SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 85
Offentligt

2021

Evaluering af den sociale

investeringsfonds nuværende og

fremtidige roller

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret

videnvirksomhed med fokus på

velfærdsområderne og erhvervs- og

regionaludvikling.

Oxford Research gennemfører

skræddersyede analyser,

implementeringsevalueringer og

effektevalueringer for offentlige

myndigheder, fonde og organisationer i

civilsamfundet. Vi rådgiver også om

strategiudvikling, faciliterer

udviklingsprocesser og formidler vores

viden på undervisningsforløb og

seminarer. Vi kombinerer akademisk

fordybelse, strategisk forståelse og god

kommunikation – på den måde skaber vi

anvendelsesorienteret viden, der kan gøre

en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og

har selskaber i Danmark, Norge, Sverige

og Finland. Oxford Research er en del af

Oxford Gruppen.).

Kunde

Den Sociale Investeringsfond

Projektperiode

Januar – juli 2021

Oxford Research A/S

Vesterbrogade 149

1620 København V

Danmark

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

Venn-diagrammet

er en stilistisk repræsentation

af Oxford Researchs bestræbelser på at kombinere

forskningskompetencer, strategi og

kommunikation og lave viden til et bedre samfund.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

1. Indledning

1.1 Formål med evalueringen

1.2 Hvordan ser markedet for sociale investeringer ud i dag?

1.3 Fondens hovedaktiviteter og investeringer

1.4 Evalueringens hovedresultater

2. Vurdering af DSI’s hovedresultater

2.1 En vellykket intern organisering har ført til rollen som væsentlig aktør i markedet for udvikling af

sociale investeringer

2.2 DSI har leveret flere resultater i rollen som markedsmodner, udviklingsmotor og investor

3. Vurdering af behov og ønsker til DSI’s arbejde

3.1 Behov for en mere aktiv bestyrelse

3.2 Behov for prioritering og synlige resultater

3.3 Behov for udvikling af standardprocesser til design og udvikling af sociale investeringer

3.4 Behov for at DSI understøtter nye investeringsmodeller

3.5 Behov for specialiserede kompetencer til skalering og udbredelse af sociale investeringer

4. Opsummering

5. Metode og datagrundlag

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

1. Indledning

Den Sociale Investeringsfond (DSI) blev som en del af udmøntningen af aftale om satspuljen for 2018

etableret ved lov. Det skete i december 2018 af et bredt folketingsflertal (S, V, DF, RV, SF, KF, ALT

og LA). DSI blev etableret som en uafhængig forvaltningsenhed under det tidligere

Innovationsministeriums ressort, men blev efter folketingsvalget i 2019 overflyttet til Social- og

Indenrigsministeriets ressort (i dag Social- og Ældreministeriet).

Fondens formål er helt overordnet at modne og udvikle markedet for sociale investeringer i Danmark.

Mere konkret har DSI som lovbestemt formål at:



udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater for borgerne og

mindsker de offentlige udgifter, og

udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye

offentlige private investeringer.

DSI skal leve op til formålet og understøtte udviklingen gennem forskellige roller (videnspartner,

katalysator, investor) og aktiviteter. For at indfri fondens lovbestemte formål har DSI fået stillet en

række finansielle redskaber til rådighed, og skal identificere og investere i investeringsparate indsatser

og indgå samarbejder og partnerskaber for på den måde at anvise modeller for, hvordan et dansk

marked for sociale investeringser kan se ud.

De øvrige redskaber er bl.a. tilskud, lån, kapitaltilsagn

samt stiftelse af selskaber og fonde.

DSI arbejder altså ud fra to overordnede fokusområder, hvilket også afspejles i den samlede bevilling

på 78 mio. kr. til fonden. Til den del af fonden, der skal udbrede indsatser gennem et socialt

investeringer, er der afsat 50 mio. kr., mens der er afsat 28 mio. kr. til udviklingsdelen af nye

indsatser. Det er aftalepartierne bag fonden, der årligt (aftale om Finansloven) beslutter hvilke temaer,

fonden skal disponere over og investere inden for.

1.1 Formål med evalueringen

Den Sociale Investeringsfond skal i løbet af 2021 præsentere en handlingsplan med anbefalinger til

fondens fremtidige organisering. Handlingsplanen skal danne grundlag for, at den politiske aftalekreds

bag fonden kan tage stilling til fondens videre organisering.

DSI har i den forbindelse bedt Oxford Research om at gennemføre en evaluering. Formålet med

evalueringen er at genere viden og indsigt, der kan være med til at kvalificere og give input til fondens

fremadrettede handlingsplan.

Det er aftalt med DSI, at evalueringen, med afsæt i en række kvalitative dybdeinterview med centrale

nøglepersoner i markedet for sociale investeringer, skal svare på følgende spørgsmål:



Hvilke væsentlige resultater har DSI skabt med afsæt i fondens formål og via konkrete

aktiviteter?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI



Hvilke behov og ønsker har nøgleinteressenterne til DSI i forhold til at kunne understøtte

udviklingen af sociale investeringer?

Hvilke fremtidige roller knytter sig til DSI, herunder med henblik på at kunne indfri disse behov

og ønsker?

Evalueringen ser således konkret på, hvorvidt DSI har understøttet udbredelsen af sociale

investeringsindsatser samt udviklingen og modningen af nye sociale investeringsindsatser gennem sine

roller som investor, katalysator og videnspartner. Herudover afdækkes nøgleinteressenternes behov,

ønsker og input til fondens fremtidige rolle.

Evalueringens datagrundlag

Evalueringen er baseret på 16 interviews med udvalgte nøgleinteressenter fra hhv. det statslige og kommunale

niveau. De fleste interviews er foretaget som individuelle interviews, mens et enkelt er foretaget som et

fokusgruppeinterview (interview med DSI’s sekretariat). Kriteriet for udvælgelsen af interviewpersonerne har

været, at interessenterne enten arbejder, eller har arbejdet, med sociale investeringer på et strategisk eller et

praktisk niveau. Udover interviewdata baserer evalueringen sig på en række øvrige dokumenter, herunder

f.eks. fondens årlige redegørelse 2018-2020.

1.2 Hvordan ser markedet for sociale investeringer ud i dag?

Et af de første spadestik til udviklingen af et egentligt marked for sociale investeringer i Danmark blev

taget tilbage i 2018 med etableringen af DSI. Markedsudviklingen er sidenhen blevet afdækket i en

undersøgelse (baselinemåling) foretaget af Oxford Research

. Analysen blev gennemført i 2020 og

viser overordnet set, at Danmark er i den spæde opstart, når det gælder udviklingen af et marked og

økosystem for sociale investeringer.

Hvad er sociale investeringer?

Sociale investeringer udgør rammen om en ny måde at arbejde med samfundets velfærdsudfordringer på.

Sociale investeringer skal levere på en såkaldt ”dobbelt bundlinje” ved både at skabe menneskelige og

økonomiske resultater.

Der findes forskellige konstruktioner af sociale investeringsmodeller. I standardmodellen, der ofte betegnes

sociale effektinvesteringer, går en myndighed, en velfærdsleverandør og en investor sammen om at

gennemføre en indsats, der både kan skabe sociale forandringer for den enkelte og på sigt kan skabe gevinster

på et offentligt budget (dobbelt bundlinje). For at iværksætte en social investering skal parterne blive enige

om, hvilke sociale forandringsmål investeringen skal skabe, og hvilken betaling opnåelsen af målene skal

udløse. Herefter stiller investoren kapital til rådighed for myndigheden, der dernæst har ansvaret for at indgå

en leverandørkontrakt med en intern eller privat leverandør, som kan påbegynde arbejdet med indsatsen. Hvis

indsatsen har den aftalte effekt og dermed skaber social forandring, betaler myndigheden investoren tilbage

plus et afkast. Det er altså investor, der bærer den økonomiske risiko for, at indsatsen virker.

Se:

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer — Oxford Research

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

Mere konkret viser baselinemålingen, at der i perioden (2018 – 2020) er igangsat to sociale

effektinvesteringer, offentliggjort to udviklingspartnerskaber samt iværksat få pilot- og

investeringsprojekter. Tilsvarende har enkelte kommuner taget initiativ til at etablere kommunale

sociale investeringsfonde/puljer med henblik på at kickstarte sociale investeringsprojekter i

samarbejde med leverandører og andre investorer. Markedet er således i denne periode umodent og

karakteriseret ved ganske få konkrete eksempler på investeringsprojekter i Danmark.

Dertil kommer et marked, som er kendetegnet ved et bredt og forholdsvist fragmenteret aktørlandskab

bestående af både myndigheder, leverandører og investorer. Selvom interessen for sociale

investeringer blandt aktørerne er stor, og der er en generel enighed om, at sådanne investeringer

rummer et forholdsvis stort potentiale som metode og tilgang til at arbejde med samfundets

velfærdsudfordringer, er én af hovedudfordringerne, at ganske få aktører har de nødvendige erfaringer

og kompetencer til at indgå i sådanne investeringer. For at kunne udvikle og modne et marked for

sociale investeringer i Danmark lød én af anbefalingerne derfor, at prototyper på sociale investeringer

skulle designes og afprøves således, at denne viden kunne formidles og inspirere flere aktører i

økosystemet til at prøve kræfter med sådanne investeringer.

Markedssituationen for sociale investeringer i Danmark i 2020 kan dermed opsummeres som følger:

Et umodent dansk marked for sociale investeringer, få konkrete eksempler på investeringsprojekter,

begrænsede erfaringer blandt aktørerne og et forholdsvist fragmenteret aktørlandskab.

Det seneste år viser en udvikling i markedet for sociale investeringer: Flere partnerskaber samt sociale

investeringer er nemlig kommet til. DSI står i spidsen for flere af disse (udfoldes nedenfor).

Erfaringerne med sociale investeringer er i dag dog fortsat begrænsede. Det skyldes hovedsageligt, at

flere af de lokaliserede partnerskaber og investeringer først er igangsat i indeværende år og dermed

løber over en flerårig periode. Til trods for dette peger ovenstående resultater alligevel i retningen af,

at det danske marked for sociale investeringer så småt er under forandring: Kendskabet til sociale

investeringer udbredes, hvilket er en afgørende

faktor, hvis aktørerne i økosystemet skal handle og

medvirke til at udvikle og modne markedet for sociale investeringer.

1.3 Fondens hovedaktiviteter og investeringer

DSI har gennemført en række hovedaktiviteter over perioden fra etablering og frem til i dag.

Aktiviteterne er i hovedtræk følgende:

1. Opbygning af fonden med intern organisering samt nedsættelse af bestyrelse og rådgivende

udvalg.

2. Afklaring af fondens strukturelle og juridiske barrierer og muligheder for udvikling og

udbredelse af sociale investeringer i Danmark.

3. Afdækning af internationale og nationale erfaringer.

4. Udvikling af investeringsmodeller for sociale investeringer samt at anvende modeller for at

tiltrække finansiering.

5. Opbygge og modne økosystemet omkring sociale investeringer gennem samarbejde, netværk,

videndeling og dialog med centrale aktører.

6. Udvikling af vidensportal.

7. Udvikling af konkrete partnerskaber og projekter.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

Intern organisering og juridiske barrierer

DSI har indledet med at opbygge en organisation med et sekretariat, en bestyrelse og et rådgivende

udvalg. Særligt i etableringen af sekretariatet har der været behov for at afdække, hvilke konkrete

kompetencer og ressourcer, der er brug for, for at kunne løfte fondens roller og aktiviteter.

I etableringsfasen har fonden skullet afklare lovgrundlag, herunder fondens juridiske konstruktion og

strukturelle adgangsbarrierer i forhold til at udvikle og udbrede sociale investeringer eksempelvis

betydningen af budgetloven, serviceloven og sundhedsloven, udbudsretslige forpligtelser og regler om

statsstøtte, private investorers mulighed for at investere og det hensigtsmæssige kontraktgrundlag i

sociale investeringer. Herunder har fonden formuleret en strategi, der udmønter fondens dobbelte

formål om at udvikle og udbrede sociale investeringer. Strategien fokuserer på at afklare juridiske og

strukturelle adgangsbarrierer, udvikle og foretage demonstrationsprojekter samt opbygge og udbrede

fondens erfaringer, for at gøre sociale investeringer til et relevant og efterspurgt værktøj i udviklingen

af det danske velfærdssamfund.

Afdækning af internationale erfaringer samt udvikling og anvendelse af modeller for sociale

investeringer

Da der manglede viden og erfaringer i Danmark om sociale investeringer, iværksatte fonden bl.a. en

afdækning af internationale erfaringer på området. Afdækningen blev brugt som inspiration til at

udvikle en investeringsmodel til, hvordan fonden kunne udvikle sociale investeringer i en dansk

kontekst. Investeringsmodellen klarlagde faser og udviklingstrin med en social investering samt

vurderingskriterier. DSI har konkret udviklet og anvendt forskellige investeringsmodeller fx sociale

effektinvesteringer, outcome-fonde, lån og underskudsgarantier, der har gjort det muligt at tiltrække

filantropiske midler og øge interessen blandt kommercielle investorer i at foretage sociale

investeringer.

Modning af økosystemet og investeringstænkningen

DSI har siden sin etablering været i dialog med relevante og centrale interessenter på området. Det

være sig bl.a. offentlige myndigheder, velfærdsleverandører og investorer. Herudover har DSI

iværksat en afdækning blandt centrale interessenter af markedet for sociale investeringer i Danmark,

der skal fungere som en baseline og et referencepunkt for fremtidig modning af markedet.

For at styrke samarbejdet med relevante parter, har DSI udarbejdet en procedure for, hvordan

offentlige myndigheder, velfærdsleverandører og investorer kan søge samarbejde med DSI samt åbnet

markedet op for omverdenen gennem calls herunder due-dilligence-processer. DSI har endvidere

modnet investeringstænkning blandt myndigheder og velfærdsleverandører, herunder har DSI haft

særligt fokus på samarbejde med kommuner om at udvikle konkrete sociale investeringer. Det er

senest sket via et åbent call til landets kommuner med det formål at indgå tre udviklingspartnerskaber.

DSI har valgt at samle erfaringer, værktøjer og viden om sociale investeringer i en vidensportal, der

skal fungere som et samlingspunkt på tværs af aktører, der ønsker at arbejde med sociale investeringer.

