SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Oversendelse af Ankestyrelsens evaluering af PAS-ordningen (Post Adoption Service) fra 2017-2021, der vedrører tilbud til adoptivfamilier og adopterede før og efter adoptionen med forskellige former for vejledning, rådgivning og støtte, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 92
Offentligt

Januar 2023

Post Adoption Service

Evaluering 2017-2021

Ankestyrelsen

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 92: Oversendelse af Ankestyrelsens evaluering af PAS-ordningen (Post Adoption Service) fra 2017-2021, der vedrører tilbud til adoptivfamilier og adopterede før og efter adoptionen med forskellige former for vejledning, rådgivning og støtte, fra social- og boligministeren

Telefon: 33 41 12 00

Åbningstid: mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mailadresse:

[email protected]

Hjemmeside:

www.ast.dk

INDHOLD

1. EVALUERING AF PAS-ORDNINGEN I

PERIODEN 2017-2021

2. PAS I HAAGERKONVENTIONEN

3. PAS I DANMARK

4. TILTAG INDEN FOR PAS

5. ADOPTION I TAL OG FORSKNING

6.INDLÆG FRA ANITA BERNER

7.EVALUERING

7.1 Evalueringen af den almindelige PAS-

rådgivning til adoptivfamilier

7.2 Evalueringen af den obligatoriske rådgivning

til adoptivfamilier

7.3 Evaluering af børnegrupper

7.4 Evaluering af undervisning til fagpersoner

7.5 Evaluering af PAS-rådgivernes besvarelser

BILAG

Spørgeskema til grupper

Spørgeskema for rådgivningsforløbet

Spørgeskema til PAS-undervisning

Spørgeskema om PAS-rådgivning

1. EVALUERING AF PAS-ORDNINGEN

I PERIODEN 2017-2021

Ankestyrelsen udvikler og tilpasser løbende den vifte af tilbud,

der hører under PAS-ordningen (Post Adoption Service).

Adoptivforældre og adopterede, der gør brug af tilbuddene samt

de PAS-rådgivere, der står for tilbuddene, udfylder løbende eva-

lueringsskemaer, så vi sikrer, at der kan blive samlet op og lært

af erfaringerne.

Nedenfor er en beskrivelse af baggrund for PAS-ordningen og de

enkelte PAS-tilbud samt en evaluering af de aktiviteter, der har

været gennemført i perioden 2017-2021.

2. PAS I HAAGERKONVENTIONEN

HAAGER-

KONVENTIONEN

”

Post Adoption Service” (PAS) er den internationale betegnelse

for forskellige former for vejledning, støtte og rådgivning, som er

henvendt til adoptivfamilien og den adopterede før og efter adop-

tionen. Danmark er forpligtet til at fremme tiltag inden for PAS ef-

ter Haagerkonventionen om adoption.

Centralmyndighederne skal, enten direkte eller gennem of-

fentlige myndigheder eller behørigt godkendte institutioner i

deres stat, tage alle passende forholdsregler navnlig med

henblik på at fremme udviklingen af adoptionsrådgivning og

støtte efter adoptionen i deres respektive stater.

Haagerkonventionen, artikel 9, litra c.

Haagerkonventionen om international adoption blev underskrevet

af Danmark ved udfærdigelsen i 1993, ratificeret i 1997 og ved

bekendtgørelse implementeret i Danmark pr. 1. januar 2003.

3. PAS I DANMARK

PAS i Danmark udvikles og administreres af Ankestyrelsen. Tidli-

gere blev PAS finansieret af satspuljemidler, men er nu på finans-

loven.

INDFØRT I 2006

Ved satspuljeforhandlingerne i 2006 blev det besluttet at iværk-

sætte en 4-årig forsøgsperiode med rådgivning af adoptivfamilier.

Ankestyrelsen (dengang Familiestyrelsen) iværksatte i perioden

2007-2010 et PAS-rådgivningsprojekt med det formål at hjælpe

adoptivforældre med at håndtere de udfordringer, som kunne op-

stå i den første tid med et adoptivbarn.

Projektet var i første omgang tiltænkt adoptivfamilier, som fik mu-

lighed for at modtage psykologfaglig rådgivning inden for de før-

ste tre år efter af barnet var hjemtaget. Da projektet blev evalue-

ret, viste det sig, at en tidlig rådgivningsindsats bidrog til, at adop-

tivforældre bedre håndterede de udfordringer, som kunne opstå i

adoptivfamilien.

I 2012-2013 blev der gennemført endnu et projekt. Ankestyrelsen

tilbød ud over rådgivning til adoptivfamilier også gratis undervis-

ning til professionelle, fx skoler og børneinstitutioner. I tilbuddet

havde adoptivfamilier mulighed for at modtage PAS-rådgivning

op til fem år efter hjemtagelsen af barnet og særlig rådgivning i

forbindelse med hjemtagelsen.

DEN PERMANENTE

ORDNING

På baggrund af erfaringerne fra de tidligere projekter ansøgte An-

kestyrelsen (dengang Familiestyrelsen) om midler til at videreføre

PAS i en udvidet og mere permanent form.

I 2014 fik Ankestyrelsen bevilget 6 millioner kr. årligt af satspulje-

midlerne som en permanent bevilling. Bevillingen betyder, at An-

kestyrelsen kan tilbyde flere aktiviteter til gavn for adopterede,

adoptivfamilier og professionelle aktører.

Fra 2016 blev PAS-ordningen udbygget med en bevilling på yder-

ligere 1,3 mio. kr.

Nu kan adoptivfamilier benytte PAS-rådgivningen i 20 timer, indtil

barnet fylder 18 år. Dispensation for rådgivning ud over de til-

budte 20 timer gives kun i særlige tilfælde og kun efter en konkret

og individuel vurdering. Der skal være tale om alvorlig og livstru-

ende sygdom eller dødsfald i nærmeste familie eller ved uforud-

sete og komplicerede forløb i forbindelse med modtagelsen af

barnet.

Samtidig er det obligatorisk, at adoptivfamilierne skal modtage tre

timers rådgivning umiddelbart før og yderligere tre timers rådgiv-

ning efter barnet er hjemtaget. Rådgivningen tilbydes både ved

nationale og internationale fremmedadoptioner.

Endvidere blev der givet en midlertidig bevilling på 2 mio. kr. til

rådgivning til voksne adopterede i 2016 og 2017. Forsøgsprojek-

tet blev efterfølgende evalueret, og erfaringerne var meget posi-

tive. Derfor besluttede politikerne, at tilbuddet om rådgivning til

voksne skulle gøres permanent, hvilket det har været siden 1. ok-

tober 2018.

HVEM ER

OMFATTET?

PAS-ordningen omfatter kun nationale og internationale frem-

medadoptioner. Hvis man har adopteret efter reglerne om fami-

lie-, stedbarns- eller plejebarnsadoption, kan man ikke benytte

sig af tilbuddene i PAS-ordningen.

PAS RÅDGIVERE

Ankestyrelsen har et korps af adoptionsrådgivere, som varetager

de mange tilbud under PAS-ordningen. Det er rådgiverne, som

adoptivfamilierne og de adopterede møder i forbindelse med råd-

givning, gruppeforløb, undervisning og meget andet.

Der er på nuværende tidspunkt tilknyttet 19 PAS-rådgivere til An-

kestyrelsen. Rådgiverne er alle psykologer eller psykoterapeuter

med adoptionsspecifik viden og erfaring. Ordningen er lands-

dækkende.

Listen over PAS-rådgivere findes her;

PAS-rådgivere — Ankestyrelsen (ast.dk)

4. TILTAG INDEN FOR PAS

De seneste år har Ankestyrelsen iværksat flere tiltag og projekter

inden for PAS-området, hvilket beskrives herunder.

FO R AD O P TE RE DE

BØRNEGRUPPER

(UNDER 18 ÅR)

Det overordnede mål med børnegrupperne er at arbejde med ud-

vikling af børnenes identitet. Det bærende i disse grupper er bør-

nenes livshistorier. Hvert møde i børnegrupperne har et særligt

tema, og derudover skal der være plads til det, som børnene selv

er optaget af her og nu.

Børnegrupperne er for adopterede børn og unge, og grupperne

kan oprettes i alle dele af landet. En gruppe har ca. otte deltagere

og to gruppeledere (PAS-rådgivere) og løber et halvt til et helt år

med op til 30 mødetimer, efter hvad børnene i den givne alders-

gruppe og udviklingsniveau kan klare.

Hvert gruppemøde varer to til fem timer. Der afholdes et gruppe-

møde cirka hver 14. dag med undtagelse af ferieperioder. Et af

møderne er altid med inddragelse af børnenes forældre.

Deltagelse i børnegrupperne er uden brugerbetaling. Der er tavs-

hedspligt i gruppen, hvilket betyder, at gruppelederne ikke videre-

giver personlige oplysninger og personlige udtalelser til andre

uden for gruppen. De deltagende børn lærer ligeledes om tavs-

hedspligten.

WEEKEND-

BØRNEGRUPPER

Disse grupper er på nuværende tidspunkt for børn fra 15 år og

op. Weekend-børnegrupper er sat i gang, da det har været svært

at gøre vores tilbud om børnegrupper landsdækkende og dermed

en mulighed for alle. Afstandene er for store mellem de børn, vi

har på vores venteliste. Det er nemmere at køre til en gruppe to

gange i to weekender end eksempelvis 14 gange efter en lang

skoledag. Indholdet og behovet for pauser bliver selvfølgelig ju-

steret efter børnenes behov, så intensiteten balanceres. Møderne

lægges i weekenden mellem kl. 10-17 og varetages af 2 PAS-

rådgivere.

Deltagelse er uden brugerbetaling.

RÅDGIVNING TIL

VOKSNE

ADOPTEREDE

En adoption varer hele livet, og der kan derfor også senere i livet

opstå adoptionsrelaterede udfordringer. Udfordringerne kan

blandt andet opstå ved livsændringer, fx et jobskifte, indgåelse af

ægteskab, ved skilsmisse, eller når den adopterede selv bliver

forælder.

Voksne, som er fyldt 18 år, har mulighed for at søge om at få

bevilliget timer til individuel PAS-rådgivning. Det sker ved at ud-

fylde og sende et særskilt ansøgningsskema til Ankestyrelsen.

Der er en egenbetaling på 100 kr. pr. time, som afregnes direkte

med rådgiveren. Bevilliges timer til PAS-rådgivning, kan man frit

vælge en rådgiver blandt Ankestyrelsens tilknyttede PAS-rådgi-

vere, som har praksis forskellige steder i landet.

Det er de samme PAS-rådgivere, som også varetager rådgivnin-

gen til de voksne adopterede som til adoptivfamilierne.

GRUPPER FOR

VOKSNE

ADOPTEREDE

Voksengrupper er samtalegrupper for adopterede voksne, hvor

der er op til 45 mødetimer med op til 5 mødetimer pr. gang. Hvert

gruppeforløb har en varighed på mellem 6 og 12 måneder. Som

ved børnegrupperne er omdrejningspunktet udsnit af de enkelte

deltageres livsfortællinger og også forskellige adoptionsspecifikke

temaer hver gang, som PAS-rådgiverne finder relevante for grup-

pens udvikling. Vigtigst af alt er selvfølgelig, hvad der rører sig

hos den enkelte deltager, som giver betydning og mening i grup-

pen.

I voksengrupperne er der også mulighed for at arbejde med den

påvirkning, som adoptionen har haft i barndommen, og tale om,

hvordan dette påvirker deltagerne som voksne. Erfaringer viser,

at deltagerne ofte ikke føler sig så alene, når de i gruppen hører,

at andre har det på samme måde og måske også har lignende

tanker og følelser. Det er ofte spændende at høre, hvad andre

gør i situationer, de selv synes er svære.

Deltagelse i et gruppeforløb er uden brugerbetaling.

FO R AD O P T AN TE R

ENEADOPTANT- OG

ENEFORSØRGER-

GRUPPER

Eneadoptantgrupper (Sjælland og Fyn) er et tilbud til eneadop-

tanter, hvor man får mulighed for at mødes med andre eneadop-

tanter og dele og drøfte de særlige udfordringer og glæder, som

livet som eneadoptant har at byde på. Gruppen giver mulighed

for at dele og lytte til det, der ellers ikke altid er mulighed for at

tale om, og som er tabubelagt eller bare er svært med de særlige

behov, som adopterede børn altid har, og som eneadoptanter

står alene med.

Eneforsørgergrupper (Jylland og Fyn) er et tilbud til eneadoptan-

ter eller adoptanter, som på anden vis er blevet eneforsørger si-

denhen.

Gruppeforløbet varetages også her af to gruppeledere, som også

er PAS-rådgivere. På samme måde som de øvrige gruppeforløb,

er indholdet af grupperne en blanding af uddrag af livsfortælling,

temaer og plads til det, deltagerne er optaget af.

Adoptanter, hvis barn er under 18 år, kan deltage i grupperne.

