Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 101
Offentligt
2669734_0001.png
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeren
Sundhedsudvalget
Dato: 02-03-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPVIHA
Sagsnr.: 2209479
Dok. nr.: 2524450
Med vedtagelsen af lovforslaget om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk
afdeling den 2. juni 2017 blev det vedtaget, at der skal foretages en tæt monitorering
af pladserne, så det blandt andet sikres, at antallet af pladser på landsplan og
regionalt stemmer overens med ønsket og den politiske aftale.
Indhold af monitorering
Til jeres orientering har jeg vedlagt en samlet kvartalsvis opgørelse af den løbende
monitorering af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling for 2. og 3. kvartal 2022.
Monitoreringen omfatter Danske Regioners indberetning til monitoreringen for 2. og
3. kvartal 2022 (bilag 1 og 2), der omfatter kapacitet, personalesammensætning,
visitation og sammenhæng med øvrige tilbud mv., samt Sundhedsdatastyrelsens
indberetning til monitorering af anvendelsen af tvangsforanstaltninger på de særlige
pladser på psykiatrisk afdeling i 2. og 3. kvartal 2022 (bilag 3 og 4).
Monitoreringens resultater
Regionerne har pr. 30. juni 2022 åbnet 150 pladser, hvoraf 30 af pladserne er
ommærkede. Monitoreringen viser, at belægningsprocenten fortsat varierer på tværs
af regionerne. Belægningsprocenten er højest i Region Hovedstaden, hvor den er
64,5 pct. og 64,2 pct. i henholdsvis 2. og 3. kvartal 2022, og lavest i Region
Syddanmark, hvor den er 24,5 pct. og 23,9 pct. i henholdsvis 2. og 3. kvartal 2022.
Monitoreringen viser således ikke et entydigt billede af udviklingen i
belægningsprocenterne. Belægningsprocenterne ligger dog fortsat relativt lavt.
Det bemærkes, at oversendt tvangsdata for 1. kvartal 2022 for Region Sjælland ikke
var korrekt. Det oversendte tal var 54 tvangsforanstaltninger, mens det korrekte tal
er 12 tvangsforanstaltninger. På baggrund af denne rettelse ses et overordnet fald i
tvangsforanstaltninger i 2. kvartal 2022 til samlet 6 tvangsforanstaltninger, og i 3.
kvartal 2022 en overordnet stigning til samlet 17 tvangsforanstaltninger.
Anvendelsen af tvangsforanstaltninger varierer regionerne imellem og der ses størst
udsving i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstaden havde i 2.
kvartal et fald fra 8 til 5, og i 3. kvartal en stigning fra 5 til 15 tvangsforanstaltninger,
mens der sås et fald i Region Sjælland fra 12 til 0 i 2. kvartal og en stigning fra 0 til 1 i
3. kvartal.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde