SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 85
Offentligt

Bilag til handlingsplanen for DSI

I det følgende har vi udfoldet centrale elementer fra handlingsplanen i bilag. Bilagene giver et mere indgående

indblik i arbejdet med sociale investeringer, herunder hvordan de fungerer i praksis, hvad DSI’s markedsmod-

ningsopgave består af og private investorers interesse og muligheder for at investere i velfærd.

Oversigt over bilag

Bilag 1: DSI’s investeringer og partnerskaber

Bilag 2: Hvordan fungerer sociale investeringer?

Bilag 3: Modning af markedet for sociale investeringer

Bilag 4: Private investorer i sociale investeringer

Bilag 5: DSI og sociale investeringer som en del af politikimplementering

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Bilag 1: DSI’s investeringer og partnerskaber

DSI har indtil nu foretaget otte investeringer på tværs af de store velfærdsområder og indgået en række udvik-

lings- og rådgivningspartnerskaber, der modner nye sociale investeringer. Alle er samlet i tabellen nedenfor.

Tabel 1: DSI’s investeringer og partnerskaber

Investering

Investerings-

sum

23,2 mio. kr.

DSI’s andel:

11,6 mio. kr.

Investeringsområde

Formål

Partnerskab

Investeringspartnerskaber

Bekæmpelse af ung-

domshjemløshed i

Aarhus Kommune

Udsatte børn og unge

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

At reducere hjemløshed

blandt unge ved at støtte

de unge til at bo i og

fastholde egen, perma-

nent bolig.

At lindre stresssympto-

mer og hjælpe syge-

meldte borgere, og bor-

gere i risiko for sygemel-

ding tilbage på arbejds-

markedet.

At styrke trivsel og til-

knytning til uddannelse

og arbejdsmarked for

unge, der er vokset op i

familier med misbrug.

At stoppe vold og følge-

virkninger af vold i nære

relationer ved behand-

ling af voldsudøvere og

voldsramte.

At behandle borgerens

stresssygdom og dermed

hjælpe dem tilbage på

arbejdsmarkedet.

Mindske den sociale

ulighed i sundhed og øge

trivslen blandt borgere

med diabetes ved at for-

hindre, at udsatte bor-

gere med type-2 diabetes

udvikler senkomplikati-

oner som følge af deres

lidelse.

Støtte de mest udsatte

og anbragte børns læ-

ring gennem en langsig-

tet og helhedsorienteret

indsats, så de i højere

grad kan fastholdes i- og

gennemføre folkeskolen

og ungdomsuddannel-

ser.

Give de unge en stabil

boligsituation og støtte

til at komme i uddan-

nelse eller arbejde.

Aarhus Kommune, Rådet

for Sociale Investeringer

i Aarhus Kommune, Bi-

kubenfonden, Hjem til

Alle alliancen og DSI.

Fonden Mental Sundhed,

Velliv Foreningen og

DSI.

Udbredelse af evi-

densbaseret stressbe-

handling

2,9 mio. kr.

Arbejdsmiljø

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Specialiseret hjælp til

børn og unge fra fami-

lier med misbrug i

Brøndby Kommune

Behandling af volds-

udsatte familier i Aar-

hus Kommune

3,2 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Brøndby Kommune,

TUBA og DSI.

4,8 mio. kr.

DSI’s andel:

2,4 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Aarhus Kommune, Rådet

for Sociale Investeringer

i Aarhus Kommune, Dia-

log Mod Vold og DSI.

Rudersdal Kommune,

Fonden Mental Sundhed

og DSI

Aarhus Kommune, Rådet

for Sociale Investeringer

i Aarhus Kommune,

Steno Diabetes Center og

DSI

Stressbehandling i

Rudersdal Kommune

1,2 mio. kr.

Arbejdsmiljø

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

Forebyggelse af sen-

komplikationer fra

type-2 diabetes i Aar-

hus Kommune

13,3 mio. kr.

DSI’s andel:

6,7 mio. kr.

Styrket læring for ud-

satte og anbragte børn

og unge i Aarhus

Kommune

18,8 mio. kr.

DSI’s andel:

9,4 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Aarhus Kommune, Rådet

for Sociale Investeringer

i Aarhus Kommune, Lau-

ritzen Fonden og DSI

Forebyggende indsats

til unge hjemløse og

unge i risiko for hjem-

løshed i Roskilde

Kommune

Forebyggelse af svær

overvægt og type 2-di-

abetes

3,6 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Roskilde Kommune og

DSI

Udviklingspartnerskaber

0,3 mio. kr.