Grupperne oprettes og sammensættes i forskellige dele af landet

alt efter, hvor tilslutningen er størst. Der er max ti deltagere og to

gruppeledere (PAS-rådgivere) i gruppen.

Et gruppeforløb består af max. 45 mødetimer fordelt på møder,

der varer op til 5 timer fordelt på et halvt til et helt år. Der afholdes

ca. et gruppemøde om måneden med undtagelse af ferieperio-

der. Gruppemødet ligger, så vidt muligt, på den samme ugedag

hver måned, og deltagerne forpligter sig til at deltage i samtlige

otte gruppemøder.

Deltagelse i et gruppeforløb er uden brugerbetaling.

FORÆLDREGRUP-

PER TIL ADOPTIV-

FORÆLDRE MED

TEENAGERE

Ankestyrelsen tilbyder, som et nyere tilbud, forældregrupper til

adoptivforældre med teenagere. Tilbuddet er indført på baggrund

af PAS-rådgivernes erfaringer med, at teenagetiden er en tid,

hvor identitet og spørgsmål om, ”hvem er jeg” kommer til udtryk

på forskellige måder. I denne tid ”gennemgår” barnet/det unge

menneske det ”materiale”, som er inde i dem og som skal være

med til at danne den identitet, der skal bæres inde i dem ind i

voksenlivet. Teenagetiden kan være ekstraordinær svær og vold-

som udover, hvad unge, der ikke har oplevet adoption, går igen-

nem.

Der er ingen brugerbetaling, og denne type af gruppe fungerer

lidt på samme måde som vores andre gruppetilbud med uddrag

af livshistorie, tematiseringer og det, der rører sig i gruppen.

Det har med tiden vist sig, at eneadoptanter og eneforsørgere

med fordel kan deltage i forældregrupperne, da det har været

svært at få samlet nok eneadoptanter/eneforsørgere inden for et

givent geografisk område. Ved at samle grupperne har det været

muligt hurtigere at give dem, der har tilmeldt sig vores venteliste,

et tilbud om deltagelse i en gruppe, end hvis de skulle have ven-

tet på en af ”special-grupperne”.

OBLIGATORISK

RÅDGIVNING I FOR-

BINDELSE MED

HJEMTAGELSE AF

BARN

Den obligatoriske PAS-rådgivning i forbindelse med hjemtagelse

af barnet kaldes også for ”fase 4”, fordi rådgivningen er indført

som en forlængelse af undersøgelses- og godkendelsesforløbet

for kommende adoptanter (fase 3).

Den obligatoriske rådgivning er uden brugerbetaling, og hvis man

adopterer som par, skal begge forældre deltage i seks rådgiv-

ningstimer.

Når adoptivforældre har accepteret matchningen med et barn,

skal adoptivforældrene modtage tre timers rådgivning, inden bar-

net hjemtages. Rådgivningen skal foregå inden for tre måneder

inden hjemtagelsen, hvis dette er muligt. Det er ikke muligt at

overføre ubrugte rådgivningstimer før hjemtagelsen til efter hjem-

tagelsen.

Inden for de første tre måneder, efter at adoptivforældrene har

hjemtaget barnet, skal adoptivforældrene modtage yderligere tre

timers obligatorisk rådgivning, som kan foregå i adoptanternes

hjem af hensyn til roen omkring barnet. Rådgivningen skal som

udgangspunkt være afsluttet inden tre måneder efter hjemtagel-

sen.

Rådgivningen både før og efter hjemtagelsen tager udgangs-

punkt i adoptivforældrenes egne tanker og følelser om adoptio-

nen og det nye liv som adoptivfamilie. PAS-rådgiveren bidrager

med relevante temaer, som rådgiveren bringer op. Det handler

blandt andet om, at forældrene får blik for, hvad barnet bruger af

overlevelsesstrategier, og hvordan disse ofte ”snyder” forældrene

til at tro, at situationen er nemmere for barnet, end den egentlig

er.

Hvis familien har brug for hjælp til, hvad de skal fokusere på i for-

bindelse med den obligatoriske rådgivning, kan PAS-rådgiveren

tage fat på forskellige temaer, der er relevante for en god modta-

gelse og en god start på et nyt familieliv. Temaerne kan under-

støttes af både film og undervisning om barnet i adoptionsproces-

sen.

Obligatorisk rådgivning i forbindelse med hjemtagelsen er uden

brugerbetaling.

RÅDGIVNING I

FORBINDELSE

MED MATCHNING

Som kommende adoptant har man mulighed for at modtage råd-

givning hos en PAS-rådgiver, når man bliver matchet med et

barn. Det betyder, at man kan tale med en PAS-rådgiver om,

hvad barnet har brug for af særlig omsorg, eller hvad det kan

være vigtigt at have blik for i forhold til dette barns specifikke ud-

viklingsbehov. Det giver de kommende adoptanter mulighed for

at mærke efter, om de har de fornødne ressourcer, der skal til.

Denne type samtale er et tilbud til kommende adoptanter før den

endelige stillingtagen, og er etableret for at styrke adoptanternes

endelige stillingtagen, og dermed mindske risikoen for sammen-

brud i adoptionen under eller efter hjemtagelsen af barnet

PAS-rådgiveren kan rådgive ved, sammen med adoptanten, at

gennemgå de lægelige papirer fra et psykologisk perspektiv.

Hermed kan man få hjælp til at vurdere, hvilke særlige behov for

omsorg og opmærksomhed barnet kan have brug for både nu og

senere, og hvad dette vil kræve af adoptanten.

Rådgivningen hos en PAS-rådgiver er uden brugerbetaling og er

normalt 2-3 timer en eller to gange.

TEMA-

EFTERMIDDAGE

Temaeftermiddage bliver arrangeret af Ankestyrelsen og afholdes

af PAS-rådgivere.

Møderne varer mellem to og fire timer og er tilrettelagt ud fra,

hvad der rører sig blandt de adoptanter, der bruger PAS-rådgiv-

ningen, eller i et samarbejde med eksempelvis Adoption og Sam-

fund, Danish International Adoption (DIA) og Familieretshuset.

Eksempelvis har de seneste møder handlet om midlertidig place-

ring og samvær med biologiske forældre, som er et nuværende

og vigtigt tema ved national adoption. Derudover er der afholdt

temaeftermiddage om traumeomsorg, racisme og meget andet.

FO R F AG P E R SONE R

UNDERVISNING

TIL FAGPERSONER

Ankestyrelsen tilbyder gratis undervisning om adoptionsspeci-

fikke forhold til forskellige typer af institutioner, skoler, kommuner

(herunder sagsbehandlere, sundhedsplejersker, psykologer og li-

geledes til familieafdelinger, socialforvaltninger og PPR kontorer),

seminarer, universiteter, efterskoler, psykiatere mv. Det vil sige til

alle fagpersoner, som kan profitere af denne viden.

Undervisningen har særligt fokus på barnets institutionsliv og mu-

ligheder for tilknytning. Der lægges også vægt på forhold og per-

spektiver, som den professionelle voksne skal være opmærksom

på i mødet med det adopterede barn og dets forældre.

Der er tale om undervisning af generel karakter. Det vil sige, at

konkrete børn ikke kan drøftes (konkrete udfordringer kan godt

drøftes).

Undervisning til fagpersoner er uden brugerbetaling.

5. ADOPTION I TAL OG FORSKNING

Adoptioner

Antallet af internationale og nationale adoptioner stiger og falder

gennem årene. De seneste mange år er antallet af internationale

adoptioner til Danmark dog faldet betydeligt.

Antal internationale og nationale adoptioner de seneste fem år er

vist herunder.

AN T AL AD O P TIO NE R

Tabel 1. Antal internationale og nationale adoptioner, 2017-2021

År

Internationale

adoptioner*

Nationale

adoptioner

2017

2018

2019

2020

2021

*Kilde: Udviklingen i alder og ventetider 2019-2021. Antallet af internationale

adoptioner i Danmark.

**Kilde: Adoptionsnævnets årsberetning 2021. Børn anvist til national adoption

Forskning og vidensdeling

I oktober 2014 blev der indgået en politisk aftale om et nyt adop-

tionssystem i Danmark. En del af aftalen var at igangsætte forsk-

ning, som dels kunne belyse adoptionsområdet i Danmark, dels

kunne fortælle om, hvilken betydning åbenhed har for trivsel og

livskvalitet hos den adopterede.

Resultaterne kan vi bruge til at udvikle praksis i Ankestyrelsens

adoptionsforberedende kurser og PAS-rådgivningen, herunder i

supervisionen af PAS-rådgiverene.

Ankestyrelsen er en del af et internationalt samarbejde på adop-

tionsområdet. Her udveksles viden og erfaringer om metoder og

praksis på tværs af samarbejdslande, herunder forskning. På

samme måde deler og udveksler vi vores store erfaring fra PAS-

rådgivernes arbejde med mange andre lande.

Det er vores egen store erfaring og viden på adoptionsområdet

koblet med de udviklingsteorier, traumatologien og andre teorier,

som vi læner os op af, der har givet PAS-ordningen den udvik-

ling, som vi har set gennem årene.

En undersøgelse lavet af Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd, VIVE i 2017 viser, at langt de fleste adopte-

rede i Danmark klarer sig godt (link nedenfor). Undersøgelsen

handler om adopterede fra årgangene 1989 til 1994. Børnene

vokser op i forholdsvis ressourcestærke familier, og de klarer sig

stort set lige så godt i uddannelsessystemet som jævnaldrende

ikke-adopterede. Analysen viser imidlertid også, at de adopterede

på nogle områder er mere udsatte end ikke-adopterede børn og

unge.

Eksempelvis bliver 7 procent af de adopterede anbragt uden for

hjemmet, inden de fylder 18 år, mens 18 procent har en psykia-

trisk diagnose, når de er fyldt 20 år. De tilsvarende tal blandt de-

res jævnaldrende ikke-adopterede er henholdsvis 5 og 9 procent.

At vokse op som adopteret i Danmark

Aalborg Universitet har i 2017 udarbejdet en rapport om emnet

”Åbenhed i adoption og betydningerne heraf” (link nedenfor).

Rapporten danner grundlag for en fælles forståelse for begrebet

”åbenhed”. Rapporten er en bred undersøgelse af, hvordan åben-

hed forstås og praktiseres, og om der er måder at praktisere

åbenhed på, som har og får forskellige betydninger for den adop-

terede.

Åbenhed i adoption og betydningerne heraf

6.INDLÆG FRA ANITA BERNER

ANIT A BERNER

Anita Berner er chefkonsulent, faglig leder af PAS-ordningen og

De Adoptionsforberedende Kurser (DAK) samt autoriseret psyko-

log.

”Som faglig leder af PAS-ordningen vil jeg fremhæve den udvik-

ling, som tilbuddene i ordningen giver alle brugerne af vores ord-

ning (kommende adoptanter, adoptanter og adopterede børn og

voksne).

Med den vifte af tilbud, vi har nu, kan PAS-rådgiverenes massive

kompetence- og erfaringsgrundlag på det adoptionsspecifikke

område bringes i spil til gavn for adoptivfamilier og adopterede

igennem hele livet.

Alle PAS-rådgiverne har erfaringer med, hvad der rører sig, når

kommende adoptanter bliver matchet med et barn, og gør sig

overvejelser i denne meget pressede fase af adoptanternes liv.

Derefter kommer erfaringerne med Fase 4, som er rådgivning lige

inden og efter modtagelsen af barn. Hvad bevæger der sig i

adoptanternes tanker og følelser på dette tidspunkt, og hvordan

støttes adoptanterne bedst? En ny rådgivningssituation er knyttet

til det voksende antal adoptioner, hvor de biologiske forældre ikke

har givet samtykke til adoptionen. Hvis barnet på dette tidspunkt

er ”midlertidigt placeret” hos de kommende adoptanter, lærer vi

noget om, hvad denne usikkerhed betyder for barnet og for adop-

tanterne. Herefter kommer de 20 timers rådgivning, der er til rå-

dighed til alle familier, som giver en stor mangfoldighed i erfarin-

gerne med forældrerådgivning fra modtagelse af barnet til bar-

nets 18. år.

Efter barnets 18. år tilbydes den nu voksne adopterede rådgiv-

ning (ved ansøgning herom), og denne rådgivning er en mulighed

for alle adopterede uden øvre aldersgrænse. Jeg tror, at den æld-

ste, der bruger vores tilbud om voksenrådgivning, er næsten 80

år.

Ud over den individuelle PAS-rådgivning henter vores målgruppe

også hjælp og støtte til udvikling i vores mange gruppetilbud.

For at kunne være et landsdækkende tilbud er vi begyndt at lave

weekendbørnegrupper. Det gør vi for at gøre det muligt for de

børn, der ellers har for lang transport til et gruppetilbud. Delta-

gelse i en weekendbørnegruppe er naturligvis helt anderledes

end at deltage i en almindelig børnegruppe nogle timer op til et

par gange om måneden. Ud over vigtige temaer, der er knyttet til

adoption, bliver det at være en del af en gruppe to weekender og

der have et sammenhold i sig selv noget, børnene ikke kan

undgå at træne, og som mange adopterede børn profiterer af.

