SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Årsrapport 2021

Socialtilsyn Hovedstaden

Figur 1. Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsområde

Socialtilsyn Hovedstaden

Smallegade 1

2000 Frederiksberg

April 2022

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

2021 – flere fysiske møder og uanmeldte tilsynsbesøg og mere fokus på risikobaseret tilsyn ......... 4

Årsrapport 2021 – resumé .............................................................................................................. 6

Årsrapporten i tal............................................................................................................................. 6

Anbefalinger til tilbud og plejefamilier .............................................................................................. 7

Kapitel 1. Tilsynsopgaven ............................................................................................................... 8

Kvalitetsmodellen ........................................................................................................................ 8

Aktive tilbud i Socialtilsyn Hovedstaden ....................................................................................... 9

Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2021 ................................................................ 11

Tilsyn og tilsynsbesøg ............................................................................................................... 12

Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier ................................................................................ 13

Sanktionssager.......................................................................................................................... 14

Tilbagekaldte godkendelser ....................................................................................................... 17

Tilbud eller plejefamilier, der ophører af egen drift ..................................................................... 17

Ankestyrelsens afgørelser vedrørende Socialtilsyn Hovedstadens virke ................................... 18

Indberetninger om magtanvendelse .......................................................................................... 18

Whistleblows – henvendelser om bekymrende forhold .............................................................. 20

Aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager ............................................................................. 22

Tilsyn med virksomheder med borgerstyret personlig assistance .............................................. 22

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden ............................................................. 24

Kapitel 3. Tilbudsstrukturen anno 2021 ......................................................................................... 25

Indblik i den aktuelle plejefamiliestruktur ................................................................................... 26

Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur ........................................................................................... 26

Kapitel 4. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier .................................................................................. 29

Kvaliteten i plejefamilier ............................................................................................................. 30

Kvaliteten i børne- og ungetilbud ............................................................................................... 35

Kvaliteten i voksentilbud ............................................................................................................ 42

Kvaliteten i forhold til økonomisk tilsyn ...................................................................................... 49

Kapitel 5. Et indblik i en faldende plejefamilieportefølje ................................................................. 52

Kapitel 6. Implementering af Socialstyrelsens vejledning om dialogforpligtigelse .......................... 60

Kapitel 7. Socialtilsyn Hovedstadens økonomi i 2021 ................................................................... 67

Tilsynstakster og objektiv finansiering ....................................................................................... 67

Budget og regnskab 2021 ......................................................................................................... 69

Tilkøbsydelser ........................................................................................................................... 70

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

2021 – flere fysiske møder og uanmeldte tilsynsbesøg og

mere fokus på risikobaseret tilsyn

2021 blev endnu et år præget af Corona-

pandemien både i landets botilbud og

plejefamilier og her hos os i Socialtilsyn

Hovedstaden. Men i modsætning til 2020 var

vi denne gang bedre forberedt på situationen

og i mindre grad omfattet af restriktioner, der

kunne lægge en dæmper på vores

tilsynsaktiviteter. Oven på 2020 var vi fast

besluttet på, at vi skulle have højnet andelen

af vores uanmeldte tilsynsbesøg, skruet op

for vores fysiske dialogmøder med sociale

tilbud og plejefamilier og have sat gang i

grundkursus for nye plejefamilier. Alt det

lykkedes vi med. Og jeg ser tilbage på et år,

hvor glæden ved at udføre et så meningsfyldt

og grundigt arbejde, som socialtilsyn er, atter

kunne aflæses i ansigterne på alle

medarbejdere i Socialtilsyn Hovedstaden. Ind

i mellem var der dog også dybe panderynker

at spore. 2021 blev et år, hvor vi traf ganske

mange afgørelser om sanktioner og afholdt

endnu flere dialogmøder om kritiske og

bekymrende forhold. Der er ingen tvivl om, at

situationen med Corona har haft visse

negative konsekvenser for overskuddet og

energien i de sociale tilbud og plejefamilierne,

men også stigende mangel på kvalificeret

arbejdskraft har vist sig at have betydning for

den generelle kvalitet i tilbuddene til landets

udsatte.

Uanset hvad der måtte være af forklaringer

eller årsager til, at et tilbud eller en

plejefamilie oplever et fald i kvaliteten, husker

vi os selv på, at ”det handler om mennesket”

– om de borgere, som ikke bare har et frit

valg. Om de borgere, der har brug for andre

til at støtte dem, guide dem og for nogles

vedkommende hjælpe dem til at klare

hverdagen. Det er dem, vi er her for, og det

er deres behov, vores kompas er indstillet

efter. Også selv om vi har stor forståelse for

de udfordringer og rammebetingelser, tilbud

og plejefamilier måtte stå i.

Socialtilsynet har ikke noget mål om bare at

trække sanktionskortet, så snart et tilbud eller

en plejefamilies kvalitet daler. Det tror vi ikke

på, at vi får højere kvalitet af. Med dialog når

vi længst, og vi har i sandhed afholdt mange

dialogmøder i 2021. Målet med dialogen vil

oftest være at få skabt et fælles billede af

udfordringerne og af mulige løsninger. Målet

er også at afdække, om der i tilbuddet eller

plejefamilien er vilje og evne til at genoprette

kvaliteten. Vi tror på, at alle, der beskæftiger

sig inden for dette område, forsøger at gøre

det så godt, de kan. Men ind i mellem rækker

viljen eller evnen desværre ikke til at sikre, at

borgerne kan få den hjælp og støtte, de er

visiteret til. Og så må vi træffe afgørelse om

påbud, skærpet tilsyn eller i enkelte tilfælde

ophør af godkendelse. Det sker fortsat i et

ganske lille antal sager, og heldigvis ser vi

også mange rigtig gode tilbud og plejefamilier

med stort drive og engagement. Det er

imponerende!

2021 har også været året, hvor vi har sat

ekstra fokus på begrebet ”risikobaseret

tilsyn”. Alle tilsyn er risikobaserede, og man

kan være i den lav-intensive del af skalaen

eller i den høj-intensive del af skalaen. Som

organisation er det vigtigt, at vi har en

ensartet forståelse af begrebet og af

forskellige former for risikoparametre. Og det

er vigtigt, at vi bruger de forskellige redskaber

og tilsynsmetoder systematisk og bevidst.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Derfor har vi arbejdet kontinuerligt med at

udvikle vores organisatoriske læring og afsæt

på dette område. Det er der efter min bedste

overbevisning kommet nogle endnu mere

professionelle tilsynsbesøg ud af. Og det er

vigtigt for mig i den sammenhæng at

understrege, at professionalitet inden for

socialtilsyn også er at differentiere tilsynene

til behovet det enkelte sted. Derfor kan en

kommune godt opleve, at tilsynsbesøgene på

kommunens forskellige sociale tilbud er

forskellige. Det skal de sådan set være – så

længe besøgene, deres fokus og de

anvendte metoder afspejler den faglige

risikovurdering, der er lavet forud for

tilsynsbesøget. Det er mit indtryk, at de fleste

modtagere af tilsynsbesøg har taget rigtigt

godt imod, at tilsynsbesøgene kan have en

lidt anderledes form, end mange har oplevet

tidligere. Tilsynsbesøgene skal naturligvis

stadig gennemføres respektfuldt,

hensynsfuldt og ordentligt.

I årsrapporten stiller vi blandt andet skarpt på,

at vi i de senere år har oplevet en relativ stor

nedgang i antallet af aktive plejefamilier i

vores portefølje. Vi kan se, at der er en

gruppe af plejefamilier, som er faldet fra, fordi

hde savner støtte fra kommunerne. Vi

anbefaler, at der sker en generel

opkvalificering i kommunerne, så

familieplejekonsulenter og sagsbehandlere

har den tid til rådighed og får de vilkår, det

kræver at støtte plejefamilierne. I forhold til

vores egen praksis er det også klart, at vi

som godkendelsesmyndighed skal have

fokus på at informere nye familier på

grundkurserne om, hvad det kræver at være

plejefamilie.

Afslutningsvis vil jeg udtrykke

taknemmelighed for den tillid, der er blevet

vist mig i min egenskab af konstitueret

tilsynschef igennem halvandet år. Det har

været en lærerig tid for mig personligt, og jeg

har fået et endnu bedre indblik i den høje

grad af kompleksitet, der kendetegner hele

det specialiserede socialområde. 1. april

2022 sætter en ny tilsynschef sig i chefstolen,

og jeg er sikker på, at vedkommende med sin

viden og faglighed kan understøtte en fortsat

udvikling af Socialtilsyn Hovedstaden. Jeg

beder jer om at godt imod Dan Holmgreen,

der har en fortid i Social- og ældreministeriet

og senest har været ansat som familiechef i

Brøndby Kommune.

Kristina Vang Jensen, konstitueret tilsynschef

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Årsrapport 2021 – resumé

I Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport for 2021 giver vi et indblik i vores produktion i 2021. Du kan

blandt andet se hvor mange tilsyn og tilsynsbesøg, vi har afholdt, og hvor mange nye tilbud og

plejefamilier, der er blevet godkendt i 2021. Du kan også se hvor mange sanktioner, vi har udstedt

og finde opgørelser over hvor mange indberetninger om magtanvendelser, henvendelser om

bekymrende forhold (whistleblows) og anmodninger om aktindsigt, vi modtog i 2021.

I årsrapporten gennemgår vi desuden kvaliteten på henholdsvis plejefamilieområdet, børne- og

ungeområdet og voksenområdet for at give plejefamilier, kommuner og private tilbud input til deres

overvejelser om, hvordan de sikrer en høj kvalitet i tilbuddene og plejefamilierne.

I et selvstændigt kapitel stiller vi desuden skarpt på, at vi oplever et faldende antal plejefamilier i

vores opgaveportefølje. Vi reflekterer over årsagerne til dette og kommer med nogle anbefalinger

til at fastholde og rekruttere nye plejefamilier. Vi har desuden et afsnit om vores forvaltning af den

særlige dialogforpligtigelse i lov om socialtilsyn.

Vi afslutter årsrapporten med et indblik i vores egen økonomi i 2021.

Årsrapporten i tal

•

Alle godkendte tilbud og plejefamilier har modtaget mindst

tilsynsbesøg

Tilsynskonsulenterne har aflagt

2.083

besøg i 2021 –

33 %

af besøgene var uanmeldte

tilbud og plejefamilier er blevet godkendt

tilbud og plejefamilier har fået tilbagekaldt deres godkendelse

tilbud og plejefamilier er ophørt ved egen drift

Der er blevet udstedt

påbud

tilbud og plejefamilier har fået iværksat et skærpet tilsyn

I 2021 har vi modtaget

3.043

indberetninger om magtanvendelse

I 2021 har vi modtaget

463

henvendelser om bekymrende forhold (whistleblows)

I 2021 har vi modtaget

160

anmodninger om aktindsigt

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Anbefalinger til tilbud og plejefamilier

I årsrapporten for 2021 kommer vi blandt andet med følgende anbefalinger til tilbud og plejefamilier

i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje.

Håndtering af børn og unges digitale adfærd.

Vi anbefaler generelt, at både plejeforældre og

tilbud for børn og unge er nysgerrige på, hvad børnene og de unge foretager sig på de sociale

medier, og hvordan de bruger dem. Det er vigtigt, at plejeforældrene og tilbuddene anerkender, at

sociale medier er en central og vigtig del af børn og unges liv. Plejeforældrene og tilbuddets

medarbejdere bør spørge ind til børnenes oplevelser på de sociale medier og tale om god adfærd

på nettet og om personlige grænser. Det kan også være en god idé at sætte sig ned sammen

med børnene og se med, når de er på de sociale medier, så man ved, hvad de laver her og bedre

kan støtte dem i det. Der er ikke noget i vejen for at lave nogle regler omkring brugen af sociale

medier, og her er det en god idé at inddrage børnene i disse drøftelser.

Læs mere på s. 33 og 39

Rekruttering og fastholdelse af kompetent personale.

I de senere år kan vi se, at der er flere

tilbud både på børne- og ungeområdet og voksenområdet, der er udfordret i forhold til at rekruttere

og fastholde kompetent personale. Vi anbefaler i den forbindelse generelt, at ledelserne i

tilbuddene har fokus på at etablere en systematisk og langvarig strategi, der gør dem i stand til at

fastholde personale og samtidig rekruttere nyt, kompetent personale. Det er vigtigt, at tilbud, der

har problemer med at rekruttere kompetent personale, investerer i kompetenceudvikling af de

medarbejdere, som allerede er i huset, og på at lokke nye folk til blandt andet med lovning om

relevant kompetenceudvikling.

Læs mere på s. 45

Håndteringen af nedgangen i antallet af plejefamilier.

I de senere år har vi oplevet en relativ

stor nedgang i antallet af plejefamilier i vores opgaveportefølje. Vi kan se, at det blandt andet

skyldes, at en gruppe af plejefamilier har ønsket at gå på pension. Vi kan dog også se, at der er

en gruppe af plejefamilier, som er faldet fra, fordi de savner støtte fra kommunerne. Vi anbefaler

generelt, at kommunerne er mere tydelige i deres kommunikation i forhold til den støtte,

plejefamilierne kan forvente at få under matchningen mellem familie og barn. På den måde kan

plejefamilierne bedre vurdere, om de faktisk kan løfte opgaven. Det er dog også vores vurdering,

at der er behov for en generel opkvalificering i mange kommuner, således at

familieplejekonsulenter og sagsbehandlere har den tid til rådighed og får de vilkår, det kræver at

støtte plejefamilierne. I forhold til vores egen praksis er det også klart, at vi som

godkendelsesmyndighed skal have fokus på at informere nye familier på grundkurserne om, hvad

det kræver at være plejefamilie i dag.

Læs mere på s. 52

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kapitel 1. Tilsynsopgaven

Socialtilsynet varetager opgaven med at

godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og

plejefamilier, der huser og behandler

samfundets mest udsatte borgere.

Socialtilsynets virke er reguleret i lov om

socialtilsyn, der har til formål at sikre, at

borgerne ydes en indsats, der er i

overensstemmelse med formålet med

offentlige og private tilbud efter lov om social

service og kapitel 40 i sundhedsloven om

behandling af misbrug af alkohol. Der er fem

socialtilsyn, som hver især har ansvar for at

godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og

plejefamilier inden for de fem geografiske

regioner i Danmark. Socialtilsyn Hovedstaden

fører tilsyn med tilbud og plejefamilier i

kommunerne i Region Hovedstaden (med

undtagelse af Frederiksberg Kommune),

Holbæk Kommune og Region Hovedstaden.

Socialtilsynene godkender og fører

driftsorienteret tilsyn med følgende

tilbudstyper:

•

Botilbud til voksne med handicap og

psykiske lidelser

•

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud

Krisecentre og herberger

Bo- og aflastningstilbud til børn

anbragt på opholdssteder og

døgninstitutioner

•

Almene, forstærkede og specialiserede

plejefamilier

•

Virksomheder og foreninger der

varetager en arbejdsgiverfunktion

under BPA-ordningen

Socialtilsynet fører et generelt tilsyn med

kvaliteten i selve tilbuddet eller plejefamilien.

Det personrettede tilsyn med den enkelte

borger udføres af den kommune, der har

ansvaret for borgernes ophold i tilbuddet eller

plejefamilien.

Kvalitetsmodellen

Til belysning af kvaliteten i de sociale tilbud

og plejefamilier anvender socialtilsynet en

kvalitetsmodel bestående af syv temaer.

Hvert tema indeholder et antal kriterier, der er

formuleret som målresultater, f.eks.

”plejefamilien understøtter barnets fysiske og

mentale sundhed og trivsel”. Under hvert

kriterium er der en række kvalitetsindikatorer,

der skal bedømmes på en skala fra 1 til 5,

hvor 5 svarer til, at indikatoren i meget høj

grad er opfyldt. Kvalitetsmodellens kriterier og

indikatorer giver mulighed for at gå i dialog

med tilbuddene om kvaliteten i indsatsen over

for borgerne på en systematisk og ensartet

måde i hele landet. Ud over de syv temaer i

kvalitetsmodellen, som hovedsageligt angår

den socialfaglige indsats, fører socialtilsynet

tilsyn med kvaliteten i tilbuddene og

plejefamiliernes økonomi.

Socialtilsynene kan påpege

udviklingsmuligheder for tilbud og

plejefamilier i form af kvalitative

udviklingspunkter og

opmærksomhedspunkter.

Udviklingspunkterne er tænkt som et

dialogredskab imellem tilsyn og tilbud og

udgør anbefalinger til, hvad tilbuddene kan

gøre bedre for at leve op til

kvalitetsmodellens standarder.

Opmærksomhedspunkterne vedrører

derimod forhold, der efter socialtilsynets

opfattelse bør forbedres inden det næste

tilsynsbesøg. Socialtilsynet vil have en særlig

opmærksomhed på, om tilbuddet eller

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

plejefamilien har forbedret sin kvalitet inden

for disse områder.

op i flere selvstændige tilbud. Antallet af

aktive tilbud er eksklusiv tilbud og

plejefamilier, der er under godkendelse.

Antallet af aktive tilbud har ligget nogenlunde

stabilt mellem 510 og 520 tilbud siden 2015.

Antallet af aktive plejefamilier er derimod

faldet støt siden 2015, svarende til at fald på

ca. 20 pct. siden 2015. I kapitel 5 forholder vi

os mere dybdegående til den relativt store

nedgang i antallet af plejefamilier.

Aktive tilbud i Socialtilsyn Hovedstaden

Det fremgår af figur 2, at der var 512 aktive

tilbud og 777 aktive plejefamilier i Socialtilsyn

Hovedstaden pr. 31. december 2021. Antallet

af aktive tilbud er en dynamisk størrelse, der

ændrer sig i takt med, at nye tilbud bliver

godkendt, mens andre ophører. Det hænder

også, at tilbud bliver lagt sammen eller splittet

Figur 2. Oversigt over udviklingen i aktive tilbud og plejefamilier

1600

1.476

1.441

1.410

1.391

1.362

1.333

1.289

1300

1000

956

932

910

875

852

822

777

700

520

400

2015

2016

2017

Plejefamilier

2018

Tilbud

2019

Alle

2020

2021

509

500

516

510

511

512

Tabel 1 nedenfor viser den samlede

tilsynsopgave i 2021, der, i modsætning til de

aktive tilbud og plejefamilier, dækker over alle

de tilbud og plejefamilier Socialtilsyn

Hovedstaden har haft godkendelses- eller

tilsynsforpligtelse over for på et tidspunkt i

løbet af 2021. Det fremgår, at tilsynsopgaven

omfattede 1.487 tilbud og plejefamilier i 2021.

Det er lavere end i 2020, hvor antallet var

1.550. Tabellen viser, at nogle tilbud er

ophørt med at være en del af Socialtilsyn

Hovedstadens tilsynsopgave i perioden,

mens andre er eller har været i en proces

med at blive godkendt.

Dertil kommer 11 virksomheder og

foreninger, der varetager en

arbejdsgiverfunktion under BPA-ordningen,

som Socialtilsyn Hovedstaden også har haft

en løbende tilsynsforpligtelse overfor. Én af

de 11 virksomheder er ophørt i 2021.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 1. Tilsynsopgaven i 2021

Antal

Opgaveportefølje (aktive tilbud) pr. 31. december 2021

Tilbud og plejefamilier under godkendelse pr. 31. december 2021

Tilbud og plejefamilier ophørt ved egen drift

Tilbud og plejefamilier, som har fået tilbagekaldt godkendelsen

Tilbud og plejefamilier, som har fået afslag på godkendelse

Tilbud og plejefamilier, som har tilbagetrukket ansøgning om godkendelse

I alt

1.289

1.487

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2021

Hvert år giver Socialtilsyn Hovedstaden et

indblik i produktionen i året, der er gået.

Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn

oplister hvilke oplysninger, årsrapporten skal

indeholde. I dette kapitel kan du få et indblik i

hvor mange tilsyn, Socialtilsyn Hovedstaden

har afholdt i forbindelse med den løbende

tilsynsforpligtelse, og hvor mange nye tilbud

og plejefamilier, der er blevet godkendt. Du

kan også se hvor mange sanktioner, vi har

udstedt i 2021, og finde en opgørelse over

hvor mange indberetninger om

magtanvendelser, henvendelser om

bekymrende forhold (whistleblows) og

anmodninger om aktindsigt, vi modtog i 2021.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tilsyn og tilsynsbesøg

Socialtilsynet har en løbende

tilsynsforpligtelse for at sikre, at godkendte

tilbud og plejefamilier til stadighed har den

fornødne kvalitet. I forbindelse med det

løbende tilsyn skal socialtilsynet aflægge

minimum ét fysisk besøg om året i et tilbud

eller en plejefamilie. Hvis et tilbud har flere

geografisk spredte afdelinger, skal

socialtilsynet aflægge et besøg i hver

afdeling. Socialtilsynet skelner mellem tilsyn

og tilsynsbesøg, hvor tilsynet udgør en

løbende og samlet proces, der kan bestå af

ét eller flere tilsynsbesøg eller af andre

tilsynsaktiviteter så som dialogmøder eller

administrativ opfølgning på forskellige

forhold. Derfor vil det samlede antal

tilsynsbesøg altid være højere end det

samlede antal tilsyn. Antallet af besøg i den

enkelte plejefamilie eller i det enkelte tilbud

fastlægges ud fra en faglig vurdering af

forskellige risikofaktorer samt på

tilbudsområdet blandt andet af tilbuddets

størrelse, organisering og kompleksitet.