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

At afklare mulige inve-

steringer i community-

Forebyggelsesalliancen

(Steno Diabetes cen-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Investering

Investerings-

sum

Investeringsområde

Formål

indsatser målrettet syg-

domsmestring og fore-

byggelse af senkompli-

kationer for borgere med

type 2-diabetes.

At udvikle og implemen-

tere sociale investerin-

ger, der løser velfærds-

udfordringer, tre kom-

muner selv har valgt.

Guldborgsund ønsker at

styrke efterværn for an-

bragte unge, Holbæk øn-

sker at styrke beskæfti-

gelsen for borgere med

psykiske lidelser og

Svendborg ønsker at øge

beskæftigelse for bor-

gere med anden etnisk

baggrund end dansk bo-

sat i udsatte boligområ-

der.

Realiseret som investe-

ring.

Realiseret som investe-

ring.

At bidrage til at udar-

bejde en investerings-

case for at sikre sårbare

familier den rigtige

hjælp før og efter gravi-

diteten.

At bidrage til at udar-

bejde en investerings-

case for en frivilligheds-

baseret, forebyggende

indsats for mennesker

med psykisk sårbarhed.

Partnerskab

trene, Novo Nordisk Fon-

den og kommunerne

Aarhus, Aalborg og

Næstved) og DSI.

Guldborgsund Kom-

mune, Holbæk Kom-

mune, Svendborg Kom-

mune.

Tre kommunale ud-

viklingspartnerskaber

0,9 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Ind på arbejdsmarkedet

Trivsel

Bekæmpelse af ung-

domshjemløshed

Behandling af volds-

udsatte familier

Styrket tilbud til sår-

bare gravide familier

0,1 mio. kr.

0,3 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Udsatte børn og unge

Trivsel

Udsatte børn og unge

Rådgivningspartnerskaber

Projekt//God Start på Fa-

milielivet (Østifterne,

Amager og Hvidovre

Hospital, Mary Fonden

og Dansk Center for

Mindfulness ved Aarhus

Universitet) og DSI.

Peer Partnerskabet (Det

Sociale Netværk, SIND,

Psykiatrisk Center Kø-

benhavn og kommu-

nerne København, Hel-

singør og Fredericia) og

DSI.

Peer-støtte til psykisk

sårbare voksne

Trivsel

Ind på arbejdsmarkedet

Ud over fondens investeringer og partnerskaber har DSI en pipeline på minimum 25 mio. kr. til realisering inden

udgangen af første halvår 2022. DSI’s pipeline fremgår af tabel 2. De angivne investeringssummer er ca. beløb.

Tabel 2: DSI’s pipeline

Investering

Sundhedsindsats til

beboere med svær

overvægt i almennyt-

tige boliger

Forebyggende familie-

indsatser til udsatte

familier af anden et-

nisk baggrund end

dansk

Investerings-

sum

1,0 mio. kr.

Investeringsområde

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

Formål

At udbrede sundhedsind-

sats for beboere i almen-

nyttige boliger med svær

overvægt i Herlev Kom-

mune.

At udbrede forebyggende,

familierettede indsatser

til udsatte familier med

anden etnisk baggrund

end dansk i Vejle Kom-

mune.

Partnerskab

Herlev Kommune, KAB,

LIVA og DSI.

5,1 mio. kr.

Udsatte børn og unge

Trivsel

Vejle Kommune, Social

Udviklingscenter SUS

og DSI.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Investering

Forebyggelse af sen-

komplikationer af

type-2 diabetes

Udbredelse af Housing

First

Investerings-

sum

5,0 mio. kr.

Investeringsområde

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

Udsatte børn og unge

Trivsel

Forebyggelse af livsstils-

sygdomme

Ind på arbejdsmarkedet

Trivsel

Formål

At forebygge senkompli-

kationer af type 2-diabe-

tes i Aalborg Kommune.

At udbrede Housing

First-tilgange til alle

hjemløse i Ikast-Brande

Kommune.

Investering i beskæfti-

gelsesindsatsen Klar til

Start målrettet autister i

Svendborg Kommune.

Investering i en beskæf-

tigelsesindsats for syge-

dagpengemodtagere med

psykiske lidelser i Sla-

gelse Kommune.

Partnerskab

Aalborg Kommune, Fo-

rebyggelsesalliancen og

DSI.

