Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 131
Offentligt
1
Betydelige problemer med unøjagtige patientjournaler
–
ændringer er nødvendige
Patientjournalerne tillægges afgørende beviskraft ved danske domstole, i styrelsen for Patientklager, i sager
om erstatning til patienterne ved Patienterstatningen, i forsikringsselskaber og mange andre steder. Patient-
journaler af høj kvalitet har ligeledes afgørende betydning, når behandlingen senere i behandlingsforløbet
overdrages til en ny læge.
Mange patientjournalernes kvalitet lever desværre ikke op til kravet om høj kvalitet. Retsligt er det
betænkeligt, da det, når det drejer sig om en konflikt mellem en patient og sundhedssystemet, er den ene
parts dokument, som lægges til grund for afgørelserne. Det gør patienternes retsstilling uhyre vanskelig. Det
ser vi igen og igen, og det er en af flere årsager til, at der er relativt få klager, som rejses. Patientforeningen
og vores advokater er af samme grund tilbageholdende med at anbefale klagesager, da de er så vanskelige at
få medhold i.
Det forhold at patienter og deres pårørende sjældent får lov til at tilføje noget til journalerne gør, at
journalerne mest af alt bør opfattes som et partsindlæg.
Efter at mange patienter nu optager samtaler med sundhedspersoner er det igen og igen dokumenteret, at
afstanden mellem det sagte og det skrevne i mange tilfælde er meget voldsom.
Patientforeningen ønsker hurtige, men gennemtænkte ændringer i det nuværende journalsystem. Alle
relevante parter skal naturligvis inddrages i et sådant arbejde.
Smøl i Sundhedsministeriet
"Vedlagt er notatet Juridisk vurdering af mulige modeller for sletning og/eller blokering af fejlag-
tige oplysninger udarbejdet af professor, dr. Jur., Mette Hartlev. Jeg er i samarbejde med Styrelsen
for Patientsikkerhed i gang med at se på mulige justeringer af de opstillede modeller på baggrund
af notatet. Jeg vil naturligvis invitere sundhedsordførerne for Folketingets partier til en nærmere
drøftelse i ordførerkredsen, når arbejdet er tilendebragt." - Således hedder det i sundhedsministe-
rens svar til på spørgsmål S 243 i 2019.
Trods mange rykkere til ministeriet senest den 25. februar 2023 og den 9. marts 2023, er det ikke
lykkedes at finde ud af, hvad der er sket og om der er sket noget i denne sag. I seneste svar hedder
det ”Indenrigs-
og sundhedsministeriet kan oplyse, at sagen fortsat er under udarbejdelse i ministe-
riet. De mulige modeller forventes præsenteret på et ordførermøde”.
Sagen er ikke glemt af Patientforeningen, og vi håber, at Folketinget vil genåbne denne alvorlige
sag. Mange patienter er i klemme med de nugældende regler.
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Henvendelse af 21/3-23 fra Patientforeningen vedr. foretræde om undersøgelse af den manglende kvalitet i patientjournaler.
2
Sammenfattende er nedenstående Patientforeningens holdning, og
Patientforeningen arbejder således for:
Regering og Folketing bør igangsætte en revision af journalsystemet i Danmark
med det formål at skabe overblik og sammenhæng for patienterne, de pårørende
og de sundhedsprofessionelle.
Patientforeningen ønsker patienternes stilling styrket i Bekendtgørelsen om
autoriserede sundhedspersoners journaler.
Patienterne bør efter hver konsultation kvittere for behandlingen og
beskrivelsen af sygdomsbeskrivelsen i journalen (herved imødekommes
Rigsrevisionens kritik af manglende kontrol fra marts 2023, Alm. Del. SUU 129)
den.) Ved sammen lejlighed underskriver patienten, at de gennemførte samtaler
og undersøgelser er gennemført, så lægers snyd med honoreringen begrænses
væsentligt.
