SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 123
Offentligt

I har ansvaret for at løse en af de største udfordringer i Danmark lige nu!

Sundhedsvæsenet er under pres

– Befolkningen har mistet tilliden til ”Systemet” –

Medarbejderne flygter

–

Det er svært at rekruttere

–

Der er lange ventelister

–

Folk døjer med smerter

–

Fejlbehandlingerne stiger

–

Regionerne har mistet overblikket.

Som det ny udpegede Sundhedsudvalg, og som ny minister er det jeres ansvar, og pligt at tage denne

opgave seriøst. Det er vi sikre på at I vil gøre

–

ligesom jeres forgængere. Problemet er, at udfordringerne

er steget gennem årene, og de tiltag, der er gjort, ikke har været de rigtige eller mangelfulde.

Det, det hele handler om, er at lytte til patienterne

og dem i ”De hvide kitler” –

dem der ved, hvad der reelt

foregår på stuer og gange rundt om på vores hospitaler. Når vi så også tager plejehjem og måden vi

behandler de ældre på, får man kun endnu mere bevis på, at der er noget galt i Danmark.

Danmark er bombet tilbage og er gået i stå på udvikling af mange ting, der kunne lempe det kæmpe pres,

der er på hele systemet.

Det er primært fordi man IKKE har lyttet seriøst til dem der er tættest på problemerne, men at man har

brugt oceaner af tid på, at ledelserne rundt omkring i samarbejde med konsulenter har tænkt tanker uden

hensyn til dem, der i virkeligheden arbejder med tingene på gulvet og ikke mindst dem det går ud over

–

Borgerne/patienterne.

Vi vil derfor give en række konkrete eksempler på, hvor der kan rettes op og det gør vi med baggrund i

omfattende arbejde for at lytte og for at anvise, hvor det kan gøres bedre.

Det er IKKE skrivebordsarbejde/desk research, men egne erfaringer fra arbejdet med patienter og syge

(feltarbejde/oplevelsesøkonomi).

Christin Walter har dedikeret sit liv og karriere i ”Systemet”,

men har også på egen krop oplevet ting, som

er så oplagte at gøre noget ved, og som IKKE koster penge, men kun ren og skær beslutninger om at gøre

tingene bedre. Christin har arbejdet mange år med disse ting på hospitaler, og fik nok af disse oplevelser til

at skrive bogen

– ”Patientens Stemme”,

som er interview med patienter, pårørende og plejepersonale, der

giver konkrete oplevelser. Som vi burde skamme os over, finder sted i Danmark.

Nogle oplevelser har kostet liv. Andre har kostet enorme smerter for såvel patienten, som de pårørende,

som jo i mange tilfælde bare er statister til det, der foregår omkring dem.

Derfor ER bogen en nødvendighed for at råbe Christiansborg op

–

men også for at sige, at der er lette

løsninger på flere ting.

Visse ting koster slet ikke flere penge men blot mod og vilje og beslutningskraft

–

andre ting kan løses med

mindre investeringer og sund fornuft.

Det er det vi vil gøre med anmodning om foretræde for udvalget for at give vores bud på, hvordan I kan

leve op til det kæmpe ansvar I har påtaget jer, og hvor hele Danmarks øjne hviler på jer for at se kraftige

forandringer og hurtige forbedringer. I vil modtage bogen ved vores foretræde

– som en slags ”drejebog”

med anvisninger til jeres vigtige arbejde med at bringe Danmark tilbage på sporet igen.

Erkendt at den nye ”Akutpakke”

fra denne uge er et lille skridt på vejen

–

tak for den

–

men man bliver

aldrig dummere af at lytte til borgere der har noget konkret og konstruktivt på hjertet.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

Således anmoder vi hermed om foretræde for udvalget.

TAK

Christin Walter og Henrik Busch

24.02.2023

Hvem er vi?

Christin Walter er erfaren sundhedsperson med en række erfaringer som ansat i sundhedssektoren og med

følgende titler på sit cv:

Sygeplejerske og Forfatter.

Certificeret Organisations Coach, Certificeret HeartMath Pro Coach og traume terapeut. Certificeret mBIT

coach og trainer, Master i Sexologi, Læge eksamineret Komplementær hormon terapeut. Brugerdreven

innovations opfinder. Endvidere Grafisk Design teknolog med speciale i marketing, PBA E-concept

Developer med speciale i erhvervskoncepter og marketing herunder service design og oplevelsesøkonomi

Henrik Busch arbejder med at bidrage til forretningsudvikling

–

lean implementering i hele værdikæden og

forsøger at sikre at holde samfundets spidser og beslutningstagere orienteret om hvad der foregår i den

”virkelige verden” –

med det ene formål at Sætte Borgerne FØR systemet.

Vi er ikke her for at sælge noget som helst, men for at bidrage til, at det politiske system får klarhed over,

hvor galt det står til flere steder og anvise forslag til løsninger.

Som baggrund vil vi her redegøre for nogle af de ting, vi mener I, som ansvarlige politikere skal kikke dybt

ned i.

Christin Walter er forfatter til bogen ”Patients Stemme”.

En bog der er interview med en lang række patienter og pårørende om helt konkrete oplevelser i vores

sundhedssystem

–

på vores hospitaler mv. Det er dele af det, vi her vil tage jer igennem og håbe, at I vil

læse med interesse og ikke mindst med skam over, at vi er så ringe, som vi faktisk er.

Har sundhedsvæsenet potentiale for udvikling?

