SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 15
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.11.2022

COM(2022) 675 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

EU's globale sundhedsstrategi

Bedre sundhed for alle i en verden i forandring

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

1. Indledning

Erfaringerne fra de seneste år, navnlig covid-19-pandemien, har som aldrig før understreget, at

sundhed ikke kender grænser:

sundhed er et globalt fælles gode. Borgernes velfærd og liv,

samfundenes og økonomiernes velstand og stabilitet samt bæredygtig udvikling generelt afhænger

alle af, at der tages hånd om sundhed ud fra dette perspektiv. Global sundhed er en vigtig søjle i EU's

eksterne politik, en kritisk sektor i geopolitisk henseende og en central del af EU's åbne strategiske

autonomi.

Siden EU's seneste meddelelse fra 2010 om EU's rolle inden for global sundhed

har

sundhedsudfordringerne udviklet sig hurtigt — i et

geopolitisk

miljø, der ligeledes ændrer sig hurtigt.

Mere end nogensinde før påvirkes den globale sundhed af den tredobbelte globale krise med

klimaforandringer, biodiversitet og forurening, som især rammer de mest sårbare lande og

mennesker hårdt.

Samtidig er der opstået nye muligheder i forbindelse med områder som

forskning

eller

digitalisering.

Der er behov for en robust

global sundhedsstrategi

("strategien") for at skabe en

ny, sammenhængende, effektiv og fokuseret politik på verdensplan.

Nu hvor verdens befolkning lige har passeret 8 milliarder, og den forventede levetid stiger globalt,

bør vi prioritere sundhed og trivsel for alle gennem hele livet.

Denne strategi repræsenterer den eksterne dimension af den

europæiske sundhedsunion,

som

beskytter europæernes trivsel og deres sundhedssystemers modstandsdygtighed, og er et centralt

element i

Global Gateway

, som opbygger ligeværdige partnerskaber med partnerlande baseret på

fælles ansvar og medejerskab.

EU's førende rolle i bekæmpelsen af covid-19-pandemien har vist, at EU kan yde et vigtigt bidrag til

de globale mål med Team Europe-tilgangen

(jf. tekstboks A). Hovedbudskabet i denne strategi er, at

EU agter at

bekræfte sit ansvar

uddybe sit lederskab

til fordel for de højeste opnåelige

sundhedsstandarder baseret på

grundlæggende værdier

såsom solidaritet og lighed og

respekt for

menneskerettighederne.

Udfordringerne er betydelige. Der er en

massiv uafsluttet dagsorden

inden for global sundhed, da

der er sket tilbagegang i mange lande i forhold til bl.a. de universelle sundhedsmål, der er nedfældet

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende mål

(målene for bæredygtig

udvikling)

: Samlet set har landene kun opnået omkring en fjerdedel af, hvad der er nødvendigt for

at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030. Store infektionssygdomme udgør en tung byrde

for mange lande, og bl.a. høj dødelighed blandt spædbørn og mødre samt underernæring giver

fortsat anledning til bekymring. Samtidig er det vigtigt at håndtere den globale sundhedssikkerhed

hurtigt og omfattende for bedre at kunne forebygge og være mere modstandsdygtig over for

pandemier. Risikoberedskab af høj kvalitet i sundhedssektoren vil have betydelige positive virkninger

for andre nøglesektorers modstandsdygtighed.

COM(2010) 128 final af 31.3.2010.

https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/stronger-europe-world/global-gateway_da.

"Team Europe-tilgangen" henviser til EU-institutionernes og nogle af eller alle medlemsstaternes indsats i

overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

https://www.un.org/sustainabledevelopment/development-agenda/.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

Tekstboks A: EU's reaktion på covid-19: lederskab gennem Team Europe-tilgangen

EU spillede en afgørende rolle i den globale reaktion på covid-19-pandemien og ydede solidaritet og effektiv

støtte ved at handle baseret på en

Team Europe-tilgang

for at hjælpe med at gennemføre den globale

vaccinationskampagne og bekræfte EU's engagement i multilateralisme.

Lederskab:

EU var en drivkraft bag vedtagelsen af G20-Romerklæringen

— de internationalt aftalte principper

for indsatsen til at bekæmpe, forberede sig på, forebygge og reagere på pandemier. Sammen med andre vigtige

globale interessenter spillede EU en ledende rolle i tilrettelæggelsen af den første globale donorkonference mod

covid-19 og i oprettelsen af Access to COVID-19 Tools Accelerator (ACT-A), som er et vigtigt redskab til støtte for

udvikling og ligelig fordeling af test, behandlinger og vacciner til lavindkomstlande. Sammen med EU-

medlemsstaterne bidrog EU med over 7 mia. EUR til ACT-A, herunder vaccinesøjlen (COVAX).

Samarbejde:

EU har intensiveret sit samarbejde, f.eks. ved at etablere den globalt banebrydende løsning for

EU's digitale covidcertifikat: I oktober 2022 var 49 lande uden for EU forbundet med gatewayen for EU's digitale

covidcertifikat, herunder syv fra det afrikanske kontinent, hvilket gør det til det største sammenkoblede system

af digitale covidcertifikater i verden. Takket være EU's solidaritet iværksatte EU-civilbeskyttelsesmekanismen

flere medicinske nødhjælpshold og leverede medicinsk udstyr og forsyninger

til tredjelande. EU var et vigtigt

stiftende medlem af COVAX og har øget sin indsats for at samarbejde om behandlinger, diagnostik gennem ACT-

Accelerator, internationale organisationer og forskningsinstitutioner.

Ressourcer:

EU samlede sine ressourcer for at maksimere deres indvirkning på reaktionen på covid-19-

pandemien. Siden udbruddet af covid-19-pandemien har EU, EU-medlemsstaterne og de europæiske finansielle

institutioner under Team Europe indtil videre afsat 53,7 mia. EUR til støtte for 140 lande til dækning af

humanitære behov, styrkelse af sundheds-, vand- og sanitetssystemerne og afbødning af pandemiens sociale og

økonomiske konsekvenser. Team Europes arbejdsmetode har vist sig at være effektiv og værdifuld og er blevet

udrullet på tværs af andre globale prioriteter. EU intensiverede forskningen, navnlig fremskridt inden for

vacciner og lægemidler, og skabte et gunstigt miljø for fremstilling og distribution af fire milliarder covid-19-

vaccinedoser både i EU og globalt og støttede yderligere udrulning af vacciner

. Europa-Kommissionen og EU's

medlemsstater har også hurtigt oprettet en ny europæisk reserve af ressourcer, herunder et lager af medicinske

artikler til at reagere på sundhedskriser

For at bidrage til bedre sundhed for alle i en verden i forandring er der behov for en

anden tilgang,

hvor der som det første ses på, ,

hvad

der skal gøres. Med henblik herpå fokuserer strategien på

tre

centrale prioriteter.

De to første hovedprioriteter, der går tilbage til de grundlæggende principper, er:

investering i alle

menneskers trivsel og opnåelse af universel sundhedsdækning med stærkere sundhedssystemer.

For at nå disse to mål er vi nødt til at ændre vores fokus, da situationen er meget anderledes end i

2010:

- Ud over de traditionelle grundlæggende årsager til dårligt helbred såsom fattigdom og sociale

uligheder skal

andre årsager til dårligt helbred

håndteres på en integreret måde, såsom

klimaændringer, miljøforringelse, humanitære kriser eller fødevareusikkerhed, der forværres af

kriser som den russiske angrebskrig mod Ukraine. Det er derfor vigtigt at mobilisere en lang

række politikker for at arbejde på en global sundhedsdagsorden.

Stigende udfordringer

såsom antimikrobiel resistens og mental sundhed eller

nye udfordringer

i sundheds- og plejesystemerne, herunder ubalancer i arbejdsstyrken og mangel på ressourcer,

skal prioriteres sammen med maksimering af de nye muligheder for sundhed, der tilbydes af

stærke katalysatorer såsom forskning og digitalisering, herunder brugen af kunstig intelligens.

Den tredje centrale prioritet er

bekæmpelse af nuværende og fremtidige sundhedstrusler,

hvilket

også kræver et nyt fokus. Det kræver større lighed i adgangen til vacciner og andre

https://global-health-summit.europa.eu/rome-declaration_en.

Se de vigtigste fakta og tal på

https://civil-protection-humanitarian-aid.ec.europa.eu/what/civil-

protection/eu-civil-protection-mechanism_en#facts--figures.

Se projekt 11 i bilag 1.

EU udvikler strategiske reserver til kemiske, biologiske og radionukleare nødsituationer (europa.eu).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

modforanstaltninger, en "One Health"-tilgang

, som tager fat på de komplekse forbindelser, der er

mellem mennesker, klima, miljø og dyr, en mere effektiv sygdomsovervågning på verdensplan og

stærkere internationale regler og samarbejdsmekanismer på sundhedsområdet.

Efterhånden som vi ændrer fokus på, hvad vi skal gøre, skal der ske en

lige så grundlæggende

ændring af, hvordan

vi skal gøre det. Der er ved at opstå en ny global sundhedsorden — og EU skal

bidrage til at forme den gennem et mere strategisk og effektivt engagement.

EU har et enestående potentiale til at fremme internationalt samarbejde. Det er yderst vigtigt at

udvide partnerskaber

med en bred vifte af relevante interessenter for at fremme

sundhedssuverænitet med henblik på større modstandsdygtighed og åben strategisk autonomi,

der understøttes af partnernes politiske engagement og ansvar. Vores forbindelser med

internationale partnere skal styres af fælles prioriteter i overensstemmelse med denne strategi.

For at styrke EU's rolle som en stærk og effektiv aktør vil

Kommissionen og medlemsstaterne

sikre

synergi mellem nationale og europæiske globale sundhedsstrategier og arbejde tættere sammen

end nogensinde i en

Team Europe-tilgang

med nye mekanismer til bedre koordinering af politikker,

tiltag og finansielle bestræbelser for at maksimere virkningen og handle i fællesskab.

Global ledelse

vil kræve et nyt fokus for at opretholde et stærkt og lydhørt multilateralt system med

en Verdenssundhedsorganisation (WHO) i centrum, som er lige så bæredygtigt finansieret, som den

er ansvarlig og effektiv. Der bør skabes konsensus gennem et uddybet samarbejde gennem G7, G20

og andre globale, regionale og bilaterale partnere. EU bør være drivkraften bag den afgørende

proces med at

udfylde de eksisterende huller

i den

globale ledelse,

undgå dobbeltarbejde og sikre

sammenhæng i indsatsen. Dette kræver et tæt samarbejde med den private sektor, filantropiske

organisationer, civilsamfundet og andre interessenter for at støtte målene for denne strategi.

Effektiv finansiering

er et andet centralt element i strategien. EU og dets medlemsstater er

tilsammen blandt de største bidragydere til global sundhed — hvad enten det drejer sig om globale

varer (finansiering af internationale organisationer og globale sundhedsinitiativer), udviklingsbistand

eller humanitær bistand

. Ambitionerne i denne strategi vil kræve et stort politisk engagement på

globalt plan og en betydelig ressourceindsats. EU's finansielle bidrag vil følge en

ny tilgang,

der

omfatter innovativ finansiering, fælles investeringer fra partnere og sammenlægning med andre

internationale aktører, og EU's indflydelse på udformningen af dagsordenen skal matche dets

finansieringsstøtte som forkæmper for global sundhed.

Succes vil naturligvis afhænge af

bidraget fra vores partnere,

men EU vil påtage sig sit fulde

ansvar.

Dette omfatter også forbedring af sundhedsberedskabet og -indsatsen

hjemme

som led i den

europæiske sundhedsunion, da sundhedsudviklingen i EU påvirker partnere i hele verden og

omvendt. I EU vil der fortsat blive udviklet en universel sundhedsdækning og en stærk EU-ramme for

sundhedssikkerhed ved at gå videre med vigtige initiativer, der er i gang eller under forberedelse.

