Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 144
Offentligt
2684207_0001.png
ÅRSRAPPORT 2022
TÅLMODIGHED OG ACCEPT
AF TINGENES TILSTAND
Inges hjertestop ændrede
både hendes og manden Ibs
liv. Et REHPA-forløb gav både
en følelse af ikke at være
alene og redskaber, der har
gjort deres hverdag bedre. Ib
og Inge gør sig umage for at
nyde nuet og deres familie.
Side 8
SENFØLGER UNDER LUP
Overlæge Lena Saltbæk
og sygeplejerske Lise
Bjerrum Thisted deler
deres erfaringer fra Klinik
for Senfølger efter Kræft i
Region Sjælland. Særligt
samarbejdet med regionens
17 kommuner giver mening
for alle parter.
Side 12
FORSKNINGSKLINIKKEN
352 deltagere har været på
ophold på årets 22 REHPA-
forløb. Her har pilotprojekter
med fokus på brug af naturen
til bevægelse og pause samt
livsfortællinger bidraget til
ny viden om interventioner til
mennesker med uhelbredelig
kræftsygdom.
Side 16
VIDEN FÅR LIV
REHPA prioriterer at løfte
viden i samspil med andre.
Det er vores netværk og
arrangementer et udtryk for.
Her gives plads til at dele
viden og erfaringer med det
mål at tage nye indsigter
med videre.
Side 28
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0002.png
2
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
INDHOLD
5
ANE BONNERUP
VIND HAR
ORDET
Alvorlig sygdom kan påvirke
alle aspekter af livet. Det
har REHPA blik for, når vi
samler, skaber og deler
viden om rehabilitering
og palliation. Vi fortsætter
samarbejdet om at løfte
kvaliteten i hverdagslivet for
mennesker med livstruende
sygdom og deres pårørende.
6
2022 I OVERSKRIFTER
8
TÅLMODIGHED OG ACCEPT
AF TINGENES TILSTAND
Inge fik hjertestop i julen 2021. Hendes mand, Ib, reddede
hendes liv. Sammen er de ved at finde ud af, hvordan deres
nye hverdag skal se ud.
ÅRSRAPPORT 2022
Redaktion:
Christina Wendelboe, Christina Strandsberg,
Charlotte Toft-Petersen og Ane Bonnerup Vind.
Tekst:
REHPA
Copyright
©
2023
Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er
tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler,
anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes
sendt til REHPA.
Design:
Company:K
Foto:
Bertel Bolt (forside, 2, 8-11), Nils Lund (2, 5),
Jacob Christian Hansen (2, 12-15) og Kasper Orthmann
Andersen (3, 16-19, 31) og REHPA.
Tryk:
TAFDRUP & CO. ApS
ISSN:
2246-8811
ISSN:
2246-882X (online)
REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Vestergade 17
5800 Nyborg
Telefon: 21 81 10 11
Mail: [email protected]
www.rehpa.dk
12
SENFØLGER UNDER LUP
Overlæge Lena Saltbæk og sygeplejerske Lise Bjerrum
Thisted hjælper tidligere kræftpatienter med at håndtere de
senfølger, der er opstået efter sygdom og behandling.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0003.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
3
16
FORSKNINGSKLINIKKEN
REHPA Forskningsklinik har skabt rammerne for 352
deltageres ophold og gennem forskellige interventioner
hjulpet dem med at finde sig til rette i en hverdag med
sygdom.
24
REHPAS RÅDGIVENDE FORA
Advisory Board med Leif Vestergaard i spidsen bød i 2022
velkommen til Marlene Øhrberg Krag, Pernille Slebsager og
Anne Kaltoft.
26
ORGANISATION OG ØKONOMI
20
AKTIVITETER OG VIDENDELING
28
VIDEN FÅR LIV
Om strategisk kommunikation og dynamiske netværk.
21
FORSKNING
OG DOKUMENTATION
Med Strategi for Forskning og Dokumentation 2025 har
REHPA sat sejlene for de kommende års fokuserede
indsatsområder. Rettesnoren for vores arbejde og
aktiviteter er anvendelighed, relevant samarbejde og et
aktuelt behov for viden.
32
UDDANNELSE
34
MEDARBEJDERE
I år har vi forenklet årsrapporten.
Hvis du ønsker at dykke ned i flere detaljer,
kan du finde yderligere informationer i
temaet på www.rehpa.dk/tema/rehpa-
aarsrapport-2022/
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0004.png
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0005.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
5
KVALITET
I HVERDAGSLIVET
Mennesker i Danmark overlever i højere grad livstruende
sygdom, eller de lever længere med den. Det er en
glædelig udvikling og et resultat af en målrettet indsats.
Med denne udvikling følger et stigende behov for, at vi
interesserer os for andet og mere end diagnostik og
behandling af sygdomme. Mødet med en livstruende
sygdom vil for mange betyde, at alt det selvfølgelige i
hverdagslivet pludselig bliver mindre selvfølgeligt.
Nogen får behov for hjælp til at genvinde tidligere
funktionsevne, nogen skal finde nye selvfølgeligheder
med den funktionsevne, der nu er, og alle med behov skal
mødes med lindring tilpasset dem og deres pårørende.
Deltagerberetningen på side 8 i denne årsrapport er
et godt eksempel på, at livet ikke altid bliver som før,
når man får en livstruende sygdom. Inge og Ib fra Thy
fortæller om de livsændringer, der er fulgt i kølvandet på
Inges hjertestop i december 2019. Samtidig viser deres
historie, at det ikke kun er fysiske senfølger, der kan
præge tiden efter alvorlig sygdom. Hele familien bliver
ramt, og alle aspekter af familiens liv bliver påvirket.
De seneste år er regionale klinikker, der tilbyder indsatser
til mennesker med senfølger efter kræftsygdom og
-behandling, åbnet i hele landet. Klinikkerne er skabt
for at imødekomme et stort behov hos de patienter,
der oplever senfølger i større eller mindre grad.
Sygeplejerske Lise Bjerrum Thisted og overlæge
Lena Saltbæk fortæller i artiklen på side 12, at deres
patienter på senfølgeklinikken i Region Sjælland først
kan begynde at finde nye måder at leve deres liv på,
når de har fået en afklaring på, at det er senfølger, de
oplever.
Det fænomen møder vi også i REHPA Forskningsklinik,
hvor forståelse for og accept af tingenes tilstand
giver plads til et hverdagsliv med kvalitet. I 2022 har
flere af vores forløb været rettet mod mennesker
med uhelbredelig, livstruende sygdom. På forløbene
’Naturen til bevægelse og pause’ og ’Livsfortællinger’
var målet at hjælpe deltagerne til at identificere, hvad
der for dem er vigtigt i hverdagen. I mødet med disse
deltagere arbejder vi med at kombinere rehabilitering
og palliation. Vi oplever, at vi på den måde kan være med
til at give både den syge og familien redskaber til at leve
et fuldt liv med døden tæt på.
2022 har, som vanligt for REHPA, været fyldt med
aktiviteter, hvor viden om rehabilitering og palliation
er blevet delt. REHPA har stået bag velbesøgte
arrangementer skabt i samarbejde med andre.
Gennem vores netværksarbejde skabes kontakter, og
ny viden og erfaringer fra hverdagen i praksis deles
på tværs af landet. Vores forskning og dokumentation
deles i videnskabelige tidsskrifter, på konferencer
og i rapporter og notater målrettet myndigheder,
beslutningstagere, forskere og fagprofessionelle.
Alle vores aktiviteter har det samme overordnede
formål – at bidrage til livskvalitet for mennesker med
livstruende sygdom og deres pårørende. I takt med, at
den målgruppe bliver større, bliver REHPAs arbejde
vigtigere, og vi skal holde fast i at være nysgerrige
på nye måder at imødekomme deres behov. Gennem
samarbejde kan vi udfordre hinanden og sammen
bidrage til at samle, skabe og dele viden, der kan
løfte kvaliteten i hverdagslivet hos mennesker med
livstruende sygdom.
Februar 2023
Ane Bonnerup Vind
Videncenterchef, cheflæge
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0006.png
6
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
APRIL
6.4.
Nationalt virtuelt symposium
'Supportive & Palliative Care in
Cancer' nr. 3
8.4.
REHPA-netværksmøde:
Senfølgeklinikker på kræftområdet
21.4.
REHPA-netværksmøde:
Unge voksne og kræftrehabilitering
JANUAR
20.1.
Webinar: 'National klinisk
retningslinje for rehabilitering og
proteseforsyning til personer der får
foretaget større benamputationer'
19.1.
REHPA-netværksmøde (online):
Palliation på det kommunale
basisniveau
21.4.
REHPA-netværksmøde:
Nationalt Netværk for Ernærings–
interventioner i rehabilitering
- REHPA
25.4.
Dialogmøde REHPA
- Kræftens Bekæmpelse
26.4.
REHPA-netværksmøde:
Professionshøjskoler
JUNI
8.6.
REHPA-netværksmøde:
SOSU-skolerne
14.6.
Dialogmøde med Smertecenter
Syd om netværksudvikling
21.6.
Dialogmøde med Videncenter
for Neurorehabilitering
3.-4.3.
REHPA på 10. nationale
kongres: 'Total smerte – total omsorg?'
8.3.
REHPA på Etikdagen 'Ved livets
afslutning - hvordan imødekommer vi
forskellene?'
17.-18.3.
REHPA på årsmøde for
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
21.3.
REHPA på heldagsseminar
arrangeret af Dansk Forskningscenter
for Lighed i Kræft (COMPAS)
23.3.
Nationalt virtuelt symposium
'Supportive & Palliative Care in
Cancer' nr. 1
25.3.
REHPA-netværksmøde:
Kræftens Bekæmpelses rådgivninger
27.-30.3.
REHPA på kongressen
'Occupational R-Evolution' ved World
Federation of Occupational Therapists
30.3.
Lancering af 'Hvidbog om
rehabilitering'
30.3.
Nationalt virtuelt symposium
'Supportive & Palliative Care in
Cancer' nr. 2
3.5.
Dialogmøde REHPA - UCL
5.5.
Konference 'Fra
hverdagsrehabilitering til palliativ
indsats' i samarbejde med Aalborg
Kommune
9.5.
REHPA-netværksmøde:
Patientforeninger og
interesseorganisationer
11.5.
Besøg af Vordingborg Kommune
12.5.
REHPA på '14. nationale
konference i rehabilitering'
23.5.
REHPA-netværksmøde:
Palliation på det kommunale
basisniveau
MAJ
MARTS
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0007.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
7
2022 I OVERSKRIFTER
NOVEMBER
2.11.
Temadag om palliative indsatser
til børn og unge i Danmark
2.11.
REHPA-netværksmøde:
Senfølgeklinikker på kræftområdet
16.11.REHPA
på seminaret 'European
Palliative Care Research Centre'
23.11.
Webinar om MRC guidelines,
DIN-F og REHPA
SEPTEMBER
22.-23.9.
REHPA på
'14. Landskursus for Fagligt Selskab
for Palliationssygeplejersker'
26.-27.9.
REHPA på 'European
Cancer Rehabilitation &
Survivership'
19.8.
Intern workshop om
PRO Palliation ved Sundheds–
datastyrelsen
25.-26.8.
REHPA på 'Danske
Kræftforskningsdage'
29.8.-2.9.
REHPA på
'Ortopediveckan 2022'
6.10.
REHPA-netværksmøde:
Unge voksne og kræftrehabilitering
13.10.
REHPA-netværksmøde:
DANCAS
20.-21.10.
REHPA på '5th International
Symposium on Post Cardiac Arrest
Care 2022'
26.10.
