Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 115
Offentligt
2674147_0001.png
København, november 2022
Finanslov 2023: Er høreområdet glemt?
800.000 danskere har hørenedsættelse. 325.000 af dem bruger høreapparat.
Parallelt hermed er den ældre generation – de +65-årige – den hurtigst voksende
befolkningsgruppe i Danmark, og forventes at vokse med 200.000 frem mod
2030.
Den ændrede demografi lægger pres på hørerehabiliteringen og dermed
økonomien.
Alligevel er der ikke sat midler af til høreområdet i det nuværende
finanslovsforslag. Midler, som kan modvirke det demografiske træk, gøre den
danske hørerehabilitering mere robust og styrke patienternes muligheder for selv
at vælge, hvor de ønsker behandling – og dermed sikre en bedre
kapacitetsudnyttelse på tværs af hørerehabiliteringen.
Det giver ingen mening og efterlader en stor og voksende gruppe af danskere
uden sikkerhed for hurtig og god adgang til høreapparatbehandling.
Hvis det antages, at udgiften per patient vil være den samme som i dag, og der er
en årlig tilgang af patienter med høretab, som svarer til tilgangen i perioden
2014-2020, så estimeres høreområdet at mangle 337 mio. kroner i 2030.
Men også kapaciteten vil blive kraftig udfordret. Af de ca. 200.000 flere +65-
årige, som Danmarks Statistik vurderer, at vi vil være i 2030, vurderer den bredt
anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering at de 100.000 heraf vil
få brug for et høreapparat.
1
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0002.png
Med de fremtidige faglige kvalitetskrav, vil det blive en uoverskuelig
visitationsopgave for de ca. 175 øre-, næse- og halslæger, der i dag kan visitere
en borger til et høreapparat.
Samtidigt bidrager lægemanglen til et pres på udrednings- og
behandlingskapaciteten, som kun vil forøges som følge af den ændrede
demografi frem mod 2030.
Konsekvenserne er derfor alvorlige for de mange mennesker, det går ud over:
Studerende, der har svært ved at klare en uddannelse uden velfungerende
høreapparat. Erhvervsaktive, der er afhængige af høreapparat for at fastholde
deres arbejde – ikke mindst i en tid, hvor vi ”mangler hænder.” Ældre borgere,
der isolerer sig og har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Og de mange
danskere, der har en i familien, en ven eller kollega med et hørehandicap.
Finanslovsudspillet står i skarp kontrast til de sidste 4 års investeringer i det
politisk vedtagne program ”Høreområdet i fremtiden.” Her blev de første
initiativer taget til at løse en række af de strukturelle problemer, som har
kendetegnet høreområdet gennem en årrække. Programmet har bl.a. afprøvet,
hvordan høreområdet kan digitaliseres, ligesom der er udarbejdet forslag til nye
faglige kvalitetskrav, der gerne skulle styrke behandlingen, når de sættes i værk.
Forskningsprojektet InHEAR har fx vist, at der er stort potentiale i at etablere en
digital visitation på høreområdet, der både er patientsikker, mere effektiv og
opleves positivt af høreapparatsbrugerne. Men for at imødekomme det
demografiske træk og skabe en mere effektiv hørerehabilitering, er det afgørende
at vi får digitaliseret høreområdet, herunder udrullet den digitale visitation på
2
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0003.png
tværs af alle fem regioner.
Ambitionerne var høje og meget af det forberedende arbejde er lavet, men
Covid-19 har forsinket implementeringen af flere af indsatserne. De skal nu
følges til dørs og ud og leve i praksis. Og det haster, for høreområdet er under
pres af de førnævnte årsager. Et velfungerende høreområde er afgørende for, at
vi kan fastholde mennesker med høretab på arbejdsmarkedet og helt generelt
sikre borgernes livskvalitet.
Derfor undrer det os meget, at der ikke er afsat midler til at få tilendebragt og
implementeret indsatserne i det finanslovsudspil, S-regeringen fremlagde forud
for det netop overståede folketingsvalg. Vi risikerer ganske enkelt, at 4 års godt
arbejde går tabt.
Der er heller ikke afsat nye midler til at nedbringe ventetiderne på høreområdet,
der stadig ikke er kommet i mål. I 4 ud af 5 regioner har man bragt ventetiderne
en del ned gennem de øremærkede midler på de sidste 4 års finanslove. Det
virker med andre ord, når der afsættes øremærkede midler. Regionerne har også
investeret egne midler hertil. Men de nye faglige kvalitetskrav vil kræve ekstra
ressourcer i høreklinikkerne – både de private og offentlige. Derfor er der behov
for øremærkede midler til nedbringelse af ventetiderne på FL23.
Vi har derfor brug for din hjælp til at sikre høreområdets fremadrettede
udvikling via en kommende finanslov og i et nyt regeringsgrundlag:
Implementering af programmet Høreområdet i
fremtiden:
4-årigt budget
(2023-2026)
3
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0004.png
Afprøvning af digital visitation på tværs af de fem regioner,
evaluering og udbredelse til hele landet, udvikling af
Høremappen som varigt digitalt produkt på nationalt
niveau (med henblik på en nem brugeradgang til data)
samt system til indsamling af data for høreområdet,
herunder data om den patientoplevede kvalitet i
behandlingen.
Nedbringelse af ventetiderne til høreapparatbehandling
og fastholdes på et rimeligt niveau
Forebyggelse af høreskader og tinnitus blandt børn og
unge
4-årig indsats – i alt
Kort sagt:
78 mio. kr.
100 mio. kr.
20 mio. kr.
198 mio. kr.
4
➢
Det er helt afgørende, at vi fortsætter programmet Høreområdet i
fremtiden, så vi kan nå i mål med både de faglige kvalitetskrav, en
digitaliseret Høremappe, indsamling af bedre data om kvaliteten af
høreapparatbehandlingen samt en digitalisering af visitationen. Alt
sammen ambitioner i programmet ”Høreområdet i Fremtiden”, der
endnu ikke er sat i værk. Arbejdsgruppe for fremtidens hørerehabilitering
har i den forbindelse følgende anbefalinger til en kommende
sundhedsminister såvel som et kommende sundhedsudvalg i Folketinget:
o
ALLE igangsatte initiativer i det eksisterende program
‘Høreområdet i fremtiden’ skal implementeres.
o
InHEAR-resultater skal afspejles i de nye retningslinjer.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0005.png
o
Digital visitation skal udbredes hurtigst muligt (og helst
nationalt på tværs af de fem regioner), ligesom
o
Høremappen skal udrulles som et varigt digitalt produkt.
➢
Der er et stort potentiale for forbedringer på høreområdet med relativt få
investeringer. De sidste 4 års investeringer skal følges til dørs, så de ikke
går tabt.
➢
Ventetiderne til høreapparatbehandling skal ned og holdes i ro. Det er
uacceptabelt at nogle patienter venter op til 86 uger (Århus) og 52 uger
(Aalborg) på offentlig høreapparatbehandling.
➢
Vi skal have sat fokus på forebyggelse af høreskader og tinnitus blandt
børn og unge. Det skylder vi den nye generation, der vokser op med en
helt anden brug af lyd. WHO taler om en ’generation høreskade’ og
advarer om, at mange unge er i risiko for at få høreskader på grund af
massiv brug af høretelefoner, høj lyd til koncerter, sport-events og
lignende. Når hørelsen belastes tidligt i livet, risikerer man at få nedsat
hørelse tidligere. Det skal vi gøre noget for at undgå.
➢
Fremadrettet er det afgørende, at der også arbejdes for en autorisation
for bachelor- og kandidatuddannede audiologer samt for
erhvervsskoleuddannede audiologiassistenter. Med autorisation udnytter
man de eksisterende resurser mere optimalt, ligesom man højner
kvaliteten i behandlingen.
Politik handler om prioritering, og her er en prioritering, der gavner rigtig mange
danskere. Samtidigt baner en fornyet prioritering af hørerehabiliteringen vejen
5
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0006.png
for langsigtede løsninger på et område, hvor både behov, forventninger og krav
kun går én vej frem mod 2030.
Uanset hvilken regering, Danmark får, så skal et nyt regeringsgrundlag og en ny
finanslov indeholde investeringer i høreområdet. Vi håber, du vil være med til at
sikre, at de sidste 4 års investeringer på høreområdet ikke går tabt!
Tak for din tid.
