Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 149
Offentligt
København, d. 26. februar 2023
Anmodning om foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
FAIM - Foreningen For Autoimmune Sygdomme anmoder hermed om foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, på
opfordring af flere medlemmer af Sundhedsudvalget.
FAIM er patientforening for over 1 million danskere med Autoimmune Sygdomme - og relaterede sygdomme, og ønsker
større fokus på dette sygdomsområde.
Der er sket en kraftig stigning af udbredelsen af Autoimmune Sygdomme, især blandt børn og yngre, og senest har den
amerikanske præsident (Joe Biden) godkendt oprettelsen af et kontor for Autoimmune Sygdomme i deres
sundhedsministerium (FDA).
Formålet med kontoret er bl.a., at gøre læger i stand til at finde den rette diagnose, behandle, minimere og ideelt set
kurere Autoimmune Sygdomme.
Da flere Autoimmune Sygdomme hænger sammen indbyrdes, og med andre sygdomme, mener FAIM også, at det giver
særdeles god mening, at se dem som én samlet gruppe.
I Danmark anskues sygdomme primært enkeltvist eller i konstruerede grupper såsom: Kroniske syge og Multisyge.
Det danske sundhedsministerium, har fx fem fokusområder inden for sundhed:
Hjerteområdet
–
Kræftområdet
-
Smitsomme sygdomme
-
Sjældne sygdomme
-
Kronisk sygdom og multisygdom
Men det er vores klare opfattelse, at vi mangler det sjette område: "Autoimmune
Sygdomme"
Autoimmune Sygdomme er et komplekst område, og selvom der findes både sjældne og kroniske Autoimmune
Sygdomme, så passer de ikke ind
i kasserne ”Sjældne sygdomme” – ”Kronisk sygdom og multisygdom”.
Og det er de også nået frem til i USA, der længe har haft fokus på Autoimmune Sygdomme.
Antallet af Autoimmune Sygdomme er tredoblet over de sidste 50 år, og antallet af nye tilfælde stiger mellem 3% - 9%
hvert år.
Formålet med et fokusområde er, bl.a. som det ønskes i USA, at gøre læger i stand til at finde den rette diagnose,
behandle, minimere og ideelt set kurere Autoimmune Sygdomme.
For at uddybe området, har vi har tilføjet følgende bilag/baggrundsmateriale:
Forskningsrapporten fra USA (uddrag)
–
indhold/afsendere (forskere mv.)
Hvad skal kontoret for Autoimmune Sygdomme bl.a. fokusere på.
Kroniske sygdomme og multisyge
–
definition og eksempler
Hvad er Autoimmune Sygdomme