SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 85
Offentligt

Handlingsplan for Den Sociale Investeringsfond

November 2021

Forord

Det danske velfærdssamfund står over for en række store velfærdsudfordringer, der vil vokse sig endnu større

de næste fem til ti år, hvis der ikke bliver fundet løsninger.

Det drejer sig blandt andet om den store gruppe af mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Årsagerne er

mange; lang ledighed, psykisk sårbarhed, stress og livssituationer, der har vokset sig komplekse i manglen på

rettidig hjælp. Knap 50.000 unge mennesker står uden uddannelse eller job. Det omfatter bl.a. unge, som ikke har

fået folkeskolens afgangseksamen, eller som ikke har fået den tidlige og forebyggende indsats, der kunne have

gjort dem klar til en ungdomsuddannelse og til arbejdsmarkedet.

Problemerne er lettere at udpege, end det kan synes at finde løsninger, som ret hurtigt skal vise en effekt. Det er

strukturelle problemer, der ikke nødvendigvis lader sig løse med ny lovgivning, som hurtigere bliver besluttet,

end den lader sig implementere.

I Den Sociale Investeringsfond (DSI) arbejder vi med at gentænke incitamenter og samarbejder på tværs af fag-

områder, offentlige myndigheder, civilsamfund, velfærdsleverandører og private investorer. Ved at etablere sam-

arbejde på tværs, som man gør i sociale investeringer, er det lykkedes at igangsætte otte investeringer på tværs

af social-, sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområderne, som søger at løse flere af de strukturelle pro-

blemer, der kan vokse sig endnu større det næste årti. Løsninger som alle de involverede parter har nikket til, at

de vil arbejde for at implementere – de første borgere er således allerede i gang med at få hjælp til et bedre liv.

Potentialet i sociale investeringer afhænger blandt andet af statens engagement i at opbygge markedet for soci-

ale investeringer, lig den rolle staten har spillet i at fremme markedet for grønne investeringer via Vækstfonden

og Den Grønne Investeringsfond.

Vores budskab i denne handlingsplan er, at DSI med sociale investeringer kan overkomme de strukturelle barri-

erer, der begrænser udbredelse af tidlige og effektive indsatser, og at investeringerne har potentiale til at løse en

række centrale velfærdsudfordringer ved at investere i et bedre liv for flere og en samfundsøkonomi, der kan

bære.

Karen Hækkerup,

Bestyrelsesformand

17. november 2021

Camilla Bjerre Damgaard,

Fondschef

17. november 2021

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Handlingsplan for Den Sociale Investeringsfond

Strategien for DSI’s første år har været at afprøve sociale investeringer på tværs af velfærdsområderne for at ind-

samle erfaringer om, hvor og hvordan værktøjet har størst potentiale i en dansk kontekst samt at udvikle en

række mindre investeringer, som på sigt kan skaleres til gavn for flere. DSI’s første otte investeringer giver vær-

difulde erfaringer om, hvordan sociale investeringer og forskellige betalingsmodeller virker i praksis på tværs af

social-, sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet og på tværs af sektorer. På baggrund af erfaringerne

ser DSI et potentiale i at skalere investeringer til gavn for langt flere mennesker og med flere private midler. I

handlingsplanen præsenterer vi, hvad der skal til for at realisere dette.

Handlingsplanen er delt i to. I del 1 opsummerer vi resultater fra evalueringer af DSI og fondens første investe-

ringer, samt hvilke potentialer det peger i retning af for DSI og sociale investeringer. Erfaringerne danner grund-

lag for del 2 af handlingsplanen, som er den vision, vi anbefaler for DSI’s næste fem år, og hvad der skal til for at

indfri denne. Fire bilag udfolder arbejdet med sociale investeringer, herunder hvordan de fungerer i praksis,

hvad DSI’s markedsmodningsopgave består af og private investorers interesse og muligheder for at investere i

velfærd.

Del 1: Erfaringer fra de første år

DSI’s arbejde bekræfter interessen for sociale inve-

steringer og viser, at sociale investeringer har po-

tentiale til at overkomme nogle af de strukturelle

barrierer, der, mod alles intention, i dag forringer

incitamenterne til at give tidlige og forebyggende

indsatser og i nogle tilfælde forhindrer, at menne-

sker får den indsats, der vil hjælpe dem bedst vi-

dere i livet. En statslig social investeringsfond har

dermed potentiale til at styrke velfærden – hvorfor,

redegør vi for på de følgende sider.

Hvad er en social investering?

Sociale investeringer er en ny tilgang til at løse velfærdsud-

fordringer, hvor offentlige myndigheder, eventuelt i samar-

bejde med private investorer og velfærdsleverandører,

inve-

sterer

i indsatser, der skaber bedre liv for den enkelte og øko-

nomiske gevinster i offentlige budgetter over tid.

I sociale investeringer opstiller man tydelig mål for indsat-

sers sociale og økonomiske gevinster. Investorer bidrager

med risikovillig og mere langsigtet kapital, der gør det muligt

at sætte indsatser i gang, og myndighederne betaler kun,

hvis indsatsen skaber en række aftalte mål for sociale og

økonomiske gevinster. Lykkes investeringen med at indfri

målene, betaler myndighederne et afkast tilbage til investo-

rerne, som kan geninvesteres i nye indsatser og målgrupper

(se bilag 2).