Det kalder vi i fagsprog ”sekundær gevinst”.

Voksengrupperne synes særligt forløsende for deltagerne, når de

får mulighed for at genkende og spejle sig i de andre deltagere.

Fastlåste tanker og følelser kan blive bearbejdet og løsnet. Nogle

beskriver deres deltagelse i en sådan gruppe som det bedste, der

er sket i deres liv.

Siden sidste evaluering har vi startet forældregrupper til teen-

agere. I disse grupper inkluderer vi med fordel også eneadoptan-

ter og eneforsørgere. Det har vist sig, at vi her kan gøre en særlig

indsats, da teenagetiden er en ny mulighed for forældrene for at

prøve at forstå, hvad deres ofte vilde, uregerlige, depressive eller

udadreagerende teenagere prøver at fortælle dem, som de ikke

selv har ord for. Det er nogle rørende tilbagemeldinger, denne

gruppe af forældre giver. Forældrenes oplevelser af at stå helt

alene med særlige udfordringer bliver ofte afløst af en følelse af

selv ”at høre til” sammen med da andre og have mulighed for at

dele og tage imod.

Ved midlertidig placering har vi opdaget, at adoptanterne ligesom

”holder på sig selv” og falder følelsesmæssigt sammen, når adop-

tionen endelig juridisk går igennem. Processen er meget hård for

adoptanterne og derfor af betydning for det relations- og tilknyt-

ningsarbejde, som forældrene samtidig skal være nærværende i

med barnet. Det er vigtigt for barnets udvikling at støtte disse sår-

bare forbindelser mellem adoptant og barn og dermed en vigtig

opgave for PAS-rådgiverne.

Ved at tilbyde PAS-rådgivning efter matchning af forældre og

barn får vi sidestillet kommende adoptanters behov for støtte og

forståelse af psykologisk karakter med den pædiater rådgivning

(lægefaglige rådgivning), der har været tilbudt adoptanterne i

flere år. PAS-rådgiveren kan her støtte sig op af beskrivelserne af

barnet, som de kommende adoptanter kan have med sig, og lige-

ledes støtte adoptanterne til at reflektere over, hvad det vil kræve

af dem hver for sig og sammen som par at adoptere det konkrete

barn.

Når det kommer til temaeftermiddage, er der, siden sidste evalue-

ring, nye temaer, som vi har taget fat på. Blandt andre temaer,

har temaet om traumeomsorg været populært. Ligeledes har te-

maer som sanseintegration hos adopterede børn og ”I er ikke

mine rigtige forældre” trukket deltagere til. Racisme, tilknytning

versus tilpasning samt temaet om samvær – national adoption,

har også været udbudt og gennemført med succes.

Den danske PAS-ordning er et unikt redskab til at støtte adoptiv-

familier og adopterede med at håndtere de særlige adoptionsrela-

terede udfordringer. Internationalt set er der stor nysgerrighed på

og interesse for den danske ordning, som opleves som meget

kvalificeret.”

7.EVALUERING

OPSUMMERING

Tilbagemeldinger til Ankestyrelsen er langt overvejende positive.

Der er ønsker til forbedringer og ideer til fortsat udvikling af tilbud-

dene, men også en glæde over, at der eksisterer et tilbud, som

kan have afgørende betydning for det enkelte adoptivbarn og den

enkelte adoptivfamilies trivsel.

Ankestyrelsen er glad for, at både adopterede, adoptanter og fag-

personer tager sig tid til at besvare udsendte spørgeskemaer.

Dette giver os et indgående kendskab til, hvad der fungerer, og

hvad vi skal ændre – samtidig er det en uvurderlig hjælp til at give

os nye ideer på PAS-området.

Kommentarer til ordningen og inputs til forbedringer indgår derfor

i Ankestyrelsens videre udvikling af PAS-ordningen.

Således har vi nu fået blik for, at der kan være en ide i at udvide

vores børnegrupper, så også forældrene deltager samtidig med

børnene. På den måde får vi skabt nogle familiegrupper, hvor

hele familien lærer af andre familier støttet af to PAS-rådgivere.

Der er generelt enighed om, at der ønskes flere PAS-rådgivnings-

timer end de nuværende 20 timer. Mange familier står i store ud-

fordringer og bruger deres 20 timer længe inden barnet fylder 18

år. Hvis udfordringerne betyder, at far eller mor ikke er på ar-

bejdsmarkedet, så er det ikke sikkert, at der er råd til selv at be-

tale for rådgivning ud over de 20 timer.

Både undervisning til studerende og til fagpersoner i institutioner

og skoler bidrager til at udbrede en nødvendig viden om adoptiv-

børns særlige forudsætninger.

Ankestyrelsen oplever en stor interesse for tilbuddene inden for

PAS, og samtidig er adoptanter, adoptivfamilier og professionelle

enige om, at PAS gør en forskel.

På de følgende sider er evalueringerne af de enkelte PAS-tilbud

beskrevet enkeltvis.

R ÅD G I VNI NG TI L

AD O P TI VF AM I LIER

7.1 EVALUERINGEN AF DEN ALMINDELIGE

PAS-RÅDGIVNING TIL ADOPTIVFAMILIER

Alle adoptivfamilier har mulighed for fra 1. januar 2016 at mod-

tage rådgivning 20 timer pr. adopteret barn.

Rådgivningen er et tilbud om at støtte forældre i den særlige for-

ældreopgave og er derfor rettet til adoptanterne som omsorgsgi-

vere og dermed indirekte til adoptivbørnene. Rådgivningen tilby-

des i forbindelse med nationale og internationale fremmedadopti-

oner og gælder, indtil barnet fylder 18 år.

Adoptivforældrene retter selv henvendelse til en PAS-rådgiver

med henblik på at starte et forløb. PAS-rådgiverne er fordelt over

hele landet. Der er en egenbetaling på 100 kr. pr. rådgivnings-

time, som betales direkte til rådgiveren.

Ankestyrelsen har modtaget 749 besvarelser fra adoptanter i pe-

rioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2021. Spørge-

skema til adoptanter kan findes under bilag.

Respondenterne har været både eneadoptanter (9 procent) og

par (91 procent). 16 procent af parrene lever ikke sammen læn-

gere.

ANTAL RÅDGIVNINGS-

TIMER

Størstedelen af respondenterne har modtaget mellem en og ti ti-

mers rådgivning.

Dispensation til mere end 20 timers rådgivning gives kun i tilfælde

og kun efter en konkret og individuel vurdering. Der skal være

tale om alvorlig og livstruende sygdom eller dødsfald i nærmeste

familie eller ved uforudsete og komplicerede forløb i forbindelse

med modtagelsen af barnet.

Hvis barnet er midlertidigt placeret i forbindelse med adoption

uden samtykke, har disse ret til flere timer udelukkende ved at

anmode Ankestyrelsen om det.

Kun fem procent har modtaget mere end 20 timers rådgivning.

FIGUR 1 HVOR MANGE TIMERS RÅDGIVNING HAR DU SAMLET SET MODTAGET VED DET SENE-

STE RÅDGIVNINGSFORLØB?

OTE

=740

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

UDBYTTE AF

RÅDGIVNINGEN

96 procent af respondenterne oplyser, at rådgivningen har været

brugbar (nogen eller høj grad) i forhold til at håndtere de udfor-

dringer og problemer, de har oplevet.

Fire procent oplyser, at der i mindre eller i ringe grad har været

en brugbar rådgivning.

Hele 94 procent af adoptanterne giver udtryk for, at de i høj grad/i

nogen grad er blevet bedre til at forstå barnets reaktioner. Desu-

den er langt størstedelen blevet bedre til at tale med deres barn

og støtte barnets udvikling.

Mere end 80 procent af adoptanterne oplyser, at de - som følge

af rådgivningen - er blevet mere opmærksomme på deres særlige

rolle som adoptivforældre, og der er kommet mere ro på deres fa-

milie.

Endelig angiver næsten 90 procent af adoptanterne, at de har

fået konkrete værktøjer, som de kan bruge i hverdagen.

FIGUR 2 HVOR ENIG ELLER UENIG ER ADOPTANTERNE I FØLGENDE UDSAGN

OTE

=732

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

RESPONDENTERNES

VURDERING AF

PAS-ORDNINGEN

99 procent af respondenterne vil søge PAS-rådgivning igen, hvis

de har behov for yderligere hjælp. Samme antal vil anbefale PAS-

rådgivningen til andre adoptanter.

Hovedparten mener ikke eller er i tvivl, om de kan få tilstrækkelig

og relevant hjælp uden for PAS-tilbuddet.

”En hjælp af

denne type, hvor

rådgiver har så

stor indsigt i adop-

tionsrelaterede

problemstillinger

vurderes ikke at

kunne fås på

samme kompe-

tente niveau andre

steder.”

De respondenter, som har svaret, at de har mulighed for at få til-

strækkelig og relevant hjælp andre steder, nævner blandt andet

kommunens sundhedsplejerske, venner, der også har adopteret,

forsikring og deltagelse i PAS-tilbuddet ”Børnegrupper”.

Flere af respondenterne har oplyst, at de har fået hjælp fra ek-

sempelvis kommunen, private psykologer og skolepsykologer. De

har fået en god, men ikke tilstrækkelig hjælp, da behandlerne

ikke har haft viden om adoption.

FIGUR 3 VURDERING AF PAS-ORDNINGEN OG MULIGHED FOR HJÆLP FRA ANDRE STEDER

OTE

ILDE

=730

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

EGENBETALING

Adoptanter skal selv betale 100 kroner pr. rådgivningstime, som

betales direkte til rådgiveren.

26 procent af respondenterne svarer, at de ikke ville have opsøgt

rådgivningen, hvis de selv skulle betale det fulde beløb.

FIGUR 4 VILLE ADOPTANTEN HAVE OPSØGT OG MODTAGET RÅDGIVNING, HVIS DE SELV

SKULLE BETALE DET FULDE BELØB FOR RÅDGIVNINGEN?

OTE

ILDE

=726

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

Størstedelen af dem, der ikke ville opsøge rådgivning, hvis de

selv skulle betale, angiver blandt andet som grund, at de ikke har

råd til rådgivningen, og at det er en stor ekstraudgift umiddelbart

efter en adoption.

RESPONDENTER-

NES BEMÆRKNIN-

GER TIL PAS-RÅD-

GIVNINGEN

Respondenternes kommentarer til PAS- rådgivningen er langt

overvejende positive. Flere nævner, at rådgivningen har haft af-

gørende betydning for deres familie og givet dem redskaber til

bedre at forstå, imødekomme og hjælpe deres børn i forhold til de

udfordringer, som opstår.

Flere nævner også, at muligheden for adoptionsspecifik rådgiv-

ning og sparring er unik, fordi den ikke findes andre steder. Den

lave egenbetaling fremhæves som grund til, at mange søger råd-

givning i god tid, inden problemerne føles for store, og modtager

den rådgivning, som de har brug for til at takle hverdagen.

Der er blandt respondenterne også et ønske om, at antallet af til-

delte rådgivningstimer i højere grad skal afspejle barnets kon-

krete behov, da nogen kan have brug for mere end 20 timers råd-

givning. Ligeledes er der et ønske om at udvide rådgiverkorpset,

både i antal, men også på en sådan måde, at rådgivningen kan

udvikles til også at omfatte terapi.

Der er også et ønske om, at adoptivfamilien har mulighed for at

bruge rådgiveren i en given institution, skole eller lignende i for-

bindelse med et konkret barns udfordringer. Dette er ikke muligt i

dag, da omtale af et konkret barn og arbejdet med et konkret

barns vanskeligheder er en opgave, som er forankret i kommu-

nen.

Flere af adoptanterne oplyser, at der ikke har været ret stor viden

om familier med adoptivbørn, hverken i dagpleje, børnehave eller

skoleregi, og at de derfor har skullet kæmpe/råbe højt for at få

hjælp. Det har således været af stor betydning, at der har været

en PAS-rådgiver, de kunne støtte sig op ad.

Afslutningsvis er der et ønske om, at PAS-ordningen bliver mere

synlig, så flere får mulighed for at benytte sig af ordningen.

Ankestyrelsen oplyser alle adoptanter om muligheden for at be-

nytte PAS-rådgivningen på de adoptionsforberedende kurser og

ved uddeling af foldere om den obligatoriske rådgivning. Oplys-

ning om PAS sker også gennem Ankestyrelsens hjemmeside,

ved vejledning gennem DIA og ved oplysning gennem Familie-

retshuset.

7.2 EVALUERINGEN AF DEN OBLIGATORISKE

RÅDGIVNING TIL ADOPTIVFAMILIER

OBLIGATORISKE

R ÅD G I VNI NG

Evalueringen handler om den obligatoriske rådgivning til adoptiv-

familier umiddelbart før og efter hjemtagelsen. Den obligatoriske

rådgivning kaldes også ”fase 4”, da rådgivningen er en naturlig

forlængelse af de tre faser i forløbet vedrørende godkendelse til

adoption.

