Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 144
Offentligt
Til medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg
Hermed fremsendes REHPA årsrapport 2022.
Kvalitet i hverdagslivet
Mødet med en livstruende sygdom vil for mange betyde, at alt det selvfølgelige i hverdagslivet pludselig
bliver mindre selvfølgeligt. Nogen får behov for hjælp til at genvinde tidligere funktionsevne, nogen skal
finde nye selvfølgeligheder med den funktionsevne, der nu er, og alle med behov skal mødes med lindring
tilpasset dem og deres pårørende. REHPA årsrapport 2022 stiller skarpt på dette.
Blandt andet fortæller Inge og Ib Guldhammer, hvad det har betydet for dem begge at deltage i målrettet
rehabilitering efter Inges hjertestop i december 2021.
”Jeg kunne ikke komme i betragtning til genoptræning, fordi jeg ikke havde haft en blodprop. Nogen
gange
kan jeg godt tænke, det bare er mig, der har det sådan her. Eller at jeg skal tage mig sammen. Men på
REHPA var der mange andre, der oplevede de samme ting som mig. Man skal vide, hvad der virker for en
selv. Og lære at acceptere at det er dér, du er
lige nu,” siger Inge.
I årsrapporten dykker vi også ned i arbejdet på de nye, regionale senfølgeklinikker for mennesker med
senfølger efter kræftsygdom og -behandling. Sygeplejerske Lise Bjerrum Thisted og overlæge Lena Saltbæk
fra Region Sjælland fortæller, hvordan forståelse for og accept af tingenes tilstand kan give plads til et
hverdagsliv med kvalitet.
Derudover får du et indblik i REHPAs arbejde med forskningsprojekter, netværk, videndeling samt kliniske
aktiviteter i REHPA Forskningsklinik det forgangne år.
Fra REHPA siger vi tak for samarbejdet i 2022. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet om rehabilitering og
palliation til mennesker med livstruende sygdomme.
Årsrapport 2022 ligger også som PDF på
www.rehpa.dk.
God læselyst.
Venlig hilsen
Ane Bonnerup Vind.
Videncenterchef, Ph.d.
Email:
–
Mobil: +45 21 46 23 90
Region Syddanmark og Syddansk Universitet
www.rehpa.dk
Tilmeld dig REHPAs nyhedsbrev