1. DSI’s resultater kort fortalt

DSI har investeret 40,9 mio. kr. i indsatser til ud-

satte målgrupper

DSI er etableret med 50 mio. kr. til at investere i indsatser på tværs af de store velfærdsområder sundhed og triv-

sel, uddannelse, beskæftigelse og udsatte med særligt fokus på børn og unge. 40,9 mio. kr. er investeret i otte in-

vesteringer, der bl.a. bekæmper ungdomshjemløshed, behandler vold i familier, styrker anbragte og udsatte børn

og unges læring, behandler stress og forebygger senkomplikationer af type-2 diabetes (se oversigt i bilag 1).

Fælles for de første sociale investeringer er, at de bidrager til at forankre og udbrede indsatser med

dokumente-

ret

effekt. Et eksempel er udbredelse af Housing First, som trods dokumenterede sociale og økonomiske gevin-

ster og støtte fra statslige puljer gennem ti år, kun er udbredt til otte procent af landets hjemløse. Her er DSI gået

sammen med Hjem til Alle alliancen, Aarhus Kommune, Bikubenfonden og Rådet for Sociale Investeringer i Aar-

hus Kommune om investeringer i Housing First til unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed i Aarhus, en

investering der går på tværs af social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet i kommunen. Et andet eksempel

er DSI’s investering i udbredelse af evidensbaseret stressbehandling, som mange kommuner ikke har økonomi

til at tilbyde, selvom det gavner stressramte og skaber store beskæftigelses- og sundhedsbesparelser i kommu-

ner, region og stat.

DSI har derudover investeringer i pipeline inden for det kommende halvår for yderligere ca. 25 mio. kr. Det bety-

der, at samtlige af fondens investeringsmidler på 50 mio. kr. forventes investeret i løbet af 1. halvår af 2022. Lige-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

ledes viser det, at efterspørgslen på sociale investeringer er større end, hvad DSI har investeringsmidler til. Pipe-

linen består bl.a. af indsatser til sårbare, gravide familier, mennesker med psykiske lidelser, unge med autisme,

unge i efterværn og børn og unge, der mistrives psykisk.

DSI har modnet markedet for sociale investeringer

Ud over de 50 mio. kr. er DSI også etableret med 28 mio. kr. til at udvikle og modne et marked for sociale investe-

ringer. Udviklingsmidlerne har været afgørende for, at DSI er lykkedes med de første otte investeringer og en

bredere modning af både kommuner, regioner, civilsamfund og private investorer.

DSI har indgået seks udviklingspartnerskaber og to rådgivningspartnerskaber, som undersøger mulighederne

for at løse bestemte udfordringer gennem sociale investeringer og modner indsatser til fremtidige sociale inve-

steringer. Partnerskaberne har indtil nu ført til tre investeringer om fx senfølger af type-2 diabetes og behand-

ling af vold, og målet er, at de skal føre til flere investeringer (se bilag 1).

Derudover er midlerne bl.a. anvendt til analyser af mulige investeringsområder, udarbejdelse af standardkon-

trakter og juridisk kvalitetssikring, pilotprojekter samt etablering af resultatbetalingsfonde, der gør det muligt at

finansiere investeringer på tværs af forvaltninger og sektorer, og som i det konkrete tilfælde betaler statslige

gevinster af igangsatte investeringer i hjemløshed. Desuden er der lavet evalueringer af DSI og fondens investe-

ringer for at indsamle viden om, hvordan vi bedst udvikler og implementerer sociale investeringer.

Fordi sociale investeringer er en helt ny tilgang til at løse problemer, levere indsatser og finansiere velfærd på i

Danmark, kræver det betydelig omstilling og risikovillig kapital at løfte de indledende meget høje udviklingsom-

kostninger. Ved at dele al den viden DSI opnår, er målet at skubbe på en hurtigere udbredelse ved at nedbringe

andres udviklingsomkostninger. Derfor har DSI etableret samlingsstedet

socialeinvesteringer.nu

, hvor alle, der

arbejder med eller interesserer sig for sociale investeringer i Danmark, kan finde viden og fællesskab. På platfor-

men deler DSI løbende erfaringer, standardskabeloner og guides, der skal hjælpe flere i gang med at udvikle so-

ciale investeringer.

DSI har tiltrukket offentlig og privat kapital

DSI er lykkedes med at rejse offentlig medfinansiering på foreløbigt 31,4 mio. kr. Investeringsmidlerne stammer

fra Aarhus Kommune, der i tæt samarbejde med DSI har satset på sociale investeringer og bl.a. har oprettet en

kommunal investeringsfond til at investere i velfærdsindsatser på tværs af kommunens forvaltninger. Indtil nu

har samarbejdet medført fem investeringer på tværs af social, sundhed, uddannelse og beskæftigelse, som sam-

let viser potentialet i sociale investeringer på tværs af kommune og stat.

