SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 107
Offentligt

Resultater fra rapporterne

Sygdomsbyrden

i Danmark 2022

— sygdomme og risikofaktorer

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Resultater fra rapporterne

Sygdomsbyrden i Danmark 2022

— sygdomme og risikofaktorer

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Udgiver:

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Version: 1.0

Dato: 15.02.2023

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Foto: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen

Marts 2023

Tryksag

5041 0004

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Grundlag for prioritering på

folkesundhedsområdet

Der vil altid være behov for at foretage prioriterin-

ger af investeringer på folkesundhedsområdet. Der

findes ikke én autoritativ kilde til prioritering men

flere perspektiver, som skal vejes sammen, sådan at

der kan sættes ind mod de væsentligste folkesund-

hedsproblemer, der kan gøres noget effektivt ved.

De to nye sygdomsbyrderapporter om risikofaktorer

og sygdomme indeholder unikke data, som viser,

hvor der kan skabes forbedringer på befolkningsni-

veau, og hvilke grupper der har brug for en særlig

indsats.

Rapporterne supplerer andre kilder og perspektiver,

der kan bruges til at prioritere mellem indsatser på

folkesundhedsområdet. Det kan være faglige op-

læg på specifikke områder, hvor der fx peges på vi-

den om, hvordan man kan forebygge og behandle,

og samtidig sikre at indsatserne er omkostningsef-

fektive. Det faglige grundlag

Bedre mental sundhed

og en styrket indsats til mennesker med psykiske

lidelser

er et eksempel herpå.

Man kan også se på folkesundhedsfremme ud fra

et livsforløbsperspektiv og prioritere at have indsat-

ser på de kritiske tidspunkter i menneskers liv, dvs.

i livsperioder, hvor risikoen er størst for negativ eller

positiv påvirkning af personens helbred på lang sigt,

og hvor indsatser derfor også har størst potentiale.

Generelt er de vigtigste livsfaser i forhold til at sikre

borgeres sundhed på lang sigt fra et menneskes

undfangelse til det tredje leveår. Barndommen og

ungdomsperioden er også centrale. Herudover er

overgangen til alderdom også en tid, hvor der kan

være særligt fokus på at fastholde funktionsniveau

og sikre trivsel.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Global Burden of Disease

Sygdomsbyrderapporterne tager afsæt i og bygger

videre på metoderne i de internationale opgørelser

Global Burden of Disease, som siden begyndel-

sen af 1990’erne har vist, hvad dødeligheden og

funktionsnedsættelsen er ved centrale sygdomme,

ulykker og risikofaktorer. De internationale opgø-

relser har til formål at vise internationale trends, fx

at smitsomme sygdomme i betydning overhales

af ikke-smitsomme sygdomme som hjerte- og

kræftsygdomme samt ulykker og mental mistrivsel.

Opgørelserne estimerer også forebyggeligheden af

sygdomme. Rapporterne lægger op til internationa-

le drøftelser af potentialer for forebyggelse af syg-

dom og ulykker på grundlag af ligheder og forskelle

mellem lande samt udviklingen over tid koblet med

viden om gennemførte indsatser.

De danske sygdomsbyrderapporter supplerer viden

fra Global Burden of Disease ved at give yderligere

viden om flere byrdemål som indlæggelser, ambu-

lante hospitalskontakter, kontakter i almen praksis,

medicin, hjemmehjælp, langvarigt sygefravær og

førtidspension.

Rapporternes metode

Rapporterne rummer viden om sundhedsud-

fordringer på befolkningsniveau. De giver et

billede af, hvordan udvalgte sygdomme og

risikofaktorer belaster samfundet, sundheds-

væsenet og borgerne mest.

Sygdomsbyrderapporterne estimerer syg-

domsbyrden for 9 udvalgte risikofaktorer og 15

udvalgte sygdomme. De er udvalgt, fordi de har

et vist forebyggelsespotentiale, udgør en bety-

delig vægt i forhold til opgørelser for Danmark i

det internationale sygdomsbyrdeprojekt Global

Burden of Disease, og der samtidig er mulig-

hed for at opgøre byrden baseret på registre

og spørgeskemaundersøgelser. Sygdomsbyr-

den opgøres i form af dødelighed, kontakter i

sundhedsvæsenet, fravær fra arbejdsmarkedet

samt samfundsøkonomiske konsekvenser

ved omkostninger i sundhedsvæsenet og tabt

produktion. Derudover er der set på den sociale

ulighed for hver risikofaktor og sygdom ved at

sammenligne, hvad byrden er for tre forskellige

uddannelsesgrupper.

Rapporterne bygger på data fra de nationale

sygdomsregistre fx landspatientregisteret og

dødsårsagsregisteret og på befolkningsunder-

søgelsen Den Nationale Sundhedsprofil.

Rapporterne estimerer den ekstra byrde ved en

given risikofaktor eller sygdom ved at sammen-

ligne med en population

uden

den givne risiko-

faktor eller sygdom. Eksempelvis giver rappor-

terne svar på, hvor mange ekstra dødsfald pr. år,

der er blandt personer

med

iskæmisk hjertesyg-

dom set i forhold til personer i en referencepo-

pulation

uden

iskæmisk hjertesygdom. Begge

grupper er udover sygdommen helt ens, det vil

sige, de har samme køn, alder og uddannelses-

længde samt sygelighed/risikofaktorprofil.

Figur 1.

Illustration af metoden med ekstra byrde ved iskæmisk hjertesygdom.

Anders er 64 år.

Han har en videregående uddannelse.

Han har type-2 diabetes.

Han har en iskæmisk hjertesygdom.

Ekstra byrde

Peter er 64 år.

Han har en videregående uddannelse.

Han har type-2 diabetes.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Udvalgte resultater fra rapporterne

Rapporterne er meget omfattende og indeholder mange detaljerede beregninger om sygdomme

og risikofaktorer. I det følgende beskrives de overordnede resultater, og hvad de kan bruges til.

Sygdomme

I det følgende beskrives udvalgte resultater fra Sygdomsbyrden i Danmark 2022 – sygdomme.

Dødsfald

Der ses flest ekstra dødsfald årligt blandt borgere

med depression, KOL og demens. For depression

er der 6.700 ekstra dødsfald årligt, og for KOL er

der 6.154 ekstra dødsfald årligt. Til sammenligning

dør der hvert år cirka 55.000 personer i Danmark.

Depression i sig selv er ikke en direkte årsag til død,

men der er en overdødelighed dels på grund af

selvmord blandt borgere med depression, dels på

grund af andre sygdomme som fx hjertesygdomme

og kræft.

For alkoholrelateret sygelighed ses desuden en

betydelig kønsforskel, idet der er mere end dob-

belt så mange dødsfald årligt blandt mænd end

blandt kvinder. Det hænger sammen med, at der er

væsentligt flere mænd end kvinder med skadeligt

alkoholforbrug.

Figur 2.

Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder i Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en

referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.

Depression

KOL

Demens

Lungekræft

Al koholrelateret sygelighed

Alkoholrelateret sygelighed

Lænderygsmerter

Type 2-diabetes

Apopleksi

Angst

Tyk- og

Tyk- og endetarmskræft

Nakkesmerter

Iskæmisk hjertesygdom

Brystkræft

Skizofreni

Slidgigt

-500

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

Kvinder

Mæn d

Ekstra antal dødsfald

Kvinder

Mænd

Note: Ekstra antal dødsfald blandt personer med brystkræft (kvinder), type 2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, lænderygsmerter,

nakkesmerter (kvinder) og slidgigt er opgjort blandt personer i alderen 30 år eller derover grundet få ekstra dødsfald i aldersgruppen 16-29 år. Eks-

tra dødsfald blandt personer med lungekræft og tyk- og endetarmskræft er opgjort blandt personer i alderen 50 år eller derover grundet få ekstra

dødsfald i de resterende aldersgrupper. Ekstra dødsfald blandt personer med demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.