Det fremgår af tabel 2, at Socialtilsyn

Hovedstaden har gennemført 1.283 tilsyn i

2021. Det er færre end i 2020, hvor antallet

var 1.505

. Det er et udtryk for, 1) at vi har

modtaget færre ansøgninger om godkendelse

i 2021, 2) at vi har haft en større nedgang i

antallet af plejefamilier i 2021, og 3) at

proportionalt flere tilsyn er blevet afsluttet i

januar 2022 frem for i 2021, hvorfor de ikke

tæller med her. Hovedparten af tilsynene var

driftsorienterede tilsyn, mens der blev

foretaget 45 tilsyn i forbindelse med

godkendelser. Herudover er der gennemført

46 administrative tilsyn, hvor der ikke er

foretaget et fysisk besøg. Administrative tilsyn

anvendes eksempelvis, hvis et tilbud vælger

at ophøre af egen drift, eller i forbindelse med

et økonomisk tilsyn, hvor det ikke (altid) er

nødvendigt at aflægge et fysisk besøg.

Tabel 2. Antal tilsyn afsluttet i 2021 med minimum ét besøg fordelt på tilbudstype

Plejefamilier

Driftsorienterede tilsyn

Godkendelser

I alt

781

818

Børne- og ungetilbud

119

122

Voksentilbud

338

343

Tilsyn i alt

1.238

1.283

Tabel 3 viser, at Socialtilsyn Hovedstaden har

gennemført 2.083 besøg i forbindelse med

tilsynene i 2021. Det er færre end i 2020,

hvor antallet var 2.226

. Det er blandt andet

et udtryk for, at vi har haft en større nedgang i

antallet af plejefamilier i 2021. Det fremgår af

tabellen, at 1.393 af besøgene var anmeldte,

mens 690 var uanmeldte. Det svarer til, at 33

% af besøgene var uanmeldte. Det er den

højeste andel nogensinde, og blandt andet et

udtryk for, at vi havde en pukkel fra 2020,

hvor antallet af uanmeldte besøg var meget

Vi gør opmærksom på, at der var en fejl i årsrapporten for 2020, hvor vi har skrevet, at vi afholdte 1.638

tilsyn. Det korrekte antal er 1.505

Vi gør opmærksom på, at der var en fejl i årsrapporten for 2020, hvor vi har skrevet, at vi afholdte 1.883

tilsynsbesøg. Det korrekt antal er 2.226

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

lavt på grund af situationen med Corona og

restriktionerne som følge heraf.

Planlægningen af, om et besøg skal være

anmeldt eller uanmeldt, sker altid ud fra en

konkret risikobaseret vurdering af forholdene i

det enkelte tilbud og den enkelte plejefamilie.

Derfor vil forholdet mellem anmeldte og

uanmeldte besøg variere fra år til år. Alle

tilbud og plejefamilier skal dog besøges

uanmeldt fra tid til anden.

Tabel 3. Antal tilsynsbesøg afholdt i 2021 fordelt på tilbudstype og tilsynstype

Plejefamilier

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte

tilsynsbesøg

I alt

807

200

1.007

Børne- og ungetilbud

195

114

309

Voksentilbud

391

376

767

Tilsynsbesøg

i alt

1.393

690

2.083

Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier

Personer eller selskaber, der ønsker at

etablere et socialt tilbud, skal godkendes af

socialtilsynet, inden tilbuddet kan indskrive

borgere og indgå i den kommunale forsyning.

Det samme gælder for familier, der ønsker at

blive plejefamilie. Når Socialtilsyn

Hovedstaden har modtaget en ansøgning om

godkendelse, pågår der efterfølgende en

sagsbehandlingsproces, hvor socialtilsynet

skal foretage en vurdering af, om tilbuddet

eller plejefamilien kan leve op til

kvalitetskravene i lov om socialtilsyn.

I tabel 4 neden for fremgår antallet af

ansøgninger om godkendelse, Socialtilsyn

Hovedstaden færdigbehandlede i 2021. En

sagsbehandling af en ansøgning om

godkendelse følger ikke nødvendigvis

kalenderåret, og derfor kan der i tallene indgå

ansøgninger modtaget i 2020, som først er

færdigbehandlet i 2021.Tabellen viser, at

Socialtilsyn Hovedstaden færdigbehandlede

121 ansøgninger om godkendelse i 2021. Det

er lidt færre end i 2020.

I 2021 godkendte vi 12 nye tilbud og 52 nye

plejefamilier. Det er lidt flere end i 2020. 15

familier fik afslag på godkendelse, og 40

familier trak deres ansøgning tilbage under

godkendelsesprocessen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 4. Færdigbehandlede ansøgninger om godkendelse i 2021

Godkendt

Plejefamilier

Børne- og

ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Godkendt

med vilkår

Afslag på

godkendelse

Ansøgning

trukket tilbage

Ansøgninger

i alt

107

121

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

behandling af ansøgninger om godkendelse

var 28 uger for tilbud i 2021. Det er en

stigning på fire uger i forhold til 2020. For nye

plejefamilier var sagsbehandlingstiden 29

uger. Det er på niveau med sidste år. I 2021

har vi afholdt 7,5 grundkurser for familier, der

ønskede at blive plejefamilie. To kurser blev

aflyst i starten af 2021 på grund af situationen

med Corona.

I 2021 har Socialtilsyn Hovedstaden

yderligere behandlet 88 ansøgninger fra

tilbud, der har ønsket en såkaldt væsentlig

ændring af deres eksisterende godkendelse.

Det er lidt færre end i 2020, hvor antallet var

106. Over årene har vi generelt oplevet en

stigende tendens til, at eksisterende sociale

tilbud ønsker en ændring i deres

godkendelsesramme, f.eks. i deres

målgruppe, i antal pladser eller i de fysiske

rammer.

På plejefamilieområdet har vi i 2021

behandlet cirka 100 ansøgninger om

væsentlig ændring. Det er lidt færre end i

2020, hvor antallet var 122. Det drejer sig

typisk om plejefamilier, der ønsker en

ændring af deres godkendelsesramme eller i

deres plejefamilietype (almen, forstærket eller

specialiseret plejefamilie). Det kan også være

plejefamilier, som er flyttet i ny bolig eller har

været igennem en skilsmisse eller lignende

familiemæssige forandringer.

Sanktionssager

Socialtilsynet kan i forbindelse med et tilsyn

udstede påbud, som tilbuddet eller

plejefamilien skal imødekomme inden for en

given tidsfrist for at opretholde sin

godkendelse. Påbud drejer sig typisk om

enkeltstående forhold, der påvirker tilbuddets

kvalitet væsentligt inden for ét eller flere

temaer i kvalitetsmodellen. Hvis socialtilsynet

vurderer, at kvalitetsmanglerne er mange

eller særligt bekymrende for borgernes

udvikling, sikkerhed eller trivsel, kan

socialtilsynet i en periode iværksætte et

skærpet tilsyn med en række påbud. Et

skærpet tilsyn kan iværksættes i periode på

op til højst seks måneder ad gangen.

Socialtilsynet kan kun udstede påbud eller

iværksætte skærpet tilsyn efter forudgående

dialog med tilbuddet og kun, når

kvalitetsmanglerne har en karakter, der kan

betyde tilbagekaldelse af godkendelsen, hvis

påbuddet eller påbuddene ikke opfyldes.

Dialogredskabet er et vigtigt element i

socialtilsynets arbejde. Via dialogmøder og i

forbindelse med høringsprocessen har

Socialtilsyn Hovedstaden flere gange oplevet,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

at påtænkte afgørelser om skærpet tilsyn

eller påbud blev annulleret, fordi tilbuddet

eller plejefamilien tog initiativ til at forbedre

forholdene med det samme og derfor gjorde

påbuddene unødvendige.

Påbud

I 2021 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt

42 påbud. Det er lidt flere end i 2020, hvor vi

udstedte 35 påbud. 31 af påbuddene er

udstedt på tilbudsområdet, mens 11 er

udstedt på plejefamilieområdet. Antallet af

påbud varierer naturligt fra år til år afhængigt

af alvorligheden af konstaterede

kvalitetsmangler. Det er ikke et mål i sig selv

at sanktionere på et givent niveau. Det er

derimod et mål at understøtte

kvalitetsudviklingen i tilbud og plejefamilier.

Det sker oftest bedst gennem dialog.

Tabel 5. Afgørelser om påbud i 2021 fordelt på tilbudstype

Påbud udstedt i

forbindelse skærpet

tilsyn

Plejefamilier

Børne- og

ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Påbud som ikke er udstedt i

forbindelse med et skærpet

tilsyn

Påbud i alt

Skærpet tilsyn

I 2021 har Socialtilsyn Hovedstaden iværksat

seks skærpede tilsyn. Det er på niveau med

antallet i 2020. Fem af de skærpede tilsyn er

iværksat på tilbudsområdet, mens ét er

iværksat over for en plejefamilie. Det er første

gang siden 2016, at vi iværksætter et

skærpet tilsyn over for en plejefamilie.

Tabel 6. Afgørelser om skærpet tilsyn i 2021 fordelt på tilbudstype

Skærpet tilsyn i alt

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Årsager til påbud og skærpet tilsyn

Tabel 7 viser baggrunden for påbud, som

ikke er udstedt i forbindelse med skærpet

tilsyn, i 2021. Påbuddene fordeler sig jævnt

mellem flere af temaerne i kvalitetsmodellen.

Der er givet flest påbud inden for temaet

Organisation og ledelse (for tilbud) /

Familiestruktur og familiedynamik (for

plejefamilier). Påbuddene handler f.eks. om,

at den daglige ledelse skal styrkes, og at

ledelsen skal bidrage til at nedbringe

personalegennemstrømningen og

sygefraværet. Der er ikke udstedt nogen

påbud inden for temaerne Uddannelse og

beskæftigelse og Selvstændighed og sociale

relationer. Alle fem påbud, der vedrører

temaet Fysiske rammer, er udstedt til

plejefamilier. De handler f.eks. om, at

plejefamilien skal etablere eget værelse til

plejebarnet, eller at værelset skal være

godkendt til beboelse.

Tabel 7. Baggrunden for påbud, som ikke er udstedt i forbindelse med skærpet tilsyn, i 2021

Påbud i alt

Målgruppe metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse / Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

I alt

Tabel 8 viser baggrunden for påbud, som er

udstedt i forbindelse med skærpet tilsyn i

2021. Tabellen viser, at der er givet flest

påbud inden for temaerne Sundhed og trivsel

og Organisation og ledelse / Familiestruktur

og familiedynamik. Set over en bred kam

angår de fem skærpede tilsyn på

tilbudsområdet blandt andet nedbringelse af

høj personalegennemstrømning og

sygefravær, fokus på forebyggelse af

magtanvendelser og overgreb samt mangel

på faglig kvalitet i medarbejdergruppen.

Tabel 8. Baggrunden for påbud udstedt i forbindelse med skærpet tilsyn 2021

Påbud i alt

Målgruppe metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse / Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

I alt

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tilbagekaldte godkendelser

Socialtilsyn Hovedstaden kan træffe

afgørelse om at tilbagekalde et tilbuds

godkendelse, hvis tilbuddet eller plejefamilien

ikke længere opfylder betingelserne for

godkendelse. Forud for tilbagekaldelsen af

godkendelsen pågår ofte en længerevarende

proces, hvor tilbuddet får mulighed for at rette

op på de forhold, der ligger til grund for

socialtilsynets vurdering om at tilbagekalde

godkendelsen. Det skyldes, at

tilbagekaldelsen af en godkendelse kan have

alvorlige menneskelige og økonomiske

konsekvenser for borgerne i tilbuddet og for

plejefamilien eller tilbuddets driftsherre.

Derfor er tilbagekaldelse af godkendelsen

kun en sanktion, der anvendes i tilfælde, hvor

socialtilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne

er alvorlige, og hvor der ikke er en

forventning om, at tilbuddet eller plejefamilien

kan eller vil udbedre dem.

I 2021 har Socialtilsyn Hovedstaden

tilbagekaldt syv godkendelser på

plejefamilieområdet. Tre af plejefamilierne har

påklaget afgørelsen, der som følge af loven

automatisk har opsættende virkning. Det

betyder, at plejefamilierne kan fortsætte i drift,

indtil Ankestyrelsen har taget endelig stilling

til plejefamiliens klage. I den periode

fortsætter socialtilsynet med at føre tilsyn

med plejefamilierne. På tilbudsområdet har vi

tilbagekaldt tre godkendelser i 2021. To af

tilbuddene har valgt at påklage afgørelsen.

I flere sager på både tilbudsområdet og

plejefamilieområdet oplever vi, at tilbuddet

eller plejefamilien på baggrund af dialogen

med socialtilsynet og vurderingerne af de

påkrævede ændringer i kvaliteten selv

beslutter at ophøre. I sådanne sager bliver

det således ikke nødvendigt for socialtilsynet

at træffe den formelle afgørelse om at

tilbagekalde godkendelsen.

Tabel 9. Tilbagekaldte godkendelser i 2021 fordelt på tilbudstype

Tilbagekaldte godkendelser i alt

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Afgørelser om at tilbagekalde godkendelsen

træffes ofte på baggrund af flere

kvalitetsmangler i tilbuddet eller plejefamilien.

Derfor vil antallet af temaer, der ligger til

grund for tilbagekaldelsen, overstige antallet

af tilbagekaldte godkendelser. En større del

af de afgørelser om at tilbagekalde

godkendelsen, vi har truffet i 2021, er

begrundet i temaerne Organisation og ledelse

(for tilbud) og Familiestruktur og

familiedynamik (for plejefamilier) samt temaet

kompetencer.

Tilbud eller plejefamilier, der ophører af

egen drift

I 2021 er 94 tilbud og plejefamilier af egen

drift ophørt med at eksistere. Det er på

niveau med antallet i 2020. Dog er der ophørt

en del flere plejefamilier. I 2020 valgte 69

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

plejefamilier at ophøre, mens antallet i 2021

er 82.

Tabel 10. Tilbud og plejefamilier ophørt af egen drift i 2021

Ophørte tilbud i alt

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Ankestyrelsens afgørelser vedrørende

Socialtilsyn Hovedstadens virke

I 2021 har Ankestyrelsen færdigbehandlet

otte klager over afgørelser, der er truffet af

Socialtilsyn Hovedstaden. I syv af sagerne fik

Socialtilsyn Hovedstaden medhold, mens én

sag blev afvist, da klagegiver ikke havde

overholdt klagefristen. Det høje antal af

stadfæstelser vidner generelt om, at der er

høj kvalitet i de afgørelser, vi træffer.

Tabel 11. Ankestyrelsens afgørelser i 2021 fordelt på årsager til klage

Medhold

Tilbagekaldelse af godkendelsen

Afslag på genoptagelse af sag

Afslag på ønske om ændring af

godkendelsesramme

Afslag på godkendelse

Ret til aktindsigt

I alt

Afvisning af klage, da

klagefrist ikke er overholdt

Indberetninger om magtanvendelse

Som led i funktionen som tilsynsmyndighed

modtager socialtilsynene løbende

indberetninger om magtanvendelser eller

andre indgreb i borgernes

selvbestemmelsesret. Socialtilsynet giver ikke

en tilbagemelding på den enkelte

indberetning om magtanvendelse, men

vurderer generelt, om indberetningerne giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser i

relation til det konkrete tilbud.

Tabel 12 viser antallet af indberetninger om

magtanvendelse i 2020 og 2021. Det fremgår

af tabellen, at Socialtilsyn Hovedstaden

modtog 3.041 indberetninger i 2021. Det er

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

ca. 500 flere, end vi modtog i 2020. Det

fremgår desuden af tabellen, at stigningen

skyldes, at antallet af indberetninger på

voksensområdet er steget markant i

perioden, svarende til 63 %. Vi vurderer, at

der er forskellige grunde til, at antallet af

indberettede magtanvendelser stiger så

meget på voksenområdet. For det første har

vi i 2021 fået overdraget en større koncern

med en del underliggende tilbud. Disse tilbud

har til sammen indberettet i omegnen af 100

magtanvendelser, og det betyder naturligvis,

at det samlede antal indberetninger stiger i

forhold til 2020, hvor koncernen ikke var en

del af vores portefølje. For det andet skete

der pr. 1. januar 2020 en ændring i

magtanvendelsesreglerne på voksenområdet,

som betyder, at tilbuddene som noget nyt

skal indberette forhåndsgodkendte (af

anbringende kommune) magtanvendelser

som f.eks. brug af stofseler for at forhindre

fald og tryghedsskabende

velfærdsteknologier, f.eks. ringmåtter. For

nogle tilbud har det ført til en stor stigning i

antallet af indberetninger om

magtanvendelse, simpelthen fordi de ikke har

skullet indberette de her episoder tidligere.

Grunden til, at vi først ser stigningerne i antal

indberetninger i 2021, skyldes formentlig, at

tilbuddene har brugt tid på at omstille sig til

den ændrede praksis.

Størstedelen af indberetningerne om

magtanvendelse på børne- og ungeområdet

er fysiske magtanvendelser efter § 9, stk. 2

(cirka 600) i lov om voksenansvar samt

person- eller rumundersøgelser og

kropsvisitationer efter § 16, stk. 1, 2, 4 og 5

(cirka 850), der f.eks. et foretaget på

baggrund af en mistanke om, at barnet er i

besiddelse af farlige eller ulovlige effekter.

Størstedelen af indberetninger om

magtanvendelse på voksenområdet er

fysiske magtanvendelser efter § 126

(fastholdelse) (cirka 500) i lov om social

service og forhåndsgodkendte

magtanvendelser efter § 128 (anvendelser af

stofseler) (cirka 450). En fysisk

magtanvendelse er, når borgeren fastholdes

eller føres væk, hvis borgeren vurderes at

være til fare for sig selv eller andre.

Socialtilsyn Hovedstaden oplever generelt, at

tilbuddene tilrettelægger den pædagogiske

indsats, så magtanvendelser så vidt muligt

undgås. For visse tilbud er der dog fortsat

behov for en øget opmærksomhed på

tilbuddenes tilgang og evne til at håndtere

konflikter og tilspidsede situationer

I 2021 har Socialtilsyn Hovedstaden

modtaget 10 indberetninger om

magtanvendelse på plejefamilieområdet. Det

er en lille stigning fra 2020, hvor antallet var

fire. Det er dog stadigvæk et lavt antal set i

forhold til, at vi har 777 plejefamilier i

porteføljen, heraf 44 specialiserede

plejefamilier, som har pligt til at registrere og

indberette magtanvendelser ifølge lov om

voksenansvar. Vi vurderer, at der er et

mørketal på området, og at der foretages

magtanvendelser i alle kategorier af

plejefamilier, som ikke indberettes.

Socialtilsyn Hovedstaden har løbende fokus

på at vejlede plejefamilier om deres

forpligtelse til at indberette magtanvendelse

samt deres begrænsede lovhjemmel til at

foretage magtanvendelser.

Socialtilsyn Hovedstaden har fortsat fokus på

arbejdet med at udarbejde magtprofiler for

tilbud, der foretager mange magtanvendelser.

Formålet med magtprofilerne er at identificere

tendenser og udviklingspunkter på tværs af et

tilbuds samlede antal magtanvendelser, men

også på mere systematisk måde at

monitorere udviklingen. Magtprofilerne bliver

brugt i den løbende dialog med tilbuddet, og

det er Socialtilsyn Hovedstadens oplevelse,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

at magtprofilerne danner afsæt for at

fokusere tilsynsbesøgene og for at pege på

udviklingspunkter på området til gavn for

tilbuddets tilrettelæggelse af indsatsen over

for borgerne.

Tabel 12. Indberetninger om magtanvendelse i 2020 og 2021

2020

Børn- og ungetilbud

Voksentilbud

Plejefamilier

I alt

1.687

849

2.540

2021

1.642

1.389

3.041

Whistleblows – henvendelser om

bekymrende forhold

Borgere, pårørende, ansatte og andre kan

anonymt kontakte socialtilsynene med

oplysninger om bekymrende forhold i tilbud

eller plejefamilier. Henvendelser om

bekymrende forhold udgør en vigtig kilde til at

få information om forholdene på tilbuddet

eller i den enkelte plejefamilie. Oplysningerne

indgår i vurderingen af risikoparametre i

tilbuddet eller plejefamilien. Socialtilsynet

lægger aldrig henvendelser om bekymrende

forhold ensidigt til grund for vurderingen af

kvaliteten i tilbuddet, men forsøger gennem

tilsynsbesøg og dialog med tilbuddet at

belyse forholdene nærmere. Ofte fører

henvendelser om bekymrende forhold til, at

socialtilsynet foretager et spontant anmeldt

eller uanmeldt tilsynsbesøg. Andre gange

bliver henvendelser om bekymrende forhold

behandlet i forbindelse med et i forvejen

planlagt tilsyn. Nogle henvendelser om

bekymrende forhold bliver lukket med

henvisning til, at de er grundløse eller uden

for socialtilsynets kompetenceområde.