Samarbejdsmøde med
Greve Kommune
27.10.
REHPA-netværksmøde:
Palliation på det kommunale
basisniveau
1.12.
REHPA-netværksmøde:
Professionshøjskoler
14.12.
Workshop om
tværsektorielt samarbejde
om kræftopfølgning og kræft-
rehabilitering i samarbejde
med KompetenceCenter
for Rehabilitering, Odense
Universitetshospital
19.12.
1. møde i 'Tænketank for
implementering af Hvidbog om
rehabilitering'
AUGUST
DECEMBER
OKTOBER
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0008.png
8
REHPA
ÅRSRAPPORT
2022
2020
OM INGE OG IB
Inge er 68 år, og Ib er 67 år.
De bor i Thisted i Nordjylland.
Parret har været gift i mere end 40 år.
De har en søn og en datter. De har tre
børnebørn, der også bor i Thisted, og
som de bruger meget tid sammen med.
Inge har arbejdet som pædagog på et
bosted for udviklingshæmmede voksne.
I 2016 gik Inge på efterløn. Hun har
været meget aktiv som frivillig i De
Frivilliges Hus i Thisted.
Ib fisker muslinger i Limfjorden.
Inge fik hjertestop den 19. december
2021. Hun lå en måned på Aalborg
Universitetshospital, hvor hun fik
indopereret en pacemaker.
Inge har fået fysisk genoptræning ved
en fysioterapeut. Hun kommer fortsat
ugentligt i Kommunikationscentret
i Thisted, hvor hun træner sin
hukommelse og sin koncentration.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0009.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
9
TÅLMODIGHED OG ACCEPT
AF TINGENES TILSTAND
Et hjertestop er livsomvæltende for hele familien. Den person, der overlever
hjertestop, har ofte forskellige eftervirkninger af, at hjertet holdt op med at slå.
For de fleste tager det tid og kræver hårdt arbejde at vende tilbage til hverdagen.
Og det er langt fra sikkert, det er den samme hverdag, de vender tilbage til.
- Nej, jeg føler mig ikke syg, siger Inge Guldhammer
bestemt.
Hun ser bestemt heller ikke syg ud, som hun sidder
rolig og afslappet hjemme i køkkenet i Thisted en diset
efterårsdag sammen med sin mand Ib. Tværtimod.
Hendes lattermilde væsen lyser køkkenet op, men det
stædige drag om munden er ikke til at tage fejl af. Her er
en kvinde, der tager kampen op og ikke sådan lader sig
slå ud. Men det har også været en lang og sej kamp, og
Inge er ikke i mål endnu. Hun er stadig ved at acceptere,
at hun ikke kan helt det samme, som hun kunne for et år
siden.
- Jeg bliver stadig så forfærdelig træt. Specielt når jeg er
sammen med andre mennesker. Jeg føler hele tiden, jeg
er lidt bagefter i samtalen, og det er frygtelig ubehageligt,
fortæller hun.
Den 19. december 2021, lige inden ’Julehilsen til Grønland’
blev sendt i fjernsynet, fik Inge hjertestop.
- Jeg elsker at se ’Julehilsen til Grønland’. Det hører sig
julen til. Derfor spiste vi tidlig aftensmad den søndag. Men
ja, jeg fik jo aldrig set det, siger Inge en smule skuffet.
Gjorde bare noget
Inge var under aftensmaden også ved at finde et mønster
på computeren, som hun skulle have med til sit ugentlige
glaskunst-kursus et par dage efter.
- Hun sad med en rød pølse i hånden og med computeren
på spisebordet, og så skulle hun lige have printet det her
ud og så … så nemt var det. Hun lænede sig lidt tilbage i
stolen, og det næste, jeg kunne se, var, at hendes læber
begyndte at blive blå, fortæller Ib.
- Det gik lynhurtigt, mindes han.
Hastighed er afgørende ved hjertestop. Heldigvis var
Ib hurtig og fik ringet efter hjælp og begyndte at give
hjertemassage.
- Jeg har altid tænkt over, hvordan jeg ville reagere i sådan
en situation, men jeg havde ikke lige forestillet mig, det
skulle være herhjemme - og så min egen kone. Men jeg
gjorde bare noget. Det var først bagefter, jeg begyndte at
spekulere på, hvad det var, jeg havde gjort, siger Ib.
Inge blev fløjet med helikopter til Aalborg Universitets-
hospital, hvor hun var indlagt i en måned. Det første
stykke tid lå hun i respirator. Efter 14 dage kunne hun
begynde at klemme Ibs hånd, når han var på besøg. Hun
nåede at få endnu et hjertestop på sygehuset, inden det
begyndte at gå den rigtige vej.
- Det første, jeg husker, er egentlig nytårsaften og
bragene fra fyrværkeriet. Jeg har ikke haft behov for at
komme tilbage og se afdelingen. Jeg ville slet ikke kunne
kende det, fortæller Inge.
Regelmæssig kontrol skaber tryghed
- De første uger kunne jeg kun være på besøg halvanden
til to timer om dagen. Det var hårdt at pendle frem og
tilbage til sygehuset i Aalborg, men hvis jeg var rykket
til Aalborg, havde jeg været meget alene. Det var rart, at
børnene og børnebørnene kunne hjælpe med at aflede
tankerne lidt, fortæller Ib.
Inge fik en pacemaker, inden hun blev udskrevet fra
Aalborg Universitetshospital.
Ud over familien og ægteparrets netværk i det hele taget,
var der ikke mange tilbud om støtte. Hverken til Ib eller
Inge.
- Jeg havde nok et behov for noget lige efter Inges
hjertestop. Men der var ikke nogen egentlige tilbud til mig.
Vores egen læge kom herhjem tre gange og talte med
os, efter Inge var blevet udskrevet. Det var vores datter
også med til. Det var godt, men det var også det, der var,
fortæller Ib.
Ib og Inge oplevede, at de sundhedsprofessionelle havde
god tid til at tale med dem begge undervejs i forløbet
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0010.png
10
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
– både da Inge var indlagt og til efterfølgende kontroller.
Og det gav en tryghed.
De første uger, efter Inge kom hjem fra Aalborg
Universitetshospital, var hun til kontrol på Thisted
Sygehus en gang om ugen. Da det ikke var nødvendigt
at komme på sygehuset længere, fik hun en iPad og en
blodtryksmåler med hjem, så hun selv kunne registrere
blodtryk, puls, vægt, og hvor mange gange hun kunne
sætte og rejse sig fra en stol. Oplysningerne bliver sendt
til sygehuset.
- Til at starte med kunne jeg rejse og sætte mig otte
gange. Nu kan jeg klare 14-15 gentagelser, så det går da
fremad, siger Inge.
Amerikanske soldater giver håb
Selvom der var tid til at tale med de sundheds-
professionelle, oplevede Ib og Inge, at der var flere
tilbud om fysisk genoptræning til mennesker, der har
haft blodprop, men ikke noget særligt til dem, der har
overlevet hjertestop.
- Hvor mærkeligt det end lyder, så kunne jeg ikke komme
i betragtning til genoptræning, fordi jeg ikke havde haft en
blodprop. Lige da jeg kom hjem, tænkte jeg, jeg kommer
aldrig op på første sal mere. Jeg kunne ikke en gang gå
ned af det ene trin til toilettet uden at have noget at holde
ved. Men jeg fik tilknyttet en fysioterapeut fra kommunen,
og vi strikkede vores eget program sammen, siger Inge.
Den fysiske genoptræning havde stort fokus på balancen.
- Jeg skulle gå op og ned af trinene på trappen og så tage
flere og flere trin, jeg skulle rejse og sætte mig, og stå på
et ben, fortæller Inge.
Ib afbryder hende med et kærligt glimt i øjet: Ja, sådan
noget med at stå på et ben og sige "kykkeliky".
Selvom Inge har været flittig med genoptræningen, er hun
ikke tilfreds med tempoet.
- Det er nogle små hug fremad, synes jeg. Og jeg kan
stadig være meget usikker på benene, men jeg kan godt
se, jeg er nået langt.
Inden sit hjertestop strikkede Inge meget, men det er en
af de ting, der er blevet sværere.
- Jeg har kunststrikket tidligere, og var sådan en, der
strikkede, mens jeg ventede på, kartoflerne kogte.
Forleden aften troede jeg lige, at jeg var kommet i gang og
havde fået styr på det, og så var der alligevel fejl. Åh, det
var så irriterende. Det er træls, men der er jo ikke andet
for end at klø på, og øvelse gør mester, sukker Inge.
- Det irriterer hende grænseløst. Men når så det driller,
minder jeg hende om et forsøg med nogle toptrænede,
amerikanske soldater, som en af hjertelægerne på
sygehuset fortalte os om. De var blevet lagt i seng i en
måned. Der var gået et år, inden de var tilbage i form. Så
du har stadig tid, inden du kan forvente at være tilbage
igen. Du har jo ovenikøbet haft to hjertestop, siger Ib
omsorgsfuldt.
Redskaber til begge hos REHPA
I 2022 deltog Ib og Inge på et forløb for hjertestop–
overlevere og deres pårørende på REHPA i Nyborg. På
opholdene fik de redskaber, som de bruger i hverdagen.
Specielt i forhold til træthed, kognitive problemstillinger
og til at acceptere, at Inge ikke kan helt de samme ting,
som før hendes hjertestop. På opholdene mødte parret
også andre i samme situation, og det betød meget for
dem begge.
- Nogle gange kan jeg godt tænke, det bare er mig, der
har det sådan her. Eller at jeg skal tage mig sammen.
Men der var mange andre, der oplevede de samme ting
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0011.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
11
som mig. Noget af det, der blev brugt meget tid på, var, at
man skal lære at acceptere, at man ikke er helt i top. Man
skal vide, hvad der virker for en selv. Og lære at acceptere
at det er dér, du er lige nu, forklarer Inge.
De redskaber, parret har fået med sig fra REHPA, har gjort
en forskel i hverdagen.
Ib fremhæver også det at acceptere situationer og give det
tid:
- Jeg er nok lidt den utålmodige type. Men jeg har lært,
at når Inge går ned og lægger sig, så skal hun bare have
lov at sove. Jeg er også blevet meget mere opmærksom
på at se, hvornår hun trænger til lidt ro. I sommer kørte
vi til Tyskland i vores autocamper. Og der var det meget
tydeligt. Tingene var ikke så skemalagt som tidligere. Om
klokken var 10 eller 11, når vi kørte, kom sig ikke så nøje.
Vi nåede det, vi nåede. Det, tror jeg, jeg har haft sværest
ved at acceptere. Men altså, de der 10 dage i Tyskland, der
kunne jeg se på Inge, når det var tid til at holde ind. Men
det er et spørgsmål om tid, og selvom Inge måske ikke
selv synes, det går hurtigt nok, så går det støt fremad.
Et helt andet liv
Ib og Inges hverdag ligner efterhånden næsten den,
de havde inden Inges hjertestop. Ib fisker muslinger i
Limfjorden med en kompagnon, og Inge er aktiv hjemme,
hvor hun passer huset og sin træning – både fysisk og
mentalt.
Men det var ikke nemt at vende tilbage til de daglige
rutiner. Ib begyndte at fiske igen i februar 2022, et par
måneder efter Inges hjertestop.
- Det var ikke sjovt at skulle på arbejde igen det første
stykke tid. Min kompagnon havde sagt, jeg skulle tage
al den tid, vi havde brug for. I februar tænkte jeg, at jeg
var nødt til at prøve at arbejde igen. Vi arrangerede det
sådan, at jeg var ude at fiske fredag til søndag eller lørdag
til mandag. Så kunne en af vores børn være herhjemme
imens.