Ikast-Brande Kommune

og DSI.

3,6 mio. kr.

Beskæftigelse af unge

med autisme

2,3 mio. kr.

Svendborg Kommune,

KLAR TIL START og DSI.

Beskæftigelse af syge-

dagpengemodtagere

med psykiske lidelser

5,2 mio. kr.

Ind på arbejdsmarkedet

Trivsel

Slagelse Kommune, Em-

pano og DSI.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Bilag 2: Hvordan fungerer sociale investeringer?

Et godt eksempel på en social investering er DSI’s investering i unge hjemløse i Aarhus Kommune, der udbreder

Housing First-tilgangen. Siden 2009 har der været fokus på at udbrede Housing First, som både i Danmark og

internationalt er en af de bedst dokumenterede indsatser i forhold til at få hjemløse i egen, fast bolig og med et

mere stabilt liv. Alligevel er det siden 2009 kun 8 pct. af landets hjemløse, der har fået tilbudt indsatsen.

DSI har sammen med Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune og Bikubenfonden foretaget to investe-

ringer i udbredelse af Housing First til hhv. unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed i Aarhus Kommune.

Investeringerne har tre mål; at støtte de unge i egen, fast bolig, at styrke de unges selvmestring samt tilknytning

til uddannelse og arbejde. Nedenfor beskriver vi, hvordan den sociale investering fungerer.

Strukturelle barrierer forhindrer udbredelse

I arbejdet med at udvikle den sociale investering i Aarhus Kommune viste det sig hurtigt, at en væsentlig barri-

ere for at tilbyde Housing First er, at omkostninger og gevinster er ulige fordelt på tværs af kommune og stat.

Omkostninger til indsatsen ligger hos kommunen, mens gevinsterne ved at forebygge og bekæmpe hjemløshed

tilfalder både kommune og stat. Det skyldes bl.a., at

Hvad er en social investering?

kommuner får refusion fra staten for at tilbyde

Sociale investeringer er en ny tilgang til at løse velfærdsud-

hjemløse en midlertidig plads på herberg, hvorimod

fordringer, hvor offentlige myndigheder, eventuelt i samar-

kommunen selv skal betale for forebyggende ind-

bejde med private investorer og velfærdsleverandører,

inve-

satser for hjemløse. Det skaber et uhensigtsmæs-

sterer

i indsatser, der skaber bedre liv for den enkelte og øko-

sigt økonomisk incitament, der gør, at det ikke kan

nomiske gevinster i offentlige budgetter over tid.

betale sig for kommuner at igangsætte Housing

I sociale investeringer opstiller man tydelig mål for indsat-

First, fordi de mister den statslige refusion, når det

sers sociale og økonomiske gevinster. Investorer bidrager

lykkes at flytte en hjemløs fra herberg.

Investeringen i Aarhus Kommune er derfor sat op

sådan, at DSI via en resultatbetalingsfond betaler

for de statslige gevinster ved færre overnatninger

på herberg, som kommunen ellers ikke ville få re-

funderet fra staten. På den måde bliver det også en

god investering for kommunen at igangsætte ind-

satsen.

med risikovillig og mere langsigtet kapital, der gør det muligt

at sætte indsatser i gang, og myndighederne betaler kun,

hvis indsatsen skaber en række aftalte mål for sociale og

økonomiske gevinster. Lykkes investeringen med at indfri

målene, betaler myndighederne et afkast tilbage til investo-

rerne, som kan geninvesteres i nye indsatser og målgrupper.

Behov for risikovillig kapital

Foruden at overkomme den strukturelle barriere giver den sociale investering mulighed for, at Aarhus Kom-

mune kan løbe den økonomiske og politiske risiko ved at igangsætte en ny, dyr indsats som Housing First. Kom-

munen får pengene, der gør det muligt at sætte indsatsen i gang, og samtidig er det investorerne og ikke kom-

munen der taber deres penge, hvis indsatsen ikke skaber de forventede resultater. Bikubenfonden stiller desu-

den en underskudsgaranti for investeringen, hvormed de tager en del af risikoen.

Forankring fra start

Med sociale investeringer opstiller man tydelige resultatmål, fordi det er opnåelsen af disse, der udløser en beta-

ling fra myndighed til investor. Det betyder, at man med sociale investeringer viser, hvad den sociale og økono-

miske gevinst er ved at arbejde forebyggende og på tværs. Med Housing First i Aarhus Kommune bliver der ar-

bejdet på tværs af bl.a. social- og beskæftigelsesforvaltningen. Parterne har på forhånd fastlagt, hvordan udgifter

og gevinster skal fordeles, så det ikke er den ene forvaltning, der betaler og den anden, der får alle gevinsterne.