Patientforeningen ønsker ét sammenhængende journalsystem.
Patientforeningen ønsker online adgang 24 timer i døgnet til dette nationale
journalsystem.
Patientforeningen ønsker maksimal IT-sikkerhed for et sådant system, så det
ikke kan hackes eller på anden måde misbruges.
Patientforeningen ønsker rimelige rettelsessystemer, så patienternes og de
autoriserede pårørendes beskrivelser, ønsker og vurderinger inkluderes bedre,
end det er tilfældet nu.
Patientforeningen ønsker, at journalerne bliver skrevet i et for alle parter
forståeligt sprog. Den generelle udfasning og/eller reduceret brug af latin, græsk
og andre fremmedsprog i sygehusvæsenet bør også ske i patientjournalerne.
Patientforeningen ønsker et skærpet fokus på patientjournalerne, da mange
utilsigtede hændelser har deres udspring i fejlagtige journaler.
Patientforeningen ønsker klare regler og meget alvorlige konsekvenser
beskrevet i lovgivningen, når det drejer sig om bevidste fejl i patientjournalerne.
Der skal være en sandhedspligt for den journalførende sundhedsperson. Det bør
overvejes om politianmeldelser er den rigtige vej videre for det, der kan
sidestilles med dokumentfalsk. Det børe være klart, at der er tale om en
straffelovsovertrædelse, når patientjournaler manipuleres.
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Henvendelse af 21/3-23 fra Patientforeningen vedr. foretræde om undersøgelse af den manglende kvalitet i patientjournaler.
2679705_0003.png
3
Ændring af bekendtgørelsen
Først og fremmeste er journalerne vigtige for patienterne og deres pårørende. Gode patientjournalerne
gentager omhyggeligt det, som patienten, familien og evt. andre pårørende har hørt ved konsultationerne. Vi
véd, at mange ikke husker alle lægernes kloge ord, så det er godt at se dem på tryk efter konsultationen.
Journalen er mange gange af beskeden interesse, men der er flere grunde til at holde øje med den for enhver
borger.
Dernæst er journalerne vigtige for andre sundhedspersoner, som konsulterer dem i forbindelse med
behandlinger.
Endelig er de vigtige, når der skal afgøres fejl og mangler ved patientbehandlinger med deraf følgende
muligheder for erstatninger i det offentlige og i det privatretlige system.
Helt grundlæggende ønsker Patientforeningen, at § 3 i Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners
patientjournaler
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1225
ændres til følgende formulering:
§ 3 Patientjournalen fungerer som et arbejdsredskab for de involverede sundhedspersoner, patienten
og dennes eventuelle autoriserede pårørende og har til formål at sikre god og sikker patientbehandling
gennem nødvendige notater.
Stk. 2. Patientjournalen skal understøtte patienters og evt. autoriserede pårørendes muligheder for
inddragelse i behandlingen og varetagelse af patientens interesser.
Den nugældende § 3 lyder således:
§ 3.
Patientjournalen fungerer som arbejdsredskab for de involverede sundhedspersoner og har til formål at sikre god og sikker patient-
behandling gennem nødvendige notater.
Stk. 2.
Patientjournalen kan desuden understøtte patientens mulighed for inddragelse i behandlingen og varetagelse af egne interesser.
§ 6 bør formuleres således: Enhver, der har journalføringspligt jf. § 5, har også sandhedspligt og er
ansvarlig for indholdet af sine notater i patientjournalen.
Den nugældende §6 lyder således:
§ 6.
Enhver, der har journalføringspligt, jf. § 5, er ansvarlig for indholdet af sine notater i patientjournalen.
Den mere centrale placering af patienterne i sundhedssystemet er en mærkesag for Patientforeningen.
1. Bevidste fejl
Problem: Desværre er flere læger taget i at have skrevet en del opdigtede behandlinger i journalen for at få en
større indkomst. Som systemet er i dag, kan patienten komme til hænge på disse, hvis man f.eks. går til et
forsikringsselskab for at få dækket en arbejdsskade. De vil nogle gange se den opdigtede journal og bruge
den til at afvise erstatning eller overhovedet at forsikre den pågældende patient. Eksemplerne fra bl.a.
Gentofte og Svendborg er skræmmende i den henseende. De er velbeskrevet i pressen, så det skal ikke
gentages her.
Ligeledes der er desværre sundhedspersoner, som bevidst prøver at nedgøre en patient. Et sådant eksempel er
i proces med en sygeplejerske fra Skejby. Desværre viser denne sag, at politiet er mere end tøvende i
behandlingen af denne type dokumentfalsk.
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Henvendelse af 21/3-23 fra Patientforeningen vedr. foretræde om undersøgelse af den manglende kvalitet i patientjournaler.
4
Løsning: Journalkvaliteten kan på dette punkt forbedres væsentligt ved, at patienten efter hver konsultation
kvitterer for den modtagne behandling og den første journal ved at føre det gule sygesikringskort igennem en
magnetkortlæser og trykke ok. Er der problemer med journalen, påtales det med det samme.
En bevidst fejl i patientjournaler må første gang medføre en påtale, anden gang må fortsat virke ske under
superversion og tredje gang bør autorisationer fra sundhedspersonale bortfalder og kun kunne generhverves
ved fornyet eksamen. Det bør af straffeloven klart fremgå, at bevidste fejl i patientjournaler skal føre til
påtale.
2. Misforståelser
Problem: Patientjournaler indeholder desværre ofte fejl og forglemmelser. Ligesom patienter kan misforstå
lægen, så kan lægen også misforstå patienten. Kulturforskelle/dialekter/sociolekter/fremmedsprog ses ofte at
være en sådan årsag. Misforståelser kan være uden betydning, men det kan også have stor betydning.
Det forhold at læger fra tid til anden glemmer at indføre væsentlige oplysninger kan være skæbnesvangert
for patienterne ved
a.
b.
c.
d.
e.
senere behandlinger,
fremkaldelse af forkerte handlinger hos patienten,
fremkaldelse af forkert pleje og omsorg af kommune, familie og venner,
i patienternes forsikringssager og
for andre sundhedspersoners indsatser.
Et hent særligt forhold er de konfliktsky læger, som snakker patienterne efter munden, og så skriver noget
helt andet i journalen. Patientforeningen har set dette mange gange, og det er udførligt dokumenteret med
båndoptagelser. Andre gange kan vi konstatere, at patienterne hører, hvad de gerne vil høre. Det skal lægerne
naturligvis ikke kritiseres for.
Løsning: Ligesom ved egentlige fejlskrivninger er der behov for en lettere måde at rette journalfejl. Det er i
praksis mere end overordentligt svært. En øjeblikkelig godkendelse/afvisning kunne lette arbejdsgangen
også på dette område. Den øjeblikkelige journalskrivning vil også gøre det lettere at huske alle elementerne i
en konsultation.
3. Uenigheder
Problem: Mange patienter oplever, at lægerne og sundhedspersoner skriver patientnotater, som de bestemt
ikke er enige i, og som de mener, er direkte forkerte. Enkelte sundhedspersoner skriver nærmest et
forsvarsskrift for deres handlinger uden at nævne patientens divergerende opfattelse.
Nogle læger, men slet ikke alle, noterer, at patienten ikke er enig. Uenigheder bør altid journalføres
omhyggeligt. Andre behandlere må forstå, at der er problemer med f.eks. at tolke de sygdomstegns, som
viser sig eller resultaterne af en given behandling. En overdreven positiv fremstilling af en bestemt
behandlingsmetode kan lede senere sundhedspersoner til at gentage den og dermed gå ud ad en blind vej. Det
har Patientforeningen f.eks. set i brugen af elektrochok.