DSI har samtidig tiltrukket filantropiske midler på foreløbigt 7,5 mio. kr. DSI har særligt prioriteret samarbejde

med filantropiske investorer, da de er de mest risikovillige investorer i opbygningen af det umodne marked, som

sociale investeringer fortsat er. Fondsmidlerne er givet til udviklingsprojekter, stiftelseskapital til en leverandør

af evidensbaseret stressbehandling og som underskudsgarantier for den mest risikofyldte del af DSI’s investe-

ringer i ungdomshjemløshed og anbragte og udsatte børn og unges læring.

DSI samarbejder aktuelt med en række filantropiske fonde og Family Offices (formueforvaltere for velhavende

familier) om skalering af DSI’s investeringer og nye investeringer, som fondene vil bidrage til at udbrede. Fon-

dene udviser generelt stor interesse for sociale investeringer, som de ser som en attraktiv, ny mulighed for at

investere deres midler. DSI er desuden i dialog med flere kommercielle investorer såsom banker, investerings-

fonde og pensions- og ejendomsselskaber. Der er stor interesse blandt de kommercielle investorer, men marke-

det er foreløbigt så småt og risikofyldt, at det er vanskeligt for de kommercielle investorer at forpligte deres mid-

ler. Dertil kommer, at DSI er underlagt hindrende lovgivning (FAIF-loven) for at tiltrække private investorer.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

2. Evalueringen af DSI: Seks vigtige læringspunkter

Der er i 2021 lavet to evalueringer af DSI; en interessentevaluering blandt DSI’s væsentlige samarbejdspartnere

primo 2021

og en evaluering af udviklingsarbejdet i DSI’s første investeringer og tre kommunale udviklingspart-

nerskaber (se bilag 6), som stadig pågår og afsluttes ultimo 2022. I dette afsnit samler vi hovedpointerne fra eva-

lueringerne og sammenholder dem med DSI’s læring fra de første år.

Relevant redskab for den offentlige sektor

Evalueringen viser, at DSI’s investeringer adresserer væsentlige problemstillinger for offentlige myndigheder, og

at DSI har skabt større interesse for, hvordan sociale investeringer kan udvikle nye velfærdsløsninger.

DSI’s overordnede læring fra de første år er, at den offentlige sektor med fordel kan anvende sociale investerin-

ger til at igangsætte indsatser og få mere ud af de penge, der bliver brugt på velfærd. Sociale investeringer sætter

øget fokus på resultaterne og forankring af indsatser, der virker. Samtidig har sociale investeringer potentiale til

at generere økonomiske gevinster, der kan geninvesteres i nye og flere velfærdsindsatser på tværs af sektorer.

Samtidig har DSI’s investeringer indtil videre vist, at de kan styrke samarbejdet på tværs.

Modning af markedet for sociale investeringer kræver en kulturændring

Evalueringen viser, at DSI har modnet økosystemet, udbredt kendskabet til og skabt klarhed om lovgivning, un-

derstøttet investeringstænkning hos offentlige myndigheder og blandt velfærdsleverandører og bidraget med

værdifuld rådgivning i udviklingen af sociale investeringer. Bl.a. ved at opstille resultatmål, foretage økonomi-

ske beregninger, koordinere samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer og understøtte smidige beslut-

ningsprocesser.

Evalueringen peger dog på, at der fortsat er behov for at modne markedet for sociale investeringer og vise, hvor-

dan man lykkes med sociale investeringer. Derfor bør DSI fortsat være både markedsmodner, udviklingsmotor

og investor. Der er brug for, at DSI udvikler standardmodeller, der nedbringer udviklingsomkostninger og under-

støtter udviklingen af nye investeringsmodeller, herunder særligt resultatbetalingsfonde, der gør det muligt at

finansiere investeringer på tværs af forvaltninger og sektorer.

Det tager tid at tiltrække private midler, men interessen er stor

Erfaringer fra særligt det seneste år viser, at der er stigende interesse for sociale investeringer blandt private

investorer, men markedet for sociale investeringer er fortsat umodent, da det er forbundet med høj risiko, få in-

vesteringsparate indsatser, lille skala og et manglende erfaringsgrundlag, der gør det svært at beregne forventet

afkast og risiko. For at private investorer kan investere i sociale investeringer, skal de have et økonomisk afkast,

der kan konkurrere med alternative investeringsmuligheder, ligesom de skal kunne beregne investeringens ri-

siko. Det gælder særligt de investorer, der er underlagt Finanstilsynets lovgivning om risiko og afkast, og i min-

dre grad for filantropiske investorer og formueforvaltere (se bilag 4 for uddybning af arbejdet med private inve-

storer).

Myndigheder, som går forrest, er afgørende

Evalueringen viser, at udviklingen af sociale investeringer indebærer en investeringstænkning, der er ny for den

offentlige sektor, og som adskiller sig fra andre projekter, fordi betalingsmodellen forudsætter en meget præcis

målgruppeafgrænsning og definition af indsatsens indhold samt en præcis beskrivelse af de forventede resulta-

ter, så man kan opstille effektmål for investeringen.