Inge var bange for at være alene, og Ib var ikke tryg ved at
lade hende være alene.
- Jeg kunne heldigvis ringe hjem til dig og høre, at du havde
det godt. Men det tog lidt tid at finde ro i, fortæller Ib.
Det har været en lang rejse fra de første dage på Aalborg
Universitetshospital, hvor Inge knap nok kunne tale, til i
dag, hvor hun igen går ture med hunden, strikker og har en
aktiv hverdag. Og selvom hverdagen ligner sig selv, bliver
hverken Inge eller Ib helt sig selv igen.
- Det er ikke noget, man sådan lige glemmer, konstaterer Ib.
Inge supplerer:
- Ens liv bliver helt anderledes bagefter. Man bliver meget
mere taknemmelig og meget mere glad for livet. De første
lange tider tænkte jeg om morgenen: "Tænk sig, du vågner
op igen i dag".
- Det har jeg sagt til dig. Du skal nok vågne op hver dag, du
har fået en selvstarter, driller Ib kærligt, inden han alvorligt
tilføjer:
- Nej, man bliver meget taknemmelig for det, vi har. Og vi
er bestemt kommet tættere på hinanden. Tingene er ikke
en selvfølge længere – det kan gå så hurtigt.
Ib og Inge gør sig umage for at nyde nuet, hinanden og
deres familie. Og de har mange drømme, som de gerne
vil nå at indfri sammen. Både krydstogt og rejser med
børnebørnene står højt på ønskesedlen. Men først når Inge
er blevet lidt mere mobil.
- Vi er kommet godt videre. Vi har en god hverdag. Vi er
jo også så heldige. Vi bor godt, har varme, mangler ikke
noget, det er slet ikke dér, vi skal lægge vores bekymringer.
På den måde kan vi ikke sige andet; vi kan gøre akkurat,
lige som vi vil.
OM REHPA-FORLØBET ’VIDERE I LIVET’
Det er et gruppebaseret rehabiliteringsforløb til
mennesker, der har haft hjertestop og oplever følger
derefter. Man kan deltage alene eller sammen med
en nær pårørende, da hele familien ofte er påvirket af
oplevelsen.
Forløbet er udviklet i et samarbejde mellem Rigs-
hospitalet, Skejby Sygehus, Odense Universitets-
hospital, Hammel Neurocenter og REHPA.
Der er særlig fokus på træthed, søvn og kognitive
problemstillinger. Deltagerne tilbydes desuden en
screening og rådgivning i forhold til resultatet. Det
giver deltagerne mulighed for at afklare deres situation
og daglige handlemuligheder og dermed opnå bedre
livskvalitet. Målet er at hjælpe begge parter til et godt
liv med færrest mulige følger efter hjertestoppet.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0012.png
12
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
SENFØLGER UNDER LUP
Senfølgeklinikker til kræftoverlevere er skudt op flere steder i landet de seneste år.
På senfølgeklinikkerne dykker de ned i sammenhængen mellem et tidligere kræftforløb
og aktuelle symptomer og tør sige højt, når der er tale om senfølger – også når der ikke
findes gode behandlingsmuligheder.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0013.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
13
Flere og flere helbredes for kræft eller lever længere med
en uhelbredelig kræftsygdom, fordi behandlingen stadig
bliver bedre. Men det er ikke uden omkostninger, for op
mod 50 % af alle kræftpatienter oplever senfølger efter
enten behandlingen eller sygdommen.
Ofte har de døjet i flere år og brugt tid og kræfter på at
opsøge forskellige specialister uden at få den rigtige
hjælp. Specialisterne ser ikke sammenhængen mellem
symptomerne og kræftbehandlingen, fordi de har
fokuseret på, om kræften er vendt tilbage, eller om det er
symptomer på anden sygdom.
Det er her, de nye senfølgeklinikker kommer ind i billedet.
- Vi taler om senfølgerne. Det er det, vi er her for. Hos
egen læge eller i kræftambulatorierne er fokus på andre
ting. Her afsætter vi tid til at gå i dybden med senfølgerne,
der ellers altid er sekundært, fortæller Lena Saltbæk,
overlæge og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft i
Region Sjælland.
At finde et mønster
Der er et stort, udækket behov for hjælp til behandling af
senfølger.
- Over halvdelen af alle kræftpatienter har en anden
sygdom, når de får deres kræftdiagnose. Det betyder, at
mange patienter har konkurrerende årsager til deres
symptomer. Det kan gøre det svært at finde ud af, hvad
der er hvad. Også for de praktiserende læger – som ellers
er dem, der er gode til de multisyge, siger Lise Bjerrum
Thisted, sygeplejerske ved Klinik for Senfølger efter Kræft
i Region Sjælland.
At se gennem symptomerne og identificere, hvad der er
senfølger, er de skarpe til på senfølgeklinikken.
- Det handler om mønstergenkendelse. Når man har
set de første 50 patienter med fatigue, så ved man godt,
hvordan de selv beskriver det. Selv hvis en patient ikke
beskriver det helt som de andre, kan vi se mønstret og
sige, at det ligner klassisk fatigue efter et kræftforløb. Vi
ved ikke meget, de ikke ved andre steder, vi har bare set
mange flere patienter med senfølger og kan derfor sætte
det ind i en sammenhæng, fortæller Lena Saltbæk.
Lise fortæller om en patient, der efter forebyggende
strålebehandling af hjernen oplevede føleforstyrrelser og
smerter i fødderne (neuropati):
- For ham hang neuropatien sammen med den
forebyggende strålebehandling, men det har ingen
sammenhæng. Han havde for flere år siden fået
kemoterapi for sin kræftsygdom. Neuropati opstår ikke af
strålebehandling, men af kemoterapi.
Lise fortsætter: Når vi har psykoedukative samtaler med
patienterne, hjælper vi dem med at forstå deres krop
og reaktionsmønstre. Her guider vi også i for eksempel
energiforvaltning. Hvis du ikke har samme energi som
tidligere, så kan du ikke lave det, du kunne før. Sammen
finder vi frem til, hvordan hverdagen kan fungere.
Samtidig anerkender vi også, at det psykosociale spiller
ind på kroppens oplevelser af smerter.
Mange af klinikkens patienter har lettere ved at se en
sammenhæng mellem et tidligere kræftforløb og fysiske
symptomer. Det kommer bag på en del, at deres psykiske
symptomer eller nedsatte arbejdsevne er en senfølge til
kræftforløbet.
- Jo mere vi er åbne om, at psykosociale følger kan være
en pris efter et kræftforløb, jo mere vished får patienterne
også for, hvad de har brug for hjælp til. Der er mange
tilbud, men patienterne ved ikke altid, hvordan de skal
finde dem, og hvad de skal vælge, siger Lise Bjerrum
Thisted.
Lettelse at få en diagnose
Noget af det, personalet på senfølgeklinikken hjælper
patienterne med, er at sortere i deres hverdag.
- Det er svært at navigere i sundhedsvæsnet, og det er
svært at vide, hvilken specialist der er den rigtige. Ingen af
dem tør sige, at der er tale om senfølger. Vi kan være med
OM KLINIK FOR SENFØLGER EFTER
KRÆFT I REGION SJÆLLAND
Senfølgeklinikken i Roskilde åbnede i november
2021. Der er p.t. ansat tre sygeplejersker, en
sekretær og en overlæge.
Gennemsnitligt har patienterne været forventet
helbredt i tre år, når de begynder i senfølgeklinikken.
Der er patienter, der kommer op til 30 år efter.
Senfølgeklinikken har to gruppeforløb:
• Ét om søvn, som de selv har udviklet, på baggrund
af et kursus medarbejderne har været på.
• Ét om mindfulness, hvor en mindfulness-
instruktør guider patienterne.
Ellers er senfølgeklinikkens tilbud primært
individuelle og kredser om samtaleforløb. De lægger
vægt på psykoedukation og guidet egen-beslutning,
så patienterne kan få mere kontrol over deres forløb
og deres situation i det hele taget.
Senfølgeklinikken samarbejder med flere
sygehusafdelinger. Blandt andet samarbejder de
om et energiforvaltningsforløb med sygehusets
ergoterapeuter. De samarbejder også med
kræftafdelingens socialrådgiver og psykolog,
sexologisk klinik, det tværfaglige smertecenter og
andre.
Klinikken har med udgangen af 2022 seks måneders
ventetid.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0014.png
14
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
til at afklare, om der er tale om senfølger eller ej, og hvad
der eventuelt kan gøres ved dem. Det kan være en trist
nyhed, men det er også hjælpsomt for patienten. Det er
med til at give ro, forklarer Lise Bjerrum Thisted.
Patienterne på senfølgeklinikken har i gennemsnit
fem forskellige senfølger, der påvirker deres hverdag
betydeligt. Mange har også mindre generende senfølger,
som de har lært at leve med. Det varierer, hvilke senfølger
der er værst for den enkelte, men nogle af de hyppigste
senfølger er træthed eller fatigue, søvnproblemer,
smerter, kognitive vanskeligheder, neuropati og frygt
for tilbagefald. Derudover har mange også sexologiske
senfølger samt angst og depression. Samtidig er der
evidens for, at senfølgerne ofte hænger sammen og
påvirker hinanden negativt.
Samarbejde er vigtigt
For nylig blev der publiceret en statusartikel om
behandling af senfølger i et stort internationalt tidsskrift.
Ellers er det begrænset, hvad der indtil videre findes af
nationale retningslinjer og guidelines på området.
- Vi har set på, hvordan vi kan hjælpe de enkelte patienter
bedst muligt, hvilke mønstre vi ser, og hvordan vi kan
bruge det i behandlingen af de næste patienter. Samtidig
har vi fokuseret på, hvordan klinikken kan sammensættes,
hvilke behandlinger vi kan tilbyde eller henvise til, samt
det tværsektorielle samarbejde og netværket med de
øvrige senfølgeklinikker, Kræftens Bekæmpelse og mange
andre interessenter, fortæller Lena Saltbæk.
Da Region Sjællands senfølgeklinik åbnede, tog personalet
rundt til alle regionens 17 kommuner. Det gav dem et
overblik over de kommunale tilbud, og hvordan de bedst
kan samarbejde tværsektorielt. Klinikken samarbejder
også med forskellige specialer på hospitalerne.
De henviser til en pallette af faggrupper, som patienterne
har glæde af i forhold til rehabilitering og behandling af
deres senfølger.
- Al den behandling, der kan foregå i patientens nærmiljø,
skal selvfølgelig ikke centraliseres. Og fordi vi har besøgt
kommunerne, har vi en kontakt og en indgangsvinkel, der
letter samarbejdet, siger Lena Saltbæk.
Viden og erfaringer skal deles
Samarbejde og videndeling på tværs er vigtig. Derfor
prioriterer personalet at komme ud og fortælle om deres
erfaringer på morgenkonferencer, temadage og andre
steder, hvor det giver mening.
- Vi fortæller om klinikkens behandling af senfølger
og deler vores viden om de kommunale tilbud. For få
henvises til de eksisterende tilbud, så vi forsøger at
skubbe på at få behovsvurderingerne til at fungere
mere optimalt. Patienterne behøver ikke ses på en
senfølgeklinik for at blive henvist til kræftrehabilitering i
kommunen, mener Lise Bjerrum Thisted.
