Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 125
Offentligt
2677438_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Dato: 16-03-2023
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPRUAS
Sagsnr.: 2214177
Dok. nr.: 2592132
Indenrigs- og Sundhedsministerens redegørelse vedr.
Statsrevisorernes beretning 6/2022 om regionernes styring af
vedligeholdelse af sygehusbygninger
Statsrevisorerne har 14. november 2022 fremsendt beretning nr. 6/2022 om
Regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger og har samtidig bedt om
min redegørelse senest 16. marts 2023.
Da beretningen omhandler regionernes styring af vedligeholdelse af
sygehusbygninger, har jeg bedt de fem regioner om at afgive udtalelser som bidrag til
ministerredegørelsen. Regionernes udtalelser er opsummeret i redegørelsen, men er
også vedlagt som bilag i deres fulde længde til orientering.
Beretningens indhold og konklusioner samt statsrevisorernes bemærkninger
Rigsrevisionen konkluderer,
-
at Region Hovedstaden har en tilfredsstillende styring af opgaven med
vedligeholdelse af sine sygehusbygninger
-
at de øvrige regioner ikke har en helt tilfredsstillende styring. Det gælder
særligt for bygningernes tekniske installationer såsom vandrør og
ventilationssystemer
-
at konsekvensen kan blive, at sygehusbygningerne bliver så nedslidte, at de
fremtidige udgifter til at drive og vedligeholde bygninger bliver større, end
de behøver at være.
Samlet vurderer Rigsrevisionen, at der er behov for retningslinjer for vedligeholdelse
af sygehusbygninger, bedre data for bygningstilstanden og langsigtede planer for
vedligeholdelse. Rigsrevisionen opfordrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at
tage initiativ til dette, fx i sammenhæng med de kommende forhandlinger med
Danske Regioner om regionernes økonomi for 2024, hvor det er aftalt at drøfte
vedligeholdelse og modernisering.
Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved, at ingen af de fem regioner har fælles
standarder for vedligeholdelse af udvendige bygningsdele og tekniske installationer;
at kun Region Hovedstaden har tilstrækkelige bygningssyn; samt at kun Region
Hovedstaden har et tilfredsstillende overblik over bygningstilstanden og prioriterede
oversigter over kommende arbejder i en langsigtet plan for vedligeholdelse af
sygehusbygningerne.
Statsrevisorerne konstaterer, at der er behov for, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Danske Regioner tager initiativer til at etablere fælles
retningslinjer for regionernes vedligeholdelse af sygehusbygninger, data for
bygningernes tilstand og langsigtede planer for vedligeholdelse.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Ministerredegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 6/2022 om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Regionernes bemærkninger og tiltag
Beretningens konklusion vedr. retningslinjer for vedligeholdelse af
sygehusbygninger
Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Sjælland har
kommenteret Rigsrevisionens bemærkning om et behov for fælles standard for
vedligeholdelse.
Region Midtjylland anfører, at ”der
selvfølgelig er brug for et overblik over regionens
bygningsmasse og deres tilstand, men dette overblik kan tilvejebringes på anden vis
end ved standardiserede bygningssyn. Region Midtjylland har i sit FM-system
mulighed for løbende at registrere bygningernes tilstand, og hvis dette sker
systematisk og vedvarende, er der ikke behov for et fuldstændigt bygningssyn for
eksempel hver fjerde år. Region Midtjylland arbejder hen i mod den løsning.”
Region Nordjylland bemærker, at
”i
forhold til bemærkningen om uklar
opgavefordeling i det regionale byggeregulativ, at regulativets overordnede
retningslinjer efter regionens opfattelse i praksis har været tilstrækkelige til styring og
planlægning af bygningsvedligeholdelse inden for de givne rammer, og der har
således ikke tidligere været anledning til at overveje mere detaljerede retningslinjer.