Disse omfatter den europæiske kræfthandlingsplan

, lægemiddelstrategien

og det planlagte

OHHLEP giver en fuldstændig definition af One Health på

https://www.who.int/news/item/01-12-2021-

tripartite-and-unep-support-ohhlep-s-definition-of-one-health.

I forbindelse med høringen om Europas fremtid foreslog borgerne en One Health-tilgang: "Anlægge en

holistisk tilgang til sundhed, der ud over sygdomme og helbredelse håndterer sundhedskompetencer og

forebyggelse og fremmer en fælles forståelse af de udfordringer, som personer, der er syge eller har et

handicap, står over for, i overensstemmelse med One Health-modellen, som bør understreges som et

horisontalt og grundlæggende princip for alle EU-politikker."

Ifølge data fra OECD's Komité for Udviklingsbistand:

https://www.oecd.org/dac/development-assistance-

committee/

En kræftplan for Europa | Europa-Kommissionen (europa.eu). Dette støttes af EU's kræftmission (EU-

missionen: Cancer | Europa-Kommissionen (europa.eu).

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0761&from=EN.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

europæiske sundhedsdataområde

. En mere omfattende bekæmpelse af sundhedstrusler vil være

mulig med gennemførelsen af den nye forordning om grænseoverskridende sundhedstrusler

, de

styrkede mandater for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det

Europæiske Lægemiddelagentur, arbejdet i den nye Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på

Sundhedsområdet for at forbedre beredskabet og indsatsen inden for medicinske

modforanstaltninger

og et One Health-netværk til at reagere på alle patogene trusler med

integreret overvågning

. Bedre levering af sundhedsydelser, åben strategisk autonomi i

sundhedsrelaterede værdikæder og en stærk indsats mod antimikrobiel resistens vil også alle udgøre

et solidt grundlag for en stærk EU-position på verdensplan. Vi vil fortsat støtte medlemsstaterne i

gennemførelsen af sundhedsreformer og investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Og vi vil gennemføre den europæiske grønne pagt

og navnlig handlingsplanen for nulforurening

og kemikaliestrategien for bæredygtighed for at bekæmpe de grundlæggende årsager til dårligt

helbred i EU. Alt dette arbejde vil sammen med den nye strategi udgøre et sammenhængende

kontinuum for sundhedsbeskyttelse i EU og resten af verden.

Strategien

indeholder en dagsorden frem til 2030. Den opstiller

tre politiske prioriteter,

fastsætter

tyve vejledende principper

for udformningen af den globale sundhed, udstikker konkrete

indsatsområder,

der operationaliserer disse principper, og skaber en ny

overvågningsramme

til

vurdering af effektiviteten og virkningen af EU's politikker og finansiering. Den skitserer, hvad

Kommissionen vil gøre, og hvad den opfordrer medlemsstaterne til at gøre, inden for deres

respektive beføjelser og institutionelle roller som fastsat i traktaterne

. For at illustrere kommende

foranstaltninger indeholder bilag 1 nogle af de nøgleprojekter, der ligger til grund for denne strategi

på globalt, regionalt og nationalt plan.

Strategien bygger på de

vigtige bidrag

fra Europa-Parlamentet, de skiftende rådsformandskaber,

civilsamfundets 2020-skyggestrategi for sundhed

og andre vigtige interessenter, herunder de

input, der blev modtaget under en bred offentlig høring. Denne strategi bør læses sammen med den

første

statusrapport om sundhedsberedskabet,

der offentliggøres sideløbende hermed

2. EU's globale sundhedsprioriteter

Med strategien bekræftes forpligtelsen til at opfylde målene for bæredygtig udvikling og den

europæiske konsensus om udvikling

og til navnlig at sætte ind på de områder, der er

hjørnestenene for sundhed. For at sikre succes i disse bestræbelser foreslås en ny tilgang baseret på

nøgleprioriteter.

Kommissionen vil derfor koncentrere sin indsats om tre indbyrdes forbundne prioriteter

opfordre medlemsstaterne til at gøre det samme:

1) Forbedre menneskers sundhed og trivsel gennem hele livet

Det europæiske sundhedsdataområde (europa.eu).

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2022/06/23/provisional-agreement-on-new-eu-

law-on-serious-cross-border-threats-to-health/.

Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet.

Se finansielt projekt 2 i bilag 1.

Den europæiske grønne pagt | Europa-Kommissionen (europa.eu).

Handlingsplanen for nulforurening (europa.eu).

De relevante henvisninger til EU i hele dette dokument skal forstås på denne måde. Det samme gælder for

anvendelsen af udtrykkene "vi" og "vores".

https://www.ghadvocates.eu/wp-content/uploads/Global-Health-Strategy.pdf.

https://health.ec.europa.eu/health-emergency-preparedness-and-response-hera/key-documents_en.

european-consensus-on-development-final-20170626_en.pdf

Disse prioriteter svarer i vid udstrækning til dagsordenen for WHO's tremilliardmål:

https://www.who.int/about/what-we-do/thirteenth-general-programme-of-work-2019---2023.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

2) Styrke sundhedssystemerne og fremme universel sundhedsdækning

3) Forebygge og bekæmpe sundhedstrusler, herunder pandemier, ved hjælp af en One Health-

tilgang.

2.1. Bedre sundhed og trivsel for mennesker gennem hele livet

EU vil koncentrere sin kollektive styrke og samarbejde med lande om at nå de

ambitiøse

sundhedsrelaterede mål for bæredygtig udvikling

på globalt plan, navnlig mål 3 (sikre et sundt liv

for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper), mål 5 (opnå ligestilling mellem kønnene) og mål 10

(mindske ulighed i og mellem landene).

Med henblik herpå vil Kommissionen følge de

vejledende principper

og opfordre medlemsstaterne

til at gøre det samme:

Vejledende princip 1. Prioritere håndteringen af de grundlæggende årsager til dårligt

helbred med særlig vægt på kvinders og pigers rettigheder og på sårbare

befolkningsgrupper og dårligt stillede grupper.

Bestræbelserne på at forbedre sundheden har traditionelt fokuseret på bekæmpelse af specifikke

sygdomme — en kamp, der skal fortsætte. Men uden at tage fat på de grundlæggende årsager til

dårligt helbred, som i første omgang gør mennesker udsat for sygdom, vil det fortsat plage store

dele af befolkningen, navnlig de mest sårbare. Som noget nyt vil strategien derfor

prioritere

håndtering af de grundlæggende økonomiske, sociale og miljømæssige årsager til sundhed og

sygdom

— herunder fattigdom og forskelsbehandling, alder, ernæring og sund kost, social

beskyttelse, uddannelse, pleje, vand, sanitet og hygiejne og sundhed på arbejdspladsen — og andre

områder såsom forurening af sunde økosystemer eller kontakt med kemikalier og affald samt trusler

mod energiforsyningssikkerheden. Dette vil også kræve en integreret tilgang til "sundhed i alle

politikker" (se afsnit 3).

En tilgang baseret på

menneskerettigheder,

der ikke lader nogen i stikken, vil blive opretholdt under

hele gennemførelsen af denne strategi. Dette omfatter også et særligt fokus på seksuel og

reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR).

Vejledende princip 2. Forbedre lige adgang til en lang række vigtige sundhedstjenester fra

sundhedsfremme

til

sygdomsforebyggelse

økonomisk

overkommelig

kvalitetsbehandling, rehabilitering og palliativ pleje for at bekæmpe overførbare og

ikkeoverførbare sygdomme.

Robuste folkesundhedsprogrammer er afgørende for sygdomsbekæmpelse, navnlig smitsomme og

oversete tropiske sygdomme, og for håndtering af underliggende risici for ikkeoverførbare

sygdomme. Samtidig er der behov for øget forebyggelse, øgede ressourcer og mere forskning for at

tackle den voksende udfordring med ikkeoverførbare sygdomme og andre sygdomme.

For at udvikle disse to vejledende principper vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Prioritere håndteringen af de

grundlæggende økonomiske, sociale og miljømæssige årsager til

dårligt helbred

gennem en tilgang baseret på "sundhed i alle politikker".



Følge en

menneskerettighedsbaseret tilgang

i hele strategien, idet der lægges særlig vægt på

kvinders, børns og unges

behov og rettigheder i overensstemmelse med kønshandlingsplan III

og handlingsplanen for unge

, personer med handicap i overensstemmelse med FN's

EU's kønshandlingsplan III:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020JC0017.

EU's handlingsplan for unge:

https://international-partnerships.ec.europa.eu/document/fe1bcd30-58da-

4a37-ab2a-61848789da60_en.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

konvention om rettigheder for personer med handicap

samt adgang til sundhed for andre

sårbare grupper såsom LGBTIQ-personer

, ældre, migranter, flygtninge og internt fordrevne,

også i forbindelse med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og virkningerne af

klimaændringer.



Fortsætte med at føre an i kampen mod en række overførbare sygdomme, navnlig aids,

tuberkulose, malaria, poliomyelitis, ebolavirussygdom og oversete tropiske sygdomme

Dette omfatter investering sammen med partnerlande og gennem forsknings- og

udviklingsalliancer og globale sundhedsinitiativer såsom den globale fond til bekæmpelse af aids,

tuberkulose og malaria

29 30



Hjælpe med at forebygge og håndtere ikkeoverførbare sygdomme,

som bliver stadig vigtigere i

en aldrende verden, hvor personer over 65 og over 80 vil udgøre en stadig større del af verdens

befolkning. Vi vil støtte dette via WHO's partnerskab om universel sygesikring

31 32

og anlægge

tværsektorielle tilgange, der tager fat på store risikofaktorer såsom stofmisbrug, kost, fysisk

inaktivitet og luftforurening. Dette gælder især for kræft.



Støtte den øgede udbredelse af vacciner mod børnesygdomme

og i stigende grad støtte

voksnes sundhed, bl.a. ved at fortsætte den stærke støtte til Gavi

33 34

, vaccinealliancen, der

bidrager til at øge en retfærdig og bæredygtig anvendelse af vacciner.



Sikre, at der udvikles og anvendes innovative vacciner, behandlinger og diagnosticering af nye,

udbredte eller oversete smitsomme og ikkeoverførbare sygdomme,

herunder gennem

finansiering fra Horisont Europa og partnerskabet mellem EU og Afrika om global sundhed og

Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg

(EDCTP3)

til forskning, kapacitetsopbygning og styrkelse af de lovgivningsmæssige rammer i

Afrika syd for Sahara.



Styrke støtten til universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

med

fokus på kvinder, piger, unge og personer med handicap, herunder

gennem udformning af et

Team Europe-initiativ om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Afrika

og støtte til

leverandørpartnerskabet under De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA)

. Dette

omfatter bekæmpelse af kønsbaseret vold, skadelig praksis, varetagelse af uopfyldte behov for

familieplanlægning, forebyggelse af mødredødelighed, der kan undgås, og bekæmpelse af

uligheder mellem kønnene. Arbejdet er afhængigt af at sikre lige adgang til kvalitetstjenester, -

produkter og -oplysninger, herunder via sundhedssystemer, der styrker universel

sundhedsdækning, og ungdomsvenlige tjenester.

https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=da&pubId=8376&furtherPubs=yes

Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer (2020-2025) | Europa-Kommissionen (europa.eu).

Oversete tropiske sygdomme er en forskelligartet gruppe på 20 sygdomme, der hovedsagelig er

fremherskende i tropiske områder, hvor de for det meste rammer mere end 1 milliarder mennesker, som ofte

lever i fattige samfund. De er "oversete", fordi de næsten er nærmest ikke figurerer på den globale

sundhedsdagsorden.

Se projekt 7 i bilag 1.

https://www.theglobalfund.org/en/.

https://extranet.who.int/uhcpartnership/.

Se projekt 8 i bilag 1.

Se projekt 9 i bilag 1.

https://www.gavi.org/.

Se projekt 18 i bilag 1.

Under hensyntagen til den europæiske konsensus om udvikling (2017)

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/?uri=celex%3A42017Y0630%2801%29.