Vidensportalen offentliggøres i august 2021 og kan findes på

socialeinvesteringer.nu.

Udvikling af partnerskaber og projekter

Fondens strategi har været at udvikle en portefølje af investeringer inden for fondens fem

investeringsområder, som på sigt kan udbredes til gavn for flere, og som afprøver forskellige

investeringsmodeller. DSI har indgået fire udviklingspartnerskaber, der sammen med væsentlige

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

samarbejdspartnere har haft til formål at afsøge, om sociale investeringer kan bruges til hhv. at

bekæmpe hjemløshed blandt unge, forebygge type 2-diabetes og svær overvægt, forebygge og

behandle vold i nære relationer samt styrke indsatsen over for sårbare gravide familier. På den

baggrund er der foreløbigt foretaget tre sociale investeringer.

Samlet set har fonden for nuværende udviklet og foretaget fem sociale investeringer i hhv. udbredelse

af Housing First til unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed, udbredelse af evidensbaseret

stressbehandling, specialiseret hjælp til børn og unge fra familier med misbrug og

familieorienteret behandling af voldsramte. DSI har i den forbindelse varetaget en central rolle i

struktureringen af investeringerne, særligt i forhold til at udvikle business cases, opstille resultatmål og

udvikle betalingsmodeller, kontraktgrundlag og iværksætte evaluering af investeringerne.

1.4 Evalueringens hovedresultater

Evalueringen viser, at DSI siden sin etablering

har formået at etablere sig som en væsentlig aktør i

markedet for udviklingen af sociale investeringer i Danmark. Fonden har iværksat og gennemført en

lang række aktiviteter på området: Fonden har i forlængelse af sin organisering skabt klarhed omkring

lovgrundlaget for fonden, og de barrierer og muligheder, der ligger i den juridiske konstruktion og

strukturelle forhold i forbindelse med etableringen af sociale investeringer. Herudover har fonden

iværksæt både en international og national vidensafdækning, og er i gang med at opbygge en

vidensportal, som samler erfaringer og viden på området. Fonden har endvidere formået at opbygge og

modne økosystemet for sociale investeringer gennem samarbejde, netværk, videndeling og dialog med

centrale aktører. Slutteligt kan det fremhæves, at fonden har igangsat fem investeringer samt tre

udviklingspartnerskaber.

Derved viser evalueringen, at fonden er lykkedes med at levere flere resultater i rollen som både

markedsmodner, udviklingsmotor og investor.

Flere af de interviewede interessenter vurderer dog, at fonden ikke til fulde har levet op til de

forventninger, som der politisk blev stillet i forbindelse med etableringen af fonden. Interessenter på

tværs italesætter, at man mangler at se resultater og de gode businesscases. Samtidigt fremhæver

særligt de statslige interessenter, at forventningerne til fonden ”var

urealistiske at indfri”

inden for de

rammer, som fonden blev etableret indenfor, herunder f.eks. at fonden havde til opgave at modne og

udvikle et marked for sociale investeringer. Et marked, der viste sig at være yderst umodent,

”uden

veletablerede relationer og netværk”

mellem offentlige myndigheder, velfærdsleverandører og

investorer omkring sociale investeringer samt

”mangelfuld praksisviden om og erfaring med

investeringsmodeller”

mm.

Evalueringen viser derudover, at interessenternes ønsker, behov og input til fonden er forskelligartede

og afhænger af, hvilken interessenttype der er tale om. Kommunale interessenter, der er tæt på praksis

og ejer af en specifik velfærdsrelateret problemstilling, efterspørger konkrete samarbejder og

projekter. De stiller krav til fondens evne til at kunne anvende investeringsmodeller i praksis, skabe

partnerskaber og tiltrække investeringer. Interessenter på det statslige niveau efterspørger her og nu

resultater, men fremhæver også behovet for at træffe strategiske beslutninger omkring fondens rolle

fremadrettet – bl.a. med henblik på at sikre et bredere fokus på velfærdsområderne. Her fremhæves

det, at fonden skal være lydhør over det, der efterspørges politisk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

Selvom fonden har formået at skabe rammerne for, at markedet for sociale investeringer har kunnet

udvikle sig, peger flere interessenter på, at det fortsat er nødvendigt at modne markedet og vise

potentielle aktører, hvordan man lykkes med sociale investeringer i praksis.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

2. Vurdering af DSI’s hovedresultater

I dette kapitel udfoldes interessenternes vurdering af DSI’s hovedresultater med udgangspunkt i de

forskellige aktiviteter, som fonden siden begyndelsen af 2019 har været karakteriseret ved.

Aktiviteterne, som DSI har beskæftiget sig med, har som beskrevet ovenfor bl.a. været intern

organisationsopbygning, afklaring af lovgrundlag, udvikling af konkrete investeringsmodeller og -

strategi, relationsopbygning samt lancering af calls, hvor fonden har efterlyst henvendelser fra

myndigheder, private aktører og investorer, der ønsker at samarbejde med DSI. Hertil kommer, at DSI

pt. har lanceret fem investeringer, og fonden har yderligere investeringer undervejs.

Pointerne, der fremhæves, er baseret på de interviewede interessenters vurdering af DSI’s arbejde og

deres vurdering af fondens hovedresultater.

Resultaterne deler sig i to overordnede hovedfund. For det første fremhæves det på tværs af

interessentgrupperne, at DSI er lykkedes med at sætte sociale investeringer på dagsordenen i

Danmark. DSI har således skabt et samlet setup omkring sociale investeringer i form af bl.a.

vejledninger og vidensnotater samt udviklet en række brugbare modeller for sociale investeringer, der

gør, at fonden i dag er en væsentlig aktør i markedet for udviklingen af sociale investeringer i

Danmark. For det andet viser evalueringen, at DSI er lykkedes med at levere flere resultater i rollen

som både markedsmodner, udviklingsmotor og investor. Det fremhæves bl.a., at DSI har været med til

at modne investeringstænkningen blandt myndigheder (særligt kommunerne) og velfærdsleverandører

samt indgået en række strategiske partnerskaber og samarbejder med civilsamfundet og fonde. I

nedenstående afsnit udfoldes disse to hovedresultater.

2.1 En vellykket intern organisering har ført til rollen som væsentlig aktør

i markedet for udvikling af sociale investeringer

Indledningsvist fremhæves det på tværs af interessentgrupperne, at DSI er lykkedes med at etablere et

(juridisk) grundlag og en række relevante modeller for aktørernes arbejde med sociale investeringer i

Danmark, og at fonden har skabt øget interesse for, samt styrket det generelle kendskab til, sociale

investeringer i Danmark.

DSI er kommet i mål med et organisatorisk setup til trods for en hektisk etableringsproces, der – ifølge

interviewpersoner fra især det statslige niveau – har været præget af urealistiske, politiske

forventninger til på den korte bane at indgå i større investeringsprojekter med store kommercielle

investorer (fx pensionskasser). De statslige interessenter fremhæver, at DSI gradvist har formået at få

balanceret og skabt mere realistiske forventninger til hastighed og proces for fondens udvikling. I

relation til den hektiske opstartsproces fremhæves det også, at DSI’s sekretariat nu har fået skabt

klarhed om fondens juridiske konstruktion og forskellige strukturelle adgangsbarrierer i forhold til at

udvikle og udbrede sociale investeringer, herunder eksempelvis betydningen af særligt budgetloven,

som var uklar ved fondens etablering.

Blandt de interviewede interessenter er der en generel opfattelse af, at i takt med, at DSI har fået

stablet et velfungerende organisatorisk setup på benene, er fonden lykkedes med at etablere sig som en

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

væsentlig aktør i markedet for sociale investeringer i Danmark. Det fremhæves, at DSI har understøttet

en politisk opbakning til den sociale investeringstankegang på lokalt og nationalt plan med afsæt i det

organisatoriske setup og de værktøjer, fonden har haft til rådighed.

”DSI er lykkedes med at komme med nogle projekter, hvor der er interesse. Kommunerne begynder at

snakke om det. […] De har også været dygtige kommunikative – og de forstår markedet og aktørerne.

De har jo en dyb indsigt i velfærdssamfundet og de problemstillinger, der fylder hos kommuner og

leverandører. De har fået bygget en dygtig organisation op, som ved noget.”

Opbygningen af DSI som organisation med en bestyrelse og et rådgivende udvalg, der tilsammen

repræsenterer både det statslige, det regionale og kommunale niveau såvel som den private sektor,

anses også for at spille en vigtig brobyggende rolle. Et medlem af det rådgivende udvalg har

eksempelvis forklaret, hvordan medlemmerne tager væsentlige pointer, som bliver debatteret i

udvalget, med hjem, og derved er med til at brede tankegangen om sociale investeringer ud i deres

respektive bagland. Det er dog væsentligt også at være opmærksom på, at et andet medlem af det

rådgivende udvalg er af den opfattelse, at udvalget består af interessenter med for mange særinteresser.

Det rådgivende udvalg fremhæves desuden som et stærkt forum af relevante aktører. Ud over at bistå

fonden med faglig indsigt og aktuel viden fremhæves det, at medlemmerne af det rådgivende udvalg

udgør et stærkt fundament for vidensdeling og netværk, da det er sammensat af de centrale aktører i

markedet, herunder almennyttige fonde, pensionsselskaber, vidensinstitutioner,

civilsamfundsorganisationer mv.

2.2 DSI har leveret flere resultater i rollen som markedsmodner,

udviklingsmotor og investor

I løbet af DSI’s første år har fonden formået aktivt at påtage sig rollen som både markedsmodner,

udviklingsmotor og investor. DSI har dermed haft flere kasketter på.

Fra interviewene med interessenterne er det tydeligt, at de forskellige interessentgrupper også oplever

og betoner DSI’s rolle forskelligt. Mens interessenter fra det statslige niveau særligt har fokus på

fondens rolle som markedsmodner og de opnåede resultater i den sammenhæng, er interessenter fra

det kommunale regi mere fokuserede på DSI’s rolle som udviklingsmotor og investor i forbindelse

med det konkrete samarbejde med kommunerne.

Rollen som

markedsmodner

kan forstås som den overordnede paraply, hvorunder rollen som hhv.

udviklingsmotor og investor ligger under. Som markedsmodner handler det om at indgå i dialog og

sparring med relevante aktører i markedet og derved skabe øget interesse for og opbakning til

investeringstankegangen. Det er særligt de interviewede interessenter fra det statslige niveau, der

italesætter, at DSI er lykkedes godt i rollen som markedsmodner. En interessent fra

centraladministrationen udtaler fx:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

”DSI’s største resultat er, at de har udbredt kendskabet til og gødet vandene for sociale investeringer

i Danmark. (…) Derudover har DSI været rigtig gode til at få nye aktører med ind i loopet og

derigennem opstartet nye partnerskaber. Mange taler pænt om DSI, så de har helt klart formået at

skabe interesse på området og være dagsordensættende.”

Rollen som

udviklingsmotor

indebærer, at der bliver brugt ressourcer på at udvikle værktøjer,

modeller og konkrete investeringsoplæg. At DSI i høj grad er lykkedes i denne rolle fremhæves særligt

af de interviewede personer fra kommunerne, der har samarbejdet med fonden om at iværksætte

investeringer. Fra interviewene med det kommunale interessentlandskab, er der generelt en oplevelse

af, at fonden i flere sammenhænge har budt ind med værdifuld og konkret rådgivning i udviklingen af

investeringsmodellen. Særligt med udgangspunkt i de kommuner, DSI har samarbejdet med, er der

flere eksempler på, at DSI har bidraget med relevant støtte og kompetencer. Et eksempel herpå

fremgår af nedenstående citatet fra en kommunal interessent.

”I vores udvikling af modeller har det været vigtigt, at DSI har været med til at strikke modellerne

sammen, fordi det er nogle regneark, der skal bygges op fra bunden. Jeg oplever, at DSI både har

forståelsen og evnen til at byde konstruktivt ind. Der har også været tidspunkter, hvor vi er gået i stå,

hvor DSI så har taget en ekstra rolle på sig for at fortsætte arbejdet.”

Som det fremgår af citatet, er der i den pågældende kommune en oplevelse af, at DSI således har budt

ind med konstruktiv og relevant feedback og rådgivning i udviklingen af investeringsmodellen. I

sammenhæng hermed fremhæves det, at det har været særligt gavnligt for kommunerne at få hjælp af

DSI til at fastlægge dokumenterbare resultat- og effektmål samt kvalificere den økonomiske model,

der ligger til grund for at udregne konsekvenser af indsatsen på de offentlige budgetter. Flere

interessenter fra det kommunale landskab nævner også, at DSI har været en vigtig sparringspartner i

forbindelse med håndtering af de politiske processer, og at DSI i flere sammenhænge har påtaget sig

opgaven med at komme med input til de interne administrative processer i kommunen. I forlængelse

heraf fremhæves det også, hvordan DSI – med fondens finansielle værktøjer – har spillet en vigtig

rolle i at kunne dække dele af transaktionsomkostningerne i udviklingsarbejdet. DSI har derved bl.a.

også kunne afklare det juridiske grundlag for investeringerne bl.a. gennem Kammeradvokaten, hvilket

har givet investeringscasen et mere sikkert grundlag.

Rollen som

investor

handler om at udbrede en social indsats gennem investering. Her er det særligt

interessenterne fra det statslige niveau, der efterspørger konkrete investeringer og resultater.

”DSI mangler en Blockbuster som kan vise omverdenen, at den her tankegang fungerer i praksis. Det

mangler, men tager selvfølgelig tid og kræver en vis modenhed på markedet og de rigtige

investeringscases.”

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

Det har været en længere proces for DSI at påtage sig rollen som investor. Det tager typisk op mod et

år fra, at et udviklingsarbejde i et partnerskab indledes, til en eventuel investering iværksættes. Rollen

som investor er derved også rollen, som senest kommer i spil, da markedet først og fremmest skal

modnes, og dernæst skal der etableres et samarbejde. DSI har dog i rollen som investor i løbet af de

seneste måneder offentliggjort fem investeringer, herunder hhv. et lån til udbredelse og udvikling af

stressbehandlingstilbuddet ’Åben og Rolig’, to investeringer i unge hjemløse eller unge i risiko for

hjemløshed i Aarhus Kommune, en investering i specialiseret hjælp til børn og unge fra familier med

misbrug i Brøndby Kommune og en investering i familieorienteret behandling af voldsramte familier i

Aarhus Kommune. Interviewede på tværs af interessentgrupperne fortæller, at det er et væsentligt

resultat for DSI, at fonden er kommet ud over stepperne med deres første investeringer.