Interessentevalueringen af DSI blev foretaget primo 2021, før DSI lancerede fondens første investeringer. Tilbagemeldingerne skal derfor ses i lyset

deraf. Det gælder bl.a. efterspørgslen efter eksempler på sociale investeringer og gode businesscases, som vi må formode er skabt med DSI’s otte

investeringer på tværs af investeringstemaerne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Kommuner, regioner og statslige institutioner

kan med fordel selv foretage sociale investe-

ringer. Fx ved at nedsætte lokale investerings-

fonde og puljer, som gør det muligt at foretage

investeringer i egne indsatser og på tværs af

forvaltninger og på den måde inspirere andre

til at gøre det samme.

Evalueringerne viser, at DSI bl.a. har spillet en

vigtig rolle i at fremme denne tænkning i Aar-

hus Kommune, som er en foregangskommune

for sociale investeringer (se boks). Senest har også Region Midtjylland besluttet at nedsætte en regional investe-

ringsfond. DSI vurderer, at der er et stort potentiale i, at kommuner, regioner og statslige institutioner selv foreta-

ger sociale investeringer, da investeringerne kan skabe et øget fokus på resultaterne og forankringen af indsat-

ser, der virker, og skabe samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer, som vil være til gavn for de menne-

sker, som modtager hjælp.

Bred afsøgning af temaområder med efterfølgende fokusering

DSI kan i dag investere inden for fem politisk udpegede brede investeringstemaer på tværs af de store velfærds-

områder. DSI vurderer, at de brede temaer giver god mulighed for at afsøge konkrete indsatser og muligheder for

at lave sociale investeringer, hvor man kan opnå størst effekt. Det understreges også i evalueringen, der beskri-

ver, at langt fra alle områder egner sig til sociale investeringer, fordi der skal være et validt data- og evaluerings-

grundlag og skalerbare indsatser at investere i.

Erfaringerne viser samtidig, at med DSI’s aktuelle investeringsmidler og et forholdsvis lille sekretariat er det

vanskeligt at sikre ligeligt fordelte investeringer inden for alle fem udpegede investeringstemaer. Evalueringen

anbefaler derfor, at DSI i højere grad fokuserer på udvalgte områder, som er mest velegnet til sociale investerin-

ger, og at fonden aktivt går ud og peger på indsatser, der egner sig til sociale investeringer. I tråd hermed vurde-

rer DSI, at det vil være mere effektivt at fokusere de sociale investeringer på afgrænsede områder inden for de

enkelte temaer, fx efterværn til anbragte unge eller beskæftigelse af indvandrere, fordi det tager tid at udvikle

investeringer og opbygge den nødvendige indsigt i problemstillingen, som det kræver at forstå incitaments-

strukturer, betalingsstrømme og opstille egnede betalingsmodeller.

Der er opbygget et sekretariat med relevante og gode kompetencer

Evalueringen beskriver, at DSI er lykkedes med at etablere sig som en væsentlig aktør i markedet for sociale in-

vesteringer, og at sekretariatets ekspertise har været afgørende for at kunne igangsætte investeringer i kommu-

nerne. Evalueringen påpeger dog også et behov for at styrke de finansielle kompetencer i sekretariatet, hvis DSI

fortsat skal kunne dække efterspørgslen, modne markedet og skalere investeringsmodeller.

Kommunal investeringsfond og outcomefond styrker udbredelse

af sociale investeringer

Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune er etableret

med 40 millioner kr. til at igangsætte sociale effektinvesteringer i

sociale indsatser i kommunen. Aarhus Kommune har samtidig op-

rettet en kommunal resultatbetalingsfond under borgmesterkonto-

ret, som betaler for gevinster, der er svære at placere i de enkelte

forvaltninger, fx øget selvmestring, og statslige og regionale gevin-

ster af igangsatte sociale investeringer. Investerings- og resultat-

betalingsfonden er, ifølge Aarhus Kommune, centrale for, at de er

lykkes med at udvikle sociale investeringer i kommunen

3. DSI og potentialet i sociale investeringer

Baseret på evalueringen og vores erfaringer ser DSI særligt fem potentialer ved brugen af sociale investeringer.

Disse potentialer vil løbende blive udbygget i takt med, at de første investeringer afsluttes. Sociale investeringer

kan:

overkomme

strukturelle barrierer

fx omkostninger og gevinster, der fordeler sig skævt mellem myndighe-

der, og skabe løsninger på grundlæggende velfærdsudfordringer på tværs.

igangsætte tidlige og forebyggende indsatser

ved at styrke mulighederne for, at kommuner, regioner og stat

kan handle mere langsigtet og risikovilligt.

forankre og udbrede indsatser

med dokumenterede sociale og økonomiske gevinster, som ellers ikke bliver

prioriteret.

aktivere mere

langsigtet offentlig kapital

og tiltrække

risikovillig privat kapital,

så det offentlige bedre kan

prioritere tidlige og mere effektive indsatser.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

give mere viden om sociale og økonomisker gevinster ved indsatser og bidrage til at

fremme evidensbase-

ring af velfærden.

