Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 115
Offentligt
2674146_0001.png
Kære Hanne Schmidt.
På vegne af den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering skal jeg hermed søge om
foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg (SUU), idet arbejdsgruppen ser en række bekymringer relateret
til den ændrede demografi, kronikerindsatsen og høreområdet mere specifikt, som ikke er prioriteret af
den ny SVM-regering i såvel regeringsgrundlaget eller i den tidligere regerings finanslovsforslag såvel som
finansieringen via bevillingsloven.
Helt konkret giver følgende forhold anledning til store panderynker:
1. Den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering afventer den nationale faglige
kvalitetskrav, som området blev stillet i udsigt for år tilbage
–
Arbejdsgruppen har forståelse for, at
arbejdet trækker ud, idet InHEAR-studiet blåstempler digital visitation, hvorfor det er afgørende at
InHEAR-resultaterne indarbejdes i det nationale faglige kvalitetskrav mhp. udmøntning og
implementering snarest muligt.
2. Den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vil gerne kvittere for, at
regeringen med Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har forlænget programmet ’Høreområdet i
fremtiden’. Men idet vi frem mod 2030 forventer 200.000 flere kronikere over 65 år (heraf 100.000
med behov for et høreapparat), hvilket dels lægger pres på kapaciteten og dels lægger pres på
økonomien (områdes vurderes
–
alt andet lige
–
at mangle 337 mio. kr. som følge heraf), er det
afgørende at høreområdet
–
herunder en digitalisering af høreområdet prioriteres, samt at der
følger midler med mhp.
a.
ALLE igangsatte initiativer i det eksisterende program ‘Høreområdet i fremtiden’ skal
implementeres
b.
InHEAR-resultater skal afspejles i de nye retningslinjer
c.
Digital visitation skal udbredes hurtigst muligt (og helst nationalt på tværs af de fem
regioner)
–
ikke mindst da det i den nuværende konjunktur må antages at være
arbejdskraftbesparende, ligesom
d.
Høremappen skal udrulles som et varigt digitalt produkt.
Nedenfor følger en uddybende baggrunds- og situationsbeskrivelse samt oversigt over medlemmerne af
den bredt anlagte arbejdsgruppe, se også det vedhæftede.
Baggrund og situation
I Danmark har 800.000 danskere har hørenedsættelse. 325.000 af dem bruger høreapparat. Parallelt
hermed er den ældre generation
–
de +65-årige
–
den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Danmark, og
forventes at vokse med 200.000 frem mod 2030.
Den ændrede demografi lægger pres på hørerehabiliteringen og dermed økonomien.
Ingen midler af til høreområdet i det nuværende finanslovsforslag: I 2030 mangler høreområdet 337 mio.
kr.
Alligevel er der ikke sat midler af til høreområdet i det nuværende finanslovsforslag. Midler, som kan
modvirke det demografiske træk, gøre den danske hørerehabilitering mere robust og styrke patienternes
muligheder for selv at vælge, hvor de ønsker behandling
–
og dermed sikre en bedre kapacitetsudnyttelse
på tværs af hørerehabiliteringen.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
Det giver ingen mening og efterlader en stor og voksende gruppe af danskere uden sikkerhed for hurtig og
god adgang til høreapparatbehandling.
Hvis det antages, at udgiften per patient vil være den samme som i dag, og der er en årlig tilgang af
patienter med høretab, som svarer til tilgangen i perioden 2014-2020, så estimeres høreområdet at mangle
337 mio. kroner i 2030.
Men også kapaciteten vil blive kraftig udfordret. Af de ca. 200.000 flere +65-årige, som Danmarks Statistik
vurderer, at vi vil være i 2030, vurderer den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering
at de 100.000 heraf vil få brug for et høreapparat.
Med de fremtidige faglige kvalitetskrav, vil det blive en uoverskuelig visitationsopgave for de ca. 175 øre-,
næse- og halslæger, der i dag kan visitere en borger til et høreapparat.
Samtidigt bidrager lægemanglen til et pres på udrednings- og behandlingskapaciteten, som kun vil forøges
som følge af den ændrede demografi frem mod 2030.
Konsekvenserne er derfor alvorlige for de mange mennesker, det går ud over: Studerende, der har svært
ved at klare en uddannelse uden velfungerende høreapparat. Erhvervsaktive, der er afhængige af
høreapparat for at fastholde deres arbejde
– ikke mindst i en tid, hvor vi ”mangler hænder.” Ældre borgere,
der isolerer sig og har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Og de mange danskere, der har en i
familien, en ven eller kollega med et hørehandicap.
Stort potentiale i at etablere en digital visitation på høreområdet
Finanslovsudspillet står i skarp kontrast til de sidste 4 års investeringer i det politisk vedtagne program
”Høreområdet i fremtiden.” Her blev de første initiativer taget
til at løse en række af de strukturelle
problemer, som har kendetegnet høreområdet gennem en årrække. Programmet har bl.a. afprøvet,
hvordan høreområdet kan digitaliseres, ligesom der er udarbejdet forslag til nye faglige kvalitetskrav, der
gerne skulle styrke behandlingen, når de sættes i værk.
Forskningsprojektet InHEAR har fx vist, at der er stort potentiale i at etablere en digital visitation på
høreområdet, der både er patientsikker, mere effektiv og opleves positivt af høreapparatsbrugerne. Men
for at imødekomme det demografiske træk og skabe en mere effektiv hørerehabilitering, er det afgørende
at vi får digitaliseret høreområdet, herunder udrullet den digitale visitation på tværs af alle fem regioner.