Tabel 13 viser, at Socialtilsyn Hovedstaden

modtog 463 henvendelser om bekymrende

forhold i 2021. Det er en stigning på 26 % i

forhold til 2020. Vi har oplevet en støt stigning

i antallet af henvendelser om bekymrende

forhold siden vores etablering i 2014, hvor vi

modtog 170 henvendelser. Vi vurderer, at

stigningen er udtryk for, at kendskabet til

ordningen er øget i takt med socialtilsynenes

levetid. Enkelte tilbud tegner sig for en større

del af de indkomne whistleblows, hvor vi

oplever, at samme borger har ringet ind

mange gange. Størstedelen af

henvendelserne vedrører bekymringer om

ledelsens eller de ansattes kompetencer. Kun

meget få henvendelser vedrører mistanke om

vold, overgreb eller andre alvorlige

bekymringer.

Størstedelen af de henvendelser vi modtog i

2021 vedrørte tilbudsområdet, mens få

vedrørte plejefamilieområdet. Socialtilsyn

Hovedstaden vurderer, det skyldes, at der er

færre interessenter på plejefamilieområdet

end på tilbudsområdet, og at de aktører, som

har omgang med et plejebarn, f.eks. skole-

og sundhedspersonale, formentlig vil

fremsende en underretning til anbringende

kommune ved bekymrende forhold.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 13. Antal henvendelser om bekymrende forhold fordelt på tilbudstype i 2020 og 2021

2020

Plejefamilier

Tilbud

Virksomheder med borgerstyret personlig assistance

Henvendelser uden for socialtilsynets kompetenceområde

I alt

345

367

2021

430

463

Whistleblows vedrørende områder, der ikke ligger under socialtilsynets myndighed

er inklusiv henvendelser, hvor samme henvender har henvendt sig flere gange om samme tilbud

eller plejefamilie

Antallet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager

Tabel 14 viser antallet af anmodninger om

aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager

fordelt på henvendertype og år. Antallet af

anmodninger om aktindsigt i 2021 er

nogenlunde på niveau med antallet i 2020. Vi

oplever generelt øget interesse for at bede

om aktindsigt i socialtilsynets virke og i

særdeleshed i de sager, hvor vi træffer

afgørelse om at udstede sanktioner eller at

tilbagekalde godkendelsen.

Det fremgår af tabellen, at det primært er

journalister, der søger om aktindsigt i

socialtilsynets sager. Vi får dog også mange

henvendelser fra ”andre interesserede”. Det

kan f.eks. være ansatte ved kommuner,

advokater eller privatpersoner.

Tabel 14. Antal aktindsigtsanmodninger fordelt på henvendertype i 2020 og 2021

2020

Journalister

Interesseorganisationer

Tilbud eller plejefamilier

Pårørende til borgere

Andre interesserede

I alt

188

2021

160

Tilsyn med virksomheder med borgerstyret

personlig assistance

Den 1. januar 2018 fik socialtilsynene til

opgave at godkende og føre tilsyn med

foreninger og virksomheder, der varetager

eller ønsker at varetage

arbejdsgiverfunktioner i ordninger med

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og

borgerstyret personlig assistance (BPA) efter

§§ 95 og 96 i lov om social service.

Formålet med godkendelsen er at sikre, at

tilskuddet til ansættelse af hjælpere og

borgerstyret personlig assistance anvendes

efter formålet, og at borgernes tryghed øges,

når de indgår aftaler med private aktører om

varetagelse af opgaven som arbejdsgiver.

Betingelserne for at blive godkendt er

følgende:

•

Foreningen eller den private

virksomhed skal være solvent,

•

den skal have en kompetent ledelse og

benytte sig af ekstern faglig

supervision eller anden form for

sparring for ledelse og medarbejdere,

•

ledelsen skal kunne påvise, at der i

foreningen eller virksomheden er

kendskab til ansættelsesret

Det fremgår af tabel 15 neden for, at der pr.

31. december 2021 var 10 virksomheder i

vores opgaveportefølje. Vi har ikke godkendt

nogen nye virksomheder i 2021. I 2021 har vi

trukket én virksomheds godkendelse.

Grundlaget for godkendelsen var ændret i en

sådan grad, at vi vurderede, at virksomheden

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

ikke længere kunne opretholde sin

godkendelse.

Tabel 15. Godkendelse af og tilsyn med BPA-virksomheder

Antal

Antal virksomheder pr. 31. december 2021

Antal godkendte virksomheder i 2021

Antal virksomheder, hvor vi har trukket godkendelsen i 2021

I alt

Socialtilsyn Hovedstaden har en

driftsorienteret forpligtelse over for de

virksomheder, som er i drift. I forbindelse med

det driftsorienterede tilsyn skal alle

virksomheder indsende et budget pr. 1.

oktober, som socialtilsynet skal godkende,

samt et revideret regnskab pr. 1. maj. I 2021

har vi modtaget regnskaber fra alle

virksomheder i drift. Alle virksomheder i drift

har desuden indsendt et budget med

undtagelse af en virksomhed, der ikke har

nogen igangværende ordninger. Syv af

budgetterne er behandlet og godkendt.

Generelt har det været svært for os at opnå

gennemsigtighed i tilbuddenes budgetter,

fordi der ikke er nogen særlige formkrav til de

budgetter, virksomhederne skal indsende.

Tilsynsintensiteten i virksomhederne

fastlægges efter en risikovurdering. I 2021

har vi foretaget driftstilsyn i alle 10 godkendte

virksomheder. Vi har færdiggjort en rapport

for syv ud af 10 af virksomhederne, mens tre

mangler at bliver færdiggjort. Vi vurderer

generelt, at kvaliteten er god i de

virksomheder, vi har tilsyn med set i forhold til

de tre betingelser for godkendelse.

Fælles liste over godkendte virksomheder

Socialtilsynene offentliggør en fælles liste

over foreninger og private virksomheder, som

er godkendte til at varetage

arbejdsgiverfunktioner i ordninger med

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og

borgerstyret personlig assistance. Socialtilsyn

Hovedstaden har ansvar for at opdatere

oversigten. Formålet med den fælles liste er

at gøre det nemt tilgængeligt for borgere og

nærtstående at få overblik over foreninger og

private virksomheder, som er godkendt til at

varetage arbejdsgiverfunktionen i BPA-

ordninger.

Pr. 31. december 2021 fremgår det af

oversigten, at der er 22 godkendte

virksomheder i alt i hele landet. Oversigten

kan findes på Socialtilsyn Hovedstadens

hjemmeside.

I juli 2022 overtager Socialtilsyn Nord tilsynet

med alle BPA-virksomheder i landet som

følge af, at alle socialtilsyn har fået en særlig

specialistfunktion. Vi kommer til at indgå i en

dialog med Socialtilsyn Nord om, hvordan

overdragelsen af virksomhederne skal foregå.

Ansvaret for at offentliggøre listen over

virksomheder vil i samme forbindelse overgå

til Socialtilsyn Nord.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn

Hovedstaden

Hvert år gennemfører Socialtilsyn

Hovedstaden tre tilfredshedsundersøgelser

for henholdsvis kommuner og region,

tilbudsledere (både offentlige og private) og

plejefamilier. Spørgsmålene er med få

variationer ens på tværs af de tre målgrupper

for undersøgelsen, så det er muligt at

sammenligne svarene på tværs. I dette afsnit

præsenterer vi nogle af resultaterne fra

tilfredshedsundersøgelserne.

Generel tilfredshed med Socialtilsyn

Hovedstaden

Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget 36

besvarelser fra kommunerne, hvoraf 19 af 29

kommuner i Region Hovedstaden, eksklusiv

Frederiksberg Kommune, er repræsenteret.

Der er lidt færre kommuner, der har svaret i

år sammenlignet med sidste år. Flere af

kommunerne har sendt mere end én

besvarelse, idet undersøgelsen er blevet

adresseret til både voksenområdet, børne- og

ungeområdet og plejefamilieområdet. Fra

tilbudsledere har Socialtilsyn Hovedstaden

modtaget 170 besvarelser, hvilket giver en

svarprocent på 33 %. Det er på niveau med

sidste år. Fra plejefamilierne har Socialtilsyn

Hovedstaden modtaget 247 besvarelser,

hvilket giver en svarprocent på 32 %. Det er

en del flere besvarelser sammenlignet med

sidste år.

Figur 3 viser den generelle tilfredshed med

Socialtilsyn Hovedstaden i 2020 og 2021.

Tilfredsheden stiger en lille smule for

kommunerne. For plejefamilierne er den

generelle tilfredshed på niveau med sidste år.

For tilbudslederne fremgår det, at

tilfredsheden med Socialtilsyn Hovedstaden

falder med cirka 10 procentpoint. Når vi ser

på den gruppe, som er blevet mindre

tilfredse, kan vi se, at mange af dem

begrunder det med, at man ikke har været

tilfredse med samarbejdet og dialogen med

tilsynskonsulenten og den bedømmelse, der

er givet.

Figur 3. Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden i 2020-2021

Kommuner

2021

2020

96%

94%

Tilbudsledere

2021

2020

82%

92%

11%

Plejefamilier

2021

2020

10%

20%

30%

40%

89%

50%

60%

70%

Ved ikke

80%

90%

3%1%

100%

Meget tilfreds/tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds/meget utilfreds

Figur 4 viser den generelle tilfredshed med

tilsynet, herunder i forhold til dialogen inden

besøget, besøgets forløb og den

efterfølgende afrapportering fra besøget. Det

fremgår, at der generelt er høj tilfredshed

med hele forløbet omkring tilsynsbesøget. Vi

kan dog se, at tallene er faldet lidt i forhold til

2020. Vi vurderer, det er relateret til, at vi har

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

haft et større antal sanktioner i 2021

sammenlignet med 2020.

Vi er glade for den store tilfredshed, vi

oplever både generelt og i forbindelse med

tilsynsbesøgene. Vi har en målsætning om et

godt samarbejde, og vi tror på, at man

gennem dialog opnår de nødvendige

kvalitetsforbedringer. Det er klart, at der vil

være nogle tilfælde, hvor dialog desværre

ikke er tilstrækkeligt. Det er ikke ualmindeligt,

at det er tilbudsledere og driftsherrer fra

tilbud, der bliver underlagt en sanktion, der

giver udtryk for utilfredshed med forløbet hos

socialtilsynet. Efter alle komplicerede sager

forsøger vi at trække læring ud, så processen

bliver tydelig og forståelig for tilbuddet eller

plejefamilien.

Figur 4. Generel tilfredshed med tilsynsbesøgene i 2021

Tilfredshed med information og dialog inden

tilsynsbesøget

79%

9% 4% 9%

Tilfredshed med tilsynsbesøgets forløb

83%

9% 3% 6%

Tilfredshed med opfølgning efter tilsynsbesøget

80%

10% 5% 5%

10%

Meget tilfreds / tilfreds

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Hverken / eller

Utilfreds / meget utilfreds

Ikke relevant

I 2021 holdt vi personaleseminar i Socialtilsyn

Hovedstaden. Det var dejligt endelig at kunne mødes

fysisk igen

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kapitel 3. Tilbudsstrukturen anno 2021

Socialtilsyn Hovedstaden oplever en stigende

interesse fra offentligheden for at få adgang

til data vedrørende den overordnede

tilbudsstruktur på det specialiserede

socialområde i Region Hovedstaden,

eksklusiv Frederiksberg Kommune. I dette

kapitel giver vi derfor for fjerde år i træk et

indblik i den aktuelle struktur blandt

tilbuddene og plejefamilierne i Socialtilsyn

Hovedstadens portefølje.

Indblik i den aktuelle plejefamiliestruktur

Det fremgår af tabel 16 neden for, at der var

777 plejefamilier i vores portefølje i 2021 (ved

udgangen af året). Det er 45 færre end i

2021, svarende til en nedgang på 5 %. 53 %

af plejefamilierne er godkendt som almene

plejefamilier, 41 % er godkendt som

forstærkede plejefamilier og 6 % er godkendt

som specialiserede plejefamilier. Det fremgår

af tabellen, at nedgangen i antallet af

plejefamilier fra 2020 til 2021 er sket blandt

almene plejefamilier.

Tabel 16. Antal plejefamilier fordelt efter plejefamilietype

og år

2020

Almen plejefamilie, efter § 66, stk. 1, nr. 1

Forstærket plejefamilie, efter § 66, stk. 1, nr. 2

Specialiseret plejefamilier, efter § 66, stk. 1, nr. 3

I alt

459 (56 %)

315 (38 %)

48 (6 %)

822

2021

412 (53 %)

321 (41 %)

44 (6 %)

777

Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur

Tabel 17 viser antallet af tilbud fordelt på

virksomhedstype. Det fremgår, at der er en

lille overvægt af kommunale og regionale

tilbud, der udgjorde 52 % af den samlede

portefølje i Socialtilsyn Hovedstaden i 2021.

Tabellen viser også, at der er blevet lidt flere

private tilbud i 2021 og lidt færre kommunale

tilbud.

Plejefamilietyperne stiller forskellige krav til plejefamiliernes kompetencer og omfanget af den støtte,

plejefamilien har brug for. Plejefamilier godkendt som almen plejefamilie er vurderet til at kunne varetage

børn med lette til moderate støttebehov. Forstærkede plejefamilier er vurderet til at kunne varetage børn

med moderate til svære støttebehov. Specialiserede plejefamilier er vurderet til at kunne varetage børn med

svære støttebehov.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 17. Antal tilbud fordelt efter virksomhedstype og år

2020

Private tilbud

Kommunale tilbud

Regionale tilbud

I alt

240

257

511

2021

245

253

512

Tabel 18 grupperer tilbuddene efter

virksomhedstype og antal pladser (størrelse).

Knap en tredjedel af tilbuddene har plads til

mellem 20-49 borgere, mens ca. halvdelen af

tilbuddene har under 20 pladser (60 pct. af de

private og 40 pct. af de offentlige). Der er

altså en tendens til, at de offentlige tilbud

generelt er større, mens de private tilbud

generelt er mindre. 20 af de største tilbud

med plads til 100 eller flere er misbrugstilbud.

Tabellen viser også, at der er en tendens til,

at der blevet flere af de større tilbud med 20-

49 pladser og færre af de små tilbud med

under 5 pladser. Det gælder særligt på

børne- og ungeområdet, at der er blevet

færre tilbud med få pladser.

Tabel 18. Antal tilbud fordelt efter virksomhedstype og antal pladser

Private tilbud

2020

Færre end 5 pladser

5-9 pladser

10-14 pladser

15-19 pladser

20-49 pladser

50-99 pladser

100 pladser eller flere

I alt

240

2021

245

Offentlige tilbud

2020

271

2021

267

2020

149

511

I alt

2021

157

512

Tabel 19 viser antal pladser fordelt på

tilbudstype og virksomhedstype. Det fremgår,

at de 512 tilbud i vores portefølje tilsammen

forvalter 17.939 pladser. Det er en stigning på

cirka 400 pladser i forhold til 2020. De

offentlige tilbud forvalter 66 % af det samlede

antal pladser, selvom de kun udgør 52 % af

Socialtilsyn Hovedstadens samlede

portefølje. Der er flere private end offentlige

pladser på børn- og ungetilbud, § 107-tilbud

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

og krisecentre, mens der er flere offentlige

end private pladser på §108-tilbud, ABL-tilbud

og misbrugstilbud, de sidste udgør næsten en

tredjedel af de offentlige pladser. Tabellen

viser desuden, at der er et stigende pladstal

på § 107-tilbud og på misbrugstilbud.

Stigningen i pladsantallet på § 107-tilbud

skyldes især, at vi har modtaget 13 nye

voksen-tilbud med tilsammen cirka 100 §

107-pladser som følge af, at vi har overtaget

en koncern fra Socialtilsyn Øst.

Vi oplever generelt, at der bliver flere tilbud,

som ønsker at blive godkendt til flere

tilbudstyper, så de har mulighed for at sælge

pladser på flere områder.

Vi har præsenteret nedenstående tabel i

vores årsrapport siden 2018. Over den

fireårige periode kan vi generelt se følgende

tendenser:

•

Der er blevet flere pladser på det

private område (fra 5.171 i 2018 til

6.121 i 2021)

•

Der er blevet færre pladser på børne-

og ungeområdet (fra 2.109 i 2018 til

1.860 i 2021)

•

Der er blevet flere § 107-pladser (fra

1.981 pladser i 2018 til 2.406 i 2021)

•

Der er blevet flere pladser på

krisecentrene (fra 339 i 2018 til 419 i

2021) og på herbergsområdet (fra 932

i 2018 til 1.108 i 2021)

Tabel 19. Antal pladser fordelt på tilbudstype og virksomhedstype

Private tilbud

Tilbudstype

Børn og unge (§ 66, stk.1, 6-8)

Midlertidige botilbud til voksne

(§ 107)

Almindeligt længerevarende

botilbud til voksne (§ 108)

Tilbud efter almenboligloven

(ABL) (§ 105, stk. 1, 2 og 3)

Misbrugstilbud (§ 101 og §

101a)

Alkoholtilbud (SUL § 141)

Krisecentre (§ 109)

Herberger (§ 110)

Tilbud efter lejeloven

I alt

2020

1.124

1.481

2021

1.134

1.622

Offentlige tilbud

2020

734

767

2021

726

784

2020

1.858

2.248

I alt

2021

1.860

2.406

785

863

1.153

1.118

1.938

1.981

195

3.030

3.049

3.225

3.244

392

628

308

649

139

5.701

427

694

341

714

131

6.121

3.678

1.907

429

11.843

3.762

1.840

394

11.818

4.070

2.535

386

1.078

206

17.544

4.189

2.534

419

1.108

198

17.939

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kapitel 4. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier

Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn

foreskriver, at socialtilsynenes årsrapport skal

indeholde et afsnit om socialtilsynets

generelle overvejelser om kvaliteten i de

tilbud og plejefamilier, der er omfattet af

socialtilsynet. I Socialtilsyn Hovedstaden har

vi, ligesom tidligere år, valgt at belyse

kvaliteten i tre selvstændige afsnit for

henholdsvis plejefamilieområdet, børne- og

ungeområdet og voksenområdet. Desuden

har vi samlet vores overvejelser om kvaliteten

i forhold til det økonomiske tilsyn i et

selvstændigt afsnit til sidst i kapitlet.

Kvaliteten i tilbud og plejefamilier belyses ved

hjælp af følgende datakilder:

•

Kvantitative bedømmelser inden for

kvalitetsmodellens syv temaer og

udvalgte indikatorer

•

Kvalitative interviews med ledere,

tilsynskonsulenter, jurister og

økonomer i Socialtilsyn Hovedstaden

•

Stikprøver af kvalitative vurderinger i

tilsynsrapporterne

De kvantitative bedømmelser fremstilles ved

hjælp af gennemsnitsbedømmelser for de syv

temaer i kvalitetsmodellen. Gennemsnittet er

baseret på scorerne på de indikatorer, der

hører under de enkelte temaer.

Gennemsnitsscoren for temaet Uddannelse

og beskæftigelse er således et gennemsnit af

gennemsnittet for bedømmelserne på

indikatorerne 1.a og 1.b for alle tilbud, der har

fået et tilsyn i 2021. De kvantitative

bedømmelser på indikatorniveau udgør kun

en delmængde af den samlede vurdering af

et tilbuds kvalitet, der også indbefatter de

supplerende socialfaglige, juridiske og

økonomiske vurderinger, der spiller ind på

den samlede vurdering af et tilbuds kvalitet.

Gennemsnitsbedømmelsen ledsages derfor

af mere kvalitative vurderinger, der er

indhentet ved interviews.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kvaliteten i plejefamilier

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn

Hovedstadens overvejelser om kvaliteten på

plejefamilieområdet. Socialtilsyn

Hovedstaden havde 777 plejefamilier i

opgaveporteføljen ved udgangen af 2021.

Det er disse plejefamilier – samt de

plejefamilier, der evt. er ophørt eller har

skiftet socialtilsyn i 2021 – der er genstand for

overvejelserne om kvaliteten herunder.

Tabel 20 viser gennemsnitsbedømmelserne

på plejefamilieområdet fordelt på de syv

temaer i kvalitetsmodellen.