For Lena Saltbæk handler det også om at løfte hele
området og være med til at sætte en ny standard for
behandling af senfølger:
- Vi er nødt til at se på, hvor vi skal gå i dybden med
udredning og behandling. Hvad er det, vi skal bidrage
med, som de ikke kan i kommunerne, hos den
praktiserende læge eller på sygehuset. Vi skal sammen
med de andre senfølgeklinikker se på, hvordan feltet skal
drives fremad. Vi gør det hver især lidt forskelligt, men vi
har alle blik for, at vi er ved at udvikle feltet, og at vi skal
gøre det sammen.
Hver uge mødes senfølgeklinikken online med Region
Syddanmarks fire senfølgeklinikker for at sikre tværfaglig
sparring og udvikling.
Bedre visitation og ensretning
Lige nu har senfølgeklinikken flest patienter, der har
haft brystkræft. Det er en stor patientgruppe, hvor
flertallet heldigvis bliver helbredt, og de er typisk lidt
yngre end andre kræftoverlevere, så mange af dem er på
arbejdsmarkedet.
- Hvis man ikke kan passe sit arbejde, bliver det åbenlyst,
at der er et problem. Senfølger er også hyppige blandt
andre kræftoverlevere. Vi skal sikre, at vores tilbud er for
de patienter, der har de mest udtalte senfølger, uanset
hvilken kræftsygdom, der ligger til grund, siger Lena
Saltbæk.
NATIONALT NETVÆRK
FOR SENFØLGEKLINIKKER
PÅ KRÆFTOMRÅDET
Med dette nye netværk ønsker REHPA at bidrage
til at udvikle og udveksle viden om kræftrelaterede
senfølger på tværs af landet. Netværket er
tværfagligt og for fagprofessionelle og forskere, der
arbejder på enten senfølgeklinikker eller regionale
behandlingsenheder med fokus på senfølger.
Hensigten er at bidrage til, at mennesker, der har
eller har haft kræft, får de bedste betingelser for at
få udredt og behandlet deres senfølger. Derudover
er der et ønske om at anvende samfundsressourcer
effektivt.
Netværkets håb er at kunne kvalificere og ensrette
best practice gennem erfaringsudveksling, at
videndele på tværs af kommuner og regioner samt at
bidrage til forskning og udvikling af området – også i
forhold til kliniske retningslinjer.
Netværket mødes én til to gange årligt. Møderne
muliggør videndeling og konkret udviklingsarbejde,
idet medlemmerne selv definerer mødernes indhold
og emner.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0015.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
15
I øjeblikket er visitationskriterierne for senfølgeklinikken i
Roskilde ret åbne:
• Patienterne skal være forventet helbredt for kræft for
minimum seks måneder siden.
• De skal have senfølger.
• De skal bo i Region Sjælland.
Det er dog vigtigt, at der bliver udviklet et screenings–
værktøj, så målgruppen bliver snævret ind til de mest
komplekse patienter.
- Vi er ikke et tilbud for alle, der har overlevet kræft.
Hvis vi var det, skulle vi være på størrelse med hele
kræftafdelingen. Men vi skal også hjælpe dem, der ikke
selv henvender sig. Derfor skal vi have fundet et niveau og
have udviklet en metode, så det er dem med størst behov,
vi ser. Her kommer ingen, der ikke har et reelt behov, men
jeg er bange for, at der er nogle, der ikke kommer, siger
Lena Saltbæk.
Lise Bjerrum Thisted fortsætter:
- I takt med at den basale senfølgebehandling bliver løftet,
skulle det gerne være de mest komplekse patienter, vi ser
i senfølgeklinikken.
Ensartede tilbud
For at få et overblik over hvilke patienter klinikken
ser, og om de har gavn af forløbet, samler klinikken
patientrapporterede oplysninger samt kliniske data på
patienterne.
- Det er jeg stolt af, vi er kommet i gang med.
Senfølgeklinikkerne i Region Syddanmark indsamler
de samme data, så vi har mulighed for at få et fælles
overblik og på sigt lave forskningsprojekter i fællesskab.
Vi har ikke follow-up data endnu, men patienterne melder
tilbage, at de har følt sig hjulpet. Næsten alle siger, de
er blevet hørt, set, hjulpet og afklaret. Det er fedt. Det er
derfor, vi går på arbejde, siger Lena Saltbæk.
Lena drømmer om et screeningsredskab, så alle
kræftoverlevere får vurderet deres senfølger og tilbudt
hjælp afhængig af typen og sværhedsgraden af deres
senfølger. Lena forventer, at mange vil kunne hjælpes i
deres kommune, ved egen læge, på den sygehusafdeling,
hvor de har deres opfølgningsforløb eller i Kræftens
Bekæmpelses rådgivning.
Hun afslutter med en drøm for fremtiden:
- Om fem år håber jeg, at alle med senfølger får et relevant
tilbud, men at det kun er de hårdest ramte, der får et
tilbud i en specialiseret senfølgeklinik. Senfølgeklinikkerne
skal være med til at definere målgruppen, samt hvor og
hvordan de skal hjælpes. Samtidig synes jeg, at det skal
være en ambition, at patienter får det samme tilbud,
uanset hvor i landet de bor.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0016.png
16
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
FORSKNINGSKLINIKKEN
- KOORDINERET REHABILITERING OG PALLIATION
Forløb med koordineret og kombineret rehabilitering og
palliation for mennesker med uhelbredelig kræftsygdom
har været i centrum det seneste år, hvor REHPA
Forskningsklinik har afviklet syv forløb – fordelt på to
pilotprojekter.
Tre af forløbene understøtter ph.d.-projektet ’Menings-
skabelse gennem individuelle og kollektive fortællinger’.
Projektet er støttet af Knæk Cancer-midler og udføres i
samarbejde med professor Helle Timm, Statens Institut for
Folkesundhed, Syddansk Universitet. Dataindsamlingen i
forskningsklinikken blev afsluttet i september. Sideløbende
med evalueringen af ph.d.-projektets narrative metode
udgiver REHPA et notat, der både beskriver metoden og
de kliniske erfaringer og anbefalinger.
Når flere lever længere med en kræftsygdom, er der
behov for at afprøve forskellige interventioner i forskellige
rammer for at fastholde eller forbedre den syges fysiske
funktionsevne og livskvalitet. Et arbejde REHPA naturligt
bidrager til med pilotprojekter i forskningsklinikken.
Det er ’Naturen til bevægelse og pause’ et eksempel
på. Forløbet var for mennesker med uhelbredelig
kræftsygdom og omfattede fire forløb. Forskning og
praksis peger på, at det at være aktiv i naturen har
positive effekter både fysisk og mentalt. Vi ved også, at
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0017.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
17
”Det har virkelig været godt og givet mig meget.
Udetræningen reducerer mine ’myldretanker’,
giver dejlig træthed og afspænder kroppen. Det
har været super. Det er nogle meget kompetente
medarbejdere/fagpersoner med forståelse for
udmattethed og sundhedsproblematikker.”
Deltager på Naturen til bevægelse og pause
”Jeg er dybt taknemmelig over at have fået lov
til at deltage. Jeg har oplevet at kunne tale og
fortælle og ikke skulle forklare og forsvare.
Sparringen med andre har givet mig mere tro på
mig selv. Det skal nok gå, men det vil tage tid.
Jeg skal skynde mig langsomt, men processen er
begyndt.”
Deltager på standardforløb
mennesker med uhelbredelig kræft har glæde af at træne.
Projektets formål var at sammenkoble den viden og på
den baggrund udvikle og gennemføre en intervention.
På de fire forløb deltog 48 personer med uhelbredelig
kræftsygdom og 13 pårørende. Heraf var 14 mænd
(35 %). Det er flere mænd, end der gennemsnitlig deltager
på forløb hos REHPA og i kommunal rehabilitering. De
umiddelbare erfaringer er positive, og REHPA ser frem til
at arbejde videre med data, der blandt andet præsenteres
på kongressen European Association for Palliative Care
2023.
Kræftrelaterede smerter og hverdagsliv
Årets tredje pilotprojekt var ’Kræftrelaterede smerter
og hverdagsliv’. Forløbet tog udgangspunkt i self-
management konceptet, der skal øge deltagernes
evne til at håndtere deres smerter ved at styrke deres
indsigt i smerter, tiltro til egne evner og ’health literacy’,
(sidstnævnte inspireret af The European Pain Federations
(EFIC) særlige fokusområde i 2022). Det vil sige, at
deltagerne tilegner sig nye strategier til at håndtere
egne smerter. Målet er at opnå bedst mulig livskvalitet
og funktionsniveau. Forløbene er en del af et større
forskningsprogram om smerter – CanPEx Cancer Pain
Experience and Explanation. Arbejdet har også bidraget
med et givende samarbejde med Smertecenter Syd,
Odense Universitetshospital. De første to forløb er
gennemført, og der er planlagt yderligere fire i 2023.
Standardforløb under forandring
Fysisk træning er blevet en integreret del af den
kommunale kræftrehabilitering. Men der er behov for
at udvikle viden og metoder, der retter sig mod andre
dele af de generelle rehabiliteringsbehov efter kræft-
behandling. Derfor har forskningsklinikken indledt en
relevant tilpasning af standardforløbene. Efter mange
år siger vi farvel til et standardforløb, der koncentrerer
sig om deltagernes fysiske formåen og goddag til ét,
hvor blikket retter sig mod fatigue, søvn og kognitive
udfordringer. Arbejdet fortsætter i 2023 med blandt andet
CORNER-projektet, der opgør data fra REHPA-databasen
om, hvordan deltagernes behov fordeler sig. Projektet er
til gavn for fagpersoner, som i fx kommunalt regi møder
borgere, der ligner REHPA-deltageren.
Validering af redskaber
Forskningsklinikken bidrager til validering af forskellige
typer redskaber.
På hjertestopområdet har forskningsklinikken bidraget til
ph.d.-projektet ’Brain Test after Cardiac Arrest’ fra Institut
for Psykologi på Syddansk Universitet. Ph.d.-projektet
udvikler og afprøver en digital test, der identificerer de
personer, der har fået kognitive udfordringer som følge
af et hjertestop og derfor har behov for specifik, kognitiv
rehabilitering. Forskningsklinikken har gennemført
fire forløb for hjertestopoverlevere med pårørende,
hvor kognitive tests og dataindsamling var en del af
programmet.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0018.png
18
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
Spørgsmål relateret til mening i livet adresseres i dag
kun sjældent i kræftrehabilitering. ’Kilder til mening
– kortmetoden’ er en metode udviklet i Danmark, som
har til formål at afsøge, hvad der er meningsfuldt for
klienten gennem systematisk sortering af kort med
udsagn om kilder til mening. Forskningsklinikken er
med til at validere brugen af kortene til mennesker
med kræft. Metoden anvendes derfor på forløb, hvor
afklaring af den enkelte persons værdier indgår i
rehabiliteringsprocessen. Forskningsklinikken har
indsamlet spørgeskemaer fra 250 mennesker med
kræft og arrangeret 12 kvalitative interviews. Institut
for Psykologi på Syddansk Universitet står for selve
valideringsarbejdet.
Fra november 2021 til oktober 2022 pilotafprøvede PRO-
sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen et nyt nationalt
PRO-skema til basal palliation. Forskningsklinikken
har rekrutteret informanter, afprøvet PRO-skemaet og
bidraget til evalueringen af den samlede afprøvning, der
fandt sted på 11 pilotsteder.
Kompetenceudvikling
Med udgangen af 2022 blev et kompetenceforløb i
'Acceptance and Commitment Therapy' (ACT) sat i gang
for REHPAs klinikergruppe. Formålet er at forbedre
medarbejdernes kompetencer i forhold til individuelle
samtaler, psykoedukative processer og undervisning.