Med de præmisser på plads er betalingsmodellen en integreret og forankret del af indsatsen fra start. Hvis den

virker som forventet, kan den derfor fortsættes efter investeringen. Det står i modsætning til traditionelle puljer,

hvor den økonomiske forankring ikke er givet, når puljen udløber.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Genererer gevinster der kan geninvesteres i mere velfærd

I takt med at investeringen skaber resultater, tilbagebetaler Aarhus Kommune investeringen plus et afkast til

DSI og Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune, som vil blive geninvesteret i andre velfærdsindsatser.

På den måde vil investeringen, såfremt den lykkes med at indfri de opstillede resultater, generere penge i både

kommunen og staten, som vil kunne investeres i nye indsatser og målgrupper.

Investeringen viser samtidig værdien af at samarbejde på tværs og overkomme de strukturelle barrierer, der kan

begrænse udbredelse af forebyggende og dyrere indsatser, selvom de skaber menneskelige og økonomiske ge-

vinster. Den vil med andre ord vise, hvordan Housing First er en god investering for både kommune og stat, så

flere har incitament til at iværksætte Housing First-indsatser.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Bilag 3: Modning af markedet for sociale investeringer

Helt grundlæggende er arbejdet med at udbrede sociale investeringer et spørgsmål om en kulturændring. Det

kræver en stor økonomisk og organisatorisk omstilling at tænke og regne i investeringer frem for rene udgifter.

Ligesom det kræver en stor omstilling at samarbejde på tværs af fagområder og fordele udgifter og gevinster, når

en indsats skal planlægges. Store omstillinger kræver tid, vejledning og velvilje. At hjælpe denne kulturændring

– og dermed modne markedet for sociale investeringer – på vej, er derfor en stor del af DSI’s opgave for at sikre

en udbredelse af sociale investeringer.

Der er fire væsentlige opgaver i modningen af markedet for sociale investeringer:

Investeringstænkning hos offentlige myndigheder:

DSI’s opgave er at fremme investeringstænkningen, som

påvirker alle led af opgaveløsningen. Det drejer sig fx om at opsætte betalingsmodeller, vælge hvilke vel-

færdsproblemer og indsatser, der er velegnede til investeringer, identificere og afgrænse målgrupper, kort-

lægge forventede effekter af indsatser, økonomiske gevinster og hvordan, man kobler det til finansiering,

afklare hvem der skal involveres i opgaveløsningen både internt hos myndigheden og eventuelt eksternt og

endelig, hvordan indsatser og betalingsmål evalueres. Kommuner og regioner kan også selv foretage sociale

investeringer fx ved at nedsætte lokale investeringsfonde og puljer. Evalueringer viser, at DSI spiller en vig-

tig rolle i at fremme denne tænkning lokalt i kommunerne ved at bidrage med erfaringer og ekspertise.

Investeringsparate indsatser:

DSI skal indsamle evidens og viden til etablering af valide baselines, som inve-

steringer kan udvikles ud fra. Der er en metodisk og dokumentationsmæssig umodenhed på flere velfærds-

områder samt i civilsamfundet og blandt private velfærdsleverandører, hvor der ikke er tradition for at måle

på resultater og effekter af indsatser. DSI’s opgave er at efterspørge og fremme denne tænkning hos myndig-

heder og leverandører. Hertil er DSI’s udviklings- og rådgivningspartnerskaber et væsentligt redskab.

Investeringsmodeller og standardiserede værktøjer:

DSI’s opgave er at skabe investeringsmodeller, som pas-

ser til en dansk kontekst, fx resultatbetalingsfonde (se bilag 6). DSI har også til opgave at udvikle standard-

kontrakter og skabeloner til at opstille business cases mv. Ved løbende at afprøve, raffinere og dele de red-

skaber er DSI med til at nedbringe transaktionsomkostningerne ved at lave sociale investeringer og dermed

gøre det mere attraktivt.