Gennemsnitsbedømmelserne indikerer, at

der generelt er høj kvalitet på

plejefamilieområdet, hvilket understøttes af

udsagn fra tilsynskonsulenterne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 20. Gennemsnitsbedømmelser på plejefamilieområdet i 2020 og 2021 fordelt på de syv

temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og

beskæftigelse

Selvstændighed

og relationer

Målgrupper, metoder

og resultater

Sundhed

og trivsel

Familiestruktur og

familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

2021

2020

4,2

3,9

4,0

3,9

4,4

4,5

4,4

4,3

4,4

Det fremgår af tabellen, at gennemsnittet er

højere end fire for seks ud af syv af temaerne

i kvalitetsmodellen. Det eneste tema, der

ligger under fire, er Selvstændighed og

relationer, der har et gennemsnit på 3,9. I

forhold til 2020 kan vi se, at

gennemsnitsscorerne er stort set uændrede.

Plejefamiliekonsulenterne oplever generelt, at

kvaliteten er rigtig god blandt størstedelen af

plejefamilierne. Det er endda

tilsynskonsulenternes oplevelse, at kvaliteten

er steget i løbet af de senere år. De oplever,

at de familier, som har haft en dårligere

kvalitet, er ophørt med at være plejefamilie –

enten på eget initiativ eller i forbindelse med,

at vi har trukket deres godkendelse. Vi

vurderer generelt, at plejefamilierne har fokus

på børnene. Langt de fleste plejefamilier har

generelt de kompetencer, der er nødvendige

for at drage omsorg for børnene og deres

særlige behov. Når vi taler med plejebørnene,

er det vores indtryk, at de føler sig hørt og

anerkendt, og at plejefamilien giver de stabile

rammer, børnene og de unge har brug for. I

2021 har vi iværksat et skærpet tilsyn over for

en plejefamilie for første gang siden 2016.

Generelt har situationen med Corona også

fyldt for plejefamilierne i 2021. På den

positive side fortæller tilsynskonsulenterne, at

situationen med Corona har været gunstig for

nogle børn, som har profiteret af ikke at gå

fysisk i skole. Vi har generelt oplevet, at

plejefamilierne har efterspurgt sparring

omkring plejebørnene i forbindelse med, at vi

har været på tilsynsbesøg. Vi vurderer, det

skyldes, at der fra kommunernes side har

været en vis tilbageholdenhed over for

fysiske møder med familierne, og det har ført

til, at der har været færre besøg fra

familieplejekonsulenterne. Vi har også fået at

vide, at nogle plejefamilier har oplevet, at Tæt

støttede opstartsforløb (TSOP) er blevet sat

for sent i gang i forbindelse med støtten til

nye plejeopgaver. Det betyder, at

plejefamilierne har savnet den intensive

støtte, de har krav på at få, når de får en ny

opgave. Det er problematisk, fordi det kan

føre til sammenbrud i en opgave, som ellers

kunne have lykkedes med den rette støtte.

Generelt er det vores indtryk – også ud over

situationen med Corona – at nogle familier

oplever udfordringer i samarbejdet med

kommunen og savner støtte fra kommunen.

I 2020 og 2021 deltog vi i et projekt om at

forsøge at inddrage perspektiver fra tidligere

anbragte i belysningen af kvaliteten i

plejefamilier. Du kan læse mere om vores

deltagelse i dette projekt på side 40.

Selvstændighed og relationer

Det er ikke overraskende, at vores

bedømmelser er lavest inden for temaet

Selvstændighed og relationer. Vi har altid haft

lave bedømmelser i gennemsnit på dette

tema. Det handler blandt andet om, at temaet

rummer nogle indikatorer, som det kan være

svært at få en høj bedømmelse på. I tabel 21

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

herunder kan man se, at temaet

Selvstændighed og relationer består af fire

indikatorer. Det er på indikatorerne 2.a og

3.a, at vores bedømmelser er lavest. De to

indikatorer handler henholdsvis om, at barnet

indgår i sociale aktiviteter i samfundet, og at

barnet har kontakt og samvær med sin

familie. Anbragte børn er generelt en sårbar

gruppe. Nogle har måske en diagnose, der

gør, at de har meget svært ved at indgå i

sociale aktiviteter, og som betyder, de

profiterer mere af at være hjemme. Den gode

plejefamilie forstår det og skåner barnet for

deltagelse i sociale aktiviteter, der er for

overvældende for barnet, men hvis vi skal

følge ordlyden af indikatoren, er vi nødt til at

bedømme indikatoren lavt. I forhold til

indikator 3.a og samværet med biologisk

familie, så er det bare en svær opgave for

mange plejefamilier – og ikke mindst for

barnet at rumme. Vi kan se, at der er nogle

plejeforældre, der kommer til skærme barnet

fra den biologiske familie, måske fordi de har

haft nogle dårlige oplevelser med de

biologiske forældre. Det er dog ingen tvivl

om, at langt de fleste plejebørn har brug for at

se deres biologiske familier. Det behøver ikke

kun at være deres forældre, det kan også

være bedsteforældre eller søskende. Derfor

er det også et område, hvor plejefamilierne

har brug for støtte fra kommunerne i forhold

til at sikre de rigtige rammer for samværet og

til at gribe ud til den biologiske familie.

Selvom vores bedømmelse er lavest på de to

indikatorer, er det dog ikke vores oplevelse,

at plejefamilierne generelt har svært ved at

understøtte selvstændiggørelsen af barnet

eller at lære barnet at indgå i relationer. Som

vi også har skrevet tidligere år, er der nogle

plejefamilier, der kan have svært ved den del

af opdragelsen, der handler om at blive

forberedt til et selvstændigt voksenliv. Det

kan vise sig ved, at de praktiserer særlige

regler, der gør det svært for barnet at lære

selv at sætte grænser. Det kan f.eks. være

ved at lukke internetforbindelsen om natten

eller styre barnets adgang til lommepenge

meget fast. Vi anbefaler generelt, at

plejefamilierne har fokus på i stedet at

anvende pædagogiske metoder og give den

omsorg, der er nødvendig for, at børnene og

de unge kan udvikle sig til selv at kunne styre

økonomi og anvendelse af sociale medier,

inden de fraflytter plejefamilien. Vi anbefaler

desuden, at plejefamilier generelt er

opmærksomme på at understøtte, at barnet

får et netværk, der kan bidrage til at sikre en

god overgang til voksenlivet.

Tabel 21. Gennemsnitsscorer på indikatorerne i temaet Selvstændighed og relationer

Gennemsnit

Indikator 2.a – Barnet indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund

Indikator 2.d – Barnet har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en

positiv betydning for barnets liv

Indikator 3.a – Barnet har kontakt og samvær med sin familie, herunder

søskende, og med netværk i overensstemmelse med det, som er aftalt og planlagt

med anbringende kommune

Indikator 3.b – Plejefamilien samarbejder med og inddrager barnets forældre i

overensstemmelse med det som er aftalt og planlagt med anbringende kommune

3,8

4,0

3,8

4,0

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Sociale medier

I 2021 har vi på plejefamilieområdet haft

særligt fokus på sociale medier, og

plejefamiliernes håndtering af børnene og de

unges digitale adfærd. Det er et meget

relevant emne at have fokus på i tilsynet,

fordi det er sådan en integreret del af børn og

unges adfærd – og det gælder også anbragte

børn. Det er samtidig velkendt, at udsatte

børn og unge er i særlig risiko, når det

kommer til at færdes på de sociale medier

(Socialstyrelsen 2020)

. De kan blandt andet

have sværere ved at forstå konsekvenserne

af at lægge opslag op på de sociale medier,

ligesom omsorgssvigtede børn er særligt

udsatte i forhold til digital mobning og

seksuelle overgreb. Det er også et vigtigt

emne at beskæftige sig med i tilsynet, fordi

sociale medier kan være en måde at skabe

kontakt til andre på, der måske har samme

interesse, identitet eller udfordringer, som

man selv har, og det kan samtidig medvirke til

højere grad af selvstændighed

(Socialstyrelsen 2020)

. I forbindelse med

tilsynsbesøgene har vi faktisk hørt fra flere

forældre, at brugen af sociale medier kan

være gunstig for de særligt sårbare børn,

fordi det kan være lettere at skabe sociale

relationer via denne kanal. For nogle

anbragte børn er det også en måde at

vedligeholde kontakten med deres biologiske

familie og venner. Den høje grad af færden

på de sociale medier stiller imidlertid også

nye og anderledes krav til plejeforældrenes

kompetencer, fordi det kan være sværere at

støtte børnene og de unge i situationer, hvor

man ikke ser med, fordi det ikke er direkte

synligt, hvad børnene laver. I dette afsnit

fortæller vi lidt om, hvad årets tilsyn har vist,

når det kommer til plejeforældrenes

håndtering af børnene og de unges adfærd

på de sociale medier.

I forbindelse med tilsynsbesøget har vi f.eks.

spurgt ind til, hvordan plejeforældrene

forholder sig til børnene og de unges brug af

de sociale medier, om de ved, hvordan de

unge bruger dem, og om de deltager aktivt

eller nysgerrigt i børnenes digitale liv. På alle

tilsyn har vi desuden medbragt en lille flyer

med links, hvor plejefamilierne kan søge

konkret information om håndtering af sociale

medier. I forbindelse med grundkurserne for

nye plejefamilier gør vi også meget ud af at

nævne, at det her er et område, man skal

kunne håndtere og interessere sig for som

plejefamilie.

Vi oplever generelt, at plejeforældrene har

fået en skærpet opmærksomhed på

plejebørnenes adfærd på de sociale medier.

Det er også vores indtryk, at langt de fleste

plejeforældre håndterer børnenes adfærd på

de sociale medier på en god og omsorgsfuld

måde. Der er dog ingen tvivl om, at mange

plejeforældre oplever, at der er svært og

dilemmafyldt at håndtere børnenes digitale

adfærd. Det er vores indtryk, at mange

kommuner udbyder kurser til plejefamilier

vedrørende sociale medier, og vi opfordrer

generelt til, at plejeforældre deltager i disse

kurser, så man kan få konkrete værktøjer, når

man står i de dilemmaer, som helt sikkert

opstår.

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/faglig-vejledning-til-socialtilsynene-om-sociale-medier

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Vi kan se, at de yngre plejeforældre generelt

er lidt bedre end de ældre plejeforældre til at

håndtere børnenes digitale adfærd. Det er

desuden vores indtryk, at der er en særlig

udfordring forbundet med at håndtere

børnene og de unges adfærd på de sociale

medier, hvis der, f.eks. for aflastningsbørn, er

forskel på hvilke regler, der gælder hos deres

biologiske forældre, og hvilke regler, der

gælder i plejefamilien.

Hos de forældre, som har sværest ved at

håndtere børnenes digitale adfærd, kan vi se,

at de tyer til sanktioner og kontrol i deres

håndtering. Det kan være ved at have nogle

meget faste rammer for tidsforbrug og

tidspunkt for brug af sociale medier. I

enkelte tilfælde har vi

også

ikke må, f.eks. at overvåge børnene via en

GPS. Generelt er det vigtigt, at

plejeforældrene har blik for, at der kan være

adfærd, der strider med reglerne i lov om

voksenansvar.

Generelt anbefaler vi, at plejeforældrene er

nysgerrige på, hvad deres børn foretager sig

på de sociale medier, og hvordan de bruger

dem. Det er vigtigt, at plejeforældrene

anerkender, at sociale medier er en central

og vigtig del af børn og unges liv.

Plejeforældrene bør spørge ind til børnenes

oplevelser på de sociale medier, ligesom de

ville gøre det til børnene og de unges

oplevelser i de fysiske rum. Det kan også

være en god idé at sætte sig ned sammen

med børnene og se med, når de er på

de sociale medier, så man ved,

hvad de laver her og bedre kan

støtte dem i det. Der er ikke

noget i vejen for at lave

nogle regler omkring

brugen af sociale

medier, og

her er det

en god

idé at

inddrage

børnene.

I marts 2022 har vi

afholdt temamøde for

kommunerne sammen med

Socialtilsyn Øst, hvor

sociale medier var en del af

oplevet, at

plejefamilien stiller krav om, at

barnet ikke må opholde sig på de sociale

medier. I de mere grove tilfælde har vi måttet

sige til plejefamilierne, at der er nogle ting, de

dagsordenen. Fokus var på, hvordan

familieplejekonsulenter,

sagsbehandlere og tilsynskonsulenter kan

understøtte plejefamiliernes arbejde med

plejebørnenes digitale adfærd og dannelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kvaliteten i børne- og ungetilbud

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn

Hovedstadens overvejelser om kvaliteten på

børne- og ungeområdet. Socialtilsyn

Hovedstaden havde 108 tilbud i

opgaveporteføljen på børne- og ungeområdet

ved udgangen af 2021. Det er disse tilbud -

samt de tilbud, der evt. er ophørt eller har

skiftet socialtilsyn i 2021 – der er genstand for

overvejelserne om kvaliteten herunder.

Tabel 22 viser gennemsnitsbedømmelserne

på børne- og ungeområdet fordelt på de syv

temaer i kvalitetsmodellen.

Gennemsnitsbedømmelserne indikerer, at

der generelt er høj kvalitet på børne- og

ungeområdet, hvilket understøttes af udsagn

fra tilsynskonsulenterne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 22. Gennemsnitsbedømmelser på børne- og ungeområdet i 2020 og 2021 fordelt på de syv

temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og

beskæftigelse

Selvstændighed

og relationer

Målgrupper, metoder

og resultater

Sundhed

og trivsel

Organisation og

ledelse

Kompetencer

Fysiske rammer

2021

2020

4,3

4,4

4,3

4,4

4,3

4,4

Det fremgår af tabellen, at gennemsnittet

ligger noget over fire på alle temaerne i

kvalitetsmodellen. I forhold til 2020 er

gennemsnittet uændret for alle syv temaer.

Tilsynskonsulenterne vurderer generelt, at

kvaliteten har været stabilt høj på langt de

fleste tilbud på børne- og ungeområdet i de

senere år. Børnene og de unge trives i vid

udstrækning målt ud fra kvalitetsmodellens

indikatorer, og medarbejderne anvender

metoder og indsatser, der matcher børnenes

behov. Vi oplever generelt, at flere tilbud har

fået fokus på at sikre en systematisk

anvendelse af relevante metoder og faglige

tilgange. Vi kan også se, at der er stort fokus

på at undgå unødvendige magtanvendelser i

tilbuddene, ligesom tilbuddene generelt er

gode til at inddrage børnene og de unge i

overensstemmelse med deres behov og

ønsker. I de senere år har vi også set en

tendens til, at flere tilbud har fokus på at

opgradere de fysiske rammer, så de er

hyggelige og afspejler, at det er et sted, hvor

folk bor.

I tabel 23 kan man se andelen af tilbud på

børne- og ungeområdet, der får en samlet

gennemsnitsscore på tværs af alle

indikatorer, som ligger henholdsvis under 3 i

gennemsnit, mellem 3 og 3,9 i gennemsnit,

mellem 4 og 4,5 i gennemsnit og over 4,5 i

gennemsnit. Det fremgår af tabellen, at

andelen af tilbuddene, der får en

bedømmelse, der er under 3 i gennemsnit,

har varieret en del over tid. I 2020 var der få,

der fik en bedømmelse, der var under 3 i

gennemsnit, og i 2021 var der lidt flere. Det er

formentlig et udtryk for, at mængden af

sanktionssager varierer over tid. I 2020 var

der ikke så mange sanktioner på børne- og

ungeområdet, til gengæld var der mange i

2021. Når et tilbud får en sanktion f.eks. et

skærpet tilsyn, vil det typisk være et udtryk for

kvalitetsmangler, der strækker sig over flere

af temaerne i kvalitetsmodellen, og det

resulterer dermed i et gennemsnit, der samlet

set er lavere for tilbuddet. I tabel 23 fremgår

det også, at andelen af tilbud, som får en

bedømmelse, der er over 4,5 i gennemsnit,

falder med 10 procentpoint i gennemsnit i

2021 i forhold til 2020. Det er formentlig også

et udtryk for, at vi 2021 har haft flere

sanktionssager, men det kan også være et

udtryk for, at vi har justeret nogle tilbud ned

på bestemte indikatorer, hvor vi har set nogle

kvalitetsmangler.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 23. Variationer i gennemsnitsscore på tværs af alle børne- og ungetilbud i 2018-2021

2018

Under 3 i gennemsnit

Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit

Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit

Over 4,5 i gennemsnit

14%

49%

36%

2019

16%

41%

40%

2020

13%

37%

49%

2021

13%

45%

39%

Situationen med Corona har naturligvis også

fyldt en del på tilbuddene og i forbindelse

med tilsynene i 2021. Generelt er det vores

indtryk, at tilbuddene har håndteret

situationen med Corona godt. Selvom de har

været underbemandede – eller har måttet

indkalde mange vikarer – på grund af smitte

eller mistanke om smitte blandt

medarbejdere, kan vi se, at tilbuddene har

formået at opretholde normalitet og den

hjemlighed i tilbuddet, som er nødvendig for

stabiliteten i tilbuddet. Det samme billede

gælder, når vi har været på uanmeldte tilsyn.

Omvendt er det også vores indtryk, at

situationen med Corona kan have spillet ind i

forhold til nogle af de sanktionssager, der har

været på børne- og ungeområdet. I 2021 har

vi haft øget fokus på identifikation og

risikoparametre i tilbud og plejefamilier. En af

de risikoparametre, der blandt andet kan blive

aktiveret i en betændt situation som

situationen med Corona, kan være, at

ledelsen begynder at agere

uhensigtsmæssigt. En fraværende ledelse og

brugen af mange vikarer har måske ført til, at

kvaliteten er faldet yderligere på nogle af de

tilbud, som i forvejen har haft problemer.

I 2020 afholdt vi en del virtuelle tilsynsbesøg,

særligt med ledere og medarbejdere.

Tilsynskonsulenterne er generelt meget glade

for, at det i 2021 igen har været muligt at

afholde fysiske besøg på alle tilbud, fordi det

giver en bedre dialog og generelt mere tillid

på tværs af socialtilsyn og de ansatte i

tilbuddet.

Målgrupper, metoder og resultater

De sidste mange år har vi skrevet i vores

årsrapport, at vi oplever store udfordringer på

børne- og ungeområdet inden for temaet

Målgrupper, metoder og resultater. Vi kan da

også se, at kvalitetsmangler inden for temaet

går igen i mange af de sanktionssager, vi har.

En bred målgruppe udgør en væsentlig

risikoparameter på et tilbud, fordi det kan

være svært at have faglig viden i bredden. Vi

oplever fortsat, at målgruppeafgrænsningen

er utydelig i mange tilbud, og vi oplever

generelt, at der mangler overensstemmelse

mellem de målgrupper, tilbuddet er godkendt

til, og de børn og unge, tilbuddet faktisk

indskriver. I forbindelse med samtalerne med

tilsynskonsulenterne til udarbejdelsen af

årsrapporten har vi drøftet, hvad det mon er,

der er på spil, siden udviklingen fortsætter. Vi

har talt om, hvorvidt den samlede målgruppe

på børne- og ungeområdet er blevet mere

kompleks med årene, og at tilbuddene måske

ikke har fulgt med og omstillet sig i forhold til

denne udvikling. Det er svært at sige entydigt,

om målgruppen er blevet mere kompleks.

Men det er i hvert fald vores indtryk, at nogle

børn og unge er blevet mere

behandlingskrævende, f.eks. fordi de bliver

udskrevet for tidligt fra psykiatrien, eller fordi

de simpelthen ikke kan håndteres i

psykiatrien. Det stiller nye krav til tilbuddene,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

der også skal kunne håndtere det

sundhedsmæssige aspekt af behandlingen.

Kommunerne står konkret med den

udfordring at skulle anbringe disse børn og

unge. Vi anerkender, at det kan være svært

at finde et passende tilbud, men der er ingen

tvivl om, at det sker – og relativt ofte – at børn

og unge bliver anbragt på et tilbud, som ikke

har kompetencerne til at håndtere dem, fordi

de ikke passer ind i målgruppen eller ikke

profiterer af de metoder, som anvendes i

tilbuddet. En for bred eller en for kompleks

målgruppe er et af de risikoparametre, der

kan have massive konsekvenser i et tilbud og

aktivere andre risikoparametre i tilbuddet. Det

kan f.eks. resultere i, at antallet af

magtanvendelser i tilbuddet og overgreb

mellem de unge stiger, fordi tilbuddet ikke har

den viden, der er nødvendig for at forhindre

dette. Hvis konfliktniveauet i tilbuddet er højt,

ser vi ofte mistrivsel i den samlede gruppe af

børn og unge i tilbuddet. Det fører måske til,

at personalet siger op, og dermed har det sat

gang i en spiral, som er svær at bryde. Vi

anbefaler generelt, at børne- og

ungetilbuddene sikrer efterlevelse af

godkendelsesgrundlaget, der afspejler

socialtilsynets samlede vurdering af den

målgruppe, tilbuddet kan håndtere. Vi er

bevidste om, at mange tilbud er presset af et

krav om at kunne håndtere kombinerede

målgrupper blandt andet som følge af, at der

bliver flere unge med komplicerede

problemstillinger.

