Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 99
Offentligt
2679453_0001.png
Årsrapport
Social- og Boligstyrelsens
rapport om socialtilsynenes
virksomhed i 2021
Februar 2023
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Publikationen er udgivet af
Social- og Boligstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
Indhold udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen.
Udgivet februar 2023.
Download eller se rapporten på
www.socialstyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse
af kilde.
ISBN: 978-87-94371-19-3
digital isbn: 978-87-94371-18-6
0
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Indhold
Indhold ........................................................................................................................................... 1
Indledning ...................................................................................................................................... 3
Resumé ......................................................................................................................................... 4
1. Socialtilsynenes opgaveportefølje ............................................................................................. 8
1.1 Plejefamilier og sociale tilbud .................................................................................................. 8
1.2 BPA-arbejdsgiverfunktion ...................................................................................................... 10
2. Socialtilsynenes virksomhed ................................................................................................... 12
2.1 Gennemførte tilsynsbesøg .................................................................................................... 12
2.1.1 Uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg ................................................................................ 12
2.2 Godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier ............................................................... 15
2.2.1 Udviklingen i antal godkendte tilbud og plejefamilier ......................................................... 15
2.2.2 Godkendelser med vilkår.................................................................................................... 16
2.2.3 Sagsbehandlingstider ......................................................................................................... 17
2.3 Iværksatte sanktioner ............................................................................................................ 19
2.3.1 Påbud ................................................................................................................................. 20
2.3.2 Skærpet tilsyn ..................................................................................................................... 22
2.3.3 Ophør af godkendelser....................................................................................................... 24
2.4 Whistleblowerordningen ........................................................................................................ 25
3. Magtanvendelses-indberetninger ............................................................................................ 28
3.1 Ændringer i magtanvendelsesregler på voksenområdet ...................................................... 28
3.1.1 Forskellen på servicelovens kapitel 24a og 24b ................................................................ 28
3.2 Magtanvendelser på voksenområdet .................................................................................... 29
3.2.1 Magtanvendelser på voksenområdet efter SEL kapitel 24a .............................................. 29
3.2.2 Magtanvendelser på voksenområdet efter SEL kapitel 24b .............................................. 32
3.3 Magtanvendelser på børn- og ungeområdet ......................................................................... 35
3.4 Magtanvendelser i specialiserede plejefamilier..................................................................... 39
3.5 Socialtilsynenes arbejde med magtprofiler ........................................................................... 40
4. Socialtilsynenes økonomi, personale og kompetencer ........................................................... 43
4.1 Tilsynenes økonomi og finansiering ...................................................................................... 43
4.2 Personale og kompetencer i socialtilsynene ......................................................................... 47
5. Klager og klagebehandling (Ankestyrelsen) ............................................................................ 49
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Bilag 1 .......................................................................................................................................... 51
Links til socialtilsynenes årsrapporter ......................................................................................... 51
Bilag 2 .......................................................................................................................................... 52
Social- og Boligstyrelsens fokus og understøttende aktiviteter i 2021 ........................................ 52
Bilag 3 .......................................................................................................................................... 56
Kvalitetsmodellen ........................................................................................................................ 56
Bilag 4 .......................................................................................................................................... 58
Udviklingen i de enkelte socialtilsyns takster .............................................................................. 58
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Indledning
Social- og Boligstyrelsen udgiver hvert år en årsrapport om socialtilsynenes virksomhed. Denne
årsrapport gør status på de fem socialtilsyns virksomhed i 2021. Årsrapporten indeholder
udviklingen i en række nøgletal siden 2018, som viser udviklingen i socialtilsynenes opgave
med at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier.
Årsrapporten for 2021 har et særligt tematisk fokus på magtanvendelsesområdet, herunder
socialtilsynenes brug af det, der i denne rapport betegnes som magtprofiler, samt et nyt afsnit
om udviklingen i antallet af magtanvendelser på voksenområdet, efter der trådte ny lovgivning i
kraft 1. januar 2020.
Datagrundlaget for rapporten er socialtilsynenes årsrapporter for 2021 og tidligere årsrapporter
samt data fra socialtilsynene, som Social- og Boligstyrelsen supplerende har indsamlet. I kapitel
5 indgår dertil data fra Ankestyrelsen om klagesagsbehandling. Social- og Boligstyrelsen tager
et metodisk forbehold vedrørende forskellige registrerings- og opgørelsesmetoder mellem
socialtilsynene.
Det skal bemærkes, at henvisninger til lovgivningen refererer til den gældende lovgivning i
2021. Det vil sige, at ændringerne af lov om socialtilsyn og lov om social service, der trådte i
kraft den 1. februar 2022, ikke gør sig gældende for denne årsrapport.
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Resumé
De fem socialtilsyn skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud og
plejefamilier i Danmark, som er omfattet af lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af
21. september 2021 (socialtilsynsloven).
Ved udgangen af 2021 førte socialtilsynene tilsyn med 1.983 tilbud og 5.556 plejefamilier. I
perioden 2018 til 2021 er antallet af tilbud og plejefamilier, som socialtilsynene fører tilsyn med,
faldet med 4,5 pct. fra 7.895 i 2018 til 7.539 tilbud og plejefamilier i 2021. Faldet skyldes
hovedsageligt et fald i antallet af plejefamilier, som blandt andet er forårsaget af, at der er flere
plejefamilier, der trækker sig tilbage på grund af alder, end der kommer nye til. Derudover har
der været COVID-19-begrænsninger for de obligatoriske grundkurser, og flere ansøgere har
trukket deres ansøgning tilbage, når det bliver klart for dem, hvad opgaven som plejefamilie
konkret rummer.
Større andel af uanmeldte tilsynsbesøg og fortsat variation på tværs af tilsynene
Socialtilsynene fører enten anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg. I 2021 blev gennemført 13.086
tilsynsbesøg i forbindelse med driftsorienterede tilsyn og godkendelser. 5.325 tilsynsbesøg var
på de sociale tilbud og 7.761 var i plejefamilierne. I 2021 var 43 pct. af tilsynsbesøgene på de
sociale tilbud uanmeldte, hvilket var en stigning sammenlignet med året før, hvor det var 29 pct.
På plejefamilieområdet var 31 pct. af tilsynsbesøgene i 2021 uanmeldte, hvilket også var en
stigning sammenlignet med året før, hvor det var 18 pct. Andelen af uanmeldte tilsyn er på både
tilbuds- og plejefamilieområdet den højeste siden 2018.
Der var i 2021 stor variation i anvendelsen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg på tværs af
socialtilsynene. Forskellen kan både ses på tilbuds- og plejefamilieområdet. På tilbudsområdet
varierer andelen af uanmeldte besøg i 2021 fra 54 pct. i Socialtilsyn Syd til 18 pct. i Socialtilsyn
Øst. På plejefamilieområdet varierer andelen af uanmeldte besøg fra 40 pct. i Socialtilsyn Syd til
16 pct. i Socialtilsyn Øst. Det kan således konstateres, at særligt Socialtilsyn Syd aflagde en høj
andel af uanmeldte tilsynsbesøg, mens særligt Socialtilsyn Øst aflagde en mindre andel end de
øvrige tilsyn.
Socialtilsynene har tidligere over for Social- og Boligstyrelsen tilkendegivet, at de har en fælles
ambition om, at alle tilbud og plejefamilier, set over en årrække på fire år, skal modtage både
anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ud fra en risikovurdering. Socialtilsynene har udviklet et
fælles dataoverblik på bl.a. uanmeldte tilsynsbesøg, hvor de kan følge, i hvilket omfang der
forekommer en uhensigtsmæssig uensartethed i tilsynspraksis. På baggrund af variationen i
andelene af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i perioden 2018 til 2021 vurderer Social- og
Boligstyrelsen, at der fortsat er væsentlige variationer på tværs af tilsynene. Det indikerer, at der
ikke er en ensartet praksis for ud fra hvilke kriterier, der bliver gennemført uanmeldte tilsyn. På
den baggrund vil Social- og Boligstyrelsen drøfte dette forhold i tilsynspraksis med tilsynene i et
igangværende udviklingsarbejde om det risikobaserede tilsyn, som ligger i forlængelse af en
faglig vejledning fra styrelsen på området, som blev udsendt i 2022.
Udvikling i nye godkendelser og variation i sagsbehandlingstid
De fem socialtilsyn træffer afgørelse om godkendelse efter ansøgning og dialog med ansøger,
såfremt tilbuddet eller plejefamilien opfylder betingelse for godkendelse. I 2021 blev der
godkendt 88 nye sociale tilbud og 288 nye plejefamilier. Antallet af godkendelser af sociale
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
tilbud har været relativt stabilt i perioden fra 2018 til 2021. Antallet af godkendte plejefamilier er
siden 2019 faldet støt.
Der er fortsat stor variation i sagsbehandlingstiden for godkendelser på tværs af de fem
socialtilsyn både på tilbuds- og plejefamilieområdet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
tilbudsområdet faldt i 2021, ligesom variationen i sagsbehandlingstiden på tværs af
socialtilsynene faldt. På tilbudsområdet er sagsbehandlingstiden steget i Socialtilsyn
Hovedstaden, mens den er faldet i Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Midt. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på plejefamilieområdet er steget, mens variationen i sagsbehandlingstiden
på tværs af socialtilsynene er faldet med en uge. På plejefamilieområdet er
sagsbehandlingstiden steget i Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Syd, mens den
er uændret i Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden.
Begrænset og varierende anvendelse af sanktioner
Socialtilsynene kan iværksætte sanktioner, hvis konkrete forhold i et socialt tilbud eller en
plejefamilie skaber bekymring for tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet, eller hvis socialtilsynet
ud fra en samlet vurdering finder, at tilbuddet eller plejefamilien ikke længere har den fornødne
kvalitet eller opfylder betingelserne for at være godkendt. Sanktionsmulighederne omfatter
afgørelser om hhv. udstedelse af påbud, iværksættelse af skærpet tilsyn og ophør af
godkendelse.
Social- og Boligstyrelsen kan konstatere, at der blev iværksat få sanktioner i 2021, og antallet af
godkendelser med vilkår faldt i 2021 på både tilbuds- og plejefamilieområdet.
På tværs af de fem socialtilsyn er der forskel i, hvor ofte sanktioner anvendes. Mest
bemærkelsesværdig er forskellen i antal påbud på plejefamilieområdet, hvor Socialtilsyn Nord,
Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Øst i 2021 udstedte ingen eller ét påbud, mens Socialtilsyn
Hovedstaden udstedte 11 og Socialtilsyn Syd udstedte 36 påbud. Socialtilsyn Syd udsteder
overvejende påbud inden for temaerne familiestruktur og familiedynamik samt kompetencer.
Socialtilsyn Hovedstaden udsteder overvejende påbud inden for temaerne fysiske rammer og
kompetencer. På den baggrund vil Social- og Boligstyrelsen gennemføre en undersøgelse af
socialtilsynenes brug af sanktioner på familieplejeområdet. Formålet med undersøgelsen er at
få viden om, hvorvidt forskelle i antal sanktioner på plejefamilieområdet er udtryk for uens
tilsynspraksis.
Whistleblowerordningen
Alle fem socialtilsyn har etableret en whistleblowerordning, som beboere, pårørende, ansatte og
andre kan kontakte ved bekymring over forholdene i et socialt tilbud eller i en plejefamilie. I
2021 modtog de fem socialtilsyn i alt 2.047 henvendelser om bekymrende forhold, hvilket er en
stigning på 26 pct. i forhold til 2020. Det er det højeste antal siden tilsynsreformen trådte i kraft i
2014.
Magtanvendelsesindberetninger
Når der på et socialt tilbud eller i en specialiseret plejefamilie foretages en magtanvendelse,
skal socialtilsynene modtage en kopi af indberetningen og vurdere, om det giver anledning til
tilsynsmæssige overvejelser.
I 2021 modtog socialtilsynene 11.735 kopier af indberetninger om magtanvendelser på
voksenområdet. Af disse var 11.549 indberetninger om magtanvendelser på voksenområdet
efter servicelovens kapitel 24a og resten efter kapitel 24b. Det er en stigning på 57,4 procent i
forhold til 2020, hvor antallet var 7.336. Over halvdelen af indberetningerne om magtanvendelse
5
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
er fra sociale tilbud, som Socialtilsyn Midt fører tilsyn med. Socialtilsyn Midt har modtaget et
øget antal indberetninger om magtanvendelse uden lovhjemmel. Størstedelen af disse
indberetninger vedrører tilfælde, hvor tilbuddene endnu ikke har den fornødne tilladelse til brug
af en foranstaltning (f.eks. stofseler), eller hvor der sker aflåsning af en borgers ejendele.
Generelt er der på voksenområdet flest indberetninger om magtanvendelse på tilbud med en
kommunal driftsherre. Der er modtaget flest magtanvendelsesindberetninger fra tilbudstyperne
almen plejebolig og længerevarende botilbud, mens der er modtaget færrest fra tilbudstyperne
krisecentre for kvinder og boformer for hjemløse. Fordelt på indgrebets art er der modtaget flest
indberetninger under magtanvendelsestyperne ”indgreb foretaget uden hjemmel”, ”anvendelse
af stofseler” og ”fastholdelse mv.”
På børne- og ungeområdet var der i 2021 5.404 indberetninger om magtanvendelse, hvilket er
en lille stigning på 2,6 procent i forhold til 2020. Det største antal indberetninger om
magtanvendelse var på åbne døgninstitutioner efterfulgt af private opholdssteder og sikrede
døgninstitutioner. Hovedparten af magtanvendelserne hører under typen ’fysisk
magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi barnet eller den unge var til fare for sig
selv eller andre’. Socialtilsyn Syd har modtaget flest kopier af indberetninger om
magtanvendelse, mens Socialtilsyn Nord har modtaget færrest. På det specialiserede
plejefamilieområde var der i 2021 29 magtanvendelsesindberetninger.
Med udgangspunkt i de modtagne magtanvendelsesindberetninger fra sociale tilbud arbejder
fire ud af fem socialtilsyn med såkaldte ”magtprofiler” eller ”magtanvendelsesrapporter” som et
redskab, der kan bruges til at foretage en systematisk opsamling og anvendelse af data fra
indberetninger af magtanvendelser. Socialtilsyn Nord har en anden fast, systematisk praksis for
inddragelse af magtanvendelse i tilsynet, der sikrer overblik over antal af magtindberetninger og
eventuelle tendenser i disse. På baggrund af disse forskelle vil Social- og Boligstyrelsen
udsende en faglig udtalelse om udarbejdelse og brug af magtprofiler i socialtilsynene med
henblik på at fremme en mere ensartet tilgang til tilsynsmæssige overvejelser på baggrund af
modtagne indberetninger om magtanvendelse. En faglig udtalelse er en relativ kortfattet og
handlingsanvisende faglig vejledning fra Social- og Boligstyrelsen til socialtilsynene.
Økonomi, personale og kompetencer
Socialtilsynenes økonomi finansieres af indtægter fra henholdsvis tilsynstakster, objektiv
finansiering fra kommunerne og tilkøbsydelser. I 2021 var socialtilsynenes samlede indtægter
på 236,3 mio. kr., heraf 115,4 mio. kr. fra tilsynstakster, 121 mio. kr. fra objektiv finansiering og
5,2 mio. kr. fra tilkøbsydelser. Indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster ligger
nogenlunde stabilt i alle fem socialtilsyn over perioden fra 2018 til 2021. Indtægter fra
tilkøbsydelser steg i 2021 med 2,1 mio. kr. Socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser varierer
fra 0,1 mio. kr. i Socialtilsyn Midt til 2,0 mio. kr. Socialtilsyn Hovedstaden.
Klagesager
Ankestyrelsen er klagemyndighed for socialtilsynenes afgørelser. I 2021 modtog Ankestyrelsen
54 klager vedrørende socialtilsynenes afgørelser og traf heraf afgørelser i 29 sager, hvoraf 28
blev stadfæstet, og én blev ændret eller ophævet. Derudover blev der truffet afgørelse i fire
sager om aktindsigt efter offentlighedsloven. Ved udgangen af 2021 var der 53 verserende
sager i Ankestyrelsen.
