SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 85
Offentligt

Årlig redegørelse til Social-og Ældreministeren

om Den Sociale Investeringsfonds virksomhed

December 2021 – august 2022

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

§15a

i Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond fremgår, at fonden afgiver en årlig redegørelse om

sin virksomhed til Social- og Ældreministeren. Social- og Ældreministeren oversender redegørelsen til Folketinget.

Indhold

Indledning

DSI’s investeringer

Tre års erfaringer med sociale investeringer

Status for fondens arbejde

Anbefalinger

Holmens kanal 22

1060 København K

[email protected]

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Indledning

Fuldt investeret fond og en stærk pipeline af nye investeringer

Den Sociale Investeringsfond (DSI) har haft stor succes med at udvikle og foretage sociale investeringer. Fondens

portefølje er nu på 11 sociale investeringer, og fondens egenkapital er dermed fuldt investeret i investeringer, der

kommer til at skabe bedre liv for flere end 900 mennesker og familier.

DSI har opbygget unik ekspertise i at foretage sociale investeringer, som tackler problemer, der går på tværs af

velfærdsområder, myndigheder og sektorer. Investeringerne udbreder både bedre velfærd til en stor gruppe af

mennesker, fx evidensbaseret stressforebyggelse, og højt specialiserede indsatser til fx hjemløse, hvor målgruppen er

lille, men de menneskelige og økonomiske omkostninger er store, hvis problemerne ikke bliver løst

Hvad enten målene

for investeringerne er relativt enkle eller mere komplekse, vil fondens investeringer, såfremt målene nås, skabe bedre liv

og bedre økonomi på tværs af sektorer. DSI har modtaget de første tilbagebetalinger fra fondens investeringer, således

løfter DSI’s investeringer sårbare og udsatte målgrupper i samfundet samtidig med, at de skaber økonomiske gevinster

for offentlige myndigheder.

DSI har også modnet markedet for sociale investeringer og har en stærk pipeline af mulige investeringer. Offentlige

myndigheder efterspørger i stigende grad sociale investeringer for at finde svar på presserende udfordringer, mens flere

private investorer ønsker at foretage investeringer, der har fokus på social impact og samfundsansvar samtidig med, at

de giver et finansielt afkast. DSI har udviklingssamarbejder om potentielle investeringer med flere end 15 kommuner,

regioner og statslige myndigheder samt dialoger med en bred vifte af private investorer, der ønsker at foretage sociale

investeringer. Det er både investeringer i nye områder og i skalering af fondens eksisterende investeringer.

Der er dermed mange muligheder for at fortsætte udbredelsen af sociale investeringer i Danmark. DSI har tiltrukket 7,5

mio. kr. fra filantropiske fonde, og flere private investorer viser konkret interesse for at medinvestere i DSI’s kommende

investeringer. DSI kan ikke imødekomme efterspørgslen efter investeringer uden ny investeringskapital. Manglende

investeringskapital bremser ligeledes samarbejdet med mange private investorer, der stiller krav om, at DSI også

investerer og har hånden på kogepladen. Ny investeringskapital til DSI vil give staten en unik mulighed for at få private

investorer til at tage et medansvar for velfærden, selv hvor risiko efter deres standarder endnu ikke kan beregnes. En

mulighed staten tidligere har grebet med oprettelsen af DSI, og som vi så det med grøn teknologi i halvfemserne, hvor

staten spillede en stor rolle ved at give tilskud til vindmøllestrøm.

Retning mod større investeringer

I forsommerens økonomiaftaler mellem staten, regionerne og kommunerne er DSI’s driftsfinansiering forlænget til og

med 2026, og DSI indleder i 2023 en ny strategiperiode. Her vil vi bygge oven på de første års erfaringer og samarbejde

med myndigheder, civilsamfund og private investorer om at skalere eksisterende investeringer og foretage nye, større

investeringer, der kan hjælpe langt flere sårbare og udsatte mennesker.

Vi afgiver hermed DSI’s årlige redegørelse for perioden december 2021 til august 2022.

