, at socialt udsatte mænd med en psykisk lidelse og socialt udsatte mænd med et

stofbrug har mere end dobbelt så høj risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst ét tilfælde af

tvang sammenlignet med socialt udsatte mænd uden henholdsvis en psykisk lidelse og et stofbrug.

For de resterende grupper ses der ingen forskelle i risikoen for psykiatriske indlæggelser, hvori der

indgår mindst ét tilfælde af tvang.

Tabel 7.5.2.2

Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte personer fordelt

efter køn og belastende livsomstændigheder. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkohol-

overforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

282

182

192

Rate

1,24

2,49

1,43

2,08

0,90

95 % CI

(0,79-1,97)

(1,64-3,78)

(0,92-2,23)

(1,35-3,21)

(0,53-1,54)

Antal

109

Kvinder

Rate

1,32

0,96

2,46

1,31

0,86

95 % CI

(0,48-3,58)

(0,34-2,69)

(0,98-6,16)

(0,50-3,44)

(0,32-2,31)

7.5.3 Typer af tvangsforanstaltninger

I det følgende fokuseres der på to specifikke former for tvangsforanstaltninger, henholdsvis

tvangsbehandling og fysisk magtanvendelse.

Tabel 7.5.3.1 viser antal og relativ risiko for psykiatriske indlæggelser, hvor der forekommer mindst

ét tilfælde af tvangsbehandling blandt socialt udsatte personer opdelt efter køn. Tvangsbehandling

dækker over følgende former for tvang: tvangsmedicinering, tvangsbehandling med elektrochok,

tvangsernæring, tvangsbehandling af en legemlig lidelse og tvangsmedicinering som følge af

beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning. Det fremgår af tabellen, at der i perioden 2007-

2021 har været 58 psykiatriske indlæggelser, hvor der er forekommet mindst ét tilfælde af

tvangsbehandling blandt socialt udsatte mænd, mens der blandt socialt udsatte kvinder har været

24 psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvangsbehandling.

Antallet af mænd og kvinder og dermed antallet, der har været i risiko for psykiatriske indlæggelser,

hvor der er forekommet mindst ét tilfælde af tvangsbehandling, varierer dog. For at kunne

sammenligne forekomsten blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder, anvendes derfor

rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor der

forekommer tvangsbehandling. Af raten fremgår det, at hyppigheden er ens for socialt udsatte mænd

og kvinder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

For at kunne sammenligne hyppigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor der forekommer mindst

ét tilfælde af tvangsbehandling, blandt socialt udsatte personer med hyppigheden blandt den øvrige

befolkning anvendes den relative risiko (RR).

Det fremgår af tabel 7.5.3.1, at socialt udsatte mænd har en overrisiko på 40,2, hvilket betyder, at

socialt udsatte mænd har lidt mere end 40 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med

mindst ét tilfælde af tvangsbehandling sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Den

tilsvarende overrisiko for socialt udsatte kvinder ligger på 32,5, hvilket betyder, at socialt udsatte

kvinder har mere end 32 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst ét tilfælde

af tvangsbehandling sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Disse analyser skal ses i

lyset af, at socialt udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige

befolkning.

Tabel 7.5.3.1

Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvangsbehandling blandt socialt udsatte

personer fordelt efter køn. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Rate

40,2

95 % CI

(19,8-81,8)

Antal

Rate

Kvinder

32,5

95 % CI

(10,5-100,3)

Tabel 7.5.3.2 viser antal og relativ risiko for psykiatriske indlæggelser, hvor der forekommer mindst

ét tilfælde af fysisk magtanvendelse, blandt socialt udsatte personer opdelt på køn. Dette dækker

over tvangsfiksering med bælte, fiksering med remme, fiksering med handsker, fastholdelse,

aflåsning af afdelingens yderdør, indgivelse af akut beroligende medicin og personlig skærmning af

over 24 timers varighed. Det fremgår af tabellen, at der i perioden 2007-2021 har været 224

psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse blandt socialt udsatte

mænd, mens der blandt socialt udsatte kvinder har været 98 psykiatriske indlæggelser med mindst

ét tilfælde af fysisk magtanvendelse.

Antallet af mænd og kvinder (og dermed antallet, der har været i risiko for en psykiatriske

indlæggelse med mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse) varierer dog. For at kunne

sammenligne forekomsten blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder anvendes derfor

rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor der er

forekommet mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse. Af raten fremgår det, at hyppigheden af

psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse for både socialt udsatte

mænd og kvinder ligger på ca. 12 tilfælde per 1.000 personer.

For at kunne sammenligne hyppigheden af psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af fysisk

magtanvendelse blandt socialt udsatte personer med hyppigheden blandt den øvrige befolkning

anvendes den relative risiko (RR).

Det fremgår af tabel 7.5.3.2, at socialt udsatte mænd har en overrisiko på 26,7, hvilket betyder, at

socialt udsatte mænd har omkring 27 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst

ét tilfælde af fysisk magtanvendelse sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Den

tilsvarende overrisiko for socialt udsatte kvinder ligger på 19,1, hvilket betyder, at socialt udsatte

kvinder har 19 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse, hvor der forekommer mindst ét

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

tilfælde af fysisk magtanvendelse sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Disse analyser

skal ses i lyset af, at socialt udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den

øvrige befolkning.

Tabel 7.5.3.2

Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse blandt socialt udsatte

personer fordelt efter køn. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

224

Rate

11,8

26,7

95 % CI

(15,8-45,1)

Antal

Rate

12,1

Kvinder

19,1

95 % CI

(8,91-40,7)

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

7.6 Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg

Tabel 7.6.1 viser psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt

efter køn og alder. Det fremgår af tabellen, at der i alt forekommer 15.900 psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd og 12.694 besøg blandt socialt udsatte kvinder.

Både blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder ses det største antal psykiatriske

ambulante besøg i aldersgruppen 35-44 år.

Antallet af personer, der indgår i de forskellige aldersgrupper og således er i risiko for et psykiatrisk

ambulant hospitalsbesøg, varierer, hvorfor der endvidere anvendes rater per 1.000 personer per år

som udtryk for hyppigheden af psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Af raten fremgår det, at

hyppigheden af psykiatriske ambulante hospitalsbesøg falder med stigende alder blandt socialt

udsatte mænd, mens den højeste rate for socialt udsatte kvinder ses blandt de 35-44-årige, hvorefter

raten ligeledes falder med stigende alder.