6
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Ny politisk aftale og lovgivning
I april 2021 blev der indgået en ny politisk aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det
økonomiske tilsyn med sociale tilbud. I forlængelse af aftalen blev der udarbejdet ny lovgivning,
der trådte i kraft 1. februar 2022.
Intentionerne med den politiske aftale og den nye lovgivning er blandt andet at give
socialtilsynet styrkede reaktionsmuligheder, så de får bedre mulighed for at gribe ind over for
sociale tilbud, hvor kvaliteten ikke er i orden. Derudover styrkes socialtilsynets fokus på de
sociale tilbuds brug af vikarer, ligesom retssikkerheden for beboerne øges.
Med aftalen og den nye lovgivning er der også et ønske om at styrke det økonomiske tilsyn og
sikre større ensartethed i tilsynet med sociale tilbud på tværs af landet og dermed større
ensartethed i de fem socialtilsyns praksis. På den baggrund styrkes den nationale styring af
tilsynenes praksis, ligesom det lokalpolitiske ansvar for varetagelsen af opgaven, og for, at den
varetages i overensstemmelse med intentionerne, synliggøres. Det indebærer blandt andet, at
socialtilsynene fremadrettet er forpligtet til at indgå i de tværgående aktiviteter, som iværksættes
af Social- og Boligstyrelsens auditfunktion. Derudover kan Social- og ældreministeren efter
inddragelse af Social- og Boligstyrelsen fastsætte nærmere regler for socialtilsynets udførelse af
opgaven med at godkende og føre tilsyn til tilbud, jf. § 4, stk. 1, herunder om formen og
tilrettelæggelsen af denne, for at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål, jf. § 1, og har
en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent godkendelses- og tilsynspraksis.
Social- og Boligstyrelsen vil fremover i årsrapporten særligt skulle fokusere på, om de enkelte
socialtilsyns praksis er med til at opfylde socialtilsynslovens formål, og om der er områder, hvor
socialtilsynene har en uensartet praksis (første gang i årsrapporten for 2022). Auditfunktionens
årsrapport vil derudover fremover skulle løftes til det politiske niveau og drøftes af den enkelte
ansvarlige kommunalbestyrelse på et møde senest tre måneder efter rapporten er offentliggjort.
7
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0010.png
Årsrapport
1. Socialtilsynenes
opgaveportefølje
I dette kapitel beskrives socialtilsynenes opgaveportefølje på både
plejefamilieområdet samt BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance).
tilbuds-
og
1.1 Plejefamilier og sociale tilbud
Socialtilsynene skal aflægge tilsynsbesøg på alle omfattede tilbud og plejefamilier mindst en
gang om året
1
. Ved udgangen af 2021 førte socialtilsynene tilsyn med 5.556 plejefamilier og
1.983 sociale tilbud, dvs. en samlet opgaveportefølje på 7.539 plejefamilier og tilbud på
landsplan. Sammenlignet på tværs har Socialtilsyn Syd den største opgaveportefølje, mens
Socialtilsyn Nord har den mindste. På tilbudsområdet har Socialtilsyn Hovedstaden den største
opgaveportefølje med 512 aktive tilbud, mens Socialtilsyn Nord har den mindste med 276 aktive
tilbud. På plejefamilieområdet har Socialtilsyn Syd den største opgaveportefølje med 1.493
aktive plejefamilier, mens Socialtilsyn Hovedstaden har den mindste opgaveportefølje med 777
aktive plejefamilier, jf. tabel 1.
Tabel 1: Antal sociale tilbud og plejefamilier fordelt på de fem socialtilsyn, 2021.
Nord
Samlet opgaveportefølje
Antal sociale tilbud i alt
Antal plejefamilier i alt
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
1.209
276
933
Midt
1.625
371
1.254
Syd
1.928
435
1.493
Øst
1.487
389
1.098
Hovedstaden
1.289
512
777
I alt
7.539
1.983
5.556
Den samlede opgaveportefølje har været svagt faldende siden 2018, hvor opgaveporteføljen lå
på 7.895 aktive tilbud og plejefamilier til i 2021 at være faldet til 7.539 aktive tilbud og
plejefamilier. Udviklingen i opgaveporteføljen på tilbudsområdet har været stabilt i den fireårige
periode fra 2018 til 2021. På plejefamilieområdet har udviklingen i opgaveporteføljen været
svagt faldende over samme periode, jf. figur 1.
1
Jf. lov om socialtilsyn § 7, stk. 3
8
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0011.png
Årsrapport
Figur 1: Den samlede opgaveportefølje for de fem socialtilsyn, 2018-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Faldet i antallet af plejefamilier kan skyldes flere forskellige ting, hvilket de fem socialtilsyn
kommer med forskellige betragtninger i forhold til i deres årsrapporter. Socialtilsyn Hovedstaden
går mest i dybden med emnet og opstiller i deres årsrapport forskellige faktorer, der kan have
indflydelse på antallet af plejefamilier. De nævner, at flere plejefamilier har nået
pensionsalderen, at flere plejefamilier ser plejefamilieopgaven som et job og ophører, når deres
livssituation ændrer sig, men også at flere plejefamilier savner støtte fra og oplever
samarbejdsvanskeligheder med kommunen. Derudover angiver Socialtilsyn Midt, at Covid-19
har haft en negativ effekt på antallet af godkendelseskurser i første halvdel af 2021. Socialtilsyn
Syd har beskrevet at det relativt store fald fra 2020 til 2021 også skal ses i lyset af, at væsentlig
flere plejefamilier er blevet godkendt i 2019 og 2020 grundet lovændringer på
plejefamilieområdet, hvilket har medført at konkret godkendte plejefamilier har skulle
gennemføre kurset, som led i at blive godkendt under en de tre nye plejefamilietypologier.
Netværksplejefamilier skal fortsat godkendes til anbringelse og/eller aflastning af den
anbringende kommune som konkret egnet. Socialtilsyn Øst, Nord og Hovedstaden peger også
alle tre på, at flere ansøgere trækker deres ansøgninger tilbage i godkendelsesprocessen, i takt
med at de bliver klar over hvad opgaven konkret indebærer.
Fordelingen af plejefamilietyper på tværs af tilsynene
Den 1. juli 2019 trådte lovændringer på plejefamilieområdet i kraft
2
. Lovændringerne indebar
blandt andet indførelse af nye plejefamilietyper
3
. Kategoriseringen af plejefamilier havde til
hensigt at sikre plejefamilietyper, der matcher bredden i de behov, børn i plejefamilier har i dag.
Plejefamilietyperne skal desuden understøtte, at de vilkår, kommunerne fastsætter for
plejefamilien og den støtte, som plejefamilien får under anbringelsen, er differentieret og
tilpasset den konkrete opgave, plejefamilien skal løse.
2
Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)
3
jf. bekendtgørelsen om socialtilsyn bilag 3
9
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0012.png
Årsrapport
Plejefamilier kategoriseres efter lovgivningen som almene plejefamilier, forstærkede
plejefamilier og specialiserede plejefamilier. Ultimo 2020 er alle plejefamilier blevet
omkategoriseret til de tre nye plejefamilietypologier. Flest plejefamilier er godkendt som almene
plejefamilier eller forstærkede plejefamilier, heraf med en lille overvægt af almene plejefamilier.
Andelen af specialiserede plejefamilier er relativt lille i alle fem socialtilsyn, jf. figur 2.
Social- og Boligstyrelsen vil fremadrettet følge udviklingen i fordelingen af plejefamilietyper med
afsæt i tallene for 2021.
Figur 2: Andel godkendte plejefamilier i de fem socialtilsyn fordelt på plejefamilietypologier, 2021 (pct.)
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
1.2 BPA-arbejdsgiverfunktion
Socialtilsynene fik fra 1. januar 2018 til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med
foreninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret
personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service (BPA)
4
.
Godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med foreninger og virksomheder, der varetager eller
ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i forbindelse med ordninger om BPA, har en anden
karakter end socialtilsynenes øvrige godkendelses- og tilsynsopgaver. Dette ses eksempelvis
ved, at kvalitetsmodellen ikke skal benyttes. Der er i bekendtgørelse om socialtilsyn § 21
opstillet tre betingelser for godkendelse af de omfattede foreninger og virksomheder. De tre
betingelser for godkendelse er:
1) Foreningen eller den private virksomhed skal være solvent,
2) Foreningen eller den private virksomhed skal have en kompetent ledelse og benytte sig
af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere,
og
3) Ledelsen af foreningen eller den private virksomhed skal kunne påvise, at der i
foreningen eller den private virksomhed er kendskab til ansættelsesret. Kendskabet
4
Efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. lov om socialtilsyn § 18a.
10
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0013.png
Årsrapport
skal påvises ved, at ledelsen indsender relevant dokumentation til socialtilsynet, f.eks.
om tidligere relevant erfaring, gennemførte kurser, uddannelser m.v.
Hertil kommer et krav om, at foreningerne eller virksomhederne skal indsende årsbudget og
revideret regnskab til socialtilsynet.
De fem socialtilsyn godkendte og førte i 2021 tilsyn med i alt 22 foreninger eller private
virksomheder med BPA-arbejdsgiverfunktion i 2021, hvoraf Socialtilsyn Hovedstaden har den
største andel med 10 foreninger/private virksomheder, jf. tabel 2.
Tabel 2: Antal godkendte foreninger eller private virksomheder med BPA-arbejdsfunktion i 2021 fordelt på
de fem socialtilsyn.
Nord
Antal foreninger eller private
virksomheder med BPA-
arbejdsgiverfunktion
3
Midt
2
Syd
2
Øst
5
Hovedstaden
10
I alt
22
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstadens hjemmeside
11
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0014.png
Årsrapport
2. Socialtilsynenes
virksomhed
Dette kapitel omhandler de fem socialtilsyns virksomhed med fokus på antal gennemførte
tilsynsbesøg, godkendelse af nye tilbud og plejefamilier, iværksatte sanktioner og antal
henvendelser om bekymrende forhold (whistleblowerordningen).
2.1 Gennemførte tilsynsbesøg
Socialtilsynene skal ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3, aflægge tilsynsbesøg på alle omfattede
tilbud og plejefamilier mindst én gang om året. På tilbud med flere afdelinger skal socialtilsynet
besøge alle afdelinger.
I 2021 omfattede de fem socialtilsyns opgaveportefølje 5.556 plejefamilier og 1.983 tilbud (jf.
figur 1), som på trods af, at socialtilsynene har været underlagt restriktioner og vilkår som følge
af Covid-19, alle modtog mindst ét tilsynsbesøg.
I alt gennemførte socialtilsynene 13.086 tilsynsbesøg i forbindelse med godkendelser og det
driftsorienterede tilsyn i 2021, jf. tabel 3. Dette er en mindre stigning set i forhold til i 2020, hvor
der blev gennemført 12.929 besøg, til trods for at opgaveporteføljen samlet set er faldet i
samme periode (jf. figur 1). Af de 13.086 besøg var de 5.325 besøg på tilbudsområdet, mens
7.761 besøg var på plejefamilieområdet. Der kan i 2021 observeres store forskelle i
socialtilsynenes besøgsaktivitet, hvor særligt Socialtilsyn Syd har en meget høj volumen af
tilsynsbesøg på både tilbuds- og plejefamilieområdet set i forhold til de øvrige socialtilsyn, jf.
tabel 3.
Tabel 3: Antal tilsynsbesøg ifm. driftsorienteret tilsyn og godkendelser, fordelt på sociale tilbud og
plejefamilier, 2021.
Nord
Sociale tilbud
Antal tilsynsbesøg
Antal tilsynsbesøg pr. 100 tilbud
Plejefamilier
Antal tilsynsbesøg
Antal tilsynsbesøg pr. 100
plejefamilier
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
1.370
147
1.582
126
2.652
178
1.150
105
1.007
130
7.761
140
681
247
920
248
1.945
447
703
181
1.076
210
5.325
269
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
Det skal bemærkes, at tilbud med mange afdelinger samt tilbud med påbud eller skærpet tilsyn
typisk får flere tilsynsbesøg i løbet af et år end andre tilbud. Der kan således i forbindelse med
ét og samme tilsyn aflægges flere tilsynsbesøg, eksempelvis i flere forskellige afdelinger
tilknyttet det samme tilbud.
2.1.1 Uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg
Socialtilsynene er ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3, nr. 1, forpligtigede til at aflægge både
anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, som en del af det risikobaserede tilsyn.
12
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0015.png
Årsrapport
I 2021 kan der fortsat observeres stor variation på tværs af socialtilsynene i deres anvendelse
af henholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Forskellen observeres både på tilbuds- og
plejefamilieområdet. På tilbudsområdet varierer andelen af uanmeldte tilsynsbesøg fra 18 pct. i
Socialtilsyn Øst til 54 pct. i Socialtilsyn Syd, jf. figur 3.
Figur 3: Andelen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser på
tilbudsområdet, 2021 (pct.).
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
På plejefamilieområdet har Socialtilsyn Syd ligeledes den højeste andel af uanmeldte
tilsynsbesøg med 40 pct., mens Socialtilsyn Øst har den laveste andel med 16 pct., jf. figur 4.
Figur 4: Andelen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser på
plejefamilieområdet, 2021 (pct.).
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
13
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0016.png
Årsrapport
Udviklingen i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg
Der kan ligeledes konstateres en stor variation på tværs af socialtilsynene, hvad angår
udviklingen i uanmeldte tilsynsbesøg i sociale tilbud og plejefamilier fra 2018 til 2021, jf. figur 5
nedenfor.
Socialtilsyn Syd har siden 2019 haft det højeste niveau af uanmeldte tilsynsbesøg og har fra
2020 til 2021 haft en stigning fra 33 pct. til 46 pct. i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg.
De største stigninger fra 2020 til 2021 ses dog i Socialtilsyn Nord, Midt og Hovedstaden, hvor
andelen af anmeldte tilsynsbesøg er steget med ca. 20 procent. Socialtilsyn Nord er således
gået fra 18 pct. til 39 pct. i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg. Socialtilsyn Midt er gået fra 14
pct. til 33 pct., og Hovedstaden er gået fra 12 pct. til 33 pct. i andelen af uanmeldte besøg. Kun
Socialtilsyn Øst har et fald i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg, hvor de er gået fra, at andelen
af uanmeldte besøg i 2020 lå på 26 pct. til, at den i 2021 ligger på 16 procent.
Figur 5: Udviklingen i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienterede tilsyn og godkendelser
fordelt på de fem socialtilsyn, 2018-2021 (pct.).
60
50
40
Procent
30
20
10
0
2018
Nord
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Midt
2019
År
Syd
Øst
2020
Hovedstaden
I alt
2021
Socialtilsynene har tidligere over for Social- og Boligstyrelsen tilkendegivet, at de fem tilsyn har
en fælles ambition om, at alle tilbud og plejefamilier, set over en årrække på fire år, skal
modtage både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ud fra en risikovurdering. Socialtilsynene
oplyser, at de i den forbindelse har udviklet et fælles dataoverblik på bl.a. uanmeldte
tilsynsbesøg, hvor de kan følge, i hvilket omfang der forekommer en uhensigtsmæssig
uensartethed i tilsynspraksis. Social- og Boligstyrelsen finder det positivt, at Socialtilsyn Nord,
Midt, Syd og Hovedstaden nærmer sig en større ensartethed over tid ift. andelen af uanmeldte
besøg – dog med det forbehold at Socialtilsyn Syd har en væsentlig højere frekvens af
uanmeldte tilsynsbesøg end de andre tilsyn. Social- og Boligstyrelsen vurderer også, at
Socialtilsyn Øst ikke vil kunne indfri ovenstående ambition uden at øge andelen af uanmeldte
besøg på både tilbuds- og plejefamilieområdet fremadrettet.