Se projekt 6 i bilag 1.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



Støtte sundhed, ernæring, mental sundhed og psykosocial støtte til lokalsamfund

under og

efter krisesituationer (naturlige eller menneskeskabte) på måder, der begrænser dødelighed,

sygelighed, handicap og sygdom i forbindelse med humanitære kriser

2.2 Styrke sundhedssystemerne og fremme universel sundhedsdækning

Opnåelse af

effektive, modstandsdygtige og tilgængelige sundhedssystemer

i alle deres

grundlæggende

aspekter

(levering

tjenesteydelser,

sundhedspersonale,

sundhedsinformationssystemer, adgang til essentielle lægemidler, finansiering og lederskab/styring)

er en central prioritet i strategien. Fremme af

universel sundhedsdækning

på en retfærdig måde vil

sikre finansiel risikobeskyttelse, adgang til væsentlige sundhedsydelser af høj kvalitet og sikre,

effektive og økonomisk overkommelige essentielle lægemidler og vacciner af høj kvalitet.

Med henblik herpå vil Kommissionen følge de

vejledende principper

og opfordre medlemsstaterne

til at gøre det samme:

Vejledende princip 3. Forbedre den primære sundhedspleje med indbygget

spidsbelastningskapacitet

og forbedre den centrale folkesundhedskapacitet for at opfylde

kravene i det internationale sundhedsregulativ

Pandemien har vist, hvor vigtigt det er at have en passende tilgængelig medicinsk kapacitet til at

evaluere og pleje en markant øget patientmængde, der udfordrer eller overstiger den normale drift

for sundhedssystemerne. Prioriteringen af dette område i vores arbejde er en ny tilgang og vil have

en vigtig merværdi: Det er den første barriere for spredning af pandemier og andre sundhedstrusler.

Støtte til primær sundhedspleje vil også bidrage til at sikre håndteringen af ikkeoverførbare

sygdomme.

For at udvikle dette vejledende princip vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Samarbejde med partnerlande om at udvide adgangen til en grundlæggende pakke af

sundhedstjenester,

der omfatter forebyggelse og pleje, med særligt fokus på fattige og

marginaliserede befolkningsgrupper gennem bilaterale og regionale programmer

Partnerskabet om universel sundhedsdækning under WHO giver mulighed for målrettet teknisk

støtte i 119 lande og går i spidsen med hensyn til at harmonisere de nationale bestræbelser på

at nå de nationale mål for bæredygtig udvikling 3.



Tilskynde til investeringer i sundhedssystemer ved at indføre målrettede incitamenter og øge

ansvarligheden

EU bør overveje at

forbedre sundhedssystemerne og folkesundheden som et

centralt aspekt af det internationale samarbejde

med partnere, herunder finansiel støtte.



Styrke de sociale beskyttelsessystemer

gennem bilaterale landeprogrammer, navnlig ved at

støtte indførelsen af minimumsregler for social beskyttelse, der omfatter lige adgang til vigtige

sundhedsydelser.

Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan,

Sundhed: Generelle retningslinjer, 2014.

Dette henviser til et sundhedssystems evne til at forberede sig på og håndtere "voldsomme stigninger"

(pludselige store stigninger) i behandlingsbehovene.

Det er de internationalt anerkendte karakteristika, som sundhedssystemerne skal opfylde for at "forebygge,

beskytte mod, kontrollere og yde en folkesundhedsmæssig indsats i forbindelse med international spredning

af sygdomme". Se

det internationale sundhedsregulativ (2005), tredje udgave (who.int).

Se projekt 20 i bilag 1.

Se Kickbusch, Ilona, et al.,

https://urldefense.com/v3/__https://globalchallenges.org/wp-

content/uploads/2021/12/A-new-understanding-of-global-heath-security-

UPDATED.pdf__;!!DOxrgLBm!FfwKtCBNDEEFdv0Lhhm84mxHTFJ8hsQ0BQMCPJAfrez0deRI_jLni1swaTgq5XZ7EB

HjoJF3f4CdHtU7soD0FII0igpx4g7IYurdHQ$.

Donormidler og teknisk bistand vil altid spille en rolle, men

strukturer (bistand, finansiel, politisk og geopolitisk) skal tilskynde til et klart anerkendt nationalt ansvar.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



Fremme internationale standarder for medicinsk udstyr og teknologi

inden for lægemidler

gennem Kommissionens deltagelse i internationale organisationer og organer og fremme et højt

niveau af kvalitet, effektivitet og sikkerhedsstandarder samt uddannelse i reguleringsspørgsmål

med støtte fra Det Europæiske Lægemiddelagentur og i samarbejde med WHO.

Vejledende princip 4. Fremme digitalisering som en grundlæggende katalysator.

For at udvikle dette vejledende princip vil en

digital indsats for global sundhed

vise EU's lederskab

og forme den igangværende digitale omstilling på en retfærdig måde



Håndtere underinvestering i digital sundhed og pleje i lav- og mellemindkomstlande

med et

Team Europe-initiativ om digital sundhed, der bygger på de principper, der ligger til grund for

det planlagte europæiske sundhedsdataområde. Dette vil fokusere på at opnå en

transformerende virkning med hensyn til at fremme universel sundhedsdækning, primær

sundhedspleje, pandemiberedskab og -indsats, bedre diagnosticering og personaliseret medicin

og kontinuitet i plejen. Et specifikt eksempel er, hvordan levering af digitale sundheds- og

plejetjenester kan lette adgangen til ekspertise selv på geografisk fjerntliggende steder, f.eks.

gennem m-sundhed (mobil sundhed) og telemedicin. Udviklingen og/eller gennemførelsen af

nationale og regionale strategier såsom de kommende digitale sundhedsstrategier for Den

Afrikanske Union/Afrika vil blive støttet.



Bygge videre på, at EU er pionerer inden for regulering af sundhedsdata, digitale certifikater,

brug af skyen til datadeling, databeskyttelse samt privatlivets fred.

EU vil udnytte potentialet i

sundhedsdata på verdensplan i overensstemmelse med principperne i det planlagte europæiske

sundhedsdataområde og fremme anvendelsen af nye teknologier, herunder kunstig intelligens,

for at øge deres potentiale til at forbedre diagnosticering og behandlinger på verdensplan.



Bidrage til at

forme det digitale sundhedsøkosystem globalt

(regler, normer, standarder,

interoperabilitet) ved at anvende europæiske eksempler og bedste praksis såsom EU's digitale

covidcertifikat og

støtte internationale regler,

der er forenelige med EU-rammen, samtidig med

at personcentreret forvaltning og beskyttelse af sundhedsdata fremmes.

Vejledende princip 5. Sætte skub i den globale sundhedsforskning for at udvikle de

teknologier og modforanstaltninger, der er nødvendige for at forbedre sundheden.

Forskning er også en vigtig katalysator for bedre sundhed. Ved at udnytte forskningsindsatsen på

verdensplan kan der ske et fremskridt inden for diagnosticering og behandling. Med udgangspunkt i

succesen med covid-19-vacciner vil en

forskningsindsats inden for global sundhed

skabe forandring

for at sikre, at forskning og innovation er til gavn for mennesker i hele verden.

For at udvikle dette vejledende princip vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Udvide det internationale forsknings- og innovationssamarbejde,

gøre forskningsdata så åbne,

standardiserede og interoperable som muligt og fremme formidling og udnyttelse af resultater

som et fælles gode. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Den

samlede tilgang til forskning og innovation" og Rådets respektive konklusioner.



Støtte forskning fra start til slut

ved at skabe et gunstigt forskningsmiljø, der styrker hele

værdikæden fra grundforskning til præklinisk og klinisk forskning for at bygge bro over kløften

mellem generering og implementering af viden og evidens.



Støtte udformningen af regulering, produktion, indkøb og levering,

således at forskning i lav-

og mellemindkomstøkonomier er relevant for lokal produktion af lægemidler og

sundhedsteknologi.

Se projekt 3 i bilag 1.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



Bidrage til gensidig kapacitetsopbygning

gennem partnerskabet mellem EU og Afrika om global

sundhed og Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende

Kliniske Forsøg for at fremme et stadig tættere samarbejde med lav- og

mellemindkomstlande

Udnytte den industrielle dimension

til at styrke den lokale produktionskapacitet og sikre et

effektivt samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Øge støtten til internationale processer, der styrker det videnskabelige grundlag

for politiske

tiltag, herunder oprettelse af et videnskabs- og politikpanel om kemikalier, affald og forurening.

Vejledende princip 6. Afhjælpe ubalancer i arbejdsstyrken og fremme færdigheder.

Gennem en

indsats for sundhedspersonale

vil denne strategi tage fat på både den nødvendige

udvikling af de rette færdigheder og udfordringen med personalemangel. Det kræver en langsigtet,

integreret tilgang med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, samarbejde på tværs af landene og

anerkendelse af, at problemerne er mere akutte for sygepleje- og plejesegmenterne — og rammer

kvinder uforholdsmæssigt hårdt:



Styrke det internationale samarbejde og overholdelsen af internationale forpligtelser

vedrørende rekruttering,

udvikle pålidelig

overvågning og dataindsamling om arbejdsstyrken

og dens strømme.



Fremme gensidigt fordelagtige mobilitetsordninger

med partnere i en situation med mangel på

sundhedspersonale, der fremmer cirkulær mobilitet og modvirker hjerneflugt

, herunder ved at

trække på pakken om færdigheder og talenter, navnlig de kommende talentpartnerskaber med

partnerlande.



Bistå partnerlandene med at uddanne, rekruttere og sætte sundhedspersonale i arbejde og

sikre

deres

faglige

udvikling

gennem

passende

uddannelse

samt

erhvervsuddannelsesprogrammer for hjælpepersonale i partnerskab med andre donorer,

samtidig med at der tages hensyn til behovet for at støtte fastholdelse af kvalificeret

sundhedspersonale. Initiativet Opportunity Driven Vocational Training Team Europe

vil bidrage

til at analysere behovet for tekniske profiler og hjælpe med at levere den nødvendige

uddannelse.



Støtte partnerskaber, der arbejder gennem pagten for færdigheder og planen for

sektorspecifikke færdigheder

for at øge forståelsen af specifikke færdighedsbehov inden for

sundhed og pleje og udvikle relevante uddannelsesløsninger.

2.3 Forebygge og bekæmpe sundhedstrusler, herunder pandemier, ved hjælp af en One

Health-tilgang

Bekæmpelse af sundhedstrusler er blevet en topprioritet. Verden er på vej ind i det, der meget vel

kan blive en pandemiernes tidsalder

på grund af den indbyrdes forbundethed i nutidens samfund

og vores samspil med klimaet, miljøet og dyrene. Sundhedstrusler kan være af forskellig oprindelse,

herunder miljøforurening, og kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare (CBRN), hvilket kræver

en samlet tilgang, der omfatter alle farer. I juli 2022

opstillede Kommissionen en liste over de tre

vigtigste grænseoverskridende sundhedstrusler (f.eks. patogener med et højt pandemisk potentiale,

Se projekt 12 og 19 i bilag 1.

Støttes af projekt 4 i bilag 1.

Se under

https://europa.eu/capacity4dev/tei-jp-tracker/.

Professor Peter Piot, citeret på

https://ec.europa.eu/research-and-innovation/en/horizon-magazine/how-

we-prepare-age-pandemics.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_22_4474.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

CBRN-resistens og antimikrobiel resistens), som skal være retningsgivende for både interne og

eksterne foranstaltninger.

EU lærte hurtigt af pandemien

og vedtog en ny forordning om alvorlige grænseoverskridende

sundhedstrusler og forbedrede beredskabet og indsatsen inden for medicinske modforanstaltninger,

navnlig med oprettelsen af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet

(HERA). Med hensyn til sådanne modforanstaltninger skitserer rapporten om sundhedstilstanden,

der fremlægges parallelt med strategien, de robuste foranstaltninger, der er truffet, herunder på

globalt plan.