For at kunne sammenligne forekomsten af psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med den øvrige

befolkning anvendes den relative risiko (RR). Heraf fremgår det, at socialt udsatte mænd og socialt

udsatte kvinder i alle aldersgrupper har en markant overrisiko for psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg sammenlignet med henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige befolkning. Samlet

set har socialt udsatte mænd mere end 10 gange så høj risiko for psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har

mere end 9 gange så høj risiko sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.6.1

Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder.

2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

3.919

5.353

4.395

2.233

15.900

Rate

1.172

1.032

702

524

835

10,19

11,44

9,93

9,62

10,84

95 % CI

(6,95-18,45)

(7,01-21,40)

(5,25-24,73)

(5,74-18,06)

(8,47-13,88)

Antal

4.354

5.508

1.854

978

12.694

Rate

1.844

2.557

808

745

1.563

Kvinder

6,62

15,73

6,72

12,33

9,48

95 % CI

(4,51-9,74)

(7,17-34,50)

(3,82-11,82)

(5,12-29,70)

(6,48-13,87)

Tabel 7.6.2 viser psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt

efter tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en person kan leve under flere

belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i flere grupper samtidigt. Derfor

svarer det samlede antal psykiatriske ambulante hospitalsbesøg i tabel 7.6.2 ikke til det samlede

antal besøg i tabel 7.6.1.

Det fremgår af tabellen, at det største antal besøg ses blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og

socialt udsatte kvinder med en psykisk lidelse (henholdsvis 13.250 besøg og 11.263 besøg).

Antallet af personer, der indgår i de forskellige grupper og således er i risiko for et psykiatrisk

ambulant besøg, varierer dog. For at tage højde for, at antallet af personer i de forskellige grupper

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

varierer, anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af psykiatriske

ambulante hospitalsbesøg. Det fremgår af tabellen, at den højeste rate for psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg ses blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder med en

psykisk lidelse.

Den relative risiko (RR) i tabel 7.6.2 angiver risikoen for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg for

socialt udsatte mænd og kvinder med en given belastende livsomstændighed sammenlignet med

socialt udsatte mænd og kvinder uden den pågældende belastende livsomstændighed. Det fremgår,

at socialt udsatte mænd og kvinder med en psykisk lidelse har en overrisiko på henholdsvis 5,95 og

5,05 sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Det fremgår

endvidere, at risikoen for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg er betydeligt lavere for socialt

udsatte mænd med et alkoholoverforbrug (RR = 0,48) og socialt udsatte mænd, der lever i

hjemløshed (RR = 0,65) sammenlignet med socialt udsatte mænd uden et alkoholoverforbrug og

mænd, som ikke lever i hjemløshed. For socialt udsatte kvinder, der lever i fattigdom, ses ligeledes

en lavere risiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med socialt udsatte

kvinder, der ikke lever i fattigdom (RR = 0,42). For de resterende typer af livsomstændigheder ses

der ingen betydelige forskelle i risikoen for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.

Tabel 7.6.2

Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og

belastende livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkohol-

overforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

2.139

13.250

3.952

4.171

2.184

Rate

441

1.566

599

793

887

0,48

5,95

0,65

0,82

0,94

95 % CI

(0,30-0,78)

(3,93-9,02)

(0,44-0,95)

(0,55-1,21)

(0,61-1,44)

Antal

813

11.263

2.255

3.764

817

Kvinder

Rate

1.069

2.250

1.567

1.574

778

0,67

5,05

0,98

0,92

0,42

95 % CI

(0,18-2,51)

(2,57-9,93)

(0,53-1,80)

(0,33-2,60)

(0,21-0,84)

Figur 7.6.1 viser den relative risiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte

opdelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,

hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Sammenligningsgruppen er socialt udsatte personer, der ikke

lever under nogen af de oplistede belastende livsomstændigheder. Det fremgår af figuren, at risikoen

er højere for socialt udsatte mænd, der lever under én eller flere belastende livsomstændigheder

sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende

livsomstændigheder. For socialt udsatte kvinder ses en øget risiko for psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg blandt kvinder, der lever under henholdsvis én eller to belastende

livsomstændigheder sammenlignet med kvinder, der ikke lever under nogen af de nævnte

belastende livsomstændigheder. Der er ingen forskel i risikoen for psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg mellem socialt udsatte kvinder, der lever under tre eller flere belastende

livsomstændigheder og kvinder, der ikke lever under nogen belastende livsomstændigheder.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 7.6.1

Relativ risiko (RR) for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer

fordelt efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018

Mænd

Kvinder

Ingen

3 eller flere

Antal belastende livsomstændigheder

Tabel 7.6.3 og tabel 7.6.4 viser psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis socialt

udsatte mænd og socialt udsatte kvinder i perioden 2007-2018 fordelt efter sygdomsgruppe.

Af tabel 7.6.3 fremgår det, at det største antal psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt

udsatte mænd skyldes skizofreni/psykoser (9.461 besøg). Det fremgår endvidere, at der generelt er

en markant overrisiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd

sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Den højeste overrisiko ses for sygdomsgruppen

psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer, hvor risikoen for

psykiatriske ambulante hospitalsbesøg er mere end 32 gange højere blandt socialt udsatte mænd

sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.

Tabel 7.6.3

Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Skizofreni/psykoser

Depression (let, moderat, svær)

Angstlidelser, OCD og svære belastnings- og

tilpasningsreaktioner

28,68

32,28

19,69

2,85

8,98

95 % CI

(9,22-89,23)

(8,74-119,18)

(12,05-32,19)

(1,43-5,65)

(5,11-15,81)

664

602

9.461

692

1.441

Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Blandt socialt udsatte kvinder ses der, ligesom blandt socialt udsatte mænd, flest psykiatriske

ambulante hospitalsbesøg som følge af skizofreni/psykoser (6.249 besøg). Ligeledes ses der en

betydelig overrisiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg for alle sygdomsgrupper med

undtagelse af depression. Den højeste overrisiko ses for sygdomsgruppen psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer, hvor risikoen er mere end 38 gange

højere blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.6.4

Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Kvinder

Antal

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Skizofreni/psykoser

Depression (let, moderat, svær)

Angstlidelser, OCD og svære belastnings- og

tilpasningsreaktioner

36,07

38,49

22,98

1,10

4,56

95 % CI

(7,11-182,97)

(9,09-162,93)

(10,45-50,56)

(0,63-1,92)

(2,93-7,12)