Til gengæld vurderer vi generelt, at

tilbuddene er blevet bedre til at arbejde med

metoder og faglige tilgange på en måde, så

de anvendes i overensstemmelse med de

behov, der er blandt borgerne inden for

tilbuddets målgruppe. Når vi vurderer

tilbuddets arbejde med faglige tilgange og

metoder, kigger vi blandt andet på, om vi kan

se det afspejlet i praksis, at tilbuddene

anvender de metoder, de siger, de anvender.

Det har stor betydning for børnene og de

unge, at medarbejderne faktisk bruger de

metoder, som er velegnede til netop dem, der

bor i tilbuddet. Indikator 3.a handler netop

om, at tilbuddet anvender faglige tilgange og

metoder, der er relevante i forhold til

tilbuddets målgrupper. I et tilbud, som får

bedømmelsen 5, demonstrerer

medarbejderne typisk, at de har viden om de

metoder, tilbuddet siger, de anvender (og

skriver de anvender på Tilbudsportalen). Vi

kan se, at alle medarbejdere bliver undervist i

tilbuddets metoder og arbejder aktivt med

dem. Vi kan se, at ilbuddet bruger ressourcer

på at omdanne teori til praksis, f.eks. ved at

drøfte på personalemøder, hvordan en

specifik metode kan anvendes på en konkret

borger ud fra dennes behov. I tilbud, som får

bedømmelsen 3, ser vi f.eks. eksempler på,

at medarbejderne bliver mere eller mindre

privatpraktiserende. Borgerne bliver overladt

til sig selv, de udvikler sig ikke, som de skal,

der foretages flere magtanvendelser, som

kunne være undgået, og der opstår en forrået

snak om borgerne i personalegruppen. Det

siger noget om, hvor vigtigt det er at have

klare faglige metoder og indsatser og

omsætte dem til praksis.

Rekruttering og fastholdelse af kompetent

personale

I afsnittet om kvaliteten på voksenområdet

har vi skrevet en del om de udfordringer, der

generelt er med rekruttering og fastholdelse

af personale. Disse udfordringer gælder også

for børne- og ungeområdet.

Tilsynskonsulenterne på børne- og

ungeområdet fortæller generelt, at der er stor

forskel på, hvordan rekrutteringsproblemerne

påvirker de enkelte tilbud, og nogle typer

tilbud er hårdere ramt end andre tilbud. Det er

f.eks. vores indtryk, at tilbuddene til

plejekrævende, handicappede børn og unge

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

generelt har svært ved at rekruttere

kompetent personale. Særligt under

situationen med Corona har der været

udfordringer med at rekruttere personale, og

det har betydet, at man har taget

medarbejdere ind, som ikke har haft de

nødvendige kompetencer til at håndtere

børnene og de unges behov. En høj grad af

personalegennemstrømning og brug af

mange vikarer, som ikke kender børnene og

de unge, har stor betydning for børnene og

de unges trivsel og udvikling. Derfor

anbefaler vi generelt, at tilbuddene har

massivt fokus på at have en rekrutterings- og

fastholdelsesstil, der er motiverende for

medarbejderne, og hvor der er mulighed for

kompetenceudvikling. Vi kan f.eks. se, at flere

af de store tilbud har haft succes med nogle

gode ”onboarding”-programmer, hvor nye

medarbejdere f.eks. bliver undervist i

tilbuddets metoder og målgrupper,

introduceret til borgerne i tilbuddet og deres

særlige rutiner og behov, og hvor man f.eks.

også afprøver, om medarbejderen er det rette

match for borgeren. For en uddybning af

udfordringerne med rekruttering og

fastholdelse af personale henviser vi til

afsnittet på voksenområdet på side 45.

Sociale medier

I 2021 har vi på børne- og ungeområdet haft

særligt fokus på sociale medier, og

tilbuddenes håndtering af børnene og de

unges digitale adfærd. Det er et meget

relevant emne at have fokus på i tilsynet,

fordi det er sådan en integreret del af børn og

unges adfærd – og det gælder også anbragte

børn. Det er samtidig velkendt, at udsatte

børn og unge er i særlig risiko, når det

kommer til at færdes på de sociale medier

(Socialstyrelsen 2020)

. De kan blandt andet

have sværere ved at forstå konsekvenserne

af at lægge opslag op på de sociale medier,

ligesom omsorgssvigtede børn er særligt

udsatte i forhold til digital mobning og

seksuelle overgreb. Det er også et vigtigt

emne at beskæftige sig med i tilsynet, fordi

sociale medier kan være en måde at skabe

kontakt til andre på, der måske har samme

interesse, identitet eller udfordringer, som

man selv har, og det kan samtidig medvirke til

højere grad af selvstændighed

(Socialstyrelsen 2020)

. Den fortsat øgede

færden på de sociale medier stiller imidlertid

også nye og anderledes krav til tilbuddenes

kompetencer, fordi det kan være sværere at

støtte børnene og de unge i situationer, hvor

man ikke ser med, fordi det ikke er direkte

synligt, hvad børnene laver. I dette afsnit

fortæller vi lidt om, hvad årets tilsyn har vist,

når det kommer til tilbuddenes håndtering af

børnene og de unges adfærd på de sociale

medier.

Det er generelt vores oplevelse, at de fleste

tilbud er gode til at håndtere børnene og de

unges adfærd på sociale medier. Vi kan se,

at tilbuddene har fået øjnene op for, at det er

et område, der kræver, at man har en politik

og en pædagogisk praksis i tilbuddet, der

siger noget om, hvordan man håndterer det,

så indsatsen ikke er baseret på den enkeltes

egne overbevisninger og erfaringer. Vi har

oplevet nogle tilbud, hvor tilbuddene ikke har

nogen særlig indsats på området og i stedet

tyer til kontrol og sanktioner, f.eks. ved at

slukke internettet om natten eller ved at tage

børnenes telefoner fra dem i bestemte

tidsrum. Vi forstår udmærket, at det kan være

dilemmafyldt, og i bund og grund handler

sådan en adfærd jo om, at man vil passe på

børnene og de unge. Udfordringen er

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/faglig-vejledning-til-socialtilsynene-om-sociale-medier

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

imidlertid, at man fratager børnenes ansvar

for og udvikling hen imod at sætte grænser

for sig selv.

Vi anbefaler generelt, at tilbuddene er

nysgerrige på, hvad børnene og de unge

foretager sig på de sociale medier, og

hvordan de bruger dem. Det er vigtigt, at

tilbuddet anerkender, at sociale medier er en

central og vigtig del af børnene og de unges

liv. Tilbuddene bør spørge ind til børnenes

oplevelser på de sociale medier, ligesom de

ville gøre det til børnene og de unges

oplevelser i de fysiske rum. Det kan også

være en god idé at sætte sig sammen med

børnene og se med, når de er på de sociale

medier, så man ved, hvad de laver her og

bedre kan støtte dem i det. I årets tilsyn har vi

blandt andet set et eksempel på et tilbud, der

havde ”gamer-tid” som fælles aktivitet mellem

børnene og medarbejdere. På den måde

bliver der skabt et fælles tredje, hvor børnene

og medarbejdere kan lære noget nyt om

hinanden og deres reaktioner på aktiviteten.

Der er ikke noget i vejen for at lave nogle

regler omkring brugen af sociale medier, og

her er det meget vigtigt, at tilbuddene

inddrager børnene i drøftelser om, hvordan

man håndterer sociale medier. Generelt er

det vigtigt, at indsatsen i tilbuddet i forhold til

brug af sociale medier afspejler børnenes

alder og forskellige udfordringer.

I 2022 vil vi fortsætte med at have fokus på

tilbuddenes håndtering af børnene og de

unges adfærd på de sociale medier.

Inddragelse af tidligere anbragte børn og unge i

tilsynet

Socialtilsyn Hovedstaden deltog sammen

med Socialtilsyn Midt i 2020 og 2021 i et

pilotprojekt på foranledning af

interesseorganisationen De Anbragtes Vilkår

om at inddrage perspektiver fra tidligere

anbragte i belysningen af kvaliteten i

plejefamilier og børne- og ungetilbud.

Formålet har været at se, om tidligere

anbragte kan bidrage til nye oplysninger –

godt eller skidt – om det tilbud eller den

plejefamilie, de har været anbragt i.

Socialtilsyn Hovedstaden har indtil nu kun

sporadisk inddraget tidligere anbragtes

perspektiver i kvalitetsvurderingerne og typisk

kun i de mere kritiske sager. Det var en del af

projektbeskrivelsen, at inddragelsen af de

tidligere anbragte skulle ske systematisk i et

antal sager, der ikke var vurderet som

problematiske.

Der viste sig ret hurtigt at være nogle

juridiske og administrative vanskeligheder

forbundet med at få kontakt til de tidligere

anbragte børn. Vi har ikke

kontaktinformationer på unge, der tidligere

har været anbragt i et givent tilbud eller i en

given plejefamilie, så vi var afhængige af at

kunne få kontakt til de tidligere anbragte

igennem plejefamilien eller tilbuddet eller

igennem den unges tidligere sagsbehandler.

Projektet viste ikke overraskende, at det var

betydeligt nemmere at få kontakt til tidligere

anbragte på plejefamilieområdet end på

tilbudsområdet. Det skyldes primært, at

mange plejefamilier fortsat har kontakt til

deres tidligere plejebarn efter barnets

fraflytning og kunne formidle kontakt.

Selv om det lykkedes at skabe kontakt til et

antal tidligere anbragte i et mindre antal

tilbud, viste projektet også, at der ikke via den

kontakt og det perspektiv blev skabt ny viden

om tilbuddet, som stod mål med de

ressourcer, som medgik til at forsøge at

inddrage perspektiverne. Samtidig ændrer

forholdene sig i et tilbud relativt hurtigt, og

den viden, som tidligere anbragte kan bidrage

med, kan være baseret på helt andre forhold.

Til gengæld har inddragelsen af tidligere

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

anbragte på plejefamilieområdet i et vist

omfang givet os input, der har skærpet vores

fokus på visse områder eller bekræftet os i de

vurderinger, vi allerede havde. Det kan være

nyttigt, fordi det giver nogle bedre muligheder

for at belyse kvaliteten ud fra det perspektiv,

der er mest centralt, nemlig plejebarnets. Vi

vil derfor ud fra en risikovurdering og ud fra

en vurdering af karakteristika af plejefamilien

fortsætte med at inddrage tidligere anbragte i

vurderingen af plejefamiliernes kvalitet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kvaliteten i voksentilbud

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn

Hovedstadens overvejelser om kvaliteten på

voksenområdet. Socialtilsyn Hovedstaden

havde 404 voksentilbud i opgaveporteføljen

med udgangen af 2021. Det er disse tilbud –

samt tilbud, der evt. er ophørt eller har skiftet

socialtilsyn i 2021 – der er genstand for

overvejelserne om kvaliteten herunder.

Tabel 24 viser gennemsnitsbedømmelserne

på voksenområdet fordelt på de syv temaer i

kvalitetsmodellen.

Gennemsnitsbedømmelserne indikerer, at

der generelt er høj kvalitet på

voksenområdet, hvilket understøttes af

udsagn fra tilsynskonsulenterne.

Gennemsnitsbedømmelserne på

voksenområdet er stort set uændrede i

forhold til 2020.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 24. Gennemsnitsbedømmelser på voksenområdet i 2020 og 2021 fordelt på de syv temaer i

kvalitetsmodellen

Uddannelse og

beskæftigelse

Selvstændighed

og relationer

Målgrupper, metoder

og resultater

Sundhed

og trivsel

Organisation og

ledelse

Kompetencer

Fysiske rammer

2021

2020

3,9

4,4

4,1

4,3

4,4

4,1

4,3

I tabel 25 kan man se andelen af tilbud på

voksenområdet, der får en samlet

gennemsnitsscore på tværs af alle

indikatorer, som ligger henholdsvis under 3 i

gennemsnit, mellem 3 og 3,9 i gennemsnit,

mellem 4 og 4,5 i gennemsnit og over 4,5 i

gennemsnit fra 2018 til 2021. Generelt kan

man se, at andelene inden for de forskellige

kategorier har været nogenlunde stabile

siden 2019. I 2021 er der en tendens til, at en

lille andel af tilbuddene får en lidt lavere

bedømmelse i gennemsnit, idet andelen, der

får en bedømmelse på henholdsvis under 3 i

gennemsnit og mellem 3 og 3,9 i gennemsnit,

stiger lidt.

Tabel 25. Variationer i gennemsnitsscore på tværs af alle voksentilbud i 2018-2021

2018

Under 3 i gennemsnit

Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit

Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit

Over 4,5 i gennemsnit

29 %

46 %

23 %

2019

25 %

45 %

28 %

2020

21 %

48 %

30 %

2021

22 %

45 %

31 %

Tilsynskonsulenterne vurderer generelt, at

borgerne trives i vid udstrækning.

Medarbejderne anvender generelt metoder,

der er konfliktnedtrappende, og som passer til

borgernes behov. Vi vurderer generelt, at

tilbuddene i de senere år er blevet bedre til

dokumentationspraksis og særligt arbejdet

med at dokumentere resultaterne med

udgangspunkt i den enkelte borgers mål samt

til brug for forbedring af indsatsen i tilbuddet

generelt. Vi kan se, at mange tilbud har

investeret i systemer, der understøtter

arbejdet med at dokumentere resultaterne, og

vi kan se, at det bliver gjort på en mere

systematisk måde end tidligere. Det er et

vigtigt arbejde, fordi det betyder, at indsatsen

over for borgerne bliver baseret på viden om,

hvad borgerne profiterer af konkret – i stedet

for individuelle overbevisninger hos den

enkelte medarbejder – hvilket gavner

borgerens udvikling på sigt.

I de senere år har vi været optaget af hvilket

fokus, tilbuddene har på, at

udviklingshæmmede borgere generelt bliver

ældre. Det er vigtigt, at tilbuddene har fokus

på, hvad de vil gøre, når borgerne f.eks. ikke

længere kan arbejde på grund af alderdom,

eller hvis en borger pludselig udvikler

demens, hvilket er udbredt i denne gruppe.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Det er vores indtryk, at tilbuddene mangler at

have fokus på dette, og vi opfordrer generelt

til, at man lægger en strategi for, hvordan

man vil håndtere det, når man pludselig står

med et større antal demente borgere, som

ikke længere er i beskæftigelse.

Tilsyn under situationen med Corona

Situationen med Corona har naturligvis fyldt

en del på tilbuddene og i forbindelse med

tilsynene i 2021. I 2020 afholdt vi en del

virtuelle tilsynsbesøg, særligt med ledere og

medarbejdere. Tilsynskonsulenterne er

generelt meget glade for, at det i 2021 igen

har været muligt at afholde fysiske besøg på

alle tilbud, fordi det giver en bedre dialog og

generelt mere tillid på tværs af socialtilsyn og

de ansatte i tilbuddet. Situationen med

Corona har generelt bidraget til, at man har

måttet tænke tilsynsbesøgene anderledes.

Det har vist sig, at virtuelle interviews kan

være ligeså gode som fysiske besøg til

bestemte formål, f.eks. interviews med

ledelsen. Det betyder, at tilsynsbesøget kan

blive lidt mindre stramt og mere fleksibelt.

Erfaringer som disse tager vi med os videre,

også selvom situationen med Corona er

overstået.

Generelt er det vores indtryk, at tilbuddene

har håndteret situationen med Corona godt.

Vi kan dog også se, at nogle vigtige

pædagogiske indsatser har været sat på

pause i en periode. Det gælder f.eks. arbejdet

med at etablere sociale fællesskaber på

tværs af borgerne og sociale aktiviteter udad

huset, som det har været svært at opretholde

på grund af risikoen for smitte. Det gælder

også arbejdet med at håndhæve og

understøtte borgernes ret til

selvbestemmelse. Vi har f.eks. set eksempler

på praksisser, hvor borgerne er blevet

forhindret i at modtage besøg på grund af

risikoen for smitte, ligesom vi har hørt fra flere

borgere, at de er blevet afskåret fra at deltage

i madlavningen på tilbuddet. I 2022 vil vi

naturligvis følge op på, at tilbuddene får

genetableret de her praksisser, der har stor

betydning for borgernes trivsel og udvikling.

I 2021 har vi ligesom i 2020 haft fokus på at

påse tilbuddenes implementering af de nye

regler for magtanvendelser og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten, der trådte i kraft den

1. januar 2020. Det er vores indtryk, at langt

de fleste tilbud har været bevidste om, at der

er kommet nye regler, og de fleste har sikret

sig, at medarbejderne på den ene eller den

anden måde har fået information om de nye

regler. Det er også vores vurdering, at de

fleste tilbud har fokus på at forebygge

magtanvendelser og inddrage borgerne i,

hvordan de bedst muligt kan hjælpe dem. Vi

kan dog se, at tilbuddene er særligt udfordret,

når der kommer til sikre borgernes ret til

selvbestemmelse. Vi ser f.eks. ofte, at tilbud

låser borgernes personlige ejendele inde,

f.eks. tøj og mad, selvom der ikke er

lovhjemmel til dette. Der er ingen tvivl om, at

tilbuddene gør det af omsorg for borgerne,

f.eks. af sundhedsmæssige grunde, så de

ikke spiser for meget slik eller kommer til at

ødelægge deres tøj. Vi anbefaler generelt, at

tilbuddene forsøger at løse situationen på en

anden måde med pædagogiske metoder og

med udgangspunkt i den enkelte borgers

situation og evne. Magt og indgreb i

selvbestemmelsesretten må aldrig gå forud

for pædagogik, hverken i forhold til den

enkelte borger eller i forhold til gruppen af

borgere.

Tilsynet med misbrugstilbud og herberger

I 2021 har vi haft fokus på at afdække,

hvordan finansieringen af natherberger (eller

nødherberger/natcaféer) foregår.

Natherberger er tilbud, hvor borgerne har

mulighed for at komme ind fra gaden og sove

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

f.eks. blot for en enkelt nat. Vi fører tilsyn

med disse herberger i tilfælde, hvor de er en

del af et almindeligt herberg efter § 110 i

serviceloven. Vi har set en tendens til, at

natherbergerne er blevet drevet/finansieret

efter § 110-taksten. I et svar, som vi har fået

videresendt af Social- og ældreministeriet,

har de imidlertid præciseret, at der ikke er

lovhjemmel til dette med mindre den

personkreds, der overnatter på stedet, er

sammenfaldende med de personer, der er

indskrevet på en plads på tilbuddet. I brevet

skriver ministeriet, at de vil igangsætte et

udredningsarbejde i starten af 2022, der skal

se på finansieringen af disse tilbud, fordi det

ikke er klart defineret, hvordan kommunerne

skal sikre finansieringen af dem. Indtil da skal

vi dog gøre opmærksom på, at finansieringen

af natteherbergerne altså ikke kan dækkes af

§ 110-taksten.

På herbergsområdet har vi generelt set en

tendens til, at der er kommet flere herberger,

som henvender sig til en anden gruppe

borgere end de tidligere etablerede

herberger. Med udgangen af 2018 havde vi

26 tilbud i vores portefølje godkendt efter §

110. Det tal er steget til 34 med udgangen af

2021. De nye herberger henvender sig f.eks.

til mænd, der er i livskrise på en eller anden

måde, og som ikke kommer fra eller har boet

på gaden. Vi kan se, at nogle kommuner har

etableret sådanne herberger, og det er vores

indtryk, at det er fordi, de mangler et sted at

placere den her gruppe af borgere. Det kan

være fordi, der er lang ventetid på at få anvist

en lejlighed, eller fordi det kan være hurtigere

eller billigere end at anbringe borgerne på et

§ 107-tilbud. I vores tilsyn er vi optaget af, at

tilbuddet sikrer, at borgerne er placeret

korrekt ud fra vedkommendes problematikker

og behov.

Misbrugstilbuddene, dvs. tilbud, der tilbyder

alkohol- og stofbehandling, bliver generelt

bedømt lidt højere sammenlignet med de

øvrige tilbud på voksenområdet.

Kvalitetsmodellen er mindre velegnet til dette

område. Spørgsmålet i forhold til kvalitet er

f.eks. ikke så meget, om borgeren er i

beskæftigelse (indikator 1.b), eller om

tilbuddet formår at understøtte borgerne i at

indgå i sociale aktiviteter (indikator 2.b), men

derimod nærmere, om borgerne opnår stof-

eller alkoholfrihed, og om behandlingsplanen

er gennemført. Vi har talt om, at vi med fordel

kan blive bedre til at passe nogle af de her

områder ind i kvalitetsmodellen, så vi bliver

mere skarpe på at vurdere kvaliteten i

tilbuddene på misbrugsområdet.

Tilsynskonsulenterne vurderer dog også

generelt, at kvaliteten er blevet lidt bedre på

misbrugsområdet i de senere år. Det skyldes

blandt andet, at der er kommet større fokus

på behandlernes uddannelsesmæssige

baggrund og faglighed, og at det f.eks. ikke er

nok, at de selv er eks-misbrugere. Det

betyder, at fokus er mindre på relationen

mellem borger og behandler, og mere på

målopfyldelsen med udgangspunkt i

relevante faglige tilgange og metoder. Det

betyder naturligvis ikke, at den gode relation

ikke er vigtig.

Udfordringer med at fastholde og rekruttere

kompetent personale i tilbuddene

I de senere år har vi kunnet se, at mange

tilbud oplever stigende udfordringer med at

rekruttere og fastholde kompetent personale,

hvilket påvirker driften i tilbuddet. Aktuelt

hører vi, at mange tilbud ikke modtager

nogen ansøgninger til de stillinger, de slår op,

eller at de ser sig nødsaget til at ansætte

personer, der ikke har kompetencerne til at

varetage de opgaver, arbejdet indebærer.

Der kan formentlig peges på mange årsager

til denne udvikling. Siden 2014 har været et

faldende antal ansøgere til

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

pædagoguddannelserne. I 2014 var der

7.798 personer, der søgte om optagelse på

pædagoguddannelsen, mens der i 2019 kun

var 5.956 (EVA 2019)

. Antallet, der bliver

færdiguddannede, er nogenlunde stabilt i

perioden (Danske Professionshøjskoler

2021)

, men det er klart, at det ikke vil blive

ved med at være sådan, hvis der fortsætter

med at være færre, der søger ind på

uddannelsen. Det tyder på, at det generelt er

blevet mindre attraktivt at læse til pædagog,

og det sker samtidig med, at nogle af de store

årgange fra efterkrigstiden med mange

pædagoger går på pension.

Igennem de senere år har vi set en tendens

til, at tilbud har for brede målgrupper med

komplekse problemstillinger. For mange

pædagoger er det måske ikke særlig attraktivt

sted at arbejde, fordi for brede målgrupper

ofte følges af mange magtanvendelser,

overgreb, højt fravær, mange vikarer og

mangel på udvikling i borgergruppen. En

analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at

11.000 pædagoger arbejder uden for faget,

hvilket svarer til 11 % af det samlede antal

pædagoger (Arbejdernes Erhvervsråd

2020)

Hvis vi ser bort fra de mere strukturelle

forklaringer, er der ikke nogen tvivl om, at ry

og rygte omkring et tilbud kan være på spil og

skabe en ond spiral i tilbuddet. Hvis der

vedbliver at komme stillingsopslag op fra de

samme tilbud, kan det måske afskrække

nogle fra at søge derhen. Vi kan også se, at

udfordringerne med at rekruttere kompetent

personale er særlig presserende i de meget

plejekrævende tilbud, f.eks. på tilbud for

udviklingshæmmede og hjerneskadede.

Indikatorerne inden for kriterium 9 og 10 er

relevante at zoome ind på, når vi skal vise,

hvordan vi vurderer tilbuddenes

kompetencer. Kriterium 10 angår netop

medarbejdergruppens uddannelse og viden,

mens kriterium 9 har mere fokus på nogle af

de konsekvenser, der blandt andet kan være i

et tilbud, hvis medarbejderne mangler

relevante kompetencer. I tabel 26 kan man se

gennemsnittet for de fem indikatorer under

kriterium 9 og 10. Gennemsnittet på de fem

indikatorer – med undtagelse af 10.b. – er

generelt til den lave side, hvis man

sammenligner med gennemsnittet på de

øvrige indikatorer i kvalitetsmodellen. Blandt

de 30 indikatorer i kvalitetsmodellen ligger

gennemsnittet for indikator 9.a, 9.b og 9.c

blandt de fem laveste. De lave

indikatorbedømmelser afspejler altså meget

tydeligt, at tilbuddene generelt er udfordret på

det her område.

https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/boern-faerre-nye-paedagoger

https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/analyser-og-fakta/fakta-om-paedagoguddannelsen/

https://www.ae.dk/analyse/2020-05-11000-paedagoger-arbejder-uden-for-faget

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 26. Gennemsnitsscorer på indikatorerne og kriterierne i temaerne Kompetencer og

Organisation og ledelse

Gennemsnit

Kriterium 9 (Tilbuddets daglige drift varetages kompetent)

Indikator 9.a (Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig

kontakt til medarbejdere med relevante kompetencer)

Indikator 9.b (Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på

højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser)

Indikator 9.c (Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere

niveau end sammenlignelige arbejdspladser)

Kriterium 10 (Tilbuddets medarbejdere besidder relevante

kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets

metoder)

Indikator 10.a (Medarbejdergruppen, herunder ikkefastansatte

medarbejdere, har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og

erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder)

Indikator 10.b (Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med

borgerne, at medarbejderne, herunder ikkefastansatte medarbejdere,

har relevante kompetencer)

3,9

3,8

3,9

4,3

4,1

4,4

Det er problematisk og bekymrende, at der er

tilbud, der har så store udfordringer med at

rekruttere og fastholde kompetent personale.

Rekrutteringsudfordringer er også et af de

risikoparametre, som kan aktivere andre

risikoparametre i et tilbud. Vi kan se, at det

bliver en ond spiral ude på tilbuddene. Hvis

der er ikke er nok medarbejdere med

relevante kompetencer, fører det måske til, at

der kommer et øget antal magtanvendelser

og overgreb på stedet. Medarbejderne har

ikke tid til eller mangler kompetencerne til at

sætte sig ind i borgernes behov, hvilket

betyder, at indsatsen bliver usystematisk og i

værste fald hæmmende for borgernes

udvikling. Måske får nogle medarbejdere højt

fravær eller søger væk fra tilbuddet. Der er

måske behov for at ansætte et øget antal

vikarer, der ikke får samme

kompetenceudvikling som fastansatte

medarbejdere, og som måske ikke deltager i

personalemøder, hvor konkrete borgeres

situation behandles. På ledelsesfronten

betyder det ofte, at lederne bliver

brandslukkere frem for at have fokus på den

strategiske ledelse i tilbuddet. På mange af

steder med rekrutteringsudfordringer kan vi

se, at der er stor udskiftning i ledelsen, og i

nogle tilfælde bliver ledere fra andre tilbud sat

ind for at agere brandslukkere i en periode,

hvor driften i tilbuddet er udfordret.

Spørgsmålet er, hvad der kan og skal gøres

for at adressere de her udfordringer med at

rekruttere kompetent personale. Når man

tænker på, at vi kigger ind i, at der generelt

bliver færre uddannede pædagoger, samtidig

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

med at der opleves et stigende behov for

uddannede pædagoger, er der ingen tvivl om,

at der først og fremmest er behov for politisk

handling i forhold til sikre den efterspørgsel,

der er efter pædagoger. På tilbudsniveau har

vi dog set mange eksempler, hvor ledelsen i

tilbuddet er lykkedes med at etablere en

systematisk og langvarig strategi, der har

gjort dem i stand til at fastholde personale og

samtidig rekruttere nyt, kompetent personale.

Ledelserne i disse tilbud har generelt sat alle

sejl ind på opgaven. De har satset benhårdt

på kompetenceudvikling af de medarbejdere,

som allerede er i huset, og på at lokke nye

folk til med lovning om kompetenceudvikling

og uddannelse generelt. Derudover kan vi

også se, at de dygtige ledere er i stand til at

fastholde personale ved konstant at holde

fokus på inddragelse af medarbejderne i alle

aspekter af arbejdet og ved at anerkende

dem for og have tillid til deres arbejde.

I de kommende år vil vi naturligvis følge

udviklingen på området og i de konkrete

tilbud, hvor der er udfordringer, vil vi have

fokus på, hvordan det påvirker borgerne og

driften i tilbuddet.

Deltagelse i projekt vedrørende evalueringen af

specialiserede socialområde (ESS)

I starten af 2021 deltog nogle af

tilsynskonsulenterne på voksenområdet i

ESS-projektet i regi af Socialstyrelsen. ESS-

projektet arbejder hen imod at etablere en

generel model for, hvordan man kan beskrive

specialiseringsniveauer for målgrupper,

indsatser og leverandører på det

specialiserede socialområde. Modellen skal

skabe overblik over forskellige målgruppers

forskellige behov og hvilke leverandører, der

kan imødekomme disse behov og munde ud i

øget specialeplanlægning på socialområdet.

Socialtilsynene deltog på den måde, at vi på

vegne af Socialstyrelsen skulle afprøve

modellen på tre målgrupper, henholdsvis

autisme, erhvervet hjerneskade og

synshandicap, og vurdere

specialiseringsniveauet hos 30 udvalgte

tilbud, der henvender sig til disse tre

målgrupper. Vi var generelt meget glade for

at deltage i projektet. Ud over at kunne give

relevante input til Socialstyrelsen og dens

arbejde med at udvikle modellen, har

deltagelsen i projektet også givet os relevant

viden, som vi tager med videre i vores

tilsynspraksis. Apropos de udfordringer der er

med rekruttering af kompetent personale, jf.

afsnittet ovenfor, så har deltagelsen i

projektet f.eks. kastet lys over, hvordan vi på

en anden måde kan vurdere medarbejdernes

kompetencer og viden. I modellen er der

f.eks. inden for hvert specialiseringsniveau

opsat nogle mere kvantitative grænseværdier

for hvor stor en andel af medarbejderne, der

skal have relevante kompetencer, særlige

uddannelser og bestemte certificeringer i

forhold til målgruppens behov. Det er et

givtigt supplement til at vurdere

medarbejdernes kompetencer, hvor vi indtil

nu primært har vurderet medarbejdernes

kompetencer kvalitativt.

ESS-projektet afventer lige nu de politiske

forhandlinger, og vi ser frem til at bidrage til

arbejdet fremadrettet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kvaliteten i forhold til økonomisk tilsyn

Socialtilsynet skal som led i vurderingen af,

om et socialt tilbud omfattet af socialtilsyn har

den fornødne økonomiske kvalitet tage stilling

til følgende tre forhold vedrørende økonomi:

•

Om tilbuddet er økonomisk

bæredygtigt

•

Om tilbuddets økonomi giver mulighed

for den fornødne kvalitet i tilbuddet i

forhold til prisen og tilbuddets

målgruppe

•

Om der er gennemsigtighed i

tilbuddets økonomi

Socialtilsynet tager i vurderingen af, om

tilbuddet har den fornødne økonomiske

kvalitet, udgangspunkt i de oplysninger, der

fremgår af budgetskemaet, nøgletal på

Tilbudsportalen og de private tilbuds

årsregnskaber og revisionspåtegning samt

den generelle (socialfaglige) vurdering af

tilbuddets kvalitet i forbindelse med tilsynet.

Et tilbuds økonomi indgår i den samlede

vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Det er

meget sjældent, at de økonomiske forhold i

tilbuddet lægges til grund for at udstede

sanktioner, men det sker i tilfælde, hvor den

økonomiske kvalitet er af en sådan

beskaffenhed, at det går ud over borgernes

trivsel, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt

anvendelsen af offentlige midler er foregået

forsvarligt. I 2021 har Socialtilsyn

Hovedstaden udstedt ét påbud vedrørende

økonomi.

Indsendelse af budgetter

Hvert år skal alle tilbud indsende et budget på

Tilbudsportalen, som socialtilsynet skal

godkende. Private tilbud skal desuden

indsende årsregnskab og revisionspåtegning

til socialtilsynet til orientering. Et tilbuds

budget indgår i vurderingen af tilbuddets

økonomi, som har stor betydning for

borgernes trivsel, og det er vigtigt, at

socialtilsynet løbende kan påse, at der er

sammenhæng mellem pris og kvalitet i

tilbuddet. Socialtilsyn Hovedstaden indgår i

første omgang i dialog med tilbud, der ikke

afleverer budgettet til tiden, men det skal

understreges, at manglende overholdelse af

§ 12 i lov om socialtilsyn kan føre til

sanktioner og i yderste konsekvens

tilbagekaldelse af godkendelsen til at drive

tilbud.

Vi oplever fortsat, at et relativt højt antal af

tilbuddene ikke indberetter deres budget

inden for de lovgivningsbestemte frister. Vi

kan dog se en fremgang inden for dette

område fra år til år. I tabel 27 nedenfor

fremgår det, at 73 % af de private tilbud

afleverede 2022-budgettet inden for fristen for

private tilbud (1. oktober 2021). 47 % af de

offentlige tilbud inklusive tilbud med

driftsoverenskomst afleverede 2022-

budgettet inden for fristen for offentlige tilbud

(15. november 2021). Det fremgår imidlertid

også af tabel 27, at næsten alle tilbud har

afleveret 2022-budgettet inden årets udgang.

I 2019 havde vi stort fokus på at forbedre

vores rykkerprocedure over for tilbud, der

ikke afleverer budgettet til tiden. I 2018 havde

40 % af de offentlige tilbud og 85 % af de

private tilbud afleveret budgettet inden årets

udgang. Indberetningspraksissen er altså

forbedret væsentligt for både offentlige og

private tilbud siden 2018.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 27 % af 2022-budgetter indsendt til socialtilsynet inden for de oplistede datoer (procentandel

for 2021-budgetter i parentes).

1-10-2021

Offentlige tilbud samt private

tilbud med driftsoverenskomst

Private tilbud

1 % (1)

73 % (62)

15-11-2021

46 % (39)

94 % (96)

31-12-2021

97 % (92)

100 % (100)

Hvis vi skal prøve at kigge lidt ind i årsagerne

til, at tilbuddene ikke afleverer budgettet til

tiden, kan vi se, at der er rigtig mange, der

indsender budgettet i dagene umiddelbart

efter fristen. Det skyldes for mange, at de er

udfordret i forhold til at få indsendt budgettet

korrekt på Tilbudsportalen, f.eks. fordi de

glemmer diverse nødvendige arbejdsgange i

systemet, eller hvis der er andre oplysninger,

der blokerer for, at de kan indsende

budgettet. Årsagerne til, at – ganske få –

tilbud afleverer meget sent, skal f.eks. findes

i, at de står med uafklarede juridiske forhold

eller ved afleveringsfristen netop har

gennemført en væsentlig ændring af

tilbuddet, som påvirker udformningen af

budgettet. Tabel 27 viser, at der er en mindre

andel af de offentlige tilbud end af de private

tilbud, som afleverer budgettet til tiden. Vi

vurderer, det skyldes, at mange kommuner

afleverer budgetter for alle deres tilbud på

samme tid, hvilket tæller op i statistikken, hvis

én kommune afleverer efter fristen.

Godkendelse af budgetter

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at de

fleste tilbud er økonomisk bæredygtige og har

den fornødne kvalitet i forhold til prisen og

tilbuddets målgruppe. Generelt er det vores

oplevelse, at tilbuddene i løbet af de senere

år er blevet bedre til at udfærdige budgettet i

overensstemmelse med Socialstyrelsens

guide til budgetskemaet. For at blive

godkendt skal et budget blandt andet sikre

sammenhæng mellem den faglige indsats og

de afsatte økonomiske ressourcer, ikke

indeholde udgifter uvedkommende for

tilbuddets virksomhed og give mulighed for

ansvarlig forvaltning af offentlige midler. Når

vi vurderer, om vi kan godkende et tilbuds

budget kigger vi efter, om revisor har

bemærkninger til årsregnskabet. I den

forbindelse er det værd at bemærke, at det

generelt er vores indtryk, at revisorerne i de

senere år er blevet bedre til at revidere

tilbuddenes regnskaber i overensstemmelse

med de regler, der findes i bekendtgørelse

om revision af regnskaber for private tilbud,

foreninger og private virksomheder omfattet

af lov om socialtilsyn.

Når vi vurderer budgettet, ser vi også på, om

der er væsentlige afvigelser i forhold til sidste

års budget eller fra oplysninger på

Tilbudsportalen. Hvis der er uklarheder,

forsøger vi via dialog med tilbuddet at

afdække, hvad dette skyldes. I nogle tilfælde

foretager vi en teknisk afvisning af budgettet,

f.eks. hvis oplysningerne i budgettet er

mangelfulde i forhold til de oplysninger, der

skal indberettes, eller hvis budgettet er

uploadet som en pdf-fil frem for et excel-ark.

Det sker meget sjældent, at vi afviser et

budget, fordi vi vurderer, at der ikke er den

fornødne økonomiske kvalitet i tilbuddet. Hvis

vi er bekymret for økonomien, oplever vi stort

set altid, at tilbuddet retter ind og justerer

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

budgettet i forbindelse med dialogen omkring

budgettet.

Udfordringer med gennemskueligheden i

tilbuddenes budgetter

Vi oplever, at den største udfordring i forhold

til det økonomiske tilsyn er, at der mangler

gennemskuelighed i tilbuddets budgetter. Det

kan være ved, at der mangler

overensstemmelse mellem de oplysninger,

der indgår i budgetskemaet, og de

oplysninger om takst og personale, der

fremgår på Tilbudsportalen. Det kan også

være ved, at tilbuddene ikke placerer

omkostningerne under de rette budgetposter.

Endelig kan det være, at tilbuddene ikke

inkluderer alle budgetposter i budgetskemaet.

Det ser vi af og til i kommunerne og i de

selvejende institutioner, som har

driftsoverenskomst med en kommune, hvor

der er nogle budgetposter, som ikke afholdes

direkte af tilbuddet selv, men centralt i

kommunen. Det gør det sværere for os at

gennemskue, hvad der ligger til grund for

takstberegningen, og om der er

sammenhæng mellem pris og kvalitet. I

forbindelse med ændringerne af lov om

socialtilsyn er der blevet tilføjet en række nye

nøgletal, f.eks. borgerrelaterede

omkostninger og

administrationsomkostninger, så nøgletallene

tilsammen dækker alle omkostninger. Vi

håber, det kan være med til at øge

gennemskueligheden i tilbuddenes økonomi.

I forbindelse med ændringerne af lov om

socialtilsyn er det blevet skrevet ind i loven, at

hvis vi vurderer, at et tilbud er

uforholdsmæssigt dyrt

sammenholdt med

tilbuddets kvalitet, skal vi bemærke dette i

tilsynsrapporten. Men for at kunne vurdere

om noget er uforholdsmæssigt dyrt, er det

nødvendigt at have noget at holde prisen op

imod. Vi ved, at der er et arbejde i gang i regi

af Social- og ældreministeriet med henblik at

udvikle nogle nationale statistikker på

området. I den forbindelse kan vi kun

opfordre til, at disse nationale statistikker

kommer til at indeholde både nøgletal fra

Tilbudsportalen, oplysninger om normering

og antal ansatte samt data fra

budgetskemaet. Det er en stor udfordring i

forhold til at lave sammenligninger mellem

tilbuddene, at budgetterne for nuværende

indberettes i et excel-ark, fordi det betyder, at

man ikke automatisk kan trække dataene ud i

en samlet database og sammenligne

tilbuddene på tværs.

Tilsyn med plejefamiliernes økonomi

Plejefamilier er ikke omfattet af de samme

formelle økonomiske krav, som er nævnt

oven for. Der er dog også en økonomisk

dimension i godkendelsen af og tilsynet med

plejefamilier, som skal sikre, at

plejefamilierne har økonomiske ressourcer til

at sikre en stabil anbringelse for

plejebørnene. Hovedparten af plejefamilierne

har de fornødne økonomiske ressourcer til at

sikre en stabil opvækst for plejebarnet.

I 2021 afholdte vi temadag for revisorer

med fokus på revision af tilbud efter lov

om socialtilsyn

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kapitel 5. Et indblik i en faldende plejefamilieportefølje

I dette afsnit reflekterer vi over det forhold, at

der bliver stadigt færre plejefamilier i vores

portefølje. Vi overvejer mulige årsager til

dette og kommer på den baggrund med nogle

anbefalinger til, hvor der kan sættes ind i

forhold til at fastholde og rekruttere nye

plejefamilier. Afsnittet er baseret på

interviews med tilsynskonsulenter, data fra

vores egen database, samt diverse

forskningsartikler om emnet.

Figur 5 neden for viser tydeligt, at antallet af

plejefamilier i vores portefølje er faldet hvert

år siden vores etablering. Siden 2015 har der

været en samlet nedgang i porteføljen på 19

%, og nedgangen i antallet af plejefamilier har

været særlig stor fra 2020 til 2021, svarende

til 45 familier eller en samlet nedgang på 5 %.

Figur 5. Antal plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje fra 2015 til 2021

1100

1000

900

800

700

600

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

956

932

910

875

852

822

777

Ud over nedgangen i antallet af plejefamilier

viser figur 6 også, at vi godkender færre nye

plejefamilier fra år til år. Vi kan samtidig se, at

en større del af de familier, vi har godkendt

inden for de seneste år, er ophørt med at

være plejefamilie igen. 16 (25 %) af de 64

familier, vi godkendte i 2019, er ikke længere

aktive, og 4 (9 %) af de 47 familier, vi

godkendte i 2020, er ikke længere aktive.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Figur 6. Antal godkendelser fra 2015 til 2021

120

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

108

Når vi dykker lidt mere ned i tallene, kan man

i tabel 28 se, at vi i samme periode har

modtaget et nogenlunde stabilt antal

ansøgninger om at blive plejefamilie, dog lidt

færre i 2021 og en del flere i 2015.