God læselyst.

På vegne af bestyrelsen for Den Sociale Investeringsfond

___________________

Karen Hækkerup

Bestyrelsesformand

22. september 2022

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

DSI’s investeringer

Behandling af voldsramte familier

Aarhus Kommune, Rådet for Sociale

Investeringer og Dialog Mod Vold

4,7 mio. kr. DSI’s andel: 50 %

25 familier vil få hjælp

Otte familier er i aktiv indsats

Forebyggelse af

senkomplikationer af type-2

diabetes

Aarhus Kommune, Steno Diabetes

Center Aarhus og Rådet for Sociale

Investeringer

13,3 mio. kr. DSI’s andel: 50 %

450 borgere vil få hjælp

23 borgere er i aktiv indsats

Bekæmpelse af ungdomshjemløshed

(to investeringer)

Aarhus Kommune, Bikubenfonden og

Rådet for Sociale Investeringer

23,2 mio. kr. DSI’s andel: 50 %

77 unge vil få hjælp

26 unge er i aktiv indsats

Styrket skolegang for anbragte og

udsatte børn

Aarhus Kommune, Lær for Livet,

Lauritzen Fonden og Rådet for

Sociale Investeringer

18,4 mio. kr. DSI’s andel: 50 %

80 børn vil få hjælp

20 børn er i aktiv indsats

Bekæmpelse af hjemløshed

Ikast-Brande Kommune

3,6 mio. kr. DSI’s andel: 100 %

20 borgere vil få hjælp

Syv borgere er efter planen i aktiv

indsats

Behandling af stress

Rudersdal Kommune og Fonden

Mental Sundhed

1,0 mio. kr. DSI’s andel: 100 %

70 borgere vil få hjælp

40 borgere har gennemført indsats

14 borgere er i aktiv indsats

Familiebehandling til udsatte

familier med anden etnisk

baggrund end dansk

Vejle Kommune og Memox

4,8 mio. kr. DSI’s andel: 100 %

25 familier vil få hjælp

Fem familier er i aktiv indsats

Forebyggelse af stress (lån)

Fonden Mental Sundhed og Velliv

Foreningen

1,5 mio. kr. DSI’s andel: 100 %

Forebyggelse af hjemløshed

blandt udsatte unge med ustabil

boligsituation

Roskilde Kommune

4,0 mio. kr. DSI’s andel: 100 %

28 unge vil få hjælp

Syv unge er i aktiv indsats

Specialiseret hjælp til børn og

unge af forældre med misbrug

Brøndby Kommune og TUBA

3,2 mio. kr. DSI’s andel: 100 %

120 børn og unge vil få hjælp

17 børn og unge er i aktiv indsats

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Tre års erfaringer med sociale investeringer

DSI’s driftsbevilling blev forlænget til og med 2026 i forbindelse med forsommerens økonomiaftaler mellem staten,

regionerne og kommunerne. Forlængelsen markerer afslutningen på fondens første driftsperiode. Derfor vil vi i denne

redegørelse præsentere vores samlede erfaringer og ikke blot det seneste års udvikling. Vi præsenterer, hvilke

muligheder vi ser fremover med sociale investeringer, og hvad der er af nødvendige tiltag, hvis mulighederne skal

realiseres og blive til flere sociale investeringer i velfærd.

DSI har de seneste tre år samarbejdet med et stort antal offentlige myndigheder, civilsamfundsaktører og private

investorer om at udvikle investeringsmodeller for sociale investeringer. DSI har opbygget ekspertise i at identificere

strukturelle og økonomiske barrierer for at levere forebyggende indsatser på tværs af sektorer og forvaltninger – og

hvordan sociale investeringer kan bidrage til at overkomme disse barrierer. DSI er markedsførende i Skandinavien inden

for sociale investeringer, hvor fonden både har den mest alsidige portefølje og flest investeringer. Således har

Folketinget med sin beslutning om at etablere en uafhængig statslig fond på det rette tidspunkt sikret, at staten har

opbygget en unik ekspertise på et område, der er i stor fremgang både herhjemme og i udlandet. En ekspertise der er

stort potentiale i, og som er vigtig at bygge videre på nu.