Potentialerne illustreret:

Et eksempel på potentialerne er DSI’s investering i specialiseret rådgivning til 120

børn og unge i Brøndby Kommune, der er vokset op i hjem med misbrug. Indsatsen bliver leveret af civilsam-

fundsorganisationen TUBA:



Investeringen finansieres på tværs af kommunens social- og beskæftigelsesforvaltning og styrker der-

med samarbejdet ved at synliggøre, at en forebyggende indsats i socialforvaltningen på et senere tids-

punkt kan give økonomiske besparelser i beskæftigelsesforvaltningen.

Brøndby Kommune får mulighed for at tilbyde en forebyggende indsats til børn og unge, der er belastet

af en opvækst i familier med misbrug og derfor er i højere risiko for følgevirkninger som trivselsproble-

mer eller evne til at gennemføre og fastholde uddannelse og arbejde.

Indsatsens sociale og økonomiske effekter monitoreres, og der foretages registerbaserede evalueringer,

som skaber viden om målgruppen og effekten af specialiserede indsatser, som i dag mangler.

Investeringen inddrager nye aktører i velfærden og skaber samarbejde mellem kommune og civilsam-

fund – konkret udnyttes civilsamfundets styrke i at nå målgrupper, som ikke ønsker at deltage i en

kommunal indsats.

Går investeringen som forventet, vil den skabe et afkast til både Brøndby Kommune og DSI, som kan

geninvesteres i nye indsatser og nye målgrupper.

Investeringscasen kan på sigt udbredes til øvrige kommuner og tiltrække private investorer til at ud-

brede en evidensbaseret indsats og øge investeringer i velfærd.



Del 2: Vejen frem

I denne del af handlingsplanen omsætter vi evaluering og læringspunkter i en række anbefalinger til, hvordan

DSI bedst mulig bidrager til at fremme potentialet i sociale investeringer samt skærper visionen for DSI.

4. DSI’s vision og roller

Vi anbefaler, at DSI fortsætter arbejdet med at udvikle og modne sociale investeringer inden for de udpegede te-

maområder, og at DSI får mulighed for at lave et væsentligt gearskifte, hvor fonden vil arbejde med skalering af

sociale investeringer i udvalgte velfærdsudfordringer og investeringer i større skala til gavn for betydeligt flere

mennesker. Skalering til flere kommuner og regioner vil desuden øge kendskabet til sociale investeringer og

dermed yderligere markedsmodning.

Vi foreslår, at visionen for DSI er:

DSI bidrager til at løse væsentlige velfærdsproblemer for at skabe bedre velfærd for flere.

DSI er med til at omstille velfærden, så vi handler tidligere, mere forebyggende og langsigtet

og så vi genererer flere penge til velfærd gennem offentlige og private investeringer.

DSI’s ambition er, at sociale investeringer skal være udbredte på tværs af de store velfærdsområder og på tværs

af kommuner, regioner, statslige institutioner og civilsamfund. For at lykkes er der behov for, at DSI udfylder tre

vigtige roller:

Markedsmodning:

DSI fremmer investeringstænkning, mindsker transaktionsomkostninger og illustrerer

gevinsterne ved sociale investeringer, så flere kan lave og indgå i sociale investeringer.

Investor:

DSI udvikler investeringer og investerer i at kommuner, regioner og stat kan igangsætte nye eller

udbrede effektive indsatser, der skaber sociale og økonomiske gevinster og styrker viden om effekterne af

bedre velfærd.

Katalysator og brobygger mellem velfærdsindsatser og investorer:

DSI engagerer filantropiske og kommerci-

elle investorer i sociale investeringer og udvikler investeringsmodeller, der gør det muligt for investorerne

at tage medansvar og investere i velfærd og bidrager til at fremme stærke partnerskabsmodeller.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

5. Anbefalinger: Hvordan DSI bedst opfylder visionen og ambitionen

Afsnittet rummer to typer af anbefalinger: Anbefalinger om at fastholde centrale rammevilkår i loven og anbefa-

linger om nye tiltag, som skal bidrage til at realisere potentialerne ved sociale investeringer og DSI’s vision og

ambition.

I foråret 2021 blev loven bag DSI revideret. Revisionen har styrket DSI’s muligheder for at modne markedet og

foretage sociale investeringer, bl.a. ved at tydeliggøre administrationsgrundlaget, give bredere investeringste-

maer på tværs af udviklings- og investeringsfonden og mulighed for, at private investorer kan investere i enkelt-

investeringer. Der er derfor ikke behov for større ændringer af DSI’s lovgrundlag.

Anbefalinger om at fastholde rammevilkår

1. Balancen mellem politisk indflydelse og uafhængighed bør fastholdes

Den politiske indflydelse på fondens investeringstemaer og uafhængighed ift. politisk armslængde med fondens

investeringer og dispositioner bør fastholdes. Private investorer kræver politisk armslængde og stabilitet for at

ville investere, ligesom de kommuner, som DSI har samarbejdet med, forklarer, at DSI’s uafhængighed er afgø-

rende for deres involvering. Samtidig fastholder den politiske indflydelse DSI og sociale investeringers relevans.

Endelig er det en styrke, at DSI fortsat har en bredde i paletten af redskaber til at foretage sociale investeringer,

som lån, betingede tilskud, indgåelse i partnerskaber mv.

