SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 94
Offentligt

ERFARINGER OG

ANBEFALINGER

FRA CORONA

PARTNERSKABET

FOR UDSATTE VOKSNE

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

INDHOLD

FORORD

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

SAMLEDE ANBEFALINGER FRA PARTNERSKABET FOR UDSATTE VOKSNE

· · · · · ·

ANBEFALINGER OM SAMARBEJDE OG KOORDINATION

· · · · · · · · · · · · · · · · · ·

ANBEFALINGER OM DIGITAL INNOVATION

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

ANBEFALINGER OM SOCIAL INNOVATION

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

ANBEFALINGER OM SOCIALT BEREDSKAB

· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

MEDLEMMER AF PARTNERSKABET FOR UDSATTE VOKSNE 2022

· · · · · · · · · · ·

Erfaringer og anbefalinger

fra coronapartnerskabet for udsatte voksne

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

FORORD

I 2020 oprettede regeringen på social- og æl-

dreområdet fire partnerskaber, der havde til for-

mål at skabe tryghed og modvirke mistrivsel under

Covid-19-pandemien. Rådet for Socialt Udsatte fik i

den forbindelse til opgave at facilitere Partnerskabet

for Udsatte Voksne.

De fire partnerskaber blev forlænget og videreført i

2022. Partnerskabet for Udsatte Voksne er sammen-

sat af 27 centrale aktører, der beskæftiger sig med

målgruppen fra forskellige positioner. Under pande-

mien var partnerskabets formål at inddrage en bred

gruppe interessenter for at sikre, at de organisatio-

ner, der havde den daglige kontakt med socialt ud-

satte mennesker, fik en direkte indgang til regeringen,

centrale myndigheder og til de øvrige organisationer

i partnerskabet med henblik på at formidle målgrup-

pens og organisationernes behov og koordinere løs-

ninger.

Partnerskabet havde ligeledes til opgave at frem-

bringe løsninger, der kunne afhjælpe sårbare og ud-

satte gruppers forøgede mistrivsel, utryghed og en-

somhed under den gradvise åbning af samfundet.

Denne opsamling beskriver nogle af de centrale er-

faringer, Partnerskabet for Udsatte Voksne gjor-

de sig under Covid-19-pandemien, og fremlægger

partnerskabets anbefalinger til håndtering af frem-

tidige kriser.

For mennesker, der sælger sex, lever i hjemløshed,

har svære psykiske lidelser og/eller er afhængige af

rusmidler, var det særligt svært at efterleve krav til

afstand og isolation. Det er svært at isolere sig, når

man ikke har et hjem, og det er svært at holde af-

stand, når man er afhængig af at tjene penge til at

købe stoffer. Det er svært at få adgang til kontanter

(til fx mad, medicin og rusmidler), når bankerne luk-

ker ned, og man ikke har et hævekort. For nogle men-

nesker blev psykiske lidelser forværret.

Ny samarbejds- og handlevillighed

Krisen medførte et behov for at udvikle fleksible løs-

ninger, der kunne fungere på trods af pandemien og

tilpasses den løbende udvikling som fx nedluknin-

ger, genåbninger og endelig vaccination. Behovet

for samarbejde på tværs af sektorer for at begræn-

se skadevirkningerne var åbenlyst. Samarbejde, som

tidligere var vanskeligt, blev nu nødvendigt, og der

opstod i den forbindelse nye former for indsatser.

Coronakrisen har haft mange negative konsekvenser

for socialt udsatte mennesker, men har også bidra-

get til nytænkning både i indsatser og i samarbejds-

relationer.

Denne publikation

Krisen for mennesker i social udsathed

Kriser rammer mennesker i social udsathed særligt

hårdt. Som udgangspunkt har denne gruppe færre res-

sourcer at stå imod med – både socialt og økonomisk.

Samtidig har en stor del af gruppen dårligt helbred.

Coronakrisen var ikke en undtagelse, da mange hjæl-

petilbud og indsatser lukkede helt eller delvist ned og

dermed forværrede krisen for mennesker i social ud-

sathed. Dårligt helbred og vanskelige levevilkår gjor-

de denne gruppe særligt sårbar over for smitte. For

dem, der blev smittet, var det vanskeligt at isolere sig

og få generel hjælp fra netværk og familie.

Denne publikation samler op på nogle af de erfa-

ringer, der er gjort under pandemien. Erfaringerne

danner baggrund for partnerskabets anbefalinger.

Implementering af anbefalingerne vil bidrage til, at

socialområdet er forberedt, næste gang en krise

rammer, og til, at de gode initiativer og løsninger vi-

dereføres.

Publikationen er opdelt i fire temaer: samarbejde og

koordination på tværs, digital innovation, social inno-

vation og socialt beredskab. Ved hvert tema præsen-

teres erfaringer og anbefalinger til videre handling.

Erfaringer og anbefalinger

fra coronapartnerskabet for udsatte voksne

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

SAMLEDE

ANBEFALINGER

også uden for krisetid. Derudover er der specifikke anbefalinger til fremtidig krisehåndtering.

Anbefalinger om

samarbejde og koordination

Skab rammerne for direkte kontakt og

samarbejde mellem de ansvarlige ministre,

ministerier og styrelser på nationalt niveau

og sociale aktører, der arbejder direkte med

mennesker i social udsathed.

Skab rammerne for regionale og kommunale

tværgående samarbejdsfora, der samler re-

levante aktører på tværs af beslutningsta-

gere, embedsværk og sociale aktører om lø-

bende dagsordener og problemstillinger for

mennesker i social udsathed.

Anbefalinger om

social innovation

Udbred fleksible og fremskudte sundheds-

tilbud som fx generel lægehjælp, psykiatri,

rusmiddelbehandling, vaccinationer mv.

Udbred opsøgende tilbud og mød mennesker

i social udsathed, hvor de er, for at bekæmpe

ensomhed og isolation. Det kan fx være gen-

nem mobile caféer eller digitale væresteder.

Giv mennesker i hjemløshed stabilitet og tag

over hovedet. Hotelophold kan være en god

måde at sikre dette på for de mest udsatte

gadesovere.

Anbefalinger om

digital innovation

Fra Partnerskabet for Udsatte Voksne

Nedenfor er samlet en oversigt over anbefalingerne til de fire temaer. Anbefalingerne er baseret på erfaringer

gjort under coronakrisen og peger på tiltag, der kan forbedre vilkårene for mennesker i social udsathed –

Opret fysiske hjælpetilbud (“hotspots”) i

kommunerne og på sociale tilbud målrettet

socialt udsatte og andre digitalt udsatte

mennesker, så de der kan få hjælp til at fær-

des digitalt.

Giv socialt udsatte mennesker valget mellem

at mødes fysisk eller online med sagsbe-

handler, kontaktperson, læge eller lignende,

når det er muligt.

Anbefalinger om

socialt beredskab

Udarbejd et socialt beredskab, der be-

står af både nationale, regionale og lokale

beredskabsplaner, og som beskriver, hvilke

målgrupper, der har brug for hvilke foran-

staltninger, retningslinjer mm., samt hvordan

samarbejdet med forskellige myndighedsni-

veauer og civilsamfund skal foregå.

Opdater det sociale beredskab løbende og

tilpas det til øvrige beredskaber.

Samlede anbefalinger

fra coronapartnerskabet for udsatte voksne

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

ANBEFALINGER OM

SAMARBEJDE OG

KOORDINATION

Under coronakrisen opstod et akut behov for koor-

dination og videndeling mellem regering, kommuner,

regioner og civilsamfund. Nedlukningerne efterlod

mange ubesvarede spørgsmål, og vejledning fra én

sektor kunne være svær at omsætte i en anden. Fx

kunne det være vanskeligt at omsætte sundheds-

myndighedernes retningslinjer til socialområdets

virkelighed.