Fremme ekspertise i sociale investeringer:

Hvis der skal skabes et stærkt marked for sociale investeringer,

er der behov for aktører, der kan bidrage til at understøtte udbredelsen af sociale investeringer. Fx er der be-

hov for aktører, som kan forvalte de voksende pengestrømme, som en udbredelse af sociale investeringer vil

give, særligt hvis omfanget af private investorer vokser. DSI’s opgave består i at identificere institutioner og

aktører, der er interesserede i og har kompetencer til at varetage den opgave. Det omfatter bl.a. også samar-

bejdet med Den Sociale Kapitalfond, banker, konsulenthuse og andre rådgivere.

Tabellen nedenfor beskriver DSI’s konkrete opgaver fordelt på forskellige aktører.

Kommuner, regioner og

statslige institutioner



Fremme investeringstænkning herunder at tænke og regne i investeringer frem for udgifter,

udvikle business cases og nye betalingsmodeller, identificere velegnede indsatser og designe

evalueringsmetoder.



Løse velfærdsudfordringer ved at udvikle og foretage sociale investeringer i tæt samarbejde

med aktørerne.



Styrke samarbejde på tværs af forvaltninger og myndigheder og med civilsamfund, private

velfærdsleverandører og investorer.



Fremme udbredelse af sociale investeringer.



Samarbejde om videreudvikling af regnemodeller som SØM, udbredelse af ministerielle ud-

viklings- og investeringsprogrammer, og evalueringsmetoder og data.



Styrke samarbejde med filantropiske fonde og civilsamfund.

Ministerier og styrelser

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Civilsamfund og private

velfærdsleverandører



Forankre og udbrede indsatser som sociale investeringer, særligt for de meget målgruppe- og

indsatsspecifikke organisationer.



Modne indsatser til fremtidige sociale investeringer, bl.a. ved at opbygge kompetencer og ka-

pacitet til at monitorere og evaluere sociale og økonomiske gevinster ved indsatserne.



Styrke samarbejde mellem offentlige myndigheder og civilsamfundet.



Forankre og udbrede støttede udviklingsprojekter og signaturprogrammer som sociale inve-

steringer.



Udvikle investeringsmodeller der giver mulighed for, at filantropiske fonde kan investere i

sociale investeringer, fx i form af underskudsgarantier.



Styrke samarbejde mellem offentlige myndigheder og filantropiske fonde.



Udvikle investeringsmodeller og konkrete investeringer, fx i samarbejde med banker. Det

omfatter bl.a. beregning af risiko, due diligence af indsatser og leverandører, etablering af ju-

ridisk set up og forvaltning af investering og betalingsstrømme.



Skabe interesse for sociale investeringer og modne et privat investeringsmarked, bl.a. ved at

udvikle eksempler på sociale investeringer, som private investorer efterfølgende kan skalere.



Øge interessen for sociale investeringer blandt forskere og øvrige vidensmiljøer og under-

støtte forskning i sociale investeringer og effektstudier af velfærdsindsatser.



Samarbejde med henblik på at inddrage faglig ekspertise i udvikling og implementering af

sociale investeringer.



Sikre datainfrastruktur som understøtter sociale investeringer.



Fremme ekspertise blandt projektledere og konsulenthuse, så de kan understøtte myndighe-

der, civilsamfundsaktører og velfærdsleverandører i at udvikle og udbrede sociale investerin-

ger.

Filantropiske investorer

Kommercielle investorer

Vidensmiljøer og

problemdrevne alliancer

Projektledere og

konsulenter

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Bilag 4: Private investorer i sociale investeringer

DSI har i løbet af sine første år været i dialog med forskellige typer af private investorer for at afklare deres inve-

steringsvilje og -muligheder. Der er generelt stor interesse, men markedet for private investeringer er fortsat

umodent, idet det er forbundet med høj risiko, få investeringsparate indsatser, lille skala og et manglende erfa-

ringsgrundlag til at beregne forventet afkast og risiko på.

Tabellen nedenfor viser forskellige typer af private investorer, og hvordan de kan indgå i sociale investeringer.

DSI’s afdækning af markedet viser, at filantropiske fonde og private investorer som Family Offices (formuefor-

valtere for velstående familier) på nuværende tidspunkt har størst interesse i og mulighed for at investere, mens

pensionsselskaber vurderes mindst risikovillige, primært grundet lovgivning på området. For at pensionsselska-

ber kan investere i sociale investeringer, kræver det en betydeligt højere volumen og et mere sikkert grundlag, fx

i form af en statslig underskudsgaranti for private, sociale investeringer.

Private investorers motivation, samarbejdsformer og forudsætninger for at foretage sociale investeringer

Type af investor

Filantropiske inve-

storer

Motivation

Ønsker nye måder at sikre for-

ankring af støttede udviklings-

projekter.