Samlet set viser interviewene med de centrale aktører, at DSI har leveret resultater i alle tre roller som

hhv. markedsmodner, udviklingsmotor og investor. Det er dog centralt at være opmærksom på, at de

forskellige interessentgrupper vægter vigtigheden af rollerne forskelligt og ikke mindst, at rollerne

optræder i en naturlig udviklingsrækkefølge, der starter med en modning af markedet, dernæst et fokus

på udvikling af konkrete projekter og afslutningsvist de konkrete investeringer. Variationen ift.

hvilken rolle, interessenterne prioriterer, påvirker yderligere interessenternes vurdering af behov og

ønsker til DSI, som bliver præsenteret i kapitel 3.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

3. Vurdering af behov og ønsker til DSI’s

arbejde

I dette kapitel præsenteres interessenternes behov og ønsker relateret til DSI’s organisering og fondens

strategiske- og kompetencemæssige profil. Som beskrevet ovenfor er der tale om mange

forskelligartede ønsker og behov, som varierer alt efter hvilken interessentgruppe, der rettes fokus

mod. Dets tættere vi er på praksisniveauet, dets mere udfoldet og specifikke bliver behov og ønsker

italesat.

Der kan dog på tværs af interessenternes ønsker og behov til DSI’s fremadrettede arbejde lokaliseres

to gennemgående elementer:

1. Det første handler om fondens

organisering,

herunder bestyrelsens rolle.

2. Det andet handler om fondens

strategiske- og kompetencemæssige profil,

herunder

prioriteringen af ressourcer, udviklingen af standardiserede tilgange og processer til udvikling

af sociale investeringer, understøttelse af nye investeringsmodeller, samt specialiserede

kompetencer.

Indledningsvist bør det påpeges, at behovene og ønskerne til DSI’s arbejde, der overordnet set kan

gruppers under hhv. fondens organisering samt fondens strategiske- og kompetencemæssige profil,

ikke bør ses som to særskilte elementer uafhængige af hinanden, men derimod to elementer, der i

praksis hænger tæt sammen.

Eksempelvis er der flere af de interviewede interessenter fra det statslige niveau, der vurderer, at

fondens uafhængige organisering af og til spænder ben for, at DSI kan trække på den faglige kapacitet,

der er i centraladministrationen i form af eksempelvis viden om evidensbaserede indsatser,

metodeudvikling og beregningsværktøjer og intern administration (fx HR og økonomistyring).

Omvendt er interessenterne fra det kommunale landskab mindre positive overfor, at DSI

organisatorisk rykker tættere på centraladministrationen. De kommunale interessenter giver udtryk for,

at det er vigtigt, at DSI ikke bliver et statsligt koncept, men et fælles ejerskab på tværs af stat, region

og kommune.

Fremadrettet bliver det afgørende for DSI at vælge en organiseringsform, der

understøtter det store

forandringsprojekt, som sociale investeringer er, og meget taler i den sammenhæng for en uafhængig

konstruktion og et ligeværdigt ejerskab blandt stat, region og kommune. Fx ved vi, at en række private

investorer ikke vil indgå i sociale investeringer, hvis investeringscasene er for tæt på politikerne og fx

en del af et ministerium.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

3.1 Behov for en mere aktiv bestyrelse

Evalueringen viser, at flere af de interviewede interessenter konkret efterspørger, at DSI’s bestyrelse

er mere aktiv og sætter egne kompetencer og netværk mere aktivt i spil. Særligt de statslige

interessenter fremhæver, at det er vigtigt, at bestyrelsen agerer mere som en samlet enhed udadtil.

DSI ledes af en bestyrelse, der træffer beslutninger om fondens aktiviteter og disponerer over fondens

midler inden for rammerne af de politisk besluttede temaer. Interviewene peger på, at der blandt

interessenterne i højere grad ønskes en bestyrelse, der tegner fonden udadtil, og som dels tager ansvar

for, at fonden lykkedes med at komme i dialog med relevante aktører, dels i endnu højere grad

bidrager til at udbrede kendskabet til fonden og potentialerne ved sociale investeringer.

”Der er behov for, at bestyrelsen fremadrettet tager mere aktivt del i arbejdet – dvs. prioriteringer,

retning, strategi og centrale aktører på området – for at sikre, at DSI lykkes med at finde de rigtige

projekter og skabe de forventede resultater.”

Flere af interessenterne har en oplevelse af, at det primært er sekretariatet, der tegner fonden udadtil.

Interessenternes vurdering af bestyrelsens manglende proaktivitet skal dog ses i lyset af Corona-

pandemien, som har betydet, at det ikke har været muligt at skabe dialog og kommunikere med

relevante aktører fra de store scener og arrangementer.

Interessenterne peger herudover på et behov for, at bestyrelsen arbejder mere som et kollegium

fremfor at repræsentere en part eller bestemte interesser. Udgangspunktet bør i stedet være, at

bestyrelsesmedlemmerne hver især sætter individuelle kompetencer og faglig viden og indsigt

proaktivt i spil i bestyrelsens arbejde. Dette er vigtigt for at kunne indfri fondens høje ambitioner og

for at træffe kvalificerede beslutninger om fondens strategiske aktiviteter og investeringscases.

3.2 Behov for prioritering og synlige resultater

Evalueringen peger tilsvarende på, at der er behov for en større prioritering af de ressourcer, fonden

har til rådighed. Det handler for det første om, at DSI skal fokusere deres arbejde på at spille en mere

aktiv udadgående implementeringsrolle og i dette forløb holde kommunerne og andre involverede

aktører mere i hånden. I forlængelse heraf nævner mange interessenter på tværs

kapacitetsopbygningen ude i kommunerne som central og et område, hvor fonden skal spille en rolle.

For det andet handler det om, at DSI fremadrettet skal være mere fokuseret på de investeringsområder,

der egner sig bedst til finansiering gennem en social investering.

Først og fremmest viser evalueringen, at DSI skal spille en aktiv implementeringsrolle i de igangsatte

investeringspartnerskaber. Det skal ske for at understøtte, at den pågældende indsats leverer på de

opstillede resultat- og effektmål, og at investeringsmodellen og de tilhørende betalingsmekanismer

implementeres efter hensigten. Flere interessenter vurderer i forlængelse heraf, at det er helt afgørende

for DSI’s fremtid, at fonden følger op og lykkes med sine nuværende projekter. Enkelte interessenter

fra det statslige niveau efterspørger en såkaldt ”showcase” eller en ”Blockbuster”, der netop kan

fungere som et eksempel på, at sociale investeringer godt kan udvikles og implementeres i en dansk

kontekst. Det bør her dog nævnes, at disse interviews blev gennemført i januar 2021, dvs. før, DSI

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

udmeldte deres første reelle investering. Vigtigheden af opfølgningen skyldes, at interessentlandskabet

har behov for at se konkrete resultater og cases for fortsat at kunne se en mening med DSI.

Evalueringen viser herudover, at flere af de interviewede interessenter påpeger, at langt fra alle

indsats- og investeringsområder er velegnet og modne til finansiering gennem en social investering.

”Der skal foreligge klare målbare effektmål. Der skal være en datamæssig baselinemåling for effekt…

Jeg tror også, man skal lade være med at fokusere på leverandørerne. Leverandørsiden skal helst i

udbud.”

Ifølge de interviewede interessenter skal der være en række kriterier opfyldt før, det giver mening at

finansiere et givent indsatsområde gennem en social investering. Der skal bl.a. være adgang til

kvantificerbare data omkring målgruppen, så udviklingen af de opstillede resultat- og effektmål kan

følges, og der skal være et solidt evidensgrundlag (valide evalueringer) til at dokumentere effekten af

indsatsen. Endvidere er tilbagemeldingerne fra interviewpersonerne, at der skal være adgang til

professionelle leverandører (helst i konkurrence med hinanden), der kan varetage opgaven med at

levere en positiv forandring for den givne målgruppe.

Selvom den politiske aftalekreds bag DSI allerede har identificeret fem investeringsområder, som

fondens midler kan disponeres indenfor, peger evalueringen således på, at der er behov for

prioritering, og at DSI er endnu skarpere på at gå ud og identificere særlige kvalificerede og modne

indsatser inden for de allerede prioriterede investeringsområder.

3.3 Behov for udvikling af standardprocesser til design og udvikling af

sociale investeringer

Evalueringen peger desuden på, at særligt de kommunale interessenter oplever, at udviklingen og

designet af sociale investeringer er en kompliceret opgave. Der efterspørges derfor i endnu højere grad

standardmodeller til de kommunale aktører, der ønsker at begive sig i kast med sociale investeringer.

Interessenterne oplever, at udviklingen og designet af sociale investeringer ikke blot er en kompliceret

opgave, men også en opgave, der medfører høje transaktionsomkostninger for de involverede parter.

Med andre ord er der en oplevelse af, at man i nogle tilfælde skal starte forfra hver gang et nyt

partnerskab for en social investering skal udvikles og implementeres. Eksempelvis adresseres den

øgede organisatoriske kompleksitet, når nye aktører og kontraktstrukturer inddrages i

udviklingspartnerskaberne, hvilket skaber usikkerhed ift. håndteringen af visse juridiske

problemstillinger og en generel bekymring for, at det bliver dyrt i både tid og ressourcer.

Efterhånden, som der kommer flere erfaringer i Danmark, vil transaktionsomkostningerne alt andet

lige blive mindre, da interessenterne derved kan trække på flere erfaringer og ’best practices’. Men

indtil da vurderer interessenterne, at DSI har mulighed for i endnu højere grad at udvikle

standardmodeller til inspiration for sociale investeringer.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

”Det er vigtigt, at de finder flere standardprocesser i deres udviklingsarbejde med både kommuner,

leverandører og andre investorer. Udvikle standardmåder at gribe processen an på. Man kan komme

langt med standardmodeller, fx i duediligenceprocessen hvor 80 % er aftalt på forhånd. Det giver en

langt mere transparant proces for alle parter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fx lavet det for

offentlige partnerskaber – alle kan gå ind og lave et stort projekt vha. en standardkontrakt. Det tror

jeg er klogt, at man gør noget af det samme inden for sociale effektinvesteringer.”

Fra interviewene på tværs foreslås det, at standardmodellerne kan kvalificeres med afsæt i forskningen

på området og med inspiration fra både udlandet (særligt fra USA, UK og Finland), men også fra de

danske myndigheder, som på andre områder har udviklet standardiserede samarbejdsmodeller for fx

indgåelse af offentlig private partnerskaber. I den sammenhæng nævnes f.eks. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen som en myndighed, der har udviklet en række standardiserede modeller for

forskellige offentlige-private samarbejder (OPP), der eventuelt kan tages afsæt i.

3.4 Behov for at DSI understøtter nye investeringsmodeller

Evalueringen viser, at der er et behov for, at DSI understøtter nye investeringsmodeller, herunder

specifikt såkaldte outcome-fonde.

Outcome-fonde skal skabe et større fælles økonomisk incitament på tværs af myndigheder til at modne

markedet yderligere og udvikle sociale investeringer. Pointen med en statslig outcome-fond er, at

staten betaler dele af gevinsten ved sociale investeringer, så det bliver mere attraktivt for eksempelvis

de kommunale interessenter at deltage. Udfordringen lige nu, for særligt kommunerne, men også

regionerne, er nemlig, at gevinsten ved sociale investeringer som regel ikke alene ligger hos enten

kommunen eller regionen.

”DSI har en vigtig rolle som udviklingspartner og har gjort det muligt med en outcome-fond, men jeg

tror, den er for lille. En outcome-fond er nødvendig for, at det kan være en fornuftig business case for

kommunen. En stor del af gevinsten ligger også på de regionale og statslige budgetter.”

Således viser evalueringen, at der blandt flere interessenter er en forventning om, at en statslig

outcome-fond vil understøtte modningen af markedet og skabe de rette incitamentstrukturer for

kommunerne og regionerne således, at flere på sigt vil deltage i sociale investeringer.

3.5 Behov for specialiserede kompetencer til skalering og udbredelse af

sociale investeringer

Evalueringen viser, at det på tværs af interessentgruppen italesættes, at DSI på sigt har behov for en

stærkere økonomisk profil samt flere finansielle kompetencer for fortsat at kunne lykkes med at

modne markedet og skalere investeringsmodellerne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

Først og fremmest er der generelt et ønske om, at DSI fremover styrker sin økonomiske profil, da

behovet for rådgivning og sparring ifm. investeringerne er stort som følge af et umodent marked med

få erfaringer at trække på.

”Det er en vigtig kompetence at kunne lave fremskrivninger på den økonomiske effekt. Vi skal bruge

den del politisk til at gå videre med investeringscasen. Vi [i kommunerne] har brug for regnehjælp til

at indkredse det således, at de tal vi ender med, er så retvisende som mulige.”

Konkret ’regnehjælp’ og løbende dialog med de kommunale interessenter er derved vigtig for

kommunerne i forhold til at kvalificere de budgetøkonomiske beregninger og potentielle gevinster, der

kan være over tid. I tillæg hertil efterspørges der også flere risiko- og

monitoreringsstyringskompetencer hos DSI:

”DSI mangler finansielle kompetencer. DSI skal generelt være langt bedre til at lave

risikovurderinger og forstå risikoen i de konkrete investeringscases. Det gør de ikke i dag, og

problemet bunder i, at det er dyrt og svært at tiltrække de her kompetencer.”

Selvom DSI indtil videre er lykkedes med at levere kompetent og relevant sparring, er det en generel

vurdering, at DSI’s sekretariat, med dets nuværende kompetenceprofil, får svært ved at dække hele det

efterspurgte behov i fremtiden. Enkelte af de interviewede interessenter fra det rådgivende udvalg

foreslår i forlængelse heraf, at DSI eller de offentlige myndigheder i stedet sætter opgaven i udbud

med at modne investeringsmodellerne og tiltrække finansieringspartnere hos specialiserede

konsulenthuse og advokatfirmaer inden for den finansielle sektor.

