SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Ministerredegørelse til statsrevisorernes beretning nr. 18/2021 om Sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Indenrigs- og sundhedsministeren

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

Holbergsgade 6

DK‐1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 06‐01‐2023

Enhed: EPISK

Sagsbeh.: DEPBBM

Sagsnr.: 2114950

Dok. nr.: 2496442

Indenrigs‐ og sundhedsministerens redegørelse til

Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 18/2021 om

Sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID‐19

Statsrevisorerne har den 14. juni 2022 fremsendt beretning nr. 18/2021 om

Sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af covid‐19 og har samtidigt

anmodet om en redegørelse over de foranstaltninger og overvejelser, som

beretningen giver anledning til.

Indledningsvist vil jeg kvittere for Statsrevisorernes beretning, der sætter et vigtigt

fokus på sygehusberedskabsplanlægning, og hvordan det danske sygehusberedskab

stod rustet til en verdensomspændende pandemi. Læring af

beredskabsplanlægningen og selve covid‐19 håndteringen har væsentlig betydning

for, hvordan vi med den vigtige viden og erfaring, vi står på i dag, ruster det danske

sundhedsvæsen bedre til eventuelt kommende pandemier. Statsrevisorernes

beretning er et relevant bidrag til den fremadrettede beredskabsplanlægning og en

optimering af indsatsen fremadrettet i forbindelse med bl.a. nye pandemier eller

andre omfattende krisesituationer, der involverer sundhedsberedskabet.

Beretningen konkluderer, at Danmark burde have været bedre forberedt, da

pandemien ramte og anerkender samtidig, at regionerne under 1. smittebølge i

overvejende grad sikrede en omstilling af sygehusvæsenet til at håndtere covid‐19 i

overensstemmelse med Sundhedsministeriets retningslinjer og løbende øvrige

udmeldinger.

Den faktiske omstilling af sygehusvæsenet har således vist, at sygehuskapaciteten

kunne håndtere den første smittebølge. Uanset specifik planlægning for pandemier

var samtlige regioner i stand til hurtigt og effektivt at indføre store omorganiseringer,

så behandlings‐ og intensivkapaciteten blev tilfredsstillende udvidet til covid‐19

patienter. Dette viser, at sundhedsvæsenets grundlæggende organisation og

generiske beredskabsplanlægning er velfungerende, idet jeg samtidig anerkender, at

Danmark kunne have været bedre forberedt, og der planlægnings‐ og

beredskabsmæssigt er et forbedringspotentiale at indfri.

Det er også positivt, at Statsrevisorernes beretning understreger, at regionerne og

sundhedspersonalet har ydet en enorm indsats for at sikre kapacitetsudvidelser til

alle covid‐19 patienter. Jeg er meget enig heri.

Til brug for ministerredegørelsen er der indhentet udtalelser fra regionsrådene, som

er indarbejdet i redegørelsen. Udtalelserne fra regionsrådene er vedlagt som bilag.

. / .

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Ministerredegørelse til statsrevisorernes beretning nr. 18/2021 om Sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Generelle bemærkninger til beretningen

Statsrevisionernes beretning besvarer følgende to spørgsmål:

1) Har Sundhedsministeriet understøttet regionernes planlægning af

håndteringen af en pandemi, og var regionernes sundhedsberedskabsplaner

dækkende i forhold til at håndtere en pandemi?

2) Har Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark sikret, at

sygehusvæsenet under 1. smittebølge blev omstillet til at kunne håndtere

COVID‐19 i overensstemmelse med Sundhedsministeriets retningslinjer og

øvrige løbende udmeldinger?

Statsrevisionerne finder det overordnet utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og

regionerne ikke har sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en

pandemi, da 1. smittebølge af covid‐19 ramte Danmark. Videre finder

Statsrevisorerne det meget utilfredsstillende, at ingen af de fem regioner havde

planlagt, hvordan de ville sikre forsyningen af værnemidler i en pandemisituation.

Endeligt finder Statsrevisionerne det tilfredsstillende, at regionerne med reviderede

planer og en stor indsats fra sundhedspersonalet alligevel fik skabt kapacitet på

sygehusene, så alle covid‐19 patienter kunne behandles.

I det følgende vil jeg forholde mig til beretningens delkonklusioner samt udtalelserne

fra regionsrådene.