Der går ofte lang tid mellem det adoptionsforberedende kursus

og hjemtagelsen af barnet. Derfor er den obligatoriske rådgivning

blandt andet en vigtig opfriskning af den viden, som adoptanterne

tilegnede sig på det forberedende kursus.

Adoptanterne retter selv henvendelse til den PAS-rådgiver, som

de ønsker at modtage rådgivning hos. Rådgivningen skal modta-

ges inden for tre måneder op til hjemtagelsen (tre timers rådgiv-

ning). Inden for de første tre måneder efter hjemtagelsen skal

adoptanterne igen modtage rådgivning (tre timers rådgivning).

Rådgivningen efter hjemtagelsen kan, af hensyn til barnet, foregå

i adoptanternes hjem. Rådgivningen er uden brugerbetaling.

Ankestyrelsen har for perioden 1. januar 2017 til 31. december

2021 oprettet 227 besvarelser sendt fra adoptanter vedrørende

obligatorisk fase 4 rådgivning.

Respondenterne har været både eneadoptanter (7 procent) og

par (93 procent).

UDBYTTE AF

RÅDGIVNINGEN

Langt størstedelen af respondenterne svarer, at rådgivningen i

høj grad eller i nogen grad var brugbar i forhold til at håndtere de

udfordringer, som de stod over for.

FIGUR 5 I HVOR HØJ GRAD HAR PAS-RÅDGIVNINGEN VÆRET BRUGBAR I FORHOLD TIL AT

HÅNDTERE DE UDFORDRINGER OG PROBLEMER, SOM ADOPTANTEN HAR OPLEVET?

OTE

ILDE

=224

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

89 procent af adoptanterne giver udtryk for, at de i nogen eller i

høj grad er blevet ”klædt på” til at modtage deres barn, 84 pro-

cent at de i nogen eller i høj grad er blevet mere klar til at mod-

tage deres barn.

70 procent oplyser, at de i nogen eller høj grad har fået sat ord på

det at modtage et adoptivbarn.

87 procent af adoptanterne oplyser, at de som følge af rådgivnin-

gen har fået konkrete værktøjer til at skabe de bedste rammer for

barnet allerede fra modtagelsen. Samtidig giver 77 procent af

adoptanterne udtryk for, at de har fået ny viden om barnets behov

og reaktioner i forbindelse med overdragelsen.

88 procent oplyser at have fået genopfrisket deres viden om bar-

nets behov, og 83 procent oplyser, at de har fået skærpet deres

evne til at opdage og møde barnet i dets mange kontaktforsøg og

er selv blevet mere opmærksom på egne kontaktforsøg.

FIGUR 6 HVOR ENIG ELLER UENIG ER ADOPTANTEN I FØLGENDE UDSAGN?

OTE

ILDE

=218

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

”Uvurderlig

god ordning

før, under

og efter

adoption.

Rådgivnin-

gen har væ-

ret såvel te-

oretisk for-

klarende

som konkret

hjælpsom.

Helt nød-

vendig og

meget på-

skønnet in-

strument til

adoptivfami-

lier”

Adoptanterne kommenterer blandt andet, at de har fået en over-

ordnet god vejledning om at modtage et barn. Flere nævner, at

de specielt havde glæde af rådgivningen efter hjemtagelsen og

har et ønske om at fordele timeantallet henholdsvis før og efter

hjemtagelsen anderledes, så der modtages flere timer efter hjem-

tagelse end før hjemtagelse.

Andengangs-adoptanter nævner, at de specielt har haft glæde af

at bruge rådgivningen til at adressere eventuelle eller potentielle

søskendeproblematikker.

RESPONDENTERNES

VURDERING AF DEN

OBLIGATORISKE

PAS-RÅDGIVNING

Ud af 209 adoptanter svarer 208, at de vil opsøge PAS-rådgiv-

ning igen, hvis de får behov for yderligere hjælp. 98 procent af

adoptanterne vil anbefale PAS-rådgivning til andre. Langt største-

delen af adoptanterne svarer ”nej” eller ”ved ikke” til spørgsmålet,

om de har mulighed for at få tilstrækkelig og relevant hjælp andre

steder.

De, som svarer, at de kan finde hjælp andre steder, nævner

blandt andet sundhedsplejersken, familien og venner, som selv

har adopteret.

FIGUR 7 VURDERING AF PAS-RÅDGIVNING OG MULIGHED FOR HJÆLP FRA ANDRE STEDER

OTE

ILDE

=209

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

RESPONDENTERNES

BEMÆRKNINGER TIL

DEN OBLIGATORISKE

PAS-RÅDGIVNING

Respondenternes kommentarer til den obligatoriske rådgivning er

langt overvejende positive. Især rådgivningen efter hjemtagelsen

bliver nævnt som meget brugbar, og flere ønsker, at der bliver

mulighed for at modtage mere rådgivning efter hjemtagelsen.

De oplever rådgivningen som en rigtig god støtte og en god ord-

ning, hvor der er tilknyttet professionelle, der har viden om adop-

tion og hvilke udfordringer, det kan give at adoptere og være

adoptivbarn.

Dog er der også enkelte respondenter, som ikke finder rådgivnin-

gen efter hjemkomsten ideel, da den har været meget overord-

net, og der var en følelse af, at der blev taget udgangspunkt/drøf-

tet ud fra teori og adoptivbørn generelt i stedet for at tage ud-

gangspunkt i deres konkrete situation. Der skal her mere fokus

på den enkelte families reelle behov.

Andre nævner dækningen i landet som dårlig.

”Godt den

kan strække

sig over

flere år og

rart, at der

er en, der

kender vo-

res barn og

familie, og

som kan

følge os”

Adoptanterne giver udtryk for, at rådgivningen havde stor betyd-

ning for deres forberedelse, og at rådgivningen har medvirket til,

at de føler sig trygge ved, at de agerer på den rigtige måde i for-

hold til deres barn.

Adoptanterne ønsker blandt andet, at der bliver mulighed for ek-

sempelvis at maile til en PAS-rådgiver med kortfattede konkrete

spørgsmål, som måske ikke kræver en reel rådgivningstime, men

som kan have stor betydning i hverdagen.

Andre foreslår en obligatorisk rådgivning for institutioner, som

modtager adoptivbørn, da de oplever, at kendskabet til adoptiv-

børn her kan være minimalt.

Der er ligeledes et ønske om, at der på det adoptionsforbere-

dende kursus kan deltage adoptanter, som kan fortælle om deres

oplevelser i forbindelse med hjemtagelsen. Der er også et ønske

om at få rådgivning i hjemmet, hvor barnet føler sig tryg.

Derudover er der ønske om en hotline eller lignende og mere fo-

kus på information og kurser til pårørende, fx bedsteforældre.

7.3 EVALUERING AF BØRNEGRUPPER

BØRNEGRUPPER

Børnegrupperne er for adopterede børn og unge. Grupperne op-

rettes efter geografi og barnets alder og kan oprettes i alle dele af

landet, når der er børn nok til at oprette gruppen.

Tilbuddet blev introduceret i 2015, og i perioden 2017-2021 har

Ankestyrelsen startet 23 børnegrupper.

I perioden 2017-2021 er 20 børnegrupper blevet afsluttet. Bør-

nene har evalueret det forløb, de har været igennem. Denne eva-

luering inkluderer svar fra disse børnegrupper.

Med i evalueringen er både børnegruppe og weekendbørne-

gruppe, og børnene har været fra 10-18 år.

Børnene evaluerer gruppeforløbet skriftligt. I denne evaluering er

ligeledes medtaget adoptivforældrenes evaluering af gruppeforlø-

bet. Denne evaluering udfyldes ligeledes skriftligt efter endt for-

løb.

Spørgeskema til børnegrupper og adoptivforældre kan findes un-

der bilag.

BØRNENES

VURDERING

AF FORLØBET

I BØRNE-

GRUPPERNE

De fleste børn har været glade for at være med i gruppen. 92 pro-

cent af børnene svarer, at det har været godt eller virkelig godt at

deltage i forløbet. Ligeledes svarer 96 procent af børnene, at de

har følt sig trygge eller meget trygge i gruppen. Et enkelt barn

svarer, at det ikke har været godt at deltage, eller at det ikke har

følt sig tryg i grupperne.

71 procent af børnene vil anbefale gruppen til andre adopterede,

mens 28 procent har sagt måske og 1 procent har sagt nej.

Gruppen styres af PAS-rådgivere. 97 procent af børnene svarer,

at de synes gruppelederne har været gode eller meget gode.

De fleste børn synes, at gruppelederne ikke skal gøre hverken

mere eller mindre af noget fremover. Det bliver dog nævnt, at

nogle gerne ville have haft flere opgaver, og at nogle af børnene

gerne ville have haft en plan for, hvad der skulle ske inden star-

ten af gruppemødet. Yderligere bliver der også efterspurgt mere

aktivitet eksempelvis som udendørs lege eller gåture.

73 procent af børnene svarer, at de under forløbet har lært noget,

som de kan bruge fremover. 21 procent svarer lidt og 6 procent

svarer nej.

”Livshistori-

erne har vir-

kelig været

det bedste.

Det er dejligt

at få bekræf-

telse i, at jeg

ikke er den

eneste, som

har følt mig

forkert, for-

ladt og

alene”

Meget af arbejdet i grupperne handler om barnets identitet og

selvopfattelse og om at få barnet til at sætte ord på dette. Hvem

er jeg, når jeg kommer fra to lande? Når jeg har to sæt af foræl-

dre? Når jeg måske ser anderledes ud?

Dermed er et bærende element i grupperne børnenes egne livs-

historier.

Det har været en gennemgående holdning blandt børnene, at det

har været godt at møde andre på samme alder og især høre de-

res historie. Der var tale om et frirum, hvor ingen dømte hinan-

den, og hvor man kunne møde andre med samme baggrund og

dele private ting, som andre deltagere også kunne genkende.

55 procent af børnene giver udtryk for, at de i gruppeforløbet har

lært virkelig meget eller meget om sig selv og det at være adopte-

ret. 36 procent af børnene svarer, at de har lært noget og 9 pro-

cent svarer, at de ikke har lært så meget.

FIGUR 8 SYNES BARNET, AT DET HAR LÆRT NOGET OM SIG SELV OG DET AT VÆRE ADOPTE-

RET?

OTE

ILDE

=140

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

En stor del af børnene svarer, at de efter at være startet i grup-

pen har talt mere med andre om det at være adopteret.

Herudover har 37 procent af børnene svaret at de har talt mere

med deres forældre om at være adopteret, mens 27 procent har

svaret nej.

FIGUR 9 HAR BARNET (EFTER BARNET ER STARTET I GRUPPEN) TALT MERE MED SINE FOR-

ÆLDRE OM DET AT VÆRE ADOPTERET?

OTE

ILDE

N=113

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

BØRNENES KOM-

MENTARER TIL

BØRNEGRUP-

PERNE

Børnene bliver i forbindelse med evalueringen bedt om at kom-

mentere på en række spørgsmål om gruppeforløbet.

De fleste børn i grupperne synes, at de har lært meget om det at

være adopteret og om sig selv.

Rigtig mange af børnene har nævnt den gode stemning, sam-

menholdet og dét at få nye venner som noget, der har været sær-

ligt godt ved at deltage i børnegruppen.

”Det har væ-

ret særligt

fedt at høre

andres livs-

historier og

høre, hvad

de andre

tænker om

at være

adopteret.”

Flere børn skriver, at de har været glade for at høre andres histo-

rie om det at være adopteret og at tale med andre om deres situ-

ation. Børnene fremhæver også fællesskabet som noget, der har

været særligt godt. Især at møde andre adopterede har haft posi-

tiv indflydelse på mange af børnene.

Herudover ønsker flere af børnene, at gruppen får mulighed for at

mødes igen med jævne mellemrum til opfølgende møder.

Børnene bliver spurgt, om der var noget ved forløbet, som de

syntes ikke var godt. Her nævner børnene blandt andet, at de

ville ønske, at der havde været flere møder, at møderne ikke blev

lagt om fredagen, og at det for nogen var svært at åbne op og for-

tælle personlige ting.

Flere af børnene nævner også, at der blev lavet meget af det

samme, at legene var kedelige, og at man var vokset fra nogle af

børnelegene.

FORÆLDRENES

EVALUERING AF

FORLØBET I BØRNE-

GRUPPERNE

Samtlige forældre, som har besvaret spørgeskemaet, har været

meget tilfredse med gruppetilbuddet og har haft et godt indtryk af

gruppelederne. 88 procent af forældrene svarer, at gruppele-

derne har været virkelig gode.

92 procent af forældrene har haft en fornemmelse af, at deres

barn har fået udbytte af at deltage i forløbet.