Indsatsen skal fortsætte, fordi der som understreget af Det Uafhængige Panel for Pandemiberedskab

og -respons stadig skal gøres en stor indsats, inden verden i fællesskab er klar til denne opgave

Strategien vil derfor fortsat tackle den igangværende covid-19-pandemi og dens eftervirkninger og

på grundlag af erfaringerne fra de seneste tre år opbygge en samlet tilgang til at sikre

den globale

sundhedssikkerhed.

For at lede denne globale indsats vil Kommissionen følge de

vejledende principper

og opfordre

medlemsstaterne til at gøre det samme:

Vejledende princip 7. Styrke kapaciteten til forebyggelse, beredskab og indsats og tidlig

påvisning af sundhedstrusler på globalt plan.

Covid-19 har vist betydningen af en solid beredskabs- og indsatskapacitet og tilstrækkelig

finansiering til at redde liv. Pandemien har også vist, at det ville have sparet billioner at bruge

milliarder. Det vil være afgørende at give WHO bæredygtig finansiering og bane vejen for innovative

metoder til at udfylde huller såsom pandemifonden

, som Kommissionen og nogle EU-

medlemsstater medgrundlagde som store bidragydere.

EU bør fortsat fokusere på at forbedre biosikkerheds- og biosikringsforanstaltningerne i de relevante

institutioner og på at øge offentlighedens bevidsthed og uddanne personale.

For at udvikle disse vejledende principper vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Prioritere sundhedssikkerhed på den globale sundhedsdagsorden, herunder ved at udforme og

gennemføre Team Europe-initiativet med Afrika

om sundhedssikkerhed ved hjælp af en One

Health-tilgang for at styrke systemer og kapaciteter til bæredygtig og risikobaseret forebyggelse

af, beredskab over for og reaktion på smitsomme og ikkesmitsomme trusler, herunder trusler fra

miljøforurening og antimikrobiel resistens (se også nedenfor under princip 11).



Støtte regionale og nationale bestræbelser på at styrke lægemiddelsystemerne og

produktionskapaciteten

for vacciner og andre medicinske produkter og teknologier for at øge

kvalitet, sikkerhed, lige adgang og suverænitet på sundhedsområdet. Med henblik herpå sætte

skub i det igangværende

Team Europe-initiativ om fremstilling af og adgang til vacciner,

lægemidler og sundhedsteknologier i Afrika

og EU og

Latinamerika og Caribien inden for

fremstillings- og sundhedspartnerskabet

. EU vil investere i en styrkelse af markederne for

sundhedsråvarer og støtte en gennemgående styring af udbuds- og forsyningskæden, herunder

Det Uafhængige Panel for Pandemiberedskab og -respons blev oprettet af WHO's generaldirektør som

reaktion på Verdenssundhedsforsamlingens resolution WHA73.1:

https://theindependentpanel.org/.

https://www.worldbank.org/en/programs/financial-intermediary-fund-for-pandemic-prevention-

preparedness-and-response-ppr-fif.

Se projekt 15 i bilag 1.

https://europa.eu/capacity4dev/tei-jp-tracker/tei/manufacturing-and-access-vaccines-medicines-and-

health-technology-products-africa.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_3890.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



gennemsigtighed og overvågning, bl.a. ved hjælp af erhvervsstøttenetværk til at fremme

matchmaking, lette markedsudveksling og dialog mellem industrielle aktører.

Diversificere og opbygge EU's kapacitet for forsyningskæder for kritisk udstyr og

modforanstaltninger, diagnosticering og behandling

med målrettede tiltag for at undgå

forsyningsknaphed og sikre globale leverandører. Dette vil styrke EU's strategiske

modstandsdygtighed og, helt afgørende, øge det globale udbud af modforanstaltninger og

dermed forbedre partnernes adgang til sådanne varer og åbne samarbejdsmuligheder.

Udvikle kapacitet til tidlig opsporing, forsvarlig og bæredygtig forvaltning af farligt affald og

farlige materialer

på grundlag af arbejdet under EU's civilbeskyttelsesmekanisme og styrke de

lovgivningsmæssige rammer for

biosikkerheds- og biosikringsforanstaltninger

i alle relevante

institutioner. EU's ekspertisecentre for CBRN-risikobegrænsning

og deres aktiviteter i 63

partnerlande bør hjælpe med at bevidstgøre og uddanne personalet.

Støtte udviklingen af et omfattende humanitært indsatssystem for sygdomsudbrud,

der også

omfatter dækning af områder uden for EU, på grundlag af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og

den europæiske humanitære beredskabskapacitet.

Fortsætte med at støtte gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 2286

om beskyttelse

af civile i væbnede konflikter

ved at slå til lyd for overholdelse af den humanitære folkeret og

støtte ansvarliggørelse for angreb på sundhedspersonale og infrastruktur samt kontinuitet i

sundhedspleje og adgang under væbnede konflikter.

Udvide og styrke europæiske og globale forskningspartnerskaber,

herunder netværk for

kliniske forsøg, der kan anvendes til at håndtere nye og fremspirende patogener, for at sikre

rettidig tilgængelighed af effektive medicinske modforanstaltninger.

Vejledende princip 8.

Arbejde hen imod en permanent global mekanisme, der fremmer

udviklingen af og lige adgang til vacciner og modforanstaltninger for lav- og

mellemindkomstlande.

En af de vigtigste erfaringer fra covid-19-pandemien er, at lige adgang til medicinske

modforanstaltninger er afgørende for pandemiberedskabet og -indsatsen. Dette kræver en

permanent løsning, der bygger på Access to COVID-19 Tools Accelerator (ACT-A), Pandemic Influenza

Preparedness Framework

og andre relevante erfaringer.

For at effektive medicinske modforanstaltninger hurtigt kan blive tilgængelige, er det nødvendigt

med effektiv overvågning for at identificere patogener tidligt, og effektive forskningsplatforme skal

være klar til at frembringe den nødvendige dokumentation for hurtig udvikling og udrulning,

understøttet af et gunstigt forskningsmiljø med platforme for kliniske forsøg, der hurtigt kan

omstilles til nye sygdomme, og effektive lovgivningsmæssige rammer for gennemførelse af kliniske

forsøg.

Vejledende princip 9. Forhandle en effektiv juridisk bindende pandemiaftale med en One

Health-tilgang og styrke det internationale sundhedsregulativ.

Dette udfylder hullerne i det internationale regelsæt for pandemiberedskab og -reaktion, idet det

pålægger landene og bemyndiger WHO til hurtigt at indberette og undersøge pandemitrusler

Pandemiaftalen bør indeholde konkrete bestemmelser om antimikrobiel resistens

Herunder

affaldsoverførsler (europa.eu).

https://cbrn-risk-mitigation.network.europa.eu/index_en.

http://unscr.com/en/resolutions/2286.

https://www.who.int/initiatives/pandemic-influenza-preparedness-framework.

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2022/03/03/council-gives-green-light-to-start-

negotiations-on-international-pandemic-treaty/.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

Vejledende princip 10. Opbygge et robust globalt samarbejdsbaseret overvågningsnet for

bedre at kunne opdage og reagere på patogener.

Strategien støtter oprettelsen af et nyt pålideligt netværk, der undersøger og opdager patogener i

centrale hotspots og ikke blot identificerer trusler, men også rådgiver om, hvilke foranstaltninger der

skal træffes. Dette arbejde vil blive støttet af EU-delegationerne på stedet og supplere G7-initiativet,

der forbinder eksisterende net

. Det vil omfatte digitalisering og integration af

overvågningssystemer på tværs af spektret for mennesker, dyr og miljø, styrkelse af

laboratoriekapaciteten og kapaciteten til genomisk sekventering samt uddannelse af arbejdskraft.

Vejledende princip 11. Anvende en omfattende One Health-tilgang og intensivere

bekæmpelsen af antimikrobiel resistens.

To kritiske udfordringer er blevet mere presserende i de senere år. Den første vedrører

kompleksiteten og konsekvenserne af samspillet mellem

dyr, miljø og mennesker, der kræver en

tværsektoriel, integreret og tværfaglig

"One Health"-tilgang. Dette omfatter den øgede risiko for

større pandemiudbrud, navnlig som følge af ændringer i arealanvendelse, miljøforringelse,

komplekse fødevareproduktionssystemer og intensiveret handel og rejser, men også byrden i lav- og

mellemindkomstøkonomier som følge af oversete forureningsrelaterede eller endemiske

sygdomme, hvoraf de fleste kan være zoonotiske, luft-, vand- eller vektorbårne.

Den anden er den tavse pandemi af

antimikrobiel resistens (AMR),

som WHO har identificeret som

en af de 10 største aktuelle globale sundhedstrusler

. Antimikrobiel resistens er også en skærpende

faktor under pandemier. Desuden forurener antimikrobielle stoffer miljøet og påvirker

biodiversiteten

. Lande, institutioner og globale interessenter skal i fællesskab og på omfattende vis

tackle disse udfordringer som en prioritet.

For at udvikle dette vejledende princip vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Intensivere arbejdet med Quadripartite-alliancen,

herunder WHO, De Forenede Nationers

Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), Verdensorganisationen for Dyresundhed

(WOAH) og De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) for at gennemføre sin fælles One

Health-handlingsplan.



Søge "dybtgående forebyggelse"

— identificere og håndtere trusler, før patogener krydser fra

dyr til mennesker, ikke efter at der er sket udbrud hos mennesker, og styrke kapaciteten til at

forebygge forureningsrelaterede sundhedstrusler



Kommissionen vil undersøge

eksisterende

internationale konventioner, der har indflydelse på

potentielle pandemiers "opstrømsforløb", for at undersøge, om deres bestemmelser eller

gennemførelsesplaner kan styrkes for at støtte en One Health-tilgang

Se også nedenfor under princip 11.

G7-pagten for pandemiberedskab:

https://www.g7germany.de/resource/blob/974430/2042052/2d5b55bcdfc0f1aa46b979566288e9a5/2022-05-

20-pact-for-pandemic-readniness-data.pdf?download=1.

https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/antimicrobial-resistance.

Se biodiversitetsstrategien (COM(2020) 380), jord til bord-strategien (COM(2020) 381) og handlingsplanen

for nulforurening (COM(2021) 400).

https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(21)00948-X/fulltext.

Herunder De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, konventionen om den biologiske

mangfoldighed og Nagoyaprotokollen hertil om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig

deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, de Forenede Nationers konvention om

bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika,

protokollen om vand og sundhed til konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende

vandløb og internationale søer samt konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr

og planter.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



Arbejde hen imod medtagelse af konkrete bestemmelser om antimikrobiel resistens i

pandemiaftalen.



Støtte

udviklingen af og adgangen til

innovative medicinske modforanstaltninger til

bekæmpelse af antimikrobiel resistens,

herunder antimikrobielle stoffer, vacciner og

diagnostik

3. En ny intern styring til håndtering af globale sundhedsudfordringer

For at nå denne strategis mål er det nødvendigt med en mere fælles arbejdsmetode i Kommissionen

og med medlemsstaterne og partnerne. Det skyldes, at den globale sundhed i stigende grad formes

af mange forskellige politikker (såsom

klima, miljø, energi, ernæring, fødevaresikkerhed, social

beskyttelse, demografi, uddannelse, forskning, humanitær bistand, finans, handel, industripolitik

eller udenrigs- og sikkerhedspolitik),

som enten påvirker sundheden eller gør det muligt at løse

sundhedsudfordringer med forskellige agenturer og organer på EU-plan og nationalt plan og

forskellige finansielle institutioner, der er aktivt involveret. Dette kræver en styrket koordinering for

at bidrage til at nå prioriteterne i denne strategi og gennemføre en ægte

"sundhed i alle politikker"-

styring — en nyhed i denne strategi.

Vejledende princip 12. Effektivt forbinde alle politikker og foranstaltninger, der har

indvirkning på den globale sundhed i Kommissionen, EU-agenturerne og EU's

finansieringsinstitutioner.