”Vi har pt. ikke en financial intermediary i Danmark, der er så specialiseret i sociale investeringer,

men jeg er sikker på, at de juridiske og finansielle kompetencer findes i mange virksomheder og

konsulenthuse”

Fra interviewene nævnes i den sammenhæng erfaringerne fra udlandet som eksempel, hvor det typisk

er specialiserede investeringsvirksomheder som f.eks. FIM Private Equity Fund i Finland eller Social

Finance i UK, der varetager og faciliterer de investeringsprojekter, der bestilles hos de offentlige

myndigheder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

4. Opsummering

Resultaterne i denne evaluering bygger på interviews med 22 centrale aktører i markedet for sociale

investeringer. Interviewpersonerne har alle beskæftiget sig med DSI og sociale investeringer og er

udvalgt fordi, de enten arbejder, eller har arbejdet, med området på et strategisk eller et praktisk

niveau.

Evalueringen har haft til formål at afdække interessenternes vurdering af dels de resultater, som DSI

har skabt, dels deres ønsker og behov til DSI’s fremtidige arbejde. Tilsammen taler dette ind i fondens

fremtidige rolle, som evalueringen tilsvarende har haft til formål at belyse. Konkret har evalueringen

skulle besvare følgende tre spørgsmål:



Hvilke væsentlige resultater har DSI skabt?

Hvilke behov og ønsker er der til DSI i forhold til at kunne understøtte udviklingen af sociale

investeringer?

Hvilke fremtidige roller knytter sig til DSI for at kunne indfri disse behov og ønsker?

Evalueringen peger på, at de centrale resultater, som DSI har skabt, er, at fonden har formået at

etablere sig som en væsentlig aktør i markedet for udviklingen af sociale investeringer i Danmark. DSI

har således skabt klarhed om regler og lovgivning, udviklet en samarbejdsmodel for interesserede

aktører, understøttet den politiske opbakning til investeringstankegangen, samt, iværksat

udviklingspartnerskaber og udviklet og foretaget de første fem investeringer. Derved viser

evalueringen, at DSI er lykkedes med at levere flere resultater i rollen som både markedsmodner,

udviklingsmotor og investor.

Evalueringen kan tilmed konkludere, at interessenternes ønsker og behov til DSI afhænger af hvilken

interessentgruppe, der rettes fokus mod. Således har evalueringen vist, at ønskerne og behovene typisk

centrerer sig omkring DSI’s organisering samt strategiske- og kompetencemæssige profil, og at der -

afhængigt af om man f.eks. er en statslig eller kommunal interessent - er forskellige ønsker til, hvilken

retning fonden skal bevæge sig i. DSI står således tilbage med en prioriteringsopgave, hvor essensen

er, at fonden skal favne mindre bredt, end den hidtil har gjort.

Afgørende for interessenternes vurdering af både DSI’s resultater samt deres egne behov og ønsker til

fondens fremtidige arbejde står de politiske forventninger, som fonden blev etableret under tilbage i

2018. Interessenterne peger på, at DSI ikke har levet op til disse forventninger, men tilføjer samtidigt,

at forventningerne var urealistiske og ude af trit med virkeligheden ift. de rammer, som fonden blev

etableret ud fra. Der var en forventning om, at DSI skulle kunne lidt af det hele i et marked, der var

meget umodent – en rolle, som fonden af naturlige årsager har haft svært ved at leve op til.

Evalueringen viser samlet set, at situationen i dag er en anden. DSI har altså formået at skabe

rammerne for, at markedet for sociale investeringer har kunne udvikle sig ved bl.a. at skabe klarhed

om regler og lovgivning og igangsætte udviklingspartnerskaber samt en række sociale investeringer.

Interviewene med interessenterne peger dog på, at det fortsat er nødvendigt at modne markedet og vise

potentielle aktører, hvordan man lykkes med sociale investeringer. Selvom der er sket meget i

markedet de seneste år, peger evalueringen altså på, at der stadigvæk er et behov for at arbejde

yderligere med markedsmodningen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Evaluering af DSI

5. Metode og datagrundlag

Oxford Research har på opdrag af Den Sociale Investeringsfond gennemført en række kvalitative

dybdeinterview med centrale nøglepersoner i markedet for sociale investeringer. Derudover er der

gennemført et fokusgruppeinterview med fire medarbejdere fra DSI’s sekretariat. De interviewede

personer er nøje udvalgt. Kriteriet for udvælgelsen har været, at informanterne enten arbejder, eller har

arbejdet med området, på enten et strategisk eller praktisk niveau. Interessenterne repræsenterer derved

forskellige interessenttyper, som hver især har forskellige tilgange og erfaringer med sociale

investeringer.

Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en interviewguide, som har forsøgt at afdække

interessenternes relation til, og eventuelle samarbejdsforhold, med DSI. Spørgsmålene har kredset om

en vurdering fra de interviewedes side af DSI’s resultater og mål samt hvilke nye behov, kompetencer

og strategier, som interessenten oplever som væsentlige for, at DSI kan lykkes med at indfri de

forventninger og potentialer, der er til fonden.

Navn

Claus Ørum Mogensen

Jørgen Søndergaard

Trine Elmelund Christensen

Julie Grunnet

Ellen Klarskov Lauritzen

Andreas Klein Eriksen

Rasmus Baagland

Signe Caspersen

Peter Pedersen

Mads Bundgaard

Bjarne Bo Larsen

Nina Nowack-Rosenquist

Johan Hornemann

Per Nikolaj Bukh

Mads Bilstrup

Jannik Tharben Buchholz

DSI

Titel

Kontorchef

Forskningsleder

Kontorchef

Afdelingschef

Direktør

Kontorchef

Chefkonsulent

Vicedirektør

Økonomidirektør

Økonomisk konsulent i sociale

forhold og beskæftigelse

Jobcenterchef

Direktions- og velfærdspolitisk

konsulent

Projektleder

Professor i offentlig ledelse og

økonomistyring

Formand

Ledende partner

Repræsentanter fra sekretariat

og bestyrelse

Organisation

VIVE

Finansministeriet

Social- og Ældreministeriet

Socialstyrelsen

Social- og Ældreministeriet

Sundhedsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen

Aarhus Kommune

Brøndby Kommune

Vejle Kommune

Guldborgsund Kommune

Aalborg Universitet

Dansk Socialrådgiverforening

Den Sociale Kapitalfond

Den Sociale Investeringsfond

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Denmark

Oxford Research A/S

Vesterbrogade 149

1620 København V

[email protected]

Norway

Oxford Research AS

Østre Strandgate 1

4610 Kristiansand

[email protected]

Sweden

Oxford Research AB

Norrlandsgatan 11

111 43 Stockholm

[email protected]

Finland

Oxford Research Oy

Fredrikinkatu 61a, 6krs.

00100 Helsinki

[email protected]

Baltics/Riga

Oxford Research Baltics SIA

Kr.Valdemara 23-37, k.2

LV-1010, Riga

[email protected]

Belgium/Brussels

Oxford Research c/o ENSR

5. Rue Archiméde

Box 4, 1000 Brussels

[email protected]

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

www.pwc.dk

Draft

September 2021

Den Sociale Investeringsfond

Tværgående procesevaluering

Modenhedsmåling af de første

sociale investeringsprogrammer

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

Indhold

1. INDLEDNING

1.1

1.2

Introduktion til modenhedsmåling

Metode

2. GENEREL LÆRING PÅ TVÆRS

2.1 Fælles på tværs af investeringsprogrammerne

2.1.1 Organisering

2.1.2 Indhold

2.1.3 Forankring

2.1.4 Opfølgning

2.2 Læringspunkter fra arbejdet med sociale investeringer

2.2.1 Design og indhold i en social investering

2.2.2 Opgørelse af resultatmål

2.2.3 Potentialer og barrierer for udvikling og udbredelse af sociale investeringer

2.3

DSI’s rolle

3. MODENHEDSMÅLINGER

3.1 Hjælp til familier med misbrug i Brøndby Kommune

3.1.1 Samlet vurdering af modenhed

3.1.2 Vurdering af modenhedsdimensioner

3.2 Indsatser for unge hjemløse i Aarhus Kommune

3.2.1 Samlet vurdering af modenhed

3.2.2 Vurdering af modenhedsdimensioner

3.3 Behandling til voldsudsatte familier i Aarhus Kommune

3.3.1 Samlet vurdering af modenhed

3.3.2 Vurdering af modenhedsdimensioner

3.4

Udbredelse af stressbehandlingsprogrammet Åben og Rolig

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

1. Indledning

1.1 Introduktion til modenhedsmåling

Den Sociale Investeringsfond (DSI) har iværksat en evaluering af fondens første aktiviteter. PwC har i den for-

bindelse gennemført en modenhedsmåling af fire sociale investeringsprogrammer. Hensigten med modenheds-

målingen er at opsamle læring fra udviklingen af investeringsprogrammerne og belyse hvert investeringspro-

grams forudsætninger for at gå i gang med implementeringen.

Modenhedsmålingen har fokus på de elementer, der er særligt kritiske, når man igangsætter implementering af

investeringsprogrammer, herunder organisering, indhold, forankring og opfølgning. Vurderingen fokuser på kri-

tiske elementer for implementering, som kan variere på tværs af forskellige investeringsprogrammer. Moden-

hedsmålingen tager derfor afsæt i både indhold og kompleksitet for det enkelte investeringsprogram.

Modenhedsmålingen bidrager både til opsamling af generel læring, input til DSI’s fremadrettede rolle og indsig-

ter, der kan anvendes til at understøtte den videre implementering af hvert socialt investeringsprogram.

Modenhedsmålingen er opdelt i tre overordnede dele, hvor første del indeholder en introduktion til modenheds-

målingen herunder den metodiske tilgang. Den anden del samler op på den generelle læring på tværs af de fire

investeringsprogrammer og overvejelser om DSI’s rolle ift. at udbrede sociale investeringer i Danmark. I den

tredje del præsenteres modenhedsmålinger for hvert investeringsprogram. Formålet er at give et øjebliksbillede

af de sociale investeringers udgangspunkt, styrker og opmærksomhedspunkter for den videre implementering.

Hver måling indledes med en kort opsummering af PwC’s samlede vurdering af investeringsprogrammets mo-

denhed, der efterfølges af en vurdering af programmets modenhed ift. centrale dimensioner.

1.2 Metode

Modenhedsmålingen indeholder fire dimensioner omhandlende henholdsvis organisering, indhold, forankring

og opfølgning, der udgør centrale aspekter for implementeringen af den sociale investering. Dimensionerne er

udledt på baggrund af indsigt i og erfaring med implementering af nye indsatser og løbende kvalificeret i forbin-

delse med opstarten af procesevalueringen. Dimensionerne udfoldes nedenfor.

Modenhedsmålingens dimensioner:

Organiseringsdimension

- Opgave- og rollefordeling på tværs af aktører samt tilknytning af kompe-

tencer inden for det faglige, økonomisk og projektledelse.

•

Er der en klar organisering med relevante kompetencer ved de forskellige aktører?

•

Er der en tydelig rollefordeling på tværs og hos de forskellige aktører?

•

Matcher organiseringen indholdet af investeringsprogrammet?

Indholdsdimension

- Beskrivelse af målgruppe, indsats og ønsket social forandring samt definering

af effektmål, succesrater og betalingsmodel.

•

Er målgruppe og indsats for den sociale veldefineret?

•

Er effektmål, forandringsteori og resultatbetaling for den sociale investering etableret?

•

Opleves indsatsen som et godt og legitimt alternativ til andre indsatser / ”treatment as usual”?

Forankringsdimension

- Politisk, ledelsesmæssig og faglig opbakning og ejerskab til den sociale

investering samt om indsatsen er tilstrækkeligt udbredt i forhold til hensigten.

•

Opleves grundlaget og forudsætningerne for investeringsprogrammet solidt og legitimt?

•

Er der skabt opbakning til indsatsen fx gennem relevant inddragelse af ledelse og personale?

•

Er der tydelig opbakning fra top- og driftsledelse?

•

Er der etableret det nødvendige ejerskab hos de relevante aktører?

Opfølgningsdimension

- Setup for opfølgning på implementering samt måling af investeringspro-

grammets virkning over tid.

•

Er det fastlagt, hvordan der følges op på implementeringen, effektmål og resultatbetaling?

•

Er det fastlagt hvilke data, der skal anvendes, og hvordan disse etableres?

•

Er der fastlagt en procedure for evt. justering af investeringsprogrammet?

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

Anvendelsen af de fire dimensioner gør det muligt at give et samlet billede af udgangspunktet for implemente-

ringen af hvert investeringsprogram herunder dets styrker og opmærksomhedspunkter for den videre imple-

mentering. Denne viden drøftes med investeringsprogrammerne med henblik på at skabe et solidt fundament

for implementeringen.

Modenhedsdimensionerne anvendes desuden til at identificere fokusområder på tværs af de sociale investerin-

ger. Herved udledes generel læring på tværs af de igangsatte aktiviteter, der kan anvendes til at styrke DSI’s

rolle i forhold til at udbrede sociale investeringer.

Modenhedsmålingen er for hvert socialt investeringsprogram baseret på materialegennemgang, selvevaluering

og interviews med relevante aktører. Dette betyder, at vidensgrundlaget for vurderingen både baseres på faktu-

elle dokumenter (kontrakter m.v.) og subjektive input i form af selvevalueringer udfyldt af projektledere samt

interviews af aktører med forskellige roller i de sociale investeringsprogrammer.

Baseret på PwC’s vurdering af det samlede vidensgrundlag giver modenhedsmålingen for hver dimension en

indikation af investeringsprogrammerne udgangspunkt for den videre implementering. Indikationen af moden-

hed præsenteres grafisk for hver dimension i et spænd fra

ikke moden

til

meget moden,

hvilket suppleres af en

opsamlende vurdering. Det er vigtigt at understrege, at mange faktorer spiller ind i forhold til den videre imple-

mentering. Modenhedsmålingen kan derfor ikke stå alene i forhold til at vurdere om investeringsprogrammet

bliver succesfuldt implementeret. Formålet med vurderingen af modenheden er at rette opmærksomhed på det

enkelte investeringsprograms særlige styrker og opmærksomhedspunkter, da indsigt heri kan være med til at

understøtte den videre implementering.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

2. Generel læring på tværs

2.1 Fælles på tværs af investeringsprogrammerne

Nedenfor præsenteres den generelle læring udledt på tværs af modenhedsmålingerne for de første sociale in-

vesteringsprogrammer. Læring opsamles for hver af de fire modenhedsdimensioner.