Hvis ikke patientens indvendinger noteres, så vil patienten være retsløs i en række tilfælde, hvis ikke familie
eller pårørende er sammen med patienten i behandlingsøjeblikket. Det almindelige er nok, at mødet mellem
patient og sundhedsperson er et 1 til 1 møde. Sundhedspersonen med journalen i hånden opfattes som mere
troværdig end patienten. Sådan er virkeligheden. Det er et betydeligt problem for mange patienter.
Vi er ved at komme dertil, at vi måde råde patienterne til selv at skrive journal eller i det mindste tjekke den
løbende og på skrift gøre indsigelser overfor fejl. Situationen er jo vanskelig, da at patienten sjældent kan
vælge en anden behandler, da sundhedssystemet i Danmark er et monopolsystem med meget lidt
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Henvendelse af 21/3-23 fra Patientforeningen vedr. foretræde om undersøgelse af den manglende kvalitet i patientjournaler.
5
konkurrence. Det er helt forskelligt fra dagligvaremarkedet. Bliver en borger behandlet skidt i Brugsen, så
går man bare fremover i Føtex eller Rema1000. Her kan man stemme med fødderne. Det kan man kun
ganske lidt i sundhedssystemet. Man skal være lykkelig, hvis man har den samme privatpraktiserende
speciallæge i almen medicin over en årrække, for det er bestemt ikke en mulighed for alle i landet, da man i
årevis har uddannet for få læger og øvrige sundhedspersoner.
Løsning: Uenigheder er triste og ikke altid produktive i behandlingsforløbet. Løsningen må være, at
uenigheden indskrives, navnlig hvis patienten ønsker det. Vi har fået en bedre uddannet befolkning med
bedre adgang til medicinsk information på højt niveau. Derfor skal vi ikke være skræmt af uenigheder
–
den
ser man jo også mellem fagfolk. Det hedder jo både lægevidenskab og lægekunst. Diagnosticering og
behandling har stadig ganske mange udfordringer i en række komplicerede patientforløb.
Procesforbedringer: Styrelsen for Patientklager skal acceptere båndoptagelser som bevismiddel. Mange
gange har patienten desværre ingen vidner. Her må båndoptagelser kunne lægges til grund. Det gælder f.eks.
for den sjællandske kvinde, som sad fastspændt på toilettet i 45 minutter og blev voldsomt skadet af den
”behandling”. Her var ingen vidner, som vil vedgå at de
efterlod hende fastspændt så længe i en smertefuld
og legemsbeskadigende position. Intet var noteret i journalen heller ikke den medicin hun efterfølgende fik.
4. Udeladelser
Problem: Lige så vigtigt som det, der står i journalen, er ofte det, der ikke står, eller ikke bliver skrevet.
Sagen om den i 45 minutter fastspændte patient på et hospital i Region Sjælland viser dette med al
tydelighed. Der er intet noteret om denne hændelse selv om det invaliderede patienten og nu mærker
patienten for resten af livet. Så medtaget som patienten var bagefter, så skal sådant naturligvis journalføres
ligesom det skal journalføres, at der blev givet medicin. Uden en journalføring er det udsigtsløst at få
erstatning for sådanne begivenheder og de efterfølgende mén.
Det er bemærkelsesværdigt,
at der stort set aldrig optræder gengivelser af SMS’er, referater af
telefonsamtaler og andre elektroniske kommunikationer. Patientforeningen frygter, at datadisciplinen og
notatpligten er ganske mangelfuld mange steder.
Jyllands-Posten har et stort interview den 23. oktober 2022 med vort medlem Rozilia Bruun-Andersen, der
klar viser dette problems omfang.
Løsning: Pligten til ordentlig journalføring bør indskærpes. Patienterne bør inddrages i evalueringen af
patientjournalerne for at sikre disse kvalitet. Der bør iværksættes en række test, inden det evt. gøres
permanent at evaluere patientjournalerne efter hvert indlæggelsesforløb på hospitaler.