Kommissionen vil fuldt ud integrere globale sundhedshensyn i alle EU's politikområder, der har

indvirkning på den globale sundhed, ved at styrke den interne koordinering, der kortlægger roller og

ansvarsområder, politikker og værktøjer, og hvordan de vil bidrage til at nå prioriteterne i denne

strategi.

Dette omfatter

indsatsområder

på følgende centrale politikområder:



Stræbe efter global klimaneutralitet senest i 2050,

øge tilpasningskapaciteten og styrke

modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse

med Parisaftalen.



Fremme en ambitiøs global indsats for at bekæmpe tab af biodiversitet, ulovlig handel med

vilde dyr og planter, luft-, vand- og jordforurening

og eksponering for giftige stoffer. Fremme

One Health-tilgangen i den fremtidige globale biodiversitetsramme, der skal vedtages på FN's

biodiversitetskonference (COP15), og i den globale indsats for at bekæmpe ulovlig handel med

vilde dyr og planter for at mindske risikoen for zoonoser. Støtte jordbundens biodiversitet, den

internationale indsats for at reducere luftforureningen og mindske de globale emissioner,

fremme vigtige internationale instrumenter og en global mekanisme til forvaltning af kemikalier

og affald efter 2020, forhandlingerne om et nyt, juridisk bindende instrument til at sætte en

stopper for plastforurening og ambitiøse resultater vedrørende vand og sundhed på FN's

kommende vandkonference i 2023.



Fremme effektive sundheds- og sikkerhedsstandarder på verdensplan

ved fortsat at samarbejde

med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om at støtte integrationen af retten til sikre og

sunde arbejdsvilkår i ILO's ramme for grundlæggende principper og rettigheder på

arbejdspladsen.



Øge den humanitære bistand og støtte til

de regioner og befolkninger, der er mest berørt af

fødevareusikkerhed og høj forekomst af fejlernæring,

spore fødevarepriserne og stille lagre til

rådighed for lande i nød som afspejlet i Kommissionens meddelelse fra marts 2022 om

Se også under princip 7 og 9.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed

og meddelelsen om gødningsstoffer. Vedtage en systemisk tilgang ved at fremskynde

omstillingen til et bæredygtigt fødevaresystem, der kan medføre sundhedsmæssige,

miljømæssige og sociale fordele.

Mobilisere investeringer i uddannelse

for at støtte sundhed på kort og lang sigt i

overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på topmødet om omstilling af uddannelse,

samtidig med at udviklingen i den tidlige barndom, sundhedsuddannelse, seksuel og reproduktiv

sundhed og rettigheder og skolemåltider prioriteres gennem EU's programmer med

partnerlande.

Styrke den humanitære bistand og civilbeskyttelsesoperationer

i forbindelse med global

sundhed

nødsituationer

krisesituationer

ved

øge

katastrofeberedskabskoordinationscentrets

den

europæiske

humanitære

beredskabskapacitets operationelle og analytiske kapacitet samt overvågnings- og

kommunikationskapacitet — og ved at sætte flere folkesundhedseksperter ind i kriseområder.

Støtte kapacitetsopbygning inden for katastrofehåndtering med organisationer som ASEAN's

koordinationscenter for humanitær bistand. Styrke tilgængeligheden af sundhedsrelaterede

indsatskapaciteter under

EU-civilbeskyttelsesmekanismen,

udvikle nye medicinske kapaciteter

og CBRN-relaterede kapaciteter inden for rammerne af Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje og

RescEU samt styrke samarbejdet med WHO om katastrofeberedskab og fortsætte med at støtte

deres arbejde med udvikling af standarder og klassificeringsprocesser for medicinske

nødhjælpshold, der kan indsættes globalt.

Få de offentlige og private interessenters adfærd til at arbejde for global sundhed i en række

finansrelaterede foranstaltninger

ved at i) fremme en sundhedsfremmende adfærd hos

indenlandske og udenlandske virksomheder ved at medtage sundhedspåvirkninger i EU's direktiv

om ikke-finansiel rapportering

, ii) samarbejde med internationale finansielle institutioner og

kreditvurderingsbureauer, således at de indarbejder de samme sundhedskriterier i deres

beslutninger, og iii) samarbejde med Den Internationale Valutafond (IMF), således at den

medtager sundhedsinvesteringer i sin regelmæssige vurdering af landenes makroøkonomiske

stabilitet — hvilket tilskynder til investeringer i folkesundhed.

Sikre, at den internationale handelspolitik

virker til gavn for den globale sundhed, så de

internationale forsyningskæder for lægemidler ikke brydes, og så partnerne får gavn af

lægemidler, medicinsk udstyr og tjenesteydelser — styrkelse af sundhedssystemernes

modstandsdygtighed

gennem

Verdenshandelsorganisationens

(WTO)

handels-

sundhedsinitiativ

og udveksling af erfaringer med WTO-partnere om handelslettelse. Dette

omfatter en årlig statusopgørelse sammen med WTO's partnere over erfaringerne fra pandemien

og overvågning af gennemførelsen af ministerafgørelsen om WTO-aftalen om handelsrelaterede

intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS)

, der gør det muligt at tillade fremstilling og eksport

af covid-19-vacciner på en hurtig og forenklet måde uden patenthaverens samtykke. Vi vil drøfte

konstruktivt, om denne mekanisme skal udvides til at omfatte covid-19-behandlinger og -

diagnosticering, og om vi skal støtte opskaleringen af produktionskapaciteten for vacciner og

andre produkter i udviklingslandene.

Ved at støtte den højtstående repræsentant udforme den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

og fremme den fulde gennemførelse af denne politik

ved at inddrage sundhed i politiske

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:5391557a-aaa2-11ec-83e1-

01aa75ed71a1.0002.02/DOC_1&format=PDF.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU

for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse

store

virksomheder

koncerner

(https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014L0095&from=EN).

WTO | Ministerkonferencer — WTO's tolvte ministerkonference — Genève Schweiz.

https://www.wto.org/english/tratop_e/trips_e/trips_e.htm.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

dialoger med partnere for at lette det internationale samarbejde. Foranstaltninger udadtil kan

fungere som en vektor for fremme af global sundhed ved at kortlægge eksterne

sikkerhedstrusler. Den globale sundhed bør konsolideres med andre faktorer, der påvirker

sundheden, såsom miljø, migration, demografi eller fødevaresikkerhed. Fremtidige

indsatsområder bør omfatte at: i) støtte oprettelsen af pandemiovervågningsmekanismer i lande

uden for EU, ii) rundsende gensidige oplysninger om partnernes planer om at fremme

udenrigspolitiske og kommercielle mål gennem sundhed, iii) sikre samarbejde med ligesindede

partnere i Genève, New York og resten af verden og iv) sikre forebyggelse af og reaktion på

udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI), som kan gøre global sundhed til et

våben. Effektiv kommunikation om EU's indsats på sundhedsområdet har vist sig at være et

meget nyttigt redskab i denne henseende.



Sikre, at EU-delegationerne spiller en aktiv rolle i gennemførelsen af denne strategi.

Under

covid-19-pandemien har EU-delegationerne vist sig at være en effektiv kilde til indsamling af

sundhedsrelaterede oplysninger rundt om i verden og til at kommunikere og formidle om EU's

prioriteter, samtidig med at de har øget den politiske bevidsthed. EU-delegationernes rolle skal

styrkes for at sikre specifik ekspertise inden for sundhedsrelaterede områder af geostrategisk

betydning. Styrkelse af specifik sundhedsekspertise i delegationerne, også gennem

udstationering af eksperter, vil blive undersøgt.

Vejledende princip 13. Skabe bedre forbindelse mellem og koordinere EU's og

medlemsstaternes politikker og foranstaltninger for at tale med én stemme og levere

effektive tiltag på verdensplan.

EU's lederskab har spillet en central rolle i bekæmpelsen af covid-19-pandemien på globalt plan

gennem

Team Europe-tilgangen,

hvor EU og medlemsstaterne har handlet inden for deres

respektive beføjelser.

En styrkelse af dette lederskab

er afgørende for at øge virkningen af EU's

bidrag til global sundhed og forme en ny global sundhedsorden baseret på vores grundlæggende

værdier. Der er bred enighed blandt EU's medlemsstater og interessenter om, at dette kræver en

tættere koordinering på praktiske måder, som ikke blot vil respektere de specifikke kompetencer,

men også lette den beslutningstagning, der vil finde sted gennem de etablerede lovbestemte

kanaler.

Med udgangspunkt i idéer fra EU's medlemsstater foreslås det i denne strategi at definere praktiske

metoder til at forbedre koordineringen i 2023

med følgende

indsatsområder:



Sikre synergi mellem de nationale og EU's globale sundhedsstrategier.



Lette udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem EU og medlemsstaterne

i de

mange kontaktpunkter, der beskæftiger sig med global sundhed (Bruxelles,

medlemsstaternes

hovedstæder, Genève og New York),

med øget sundhedskapacitet og/eller ekspertise inden for

de to sidstnævnte. Dette vil bygge på et igangværende initiativ fra det tjekkiske formandskab for

Rådet for at imødekomme dette behov.



Indsamle synspunkter fra medlemsstaterne,

herunder ved at gennemføre periodiske

undersøgelser af specifikke emner, for at lette udformningen af holdninger.



Foretage en permanent kortlægning af EU's og medlemsstaternes nøgleforanstaltninger og

finansieringsindsats

for at opnå en bedre forståelse af, hvilke foranstaltninger der træffes, og for

at gøre det muligt at knytte midlerne til strategiens prioriteter, idet man om nødvendigt

overvejer at benytte sig af

fælles ministermøder

på områderne sundhed, finanser,

udenrigsanliggender og udvikling.

Med støtte fra EU4Health-projektet 1 i bilag 1.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



Styrke den forudgående koordinering med medlemsstaterne,

navnlig i fora, hvor ikke alle

medlemsstater deltager direkte (f.eks.

G7, G20

Organisationen for Økonomisk Samarbejde

og Udvikling

(OECD)).



Optrappe EU's koordinering og opbygge allierede for at

sikre, at EU er til stede og spiller en

passende rolle som beslutningstager i internationale organisationer.



Styrke den eksterne kommunikation,

der er omfattet af strategien, således at EU's og dets

medlemsstaters indsats får tilstrækkelig anerkendelse, med "Team Europe-tilgangen" som et

varemærke for EU's effektive indsats på sundhedsområdet i overensstemmelse med Global

Gateway-strategien.

4. En ny multilateral styring af den fremvoksende globale sundhedsorden

Siden meddelelsen fra 2010 er der ved at opstå

en ny global sundhedsorden:

et system i konstant

udvikling med en lang række nye interessenter og initiativer, der omstrukturerer de globale

sundhedsforbindelser i en kompleks geopolitisk kontekst. Covid-19-pandemien har været en

lakmustest af, hvad der er afgørende, hvad der skal ændres, og hvad der mangler for at opnå en

effektiv global sundhedsforvaltning. Kommissionen vil følge de vejledende principper og opfordre

medlemsstaterne til at gøre det samme:

Vejledende princip 14. Støtte en stærkere, effektiv og ansvarlig WHO.

Alle EU27-medlemsstater er medlemmer af WHO, og selv om EU formelt set ikke er medlem af

WHO, har WHO altid fået stabil støtte fra EU, også på tidspunkter, hvor WHO's rolle var på spil.

Covid-19-pandemien har vist, at

WHO er den uundværlige hjørnesten

i det multilaterale

sundhedssystem — og samtidig har pandemien også afsløret områder med visse mangler. Denne

strategi bør sigte mod at sikre en yderligere styrkelse af

WHO's lederskab, effektivitet og

ansvarlighed

og mod at

tilpasse

EU's og WHO's prioriteter.

Følgende

indsatsområder

vil blive prioriteret:



Søge formel EU-observatørstatus med fuld medbestemmelsesret

som et første skridt i retning

af fuldt medlemskab af WHO.



Bidrage til at gøre finansieringen af WHO mere bæredygtig

i overensstemmelse med

beslutningerne på den 75. Verdenssundhedsforsamling

senest i 2030-2031.