Kurset er også udbudt til eksterne fagfæller via REHPAs
nyhedsbrev. Det er blevet til en dynamisk gruppe med
deltagere fra både behandlingsafdelinger, senfølgeklinik,
basal og specialiseret palliation, civilsamfund og
forskningsklinikken. Kurset fortsætter i 2023.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0019.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
19
352 deltagere og pårørende
på REHPA-forløb i 2022
Standardforløb
(blandede kræftdiagnoser)
Unge ml. 18-39 år med eller efter kræft
Kræftrelaterede smerter og hverdagsliv
Livsfortællinger
(mennesker med uhelbredelig kræft)
Naturen til bevægelse og pause
(mennesker med uhelbredelig kræft)
Hjertestopoverlevere med pårørende
I alt
ANTAL
FORLØB
ANTAL
DELTAGERE
ANTAL
PÅRØRENDE
7
2
2
3
4
4
22
128
39
35
36
48
37
323
0
0
0
13
16
29
”Det har været så
givende at være her.
Jeg har fået flere aha-
oplevelser og er kommet
"tættere" på min egen
fortælling og forståelse
af mit livsforløb.”
Deltager på
Livsfortællingsforløbet
”Hele opholdet har været
en gave fra først til sidst.
Som pårørende føler jeg mig
ikke længere alene, og jeg
har virkelig fået fornemme
værktøjer til at håndtere min/
vores usikkerhed.”
Pårørende til
hjertestopoverlever
352 deltagere og
pårørende på ophold
For at imødekomme vores alvorligt
syge deltageres rimelige forventning
om afstandskrav under corona
sænkede REHPA deltagerantallet på
årets fire første forløb.
Forskningsklinikken modtog 486
lægehenvisninger fra hele landet
til årets 22 forløb. En fin stigning
sammenlignet med de seneste år.
REHPA oplever stor efterspørgsel
på standardforløbene. Omvendt var
efterspørgslen mindre til årets 11
projektrelaterede forskningsforløb for
udvalgte målgrupper.
Erfaringerne fra forløb for mennesker
med uhelbredelig kræft er, at flere
må takke nej kort før opholdet på
grund af indlæggelse, udvikling i
sygdom eller manglende energi. For
hjertestopoverleverne kan årsagerne
til færre henvisninger også være
målgruppens størrelse, at forløbene
på sygehusene er uensartede, og kun
få fagpersoner er opmærksomme på
behovet for rehabilitering. Desuden
forbinder målgruppen sjældent selv
deres udfordringer med hjertestoppet
og søger derfor ikke hjælp.
REHPA arbejder i 2023 målrettet
på at udbrede kendskabet blandt
relevante henvisere dels til
hjertestopforløbene, så de sidste fire
forløb, der afvikles i 2023, bliver fyldt,
dels til de nye forløb for mennesker,
som har fået amputeret et ben.
Antal deltagere fordelt pr. region 2022
Region Nordjylland
33
Region Midtjylland
73
Region Hovedstaden
80
Region
Syddanmark
88
Region Sjælland
49
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0020.png
20
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
AKTIVITETER OG VIDENDELING
33
Tidsskriftartikler
publiceret i internationale
peer-reviewede tidsskrifter
(evt. med eksternt samarbejde)
4
Bidrag til
tidsskrifter
4
Rapporter og faglige
redegørelser i regi af REHPA
(evt. med eksterne
bidragsydere)
5
Andre publiceringer
9
Posters i regi af REHPA
(evt. med eksterne
samarbejder)
1
Bidrag til bøger
og rapporter hvor REHPA
har indgået i eller bidraget
til eksterne samarbejder
4
Høringssvar
14
REHPA-
netværksmøder
2.884
abonnenter
på REHPAs
nyhedsbrev
10
nyhedsbreve
35
REHPA-
projekter
242.580
besøg
på rehpa.dk
7
REHPA-
arrangementer
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0021.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
21
FORSKNING OG DOKUMENTATION
– SEJLENE ER SAT
REHPA har fået en ny professor i år. Mette Raunkiær blev i oktober 2022 udnævnt som professor
i rehabilitering og palliation i primærsektoren. Mette Raunkiær har i sin forskning i REHPA haft fokus
på det praksisnære, og hvordan ny viden kan implementeres i primærsektoren.
- Det er hverdagen, der er udfordringen. Vores system
lægger op til, at vi skal være længst muligt og mest
muligt hjemme i forbindelse med livstruende sygdom,
og det er der også mange mennesker, der ønsker. Derfor
er det vigtigt, at det personale, der kommer i borgernes
hjem, er klædt på til at se behov både for rehabilitering og
palliation, når de opstår. Vi er nødt til at samarbejde om
at løse de udfordringer, der er i primærsektoren, så dem,
der lever med livstruende sygdom i eget hjem, får rettidige
palliative tilbud, siger Mette Raunkiær.
For den nye professor, der også er blevet ny forsknings-
leder i REHPA, er det vigtigt at samarbejde med blandt
andre kommuner, sygehuse, uddannelsesinstitutioner og
patientforeninger.
- Når vi deler data og resultater med andre, giver vi
forskningen de bedste vilkår for at blive relevant og
vedkommende for så mange som muligt. Det er vigtigt
at undersøge, hvordan indsatser og interventioner kan
implementeres, og det ved dem, der arbejder med
rehabilitering og palliation tæt på borgerne, fortæller
Mette Raunkiær, professor og forskningsleder, REHPA.
Samarbejde styrker forskning
REHPA vægter samarbejdet om forskningen højt, derfor
samarbejder vi på mange forskellige måder.
Blandt REHPAs forskere er flere tilknyttet i strategiske,
små ansættelser. De strategiske ansættelser styrker
REHPAs forbindelse til omverdenen og åbner for
samarbejder på tværs af rehabilitering og palliation og på
tværs af sektorerne. Forskerne får gennem REHPA sikret
en universitetstilknytning, som de ikke har gennem deres
primære ansættelse, eksempelvis på en sygehusafdeling.
Kombinationen giver et stærkt afsæt for at skabe relevant
og praksisnær forskning.
Ulla Riis Madsen, der er sygeplejerske, ph.d. og postdoc,
sidder i sådan en kombination. Hun er primært ansat
på Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus i
Region Sjælland. I sin forskning beskæftiger hun sig med
rehabilitering og palliation til mennesker, der er i risiko
for eller har fået amputeret ben. Derudover driver hun
Region Sjællands Vidensenhed for Rehabilitering og
palliation for Sår og Amputationer (ViRSA). I REHPA-regi
udarbejdede Ulla Riis Madsen i 2021 en kortlægning
af rehabilitering og palliation til mennesker, som har
fået amputeret ben. Kortlægningen danner blandt
andet afsæt for udarbejdelsen af to nationale, kliniske
retningslinjer på området.
”I REHPA har jeg både en universitær forankring
og et betydningsfuldt netværk inden for
rehabilitering og palliation. Samtidig har
jeg adgang til en veletableret infrastruktur
om kommunikation og videndeling, der er
overordentlig vigtig, når man, som jeg, arbejder
på at løfte en hidtil overset patientgruppes behov
for rehabilitering og palliation frem i lyset.”
Ulla Riis Madsen,
REHPA og Ortopædkirurgisk Afdeling,
Holbæk Sygehus
Smerter på den fælles dagsorden
Samarbejde med parter fra den kliniske praksis er
væsentlig for udvikling af ny viden, der er relevant og
anvendelig. REHPA stiller fx sammen med Smerte-
center Syd, Odense Universitetshospital skarpt på en
sammenligning mellem patienter med kræftrelaterede
smerter og patienter med kroniske ikke-kræftrelaterede
smerter (COMPARE). Desuden har REHPA Forsknings-
klinik udviklet et rehabiliteringsforløb (CanPEx-pilot) med
fokus på ’håndtering af kræftrelaterede smerter’ – det
første af seks planlagte pilotforløb blev afviklet i oktober
2022. De to projekter ligger i regi af et overordnet
projekt, CanPEx, hvor forskerne vil afdække, hvordan
patienter med kræftrelaterede smerter selv forklarer,
oplever og håndterer deres smerter. Samtidig afsøger
de, hvilke erfaringer og hvilken forståelse patienter og
sundhedsprofessionelle har af disse smerter.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0022.png
22
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
Koblingen til civilsamfundet
Karen Stølen afleverede i 2022 sin ph.d.-afhandling om
palliation og frivilligt arbejde. I sit projekt undersøgte hun
erfaringer med frivilligt arbejde hos borgere på plejehjem
og i eget hjem. Afhandlingen viste, at de frivillige
bidrager med noget andet end det, de professionelle
kan tilbyde i den palliative indsats. Med den tid de stiller
til rådighed, kan de være den, der bliver siddende, når
de professionelle eller pårørende ikke kan. Samspillet
mellem de professionelle og de frivillige er ikke uden
udfordringer. Et styrket samarbejde kræver ressourcer,
viden og kompetencer hos de professionelle.
Dialog og tættere samarbejde mellem professionelle og
frivillige giver de professionelle ejerskab til den indsats,
de frivillige lægger. På den måde oplever de professionelle
ikke, at de frivillige overtager relationsopgaven, men at
det bliver en opgave, de løfter sammen med de frivillige.
Evaluering af PRO palliation
REHPA Forskningsklinik og REHPAs forskergruppe bidrog
til afprøvningen og evalueringen af patientrapporterede
oplysninger (PRO) til basal palliation. Det foregik i regi af
Sundhedsdatastyrelsen. Basal palliation er udvalgt som
klinisk udviklingsområde, og i 2022 blev PRO til basal
palliation pilotafprøvet. PRO til basal palliation har til
formål at screene for palliative behov og at understøtte
dialogen mellem patienter og sundhedsprofessionelle.
Forskere i REHPA har evalueret pilotafprøvningen, blandt
andet i forhold til indhold og relevans af spørgeskemaet,
herunder også om skemaet gav den ønskede værdi for
både patienter og professionelle. Forskerne afdækkede
desuden erfaringerne med implementeringen.
Forud for evalueringen har Mette Raunkiær deltaget
i den kliniske koordinationsgruppe, der har udviklet
redskabet. Hun har også siddet i referencegruppen, der
har understøttet arbejdet efterfølgende.
I alt har 11 pilotsteder deltaget i evalueringen. De fordeler
sig på hospitaler, kommuner, almen praksis samt REHPA
Forskningsklinik.
Erfaringerne fra evalueringen bidrager med vigtig viden,
når PRO til basal palliation fremadrettet potentielt kan
anvendes nationalt.
Anbefalinger på tværs
I 2022 udgav REHPA den seneste kortlægning af kræft-
rehabilitering på sygehuse og i kommuner i Danmark.
Kortlægningen var en opfølgning på en tilsvarende
kortlægning fra 2017. Sideløbende kortlagde Forsknings-
enheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet
kræftopfølgning og palliation i almen praksis. Forskerne
bag de to kortlægninger arbejdede sammen i processen.
I kortlægningen af kræftrehabilitering i kommuner og på
sygehuse fremgår det, at stort set alle kommuner i dag
har et tilbud om rehabilitering til mennesker med kræft,
og at der har været en stigning i diagnosespecifikke tilbud
i kommunerne. I almen praksis viser kortlægningen, at
ni ud af 10 kræftpatienter har en fast kontaktperson hos
deres praktiserende læge, men kun knap en tredjedel af
de praktiserende læger har implementeret systematiske
indsatser til kræftopfølgning i deres praksis.
REHPAs kortlægning kommer med en række anbefalinger
til områder, hvor der er behov for at styrke indsatserne.