5. Beslutninger truffet i samtale med andre klinikker
Problem: En særlig type udeladelser ser vi ved samtaler om patienter mellem to afdelinger eller to hospitaler
eller mellem læge og hospital. Gennemgående journalføres meget lidt af disse samtaler. Patienterne oplever
derfor ofte, at der bliver truffet afgørende beslutninger, uden at de bliver lovformeligt involveret i
beslutningsgangen.
Løsning: Det bør indskærpes, at denne typer samtaler skal journalføres, og patienten naturligvis skal give
informeret samtykke.
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Henvendelse af 21/3-23 fra Patientforeningen vedr. foretræde om undersøgelse af den manglende kvalitet i patientjournaler.
6
6. Andre skriver journalen
Problem: Patienterne og Patientforeningen oplever ofte, at en sygehuslæge undersøger, men en anden
sygehuslæge skriver journalen. Det giver en række unøjagtigheder, som kan vise sig kritiske i enkelte
tilfælde.
Patientforeningen har desværre også eksempler på at en anden læge skriver journalen, fordi den
undersøgende læge kom til en anden konklusion. Det er ikke befordrende for tilliden til journalsystemet.
Løsning: Det bør altid begrundes, hvorfor en anden læge end den undersøgende og behandlende læge skriver
journalen.
7. Umiddelbar adgang til journaler ved egen læge
Problem: Der er ingen umiddelbar adgang til egen læges patientjournal.
Løsning: Patientforeningen ønsker øjeblikkelig adgang til patientjournalerne hos egen læge. Der skal være
mulighed for online-adgang 24 timer i døgnet.
Det er alt for besværligt i dag at få adgang til egen journal hos den privatpraktiserende læge i almen medicin.
Nogle kræver betaling, andre er længe om det, og endelig har vi også eksempler på, at man afslår med
henvisning til at journalen er for omfattende!
Der er også læger, som opfatter det som noget nær en krigserklæring, når patienten beder om en journalkopi.
8. Sproget i journalerne
Problem: Sproget i mange journaler er desværre stadig præget betydelige mangler. Det giver i sig selv
mulighed for misforståelser. Dårligt dansk ses ofte, men det er normalt et mindre problem. Der er en del
latinske og græske udtryk, som udmærket kunne erstattes af lige på præcise udtryk på dansk. Ligeledes er der
ganske mange forkortelser, der virker ekskluderende på patienter og pårørende.
Løsning: Bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler ændres, så journalerne også
sprogligt gøres mere brugbare for patienter og deres eventuelle pårørende.
Patientforeningen ønsker ikke at forbyde sundhedspersonale at benytte græske og latinske udtryk i
videnskabelige artikler og i kommunikationen med f.eks. fagfæller i andre lande. Her kan det være
selvfølgeligt og nødvendigt.
Når verdens 30.938 fugle nu også har fået et dansk navn ved siden af det latinske, så burde det være muligt at
skabe samme forståelighed omkring sundhed og sygdom. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men
det er vigtigt at få denne proces sat i gang ellers ekskluderes mange patienter og mange pårørende. Sproglig
forståelse er nødvendig for mere lighed i sundhed.
Det er et helt særskilt problem, at journalernes ikke læses og forstås i tilstrækkelig grad af
sundhedspersonalet. Så lyder det fra lægen eller sygeplejersken noget i retning af: ”Hvordan føler du selv, at
du har det?”
I dette notat skal dette særskilte problem og dets mulige løsning ikke behandles nøjere. Men det høje
arbejdstempo er givet en del af forklaringen.
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Henvendelse af 21/3-23 fra Patientforeningen vedr. foretræde om undersøgelse af den manglende kvalitet i patientjournaler.
7
9. Let patientadgang til egne journaler er god økonomikontrol
Patienterne har gennem deres adgang til sundhedsjournalerne på sundhed.dk eller via aktinsigtsanmodninger
hos egen læge afsløret en lang række misforhold og direkte snyd med det formål, at læger kunne få udbetalt
mere end regler og overenskomster tilskriver.
Brug af viden: Denne i forvejen beskedne kontrol med honorarudbetalingerne anbefaler Patientforeningen
øget ved at journalerne umiddelbart bliver tilgængelig via internettet på sundhed.dk, og at patienten får en
mulighed for at bekræfte eller afkræfte forløbet. En sådan kontrol ville givet begrænse snyd og sjusk ganske
betydeligt.
En forenkling af afregningssystemet, så det er lægens tid, der bliver honoreret, ville trække i samme retning
og afbureaukratisere afregningssystemet ganske betydeligt.
10. Region Sjællands og Region Hovedstaden elektroniske patientjournaler
Patientforeningen har fået rigtig mange klager over den elektroniske patientjournal fra patienter, ansatte og
pårørende.
Patientforeningen ønsker det samme journalsystem landet over, så det bliver det lettest mulige
arbejdsredskab for sundhedspersonale, patienter og pårørende samt relevante myndigheder.
Systemet skal være det samme på de offentlige og de private hospitaler, hos de privatpraktiserende
speciallæger og andre autoriserede sundhedsvirksomheder, så patienterne, pårørende og sundhedspersonale
ét sted let kan danne sig et overblik.
Systemet skal have en høj grad af sikkerhed, og det skal være indrettet således, at alle ikke kan se alt, men
kun det, der er nødvendigt. Patienterne skal kunne se alt vedrørende dem selv.
Et sådant system skulle gøre arbejdet hurtigere og lettere ved at undgå, at hver afdeling eller hver behandler
tager de samme prøver kort efter hinanden.
11. Bortkomne journaler og manglende udlevering
Et særligt problem i en række klagesager er bortkomne journaler. De fleste stammer fra tiden inden de
elektroniske patientjournaler.
Patienternes retsstilling bør efter lovgivningen ikke lide skade herved, da det aldrig kan tilskrives
patienterne, at de er bortkomne. Det er sundhedssystemet, som skal lide ved dette i retlige afgørelser, da de
har ansvaret for journalerne. Flere afgørelser viser dog at sundhedssystemet profiterer af manglende adgang
til journaler efter disses bortkomst. Dette bør være helt tilsvarende, når der ved fejl og sjusk ikke er ført
journaler i en periode under behandlingen af en patient.
Et særligt problem er visse patientjournaler, som er ganske omfattende. En del privatpraktiserende
speciallæger vægrer sig meget ved at udlevere journalkopier. De hævder, at det elektronisk ikke kan lade sig
gøre, og/eller de kræver så voldsomme beløb, at mindrebemidlede patienter ikke har mulighed for at betale
for det.
Patientforeningen ønsker derfor, at alle autoriserede læger og sundhedsvirksomheders journaler skal være
tilgængelige online. Dette bør løses ved de førstkommende overenskomstforhandlinger.
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Henvendelse af 21/3-23 fra Patientforeningen vedr. foretræde om undersøgelse af den manglende kvalitet i patientjournaler.
8
12. Manglende brug af undersøgelser fra andre kilder
Et særligt problem er undersøgelser foretaget af andre hospitaler og klinikker i ind- og udland. De afvises
normalt, også selv om de selvsamme undersøgelser ikke kan udføres i Danmark. Der bør være pligt til at
indskrive i patientjournalen, at undersøgelsen er modtaget og at NN sundhedsperson nægter at benytte den
med en dertil hørende begrundelse.
13. Sletning af uvedkommende billeder
Et særligt problem er billedmateriale lagt i journaler af patienter før og efter operationer. Mange patienter
lider voldsomt under at de kan se, at flere uden rimelig grund logger ind på disse billeder.