Fremme reform af WHO for at styrke dens styring, effektivitet, ansvarlighed og håndhævelse

af regler

i overensstemmelse med dens medlemsdrevne karakter.



Styrke WHO's fokus på sin normative rolle

på områder af global relevans, begyndende med et

styrket internationalt sundhedsregulativ og en fremtidig pandemiaftale senest i 2024, og

undersøge andre områder såsom forvaltning af sundhedsdata og arbejdsstyrke.



Styrke samarbejdet med WHO

på centralt og regionalt europæisk plan ved hjælp af ovennævnte

kortlægningsmekanismer for at sikre større overensstemmelse mellem EU's og WHO's

prioriteter. Disse fælles mål vil være retningsgivende for

EU's betydelige frivillige bidrag til

WHO.

I 2020 og 2021 var Kommissionens frivillige bidrag fjerdestørst samlet set, og EU og dets

medlemsstater tegnede sig for mere end 20 % af WHO's budget og var den største bidragyder

Vejledende princip 15. Styre den nye globale sundhedsforvaltning ved at udfylde huller og

sikre sammenhæng i indsatsen

WHA75(8):

https://apps.who.int/gb/ebwha/pdf_files/WHA75/A75(8)-en.pdf.

Kilde:

WHO | Webportal for programbudget.

Tilgået den 3. november 2022.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

Som det igen blev påvist under covid-19-pandemien, skal den globale sundhedsforvaltning (sættet af

institutioner, aktører, regler og finansieringsområder på dette område) styrkes for at sikre i) de

nødvendige mekanismer til at håndtere sundhedsudfordringer, og ii) at mangfoldigheden af organer,

der er aktive inden for global sundhed, er tilstrækkeligt afstemt med henblik på at undgå

dobbeltarbejde og fragmentering, der gør det vanskeligere at reagere effektivt på

sundhedsudfordringer.

På kort sigt har FN-systemet, G7, G20 og OECD bidraget med vigtige initiativer til den globale indsats.

G7-pagten for pandemisk beredskab

er et godt eksempel — i mangel af et globalt netværk til

overvågning af patogener søger den at forbinde eksisterende delvise netværk. Et andet godt

eksempel er den pandemifond

, der blev oprettet af G20, og som udfylder umiddelbare

finansieringshuller på globalt, regionalt og nationalt plan.

På længere sigt kræver en robust global sundhedsstyring, at de eksisterende huller udfyldes, og at

sammenhængen sikres. Ud over at det vil blive tilstræbt at nå frem til en pandemiaftale (se afsnit

2.3), vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Arbejde hen imod permanent samarbejde og synergier mellem sundheds- og finanssporene

med en permanent ordning mellem sundheds- og finanspolitikker til effektivt at

håndtere trusler

mod den globale sundhed og den globale økonomi

på grundlag af arbejdet i G20's fælles

taskforce for sundhed og finansiering. Denne ordning vil vurdere de økonomiske virkninger af

globale sundhedstrusler og sårbarheder og identificere, hvad regeringerne skal gøre for at være

bedre forberedt på en potentiel krise. Den vil også

mobilisere de nødvendige finansielle

ressourcer,

efter at WHO har erklæret en pandemisk nødsituation, så landene bedre kan

håndtere de deraf følgende økonomiske og sociale virkninger.



Styrke tilpasningen og koordineringen mellem globale sundhedsinitiativer

for at sikre maksimal

effektivitet og

udforske permanente løsninger

, som kan kombinere eller udvide driften af flere

eksisterende sundhedsfonde og fortsat yde vigtig finansiering til deres centrale aktiviteter



Sikre, at globale sundhedsudfordringer forbliver øverst på den globale dagsorden, og at

topledelsen er strukturelt involveret

for at sætte skub i det globale sundhedsarbejde med WHO

i centrum, og for at tage individuelt og kollektivt ansvar. Støtte en struktur, der, hvor det er

nødvendigt, inddrager

stats- og regeringscheferne

med henblik herpå i forbindelse med

igangværende multilaterale drøftelser.

Vejledende princip 16. Sikre en stærkere EU-rolle i internationale organisationer og

organer.

EU og dets medlemsstater yder betydelige finansielle bidrag i en Team Europe-tilgang til alle centrale

internationale institutioner og globale sundhedsinitiativer. Det er derfor afgørende at sikre, at disse

finansielle bidrag omsættes til passende beslutningsbeføjelser for at nå målene for denne strategi.

Følgende

indsatsområder

vil blive prioriteret:

https://www.g7germany.de/resource/blob/974430/2042058/5651daa321517b089cdccfaffd1e37a1/2022-

05-20-g7-health-ministers-communique-data.pdf.

Se projekt 10 i bilag 1.

Som foreslået af Lancet-Kommissionen, se

https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-

6736(22)01585-9/fulltext.

For tre finansieringsvinduer: varer til sygdomsbekæmpelse, pandemiberedskab og -indsats og styrkelse af

det primære sundhedssystem i lav- og mellemindkomstøkonomier.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



Sikre en grad af deltagelse og en beslutningstagende rolle i alle institutioner og organer, der

står i et rimeligt forhold

til EU's og medlemsstaternes bidrag, for at øge vores gennemslagskraft.



Overvåge EU's finansielle bidrag

til internationale organisationer og agenturer og til initiativer,

og hvordan de støtter EU's prioriteter.



Udarbejde en plan for yderligere at øge EU's indflydelse inden for en rimelig tidsramme,

når

EU's indvirkning i institutioner og organer ikke står i et rimeligt forhold til EU's bidrag, med det

formål at sikre tilpasning.

5. Udvidelse af Unionens strategiske partnerskaber på sundhedsområdet og

omlægning af samarbejdet med forskellige interessenter

De store udfordringer inden for global sundhed i hele verden kræver en udvidelse af vores

partnerskaber, der udnytter EU's enestående potentiale til at fremme internationalt samarbejde.

Kommissionen vil følge de

vejledende principper

og opfordre medlemsstaterne til at gøre det

samme:

Vejledende princip 17. Udvide partnerskaber baseret på ligeværdighed, medejerskab,

gensidig interesse og strategiske prioriteter.

Formålet med Global Gateway-strategien er at uddybe meningsfulde og gensidigt fordelagtige

partnerskaber med en bred vifte af traditionelle og ikketraditionelle partnere og interessenter.

Sundhed er et centralt element i dette. EU vil fortsat udvikle partnerskaber til støtte for forbedring af

sundheden i hele verden med særlig vægt på lande med svagere sundhedssystemer.

EU's forbindelser med partnere skal være baseret på ejerskab — hvor

EU og vores partnere påtager

sig det ansvar,

der er afgørende for at opnå

suverænitet på sundhedsområdet.

EU's bilaterale partnerskaber

vil bygge på det igangværende samarbejde med en lang række

partnere og modparter, herunder nationale sundhedsmyndigheder, offentlige sundhedsinstitutioner

og andre relevante organer. Med henblik på at opnå et meningsfuldt partnerskab vil EU tilskynde

partnerlandene til at påtage sig og opfylde ambitiøse tilsagn om at forebygge sundhedstrusler,

forbedre sundheden og investere i sundhedstjenester for hele deres befolkning, hvilket vil øge de

indenlandske ressourcers engagement i sundhed på lang sigt. Dette omfatter f.eks. fremskridt i

Afrika hen imod det mål, der blev fastsat i Den Afrikanske Unions Abuja-erklæring fra 2001

om at

afsætte mindst 15 % af det årlige budget til forbedring af sundhedssektoren under hensyntagen til

det nødvendige finanspolitiske råderum.

EU udvider partnerskaber på sundhedsområdet på regionalt plan.

Regionalisme er vigtig for den

globale sundhed, og regionale aktører spiller en stadig vigtigere rolle. Det vil være afgørende at

uddybe sundhedspartnerskaberne på regionalt plan, herunder i

Afrika, Latinamerika og Caribien,

Asien og Stillehavsområdet,

og støtte syd-syd-samarbejdet.

Topmødet mellem EU og Den Afrikanske Union i februar 2022 styrkede sundhedspartnerskabet

mellem EU og Afrika, som understøtter fem Team Europe-initiativer med afrikanske partnere

. EU

er også engageret i partnerskabet mellem EU og Afrika om global sundhed og fællesforetagenet

EDCTP3, som bygger på Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene

vedrørende Kliniske Forsøg, der samler 15 medlemmer fra EU og 21 medlemmer fra Afrika og andre

offentlige og private aktører fra industrien, filantropi eller lande uden for EU og Afrika.

Et regionalt Team Europe-initiativ

er under udvikling i Latinamerika og Caribien med fokus på 1)

inddragelse af den private sektor, 2) bedre regionale forsyningskæder, handelsintegration og

https://au.int/sites/default/files/pages/32894-file-2001-abuja-declaration.pdf.

Se projekt 13, 14, 15, 16 og 17 i bilag 1.

Se projekt 19 i bilag 1,

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_22_3890.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

erhvervsklima, 3) styrkelse af lovgivningen, 4) konsolidering af efterspørgslen og fælles indkøb, 5)

videnskabeligt samarbejde, 6) pandemiberedskab og sundhedssikkerhed og 7) andre

sundhedsrelaterede områder (sundhedsdata, digitale og nye teknologier, ikkeoverførbare

sygdomme, sundhedssystemer osv.). Partnerskabet vil støtte de igangværende regionale

bestræbelser, navnlig planen for selvforsyning på sundhedsområdet, som blev godkendt af

Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC) i september 2021, og som

indeholder foranstaltninger til at styrke kapaciteten til at fremstille vacciner og lægemidler i

regionen. En vigtig partner vil være Den Panamerikanske Sundhedsorganisation (PAHO/WHO).

I overensstemmelse med sin strategi for samarbejde i Indo-Stillehavsregionen vil EU fortsat

samarbejde med partnerne i Indo-Stillehavsregionen om at styrke deres kapacitet, suverænitet på

sundhedsområdet og pandemiberedskab, navnlig for de mindst udviklede lande i regionen. EU vil

styrke forskningssamarbejdet om overførbare sygdomme inden for rammerne af

forskningsprogrammet Horisont Europa. I overensstemmelse med lægemiddelstrategien vil EU

styrke det multilaterale samarbejde for at sørge for sikre og forskelligartede

lægemiddelsforsyningskæder og sundhedsrelaterede industrielle forsyningskæder for at lette

adgangen til lægemidler og sundhedsprodukter af høj kvalitet. EU vil undersøge mulighederne for

yderligere samarbejde mellem EU og ASEAN, der er forankret i en "One Health-tilgang", og fremme

tættere forbindelser mellem regionale sundhedskapaciteter såsom det nye ASEAN-center for

folkesundhedsmæssige krisesituationer og nye sygdomme (ACPHEED).

EU vil yderligere prioritere modstandsdygtighed på sundhedsområdet i sine nabolande.

EU bistår

aktivt sine partnere på Vestbalkan og i nabolandene med at hæve deres sundhedsstandarder og

mindske sandsynligheden for fremtidige grænselukninger som følge af sundhedskriser. EU støtter

kandidatlande og potentielle kandidatlande, herunder Ukraine, Moldova og Georgien,

med henblik

på at tilpasse deres sundhedslovgivning til EU's sundhedslovgivning og være i stand til at

gennemføre den. Dette omfatter mobilisering af EU-agenturer (ECDC og EMA) til at støtte dette,

navnlig gennem gennemførelse af gældende EU-ret om grænseoverskridende sundhedstrusler i

overensstemmelse med EU's standarder, uddannelsesprogram for epidemiologi i marken med

henblik på at styrke den nationale offentlige sundhedspersonalekapacitet på tværs af nabolandene

og på Vestbalkan, fremme af One Health-tilgange til antimikrobiel resistens, styrkelse af

overvågningssystemer og mikrobiologisk kapacitet på folkesundhedsområdet og regionalt

samarbejde inden for epidemisk efterretning, risikovurdering, beredskab, indsats og

folkesundhedskrisesituationer.