Knap 60 fynske deltagere på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis var samlet til en workshop for at operationalisere
anbefalingerne fra de to kortlægninger af kræftrehabilitering.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0023.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
23
Hvert fokusområde uddybes med en række underpunkter,
der både afgrænser og konkretiserer REHPAs indsats-
områder.
Hermed er kursen sat for at omsætte den overordnede
vision om at gøre en forskel for mennesker med
livstruende sygdom og deres pårørende. Forsknings- og
dokumentationsaktiviteterne inden for rehabilitering og
palliation bidrager til at skabe, samle og formidle viden.
Det sker gennem formater og kanaler som forsknings- og
faglige artikler, rapporter, konferencer, netværk, sociale
medier med flere.
Strategien gælder for perioden 2023-2025.
For at understøtte forskningsstrategien har REHPA
formuleret en strategi for fundrasing. Det er REHPAs
ambition gradvist at øge de hjemtagne midler for at
udvikle REHPAs forskning yderligere og kontinuerligt
bidrage til at skabe ny viden.
Med strategierne sætter REHPA fokus på projektudvikling
og fundraising sammen med dem, der skal modtage
forskningsindsatsen. Vejen fra forskning til praksis og
anvendeligheden af projekter skal altid være tydelig.
Fundraising-indsatsen skal bidrage til indtægter
til udvikling af områder, som ikke finansieres via
finanslovsmidler.
Arbejdet med de nye strategier foldes ud i 2023.
Læs mere om kortlægningen
på projektets side på
www.rehpa.dk/projekter/kortlaegning-
af-kraeftrehabilitering-i-danmark-2021
For eksempel er der brug for at styrke det tværsektorielle
samarbejde generelt, ikke mindst hvad angår aktørernes
kendskab til kommunernes rehabiliteringstilbud og
kendskabet hospitaler og almen praksis imellem.
På baggrund af de to kortlægninger blev der i december
holdt en workshop for sundhedsprofessionelle på Fyn.
Workshoppens deltagere omsatte anbefalingerne til
mulige handlinger, de kunne tage med ud i egen praksis.
Deltagerne var en blanding af sygehusansatte, alment
praktiserende læger og medarbejdere ved de fynske
kommuner.
Kortlægningen gav i efteråret anledning til et opfølgende
REHPA-notat. Notatet supplerer med en opgørelse af
data fra kommunernes besvarelser, fordelt på regioner,
om de fire temaer: Behovsvurdering, faglige indsatser,
tværfagligt samarbejde og koordinering og sammenhæng
i forløb.
Kortlægninger er en integreret del af REHPAs dokumen-
tationsarbejde, der ofte er videreført og -udviklet fra
tidligere.
Kursen er sat
I 2022 færdiggjorde forskergruppen arbejdet med REHPAs
strategi for Forskning og Dokumentation. Strategien skal
målrette og fokusere REHPAs indsatser. Arbejdet med
at udforme strategien har samtidig bidraget til at styrke
sammenholdet i Forskning og Dokumentation.
Med strategien er REHPAs strategiske forskningsområder
blevet tydeligt defineret. REHPA har strategisk fokus på:
1. Rehabilitering
2. Koordinering og kombination
af rehabilitering og palliation
3. Palliation
Figuren viser REHPAs strategiske fokusområder
for forskning og dokumentation med tilknyttede
indsatsområder. Midler udefra skal styrke videndelingen.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0024.png
24
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
REHPAS
RÅDGIVENDE
FORA
REHPA rådgives formelt af tre faste fora. Styregruppen
bidrager med økonomisk og strategisk rådgivning,
Advisory Board med et tværfagligt perspektiv på
uddannelses-, sundheds-, forsknings- og samfunds–
mæssige tendenser, mens Brugerpanelet bistår med et
patient- og pårørendeperspektiv. Medlemmer i de sidst–
nævnte fora er personligt udpeget. Hvert forum mødes
ordinært to gange pr. år. I 2022 holdt Brugerpanelet også
to online statusmøder.
Møder 2022
Styregruppen: 31. marts og 24. november
Advisory Board: 4. maj; efterårsmøde udskudt til 2023
Brugerpanel: 20. maj og 28. oktober, online 2. februar og
30. august.
Jeg ville gerne gøre en forskel for andre med en
kronisk, livstruende sygdom. Der kan jeg bidrage
med mine oplevelser fra sundhedssystemet og
med mine perspektiver på det at være syg. Både
de steder, jeg har fået hjælp, og der, hvor jeg har
mødt barrierer, kan bruges.
Vi bliver involveret i mange forskellige ting og
bidrager med brugersynspunktet. Det er en
spændende mulighed.
Find information om mødetemaer
fra Advisory Board og Brugerpanelet på
www.rehpa.dk/om-rehpa/organisation
John Mouritsen,
medlem af REHPAs Brugerpanel
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0025.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
25
ADVISORY BOARD
Anette Hygum,
specialeansvarlig overlæge,
Palliativt Team, Sygehus Lillebælt Vejle
Anne Kaltoft,
administrerende direktør, Hjerteforeningen
Camilla Askov Mousing,
lektor, cand.cur., ph.d.,
Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, VIA University
College og Center for Forskning i Klinisk Sygepleje (CFKS),
HE Midt og VIA University College
Claus Vinther Nielsen,
overlæge og specialist i klinisk
socialmedicin, DEFACTUM, lærestolprofessor i klinisk
socialmedicin og rehabilitering, Institut for Folkesundhed,
Aarhus Universitet, professor, Klinisk Socialmedicin og
Rehabilitering, Hospitalsenhed Vest
Hanne Uhre Hansen,
præst, teologisk og
religionspædagogisk konsulent, Fyns stift
Irene Ravn Rossavik,
social- og sundhedsdirektør,
Middelfart Kommune
Jeanette Præstegaard,
formand for Danske
Fysioterapeuter, DrMedSc., MSc., fysioterapeut
Jens Søndergård,
professor, læge, Forskningsenheden
for Almen Medicin, Syddansk Universitet
Jeppe Rosengård Poulsen,
direktør, SOSU H
Jørn Herrstedt,
professor, overlæge, Klinisk
Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands
Universitetshospital
Kim Petersen,
rektor, Diakonissestiftelsen, sygeplejerske
og Social- og Sundhedsuddannelserne
Kristian Larsen,
seniorforsker Rigshospitalet,
The Copenhagen University Hospitals Centre for Health
Research, Københavns Universitet og Professor 2 Oslomet
University, Oslo
Leif Vestergaard Pedersen
(formand),
formand for Etisk Råd
Lene Henriksen,
leder, Rehabiliteringen,
Kerteminde Kommune
Lene Paaske,
sundhedskonsulent, Greve Kommune
Lisbet Due Madsen,
sygeplejerske, cand.cur., fhv. hospiceleder
Arresødal Hospice
Margit Lundager,
forstander, Klostergårdens Plejehjem
Marlene Øhrberg Krag,
sundhedsdirektør, AP Pension
Mickael Bech,
professor i sundhedsledelse og -politik,
Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Niels Christian Hvidt,
professor, teolog,
Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet
Pernille Slebsager,
afdelingschef, Patientstøtte & Frivillig
Indsats, Kræftens Bekæmpelse
Trine Brogaard,
praktiserende læge, ph.d., Lægerne i Gellerup
Uffe Juul Jensen,
professor, filosof, Institut for Filosofi, Aarhus
Universitet
TAK TIL
Anders Petersen,
lektor i sociologi, Institut for
Sociologi og Socialt arbejde, Aalborg Universitet.
BRUGERPANELET
Anna Lund,
Region Syddanmark
Bente Larsen,
Region Hovedstaden
Bo Lund-Frank,
Region Hovedstaden
Dagmar Skovhus-Dam Jacobson,
Region Midtjylland
Hans Christian Kragh,
Region Hovedstaden
Helle Fønss Back,
Region Syddanmark
John Bakkebo Pedersen,
Region Syddanmark
John Mouritsen,
Region Hovedstaden
Karin Ringgaard,
Region Midtjylland
Kjeld Ahrendsen,
Region Syddanmark
Lene Bæk Skræddergaard,
Region Sjælland
Lilian Juul Simonsen,
Region Sjælland
Mai-Britt Larsen,
Region Sjælland
Majbritt Pauck Engel,
Region Midtjylland
Mathilde Møller,
Region Sjælland
Susan Bank
(ORLOV ES22), Region Midtjylland
Thorbjørn Herrik,
Region Midtjylland
TAK FOR INDSATSEN
Ditte Dall-Hansen
Cathrine Lessél
Marianne Borup Laursen
Frank Beck Christiansen
Niels Rosén
RÅDGIVENDE STYREGRUPPE
REGION SYDDANMARK
Kim Brixen,
direktør, Odense Universitetshospital
(formand)
SYDDANSK UNIVERSITET
Ole Skøtt,
dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
(næstformand)
DANSKE REGIONER
Thomas Jensen,
centerchef, Center for Sundheds- og
Socialpolitik
KOMMUNERNES LANDSFORENING
Hanne Agerbak,
kontorchef, Center for Social og Sundhed
DANSKE PATIENTER (to pladser)
Lisbeth Høeg-Jensen,
chef, Kvalitet & Udvikling,
Kræftens Bekæmpelse
Jette Bay,
næstformand, bestyrelsen på
Sclerosehospitalerne (stopper med udgangen af 2022)
TAK TIL
Bo Andressen Rix,
Kræftens Bekæmpelse
og
Jette Bay,
patientrepræsentant
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0026.png
26
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
ORGANISATION OG ØKONOMI
I 2022 har REHPA arbejdet målrettet på at sikre retning
og ro i organisationen efter forandringer i ledelse og
organisering de seneste år.
Tværgående samarbejde i REHPA styrkes
REHPA har i 2022 styrket samarbejdet på tværs
af organisationen ved at oprette Videndelings- og
Uddannelsesudvalget (VUU). I udvalget indgår
medarbejdere fra alle grupper; forskningsklinikken,
forskergruppen og staben.
VUU har til formål at arbejde strategisk og koordinerende
med REHPAs aktiviteter vedrørende videndeling
generelt og uddannelse på professions-, SOSU- og
efteruddannelsesniveau.
Videndeling er en central opgave i REHPA og omhandler
både at interagere med interessenter med henblik på at
samle og opnå viden om udfordringer og erfaringer og at
formidle egen og andres viden i relevante fora og formater.
For at understøtte dette arbejde har VUU udarbejdet et
overblik over REHPAs aktiviteter. Overblikket giver indsigt
i, hvilke målgrupper der er primære og sekundære for
REHPAs aktiviteter, samt hvilke kanaler REHPA anvender
til videndelingen. Udvalget vil anvende overblikket til
at sikre, at aktivitetsporteføljen samlet set rammer de
relevante målgrupper og som inspiration ved udvikling af
nye aktiviteter eller måder at videndele på.
Organisatoriske rammer
Mette Raunkiær er tiltrådt som ny forskningsleder og
professor. Hun skal med professoratet være med til at
skabe sammenhæng mellem rehabilitering og palliation
og mellem forskning og REHPA Forskningsklinik. Mette
indgår nu i REHPAs samlede ledergruppe.
Ledergruppen har arbejdet med den fælles kurs for både
ledergruppen og for organisationen. REHPA arbejder
overordnet efter rammerne i aftalenotatet med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet og den retning, ’REHPA
Strategi 2025’ beskriver. I 2022 har REHPAs ledergruppe
udarbejdet fire organisatoriske pejlemærker, der bidrager
med en beskrivelse af, hvordan vi fylder rammen ud.