Og hvorfor LEAN måske er en god idé og vejen frem?

FORTÆLLINGER

–

kvalitativ data/empiri/oplevelsesøkonomi på nært hold

Case 56. Fra Bogen: ”Patientens stemme”

En ung kvinde på 33 år var indlagt 13 gange på et år. Flere af indlæggelserne var på mere end to døgn, og

årsagen til kvindens indlæggelser var rygsmerter. Lægerne blev ud fra det kliniske billede ved med at påstå,

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

at det var en diskusprolaps, og at kvinden bare skulle gå hjem og træne ryg og mave (en konservativ

behandling). Desuden mente de, at hun burde overveje at få et andet arbejde eller i det mindste være mere

bevidst om arbejdsstillingerne på sit nuværende arbejde. Hun var receptionist på et hotel. Efter den 13.

indlæggelse

–

og de samme anbefalinger

–

valgte kvinden selv at opsøge et privathospital og betale af egen

lomme for en skanning af ryggen. Skanningen viste noget! Privathospitalets læge kontaktede kvindens

praktiserende læge, som ringede til den unge kvinde og fortalte om fundet, og at hun nu var sat i K-pakken i

det offentlige system (K-pakken

er kræftudredningspakkeforløbet). Der er set en ’dims’ på din

bækkenknogle,” lød beskeden. Kvinden var i chok og krise –

og i følelsesmæssigt kaos. Ja, ja, lægerne havde

givet deres besked og havde gjort deres job til ug, men kvinden tænkte: hvordan, hvornår, hvorledes,

hvorfor? Både i forhold til tidligere indlæggelser, nuværende situation og kommende situationer. Hun var

utryg. Hun var bange. Hun var skræmt. Og hun havde ikke lyst til at skulle gå indenfor dørene på sygehuset.

Kan du forestille dig det?

K-pakkeforløbet startede og blev fulgt af hæmatologerne, og efter cirka halvanden uge fik kvinden svaret på

de prøver og test, som var blevet taget:

“Du er sund og rask og har ikke kræft. Vi har henvist dig til

ortopædkirurgerne, hvor du vil blive indkaldt.” Kvinden følte sig umiddelbart genfødt, glad og fri, selvom hun

stadig havde mange smerter og undrede sig over, at det var muligt, når hun var sund og rask i lægens øjne.

Kan du føle det?

14 dage senere tog kvinden til den henviste kontrol hos ortopædkirurgerne, og nu lød beskeden: ”Jamen, vi

ved jo stadig ikke, om du er kræftfri. Det er derfor, du er her hos os. Vi skal tage en grovnålsbiopsi af det,

som er groet ud på din bækkenknogle. Jeg har bestilt tid til dig i Frederikshavn sidst i denne uge.”

Kan du mærke kvindens chok?

Biopsien blev taget, og herefter fulgte to ugers ulidelig ventetid både for kvinden og hendes familie

–

specielt

for børnene. Endelig oprandt svardagen, men meldingen fra lægen på ortopædkirurgisk ambulatorium var

blot: “Prøven er fejlet, da den yngre læge, som har taget den, har gjort det forkert. Du får en ny tid om tre

uger.”

Hvad tror du, kvinden følte nu? Hvordan tror, du hendes børn havde det med denne uvished?

Tre uger senere blev den nye prøve taget, og kvinden ventede endnu 14 ulidelige dage på svar, denne gang

hen over julen. Og da svaret endelig var klar, fik hun at vide, at hun led af en meget sjælden sygdom, som

hun godt kunne komme i behandling for, dog kun med smertestillende medicin, for det var praksis i

Danmark. Herefter levede kvinden så med sine smerter og åd den anbefalede smertestillende medicin, men

samtidig søgte hun svar andre steder, blandt andet på, hvordan man behandler hendes sygdom i det land,

hun kommer fra, og i resten af Norden. En dag faldt hun over en facebookgruppe, hvor nogle fortalte, at de

var blevet behandlet for sygdommen med osteoporosemedicin, hvorefter kvinden ringede til sin egen læge

og foreslog, at hun også kunne komme på den medicinering. Lægen gik med til en forsøgsbehandling, og i

dag er den unge kvinde begyndt at være mere vågen og mere nærværende igen, og selv om hun stadig ikke

kan gå på arbejde, er hun nu meget mere til stede som mor for sine børn.

Hvad var der sket, hvis den unge kvinde ikke havde taget ansvar for eget liv? Er det virkelig sådan et

sundhedssystem, vi ønsker, hvor “kunderne“ selv skal tage ansvar for eget liv og bruge googlelægen? Hvad

tager du som sundhedsfaglig med fra kvindens historie? Hvad er din læring? Hvor er der potentiale for

udvikling? Hvordan tænker du, at denne unge kvindes rejse har påvirket hendes psyke? Eller hendes

stressniveau? Mon et øget stressniveau påvirker en somatisk sygdom eller et helbredelsesforløb? Og hvad

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

med familien? Mon der er en mulig sammenhæng i mandens øgede alkoholforbrug og sønnens

udadreagerende adfærd i skolen? Hvem taler med familien om disse svære følelser og lærer dem at være i

denne situation? Måske skulle folkeskolen overveje at lære børn at håndtere (svære) følelser, og/eller hvordan

man taler om sygdom, for det er vel et eksistentielt grundvilkår, at vi før eller siden mødes af “livets skarpe

tænder”?

Hypotetisk budget på denne case:

I casen:

13 indlæggelser i snit i 2 døgn: kr. 8000 pr døgn

Fået smertebehandlings pakke: kr. 7750 pr. pakke

13 x 2 x 8000 = 208.000

13 x 7750 = 100.750

DKK i alt 308.750

PS: dette er uden (medicinsk) hjælp til bivirkninger af smertestillende medicin, såsom bl.a. kvalme og

forstoppelse.

Eller anden version:

MR-scanning i privat regi:

Kun ryg region: kr. 2950 inkl. moms

Helkrops: Kr. 9000 inkl. moms

Og udfærdigelse af behandlingsplan DKK i alt max 20.000?

Er det måske derfor det stikker af?

Case 54. Fra bogen: ”Patientens stemme”

Mit navn er Hanne Sørensen. Jeg var på et tidspunkt indlagt på en nefrologisk afdeling, fordi jeg ingen

nyrefunktion har og får fast dialyse. Da jeg en dag blev hentet af en portør, spurgte jeg interesseret, hvor jeg

skulle hen.

”I røntgen,” svarede portøren.

“Det forstår jeg ikke,” sagde jeg, “for jeg skal hjem i morgen og er ikke informeret om, at jeg skal have lavet

flere undersøgelser?”

“Nå, men det skal du altså,” konstaterede portøren.

Da jeg kom op på røntgenafdelingen, lå jeg og ventede. Radiografen ankom, og jeg udtrykte igen min undren

over, at jeg ikke var informeret.

“Er du ikke Hanne Sørensen fra nefrologisk?” spurgte radiografen, og det kunne jeg kun nikke ja til.

”Så skal du have kontrast,” fortsatte radiografen

”Nej,” udbrød jeg, ”der må være noget galt, for jeg tåler ikke kontrast!”

“Der står her: Hanne Sørensen fra nefrologisk afdeling skal have lavet CT-scanning med kontrast i dag.”

Jeg kiggede i radiologens papirer. Og det stod der godt nok, men det undrede mig, for mine nyrer kunne jo

ikke tåle kontrast, så det kunne blive min død. Nå, de ved jo bedst, tænkte jeg. De har fagligheden, jeg er

bare patienten, så venflonen blev lagt, jeg fik kontrast og fik lavet undersøgelsen. Kort efter blev jeg rigtig

akut dårlig. Røde lamper lyste og blinkede, men jeg havde jo advaret dem. Hvis de bare havde stoppet op i 1-

2 minutter for at lytte ...

Efter en lille uge på intensiv var jeg tilbage på afdelingen, hvor jeg fandt ud af, at det

ikke

var mig, men en

anden Hanne Sørensen på nefrologisk afdeling, der skulle have lavet den undersøgelse. Jeg var rystet og fik

min kære svoger til at følge op på, hvorfor

ingen

lyttede til min undren. Tag dog mine ord for gode varer og

undersøg,

hvem

jeg er. Det er vel derfor, jeg har et cpr-nummer.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

Er dette menneskeligt en etisk okay behandling? Hvor kunne denne hændelse være brudt ved, at man havde

taget sig et par minutters bedre tid? Vi ved det jo alle sammen, for Hanne har venligt delt det med os. Har

Hanne fortjent en erstatning? Mener du, at Hanne vil have gavn af at klage? Hvis du læste denne oplevelse

blandt UTH’erne, hvordan ville du så behandle den?

Et hypotetisk budget fra udskrivelsesdagen efter en lille uge på intensiv

–

plus endnu en stabiliserende uge på

afdelingen inden udskrivelse

–

plus endnu en scanning med kontrast til den rette patient, hvis behandling blev

udskudt, da undersøgelsen ikke var lavet, hvilket også forlængende hendes indlæggelses- og

behandlingsforløb med en god uge.

Hypotetisk budget over denne case:

6 dage på intensiv DRG-takst pr. dag: kr. 35000

Respirator behandling pr dag: kr.: 250.000

3 ekstra dage på afdeling: kr. 70.000

2 stk. CT- scan. med kontrast pr. stk. kr.: 5.600(privat regi): kr. 11.200

Udskrivelse?

I alt brugt i DKK: 1.041.200

Anden version:

Kun udskrivelse?

Måske er det derfor, at det skrider?

ERFARINGER og INDSIGTER fra det norske Helsevæsen:

I Stavanger kommer en ung kvinde inden sen weekend aften. Hun er norsk statsborger,

bosiddende i Sverige med kæresten og sønnen på 10 mdr. Hun har gennem en længere periode på

et godt halvt års tid døjet med hovedpine. På en ferie, en 14 dages tid forinden, havde hun under

ferien i Spanien også været forbi sygehuset, og havde fået tilsvarende besked, som ved

henvendelsen til sygehuset i Sverige; at det nok skyldes efterfødsels hormoner, afbrudt søvn,

måske for meget koffein og tilsvarende mulige løsninger. I Stavanger i denne sene aften og

weekend time laver lægen en grundig anamnese, har tøjet af den unge kvinde og undersøger

hende grundigt fra top til tå. Ud fra denne grundige anamnese og lyttende til historie og

oplevelser, bestilles der til sidst en MR-scan af Cerebrum, der viser en stor tumor i præ frontal

cortex, som desværre nu er inoperabel, fordi tiden er gået. Der gives ikke en prognose. Men en

enestue til patient, de pårørende og en aftale om en dybdegående samtale den kommende

formiddag (lørdag eller søndag) med afdelingens bedste læge og sygeplejerske. Hvor der også vil

blive lyttet til patient og pårørendes ønsker for den kommende tid, så der planlægges sammen

med patient.