Figuren er en kopi af figur 1.1.3. i Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Planlagte og akutte indlæggelser

(somatiske og psykiatriske)

Det højeste antal planlagte somatiske indlæggelser

ses blandt personer med slidgigt og lænderyg-

smerter, depression og nakkesmerter. Eksempelvis

er der årligt mere end 31.000 ekstra planlagte og

37.000 ekstra akutte indlæggelser blandt personer

med slidgigt. Ekstra indlæggelser blandt patienter

med slidgigt udgør mere end 10 % af alle planlagte

indlæggelse og cirka 4 % af alle akutte indlæggel-

ser. Blandt borgere med depression er der årligt

mere end 17.000 planlagte og 101.000 akutte ind-

læggelser. De tal udgør mere end halvdelen af alle

psykiatriske indlæggelser og hhv. cirka 4 og 9 % af

alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.

Der er betydelig kønsforskel i forhold til somatiske

indlæggelser relateret slidgigt, lænderygsmerter,

nakkesmerter og depression, da der er markant

flere ekstra indlæggelser blandt kvinder end blandt

mænd. For iskæmisk hjertesygdom, type 2-diabe-

tes, alkoholrelateret sygelighed og tyk- og ende-

tarmskræft er der flere ekstra indlæggelser blandt

mænd end blandt kvinder.

Figur 3.

Ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder i Danmark

med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse og CCI.

Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.

Al koho Tyk-

lrelater og

Type

Iskæmi

et endeta 2-

sk Nakke

Lænde

Deme Apopl Skizofr Lunge

Brystkr sygeli rmskr diabet

hjertes smerte Depre rygsm Slidgig

eksi

eni kræft Angst æft ghed æft

KOL ygdom r

ssion erter

Slidgigt

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

-5.000

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

Lænderygsmerter

Depression

Nakkesmerter

Iskæmisk hjertesygdom

KOL

Type 2-diabetes

Tyk- og endetarmskræft

Alkoholrelateret sygelighed

Brystkræft

Angst

Lungekræft

Skizofreni

Apopleksi

Demens

Ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske indlæggelser

Somatiske indlæggelser

Psykiatriske indlæggelser

Note: Ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser blandt personer med lungekræft, brystkræft (kvinder), tyk- og endetarmskræft og slidgigt

(mænd) er opgjort blandt personer i alderen 30 år eller derover grundet få ekstra planlagte somatiske indlæggelser blandt personer i alderen

16-29 år. Ekstra planlagte somatiske indlæggelser blandt personer med demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.

Figuren er en kopi af figur 1.1.4.a. i Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kontakter til almen praksis

Der er langt flere ekstra kontakter til alment prakti-

serende læge blandt personer med depression og

de tre muskel-skeletsygdomme lænderygsmerter,

nakkesmerter og slidgigt, når antallet af kontakter

opgøres samlet for mænd og kvinder. Der er store

kønsforskelle, og kvinder har næsten dobbelt så

mange ekstra kontakter som mænd. Eksempelvis

har kvinder med lænderygsmerter årligt mere end

2,3 mio. ekstra kontakter til almen praksis sam-

menlignet med kvinder uden lænderygsmerter, og

samlet set er der 3,6 mio. ekstra kontakter til almen

praksis blandt mænd og kvinder med lænderyg-

smerter. Det udgør cirka hver 13. kontakt i almen

praksis. Blandt mænd er der flest ekstra kontakter

til almen praksis relateret til lænderygsmerter, type

2-diabetes, depression og slidgigt.

Figur 4.

Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge blandt mænd og kvinder i Danmark med

udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse og CCI.

Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.

Lænderygsmerter

Depression

Slidgigt

Nakkesmerter

Type

Type 2-diabetes

KOL

Angst

Iskæmisk

Iskæmisk hjertesygdom

Alkoholrelateret

Al koholrelateret

sygelighed

Demens

Skizofreni

Apopleksi

Brystkræft

Lungekræft

Tyk-

Tyk- og endetarmskræft

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

Kvinder

Mænd

Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge

Kvinder

Mænd

Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge som følge af lungekræft er opgjort blandt personer i alderen 30 år eller derover

grundet få ekstra antal kontakter blandt personer i alderen 16-29 år. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge blandt personer med

demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.

Figuren er en kopi af figur 1.1.6. i Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sygedage ved langvarigt sygefravær

Blandt personer med de psykiske lidelser depres-

sion og angst samt muskel-skeletsygdommene

lænderygsmerter, nakkesmerter og slidgigt er der

et betydeligt antal ekstra sygedage årligt. Eksem-

pelvis er der mere end 3 mio. ekstra sygedage

blandt personer med depression sammenlignet

med personer uden depression. Det svarer til 14 %

af alle sygedage.

