SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Ministerredegørelse til statsrevisorernes beretning nr. 18/2021 om Sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Afdeling:

Sundhedsplanlægning

Journal nr.: 21/65743

Dato:

1. september 2022

Udarbejdet af: Jan Hermansen

E-mail:

[email protected]

Telefon:

3069 7992

Udtalelse fra Region Syddanmark

vedr. Statsrevisorernes beretning til undersøgelse foretaget af

Rigsrevisionen om sygehusberedskabet før og under 1.

smittebølge af COVID-19

Baggrund for udtalelse

Rigsrevisionen har på eget initiativ undersøgt beredskabet i regionerne samt håndteringen af 1. bølge

af COVID-19 i vinteren og foråret 2020. Rigsrevisionen har samtidig forholdt sig til

Sundhedsministeriets (i praksis Sundhedsstyrelsens) opgave med at rådgive og følge op på

regionernes beredskabsplaner.

Alle regioner har indgået i undersøgelse vedrørende beredskabsplaner forud for COVID-19. Region

Syddanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland blev efterfølgende udvalgt til også at blive

undersøgt i forhold til håndteringen af 1. bølge af COVID19. Udvælgelsen skete ud fra et ønske om

bredde i graden af smitteudbredelse og variation i organiseringen i forhold til håndtering af 1. bølge.

Rigsrevisionen afgav juni 2022 beretning til Statsrevisorerne vedrørende sygehusberedskabet før og

under 1. smittebølge af COVID-19. Statsrevisorerne afgav 13. juni 2022 bemærkninger til

Rigsrevisionens beretning.

Statsrevisorerne lagde i deres bemærkninger vægt på følgende:



At det er utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og 4 regioner ikke har sikret, at

sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en pandemi, da 1. smittebølge af COVID-19

ramte Danmark. Regionernes sundhedsberedskabsplaner var utilstrækkelige i forhold til

Sundhedsstyrelsens vejledninger og afspejlede ikke de nationale risikobilleder, som siden

2013 har fremhævet, at en pandemi var én af de mest sandsynlige og mest alvorlige

samfundstrusler.

At det er meget utilfredsstillende, at ingen af de 5 regioner havde planlagt, hvordan de ville

sikre forsyningen af værnemidler i en pandemisituation.

At det er tilfredsstillende, at regionerne med reviderede planer og en stor indsats fra

sundhedspersonalet alligevel fik skabt kapacitet på sygehusene, så alle COVID-19-patienter

kunne behandles.



Statsrevisorerne hæftede sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

Ingen af de 5 regioner har haft planer, der fuldt ud levede op til Sundhedsstyrelsens vejledninger om

planlægning af sundhedsberedskabet. Kun Region Nordjylland havde som en del af

sundhedsberedskabsplanen delvist taget højde for pandemier.

Side 1/4

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Ministerredegørelse til statsrevisorernes beretning nr. 18/2021 om Sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regionernes sundhedsberedskabsplaner har generelt ikke været baseret på de nationale risikobilleder

fra 2013 og 2017.

Sundhedsstyrelsen afspejlede ikke udviklingen i risikobilledet fra 2013 til 2017 i vejledninger til

regionerne. Sundhedsstyrelsen har heller ikke påpeget, når regionernes beredskabsplaner ikke levede

op til krav og centrale anbefalinger.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark udarbejdede planer for udvidelsen af

sygehusenes behandlings- og intensivkapacitet til at kunne håndtere COVID-19-patienter i

overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens prognoser, da pandemien var startet. Dette gjorde, at

sygehusvæsenet under 1. smittebølge kunne omstilles til at håndtere COVID-19 i overensstemmelse

med Sundhedsministeriets retningslinjer.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark sikrede i overensstemmelse med

Sundhedsstyrelsens udmeldinger, at kritiske funktioner, der som udgangspunkt ikke måtte udskydes

eller aflyses, generelt blev opretholdt under 1. smittebølge. Dog medførte COVID-19 et kraftigt fald i

planlagte operationer i perioder.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark havde i marts 2020 og frem til midten

af april 2020 vanskeligt ved at sikre adgang til værnemidler for sygehuspersonale og patienter. Dog

var regionernes lagre aldrig helt i bund, men i perioden fra marts 2020 og frem til midten af

april 2020 var forsyningssituationen af værnemidler så kritisk, at der var risiko for, at

sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde

adgang til alle anbefalede værnemidler.

Region Syddanmarks tiltag og overvejelser

Region Syddanmark tager Rigsrevisionens undersøgelse samt Statsrevisorernes bemærkninger til

efterretning.

Region Syddanmark bemærker, at håndtering af COVID-19 var en meget stor udfordring for

samfundet generelt og for sundhedsvæsenet specifikt.