2.1.1 Organisering

Investeringsprogrammerne har forskellige organisatoriske setup, som generelt vurderes hensigtsmæssige i for-

hold til bl.a. programmernes indhold, kompleksitet og antallet af aktører. Variationerne i organiseringen afspej-

ler bl.a. antallet af aktører, samt hvorvidt programmerne omfatter eksterne aktører. Det er erfaringen fra pro-

grammerne, at der er behov for solid projektstyring for at sikre et smidigt samarbejde mellem flere aktører på

tværs af afdelinger og/eller sektorer.

Det er samtidig erfaringen fra de investeringsprogrammer, der inddrager eksterne leverandører, at det er vigtigt

at skabe forståelse for de forskellige aktørers virkelighed, formål, kulturer og beslutningsprocesser. Det har vist

sig, at hvis denne forståelse ikke etableres fra starten, kan det føre til misforståelser og forlængelser af udvik-

lingsprocessen.

På tværs af programmere er det ligeledes erfaringen, at udviklingen af investeringsprogrammerne har krævet

særlig opmærksomhed. Dette handler både om at sikre smidige beslutningsprocesser og den rette involvering

af forskellige kompetencer i forløbet. Her har flere programmer oplevet, at udviklingen blev mere krævende end

forventet, og der har været usikkerhed om, hvordan man bedste kunne tilrettelægge processen.

2.1.2 Indhold

Investeringsprogrammerne har generelt velbeskrevne definitioner af målgruppe, indsats og hvilke resultater,

indsatsen forventes at have for målgruppen. På tværs af investeringsprogrammerne er det tydeligt, at der arbej-

des med en dobbelt bundlinje, der ikke blot fokuserer på økonomi men også på indsatsens resultater for mål-

gruppen. Aktørerne vurderer, at den forskel programmet gør for målgruppen, er en afgørende motivationsfaktor

for deres engagement i udviklingen af det sociale investeringsprogram.

På tværs af investeringsprogrammerne ses en stor styrke i, at det faglige indhold typisk tager afsæt i velafprø-

vede indsatser. Der er generelt en oplevelse på tværs af programmerne af, at erfaring fra og evidens om ind-

satsen skaber et betryggende afsæt for udvikling af investeringsprogrammerne.

2.1.3 Forankring

Investeringsprogrammerne har generelt et solidt politisk ophæng. På tværs af programmerne afspejles dette i,

at investeringerne typisk er udviklet indenfor eksisterende politiske fokusområder samt, at der fra politisk side

er opbakning til at arbejde med investeringer og nye løsninger til gavn for borgerne. Tilsvarende ses i de øver-

ste ledelseslag på tværs af aktørerne en udbredt forståelse for investeringstankegangen samt motivation for at

udbrede denne.

I kommunerne har der typisk tidligere været arbejdet med investeringstankegangen på beskæftigelsesområdet,

og sociale investeringsprogrammer ses som en anledning til at få erfaringer med investeringstankegangen på

øvrige velfærdsområder. På tværs af de eksterne leverandører kommer det ledelsesmæssige fokus på investe-

ringstankegangen bl.a. til udtryk i ønsker om at etablere et solidt grundlag for opbygning af socialøkonomiske

businesscases.

Det er en generel erfaring på tværs, at programmernes faglige indhold har stor betydning for forankringen af

investeringsprogrammet hos medarbejdere og ledelse i driften, herunder særligt at indsatsen tilbyder nye mu-

lighed for hjælp til borgerne. På tværs af programmerne ses et fokus på, at faglige medarbejdere introduceres

til indsatsen forud for igangsættelse, men der er samtidig stor variation i tilgangen til og omfanget af involverin-

gen af faglige medarbejdere. En af erfaringerne fra de første programmer er, at involveringen af faglige medar-

bejdere skal balanceres i forhold til ressourceforbruget og skal planlægges strategisk i forhold til udviklingspro-

cessen.

2.1.4 Opfølgning

På tværs af de sociale investeringsprogrammer er der generelt veldefinerede resultatmål. I nogle tilfælde an-

vendes validerede måleredskaber, mens der i andre anvendes lokalt udviklede tilgange til opgørelse af resultat-

målene. De fleste resultatmål opgøres på baggrund af dataudtræk fra fagsystemer, registerdata, faglige

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

vurderinger eller survey til borgere. I de tilfælde, hvor der endnu ikke er fastlagt metode og datakilder for opgø-

relse af resultatmål, er der typiske tilføjet en beskrivelse af, hvordan programmet håndterer manglende indfri-

else af resultatmålet.

På tværs af investeringsprogrammerne er der en udbredt forståelse af, at der er behov for at følge op på imple-

menteringen af programmerne. Dette kommer til udtryk i, at aktørerne har stort fokus på at følge udviklingen

samt at gøre sig erfaringer med opgørelse af resultatmål. Opfølgningen varetages enten af projektorganisatio-

nen eller i tværgående følgegrupper. Aktørerne giver udtryk for, at der i lyset af de første erfaringer kan være

behov for at foretage justeringer af forudsætningerne for programmerne.

2.2 Læringspunkter fra arbejdet med sociale investeringer

Med afsæt i modenhedsmålingerne for de fire sociale investeringsprogrammer, en tværgående læringswork-

shop og indledende interviews i tre udviklingspartnerskaber er der opsamlet en række læringspunkter fra arbej-

det med sociale investeringer. Denne læring kan anvendes til at styrke de aktuelle projekter og understøtte vi-

dereudviklingen af DSI’s rolle i forhold til at udvikle og udbrede sociale investeringer i Danmark:

2.2.1 Design og indhold i en social investering

•

De sociale investeringer adskiller sig fra andre projekter på velfærdsområdet, idet investeringselementet

og betalingsmodellen forudsætter en ret præcis målgruppeafgrænsning og definition af indsatsens indhold.

Det stiller krav til konkretiseringen af investeringsprogrammet.

•

Målgruppen for indsatsen skal fx være afgrænset gennem velbeskrevne in- og eksklusionskriterier. Dette

er både vigtigt for at kunne fastlægge succesrater og for at kunne sikre en relevant henvisning til indsat-

sen.

•

En velafprøvet og veldokumenteret indsats udgør et solidt fagligt afsæt for udvikling af et investerings-pro-

gram. Helt konkret kan viden om indsatsens indhold, omfang og resultater anvendes til opstilling af resul-

tatmål og fastlæggelse af succesrater.

•

Der er brugt en del kræfter på udviklingen af selve betalingsmodellen i de fire investeringsprogrammer og

herunder betalingsmål og succesrater m.m. Typisk anvendes registerdata til at belyse fx beskæftigelses-

grad eller uddannelsesstatus, men der anvendes også flere validerede måleredskaber. Anvendelsen af

mere kvalitative måleredskaber, der fx bruges i sagsbehandlingen, kan bidrage til at forankre investerin-

gerne i praksis men kræver operationalisering.

•

For en del af de sociale investeringer indgår der et begrænset antal cases i indsatsen. Det kan få stor be-

tydning for mulighederne for at opgøre resultater, ligesom mindre udsving i målgrupperne kan få stor be-

tydning for opfølgningen og opgørelsen af betalingsforpligtelsen. Kommunerne peger på, at tvær-kommu-

nale investeringsprogrammer kan være en løsning for at sikre et tilstrækkeligt antal cases – dette vil dog

betyde en øget kompleksitet ift. opgørelse af betalingsforpligtelse m.m.

•

Endelig er flere af de første investeringer karakteriseret ved at være velbeskrevne indsatser, der afprøves

som investeringer i en konkret kommunal kontekst. Kommunerne peger på, at det fremadrettet også vil

være centralt at tage udgangspunkt i velfærdsudfordringer, hvor kommunerne har særligt vanskeligt ved at

finde løsninger, og tage udgangspunkt i disse i udviklingen af nye løsninger, der kan indgå som fremtidige

sociale investeringer.

2.2.2 Opgørelse af resultatmål

•

Flere investeringsprogrammer omfatter indsatser, der leveres af eksterne aktører – typisk en NGO. Her

har det vist sig meget vigtigt, at aktørerne indledende skaber forståelse for hinandens kontekst, opgaver,

kulturer og arbejdsgange. Manglende rolleklarhed og gensidig forståelse på tværs af aktørerne kan føre til

misforståelser og forlænge udviklingsprocessen.

•

Erfaringerne fra de første sociale investeringer viser, at udviklingen af indsats, betalingsmodel m.m. har

krævet flere ressourcer end forventet. Her vil det være en fordel indledningsvis at have et overblik over

behovet for ressourcer og forskellige kompetencer i de forskellige faser i udviklingsprocessen. Den rette

involvering af økonomi- og socialfaglige kompetencer er fx vigtig for kvalificering af programmets indhold,

mens tilstrækkelige projektledelseskompetencer og smidige beslutningsprocesser bidrager til en god og

effektiv udviklingsproces.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

•

Typisk vil der være behov for at kommunikere om investeringsprogrammet løbende til de medarbejdere i

driften, der skal henvise eller visitere mhp. at fastholde fokus og forankre indsatsen og investerings-tan-

ken.

•

Der er ofte en grad af usikkerhed forbundet med opstarten på de sociale investeringer, og det er vigtigt at

indbygge muligheden for at der kan foretages justeringer efter de første opfølgninger, når fx målgruppens

karakteristika, baseline for resultatopgørelsen, indsatsens varighed eller lign. kendes med større sikker-

hed.

2.2.3 Potentialer og barrierer for udvikling og udbredelse af sociale inve-

steringer

•

De første erfaringer med sociale investeringer viser, at der er et potentiale for at styrke investeringsper-

spektivet på det sociale område gennem investeringsprogrammerne – hermed kan man bl.a. styrke fokus

på sammenhængen mellem resultater og omkostninger. Det er dog også tydeligt, at det faglige indhold og

de resultater, der skabes for borgerne, har stor betydning for forankringen af investerings-programmerne

hos medarbejdere i driften.

•

Flere investeringsprogrammer har fokus på forebyggelse af sociale problemer og kan i praksis betyde, at

kommunerne iværksætter indsatser for målgrupper, der ellers ikke ville falde ind under det kommunale

serviceniveau. Det kan der være en god businesscase for, men det kan samtidig udvide serviceniveauet

og betyde, at det er sværere at opgøre kommunale besparelser som følge af indsatsen.

•

Businesscasen for de sociale investeringer er ofte baseret på en forventning om, at modtagere af indsat-

sen efterfølgende har et reduceret behov for offentlige ydelser. Beregningen af potentielle besparelser vil

dog altid være behæftet med en vis usikkerhed, da mange andre faktorer kan påvirke behovet for støtte.

Herudover skal der tages højde for, at gevinsterne i mange tilfælde vil realiseres på tværs af forvaltnings-

områder og sektorer.

•

I forlængelse heraf omfatter flere af de sociale investeringer og udviklingspartnerskaber indsatser, der går

på tværs af forvaltningsgrænser, hvilket ofte stiller særlige krav til involvering og forankring i udviklingen af

indsatsen og klare aftaler om investering og tilbagebetaling.

•

Opfølgningen på de sociale investeringer bidrager med viden om indsatsens effekt og de (forventede) af-

ledte økonomiske konsekvenser. Deling af viden herom kan i sig selv potentielt bane vejen for udbredelse

og etablering af yderligere sociale investeringsprogrammer.

•

Investeringsprogrammernes gevinster vedrører ofte andre sektorer – det gælder særligt de refusions-dæk-

kede beskæftigelsesindsatser. Dette kan besværliggøre udbredelsen af de sociale investeringer, når kom-

munernes investeringer fx på grund af refusioner i en vis grad tilfalder staten. Her peger kommunerne på

oprettelse af tværsektorielle outcomefonde, som en mulig løsning.

2.3 DSI’s rolle

Modenhedsmålingen belyser også DSI’s rolle i forhold til etableringen af programmerne samt ønsker til den

fremadrettede involvering af DSI.

Aktørerne har helt overordnet en stor ros til DSI, der på tværs af programmerne har formået at indtræde i flere

forskellige roller og herigennem understøttet udviklingen af de sociale investeringsprogrammer. Omfanget af

DSI’s involvering i udviklingen har varieret på tværs af programmerne, hvilket bl.a. afspejler modenheden af

indsatsen. Aktørerne giver udtryk for, at DSI har været god til at koordinere samarbejdet mellem aktører på

tværs afdelinger og sektorer, og at dette har gjort det lettere for hver enkelt aktør at indgå i programmerne. Der-

udover gives der udtryk for, at DSI er en meget tilgængelig sparringspartner, der løbende har bidraget med ind-

sigt i investeringstekniske elementer og formelle krav. Endelig sætter aktørerne pris på, hvordan har DSI været

med til at udfolde, udfordre og kvalificere indholdet i investeringsprogrammerne i en involverende proces.

På tværs af aktørerne er der udtrykt ønsker om, at DSI kan bidrage med yderligere klarhed over,

hvad der kræ-

ves

for at indgå i udviklingen af et socialt investeringsprogram. Helt overordnet udtrykker aktørerne ønsker om

en tidlig afklaring af krav og forpligtelser i forbindelse med deres deltagelse. Aktørerne peger på, at skabeloner

og konkrete eksempler kan anvendes til at skabe indblik i,

hvad der kræves.

Derudover har aktørerne savnet

viden om, hvorvidt, hvornår og hvordan man hensigtsmæssigt involverer forskellige kompetencer i udviklingen

af et socialt investeringsprogram.

Hvad der kræves

skal, som det fremgår ovenfor, forstås bredt og ses i lyset

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

af den proces aktørerne gennemgår i forbindelse med udvikling af et socialt investeringsprogram. DSI har med

lanceringen af Værktøjskassen på socialeinvesteringer.nu allerede taget skridt i retning af at skabe klarhed

over udviklingsprocessen. Værktøjskassen udfolder delelementer i en faseopdelt proces målrettet udvikling af

et socialt investeringsprogram. Hvert delelement suppleres hvor relevant med skabeloner, eksempler og angi-

velse af, hvilke aktører, det vil være relevant at involvere.