Jeg bemærker, at redegørelsen er koordineret med Justitsministeriet fsva. angår de

dele, der hører under Justitsministeriets ressort.

2. Delkonklusion: Forberedelse af sygehusberedskabet

Statsrevisionernes beretning konkluderer, at Sundhedsministeriet ikke fuldt ud har

understøttet regionernes planlægning af håndteringen af en pandemi, og regionernes

sundhedsberedskabsplaner var ikke dækkende i forhold til at håndtere en pandemi.

Statsrevisorerne hæfter sig i den forbindelse ved, at

‐

ingen af de fem regioner har haft planer, der fuldt ud levede op til

Sundhedsstyrelsens vejledninger om planlægning af sundhedsberedskabet,

herunder at kun Region Nordjylland havde taget delvist højde for pandemier som

en del af sundhedsberedskabet.

‐

regionernes sundhedsberedskabsplaner generelt ikke har været baseret på de

nationale risikobilleder fra 2013 og 2017.

‐

Sundhedsstyrelsens vejledning til regionerne ikke afspejlede udviklingen i

risikobilleder fra 2013 til 2017.

‐

Sundhedsstyrelsen ikke påpegede, når regionernes beredskabsplaner ikke levede

op til centrale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens vejledninger eller krav om, at

planerne skal være baseret på nationale og lokale risikovurderinger.

2.1. Regionsrådenes bemærkninger

Regionerne tager samlet set Statsrevisorernes beretning til efterretning, herunder

kritikken i forhold til regionernes beredskabsplaner, idet flere regioner, herunder

Region Hovedstaden, Region Sjælland, og Region Nordjylland samtidigt henleder

opmærksomheden på, at regionernes sundhedsberedskabsplaner baserer sig på

Sundhedsstyrelsens vejledning.

F.eks. henviser Region Hovedstaden til, at regionens sundhedsberedskabsplan, der

var gældende, da pandemien brød ud, fulgte Sundhedsstyrelsens Vejledning om

planlægning af Sundhedsberedskab og adresserer en række forskellige

Side 2

beredskabshændelser, herunder håndtering af smitsomme sygdomme, og bemærker,

at beredskabsplanen er tilpasset i overensstemmelse med modtaget vejledning fra

Sundhedsstyrelsen. I Region Sjælland afventer udarbejdelsen af en overordnet og

sammenhængende pandemiplanlægning, at der foreligger et egnet nationalt

planlægningsgrundlag fra Sundhedsstyrelsen, som kan være med til at sikre det

fornødne faglige niveau, ensartethed og sammenhæng på tværs af landets regioner

og kommuner.

Flere regioner, herunder Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland,

henviser endvidere til, at Sundhedsstyrelsen har igangsat en proces for revidering af

Sundhedsstyrelsens vejledning til regioner og kommuner vedrørende planlægning af

sundhedsberedskab. Region Syddanmark og Region Nordjylland bifalder specifikt, at

regioner og kommuner inddrages. I forlængelse heraf henleder Region Syddanmark

opmærksomheden på, at Beredskabsstyrelsens seneste nationale risikobillede fra

2022 udpeger 14 forskellige risici, som kan udfolde sig i forskellige hændelsesforløb.

Region Syddanmark finder det derfor afgørende, at Sundhedsstyrelsens kommende

vejledninger fortsat tager udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens helhedsorienterede

tilgang til beredskabsplanlægning, hvor krisestyring er det primære fokus. Region

Sjælland opfordrer ministeren til at sikre, at arbejdet med opdatering af Vejledning

vedrørende planlægning af sundhedsberedskab prioriteres og forløber efter

tidsplanen.

Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland

gør opmærksom på, at regionerne i perioden august til december 2021 har politisk

godkendt opdaterede sundhedsberedskabsplaner for at inddrage erfaringer fra covid‐

19 pandemien. Region Syddanmark og Region Nordjylland oplyser specifikt, at de

opdaterede sundhedsberedskabsplaner indeholder en opdateret risikovurdering for

regionerne, der tager afsæt i Beredskabsstyrelsens nationale risikobillede.

Herudover er Region Syddanmark i gang med at udarbejde en delplan for epidemi og

massevaccination, som er én af 10 delplaner, der skal udarbejdes i henhold til

regionens gældende sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland har medio 2022

indledt en proces for revidering af regionens eksisterende pandemiplan, der vil tage

afsæt i Sundhedsstyrelsens kommende vejledning til regioner og kommuner vedr.

planlægning af sundhedsberedskabet, ligesom Region Hovedstaden på baggrund af

Sundhedsstyrelsens kommende pandemiplan vil udarbejde en specifik pandemiplan

for regionen.