Momentum

Netop på grund af den stigende interesse og internationale fremgang går udviklingen inden for sociale investeringer

hurtigere. DSI ser store potentialer for, at staten kan bruge sociale investeringer positivt i en dansk

velfærdssammenhæng, men det kræver gode muligheder for styring og støtte, fordi det er så nyt et produkt på både

investeringsmarkedet og i tilgangen til velfærd. Private investorer er allerede på vej ind på markedet, om staten er med

eller ej. Hvis staten vil bevare sin position og fortsat være med til at sætte retningen for udviklingen for sociale

investeringer, er det nødvendigt at bevare DSI som en reel spiller, og det kræver kapital. Private investorer går ikke ind i

nye investeringer med DSI, uden at DSI selv har penge på spil, og de penge har DSI ikke for nuværende. Kunne de

private investorer ikke bare vente eller gøre det uden DSI? Svaret er ganske enkelt, at markedet løber hurtigt, og

investorerne vil formentlig være interesserede i at investere med eller uden DSI. DSI kan sikre, at investeringsmidlerne

bidrager til udviklingen af det danske velfærdssamfund, bl.a. fordi DSI med sine investeringer også opbygger

kompetencer hos kommuner og regioner. Noget private investorer også er interesserede i, men vanskeligt kan gøre,

uden et partnerskab med DSI til at bygge bro mellem privat og offentligt. Staten kan med DSI sikre, at private

investeringsmidler til velfærd sker i et stærkt offentlig-privat partnerskab, der hvor man politisk også ser et behov.

I redegørelsen præsenterer vi, hvad der skal til, hvis staten vil benytte sig af sit fortrin inden for sociale investeringer.

Brugen af sociale investeringer

DSI’s erfaringer viser, at sociale investeringer er særligt velegnede, når:



Den aktuelle indsats ikke er tilstrækkelig,

men strukturelle barrierer begrænser udbredelsen af mere

forebyggende og effektive indsatser. Det kan fx være, at der mangler ressourcer til at igangsætte indsatser, at

omkostninger og gevinster fordeler sig på tværs af sektorer og forvaltninger, eller at økonomiske gevinster først

viser sig efter en årrække.

Der findes veldokumenterede indsatser at investere i.

Sociale investeringer er velegnede til at udbrede

indsatser, der er afprøvede og evaluerede. Det skyldes, at der er brug for viden om resultaterne af de indsatser,

man vil investere i, før man kan sætte en investering op. Denne viden bruges til at fastlægge resultatmål for

investeringen og derefter udvikle en investeringscase.

Der er pålidelige mål og betalingsvilje.

I forlængelse af ovenstående er det en fordel, at der findes valide og

pålidelige mål for indsatsens resultater, som myndigheder gerne vil betale for lykkes.



SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Fordele ved sociale investeringer

DSI’s erfaringer viser desuden, at sociale investeringer med fordel kan anvendes, når en række velkendte (strukturelle)

problemer i velfærdsstaten er på spil. Sociale investeringer kan bidrage til:



Forebyggelse:

Sociale investeringer gør det muligt for myndigheder at handle mere langsigtet og

forebyggende, fordi eksterne investeringer giver råd til at igangsætte forebyggende indsatser, der først giver

økonomiske gevinster efter en årrække, fx i form af færre offentlige ydelser. Investeringerne har typisk en

længere investeringshorisont end ét år.

Implementering og forankring:

Involverede myndigheder er med til at betale for en given indsats fra start,

derfor er der sikret en økonomisk forankring – også når investeringen ”løber ud”. Desuden tydeliggør

investeringen de økonomiske gevinster ved de opnåede effekter, hvilket kan styrke incitamentet til at fortsætte

en indsats og dermed forankre den.

Nedbrydning af siloer

hos den enkelte myndighed og mellem stat, region og kommune: Sociale investeringer

kan dele omkostninger og gevinster mellem forskellige forvaltninger og på tværs af sektorer – business casen

tydeliggør, hvor udgiften til en indsats er, og hvor gevinsten høstes.

Samarbejde på tværs

af myndigheder, filantropiske fonde, øvrige private investorer, civilsamfund og

leverandører. Investeringer skabes på tværs af sektorer, og de kan bruges til at tiltrække midler til velfærd fra

både offentlige og private aktører.



Sociale investeringer skaber høj menneskelig værdi

Et konkret eksempel på ovenstående erfaringer afspejles i DSI’s investering i Housing First til unge hjemløse i Aarhus.

DSI har sammen med Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus og Bikubenfonden investeret i, at Aarhus Kommune kan

reducere ungdomshjemløshed ved at tilbyde den evidensbaserede indsats Housing First til kommunens unge

hjemløse. I indsatsen placeres hjemløse først i egen bolig og modtager bag efter en massiv social indsats. Indsatsen er

dyr og forebyggende, den går på tværs af forvaltninger og giver først økonomiske gevinster i kommunen efter en

årrække. Selvom indsatsen har været brugt siden 2009 i Danmark med gode resultater, blev den, forud for

investeringen, kun tilbudt otte procent af de hjemløse på national plan. Udviklingen af investeringen viste hurtigt, at en

strukturel og økonomisk barriere bar noget af ansvaret for den manglende udbredelse, nemlig en statsrefusion på

ophold på herberg, men ikke på bostøtte. De eksterne investorer gør det muligt for Aarhus Kommune at begynde

indsatsen, mod at kommunen tilbagebetaler investorerne, når de unge er hjulpet ud af hjemløshed. Investeringen har

også muliggjort samarbejde på tværs af forvaltninger og dermed nedbrudt siloer, og investeringen bygger på en

økonomisk forankring i kommunen, der gør det muligt at forsætte indsatsen, når investeringen løber ud. Der er allerede

gode resultater fra investeringen, hvor 11 ud af 11 unge er i egen bolig. Hvad det er, der virker, fremgår i boksen

nedenfor.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Fortælling fra en investering: Fra ungeherberg til egen lejlighed og uddannelsesplaner på tre måneder

En ung mand, der bor hos sin kammerat og er studerende, bliver inden for kort tid udmeldt fra sin uddannelse

og samtidig tvunget til at flytte. Uden SU og bolig bliver hverdagen hurtig svær at overskue, og han får hjælp

af kommunens ungeindsats og bliver henvist til et ungeherberg som en akut boligløsning.

Som en del af ungeindsatsen får han tilknyttet fire case-medarbejdere og sagsbehandlere, som alle løbende

skal orienteres personligt om hans situation, og alle har egne (og forskellige) løsningsforslag. Han får tilbudt

flere lejligheder, men takker nej pga. en underliggende og uopdaget gældsproblematik. Som han selv siger:

”Hvad skal jeg bruge en hel lejlighed til, når alle mine ejendele kan være i en sort sæk, og jeg ikke har råd til at

betale møbler eller husleje?”

Det er ikke et spørgsmål om manglende hjælp, men om den rette hjælp.

Manden bliver i foråret 2022 visiteret til DSI’s investering. Her får han tilknyttet en gennemgående

sagsbehandler, der også må kontaktes uden for normal kontortid. Relationen til den ene sagsbehandler giver

ro til, at hans gældsproblemer kommer for en dag. Sammen får de fundet frem til en løsning på hans gæld,

og han takker herefter ja til en lejlighed. På tre måneder er han gået fra at bo på herberg uden at vide, hvor

livet skulle gå hen til at have sin egen lejlighed, arbejde og merit så han kan fortsætte sin uddannelse et nyt

sted. Det giver ham tro på livet, og det skaber samtidig en stor faglig tilfredshed hos sagsbehandlerne.