Tabel 28. Antal modtagne ansøgninger fra 2015 til 2021

2015

183

2016

129

2017

139

2018

123

2019

123

2020

115

2021

Samtidig kan man i tabel 29 se, at der – i

hvert fald i de senere år – er en tendens til, at

flere familier trækker deres ansøgning tilbage

undervejs i godkendelsesprocessen. Antallet

af familier, der får afslag, er nogenlunde

stabilt med forventelige udsving fra år til år.

Tabel 29. Udvikling i antal afslag og ansøgere, der har trukket deres ansøgning fra 2015 til 2021

2015

Afslag

Ansøgning

trukket tilbage

af egen drift

36 (29 %)

66 (35 %)

57 (43 %)

33 (28 %)

31 (30 %)

57 (49 %)

40 (37 %)

8 (6 %)

2016

17 (9 %)

2017

8 (6 %)

2018

14 (12 %)

2019

7 (7 %)

2020

12 (10 %)

2021

15 (14 %)

Reduktionen i antallet af plejefamilier er ikke

kun noget, der præger vores tilsynsområde.

En undersøgelse fra VIVE fra 2021

bekræfter, at der på landsplan er udfordringer

forbundet med rekruttering og fastholdelse af

plejefamilier (Bengtsson et al. 2021)

https://www.vive.dk/media/pure/16464/5998889

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Undersøgelsen viser, at udbuddet af

plejefamilier generelt er skævt fordelt, og at

flere kommuner oplever, at det kan være

svært at finde ledige plejefamilier i deres

lokalområde.

Det er bekymrende, at porteføljen af

eksisterende plejefamilier bliver mindre,

samtidig med at vi godkender færre

plejefamilier. Der er ikke noget, der tyder på,

at der bliver færre anbragte børn, og

familiepleje er samtidig den mest foretrukne

anbringelsesform (VIVE 2021)

. Siden 2007

er andelen af anbragte børn, der er anbragt i

familiepleje, steget fra 49 % til 66 % i 2019

(Bengtsson et al. 2021)

. I de senere år har

der desuden været stort politisk fokus på

anbringelse af udsatte børn. I sin nytårstale

fra 1. januar 2020 gjorde statsminister Mette

Frederiksen det klart, at den nuværende

regering ønsker, at flere børn skal

anbringes

. Det politiske ønske er sidenhen

blevet omsat til reformen ”Børnene først”, der

står på et bredt politisk flertal. Reformen

rummer blandt andet et ønske om, at udsatte

børn skal opleve færre skiftende

anbringelser, og at flere familier skal have lyst

til at blive plejefamilie

. Det harmonerer ikke

godt med, at der generelt – i hvert fald i

Socialtilsyn Hovedstadens portefølje – bliver

færre plejefamilier, og at flere nyligt

godkendte plejefamilier falder fra. Herunder

reflekterer vi over, hvorfor der bliver færre

plejefamilier, og om der er noget, der skal

gøres anderledes for at fastholde

eksisterende plejefamilier samt for at

rekruttere flere nye familier.

Årsager til faldet i porteføljen af plejefamilier

En del af forklaringen på, at porteføljen af

plejefamilier er blevet mindre fra år til år – og

måske særligt i de første år af socialtilsynets

levetid – er, at der har været en større gruppe

af plejefamilier, som har fået en alder, der har

gjort, at de har ønsket at gå på pension. Det

bliver bekræftet af de tilsynskonsulenter, som

har haft de sager, hvor familierne er faldet fra.

Flere familier angiver pension som årsag til,

at de ønsker at ophøre som plejefamilie. Vi

har desværre ikke data, som gør, at vi kan

følge alderen på de plejefamilier, der er

ophørt, siden vi blev etableret. Men en

undersøgelse fra VIVE (Luckow et al. 2021)

viser, at gennemsnitsalderen for alle

plejeforældre i Danmark var steget med seks

år til 52 år fra 2000 til 2017. Det tyder på, at

der i perioden er blevet en større gruppe af

ældre plejeforældre. Blandt de familier, der er

ophørte siden 2020, kan vi se, at

gennemsnitsalderen er ca. 56 år

. Det er

således ikke meget mere end

gennemsnitsalderen på 52 år, og det peger

på, at alder ikke kan stå alene som forklaring

på, at flere plejefamilier falder fra. Vi kan da

også se i vores data, at næsten 25 % af dem,

der er ophørt siden 2020, er under 50 år.

https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/fakta-om-anbringelser/

https://www.vive.dk/media/pure/16464/5998889

https://www.altinget.dk/artikel/mette-frederiksens-nytaarstale-flere-udsatte-boern-skal-have-et-nyt-hjem

https://sm.dk/Media/637563365976554690/Aftaletekst%20B%C3%B8rnene%20F%C3%B8rst_FINAL-

udsendt.pdf

https://www.vive.dk/media/pure/16463/5998803

Gennemsnittet er baseret på plejeforældrenes fødselsår og ikke fødselsdato, og derfor kender vi ikke den

præcise alder ved ophør

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tilsynskonsulenterne peger også på, at

plejefamilier i dag har en anderledes

indstilling eller tilgang til det at være

plejefamilie. Det er tilsynskonsulenternes

fornemmelse, at der er sket et skifte fra, at

det at være plejefamilie tidligere har været en

livslang livsstil for mange, mens flere familier i

dag ser det at være plejefamilie mere som et

arbejde. I en undersøgelse foretaget af VIVE

(Luckow et al. 2021)

ses på forventningerne

til det at være plejefamilie. Her angiver 18 %

af de adspurgte, at de er helt enige eller

enige i, at det at være plejefamilie mest af alt

er et arbejde. 62 % angiver, at de er helt

enige eller enige i, at det at have børn i pleje

er et pædagogisk eller behandlingsmæssigt

arbejde. Det fremgår også af undersøgelsen,

at 27 % er helt enige eller enige i, at

plejefamilien skal kunne holde ferie uden

plejebarnet. Det tyder på, at plejefamilierne

ser opgaven eller rollen mere som et arbejde.

Det betyder naturligvis ikke, at man ikke er

motiveret af at hjælpe, når man går ind i

rollen som plejefamilie. Der er fortsat 91 % i

undersøgelsen, der angiver, at de i høj grad

har et ønske om at hjælpe et barn, der har

det svært. Det er dog vores fornemmelse her

i Socialtilsyn Hovedstaden, at nogle familier –

også blandt dem vi har godkendt inden for de

senere år – falder fra, fordi de ”får andre

planer”. Det kan være, at de får et nyt

arbejde, der ikke harmonerer med

plejefamilierollen. Det kan også være, at de

får et barn selv, eller at de er flyttet til nye

fysiske rammer, der ikke harmonerer med det

at have et plejebarn. Vi tænker generelt, at

disse tendenser skal ses i sammenhæng

med mere generelle kulturforandringer i

samfundet, hvor det levede liv er blevet mere

omskifteligt, og hvor folk ”zapper” mere.

I den sammenhæng spiller det også ind, at

der er højkonjunktur i Danmark, hvilket

betyder, at mange er i beskæftigelse. Det kan

måske også være med til at forklare, at vi har

fået lidt færre ansøgninger i 2021, jf. tabel 28.

Her kan situationen med Corona dog også

spille ind, idet flere måske har været

betænkelige ved at skulle gennemføre et

godkendelsesforløb under de daværende

restriktioner. Som nævnt viser tabel 29, at der

er en tendens til, at flere familier har trukket

ansøgningen undervejs i forbindelse med

godkendelsesforløbet i 2020 og 2021. Vi

vurderer, at ansøgningerne har været af en

anden kvalitet end tidligere år på grund af

situationen med Corona. Der har været

nogle, som har søgt, fordi de f.eks. er blevet

arbejdsløse på grund af nedlukningen af

samfundet. Det har betydet, at vi flere gange

har måttet orientere familierne om, at de ikke

vil kunne opfylde kravene til at blive

plejefamilie, f.eks. af helbredsmæssige eller

økonomiske årsager. Flere familier har på

den baggrund valgt at trække sig.

Det er også vores oplevelse, at plejefamilier i

dag har lettere ved at sige fra over for

kommunerne, f.eks. hvis samarbejdet med

kommunen ikke opleves godt af plejefamilien.

En oplevelse af et dårligt samarbejde kan

føre til, at familier helt ønsker at ophøre med

at være plejefamilie. Vi hører fra flere af de

familier, som er blevet godkendte i de senere

år, at de føler sig alene og mangler støtte fra

kommunen. For nogle viser opgaven sig

måske at være vanskeligere, end de havde

https://www.vive.dk/media/pure/16463/5998803

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

troet. De er blevet overvældet af, at en stor

del af opgaven også involverer samarbejdet

med kommunen og de biologiske forældre,

samt fokus på målopfydelse og hjemgivelse.

Særligt under situationen med Corona er der

flere familier, der har givet udtryk for, at de

har manglet støtte fra kommunen. Der er

nogle, der fortæller, at sparring med

familieplejekonsulenterne har været meget

sparsom under situationen med Corona, fordi

der var været en forsigtighed over for fysisk

kontakt. Blandt de 22 familier, der er blevet

godkendt siden 2019, som sidenhen er

ophørte som plejefamilie igen, har vi kigget

på, om vi kan finde årsagerne til ophøret. Der

er mange, hvor vi ikke kan identificere

årsagen. Vi kan dog se, at flere angiver, at

opgaven har vist sig for ressourcekrævende,

og at man har savnet støtte fra kommunen.

Vi kan også se, at der er en større andel af

de plejefamilier, vi har godkendt de senere år,

hvor der går relativt lang tid før, de får et barn

anbragt. Nogle af dem vælger at ophøre,

mens de venter på at få et barn, fordi de ikke

synes, det er ventetiden værd. Flere har

netop søgt, fordi de har hørt, at der er mangel

på plejefamilier, og det harmonerer ikke med,

at de efterfølgende ikke får nogen

henvendelser. Det er vores opfattelse, at der

er nogle plejefamilietyper, som kommunerne i

mindre grad gør brug af. Det kan f.eks. være

enlige kvinder eller unge mennesker, som

selv har små børn. Det er vores indtryk, at

der er sket et skifte i karakteristikaene hos

den typiske plejefamilie i de senere år. Der er

for eksempel flere familier, som selv har små

børn, der søger om at blive plejefamilie. Det

er et skifte fra tidligere, hvor den typiske

plejefamilie i højere grad var familier, hvis

børn var store eller flyttet hjemme fra. Vi

oplever, at kommunerne kan være

forbeholdne over for at bruge familierne med

små børn, fordi de tager tid fra plejeopgaven,

eller det kan være svært at skabe samspil

mellem biologiske børn og plejebørn. Hvad

angår enlige kvinder, hører vi, at de oplever

at blive valgt fra som plejefamilie, fordi der i

så fald mangler et mandligt forbillede i

familien. Blandt de 22 familier, der er blevet

godkendt siden 2019, som sidenhen er

ophørt som plejefamilie igen, kan vi se, at 18

af dem er almene plejefamilier. Det er

generelt vores oplevelse, at kommunerne

også er mindre tilbøjelige til at bruge den type

plejefamilier, og det er også det, vi hører fra

plejefamilierne.

Opsummerende peger vi altså på, at

årsagerne til faldet i porteføljen af

plejefamilier skal findes i, at:

•

Der har været en gruppe af

plejefamilier, som har haft et ønske om

at gå på pension

•

Der er en gruppe af plejefamilier, som

ser plejefamilieopgaven mere som et

job, og som ophører, når deres

livssituation ændrer sig

•

Der er en gruppe af plejefamilier, som

savner støtte fra og oplever

samarbejdsvanskeligheder med

kommunen

•

Der er en gruppe af plejefamilier, som

kommunerne ikke vil gøre brug af

I forhold til faldet i antallet af ansøgere,

særligt i 2021, vurderer vi, det skyldes

situationen med Corona, samt at der er

højkonjunktur.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Anbefalinger til at fastholde eksisterende

plejefamilier og rekruttere nye familier

Neden for har vi samlet tre anbefalinger, som

vi mener kan bidrage til at fastholde og

rekruttere plejefamilier. For yderligere

læsning henviser vi til rapporten ”Rekruttering

og fastholdelse af plejefamilier” (Bengtsson et

al 2021).

Fokus på anerkendelse af

”plejefamiliefunktionen”

I forhold til den gruppe af plejefamilier, der

ser opgaven mere som et arbejde, anbefaler

vi generelt, at man er bevidst om, at der er

sket et skifte i de forhold som er motiverende

for at blive plejefamilie, og at man anerkender

det. I en undersøgelse fra Vive (Bengtsson et

al. 2021) tales der om, at der sket en

professionalisering af plejefamilien, hvilket

udmønter sig i en forventning om, at

plejefamilierne opfører sig som professionelle

samarbejdspartnere, f.eks. i forhold til

kommune og biologisk familie. Det går jo fint i

tråd med, at nye plejefamilier ser opgaven

mere som et arbejde. Flere personer i

undersøgelsen peger på, at det pres, som

professionaliseringen giver familierne i

forhold til deres familieliv, ikke i tilstrækkelig

grad anerkendes, ligesom flere siger, at det

at være plejefamilie kan være svært at forene

med et almindeligt arbejdsliv. Så det handler

altså også om at støtte plejefamilierne i at

sikre balancegangen mellem det at have et

almindeligt familieliv og samtidig være en

professionel plejefamilie. I undersøgelsen

peges der på, at der er behov for en øget

anerkendelse af plejefamilierne – ikke kun

over for plejefamilierne, men også en generel

øget viden om plejefamiliefunktionen og

plejefamiliernes rolle på hele

anbringelsesområdet.

I den forbindelse er det også klart, at vi som

socialtilsyn skal vedblive at have fokus på at

informere nye familier på grundkurserne om,

hvad det kræver at være plejefamilie i dag.

Fokus på øget støtte til plejefamilier og det

gode samarbejde

At der er en gruppe af plejefamilier, som

falder fra, fordi de savner støtte fra og oplever

samarbejdsvanskeligheder med kommunen,

spiller godt sammen med resultaterne i

undersøgelsen lavet af VIVE (Bengtsson et

al. 2021)

. Undersøgelsen viser generelt, at

kommunerne oplever, at det kan være svært

at fastholde samarbejdet med eksisterende

plejefamilier. Undersøgelsen peger blandt

andet på, at det er vigtigt for det gode

samarbejde, at plejefamilierne oplever

mulighed for støtte og supervision, samt at

der er klarhed omkring deres

ansættelsesvilkår. I og med at flere børn

bliver anbragt i plejefamilier, er der også en

oplevelse af, at flere børn med komplekse

behov bliver anbragt i plejefamilier. Det

kræver, at kommunerne har et større fokus

på at yde supervision og støtte til

plejefamilien i forhold til det konkrete barns

behov. Undersøgelsen peger blandt andet

på, at der er forskel i støtten på tværs af

kommunerne. Det kalder på, at der bør være

en tydeligere kommunikation om

serviceniveauet i forhold til støtte i forbindelse

med selve matchningsprocessen. På den

måde kan plejefamilierne bedre vurdere, om

https://www.vive.dk/media/pure/16464/5998889

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

de faktisk kan løfte den opgave, de får inden

for det givne serviceniveau. Det er dog også

vores vurdering, at der er behov for en

opkvalificering i mange kommuner, således at

familieplejekonsulenter og sagsbehandlere

har den tid til rådighed og får de vilkår, som

det kræver at støtte plejefamilierne med de

opgaver, de har.

Reformen ”Børnene først” rummer faktisk en

reform af plejefamilieområdet, der skal sikre

”stærkere plejefamilier”

. Det hedder sig

blandt andet:

”Med

reformen er aftaleparterne enige om at

se på muligheden for en ny organisering af

plejefamilieområdet, som skal have fokus på

gode rammer for kontrakter og aftaler om

aflønning af plejefamilierne, rekruttering samt

for efteruddannelse, supervision, rådgivning

og vejledning. Reformen skal således (…)

sikre, at plejeforældrene føler sig støttet i

opgaven og ikke oplever at stå alene med

deres udfordringer.”

Der er som følge af initiativet blevet nedsat

en arbejdsgruppe, der blandt andet skal se

på emner som efteruddannelse og

supervision samt etablering af

plejefamiliecentre med mulighed for

rådgivning af plejefamilier også uden for

dagtimerne. Iværksættelsen af reformen

forventes at ske gradvist fra 2025 og frem.

Socialtilsyn Hovedstaden imødeser forslaget

og håber på, at det kan sætte fokus på

nødvendigheden af øget støtte til plejefamilier

og fokus på det gode samarbejde.

Fokus på omstilling i forhold til nye

plejefamilietyper

I forhold til den gruppe af plejefamilier, som

kommunen ikke vil gøre brug af, f.eks. fordi

de er enlige, har små børn eller er almene

plejefamilier, anbefaler vi generelt, at

kommunerne omstiller sig i forhold til dette. I

forhold til gruppen af enlige så går

udviklingen mod, at der bliver flere, som lever

et liv uden en partner. Det afspejler sig

naturligvis også på plejefamilieområdet.

Vores erfaring er, at det ikke er

familiekonstruktionen, der er afgørende for,

om man kan blive en god plejefamilie, men

andre forhold, som f.eks. forælderens

mentaliseringsevne. Det samme gælder for

så vidt par med små børn.

I forhold til de almene plejefamilier er der nok

en fremherskende holdning om, at almene

plejefamilier er mindre dygtige end

specialiserede og forstærkede plejefamilier.

Det er en misforståelse. Plejefamilietyperne

henviser ikke til plejefamiliens dygtighed, men

stiller derimod forskellige krav til

plejefamiliernes kompetencer og omfanget af

den støtte, de har brug for. Vi mener, at der

er en stor del af de familier, der godkendes

som almene plejefamilier, der har et stort

potentiale for på et tidspunkt at blive

omkategoriseret til forstærkede eller

specialiserede plejefamilier. Men det kræver,

at de får konkrete erfaringer med

plejeopgaver. Vi anbefaler generelt, at

kommunerne læser sig mere ind i

tilsynsrapporterne for at vurdere

plejefamiliernes kompetencer til en bestemt

https://sm.dk/Media/637563365976554690/Aftaletekst%20B%C3%B8rnene%20F%C3%B8rst_FINAL-

udsendt.pdf

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

opgave i stedet for alene at se på kategorien.

Hvis kommunerne gerne vil have flere

plejefamilier, der er forstærkede eller

specialiserede, skal de desuden også være

villige til at sætte ind med de nødvendige

kurser, støtte og supervision, som det kræver

at blive indplaceret i en anden kategori.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kapitel 6. Implementering af Socialstyrelsens vejledning

om dialogforpligtigelse

I juni 2021 publicerede Socialstyrelsens

auditfunktion vejledningen

Faglig vejledning

til socialtilsynenes dialogforpligtelse.

Den

faglige vejledning skal understøtte, at de fem

socialtilsyn omsætter den særlige

dialogforpligtelse i lov om socialtilsyn

ensartet, systematisk og fagligt kompetent.

Vejledningen indeholder anbefalinger til,

hvordan dialogforpligtelsen omsættes med

kvalitet i tilsynspraksis og centrerer sig om

følgende seks kerneelementer:

•

Rammesæt dialogen

Skab et dialogisk samtalerum

Tag styring på samtalen

Vær nysgerrigt lyttende

Hav fokus på muligheder

Arbejd på en fælles forståelse

dialogforpligtelse. Socialtilsynene arbejder

således både med implementering lokalt og

deler erfaringer og justerer

implementeringstiltag nationalt. Den nationale

implementeringsarbejdsgruppe er et led i en

ny national samarbejdsmodel, som skal sikre

et ensartet tilsyn på tværs af landet.

Implementering af vejledningen i Socialtilsyn

Hovedstaden

I Socialtilsyn Hovedstaden har vi i 2021

introduceret den faglige vejledning for alle

medarbejdere, og en arbejdsgruppe

bestående af ledelse og medarbejdere har

foretaget en foranalyse af, hvad den faglige

vejledning skal give anledning til af

forandringstiltag i Socialtilsyn Hovedstaden.

Foranalysens formål er at afdække den

nuværende praksis og tage aktivt stilling til,

om vi arbejder tilstrækkelig kompetent og

ensartet med intentionerne bag de seks

kerneelementer i vejledningen.

Foranalysens resultater informerede en

workshop afviklet ved dialogisk

organisationskonsulent Bjarne Stark, planlagt

af Socialstyrelsens auditfunktion, hvor alle

medarbejdere og ledere fra Socialtilsyn

Hovedstaden deltog. Workshoppen

kickstartede implementeringen af

vejledningen i Socialtilsyn Hovedstaden, og

sidenhen har dialogforpligtelsen været på

dagsordenen ved teammøder,

sektionsmøder, ledermøder, personalemøder

og i forbindelse med supervision. I september

2022 har vi desuden planlagt en temadag,

Vejledningen indeholder et fælles fagligt,

vidensbaseret grundlag for udmøntning af

den særlige myndighedsfunktion,

socialtilsynet besidder, hvor der både er

fokus på udvikling og kontrol. Socialtilsynet

skal dels understøtte kvalitetsudvikling i

samarbejde med tilbud og plejefamilier og

dels føre tilsyn med den socialfaglige og

økonomiske kvalitet.