242

181

6.249

297

886

Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

7.7 Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg

Tabel 7.7.1 viser forekomsten af psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd

og kvinder fordelt efter køn og alder i perioden 2007-2018. Der er i alt 3.214 og 1.387 psykiatriske

akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og kvinder i perioden. Den største

andel af akutmodtagelsesbesøg ses i aldersgruppen 45-54 år for både mænd og kvinder. Der kan

dog være stor forskel på, hvor mange personer der i hver aldersgruppe er under risiko for

psykiatriske akutmodtagelsesbesøg. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser

anvendes rater per 1.000 personer per år. Blandt socialt udsatte mænd ses de højeste hyppigheder

af psykiatriske akutmodtagelsesbesøg i aldersgrupperne 16-34 år, 35-44 år og 45-54 år. Blandt

socialt udsatte kvinder er hyppigheden størst blandt de 45-54-årige. Ved en sammenligning med

den øvrige befolkning ses det, at socialt udsatte mennesker har en markant overrisiko for

psykiatriske akutmodtagelsesbesøg på tværs af køn og alder. Samlet set er risikoen for psykiatriske

akutmodtagelsesbesøg mere end 32 gange højere for socialt udsatte mænd sammenlignet med

mænd i den øvrige befolkning, mens risikoen er næsten 24 gange højere for socialt udsatte kvinder

sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.7.1

Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder.

2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

16-34 år

35-44 år

45-54 år

55-79 år

I alt

613

907

1.225

469

3.214

Rate

183

175

196

110

169

26,46

19,93

44,15

26,10

32,59

95 % CI

(15,88-44,09)

(12,14-32,71)

(28,52-68,35)

(15,86-42,96)

(24,63-43,13)

Antal

302

399

496

190

1.387

Rate

128

185

216

145

171

Kvinder

10,69

21,20

41,14

31,39

23,68

95 % CI

(5,57-20,52)

(12,43-36,17)

(17,51-96,69)

(15,61-63,12)

(14,97-37,47)

Tabel 7.7.2 viser psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter

køn og typen af belastende livsomstændigheder. Da en person kan leve under flere belastende

livsomstændigheder, kan samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede antal kontakter

i tabel 7.7.2 svarer derfor ikke til det samlede antal kontakter i tabel 7.7.1. For at tage højde for

gruppernes forskellige størrelser anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden

af de psykiatriske akutmodtagelsesbesøg. Til beregningen af den relative risiko for psykiatriske

akutmodtagelsesbesøg er øvrige socialt udsatte personer uden den givne belastende

livsomstændighed anvendt som sammenligningsgruppe. Dette betyder for eksempel, at

sammenligningsgruppen til socialt udsatte kvinder med et alkoholoverforbrug er socialt udsatte

kvinder uden et alkoholoverforbrug.

Af tabel 7.7.2 fremgår det, at socialt udsatte mænd med en psykisk lidelse har den højeste rate for

psykiatriske akutmodtagelsesbesøg. For socialt udsatte kvinder er raten højest blandt kvinder, der

lever i hjemløshed. Der ses en øget risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt

udsatte mænd med en psykisk lidelse sammenlignet med socialt udsatte mænd uden en psykisk

lidelse. Endvidere ses en øget risiko blandt socialt udsatte mænd med et stofbrug sammenlignet

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

med socialt udsatte mænd uden et stofbrug. Blandt socialt udsatte kvinder ses en øget risiko for

psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt kvinder, der lever i hjemløshed, når der sammenlignes

med socialt udsatte kvinder, der ikke lever i hjemløshed. For de resterende livsomstændigheder ses

ingen betydelige forskelle i risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg.

Tabel 7.7.2

Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og

belastende livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Alkoholoverforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

891

2.450

1.174

1.175

413

Rate

183

290

178

223

168

1,23

4,01

1,13

1,48

0,93

95 % CI

(0,87-1,76)

(2,99-5,37)

(0,83-1,52)

(1,03-2,11)

(0,66-1,30)

Antal

117

956

447

310

146

Rate

154

191

311

130

139

Kvinder

0,93

1,39

2,29

0,71

0,88

95 % CI

(0,52-1,67)

(0,71-2,72)

(1,21-4,34)

(0,43-1,18)

(0,50-1,55)

Figur 7.7.1 viser den relative risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte

mennesker fordelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk

lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Her er sammenligningsgruppen socialt udsatte

personer, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder.

Blandt socialt udsatte mænd stiger risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg gradvist med

antallet af belastende livsomstændigheder. Risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg for

socialt udsatte mænd, der lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder, er over 5 gange

højere end for socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende

livsomstændigheder. Blandt socialt udsatte kvinder ses derimod ingen væsentlige forskelle mellem

gruppernes risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Figur 7.7.1

Relativ risiko (RR) for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt

efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018

Mænd

Kvinder

Ingen

3 eller flere

Antal belastende livsomstændigheder

Tabel 7.7.3 og tabel 7.7.4 viser psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt

udsatte mænd og socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe for perioden 2007-2018. Den

relative risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg er beregnet i forhold til henholdsvis mænd og

kvinder i den øvrige befolkning.

Af tabel 7.7.3 fremgår det, at der blandt socialt udsatte mænd er flest psykiatriske

akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af

brug af alkohol (1.170 akutmodtagelsesbesøg) og grundet skizofreni/psykoser (770

akutmodtagelsesbesøg). For alle fem sygdomsgrupper ses det, at socialt udsatte mænd har en

overrisiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.

Risikoen er særligt høj for akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (RR = 201,32), hvor socialt udsatte mænd har 201 gange

højere risiko sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Tabel 7.7.3

Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Mænd

Antal

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Skizofreni/psykoser

Depression (let, moderat, svær)

Angstlidelser, OCD og svære belastnings-

og tilpasningsreaktioner

66,37

201,32

43,65

2,45

9,69

95 % CI

(28,86-152,65)

(96,66-419,29)

(23,18-82,16)

(1,46-4,11)

(6,41-14,67)

1.170

227

770

214

Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.

Tabel 7.7.4 viser, at socialt udsatte kvinder har flest psykiatriske akutmodtagelsesbesøg på grund

af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (387

akutmodtagelsesbesøg) og grundet skizofreni/psykoser (207 akutmodtagelsesbesøg). Når der

sammenlignes med kvinder i den øvrige befolkning, ses det, at socialt udsatte kvinder har en

overrisiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg for alle fem sygdomsgrupper. Risikoen er særligt

høj for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (RR=105,97) og psykiske lidelser og adfærdsmæssige

forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (RR=80,11). Det vil sige, at socialt udsatte kvinder har 106

gange højere risiko for psykiatrisk akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol og 80 gange højere risiko for psykiatrisk

akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af

brug af stoffer sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.

Tabel 7.7.4

Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.