Samarbejdsformer



Donationer til at forberede og

udvikle nye investeringer.



Stille underskudsgaranti, der

tager den yderste risiko, så

investeringer bliver mere at-

traktive for øvrige investorer.



Medinvestor i enkeltstående

investeringer (som formue-

forvalter jf. nedenfor).



Medinvestor i enkeltstående

investeringer.



Investor i samlet investe-

ringsportefølje.



Yde lån til DSI til investerin-

ger.



Investor i samlet investe-

ringsportefølje.



Investor i speciallavede in-

vesteringsprodukter, som

DSI udvikler i samarbejde

med aktørerne, fx rettet mod

sundhed og arbejdsmiljø.



Yde lån til DSI til investerin-

ger.

Forudsætninger



Skal flugte med fondenes

fundats og strategi.

Family Offices og

øvrige formuefor-

valtere fx fonde

Efterspørger i stigende grad in-

vesteringer, der både giver et

økonomisk og et socialt eller

samfundsmæssigt afkast.



Større sikkerhed om bereg-

ning af forventet afkast og ri-

siko.



Tilgængelige og attraktive

investeringsprodukter.

Store investerings-

fonde, pensions- og

forsikringsselskaber

Kunder efterspørger i stigende

grad investeringer, der både gi-

ver et økonomisk og et socialt

eller samfundsmæssigt afkast.



Større sikkerhed om

beregning af forventet afkast

og risiko.



Investeringer af større volu-

men.



Statslig underskudsgaranti

for private investeringer.



At DSI har en stærk og uaf-

hængig investeringsorgani-

sation for at opfylde Finans-

tilsynets lovkrav og investo-

rernes egen due diligence.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Bilag 5: DSI og sociale investeringer som en del af politikimplemente-

ring

Erfaringer fra både Finland og England viser, at sociale investeringer kan bidrage til at løse centrale velfærds-

problemer, hvis det bliver prioriteret fra centralt hold – det vil sige af politikere og ministerier – og brugt som et

redskab i den løbende politikudvikling og –implementering til at tackle udvalgte udfordringer, løfte udvalgte

målgrupper eller udbrede virksomme indsatser.

DSI anbefaler, at sociale investeringer på samme vis bliver brugt i den løbende politikimplementering her-

hjemme. Konkret kan DSI og sociale investeringer anvendes som et supplement til traditionelle puljer. Fordelen

ved sociale investeringer sammenlignet med puljer er, at sociale investeringer har større fokus på forankring og

effekten af igangsatte indsatser samtidig med, at sociale investeringer genererer gevinster, som kan geninveste-

res i andre velfærdsindsatser. Med sociale investeringer får staten og samfundet samtidig mere ud af de afsatte

penge, fordi investeringer ikke kun er en udgift eller midler, der skal findes igen, når fx en pulje er udløbet. I ste-

det bliver investerede midler i kredsløbet, og forventningen er, at de genererer flere midler, som staten kan gen-

investere i mere velfærd. Forskellen mellem offentlige puljemidler og sociale investeringer er uddybet i tabellen

nedenfor.

Offentlige puljemidler

Statslige

omkostninger

Tildelingskrite-

rier

Vidensopsamling

Puljer er udgifter.

Sociale investeringer

Investeringer genererer økonomiske gevinster,

der kan geninvesteres i andre velfærdsindsatser.

Udmøntning på baggrund af resultater.

Udmøntning primært på baggrund af aktivitet.

Typisk tværgående evaluering af implementerin-

gen og indsatsernes sociale effekt, der afrapporte-

res midtvejs og ved puljens udløb. De økonomiske

effekter indsamles oftest ikke.

I sociale investeringer opstilles tydelige resultat-

mål for indsatsers sociale og økonomiske effekter,

fordi opnåelsen af disse udløser betaling til inve-

stor. De sociale og økonomiske effekter dokumen-

teres løbende og giver hurtigere viden tilbage,

som indsats og betalingsmodel kan justeres efter.

Parterne har på forhånd fastlagt, hvordan udgifter

og gevinster skal fordeles, så det ikke er den ene

myndighed eller forvaltning, der betaler og den

anden, der får alle gevinsterne. Med de præmisser

på plads er betalingsmodellen en integreret og

forankret del af indsatsen fra start. Hvis beta-

lingsmodellen virker som forventet, kan den der-

for fortsætte, når investeringen udløber.