2. Et dobbelt formål

DSI’s dobbelte formål om både at modne et marked for sociale investeringer og investere deri og den tilsvarende

opdeling i en udviklingsfond og en investeringsfond er afgørende for DSI’s arbejde. Uden erfaring og legitimitet

som investor er det vanskeligt at lykkedes med at modne markedet, og omvendt er et mere modent marked nød-

vendigt for at udvikle og udbrede sociale investeringer. Derfor anbefaler DSI at fastholde det dobbelte formål og

konstruktionen med en udviklingsfond og en investeringsfond. I bilag 3 er DSI’s modningsopgave udfoldet.

Anbefalinger om nye tiltag

3. Brede investeringstemaer

De aktuelle politisk udpegede investeringstemaer giver gode forudsætninger for at bruge DSI’s ekspertise til at

udvikle og udbrede sociale investeringer på tværs af de store velfærdsområder, hvor der er investeringspotenti-

ale og behov. Det tager dog ofte flere år at afsøge et investeringstema, udvikle og implementere sociale investe-

ringer. Derfor anbefaler DSI, at temaerne bliver flerårige. DSI anbefaler desuden, at fonden efter ønske opdyrker

mere fokuserede investeringsområder under forudsætning af medfølgende midler og respekt for fondens uaf-

hængighed (se anbefaling 4 nedenfor).

4. Sociale investeringer som et redskab i politikimplementering

DSI ser et stort potentiale i, at Folketinget løbende anvender sociale investeringer i politiske aftaler, hvor man

ønsker at styrke indsatsen over for en bestemt målgruppe, fx ved at øremærke midler til udbredelse af indsatser

til bestemte målgrupper eller håndtering af bestemte udfordringer gennem sociale investeringer. Det kunne bl.a.

være relevant i den kommende 10-års plan for psykiatrien, reformen om Børnene Først vedrørende anbragte

børn og efterværn og flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

Konkret anbefaler DSI, at Folketinget i højere grad anvender DSI og sociale investeringer som et alternativ til tra-

ditionelle puljekonstruktioner. Sociale investeringer sætter i højere grad fokus på effekt og forankring af indsat-

ser og adskiller sig desuden fra puljer ved, at pengene rækker længere, når man udbreder indsatser som investe-

ringer. DSI foreslår, at fonden fremover fremhæver områder, hvor sociale investeringer kan bidrage til imple-

mentering af forestående politiske aftaler i fondens årlige redegørelse til den ressortansvarlige minister.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

5. Øget brug af resultatbetalingsfonde

DSI anbefaler, at staten bidrager til at udnytte po-

tentialet i sociale investeringer ved at oprette

statslige

resultatbetalingsfonde

til at betale for

statslige gevinster af sociale investeringer, fx ge-

vinster ved at få stressramte tilbage i beskæfti-

gelse og samfundsgevinster, der er svære at pla-

cere på tværs af sektorer, fx øget trivsel og selvme-

string. Resultatbetalingsfonde vil gøre det muligt

at foretage investeringer på tværs (se boks og bilag

5).

DSI kan med sin erfaring afgrænse målgrupper og

indsatser, der vil kunne fungere i en statslig resul-

tatbetalingsfond, samt udvælge leverandører og

drifte investeringerne i løbetiden.

Resultatbetalingsfonde kan løse udfordringen med omkost-

ninger og gevinster, der fordeler sig skævt på tværs

Sociale og økonomiske gevinster går ofte på tværs af myndig-

hedsgrænser, og det begrænser udbredelsen af mere effektive

indsatser og sociale investeringer, fordi enkelte myndigheder,

fx en kommune eller en region, mangler økonomisk incita-

ment til at igangsætte investeringer, der betaler sig samlet.

Det sker fx i DSI’s investeringer i unge hjemløse og behand-

ling af vold i familier, som forventes at skabe gevinster i både

kommunen, region og stat. En statslig resultatbetalingsfond

med penge til at betale for statslige gevinster og fælles gevin-

ster, som er svære at placere på tværs, vil styrke incitamentet

og gøre det muligt at udbrede langt flere sociale investeringer

i kommuner og regioner. DSI’s aktuelle midler rækker ikke til,

at fonden både kan være investor og resultatbetaler, men DSI

kan med fordel administrere en statslig resultatbetalings-

fond.

DSI har aktuelt ikke midler til selv at oprette statslige resultatbetalingsfonde, der er derfor brug for yderligere

midler, hvis man vil benytte sig af muligheden (se afsnit 6 nedenfor).

6. Trinvis tiltrækning af private investorer

Med lovændringen i maj 2021 fik private investorer mulighed for at investere i enkeltinvesteringer frem for hele

DSI’s investeringsportefølje. Ændringen har været hensigtsmæssig i forhold til at tiltrække private investerin-

ger, bl.a. fra de filantropiske investorer, som er drevet af specifikke formål i deres fundats.