2.2. Indenrigs‐ og sundhedsministerens bemærkninger

Jeg har noteret mig regionsrådenes bemærkninger, herunder at regionerne under ét

anerkender kritikken af sundhedsberedskabsplanlægningen, og at samtlige regioner

samtidig imødeser Sundhedsstyrelsens kommende opdaterede vejledninger som

afsæt for at udarbejde specifikke, regionale beredskabsplaner.

Jeg tager Statsrevisorernes kritik og konklusioner til efterretning og anerkender, at

Sundhedsstyrelsen kunne have vejledt regionerne mere uddybende i forhold til at

leve op til Sundhedsstyrelsens vejledning for beredskabet. Sundhedsstyrelsen vil

fremadrettet sikre dette gennem en tættere direkte rådgivning i relation til

regionernes beredskabsplaner ud fra Sundhedsstyrelsens aktuelle vejledninger.

Som samtlige regioner har fremhævet, har Sundhedsstyrelsen igangsat et arbejde

med at opdatere vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet fra 2017. Jeg

kan, jf. bemærkning fra Region Sjælland under afsnit 2.1, oplyse, at

Side 3

Sundhedsstyrelsen planlægger efter at udgive en opdateret vejledning for

planlægning af sundhedsberedskab i løbet af 2023. Videre kan jeg oplyse, at

Sundhedsstyrelsen også vil igangsætte et arbejde med at opdatere beredskab for

pandemisk influenza fra 2013 (pandemiplanen). Den kommende opdaterede

vejledning vil som noget nyt rette sig mod epidemier for at dække bredere, og

benævnes epidemiplanen i det følgende. Sundhedsstyrelsen forventer at

epidemiplanen foreligger i starten af 2024.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de vil inddrage regioner og kommuner i arbejdet med

de opdaterede vejledninger for bedst muligt at imødekomme regionernes og

kommunernes behov og afspejle erfaringer, som regionerne og kommunerne har

gjort sig under covid‐19 pandemien.

Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at den kommende epidemiplan mere eksplicit vil

forholde sig til andre typer hændelser end influenzapandemier og udbygges med et

bredere trusselsbillede med henblik på at afdække fremtidige trusler i forbindelse

med smitsomme sygdomme og derved bedre understøtte regionernes og

kommunernes beredskabsplanlægning. Epidemiplanen vil derfor fremadrettet

inddrage både Beredskabsstyrelsens nationale risikobillede og en bredere

sundhedsfaglig afdækning af scenarier for smitsomme sygdomme.

Fælles for både epidemiplanen og den opdaterede vejledning om planlægning af

sundhedsberedskab er således, at Sundhedsstyrelsen – i dialog med regioner og

kommuner – vil indarbejde nye perspektiver, erfarede scenarier og læring fra covid‐

19 håndteringen for at optimere sundhedsberedskabsplanlægningen og understøtte

robuste sundhedsberedskabsplaner for bl.a. sygehusene og for samarbejdet mellem

regioner, kommuner og centrale myndigheder.

Endeligt finder jeg det positivt, at flere regioner allerede har opdateret deres

regionale sundhedsberedskabsplaner og har et fortsat fokus på disse planer, mens de

afventer Sundhedsstyrelsens opdaterede vejledninger.

3. Delkonklusion: Omstilling af sygehusvæsenet under 1. smittebølge af COVID‐19

Statsrevisorerne hæfter sig ved, at Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region

Syddanmark:

‐

udarbejdede planer for udvidelsen af sygehusenes behandlings‐ og

intensivkapacitet til at kunne håndtere covid‐19 patienter i overensstemmelse

med Sundhedsstyrelsens prognoser, da pandemien var startet. Dette gjorde, at

sygehusvæsenet under 1. smittebølge kunne omstilles til at håndtere covid‐19 i

overensstemmelse med Sundhedsministeriets retningslinjer.

‐

i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udmeldinger sikrede, at kritiske

funktioner, der som udgangspunkt ikke måtte udskydes eller aflyses, generelt

blev opretholdt under 1. smittebølge. Dog medførte covid‐19 et kraftigt fald i

planlagte operationer i perioder.