Ambitionerne var høje og meget af det forberedende arbejde er lavet, men Covid-19 har forsinket
implementeringen af flere af indsatserne. De skal nu følges til dørs og ud og leve i praksis. Og det haster, for
høreområdet er under pres af de førnævnte årsager. Et velfungerende høreområde er afgørende for, at vi
kan fastholde mennesker med høretab på arbejdsmarkedet og helt generelt sikre borgernes livskvalitet.
Derfor undrer det den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, at der ikke er afsat
midler til at få tilendebragt og implementeret indsatserne i det finanslovsudspil, den tidligere S-regering
fremlagde forud for folketingsvalget. Vi risikerer ganske enkelt, at 4 års godt arbejde går tabt.
Der er heller ikke afsat nye midler til at nedbringe ventetiderne på høreområdet, der stadig ikke er kommet
i mål. I 4 ud af 5 regioner har man bragt ventetiderne en del ned gennem de øremærkede midler på de
sidste 4 års finanslove. Det virker med andre ord, når der afsættes øremærkede midler. Regionerne har
også investeret egne midler hertil. Men de nye faglige kvalitetskrav vil kræve ekstra ressourcer i
høreklinikkerne
–
både de private og offentlige. Derfor er der behov for øremærkede midler til
nedbringelse af ventetiderne på FL23.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
Vi har derfor brug for din hjælp til at sikre høreområdets fremadrettede udvikling
–
ikke mindst via en
kommende finanslov.
I det vedhæftede notat har den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering regnet på,
hvad det koste at udrulle den digitale visitation på tværs af landet og dermed på tværs af de fem regioner.
Arbejdsgruppens anbefalinger i Finanslov for 2023
Opsummerende følger her Arbejdsgruppens anbefalinger i Finanslov for 2023:
➢
Det er helt afgørende, at vi fortsætter programmet Høreområdet i fremtiden, så vi kan nå i mål med
både de faglige kvalitetskrav, en digitaliseret Høremappe, indsamling af bedre data om kvaliteten
af høreapparatbehandlingen samt en digitalisering af visitationen. Alt sammen ambitioner i
programmet ”Høreområdet i Fremtiden”, der endnu ikke er sat i værk.
Arbejdsgruppe for fremtidens
hørerehabilitering har i den forbindelse følgende anbefalinger til en kommende sundhedsminister
såvel som et kommende sundhedsudvalg i Folketinget:
o
ALLE igangsatte initiativer i det eksisterende program ‘Høreområdet i fremtiden’ skal
implementeres.
o
o
InHEAR-resultater skal afspejles i de nye retningslinjer.
Digital visitation skal udbredes hurtigst muligt (og helst nationalt på tværs af de fem
regioner), ligesom
o
Høremappen skal udrulles som et varigt digitalt produkt.
➢
Ventetiderne til høreapparatbehandling skal ned og holdes i ro. Det er uacceptabelt, at nogle
patienter venter op til 86 uger (Århus) og 52 uger (Aalborg) på offentlig høreapparatbehandling.
➢
Vi skal have sat fokus på forebyggelse af høreskader og tinnitus blandt børn og unge. Det skylder vi
den nye generation, der vokser op med en helt anden brug af lyd. WHO taler om en ’generation
høreskade’ og advarer om, at mange
unge er i risiko for at få høreskader på grund af massiv brug af
høretelefoner, høj lyd til koncerter, sport-events og lignende. Når hørelsen belastes tidligt i livet,
risikerer man at få nedsat hørelse tidligere. Det skal vi gøre noget for at undgå.
➢
Fremadrettet er det afgørende, at der også arbejdes for en autorisation for bachelor- og
kandidatuddannede audiologer samt for erhvervsskoleuddannede audiologiassistenter. Med
autorisation udnytter man de eksisterende ressourcer mere optimalt, ligesom man højner kvaliteten
i behandlingen.
 SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 115: Henvendelse fra Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering vedr. foretræde om prioritering og finansiering af fremtidens høreområde
2674146_0004.png
Det er med andre ord afgørende, at en ny finanslov indeholder investeringer i høreområdet.
Mange venlige hilsener,
Bo Bredsgaard Lund
Adm. dir. // CEO
Policy Group A/S I Amaliegade 6 I 1256 København K.
E:
[email protected]
M: + 45 30 30 51 01
www.policygroup.dk
Medlemmer af den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering:
•
•
•
Majbritt Garbul Tobberup,
Landsformand, Høreforeningen
Lotte Grostøl,
Sekretariatschef, Høreforeningen
Marie L. Kamp Gonzales,
Afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns
Kommune
•
•
•
Gert Ravn,
Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, Force Technology
Dorte Hammershøi,
Professor, Aalborg Universitet
Ågot Møller Grøntved,
Ekstern lektor, speciallæge i oto-rhino-laryngologi, Audiologi-uddannelsen
(Bachelor- og kandidatuddannelsen), Syddansk Universitet (SDU)
•
•
•
•
•
•
•
•
Jesper Hvass Schmidt,
Consultant M.D., Ph.D., Odense University Hospital (OUH)
Ivar Thomsen,
Vice President, GN Hearing A/S
Karen Wibling Solgård,
General Manager, Oticon Danmark A/S
Dorte Birkegaard Andersen,
General Manager, Audika Danmark
Jan-Peter Rekling,
President, WSA Nordic
Thomas Agerskov,
Head of Sales Denmark, Sonova Denmark A/S
Peter Brøgger Andreasen,
Formand, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS)
Regitze Willemoës,
Formand, Frie Høreklinikker