2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)

Kvinder

Antal

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af alkohol

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget af brug af stoffer

Skizofreni/psykoser

Depression (let, moderat, svær)

Angstlidelser, OCD og svære belastnings-

og tilpasningsreaktioner

105,97

80,11

39,06

4,15

11,98

95 % CI

(41,51-270,52)

(20,54-312,40)

(12,43-122,73)

(2,33-7,39)

(8,04-17,86)

387

207

156

Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

8 Diskussion

Opsummering af de vigtigste resultater

Denne rapport dokumenterer en markant overdødelighed samt et markant forhøjet brug af de fleste

dele af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker sammenlignet med den øvrige

befolkning. Overordnet set viser rapporten en markant forøget dødelighed både blandt socialt

udsatte mænd og kvinder og på tværs af alle aldersgrupper sammenlignet med den øvrige

befolkning. Dødeligheden er særligt høj blandt unge (16-44-årige) mænd og kvinder, der lever i

social udsathed. I forhold til brug af primærsektoren finder vi, at socialt udsatte mennesker har en

øget risiko for kontakt til alment praktiserende læge, vagtlæge og psykolog/psykiater, men en lavere

risiko for kontakt til speciallæge, tandlæge og terapeut sammenlignet med den øvrige befolkning. I

forhold til brug af sekundærsektoren ses det overordnet, at socialt udsatte mennesker har en

markant højere risiko for somatiske indlæggelser og somatiske akutmodtagelsesbesøg, men kun en

let forhøjet risiko for somatisk ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med den øvrige befolkning.

Socialt udsatte mennesker har også en markant øget risiko for psykiatriske indlæggelser,

psykiatriske akutmodtagelsesbesøg og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med

den øvrige befolkning. Endelig ses en markant øget risiko for at blive udsat for tvangsforanstaltninger

blandt socialt udsatte mennesker sammenlignet med den øvrige befolkning, hvilket skal ses i lyset

af, at socialt udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige befolkning.

Undersøgelsen viser endvidere en vis variation i dødelighed og brug af sundhedsvæsnet på tværs

af typerne af belastende livsomstændigheder, som socialt udsatte mennesker kan leve under:

Psykisk lidelse:

Socialt udsatte mænd og kvinder med en psykisk lidelse har en øget risiko for

kontakt til alment praktiserende læge, for psykiatriske indlæggelser og for psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg sammenlignet med mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Socialt udsatte mænd

med en psykisk lidelse har desuden en øget risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg og for

psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang sammenlignet med socialt udsatte mænd

uden en psykisk lidelse.

Stofbrug:

Socialt udsatte mænd med et stofbrug har en øget dødelighed og har øget risiko for

kontakt

til

alment

praktiserende

læge,

for

somatiske indlæggelser,

somatiske

akutmodtagelsesbesøg, psykiatriske indlæggelser, for psykiatriske indlæggelser med mindst ét

tilfælde af tvang og for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med socialt udsatte mænd

uden et stofbrug. Socialt udsatte kvinder med et stofbrug har øget dødelighed og en øget risiko for

somatiske indlæggelser sammenlignet med socialt udsatte kvinder uden et stofbrug.

Hjemløshed:

Socialt udsatte mænd, der lever i hjemløshed, har en lavere risiko for kontakt til alment

praktiserende læge, for somatisk ambulante hospitalsbesøg og for psykiatrisk ambulante

hospitalsbesøg sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever i hjemløshed. Socialt

udsatte kvinder, der lever i hjemløshed, har øget risiko for somatiske indlæggelser, somatiske

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

akutmodtagelsesbesøg, psykiatriske indlæggelser og psykiatriske

sammenlignet med socialt udsatte kvinder, der ikke lever i hjemløshed.

akutmodtagelsesbesøg

Alkoholoverforbrug:

Socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug har en øget risiko for

somatiske indlæggelser og somatiske akutmodtagelsesbesøg, mens de har en lavere risiko for

kontakt til alment praktiserende læge og for psykiatrisk ambulante hospitalsbesøg sammenlignet

med mænd uden et alkoholoverforbrug. Socialt udsatte kvinder med et alkoholoverforbrug har en

øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg og en lavere risiko for somatiske ambulante

hospitalsbesøg sammenlignet med socialt udsatte kvinder uden et alkoholoverforbrug.

Overordnet set peger undersøgelsens fund vedrørende typen af belastende livsomstændigheder

således på, at socialt udsatte mænd og kvinder med en psykisk lidelse har et merforbrug af især den

psykiatriske sekundærsektor. Derudover har især socialt udsatte mænd med et stofbrug og socialt

udsatte kvinder, der lever i hjemløshed, et merforbrug af store dele af såvel somatisk som psykiatrisk

sekundærsektor. Endelig ses der for visse typer af belastende livsomstændigheder et lavere forbrug

af især alment praktiserende læge og psykiatrisk ambulante hospitalsbesøg. Dette gælder for socialt

udsatte mænd med et alkoholoverforbrug og socialt udsatte mænd, der lever i hjemløshed.

I det følgende diskuteres og perspektiveres rapportens fund, blandt andet ved at inddrage andre

studier af socialt udsatte menneskers sygelighed, dødelighed og brug af sundhedsvæsnet. Det er

imidlertid vigtigt at understrege, at definitionen og grupperingen af socialt udsatte mennesker som

undersøgelsespopulation varierer på tværs af studier. Nogle undersøgelser fokuserer på enkelte

grupper af socialt udsatte personer, som fx mennesker, der lever i hjemløshed, eller mennesker med

stofbrugsrelaterede psykiske lidelser, mens andre baserer sig på en bredere population af socialt

udsatte mennesker. Dette kan vanskeliggøre en sammenligning på tværs af studier. I den følgende

perspektivering til andre studier vil vi derfor præcisere de enkelte studiers undersøgelsespopulation.

En markant oversygelighed

Fundene i denne rapport skal ses i sammenhæng med, at tidligere undersøgelser har dokumenteret,

at socialt udsatte mennesker har en markant oversygelighed sammenlignet med den øvrige

befolkning. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har sammen med Rådet for Socialt Udsatte i

henholdsvis 2007, 2012 og 2017 gennemført undersøgelser af socialt udsatte menneskers sundhed,

sygelighed og trivsel – de såkaldte SUSY UDSAT-undersøgelser (SUndheds- og

SYgelighedsundersøgelser blandt socialt udsatte mennesker) (Pedersen et al. 2008, Pedersen et

al. 2012, Ahlmark et al. 2018). Disse undersøgelser er spørgeskemabaserede undersøgelser

foretaget blandt socialt udsatte brugere af herberger, væresteder, varmestuer og andre sociale tilbud

i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed og Rådet for Socialt Udsatte gennemfører i skrivende

stund den fjerde undersøgelse i rækken, SUSY UDSAT 2022, som offentliggøres i 2023.