14
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0017.png
Årsrapport
På baggrund af variationen i andelene af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg set over
perioden fra 2018 til 2021 vurderer Social- og Boligstyrelsen, at der fortsat er væsentlige
variationer på tværs af tilsynene. Det indikerer, at der ikke er en ensartet praksis for, ud fra
hvilke kriterier, der bliver gennemført uanmeldte tilsyn. På den baggrund vil Social- og
Boligstyrelsen drøfte dette forhold i tilsynspraksis med tilsynene i et igangværende
udviklingsarbejde om det risikobaserede tilsyn, som ligger i forlængelse af en faglig vejledning
fra styrelsen på området, som blev udsendt i 2022.
2.2 Godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier
Socialtilsynene har til opgave at behandle ansøgninger om godkendelse fra nye sociale tilbud
og plejefamilier. På baggrund af temaerne i kvalitetsmodellen skal tilsynene vurdere, hvorvidt
det er sandsynligt, at det ansøgende sociale tilbud eller plejefamilie kan levere den fornødne
kvalitet.
I 2021 blev der godkendt 88 nye sociale tilbud og 288 nye plejefamilier, jf. tabel 4 nedenfor.
Antallet af godkendelser på tilbudsområdet varierer fra 7 til 39 på tværs af de fem socialtilsyn.
Socialtilsyn Nord godkendte færrest nye tilbud, mens Socialtilsyn Midt godkendte flest nye
tilbud, jf. tabel 4.
På plejefamilieområdet kan der også observeres en variation i antallet af godkendelser i de fem
socialtilsyn. Antallet af godkendte plejefamilier varierer fra 39 godkendelser af nye plejefamilier i
Socialtilsyn Nord til 80 godkendelser i Socialtilsyn Syd, jf. tabel 4.
Tabel 4: Antallet af godkendelser fordelt på de fem socialtilsyn, 2021.
Nord
Sociale tilbud
Plejefamilier
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
7
39
Midt
39
50
Syd
15
80
Øst
15
67
Hovedstaden
12
52
I alt
88
288
2.2.1 Udviklingen i antal godkendte tilbud og plejefamilier
Set i forhold til 2020 er der i 2021 blevet godkendt lidt flere tilbud og en del færre plejefamilier.
På tilbudsområdet er der blevet godkendt seks tilbud mere end i 2020, og på
plejefamilieområdet omhandler det 74 færre godkendelser i 2021 end i 2020, jf. figur 6.
Som figur 6 indikerer, er der sket en mindre stigning i det samlede antal godkendte tilbud fra
2020 til 2021, men set hen over en fireårig periode har udviklingen været stabil. Derimod er der
sket et fald i godkendelser af plejefamilier, og det samlede antal godkendelser af plejefamilier er
nu på laveste niveau sammenholdt med de tre foregående år. Ses der isoleret på udviklingen
fra 2020 til 2021 er antallet af godkendelser af plejefamilier faldet med 74, jf. figur 6.
15
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0018.png
Årsrapport
Figur 6: Antallet af godkendelser, 2018-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at niveauet af godkendelser af nye plejefamilier har været
faldende de seneste tre år, og derfor forventes antallet af nye godkendelser ikke at kunne
imødegå afgangen af eksisterende plejefamilier fra området, der er beskrevet i afsnit 1.
2.2.2 Godkendelser med vilkår
Socialtilsynene kan i forbindelse med en godkendelse fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en
betingelse for godkendelsen
5
. Vilkår skal formuleres så tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for
tilbuddet, hvad det skal foretage sig for fortsat at være godkendt eller blive endeligt godkendt,
og hvornår det således kan forventes at ske.
For at socialtilsynene kan give en godkendelse med vilkår, må det anses overvejende
sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingelsen. En godkendelse med vilkår
kan indeholde flere vilkår og omhandle forskellige temaer inden for den kvalitetsmodel, som
udgør rammen for kvalitetsvurderinger – for eksempel kan et vilkår for godkendelse omhandle
et tilbuds fysiske rammer.
Antal godkendelser med vilkår
Fælles for tilbuds- og plejefamilieområdet er, at der generelt udstedes få godkendelser med
vilkår. På tilbudsområdet er der dog i 2021 en stigning i antallet, idet der er udstedt 31
godkendelser med vilkår, hvilket er det højeste antal i den fireårige periode fra 2018-2021, jf.
tabel 6.
På tilbudsområdet har Socialtilsyn Øst godkendt 21 tilbud med vilkår og er dermed det
socialtilsyn, der har godkendt flest sociale tilbud med vilkår i 2021. Samme tendens kan også
observeres i 2019 og 2020. Socialtilsyn Midt har ikke gennemført godkendelser med vilkår i
2021, jf. tabel 5.
5
jf. Lov om socialtilsyn § 5, stk. 5
16
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0019.png
Årsrapport
Tabel 5: Antal godkendelser med vilkår på tilbudsområdet, 2018-2021.
2018
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
5
1
2
2
3
13
2019
3
2
1
12
2
20
2020
1
1
3
13
3
21
2021
2
0
6
21
2
31
På plejefamilieområdet er antallet af godkendelser med vilkår samlet set steget med tre til syv
godkendelser med vilkår. I 2021 er Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst de socialtilsyn,
som har godkendt flest plejefamilier med vilkår. De to Socialtilsyn har således godkendt 3
plejefamilier med vilkår hver, mens Socialtilsyn Nord har godkendt én plejefamilie med vilkår og
Socialtilsyn Midt og Syd ikke har godkendt nogle plejefamilier med vilkår i 2021, jf. tabel 6.
Tabel 6: Antal godkendelser med vilkår på plejefamilieområdet, 2018-2021.
2018
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
0
4
2
0
4
10
2019
5
0
0
0
4
9
2020
1
0
2
0
1
4
2021
1
0
0
3
3
7
2.2.3 Sagsbehandlingstider
Socialtilsynene oplyser i deres årsrapporter deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i
forbindelse med godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier. I henhold til almindelig
forvaltningsskik regnes sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, ansøgningen modtages fra et
tilbud eller en plejefamilie, til afgørelsen fra socialtilsynene om, hvorvidt det pågældende tilbud
eller plejefamilie kan godkendes. Herunder kan eksempelvis indgå perioder, hvor
socialtilsynene afventer nødvendige oplysninger fra det sociale tilbud eller plejefamilien, eller
perioder, hvor en kommende plejefamilie selv har udskudt deltagelse i det lovpligtige kursus for
plejefamilier, hvilket er en forudsætning for en eventuel godkendelse.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer på tværs af tilsynene både for sociale tilbud og
for plejefamilier. På tilbudsområdet varierer den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 11 til 28
uger, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på plejefamilieområdet varierer fra 21 til 35
uger. Socialtilsyn Hovedstaden har med 28 uger den længste gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i forhold til godkendelse af sociale tilbud, mens Socialtilsyn Nord og
Socialtilsyn Syd har de korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstider på 11 uger. På
plejefamilieområdet har Socialtilsyn Midt den længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid i
forhold til godkendelse, mens Socialtilsyn Nord har den korteste gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på 21 uger, jf. tabel 7.
17
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0020.png
Årsrapport
Tabel 7: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de fem socialtilsyn, 2021 (antal uger).
Nord
Sociale tilbud
Plejefamilier
11
21
Midt
16
35
Syd
11
22
Øst
26
28
Hovedstaden
28
29
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Udover at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er meget forskellig på tværs af de fem
socialtilsyn, er udvikling i gennemsnitlig sagsbehandlingstid i perioden fra 2018 til 2021
tilsvarende forskellig, særligt på tilbudsområdet. Socialtilsyn Nord, Midt og Syd står for de
korteste sagsbehandlingstider ift. sociale tilbud, og udviklingen over tid tyder på, at de tre
socialtilsyn nærmere sig hinanden på dette område. Der er dog fortsat forskelle på tværs af alle
fem socialtilsyn, selvom Socialtilsyn Øst og Hovedstaden, der står for de længste
sagsbehandlingstider, også har nærmet sig hinanden over tid, jf. figur 7.
Figur 7: Udvikling i gennemsnitlige sagsbehandlingstider på tilbudsområdet, 2018-2021 (antal uger).
Anm.: Tallene er afrundet til hele uger
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
På plejefamilieområdet ses en tendens til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget i
perioden fra 2018 til 2021. Fra 2020 til 2021 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
plejefamilieområdet steget i Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Syd, mens den er
uændret for Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden, jf. figur 8.
18
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0021.png
Årsrapport
Figur 8: Udvikling i gennemsnitlige sagsbehandlingstider på plejefamilieområdet, 2018-2021 (antal uger).
Anm.: Tallene er afrundet til hele uger
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Stigningen i sagsbehandlingstiden på plejefamilieområdet kan skyldes implementeringen af det
nye godkendelseskoncept, der trådte i kraft 1. juli 2019. Flere socialtilsyn har beskrevet, at
stigningen kan skyldes aflysninger af grundkurser som følge af COVID-19-restriktioner.
Socialtilsynene har desuden påpeget, at et faldende antal ansøgere som plejefamilie har
betydet, at socialtilsynene har udbudt færre grundkurser, hvilket har været en medvirkende
årsag til, at sagsbehandlingstiden er blevet forlænget, da den ekstra tid, der går, før
plejefamilien kommer på grundkursus, tæller med i den samlede sagsbehandlingstid.
Variationerne i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider på tværs af socialtilsynene kan dog
også indikere, at der fortsat er forskelle i socialtilsynenes måde at tilrettelægge
godkendelsesprocessen på.
2.3 Iværksatte sanktioner
Socialtilsynene kan iværksætte forskellige former for sanktioner, hvis et tilbud eller en
plejefamilie ikke har den fornødne kvalitet. Socialtilsynenes sanktionsmuligheder omfatter
påbud, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse.
Socialtilsynene er forpligtede til, at der forud for iværksatte sanktioner, herunder påbud, skærpet
tilsyn og ophør af godkendelse, har været en dialog mellem socialtilsynet og det pågældende
tilbud eller plejefamilie om de forhold, der begrunder overvejelserne om sanktioner
6
. Tilbuddet
eller plejefamilien har på den måde mulighed for at rette op på disse forhold hurtigst muligt, og
inden en sanktion eventuelt iværksættes. Socialtilsynet skal således indgå i dialog med
tilbuddet, hvilket skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Som et centralt
redskab i dialogen med tilbuddene skal socialtilsynene anvende kvalitetsmodellen.
Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt
for socialtilsynenes samlede vurdering af tilbuddenes kvalitet
7
.
6
7
jf. bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn § 9, stk. 1 og § 5 stk. 1
Håndbog for socialtilsyn
19
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0022.png
Årsrapport
I det følgende fremgår niveauet for socialtilsynenes anvendelse af henholdsvis påbud,
skærpede tilsyn og godkendelser, som er bragt til ophør.
Det skal generelt bemærkes, at antallet af alle typer sanktioner udstedt af socialtilsynene ligger
meget lavt i forhold til porteføljen af sociale tilbud og plejefamilier, både i forhold til det enkelte
socialtilsyn (jf. tidligere tabel 1) og samlet set (jf. tidligere figur 1), hvor socialtilsynene i 2021
omfattede i alt 5.556 plejefamilier og 1.983 tilbud. På den baggrund vurderer Social- og
Boligstyrelsen det vanskeligt at udlede valide observationer og tendenser i forhold til brugen af
sanktioner i 2021, herunder at foretage en vurdering af forskelle tilsynene imellem, dog med en
mindre undtagelse i forhold til udstedte påbud til plejefamilier (jf. tabel 9, nedenfor).
2.3.1 Påbud
Socialtilsynene kan, når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne
for godkendelse, udstede påbud over for sociale tilbud og plejefamilier, som tilbuddet skal rette
op på som betingelse for en fortsat godkendelse
8
. Socialtilsynet skal anføre en frist for
opfyldelsen af påbuddet.
Antal påbud
Socialtilsynene har samlet set udstedt 22 påbud mere på tilbudsområdet i 2021 i forhold til
2020. Stigningen ses i Socialtilsyn Nord, Midt, Syd og Hovedstaden, mens kun Socialtilsyn Øst
har et fald i antal udstedte påbud i 2021 i forhold til 2020. Der kan ikke observeres en
sammenhæng i udstedte påbud på tværs af de fem socialtilsyn i den fireårige periode, jf. tabel
8. Socialtilsyn Syd har dog en stigende tendens i udstedelsen af påbud til sociale tilbud fra 2018
til 2021.
På plejefamilieområdet er antallet af påbud steget for hvert år i perioden 2018 til 2021 og er
over de fire år mere end fordoblet fra 23 i 2018 til 48 i 2021. Der kan ikke observeres en
sammenhæng i udstedte påbud på tværs af de fem socialtilsyn. Socialtilsyn Syd ligger alle fire
år væsentligt højere i antallet af iværksatte påbud på plejefamilieområdet end de øvrige
socialtilsyn, jf. tabel 8, hvilket også skal ses i sammenhæng med Socialtilsyn Syds udstedelse
af en række skærpede tilsyn på plejefamilieområdet, der skal ledsages af påbud (jf. tabel 10,
nedenfor). Socialtilsyn Syd udsteder hovedsageligt påbud inden for temaerne familiestruktur og
familiedynamik samt kompetencer. Socialtilsyn Hovedstaden udsteder hovedsageligt påbud
inden for temaerne fysiske rammer samt kompetencer.
Tabel 8: Antallet af iværksatte påbud på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn,
2018-2021.
Sociale tilbud
2018
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
3
21
2
4
3
33
2019
7
31
9
12
44
103
2020
0
8
18
32
24
82
2021
11
22
31
9
31
104
2018
0
2
11
4
6
23
Plejefamilier
2019
2
2
25
1
5
35
2020
0
1
31
1
11
44
2021
1
0
36
0
11
48
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
8
Jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2
20
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0023.png
Årsrapport
Det skal understreges, at de absolutte tal umiddelbart ikke kan sammenlignes på tværs af de
fem socialtilsyn grundet socialtilsynenes varierende porteføljestørrelser, jf. afsnit 1. For at tage
højde for porteføljestørrelsen er antallet af påbud også angivet pr. 100 tilbud/plejefamilier i
porteføljen ved udgangen af det pågældende år, jf. tabel 9.
Der er variation i, hvor ofte socialtilsynene iværksætter påbud pr. 100 tilbud/plejefamilier. På
tilbudsområdet har Socialtilsyn Syd iværksat flere påbud end de øvrige tilsyn (svarende til 7,1
påbud pr. 100 aktive tilbud). Socialtilsyn Øst har udstedt det laveste antal påbud pr. 100 tilbud
med 2,3 udstedte påbud pr. 100 tilbud. På plejefamilieområdet viser tabel 9, at Socialtilsyn Syd i
højere grad anvender påbud end de øvrige tilsyn. Socialtilsyn Midt og Øst har den laveste andel
pr. 100 plejefamilier, da de ikke har udstedt påbud på plejefamilieområdet i 2021, jf. tabel 9.
Tabel 9: Antal iværksatte påbud på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn, 2021.
Nord
Sociale tilbud
Antal påbud
Antal påbud pr. 100 aktive
tilbud i porteføljen
Plejefamilier
Antal påbud
Antal påbud pr. 100 aktive
plejefamilie i porteføljen
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
1
0,1
0
0,0
36
2,4
0
0,0
11
1,4
48
0,9
11
4,0
22
5,9
31
7,1
9
2,3
31
6,1
104
5,2
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
Ses der på gennemsnittet på tværs af de fem socialtilsyn i perioden 2018 til 2021 har antallet af
påbud pr. 100 aktive tilbud varieret fra 1,6 i 2018 til 5,2 i 2021. Dvs. andelen af påbud ligger på
samme niveau som i 2019., jf. figur 9.
På plejefamilieområdet er gennemsnittet af antallet af udstedte påbud på tværs af de fem
socialtilsyn steget svagt i 2021 sammenlignet med 2020. Generelt iværksættes der markant
færre påbud på plejefamilieområdet end på tilbudsområdet, jf. figur 9.
21
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0024.png
Årsrapport
Figur 9: Antal iværksatte påbud i alt på tilbuds- og plejefamilieområdet pr. 100 aktive tilbud/plejefamilier,
2018-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Der kan overordnet observeres, at der udstedes flere påbud over tid, både i antal og i udstedte
påbud pr. 100 tilbud/plejefamilie. Det kan ligeledes observeres, at der er væsentlige forskelle i,
hvor hyppigt de fem socialtilsyn udsteder påbud. Derudover er antallet af iværksatte påbud
relativt lavt, hvilket betyder, at få afgørelser om påbud kan give udsving.