DSI anbefaler en trinvis udvikling af det private marked for sociale investeringer (se bilag 4). I første omgang vil

DSI fokusere kræfterne på at tiltrække filantropisk kapital og Family Offices (formueforvaltere for velstående

familier), der er mere risikovillige og kan blive en central katalysator for øvrige private investorer ved at opbygge

og modne markedet for sociale investeringer. I samarbejdet med fondene vil DSI fokusere på udvikling via dona-

tioner og udbredelse via underskudsgarantier og reelle investeringer fra fondenes investeringsafdelinger.

Hvis DSI skal tiltrække større kommercielle investorer som banker og pensionsselskaber, er større volumen i

DSI’s investeringer og en statslig underskudgaranti nødvendig for, at det bliver mere tilgængeligt og attraktivt at

investere i sociale investeringer, jf. tidligere beskrivelser af bl.a. risiko og udfordringer med at beregne den. Sta-

ten har tidligere spillet samme centrale rolle i at fremme Vækstfonden og grønne investeringer. Uden en statslig

underskudsgaranti vurderer DSI, at den politiske ambition om at tiltrække private investeringer til velfærd fra fx

pensionsselskaber er svær at indfri inden for de kommende fem år.

Som en forudsætning for at kunne tiltrække private investorer til fondens investeringer bør DSI desuden undta-

ges Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-loven). En række fondsforvaltere er allerede undta-

get loven bl.a. Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond.

7. DSI’s governancestruktur

Opdelingen i en bestyrelse, et sekretariat og et rådgivende udvalg opleves som velegnet til at understøtte fon-

dens arbejde og beslutningsproces. DSI anbefaler dog, at kompetenceprofilerne i bestyrelsen justeres, så besty-

relsen også fremover har de bedste forudsætninger for at realisere fondens arbejde og formål.

Konkret anbefaler DSI, at der i udpegningen af nye bestyrelsesmedlemmer sikres 1) større

investeringskompe-

tence

, fx fra en pensionskasse eller bank, som kan bidrage til at indfri målet om private investeringer, da mange

private investorer stiller krav om højt kvalificeret investeringskompetence i bestyrelsen og 2) stærkere koordi-

nation mellem fondens arbejde og

statslige velfærdspolitiske tiltag

ved at udpege et bestyrelsesmedlem med

embedsmandserfaring fra centraladministrationen fx fra Finansministeriet, der har et bredt og koordinerende

blik på velfærdpolitik.

DSI anbefaler desuden, at det bliver muligt at udpege en næstformand i bestyrelsen, der sammen med forman-

den udgør et formandskab i bestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

8. Stabilitet i driftsbevillingen

DSI er i gang med at opbygge et helt nyt felt i Danmark, hvorfor det er afgørende med organisatorisk stabilitet for

at kunne rekruttere de fornødne kompetencer og fastholde medarbejdere i sekretariatet. Dertil kommer, at DSI’s

samarbejdspartnere udtrykker behov for stabilitet i DSI’s engagement, som i dag er svært at garantere, fordi

driftsbevillingen til DSI løbende er til forhandling. DSI anbefaler derfor, at finansiering af DSI’s sekretariat og

markedsmodningsaktivitet som minimum gives som en femårig driftsbevilling og på sigt en permanent drifts-

bevilling. I tråd med evalueringen af DSI anbefaler DSI, at kompetencer i sekretariatet, heriblandt yderligere fi-

nansieringskompetencer, der kan forberede og drifte investeringer af større skala og med flere private investe-

ringsmidler. Dette kræver en øget driftsbevilling (se økonomi nedenfor i afsnit 6).

Muligheder hvis anbefalingerne efterleves

Hvis ovenstående anbefalinger efterleves, vurderer DSI, at der er gode muligheder for, at sociale investeringer

kan være med til at løse væsentlige velfærdsudfordringer. Det vil bl.a. give mulighed for:



Flere investeringer og investeringer af større skala, der har potentiale til at løse udvalgte velfærdsudfordrin-

ger og løfte udvalgte målgrupper mere systematisk.

Hurtigere og mere kvalificeret opbygning af markedet for sociale investeringer, herunder et mere opsøgende

DSI, der engagerer nye, potentielle samarbejdspartnere og opsporer velfærdsudfordringer, som sociale inve-

steringer kan løse, og effektive velfærdsindsatser, som sociale investeringer kan udbrede.

Mere privat kapital til at opbygge et marked for sociale investeringer og dermed flere, der tager et medan-

svar og bidrager til at løse de væsentlige samfundsudfordringer.



Uden dette ”gearskifte” i tilgangen til sociale investeringer vil sociale investeringer forblive et redskab, der an-

vendes i enkelte kommuner frem for et bredere forandringsredskab i den offentlige sektor. Det vil samtidig være

svært at indfri den politiske ambition om at tiltrække private investorer, der, grundet markedets umodenhed,

efterspørger statslig sikkerhed for at kunne investere og skala i investeringerne.

6. DSI’s økonomi de næste fem år

DSI anbefaler, at der over de næste fem år indskydes flere midler i DSI’s investeringsfond. Pengene vil, på lige

fod med fondens øvrige midler, blive investeret direkte i velfærdsindsatser i hele landet.