Investeringen illustrerer de partnerskaber, som det er muligt at indgå med sociale investeringer, hvor private – i dette

tilfælde en filantropisk fond – får mulighed for at løfte et ansvar for en bedre velfærd. Bikubenfonden har givet en

donation i form af en underskudsgaranti, der gør investeringen mere attraktiv for andre investorer, fordi en del af

investorernes risiko ved at indgå i en helt ny type investering bliver afdækket. Underskudsgarantien dækker et eventuelt

første tab, der opstår, hvis målene ikke bliver indfriet. Det er attraktivt for filantropiske fonde af tre grunde:

De får mulighed for at være en del af sociale investeringer, selvom de ikke skal have et afkast på deres

donation.

De bliver en katalysator for at få flere private investorer på banen og dermed flere midler til velfærd, fordi de er

med til at reducere risikoen ved at investere i et produkt, der også på verdensplan er ganske nyt.

Midlerne fra underskudsgarantien kan anvendes til andre formål, hvis underskudsgarantien ikke udløses.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Status for fondens arbejde

DSI blev etableret i december 2018 af en bred aftalekreds i Folketinget med to formål: At foretage sociale investeringer

og at udvikle og modne et marked for sociale investeringer i Danmark. Dette afsnit viser, at DSI er lykkedes med begge

formål.

Pænt forventet afkast på investeringsfondens egenkapital

DSI har pr. august 2022 investeret hele fondens egenkapital på 50 mio. kr. i 11 investeringer.

Frem mod 2035 forventes et samlet afkast på investeringsfondens investeringer på 18 pct. Givet rollen som

markedsmodner og statslig fond, er det DSI’s vurdering, at afkastet er tilfredsstillende. Figur 1 nedenfor viser DSI’s

forventede tilbagebetalinger og afkast ud fra fondens nettotilbagebetalinger, som er den løbende balance mellem

fondens udbetalinger og tilbagebetalinger. DSI forventer et afkast på ni mio. kr. i 2035, og at være cash flow positive i

2027. Overskud på investeringerne vil løbende blive geninvesteret i nye investeringer. Afkastet er behæftet med

usikkerhed, men følger foreløbigt de forventede ud- og tilbagebetalingsrater.

Figur 1: Den Sociale Investeringsfonds forventede afkast i mio. kr.

-10

-20

-30

-40

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Tilbagebetalinger netto (afkast)

+25%

-50%

Tilbagebetalinger

Anm: Beløb t.o.m august 2022 er realiserede.

Stærk pipeline af nye investeringer

DSI har med succes modnet efterspørgslen efter sociale investeringer blandt særligt kommuner og private investorer.

DSI oplever en stærkt stigende efterspørgsel på flere investeringer fra kommuner, der orienterer sig mod sociale

investeringer og DSI for at finde svar på presserende udfordringer, og fra investorer, der ønsker at tage et medansvar

for velfærden og samtidig opnå et finansielt afkast.

DSI har konkrete samarbejder om specifikke investeringsprojekter med Brøndby, Herlev, Holbæk, Ishøj, Viborg og

Aarhus Kommune. Alle samarbejder kan, såfremt DSI har tilstrækkelig investeringskapital, igangsættes som

investeringer inden for ganske kort tid (<6 måneder). Samtidig har DSI dialog med en række kommuner og regioner, der

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

udtrykker ønske om at lave sociale investeringer. Det gælder Odense, Ikast-Brande, Vejle og Langeland samt Region

Midtjylland, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

DSI kan ikke imødekomme efterspørgslen efter investeringer uden ny investeringskapital. Manglende

investeringskapital bremser ligeledes samarbejdet med de private investorer. Markedet er fortsat umodent og flere

investorer stiller som krav om, at DSI også investerer og har hånden på kogepladen.

Stort potentiale for at tiltrække private investorer

DSI har i fondens 11 investeringer tiltrukket 7,5 mio. kr. fra private investorer, foreløbigt alene fra filantropiske fonde.

