Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 91
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Att.:
Formand Bjarne Laustsen og
Næstformand Christoffer Aagaard Melson
10. februar 2023
Invitation til besøg hos aktører på beskæftigelsesområdet, med fokus på ledige i
udsathed, med handiap eller sygdom.
Beskæftigelsesområdet står overfor en voldsom omlægning. Dels lægger de to delaftaler om
nytænkning af beskæftigelsesindsasen op til ændrede prioriteringer og en besparelse på ca. kr. 1,1 mia.
Dels er der i regeringsgrundlaget lagt op til yderligere omlægninger og en besparelse på ca. kr. 3 mia.
Selveje Danmark er brancheforening for gruppen af selvejende aktører på beskæftigelsesområdet,
hvilket i særlig grad omfatter den del af indsatsen, der er målrettet de udsatte ledige. Det handler med
andre ord om ledige med en række andre problemstillinger end blot ledighed, og dermed også en
gruppe af mennesker hvor bevægelsen i retning af beskæftigelse er længere.
Der er i området et stor frygt for at omlægninger af indsatsen, der nu er lagt op til, vil kunne få den
uheldige konsekvens at den del af beskæftigelsesindsatsen vil blive nedprioriteret eller overset. Det vil
være katastrofalt for en lang række af de berørte borgere, for hvem den indsats er vejen tilbage til det
arbejdsfællesskab, de fleste andre oplever som naturligt.
Vi vil
–
for at sikre, at også beskæftigelsesudvalget har et godt og retvisende billede af
beskæftigelsesrettede indsats gerne have lov til at invitere Folketingets beskæftigelsesudvalg på en
besøgsrunde hos 2
–
3 forskellige aktører i København (af praktiske hensyn). Besøgsturen vil kunne
gennemføres en mandag med en samlet varrighed på 3-4 timer. Tidspunktet vil naturligvis blive aftalt
nærmere, så det passer med udvalgets kalender.
Forslag til mulige besøg:
Blindes Arbejde
- Blindes Arbejde er en erhvervsdrivende fond (stiftet i 1929), der skaber arbejdspladser til borgere,
der er blinde eller stærkt svagsynede.
1