I forhold til udvikling af nye investeringsprogrammer har nogle aktører peget på muligheden for, at DSI kunne

bane vejen for etablering af investeringsprogrammer, hvor tilbagebetalingen sker med afsæt i besparelser på

tværs af sektorer. Flere af investeringsprogrammerne forventes at medføre positive effekter for region og stat,

hvorfor aktørerne i disse programmer finder det hensigtsmæssigt, at der findes tværsektorielle løsninger, der

gør det muligt at dække kommunens udgifter modsvarende de forventede regionale og statslige effekter fx gen-

nem etablering af outcome-fonde, som er afprøvet i et af investeringsprojekterne.

I forhold til implementeringen af investeringsprogrammerne udtrykkes der ikke behov for, at DSI involveres tæt i

driften. Til gengæld udtrykkes ønsker om, at DSI understøtter de elementer, der adskiller sociale investerings-

programmer fra traditionelle udviklingsprojekter. Herunder at DSI indgår i opfølgningen af resultatmål og aktø-

rernes øvrige forpligtelser og understøtter, at der i lyset af de første erfaringer eventuelt foretages justeringer i

forudsætningerne for programmerne. Derudover er der udtrykt ønsker om, at aktørerne har mulighed for fx ved

tvivlsspørgsmål at trække på sparring fra DSI.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

3. Modenhedsmålinger

I de følgende afsnit præsenteres modenhedsmålinger for hvert af de sociale investeringsprogrammer. Hver må-

ling indledes med en kort præsentation af investeringsprogrammet, der efterfølges af PwC’s samlede vurdering

af modenheden. Herefter udfoldes de fire dimensioner, for hvilke der fremhæves styrker og opmærksomheds-

punkter for den videre implementering af den sociale investering.

På de følgende sider præsenteres modenhedsmålinger for følgende sociale investeringsprogrammer:

3.1. Hjælp til familier med misbrug i Brøndby Kommune

3.2. Indsatser for unge hjemløse i Aarhus Kommune

3.3. Behandling til voldsudsatte familier i Aarhus Kommune

3.4. Udbredelse af stressbehandlingsprogrammet Åben og Rolig

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

3.1 Hjælp til familier med misbrug i Brøndby Kommune

DSI, Brøndby Kommune og TUBA har indgået en aftale om etablering af et socialt investeringsprogram, der har

til formål at øge trivsel og tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked blandt børn og unge fra familier med

misbrug i Brøndby Kommune. TUBA er en veletableret leverandør med 33 centre landet over, der siden 1997

har hjulpet børn og unge med at håndtere senfølger af at vokse op i familier med alkohol- og stofmisbrug.

Indsatsen er uvisiteret og leveres af TUBA som et gratis tilbud til unge i målgruppen. Opstart af indsatsen sker

på baggrund af de unges direkte henvendelse til TUBA. Herefter afholdes en forsamtale, hvor det vurderes, om

tilbuddet er relevant for den unge. Kommunen vil bistå med at udbrede information om tilbuddet til målgruppen.

Indsatsen tilrettelægges individuelt efter den enkelte unges behov og mål og består af rådgivning og samtalete-

rapi. Investeringsprogrammet er baseret på, at 120 unge i målgruppen modtager indsatsen. Brøndby Kommune

og TUBA skal samarbejde om at tiltrække unge til indsatsen, der planlægges opstartet august 2021. Indsatsen

kan indgå i sammenhæng med andre kommunale tilbud målrettet både de unge, forældrene eller familien.

3.1.1 Samlet vurdering af modenhed

Det sociale investeringsprogram tager afsæt i en afprøvet og evalueret indsats, der trækker på TUBA’s man-

geårige erfaring fra eksisterende tilbud, som bl.a. har bidraget til fastsættelse af succesrater for resultatmål.

Den uvisiterede indsats betragtes som et godt supplement til kommunens egne tilbud og investeringspro-

grammet nyder stor opbakning hos både Brøndby Kommune og TUBA. Parterne giver udtryk for, at de har en

fælles interesse i at sikre projektet en god start, herunder at kendskabet til indsatsen udbredes til medarbej-

dere i kommunen. Koordination og opfølgning på investeringsprogrammet varetages af en tværgående følge-

gruppe, der på baggrund af veldefinerede resultatmål og fastlagte opfølgningsmetoder modtager og drøfter

opgørelse af resultatmål udarbejdet af ekstern evaluator.

Der er nogle opmærksomhedspunkter for den videre implementering af investeringsprogrammet. Herunder at

der skal rekrutteres et tilstrækkeligt antal unge til indsatsen – da dette har betydning for muligheden for at

gennemføre en baselinemåling og i det hele taget for at kunne følge op på målene. I den forbindelse har

Brøndby Kommune og TUBA en vigtig kommunikationsopgave for at sikre, at unge i målgruppen informeres

om indsatsen.

Indsamling af data om de unge er afgørende, da disse indgår i betalingsmekanismen både i forhold til fast-

læggelse af baseline samt indfrielse resultatmål. Indsamling af tilstrækkelige data kan blive udfordret hvis:

Der ikke kommer et tilstrækkeligt antal unge i indsatsen, hvis der er for stort frafald inden afslutning af be-

handling, eller hvis mange unge ønsker at forblive anonyme. Derudover kan det få betydning for indsatsens

effekt, hvis de unge, der indgår i indsatsen, ikke afspejler forudsætningerne for investeringsprogrammet.

3.1.2 Vurdering af modenhedsdimensioner

Organisering

Opgaven med at etablere det sociale investeringsprogram er forankret hos leverandøren TUBA. TUBA har ud-

peget en projektleder, der er ansvarlig for at indsatsen gennemføres. Brøndby Kommune og TUBA aftaler en

passende struktur, der kan opfylde behov for vidensdeling og koordinering i forbindelse med implementering af

indsatsen. Derudover er der oprettet en følgegruppe med repræsentanter fra Brøndby Kommune, TUBA, DSI

og evt. evaluator. Følgegruppen mødes som minimum hvert halve år for at sikre koordination på tværs af aktø-

rer og drøfte rapporteringer fra indsatsens forløb.

Den faglige indsats leveres af TUBA, der har det nødvendige organisatoriske setup, erfaring og kompetencer til

at etablere og drive indsatsen. Indsatsen er uvisiteret, hvilket betyder, at der ikke er et formelt behov for at af-

klare visitationsproces mellem Brøndby Kommune og TUBA. Begge aktører skal dog samarbejde om at rekrut-

tere unge i målgruppen til indsatsen.

TUBA’s erfaring med at drive indsatsen samt etablering af den tværgående følgegruppe harmonerer med inve-

steringsprogrammets faglige indhold og det forventede relativt lave koordinationsbehov. På den baggrund

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

vurderes organiseringen af det sociale investeringsprogram at udgøre et godt udgangspunkt for den videre im-

plementering.

Styrker:

•

Der er et godt samarbejde mellem Brøndby Kommune og TUBA. Parterne har en fælles interesse i at sikre

projektet en god start, samt at kendskabet hertil udbredes til kommunale medarbejdere og unge.

Opmærksomhedspunkter:

•

Der er ikke umiddelbart opmærksomhedspunkter ift. organiseringen.

Indhold

Målgruppen for indsatsen er veldefineret gennem præcis udfoldelse af både in- og eksklusionskriterier. Mål-

gruppen er 14-35-årige, der har haft en opvækst i en familie med misbrugsproblemer, der har medført psykiske

og/eller sociale problemer. Disse krav suppleres med en række yderligere kriterier, der præciserer om de unge

kan tilbydes indsatsen. Investeringsprogrammet er baseret på, at samlet 120 unge i målgruppen modtager ind-

satsen. Parterne vurderer selv, at tiltrækning af et tilstrækkeligt antal unge i målgruppen udgør en vis risiko for

investeringsprogrammet.

Investeringsprogrammet er baseret en afprøvet og evalueret indsats. Indsatsen tilrettelægges individuelt efter

den enkelte unges behov og mål og består af rådgivning og samtaleterapi. Selve indsatsen indledes med en

forsamtale, der gennemføres umiddelbart efter den unges henvendelse med henblik på afklaring af, hvilke ele-

menter af tilbuddet den unge har brug for. Der er en overordnet beskrivelse af indsatsen i bilag til tilsagn.

Der er fastsat fem overordnede målsætninger for indsatsen, hvoraf Brøndby Kommunes tilbagebetaling er knyt-

tet til realiseringen af to. Indfrielsen af resultatmålene for indsatsen forudsætter, at 75 pct. af de unge oplever

større trivsel, samt at 20 pct. påbegynder eller fastholdes i enten uddannelse eller beskæftigelse. Betalingsmå-

lene er valgt med henblik på at kunne opstille en enkel betalingsmodel og business case.

Det sociale investeringsprogram tager afsæt i en veldefineret indsats samt et solidt grundlag for fastsættelse af

succesrater. Dette skal dog ses i lyset af, at der også er et par opmærksomhedspunkt angivet nedenfor, hvorfor

investeringsprogrammet i forhold til faglige indhold vurderes at have et godt udgangspunkt for den videre imple-

mentering.

Styrker:

•

TUBA’s indsats hviler på behandlingsprincipper og metoder fra deres eksisterende tilbud, der er er afprø-

vet og evalueret.

Opmærksomhedspunkter:

•

Det er afgørende, at der rekrutteres et tilstrækkeligt antal unge til indsatsen. Dette kan i første omgang få

betydning for muligheden for at etablere en baseline, men kan potentielt også få betydningen for den sam-

lede evaluering.

•

Det kan få betydning for indsatsens effekt, hvis de unge, der indgår i indsatsen, ikke afspejler forudsætnin-

gerne for investeringsprogrammet.

Forankring

Investeringsprogrammet møder opbakning fra det kommunalpolitiske niveau i form af et stort fokus på ungeom-

rådet samt velvilje til at implementere nye løsninger. Brøndby Kommune har gode erfaringer med investeringer

på beskæftigelsesområdet og positive forventninger til udbredelse af investeringstankegangen til andre dele af

velfærdsområdet. Tilsvarende har TUBA’s ledelse stor interesse for at arbejde med sociale investeringer.

De faglige medarbejdere har ikke været involveret direkte i udviklingen af investeringsprogrammet. Men som

forberedelse til opstart af indsatsen er faglige medarbejdere hos både TUBA og Brøndby Kommune introduce-

ret til indsatsen og investeringstankegangen. De faglige medarbejdere i kommunen har taget positivt imod

disse første formidlingstiltag og ser indsatsen som et godt supplement til de eksisterende tilbud.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

Den politiske og ledelsesmæssige opbakning og introduktion af faglige medarbejdere vurderes i forhold til for-

ankring at udgøre et godt udgangspunkt for den videre implementering af investeringsprogrammet.

Styrker:

•

TUBA har et kendt navn og en afprøvet indsats, der af Brøndby Kommune betragtes som et godt supple-

ment til kommunens egne tilbud. Dette vil forventeligt bidrage til at fremme kommunens formidling af

TUBA’s tilbud til de unge.

Opmærksomhedspunkter:

•

Der kan i den videre implementering være behov for at revitalisere medarbejdernes kendskab til indsatsen

for at fastholde fokus på formidlingen af tilbuddet til de unge.

Opfølgning

Opfølgningen på effektmål og resultatbetaling foregår gennem halvårlige evalueringer udarbejdet af en ekstern

evaluator. Evalueringen opgør indfrielsen af resultatmål i forhold til målgruppens trivsel og uddannelses- og job-

situation. Evalueringen opgør også Brøndby Kommunes betalingsforpligtelse ud fra en veldefineret beregnings-

metode, der er udfoldet i bilag til tilsagnet.

Det er fastlagt hvilke data, der skal anvendes til opgørelse af indfrielsen af de to resultatmål. Vurdering af øget

trivsel baseres på data fra et valideret måleredskab (CORE34 eller WHO-5), som TUBA allerede anvender. De

unges arbejdsmarkedssituation opgøres af evaluator ved at holde de unges faktiske situation op imod en base-

line for populationen uden en indsats. Opgørelsesmetoden er veldefineret i bilag til tilsagn og består af en mål-

gruppeanalyse, en baselinemåling om en statistisk matching af disse. Baselinemålingen forudsætter, at et til-

strækkeligt antal unge har opstartet indsatsen, hvorfor den forventes færdig ét år efter indsatsens opstart.

Aktørerne har stort fokus på at følge udviklingen og indfrielsen af målene for investeringsprogrammet, hvilket,

som beskrevet under organisering, varetages af en tværgående følgegruppe samt gennem involvering af eks-

tern evaluator. Der er en velbeskrevet opgavefordeling og kadence i forhold til opfølgningen. Derudover er der

aftalt vilkår for justering af forskellige elementer i betalingsmekanismen, herunder fx muligheden for inddragelse

af yderligere resultatmål samt håndtering af eventuelle justeringer afledt af baselinemålingen.

Det vurderes, at der i forhold til opfølgning på det sociale investeringsprogram er et godt grundlag for den vi-

dere implementering, hvilket bl.a. kan tilskrives de veldefinerede resultatmål og opfølgningsmetoder.

Styrker:

•

TUBA har allerede processer og erfaring med indsamling af data, der kan anvendes til opgørelse af de

unges trivsel.

Opmærksomhedspunkter:

•

Muligheden for at etablere en baseline og følge op på betalingsmålene forudsætter at et tilstrækkeligt antal

unge gennemfører forløbet, og at de unge ikke i vid udstrækning ønsker at være anonyme. Baselinen for-

ventes færdig ét år efter opstart og kan potentielt medføre behov for justering af betalingsmekanismen.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Tværgående procesevaluering

3.2 Indsatser for unge hjemløse i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har en særlig udfordring i forhold til unge hjemløse og er den by i Danmark, som har relativt

flest unge hjemløse i forhold til antal indbyggere. Byrådet har defineret en målsætning om på fem år at halvere

antallet af unge hjemløse. I den sammenhæng har kommunen bl.a. igangsat to sociale investeringsprogram-

mer. De sociale investeringer har til formål at bidrage til at reducere hjemløshed blandt hhv. 1) meget udsatte

unge hjemløse og 2) unge, der enten er ramt af hjemløshed eller i akut fare for at blive det. Begge indsatser

tager afsæt i Housing First-tilgangen og indeholder forskellige støtteindsatser, der imødekommer målgrupper-

nes forskellighed.