Socialstyrelsen har i 2021 nedsat en national

implementeringsarbejdsgruppe, hvor alle fem

socialtilsyn er repræsenteret, og hvor der

aktuelt samarbejdes om implementering af

den faglige vejledning om socialtilsynenes

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

hvor vi skal have fokus på dialogforpligtelsen

og myndighedsrollen.

I januar 2022 udsendte vi tre

tilfredshedsundersøgelser til henholdsvis

plejefamilier, tilbudsledere og kommuner.

Tilfredshedsundersøgelsen, som relaterer sig

til de udførte tilsyn i 2021, er blandt andet

formuleret med udgangspunkt i de seks

kerneelementer vedrørende

dialogforpligtelsen. Formålet med det er, at vi

får afdækket, hvordan de aktører, der møder

vores tilsynsaktiviteter i praksis, oplever vores

måde at udmønte dialogforpligtelsen på. På

den måde kan vi kvalificere vores

beslutninger om hvilke udviklingstiltag,

vejledningen skal afføde.

Det fremgår generelt af figur 7, at der er høj

tilfredshed med dialogen med

tilsynskonsulenter og økonomikonsulenter i

Socialtilsyn Hovedstaden. Tilfredsheden er

særligt høj blandt plejefamilierne, hvor 92 %

svarer, at de generelt er tilfredse med

dialogen med tilsynskonsulenterne.

Figur 7. Generel tilfredshed med dialogen med tilsynskonsulenter og økonomikonsulenter

Plejefamilier

6 1

Tilbudsledere

Kommuner

20%

40%

60%

80%

100%

Ikke relevant

Meget tilfreds/tilfreds

Hverken/eller

Meget utilfreds/utilfreds

Undersøgelsen har dog også givet os nogle

svar, som vi kan bruge til at kvalitetssikre

vores forvaltning af dialogforpligtigelsen,

hvilket vil blive foldet ud senere i afsnittet.

Sideløbende med undersøgelsen har vi

påbegyndt et arbejde med at afdække og

udvikle kvaliteten i vores dialogmøder med

tilbud og plejefamilier. Det betyder blandt

andet, at vi afprøver forskellige metoder, som

kan kvalificere udbyttet af dialogen, der

foregår på selve dialogmødet, og vi drøfter i

vid udstrækning, hvordan vi kan tilrettelægge

en både tydelig og transparent dialogproces i

sager, hvor vi er bekymret for kvaliteten i et

tilbud eller en plejefamilie.

Aktuelt samarbejder vi med Socialtilsyn Øst

og Socialtilsyn Syd om helt konkrete

prøvehandlinger relateret til vores facilitering

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

af dialog under diverse tilsynsaktiviteter.

Samarbejdet foregår sådan, at vi i fællesskab

har formuleret en fælles ramme og et fælles

mål inden for et af de seks kerneelementer,

som vi beskæftiger os med i en periode via

forskellige prøvehandlinger i de enkelte tilsyn.

Erfaringerne med prøvehandlingerne deler vi

med Socialstyrelsen og de øvrige socialtilsyn

i den nationale

implementeringsarbejdsgruppe, hvor vi i

fællesskab reflekterer over, hvordan vi kan

justere vores forbedringstiltag med henblik på

implementering af vejledningen.

Aktiv stillingtagen til udmøntning af

dialogforpligtelsen og myndighedsrollen er

ikke et nyt fænomen i Socialtilsyn

Hovedstaden, og dialogbegrebet fylder både i

vores bevidsthed, når vi forbereder,

gennemfører, afrapporterer og følger op på

tilsynsbesøg. Tilsynskonsulenter, jurister og

økonomikonsulenter er hver dag i dialog med

kommuner, tilbud og plejefamilier og yder

løbende sparring med henblik på at

understøtte, at der er kvalitet i de indsatser,

som børn, unge og voksne modtager af de

plejefamilier og tilbud, vi fører tilsyn med.

Undersøgelse af vores udmøntning af

dialogforpligtigelsen blandt tilbud og

plejefamilier

I den nyligt udsendte

tilfredshedsundersøgelse spørger vi ind til,

om tilbud og plejefamilier oplever

socialtilsynet som en relevant

sparringspartner. I figur 8 fremgår det, at en

meget stor andel af tilbuddene og

plejefamilierne i høj grad eller i

tilfredsstillende grad oplever

tilsynskonsulenterne som relevante

sparringspartnere.

Figur 8. Oplevelse af, om tilsynskonsulenten/socialtilsynet er en relevant sparringspartner

Plejefamilier

6 2

Tilbudsledere

I høj grad

20%

40%

60%

I ringe grad

80%

Slet ikke

100%

I tilfredsstillende grad

Det er helt afgørende for os, at tilbud og

plejefamilier i videst mulig udstrækning føler

sig lyttet til i forbindelse med vores tilsyn, og

at vi har en ordentlig og så vidt muligt

ligeværdig dialog om kvaliteten i tilbuddet

eller plejefamilien. Samtidig er vi meget

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

bevidste om det magtforhold, der altid præger

dialogen, og vi arbejder hele tiden med at

udøve vores magt som tilsynsmyndighed på

en udviklingsorienteret måde, kvalificeret af

medarbejdere med høj faglighed og erfaring

med de områder, vi fører tilsyn med.

I figur 9 ses svarene fra

tilfredshedsundersøgelsen omhandlende

plejefamilier og tilbudslederes oplevelse af,

om dialogen med socialtilsynet har været

konstruktiv, og om tilsynskonsulenterne er

aktivt lyttende under tilsynsbesøg. Det

fremgår generelt, at en meget stor andel af

tilbuddene og plejefamilierne i høj grad eller i

tilfredsstillende grad oplever, at

tilsynsbesøget er konstruktivt, og at

tilsynskonsulenterne er aktivt lyttende.

Figur 9. Oplevelse af, om dialogen under tilsynsbesøg er konstruktiv, og at tilsynskonsulenten er

aktivt lyttende

Plejefamilier

Tilbudsledere

I høj grad

20%

40%

60%

I ringe grad

80%

Slet ikke

100%

I tilfredsstillende grad

Socialtilsynet er i dialog med tilbud og

plejefamilier mindst én gang årligt i

forbindelse med det driftsorienterede tilsyn,

men i praksis er dialogen i mange tilfælde

langt mere omfattende og kontinuerlig end

det. Dialogen og tilsynsaktiviteterne beror

dels på en risikovurdering af kvaliteten i tilbud

og plejefamilier, og dels på i hvor vid

udstrækning tilbud og plejefamilier henvender

sig til socialtilsynet med f.eks. ansøgninger

om væsentlige ændringer, behov for sparring

mv.

I 2021 har vi afholdt 2.083 tilsynsbesøg og

rigtig mange dialogmøder. Et dialogmøde kan

blive afholdt af mange årsager og omhandle

den socialfaglige og/eller økonomiske drift af

et tilbud eller en plejefamilie. Et dialogmøde

kan f.eks. udspringe af et tilsyn, som giver

anledning til yderligere dialog omkring

konkrete forhold, eller det kan udspringe af et

tilbud eller en plejefamilies eget ønske om at

drøfte konkrete forhold. Dialogmøder

anvendes også, hvis socialtilsynet er

bekymret for kvaliteten i et tilbud eller en

plejefamilie. Ved sådanne dialogmøder på

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

tilbudsområdet vil det ofte være sådan, at

driftsherre på et offentligt tilbud deltager, og

f.eks. direktion eller bestyrelse fra et privat

tilbud deltager, afhængig af sagens karakter.

I sager, hvor der udstedes sanktioner, er der

som udgangspunkt altid afholdt mindst ét

dialogmøde, med mindre helt særlige forhold

gør sig gældende.

I den nyligt udsendte

tilfredshedsundersøgelse spørger vi

plejefamilier, kommuner og tilbudsledere til

deres oplevelse af møder med socialtilsynet

omhandlende vilkår og/eller sanktioner. Her

spørger vi til, i hvor høj grad dialogen opleves

konstruktiv og udviklingsorienteret, og om der

har været plads til refleksion. I figur 10 kan

man se, at en stor andel af plejefamilierne,

tilbudslederne og kommunerne oplever, at

der i høj grad eller i tilfredsstillende grad er en

konstruktiv og udviklingsorienteret dialog på

møderne. Der er dog også en større andel,

svarende til en fjerdedel af de adspurgte

tilbudsledere, som angiver, at de i ringe grad

oplever, at der er en konstruktiv og

udviklingsorienteret dialog på møderne.

Figur 10. Oplevelse af, om der har været en konstruktiv og udviklingsorienteret dialog på

eventuelle møder med socialtilsynet med plads til refleksion

Plejefamilier

Tilbudsledere

Kommuner

20%

I høj grad

I tilfredsstillende grad

I ringe grad

40%

60%

80%

100%

Vi har ikke haft møde med socialtilsynet om det

I undersøgelsen har vi også spurgt ind til, om

socialtilsynet har ageret nysgerrigt lyttende

under møder, og om der er skabt en fælles

forståelse af udviklingspotentialer. I figur 11

kan man se, at en stor andel af

plejefamilierne, tilbudslederne og

kommunerne oplever, at socialtilsynet i høj

grad eller i tilfredsstillende grad er nysgerrigt

lyttende, og at der blev opnået en fælles

forståelse for udviklingspotentialerne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Figur 11. Oplevelse af, om socialtilsynet har været nysgerrigt lyttende, og at der er blevet opnået

en fælles forståelse for udviklingspotentialerne i tilbuddet

Plejefamilier

Tilbudsledere

Kommuner

20%

I høj grad

40%

I tilfredsstillende grad

60%

80%

I ringe grad

100%

I svarene hæfter vi os ved, at ingen svarer, at

de ikke har haft møde med socialtilsynet om

de givne forhold. Vi finder det positivt, at vi

efterlever egne intentioner om at sikre, at der

inviteres til dialog. Vi hæfter os ved den høje

andel, der svarer, at de i høj eller

tilfredsstillende grad oplever dialogen

konstruktiv og udviklingsorienteret, og den

høje andel, der oplever, socialtilsynet har

været nysgerrigt lyttende, og at der er opnået

en fælles forståelse af udviklingspotentialer.

Samtidig har vi øje for, at en større andel

svarer, at de i ringe grad oplever de nævnte

intentioner opnået, hvilket naturligvis vil tale

ind i vores fokus på at kvalificere vores

dialogbaserede tilsynspraksis.

Vi ved, at mange af de møder, der afholdes

vedrørende vilkår og sanktioner, er

vanskelige og kan være konfliktfyldte, og vi

anerkender også, at det i nogle enkelte sager

er sådan, at der ikke opnås enighed om

kvalitetsniveauet og dermed

udviklingspotentialerne.

I vores arbejde med implementering af

vejledningen om dialogforpligtelsen har vi

fokus på, at et afgørende parameter for, at vi

kan medvirke til at understøtte udvikling er, at

tilsynsrapporten og de udviklingspunkter og

opmærksomhedspunkter, vi giver, er

formuleret på en måde, hvor det fremgår

tydeligt hvilke forventninger, socialtilsynet har

til udvikling, og dermed hvad vi vil følge op på

ved næstkommende tilsyn.

I figur 12 kan man se, at en stor andel af

plejefamilierne og tilbudslederne oplever, at

tilsynsrapporten i høj grad eller i

tilfredsstillende grad indikerer, hvad

socialtilsynet forventer og anbefaler, at

tilbuddet arbejder med.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Figur 12. Oplevelse af, om tilsynsrapporten og udviklings- og opmærksomhedspunkter tydeligt

indikerer, hvad socialtilsynet anbefaler/forventer, at tilbuddet arbejder med

Plejefamilier

5 1

Tilbudsledere

8 1

I høj grad

20%

40%

60%

I ringe grad

80%

Slet ikke

100%

I tilfredsstillende grad

På baggrund af disse svar ser vi anledning til

at arbejde videre med at kvalificere vores

formuleringer af udviklingspunkter og

opmærksomhedspunkter. Dette arbejde skal

medvirke til at sikre, at vi i højere grad kan

blive understøttende for udvikling af praksis

på området.

Vi anerkender, at vi i fællesskab med de

øvrige socialtilsyn i Danmark har en opgave i

at sikre, at tilbud og plejefamilier omfattet af

lov om socialtilsyn modtager et kompetent og

ensartet tilsyn på tværs af landet, og vi vil i

2022 og fremover arbejde videre med at

kvalificere vores varetagelse af

dialogforpligtigelsen over for tilbud og

plejefamilier. Dette vil både ske på baggrund

af seneste lovændringer, anbefalinger fra

Socialstyrelsen, internt i organisationen og i

samarbejde med de fire andre socialtilsyn.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Kapitel 7. Socialtilsyn Hovedstadens økonomi i 2021

Tilsynstakster og objektiv finansiering

Socialtilsynets samlede omkostninger

finansieres dels af tilsynstakster og dels af

objektiv finansiering fra kommunerne. Alle

tilbud omfattet af Socialtilsyn Hovedstaden

betaler tilsynstakst afhængig af, hvor mange

pladser tilbuddet er godkendt til. Derudover

opkræves en særtakst af nye tilbud, der

søger om at blive godkendt, af allerede

godkendte tilbud, der søger om væsentlig

ændring af tilbuddets godkendelse, samt af

tilbud, der underlægges skærpet tilsyn.

Tabel 30 og 31 viser udviklingen fra 2014 til

2022 i den objektive finansiering og i

tilsynstaksterne. Der vises for hvert år

indtægter fra objektiv finansiering og

tilsynstakster i løbende priser samt

udviklingen i procent i faste priser.

Tilsyn med og godkendelse af plejefamilier

finansieres af objektiv finansiering, hvor de 29

kommuner i Socialtilsyn Hovedstadens

område bidrager ift. kommunens andel af

antal børn og unge i tilsynsområdet.

Kommunerne blev DUT-kompenseret ifm. at

loven ændredes 1. juli 2019 for at give et løft

af plejefamilieområdet med et nyt koncept for

godkendelse og uddannelse af plejefamilier

samt overdragelse af opgaver fra kommuner

til socialtilsyn. På den baggrund steg den

objektive finansiering med ca. 1 mio. kr. i

2020. Et mindre fald i antal plejefamilier har

modsat betydet nedsættelse af den objektive

finansiering med 0,6 mio. kr. i 2021 og 0,7

mio. kr. i 2022.

Tabel 30. Udviklingen i den objektive finansiering 2014-2022

2014

Objektiv finansiering,

løbende priser, mio. kr.

Ændring i forhold til året

før, %, faste priser

18,6

2015

17,4

2016

17,6

2017

17,6

2018

17,8

2019

18,1

2020

19,6

2021

19,2

2022

18,9

-8,2%

-2,1%

-0,3%

-0,4%

5,5 %

-3 %

-3,6 %

Socialtilsyn Hovedstaden fastholdt

tilsynstaksterne fra 2016 til 2017. Fra 2017 til

2018 betød den ny

socialtilsynsbekendtgørelse, at ca. 40

misbrugstilbud skulle indplaceres i en lavere

takstkategori, hvilket blev dækket ved

effektivisering og en 2 %-takststigning. For

2019 faldt tilsynstaksterne 1 %, for 2020 0,5

%, for 2021 1 % og i 2022 ligeledes 1 % i

faste priser.

Faste priser er ekskl. inflation og beregnes i forhold til et udgangsår. Pris- og lønudviklingen har i perioden ligget på

1,5-2,5% pr. år. Til brug for budgetlægningen for 2022 var PL-skønnet 2 % fra 2021 til 2022.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tabel 31. Socialtilsyn Hovedstadens takster 2014-2022, løbende priser

Takstkategori

Tilsynstakst, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift.

året før i faste

priser, %

Takst skærpet tilsyn

, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift.

året før i faste

priser, %

Takst nygodkendelse, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift.

året før i faste

priser, %

23.042 22.876 23.121 23.598 23.989 24.468 28.861

27.651 27.451 27.745 28.318 28.787 29.362 34.634

46.085 45.752 46.241 47.196 47.979 48.936 57.723

69.127 68.628 69.362 70.794 71.968 73.404 86.584

-3 %

15 %

29.359

35.231

58.718

88.077

30.596

36.715

61.191

91.787

7.708

9.250

7.094

8.513

7.170

8.604

2.929

3.514

3.042

3.650

6.084

9.126

3.071

3.685

6.142

9.212

-1 %

3.135

3.762

6.270

9.405

-0,5 %

3.155

3.787

6.311

9.466

-1%

3.192

3.830

6.384

9.576

-1%

30.832 28.378 28.680 29.287 30.421 30.708 31.348

36.999 34.054 34.417 35.144 36.505 36.850 37.618

61.665 56.756 57.361 58.574 60.841 61.417 62.697

92.497 85.134 86.041 87.861 91.262 92.125 94.045

-10 %

-1 %

-0,5 %

31.555

37.866

63.110

94.664

-1%

31.919

38.303

63.839

95.758

-1%

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

15.416 14.189 14.340 5.857

23.124 21.283 21.510 8.786

-10 %

Takst væsentlig ændring af eksisterende godkendelse, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift.

året før i faste

priser, %

11.521 11.438 7.261

13.825 13.726 8.714

7.413

8.896

7.536

9.043

7.688

9.226

7.890

9.468

8.028

9.634

16.056

24.084

8.210

9.852

16.420

24.629

23.042 22.876 14.523 14.826 15.072 15.376 15.781

34.564 34.314 21.784 22.240 22.609 23.064 23.671

-3 %

-37 %

Skærpet tilsyn opkræves fra 2017 på grund af den ændrede bekendtgørelse som 10 % af tilsynstaksten pr. påbegyndt

måned, fra 2014 til 2016 blev der opkrævet 25 % af tilsynstaksten pr. påbegyndt kvartal.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Budget og regnskab 2021

Budget og regnskab indeholder Socialtilsyn

Hovedstadens omkostninger inklusiv indirekte

omkostninger. Budgettet godkendes af

Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg

Kommune. Budgettet danner basis for

beregningen af socialtilsynets takster, mens

regnskabet viser årets resultat. Eventuelle

forskelle mellem regnskab og takstbudget

reguleres i socialtilsynets takster senest to år

efter.

Tabel 32. Budget 2021 og regnskab 2021 for Socialtilsyn Hovedstaden, 1.000 kr.

Budget 2021

Direkte omkostninger (løn mv.)

Indirekte omkostninger

(overhead, afskrivninger mv.)

Omkostninger i alt

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter fra ESS-projekt

Indtægter i alt

Årets resultat (netto)

-46.747

43.028

3.719

46.747

-19.264

-27.484

Regnskab 2021

43.854

3.126

46.980

-19.264

-27.575

-859

-47.698

-717

Forskel

826

-593

233

-91

-859

-951

-717

Årsregnskabet for 2021 viser jf. tabel 32, at

Socialtilsyn Hovedstaden sammenlignet med

det budgetterede har haft flere udgifter til løn

som modsvarer lidt flere indtægter fra takster

samt fra dækning af tidsforbrug for medvirken

i Socialstyrelsens ESS-projekt.

I forbindelse med evalueringen af det

specialiserede socialområde var der i

Socialstyrelsen afsat midler til, at

socialtilsynene bidrog til udviklingen af et

redskab til vurdering af specialiseringsgraden

i sociale tilbud og afprøvningen af dette på

konkrete sociale tilbud. Socialtilsyn

Hovedstaden modtog i 2021 særskilt bogført

indtægt til dette på 859.150 kr. og har haft en

tilsvarende udgift til løn.

Årets resultat på -0,7 mio. kr. skyldes færre

indirekte omkostninger på grund af en

ændring i feriepengeforpligtelsen som følge

af den ændrede ferielov.

Fortegnet minus er lig med indtægter eller mindreforbrug, plus er lig med udgifter eller merforbrug.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren

Tilkøbsydelser

I 2021 havde Socialtilsyn Hovedstaden

indtægter og omkostninger på 2 mio. kr. fra

tilkøbsydelser, og der var ansat ca. 3,5

årsværk ekstra for at kunne imødekomme

efterspørgslen herpå. Der blev ikke udført

tilkøbsydelser i 2014 og 2015, i 2016 var der

indtægter og omkostninger på ca. 0,2 mio. kr.

og ansat ca. 1/3 årsværk, i 2017 på ca. 1,3

mio. kr. og ansat ca. 2 årsværk, i 2018 på ca.

0,9 mio. kr. og ansat ca. 1,4 årsværk, i 2019

på ca. 1,9 mio. kr. og ansat ca. 3,5 årsværk, i

2020 på 1,36 mio. kr. og ansat ca. 2,5

årsværk ekstra.

Tabel 33. Tilkøbsydelser 2021, 1.000 kr.

Tilkøbsydelser 2021 indtægter, 1000 kr.

Tilsyn med tilbud (en kontrakt kan omfatte

flere tilsyn)

Grundkursus til plejefamilier

Undervisning mv.

I alt tilkøbsydelser

Antal kontrakter

Indtægter

1.812.816

105.000

96.855

2.014.671

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren