Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 108
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-03-2023
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPLMML
Sagsnr.: 2118615
Dok. nr.: 2585763
Vedrørende sag om forældelsesfrister i klagesager over
autoriserede sundhedspersoner
Den 19. august 2021 blev der afholdt samråd (Samrådsspørgsmål CV) om tidspunktet
for beregning af den 5-årige forældelsesfrist, som gælder i klagesager over
autoriserede sundhedspersoner. Den daværende sundhedsminister tilkendegav, at
det skulle undersøges om den 5-årige forældelsesfrist bør ændres eller suppleres, og
at et eventuelt lovforslag ville blive fremsat i folketingssamlingen 2022/2023.
Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at ministeriets arbejde med sagen ikke er
tilendebragt. Jeg vil indkalde Folketingets partier til en drøftelse af sagen, når
arbejdet er tilendebragt, hvilket jeg forventer vil blive inden sommerferien.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde