Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
2669466_0001.png
Støj og luftkvalitet i Københavns Lufthavn
Baggrund for ny udviklingslov for Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn er en knudepunktslufthavn i international klasse, som sikrer tilgængelig-
hed til omverdenen, udover hvad vores lands størrelse tilsiger. Det skaber både vækst og be-
skæftigelse i hele Danmark og giver dansk erhvervsliv og rejsende en unik adgang til hele ver-
den gennem lufthavnen.
Københavns Lufthavn er allerede i dag presset på at kunne levere de faciliteter, som flyselska-
berne efterspørger. Hovedbanerne har allerede i dag kapacitet til 55 mio. passagerer om året,
men nye og større flytyper kræver mere plads ved terminalerne og på rullevejene. Til gengæld
kan de større fly medtage flere passagerer, er mere støjsvage og bruger mindre brændstof pr.
passager.
For at Danmark fortsat kan have en konkurrencedygtig lufthavn med en effektiv drift
herun-
der med terminalnære standpladser og et samlet terminalområde med direkte adgang til kol-
lektiv transport - er der behov for at justere på rammebetingelserne. Den vil gøre det muligt at
planlægge investeringer i lufthavnen de næste 20-30 år.
I en ny udviklingsplan vil der også være fokus på at kunne forsyne flyene med nye brændstof-
fer, hvilket understøtter udviklingen af en mere bæredygtig og moderne lufthavn.
CPH har et vedvarende fokus på at reducere støj- og luftgener
Københavns Lufthavn er en stor virksomhed, som de tætte naboer kan både se og høre. CPH
har derfor en stor forståelse for, at naboer kan være bekymret for, hvad udviklingsplanen vil
betyde for dem.
Københavns Lufthavn er underlagt en række myndighedskrav gennem adskillige miljøgodken-
delser, herunder miljøgodkendelser vedr. luftforurening og støj fra afvikling af flytrafikken, hvis
vilkår alle sammen bliver overholdt. Og CPH vil naturligvis også fremover have fokus på det
gode naboskab og arbejde vedvarende med at reducere støjgener fra lufthavnen og nedbringe
påvirkningen på luftkvaliteten i området.
Udviklingsplanen skal realiseres inden for de gældende rammer. Samtidig har CPH fokus på at
inddrage naboer og på at reducere den oplevede støj og lugtgener ved hjælp af en række for-
skellige tiltag. Herunder muligheden for at bruge nye bygninger som effektiv støjafskærmning
mod naboer.
CPH fortsætter med at overvåge støjniveauerne i nabolaget via seks støjmålestationer, som kan
tilgås online, ligesom at luftkvaliteten løbende måles af to målere. Derudover kan vores naboer
få opstillet en mobil støjmåler, som kan placeres ved boligen, bl.a. til brug i dialogen med na-
boer omkring støj på netop deres ejendom.
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 100: Henvendelse af 1/3-23 fra Københavns Lufthavn om ny udviklingslov for Københavns Lufthavn
2669466_0002.png
CPH har reduceret støjen samtidig med, at antallet af passagerer er fordoblet
Københavns Lufthavns miljøgodkendelse for støj sætter bl.a. de støjmæssige rammer for afvik-
ling af flytrafikken, og alle myndighedskrav på støjområdet bliver overholdt. Det er Miljøstyrel-
sen, der er tilsynsmyndighed i forhold til, hvordan støjen skal måles samt for miljøgodkendel-
serne for støj og luft.
Siden 1994 er antallet af boliger, som er støjramte over myndighedernes vejledende grænse-
værdi, reduceret med mere end 80 pct. I samme periode er antallet af passagerer fordoblet.
Det skyldes hovedsagelig, at nye flytyper støjer mindre, at flyselskaberne udnytter flyenes kapa-
citet bedre samt vores vedvarende fokus på at reducere støj gennem støjskærme og ændringer
i procedurer i lufthavnen og ved ind- og udflyvning til Københavns Lufthavn. Der er altså ikke en
entydig naturlig sammenhæng mellem antallet af passagerer og støj, som også transportmini-
steren svarer Folketinget i svar på spørgsmål nr. S230 fra den 14. februar 2023.
Udviklingsplanen skal realiseres inden for de gældende myndighedskrav for støj og målsætnin-
gen er at halvere antallet af støjramte boliger (i forhold til niveauet i 2018) senest i 2050.
Hvordan behandles flystøj?
Et af hovedvilkårene i miljøgodkendelsen for støj er beregninger af støjbelastningen fra starter,
landinger og taxikørsel mellem baner og terminalområdet, hvor støjbelastningen vurderes ved
måleenheden
Lden.
Lden
er en støjindikator, der angiver den gennemsnitlige støjbelastning over en 24-timers peri-
ode, med særlig vægtning af støjniveauer om aftenen og natten, hvor støj generelt opfattes
mere forstyrrende. Når
Lden
fra en given lufthavn udregnes, tillægges støjen således 5 dB om
aftenen (kl. 19-22) og 10 dB om natten (kl. 22-7) for at give et vægtet gennemsnit over 24 ti-
mer.
Lden
benyttes generelt til vurdering af trafikstøj, og metoden har været anvendt i mange
år, idet der er fundet god overensstemmelse mellem
Lden
og den gene, folk oplever.
Selvom CPH overholder alle støjgrænseværdier fastsat i miljøgodkendelsen - også om natten -
så er vi opmærksomme på, at støj om natten kan virke særligt generende. Derfor vil der også i
de kommende år være særligt fokus på at nedbringe støjen om natten såvel som om dagen.
CPH måler kontinuerligt påvirkning af luftkvaliteten
Københavns Lufthavn er også underlagt myndighedskrav i en særskilt miljøgodkendelse i for-
hold til luftkvalitet, og der er et stort og vedvarende fokus på luftpåvirkninger fra operatio-
nerne. Også her bliver alle myndighedskrav overholdt med en pæn margen.
Den offentlig tilgængelige afrapportering til Miljøstyrelsen (se nederst) viser, at niveauet af fine
partikler er faldet jævnt siden år 2000. Fine partikler bliver transporteret over store afstande,
og det kan derfor være svært at skelne, hvor partiklerne stammer fra. Grænseværdien for fine
2
SUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 100: Henvendelse af 1/3-23 fra Københavns Lufthavn om ny udviklingslov for Københavns Lufthavn
2669466_0003.png
partikler (PM2,5) er 25 µg/m3, og CPH har overholdt denne grænseværdi i al den tid, der er
målt - og ligger endda væsentligt under.
CPH måler også kvælstofdioxyd/NO2, der er en gas dannet ved forbrænding. Også her overhol-
des kravene.
Frivillige målinger af ultrafine partikler og Black Carbon viser lav forekomst
CPH har siden år 2000 frivilligt overvåget mængden af ultrafine partikler i luften. Dog er det vig-
tigt at påpege, at resultaterne af målingerne på ultrafine partikler er svære at tolke, da der
mangler videnskabelig viden på området.
CPH har siden 2021 målt Black Carbon, som er den skadelige del af partiklerne. I forhold til ar-
bejdsmiljøet er der opstillet en grænseværdi for elementær carbon, som udgør en væsentlig del
af Black Carbon. Målingerne viser, at forekomsten af elementær carbon ligger væsentlig under
grænseværdien for arbejdsmiljø.
Sammenhængen mellem at arbejde blandt fly og forekomst af alvorlig sygdom
I forhold til det sundhedsskadelige element, så blev der i 2012-2016 gennemført en undersø-
gelse af sammenhængen mellem udendørs arbejde i Københavns Lufthavn og bl.a. hjerte-kar-
sygdom og kroniske luftvejslidelser samt lunge- og blærekræft.
Her blev en gruppe på 6.629 nuværende og tidligere ansatte i CPH sammenlignet med en refe-
rencegruppe på 62.456 personer. Undersøgelsen fandt ikke øget risiko for hjerte-kar-sygdom
og luftvejslidelser blandt personer med udendørsarbejde i CPH. Undersøgelsen kunne tilsva-
rende ikke sige noget om sammenhængen mellem udendørs arbejde i CPH og risikoen for hver-
ken lunge- eller blærekræft, da der var meget få sygdomstilfælde.
Siden 2007 har lufthavnen målrettet, og i samarbejde med medarbejdergrupper som arbejder
blandt flyene, arbejdet med at forbedre luftkvaliteten inden for arealet. Det betyder, at der
bl.a. har været fokus på at omstille køretøjer og grej fra fossilt til eldrevet.
Litteratur
Det er muligt at dykke ned i flere detaljer om støj og luft i Københavns Lufthavn afrapporterin-
ger til myndighederne, som bliver offentliggjort hvert år:
Støjårsrapport 2021
Afrapportering om luftkvalitet 2021
For yderligere information kontakt Søren Clausen, chef for Public Affairs i Københavns Lufthavn.
Telefon: 53 64 29 31 eller e-mail: [email protected]
3