Region Syddanmark har undervejs i pandemien samlet erfaringer og løbende tilrettet planlægning og

drift på grundlag af den læring, som skiftende udfordringer førte med sig. Allerede før Rigsrevisionens

undersøgelse har Region Syddanmark således ændret fokus, så forsyningssikkerhed og beredskab

har høj opmærksomhed.

I forhold til sikring af forsyninger skal der løbende findes en balance mellem tilstrækkelige lagre og en

passende reserve af udstyr vejet op imod besparelser på indkøb og minimering af spild som følge af

forældelse af udstyr. Balancen vil løbende være afvejet i forhold til forventningen til muligheder for

hurtigt at skaffe yderligere udstyr ved en større krise. Et element heri er strategier med flere

leverandører, opbygning af lagerkapacitet på udvalgte kritiske varer, øget samarbejde med det private

erhvervsliv i forhold til de mest forsyningskritiske varer, samt sikring af vareflow og robuste logistiske

løsninger.

Som konsekvens af COVID-19 og i lyset af en stigende opmærksomhed om globale forhold, der kan

påvirke forsyningssikkerheden, har Region Syddanmark nedsat en følgegruppe for

forsyningssikkerhed. Følgegruppe skal sikre, at der foreligger planer for sikring af forsyningssikkerhed,

både i forhold til medicinske produkter og udstyr samt IT.

Side 2/4

COVID-19 pandemien har naturligt skabt et øget fokus på behovet for at kunne håndtere pandemier.

Samtidig har de mange erfaringer, der er opsamlet under pandemien, øget evnen til at håndtere

kommende pandemier.

Region Syddanmark er enig i, at regionernes beredskabsplaner med fordel kunne have haft mere

fokus på håndtering af pandemi. Region Syddanmark bifalder derfor, at Sundhedsstyrelsen har lagt op

til at revidere sine vejledninger til regionerne om henholdsvis planlægning af sundhedsberedskab og

om pandemisk influenza.

Beredskabsstyrelsens seneste nationale risikobillede fra 2022 udpeger 14 forskellige risici, som hver

især kan udfolde sig i forskellige hændelsesforløb. I medfør heraf skal regionernes beredskab kunne

håndtere en bred vifte af hændelser, herunder nukleare ulykker, terror eller ekstreme vejrsituationer.

Region Syddanmark finder det derfor afgørende, at Sundhedsstyrelsens kommende vejledninger

fortsat tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens helhedsorienterede tilgang til bered-

skabsplanlægning, hvor fokus først og fremmest er på selve krisestyringen.

Region Syddanmark udarbejder sundhedsberedskabsplaner på baggrund af de nationale risikobilleder

tilpasset Region Syddanmark. I den gældende sundhedsberedskabsplan godkendt af regionsrådet i

december 2021 er risikovurderingen placeret i Del 1. Krisestyringsorganiseringen. Scenariet

Stort

udbrud af alvorlig smitsom sygdom

er placeret som et af scenarierne med størst konsekvens og

sandsynlighed.

Region Syddanmark er desuden gået i gang med at udarbejde en delplan for epidemi og

massevaccination, som er én af 10 delplaner, der skal udarbejdes i henhold til den gældende

sundhedsberedskabsplan.

Region Syddanmark konstaterer, at Rigsrevisionens undersøgelser bekræfter, at regionerne allerede

ved 1. smittebølge fik udarbejdet de nødvendige planer for udvidelsen af sygehusenes behandlings-

og intensivkapacitet og i forlængelse heraf fik omstillet sygehusvæsenet til at håndtere COVID-19 i

overensstemmelse med Sundhedsministeriets retningslinjer.

I forhold til sundhedsvæsenets generelle evne til at håndtere kapacitetsudfordringer i forbindelse med

pandemier eller andre beredskabshændelser er det vigtigt at holde sig for øje, at de tilgængelige

ressourcer (personalemæssigt, udstyrsmæssigt og fysisk) skal findes inden for den normale

driftskapacitet. Der kan således ikke generelt planlægges med en overskydende kapacitet, der kan

træde til ved eventuelle beredskabshændelser. En beredskabshændelse, der trækker ekstraordinært

på ressourcerne, må derfor som udgangspunkt indebære, at anden aktivitet udskydes eller aflyses.

For at begrænse unødvendig udskydelse eller aflysning af planlagt aktivitet bør der i forbindelse med

epidemier arbejdes med at tilvejebringe rettidige og retvisende prognoser, så beslutninger om

allokering af beredskabskapacitet henholdsvis opretholdelse af normal aktivitet sker på et oplyst

grundlag.

Side 3/4

Region Syddanmark bemærker endelig, at sundhedsvæsenets evne til at håndtere en

længerevarende beredskabssituation er dybt afhængig af et velfungerende samarbejde og

arbejdsdeling mellem alle sektorer, herunder både almen praksis, kommuner og sygehuse.

Side 4/4