På grund af de mange dilemmaer og spørgsmål, der

opstod som følge af nedlukninger, forsamlingsforbud

og afstandskrav, havde flere aktører på socialområ-

det et tæt samarbejde.

Der blev nedsat sektorpartnerskaber på socialom-

rådet. De skulle sikre den landsdækkende kontakt

mellem de nationale myndigheder og civilsamfun-

det. Socialministeren var i denne periode i tæt dia-

log med formanden for Rådet for Socialt Udsatte og

med centrale aktører på socialområdet. Derudover

samarbejdede og koordinerede civilsamfundsorga-

nisationerne meget mere end før krisen.

Lokalt og regionalt blev der flere steder etableret mere

eller mindre formelle samarbejdsfora, hvor praktikere

og beslutningstagere fra forskellige sektorer sammen

identificerede behov, problemer og løsninger. Krisen

gjorde det muligt at handle hurtigt og effektivt uden

langsomme bureaukratiske processer.

Partnerskaberne og de forskellige samarbejdsfora

havde afgørende betydning for at sikre udbredelse

af informationer, social innovation og deling af res-

sourcer.

“

Den koordinerede indsats på Vesterbro

fungerede, fordi vi ville det samme.

Vi kunne se, at denne her målgruppe ville

få det vanskeligt. Og det fungerede, fordi

samarbejdet bestod af mennesker, som

havde mandat til at træffe beslutninger.

Anbefalinger om

samarbejde og koordination

”

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

CASE: Samarbejdet om Vesterbro

i København

Flere sociale indsatser blev iværksat lokalt

og regionalt under pandemien. Lokale tvær-

gående fora var en nødvendighed for koordi-

nation og kommunikation mellem kommuner-

ne, regionerne og civilsamfundet.

På indre Vesterbro i København voksede et

uformelt samarbejdsforum frem, bestående

af en direktør og et par ledere fra socialom-

rådet i kommunen og ledere fra lokale sociale

tilbud, samt med løbende inddragelse af le-

dere og andre nøgleaktører fra regionen og

andre kommunale forvaltninger. Deltager-

ne var fagfolk og praktikere med indgående

kendskab til målgruppen af socialt udsatte

mennesker på den åbne stofscene på indre

Vesterbro. Samarbejdsforummet havde et

tæt samarbejde og under den første nedluk-

ning i perioder flere ugentlige møder. Gennem

samarbejdet blev der sikret mobile testtilbud,

en fleksibel vaccineindsats, nødherberger,

isolationspladser, udgående substitutions-

behandling og løbende koordinering af op-

ståede udfordringer samt formidling og over-

sættelse af retningslinjer, krav mm.

Deltagerne i samarbejdsforummet var af-

hængige af hinandens viden, roller og hand-

lemuligheder. Det var afgørende, at de hav-

de handlekompetence og beslutningskraft,

så løsningerne kunne iværksættes hurtigt og

smidigt.

Læs mere her:

Rapport (au.dk)

PARTNERSKABET ANBEFALER:

Skab rammerne for direkte kontakt

og samarbejde mellem de ansvarlige

ministre, ministerier og styrelser på

nationalt niveau og sociale aktører, der

arbejder direkte med mennesker i social

udsathed.

Skab rammerne for regionale og

kommunale tværgående samarbejds-

fora, der samler relevante aktører på

tværs af beslutningstagere, embeds-

værk og sociale aktører om løbende

dagsordener og problemstillinger for

mennesker i social udsathed.

Anbefalinger om

samarbejde og koordination

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

ANBEFALINGER OM

DIGITAL

INNOVATION

Også uden for krisetider er digitalisering et

samfundsvilkår, der skaber både eksklusion og

inklusion. Mange mennesker i social udsathed møder

udfordringer, når de fx henvender sig til en myndig-

hed, hvor digital signatur kræves for at få adgang.

Og de er ikke alene. Ifølge en rapport fra Digitalise-

ringsstyrelsen og KL er 17-22 procent af den voksne

befolkning digitalt udsatte med store praktiske og

retssikkerhedsmæssige problemer til følge.

Coronakrisen satte skub i den digitale udvikling.

Kombinationen af nedlukninger og accelerationen af

digitaliseringen gjorde det endnu sværere for socialt

udsatte mennesker at navigere i fx sundhedsvæ-

senet. Fysiske mødesteder, herunder væresteder,

banker og den kommunale forvaltning, lukkede helt

eller delvist ned.

Der var meget få steder, hvor man kunne møde op

og få hjælp. Det gjaldt sundhedsydelser som fx

blodprøver og vaccinationer såvel som hævning af

kontanter eller fx vejledning i kommunerne.

Eskaleringen af digitaliseringen skabte imidlertid

også nye muligheder og innovative tiltag for målgrup-

pen. Eksempler på disse tiltag præsenteres nedenfor.

CASE: Det digitale værested

Da mange af de fysiske væresteder lukkede helt

eller delvist ned som følge af Covid-19, handle-

de Landsforeningen af VæreSteder (LVS) hurtigt

og oprettede et digitalt værested i en facebook-

gruppe. Formålet med Det Digitale Værested

var at opretholde kontakten til socialt udsatte

mennesker, der var i fare for at blive yderligere

isolerede.

En del af brugerne var imidlertid ikke gængse

værestedsbrugere, men en ny målgruppe, som

man ikke havde været i kontakt med tidligere.

Mange var psykisk sårbare, der gav udtryk for,

at det digitale rum var mere overkommeligt end

fysisk fremmøde, og at det gav dem mod på at

deltage i det online fællesskab.

Blandt de nye værestedsbrugere var bl.a. enli-

ge mødre, som normalt ikke har mulighed for at

deltage i aktiviteter på værestederne. De digi-

tale væresteder eksisterer stadig i dag og bli-

ver også brugt som brobygning til fysiske møder

mellem værestedsbrugerne.

Læs mere her:

Det digitale værested

Anbefalinger om

digital innovation

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

CASE: It-frivillige i Ældre Sagen

En anden målgruppe, der er udfordret af

den digitale udvikling, er ældre. Ældre Sa-

gen havde allerede før coronakrisen et

landsdækkende tilbud om it-hjælp.

Mange ældre har brug for personlig 1:1 hjælp,

når de søger hjælp til digitale løsninger, da

der ofte er behov for mere hjælp end den, der

kan gives over telefonen.

“

Når man som samfund har valgt at

lade udsatte sejle deres egen sø, så er

det mindste, man kan gøre, at sørge

for, at der er et sted, folk kan gå hen

og få hjælp til det digitale.

Derfor har it-frivillige fra Ældre Sagen lokale

it-caféer/datastuer og tilbyder mange ste-

der, hvis det er nødvendigt, at møde fysisk

op i hjem, på plejehjem eller ældrebolig.

Enkelte steder med en fast it-besøgs-

ven. Under nedlukningerne intensivere-

de og udviklede de hjælpemulighederne

og tilbød hotline og også hjælp udendørs.

Læs mere:

It-frivillige hos Ældre Sagen

”

Anbefalinger om

digital innovation

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

CASE: Borgernes digitale møder

med kommunerne

Under coronakrisen blev den aktive beskæf-

tigelsesindsats i en periode suspenderet. Det

gav anledning til, at de fleste kommuner ny-

tænkte deres indsatser over for borgerne.

Mange steder blev møder, der tidligere var

fysiske, nu digitale. For nogle borgere var det

et problem, men for andre var digitalt fremmø-

de en fordel.

Udover at det begrænsede smitterisikoen, gav

nogle sårbare borgere udtryk for, at de var

tryggere ved at mødes med eksempelvis en

jobkonsulent fra jobcentret online. Kommuner-

ne fik nye muligheder for at kunne imødekom-

me behovet hos de borgere, der foretrækker

digitale møder. Det betød færre afbud. Samti-

dig vurderede kommunerne, at de nye digitale

tiltag under Covid-19-pandemien førte til hur-

tigere hjælp og rådgivning til borgerne.

Læs mere her:

Kommunale nyskabelser under

covid-19-krisen

PARTNERSKABET ANBEFALER:

Opret fysiske hjælpetilbud (“hotspots”) i

kommunerne og på sociale tilbud mål-

rettet socialt udsatte og andre digitalt

udsatte mennesker, så de der kan få

hjælp til at færdes digitalt.

Giv socialt udsatte mennesker valget

mellem at mødes fysisk eller online med

sagsbehandler, kontaktperson, læge

eller lignende, når det er muligt.

Anbefalinger om

digital innovation

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

ANBEFALINGER OM

SOCIAL

INNOVATION

Nedlukningen betød øget udsathed hos mange i for-

vejen socialt udsatte mennesker. Nedlukningen af

blandt andet væresteder og aktiviteter var med til

at eskalere ensomheden blandt mennesker i social

udsathed. Både hospitaler og praktiserende læger

oplyste, at langt færre, også blandt socialt udsatte

mennesker, henvendte sig under og efter nedluknin-

gen til trods for, at deres udfordringer bestod. Det

skabte bekymring for et stort efterslæb i forhold til

ubehandlede fysiske og psykiske udfordringer.

For en række socialt udsatte mennesker betød ned-

lukningen desuden, at det blev vanskeligere at få helt

basale behov dækket såsom overnatning og mad.

Med nedlukningen af offentlige toiletter, biblioteker

mv. blev mulighederne for opretholdelse af personlig

hygiejne vanskeliggjort i en periode, hvor man skulle

være særlig påpasselig som følge af pandemien.

På den positive side medførte Covid-19-pandemien,

at nogle socialt udsatte grupper oplevede at få bed-

re behandling end før. Det gjaldt især nogle grupper

af stofbrugere, der fik opsøgende substitutionsbe-

handling, ligesom andre fik substitutionsmedicin til

længere tid ad gangen.

De pragmatiske løsninger og tværsektorielle samar-

bejder, der opstod på baggrund af nedlukningerne,

viser, hvordan en krise kan føre til handling. I dette

tilfælde var det en truet folkesundhed, der afsted-

kom helhedsorienteret tænkning, samarbejde på

tværs af systemer og indførelse af nye tiltag, som

praktikere og forskere har talt for i årevis. I det føl-

gende gives eksempler på tiltag, der kan arbejdes

videre med uden for krisetider.

CASE: Fleksibel og udgående

stofbehandling

Mange mennesker i afhængighed af stoffer er

ikke i behandling, fordi de ikke kan leve op til

kravene om fx at møde regelmæssigt op i rus-

middelcentrene for at få udleveret medicin. Ved

udgående substitutionsbehandling varetager

en læge og en sygeplejerske behandlingen dér,

hvor borgeren er. Under nedlukningerne betød

den udgående stofbehandling i København, at

flere mennesker, som ikke før havde kunnet del-

tage i behandlingen, kom i behandling.

På nogle rusmiddelcentre, særligt i storbyerne,

blev mennesker i afhængighed af stoffer, der

allerede var i behandling, mødt med en større

fleksibilitet. Det blev nogle steder muligt at få

ordineret medicin til længere tid ad gangen i

stedet for at skulle møde fysisk op flere gange

dagligt. Flere rusmiddelcentre valgte samtidig

at fragte medicinen ud til brugerne. Den flek-

sible og udgående stofbehandling betød for

brugerne, at de nu kunne leve et mere værdigt

liv frem for at skulle møde op i deres rusmiddel-

center to gange dagligt.