SUSY UDSAT-undersøgelserne viser samstemmende, at socialt udsatte mennesker på næsten alle

sammenlignelige mål for sundhed, sygelighed og trivsel er dårligere stillet end den øvrige befolkning.

Det gælder eksempelvis i forhold til helbredsrelateret livskvalitet, generel trivsel – herunder vold og

seksuelle overgreb – sundhedsadfærd, sygelighed og sociale relationer (Pedersen et al. 2008,

Pedersen et al. 2012, Ahlmark et al. 2018). Undersøgelserne dokumenterer ydermere, at

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

sundhedstilstanden og trivslen generelt forværres, jo flere belastende livsomstændigheder man

lever under (Ahlmark et al. 2018). Den seneste undersøgelse, SUSY UDSAT 2017, viser desuden,

at sundheds- og sygelighedstilstanden overordnet set ikke har forbedret sig i perioden fra 2007 til

2017 (Ahlmark et al. 2018).

Nyere, internationale systematiske litteraturstudier understøtter disse fund vedrørende socialt

udsatte menneskers markante sygelighed, herunder hvordan fx mennesker med

rusmiddelrelaterede psykiske lidelser og mennesker, der lever i hjemløshed, belastes af en række

både fysiske og psykiske sygdomme (Aldridge et al. 2018, Gutwenski et al. 2021). Eksempelvis

estimeres forekomsten af psykiske lidelser (uanset diagnose) blandt mennesker i hjemløshed i

højindkomstlande til 76,2 % (Gutwenski et al. 2021).

Socialt udsatte menneskers markante oversygelighed sammenlignet med den øvrige befolkning

afspejles i denne rapport ved et betydeligt merforbrug af sundhedsvæsnets ydelser og i sidste ende

ved en markant forkortet middellevetid og en markant højere dødelighed.

Dødelighed og middellevetid

I denne rapport finder vi, at dødeligheden er henholdsvis otte gange højere blandt socialt udsatte

mænd og 10 gange højere blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med henholdsvis mænd og

kvinder i den øvrige befolkning. Sammenlignet med den øvrige befolkning har socialt udsatte

mennesker en markant forhøjet risiko for at dø af alle undersøgte dødsårsager, men risikoen er især

forhøjet for alkohol- og stofrelaterede dødsårsager samt for selvmord og øvrige ikke-naturlige

dødsårsager, som fx ulykker og drab.

Vi finder endvidere, at socialt udsatte mænd og kvinders forventede levetid i 2021 i gennemsnit er

henholdsvis 18 og 17 år kortere end den forventede levetid blandt mænd og kvinder i den øvrige

befolkning. Samlet set er den forventede levetid blandt socialt udsatte mennesker i 2021 17 år

kortere end blandt den øvrige befolkning. Som vist i rapporten er socialt udsatte menneskers

middellevetid steget fra 57 år i 2009 til 64 år i 2021, og forskellen mellem socialt udsatte menneskers

middellevetid og den øvrige befolknings middellevetid er således mindsket fra 22 år i 2009 til 17 år i

2021. En forskel i forventet levetid på 17 år mellem socialt udsatte mennesker og den øvrige

befolkning vidner om en fortsat markant social ulighed i sundhed.

Lignende fund vedrørende socialt udsatte menneskers dødelighed og middellevetid ses i andre

danske og nordiske studier. Et dansk studie fra 2011 finder ligeledes en markant overdødelighed og

en lav forventet levetid blandt mennesker, der lever i hjemløshed (defineret på baggrund af det

danske hjemløseregister) sammenlignet med den øvrige befolkning (Nielsen et al. 2011).

Eksempelvis viser studiet, at sammenlignet med den øvrige befolkning var den forventede levetid

ved alder 15-24 år 21,6 år kortere for mænd i hjemløshed og 17,4 år kortere for kvinder i hjemløshed

(Nielsen et al. 2011).

Et andet registerbaseret studie blandt mennesker i hjemløshed i Danmark viser forhøjede dødsrater

som følge af henholdsvis selvmord og utilsigtede ulykker, særligt for mænd i hjemløshed.

Hjemløshed var her ligeledes defineret på baggrund af det danske hjemløseregister. Studiet viser

endvidere, at mænd i hjemløshed har en højere risiko for at dø af selvmord og utilsigtede ulykker

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

end kvinder i hjemløshed, og at psykiske lidelser som fx skizofreni og rusmiddelrelaterede psykiske

lidelser er stærkt forbundne med en øget risiko for at dø af selvmord og utilsigtede ulykker (Nilsson

et al. 2013).

Et nordisk studie fra 2013 baseret på data fra Danmark, Sverige og Finland viser en øget dødelighed

som følge af blandt andet sygdom (alle diagnoser) og selvmord blandt patienter med alvorlige

psykiske lidelser, herunder rusmiddelrelaterede psykiske lidelser (Nordentoft et al. 2013). I dette

studie finder man endvidere, at den forventede levetid blandt patienter med en alvorlig psykisk lidelse

er omkring 15 år kortere for kvinder og 20 år kortere for mænd sammenlignet med den øvrige

befolkning (Nordentoft et al. 2013). Betragtes kun studiets danske data, fremgår det, at den korteste

forventede levetid ses blandt patienter med rusmiddelrelaterede psykiske lidelser sammenlignet

med patienter med andre psykiske lidelser. Dette gælder både for mænd og kvinder. Det fremgår

således, at den forventede levetid for mænd med en rusmiddelrelateret psykisk lidelse er 52,1 år,

mens den for kvinder med en rusmiddelrelateret psykisk lidelse er 57,7 år. Dermed er den forventede

levetid for disse grupper henholdsvis 23,6 år og 22,6 kortere end mænd og kvinder i den øvrige

befolkning (Nordentoft et al. 2013). Sammenlignes disse estimater på middellevetiden med

beregningerne af middellevetiden i nærværende rapport, tyder det på, at mennesker med

rusmiddelrelaterede psykiske lidelser har en endnu kortere forventet levetid end den bredere gruppe

af socialt udsatte mennesker, som indgår i denne undersøgelse.