Det er ambitionen, at de organisatoriske pejlemærker
skal være levende i REHPA og sættes i spil, når leder- og
medarbejdergrupperne forholder sig til aktiviteter og den
måde, REHPA løser opgaver på.
De øverste sætninger rækker ud og pointerer, at opgaver
i udgangspunktet løses i samarbejde, ofte med eksterne
SUND ØKONOMI
samarbejdsparter. I vores tilgang til opgaver har vi blik for,
hvad omverdenen efterspørger og har brug for. Det skal
sikre relevans af det arbejde, vi prioriterer at bruge tid og
ressourcer på.
De nederste punkter handler om, at vi skal sikre, at vi har
balance mellem aktiviteter og ressourcer. Vi skal turde
foretage den skarpe prioritering af vores aktiviteter, så det
gode arbejdsmiljø i REHPA bevares sammen med det høje
ambitionsniveau.
Tænketank arbejder videre
med ’Hvidbog om rehabilitering’
Den nye ’Hvidbog om rehabilitering’ blev lanceret i marts
2022. Rehabiliteringsforum Danmark har sammen med
DEFACTUM, REHPA og en stor samling faglige eksperter
stået bag udarbejdelsen af hvidbogen med økonomisk
støtte fra VELUX FONDEN. Med hvidbogen kom en ny
definition af rehabiliteringsbegrebet sammen med fem
anbefalinger til at løfte rehabiliteringsområdet. Men
arbejdet er ikke færdiggjort med udgivelsen af hvidbogen.
Styregruppen bag hvidbogsarbejdet fortsætter og
har støttet, at der nedsættes en tænketank, der skal
arbejde med implementering af de fem anbefalinger. I
tænketanken er både sundheds-, social-, uddannelses-
og beskæftigelsesområdet repræsenteret ved faglige
eksperter fra forskellige sektorer, faggrupper og
sammenhænge. Dermed kan aktørerne sammen
operationalisere de fem anbefalinger og være med til
at styrke samarbejdet på tværs af rehabiliteringsfeltet.
REHPA sekretariatsbetjener tænketanken.
REHPAS
ORGANISATORISKE
PEJLEMÆRKER
AKTIVITETER
ER RELEVANTE FOR
INTERESSENTERNE
VI LYKKES
GENNEM
SAMARBEJDE
BALANCERET
ORGANISERING
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0027.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
27
Økonomi
REHPAs arbejde finansieres hovedsageligt af
finanslovsmidler.
REHPAs samlede økonomi var i 2022 på 23,509 mio.
kr. Her udgjorde finanslovsbevillingen 21,3 mio. kr.,
eksterne bevillinger udgjorde 1,453 mio. kr., mens
der var indtægter på 0,6 mio. kr. på indtægtsdækket
virksomhed.
Løn udgør den største del af REHPAs økonomi. Knap
40 % af lønmidlerne fra finanslovsbevillingen er
anvendt til aktiviteter i REHPA Forskningsklinik, mens
øvrige større lønposter er målrettet forsknings- og
videndelingsaktiviteter samt kommunikation og
netværksdannelse.
REHPA
Videncenterchef:
Ane Bonnerup Vind
STABEN
Leder:
Charlotte Toft-Petersen
FORSKNING &
DOKUMENTATION
Leder:
Ane Bonnerup Vind
Forskningsleder:
Mette Raunkiær
FORSKNINGS-
KLINIK
Leder:
Annette Rasmussen
UDVIKLING I REHPAS
SAMLEDE ØKONOMI 2019-2022
30
LØNNINGER FINANSIERET
AF FINANSLOVSBEVILLINGEN
17,902 MIO. KR.
20
MIO. KR.
Uddannelse
2%
Ledelse og
sekretariat
9%
10
Kliniske
aktiviteter
0
2019
2020
2021
2022
39%
Kommunikation,
formidling og
netværk
16%
Overførte midler
Eksternt administrerede fondsmidler
Eksterne bevillinger
Indtægtsdækket virksomhed
Finanslovsbevilling
Forskning og
videndeling
34%
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
28
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
VIDEN
FÅR LIV
Om strategisk kommunikation og dynamiske netværk.
Videndeling er en væsentlig kerneydelse for REHPA.
Med nyhedsbreve, rehpa.dk og profiler på Facebook,
LinkedIn og Twitter deler vi viden og nyheder fra egne
rækker og fra vores omverden. REHPA prioriterer
at invitere eksterne fagfæller, samarbejdspartnere
og interessenter til at formidle projekter, professor-
udnævnelser, arrangementer m.m. fra egne kontekster
rundt om i landet via vores platforme. Fællesnævneren
og/eller kommunikationen er, at vi arbejder med
rehabilitering og (eller) palliation til mennesker med
livstruende sygdom.
Videnskabelige artikler, rapporter og notater følger op
på forsknings- og udviklingsprojekter i både forsknings-
klinikken og forskergruppen. REHPA udgav én rapport og
to notater i 2022. Infografikken på side 20 giver et samlet
overblik over årets publikationer.
REHPAs forskere og forløbsledere deltager med posters
og oplæg til relevante konferencer, temadage, morgen-
møder mv. i ind- og udland. REHPA får også besøg af
eller mødes med potentielle samarbejdspartnere til
dialogmøder, hvor vi hver især bliver klogere på hinanden
og de muligheder, et samarbejde kan give. Desuden er
REHPAs medarbejdere aktive i (kliniske) arbejdsgrupper,
eksterne netværk og udvalg.
Samarbejde om arrangementer
En lang række af REHPAs arrangementer bliver til i tæt
samarbejde med relevante parter fra felterne.
I foråret samarbejdede REHPA med Dansk Forsknings-
netværk for Sygeplejersker i Kræftfeltet (DFSK) om et
nationalt virtuelt symposium over tre eftermiddage med
titlen, 'Supportive & Palliative Care in Cancer'. Der var
dels internationale keynote speakers og oplæg fra et
udvalg af danske projekter, der arbejder med eller forsker
i understøttende behandling og palliation. Afholdelsen af
de tre eftermiddage blev økonomisk støttet af Kræftens
Bekæmpelse.
I efteråret stod Dansk Implementeringsnetværk
– DIN og REHPA bag et webinar om MRC-guidelines.
Dr. Kathryn Skivington fra Social and Public Health
Sciences Unit, University of Glasgow gav et overblik over
retningslinjen og kom blandt andet med en definition
på komplekse interventioner. Hun fortalte også om de
fire faser i forskning i komplekse interventioner samt de
kerneelementer, der bør overvejes i hver fase.
Webinarer er blevet en integreret del af REHPAs platforme
for videndeling – og bruges især når det drejer sig om en
række kortere oplæg under et fælles tema. Formen letter
muligheden for at inddrage internationale oplægsholdere,
der kan berige både forskning og praksis i Danmark.
I kølvandet på lanceringen af 'Hvidbog om rehabilitering'
afholdt Rehabiliteringsforum Danmark den 14. nationale
rehabiliteringskonference. Målet var at blive klogere på,
hvilken betydning den nye definition af rehabilitering
har for praksis. Refleksionerne fra dagen blev desuden
samlet til 'Tænketanken for implementering af Hvidbog
om rehabilitering', som arbejder videre med dem de
næste tre år.
Arbejdsgruppen ’Palliativ indsats til børn og unge med
livstruende tilstande’ inviterede til temadag med fokus
på medfølelse i palliation (compassion) og værktøjer,
som medarbejdere, der arbejder med børn og unge med
livstruende sygdom, kan bruge for at bevare motivation
og trivsel. Temadagen blev økonomisk støttet af Kræftens
Bekæmpelse.
I samarbejde med Aalborg Kommune stod REHPA
bag konference ’Fra hverdagsrehabilitering til palliativ
indsats’. Erfarne forskere og medarbejdere fra praksis
mødtes for at gøre status på området. Der var blandt
andet deltagere fra 19 kommuner. Det ledte til en debat
om, hvor området er på vej hen, og hvordan indsatserne
kan forbedres og sammentænkes. Det gav blandt andet
anledning til disse refleksioner:
•
”Vi skal tænke mere rehabilitering ind i palliation.
Borgerne har behov for at opleve, der er noget, de stadig
kan, også selvom de ikke bliver raske igen.”
•
”Vi skal blive bedre til at tænke tidlig palliation ind
i rehabiliteringen, fordi de borgere, der modtager
rehabilitering, ofte er meget syge og kan have glæde
af også at få palliative tilbud sammen med deres
rehabilitering.”
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0029.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
29
FONDE OG RÅD
UDDANNELSES-
MILJØER
BORGERE
NATIONALE OG
INTERNATIONALE
FAGLIGE
FYRTÅRNE
VIDENDELING
KLINISKE
AKTIVITETER
INTERESSE-
ORGANISATIONER
REHPA
PLEJE-,
REHABILITERINGS-
OG BEHANDLINGS-
INSTITUTIONER
FORSKNING
UDVIKLING
KOMMUNER,
REGIONER OG STAT
DOKUMENTATION
PATIENT-
FORENINGER
FAGLIGE NETVÆRK
OG SELSKABER
NATIONALE OG
INTERNATIONALE
FORSKNINGS-
MILJØER
REHPAS FAGLIGE NETVÆRK
•
Netværk om palliation på det kommunale basisniveau
•
Netværk om unge voksne og kræftrehabilitering
•
Nationalt Netværk for Ernæringsinterventioner i
rehabilitering- REHPA (NNE-REHPA)
•
Netværk for professionshøjskoler
•
Netværk for SOSU-skolerne
•
DANCAS
•
Netværk for patientforeninger og interesseorganisationer
•
Netværk for Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger
•
Netværk for senfølgeklinikker på kræftområdet i Danmark.
•
Arbejdsgruppen for palliativ indsats til børn og unge med
livsbegrænsende og/eller livstruende tilstande.
På www.rehpa.dk/
fagpersoner/netvaerk
finder du et samlet overblik
over REHPAs netværk, og
hvornår de mødes. Det er
gratis at deltage, og der er
løbende optag.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0030.png
30
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
Alle arrangementer annonceres på REHPAs sociale
medier, i REHPAs nyhedsbrev og på rehpa.dk. Events kan
meldes til REHPA på mail: [email protected].
Et internationalt pust
Internationale forskere og klinikere har beriget både
webinarer og enkelte fysiske arrangementer via virtuelle
forbindelser. Derudover har REHPA haft sidste år med Rod
Taylor som adjungeret professor. Rod Taylor er professor i
sundhedstjenesteforskning ved University of Glasgow, og
har siden 2016 været tilknyttet REHPA, særligt i forhold
til forskning i hjerterehabilitering. Derfor er det også
passende, at adjungeringen slutter med, at Rod Taylor
er keynote speaker på konferencen ’Hjerterehabilitering
i Danmark – hvad nu?’. Konferencen fejrer 25-året
for hjerterehabilitering i Danmark den 25. april 2023.
Konferencen er et samarbejde mellem DEFACTUM,
Hjerteforeningen, RKKP, Sundhedsdatastyrelsen og
REHPA.
REHPA sender en stor tak til Rod Taylor for godt
samarbejde de seneste seks år.
Netværk får viden til at leve
Netværksarbejdet er en prioritet, fordi REHPA anerkender,
at nye muligheder, perspektiver og løsninger opstår i
mødet mellem mennesker. Gennem netværksarbejdet
bygger REHPA broer, der sørger for at dele ny viden på
tværs af landet og samtidig skaber rum for at generere ny
viden med netværkets deltagere.