Der bør være en særlig og væsentlig grund til at sundhedspersonale studerer disse. Som reglerne er i dag,
opleves det som for blufærdighedskrænkende af de berørte patienter.
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at det IKKE kun er sundhedspersonale, som har adgang til
journalerne. Alvorligt syge patienter, som er på sygedagpenge eller i ressourceforløb er også tvunget til at
give sagsbehandlere i kommunen, apotekerpersonale med flere adgang til patientjournalerne. Hvis der er
taget billeder som patienten senere fortryder, må patienterne have lov til at få dem slettet
–
ikke først efter 10
år som i dag, men før.
14. Rettelser i journaler
Dagligt møder Patientforeningen problemer med fejl i journalerne. Det koster megen tid for foreningen, de
berørte patienter og de pårørende at få rettelser eller tilføjelser ind journalerne. Det koster naturligvis også
megen tid i sundhedssystemets forskellige dele. Som oftest lykkes det ikke, selv om vi i Patientforeningen
ved afspilning af båndoptagelser kan konstatere meget alvorlige fejl. Der er en dyb uvilje imod at foretage
rettelser eller tilføjelser.
For udenforstående kan det måske synes betydningsløst, at der står, at ”patienten kom ind efter at have ringet
112”, når sandheden er, at det burde beskrives således: ”Vagtlægen indlagde patienten og rekvirerede
en
ambulance til hurtig indlæggelse.” Den første formulering tegner et billede af en nervøs patient, hvor
sandheden er, at vagtlægen var dybt bekymret.
Journaler får dermed undertiden en karakter af forsvarsskrift for de gennemførte handlinger, og dette
understøttes af de mange gange, hvor patientens bemærkninger ikke medtages i journalen, selv om det
aftales. Når der er uenighed om behandlingen, er det særlig vigtigt at patientperspektivet kommer med.
Det er desværre ofte forekommende, at den givne medicin ikke indgår fuldt og helt i journalen. Da netop
medicingivningen er årsagen til mange mere eller mindre alvorlige og bestemt utilsigtede hændelser, så skal
der være et ekstra fokus på dette. Det samme er tilfældet for andre utilsigtede hændelser. Patientforeningen
vil derfor begynde en kampagne for indberetning af utilsigtede hændelser på Dansk
Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) på www.dpsd.dk.
De danske tandlæger benytter forskellige journalsystemer. Det ene system giver tandlægen mulighed for at
rette i journalen uden at dette kan ses ved at ringe ind til den systemansvarlige hos leverandøren. Det er dybt
utilfredsstillende, og det bør gøres ulovligt. Patientforeningen har set de negative følger for patienterne ved
dette.
Det danske sundhedssystem er desværre sådan indrettet, at hvis en patient har været i forbindelse med
psykiatrien, så behandles man ringere i det øvrige system. Derefter bliver en del sygdomme betragtet
psykiske eller som funktionelle lidelser, dvs. man ikke giver den nødvendige behandling. Den kultur bør der
gøres op med, men indtil dette opgør er gennemført, er der behov for at afskærme uvedkommende adgang til
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 131: Henvendelse af 21/3-23 fra Patientforeningen vedr. foretræde om undersøgelse af den manglende kvalitet i patientjournaler.
9
de psykiatriske journaler på en bedre måde. Konsekvensen af holdningen er, at mange afstår for at gå i
konsultation i det psykiatriske system med de deraf følgende negative konsekvenser.
Sluttelig står det klart for Patientforeningen, at Persondatadirektivet og Persondatalovgivningen bør udredes
nærmere i patientsammenhæng og i sammenhæng med sundhedslovgivningen.
Således vedtaget af Patientforeningens bestyrelse.
Den 21. marts 2023
NJL/PF 2023 03 10 udgave 11 af Problemer med patientjournaler
Patientforeningen: Problemer med unøjagtige patientjournaler