Brug af sundhedsvæsnet

Andre danske undersøgelser understøtter denne rapports fund vedrørende socialt udsatte

menneskers brug af sundhedsvæsnet. En rapport fra 2018 fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd – dokumenterer også et merforbrug af sundhedsydelser blandt otte socialt

udsatte grupper, defineret på baggrund af danske, nationale registre, sammenlignet med den øvrige

befolkning. De otte grupper er henholdsvis ’moderat psykisk lidelse’, ’svær psykisk lidelse’,

alkoholmisbrug’, ’stofmisbrug’, ’hjemløshed’, ’psykisk lidelse med misbrug’, ’misbrug med

kompleksitet’ og ’psykisk lidelse med misbrug og kompleksitet’. Rapporten viser også, at

merforbruget starter tidligere for socialt udsatte mennesker end for den øvrige befolkning.

Merforbruget ses især for somatiske indlæggelser og somatiske skadestuebesøg og i mindre grad

også for somatiske ambulante kontakter (Benjaminsen et al. 2018), hvilket stemmer overens med

denne rapports fund.

I rapporten fra VIVE undersøges også socialt udsatte gruppers brug af primærsektoren, og også

disse resultater stemmer overens med resultaterne fra nærværende undersøgelse. Således finder

Benjaminsen et al. (2018), at de inkluderede socialt udsatte grupper overordnet set har et højere

forbrug af alment praktiserende læger og vagtlæger sammenlignet med den øvrige befolkning, mens

nogle socialt udsatte grupper har et lavere forbrug af speciallæge og tandlæge. Dette gælder især

socialt udsatte mennesker med et skadeligt rusmiddelbrug, socialt udsatte mennesker med

komplekse problemer og socialt udsatte mennesker, der lever i hjemløshed (Benjaminsen et al.

2018). På tilsvarende vis finder vi i denne rapport, at socialt udsatte mennesker, sammenlignet med

den øvrige befolkning, i højere grad bruger alment praktiserende læge, vagtlæge og

psykolog/psykiater, mens de i betydeligt mindre grad bruger speciallæge, tandlæge og terapeut. Det

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

lavere forbrug af disse sundhedsydelser kan have mange årsager. Kontakt til fx speciallæge og

terapeut forudsætter ofte en henvisning fra egen læge. Derudover kan der være barrierer såsom

ventelister, krav om tidsbestilling eller krav om egenbetaling, som alle er svært forenelige med et liv

i social udsathed. Det er i denne forbindelse også vigtigt at fremhæve, at analyserne af brug af

primærsektoren i denne rapport er baseret på data fra Sygesikringsregistret, hvori sundhedsfaglig

hjælp tilbudt i indsatser uden for det etablerede sundhedsvæsen, eksempelvis i sundhedstilbud i

NGO-regi, typisk ikke registreres. Nogle socialt udsatte mennesker vil således have adgang til, og

gøre brug af, fx gratis tandlægeydelser uden for det etablerede sundhedsvæsen, men det registreres

blot ikke i de offentlige registre.

I forlængelse heraf finder Pedersen (2018) i en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med

socialt udsatte mennesker og med fagprofessionelle, som arbejder med denne målgruppe, at den

praktiserende læge ikke synes at have samme vigtige rolle som indgang til det etablerede

sundhedsvæsen for socialt udsatte mennesker som for den øvrige befolkning. De socialt udsatte

mennesker i interviewundersøgelsen har generelt meget sporadisk eller slet ingen kontakt til egen

læge, og for dem, der indimellem bruger egen læge, opleves denne ofte som en fremmed, der

mangler forståelse for, hvad det vil sige at leve i social udsathed (Pedersen, 2018). Pedersen (2018)

beskriver, hvordan nogle af de interviewede fravælger at bruge den praktiserende læge af

økonomiske eller praktiske grunde, fordi de her selv skal bestille tid og selv skal betale for eventuel

medicin. I stedet bruger nogle de særlige sygeplejeklinikker målrettet socialt udsatte mennesker,

hvor der ikke er krav om tidsbestilling, og hvor der i et vist omfang udleveres gratis medicin. En stabil

relation til egen læge vanskeliggøres yderligere af socialt udsatte menneskers til tider kaotiske og

omskiftelige tilværelse, hvor nogle flytter ofte og derfor er nødsaget til at skifte læge ofte. Dette peger

således på, at den grundlæggende sundhedsmodel, hvor primærsektoren og den praktiserende

læge varetager den primære kontakt til borgeren, synes at være sat ud af spil for nogle socialt

udsatte mennesker (Pedersen 2018). I nærværende registerbaserede undersøgelse finder vi

overordnet set et merforbrug af alment praktiserende læge blandt socialt udsatte mennesker

sammenlignet med den øvrige befolkning, men undersøgelsen viser også, at merforbruget af alment

praktiserende læge generelt ikke er så udtalt som for andre sundsydelser, og at for visse grupper af

socialt udsatte mennesker ses omvendt en lavere risiko for at bruge alment praktiserende læge.

Dette gælder for socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug og socialt udsatte mænd, som

lever i hjemløshed.

Tvang i psykiatrien

I nærværende rapport belyser vi også anvendelse af tvang i psykiatrien overfor henholdsvis socialt

udsatte mennesker og den øvrige befolkning. Sammenlignet med den øvrige befolkning har socialt

udsatte mænd og kvinder en markant øget risiko for at blive udsat for tvang i psykiatrien, og dette

mønster ses for alle indikatorer for tvang i psykiatrien. Vi finder desuden, at socialt udsatte mænd

med en psykisk lidelse eller med et stofbrug har en øget risiko for psykiatriske indlæggelser med

mindst ét tilfælde af tvang sammenlignet med socialt udsatte mænd uden en psykisk lidelse og uden

et stofbrug.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Brugen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien vedrører grundlæggende menneskerettigheder som

retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet og er således et meget alvorligt

indgreb i selvbestemmelsesretten (Sundhedsstyrelsen 2020). Ifølge Sundhedsstyrelsen kan tvang i

psykiatrien ikke fuldstændig undgås, men skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig

hensyntagen til patienten, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Tvang må ifølge

psykiatriloven ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige

medvirken (Sundhedsstyrelsen 2020).

Nogle studier, som har undersøgt årsager til brug af tvang over for mennesker med en psykisk

sygdom, peger på rusmiddelbrug som en mulig årsag hertil, men andre studier bekræfter ikke denne

sammenhæng (Busch et al. 2017). I en dansk undersøgelse foretaget blandt patienter i Region

Hovedstadens Psykiatri fra 2010-2014 undersøges sammenhængen mellem dobbeltdiagnose – det

vil sige mennesker, der både har en psykisk lidelse og et problemskabende brug af alkohol og/eller

stoffer – og bæltefiksering. Her finder man ikke en højere risiko for bæltefiksering blandt patienter

med en dobbeltdiagnose sammenlignet med patienter med kun psykisk sygdom (Busch et al. 2017).