På baggrund af den observerede forskel i antal påbud på plejefamilieområdet, hvor Socialtilsyn
Nord, Midt og Øst i 2021 enten har udstedt ingen eller ét påbud, mens Socialtilsyn Hovedstaden
har udstedt 11, og Socialtilsyn Syd har udstedt 36 påbud (jf. tabel 9), vil Social- og
Boligstyrelsen gennemføre en undersøgelse af Socialtilsynenes brug af sanktioner på
familieplejeområdet. Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvorvidt forskelle i antal
sanktioner på plejefamilieområdet er udtryk for uens tilsynspraksis, herunder uensartet praksis
for den dialog og kvalitetsvurdering, der skal foregå forud for en sanktion.
2.3.2 Skærpet tilsyn
Et tilbud kan blive underlagt et skærpet tilsyn, hvis konkrete forhold i et tilbud skaber bekymring
for tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at
tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet
9
.
Ved et skærpet tilsyn fører socialtilsynet et intensiveret tilsyn med tilbuddet, og socialtilsynet
skal i den forbindelse give tilbuddet et eller flere påbud, som tilbuddet skal rette op på for at
kunne opnå en fortsat godkendelse. Socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn for tre
måneder ad gangen. Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderligere tre måneder, optræder det i
opgørelsen som to skærpede tilsyn.
Antal skærpede tilsyn
Antallet af skærpede tilsyn på de sociale tilbud og i plejefamilierne kan ikke umiddelbart
sammenlignes på tværs af de fem socialtilsyn grundet socialtilsynenes varierende
9 9
,
jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7
22
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0025.png
Årsrapport
porteføljestørrelser, jf. afsnit 1. For at tage højde for porteføljestørrelsen, er antallet af skærpede
tilsyn derfor angivet pr. 100 tilbud/plejefamilier i porteføljen ved udgangen af 2021.
Social- og Boligstyrelsen bemærker imidlertid, at der iværksættes få skærpede tilsyn både på
tilbuds- og plejefamilieområdet. Det betyder, at ét enkelt skærpet tilsyn kan afgøre, om
udviklingen er faldende eller stigende.
I 2021 er der i alt iværksat 19 skærpede tilsyn på tilbudsområdet, svarende til ét skærpet tilsyn
pr. 100 sociale tilbud. Fordelingen af de skærpede tilsyn på de fem socialtilsyn fordeler sig
tilnærmelsesvis jævnt mellem alle fem socialtilsyn. Socialtilsyn Syd og Hovedstaden har dog
iværksat henholdsvis seks og fem skærpede tilsyn, hvilket også korresponderer med de to
socialtilsyns antal af udstedte påbud. På plejefamilieområdet er der i 2021 i alt iværksat ni
skærpede tilsyn. De otte er iværksat af Socialtilsyn Syd og et enkelt af Socialtilsyn
Hovedstaden. De øvrige socialtilsyn har ikke iværksat skærpede tilsyn i hele 2021, jf. tabel 10.
Tabel 10: Antal skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn, 2021.
Nord
Sociale tilbud
Antal skærpede tilsyn
Antal skærpede tilsyn pr. 100
aktive tilbud i porteføljen
Plejefamilier
Antal skærpede tilsyn
Antal skærpede tilsyn pr. 100
aktive plejefamilie i porteføljen
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
0
0,0
0
0,0
8
0,5
0
0,0
1
0,1
9
0,2
2
0,7
Midt
3
0,8
Syd
6
1,4
Øst
3
0,8
Hovedstaden
5
1,0
I alt
19
1,0
Antallet af skærpede tilsyn i 2021 er steget fra 2020 og ligeledes steget i den fireårige periode
fra 2018-2021. Stigningen kan observeres på både tilbuds- og plejefamilieområdet, jf. figur 10.
Der iværksættes generelt færre skærpede tilsyn på plejefamilieområdet, end der gør på
tilbudsområdet.
Figur 10: Antal skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet, 2018-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
23
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0026.png
Årsrapport
2.3.3 Ophør af godkendelser
I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn har socialtilsynet mulighed for at træffe afgørelse
om ophør af godkendelsen af et tilbud eller plejefamilie, hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke
længere opfylder betingelserne for godkendelse
10
.
Antal tilbagekaldte godkendelser
Antallet af tilbagekaldte godkendelser på de sociale tilbud og i plejefamilierne kan ikke
umiddelbart sammenlignes på tværs af de fem socialtilsyn grundet socialtilsynenes varierende
porteføljestørrelser, jf. afsnit 1. For at tage højde for porteføljestørrelsen er antallet af skærpede
tilsyn derfor angivet pr. 100 tilbud/plejefamilier i porteføljen ved udgangen af 2021.
I 2021 blev 11 godkendelser på tilbudsområdet og 32 godkendelser på plejefamilieområdet
bragt til ophør af socialtilsynene. Da det er et relativt lille antal godkendelser, der tilbagekaldes
på tilbudsområdet, er der ikke stor variation på tværs af socialtilsynene. På plejefamilieområdet
er det ligeledes et relativt lille antal godkendelser, der bringes til ophør. Her har Socialtilsyn Midt
flest godkendelser, der er bragt til ophør med 13 ophørte godkendelser. Socialtilsyn Øst har
færrest godkendelser, der er bragt til ophør med 3 ophørte godkendelser, jf. tabel 11.
Tabel 11: Antal tilbud og plejefamilier, der er ophørt ved tilbagekaldt godkendelse fra socialtilsynene, 2021.
Nord
Sociale tilbud
Antal tilbagekaldte godkendelser
Antal tilbagekaldte godkendelser pr.
100 aktive tilbud i porteføljen
Plejefamilier
Antal tilbagekaldte godkendelser
Antal tilbagekaldte godkendelser pr.
100 aktive plejefamilie i porteføljen
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
4
0,4
13
1,0
5
0,3
3
0,3
7
0,9
32
0,6
0
0,0
4
1,1
2
0,5
2
0,5
3
0,6
11
0,6
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
Socialtilsynene bragte i 2021 flere godkendelser til ophør end i de foregående tre år. Stigningen
i ophørte godkendelser kan både observeres ved sociale tilbud og på plejefamilieområdet, jf.
figur 11.
10
jf. § 5, stk. 7
24
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0027.png
Årsrapport
Figur 11: Antal tilbagekaldte godkendelser på tilbuds- og plejefamilieområdet, 2018-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
2.4 Whistleblowerordningen
Alle fem socialtilsyn har etableret en whistleblowerordning, der giver borgere, pårørende,
personale og andre mulighed for at rette henvendelse, hvis de oplever bekymrende forhold i et
tilbud eller en plejefamilie.
11
Samtidig skal ordningen sikre socialtilsynene det bredest mulige
oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven. Som en del af ordningen har
socialtilsynene etableret en særlig whistleblower-telefonlinje samt en skriftlig webformular på
deres hjemmesider.
Socialtilsynene registrerer henvendelserne til whistleblowerordningen enkeltvis, uanset om der
er flere anmeldere om det samme forbehold, eller om en anmelder henvender sig flere gange.
Der er variation imellem socialtilsynene i forhold til, hvor mange henvendelser de modtager.
Socialtilsyn Øst har med 357 henvendelser modtaget færrest, mens Socialtilsyn Hovedstaden
har modtaget 463 henvendelser og dermed flest, jf. figur 12.
11
Jf. lov om socialtilsyn § 11
25
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0028.png
Årsrapport
Figur 12: Antal henvendelser i whistleblowerordningen fordelt på de fem socialtilsyn, 2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Det skal understreges, at de absolutte tal ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af
socialtilsynene grundet variation i blandt andet porteføljestørrelserne, jf. afsnit 1. Set i relation til
porteføljestørrelserne er det Socialtilsyn Hovedstaden, der har modtaget flest henvendelser
med 36 henvendelser pr. 100 tilbud/plejefamilier i porteføljen. Socialtilsyn Syd har færrest
whistleblows med 15 henvendelser pr. 100 tilbud/plejefamilie i porteføljen, jf. tabel 12.
Tabel 12: Antal henvendelser i whistleblowerordningen pr. 100 tilbud/plejefamilier i porteføljen, fordelt på
socialtilsyn, 2021.
Nord
Antal henvendelser pr. 100 sociale
tilbud/plejefamilie i porteføljen
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
35
Midt
27
Syd
19
Øst
24
Hovedstaden
36
Der er i 2021 registreret 2.047 henvendelser på whistleblowerordningen, hvilket er 418
henvendelser mere end i 2020. Ses der på hele perioden fra 2018 til 2021 er stigningen i antal
henvendelser på whistleblowerordningen på 700 flere henvendelser, svarende til en procentvis
stigning på 52 procent flere henvendelser, jf. figur 13. Umiddelbart kan udviklingen de sidste fire
år derfor tyde på, at flere borgere, pårørende, ansatte og andre oplever bekymrende forhold i et
tilbud eller en plejefamilie, som de finder, at tilsynet bør underrettes om.
26
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0029.png
Årsrapport
Figur 13: Samlet antal henvendelser i whistleblowerordningen, 2018-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
27
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0030.png
Årsrapport
3. Magtanvendelses-
indberetninger
Den 1. januar 2020 trådte lovændringer for magtanvendelse på voksenområdet i kraft, der
blandt andet indebærer en differentiering af målgrupper. Lovændringerne beskrives i første del
af dette kapitel. I anden del belyses socialtilsynenes forståelse og brug af magtprofiler, der
blandt andet er med til at kvalificere tilsynspraksis. Derefter belyses magtanvendelsesområdet
kvantitativt i form af socialtilsynenes data om magtanvendelsesindberetninger på henholdsvis
voksenområdet, børn- og ungeområdet samt det specialiserede plejefamilieområde.
Magtanvendelsestemaet er udvalgt, da reglerne på magtanvendelsesområdet skal sikre den
personlige frihed for anbragte børn, unge og voksne. I visse situationer kan det dog være
nødvendigt at foretage en indgriben i denne ret af hensyn til borgernes sikkerhed, værdighed,
sociale tryghed eller af hensyn til andre. Derudover er temaet udvalgt for at belyse, hvordan der
arbejdes med magtanvendelser på tilbudsområdet og i specialiserede plejefamilier.
Når der på et tilbud eller i en specialiseret plejefamilie foretages en magtanvendelse, skal den
indberettes til anbringende kommune, og socialtilsynet skal modtage en kopi af indberetningen.
Socialtilsynet skal gennemgå de indkomne indberetningsskemaer og vurdere, om de giver
anledning til tilsynsmæssige overvejelser.
I denne årsrapport formidles niveauet for de indberettede magtanvendelser på børn- og
ungeområdet over en periode fra 2018 til 2021, mens det på voksenområdet formidles over en
toårig periode fra 2020 til 2021. Årsagen er, at lovpligtige indberetningsskemaer til indberetning
af magtanvendelser på voksenområdet efter servicelovens kapitel 24, 24a og 24b trådte i kraft
pr. 1. januar 2020. Magtanvendelsesindberetninger for specialiserede plejefamilier formidles
kun for 2021.
Social- og Boligstyrelsen tager forbehold for eventuelle unøjagtigheder i opgørelserne af
magtanvendelsesindberetningerne, som bl.a. kan stamme fra fejl eller mangelfuld udfyldelse af
indberetninger fra tilbud og plejefamilier, som socialtilsynene ikke har mulighed for at korrigere,
da de kun modtager en kopi af magtanvendelserne.
3.1 Ændringer i magtanvendelsesregler på voksenområdet
Med den nye lovgivnings ikrafttræden opdeles servicelovens kapitel 24 i fire kapitler. Kapitel 24
omfatter alle voksne med betydelig og varig psykisk funktionsnedsættelse, kapitel 24a omfatter
kun voksne med handicap, og kapitel 24b omfatter kun voksne med demens. Derudover
omhandler kapitel 24c besøgsrestriktioner, mens kapitlet om domfældte bliver til kapitel 24d.
På voksenområdet fremlægges tabeller for magtanvendelser efter servicelovens kapitel 24, 24a
og 24b.
3.1.1 Forskellen på servicelovens kapitel 24a og 24b
Målgruppen for servicelovens kapitel 24 er alle voksne med betydelig og varig
funktionsnedsættelse. Målgruppen for servicelovens kapitel 24a er personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden
28
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0031.png
Årsrapport
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. I servicelovens kapitel 24b er målgruppen
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af
demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. For så vidt angår kapitel
24b er der desuden en række udvidede beføjelser, herunder fastholdelse mv. af borgere ved
meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd. Der er således forskel på
både målgruppe og beføjelser i servicelovens kapitel 24a og kapitel 24b.
Derudover er der forskel på, hvor borgerne, der er omfattet af henholdsvis kapitel 24a og kapitel
24b, befinder sig. En stor andel af målgruppen for servicelovens kapitel 24a befinder sig på
botilbud, som ligger inden for socialtilsynenes godkendelseskompetence. Målgruppen for
servicelovens kapitel 24b findes derimod også, og i langt højere grad end målgruppen for
kapitel 24a, på tilbud, der ligger uden for socialtilsynenes godkendelseskompetence, f.eks. på
plejehjem. Det er heller ikke socialtilsynene, men derimod visiterende kommune, der modtager
indberetninger om magtanvendelse, når borgerne bor på tilbud, der ligger uden for
socialtilsynenes
godkendelseskompetence.
Derfor
modtager
socialtilsynene
færre
indberetninger om magtanvendelse, der ligger inden for servicelovens kapitel 24b.
Den andel af borgere, der er omfattet af servicelovens kapitel 24b, og som bor på botilbud, der
er omfattet af socialtilsynene, er ofte borgere, der i forbindelse med deres eksisterende ophold
på botilbud efter servicelovens bestemmelser udvikler en betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse. Det kan eksempelvis være en person med en udviklingshæmning, som med
alderen udvikler demens.
Da målgruppen, beføjelserne og borgernes opholdssted i servicelovens kapitel 24a og kapitel
24b er meget forskellige, er det valgt at adskille de to afsnit.
3.2 Magtanvendelser på voksenområdet
I dette afsnit præsenteres kvantitative data om magtanvendelser på voksenområdet fordelt på
henholdsvis et afsnit om magtanvendelser på voksenområdet efter servicelovens kapitel 24a og
kapitel 24b.
3.2.1 Magtanvendelser på voksenområdet efter SEL kapitel 24a
I 2021 var der på voksenområdet i alt 11.549 indberetninger af magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelse efter servicelovens kapitel 24a. Antallet af magtanvendelser på
voksenområdet er således steget markant siden år 2020, hvor tallet var 7.336. Over halvdelen
af indberetningerne om magtanvendelser er fra tilbud, som Socialtilsyn Midt fører tilsyn med,
hvilket dækker over 6.407 indberetninger om magtanvendelser.
Socialtilsyn Midt oplyser, at de har modtaget et øget antal af indberetninger uden lovhjemmel
for voksne. Størstedelen af indberetningerne vedrører tilfælde, hvor tilbuddene endnu ikke har
den fornødne tilladelse til brug af en foranstaltning, eller hvor der sker aflåsning af en borgers
ejendele. Socialtilsyn Midt oplyser i den forbindelse, at de agerer proaktivt over for tilbuddene
med henblik på vejledning i forhold til registrering og indberetning af indgreb uden lovhjemmel.
Det betyder, at tilbuddene vejledes i at registrere og indberette hver gang en sele eller alarm
anvendes uden tilladelse, fremfor at indberette på ét skema pr. måned, som er tilfældet, når
tilladelsen foreligger. Socialtilsyn Midt har gennem flere år haft fokus på dette forhold, og
oplever, at tilbuddene bliver bedre og bedre til at registrere korrekt.
29
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0032.png
Årsrapport
Social- og Boligstyrelsen bemærker, at flere andre socialtilsyn nævner en tilsvarende praksis i
deres årsrapporter. Eksempelvis beskriver Socialtilsyn Hovedstaden, at de har haft fokus på at
påse tilbuddenes implementering af de nye magtanvendelsesregler, der trådte i kraft 1. januar
2020. Derudover beskriver Socialtilsyn Øst, at magtanvendelser er et højt prioriteret område,
som de har et fokus på. Det har i Socialtilsyn Øst ført til et skærpet risikoperspektiv på området,
der bevirker, at en tilsynsmæssig bekymring på magtanvendelsesområdet hurtigere fører til et
alvorligt fokus på tilbuddets kvalitet, end det tidligere har gjort.
Der var flest indberetninger af magtanvendelse på tilbud, der har en kommunal driftsherre
(8.598), mens niveauet for de regionale (1.534) og private driftsherrer (1.471) var nogenlunde
stabilt, jf. figur 14. Den samme fordeling mellem driftsherrerne gjorde sig gældende i 2020.
Figur 14: Antallet af indberetninger om magtanvendelse efter servicelovens kapitel 24 og 24a fordelt på
driftsherre, 2020-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
I 2021 var der flest magtanvendelsesindberetninger i almen plejebolig med 5.550 indberetninger
og længerevarende botilbud med 4.291 indberetninger, mens der var færrest på hhv.
krisecentre for kvinder med én enkelt indberetning og boformer for hjemløse med syv
indberetninger. Der observeres de største udsving ved tilbudstyperne længerevarende botilbud
og almene plejeboliger. Der kan observeres færrest indberetninger i Socialtilsyn Nord, hvor der
er registreret 1.188 indberetninger, og flest indberetninger i Socialtilsyn Midt, hvor der er
registreret 6.407 indberetninger. De øvrige socialtilsyn, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst og
Socialtilsyn Hovedstaden, har mellem 1.259 og 1.384 indberetninger, jf. tabel 13.
Det bør bemærkes, at antallet af indberetninger ikke kan sammenlignes direkte mellem de
enkelte tilbudstyper, da der ikke er korrigeret for antallet af pladser på de omfattede tilbud.
30
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0033.png
Årsrapport
Tabel 13: Antal indberetninger om magtanvendelser på voksenområdet efter servicelovens kap. 24a
fordelt på tilbudstype, 2021.
Nord
Antal magtanvendelsesindberetninger i alt
Fordelt på tilbudstype
Aflastningstilbud (servicelovens § 84)
Beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103)
Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens §
104)
Midlertidigt botilbud (servicelovens § 107)
Længerevarende botilbud (servicelovens § 108)
Krisecenter for kvinder (servicelovens § 109)
Boform for hjemløse (servicelovens § 110)
Almen plejebolig (almenboliglovens § 5, stk. 2/§
105)
Eget hjem
Andet
Ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
37
1
32
3
19
1
4
4
7
3
99
12
1.188
Midt
6.407
Syd
1.311
Øst
1.259
Hovedstaden
1.384
I alt
11.549
62
208
275
0
2
45
215
2.158
0
1
105
79
555
0
3
13
169
773
0
0
28
263
530
1
1
253
934
4.291
1
7
450
25
124
23
3.823
7
106
17
496
2
30
21
281
5
10
0
500
7
37
7
5.550
46
307
68
Ses der på det samlede antal af magtanvendelser fordelt på indgrebets art, hører hovedparten
af magtanvendelserne under magtanvendelsestyperne
”indgreb foretaget uden hjemmel”
(3.788),
”anvendelse af stofseler”
(2.659), og
”fastholdelse mv.”
(2.347). Anvendelsen af
magtanvendelsestypen
”fastholdelse mv.”
er på nogenlunde samme niveau på tværs af de fem
socialtilsyn, mens der kan observeres de største udsving mht. indberetninger om
”indgreb
foretaget uden lovhjemmel”
som svinger fra 33 i Socialtilsyn Nord til 3.467 i Socialtilsyn Midt
samt
”anvendelse af stofseler”,
som svinger fra 119 i Socialtilsyn Nord til 1.411 i Socialtilsyn
Midt. For de øvrige magtanvendelsestyper gælder det, at der ikke er indberettet over 200
magtanvendelser i nogen af socialtilsynene, jf. tabel 14.
31
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0034.png
Årsrapport
Tabel 14: Magtanvendelser på voksenområdet efter servicelovens kap. 24a fordelt på indgrebets art,
2021.
Nord
Antal magtanvendelsestyper i alt
Fordelt på indgrebets art:
Afværgehjælp § 124 c
Fastholdelse m.v. § 124 d
Anvendelse af særlige døråbnere § 125
Anvendelse af stofseler § 128
Anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi på baggrund af opgørelse §
128 b
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer § 128
c
Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-
situationer § 136 a
Indgreb foretaget uden hjemmel
Indgreb foretaget i nødværge (straffelovens § 13)
Indgreb foretaget i nødret (straffelovens § 14)
Ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
31
456
10
119
23
478
0
1.411
134
352
18
135
37
539
23
525
91
522
1
469
316
2.347
52
2.659
1.197
Midt
6.415
Syd
1.395
Øst
1.281
Hovedstaden
1.425
Total
11.713
358
9
15
146
21
9
23
729
175
80
3.467
15
32
5
320
193
66
90
47
6
34
27
10
51
33
30
6
0
89
43
19
52
51
49
39
1.523
430
231
3.788
164
102
101
3.2.2 Magtanvendelser på voksenområdet efter SEL kapitel 24b
I 2021 var der på voksenområdet i alt 186 magtanvendelser efter servicelovens kapitel 24b. Det
samlede antal magtanvendelser efter servicelovens kapitel 24b er således steget en smule
siden 2020, hvor tallet var på 177 magtanvendelser. Der var flest indberetninger af
magtanvendelser på tilbud, der har en kommunal driftsherre (96), mens niveauet var markant
mindre for de regionale (65) og private driftsherrer (25). Det største udsving ses blandt
regionale driftsherrer, hvor antallet af indberetninger er steget fra 47 til 65. Fordelingen mellem
driftsherrerne ligger på nogenlunde samme niveau i 2021, som det gjorde i 2020, jf. figur 15.
32
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0035.png
Årsrapport
Figur 15: Antallet af indberetninger om magtanvendelse efter servicelovens kapitel 24 og 24b fordelt på
driftsherre, 2020-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
I 2021 var der flest magtanvendelsesindberetninger efter servicelovens kapitel 24b i
længerevarende botilbud (98) og i almen plejebolig (58), mens der i aktivitets- og
samværstilbud, aflastningstilbud og eget hjem var ingen eller 2 indberetninger. Der kan
observeres flest magtanvendelser i Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Syd med henholdsvis 59 og
56 magtanvendelser, mens der observeres færrest i Socialtilsyn Hovedstaden med 5
indberetninger, jf. tabel 15.
Igen bør det bemærkes, at antallet af indberetninger ikke kan sammenlignes direkte mellem de
enkelte tilbudstyper, da der ikke er korrigeret for antallet af pladser.
33
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0036.png
Årsrapport
Tabel 15: Antal indberetninger om magtanvendelser efter servicelovens kapitel 24b fordelt på tilbudstype,
2021.
Nord
Antal magtanvendelsesindberetninger i alt
Fordelt på tilbudstype
Aflastningstilbud (servicelovens § 84)
Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens §
104)
Midlertidigt botilbud (servicelovens § 107)
Længerevarende botilbud (servicelovens § 108)
Almen plejebolig (almenboliglovens § 5, stk.
2/§105)
Eget hjem
Andet
Ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
0
0
0
0
0
0
44
Midt
59
Syd
56
Øst
22
Hovedstaden
5
I alt
186
0
18
21
1
0
29
0
2
26
0
2
20
1
1
2
2
23
98
3
0
0
2
27
0
0
2
28
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
58
0
1
4
Ses der på tværs af de fem socialtilsyn, er der i alt 187 magtanvendelser efter servicelovens
kapitel 24b. De 187 magtanvendelser fordeler sig hovedsageligt på de tre
magtanvendelsestyper
’kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer’
(79),
’anvendelse
af stofseler’
(47) og
’fastholdelse mv.’
(38). For typen
’kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-
situationer’
har Socialtilsyn Syd den største andel (48), mens Hovedstaden blot har én
magtanvendelse herunder. For typen
’anvendelse af stofseler’
er det derimod Socialtilsyn Midt,
der har den største andel (34), mens der hverken i Socialtilsyn Syd eller Socialtilsyn
Hovedstaden er anvendt denne magtanvendelsestype. For typen
’fastholdelse mv.’
er det
Socialtilsyn Nord, der har hovedparten af magtanvendelserne (22), mens de øvrige socialtilsyn
har mellem to og seks. For de øvrige magtanvendelsestyper er der 8 eller færre
magtanvendelsesindberetninger i alt, jf. tabel 16.
34
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0037.png
Årsrapport
Tabel 16: Magtanvendelser på voksenområdet efter servicelovens kap. 24b fordelt på indgrebets art,
2021.
Nord
Antal magtanvendelsestyper i alt
Fordelt på typer
Afværgehjælp (§ 124 c)
Fastholdelse m.v. (§ 124 d)
Anvendelse af særlige døråbnere (§ 125)
Anvendelse af stofseler (§ 128)
Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi på
baggrund af afgørelse (§ 128 b)
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer (§ 128 c)
Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer (§ 136 c)
Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller
meget konfliktskabende adfærd (§ 136 d)
Indgreb foretaget uden hjemmel
Indgreb foretaget i nødværge (straffelovens § 13)
Indgreb foretaget i nødret (straffelovens § 14)
Ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
1
22
0
11
0
0
4
1
4
0
1
0
0
6
0
34
6
2
8
0
2
1
0
0
1
5
0
0
0
0
48
1
1
0
0
0
0
2
0
2
0
0
18
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
1
1
1
0
0
0
2
38
0
47
6
2
79
3
8
1
1
0
44
Midt
59
Syd
56
Øst
22
Hovedstaden
6
Total
187
3.3 Magtanvendelser på børn- og ungeområdet
I 2021 var der i alt 5.404 indberetninger på børn- og ungeområdet. Det samlede antal
magtanvendelser på børn- og ungeområdet er således steget en smule siden år 2020, hvor
tallet var 5.267, men er dog lavere end i både 2018 og 2019. Der var flest indberetninger på
magtanvendelser for børn og unge på tilbud, der har en kommunal driftsherre (1.907), efterfulgt
af private (1.903) og regionale driftsherrer (1.594), jf. figur 16.
Den lille stigning i det samlede antal magtanvendelsesindberetninger på børn- og ungeområdet
skal findes på tilbud med regional driftsherre, hvor antallet af indberetninger er steget fra 1.131
indberetninger i 2020 til 1.594 indberetninger i 2021 svarende til en stigning i indberetninger for
regionale driftsherrer på 41 pct. Antallet af indberetninger om magtanvendelser på tilbud med
private og kommunale driftsherrer følger samme udvikling og steg fra år 2018 til 2019, mens det
faldt fra både 2019 til 2020 og fra 2020 til 2021.
35
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0038.png
Årsrapport
Figur 16: Antallet af indberetninger om magtanvendelse på børn- og ungeområdet fordelt på driftsherre,
2018-2021.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Udviklingen i det samlede antal af indberetninger om magtanvendelser ligger på samme niveau
i 2021 som i 2018. Ses der isoleret på 2021, var der flest indberetninger om magtanvendelser
for unge i aldersgruppen 13-17 år (3.306) efterfulgt af børn i alderen 7-12 år (1.937), hvilket er
samme billede, man har kunnet se de foregående år. Antallet af indberetninger om
magtanvendelser mod børn og unge er fra 2020 til 2021 faldet i aldersgrupperne 7-12 år samt
18+ år. Det er aldersgruppen 13-17 år, der står for den største stigning i 2021, hvor antallet af
indberetninger er steget fra 2.848 i 2020 til 3.306 i 2021. Set over hele perioden ligger antallet
af indberetninger for de 13-17-årige dog under niveauet for både 2018 og 2019, jf. tabel 17.
Tabel 17: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på alder, 2018-2021.
2018
Antal indberetninger fordelt på alder
0-6 år
7-12 år
13-17 år
18+ år
Ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
5.419
44
1.788
3.454
81
52
2019
5.923
75
2.299
3.393
117
39
2020
5.267
58
2.221
2.848
110
30
2021
5.404
79
1.937
3.306
69
13
Ses der på fordelingen af indberetninger om magtanvendelser på børn- og ungeområdet fordelt
på de forskellige socialtilsyn, får Socialtilsyn Syd med 1.510 flest indberetninger, mens
Socialtilsyn Nord med 474 får færrest. I alle fem socialtilsyn er de fleste indberetninger om
magtanvendelse for børn og unge i aldersgruppen 13-17 år, mens der er færrest i
aldersgrupperne 0-6 år og 18+ år, jf. tabel 18.
36
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0039.png
Årsrapport
Tabel 18: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på alder for de fem socialtilsyn, 2021.
Nord
Antal magtanvendelser i alt
0-6 år
7-12 år
13-17 år
18+
Ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
474
4
203
266
1
0
Midt
1.480
12
660
792
16
0
Syd
1.510
52
481
958
16
3
Øst
864
4
314
544
1
1
Hovedstaden
1.076
7
279
746
35
9
I alt
5.404
79
1.937
3.306
69
13
Det bør imidlertid bemærkes, at antallet af indberetninger om magtanvendelser ikke kan
sammenlignes direkte på tværs af aldersgrupper, da tallene ikke er korrigeret for antallet af
anbragte børn og unge inden for de respektive aldersgrupper.
I 2021 var der flest indberetninger om magtanvendelser på åbne døgninstitutioner (2.974),
efterfulgt af private opholdssteder (1.553) og sikrede døgninstitutioner (491). Der var færrest på
delvist lukkede institutioner, hvor 86 ud af 87 indberetninger er under Socialtilsyn Midt. Der kan
ikke observeres en sammenhæng i indberetninger om magtanvendelse på børn- og
ungeområdet fordelt på tilbudstype på tværs af de fem socialtilsyn, jf. tabel 19.
Det bør igen bemærkes, at antallet af indberetninger ikke kan sammenlignes direkte mellem de
enkelte tilbudstyper, da der ikke er korrigeret for antallet af pladser.
Tabel 19: Antal indberetninger om magtanvendelse på børn- og ungeområdet fordelt på tilbudstype, 2021.
Nord
Antal magtanvendelser i alt
Privat opholdssted
Åben døgninstitution
Delvis lukket afdeling på døgninstitution
Delvis lukket døgninstitution
Sikret døgninstitution
Særlig sikret afdeling på sikret
døgninstitution
Ukendt/ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
474
244
201
0
0
29
0
0
Midt
1.480
537
704
56
86
64
33
0
Syd
1.510
213
1.108
0
0
100
85
4
Øst
864
389
324
2
1
147
0
1
Hovedstaden
1.076
170
637
118
0
151
0
0
I alt
5.404
1.553
2.974
176
87
491
118
5
Der er registreret flere magtanvendelsestyper, end der er magtanvendelsesindberetninger i
2021. Det skyldes, at der i en magtanvendelsessituation/-indberetning godt kan være tale om
flere typer af magtanvendelse.
Ses der på tværs af de fem socialtilsyn, er det ligeledes magtanvendelsestypen
’fysisk
magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi barnet eller den unge var til fare for sig
selv eller andre’,
der fylder mest ved alle fem socialtilsyn (3.879), mens der var 656
magtanvendelser af typen
’undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte grunde til
mistanke’,
og 419 af magtanvendelser af typen
’afværgehjælp, ved fastholde og/eller føre for at
afværge beskadigelsen af ting’,
jf. tabel 20. De nævnte magtanvendelsestyper er også der, hvor
37
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0040.png
Årsrapport
der kan observeres de største udsving mellem socialtilsynene. For typen
’fysisk
magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi barnet eller den unge var til fare for sig
selv eller andre’
svinger antallet fra 353 i Socialtilsyn Nord og 1.141 i Socialtilsyn Syd. For typen
’undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte grunde til mistanke’
svinger tallet fra
41 i Socialtilsyn Nord til 303 i Socialtilsyn Hovedstaden, og for typen
’afværgehjælp, ved at
fastholde og/eller føre for at afværge beskadigelsen af ting’
fra 37 i Socialtilsyn Nord til 183
magtanvendelser i Socialtilsyn Syd.
Tabel 20: Magtanvendelser på børn- og ungeområdet fordelt på indgrebets art, 2021.
Antal magtanvendelsestyper i alt
Afværgehjælp, ved at fastholde og/eller føre for at
afværge beskadigelsen af ting, jf. lovens § 8
Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre,
fordi barnet eller den unge var til fare for sig selv eller
andre jf. § 59, stk. 2
Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre,
når barnet eller den unge overtræder regler i en
husorden fastsat efter lovens § 4, stk. 2, og
magtanvendelsen er nødvendig for at bringe
overtrædelsen til ophør, jf. lovens § 9, stk. 3
Tilbageførelse ved rømning, og hvor der har været risiko
for, at barnet eller den unge ville skade sig selv eller
andre, jf. § 10
Tilbageholdelse med fysisk magt i forbindelse med eller
under en anbringelse inden for rammer fastsat af
kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 11 og BEK. § 3, stk. 3
Tilbageholdelse ved aflåsning af døre og vinduer på
delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling,
jf. lovens § 12, stk. 4
Fastholdelse ved fysisk magt på delvis lukket
døgninstitution eller delvis lukket afdeling, jf. lovens §
13, stk. 3
Isolation på sikret døgninstitution eller særlig sikret
afdeling, jf. lovens § 14, stk. 1
Undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved
bestemte grunde til mistanke, jf. lovens § 16, stk. 1
Undersøgelse af person og opholdsrum på sikret
døgninstitution eller særlig sikret afdeling ved
anbringelse, besøg eller fravær, jf. lovens § 16, stk. 2
Effekter taget i bevaring, jf. lovens § 16, stk. 6
Påhør eller overvågning af telefon og internet eller
afbrydelse eller forhindring af adgang til telefon og
internet for unge, anbragt som led i en strafferetlig dom
eller kendelse, jf. lovens § 19
Magtanvendelse i øvrigt
Nord
520
37
Midt
1.609
79
Syd
1.773
183
Øst
968
67
Hovedstaden
1.182
53
I alt
6.052
419
353
1.085
1.141
676
624
3.879
26
23
120
26
21
216
2
7
23
6
38
76
2
0
3
1
4
10
0
40
1
2
21
64
1
6
0
0
8
15
1
3
37
5
3
49
41
95
121
96
303
656
0
0
6
0
0
6
11
92
56
60
30
249
1
0
3
0
0
4
43
177
65
29
61
375
2
2
14
0
16
34
Ikke oplyst
Anm.: Kategorien ’magtanvendelse i øvrigt’ indeholder også indberetninger, der ikke indeholder en afkrydsning af
magtanvendelsestypen
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
38
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0041.png
Årsrapport
3.4 Magtanvendelser i specialiserede plejefamilier
Ved plejefamilier er magtanvendelser kun en mulighed ved specialiserede plejefamilier, hvor
den eneste tilladte magtanvendelsestype er
’afværgehjælp, ved kortvarigt at fastholde og/eller
føre for at afværge beskadigelse af ting’
12
. I 2021 var der 29 magtanvendelsesindberetninger
ved specialiserede plejefamilier. Magtindberetningerne fordeler sig hovedsageligt på tværs af
specialiserede plejefamilier i Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Hovedstaden.
Socialtilsyn Midt har én registreret magtanvendelsesindberetning, og der er ingen registrerede
magtanvendelsesindberetninger i Socialtilsyn Øst. Magtanvendelsesindberetningerne fordeler
sig hovedsageligt i aldersgrupperne 7-12 år og 13-17 år, hvor der er registreret 13
magtanvendelsesindberetninger
i
begge
aldersgrupper.
De
resterende
tre
magtanvendelsesindberetninger er i aldersgruppen 0-6 år, jf. tabel 21.
Tabel 21: Magtanvendelsesindberetninger i specialiserede plejefamilier fordelt på socialtilsyn og
aldersgrupper, 2021.
Antal magtanvendelsesindberetninger i alt
Fordelt på alder:
0-6 år
7-12 år
13-17 år
18+
2
3
6
0
0
0
1
0
0
5
2
0
0
0
0
0
0
1
5
4
0
0
3
13
13
0
0
Nord
11
Midt
1
Syd
7
Øst
0
Hovedstaden
10
I alt
29
0
0
0
Ikke oplyst
Anm.: Magtanvendelser registreres efter, hvornår magtanvendelsen har fundet sted
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Der er i 2021 registreret 31 magtanvendelsestyper, der fordeler sig på Socialtilsyn Nord,
Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Midt, der har registreret én
magtanvendelsestype, mens Socialtilsyn Øst ingen registreringer har. Magtanvendelsestypen
’afværgehjælp, ved kortvarigt at fastholde og/eller føre for at afværge beskadigelsen af ting’
tegner sig for 22 magtanvendelsestyper og
’magtanvendelser i øvrigt’
tegner sig for de
resterende 9 magtanvendelsestyper
13
, jf. tabel 22.
Tabel 22: Magtanvendelsestyper på det specialiserede plejefamilieområde fordelt på socialtilsyn, 2021.
Antal magtanvendelsestyper i alt
Fordelt på:
Afværgehjælp, ved kortvarigt at fastholde
og/eller føre for at afværge beskadigelse
af ting, jf. lovens § 8
Magtanvendelse i øvrigt (1)
Ikke oplyst (2)
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Nord
13
Midt
1
Syd
7
Øst
0
Hovedstaden
10
I alt
31
9
4
0
1
0
0
6
1
0
0
0
0
6
4
0
22
9
0
12
13
Jf. 'Bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge' § 8.
Magtanvendelsestyper, der falder uden for ovennævnte kategorier. Indberetningsskemaet indeholder ikke
oplysninger om hvilken magtanvendelsestype, der er blevet anvendt.
39
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
3.5 Socialtilsynenes arbejde med magtprofiler
Social- og Boligstyrelsen har i forbindelse med årsrapportens tematiske fokus på
magtanvendelser spurgt de fem socialtilsyn om deres systematiske håndtering af
magtanvendelser og deres tilgang til vurdering af magtanvendelser.
Magtprofiler - et redskab i tilsynspraksis
De fem socialtilsyn har en fælles forståelse af såkaldte magtprofiler og
magtanvendelsesrapporter som et redskab, der kan bruges til at foretage en systematisk
opsamling og anvendelse af data fra indberetninger af magtanvendelser. Det skaber et overblik
over magtanvendelser på konkrete sociale tilbud til brug for tilsynskonsulenterne.
Magtprofiler forstås som et redskab, der kan skabe overblik over antal og udvikling i brugen af
magtanvendelser samt magtanvendelsernes karakter over tid. Behandlingen af de indsamlede
data leder typisk frem til et statistisk overblik, et skematisk overblik eller en grafisk fremstilling.
Nogle tilsyn bruger betegnelsen magtprofil, mens andre anvender betegnelsen
magtanvendelsesrapporter. I det følgende afsnit vil betegnelsen magtprofil blive anvendt som
fælles betegnelse for socialtilsynenes redskab.
Magtprofilers udbredelse i socialtilsynene
Fire ud af de fem socialtilsyn arbejder som led i deres tilsyn og risikovurdering af tilbud med
magtprofiler. Socialtilsyn Nord skiller sig ud ved at være det eneste tilsyn, der ikke benytter
magtprofiler i deres tilsynspraksis. Socialtilsyn Nord anfører i den forbindelse:
”Vi arbejder ikke med magtprofiler for det enkelte tilbud, som det er praksis i andre tilsyn, men vi
har en fast systematik for, hvordan magtanvendelser håndteres, og hvad vi kigger på i forhold til
magtanvendelser.”
Socialtilsyn Nord beskriver således, at de i stedet har en ”fast,
systematisk praksis for
inddragelse af magtanvendelse i tilsynet, der sikrer, at det altid er muligt at få et overblik over
antal af magtindberetninger og eventuelle tendenser i disse.”
Alle indkomne magtanvendelser i
Socialtilsyn Nord registreres af det administrative personale i et fælles elektronisk skema og den
ansvarlige tilsynskonsulent modtager en advisering, når der kommer en magtindberetning.
Tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Nord forholder sig til indkomne magtanvendelser og tilføjer
deres socialfaglige vurderinger i skemaet og vurderer om indberetningen ændrer noget ift.
tilbuddets eller plejefamiliens risikovurdering.
Det varierer på tværs af de øvrige fire tilsyn i hvilket omfang, de benytter magtprofiler. Et
socialtilsyn udarbejder magtprofiler forud for alle tilsyn med den begrundelse, at det er med til at
kvalificere risikovurderingen. Andre anvender kun magtprofiler på tilbud med mange årlige
magtanvendelser. Der henvises til, at det ikke vurderes nødvendigt for, at en tilsynskonsulent
kan skabe et overblik, hvis der er få eller ingen magtanvendelser på et tilbud. Et tilsyn arbejder
med et skel på minimum 15 magtanvendelser årligt, hvilket vil sige, at der skal være foretaget
minimum 15 magtanvendelser på et tilbud for, at der udarbejdes en magtprofil. Et andet tilsyn
bruger af statistiske årsager et skel på minimum 30 magtanvendelser årligt.
Udarbejdelse af magtprofiler
I de fire socialtilsyn, der arbejder med magtprofiler, udarbejdes magtprofilerne på baggrund af
data fra magtanvendelsesindberetningerne. Derudover nævner flere socialtilsyn, at de
indsamler supplerende data manuelt, hvis de oplever et behov. Fokus for disse data informeres
af den konkrete risikovurdering af det sociale tilbud.
40
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Konkret indeholder socialtilsynenes magtprofiler oplysninger om antallet af magtanvendelser
samt magtanvendelsernes fordeling på tidspunkter i døgnet, uge, måneder, forskellige
afdelinger i et tilbud samt fordelingen på forskellige magtanvendelsestyper. Derudover
indeholder magtprofilen oplysninger om tidspunkterne og varigheden af magtanvendelser,
fordeling af magtanvendelser på forskellige borgere, borgernes alder, høring af borgeren,
tilbuddets indberetningstidspunkt ift. magtanvendelsestidspunktet samt involverede
medarbejdere.
Anvendelsen af magtprofiler i tilsynspraksis
I de fire socialtilsyn, der specifikt arbejder med magtprofiler, anvendes magtprofiler til at
kvalificere tilsynspraksis og informere risikovurderingen og tilrettelæggelse af tilsynsaktiviteter.
De fungerer som baggrundsinformation og indgår i en samlet afdækning af tilbuddets kvalitet.
Magtprofilerne giver et overblik over tilbuddenes brug af magtanvendelser og kan konkret give
et overblik over brug af bestemte typer magtanvendelse samt eventuelle strukturelle problemer i
forhold til forebyggelse og efterbearbejdelse. Endelig kan magtprofiler give et indblik i tilbuds
indberetningspraksis og kan kortlægge eventuelle mønstre og tendenser i indholdet og
håndteringen af magtanvendelserne.
Ud over indberetning og håndtering af magtanvendelser kan magtprofiler bidrage til en indsigt i,
om der er særlige forhold i relation til brugen af magtanvendelser, der kalder på dialog. Det
kunne eksempelvis være en dialog om antal magtanvendelser, eller hvis brugen af
magtanvendelser har udviklet sig i en positiv eller negativ retning. Magtprofiler kan desuden
danne baggrund for dialog med tilbuddet og påpege eventuelle uklarheder i indberetningen.
Magtprofiler er med til at danne grundlag for en tilrettelæggelse af tilsynet samt de spørgsmål,
der stilles i forbindelse med tilsynet. Det kan for eksempel være spørgsmål om den
pædagogiske praksis, forebyggelse af magtanvendelser, og hvordan der pædagogisk følges op
på magtanvendelser.
Flere socialtilsyn tilkendegiver, at tilsynskonsulenterne specifikt bruger magtprofilerne og det
datagrundlag, de tilvejebringer, i forbindelse med belysningen af kvalitetsmodellens tema ’trivsel
og sundhed’ på tilbud, hvor der konkret spørges ind til forebyggelse af magtanvendelser. Her
indgår magtprofilerne i det datagrundlag, som informerer den tilsynsfaglige vurdering.
Magtprofilerne anvendes herudover som et supplement til løbende indberetninger og notater
om tilsynsfaglige opmærksomheder.
Opmærksomheder
Generelt er der på tværs af de fire socialtilsyn, der specifikt gør brug af magtprofiler, en
bevidsthed om, at magtprofiler ikke kan stå alene. Magtprofiler er en del af forberedelsen i
forbindelse med et tilsynsbesøg og skal anvendes sammen med alle øvrige oplysninger,
herunder viden om det konkrete tilbud og dets målgruppe, konkrete indberetninger og
oplysninger fra tilsynsbesøg samt eventuelle whistleblows. Derudover påpeges det, at
magtprofiler bør anvendes og fortolkes i dialog med tilbuddet.
Flere socialtilsyn nævner opmærksomheder i forhold til håndtering af data samt datakvaliteten.
Det bliver påpeget, at der ikke er et it-system til håndtering af elektronisk indberetning og
registrering af magtanvendelser, hvorfor al registrering og udarbejdelse af magtprofiler er
baseret på manuel indtastning. Det indebærer en risiko for fejl i håndteringen af data, ligesom
det er en tidskrævende proces, som forudsætter, at der er medarbejderressourcer til
arbejdsgangen.
41
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Flere nævner desuden, at datakvaliteten kan være påvirket af, at magtprofilerne dannes på
baggrund af data fra de modtagne indberetninger om magtanvendelse, og at der ikke korrigeres
for fejl og mangler i indberetningerne. Det medfører, at de magtanvendelser, der aldrig bliver
indberettet, ikke figurerer i oversigten. Det bliver i den forbindelse bemærket, at fravær af
indberetninger om magtanvendelser kan være problematisk, hvis man ud fra tilbuddets
målgruppe må have en forventning om, at der i et vist omfang finder magtanvendelser sted.
På baggrund af de forskelle, der ses i forhold til systematik for og brug af specifikke magtprofiler
i socialtilsynene, vil Social- og Boligstyrelsen udsende en faglig udtalelse om udarbejdelse og
brug af magtprofiler med henblik på at fremme en mere ensartet tilgang til tilsynsmæssige
overvejelser pba. modtagne magtanvendelsesindberetninger. En faglig udtalelse er en relativ
kortfattet og handlingsanvisende faglig vejledning fra Social- og Boligstyrelsen til
socialtilsynene.
42
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0045.png
Årsrapport
4. Socialtilsynenes økonomi,
personale og kompetencer
Dette kapitel omhandler de fem socialtilsyns økonomi og finansiering, herunder tilsynstakster,
tilsynenes samlede indtægter og tilkøbsydelser samt socialtilsynenes personale og
kompetencer.
4.1 Tilsynenes økonomi og finansiering
Socialtilsynenes drift finansieres dels af kommunerne efter objektive kriterier og dels af
omkostningsbaserede takster for godkendelse og driftsorienteret tilsyn, som opkræves fra
tilbuddene.
Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og
kommunale plejefamilier finansieres af kommunerne i hver region efter objektive kriterier. Den
enkelte kommunes andel af finansieringen fastsættes på baggrund af kommunens andel af 0-
17-årige i socialtilsynets dækningsområde.
Tilsyn med sociale tilbud er finansieret ved omkostningsbaserede takster. Det enkelte tilbud
afholder dermed selv udgiften for tilsynsbesøg. Taksterne differentieres efter tilbuddets
størrelse og tilsynets omfang, og der fastsættes en særlig takst for godkendelse af væsentlige
ændringer i allerede eksisterende godkendelser.
Derudover kan socialtilsynene tilbyde tilkøbsydelser i form af konsulentbistand og undervisning
relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige viden til en
kommune, en region eller et tilbud
14
. Socialtilsynenes konsulent- og kursusvirksomhed skal
være i umiddelbar tilknytning til socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgaver.
Tilsynstakster
Tilsynstaksterne fastlægges som gennemsnitlige takster ud fra de budgetterede omkostninger,
med undtagelse af taksten for skærpet tilsyn, der opkræves som 10 pct. af tilsynstaksten pr.
påbegyndt måned. Hver takstkategori er desuden differentieret i forhold til antal pladser i
tilbuddet, hvor det bærende princip er, at jo flere pladser et tilbud rummer, desto højere er
taksten for tilsyn.
Der er variationer i taksterne mellem de fem socialtilsyn, jf. tabel 23.
14
Jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 i lov om socialtilsyn
43
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0046.png
Årsrapport
Tabel 23: Socialtilsynenes takster i 2021 (kr.).
Nord
Tilsyn med tilbud
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Godkendelse af nyt tilbud
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Væsentlig ændring af eksisterende
tilbud
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Skærpet tilsyn
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Kilde: Data fra de fem Socialtilsyn
3.504
4.205
7.009
10.513
3.571
4.285
7.141
13.873
3.484
4.181
6.968
10.453
3.494
4.193
6.988
10.482
3.155
3.787
6.311
9.466
32.263
38.715
64.526
96.788
23.351
28.021
46.701
70.052
24.262
29.144
48.524
72.786
37.485
44.982
74.970
112.455
29.359
35.231
58.718
88.077
35.043
42.051
70.085
105.128
35.707
42.848
71.413
138.726
34.842
41.810
69.684
104.526
34.939
41.927
69.879
104.818
31.555
37.866
63.110
94.664
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
10.288
12.346
20.576
30.865
6.464
7.757
12.928
19.392
8.877
10.652
17.753
26.630
8.604
10.324
17.207
25.811
8.028
9.634
16.056
24.084
I bilag 3 fremgår udviklingen i de enkelte takster for hvert af de fem socialtilsyn i perioden 2018-
2021 i løbende priser.
Tilsynenes samlede indtægter
I fire ud af fem socialtilsyn stammer den største del af indtægterne fra objektiv finansiering.
Socialtilsyn Hovedstaden, som har den største opgaveportefølje af tilbud, har også en større
indtægt fra tilsynstakster, jf. tabel 24.
Tabel 24: Fordelingen af socialtilsynenes indtægter i 2021 (mio. kr.).
Nord
Indtægter fra objektiv finansiering (mio. kr.)
Indtægter fra tilsynstakster (mio. kr.)
Indtægter fra tilkøbsydelser (mio. kr.)
I alt (inkl. tilkøbsydelser)
I alt (ekskl. tilkøbsydelser)
19,2
14,5
1,4
35,1
33,7
Midt
30,4
24,1
0,1
54,6
54,5
Syd
29,3
26,9
1,2
57,4
56,1
Øst
22,8
22,3
0,5
45,6
45,2
Hst.
19,3
27,6
2,0
47,4
47,3
I alt
121,0
115,4
5,2
240,0
236,8
I 2021 er der sket en stigning i socialtilsynenes samlede indtægter fra objektiv finansiering og
tilsynstakster sammenlignet med tidligere år, hvor indtægterne lå på et lavere niveau, jf. tabel
25.
44
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0047.png
Årsrapport
Tabel 25: Socialtilsynenes samlede indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster i perioden 2018-
2021 i løbende priser (mio. kr.).
Socialtilsynenes samlede indtægter fra objektiv finansiering og
tilsynstakster
Kilde: Data fra de fem Socialtilsyn
2018
222,5
2019
225,6
2020
229,5
2021
236,3
Der er væsentlige variationer i niveauet af indtægter på tværs af socialtilsynene, hvor
Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Midt har de største indtægter, og Socialtilsyn Nord har væsentlig
færre indtægter. Der kan observeres en stigning i indtægterne i Midt, Syd og Øst og en mindre
nedgang i Hovedstaden og Nord, jf. figur 17.
Figur 17: Socialtilsynenes indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster i perioden 2018-2021 i
løbende priser (mio. kr.).
Anm.: Tallene er afrundede, og det samlede antal kan derfor variere fra delsummerne. De summerede tal er beregnet
på baggrund af de ikke-afrundede tal.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Tilkøbsydelser
Socialtilsynene kan udbyde tilkøbsydelser
15
. Det kan f.eks. være, at socialtilsynene tilbyder
kurser eller undervisning til kommuner eller tilbud om emner, der relaterer sig til socialtilsynets
virksomhed.
Tabel 26 nedenfor viser, hvilke tilkøbsydelser de enkelte socialtilsyn udbød i 2021. Ikke alle
ydelser blev nødvendigvis købt.
15
Jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 3, stk. 1, nr. 1 og 2
45
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0048.png
Årsrapport
Tabel 26: Socialtilsynenes udbudte tilkøbsydelser i 2021.
Syd
Kursus i magt
Tilsyn med tilbud og plejefamilier
Grundkursus for netværksplejefamilier
Konsulentydelse - besigtigelse af ejendom
Grundkursus til plejefamilier
Tilsyn med aflastning (SEL § 84)
Tilsyn med socialpædagogisk bistand (SEL § 85)
Tilsyn med beskyttet beskæftigelse (SEL § 103)
Tilsyn med aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104)
Tilsyn med domfældte udviklingshæmmede (kriminalpræventive tilsyn)
Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger (SEL § 151)
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud (0-6 år)
Introduktion til magtanvendelsesreglerne
Støtte til voksne i økonomiske forhold
Kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver og vuggestuer; herunder tilsyn med SEL § 32
Kvalitetsvurdering af plejehjem, herunder lovpligtige tilsyn og tilsyn med hjemmeplejegrupper
Særlige udredninger i komplekse sager for tilbud eller myndighedsudøver
Kvalitetsvurdering af beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud (SEL § 103
og § 104)
Bistand til kommuner, der skal godkende egne tilbud efter SEL § 103 og § 104
Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver, herunder oplæg om tilsynsarbejdet til medarbejdere,
bestyrelser mv.
Overblik/opsamling ift. kvalitet på egne tilbud til en driftsherre - kommunal som privat
Sagkyndige vurderinger i forbindelse med fondsansøgninger
Konkret support i forbindelse med indtastning i Tilbudsportalen
Nord
Midt
Øst
Tilsyn med beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og som ikke er en del af et andet tilbud, og
som derfor ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene (servicelovens §§ 103 og
104)
Ny-godkendelse af beskyttet beskæftigelse og/eller aktivitets- og samværstilbud, jf.
servicelovens §§ 103 og 104, som ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene
Tilsyn med leverandører af ydelse jf. servicelovens § 85, som ikke er en del af et andet tilbud,
og som derfor ikke er omfattet af tilsynsforpligtelsen fra socialtilsynene
Tilsyn med friplejeboliger jf. servicelovens § 151a
Tilsyn med de fem julemærkehjem, drevet af Julemærkefonden, der har beliggenhed i hele
Danmark hvert andet år
Tilsyn med tilbud (en kontrakt kan omfatte flere tilsyn)
Grundkursus til plejefamilier
Undervisning mv.
Hovedstaden
Anm.: Socialtilsynene anvender forskellige kategoriseringer for de tilkøbsydelser, de hver især udbyder.
Kilde: Oplysninger om socialtilsynenes udbudte tilkøbsydelser stammer fra socialtilsynenes egne årsrapporter samt fra
socialtilsynenes hjemmesider.
Socialtilsynenes samlede indtægter fra tilkøbsydelser er steget fra 3,2 mio. kr. i 2020 til 5,2 mio.
kr. i 2021 (opgjort i løbende priser, dvs. at tallene ikke er pristalsregulerede). Den samlede
stigning skyldes, at der særligt i Socialtilsyn Nord har været en stigning fra 0,1 mio. kr. i 2020 til
1,4 mio. kr. 2021. Hovedstaden har dog også øget deres indtægter fra tilkøbsydelser, hvor de i
2020 lå på 1,4 mio. kr. ligger de i 2021 på 2,0 mio. kr., jf. figur 18.
46
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0049.png
Årsrapport
Figur 18: Udviklingen i socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser i perioden 2018-2021 (mio. kr.).
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
4.2 Personale og kompetencer i socialtilsynene
Et af formålene med tilsynsreformen er at sikre, at socialtilsynene kan udfordre tilbuddene på
deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige
forhold.
I 2021 var 345 årsværk beskæftiget i de fem socialtilsyn. Socialtilsynene er meget ensartede i
deres antal af årsværk og tilsynskonsulenter, når der sammenholdes med det enkelte tilsyns
samlede opgaveportefølje, jf. tabel 27.
Tabel 27: Oversigt over medarbejdere i de fem socialtilsyn i 2021 (årsværk)
Nord
Antal årsværk (afrundet)
- Heraf ledelse
- Heraf stab/administration
- Heraf tilsynskonsulenter
Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier pr.
tilsynskonsulent
Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier pr.
årsværk
Kilde: Data fra de fem Socialtilsyn
53
4
10
39
31
23
Midt
80
5
15
60
27
20
Syd
79
5
12
62
31
24
Øst
69
4
15
50
30
22
Hovedstaden
65
4
12
48
27
20
I alt
345
22
64
260
29
22
De største medarbejdergrupper i socialtilsynene har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund.
Det varierer på tværs af tilsynene, hvilken af de to medarbejdergrupper, der er størst, jf. figur 19.
47
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0050.png
Årsrapport
Figur 19: Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund i de fem socialtilsyn i 2021 (årsværk)
Kilde: Data fra de fem Socialtilsyn
48
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0051.png
Årsrapport
5. Klager og klagebehandling
(Ankestyrelsen)
Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. socialtilsynslovens § 19. I 2021
modtog Ankestyrelsen 54 klagesager fra de fem socialtilsyn om afgørelser truffet efter lov om
socialtilsyn, og der blev realitetsbehandlet og truffet afgørelse i 29 sager på området.
Afgørelserne i 2021 fordeler sig således:
Tabel 28: Afgørelser efter socialtilsynsloven truffet af Ankestyrelsen i 2021.
Nord
Afgørelser i alt
Stadfæstet
Ændret/ophævet
Hjemvist
Kilde: Data fra Ankestyrelsen
4
4
0
0
Midt
7
6
1
0
Syd
3
3
0
0
Øst
5
5
0
0
Hovedstaden
10
10
0
0
I alt
29
28
1
0
De fleste afgjorte klagesager fra socialtilsynene har handlet om godkendelse som plejefamilie,
ophør af godkendelse som plejefamilie og væsentlige ændringer i godkendelsen som
plejefamilie.
Et mindre antal sager har handlet om botilbud, herunder om godkendelse med vilkår,
væsentlige ændringer, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse.
Ankestyrelsen har desuden afgjort en sag om forlængelse af akutanbringelse.
Tabel 29: Afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven i 2021.
Nord
Afgørelser i alt
Stadfæstet
Ændret/ophævet
Hjemvist
Kilde: Data fra Ankestyrelsen
1
1
0
0
Midt
3
1
0
2
Syd
0
0
0
0
Øst
0
0
0
0
Hovedstaden
0
0
0
0
I alt
4
2
0
2
Ved udgangen af 2021 havde Ankestyrelsen 53 verserende sager, som fordeler sig således:
Tabel 30: Verserende klagesager i Ankestyrelsen pr. 31. december 2021.
Nord
Antal
Kilde: Data fra Ankestyrelsen
7
Midt
15
Syd
8
Øst
9
Hovedstaden
14
I alt
53
Efter retssikkerhedslovens § 76 har Ankestyrelsen pligt til på landsplan at koordinere praksis.
Som led i vejledningen om praksis offentliggør Ankestyrelsen principafgørelser.
Offentliggørelsen sker i Ankestyrelsens principmeddelelser. Alle principmeddelelserne kan ses i
Ankestyrelsens principdatabase og Retsinformation.
I 2021 har Ankestyrelsen ikke offentliggjort principmeddelelser på området.
49
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Der er nu i alt 10 offentliggjorte principmeddelelser på området. Principmeddelelserne er
offentliggjorte anonymiserede afgørelser, som er en bindende retskilde for socialtilsynene.
Socialtilsynene skal derfor anvende Ankestyrelsens principmeddelelser ved senere afgørelser i
tilsvarende sager.
Andre aktiviteter
Ankestyrelsen har deltaget i en række samarbejdsmøder, og har været i løbende dialog med
Social- og Boligstyrelsen om udviklingen på området. Denne dialog har til formål at understøtte
Ankestyrelsens rolle som klageinstans og praksisdannende samt Social- og Boligstyrelsens
rolle som auditfunktion.
Ankestyrelsen har afholdt to dialogmøder om året med socialtilsynene og Social- og
Boligstyrelsen, hvor der er mulighed for at drøfte forskellige, særligt juridiske, problemstillinger
på området. Ankestyrelsen vejleder også løbende om en række spørgsmål inden for lov om
socialtilsyn.
50
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0053.png
Årsrapport
Bilag 1
Links til socialtilsynenes årsrapporter
Nedenfor findes links til hvert af de fem socialtilsyns årsrapporter:
Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn Syd
Socialtilsyn Øst
Socialtilsyn Hovedstaden
Andre relevante links:
Bekendtgørelse om lov om socialtilsyn (gældende frem til 1. februar 2022)
Håndbog for socialtilsyn
51
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0054.png
Årsrapport
Bilag 2
Social- og Boligstyrelsens fokus og understøttende
aktiviteter i 2021
Social- og Boligstyrelsen har en national auditfunktion i relation til socialtilsynene. Det
indebærer, at Social- og Boligstyrelsen skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af
tilsynsreformen. Derudover skal Social- og Boligstyrelsen løbende følge praksis i
socialtilsynene, herunder foretage undersøgelser og analyser, ligesom Social- og Boligstyrelsen
løbende skal understøtte udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven med relevant
vejledning og materiale.
Understøttelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven sker eksempelvis igennem undervisning,
tematiserede læringsgrupper og dialogmøder, hvor viden, udfordringer og løsninger deles,
ligesom Social- og Boligstyrelsen vejleder i forståelsen og anvendelsen af tilsynsredskaber og
kvalitetsmodellen. Social- og Boligstyrelsens analyser og vejledninger kan findes i Håndbog for
socialtilsyn på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Kvalitetsmodellen er nærmere beskrevet
i bilag 3.
Social- og Boligstyrelsen har ikke beføjelser i forhold til socialtilsynene og skal ikke føre tilsyn
med lovligheden af socialtilsynenes opgavevaretagelse. Denne opgave varetages af det
kommunale tilsyn, der er placeret hos Ankestyrelsen.
Udvalgte fokusområder i 2021
Social- og Boligstyrelsen gennemførte i 2021 en række aktiviteter i forbindelse med
auditfunktionens rolle
med at følge og understøtte socialtilsynenes opgavevaretagelse. Nedenfor omtales udvalgte
fokusområder, herunder;
Nedsættelsen af en national implementeringsgruppe i regi af Auditfunktionen
En faglig vejledning om socialtilsynets dialogforpligtelse
En begrebsafgrænsning af
ikke fastansatte medarbejdere,
som knytter sig til en
række
ændringer i kvalitetsmodellen, som vedrører sociale tilbuds brug af ”ikke
fastansatte
medarbejdere med borgerrelaterede opgaver”
Inspirationsmateriale til brug for socialtilsynenes vurdering af kvaliteten i sociale tilbud,
der søger om godkendelse
National implementeringsgruppe
Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion nedsatte i 2021 en arbejdsgruppe om implementering
for de fem socialtilsyn. Arbejdsgruppen skulle arbejde koordineret med implementering og
forankring af Auditfunktionens produkter til faglig understøttelse og vejledning på udvalgte
tilsynsfaglige områder.
Initiativet skete som et led i en strategiske justering af Auditfunktionens aktiviteter, som skal
realisere de politiske ambitioner om at styrke ensartetheden i tilsynsopgaven og den faglige
praksis blandt de fem socialtilsyn. Dette skulle særligt ske på de områder, hvor der havde vist
52
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
sig at være indikationer på eller konstateret en uensartet praksis, og hvor der derfor er behov
for en ændret eller justeret tilsynspraksis for at sikre ensartethed på tværs af de fem socialtilsyn.
Den nationale implementeringsgruppe blev nedsat med det formål at sikre både et
strategisk/ledelsesmæssigt og et operationelt arbejdsforum mellem Auditfunktionen og
socialtilsynene, der kunne understøtte at der blev arbejdet mere systematisk og forpligtende
med implementering og forankring af Social- og Boligstyrelsens produkter i og på tværs af de
fem socialtilsyn.
Auditfunktionen har i implementeringsgruppens første leveår haft et særligt fokus på:
Ledelsesmæssig rammesætning og forankring med fokus på kapacitetsopbygning og
en fælles tilgang til implementering i tilsynene
Omsætning af den faglige vejledning om dialogforpligtelsen gennem tilrettelæggelse og
gennemførsel af prøvehandlinger på både et nationalt og lokalt plan.
Faglig vejledning om dialogforpligtelsen
Socialtilsynenes dialogforpligtelse er fastsat i lov om socialtilsyn og er et afgørende element i
socialtilsynenes tilsynsvirksomhed. Social- og Boligstyrelsens auditfunktion har derfor
udarbejdet en faglig vejledning om socialtilsynenes dialogforpligtelse, som indeholder
vidensbaserede faglige anbefalinger til, hvordan dialogforpligtelsen omsættes med kvalitet i
tilsynspraksis henvendt til tilsynskonsulenter og ledere.
Den faglige vejledning udgør auditfunktionens vidensbaserede faglige anbefalinger til, hvordan
dialogforpligtelsen omsættes med kvalitet i tilsynspraksis. Anbefalingerne kommer til udtryk i et
værdigrundlag og seks kerneelementer, som udgør centrale handleprincipper for varetagelsen
af dialogforpligtelsen.
Vejledningen giver en fælles faglig retning for, hvordan dialogforpligtelsen kan forstås og
praktiseres i socialtilsynenes forskellige tilsynsfaglige aktiviteter og møder med sociale tilbud og
plejefamilier. Vejledningen skal således understøtte, at de fem socialtilsyn omsætter deres
dialogforpligtelse ensartet, systematisk og fagligt kompetent. Den faglige vejledning består af to
produkter:
Et vidensgrundlag, der med udgangspunkt i lovgivning, teorier om dialog, relevant
forskningsmæssig litteratur og praksiserfaringer indkredser et værdigrundlag og seks
kerneelementer for dialogforpligtelsen.
En handlingsanvisende faglig vejledning, som udfolder de seks kerneelementers
betydning for tilsynspraksis samt en række redskaber, der konkret understøtter
socialtilsynenes arbejde med vejledningen. Endelig beskriver den faglige vejledning
også relevante implementeringsforudsætninger herunder ledelsesmæssige og
organisatoriske rammer for en kompetent varetagelse af dialogforpligtelsen.
Vejledningen er blevet ledsaget af en række implementeringsaktiviteter i den nationale
implementeringsgruppe.
Begrebsafklaring af ”ikke fastansatte medarbejdere” i kvalitetsmodellen
Januar 2022 trådte en række ændringer i kvalitetsmodellen, som vedrører sociale tilbuds brug
af ikke fastansatte medarbejdere, i kraft. Ændringerne i kvalitetsmodellen medfører, at
socialtilsynet skal vurdere, om sociale tilbuds brug af ikke-fastansatte medarbejdere er
hensigtsmæssig i forhold til at kunne udføre en målrettet pædagogisk indsats.
Der er tale om et komplekst område, hvor der bl.a. ikke eksisterer en fælles klar definition af
begrebet ”ikke-fastansatte medarbejdere med borgerrelaterede opgaver”. Social- og
53
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Boligstyrelsen har derfor i umiddelbar forbindelse med ændringernes ikrafttræden, udarbejdet
en begrebsafgrænsning med henblik på at sikre, at tilsynene anvender ændringerne i
kvalitetsmodellen på en ensartet måde, som er i tråd med lovens intentioner.
I udviklingen af begrebsafgrænsningen har Auditfunktionen lagt vægt på, at afgrænsningen
afspejler en forholdsvis bred forståelse af ikke-fastansatte medarbejdere og dermed
understøtte, at socialtilsynets fokus ligger i tråd med de politiske intentioner. Det betyder blandt
andet, at det i afgræsningen er præciseret, at:
Socialtilsynet ikke alene skal have fokus på vikarer, der træder i stedet for bestemte
medarbejdere, fx ved ferie og sygdom, men at de også skal have fokus på brugen af
ikke-fastansatte medarbejdere, fx timelønnede medarbejdere, som tilbuddene bruger
løbende og som supplerer de faste medarbejdere
Der ved ”ikke-fastansatte medarbejdere” ikke alene forstås medarbejdere, som er ansat
i kortere perioder, og at der ikke alene skal være fokus på medarbejdere fra eksterne
vikarbureauer
Barsels-, syge- og orlovsvikarer er undtaget fra kategorien "ikke-fastansatte
medarbejdere", da de typisk vil indgå i den pædagogiske indsats på lige fod med de
faste medarbejdere.
Begrebsmaterialet er blevet udgivet i Håndbog for socialtilsyn, hvor tilsynene kan tilgå
det.
I
første halvår 2022 arbejder Auditfunktionen på en videreudvikling af materialet. Her vil
afgrænsningen af begreberne blive suppleret med eksempler fra tilsynspraksis på, hvordan
brugen af ikke-fastansatte kan påvirke den pædagogiske praksis. Auditfunktionen udarbejder
eksemplerne i første halvår 2002 og publicerer dem i Håndbog for socialtilsyn i august 2022.
Inspirationsmateriale til brug for socialtilsynenes vurdering af kvaliteten i sociale tilbud,
der søger om godkendelse
Auditfunktionen gennemførte i 1. kvartal af 2020 et Auditforløb 20.1, som omhandlede
godkendelse af tilbud. Auditforløbet afdækkede bl.a., at socialtilsynene ikke i tilstrækkeligt
omfang har relevante metodiske tilgange og analytiske redskaber til rådighed til at forfølge
indikationer på manglende kvalitet hos tilbud, som endnu ikke er i drift, og hvor der er tvivl om
kvaliteten. Dette kan udgøre et problem i forhold til borgerne i tilbuddet, såfremt der godkendes
tilbud, hvor der efterfølgende viser sig ikke at være den fornødne kvalitet.
Som opfølgning på auditforløbet har Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion udarbejdet et
inspirationsmateriale.
Inspirationsmaterialet har til formål at understøtte socialtilsynenes vurdering af kvaliteten ved
godkendelsen af nye sociale tilbud. Inspirationsmaterialet fokuserer særligt på at understøtte
socialtilsynene i at styrke vidensgrundlaget, som ligger til grund for godkendelsen.
Inspirationsmaterialet anviser bl.a. hvordan indikatorerne i kvalitetsmodellen for socialtilsyn kan
udfoldes, afdækkes og bedømmes i relation til godkendelse af tilbud og modvirke, at der
godkendes tilbud, som efterfølgende viser ikke at have den fornødne kvalitet.
Inspirationsmaterialet er udviklet med afsæt i socialtilsynenes eksisterende praksis med henblik
på at supplere og kvalificere praksis fremadrettet. Inspirationsmaterialet er inddelt i fire
delelementer, der beskriver faglige anbefalinger til, hvordan kvalitetsvurderingen ved
godkendelse af tilbud kan kvalificeres og styrkes.
Delelementerne er:
Viden om
målgruppen og målgruppens behov for indsats
Delelementet sætter fokus på, at konkret og aktuel faglig viden om målgruppen og
målgruppens behov for støtte, er en forudsætning for at kunne vurdere, om indsatsen er
relevant set i forhold til den målgruppe, der søges godkendelse til. Der er endvidere
inspiration til, hvor socialtilsynet kan søge efter konkret og aktuel socialfaglig viden på
54
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Social- og Boligstyrelsens hjemmeside om udvalgte målgrupper
og målgruppers behov
for støtte.
Bedømmelse af indikatorerne med afsæt i ordlyden
Delelementet giver eksempler på, hvordan indholdet i den enkelte indikator kan
udfoldes, så alle elementer i indikatoren afdækkes, og styrke vidensgrundlaget. Der er
endvidere eksempler på refleksionsspørgsmål og eksempler på forhold, der kan vægtes
i bedømmelsen af indikatoren.
Systematisk opfølgning på godkendelsen
Delelementet beskriver, hvordan socialtilsynene i arbejdet med bedømmelsen af
indikatorer og kriterier kan udarbejde konkrete opfølgningspunkter, som kan danne
afsæt for en systematisk opfølgning på godkendelsen i det efterfølgende
driftsorienterede tilsyn.
Særligt til ledelsen - forudsætninger for faglig kompetent godkendelse
Delelementet formidler ledelsesmæssige opmærksomheder med henblik på at styrke
de organisatoriske, ledelsesmæssige og kompetencemæssige forudsætninger for at
kunne foretage kvalificerede godkendelser af tilbud.
Inspirationsmaterialet er blevet udgivet i Håndbog for socialtilsyn, hvor tilsynene kan tilgå
det.
Øvrige udvalgte aktiviteter
I 2021 afholdt Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion - i lighed med forrige år - to
fagkonferencer for socialtilsynene. Målet med fagkonferencerne er at understøtte en mere
vidensbaseret tilsynspraksis og kvalificere tilsynenes dialog med plejefamilier og sociale tilbud
om udvalgte målgrupper. Det er centralt, at fagkonferencerne fastholder kvalitetsmodellen for
socialtilsynet som omdrejningspunkt for anvendelsen af aktuel bedste viden på socialområdet.
Fokus for de to fagkonferencer i 2021 var:
Vidensbasering og kvalificering af socialtilsynenes kvalitetsvurderinger af sociale tilbud
for socialt udsatte voksne, specifikt rådgivnings- og døgntilbud inden
for rusmiddelområdet samt §110-boformer inden for hjemløseområdet. Konferencen
blev afholdt i maj 2021 og var virtuel.
Vidensbasering og kvalificering af tilsynspraksis af det driftsorienterede tilsyn på
plejefamilieområdet. Konferencen blev afholdt i november 2021 i Odense.
55
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Bilag 3
Kvalitetsmodellen
Kvalitetsmodellen udgør rammen om socialtilsynets kvalitetsvurdering af sociale tilbud og
plejefamilier.
Kvalitetsmodellens udformning og struktur bygger på en række grundlæggende præmisser med
afsæt i de politiske intentioner og ønsker for tilsynsreformen, som blev fastlagt i forbindelse med
udarbejdelsen af lov om socialtilsyn i 2013. I forbindelse med evalueringen af tilsynsreformen i
2016 blev de grundlæggende præmisser for kvalitetsmodellen fastholdt.
Præmisserne for kvalitetsmodellen er bl.a. at:
Kvalitetsmodellen er generisk, hvorfor kriterier og indikatorer inden for syv temaer
gælder for alle typer tilbud. Nogle tilbud kan imidlertid undtages enkelte indikatorer
Kvalitetsmodellen er resultatorienteret, så fokus er på, hvilke resultater der skabes for
borgerne
Kvalitetsmodellen er et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet, og indeholder
talscorer som ikke kan stå alene og altid skal ses i forlængelse af en skriftlig vurdering.
Socialtilsynet skal anvende kvalitetsmodellen ved både godkendelse og driftsorienteret tilsyn
med sociale tilbud og plejefamilier. Vurderingen af kvaliteten i et tilbud eller en plejefamilie beror
på en konkret faglig vurdering af de enkelte tilbud og plejefamiliers indsats i relation til
målgruppen, ledelses- og medarbejderforhold, fysiske rammer mv.
Der er to udgaver af kvalitetsmodellen, som er målrettet henholdsvis tilbud og plejefamilier.
Kvalitetsmodellen understøtter formålet med de lovgivningsmæssige intentioner med
oprettelsen af socialtilsynene, herunder at socialtilsynet systematisk, ensartet, uvildig og fagligt
kompetent skal varetage opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med
tilbuddene.
Kvalitetsmodellen er opdelt i syv temaer, der er fastlagt i § 6, stk. 2 nr. 1-6 og 8 i lov om
socialtilsyn:
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og relationer
Målgrupper, metoder og resultater
Sundhed og trivsel
Organisation og ledelse
Kompetencer
Fysiske rammer
I § 6, stk. 2 nr. 7 fremgår temaet økonomi, som adresseres og skal vurderes særskilt i henhold
til bekendtgørelsen, og derved ikke er indeholdt i selve kvalitetsmodellen.
Kvalitetsmodellens syv temaer består hver især af en række kvalitetskriterier og -indikatorer.
Kriterierne er udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kvalitetskriterium er
der en eller flere kvalitetsindikatorer.
56
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
Årsrapport
Kvalitetsmodellens generiske karakter betyder, at socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i alle
tilbud ud fra de samme kriterier og indikatorer. Dette skal sikre ensartethed og gennemsigtighed
i kvalitetskravene samt sammenlignelighed i socialtilsynets arbejde. Nogle tilbudstyper er
undtaget enkelte indikatorer, og enkelte indikatorer gælder kun for nogle tilbudstyper.
Hvordan anvendes kvalitetsmodellen?
Ved godkendelsen af et tilbud eller en plejefamilie skal socialtilsynet tage stilling til, om det er
sandsynligt, at tilbuddet kan levere den fornødne kvalitet, og vurdere tilbuddet/plejefamiliens
forudsætninger og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere om tilbuddet fortsat har den fornødne
kvalitet. Her kan eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i socialtilsynets
vurdering af kvaliteten i tilbuddet.
Kvalitetsmodellens indikatorer bedømmes på baggrund af en talscore. Bedømmelsen af
indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet skriftlig
kvalitetsvurdering af hvert tema.
Kvalitetsvurderingen formidles til tilbuddet i en rapport, der kan danne baggrund for
socialtilsynets dialog med tilbuddet om kvaliteten i tilbuddet/plejefamilien.
Socialtilsynets skriftlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet/plejefamilien på temaniveau
offentliggøres på Tilbudsportalen, forudsat, at tilbuddet godkendes.
57
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0060.png
Årsrapport
Bilag 4
Udviklingen i de enkelte socialtilsyns takster
Figur 20-23 viser udviklingen i
Socialtilsyn Nords
takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,
godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 20: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for tilsyn med tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord
Figur 21: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for godkendelse af nye tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord
58
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0061.png
Årsrapport
Figur 22: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for væsentlige ændringer, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord
Figur 23: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for skærpet tilsyn, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord
59
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0062.png
Årsrapport
Figur 24-27 viser udviklingen i
Socialtilsyn Midts
takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,
godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 24: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for tilsyn med tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt
Figur 25: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for godkendelse af nye tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt
60
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0063.png
Årsrapport
Figur 26: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for væsentlige ændringer, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt
Figur 27: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for skærpet tilsyn, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt
61
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0064.png
Årsrapport
Figur 28-31 viser udviklingen i
Socialtilsyn Syds
takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,
godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 28: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for tilsyn med tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd
Figur 29: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for godkendelse af nye tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd
62
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0065.png
Årsrapport
Figur 30: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for væsentlige ændringer, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd
Figur 31: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for skærpet tilsyn, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd
63
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0066.png
Årsrapport
Figur 32-35 viser udviklingen i
Socialtilsyn Østs
takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,
godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 32: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for tilsyn med tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst
Figur 33: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for godkendelse af nye tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst
64
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0067.png
Årsrapport
Figur 34: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for væsentlige ændringer, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst
Figur 35: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for skærpet tilsyn, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst
65
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0068.png
Årsrapport
Figur 36-39 viser udviklingen i
Socialtilsyn Hovedstadens
takster for henholdsvis tilsyn med
tilbud, godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 36: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for tilsyn med tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden
Figur 37: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for godkendelse af nye tilbud, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden
66
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0069.png
Årsrapport
Figur 38: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for væsentlige ændringer, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden
Figur 39: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for skærpet tilsyn, 2018-2021 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden
67
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Oversendelse af Social- og Boligstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2021, fra social- og boligministeren
2679453_0070.png
Social- og Boligstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
februar 2023februar 2023januar 2023