Læs mere hos

Center for Rusmiddelforskning:

COVID-19, rusmiddelbrug og socialt udsatte

(au.dk)

Anbefalinger om

social innovation

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

“

Det er sådan nogle tiltag, vi skal lære af og fastholde

her efter corona. Min drøm i fremtiden er flere læger

på hjul, der kommer ud i områderne og ud til brugerne.

”

CASE: Social Drive Out

Væresteder og varmestuer lukkede under den

første nedlukning som følge af den stigende

smittefare. Det betød, at mange socialt udsatte

mennesker blev mere ensomme og isolerede. For

at komme ensomheden til livs og sikre hjælp til

mennesker i social udsathed etablerede KFUM’s

Sociale Arbejde

Social Drive Out,

som er et mobilt

café-koncept, hvor frivillige og ansatte bringer

nærvær ud. I landsbyer og lokalsamfund mødes

mennesker over kaffe og et let måltid. Der udde-

les mad, tøj, fornødenheder og aktivitetspakker,

og der er mulighed for at få rådgivning, støtte og

efter behov hjælp til brobygning til andre tilbud.

Mobilcaféerne har åbent 1-2 timer hvert sted og

besøger samme sted 1-2 gange ugentligt. For to

tredjedele af brugerne betyder mobilcaféerne

mindre ensomhed, og halvdelen har fået mod

på at indgå i andre fællesskaber. Samtidig har

mobilcaféerne været en øjenåbner for soci-

al udsathed i landdistrikterne.

Social Drive Out

er fortsat efter coronakrisen, og mobilcaféerne

kører nu ud i 80 lokalsamfund ugentligt.

Læs mere:

socialdriveout.dk

Anbefalinger om

social innovation

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

CASE: Hotelprojekt - Projekt Udenfor

Nedlukningen var kritisk for mennesker i hjemløshed. Projekt Uden-

for udnyttede, at mange hoteller stod tomme, og tilbød gadesovere,

hvoraf mange har psykiske lidelser og overforbrug af rusmidler, mu-

lighed for at bo på et hotelværelse. Under deres indkvartering blev

de fulgt af en medarbejder, som sørgede for omsorg, motivation og

praktisk hjælp. Resultaterne viste sig hurtigt. Efter et par dages søvn

og mad fyldte psykiske lidelser og rusmidler mindre for disse menne-

sker, og det blev muligt at iværksætte hjælp med henblik på fremtiden.

Projekt Udenfors brug af hotelophold er væsentligt mindsket, da de fleste

hoteller er booket efter coronakrisen.

Læs mere:

Projekt Udenfor rapport om hotelophold

PARTNERSKABET ANBEFALER:

Udbred fleksible og fremskudte sundhedstilbud som fx generel lægehjælp, psykiatri, rusmiddel-

behandling, vaccinationer mv.

Udbred opsøgende tilbud og mød mennesker i social udsathed, hvor de er, for at bekæmpe ensom-

hed og isolation. Det kan fx være gennem mobile caféer eller digitale væresteder.

Giv mennesker i hjemløshed stabilitet og tag over hovedet. Hotelophold kan være en god måde at

sikre dette på for de mest udsatte gadesovere.

Anbefalinger om

social innovation

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

ANBEFALINGER OM

SOCIALT

BEREDSKAB

Da pandemien og dermed nedlukningerne ramte,

blev socialområdet i første omgang overset. Alt blev

lukket ned, og der manglede retningslinjer for, hvilke

dele af det sociale område der skulle holde åbent,

fordi de varetog kritiske funktioner over for menne-

sker i social udsathed. Samtidig var meget kommu-

nikation til lokale myndigheder og sociale tilbud op-

rettet fra et sundhedsperspektiv, der ikke tog højde

for vilkårene på det sociale område, hvor det skulle

omsættes til virkelighed. Der manglede et socialt

beredskab.

Et socialt beredskab er en generel handleplan, som

på forhånd forholder sig til, hvordan der skal ageres

på det sociale område, når der opstår en pandemisk

krise, en naturkatastrofe, sikkerhedskrise eller lig-

nende. Når krisen rammer, tilpasses beredskabet til

den aktuelle situation.