Forankring og

udbredelse

Økonomisk forankring er ikke givet, når puljen

udløber. De enkelte myndigheder mangler ofte in-

citament til at betale for indsatsen, fordi indsat-

sens økonomiske gevinster ikke er dokumenteret.

Øget brug af sociale investeringer i politikimplementeringen vil skalere markedet og give mulighed for investe-

ringer, der rækker ud over den enkelte kommune. Det kræver større statslig prioritering, da staten har både stør-

relsen, kompetencerne og midlerne til at skabe sociale investeringer med større gennemslagskraft. Uden staten

vil udbredelsen af sociale investeringer blive mere fragmenteret, ressourcekrævende og langsommelig, da det vil

være nødvendigt at modne hver enkelt kommune eller region.

DSI ser to konkrete modeller for, hvordan staten kan få yderligere gavn af sociale investeringer ved at styrke ind-

satsen over for bestemte målgrupper og udbrede specifikke indsatser og dermed sikre større skala og gennem-

slagskraft.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Model 1: Staten som investor

Staten kan igangsætte og udbrede indsatser som (med)investor i sociale investeringer og foretage statslige inve-

steringer i kommunale, regionale eller civilsamfundsbaserede indsatser målrettet bestemte velfærdsudfordrin-

ger, målgrupper eller udbredelse af specifikke indsatser og metoder – præcis som DSI er tænkt og anvendt. Ska-

ber investeringen de aftalte gevinster, betaler kommunen og/eller regionen den statslige investering tilbage, in-

klusiv en risikopræmie til staten, og staten kan derefter geninvestere midlerne i nye velfærdsindsatser.

Brugen af sociale investeringer kan med fordel styrkes ved, at Folketinget løbende afsætter investeringsmidler

til at løse bestemte velfærdsudfordringer, løfte udvalgte målgrupper eller udbrede specifikke virksomme indsat-

ser gennem sociale investeringer i politiske aftaler på tværs af velfærdsområderne. Konkret kan Folketinget

med fordel øremærke og indskyde midler i DSI, som kan investere på deres vegne. Nedenfor giver vi tre aktuelle

eksempler på mulige statslige investeringer. Eksemplerne er baseret på omfangsrige dialoger med interessenter,

internationale erfaringer med sociale investeringer og efterspørgslen blandt offentlige myndigheder, civilsam-

fund og eksterne investorer.

Styrket efterværn for anbragte unge:

Sociale investeringer kan bidrage til nytænkningen af efterværnsområdet, som er

aftalt i reformen Børnene Først med henblik på at vise, at det betaler sig at investere i bedre støtte til målgruppen og

støtte de unge anbragte godt ind i voksenlivet med stærke relationer, bolig, uddannelse og job. En forskningsanalyse vi-

ser, at de anbragte unge, som har de største behov, ofte ikke får efterværn i dag, fordi de ikke stiller krav derom (Policy

Lab, 2021). Der er altså tegn på, at en økonomisk tænkning går forud for skønsmæssig vurdering i kommunerne. Fordelen

ved sociale investeringer er, at man kan øge kommunernes incitament til yde efterværn til de unge, der har behov; at an-

dre investorer kan bidrage, fx filantropisk, at de efterværnsindsatser, som er virkningsfulde, kan skaleres, og at midlerne

– i modsætning til en traditionel pulje – kan geninvesteres.

Forebyggelse af recidiv blandt tidligere fængselsindsatte:

Kriminalforsorgen samarbejder med en bred vifte af interessen-

ter i straffesagskæden, og særligt i forhold til løsladelse vurderer de, at der er potentiale i forhold til at styrke samarbejdet

med kommuner og civilsamfund. Internationalt har sociale investeringer vist sig velegnede til at forebygge recidiv og

støtte tidligere indsattes integration i lokalsamfund og arbejde. Inspireret af disse erfaringer kan sociale investeringer

være med til at imødekomme de mange faktorer, der kan lede til recidiv, fx ved at styrke samarbejdet med kommuner

eller arbejdet med løsladtes omgangskreds og netværk. Udfordringen i dag er, at løsladte ofte risikerer at blive tabt mel-

lem Kriminalforsorg og kommuner, og her kan sociale investeringer skabe løsninger, der styrker samarbejdet og tydelig-

gør de fælles gevinster ved at undgå ny kriminalitet.