Som udgangspunkt vil de blive fordelt på fondens fem brede investeringsområder, men det er også muligt, at

Folketinget kan målrette indskuddet afgrænsede områder, som pengene investeres i. Konkrete afgrænsede om-

råder, hvor DSI ser et stort potentiale for sociale investeringer er blandt andre:



Styrket efterværn til anbragte og udsatte unge

Udbredelse af tidlig og veldokumenteret hjælp til børn og unge, der psykisk mistrives

Beskæftigelse til mennesker med anden etnisk baggrund end dansk

Forebyggelse af recidiv

Behandling og forebyggelse af livstilssygdomme

Behandling og forebyggelse af stress

Med en større egenkapital vil DSI kunne investere i velfærdsindsatser i en skala, som kan bidrage til at løse vel-

færdsudfordringer langt mere systematisk end muligt med de eksisterende midler. Ligesom DSI i højere grad vil

kunne tiltrække private investeringer i velfærd.

Fordelen ved at afsætte penge til investeringer er, at investeringer kan skabe mere velfærd for færre omkostnin-

ger, fordi investeringer, hvis de er vellykkede, vil generere penge, som kan geninvesteres i andre og flere vel-

færdsindsatser. I sidste ende vil pengene, i takt med at investeringerne realiseres og skaber resultater, altså til-

bagebetales til DSI (og dermed staten) og give et afkast, som DSI vil reinvestere i nye indsatser for nye målgrup-

per. Et indskud i DSI vil således være en omkostningseffektiv måde til at sikre flere midler og flere indsatser til

udsatte målgrupper end alternative finansieringsformer, fx at afsætte midler i en pulje eller ændre på en refusi-

onsordning (se boks nedenfor).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

DSI anbefaler desuden, at der stilles en statslig underskudsgaranti for private investeringer i velfærd i lighed

med, hvordan man har søgt at fremme offentligt-private investeringer i regi af Dansk Vækstkapital I og II

(Vækstfonden). På den måde vil DSI kunne investere sammen med private investorer, hvor de samtidig har mu-

lighed for at afdække en del af deres risiko. Styrken ved en underskudsgaranti er, at det er en billig måde at sikre

privat kapital på, da det offentlige kun betaler i tilfælde af tab i investeringerne.

Hvorfor er sociale investeringer mere omkostningseffektive end puljer?

Når staten indskyder penge i investeringsfonde, fx DSI, budgetteres det anderledes, fordi investeringer ikke er nettoud-

gifter for staten, på samme måde som penge afsat til en pulje er. Penge indskudt i investeringsfonden vil gå til indsat-

ser, der skal opnå et afkast, der enten er lig, eller tæt på, et markedsafkast. Pengene er derfor ikke er en udgift i klassisk

forstand, da de bevarer dem samme (eller tæt på samme) værdi. Fordi staten ejer DSI, ligesom Vækstfonden, Den Grønne

Investeringsfond og øvrige investeringsfonde under staten, kan staten altid trække pengene ud igen. Et indskud påvir-

ker derfor ikke de offentlige udgifter direkte, men kun placeringen af statens midler.

Investeringer vil dog altid indebære en statsfinansiel risiko, som det er nødvendigt at tage højde for. Denne risiko er

sandsynligheden for, at nogle af investeringsmidlerne, mod forventningerne, går tabt. Fordi sociale investeringer er et

nyt investeringsområde, anbefaler DSI, at der lægges en konservativ risikovurdering ned over det forventede tab.

DSI’s investeringsmidler er indtil nu behandlet som en direkte udgift på linje med fx puljemidler. DSI anbefaler, at

denne praksis erstattes af ovenstående, fordi det svarer til, at DSI’s investeringsmidler har et forventet tab på 100 %, hvil-

ket ikke modsvarer de gængse erfaringer med sociale effektinvesteringer, hverken i Danmark eller udlandet. Dermed

kan et af de store potentialer ved sociale investeringer ikke indfries til fulde, som netop er, at de er mere omkostnings-

effektive end klassiske puljemidler afsat til sociale indsatser.

For at kunne igangsætte sociale investeringer i større skala over de næste fem år bør DSI’s sekretariat finansie-

res og opnormeres. Det vil samtidig være afgørende med nye udviklingsmidler, som kan understøtte den fort-

satte markedsmodning og udbredelse af sociale investeringer, som både evalueringen og DSI’s erfaringer peger

på som nødvendige.

7. Bilag

Bag handlingsplanen ligger en række bilag, der udfolder centrale elementer fra handlingsplanen. Bilagene giver

et mere indgående indblik i arbejdet med sociale investeringer, herunder hvordan de fungerer i praksis, hvad

DSI’s markedsmodningsopgave består af og private investorers interesse og muligheder for at investere i vel-

færd. Vedlagt i bilag er desuden evaluering af DSI.

Oversigt over bilag



Bilag 1: DSI’s investeringer og partnerskaber

Bilag 2: Hvordan fungerer sociale investeringer?

Bilag 3: Modning af markedet for sociale investeringer

Bilag 4: Private investorer i sociale investeringer

Bilag 5: DSI og sociale investeringer som en del af politikimplementering

Bilag 6: Evaluering af DSI (Oxford Research og PwC)