En anden historie fra Norge

Patienten er mor til to små fyre på 1 og 3 år. Mor er rygopereret og må derfor post operativt ikke

løfte mere end svarende til 2 kg. Dette kan de to små fyre jo ikke forstå og for at forebygge

omsorgssvigt af drengene eller skade på den ny opererede ryg forbliver mor indlagt til ryggen er

stabil nok til at hun kan løfte drengene. Drengene forstår, at mor er syge, fordi hun er på sygehus,

så det er ikke et personligt nej til dem, det er en anden ramme og kontekst.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

Dette er en langsigtet forebyggelse af genindlæggelse af mor og relationel påvirkning af familien

–

altså en integritetspleje kan man vel næsten kalde det.

ADMINISTRATIVE funktioner og flaskehalse!

# Udskrivningsenheden; det hedder den i region Nord.

Kommune har siden 2012

arbejdet

på at samle udskrivninger fra Region Nordjyllands sygehuse ét

sted, nemlig i

Udskrivningsenheden

Udskrivningsenheden arbejder for

at sikre, at borgerne oplever gode og trygge udskrivelser.

Der er andre navne i de andre regioner. Se vedhæftede links, med kommentarer. I alle regioner er

det elektronisk dialog der skulle være gældende. Men i virkeligheden, kan borgeren sagtens være

indlagt akut af sig selv, eller af pårørende eller elektiv

–

også glemme at give besked til kommunen

om indlæggelsen

– altså der bruges tid på et ”ikke-besøg”, da borgeren er indlagt.

- eller modsat,

at borgeren er kommet hjem og man kommer ikke forbi, fordi man ikke ved det. Årsagen kan være

mange.

Indkøb og serviceteam

Regionen står ofte for indkøb og de køber bare de billigste hjem, det være sig fx kanyler. (Og dette

fordi de ikke helt ved, hvad der egentlig sker på sygehuset. Hvem er brugeren?) Men en kanyle til

at trække om med, hvor der er en membran i der laver vacum er ikke særlig brugbar, den skaber

irritation, langsommere arbejdsgange og ofte bruges der op til 6-8 stk. i stedet for en. Er det

økonomisk bespareligt og ansvarligt?

Hvorfor lader man ikke bare brugeren bestille?

På mange afdelinger er det i dag et serviceteam, der har overtaget bestilling af varer, men de ved

ikke, hvad de forskellige ting bruges til, og hvor mange eller hvad. Så der er oftest mangel på helt

essentielle ting, fordi det ikke gøres. Hvorfor ikke bare fast have nattevagten til en gang om ugen

til at gennemgå og bestille hjem. Det tager sikkert den halve tid, og så undgår man manglen i

dagligdagens praksis.

Samme It-system,

fordi…

https://sundhedsmonitor.dk/debat/art9176291/Løkke-tager-fejl.-Igen

IT-systemet BURDE være et. Og fra mit syn af er jeg IKKE enig med Peder Jest her i artiklen. For

dengang der var papir journal og kardex, blev der taget en kopi og sendt med patienten. Alle

vidste, at sidste notat i journalen ville være et kort resumé over patient og indlæggelsen. Dette

korte resumé er svært at finde i dagens it-systemer. I region Midt har de i mange år brugt EPJ og

udviklet på dette

– og det fungerer super. I foråret 2022 implementerer Region Nord en ”demo

version” (vælger jeg lige at kalde det!) af dette i stedet for Clinical,

som man har brugt gennem

mange år. Region Nord vælger at købe denne halvfuldendte version, fordi man selv vil udvikle på

det

–

så det måske bliver bedre? OMG!! Spild af tid og penge, brug dog andres oplevelsesøkonomi

og fornuft

–

og skån personalet for et halvt system, for det lever ikke op til det et IT-system i det

danske sundhedsvæsen 2022/23 skal kunne. (sagt på baggrund af, at jeg har prøvet både Region

Midt, Clinical, de norske systemer og sundhedsplatformen x flere, samt mere eller mindre de fleste

systemer, der har været på markedet siden halvfemserne, hvor man startede op i det små med EPJ

af forskellig art). Sundhedsplatformen er virkelig det mest omstændige og dårlige system jeg

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

nogensinde har prøvet, fordi navigering, UX, usability, overblik er ikke eksisterende (også vurderet

på baggrund viden fra min PBA e-koncept udvikling), dertil er der den funktion, at al patient

medicin skal scannes

–

er man klar over hvor tidskrævende, omstændigt og patient usikkert det

er?

Dertil er der også uenighed med Hr. Jest omkring overflyttelse af patient mellem de forskellige

regioner

–

for det er indlæggelse og udskrivelse, der tager tid i det administrative budget

–

og en

tid, der var bedre brugt til noget andet. Fx på to af de afdelinger jeg hjælper i Aalborg-

Thoraxkirurgisk og Gastroentrologisk

–

der kommer en del af patienterne fra andre regioner

–

bliver ofte indlagt via den anden region eller udskrevet via den anden region. Så måske man kunne

lave et budget på den tid, der kan frigives på indlæggelse/udskrivelse på estimeret 8 timer pr

patient (4 timer plejepersonale/ 4 timer læge) - hvilket er ok realistisk, som gennemsnit.

At patienterne ofte føler, at de har den svære opgave med at være tovholder mellem systemerne,

her også den primære- og sekundære sektor, er, og burde ikke være deres opgave, da de i forvejen

har rigeligt at gøre med at blive raske, og vores velfærdssystem snildt burde kunne bære en

sådanne opgave for dem. Her er jeg enig med Peder Jest, de praktiserende læger skal have denne

pålagt, sammen med hjemmeplejen og andre udekørende faggrupper, at der er

it-system -

gerne EPJ fra region midt, der implementeres med brug til alle enheder

–

og så sparer man også

for at lave udskrivelses kommunikation, for hele forløbet kan følges af alle, hvis patienten

samtykker.

Seriøst, tag en beslutning om, at det er sådan her det er. Brug magten og midlerne fornuftigt.

Bettina Lundgren: Vi skal udnytte vores sundhedsdata bedre - Dagens Medicin

Altså et system vil give mening, så tiden spares, der ikke skal ekstra dokumenteres, op følges eller

tjekkes

–

men at det bare står der x 1 i et system, altså alle detail led er fjernet,, og der er direkte

kommunikation.

HISTORISK set:

# Det blev først tilladt i 1937 at gifte sig, som sygeplejerske og først tenderende til almindeligt i

1950’erne.

Jf https://dsr.dk/dshm/sygeplejens-historie/dansk-sygeplejeraads-historie/retten-til-

baade-aegteskab-og-arbejde

Syn på ”sygeplejersker” –

den søde, pæne, hjælpsomme etc.

–

akademisk

–

osv.

–

men det har

ikke løftet lønnen, men ændret sygeplejerske til nogle der tror de skal læse sig til virkeligheden

–

og det er vist kun i ”patientens stemme” at patienten følger (har skabt) teorien –

ellers er det, det

væsentligste ved sygeplejen håndværket- at kunne bruge sin viden, teori og sanser i en helhed,

hvor den omsættes i den praksis, i den givne kontekst og situation man befinder sig i.

Læs også denne: https://sundhedsmonitor.dk/debat/art9175850/Det-er-tragisk-at-sygeplejersker-

alene-bliver-set-som-en-kvantitativ-størrelse

Sygeplejen er et

håndværk,

en kunstart

–

sygeplejersken ved alt og er blæksprutten, limen,

bindeleddet mellem patient og resten, patientens advokat og talerør.

# Hvorfor er sygeplejersker lige så værdsat og anerkendt lønmæssigt uden for landets grænser,

som fx læger?

# Hvorfor udtaler nogle danske læger, at det er vandvid at de skal have fx 5000 DKK for at lægge

en spiral op på en kvinde og sygeplejersken der står ved siden af og laver tilsvarende arbejde kun

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

for knapt 200 DKK (før skat). Interessant perspektiv- hvorfor skal en læge for en udekørende

nattevagt med chauffør have 10.000DKK og det næsten er tilsvarende den fastansatte

udekørendes hjemmesygeplejerskes månedsløn?

Sygeplejen blev ændret til PBA og siden har der for mange af de yngre sygeplejersker været fokus

på, hvordan kan jeg læse videre, ”ikke skulle tørre røv”, normale-/familiære

arbejdstider og en

bedre løn. Og de læser så videre til udviklingssygeplejerske, mellemleder eller cand. Et eller andet.

For der er ikke prestige i at arbejde aften, nat weekend, helligdage, jul, påske, når alle andre har fri

samt skulle stå først i linjen uden værnemidler, når resten af landet og jobs lukker ned pga.

pandemien

–

så må du stadig gå på job (med livet som indsats), for at være for dit land. Men hvor

er takken? Og de yngre generationer X, Y, Z æder ikke ovenstående uden betaling for det.

Beklager…. Hovedparten af lærer, pædagoger og tilsvarende har faktisk fri med familien, ikk?

SYGEFRAVÆR og stress

–

udbrændthed i Sundhedssektoren:

Hvis man laver grundigt feltarbejde eller kvalitativ undersøgelse i sundhedssektoren, så vil man opleve, at

der er usundt arbejdsmiljø, konstant pres mm. Det at man som fast personale møder ind og ikke ved om

man kan hente sit barn, eller få sin nattesøvn hjemme i egen seng efter vagten, da der

–

som systemet er i

dag- altid en risiko for at det er dig, som bliver pålagt en vagt, da der ikke er nok i efterfølgende vagt. Dette

er en af de største stressfaktorer. Så er der en årsag til at der i mange år er noget, der har heddet en

sygeplejeblære

–

altså man på sigt får slap blære, fordi, man ikke har ladet vandet, når signalet var der

–

pga. fx en patient, der kalder, en pårørende der har et spørgsmål etc. Om maden bliver indtaget eller ej

vides aldrig, da det jo er betalt pause

–

så kravet på at dække det basale behov føde/væske

indtag/vandladning måske ikke fuldføres gennem vagten er altid en risiko. Dertil er det sådanne nogle

tiltag, der fx lige er indført i region nord, at hvis du er sygeplejerske i Hobro kan du forvente fremover at

skulle møde op på en afdeling på Aalborg Universitets sygehus for at hjælpe til der, da der er større mangel

på sygeplejersker her. Jeg vil garantere, at de sygeplejersker ender med at sige op. INGEN ØNSKER at være

kastebold, eller lige pludselig skal bruge 45 min længere for at komme på arbejde, på en anden

arbejdsplads uden kollegaer, og på et større sygehus. Der er STOR forskel på at arbejde på lille og stort

specialiseret sygehus. Travlheden er en biting

–

det er ikke det der er den største årsag til stress og

sygefravær. Der er mulighed for at gøre som man gør i Norge, og lave aftale med vikarbureauer for at

dække vagterne med plejepersonale, som så selv laver deres vagtplan

– og måske ”bryder”

overenskomsten, men som har friheden til selv at planlægge

–

og det vil skabe kontinuitet på afdelingen,

tryghed, mindre sygefravær…. Men glemmer man at plejepersonale er selvstændig og selvtænkende

individer, der ikke bare gør som der siges (mere). Og glemmer man takken for, at de var front personale

under pandemien

–

for det var ikke lægerne! Alt dette er SÅ simpelt, hvis man ser på det ud fra fx Maslows

behovspyramide: først de basal behov (hvilket også gælder trygheden ved at kunne hente sin unge til

tiden), men det er jo også anerkendelsen, selvrealiseringen og respekten, mm. Så hvad med om man

startede med at tage en dialog med de involverede parter, i stedet for at nedsætte en kommission?

–

for

ved de, hvad problematikken er og løsningen evt kunne være uden en dialog?

Sosu-ansatte har i gennemsnit knap 21 sygedage om året - sundhedsmonitor.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hospitalsansatte-har-rekordhoejt-sygefravaer-pandemien-har-

laert-sundhedspersonalet-blive

Det er trist at vi oplever et dobbelt så højt sygefravær i de offentlige funktioner som i private. Det er tegn

på at der er noget galt med arbejdsmiljøet

–

med ledelsesindsatsen og rutinerne. Det bør der ligge en klar

plan for at undersøge og skabes vished for hvordan man kan ændre på det forhold at dette sygefravær øger

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

risikoen for stress hos kollegerne

–

forsinkelser på operationer, pleje og efterbehandling på et ordentligt

niveau.

Har Nordjylland knækket koden ?

Målrettet indsats banker fraværet på sygehusene ned | Nordjylland | DR

Altså hvor høres Sygeplejerskernes stemme og mener man, at vi kan have et sundhedsvæsen uden

sygeplejersker? Hvordan er samarbejdet med DSR? Eller sygeplejersker som helhed? Er der ting der kan

rettes op på eller taler parterne forbi hinanden?

TOKS

TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) er indført som fast procedure

–

som kan være farlig for

patienten, for NOGLE stoler på apparatet og ikke på eget klinisk syn. For værdierne kan være

rædselsfulde efter bogen og skemaet (og lægen skal kaldes), men dette er normalt for patienten

og det er måske endda der patienten har det bedst, dette måske pga. af en kronisk grundlidelse;

hvilket IT-systemet altså ikke lige tager højde for. (Dette giver unødige opkald til læge og skaber

ekstra arbejde for plejepersonalet)

Det samme kan være tilfældet modsat, hvor der ses normale og pæne værdier

–

men en patient

med apoplexi symptomer med fx hængende mundvig og lammelse af ekstremiteter.

Samtidig med TOKS 1-3 x daglig, tages der også gerne blodprøver daglig, selvom fx infektionsårsag

er klarlagt og patient er gennemdyrket og sat i behandling

–

HVORFOR går vi både med livrem og

seler? Hvem kigger på det? Hvad skal det reelt bruges til? Hvad gavner det patienten?

RENGØRING:

For at trække den gamle viden og praksis frem- hygiejnen er den vigtigste på sygehusene for at

forebygge infektioner, nye sygdomme il de svækkede patienter (der oprindeligt er indlagt med

noget andet) og holde personalet sunde, raske og infektionsfri, så lad os præsentere lidt af

Florence Nightengales succes om hygiejne- og lad os byde velkommen til rengøringspersonalet på

sygehusene som de vigtigste.

https://navigator.health.org.uk/theme/florence-nightingale-promotes-ideas-sanitary-nursing

https://sites.google.com/site/florencenightingaleimpacts/3-florence-nightingale-s-philosophy-of-

cleanliness-and-disease-prevention

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1322769620301347

Prøv at vende hierarkiet på hovedet og værdsæt de faktisk vigtigste personalegrupper højest -

rengøringen.

Vi ved også at mange patienter pådrager sig andre sygdomme under indlæggelsen

–

flere af dem

pga. manglende hygiejne. Et besøg på en række sygehuse afslører rent faktisk et kæmpe svigt i

rengøringen af især sengestuerne (gulv og vandrette flader)

–

mad og drikkevarer der henstår i

mange timer

–

toiletter der ikke er rene nok. Under Covid var det som om at der blev lavet en

ekstraordinær indsats men vi er nu tilbage på et alt for lavt niveau.

MAD- ernæring:

Patient- pårørende- personale

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

På hovedparten af de danske sygehuse masseproduceres maden og bliver leveret på de forskellige

afdelinger i en madvogn, fra denne uddeles maden til patienterne

–

og det er den samme menu

over en 14 dags periode-

så forstil dig, at du er ”lang lægger” –

bliver det lidt trist?

Patienterne svinger fra at være taknemmelig til opgivende og derved fastende- de kan tilbydes

kræsekost fra fryseren.

De pårørende må ikke få fra patientmadvognen- ej heller når alle patienterne har fået- og de

måske har været der i døgnvis ved deres kære dødende søn. Personalet må heller ikke spise af

maden, de må hellere forlade afdelingen for at gå i kantinen og købe helt samme mad i lille

mængde til en overren pris på 40 kr. Kan det ikke laves smartere- som er der mad til overs så lad

os forebygge madspild- og personalet kan købe en rest for 5-10 kr. og blive på afdelingen i deres

betalte mad pause. Er det ikke fair? Lægerne kan jo gå rundt i huset som de vil, bruge så lang tid

på toilettet som ønsket eller svare opkald fra privatfronten, plejepersonalet er ”På” hele tiden på

vagten

–

og måske derfor at der er noget, der hedder sygeplejeblære?