Mistrivsel blandt børn og unge:

Andelen af børn og unge som mistrives og diagnosticeres med psykiske sygdomme og

udviklingsforstyrrelser, er stigende, men børnene falder ofte mellem to stole, da de hverken hører til i børne- og regions-

psykiatrien eller kan få den nødvendige hjælp i kommunen, bl.a. fordi gevinsterne er uklare. Sociale investeringer kan

bidrage med risikovillig kapital, der gør det muligt for kommuner at igangsætte mere effektive og specialiserede forebyg-

gende indsatser til målgruppen. DSI kan fx skalere indsatsen Mind My Mind, som er udviklet af Psykiatrifonden og har

dokumenteret effekt for målgruppen. Gennem en investering vil DSI kunne forankre indsatsen på tværs af kommune og

region ved at synliggøre de afledte sociale og økonomiske gevinster, og hos hvem gevinsterne falder, så kommuner og

regioner efterfølgende har incitament til at finansiere indsatsen permanent.

Model 2: Staten som resultatbetaler

Staten kan oprette resultatbetalingsfonde til at betale

statslige gevinster af sociale investeringer gennem DSI.

Resultatbetalingsfonde gør det muligt at igangsætte og fi-

nansiere investeringer på tværs af kommune, region og

stat og vil styrke kommuner og regioners incitament til at

deltage i sociale investeringer. Resultatbetalingsfonde er

velegnede til at løse velfærdsproblemer, der går på tværs af

sektorer, fx kommune og stat eller region og kommune, og

hvor omkostninger og gevinster er ulige fordelt. Et eksem-

pel er hjemløshed (se boks), et andet er samarbejdet mel-

lem Kriminalforsorgen og kommuner om løsladelse af tid-

En outcomefond på tværs kommune og stat gør det

muligt at tilbyde Housing First

Den statslige refusion på herberg gør, at kommuner

mangler et økonomisk incitament til at implemen-

tere Housing First-indsatser, selvom de er mere ef-

fektive og rentable over en årrække. DSI’s investe-

ringer målrettet unge hjemløse og unge i risiko for

hjemløshed i Aarhus Kommune afprøver derfor po-

tentialerne ved en tværsektoriel resultatbetalings-

fond. Her bidrager både Aarhus Kommune og DSI på

vegne af staten til resultatbetalingen, da gevinsterne

ved at få mennesker væk fra herberg tilkommer

både kommune og stat.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

ligere indsatte, hvor gode resocialiseringsindsatser i Kriminalforsorgen vil skabe økonomiske gevinster i både

kommune og stat i form af færre udgifter til offentlig forsørgelse og reduceret recidiv. Ved at oprette en statslig

resultatbetalingsfond, der betaler for de statslige gevinster (besparelser på overførselsindkomst og udgifter ifm.

med ny kriminalitet), vil det være betydeligt mere attraktivt for kommuner at indgå i samarbejdet.

Områder med statslig refusion er oplagte for resultatbetalingsfonde. Det skyldes, at den statslige refusion ofte

giver kommuner et økonomisk incitament til at iværksætte den indsats, de får refusion for, frem for den indsats,

der vil hjælpe borgeren bedst, på trods af at sidstnævnte vil give en besparelse hos kommune og stat samlet set.

Områder, hvor der er høj grad af statslig refusion, kan derfor være særligt oplagte til resultatbetalingsfonde, da

den sparede refusion kan anvendes til at finansiere resultatbetalingen.

En statslig resultatbetalingsfond kan fx være med til at få flere indvandrere i arbejde, som illustreret i boksen.

Voksne indvandrere uden for arbejdsmarkedet: Det finske Økonomi- og Beskæftigelsesministerium har igangsat en so-

cial investering på ca. 14 mio. euro, der skal få 2.500 indvandrere i arbejde. Indtil videre er det lykkes at få over 1000 ind-

vandrere i arbejde, bl.a. fordi investeringen giver rum til nye og mere håndholdte tilgange. Investeringen er finansieret af

EU-midler og private investorer, og ministeriet og de deltagende kommuner betaler kun, hvis indsatsen skaber økonomi-

ske gevinster i de offentlige budgetter. Samme konstruktion kan vi overføre til en dansk kontekst, hvor for mange ikke-

vestlige indvandrere, særligt kvinder, er på offentlig forsørgelse. Staten kan lave en resultatbetalingsfond, som varetager

resultatbetalingen af de statslige gevinster, og hvor der indgås aftale med eksterne leverandører.