Partnerne på Vestbalkan og Ukraine blev opfordret til at deltage i Udvalget for Sundhedssikkerhed

som observatører, og hele det vestlige Balkan har undertegnet EU's aftale om fælles indkøb af

medicinske modforanstaltninger.

USA

er en vigtig partner inden for global sundhed, hvilket fremgår af USA's og EU's dagsorden for

bekæmpelse af den globale pandemi: "Vaccinating the World, Saving Lives Now, and Building Back

Better Health Security"

, den administrative ordning med det amerikanske social- og

sundhedsministerium om trusler mod folkesundheden

, den transatlantiske taskforce om

antimikrobiel resistens

, EU's og USA's fælles taskforce vedrørende udfordringer i forsyningskæden

for og med fremstilling af covid-19-vacciner

og koordinering med det amerikanske agentur for

international udvikling. Partnerskabet mellem EU og USA bør udvides til at omfatte et mere

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/statement_21_4846.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/STATEMENT_21_4846.

Dette er efterfølgende blevet til et plurilateralt initiativ, der omfatter andre partnere (Canada, Norge og Det

Forenede Kongerige).

CIPR — Fælles erklæring fra EU og USA om covid-19-taskforcen for fremstillings- og forsyningskæden

(europa.eu).

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

omfattende sæt sundhedsspørgsmål med en taskforce mellem EU og USA om sundhedssamarbejde,

der omfatter sundhedssikkerhed, kræftpolitik og global sundhedsforvaltning.

Et tæt samarbejde med ligesindede partnere og donorer såsom

Canada, Japan og Det Forenede

Kongerige

om bl.a. spørgsmål som styrkelse af sundhedssystemet, lighed og universel

sundhedsdækning vil fortsat være afgørende for at opbygge multilaterale tilgange til løsning af

globale udfordringer. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

samarbejder med andre centre for sygdomsbekæmpelse i lande uden for EU, herunder USA's centre

for sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse.

For at udvikle dette vejledende princip vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



I alle regioner fokusere på de partnere, der har størst behov, og hvor der kan opnås resultater

på stedet,

samtidig med at der tages hensyn til særlige udfordringer som f.eks.

konfliktsituationer, og fremme samarbejde, hvor regeringerne tager ansvar og gør støtten mere

effektiv.



At prioritere sundhed yderligere i sit naboskabsområde og til støtte for kandidatlande

potentielle kandidatlande, stå sammen med

Ukraine og Moldova,

hvis sundhedssystemer er

under enormt pres på grund af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og yde omfattende støtte til

genopbygningsindsatsen efter krigen, med modernisering og genopbygning af deres

sundhedssystemer.



Udnytte EU's styrker med unikke regionale organer

(såsom Det Europæiske Center for

Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur

(EMA)), der kan samarbejde med andre regionale initiativer verden over, dele EU's data,

videnskab og viden og drage fordel af ekspertise fra tredjelande. Dette vil styrke samarbejdet

med organer såsom Afrika-centrene for sygdomskontrol og -forebyggelse, det afrikanske

lægemiddelagentur og lignende enheder i naboskabsområdet og programmerne i Latinamerika

Indo-Stillehavsområdet

(såsom

det

sydøstasiatiske

pandemiberedskabs- og

beredskabsprogram, der støtter ASEAN-landene i styrkelsen af den nationale kapacitet til at

bekæmpe covid-19).

Vejledende princip 18. Styrke samarbejdet med centrale globale sundhedsaktører

Nogle

globale

civilsamfundsorganisationer,

filantropiske

organisationer,

globale

sundhedsinitiativer

(såsom Den Globale Fond, Gavi, CEPI m.fl.), andre FN-organer (herunder UNFPA,

UNICEF, UNAIDS), multilaterale udviklingsbanker og private interessenter har større

finansieringsmængder, end mange donorlande yder på egen hånd. Samarbejde med disse

interessenter er afgørende for at sikre koordinering og komplementaritet i indsatsen. Samarbejde

med

alle

typer

civilsamfundsorganisationer

(herunder

ungdomsorganisationer),

patientorganisationer, arbejdsmarkedets parter, parlamenter og lokalsamfund i bredere forstand er

afgørende for, at EU kan give udtryk for sin støtte til solidaritet og demokrati og sit fokus på åben og

gennemsigtig regeringsførelse og menneskerettigheder. Lige så vigtigt er samarbejde med

lokalsamfund og lokalisering, hvilket kan støtte foranstaltningernes effektivitet. Endelig er den

private sektors rolle central, især inden for medicinalindustrien, bioteknologien og

medicoteknologien og for digitale løsninger, som kan bidrage til at forbedre selvforsyningen.

For at udvikle dette vejledende princip vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Fortsætte med at opbygge stærke partnerskaber

med globale sundhedsaktører, der i)

fremmer fælles prioriteter, ii) bidrager til at nå målene for den offentlige sektor, iii) sikrer

ansvarlighed og iv) undgår fragmentering, som kan underminere effektiviteten af den globale

indsats på sundhedsområdet. EU vil støtte disse organisationers bestræbelser på bedre at

koordinere deres indsats, undgå dobbeltarbejde og maksimere deres virkning på stedet. EU vil

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



fortsat slå til lyd for et stærkt samarbejde og fastsætte fælles mål, f.eks. inden for rammerne

af den globale handlingsplan for et sundt liv og trivsel for alle

Fortsætte støtte til at styrke civilsamfundet

som partnere i strategien og menneskers rolle og

stemme med hensyn til at sikre deres egen sundhed, herunder ved at holde regeringer og

sundhedstjenesteydere ansvarlige. EU vil udvide denne støtte til at omfatte

samfundsdeltagelse og -engagement på tværs af sundhedsprocesser. Lokalsamfund er vigtige,

og lokalisering kan bidrage til en effektiv indsats.

Sikre, at den private sektor og sundhedsindustrien tages behørigt i betragtning

og inddrages

i deres forskellige former, herunder produktion af råvarer, levering af tjenesteydelser og

støtte.

6. Finansiering

Covid-19-pandemien gjorde risiciene i forbindelse med underfinansierede sundhedssystemer mere

eksplicitte end nogensinde før. Det har ført til en hidtil uset mobilisering af midler til global sundhed

og øget bevidstheden om betydningen af forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af

forurening og beskyttelse af naturen. Disse finansieringsbestræbelser skal opretholdes og sikre, at de

på behørig vis bidrager til bedre sundhed og trivsel for mennesker, til stærkere sundhedssystemer og

til bekæmpelse af sundhedstrusler på globalt plan.

Kommissionen vil følge de

vejledende principper

og opfordre medlemsstaterne til at gøre det

samme:

Vejledende princip 19. Øge EU's finansiering af global sundhed med størst mulig virkning

EU og dets medlemsstater bør investere i global sundhed på en forudsigelig og bæredygtig måde,

der står i et rimeligt forhold til behovene og ambitionerne. Det er vigtigt at bemærke, at resultaterne

ikke kun vil afhænge af, hvor meget vi finansierer, men i stigende grad af, hvordan vi finansierer, så

der er behov for en nøjere overvågning af virkningen af EU's finansielle bidrag generelt. Derudover

skal der mobiliseres andre finansieringskilder, herunder partnernes egne bidrag, og der skal også

anvendes nye finansieringsinstrumenter for at matche det høje ambitionsniveau, der er fastsat i

strategien.

For at udvikle dette vejledende princip vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Prioritere global sundhed på tværs af alle relevante EU-budgetfinansieringsprogrammer,

herunder EU4Health-programmet, Horisont Europa, NDICI — et globalt Europa, instrumentet til

førtiltrædelsesbistand og instrumentet for teknisk bistand og informationsudveksling.

Budgetstøtte vil fortsat være en vigtig metode, hvor det er relevant, til at styre nationale

politikker og reformer og sikre en stærk politisk dialog med partnerlandene.



Opfylde sit tilsagn om finansiering af global sundhed inden for rammerne af den flerårige

finansielle ramme.

EU har forpligtet sig til at afsætte mindst 20 % af sin officielle

udviklingsbistand til menneskelig udvikling og social inklusion

under instrumentet for

naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et

globalt Europa). Under NDICI-GE har EU i perioden 2021-2027 indtil videre programmeret over

4,4 mia. EUR

i tilskud til global sundhed på nationalt, regionalt og globalt plan, hvilket bør

gennemføres på behørig vis i overensstemmelse med denne strategi.



Søge nye metoder til finansiering med en effektiv Team Europe-tilgang,

hvor EU's og

medlemsstaternes ressourcer kan samles for at opnå størst mulig virkning. EU vil slå til lyd for, at

EU's medlemsstater øger finansieringen til global sundhed i overensstemmelse med

prioriteterne i strategien.

https://www.who.int/initiatives/sdg3-global-action-plan.

european-consensus-on-development-final-20170626_en (5).pdf

Forudsat at der er midler til rådighed i forbindelse med de årlige budgetprocedurer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.



Tilskynde til anvendelse af innovative finansielle instrumenter

og bygge videre på Den

Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+), der letter adgangen til blandet

finansiering og budgetgarantier.

Et særligt vindue for menneskelig udvikling

under den åbne

EFSD+-arkitektur giver mulighed for at udnytte yderligere investeringer i sundhed. Sammen med

Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

agter Kommissionen at udvikle en ramme for global sundhedsfinansiering, der er i

overensstemmelse med vores prioriteter og prioriteterne i vores partnerlande samt begge

bankers respektive mandater. Tilskynde

private investorer

til at deltage, hvor det er relevant og i

overensstemmelse med EU's prioriteter.



Prioritere fælles investeringsinitiativer med lokale partnere

samlet finansiering

med andre

internationale interessenter. EU skal forme de forskellige fondes og initiativers fremtid ved at stå

i centrum for deres forvaltning og ved at påvirke deres prioriteter, finansielle strømme og

aktioner. EU vil tilskynde til og hjælpe med

mobilisering af indenlandske ressourcer i

partnerlandene og effektivitet

som den mest bæredygtige kilde til offentlig finansiering.



Arbejde for øget tilgængelig finansiering for lande

gennem multilaterale udviklingsbankers

långivning og for øget bæredygtig finansiering, f.eks. gennem særlige trækningsrettigheder på

långivning for at bidrage til Den Internationale Valutafonds (IMF) fond til fattigdomsbekæmpelse

og vækst og IMF's fond for modstandsdygtighed og bæredygtighed.



Sammen med medlemsstaterne vil EU fremme nye finansieringsmetoder, herunder

låneswaps

eller buy-down af lån

for at konvertere gæld til investeringer i reformer af sundhedssystemet og

nye livreddende programmer. Sådanne transaktioner kan fremmes ved hjælp af lån og garantier

på lempelige vilkår i partnerskab med udviklingsfinansieringsinstitutioner for at hjælpe med at

stille offentlige midler til rådighed og tilskynde til reformer af sundhedssystemet. En forøgelse af

indtægterne fra miljøbeskatning har potentiale til at reducere gældsfinansieringen og mobilisere

ressourcer til offentlige sundhedstjenester. Landene bør tilskyndes til så vidt muligt at sikre, at

forurenerne bærer omkostningerne ved deres forurening.



Diversificere den indenlandske sundhedsfinansiering,

støtte sundhedsfinansiering og

systemreformer både i lande og på tværs af globale sundhedsinitiativer og styrke forvaltningen

af de offentlige udgifter.



Overvåge sundhedsudgifterne til fordel for lav- og mellemindkomstlande (LMIC),

navnlig

officiel udviklingsbistand (ODA), tendenser inden for indenlandsk finansiering og anden

donorfinansiering.

Kommende tiltag: ansvarlighed gennem overvågning og evaluering

Opfyldelsen af prioriteterne i denne strategi vil kræve en inklusiv og omfattende proces.

Den er

afhængig af en vedvarende indsats, der gennemføres i en Team Europe-tilgang, og et stærkt samspil

med partnere i hele verden. Gennemførelsen af denne strategi vil blive styrket betydeligt gennem

effektive partnerskaber med medlemsstater, partnerlande, civilsamfundet, herunder

ungdomsorganisationer, globale og regionale interessenter, internationale finansieringsinstitutioner,

den akademiske verden og den private sektor.