Et socialt beredskab skal sikre, at der på tværs af

offentlige myndigheder, civilsamfund, virksom-

heder m. fl. hurtigt kan iværksættes et effektivt

socialt værn, så de mest udsatte og sårbare ikke

falder igennem. Det skal forhindre følgevirknin-

ger af krisen, der ikke mindst rammer mennesker

i social udsathed, fx isolation, mangel på mad,

vold, ensomhed, eskalation af misbrug samt for-

værring af psykiske og fysiske udfordringer.

Beredskabet skal vejlede til hurtig og agil handling

både på nationalt og lokalt niveau i krisesituationer.

Beredskabet skal sikre en mere ensartet håndtering

af opgaver og ansvarsfordeling på tværs af regioner

og kommuner.

Et kriseberedskab vil være afhængigt af den eksi-

sterende sociale infrastruktur (sociale indsatser,

væresteder, udgående hjælpefunktioner mm.) for at

nå ud til socialt udsatte mennesker i en krisesituati-

on. Derfor er det vigtigt, at der også uden for krise-

tider er et fintmasket socialt system, der kan holde

kontakten til borgerne. Der vil således være et net-

værk at trække på, når en krise bryder ud.

I løbet af coronakrisen er der, på godt og ondt, gjort

mange vigtige erfaringer. De erfaringer bør indgå i

et socialt beredskab.

Se partnerskabets uddybede anbefalinger til et so-

cialt beredskab her.

Anbefalinger om

socialt beredskab

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

PARTNERSKABET ANBEFALER:

Udarbejd et socialt beredskab, der består

af både nationale og lokale beredskabs-

planer, og som beskriver, hvilke målgrupper

der har brug for hvilke foranstaltninger,

retningslinjer mm., samt hvordan samarbej-

det med forskellige myndighedsniveauer og

civilsamfund skal foregå.

Opdater det sociale beredskab løbende og

tilpas det til øvrige beredskaber

“

Vi har ingen undskyldning for at

blive overrasket, næste gang en

krise rammer. Vi er forpligtet til

at være forberedt næste gang

”

Anbefalinger om

socialt beredskab

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

MEDLEMMER AF

PARTNERSKABET

FOR UDSATTE

VOKSNE 2022

Bikubenfonden

Blå Kors

Danmarks Almene Boliger (BL)

Dansk Folkehjælp

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Danske Regioner

Danske Gymnastik og

Idrætsforeninger (DGI)

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Folkebevægelsen mod Ensomhed

Frelsens Hær

FriSe

Frivilligrådet

Hus Forbi

Jyske Bank

KFUK’s Sociale Arbejde

KFUM’s Sociale Arbejde

Kirkens Korshær

Kommunernes Landsforening

Landsforeningen af Væresteder

LAP – Landsforeningen af psykiatribrugere

Røde Kors

Rådet for Socialt Udsatte

Selveje Danmark

SIND – Landsforeningen for

psykisk sundhed

Socialt udviklingscenter - SUS

TrygFonden

WeShelter

SAND – De hjemløses landsorganisation

Erfaringer og anbefalinger

fra coronapartnerskabet for udsatte voksne

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

KOLOFON:

Fotos:

Helga Theilgaard: Forsidefoto samt s. 6, 8, 11, 12

Stockfotos fra Unsplash.com: S. 5, 8, 13

Udarbejdet af:

Sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte

Redaktionen er afsluttet januar 2023

Grafisk layout:

Peter Konoy, 1437.dk

Erfaringer og anbefalinger

fra coronapartnerskabet for udsatte voksne

ISBN:

978-87-93698-22-2

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 94: Henvendelse af 14/3-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om "Erfaringer og anbefalinger fra corona-partnerskabet for udsatte voksne"

[email protected] w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne

Erfaringer og anbefalinger

fra coronapartnerskabet for udsatte voksne