Vi ved at god ernæring fremmer helingsprocessen og optag af næring styrker imunforsvaret og

givet kræfter.

Eksempel der virker i praksis:

Patientmad på Bornholm

Når du er indlagt på Bornholms Hospital, kan du sammensætte din egen kost ud fra den menu, der

bliver tilbudt. Vi tilbyder en varieret og sund menu, som giver dig energi nok til at komme godt

igennem din indlæggelse

Morgenmad

Mellem klokken 7:30 og 9:00 serverer vi morgenmåltidet. Du kan sammensætte måltidet efter

eget valg blandt traditionelle morgenmadsprodukter. Det er øllebrød, havregrød,

surmælksprodukter, rug- og franskbrød, boller, marmelade og ost m.m.

Middagsmad

Mellem klokken 11:30 og 13:00 serverer vi dagens varme måltid. Her kan du vælge mellem 2

varme retter, hvoraf den ene er en traditionel ret, og den anden lidt mere moderne. Derudover

kan der vælges mellem dessert, suppe, råkost m.m. efter den gældende menuplan.

Aftensmad

Mellem klokken 17:00 og 19:00 serverer vi dagens kolde måltid, der består af smurte snitter,

suppe, råkost m.m. efter den gældende menuplan.

Mellemmåltider

Mellem hovedmåltiderne kan du få serveret mellemmåltider, der kan bestå af kolde drikke,

koldskål, kage, frugt, brød, sandwich m.m.

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

Tv-kanaler og tv:

En anden genial ting de har på Rønne sygehus, som sparer meget tid hos personalet og glæder

patienterne, er, at ved hver seng er der en lille skærm. På denne lille skærm kan de vælge

forskellige kanaler, radio mm., og der er hovedtelefoner til, så de evt. kan skærme sig og ikke

genere med patienter.

For fx på Bispebjerg er der ingen kanaler at underholde sig med. I Aalborg, der er stationære store

fjernsyn, som ofte mangler en fjernbetjening eller andet

–

eller patienterne kan ikke finde ud af

hvordan. Spild af plejepersonalets tid. Noget der igen kan løses med et snuptag. Patienter der

keder sig, er ofte en belastning for sygeplejerskerne.

Prøv at se på det udstyr der findes rundt om i dag på hospitalerne

–

visse afdelinger har fjernsyn

med de gamle billedrør der er ca. 20 år gamle. Visse hospitaler tilbyder 1-3 kanaler og vi skriver

2023 og når man så ligger og kikker ud i luften i dagevis er det en ringe trøst at udvalget og

kvaliteten er så ringe.

Det er blot en lille ting

–

men den betyder en del også når man spørger medarbejderene.

OG MÅSKE?

Patienterne bliver mere og mere komplekse og multisyge. Men lægerne bliver mere og mere

specialiseret, ned i dybden af et speciale og har næsten berøringsangst, hvis det omhandler noget

der ikke er deres speciale. Eller ”glemmer” at kroppens organer hænger sammen. Så er der ikke

lige noget at se på lungerne, så må patienten gå hjem til praktiserende læge igen, og få ny

henvisning på, at han fx ikke rigtig kan trække vejret…… dette er dyrt

og omkostningsfuldt for

systemet både i primær- og sekundær sektor. Hvorfor er der ikke krav til lægerne om, at de også

skal have den bredere viden

–

som fx en periode på et mindre sygehus (selvom, der vist snart kun

er Rønne tilbage). Men i virksomhed og forretningsregi møder man ofte efterspørgsel med udbud-

eller man prøver, som det mindste at tilpasse sig kunden

–

og det er ikke anderledes i sygehusets

virksomhedsregi. Bortset fra, at lægerne måske i for høj grad har fokus på eget ego og egne stjerne

på skuldrene, hvilket ikke nødvendigvis gavner patienterne. Det er jo ofte ord på papir

–

mennesker er stadig kød, blod, følelser og praksisnære, individuelle og spidsfindige.

Det er et udvalg af situationer og eksempler som I som ansvarlige kan adressere og skabe relativt hurtige

indsatser på

–

noget som ikke kræver kommissioner og udvalg men blot kan ændres (de fleste af dem) Husk

flere af

anvisninger bygger på konkrete erfaringer som der er gjort i ”virkeligheden”.

https://sundhedsmonitor.dk/debat/art8723846/Lad-den-private-sektor-drive-og-levere-ydelser-til-

nærhospitaler

Det er jo en fin nok melding og menig -men kontinuitet for både personale og patient er besparende (og

nødvendig særlig ved gruppen kronikere og ældre der er multisyge) - for patient bliver slidt op af at skulle

fortælle sin historie x flere. Og personalet mister overblikket da de ikke kender (for)historien, har ikke

overblik og (fejl)behandler ud fra bedste evne under tidspres, fordi der er et større behov end der tilbydes.

Så hvordan kan der komme fast og dygtigt personale i en længere tid -så der er kontinuet, indsigt og

tryghed?

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

En pligt om at arbejde 2-4 år ude i de mindre samfund? (det er også her lægerne bliver vidende om

HVORDAN kroppen og dens systemer hænger sammen, hvilket er en styrke i specialiseringen!)

Der er nu nedsat en kommission!

Hvad skal det hjælpe på den korte bane når vi har akutte mangler og problemer at den så først i 2024

kommer med forslag

–

forslag der sikkert kræver flere år at ændre

–

vi skal i gang nu!

https://www.bt.dk/politik/regionerne-i-opraab-risiko-for-daarligere-sundhed-fremover

Vi har mangel på læger og sygeplejersker og alligevel har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke formået at

behandle de mange tusinde ansøgninger fra udenlandsk uddannede professionelle fagfolk der har ventet i

op til 3 år for at få deres ansøgning ÅBNET og dermed læst og behandlet. Pr. i dag er der ca. 1.660

ansøgninger liggende uden der er svar på hvornår de kan lukkes ind i det trængte væsen. Kom nu!

Mange løser selv opgaverne når de udskrives!

»Det er simpelthen ikke rimeligt«: Dobbelt så mange ældre køber selv praktisk hjælp - sundhedsmonitor.dk

Det viser bare at vi ikke evner at passe de ældre på en tilfredsstillende måde og vi sender også patienter

hjem fra hospitalerne hvor efterbehandlingen slet, slet ikke hænger sammen med behovet. Derfor opstår

der private tilbud netop fordi der er et marked hvor det offentlige svigter. Selvom vi har vidst det siden

starten af 2000 tallet, at der ville komme et ældre boom

–

og vi ved også, at vi ender i en Japan situation

med de ældre, hvilket vi også har vidst i samme årrække. Hvorfor handler vi ikke mere forebyggende og

planlæggende med en god strategi? Vi bliver jo alle ældre, ikk?

PATIENT EMPOWERMENT - Patientguiden

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patientguiden/Sider/default.aspx

Det er da rigtig fint, at det står sort på hvidt på en hjemmeside- MEN bruges det i praksis, eller er det bare

noterede ord? Og ved patienterne at den eksisterer? Min erfaring er, at det desværre kun er et mindretal,

der ved noget herom, jf. artikler og alle Jane Baryholdy’s skriv og udmeldinger.

Hvor er oplysningspligten

overfor patienterne?

Kunne man ikke gøre mere for at patienter og pårørende kender til deres rettigheder før under og efter et

forløb?

Kunne man med oplysning sikre at flere var bedre forberedt når de ankom til behandling på sygehuset?

Udeblivelser fra operation og behandling er ikke i orden!

Alene i Region hovedstaden udeblev mere end 142.000 patienter i 2022 fra behandling. Det er ikke i orden

og hvad er tallet på landsplan? Hvad er årsagerne og hvordan kan afhjælpe dette problem med andre må

vente og køerne vokser?

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse fra Christin Walter og Henrik Busch vedr. foretræde om det danske sundhedssystem

Robotter er fremtiden

–

det ved vi!

Mange administrative rutiner kan klares af robotter og det bør undersøges hvorfor der fortsat er så mange

analog registreringer under en indlæggelse. Sygeplejersker der noteret patientens værdig ned på et stykke

papir for efterfølgende at gå til en pc og lægge dem ind.

Journalskrivningen bør dikteres og opdateres i systemet og samkøres.

Pårørende

De pårørende, familie og venner er også en stor del af ”oplevelsen” som patient –

kan man skabe ro og

tryghed hos dem kan det også lette presset på de ansatte. Derfor skal det tænkes igennem hvordan man

arbejder med pårørende og formår at sikre arbejdsro omkring patienterne.

Dødsfald

Der dør ganske mange patienter på vores hospitaler og det er naturligvis trist især der hvor der er tale om

andre sygdomme og infektioner der opstår under indlæggelsen. Tror det er klogt at få de rette tal frem i

lyset og få undersøgt til bunds om der sker fejlbehandlinger eller opstår smitte og unødige dødsfald som

følge af det.

Udenlandsk arbejdskraft

Der står mere end 1.600 velkvalificerede folk på vores dørtrin til at starte op som læger og sygeplejersker

–

men systemet blokerer. Nogen har ventet i mere end 3 år

–

3 år mens vi har råbt om hjælp især under

Corona tiden.

Vi kunne ”I morgen” lukke op til

1.600 nye friske folk ind i systemet

–

det er da så oplagt at

træffe beslutning om. Det handler ikke om penge om ressourcer - det handler om sund fornuft og en hurtig

politisk beslutning. Styrelsen for Patientsikkerhed har bekræftet at de kan løse opgaven mere eller mindre

med et snuptag

–

HVIS I som politikere kunne ændre i systemet.

I dag er der et ”Strukturgebyr” det burde

være et ”asnsøgningsgerbyr”.

Hvordan det reelt fungerer har vi i skrivende stund ikke fundet helt ud af

–

men ansvarlige folk i Styrelsen bekræfter at det med lethed kan løses

–

det bør I straks kikke på.

Vi vil på foretræde komme med konkrete forslag til løsninger der kan igangsættes nu og som I bør have

fokus på i den nære fremtid

–

ikke noget der ligger år og dag ude i fremtiden

–

men NU!

Selv eksperterne er i tvivl

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/enige-eksperter-vi-er-

bekymrede/9614001

Måske I som ansvarlige skulle lytte lidt mere og handle og beslutte det der er bedst

for borgere og patienter.

På gensyn.

Christin Walter og Henrik Busch

[email protected]

Læderstræde 1 3-3 1201 København K. mobil 40401707