Vejledende princip 20. Vurdere fremskridtene og sikre ansvarligheden i EU's globale

indsats på sundhedsområdet gennem permanent overvågning og vurdering.

For at udvikle dette vejledende princip vil følgende

indsatsområder

blive prioriteret:



Gennemførelsen af strategien vil blive overvåget ved hjælp af parametre og nøgleindikatorer,

der vil blive udviklet i 2023 ved hjælp af et EU4Health-projekt, der begynder at overvåge de

foranstaltninger, der gennemføres fra og med 2020. Parametre og indikatorer vil blive direkte

knyttet til foranstaltninger og sundhedsresultater, der er i overensstemmelse med EU's

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

prioriteter, og vil blive gjort offentligt tilgængelige

. Målet er at vurdere virkningen af vores

tiltag og finansiering og være i stand til at tilpasse efter behov for at nå strategiens ambitioner

og opfylde EU's prioriteter mere bredt.



Kommissionen vil foretage en midtvejsevaluering og også en endelig evaluering

af strategiens

gennemførelse i 2030.



Kommissionen vil holde Europa-Parlamentet, Rådet og civilsamfundet nøje orienteret

finansierings- og gennemførelsesfremskridt ved at tilrettelægge regelmæssige udvekslinger på

højt plan og i princippet offentliggøre en rapport hvert andet år. EU vil navnlig være vært for en

struktureret dialog med interessenterne som led i det årlige globale forum for sundhedspolitik

for at drøfte gennemførelsen og foretage de nødvendige tilpasninger.

8. Konklusion

En ambitiøs global sundhedsstrategi er afgørende i en verden, hvor sygdomme ikke kender grænser

— og hvor sundhed er afgørende for at beskytte menneskers trivsel, garantere stabiliteten i

samfundene og skabe bæredygtig udvikling i et komplekst geopolitisk landskab.

Denne strategi, der er forankret i lighed, solidaritet og menneskerettigheder, og som drives af

partnerskabsånden og næres af viljen til at styrke den globale styring, fastsætter tre politiske

prioriteter, opstiller 20 vejledende principper og fastlægger konkrete indsatsområder for at bidrage

til bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

Med henblik på 2030 vil denne strategi sigte mod at vende udviklingen og

genvinde det tabte

terræn med hensyn til de universelle sundhedsmål i 2030-målene for bæredygtig udvikling

ved at

fokusere vores slagkraft på de grundlæggende spørgsmål (styrkelse af sundhedssystemerne,

universel sundhedsdækning, primær sundhedspleje, folkesundhed, sundhedsdeterminanter), tackle

ubalancer i arbejdsstyrken og lægge særlig vægt på kvinder, piger og sårbare personer.

Digitalisering og forskning

vil være

vigtige katalysatorer

og forme den igangværende digitale

omstilling og innovationspotentialet på en retfærdig måde.

Der vil blive opnået et kvantespring inden for

sundhedssikkerhed

med en

permanent mekanisme,

der øger ligheden i udviklingen af og adgangen til værktøjer såsom vacciner, et

globalt

overvågningsnetværk,

der fuldt ud integrerer One Health-principperne, og

robuste internationale

regler,

herunder forbedrede foranstaltninger til bekæmpelse af

antimikrobiel resistens.

EU vil fortsat udvise lederskab inden for global sundhed og forsøge at forme den nye globale

sundhedsorden med et mere effektivt og ansvarligt

WHO

i centrum, hvor EU har

formel

observatørstatus. Afhjælpning af eksisterende mangler i den globale styring

med en permanent

forbindelse mellem den globale sundheds- og finansieringsindsats, vedvarende opmærksomhed fra

den toppolitiske ledelses side og effektiv finansiering vil være nye veje fremad. Ved at udnytte de

globale sundhedsaktører og private initiativer til at fremme fælles mål for at

bekæmpe

dobbeltarbejde og sikre sammenhæng

i indsatsen i det multilaterale sundhedssystem vil det være

muligt at foretage en trinvis ændring for at sikre en bedre sundhedssikkerhed på globalt plan.

Vores

internationale partnerskaber

vil blive udvidet med det nye Global Gateway-fokus, der er

baseret på vores partneres medejerskab og medansvar

for at fremme sundhedssuverænitet, større

modstandsdygtighed og autonomi, hvilket gør det muligt at målrette vores indsats mod de mest

trængende, hvor vores engagement kan få størst effekt, og at levere resultater på vores

sundhedsprioriteter, der matcher EU's bredere interesser.

Vi vil udnytte

Team Europe-tilgangen

med en

reel fælles og stærk stemme,

sikre synergi mellem

nationale og globale sundhedsstrategier i EU, mobilisere alle politikker (interne og eksterne) til at

Se projekt 5 i bilag 1.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

arbejde for global sundhed og sikre

tæt koordinering med medlemsstaterne,

så politisk handling og

finansielle midler er bundet til de nye prioriteter.

Vi vil gøre vores

vigtige finansielle bidrag

til global sundhed endnu mere virkningsfulde gennem

innovativ finansiering, sammenlægning af finansiering på internationalt plan og medinvestering fra

partnerlande.

Etableringen af et robust og gennemsigtigt overvågningssystem,

der kortlægger EU's indsats og

identificerer virkninger med hjælp fra interessenter, vil sikre ansvarlighed i forbindelse med vores

indsats på det afgørende område for global sundhed og maksimere EU's støtte og indflydelse.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, andre europæiske organer,

interessenter og partnere i hele verden til at tilslutte sig vores indsats og omsætte denne ambitiøse

strategi til en realitet og skabe bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

BILAG 1: Nøgleprojekter

Den ikke-udtømmende liste over projekter i dette bilag understøtter de indsatsområder, der er

nævnt i denne strategi.

Projekter

Globale projekter

1. Oprette et koordineringssystem med EU's medlemsstater for at sikre en stærk

EU-stemme og lederskab inden for global sundhed i en Team Europe-tilgang.

Planlagt støtte fra EU4Health.

Udvide det eksisterende europæiske overvågningsnet for antimikrobiel

resistens

til en integreret overvågningsmekanisme, der omfatter alle

patogener. Støttet af EU4Health.

Udnytte potentialet i sundhedsdata på verdensplan.

Støttet af EU4Health.

At fremme gensidigt fordelagtige mobilitetsordninger med partnere,

herunder ved at støtte partnerlande i at uddanne, rekruttere og sætte

sundhedspersonale i arbejde og sikre deres faglige udvikling gennem

uddannelse og erhvervsuddannelsesprogrammer for hjælpepersonale. Støttet

af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt

samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa) og EU4Health.

Opfølgning, overvågning og evaluering af gennemførelsen af EU's globale

sundhedsstrategi,

offentliggørelse af en rapport i princippet hvert andet år,

støtte til løbende dialog og inddragelse af centrale interessenter. Planlagt

støtte fra EU4Health.

Støtte

FN's

Befolkningsfonds

leverandørpartnerskab

vedrørende

reproduktive sundhedsprodukter og hjælpe med at sætte en stopper for

uopfyldte behov for familieplanlægning og forebyggelig mødredødelighed.

Støttet af NDICI — et globalt Europa (der er givet tilsagn om 45 mio. EUR).

Støtte til den globale fond mod aids, tuberkulose og malaria

og styrkelse af

sundhedssystemet. Støttet af NDICI — et globalt Europa (der er givet tilsagn

om 715 mio. EUR).

Støtte det universelle sundhedsdækningspartnerskab, der administreres af

WHO, med henblik på at fremme universel sundhedsdækning og styrke

sundhedssystemerne

i partnerlandene. Støttet af NDICI — et globalt Europa

og nødhjælpsinstrumentet (125 mio. EUR programmeret).

Støtte Gavi, vaccinealliancen, for at sikre øget anvendelse af vacciner

mod

børnesygdomme og i stigende grad støtte voksnes sundhed (f.eks. ved at give

vaccine mod humant papillomavirus). Støttet af NDICI — et globalt Europa

(der er givet tilsagn om 300 mio. EUR).

10.

Støtte til pandemifonden.

Støttet af NDICI — et globalt Europa (der er givet

tilsagn om 427 mio. EUR).

11.

Støtte udrulningen af covid-19-vacciner

i udvalgte lande, der er de mest

undervaccinerede. Støttet af NDICI — et globalt Europa og

nødhjælpsinstrumentet (der er givet tilsagn om 375 mio. EUR).

12.

Støtte forskning i og udvikling af vacciner mod nye smitsomme sygdomme,

herunder gennem

Coalition for Epidemics Preparedness Innovations (CEPI).

Støttet af Horisont Europa.

Vejledende

tidsramme

Andet halvår af

2023

2023-2024

2023-2025

2023

2023-2027

2023-2025

2023-2027

2021-2025

2023-2027

2023

2021-2024

Regionale projekter

13.

Team Europe-initiativet om fremstilling af og adgang til vacciner, lægemidler

2021-2027

og sundhedsteknologier i Afrika

for at styrke lægemiddelsystemerne og,

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 15: Høringssvar fra Det Etiske Råd til EU´s globale sundhedsstrategi: Bedre sundhed for alle i en verden i forandring.

sammen med sundhedsindustrien, den regionale produktionskapacitet. EU-

bidrag støttet af NDICI-GE og andre instrumenter.

14.

Team Europe-initiativet til forbedring af seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder

i Afrika syd for Sahara, navnlig blandt unge piger og unge kvinder.

EU-bidrag støttet af NDICI-GE.

15.

Team Europe-initiativet om bæredygtig sundhedssikkerhed ved hjælp af en

One Health-tilgang

i Afrika for at styrke systemer og kapaciteter til

bæredygtig, risikobaseret forebyggelse, beredskab og indsats over for

smitsomme trusler og antimikrobiel resistens. EU-bidrag støttet af NDICI-GE.

16.

Team Europe-initiativet til en afrikansk baseret folkesundhedskapacitet

gennem støtte til folkesundhedsinstitutter i Afrika, på nationalt og regionalt

plan og gennem partnerskaber mellem Den Afrikanske Union og EU's

folkesundhedsinstitutter. EU-bidrag støttet af NDICI-GE.

17.

Team Europe-initiativet om digital sundhed

til styrkelse af sundhedssystemet

og universel sundhedsdækning for at støtte stærke og digitalt understøttede

sundhedssystemer i Afrika. EU-bidrag støttet af NDICI-GE.

18.

Støtte fællesforetagendet Global Health EDCTP3 gennem en Team Europe-

tilgang

og Team Africa, der skal fremme nye løsninger for at mindske

byrden

af smitsomme sygdomme

i Afrika syd for Sahara, og imødegå den stigende

trussel fra

antimikrobiel resistens

klimakriserelaterede udfordringer i

forbindelse med smitsomme sygdomme.

Støttet af Horisont Europa (800

mio. EUR programmeret).

19.

Partnerskab mellem EU, Latinamerika og Caribien

om fremstilling af vacciner,

lægemidler og sundhedsteknologier og styrkelse af sundhedssystemerne. EU-

bidrag støttet af NDICI-GE.

Bilaterale projekter

20.

Støtte til sundhedssystemer og styrkelse af sundhedssystemet i

partnerlande

for at forbedre lige adgang til basale sundhedsydelser. Liste over

lande, hvor sundhed prioriteres i NDICI-GE's flerårige vejledende programmer:

Egypten, Tunesien, Libyen, Marokko, Den Demokratiske Republik Congo, Den

Centralafrikanske Republik, Burundi, Kenya, Sydsudan, Sudan, Uganda,

Madagaskar, Etiopien, Zambia, Zimbabwe, Nigeria, Mauretanien, Guinea,

Guinea-Bissau, Mali, Tadsjikistan, Laos, Afghanistan, Iran, Cuba, Palæstina og

Libanon.

2022-2027

2022

2023

2021-2027

2022