Midlerne er givet som en kombination af udviklingsmidler og donationer i form af underskudsgarantier, der reducerer

fondens økonomiske risiko som investor. DSI har konkrete samarbejder og dialoger med en række filantropiske fonde

om nye investeringer, hvor de filantropiske fonde er interesserede i at bidrage med investeringskapital eller donationer. I

partnerskab med Foreningen Østifterne og de regionale familieambulatorier undersøger DSI mulighederne for en

investering i den helt tidlige indsats over for sårbare gravide og nybagte familier, mens DSI fx har dialog med flere fonde

om skalering af investeringer i Housing First og børn og unges trivsel.

DSI samarbejder også med andre typer af private investorer som fx family offices (formueforvaltere for velhavende

familier) og banker om investeringsmodeller til nye, større investeringer og til at skalere fondens eksisterende

investeringer. Et eksempel er fondens investering i forebyggelse af senkomplikationer af type-2 diabetes i Aarhus

Kommune, hvor DSI, i samarbejde med en bank, Diabetesforeningen og Novo Nordisk A/S, har afholdt et seminar for

private investorer om at skalere fondens investering til flere kommuner. Investeringen indeholder en solid kommunal

business case med evidensbaserede resultatmål og gode udbredelsesmuligheder, og DSI håber at kunne skalere

investeringen i 2023 med private investeringsmidler. Det håb vil kunne veksles til en reel forventning, såfremt fonden

også selv har midler at investere.

Velfærdsområder, hvor sociale investeringer kan bidrage

DSI’s erfaringer peger på, at sociale investeringer kan skaleres og bidrage til velfærdsområder, som både stat,

kommuner og regioner oplever som presserende. Det drejer sig om investeringer i:



Forebyggelse af type-2 diabetes og senkomplikationer heraf:

Antallet er mennesker med type-2 diabetes

er stigende, og det har store omkostninger for den enkelte og for samfundsøkonomien. Den store volumen i

målgruppen og den solide business case for både kommuner og regioner, der er forbundet med en bedre

forebyggelse, gør området velegnet til sociale investeringer. I samarbejde med faglige eksperter og private

investorer forbereder DSI derfor en skalering af forebyggende investeringer i landets kommuner.

Hjemløshed:

DSI har investeret i udbredelsen af Housing First-indsatser i tre forskellige kommuner og

vurderer, at der er stort potentiale for skalering til flere kommuner. Investeringscasen er afprøvet, og de første

resultater og tilbagebetalinger er opnået. Hjemløseområdet er velegnet til sociale investeringer, fordi Housing

First skaber dokumenterede resultater, men indsatsen er dyr og intensiv, og det kræver en betydelig omstilling i

kommunerne, som er svær at lykkes med alene. Kommuner mangler risikovillig kapital til at iværksætte

indsatsen og modeller til at samarbejde på tværs, fordi omkostninger og gevinster fordeler sig ulige. Med

sociale investeringer får de mulighed for at prioritere indsatsen, og incitamentsproblemerne

imødegås, så de

kan udbrede og forankre hjælpen.



Med den nye hjemløselovgivning forventes det, at refusionen omlægges. DSI’s vurdering er, at det er en meget vigtigt og væsentlig

ændring for at udbrede Housing First. Lovændringen løser dog ikke på de implementeringsudfordringer, der er, fx i forhold til

samarbejde på tværs af forvaltninger i den enkelte kommune, og på manglende fagpersonale eller ressourcer i mindre kommuner.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren



Beskæftigelse af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet:

Sociale investeringer er velegnet på

beskæftigelsesområdet, fordi investeringspotentialet er stort og let at opgøre. Trods den høje beskæftigelse

står flere grupper fortsat uden for arbejdsmarkedet, fx mennesker med psykiske lidelser og mennesker af

anden etnisk baggrund end dansk. Internationalt har sociale investeringer succesfyldt styrket beskæftigelsen

hos grupperne gennem udbredelse af evidensbaserede metoder som IPS og mere fleksibel hjælp i Finland.

Skaleringen kræver investeringskapital, som DSI kan investere og samtidig bruge til at tiltrække yderligere investeringer

til velfærd fra private investorer.

