Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2674518_0001.png
Til Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 23
Doknr.
655218
Dato
13-03-2023
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg vil gerne orientere jer om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond
og sender jer vedlagt fondens årlige redegørelse.
Den Sociale Investeringsfond er en uafhængig forvaltningsenhed inden for den
statslige forvaltning, der har til formål, at:
udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre
resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og
udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan
danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.
Det fremgår af Lov om Den Sociale Investeringsfond § 15 a, at fonden afgiver
en årlig redegørelse om sin virksomhed til social- og boligministeren, som
oversender redegørelsen til Folketinget. Den Sociale Investeringsfond har
udarbejdet en årlig redegørelse for perioden december 2021 til august 2022,
der indeholder en status over fondes arbejde med at fremme sociale
investeringsprogrammer på velfærdsområderne. Grundet udskrivelse af
folketingsvalget oversendes redegørelsen først nu.
Den Sociale Investeringsfond blev oprettet i 2018. Jf. Lov om Den Sociale
Investeringsfond § 12 a skulle bestyrelsen i 2021 fremlægge en evaluering af
fondens arbejde og en handlingsplan, der skal danne grundlag for stillingtagen
til fonden videre organisering. I november 2021 fremlagde bestyrelsen en
evaluering af fondens arbejde samt en handlingsplan. Disse har været sendt til
de daværende socialordførere, men jeg vedlægger det også her til hele
udvalgets orientering.
Som nyligt tiltrådt social- og boligminister ser jeg frem til at følge fondens videre
arbejde og til at drøfte med Folketingets partier, hvordan vi bedst styrker
investeringsdagsordenen på velfærdsområderne, herunder den videre
organisering af Den Sociale Investeringsfond.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 85: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2674518_0002.png
Vedlagt brevet finder I:
Bilag 1: DSIs årlige redegørelse for december 2021 til august 2022
Bilag 2: DSIs handlingsplan fra 2021
Bilag 3: Handlingsplanens bilag 1-5
Bilag 4: Handlingsplanens bilag 6 (evaluering af DSI)
2