Rigtig mange forældre ønsker, at grupperne kunne køre over en

længere periode/flere gruppemøder, herunder nævnes, at det

kan tage lang tid for et adopteret barn at åbne sig. Flere nævner

desuden caféaftener, opfølgningsmøder og/eller gensynsmøder,

hvor børnene kunne mødes igen og eventuelt udveksle kontakt-

oplysninger og følge op på forløbet.

En kortere ventetid på at kunne komme i en børnegruppe er også

et ønske.

Desuden nævner flere respondenter muligheden for forældrene

imellem at have kontakt, så man kunne sparre med hinanden.

Desuden nævnes forældreinddragelse i eksempelvis en opgave,

som skulle vendes derhjemme, eller at forældrene kunne deltage

i møder, så der kunne komme en dialog i gang. Til dette bemær-

ker vi, at vi overvejer at starte børnegrupper med forældre, så øn-

sket vil blive imødekommet.

I forlængelse af det oplyser flere, at barnet har taget tavsheds-

pligten meget alvorligt, og at forældrene derfor ikke har hørt no-

get fra møderne.

Vi ved fra grupperne, at børnene ofte bruger tavshedspligten som

en måde at skærme sig mod nysgerrige spørgsmål fra foræl-

drene. Det er ikke altid, de orker at tale med forældrene efter et

møde, og det er ikke altid, forældrene får spurgt ind på en måde,

som giver barnet lyst til at tale. Der er altså ikke tale om, at barnet

ikke må dele med andre, hvad der foregår i gruppen. Tavsheds-

pligten betyder, at barnet ikke må afsløre, hvad et konkret andet

barn har sagt, hvis der nu eksempelvis er to børn i gruppen, der

har samme omgangskreds uden for gruppen. Uden tavshedspligt

ingen åbenhed.

Der er desuden et ønske i forældrenes evaluering om, at gruppen

bliver ”præsenteret” før første møde (navn, alder og foto), da ti-

den op til det første møde kan føles meget usikker for barnet.

har fået talt

om emner,

der er for

svære for

vores datter

at snakke

om med os.

Selvom vi

altid er åbne

for, at alt må

siges højt. I

har drøftet

sårbare em-

ner. TAK for

det

”

Dejligt, at I

Flere af respondenterne efterlyser, at der skal gøres mere re-

klame for tilbuddet, da der er mange, der ikke ved, at børnegrup-

perne findes.

Forældrene kommenterer blandt andet, at gruppelederne styrede

grupperne godt og har hjulpet børnene, også når det har været

svært.

Gruppemøderne afholdes uden forældre, hvilket bliver fremhævet

som en god ide. Der er desuden et ønske om, at børnene efter

endt gruppeforløb får hjælp til at holde kontakten med hinanden.

FIGUR 10 HVAD ER FORÆLDRENES INDTRYK AF GRUPPETILBUDDET MED HENSYN TIL GRUP-

PELEDERNE?

OTE

=123

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

Endelig nævnes et forslag om, at et weekendophold kunne være

godt for børnene, da de der ville have mulighed for at gå i dybden

med forskellige udfordringer.

98 procent af forældrene vil anbefale grupperne til andre.

7.4 EVALUERING AF UNDERVISNING TIL FAG-

PERSONER

UNDERVISNING

TI L F AG P E R SON ER

Evalueringen omhandler tilbuddet om undervisning til fagperso-

ner, som arbejder med eller kan komme i berøring med adopte-

rede børn og unge, eller fagpersoner, som indgår i et relevant ud-

dannelsesforløb.

Undervisningen har fokus på aspekter ved det adopterede barns

udvikling samt institutions- og skoleliv og har til formål at levere

adoptionsspecifik viden til professionelle.

Undervisningen er af generel karakter. Det betyder, at undervis-

ningen ikke må handle om et konkret barn af hensyn til beskyttel-

sen af det enkelte barn med etik, tavshedspligt og opgaveforde-

ling (kommune og PAS-tilbuddet imellem) for øje.

Da undervisningen er rettet mod professionelle fagpersoner, del-

tager de adopteredes forældre ikke i undervisningen.

PAS-rådgivere varetager undervisningen, som udbydes med en

varighed på normalt fire timer.

Ankestyrelsen har oprettet 1.789 besvarelser fra fagpersoner for

perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2021.

Størstedelen af respondenterne er ansat i henholdsvis skoleregi

(47 procent) og i daginstitution (26 procent). De resterende re-

spondenter er bl.a. sagsbehandlere i kommuner eller Statsforvalt-

ningen (nu Familieretshuset), sundhedsplejersker, PPR-psykolo-

ger, familieterapeuter, dagplejere, psykologer og psykologistude-

rende, psykiatere m.fl.

UNDERVISNINGENS

FAGLIGE NIVEAU

Langt størstedelen af respondenterne svarer, at det faglige ni-

veau af undervisningen i høj grad eller i nogen grad var tilfreds-

stillende.

FIGUR 11 VAR DET FAGLIGE NIVEAU AF UNDERVISNINGEN TILFREDSSTILLENDE?

OTE

=1.789

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

98 procent af respondenterne svarer desuden, at underviserens

faglige kompetencer i høj grad eller i nogen grad var tilfredsstil-

lende.

Respondenterne er overvejende enige eller meget enige i, at un-

derviseren har været god til at formidle stoffet og relatere under-

visningen til den konkrete faggruppe.

FIGUR 12 HVOR ENIG ELLER UENIG ER RESPONDENTEN I FØLGENDE UDSAGN OM UNDERVI-

SEREN?

OTE

ILDE

=1789

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

Størstedelen af respondenterne mener, at undervisningen var til-

fredsstillende eller meget tilfredsstillende.

Samtidig mener langt de fleste respondenter, at undervisningen

har givet dem ny viden om adoption og adoptivbørns særlige be-

hov og konkrete værktøjer, som de kan bruge i hverdagen.

FIGUR 13 HVOR ENIG ELLER UENIG ER RESPONDENTEN I FØLGENDE UDSAGN OM UNDERVIS-

NINGEN?

OTE

: N=1.789

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

Angående mangler ved undervisningen nævner respondenterne

blandt andet, at de gerne vil have mulighed for at få udleveret det

brugte undervisningsmateriale og de slides, som underviserne

brugte.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at hvis deltagerne fra un-

dervisningen retter henvendelse til Ankestyrelsen efter endt un-

dervisning, sender styrelsen materialet til dem.

Samtidig nævner respondenterne, at de gerne ville have haft

endnu mere tid til sparring og spørgsmål og eventuelt have mulig-

hed for et opfølgende besøg fra underviseren.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at der er mulighed for et op-

følgende besøg, hvis de anmoder Ankestyrelsen om det.

96 procent af respondenterne svarer, at undervisningen i høj grad

eller i nogen grad var relevant i deres daglige arbejde.

FIGUR 14 I HVOR HØJ GRAD FANDT RESPONDENTEN UNDERVISNINGEN RELEVANT FOR SIT

DAGLIGE ARBEJDE?

OTE

ILDE

N=1.789

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

De respondenter, som svarer, at undervisningen i mindre grad el-

ler i ringe grad var relevant for deres daglige arbejde, kommente-

rer blandt andet, at de kun i meget begrænset omfang har kon-

takt med adoptivbørn.

Få kommenterer, at de mener, at niveauet af undervisningen var

for lavt, eller at de følte, at de ikke fik tilstrækkelige konkrete red-

skaber i undervisningen.

FIGUR 15 HVOR ENIG ELLER UENIG ER RESPONDENTEN I FØLGENDE UDSAGN

OTE

=1.789

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

92 procent af respondenterne oplyser, at de er enige/meget enige

i, at de har fået en større forståelse for adopteredes reaktioner.

Desuden føler langt størstedelen sig bedre rustet til at støtte både

adopterede samt adoptivfamilier efter at have deltaget i undervis-

ningen.

UDSAGN OM UN-

DERVISNINGEN

Respondenterne bliver spurgt, om de har bemærkninger til PAS-

undervisningen.

Af de bemærkninger, som går igen, kan blandt andet nævnes, at

flere kritiserer, at de viste film er for lange.

”Det havde

været spæn-

dende, hvis

der havde

været tid til

at reflektere

med sit

team om de

elever, som

vi aktuelt har

i klassen,

der har

adoptivbag-

grund. Og

tid til at

vende mere

konkrete

problemstil-

linger med

rådgiveren”

Desuden påpeger flere, at antallet af undervisningstimer har væ-

ret for mange henset til, at undervisningen ligger umiddelbart ef-

ter en arbejdsdag. Ydermere skal der indsættes pauser.

Flere af respondenterne foreslår, at man fremadrettet målretter

kurset mere specifikt, så der er fokus på målgruppen af kursister.

Mange respondenter nævner, at kurset burde være et ”must” for

alle lærere, pædagoger mv, som arbejder med børn og unge, og

at det vil give god mening at afholde undervisningsaftener på alle

skoler og daginstitutioner.

Afslutningsvis kan nævnes, at flere efterspørger muligheden for

en opfølgningsundervisning, når fagpersonalet har haft mulighed

for at arbejde med de nye redskaber i en vis periode. Det kan de

anmode Ankestyrelsen om.

Kommentarer til ordningen og inputs til forbedringer vil indgå i An-

kestyrelsens videre udvikling af PAS-ordningen.

7.5 EVALUERING AF PAS-RÅDGIVERNES BE-

SVARELSER

P AS - R ÅD G I VE R NES

B E S V AR E L S E R

Efter endt rådgivningsforløb udfylder PAS-rådgiveren et skema,

som relaterer sig til det enkelte rådgivningsforløb.

Der kan i materialet være flere besvarelser relateret til en given

familie, hvis et rådgivningsforløb er afsluttet og efterfølgende gen-

optaget.

Skema til udfyldelse af PAS-rådgivere kan findes under bilag.

Skemaerne udfyldes i fællesskab af PAS-rådgiveren og adoptan-

terne, idet der indsamles grundlæggende materiale, som benyt-

tes til blandt andet administrationsmæssige hensyn i Ankestyrel-

sen. Adoptanterne bliver derfor også spurgt, om de er indforstå-

ede med, at PAS-rådgiveren oplyser om rådgivningens karakter

til Ankestyrelsen, fx til statistik og generel forbedring af PAS-ord-

ningen. Kun skemaer, hvor adoptanterne har svaret ”ja” til dette

spørgsmål, er medtaget her.

Det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere, at det er PAS-

rådgiveren, der afkrydser dele af skemaet. Disse dele er dermed

et udtryk for rådgiverens vurdering af adoptivforældrenes oplyste

udfordringer ved første rådgivningsmøde.

PROBLEMATIKKER

BEARBEJDET I

RÅDGIVNINGEN

Næsten 38 procent af de adoptivforældre, som første gang skal

beskrive deres barn over for PAS-rådgiveren, beskriver, ifølge

rådgiveren, at barnet viser tegn på stress. 37 procent beskriver,

at barnet har tilknytningsvanskeligheder, og 16 procent, at barnet

er udadreagerende.

Under kategorien ”andet” nævnes blandt andet tristhed, vrede,

depression, skilsmisse, jalousi, spiseforstyrrelse, familie, mang-

lende lyst til livet og selvværd. Det er med andre ord meget for-

skelligartede problematikker, som adoptivforældrene henvender

sig til PAS-rådgiverne med.

FIGUR 16 FORÆLDRENES BESKRIVELSE AF BARNET TIL PAS-RÅDGIVER

OTE

: K

ATEGORIEN

”F

YSISK SMERTE

”

BLEV IKKE GIVET SOM SVARMULIGHED FRA

2021

FREM

. K

ATEGORIERNE

”A

NGST

”

”I

DENTITET

”

ER FØRST KOMMET MED FRA

2021.

ER ER SVAR FRA

1.698 PAS-

RÅDGIVNINGER I PERIODEN

2017-2020

OG FRA

246 PAS-

RÅDGIVNINGER I

2021. S

VARENE ER INDKOMMET UNDER DEN INDLEDENDE DEL AF RÅDGIV-

NING

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

PAS-rådgiverne vurderer ved afslutningen af et rådgivningsforløb,

hvilke problematikker adoptanten har arbejdet med i løbet af råd-

givningen. 65 procent angiver, at de har arbejdet med adoptivfor-

ældrenes afkodning af barnets adfærd og signaler. I 62 procent af

tilfældene er der arbejdet med adoptivforældrenes indsigt i bar-

nets følelsesliv og i 60 procent i håndtering af specifikke situatio-

ner i forhold til barnet. I kategorien ”andet” har PAS-rådgiverne

blandt andet angivet parforholdsproblemer, misbrug, sociale rela-

tioner, sexualitet, forståelse af egen adoption og omsorgssvigt.

FIGUR 17 HVILKE PROBLEMATIKKER ER DER ARBEJDET MED?

OTE

: K

ATEGORIERNE

”A

NGST

”

”I

DENTITET

”

ER FØRST KOMMET MED FRA

2021.