‐

i marts 2020 og frem til midten af april 2020 havde vanskeligt ved at sikre adgang

til værnemidler for sygehuspersonale og patienter. Dog var regionernes lagre

aldrig helt i bund, men i perioden fra marts 2020 og frem til midten af april 2020

var forsyningssituationen af værnemidler så kritisk, at der var risiko for, at

sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse

situationer ikke havde adgang til alle anbefalede værnemidler.

Side 4

3.1. Regionsrådenes bemærkninger

Region Hovedstaden henleder opmærksomheden på, at der er taget en række

initiativer bl.a. i samarbejde med statslige myndigheder for at forbedre regionernes

forsyning af værnemidler m.v., hvis Danmark skulle blive ramt af en ny pandemi.

Herunder nævnes, at det i foråret 2020 blev besluttet, at Region Hovedstaden skulle

indkøbe værnemidler til nationalt brug, og at der i dag er nationale

lagerbeholdninger, som sammen med regionernes egne lokale lagre af værnemidler,

styres ud fra statslige måltal. Det overordnede overblik over lagerbeholdningerne

varetages af Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS). Desuden har Region

Hovedstaden etableret enheden National Forsyning af Værnemidler (NFOS), som

varetager de operationelle indkøbs‐, lager‐ og logistikopgaver i relation til det

regionale lager, den nationale beholdning og EU‐nødlageret af værnemidler sammen

med understøttende enheder. Region Hovedstaden bemærker i øvrigt, at der fortsat

pågår forhandlinger mellem Danske Regioner og Styrelsen for Forsyningssikkerhed

om en fremadrettet model for indkøb og lager af værnemidler.

Region Syddanmark har nedsat en følgegruppe for forsyningssikkerhed, der skal sikre

planer for sikring af forsyningssikkerhed i forhold til medicinske produkter, udstyr og

IT. Region Nordjylland tager til efterretning, at plangrundlaget for pandemier skal

indeholde overvejelser om forsyningssikkerhed, bemanding samt intensivkapacitet.

Region Midtjylland har øget sit fokus på forsyningssvigt i

sundhedsberedskabsarbejdet, idet det er et vigtigt fokus at have en passende reserve

af udstyr og samtidig have mulighed for hurtigt at kunne skaffe yderligere udstyr ved

større kriser.

Region Sjælland konkluderer, at det er den samlede pandemiplanlægning i Region

Sjælland, der ikke har været tilstrækkelig. Region Sjælland har foretaget en række

beredskabsmæssige tiltag med henblik på en mere robust håndtering af udbrud af

smitsom sygdom, og regionen vil igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af en ny

sundhedsberedskabsplan, når Sundhedsstyrelsen Vejledning om planlægning af

sundhedsberedskab foreligger.

3.2. Indenrigs‐ og sundhedsministerens bemærkninger

Jeg noterer mig regionalrådenes bemærkninger, herunder at flere regioner

bemærker, at pandemihåndteringen var en stor udfordring, men at det ved en stor

indsats og samarbejde var muligt hurtigt at omstille sygehuskapaciteten i tråd med

Sundhedsstyrelsens prognoser og retningslinjer. Jeg hæfter mig i den forbindelse

samtidigt ved, at beretningen konkluderer, at Region Hovedstaden, Region Sjælland

og Region Syddanmark i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udmeldinger

sikrede, at kritiske funktioner, der som udgangspunkt ikke måtte udskydes eller

aflyses, blev opretholdt under 1. smittebølge.

Som Statsrevisorernes beretning også påpeger, blev der under pandemien skabt et

ekstraordinært samarbejde mellem de centrale sundhedsmyndigheder, regioner og

kommuner, som var afgørende for, at der skete en enorm og hurtig omstilling af

sundhedsvæsenet, og at Danmark kom godt igennem pandemien på trods af, at man

ikke var godt nok forberedt på en pandemi. En samlet og koordineret indsats på

tværs af sektorer bør fortsat fremmes for at skabe nye gode helhedsløsninger og

fortsat bidrage til et sammenhængende sundhedsvæsen. Indenrigs‐ og

Sundhedsministeriet vil derfor invitere relevante styrelser, Danske Regioner, KL,

regioner og kommuner til en læringsopsamling, der fokuserer på systematisering og

koordinering af det tværsektorielle samarbejde. Det er tanken, at

læringsopsamlingen vedr. de gode tværsektorielle samarbejdsløsninger anvendt

Side 5

under pandemien også skal bidrage til at fremhæve, hvor disse gode

samarbejdsløsninger kan anvendes i den daglige drift, ledelse og udvikling af

sundhedsvæsenet. Læringsopsamlingen forventes at finde sted i første halvdel af

2023.

Af regionernes udtalelser har jeg endvidere noteret mig, at samtlige regioner på

baggrund af covid‐19 erfaringer enten har opdateret deres regionale

beredskabsplaner efter 1. smittebølge eller på anden vis har foretaget

beredskabsmæssige tiltag, herunder haft øget fokus på forsyningssikkerheden af

værnemidler.

Fsva. forsyningssikkerheden af værnemidler var der fra pandemiens begyndelse et

stort fokus fra både statslige, regionale og kommunale aktører på at sikre forsyningen

af værnemidler og andre kritiske ressourcer, og det blev derfor i foråret 2020 i regi af

Den Nationale Operative Stab (NOST) besluttet at opbygge lagre af værnemidler til

seks måneders pandemiforbrug.

Region Hovedstaden fik i den forbindelse til opgave at koordinere regionale indkøb,

mens Aarhus Kommune fik til opgave at koordinere på vegne af kommunerne. Jeg vil,

ligesom Statsrevisorerne, gerne kvittere for den enorme indsats, som blev ydet i den

forbindelse.

Den tidligere regering besluttede desuden i foråret 2020 at oprette SFOS for at

understøtte myndighedernes indsats mod covid‐19. SFOS overtog en del af de

opgaver, der var blevet varetaget i regi af det udvidede NOST‐samarbejde (NOST+),

herunder at sikre at Danmark havde den nødvendige adgang til bl.a. værnemidler.

SFOS blev oprettet ved cirkulære den 27. august 2020 på Justitsministeriets område.

Der er i dag opbygget robuste lagre af værnemidler, som monitoreres af SFOS på

baggrund af data fra regioner og kommuner.

For så vidt angår en fremtidig indkøbs‐ og lagermodel er der som anført af Region

Hovedstaden, indledt forhandlinger mellem SFOS og Danske Regioner om en

decentral regional indkøbs‐ og lagermodel for beredskabslageret af værnemidler.

Videre kan jeg i forhold til det bredere nationale krisestyringssystem bemærke, at

Forsvarsministeriet tidligere i år har varslet et nyt set‐up for det nationale

krisestyringssystem, der tillige skal drage erfaringer fra håndteringen af covid‐19

pandemien. Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet vil blive inddraget i arbejdet for et nyt

set‐up for det nationale krisestyringssystem.

Afslutningsvist vil jeg pege på, at Danmark deltager i en række internationale

samarbejder om beredskab på sundhedsområdet, hvor jeg bl.a. kan fremhæve, at



Danmark deltager i HERA (Health Emergency Preparedness and Response

Authority), der er EU´s nye myndighed for kriseberedskab‐ og indsats på

sundhedsområdet. Formålet med HERA er at styrke EU’s kriseberedskab i forhold

til fremtidige sundhedskriser og i den forbindelse imødegå de svagheder, som

har vist sig under covid‐19 pandemien. Det gælder særligt i forhold til at

understøtte udvikling, produktion og forsyning samt lageropbygning af vacciner,

øvrige lægemidler, udstyr m.v.



Danmark er vært for et EU‐nødlager af værnemidler, som er et af i alt ni

europæiske rescEU‐nødlagre. SFOS har sammen med Region Hovedstaden været

med til at etablere nødlageret og Region Hovedstaden står for løbende indkøb af

Side 6

værnemidler og drift af lagerfaciliteterne. Det danske rescEU‐lager er finansieret

af EU på en syvårig bevilling frem mod 2027.

Samlet set har covid‐19 pandemien således affødt en række initiativer, der skal

bidrage til at styrke såvel sundhedsberedskabet nationalt og internationalt og det

bredere nationale kriseberedskab.

Kopi af denne redegørelse er fremsendt til Rigsrevisionen på mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Bilag:



Udtalelse fra Region Hovedstaden



Udtalelse fra Region Sjælland



Udtalelse fra Region Syddanmark



Udtalelse fra Region Midtjylland



Udtalelse fra Region Nordjylland

. / .

Side 7