REHPA driver ni netværk og én arbejdsgruppe, hvis
omdrejningspunkt er rehabilitering og palliation til
mennesker med livstruende sygdomme/tilstande. Nye
netværk kommer til løbende, hvis en aktuel situation
eller et særligt behov opstår. Det sikrer, at netværkene er
levedygtige og relevante. Indimellem lukkes et netværk
eller stafetten videregives, mens andre lever længe.
Det sidste er tilfældet med Netværk for sygeplejersker i
den kommunale palliative indsats, der flyttede med fra
Palliativt Videncenter og dermed har 12 år på bagen.
Medlemmerne skiftes løbende ud, hvilket giver et stærkt
og dynamisk netværk. Kombinationen giver samtidig
plads til, at forskellige perspektiver mødes.
Derudover har udviklingen på området for senfølger
efter kræft med etableringen af senfølgeklinikker i alle
regioner, givet anledning til et nyt netværk, se side 14.
”Vi låner lokaler hos REHPA i Nyborg, fordi det ligger
centralt, når vi skal mødes fra alle hjørner af landet.
Vi synes også, der er god sammenhæng, mellem
det vi laver, og det REHPA laver. Vi har blandt andet
forskellige samarbejder, derfor er det meningsfyldt
at komme her. Og så er der altid god kaffe.”
Marianne Hansen, sekretariatsleder,
Hospice Forum Danmark
Brug QR-koden til
www.rehpa.dk/fagpersoner/
laan-et-moedelokale
for at læse, hvordan du kan
låne mødelokale i Nyborg
Netværksmøderne består oftest af en
blanding af oplæg om aktuelle temaer
for netværkets arbejde og workshops i
mindre grupper.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0031.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
31
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
32
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
UDDANNELSE
Uddannelse er på forskellig vis med til at bygge bro
mellem forskning, kvalitetsudvikling og praksis. Det er et
vigtigt område for REHPA at være repræsenteret i.
REHPA er tovholder på to uddannelsesnetværk for
henholdsvis professionshøjskolerne og SOSU-skolerne.
På årets netværksmøde for SOSU-skolerne fik deltagerne
indblik i, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune sammen
med Anker Fjord Hospice og Social- og Sundhedsskolen
Midt- og Vestjylland har arbejdet for at fremme
borgernes mulighed for gode palliative forløb i eget
hjem. Projektet er et bud på, hvordan man kan give en
udvalgt faggruppe et fagligt løft. Det er dels sket gennem
SOSU-skolens undervisning i palliation og dels ved hjælp
af et opkvalificeringsforløb for kommunens social- og
sundhedsassister og -hjælpere. Deltagerne drøftede
også muligheden for sammen at udvikle materiale til
undervisningen på SOSU-skolerne. Netværket har også
ambitioner om at kortlægge, hvad der undervises i, når
det kommer til rehabilitering og palliation til mennesker
med livstruende sygdom.
REHPA bidrager desuden til undervisningen på
relevante uddannelser. I år har vi fx undervist på
kandidatuddannelsen i sygepleje og medicinstudiet på
Syddansk Universitet samt på sociologi ved Aalborg
Universitet.
Lektor i basal palliation
Heidi Bergenholtz er den 1. april 2022 ansat som lektor
i basal palliation ved REHPA og Holbæk Sygehus (pr. 1.
januar 2023 Sjællands Universitetshospital). Hun kommer
de næste fem år til at forske i palliative indsatser på basalt
niveau på sygehus for at bidrage til, at alle mennesker
med livstruende sygdom får den rette livsafslutning,
uafhængig af diagnose.
Studerende får foden indenfor
REHPA har i årets løb haft flere forskellige typer af
samarbejde med studerende. Her har de studerende
smagt på livet i et videncenter – både når det gælder
forskning og i forhold til sessioner på vores REHPA-forløb.
På Aalborg-kontoret var Mie Rømer i praktik som en del af
sin kandidatuddannelse i anvendt filosofi. Mie har tidligere
været hospicesygeplejerske og kender derigennem
det palliative felt. I sin praktik ved seniorforsker Vibeke
Graven har hun blandt andet haft filosofiske dialoger om
det at være tæt på døden med medarbejdere fra Aalborg
Kommune, der arbejder med socialt udsatte. Samtalerne
har været værdsat af deltagerne og affødt tanker om, hvad
det er vigtigt at gøre og være i den sidste tid med borgere.
Mie udgiver en artikel i tidsskriftet ’Omsorg’ om forløbet
og vil fortsætte samarbejdet med Aalborg Kommune om
dialogerne.
Flere studerende var tilknyttet REHPA i 2022
•
Mette Wagner har i forbindelse med sit ph.d.-projekt på
Rigshospitalet ’Recovery after cardiac arrest survival
with the focus on mental health’ været i miljøskifte hos
professor Ann-Dorthe Zwisler.
•
Maria Alfredsen er kandidatstuderende ved Fysioterapi
på Syddansk Universitet og har i sit praktikforløb
arbejdet med data fra REHPAs forskningsdatabase.
•
Caroline Vad Pedersen, psykologistuderende ved
Syddansk Universitet, var i praktik som psykolog hos
REHPA Forskningsklinik, hvor hun prøvede kræfter
med både individuelle samtaler, gruppesessioner,
neuropsykologiske tests og forskning.
•
Emma Dedic, kandidatstuderende på Den
Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Syddansk
Universitet, har skrevet speciale i samarbejde med
REHPA. Specialet handler om patienternes oplevelser
af brugen af patientrapporterede oplysninger (PRO) i
hjerterehabilitering.
•
Viktoria Nadarajah, kandidatstuderende ved Folke-
sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet, har i sin
praktik været en del af projektet om PRO Palliation.
I 2023 skriver Viktoria sit speciale ved REHPA.
•
Victoria Holm Sørensen, prægraduatstuderende
ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet,
har medvirket til projektet ’Kilder til Mening –
kortmetoden’, som hun var med til at validere til brug i
kræftrehabilitering.
•
Maya Hallett, ph.d.-studerende fra Institut for
Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet,
har under miljøskifte været tilknyttet COMPARE-
projektet i samarbejde med seniorforsker, overlæge
Lene Jarlbæk.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0033.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
33
”Det har været spændende at arbejde med
sundhedspsykologien og se, hvordan det
bliver brugt i praksis."
Caroline Vad Pedersen,
stud.cand.psych.
ANTAL VEJLEDNINGER
FORDELT PÅ UNIVERSITETER OG
UDDANNELSESINSTITUTIONER
ANTAL VEJLEDNINGSOPGAVER
Kandidatspecialer
5
Aalborg
Universitet
1
Syddansk
Universitet
10
Ph.d.
bivejleder
3
Ph.d. hoved-
vejleder
3
PH.D.-PROJEKTER 2022
IGANGVÆRENDE
Anders Wieghorst:
Brain Test after Cardiac arrest
Henriette Søby Gärtner:
Meningsskabelse gennem
individuelle og kollektive fortællinger
Maria Aagesen:
Tilbage til hverdagslivet for
unge voksne kræftoverlevere
(YATAC-projektet)
Jahan Shabnam:
Udvikling af interventioner til
pårørende til migranter
AFLEVEREDE
Jens-Jakob Kjer Møller:
Rehabilitering og palliation
til socialt sårbare personer
med fremskreden kræft
(del af COMPAS)
– forsvar forår 2023
Vicky Joshi:
Hjertestopoverlevere
og rehabilitering
– forsvar den 10. februar 2023
AFSLUTTET
Karen Sangild Stølen:
Studier af frivillighed i
forbindelse med den sidste del
af livet hos borgere i eget hjem,
på plejehjem og hospicer
– forsvarede den 15. august
2022
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
34
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
MEDARBEJDERE
LEDERGRUPPEN
·
·
·
·
Ane Bonnerup Vind, videncenterchef
Annette Rasmussen, klinisk leder, Forskningsklinikken
Charlotte Toft-Petersen, leder, Staben
Mette Raunkiær, professor, forskningsleder
FORSKNING OG DOKUMENTATION
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
Ann-Dorthe Zwisler, professor
Heidi Bergenholtz, lektor
Ida Fritsdal Refer, forskningsassistent
Jahan Shabnam, ph.d.-studerende
Lene Jarlbæk, overlæge i forskningsklinikken,
seniorforsker
Nina Rottmann, psykolog
Tine Møller Ikander, postdoc
Tina Pedersen, forskningsassistent
Ulla Riis Madsen, postdoc
Vibeke Graven, seniorforsker
Vicky Joshi, ph.d.-studerende, konsulent
STABEN
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
Cecilie Lindström Egholm, specialkonsulent, forsker
Christina Strandsberg, kommunikationskonsulent
Christina Wendelboe, kommunikationskonsulent
Gitte Reinhard Laursen, centersekretær
Kenneth Joakim Nielsen, AC-konsulent
Rikke Vittrup, AC-konsulent
Signe Hulsbæk, projektkoordinator
Tina Broby Mikkelsen, datamanager, forsker
Fie Holm Grünfeld, studentermedhjælper
Maja Bangsgaard Abrahams, studentermedhjælper
Navina Uthayakumaran, studentermedhjælper
Rie Volder Christoffersen, studentermedhjælper
Viktoria Nadarajah, studentermedhjælper
STUDERENDE
·
·
·
·
·
·
·
Caroline Vad Pedersen, psykologpraktikant
Emma Dedic, specialestuderende
Maria Alfredsen, kandidatpraktikant
Maya Hallett, ph.d.-studerende i miljøskifte
Mette Wagner, ph.d.-studerende i miljøskifte
Mie Rømer, kandidatpraktikant
Victoria Holm Sørensen, prægraduatstuderende
FORSKNINGSKLINIKKEN
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
Annie Herløv Marbæk, autoriseret klinisk psykolog
Birthe Kargaard, sekretær
Cathrine Mikkelsen, fysioterapeut, forløbsleder
Diana El Hussein, værtinde
Dorthe Søsted Jørgensen, sygeplejerske, forløbsleder
Heidi Lenox, måltidsansvarlig
Irene Toft, værtinde
Jeanett Hammar Andersson, værtinde
Patrick Hansen, AC-medarbejder
Rikke Tornfeldt Martens, fysioterapeut, forløbsleder
Sandra Dupont, ergoterapeut, forløbsleder
Benedikte Alkærsig Bertelsen, husassistent
Klara Due, husassistent
Susanne Bennekov, husassistent
TAK FOR INDSATSEN I 2022
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
Caroline Matilde Elnegaard, forskningsassistent
Dorte Jeppesen, værtinde
Jan Tofte, socialrådgiver, forløbsleder
Jens-Jakob Kjer Møller, ph.d.-studerende
Karen Stølen, ph.d.-studerende
Mai-Britt Guldin, professor, forskningsleder
Maria Aagesen, ph.d.-studerende
Nikolaj Mørck Nielsen, fysioterapeut
Tina Backmann, AC-konsulent
Tina Wahl Pedersen, værtinde
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0035.png
REHPA ÅRSRAPPORT 2022
35
REHPAs medarbejdere siger tak for de mange gode og interessante samarbejder i 2022.
Sammen har vi gjort en forskel for mennesker med livstruende sygdom gennem rehabiliterings-
forløb, forskning og videndeling. Det ser vi frem til at fortsætte med i 2023. Vi har allerede taget
hul på de første relevante projekter, der skal skabe mere viden om rehabilitering og palliation.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Henvendelse af 27/3-23 fra REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation om årsrapport 2022
2684207_0036.png
Vestergade 17
5800 Nyborg
rehpa
@
rsyd.dk
www.rehpa.dk
linkedin.com/company/rehpa
twitter.com/REHPA_DK
facebook.com/REHPA.DK
rehpa.dk/udgivelser/nyhedsbrev