Den højeste risiko for bæltefiksering ses hos patienter, som har andre misbrugsdiagnoser. Hermed

menes, at de ikke har en egentlig misbrugsdiagnose (forstået som en diagnose for skadeligt brug

eller afhængighedssyndrom), men derimod andre diagnoser relateret til brug af rusmidler, som fx en

diagnose for akut intoksikation, abstinenstilstand eller psykotisk tilstand. Ifølge forfatterne peger

dette på, at det især er indtaget af rusmidler og den akutte påvirkethed som følge heraf – som fx

udadreagerende og farlig adfærd – som har betydning for, at patienter bæltefikseres (Busch et al.

2017). Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af alle patienter bæltefikseres på grund af

farlighed – baseret på personalets vurdering af årsagen (Busch et al. 2017).

Et merforbrug – men også et udfordret og utilstrækkeligt brug

af sundhedsvæsnet

Samtidig med at nærværende undersøgelse viser et udbredt merforbrug af sundhedsvæsnet blandt

socialt udsatte mennesker sammenlignet med den øvrige befolkning, peger en række andre

undersøgelser også på, at socialt udsatte menneskers møder med, og forløb i, sundhedsvæsnet

ofte kan være udfordrede, vanskelige og utilstrækkelige.

Dette viser sig blandt andet ved, at socialt udsatte mennesker kan have korte, forsinkede eller

afbrudte forløb, eksempelvis som følge af utilstrækkelig abstinens- og/eller smertebehandling,

negative oplevelser med stigmatisering og diskrimination i mødet med sundhedsvæsnet, eller som

følge af konkurrerende prioriteter relateret til fx stoftrang eller et kæledyr, som behøver pasning

(Ludvigsen og Brünés 2013, Christoffersen et al. 2022, Pedersen 2018, Purkey og MacKenzie 2019,

Thorndike et al. 2022). De udfordrede forløb viser sig også ved, at socialt udsatte mennesker kan

have høje genindlæggelsesrater og et forhøjet brug af akutte ydelser, som fx akutmodtagelser

(Hwang et al. 2013, Doran et al. 2013). I et amerikansk studie fra 2013 finder man eksempelvis, at

70,3 % af alle indlæggelser blandt en population af hjemløse patienter resulterede i enten en

genindlæggelse eller et akutmodtagelsesbesøg inden for 30 dage efter udskrivelse (Doran et al.

2013). Flere studier peger desuden på, at især socialt udsatte mennesker med rusmiddelproblemer

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

og mennesker med en dobbeltdiagnose har udfordrende forløb i det psykiatriske sundhedsvæsen

(Pedersen 2018, Mik-Meyer 2018, Benjaminsen et al. 2018).

Socialt udsatte menneskers merforbrug af sundhedsvæsnet kan således både ses som et udtryk for

deres markante oversygelighed, men også som udtryk for, at de ikke modtager den tilstrækkelige

eller nødvendige hjælp fra sundhedsvæsnet. Socialt udsatte menneskers livssituation er ofte kaotisk,

kompleks og præget af mange samtidige somatiske, psykiske, rusmiddelrelaterede, økonomiske,

boligmæssige og sociale problemstillinger. Andre studier har foreslået, at dette kalder på en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats, som velfærdssystemet, herunder

sundhedsvæsnet, har vanskelig ved at levere, blandt andet på grund af systemets siloopdeling og

manglende sammenhæng og koordinering på tværs af sektorer og fagområder (Christoffersen et al.

2022, Benjaminsen et al. 2018, Mik-Meyer 2018). Manglen på sammenhæng og koordinering internt

i sundhedsvæsnet og mellem sundhedsvæsnets sektorer udfordrer også socialt udsatte menneskers

møde med og brug af sundhedsvæsnet (Pedersen 2018). Socialt udsatte mennesker risikerer

dermed at ende i en såkaldt institutionel rundtur, hvor de cirkulerer rundt i offentlige hjælpesystemer

og bevæger sig ind og ud af herberger, væresteder, fængsler, hospitaler – og sidstnævnte oftest i

form af akut behandling i skadestueregi og ikke som mere varige indlæggelser – uden at modtage

sammenhængende, koordineret hjælp (Hopper 2003, Pedersen 2018).

I nærværende rapport beskrives hyppigheden af socialt udsatte menneskers brug af

sundhedsvæsnet, men de mere subjektive oplevelser af mødet med og forløbet i sundhedsvæsnet

kan ikke belyses ud fra registerbaserede analyser. Ifølge føromtalte interviewundersøgelse

(Pedersen 2018) oplever socialt udsatte mennesker mødet med det somatiske hospitalsvæsen

positivt, når personalet udviser fleksibilitet, og når forløbet er tilpasset til den enkeltes særlige behov

(Pedersen 2018, Christoffersen et al. 2022). Socialt udsatte mennesker har imidlertid også negative

oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet. Dette handler blandt andet om personalets manglende

forståelse for målgruppen, som kan medføre, at socialt udsatte mennesker oplever, at de ikke bliver

taget alvorligt, at de ikke bliver undersøgt grundigt, og at de i øvrigt føler sig diskrimineret på

baggrund af for eksempel udseende, væremåde eller især stofbrug (Pedersen 2018, Christoffersen

et al. 2022). Desuden betyder socialt udsatte menneskers ofte begrænsede sundhedskompetencer,

at de kan have svært ved at navigere i sundhedsvæsnet og forstå sundhedsprofessionelles beskeder

og formidle deres egen situation til sundhedsprofessionelle, hvilket forringer deres udbytte af

kontakten til sundhedsvæsnet (Pedersen 2018, Christoffersen et al. 2022). For nogle socialt udsatte

mennesker med de mest komplekse problemer og behov er der tale om, at de kun meget sjældent

og i akutte situationer, eller måske slet ikke, bruger eller møder det etablerede sundhedsvæsen. De

bruger i stedet særlige sundhedstilbud og sygeplejeklinikker målrettet mennesker i social udsathed

(Pedersen 2018).

Denne registerbaserede undersøgelse har sin styrke i at kunne beskrive hyppigheden af kontakt

med sundhedsvæsnet samt dødeligheden og dødsårsagsmønstre blandt socialt udsatte mennesker

og i at kunne foretage en sammenligning med den øvrige danske befolkning. Dog er der, som

beskrevet ovenfor, også en række vigtige aspekter af socialt udsatte menneskers brug af

sundhedsvæsnet – eller manglende brug – som det ikke er muligt at undersøge ved hjælp af registre.

Samlet set tyder forskningen på, at mennesker, der lever i social udsathed, i mange tilfælde har et

merforbrug af sundhedsvæsnet, men også et fragmenteret og kompliceret brug. Dette blandt andet

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

som følge af, at sundhedsvæsnets organisering og høje grad af specialisering er svært foreneligt

med et liv præget af social udsathed og stor sygelighed. Socialt udsatte menneskers merforbrug af

sundhedsvæsnet er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at deres helbredsmæssige behov bliver

imødekommet og afhjulpet.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

9 Referencer

Ahlmark, N, Sørensen, I, Davidsen, M og Ekholm, O. (2018). SUSY UDSAT 2017. Sundhedsprofil

for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007. København: Statens Institut for

Folkesundhed, SDU.

Aldridge RW, Story A, Hwang SW, Nordentoft M, Luchenski SA, Hartwell G, Tweed EJ, Lewer D,

Vittal Katikireddi S, Hayward AC. Morbidity and mortality in homeless individuals, prisoners, sex

workers, and individuals with substance use disorders in high-income countries: a systematic review

and meta-analysis. Lancet. 2018;Jan 20;391(10117):241-250.

Andersen JS, Olivarius Nde F, Krasnik A. The Danish National Health Service Register. Scand J

Public Health. 2011;39(7 Suppl):34-7.

Benjaminsen L, Birkelund JF, Ememark MH, Andrade SB. (2018). Socialt udsatte borgeres brug af

velfærdssystemet: Samfundsøkonomiske aspekter. København: VIVE.

Busch S, Rasmussen A, Mårtensson S, Johansen KS. (2017). Dobbeltdiagnose og bæltefiksering.

En undersøgelse af sammenhængen mellem dobbeltdiagnose – den samtidige forekomst af psykisk

sygdom og misbrug af rusmidler – og bæltefiksering. Roskilde: Kompetencecenter for

Dobbeltdiagnoser, Region Hovedstadens Psykiatri.

Christoffersen NB, Nilou F, Ahlmark N, & Pedersen PV. (2022). Sundhedsindsatser målrettet socialt

udsatte borgere: Udvalgte eksempler. København: Sundhedsstyrelsen.

Davidsen M, Pedersen PV, Holst M, Juel K. (2013). Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark

2007-2012. Overdødelighed, middellevetid og dødsårsager. København: Rådet for Socialt Udsatte.

Doran KM, Ragins KT, Iacomacci AL, Cunningham A, Jubanyik KJ, Jenq GY. The revolving hospital

door: hospital readmissions among patients who are homeless. Med Care. 2013;Sep;51(9):767-73.

Ekholm O, Hesse U, Davidsen M, Kjøller M. The study design and characteristics of the Danish

national health interview surveys. Scand J Public Health. 2009;37(7):758-65.

Gutwinski S, Schreiter S, Deutscher K, Fazel S. The prevalence of mental disorders among

homeless people in high-income countries: An updated systematic review and meta-regression

analysis. PLoS Med 2021;18(8):e1003750.

Hopper K, Jost J, Hay T, Welber S, Haugland G. Homelessness, severe mental illness and the

institutional circuit. Psychiatric Services 1997;48:659–665.

Hwang SW, Chambers C, Chiu S, Katic M, Kiss A, Redelmeier DA, Levinson W. A comprehensive

assessment of health care utilization among homeless adults under a system of universal health

insurance. American Journal of Public Health. 2013;103(Suppl 2):S294-301.

Ludvigsen, KB, Brünés N. (2013). Socialsygepleje i somatik og psykiatri. Glostrup: KABS VIDEN.

DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK

Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish National Patient Register. Scand J Public Health.

2011;39(7 Suppl):30-3.

Mik-Meyer N. (2018). Fagprofessionelles møde med udsatte klienter. København: Hans Reitzels

Forlag.

Nielsen SF, Hjorthøj CR, Erlangsen A, Nordentoft M. Psychiatric disorders and mortality among

people in homeless shelters in Denmark: a nationwide register-based cohort study. Lancet. 2011;

25;377(9784):2205-14

Nilsson SF, Hjorthøj CR, Erlangsen A, Nordentoft M. Suicide and unintentional injury mortality

among homeless people: a Danish nationwide register-based cohort study. Eur J Public Health.

2013;Feb;24(1):50-6.

Nordentoft M, Wahlbeck K, Hällgren J, Westman J, Osby U, Alinaghizadeh H, Gissler M, Laursen

TM. 2013. Excess mortality, causes of death and life expectancy in 270,770 patients with recent

onset of mental disorders in Denmark, Finland and Sweden. PLoS One. 2013;8(1):e55176.

Pedersen CB. The Danish Civil Registration System. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):22-

Pedersen PV, Christensen AI, Hesse U, Curtis T. (2008). SUSY UDSAT: Sundhedsprofil for socialt

udsatte i Danmark 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.

Pedersen PV, Holst M, Davidsen M, Juel K. (2012). SUSY UDSAT 2012: Sundhedsprofil for socialt

udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.

Pedersen, PV. (2018). Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet. København: Statens Institut

for Folkesundhed, SDU.

Purkey E, MacKenzie M. Experience of healthcare among the homeless and vulnerably housed a

qualitative study: opportunities for equity-oriented health care. International Journal of Equity Health.

2019;18(1):101.

Rådet for Socialt Udsatte. (2021). FORANDRINGSKRAFT. Fire forudsætninger for social forandring.

Strøbæk L, Davidsen M, Pedersen PV. (2017). Socialt udsattes dødelighed og brug af

sundhedsvæsenet. Registeropfølgning 2007-2015. København: Rådet for Socialt Udsatte

Sundhedsdatastyrelsen. (2016). Principper og vejledning i registrering af dødsårsager og andre

kliniske oplysninger i dødsattesten.

Sundhedsdatastyrelsen. Register over anvendelse af tvang i psykiatrien. Lokaliseret den 05.09.2021

på: 'https://www.esundhed.dk/Dokumentation/DocumentationExtended?id=27'

Sundhedsstyrelsen. (2020). Monitorering af tvang i psykiatrien. Opgørelse for perioden 1. juli 2019-

30. juni 2020. København: Sundhedsstyrelsen.

Thorndike, AL, Yetman HE, Thorndike AN, Jeffrys M, Rowe M. Unmet health needs and barriers to

health care among people experiencing homelessness in San Francisco’s Mission District: a

qualitative study. BMC Public Health. 2022;22:1071.