Regionen bemærker endvidere i forhold til Rigsrevisionens kritik af, at det regionale
facility management-system (DALUX) ikke aktuelt indeholder fælles standarder for
vedligeholdelse, som anvendes på alle hospitaler, ikke er korrekt, idet der arbejdes i
samme regionale facility managementsystem (DALUX) på tværs af hospitalernes
tekniske afdelinger ud fra ét regionalt indkøbt regionalt facility management-system
(DALUX).”
Regionsrådet i Region Sjælland konstaterer, at man tager Rigsrevisionens beretning til
efterretning og overordnet set er enig i Rigsrevisionens konklusioner og
bemærkninger.
Region Hovedstaden bemærker, at regionen gerne deler sine erfaringer, hvis der i
regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsættes et arbejde om fælles
retningslinjer for vedligehold, bedre data om bygningstilstanden og planlægning.
Regionernes tiltag vedr. vedligeholdelse af sygehusbygninger
Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Hovedstaden
gør opmærksom på, at der pågår indsatser som udvikler arbejdet med at styre
vedligeholdelsen af sygehusbygninger.
Region Syddanmark har på baggrund af bl.a. Rigsrevisionens beretning igangsat et
projekt, som sætter fokus på den fremadrettede planlægning af bygningssyn,
herunder sikring af en højere grad af systematik og standardisering af bygningssyn og
tilstandsregistreringer på regionens bygninger. Mere konkret implementerer
regionen onlineplatformen DaluxFM til registrering og vurdering af bygningsdelenes
samlede tilstand.
Region Nordjylland har ligeledes valgt at iværksætte initiativer på baggrund af
Rigsrevisionens beretning, herunder implementering af regelmæssige byggesyn og
elektronisk dokumentation i DALUX.
Region Midtjylland har bl.a. igangsat tiltag med henblik på at tydeliggøre rammer og
ansvarsfordeling for vedligeholdelsesarbejdet og arbejder løbende med at etablere
fælles standarder og retningslinjer for ejendomsdriften. Regionen bemærker, at man
Side 2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Ministerredegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 6/2022 om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
forventer at den løbende indsats for at udvikle arbejdet med vedligeholdelse vil
kunne imødekomme Rigsrevisionens moderate kritik af regionens styring af
sygehusenes vedligeholdelse. Region Midtjylland bemærker dog samtidig, at der
fortsat må være en opmærksomhed på sammenhængen mellem den indsats og de
ressourcer der går til dokumentation, styring og planlægning af vedligeholdelse, og
de ressourcer der efterfølgende er mulighed for at investere i den reelle
vedligeholdelsesopgave, herunder sammenhængen med den regionale
anlægsramme.
Region Hovedstaden har også oplyst, at regionen er i gang med at implementere
fælles standarder for vedligehold på tværs af regionens hospitaler.
Region Sjælland bemærker, at man som opfølgning på Rigsrevisionens beretning vil
have fokus på opdatering af de overordnede retningslinjer for
bygningsvedligeholdelse, implementering af fælles standarder for vedligeholdelse på
sygehusene, udførelse af bygningssyn af de tekniske installationer og udførelse af
årlig opfølgning over de gennemførte vedligeholdelsesarbejder.
Bemærkninger vedr. finansiering af vedligeholdelse af sygehusbygninger
Region Midtjylland og Region Hovedstaden fremhæver at vedligeholdelsen af
sygehusbygninger er betinget af hårde prioriteringer inden for de regionale
anlægsbevillinger.
Region Midtjylland bemærker i den forbindelse,
at ”Rigsrevisionen
anfører, at
regionerne i 2022 modtager 7,35 mia. kr. til anlægsudgifter. Heraf skal 4,85 mia. kr.
anvendes til kvalitetsfondsprojekterne, dvs. at anvendelsen af disse er nøje aftalt
mellem den enkelte region og ministeriet
og kan ikke indgå i en prioritering til f.eks.
løbende vedligehold. Der resterer således på landsplan 2,5 mia. kr. til regionernes
øvrige anlægsprojekter, herunder den løbende investering i udskiftning af
medicoteknisk udstyr, IT
og de større vedligeholdelsesprojekter på bygningsmassen.
I 2023 er beløbet mindre. Der er således i regionerne behov for en hård prioritering,
når der skal findes finansiering af hospitalernes vedligeholdelsesprojekter.”
Region Hovedstaden påpeger at beretningen kun i mindre omfang har forholdt sig til
finansieringsmulighederne for at få genoprettet og fastholdt bygningernes tilstand,
og anfører,
at den har gjort Rigsrevisionen bekendt med ”at
budgetmæssige
udfordringer på anlægsområdet i Region Hovedstaden i 2023 har betydning for
prioriteringen af renoveringsindsatsen.”
Regionen bemærker endvidere, at ”I
2023 er
det nødvendigt midlertidigt at bremse store dele af renoveringsplanen med
undtagelse af energirenoveringerne.”
Bemærkninger vedr. forhandlinger om regionernes økonomi for 2024
I Region Hovedstadens bidrag bemærker regionen, at
”Region Hovedstaden vil i regi
af Danske Regioner frem imod økonomiforhandlingerne for 2024 sammen med de fire
andre regioner arbejde aktivt på, at Økonomiaftalen for 2024 tager højde for det
renoverings-
og vedligeholdelsesbehov, som alle regioner står overfor.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriets foranstaltninger og overvejelser
Overvejelser ift. beretningens indhold og konklusioner
Jeg kvitterer for beretningens konklusioner og anbefalinger, herunder vurderingen af,
at utilstrækkelig styring af vedligeholdelsesopgaven i regionerne kan medføre, at
sygehusbygningerne bliver så nedslidte, at de fremtidige udgifter til at drive og
vedligeholde bygningerne bliver større, end de behøver at være.
Side 3
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Ministerredegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 6/2022 om regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2677438_0004.png
Overvejelser ift. regionernes bemærkninger
Jeg kan konstatere, at alle fem regioner anfører, at de enten har iværksat tiltag eller
overvejer at iværksætte tiltag, som udvikler arbejdet med at vedligeholde de
regionale sygehusbygninger.
Jeg vil samtidig gerne kvittere for, at regionsrådene på eget initiativ har taget ansvar
for at styrke styringen af deres opgave med at vedligeholde sygehusbygningerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets tiltag
I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at der er behov for retningslinjer for
vedligeholdelse af sygehusbygninger, bedre data for bygningstilstanden og
langsigtede planer for vedligeholdelse, og opfordrer samtidig Indenrigs- og
Sundhedsministeriet til at tage initiativ til dette, fx i sammenhæng med de
kommende forhandlinger med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2024,
hvor det er aftalt at drøfte vedligeholdelse og modernisering.
Med hensyn til Rigsrevisionens opfordring skal det bemærkes, at ansvaret for
vedligeholdelse af sygehusbygninger ligger hos regionerne. Jeg ser dog frem til at
drøfte dette emne med Danske Regioner i regi af de kommende forhandlinger om
regionernes økonomi for 2024.
Jeg kan derudover tilføje, at regeringen,
jf. regeringsgrundlaget,
vil fremlægge et
forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt
teknologi og digitalisering.
Overvejelser ift. statsrevisorernes bemærkninger
Statsrevisorerne udtrykker grundlæggende samme vurdering af regionernes styring
af vedligeholdelse af sygehusbygninger, som fremgår af beretningen.
Statsrevisorerne konstaterer, at der er behov for, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Danske Regioner tager initiativer til at etablere fælles
retningslinjer for regionernes vedligeholdelse af sygehusbygninger, data for
bygningernes tilstand og langsigtede planer for vedligeholdelse.
Denne opfordring tager jeg til mig og henviser til min bemærkning herom ovenfor.
Afsluttende bemærkninger
En kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 4