ER ER SVAR FRA

824 PAS-

RÅDGIVNINGER I PERIODEN

2017-2020

OG FRA

116 PAS-

RÅDGIVNINGER I

2021 S

VARENE ER INDKOMMET UNDER DEN AFSLUTTENDE DEL AF RÅD-

GIVNINGEN

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

PAS-rådgiverne vurderer i 64 procent af tilfældene, at forlø-

bet har påvirket problemstillingerne positivt meget eller

særdeles meget. Kun i fem procent af tilfældene mener

PAS-rådgiverne, at forløbet har haft ingen eller lidt positiv

påvirkning på problemstillingerne.

I 79 procent af tilfældene, mener PAS-rådgiverne, at familien

har været særdeles meget/meget modtagelig over for råd-

givningen.

FIGUR 18 FORLØBETS PÅVIRKNING PÅ PROBLEMSTILLINGERNE OG BRUGERNES MODTAGE-

LIGHED

OTE

: N = 409

ILDE

: A

NKESTYRELSENS SPØRGESKEMA

PAS-rådgiverne angiver desuden, at 72 procent af adoptan-

terne, dem bekendt, ikke har fået hjælp til at håndtere pro-

blematikkerne andet sted end i PAS-regi.

14 procent har, dem bekendt, fået hjælp før PAS-rådgivnin-

gen, mens 14 procent har fået anden hjælp efter rådgiv-

ningsforløbets ophør.

BILAG

SPØRGESKEMA TIL GRUPPER

Gruppetype

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Børnegruppe



Voksengruppe



Eneforsørgergruppe



Forældregruppe



Weekendbørnegruppe



Eneadoptantgruppe

Gruppenummer

Skriv gruppenr. anført med tal (nr.) og bogstav (J=Jylland/Fyn og

S=Sjælland)

Eksempel: 8J (Gruppe 8 i Jylland/Fyn)

_____

Børnegruppeforløbet/Weekendbørnegruppeforløbet: Evaluerings-

skema for barn eller forældre?

(1)

(2)



Barn



Forældre

Børnegruppeforløb / Weekendbørnegruppe (forældre)

Hvilket aldersspænd har gruppen?

Skriv antal år: X-X

_____

1. Har du overordnet set været tilfreds med gruppetilbuddet til dit

barn?

(1)

(2)

(3)

(4)



Ikke tilfreds



Lidt tilfreds



Tilfreds



Meget tilfreds

2. Hvad er dit indtryk af gruppetilbuddet med hensyn til følgende

punkter:

2.1. Gruppeledere

(1)

(2)

(3)

(4)



De var ikke gode



De kunne have været bedre



De var okay



De var virkelig gode

2.2. Lyst til deltagelse (hvilken lyst til deltagelse har du fornem-

met hos dit barn?)

(1)

(2)

(3)

(4)



Ingen lyst



Lidt lyst



OK lyst



Stor lyst

2.3. Udbytte af forløbet (hvad har du fornemmet hos dit barn i for-

hold til udvikling af indsigt, redskaber til at klare sig, åbenhed i

forhold til sin baggrund, fællesskab med andre adopterede?)

(1)



Ringe udbytte

(2)

(3)

(4)



Lidt udbytte



Rimeligt udbytte



Stort udbytte

3. Vil du anbefale tilbuddet til andre (forudsat du kender andre

adopterede)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Måske



4. Har du forslag til ændringer i gruppetilbuddet eller andre kom-

mentarer?

________________________________________

Børnegruppeforløb / Weekendbørnegruppe (barn)

Hvilket aldersspænd har gruppen?

Skriv antal år: X-X

_____

1. Hvor gammel er du?

_____

2. Synes du, at det har været godt for dig at være med i gruppen?

(1)

(2)

(3)

(4)



Det har ikke været godt



Det har været nogenlunde



Det har været godt



Det har været virkelig godt

3. Har du følt dig tryg i gruppen?

(1)

(2)

(3)

(4)



Jeg har ikke følt mig tryg



Jeg har følt mig lidt tryg



Jeg har følt mig tryg



Jeg har følt mig meget tryg

4. Hvordan synes du gruppelederne har været?

(1)

(2)

(3)

(4)



De har ikke været gode



De har været nogenlunde



De har været gode



De har været virkelig gode

5. Synes du, at du har lært noget om dig selv og det at være

adopteret?

(1)

(2)

(3)

(4)



Jeg har ikke lært så meget



Jeg har lært lidt



Jeg har lært meget



Jeg har lært virkelig meget

6. Hvordan har det været at møde andre på din alder og høre de-

res historier?

(1)

(2)

(3)

(4)



Det har ikke været noget særligt



Det har været okay



Det har været godt



Det har været virkelig godt

7. Vil du anbefale gruppen til andre adopterede (hvis du da ken-

der andre adopterede)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Måske



8. Har du (efter du er startet i gruppen) snakket mere med andre

om det at være adopteret?

(1)

(2)

(3)

(4)



Nej



Måske lidt



Meget mere

8A. Har du (efter du er startet i gruppen) snakket mere med an-

dre og/eller dine forældre om det at være adopteret?

(1)

(2)

(3)

(4)



Nej



Måske lidt



Meget mere

9. Har du (efter du er startet i gruppen) talt mere med dine foræl-

dre om det at være adopteret?

(1)

(2)

(3)

(4)



Nej



Måske lidt



Meget mere

10. Har du lært noget, som du tror, du kan bruge i fremtiden?

(1)

(2)

(3)

(4)



Nej



Måske lidt



Virkelig meget

11. Er der noget, som du synes har været særlig godt i gruppen?

________________________________________

12. Er der noget der ikke har været godt?

________________________________________

13. Er der noget du synes, at vi gruppeledere skal gøre mere af,

eller gøre mindre af fremover?

________________________________________

Voksengruppeforløb / Eneadoptantgruppe

1. Har du overordnet set været tilfreds med gruppetilbuddet?

(1)



Ikke tilfreds

(2)

(3)



Tilfreds



Meget tilfreds

2. Lykkedes det dig at komme til møderne hver gang?

(1)

(2)

(3)



Næsten hver gang (på nær et par gange)



Nej (hvis nej, hvorfor mon ikke?) _____

2A. Hvad var din oplevelse af gruppetilbuddet mht. gruppele-

derne?

(1)

(2)

(3)



Ikke kompetente



Kompetente



Meget kompetente

3. Fik du ny indsigt i forhold til de temaer I arbejdede med?

(1)

(2)

(3)



Ingen ny indsigt



Nogen ny indsigt



Meget ny indsigt

3A. Hvor tryg har du været?

(1)

(2)

(3)



Ikke tryg



Rimelig tryg



Vældig tryg

4. Fik du ny indsigt i forhold til dine nære relationer?

(1)

(2)

(3)



Ingen ny indsigt



Nogen ny indsigt



Meget ny indsigt

4A. Motivation til deltagelse (hvor motiveret har du været)?

(1)

(2)



Lidt lyst



Lyst

(3)



Stor lyst

5. I hvilken grad fik du udbytte af forløbet?

(1)

(2)

(3)



Ringe udbytte



Rimeligt udbytte



Stort udbytte

6. Hvordan har dit engagement været i dine egne øjne? (dit eget

bidrag?)

(1)

(2)

(3)



Ikke engageret



Engageret



Vældig engageret

7. Har et eventuelt forhåndskendskab til andre gruppedeltagere

haft betydning?

(1)

(2)



Jeg kendte ingen og det har ikke haft betydning



Jeg kendte ingen og det har haft betydning

(3)



Jeg kendte en eller flere af de andre og det har haft be-

tydning

(4)



Jeg kendte en eller flere og det har ikke haft betydning

Jeg kendte ingen og det har haft betydning

(1)

(2)



God?



Dårlig?

Jeg kendte en eller flere af de andre og det har haft betydning

(1)

(2)



God?



Dårlig?

8. Har du oplevet, at det har haft betydning for dig at have/ikke

have modtaget PAS rådgivning inden opstart i gruppen?

(1)



Ja, det havde betydning, at jeg havde modtaget PAS råd-

givning før gruppeforløbet

(2)



Nej, det havde ingen betydning, at jeg havde modtaget

PAS rådgivning før gruppeforløbet

(3)



Ja, det havde betydning, at jeg ikke havde modtaget PAS

rådgivning før gruppeforløbet

(4)



Nej, det havde ingen betydning, at jeg ikke havde modta-

get PAS rådgivning inden gruppeforløbet

9. Var antallet af mødegange passende?

(1)

(2)

(3)



For få mødegange



Passende mødegange



For mange mødegange

10. Var mødelængden passende?

(1)

(2)

(3)



For kort



Passende længde



For lang

11. Vil du anbefale tilbuddet til andre (forudsat at du kender andre

i samme situation)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Måske



Helt sikkert

12. Tror du gruppen kan blive et nyt netværk for dig fremadrettet?

(1)

(2)

(3)



Nej



Måske



13. Hvis det bliver muligt for os, må vi så kontakte dig med

spørgsmål om netværk i fremtiden?

(1)

(2)



Nej



14. Dine kommentarer er vigtige...

________________________________________

Eneforsørgergruppeforløb

1. Har du overordnet set været tilfreds med gruppetilbuddet?

(1)

(2)

(3)



Ikke tilfreds



Tilfreds



Meget tilfreds

2. Hvad er din oplevelse af gruppetilbuddet med hensyn til grup-

pelederne?

(1)

(2)

(3)



Ikke kompetente



Kompetente



Meget kompetente

3. Hvor tryg har du været?

(1)

(2)

(3)



Lidt tryg



Rimelig tryg



Vældig tryg

4. Motivation til deltagelse (hvor motiveret har du været?)

(1)

(2)

(3)



Lidt lyst



Lyst



Stor lyst

5. Udbytte af forløbet (hvad har du taget med dig i forhold til ud-

vikling af indsigt?)

(1)

(2)

(3)



Ringe udbytte



Rimeligt udbytte



Stort udbytte

6. Hvordan har din egen indsats været i dine øjne? (dit eget bi-

drag?)

(1)

(2)

(3)



Ikke engageret



Engageret



Vældig engageret

7. Var antallet af mødegange passende?

(1)

(2)

(3)



For få mødegange



Passende mødegange



For mange mødegange

8. Var mødelængden passende (3 timer)?

(1)

(2)

(3)



For kort



Passende længde



For lang

9. Vil du anbefale tilbuddet til andre eneadoptanter/eneforsørgere

(forudsat at du kender andre eneadoptanter/eneforsørgere)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Måske



Helt sikkert

10. Tror du eller håber du at gruppen vil være et nyt netværk for

dig fremadrettet?

(1)

(2)



Nej



Måske

(3)



11. Hvis det bliver muligt for os, må vi så kontakte dig med

spørgsmål om netværk i fremtiden?

(1)

(2)



Nej



12. Dine kommentarer er vigtige...

________________________________________

Forældregruppeforløb (forældre til teenagere)

1. Har du overordnet set været tilfreds med gruppetilbuddet?

(1)

(2)

(3)



Ikke tilfreds



Tilfreds



Meget tilfreds

2. Hvad er din oplevelse af gruppetilbuddet med hensyn til grup-

pelederne?

(1)

(2)

(3)



Ikke kompetente



Kompetente



Meget kompetente

3. Hvor tryg har du været?

(1)



Lidt tryg

(2)

(3)



Rimelig tryg



Vældig tryg

4. Motivation til deltagelse (hvor motiveret har du været?)

(1)

(2)

(3)



Lidt lyst



Lyst



Stor lyst

5. Udbytte af forløbet (hvad har du taget med dig i forhold til ud-

vikling af indsigt?)

(1)

(2)

(3)



Ringe udbytte



Rimeligt udbytte



Stort udbytte

6. Hvordan har din egen indsats været i dine øjne? (dit eget bi-

drag?)

(1)

(2)

(3)



Ikke engageret



Engageret



Vældig engageret

7. Var antallet af mødegange passende?

(1)

(2)

(3)



For få mødegange



Passende mødegange



For mange mødegange

8. Var mødelængden passende?

(1)

(2)

(3)



For kort



Passende længde



For lang

9. Vil du anbefale tilbuddet til andre forældre til adopterede teen-

agere (forudsat at du kender andre)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Måske



Helt sikkert

10. Tror du, at gruppen kan blive et nyt netværk for dig fremadret-

tet?

(1)

(2)

(3)



Nej



Måske



11. Hvis det bliver muligt for os, må vi så kontakte dig med

spørgsmål om netværk i fremtiden?

(1)

(2)



Nej



12. Dine kommentarer er vigtige...

________________________________________

Udfyldt den (skriv dato):

_____

SPØRGESKEMA FOR RÅDGIVNINGSFORLØBET

Evaluering af PAS-rådgivning

Du modtager dette spørgeskema, fordi du har modtaget PAS-råd-

givning.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores tilbud om rådgivning.

Derfor vil vi gerne høre din mening om rådgivningsforløbet.

Vi håber, at du vil afsætte lidt tid til at besvare spørgsmålene.

Venlig hilsen

Ankestyrelsens Adoptionssekretariat, Børn 2

Indledende spørgsmål

1. Er rådgivningen givet som

(1)



almindelig PAS-rådgivning til adoptivfamilier

(2)



obligatorisk PAS-rådgivning til adoptivfamilier før og efter

hjemtagelsen af et barn

(3)



PAS-rådgivning til voksne adopterede

Indledende spørgsmål

2. Hvordan har du adopteret?

(1)

(2)



Som eneadoptant



Som samlevende/gift

Indledende spørgsmål

3. Bor I stadig sammen?

(1)

(2)



Nej

Indledende spørgsmål

4. Har du en partner på nuværende tidspunkt?

(1)

(2)

(3)



Ja og vi bor sammen



Ja, men vi bor ikke sammen



Nej

Indledende spørgsmål

5. Hvilken rådgiver har du modtaget rådgivning fra?

Vælg rådgiver ved at trykke på pilen i boksen. Du bedes udfylde

et evalueringsskema for hver enkelt rådgiver, som du har benyt-

tet.

(1)

(28)

(2)

(4)

(6)

(7)

(8)

(23)

(24)

(10)

(12)

(13)

(27)

(14)

(26)

(15)



Anette Buch-Illing



Anke Herlev



Anna Wejdemann



Bodil Kappelgaard



Else-Marie Skyum



Gitte Frost



Hannah Dybdal



Jette Susanne Eriksen



John Lerche



Kristine Kim Nielsen



Lars Røgilds



Lone Skrubbeltrang Sørensen



Louise Lind Bern



Martin Spanner Neubauer



May-Britt Skjold



Michel Gorju

(16)

(21)

(17)

(18)

(22)

(19)

(25)



Mie Hansen



Pernille Ekeløf



Rasmus Hechmann-Hansen



Susanne Høeg



Susanne Rahbek



Tina Sun Kristensen



Toyun Olesen

6. Hvor mange timers rådgivning har du samlet set modtaget ved

det seneste rådgivningsforløb?

Spørgsmålet vedrører kun rådgivning modtaget efter den 1. ja-

nuar 2016

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



1-5 timer



6-10 timer



11-15 timer



16-20 timer



Mere end 20 timer

7. Har du modtaget hjælp til at arbejde med forhold omkring din

adoption, inden du fik bevilliget PAS-rådgivning af Ankestyrel-

sen?

(1)

(2)



Ja, jeg modtog hjælp fra en PAS-rådgiver



Ja, jeg modtog hjælp uden for PAS-rådgivningen

(3)



Nej, jeg modtog ikke hjælp på ansøgningstidspunktet,

men jeg har tidligere modtaget hjælp

(4)



Nej, jeg har ikke tidligere modtaget hjælp omkring min

adoption

(5)



Det ønsker jeg ikke at oplyse

Vurdering af PAS-rådgivningen

8. I hvor høj grad har PAS-rådgivningen været brugbar i forhold til

at håndtere de udfordringer og problemer, som du har oplevet?

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)



I nogen grad



I mindre grad



I ringe grad

Vurdering af PAS-rådgivningen

9. Hvorfor har PAS-rådgivningen i mindre grad/i ringe grad været

brugbar?

________________________________________

10. Har du eller vil du søge rådgivning hos en anden rådgiver?

(1)



Ja, jeg har allerede søgt rådgivning hos en anden PAS-

rådgiver

(2)



Ja, jeg har planer om at søge rådgivning hos en anden

PAS-rådgiver

(3)



Nej, jeg har allerede søgt rådgivning uden for PAS-ordnin-

gen

(4)



Nej, jeg har planer om at søge rådgivning uden for PAS-

ordningen

(5)

(6)

(7)



Nej, jeg har ikke behov for rådgivning mere



Nej, jeg har opgivet at få mere rådgivning



Andet _____

Vurdering af PAS-rådgivningen

11. Hvor enig er du i nedenstående udsagn?

I høj grad

Ved ikke

I nogen grad I mindre gradI ringe grad

Jeg er blevet bedre til at forstå mine reaktioner

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fået sat ord på det, jeg tumler med

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fundet mere ro omkring det at være adopteret

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg er blevet bedre til at tale med min familie

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg er blevet bedre til at tale med min omgangskreds, om hvad

det vil sige at være adopteret

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fået konkrete værktøjer med hjem, som jeg kan bruge i

min hverdag

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Vurdering af PAS-rådgivningen

12. Hvor enig er du i nedenstående udsagn?

I høj grad

Ved ikke

I nogen grad I mindre gradI ringe grad

Jeg blev "klædt på" til at modtage mit barn

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fået konkrete værktøjer til at skabe de bedste rammer for

barnet allerede fra modtagelsen

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fået ny viden om adopterede børns reaktioner og behov i

forbindelse med overdragelsen

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fået genopfrisket min viden om adopterede børns behov i

forbindelse med overdragelsen

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg er blevet mere klar til at modtage mit barn

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fået sat ord på det at modtage et adoptivbarn, hvorfor det

er blevet nemmere at tale med min omgangskreds om starten på

et liv som adoptivfamilie

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fået skærpet min evne til at opdage og møde barnet i

dets mange kontaktforsøg og er selv blevet mere opmærksom på

egne kontaktforsøg

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Vurdering af PAS-rådgivningen

13. Hvor enig er du i nedenstående udsagn?

I høj grad

Ved ikke

I nogen grad I mindre gradI ringe grad

Jeg er blevet bedre til at forstå mit barns reaktioner

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg er blevet bedre til at støtte mit barns udvikling

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg er blevet mere opmærksom på min særlige rolle som adoptiv-

forælder

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Der er kommet mere ro på vores familie

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg er blevet bedre til at tale med mit barn

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Jeg har fået konkrete værktøjer med hjem, som jeg kan bruge i

vores hverdag

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



14. Uddyb gerne dine svar eller tilføj andre udsagn.

________________________________________

Afsluttende spørgsmål

15. Hvorfra har du hørt om PAS-rådgivningen?

Sæt gerne flere krydser.

(1)

(10)

(2)

(7)

(3)

(4)



Familie der selv har adopteret eller er adopteret



Familie der ikke selv har adopteret eller er adopteret



Venner der selv har adopteret eller er adopteret



Venner der ikke selv har adopteret eller er adopteret



Institution fx skole eller børnehave



Sundhedsplejerske, læge eller lign.

(8)



Opholdssted, behandlingssted, egen psykolog/terapeut

eller lign.

(12)

(13)

(14)



DIA (Danish International Adoption)



Familieretshuset



Kommunen

(6)

(11)

(9)



Adoption og Samfund



Andre adoptionsnetværk end Adoption og Samfund



Ankestyrelsens hjemmeside

(5)



Jeg har selv søgt information på fx internettet, fordi jeg

ønskede hjælp

(15)



Andet _____

16. Hvis du får behov for yderligere hjælp, vil du så søge PAS-

rådgivning igen?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

17. Vil du anbefale PAS-rådgivningen til andre?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

18. Har du muligheder for at få tilstrækkelig og relevant hjælp an-

dre steder?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ved ikke

19. Hvis du har svaret ja, hvor henne?

________________________________________

Afsluttende spørgsmål

20. Ville du have opsøgt og modtaget rådgivning, hvis du selv

skulle betale det fulde beløb for rådgivningen?

(1)

(2)

(3)



Ja helt sikkert



Det har jeg ikke taget stilling til



Nej

Afsluttende spørgsmål

21. Hvorfor ville du ikke have opsøgt og modtaget rådgivning,

hvis du selv skulle betale?

(1)



Jeg har ikke råd til at betale selv

(2)



Jeg mener, at det er det offentliges opgave, at sørge for

relevante rådgivningstilbud til borgerne

(3)



Andet _____

Afsluttende spørgsmål

22. Har du andre bemærkninger til PAS-rådgivningen?

________________________________________

Tak for din besvarelse, som du kan printe ved at trykke på prin-

terikonet nedenfor.

Du afslutter din besvarelse ved at trykke på afslut i højre side.

SPØRGESKEMA TIL PAS-UNDERVISNING

Evaluering af undervisningsforløbet om Post Adoption Services

(PAS)

Du modtager denne evaluering, fordi du har deltaget i et under-

visningsforløb om adopterede børn.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle undervisningen, og vi vil der-

for gerne have din vurdering af den undervisning, du har modta-

get.

Vi håber, du vil afsætte et par minutter til at gennemføre evalue-

ringen.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med besvarelsen af evalue-

ringsskemaet, er du velkommen til at kontakte Ankestyrelsens

Adoptionssekretariat på [email protected] eller ved at ringe på tlf. 33 41

12 00 mandag til fredag kl. 9-15.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen, Børn og Familie 2

Baggrundsoplysninger

1. I hvilken egenskab har du deltaget i undervisningen?

(1)

(2)

(3)

(6)

(4)

(5)



Som ansat i skoleregi



Som ansat i daginstitution



Som sundhedspersonale



Som sagsbehandler i en kommune



Som sagsbehandler i Statsforvaltningen



Andet, angiv venligst hvilken _____

2. Hvem blev du undervist af?

(1)

(27)

(3)

(2)

(21)

(4)

(5)

(7)

(8)

(23)

(10)

(12)

(25)

(13)

(29)

(14)

(28)

(15)

(16)

(24)

(22)

(17)

(18)

(20)

(19)

(26)



Anette Buch-Illing



Anke Herlev



Anne Stahlschmidt



Anna Wejdemann



Barbara Palmer



Bodil Kappelgaard



Else-Marie Skyum



Gitte Frost



Hannah Dybdal



John Lerche



Kristine Kim Nielsen



Lars Røgilds



Jette Susanne Eriksen



Lone Skrubbeltrang Sørensen



Louise Lind Bern



Martin Spanner Neubauer



May Britt Skjold



Michel Gorju



Mie Hansen



Nina Lildal-Schrøder



Pernille Ekeløf



Rasmus Hechmann Hansen



Susanne Høeg



Susanne Rahbek



Tina Sun Kristensen



Toyun Olesen

Din vurdering af det faglige niveau af undervisningen

3. Var det faglige niveau af undervisningen tilfredsstillende?

(1)



I høj grad

(3)

(2)

(4)



I nogen grad



I mindre grad



I ringe grad

Din vurdering af det faglige niveau af undervisningen

6. Hvorfor fandt du i mindre grad / i ringe grad det faglige niveau

tilfredsstillende?

________________________________________

Din vurdering af det faglige niveau af undervisningen

4. Hvor enig er du i nedenstående udsagn om det faglige niveau

af undervisningen?

uenig

Meget enig Enig

Ved ikke

Uenig

Meget

Undervisningen har givet mig en overordnet forståelse for og vi-

den om adopterede børns særlige behov og reaktioner

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Undervisningen har givet mig konkrete værktøjer til at støtte

adopterede børn og adoptivfamilier

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Undervisningen har givet mig ny faglig viden om baggrunden for

adopterede børns reaktioner

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Undervisningen har givet mig viden, som jeg kan bruge til at

hjælpe adopterede børn med at sætte ord på deres reaktioner og

følelser

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Undervisningen har givet mig viden om dynamikken i en adoptiv-

familie, og hvilke særlige udfordringer en adoptivfamilie tumler

med i forhold til andre børnefamilier

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



5. Uddyb gerne dine svar og kom med andre udsagn.

________________________________________

Din vurdering af underviserens faglige kompetencer

7. I hvor høj grad fandt du underviserens faglige kompetencer til-

fredsstillende?

(1)

(3)

(2)

(4)



I høj grad



I nogen grad



I mindre grad



I ringe grad

Din vurdering af underviserens faglige kompetencer

8. I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn?

Meget enig Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Underviseren var god til at formidle stoffet

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Underviseren var god til at tilpasse undervisningen vores faglige

niveau

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Underviseren havde en stor indlevelsesevne

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Underviseren havde en stor og bred faglig viden

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Underviseren var god til at balancere mellem teori og praksis

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Underviseren var god til at sætte den adoptionsspecifikke viden

op mod den generelle viden om børns udvikling, behov og reakti-

oner

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



9. Uddyb gerne dine svar og kom med andre udsagn.

________________________________________

Din vurdering af relevans for dit daglige arbejde

10. I hvor høj grad fandt du undervisningen relevant for dit dag-

lige arbejde?

(1)

(3)



I høj grad



I nogen grad

(2)

(4)



I mindre grad



I ringe grad

Din vurdering af relevans for dit daglige arbejde

13. Hvorfor fandt du i mindre grad / i ringe grad undervisningen

relevant for dit daglige arbejde?

________________________________________

Din vurdering af relevans for dit daglige arbejde

11. Hvor enig er du i nedenstående udsagn?

uenig

Meget enig Enig

Ved ikke

Uenig

Meget

Jeg føler mig bedre rustet til at støtte de adopterede børn

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Jeg føler mig bedre rustet til at støtte adoptivfamilier

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Jeg har fået en større forståelse for adopterede børns udvikling,

som jeg kan anvende i praksis

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Jeg har fået en større forståelse for børns udvikling og behov ge-

nerelt, som jeg kan anvende i praksis

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Undervisningen har givet mig anledning til at ændre min tilgang til

adopterede børn og deres forældre

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Jeg føler mig bedre rustet til at tale med kollegaer og forældre om

adopterede børn

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



Jeg har fået større forståelse for adopterede børns reaktioner,

hvilket gør mig bedre i stand til at rumme dem i en travl hverdag

(1)

(5)



(3)



(2)



(4)



12. Uddyb gerne dine svar og kom med andre udsagn.

________________________________________

15. Hvis der er emner, som du savnede i undervisningen, kan du

notere dem her

________________________________________

Din vurdering af undervisningens varighed

16. Har du modtaget undervisningen samlet i 4 timer eller fordelt

på 2 x 2 timer?

(1)

(2)



4 timer



2 x 2 timer

17. Hvordan vurderer du undervisningens varighed?

(1)

(2)

(3)



Undervisningens varighed var passende



Undervisningens varighed var for kort



Undervisningens varighed var for lang

Din vurdering af undervisningens varighed

18. Kryds af ved det udsagn, som du er mest enig i

(1)



Begge gange var lige gode, og vi havde tid til at komme

ned i detaljerne

(2)



Begge gange var lige gode, men vi havde ikke tid til at

komme ned i detaljerne

(3)



Første gang var bedre end anden gang, fordi det var

svært at følge med anden gang, når det var lang tid siden, at vi

havde haft den første undervisning

(4)



Første gang var bedre end anden gang, fordi vi brugte

meget tid på at genopfriske materialet fra første gang

(5)



Anden gang var bedre end første gang, fordi jeg nu var

bedre inde i stoffet

(6)



Anden gang var bedre end første gang, fordi jeg havde

haft tid til at arbejde med det i min hverdag

19. Uddyb gerne ovenstående eller tilføj andre kommentarer

________________________________________

Afsluttende bemærkninger

20. Hvordan vurderer du samlet set undervisningen?

(1)

(2)

(3)

(4)



Meget tilfredsstillende



Tilfredsstillende



Utilfredsstillende



Meget utilfredsstillende

21. Hvis du har yderligere bemærkninger til PAS-undervisningen,

kan du skrive dem her

________________________________________

Tak for din besvarelse, som du kan printe ved at klikke på printer-

ikonet. Du afslutter din besvarelse ved at trykke på "afslut" i højre

side.

SPØRGESKEMA OM PAS-RÅDGIVNING

Rådgivning af adoptivforældre og voksne adopterede (PAS)

Rådgiveren skal udfylde skemaet, når der har været afholdt en

rådgivningssamtale.

Bemærk: Der er en egenbetaling på 100 kr. pr. time til rådgiver.

Der er dog ingen egenbetaling, når der er tale om den obligatori-

ske rådgivning.

Angiv hvilken type PAS-rådgivning der er tale om

(1)

(2)



Almindelig PAS-rådgivning



Obligatorisk PAS-rådgivning

(3)



PAS-rådgivning til voksne adopterede

Barnets navn

_____

Barnets CPR-nummer (uden bindestreg): Hvis barnet ikke har et

cpr.nr., oplyser du barnets fødselsdag efterfulgt af fire 9-taller.

_____

Dato for rådgivning (angiv dato som ddmmyyyy):

_____

Antal timer i dag

(1)

(2)

(3)



Forælders navn/forældres navne:

_____

Forælders CPR-nummer (uden bindestreg) (Ankestyrelsen bruger

oplysningen til at sende evalueringsskema vedrørende rådgiv-

ning):

_____

Evt. anden forælders CPR-nummer (uden bindestreg) (hvis

begge forældre vil have evalueringsskema til evaluering af råd-

givning tilsendt):

_____

Barnets bopæls postnummer (Ankestyrelsen bruger oplysningen

til at undersøge, om rådgivningen er tilgængelig geografisk tæt

på familien):

_____

Spørgsmål vedr. obligatorisk PAS-rådgivning - højst 3 timer pr.

rådgivning (Forældrene/familien har ret til 3 timers rådgivning i

perioden fra 0 til 3 måneder før hjemtagelse og 3 timer i perioden

efter hjemtagelse)

Er rådgivningen foregået i hjemmet? (højst 3 timer og kun efter

hjemtagelsen af barnet. Ankestyrelsen bruger oplysningen ved

udbetalingen af transportpenge)

(1)

(2)



Nej

Afslutter I den obligatoriske rådgivning med denne rådgivning?

(Hvis rådgivningen afsluttes, sender Ankestyrelsen et evalue-

ringsskema til forældrene).

(1)

(2)



Nej

Spørgsmål vedr. almindelig PAS-rådgivning (20 timer i alt op til

barnets 18. år. Højst 2 timer pr. gang)

Er dette den første rådgivningstime i forhold til det aktuelle forløb

(dvs. en ny rådgivningsperiode eller første rådgivning i 6 måne-

der)?

(1)

(2)



Nej

Afslutter I forløbet med denne rådgivning? (Et forløb er afsluttet,

hvis I ikke forventer rådgivning de næste 6 måneder)

(1)

(2)



Nej

Har forælderen/forældrene modtaget rådgivning fra anden PAS-

rådgiver i perioden fra den 1. januar 2016 til i dag? (husk at

spørge om dette, før I begynder rådgivningen)

(1)

(2)



Nej

Hvis forælderen/forældrene har modtaget rådgivning fra anden

PAS-rådgiver, hvor mange timer er der modtaget rådgivning i pe-

rioden fra den 1. januar 2016 til i dag?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

(19)

(24)

(25)



Over 20 timer (kræver dispensation)

Har du fået forælderens/forældrenes samtykke til, at du oplyser

Ankestyrelsen om den afholdte PAS-rådgivning, jf. side 2 på

blanketten? (Ankestyrelsen bruger oplysningerne til statistik og til

løbende forbedring af PAS-ordningen)

(1)

(2)



Nej

Har du indgået en skriftlig aftale med Ankestyrelsen om, at råd-

givningen denne gang foregår virtuelt- eller telefonisk?

(1)

(2)



Nej

Har forælderen/forældrene aflyst rådgivningssamtalen efter kl. 12

dagen før, samtalen finder sted?

(1)

(2)



Nej

Er der tale om timer givet ved dispensation fra 20-timers reglen?

(Forældreren/forældrene skal fremvise dispensationen fra Anke-

styrelsen)

(1)

(2)



Nej

Forældres status (Udfyldes når et almindeligt rådgivningsforløb

begynder)

(1)

(2)

(3)



Eneadoptant



Fraskilt



Samlevende/gift

Forældrenes beskrivelse af barnet til PAS-rådgiver (udfyldes når

et almindeligt rådgivningsforløb begynder) Sæt gerne kryds ved

flere tematikker:

(1)

(2)



Indelukket



Udadreagerende

(3)

(4)

(5)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(14)

(15)

(16)

(13)



Hyperaktiv



Søvnvanskeligheder



Svær at trøste/at få kontakt med



Symptomer på stress



Koncentrationsproblemer/uro



Vanskeligt ved at fornemme andres og egne grænser



Udsat for mobning



Udsat for racisme



Tilknytningsvanskeligheder



Angst



Identitet



Forskellige syn på barnets behov



Andet (stikord) _____

Hvilke problematikker har I arbejdet med? (skriv din vurdering,

når I afslutter et almindeligt rådgivningsforløb) Sæt gerne kryds

ved flere tematikker.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(7)

(8)

(6)



Kontakten til barnet



Afkodning af barnets adfærd/signaler



Tilknytning



Indsigt i barnets følelsesliv



Håndtering af specifikke situationer i forhold til barnet



Angst



Identitet



Andet (stikord) _____

Afsluttende rapportering: (skriv din vurdering, når I afslutter et al-

mindeligt rådgivningsforløb)

Nej

Lidt

Særdeles meget

Noget

Meget

Har forløbet påvirket problemstillingerne positivt?

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Har familien været modtagelig for rådgivningen?

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Har familien - dig bekendt - fået anden professionel støtte til af-

hjælpning af problemstillingerne (dvs. ikke via PAS-ordningen)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ja, før rådgivningen



Ja, under rådgivningen

Brugerens navn

_____

Brugerens CPR-nummer (uden bindestreg)

_____

Dato for rådgivning (angiv dato som ddmmyyyy):

_____

Antal timer i dag (max 2 timer)

(1)

(2)



Brugerens bopæls postnummer (Ankestyrelsen bruger oplysnin-

gen til at undersøge, om rådgivningen er tilgængelig geografisk

tæt på brugeren):

_____

Er dette den første rådgivningstime siden 1. oktober 2018?

(1)

(2)



Nej

Afsluttes forløbet med denne rådgivning? (forløbet afsluttes hvis

rådgivning ikke benyttes i 6 mdr.)

(1)

(2)



Nej

Hvis forløbet afsluttes med denne rådgivning, hvor mange timer

har brugeren modtaget rådgivning i alt i dette forløb?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

(19)

(24)

(25)



Over 20

Har brugeren tidligere benyttet en anden PAS-rådgiver?

(1)

(2)



Nej

Har du fået brugerens samtykke til, at du oplyser Ankestyrelsen

om den afholdte PAS-rådgivning, jf. side 2 på blanketten? (Anke-

styrelsen bruger oplysningerne til statistik og til løbende forbed-

ring af PAS-ordningen)

(1)

(2)



Nej

Har du indgået en skriftlig aftale med Ankestyrelsen om, at råd-

givningen denne gang foregår virtuelt- eller telefonisk?

(1)

(2)



Nej

Har brugeren aflyst rådgivningssamtalen efter kl. 12 dagen før,

samtalen finder sted?

(1)

(2)



Nej

Brugers status (Udfyldes af PAS-rådgiver når et rådgivningsforløb

begynder)

(1)

(2)

(3)



Single



Fraskilt



Samlevende/gift

Hvilke problematikker henvender brugeren sig med? (Udfyldes

når et rådgivningsforløb begynder) - Sæt gerne flere krydser:

(1)



Håndtering af frustrationer

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(11)

(12)

(10)



Søvnproblematikker



Symptomer på stress



Isolation/ensomhed



Egen forældreevne



Koncentrationsproblemer/uro



Vanskeligt ved at fornemme andres og egne grænser



Udsat for mobning



Udsat for racisme



Angst



Identitet



Andet (stikord) _____

Hvilke problematikker har I arbejdet med? (skriv din vurdering,

når I afslutter et almindeligt rådgivningsforløb) Sæt gerne kryds

ved flere tematikker.

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(11)

(12)

(10)



Håndtering af frustrationer



Søvnproblematikker



Symptomer på stress



Isolation/ensomhed



Egen forældreevne



Koncentrationsproblemer/uro



Vanskeligt ved at fornemme andres og egne grænser



Udsat for mobning



Udsat for racisme



Angst



Identitet



Andet (stikord) _____

Afsluttende rapportering: (Udfyldes og vurderes af PAS-rådgiver

når et rådgivningsforløb afsluttes)

Nej

Lidt

Særdeles meget

Noget

Meget

Har forløbet påvirket problemstillingerne positivt?

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Har brugeren været modtagelig for rådgivningen?

(1)

(5)



(2)



(3)



(4)



Har brugeren - dig bekendt - fået anden professionel støtte til af-

hjælpning af problemstillingerne (dvs. ikke via PAS-ordningen)?

(1)

(2)

(3)



Nej



Ja, før rådgivningen



Ja, under rådgivningen

Rådgivers navn og CVR-nummer:

(24)

(25)

(50)

(27)

(28)

(30)

(31)

(49)

(47)

(33)

(35)

(36)

(52)

(37)

(51)



Anette Buch-Illing 32753116



Anna Wejdemann 30129733



Anke Herlev 38053876



Bodil Kappelgaard 28916124



Else-Marie Skyum 27187935



Gitte Frost 18605236



Hannah Dybdal 31240530



Jette Susanne Eriksen 32246230



John Lerche 21916943



Kristine Nielsen 34112185



Lars Røgilds 43285947



Lone Skrubbeltrang Sørensen 33944667



Louise Lind Bern 37636193



Martin Spanner Neubauer 32623832



May Britt Skjold 30021606

(38)

(44)

(40)

(41)

(45)

(42)

(46)



Michel Gorju 29456534



Pernille Ekeløf 30650840



Rasmus Hechmann Hansen 32167268



Susanne Høeg 30452852



Susanne Rahbek 31376599



Tina Sun Kristensen 35733922



To Yun Olesen 40728961

Fakturanr. (Husk: Kun tal ingen bogstaver):

_____

Fakturaens totalbeløb

_____

Din besvarelse er ikke gemt endnu.

Spørgeskemaet afsluttes ved at klikke på krydset nedenfor.

Besvarelsen kan printes ved at klikke på printer-ikonet:

Tak for indsatsen!