Når disse sygdomme fylder så meget i sygefravæ-

ret, hænger det sammen med, at der er mange, der

har disse sygdomme. Det er meget arbejdskraft, der

går tabt, og der er derfor et betydeligt potentiale,

hvis man via forebyggelse, rehabilitering og be-

handling kan reducere det langvarige sygefravær.

Som illustrationer af størrelsesordenen svarer 3 mio.

sygedage til 13.000 fuldtidsstillinger, og der var i

2021 cirka 8.500 årsværk i plejestillinger (SOSU-as-

sistenter og – hjælpere mv) på offentlige sygehuse

Figur 5.

Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær blandt mænd og kvinder i alderen 16-64 år i

Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse

og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.

Depression

Lænderygsmerter

Nakkesmerter

Slidgigt

Angst

Brystkræft

Al koholrelateret sygelighed

Alkoholrelateret

Iskæmisk hjertesygdom

Type 2-diabetes

Apopleksi

KOL

Tyk- og endetarmskræft

Lungekræft

Skizofreni

400.000

800.000

1.200.000

1.600.000

2.000.000

Kvinder

Mænd

Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

Kvinder

Mænd

Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær blandt personer med lungekræft og brystkræft (mænd) er opgjort blandt personer i

alderen 30 år eller derover grundet for få ekstra sygedage blandt de 16-29-årige. Demens indgår ikke i opgørelsen, da populationen er afgrænset

til personer i alderen 65 år eller derover.

Figuren er en kopi af figur 1.1.7. i Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme.

En fuldtidsstilling er estimeret til 225 dage. Kilden til 8.500 års-

værk er årsopgørelsen for antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på

faggrupper på www.esundhed.dk.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Førtidspension

Der er nogle sygdomme, hvor der ses en markant

øget tildeling af førtidspensioner. Det gælder især

de psykiske lidelser depression og angst samt

muskel-skeletsygdommene lænderygsmerter,

nakkesmerter og slidgigt. Eksempelvis er der mere

end 4.000 ekstra førtidspensioner årligt alene

blandt personer med lænderygsmerter sammen-

lignet med personer uden lænderygsmerter. Det

svarer til mere end hver tredje af alle nytilkendte

førtidspensioner. For de fem sygdomme er der flest

ekstra førtidspensioner blandt kvinder sammenlig-

net med mænd.

Figur 6.

Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvinder i alderen 16-64 år

i Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse

og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.

Lænderygsmerter

Depression

Nakkesmerter

Slidgigt

Angst

Alkoholrelateret

Al koholrelateret sygelighed

KOL

Type

Type 2-diabetes

Apopleksi

Skizofreni

Iskæmisk

Iskæmisk hjertesygdom

Lungekræft

Brystkræft

Tyk-

og endetarmskræft

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Kvinder

Mænd

Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension

Kvinder

Mænd

Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt personer med slidgigt (kvinder), KOL, iskæmisk hjertesygdom og brystkræft

(kvinder) er opgjort blandt personer i alderen 30-64 år grundet få ekstra personer med nytilkendt førtidspension blandt personer i alderen 16-29

år. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt personer med lungekræft og tyk- og endetarmskræft er opgjort blandt personer i

alderen 50-64 år. Demens indgår ikke i opgørelsen, da populationen er afgrænset til personer i alderen 65 år eller derover.

Figuren er en kopi af figur 1.1.8. i Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudgifter

De højeste ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet

i form af udgifter til hospitalssektor, praksissektor,

receptpligtig medicin og hjemmehjælp ses for

sygdommene depression og lænderygsmerter.

Depression er klart den sygdom med de største

ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet, nemlig

9,7 mia. kr. i årlige ekstra omkostninger. Sygehus-

sektoren udgør langt størstedelen af de samlede

ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet. Heref-

ter følger udgifter til hjemmehjælp og medicin.

Lænderygsmerter medfører årligt 7,1 mia. kr. i ekstra

samlede omkostninger, og også for den sygdom,

der er flest ekstra omkostninger i sygehussektoren.