På vegne af den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering:
•
•
•
Majbritt Garbul Tobberup,
Landsformand, Høreforeningen
Tine Lyngholm,
Direktør, Høreforeningen
Marie L. Kamp Gonzales,
Afdelingsleder, Center for
Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune
6
•
Gert Ravn,
Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids,
Force Technology
•
•
Dorte Hammershøi,
Professor, Aalborg Universitet
Ågot Møller Grøntved,
Ekstern lektor, speciallæge i oto-rhino-
laryngologi, Audiologi-uddannelsen (Bachelor- og
kandidatuddannelsen), Syddansk Universitet (SDU)
•
Jesper Hvass Schmidt,
Consultant M.D., Ph.D., Odense University
Hospital (OUH)
•
•
•
•
•
Ivar Thomsen,
Vice President, GN Hearing A/S
Karen Wibling Solgård,
General Manager, Oticon Danmark A/S
Dorte Birkegaard Andersen,
General Manager, Audika Danmark
Jan-Peter Rekling,
President, WSA Nordic
Thomas Agerskov,
Head of Sales Denmark, Sonova Denmark A/S
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0007.png
•
Peter Brøgger Andreasen,
Formand, Private Audiologiske Klinikkers
Sammenslutning (PAKS)
•
Regitze Willemoës,
Formand, Frie Høreklinikker
7
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0008.png
APPENDIKS A
Skønnet ressourcetræk for udrulning af digital visitation og
Høremappe
Høreproblemer ventes at få stigende betydning i Danmark i den nærmeste
fremtid. Med de nuværende demografiske prognoser står vi til at få omkring
200.000 flere ældre over 65 år i 2030 sammenlignet med i dag, hvoraf ca.
halvdelen, altså 100.000, ventes at have et høretab. De mange ekstra
hørepatienter kommer til at udgøre et yderligere pres på sundhedsvæsenet,
hvilket aktualiserer behovet for nye løsninger og ressourcetilførsel til
høreområdet.
Én mulig vej til at imødegå udfordringerne på høreområdet er digital visitation
og en digital høremappe, der kan effektivisere hørebehandlingen og frigive
kapacitet i et presset sundhedsvæsen, uden at der gås på kompromis med
behandlingskvaliteten for patienterne, som resultater fra
InHEAR-projektet
har
vist. Implementering af digital visitation og Høremappen vil dog være forbundet
med et økonomisk ressourcetræk, hvis omtrente størrelse er relevant at kende før
en evt. udrulning.
Hvis vi kigger på de første fire år af udrulningen på statsligt niveau, forventes et
økonomisk ressourcetræk fra udvikling af visitationskomponenten, udgifter til
applikations- og systemforvaltning, implementering og støtte til anvendelse,
udrulning af en governance-model for Høremappen, forretningsudvikling af
Høremappen til andre behandlingsområder, udvidelse af Høremappe-modulet,
udgifter til projektledelse, opdatering af hjemmesiden sundhed.dk, planlægning
og tilrettelæggelse, reference implantation af Høremappen samt support og drift.
8
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0009.png
Estimeret ressourcetræk ved udrulning af digital visitation og Høremappe
på statsligt niveau i 4-årig periode:
Aktivitet
Applikations- og
systemforvaltning
Visitationskomponenten
Implementering og
støtte til anvendelse
Governance-model for
Høremappen
Forretningsudvikling af
Høremappen til andre
behandlingsområder
Udvidelse af modul for
Høremappen
Projektledelse
Opdatering af
sundhed.dk
Planlægning og
tilrettelæggelse
Reference-implantation
af Høremappen
Support og drift
I alt
År 1 (mio.
kr.)
1,4
3,0
1,5
2,0
1,0
1,5
1,4
1,0
1,7
0,5
0,5
15,5
År 2 (mio.
kr.)
1,4
0,5
1,5
0,5
1,0
1,0
0,7
1,0
0,2
0,2
0,2
8,2
År 3 (mio.
kr.)
1,4
0,5
0,5
0,5
1,0
0,5
0,7
0,5
0,2
0,2
0,2
6,2
År 4 (mio.
kr.)
1,4
0,5
0,5
0,5
1,0
0,2
0,7
0,5
0,2
0,2
0,2
5,9
9
Hermed fås et samlet, statsligt ressourcetræk ved udrulning af den digitale
visitation og Høremappen i den 4-årige periode på knap 36 mio. kr.
Herudover vil der være et økonomisk ressourcetræk forbundet med at udrulle
den digitale visitation og Høremappen i de enkelte regioner. I Region
Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland ventes udrulningen af
digital visitation og Høremappen at koste omtrent 6 mio. kr. i alt over den 4-
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0010.png
årige periode. I de større regioner Region Midtjylland og Region Hovedstaden,
hvor der er flere indbyggere og dermed et større behov, estimeres udgifterne til
udrulning af den digitale visitation og Høremappen at ligge på ca. 12 mio. kr.
over en 4-årig periode. Dermed vil de samlede, estimerede udgifter til udrulning
af digital visitation og Høremappen i de fem regioner være 42 mio. kr.
Lægges udgifter på både statsligt og regionalt niveau sammen, fås således et
samlet, estimeret ressourcetræk på 36 mio. + 42 mio. = 78 mio. kr. til udrulning
af digital visitation og Høremappen i den 4-årige periode.
Estimeret ressourcetræk ved udrulning af digital visitation og Høremappe
på statsligt niveau og i de fem regioner i 4-årig periode:
Politisk-administrativt niveau
Statsligt
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
I alt
Forventet ressourcetræk år 1, 2, 3
og 4 (mio. kr.)
36,0
6,0
6,0
6,0
12,0
12,0
78,0
10
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0011.png
APPENDIKS B
Uddybende om en fremtidig autorisation af audiologen
Det anbefales, at man indfører autorisation inden for audiologi på 2 niveauer
hhv. niveau 1) og 2) samt indfører selvstændigt virke 3) med henblik på at
optimere kvalitet og sikkerhed i høreapparattilpasningen for alle, samt med
henblik på at øge kapacitet og imødegå et demografisk pres og undgå flaskehalse
i den audiologiske behandling.
Med etablering af autorisationsordning for audiologiske fagpersoner på
forskellige niveauer, kan man sikre en bedre udnyttelse af de faglige resurser der
allerede eksisterer, frem mod en demografisk udfordret fremtid. Alle de
eksisterende faggrupper der er godkendt til at udføre høreapparatbehandling,
udnytter deres kompetencer og resurser hensigtsmæssigt.
11
1)Autorisation som
klinisk audiolog
•Kandidater
i audiologi
•Bachelorer
i audiologi
•Audiologiassistenter
med
godkendt efteruddannelse
•Kandidater
i audiologopædi
efter ad hoc vurdering
2)Specialist funktion
som specialaudiolog
•Kandidater
i audiologi
3)Selvstændigt virke
•Autoriserede
kliniske
audiologer efter klinisk
ansættelse
1) De autoriserede sundhedspersoner, den kliniske audiolog, kan med sin
faglighed løfte kvaliteten, og være garant både for kvalitet og sikkerhed i
behandlingen. Den autoriserede kliniske audiolog, kan udføre primær
behandling, og kan give kvalificeret vurdering og stille
behandlingsindikation før genbehandling.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674147_0012.png
2) Den kandidatuddannede audiolog, special-audiologen, der har alle aspekter i
audiologien i sin 5-årige uddannelse, anbefales tildelt specialist funktion. Det
gør det muligt at udnytte kandidatens kompetencer mere hensigtsmæssigt.
Et af forslagene er, at specialaudiologen bl.a. skal kunne erstatte special-
lægen ved førstegangsbehandling til den primære visitation, samt ved
stillingtagen til indikation for behandling. Det vil reducere belastningen fra
hørepatienter til speciallægen med 90 %, idet kun 10 % har behov for at
blive undersøgt af speciallæge når visitationen foretages af special-audiolog.
I dag skal alle ses af speciallæge før primær behandling.
3) Selvstændigt virke bør indføres for autoriserede fagpersoner efter ansættelse
i virksomhed. Længden af ansættelse inden selvstændighed bør følge
uddannelsesniveau.
Gevinster ved autorisation
1. Tilfører kapacitet inden for de eksisterende rammer
2. Garant for sikkerhed og ansvar i behandlingen og for patienten
3. Garant for kvalitet i behandlingen
4. Kompetencer og beføjelser følges ad
5. Taler frem mod digital høremappe
Indførelse af autorisation til klinisk audiolog vil forbedre behandlingskvalitet og
patientsikkerhed, og gøre det muligt at øge kapaciteten inden for audiologi frem
mod 2030 med begrænset ressourceforbrug, ved mere hensigtsmæssig
anvendelse af de eksisterende kompetencer og ressourcer og en begrænset
autorisationsdrevet opkvalificering af kompetencer på udvalgte områder.
12