Det første investeringsprogram har til formål at reducere hjemløshed blandt meget udsatte unge hjemløse gen-

nem en intensiv, helhedsorienteret og fleksibel støtte- og udviklingsindsats. Det er intentionen, at indsatsen

skal forebygge udvikling af kronisk hjemløshed eller yderligere forværring af aktuelle udfordringer. Indsatsen

omfatter adgang til en betalelig bolig, social støtte inspireret af ACT-metoden og en fællesskabsindsats foran-

kret i lokalmiljøet. Med inspiration fra erfaringer fra andre lande sigter projektet på skabe positive menneske-

lige, faglige og økonomiske effekter ved at prioritere varige Housing First-indsatser frem for forsorgshjemmenes

akutte og midlertidige indsatser.

I det andet investeringsprogram kombineres Housing First-tilgangen med en tidlig og intensiv beskæftigelses-

rettet indsats. De unge får inden for 3 måneder efter henvisning til indsatsen adgang til bolig og tilknytning til

arbejdsmarkedet via en virksomhedskonsulent og et netværk af lokale virksomheder. De unge fastholdes gen-

nem en række støttende tiltag i boligen, på arbejdspladsen og i fritiden. Investeringsprogrammet har til formål

at afprøve en intensiv indsats, hvor man kombinerer Housing First med Job First, relevant personlig støtte og

oparbejdelse af netværk.

3.2.1 Samlet vurdering af modenhed

Investeringsprogrammerne er organiseret med en tydelig rollefordeling mellem aktører i Aarhus Kommune,

der på tværs besidder kompetencer og erfaring til at understøtte etableringen og driften af investeringspro-

grammerne. Indholdet i de sociale investeringsprogrammer, herunder målgruppedefinitioner, indsatser, ef-

fektmål og betalingsmodeller er velbeskrevet og veldefineret. Dette vurderes både at udgøre et solidt fag-

ligt afsæt for den videre implementering, og være væsentligt for at sikre opbakning og ejerskab til indsat-

sen blandt de faglige medarbejdere. Der opleves tilsvarende en tydelig opbakning fra politikere og ledelse,

der kommer til udtryk gennem et stort fokus på både unge hjemløse og investeringstankegangen. I forhold

til opfølgning er der en fastlagt betalingsmodel med veldefinerede resultatmål og proces for opfølgning.

Opmærksomhedspunkter for den videre implementering af investeringerne fokuserer på den faglige foran-

kring og en række aspekter relateret til opfølgningen. Der har i forbindelse med udviklingen af investerings-

programmerne kun har været involveret få udvalgte medarbejdere. Det kan derfor være relevant, at der i

forbindelse med opstarten er fokus på de faglige medarbejderes opbakning og ejerskab i forhold til indsat-

serne. I forhold til opfølgning er det vigtigt at være opmærksom på, at investeringsprogrammet med de

mest udsatte hjemløse fokuserer på en relativt lille målgruppe og involverer et begrænset antal borgere,

hvilket kan gøre programmet sårbart og betyde, at grundlaget for opfølgning på målene bliver mindre sik-

kert. Derudover er der risiko for, at målingen af livsmestring, der opgøres på baggrund af progression i for-

hold til den seneste måling, kan være for unuanceret. Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at sikre en smi-

dig opfølgning på tværs af de forskellige evalueringsaktiviteter af hensyn til både unge og fagpersoner.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

3.2.2 Vurdering af modenhedsdimensioner

Organisering

Investeringsprogrammerne er forankret i en styregruppe, der med deltagelse af den øverste ledelse og eks-

terne aktører (Hjem Til Alle Alliancen, DSI m.v.) forestår den overordnede styring og opfølgning. Investerings-

programmerne er organisatorisk forankret i hver sit driftsområde under Sociale Forhold og Beskæftigelse hhv.

Job, Udsatte og Socialpsykiatri

Unge, Job og Uddannelse.

Hvert driftsområde har etableret en projektorga-

nisering, der bl.a. håndterer koordinering, supervisering og monitorering samt sikrer den løbende dialog med

projektets investorer i forbindelse med implementeringen.

Aarhus Kommune indgår i investeringsprogrammerne som både myndighed, leverandør og medinvestor. Dette

indebærer, at programmerne udover de to driftsområder også involverer økonomikontoret i Sociale Forhold og

Beskæftigelse samt Rådet for Sociale Investeringer. Kommunen er særligt på beskæftigelsesområdet vant til at

arbejde med investeringer, der tidligere typisk har været afledt af budgetaftaler eller gennem ansøgning af pul-

jemidler. I 2020 oprettede kommunen sin egen sociale investeringsfond, der administreres af Rådet for Sociale

Investeringer og indgår som medinvestor i investeringsprogrammerne.

Aktørerne i Aarhus Kommune er vant til at indgå i udviklingsprojekter i deres respektive roller som myndighed,

leverandør og investor. Organiseringen i forvaltningens eksisterende strukturer vurderes at bidrage til en tydelig

rollefordeling og giver mulighed for, at investeringsprogrammerne kan følge etablerede arbejds- og beslutnings-

processer.

Organiseringen vurderes hensigtsmæssig i lyset af både projektets og kommunens størrelse, da dette fordrer

en klar organisering og en tydelig rollefordeling. På den baggrund vurderes organiseringen af det sociale inve-

steringsprogram at udgøre et meget godt udgangspunkt for den videre implementering.

Styrker:

•

Aarhus Kommunes drifts- og udviklingsorganisation har kompetencer og erfaring til at understøtte alle

aspekter af etableringen og driften af investeringsprogrammerne.

Opmærksomhedspunkter:

•

Der kan med fordel være fokus på, om organiseringen skal justeres i lyset af de første erfaringer i pro-

grammerne.

Indhold

Målgruppen for indsatserne er afgrænset til unge (under 30 år) hjemløse med ingen/begrænset job eller uddan-

nelsesaktivitet. Målgrupperne præciseres yderligere med specifikke kriterier i forhold til de unges problemstilling

samt deres indstilling til at deltage i investeringsprogrammernes støtteaktiviteter. For det ene investeringspro-

gram er der fastlagt en proces for udvælgelse af unge til tilbuddet. For det andet investeringsprogram udestår

fastlæggelse af visitationsprocedure, der vil blive udarbejdet af projektets medarbejdere og ledelse.

Investeringsprogrammernes indhold tager afsæt i kommunens erfaring fra arbejde med unge hjemløse samt

danske og internationale erfaringer og evidens på hjemløseområdet, herunder den veldefinerede og afprøvede

Housing First-tilgang samt de evidensbaserede støttemetoder ACT og CTI. Der er udarbejdet detaljerede be-

skrivelser af krav til bolig, støtteindsats og fællesskabsindsatser, som suppleret af forløbsbeskrivelser, rollefor-

deling og relevante socialfaglige overvejelser skaber et klart billede af indsatserne.

Der er opstillet en række fælles overordnede mål for investeringsprogrammerne, som fokuserer på de unges

fastholdelse af bolig, tilknytning til uddannelse/arbejdsmarked, trivsel, netværk og selvmestring. Udvalgte ope-

rationaliserede effektmål om henholdsvis bolig, tilknytning til uddannelse/arbejdsmarked og selvmestring udgør

grundlaget for opgørelse af resultatbetaling.

Samlet vurderes indholdet i de sociale investeringsprogrammer, herunder de veldefinerede målgruppedefinitio-

ner, indsatser, effektmål og betalingsmodel at udgøre et meget godt udgangspunkt for den videre implemente-

ring.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

Styrker:

•

Aarhus Kommune har fokus på vigtigheden af, at der handles hurtigt, fleksibelt og borgernært – uden et

tungt kommunalt visitationssystem – når en ung tilbydes indsatsen.

Opmærksomhedspunkter:

•

Investeringsprogrammet med de mest udsatte hjemløse fokuserer på en relativt lille målgruppe og involve-

rer et begrænset antal borgere, hvilket kan gøre projektet sårbart og betyde, at grundlaget for opfølgning

på målene bliver mindre sikkert.

Forankring

Aarhus Kommune har en særlig udfordring med unge hjemløse, som betyder, at byrådet har vedtaget en mål-

sætning om at halvere antallet af unge hjemløse indenfor fem år. Politikkerne har gennem en længere periode

fokuseret på at investere i sociale indsatser, hvilket kombineret med det politiske fokus på hjemløseområdet,

har ført til en solid politisk opbakning til de to investeringsprogrammer.

Gennem en årrække har kommunen arbejdet med en række initiativer fx boliggaranti til unge på sociale ydel-

ser, etablering af egen investeringsfond og investeringer i mindre målestok. Det har været med til at geare or-

ganisationens arbejde med sociale investeringer for unge hjemløse. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at top-

og driftsledelsen viser stor interesse for og opbakning til investeringsprogrammerne, samt at der på tværs af

aktører i kommunen er en stor velvilje til at lære af de første investeringer.

Det solide faglige afsæt forventes at være afgørende for at sikre opbakning og ejerskab til indsatsen blandt de

faglige medarbejdere. Da der i forbindelse med udvikling af investeringsprogrammet dog kun været involveret

få faglige medarbejdere, vurderes det væsentligt, at der i forbindelse med opstarten er fokus på de faglige med-

arbejderes opbakning og ejerskab i forhold til indsatsen. På den baggrund vurderes investeringsprogrammerne

i forhold til forankring at have et godt udgangspunkt for den videre implementering.

Styrker:

•

En stærk forankring hos politikere og ledelse.

Opmærksomhedspunkter:

•

I forbindelse med den videre implementering, er det vigtigt at etablere opbakning og ejerskab for indsatsen

hos faglige medarbejdere.

Opfølgning

Med afsæt i de fælles overordnede mål for investeringsprogrammerne, er der udvalgt tre operationaliserede

effektmål om henholdsvis fastholdelse i bolig, tilknytning til uddannelse/arbejdsmarked og selvmestring. Disse

udgør grundlaget for opgørelse af betalingsforpligtelser. Kommunen foretager med fastsatte intervaller løbende

vurderinger af deltagernes boligsituation, arbejdsmarkedsstatus og selvmestring, der i overensstemmelse med

et fastlagt ratecard udløser kommunens betalingsforpligtelse.

De unges progression opgøres gennem anvendelse af registerdata, hvilket både sikrer fuld gennemsigtighed

og reducerer administrative byrder ved indhentning af andre data. Selvmestringsmålet kan dog ikke belyses

meningsfuldt gennem anvendelse af registerdata, hvorfor der er udarbejdet en model for systematisk opgørelse

af borgernes progression. Denne opgørelse tager afsæt i Voksenudredningsmetoden (VUM) konkretiseret gen-

nem handleplaner, som medarbejderne i forvejen anvender i deres arbejde med de unge. Der er endnu ikke

truffet endelig beslutning om udvælgelse af data for opfølgning på de tre resultatmål.

Projektorganisationerne monitorerer investeringsprogrammerne i forhold til betalingsmålene og forestår den

løbende dialog med styregruppe og projektets investorer i forbindelse med implementeringen. Herudover gen-

nemføres der ekstern evaluering af investeringsprogrammerne.

Den tydelige ansvarsplacering for opfølgning og det operationaliserede grundlag for resultatmål og opgørelse

af betalingsforpligtelse giver et godt udgangspunkt for opfølgningen på den videre implementering af de sociale

investeringsprogrammer.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

Styrker:

•

Der er en fastlagt en betalingsmodel med veldefinerede resultatmål.

Opmærksomhedspunkter:

•

Målingen af livsmestring opgøres på baggrund af progression i forhold til den seneste måling, hvilket inde-

bærer en risiko for, at målingen kan blive for unuanceret. Fx ift. unge med et stabilt højt niveau, eller unge

med svingende livsmestring.

•

I forbindelse med den videre implementering, er det vigtigt at sikre en smidig opfølgning på tværs af de

forskellige evalueringsaktiviteter af hensyn til både unge og fagpersoner.

•

Der er relativt få unge i investeringsprogrammet, hvilket kan skabe store udsving i opfølgningen på indsat-

sens effekt og opgørelsen af betalingsforpligtelsen.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

3.3 Behandling til voldsudsatte familier i Aarhus Kommune

Investeringsprogrammet er etableret med Dialog Mod Vold (DMV) som leverandør, Aarhus kommune som

myndighed samt DSI og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune som investorer.

Formålet med investeringsprogrammet er at stoppe igangværende vold og forebygge fremadrettet vold i fami-

lier med børn. Indsatsen tilbydes familier, hvor der er udøvet fysisk eller psykisk vold, og hvor der er risiko for,

at volden fortsætter og forværres med psykiske og sociale konsekvenser for den voldsudsatte voksen og bør-

nene. Gennem investeringsprogrammet leveres DMV’s indsats til 25 familier. Kommunen henviser til indsatsen,

der leveres af psykologer og bygger på evidensbaserede metoder såsom kognitiv, mentaliseringsbaseret og

narrativ terapi. Indsatsen afvikles, så længe behandlingen vurderes at have tilstrækkelig effekt dog maksimalt

ét år.

Indsatsen består af specialiseret behandling af voldsramte familier, der har til formål, at få volden til at ophøre,

og herigennem reducere en række følgevirkninger af volden. Indsatsen er familieorienteret og indeholder be-

handling af både voldsudøver, voldsudsatte partnere og deres børn. Herved forventes, at volden stopper, og at

dette vil betyde færre ophold på kvindekrisecentre og skadestuebesøg eller anden sygehuskontakt forårsaget

af vold samt en reduktion af behovet for familiebehandlingstilbud og andre ydelser fra kommunen.

3.3.1 Samlet vurdering af modenhed

Organiseringen af investeringsprogrammet er tydelig og med velbeskrevne ansvarsfordelinger og arbejds-

gange, der sikrer et solidt afsæt for samarbejdet mellem myndighed og leverandør. Der har i forbindelse med

udvikling af investeringsprogrammet været en omfattende involvering af social- og økonomifaglige medarbej-

dere, hvilket har bidraget til at skabe et solidt fagligt fundament og ejerskab. Henvisning til indsatsen tager

afsæt i en klar målgruppedefinition og en velbeskrevet visitationsproces. Selve indsatsen er velafprøvet og

evidensbaseret. Endelig er der etableret et organisatorisk setup for opfølgning og evt. justering af resultatmål

samt fastlagt metoder for opgørelsen af fire resultatmål, der anvendes til opgørelse af størstedelen af kom-

munens tilbagebetalingen.