De sygdomme, som har en stor forekomst, dvs. de-

pression, angst, lænderyg- og nakkesmerter samt

slidgigt, er samtidig de sygdomme, som lægger be-

slag på en væsentlig del af de samlede ressourcer

i sundhedsvæsnet. Der er betydelige kønsforskelle

i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet for flere

af de udvalgte sygdomme. Eksempelvis ses der

flere ekstra omkostninger blandt mænd med type

2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom, alkoholrelate-

ret sygelighed og skizofreni end hos kvinder med

de samme sygdomme.

Der er betydelige kønsforskelle, og eksempelvis

er ekstra omkostninger i produktionstab blandt

mænd med alkoholrelateret sygelighed mere end

tre gange så høj som for kvinder. En reduktion i de

nævnte sygdomme vil ikke alene medføre mindre

lidelse for den enkelte og dennes pårørende, men

også betydelige samfundsmæssige gevinster.

Social ulighed

På tværs af de fleste sygdomme ses, at der er en

ulighed, hvor borgere med kort uddannelse er

mere udsatte. Det ses i forhold til forekomsten af

sygdom, hvor mange samtidige sygdomme man

har (multisygdom), og hvordan man bruger sund-

hedsvæsenet. Der er også ulighed i konsekvenser-

ne af sygdommen i form af fravær fra arbejdsmar-

kedet (sygedage og førtidspension) og dødelighed.

Den sociale ulighed ses desuden i brugen af sund-

hedsvæsenet. Der er fx flest ekstra akutte indlæg-

gelser blandt borgere med kort uddannelse, og

forholdsmæssigt flere ekstra planlagte indlæggel-

ser blandt borgere med lang uddannelse for de

fleste sygdomme. Det er uhensigtsmæssigt, da det

kan medføre en systematisk forskel i, hvem der får

mest gavn af forebyggelsestilbud, tidlig opsporing,

behandling og rehabilitering. Det kan altså med-

virke til at fastholde den ulighed, som eksisterer.

Når der er ulighed i brugen af de forebyggende

ydelser og i planlagte behandlingsforløb, kan det

medføre ulighed i forekomst og konsekvenser af

sygdomme. Det gælder eksempelvis, hvis lægen

ikke opsøges tidligt i et sygdomsforløb, eller hvis

screeningseller vaccinationsprogrammer ikke

følges.

Produktionstab

Produktionstab opgøres som omkostninger til fra-

vær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspen-

sionering og tidlig død. De højeste ekstra omkost-

ninger i produktionstab ses blandt personer med

depression, lænderygsmerter og nakkesmerter.

Eksempelvis medfører depression årligt 25 mia.kr. i

produktionstab. Der er et betydeligt potentiale, hvis

man via forebyggelse, rehabilitering og behandling

kan reducere dette produktionstab. Til illustration

af størrelsesordenen var de samlede udgifter til

hospitaler 117 mia.kr. i 2021

Statistik om udgifter til sundhed på www.dst.dk

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Risikofaktorer

I det følgende beskrives udvalgte resultater fra Sygdomsbyrden i Danmark 2022 – risikofaktorer.

Middellevetid

I rapporten er der set på middellevetid ud fra, hvor

lang tid befolkningen samlet set ville leve længere,

hvis en given risikofaktor fjernes helt fra befolknin-

gen. Der er et markant større tab i middellevetid

ved rygning i forhold til andre risikofaktorer. Hvis

rygning blev fjernet helt fra den danske befolkning,

ville mænd leve tre år og syv måneder længere

og kvinder tre år og én måned længere. Stillesid-

dende fritidsaktiviteter og herefter alkohol har også

betydelig indvirkning på middellevetiden i Danmark

sammenlignet med andre risikofaktorer.

Dødsfald

Det højeste antal ekstra dødsfald ses blandt perso-

ner, der ryger. I Danmark er der årligt 15.920 ekstra

dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere

har røget, end blandt personer, der aldrig har røget.

Det svarer til 30 % af alle cirka 55.000 dødsfald om

året. Risikofaktorer som stillesiddende fritidsakti-

vitet og alkohol bidrager også med mange ekstra

dødsfald. I forhold til alkohol ses de ekstra dødsfald

især hos mænd. Der er flere mænd end kvinder,

der har drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge.

Figur 7.

Ekstra antal dødsfald relateret til risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017.

