Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 150
Offentligt
Kære Hanne.
Jeg anmoder hermed om foretræde
pva. af NordicInfu Care, der en blandt flere, der forhandler
sensorbaseret diabetesteknologi i Danmark.
Baggrund
Vi kigger ind i en fremtid, hvor markant flere med udvikler kronisk sygdom. Eksempelvis ventes antallet af
mennesker
med diabetes at stige med omkring 200.000 frem mod 2030.
Også en række andre kroniske
sygdomme og funktionsnedsættelser som KOL, høretab og demens ventes at stige markant de kommende
år
–
bl.a. som følge af en stigning i antallet af ældre over 65 år. Den udvikling har store konsekvenser både
for dem, der får diagnosen, deres pårørende og samfundet generelt, da det vil kræve mange ressourcer,
massive investeringer og benhårde prioriteringer at imødegå den demografiske udfordring.
Efterlysning: Kronikerløfte og kronikerplan
Derfor skal der fokus på udfordringen med og for kronisk syge med et egentligt kronikerløfte, en konkret
plan, som kan danne ramme for en markant opprioriteret indsats, der knækker kronikerkurven.
Løftet til kronikere bør være, at vi om 10 år kan se og måle, at:
•
•
•
Andelen af danskere, som udvikler kronisk sygdom, er faldet
Mennesker med kronisk sygdom har flere sunde leveår
Flere med kronisk sygdom bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet
Innovativ sundhedsteknologi kan løse udfordringerne
For at lykkes med kronikerløftet skal vi bl.a. blive bedre til at bruge de mange innovative teknologiske
løsninger mere systematisk til både forebyggelse, tidlig opsporing og behandling.
På diabetesområdet forbedrer sensorbaseret diabetesteknologi behandlingen af mennesker med diabetes
og kan være med til at øge livskvaliteten og give tryghed for den pågældende og dennes pårørende.
Sensorbaseret diabetesteknologi giver konkret brugeren mulighed for løbende at følge sit blodsukker uden
at ’prikke' i fingeren, og på den måde undgå alvorlige
hypoglykæmier og dermed indlæggelser samt
mindske risikoen for senkomplikationer. Ydermere kan det reducere behovet for opfølgning og behandling
på sygehusene og dermed frigøre resurser.
Sensorbaserede glukosemålere giver imidlertid også mening ud fra et sundheds- og samfundsøkonomisk
perspektiv, da denne teknologi udover at mindske behovet for ambulancekørsel og akutindlæggelser m.v.
også kan mindske antallet af sygedage ligesom vi kan holde flere med diabetes længere på
arbejdsmarkedet og væk fra f.eks. førtidspension. Dette forsøger vi gerne at fremlægge nogle estimater på
for udvalget.
Desværre er der i dag en geografisk ulighed i adgangen til denne teknologi. Eksempelvis er det i Region Syd
omtrent 70 procent af voksne med type 1-diabetes, der har fået tilbud om sensorbaseret
diabetesteknologi, mens det i Region Sjælland desværre er færre end 40 procent.