Der er en række opmærksomhedspunkter i forhold til den videre implementering relateret til opfølgningen af

investeringsprogrammet. Der er i forbindelse med udvikling af programmet indtænkt en metode til opgørelse

af resultatmålet om familiernes ressourcetræk på kommunale ydelser. Det kan være nødvendigt at evaluere

på opgørelsen heraf undervejs. Tilsvarende udestår fastlæggelse af metode for opgørelsen af resultatmålene

for domsafsigelser og skadestuebesøg. Det særlige ved disse er, at der skal opfølges på aktivitet i andre sek-

torer.

3.3.2 Vurdering af modenhedsdimensioner

Organisering

Investeringsprogrammet er organiseret som et samarbejde mellem Aarhus Kommune som myndighed og DMV

som ekstern leverandør. Investeringsprogrammet er organisatorisk forankret i driftsområdet Børn, Familier og

Fællesskab, der har mulighed for at trække på social- og økonomifaglig viden hos driftsområdets stab. Selve

indsatsen leveres af psykologer, der er uddannet til arbejdet med voldsramte familier. Både Aarhus Kommune

og DMV har relevante kompetencer til at udføre deres primære opgaver i projektet, herunder visitering af bor-

gere, levering af indsatsen og opfølgning.

Ansvaret for projektledelsen har undervejs i processen skiftet placering fra DMV til Aarhus Kommune, dette har

bl.a. været med henblik på at skabe bedre sammenhæng til de kommunale beslutningsprocesser. Der har i in-

vesteringsprogrammet været en erkendelse af, at det er vigtigt at have tilstrækkelig kapacitet til projektledelse

på tværs af aktørerne, herunder også at aktørerne har forståelse for hinandens forskelligheder og særlige be-

hov, fx i forhold til beslutningsprocesser.

Der er nedsat en følgegruppe til investeringsprogrammet, hvor repræsentanter tæt på den operationelle del af

investeringen fra Aarhus Kommune, DMV og investorerne mødes som minimum hvert halve år. Derudover er

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

der oprettet en styregruppe med repræsentanter på chefniveau på tværs af aktørerne, der varetager den over-

ordnede styring af investeringsprogrammet. Projektet er i opstartsfasen, og der er igangsat en proces for at

fastlægge rammerne for følge- og styregruppens arbejde. Der har i forbindelse med etableringen af investe-

ringsprogrammet været et tæt samarbejde på tværs af aktører, hvor DSI har bidraget med investeringstekniske

aspekter og DMV med specialiseret faglig viden på området.

Investeringsprogrammet har en tydelig rollefordeling i forhold til varetagelse af fagligt relaterede opgaver. Aar-

hus Kommune har ansvaret for at visitere 25 familier i målgruppen til indsatsen og ansvaret for afrapportering

af indsatsens resultatopnåelse og opgørelse af kommunens afledte betalingsforpligtelse. DMV er ansvarlig for

levering af indsatsen. Der er defineret klare processer for visitationen samt DMV’s henvendelse til og opstart af

forløb med henviste familier. De tydelige beskrivelser er bl.a. et resultat af, at der er lagt mange ressourcer i

udviklingen af investeringsprogrammet.

Tilgangen til at arbejde med sociale investeringer er relativt ny for aktørerne, hvorfor parterne har brugt tid på at

sætte sig ind i hinandens roller, opgaver og forpligtelser. Dette har været ressourcekrævende men også ført til

tydelige og velbeskrevne ansvarsfordelinger og arbejdsgange.

Overordnet set vurderes organiseringen at matche indholdet af investeringsprogrammet og udgøre et godt

grundlag for den videre implementering.

Styrker:

•

Tydelige og velbeskrevne ansvarsfordelinger og arbejdsgange, der udgør et solidt afsæt for samarbejdet

mellem myndighed og leverandør.

•

Samarbejdet på tværs af aktører har været kendetegnet ved en god dialog, hvor parterne har søgt at opnå

konsensus og håndtere eventuelle usikkerheder og konflikter.

Opmærksomhedspunkter:

•

Organiseringen er endnu ikke afprøvet i drift, hvorfor der fremadrettet kan være behov for at justere orga-

niseringen for bedst muligt at understøtte implementeringen af investeringsprogrammet.

Indhold

Investeringsprogrammet skal omfatte behandlingsforløb til 25 familier, som lever op til tre målgruppekriterier,

der fastsætter: At familien skal være bosat i Aarhus Kommune, at der skal være børn i familien, og at der er

udøvet vold i familien. Henvisningen sker på baggrund af en socialfaglig vurdering af familiens situation for at

afklare, hvorvidt tilbuddet er relevant for den pågældende familie og sikre, at DMV kan gøre en positiv forskel

for familien. Visitationsprocessen er beskrevet i et særskilt bilag, der bl.a. udførligt udfolder kriterier for kommu-

nens udarbejdelse af den socialfaglige vurdering herunder in- og eksklusionskriterier.

Indsatsen i Investeringsprogrammet består af et veletableret behandlingstilbud. Indsatsen er gratis for borgere i

målgruppen og består af specialiseret psykologbehandling til både udøvere af vold i nære relationer og deres

voldsudsatte partnere og børn. Indsatsen bygger på evidensbaserede metoder såsom kognitiv, mentaliserings-

baseret og narrativ terapi. Derudover anvendes det evidensbaserede dialogredskab Feedback Informed Treat-

ment (FIT) til at understøtte inddragelse af borgerne og monitorering af progression i behandlingsforløbet. DMV

har systematisk indsamlet data fra deres behandlinger, hvilket har skabt et solidt vidensgrundlag om udøvelse

af vold i nære relationer og viden om indsatsens effekter. Indsatsen kan tilbydes alene eller som supplement til

andre kommunale tilbud.

De overordnede mål med investeringsprogrammet er, at omfanget af vold reduceres, samt at følgevirkningerne

af vold minimeres. Resultatbetaling er knyttet til realiseringen af seks veldefinerede resultatmål. Det første re-

sultatmål omhandler, hvorvidt der opleves vold i familien henholdsvis umiddelbart efter og ét år efter afslutning

af behandlingen. Fire resultatmål fokuserer på minimering af en række følgevirkninger, herunder færre skade-

stuebesøg og domssigtelser relateret til vold i den nære familie, samt at familierne ikke har brug for ophold på

kvindekrisecentre eller har en aktiv familiebehandlingssag i kommunen. Det sidste resultatmål fokuserer på re-

duktionen af familiernes generelle træk på kommunale ydelser.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

Samlet vurderes indholdet i det sociale investeringsprogram, herunder den udførlige beskrivelse af visitations-

proces og målgruppedefinition, det veletablerede og evidensbaserede behandlingstilbud samt de veldefinerede

resultatmål at udgøre et meget godt udgangspunkt for den videre implementering.

Styrker:

•

Investeringsprogrammet tager udgangspunkt i DMV’s velafprøvede indsats, herunder fx succesrater fra

evalueringer af DMV’s behandlingsforløb, samt eksisterende viden om målgruppen fra bl.a. DMV og Aar-

hus Kommune.

Opmærksomhedspunkter:

•

Der indgår et begrænset antal familier i indsatsen, hvilket kan få betydning for muligheden for at opnå sik-

ker viden og anvende registerdata i målingerne. Der kompenseres dog ved at have et forholdsvis nuance-

ret målbatteri.

Forankring

På tværs aktører er der stor interesse, opbakning og viden om investeringstankegangen. Sociale Forhold og

Beskæftigelse har gennem længere tid arbejdet med metodeudvikling og udbredelse af investeringstankegan-

gen, der bl.a. er udbredt gennem afvikling af temamøde for ledelseslagene. Den ledelsesmæssige forankring af

investeringsprogrammet er sikret gennem bred involvering af chefer og relevante afdelingsledere i styre- og

følgegruppen.

I forbindelse med opstarten af investeringsprogrammet er DMV’s indsats præsenteret på et webinar for medar-

bejdere og ledere i Børn, Familie og Fællesskaber. Derudover er der afholdt tre workshops med relevante del-

tagere fra Aarhus Kommune, DMV og DSI, som har været med til at skabe et fælles fundament for samarbejdet

samt ejerskab og opbakning til indsatsen, målgruppen, visitationsprocedure og betalingsmodel.

Aktørernes opbakning til investeringsprogrammet bidrager sammen med den omfattende involvering af faglige

medarbejdere et solidt fundament, der i forhold til forankring vurderes at udgøre et meget godt grundlag for den

videre implementering.

Styrker:

•

Den brede involvering bl.a. gennem de tre indledende workshops har været med til at sikre et solidt social-

og økonomifagligt fundament og ejerskab, der vurderes afgørende i forhold til den videre implementering.

Opmærksomhedspunkter:

•

Der kan med fordel ske en grundig introduktion af modellen til de medarbejdere, som konkret skal vare-

tage visitationen, så der sikres ejerskab og opbakning hos denne centrale gruppe.

Opfølgning

Betalingsmekanismen er baseret på årlige opgørelser af de seks resultatmål. DMV indsamler data om omfan-

get af vold i familien ved afslutning og et år efter afslutning af behandlingen. Aarhus Kommune er ansvarlig for

årlig opgørelse af øvrige resultatmål samt afrapportering af indsatsens resultatopnåelse samt opgørelse af

kommunens betalingsforpligtelse. Følgegruppen modtager og drøfter rapporteringer og styregruppen kan, hvis

der opnås enighed herom, foretage eventuelle justeringer af betalingsmål.

Det er fastlagt, hvilke data der skal anvendes, og hvordan disse etableres for fire af de seks resultatmål. Det

drejer sig om opgørelsen af vold, der baseres på DMV’s Assessment and Invervention Model, hvor data ind-

samles gennem spørgeskemaer til både voldsudøver og voldsudsatte partner. Antal dage på kvindekrisecentre

og familiernes anvendelse af øvrige familiebehandlingstilbud i Aarhus Kommune baseres på registreringer i

kommunens fagsystem. Tilsvarende opgøres familiernes generelle ressourcetræk på baggrund af udtræk i

kommunens Effekt-på-tværs-database, som forskellen mellem familiens træk på kommunale ydelser før og ef-

ter indsatsen. Der er endnu ikke fastlagt en opgørelsesmetode for resultatmålene relateret til domsafsigelser og

skadestuebesøg, der forventes baseret på registerdata. Såfremt det ikke er muligt at fastlægge en opgørelses-

metode, vil Aarhus Kommune dække udgiften svarende til den forudsatte succesrate.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

Der etableret et organisatorisk setup for opfølgning og evt. justering af resultatmål. Derudover er der fastlagt

metoder for opgørelsen af fire resultatmål, der anvendes til opgørelse af størstedelen af kommunens tilbagebe-

talingen. På trods af at der udestår fastlæggelse af opfølgningsmetode for de to sidste betalingsmål, vurderes

der samlet set at være et godt udgangspunkt for opfølgningen i det sociale investeringsprogram.

Styrker:

•

Der er fastlagt data og metoder for opgørelse af fire ud af seks resultatmål.

Opmærksomhedspunkter:

•

Resultatbetaling på baggrund af ændringer i familiernes ressourcetræk på kommunale ydelser er uprøvet,

og det kan være nødvendigt at evaluere principperne herfor undervejs.

•

Der kan være familier, som visiteres til indsatsen, der ikke i år 0 modtager ydelser fra kommunen. I dette

tilfælde vil der ikke kunne måles en ændring i familiens ressourcetræk, som kan generere en resultatbeta-

ling.

•

Der er behov for at definere opgørelsesmetoder for resultatmål, der går på tværs af sektorer, herunder

domsafsigelser og skadestuebesøg, da Aarhus Kommune ellers skal dække udgiften svarende til den for-

udsatte succesrate.

•

På grund af det forholdsvis begrænsede antal forløb, er modellen sårbar ift. at etablere et solidt videns-

grundlag om effekter og mulighederne for at anvende registerdata. Det begrænsede antal kan desuden

skabe store udsving i opfølgningen på indsatsens effekt og opgørelsen af betalingsforpligtelsen.

PwC

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Den Sociale Investeringsfond

Modenhedsmåling

Tværgående procesevaluering

3.4 Udbredelse af stressbehandlingsprogrammet Åben og

Rolig

I denne investering har DSI givet Fonden for Mental Sundhed (FMS) et lån, der er knyttet til realisering af kon-

krete forretningsmål, med henblik på at skabe bedre muligheder for etablering af sociale investeringsprogram-

mer med kommunerne. Investeringsprogrammet om udbredelse Åben og Rolig adskiller sig derfor fra de øvrige

investeringsprogrammer, særligt fordi investeringen for nuværende ikke omfatter levering af en indsats, hvor

opfølgning på indfrielse resultatmål udgør grundlaget for en resultatsbetaling.

Vurderingen af investeringen modenhed udfoldes derfor, som en kort opsamling af indhold og efterspørgsel,

der vurderes at være afgørende forudsætninger for både skalering/videreudviklingen af indsatsen og etablering

af sociale investeringsprogrammer med kommunerne.

Indhold

Åben og Rolig er en evidensbaseret og virksom indsats mod stress, der består af et 9-ugers psykologledet

stressbehandlingsforløb i grupper suppleret med individuelle samtaler. Indsatsen kan bidrage til at reducere

offentlige udgifter til sygedagpenge, forebygge langtidssygemeldinger og hjælpe borgere til at blive hurtigere

raske. FMS har god effektdokumentation for indsatsen, herunder videnskabelig evidens udgivet i peer-review-

ede tidsskrifter. Det vurderes, at indsatsen udgør et solidt udgangspunktet for både den forestående videreud-

vikling og skalering af indsatsen og for muligheden for at indgå aftaler med kommuner om etablering af sociale

investeringsprogrammer.

Efterspørgsel

Stress og belastende livsomstændigheder har store omkostninger både for den enkelte, for pårørende, for ar-

bejdspladser og for samfundsøkonomien. Det til trods mangler cirka syv ud af ti kommuner muligheder for at

etablere et kvalificeret behandlingstilbud til de mennesker, hvor belastningerne bliver for store. Da der både er

et stort behov og et stort økonomisk potentiale for indsatsen, vurderes FMS at have et solidt udgangspunkt for

at indgå i dialog med investorer og kommuner med henblik på etablering af sociale investeringsprogrammer.

PwC