Rygning

Stillesiddende

Still esiddende fritidsaktivitet

Alkohol

Al kohol

Lav score

den mentale helbredskala

Lav score på den mental e helbredskala

Usundt kostmønster

Luftforurening

Svær overvægt

Søvnbesvær

Ofte uønsket

Ofte uønsket alene

219

150

644

682

754

555

827

642

380

440

310

554

2.044

1.821

2.610

7.504

8.416

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

Ekstra antal dødsfald

Mænd

Kvinder

Mænd

Justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects, Effects of Low-Level Air

Pollution: A Study in Europe (ELAPSE project), Det Centrale Personregister og Dødsårsagsregisteret.

Figuren er en kopi af figur 1.2.1. i Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sygefravær

Det højeste ekstra antal sygedage ses blandt

personer, der ryger/har røget, og personer med en

dårligere mental sundhed

. Der er lige under 4 mio.

ekstra sygedage årligt blandt personer, der ryger/

har røget i forhold til personer, der aldrig har røget.

Det svarer til 17 % af alle sygedage. Hvis sygeda-

gene omregnes til fuldtidsstillinger, vil det svare til

cirka 17.000 stillinger. Af de 3 mio. ekstra sygedage

blandt personer med dårligt mental sundhed, er

der markant flere ekstra sygedage hos kvinder

end mænd.

Figur 8.

Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær relateret til risikofaktorer, 18-64 år, 2017.

Rygning

Lav score på den mentale helbredskala

Lav score på den mental e helbredsskala

Svær overvægt

Søvnbesvær

Ofte uønsket alene

Stillesiddende fritidsaktivitet

Still esiddende fritidsaktivitet

Usundt kostmønster

Al kohol

Alkohol

-500.000

-23.283

597.325

438.764

249.606

329.023

250.981

320.553

256.211

133.136

146.237

863.585

1.133.870

1.847.843

2.078.132

1.893.081

752.160

Mænd

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

Kvinder

Ekstra antal sygedage

Kvinder

Mænd

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistikregisteret.

Figuren er en kopi af figur 1.2.8. i Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Dårlig mental sundhed defineres her som en lav score på den

mentale helbredsskala. Det er ikke baseret på en klinisk begrundet

grænseværdi men er en relativ grænseværdi, dvs. at personer med

en score på 35,76 har relativt dårligere mental sundhed.

Se rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark 2022 – risikofaktorer”

for beskrivelse af skalaen.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Førtidspension

Rygning er den risikofaktor, hvoriblandt der ses

flest ekstra førtidspensioner. Der er årligt næsten

1.800 ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt

personer, der ryger/har røget, i forhold til personer,

der aldrig har røget. Det svarer til 30 % af alle ny-

tilkendte førtidspensioner. Der er betydelig køns-

forskel i antallet af førtidspensioner årligt blandt

personer, der ryger/har røget, idet der er er mere

end dobbelt så mange førtidspensioner blandt

mænd end blandt kvinder.

Figur 9.

Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner relateret til risikofaktorer, 18-64 år, 2017.

Rygning

Lav score på den mentale helbredsskala

Lav score på den mental e helbredsskala

Søvnbesvær

Stillesiddende fritidsaktivitet

Still esiddende fritidsaktivitet

Svær overvægt

Ofte uønsket alene

Al kohol

Alkohol

120

112

206

167

185

299

1.244

548

498

534

440

483

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner

Mænd

Kvinder

Mænd

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Figuren er en kopi af figur 1.2.9. i Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Særlige folkesundhedsproblemer

og tiltag

Igennem de sidste 30 år har der været prioriteret

nationale tiltag rettet mod forebyggelse, tidlig op-

sporing og behandling af en række store folkesyg-

domme som fx hjertesygdomme, kræft, diabetes

og demens. Tiltagene har fået stor positiv betydning

for sygeligheden og levetiden, som nuværende og

kommende generationer nyder godt af.

Depression og angst er fortsat sygdomme med

stor betydning for sygdomsbyrden, som det ses af

rapporterne. I 2022 er der indgået en bred politisk

aftale om at udarbejde en plan for mental sundhed

og psykiatri baseret på Sundhedsstyrelsens og

Socialstyrelsens faglige oplæg. Planen skal bidra-

ge til at styrke forebyggelsen og behandlingen af

psykiske lidelser.