DSI’s erfaringer peger derudover på en række perspektivrige områder, hvor DSI i samarbejde med staten og

interesserede private investorer vil kunne udvikle nye, større sociale investeringer. Det gælder:



Børn og unges trivsel:

Mange børn og unge lever i psykisk mistrivsel uden at få hjælp eller med lang ventetid

på hjælp. Selvom der er implementeret flere veldokumenterede og effektive indsatser, er det samlede billede,

at indsatsen ofte er utilstrækkelig, med manglende opfølgning og uden dokumenteret effekt, og at

eksisterende evidensbaserede indsatser ikke er systematisk udbredte. Sociale investeringer kan udbrede

veldokumenterede indsatser i landets kommuner, så flere børn og unge i psykisk mistrivsel får tidlig og effektiv

hjælp, samtidig med at potentialet i at investere i børn og unges trivsel dokumenteres.

Udsatte unge og efterværn:

Reformkommissionen har opgjort, at 50.000 unge står uden uddannelse og

arbejde, når de er 25 år. Gruppen indeholder en stor del af de anbragte unge, der klarer sig betydeligt dårligere

end deres jævnaldrende. Mange bliver tabt efter deres anbringelse i overgangen til voksenlivet, fordi de ikke får

den støtte til bolig, uddannelse, arbejde og praktiske gøremål, som de har brug for. Med sociale investeringer

kan indsatsen omstilles til en mere fleksibel hjælp, der er tilpasset den enkelte unges ønsker og behov. Og man

vil kunne udvikle en samlet investering, der viser gevinsterne på tværs af forvaltninger og sektorer.

Resocialisering:

Internationalt har sociale investeringer reduceret recidiv hos tidligere fængselsindsatte, og

også herhjemme er sociale investeringer velegnede. Der findes veldokumenterede indsatser at investere i og

gode muligheder for at styrke samarbejdet med civilsamfundet, så flere varetægtsfængslede og indsatte med

høj risiko for tilbagefald får en indsats, der varer ved i og uden for fængslet. SØM-analyser viser samtidig, at

investeringspotentialet er stort, og der er interesse for at investere blandt filantropiske fonde.



SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren

Anbefalinger

Med redegørelsen står det forhåbentligt klart, at staten med DSI har en unik platform og et momentum til at omsætte

den stigende interesse i sociale investeringer til flere reelle investeringer i velfærd og dermed bedre velfærd til flere. Men

det kræver væsentlig mere investeringskapital. Derudover giver DSI’s erfaringer gennem tre år anledning til to

yderligere anbefalinger til, hvordan DSI kan fortsætte med at skabe bedre velfærd til flere i samarbejde med offentlige

myndigheder, civilsamfundet og private investorer. DSI anbefaler, at:

#1. Der gives et væsentligt, statsligt kapitalindskud i DSI.

Indskuddet skal give fonden mulighed for at

fortsætte sin investeringsvirksomhed i større skala samt at fortsætte markedsmodningen, der har udbredt

kendskabet og opbakningen til sociale investeringer og allerede har ført til flere investeringer.

#2. Sociale investeringer anvendes i politikimplementering.

Folketinget kan med fordel anvende sociale

investeringer i politiske aftaler som et alternativ til traditionelle puljekonstruktioner til at styrke indsatser for

bestemte målgrupper. DSI har ekspertise og hjemmel til at foretage investeringer sammen med offentlige

myndigheder, civilsamfund og private investorer, fx som tiltænkt i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

#3. DSI’s investeringsområder fastholdes.

De nuværende investeringsområder giver fonden gode

muligheder for at bringe sociale investeringer i spil, hvor investeringspotentialet og efterspørgslen er størst.

Anbefalingerne understøtter DSI’s kommende strategi for de næste fire år, der indeholder målsætninger om:



At sociale investeringer får større skala gennem samarbejde med statslige myndigheder og ved skalering af

fondens eksisterende investeringer.

At staten med DSI fastholder rollen som definerende for, hvordan sociale investeringer kan spille en positiv rolle

i velfærden.

At DSI etablerer sig som den centrale videnspartner for alle med interesse for sociale investeringer.