Andre sygdomme, som skiller sig meget markant

ud på tværs af de fleste byrdemål, er nakkesmerter,

lænderygsmerter og slidgigt samt KOL. Personer

med disse sygdomme har særligt mange kontakter

til sundhedsvæsenet, ligesom der ses et meget

stort fravær fra arbejdsmarkedet i form af syge-

fravær og nytilkendte førtidspensioner, og det har

meget store konsekvenser for den enkelte, men

også samfundsøkonomiske omkostninger blandt

andet på grund af produktionstab. Alene ved læn-

derygsmerter kan der ses 4.200 ekstra nytilkendte

førtidspensioner og et produktionstab på mere end

21 mia. kr.

Hvis man vil iværksætte systematiske tiltag med

virksomme indsatser overfor store folkesundheds-

problemer, så kan de med fordel rettes mod ud-

valgte muskel-skeletsygdomme som lænderyg- og

nakkesmerter samt slidgigt. Det er de sygdomme,

som bidrager markant til flest ekstra kontakter til

sundhedsvæsenet, sygefravær og førtidspensioner

samt produktionstab.

Der er et stort potentiale ved at sikre forebyggel-

se og behandling af disse sygdomme. Her vil det

være særlig relevant med tiltag som forebygger

fysisk inaktivitet og svær overvægt, ligesom der

er behov for en styrket arbejdsmiljøindsats, som

forebygger, at der opstår smerter i muskler og led.

Det er ligeledes vurderingen, at der er behov for at

se på, hvordan borgere med behandlingsbehov får

et tilbud, inden deres sygdom udvikler sig. For at

kunne levere dette skal der være opmærksomhed

på, at både de forebyggende, behandlende og

rehabiliterende tilbud har en ensartet høj kvalitet

på tværs af landet.

De risikofaktorer, der generelt og i særlig grad bør

sættes ind over for at undgå sygdom, tidlig død

og pres på sundhedsvæsnet, er rygning, mental

sundhed, alkohol, fysisk inaktivitet og svær over-

vægt. Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der

bidrager med langt den største sygdomsbyrde på

tværs af de fleste byrdemål. Tiltag, der begrænser

tilgængeligheden, er af særlig betydning. Det er fx

pris og aldersgrænser i forhold til alkohol, tobak og

sukkersødede drikkevarer. Derudover har deltagel-

se og trivsel i dagtilbud, skole og fritidsaktiviteter

betydning for mental sundhed og fysisk aktivitet. I

forhold til svær overvægt kan adgang til ikke-me-

dicinsk behandling af god kvalitet være af betyd-

ning. Dette forudsætter en klar ansvarsplacering af

denne opgave.

Der er en klar social ulighed i risikofaktorer og

sygdomme. Det vil sige, at der er mange flere

borgere med kort uddannelse eller lav indtægt,

som oplever sygdom, flere samtidige sygdomme

og konsekvenserne af sygdom sammenlignet med

borgere med lang uddannelse. Der ses for eksem-

pel en stor ulighed i konsekvenserne ved at have

KOL og depression, hvor forekomst og konsekven-

ser er ulige fordelt. Selvom der principielt er lige

adgang til sundhedsvæsenet, ses der således alli-

gevel store forskelle i brugen af sundhedsvæsnet

og de forebyggende ydelser, ligesom der er store

uligheder i sundhedsadfærd

. Det betyder, at de

som oftest bliver syge og har behov for behandling,

samtidig er de som henvender sig senere til sund-

hedsvæsnet med symptomer. Det er også de sam-

me, som kan have vanskeligere ved at orientere sig

i sundhedsvæsnet. Borgere med kort uddannelse

eller lav indtægt vil altså som gruppe have større

risiko for at få en sygdom og vanskeligere ved at få

det det samme udbytte af behandlingen sammen-

lignet med andre grupper.

Social ulighed i sundhed og sygdom, Sundhedsstyrelsen 2020.

Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021.

Sundhedsstyrelsen 2022.

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Orientering om nye sygdomsbyrderapporter om sygdomme og risikofaktorer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Resultater fra rapporterne Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme og risikofaktorer