SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og forhøjelse af beløbsgrænsen)

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 81
Offentligt

UDKAST

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)

SOU Alm.del - Bilag 81

Offentligt

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Mål, Data & Incitamenter

2023-63

SMAB

7. marts 2023

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og forhøjelse af beløbsgrænsen)

§1

I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019,

som ændret ved lov nr. 2217 af 29. december 2020 og lov nr. 1596 af 28. december 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 1

ændres »2019 til den 30. juni 2023« til: »2019-2024«.

§ 2, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »10.000 kr.«: »(2023-niveau)«, og »forud for tilkendelsen

af socialt frikort« udgår.

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »borgeren«: »i perioden 2019-2022«, og efter »kalenderår«

indsættes: »og i perioden 2023-2024 kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. ka-

lenderår«.

§ 2, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2, stk. 4,

indsættes efter »2023«: »og 2024«.

§ 2

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på 40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1.

januar 2024 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der

fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb.«

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og forhøjelse af beløbsgrænsen)

UDKAST

§ 5

indsættes efter »denne lov«: »og afgørelser om deaktivering, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt.,«.

§ 6, stk. 2,

ændres

»1.

juli 2023« til: »1. januar 2025«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Partierne (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance) bag

Aftalen

om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområ-

det 2021-2024

og partierne (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet,

Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne) bag

Aftalen om udmøntning af reserven til foran-

staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026

har afsat midler til at

forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-2024.

Folketinget vedtog i 2018 lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lov nr. 689 af 8. juni 2018.

Loven trådte i kraft den 2. januar 2019. I 2020 vedtog Folketinget yderligere lov om ændring

af lov om forsøg med et socialt frikort, der forlængede forsøgsperioden i 2021-2022. I december

2022 vedtog Folketinget endnu en lovændring af lov om forsøg med et socialt frikort, der vide-

reførte ordningen i første halvår af 2023. Lovforslaget blev hastebehandlet, og som konsekvens

heraf blev forsøgsperioden alene forlænget i 6 måneder i stedet for de planlagte 2 år, således at

det hastebehandlede lovforslag bliver genbehandlet under normale vilkår, senest 6 måneder ef-

ter hastebehandlingen er vedtaget.

Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden for det sociale frikort med halvandet

år fra den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2024 samt at hæve beløbsgrænsen for det

sociale frikort til 40.000 kr., så det som aftalt er muligt for særligt socialt udsatte borgere at få

gavn af ordningen med et socialt frikort i hele 2023 og i 2024.

Regeringen vil desuden se på, hvordan ordningen kan videreføres efter 2024.

Med et socialt frikort får borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjem-

løshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt,

uden at dette fradrages i andre offentlige ydelser.

Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte borgere i samfundet gives bedre mu-

ligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve værdi herved

i hverdagen.

Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar

ved at engagere udsatte borgere. Det sociale frikort skal således fjerne barrierer og motivere

borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet under fleksible vilkår, som kan tilpasses den

UDKAST

enkelte borgers livsomstændigheder, så borgerne kan arbejde, når de har lyst og ressourcerne

til det.

Ordningen foreslås videreført med en forhøjet beløbsgrænse for det sociale frikort på 40.000

kr. årligt. Derudover foreslås ordningen videreført med enkelte mindre justeringer, der indebæ-

rer, at beløbsgrænserne for henholdsvis indtægt på det sociale frikort og indtægt året før visita-

tion reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, at det tyde-

liggøres, at afgørelser om deaktivering af sociale frikort kan påklages til Ankestyrelsen, samt

at det præciseres, hvilken foregående periode kommunalbestyrelsen skal forholde sig til i for-

bindelse med kontrollen af, om borgerne stadig er i målgruppen for ordningen.

2. Forlængelse af forsøg med et socialt frikort

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgere med særlige sociale proble-

mer i forsøgsperioden 2019 til 30. juni 2023 har ret til et socialt frikort, såfremt betingelserne i

lovens § 2 er opfyldt.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at målgruppen for ordningen er borgere med særlige sociale

problemer, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter afsnit V i lov om

social service. Derudover er det et krav, at borgerne hverken har været under ordinær uddan-

nelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for

tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet for ret til uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241

af 12. februar 2021.

Ifølge bemærkningerne til § 2 i lov om forsøg med et socialt frikort er borgere med særlige

sociale problemer defineret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. på grund af hjemløshed

eller misbrug) eller har psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller depression), jf. Folketingsti-

dende 2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer med handicap (kognitivt eller fysisk)

indgår således ikke i definitionen, medmindre de har særlige sociale problemer. Målgruppen

kan dog omfatte unge i efterværn, jf. § 76 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170

af 24. januar 2022, hvis kriterierne for socialt frikort i øvrigt er opfyldt, da disse antages at

opfylde betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service.

Det sociale frikort giver, jf. lovens § 2, stk. 3, mulighed for, at borgere kan tjene op til 20.000

kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myn-

digheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige

offentlige ydelser.

UDKAST

Det er, jf. § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, kommunalbestyrelsen, der på bag-

grund af en ansøgning fra en borger kan udstede et socialt frikort til vedkommende. En afgørelse

om afslag kan påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 5.

Kommunalbestyrelsen skal, jf. § 2, stk. 4, i første kvartal af 2023 kontrollere, om borgerne, som

kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have et socialt

frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal

kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borgerens sociale frikort.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 5, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke skal indgå i

beregningen af borgerens betaling for botilbud efter kapitel 20 i lov om social service, jf. § 163

i lov om social service, og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf. § 163 a i lov

om social service. Ifølge bemærkningerne skal der tillige ses bort fra indtægter via det sociale

frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (behovsbestemte

enkeltudgifter m.v.) efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Dertil fremgår det af bemærk-

ningerne, at det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter via dette, ikke alene kan

lægges til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret

og individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-timersreglen og førtidspen-

sion.

Det sociale frikort skal således ikke have betydning for borgerens ret til anden hjælp, som det

også fremgår af bemærkningerne til § 2, og et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud

til borgeren, hvilket fremgår af lovens § 2, stk. 6.

Det fremgår af lovens § 4, at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af virk-

somheden til it-løsningen Socialtfrikort.dk.

Det fremgår af § 5 stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at loven ophæves den 1. juli

2023.

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

I begyndelsen af januar 2023 havde ca. 7.600 borgere et socialt frikort. Heraf havde omkring

3.500 borgere anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser siden

ordningens ikrafttræden den 1. januar 2019.

Ordningen har således vundet stor udbredelse i løbet af forsøgsperioden, og tendensen er sti-

gende.

I 2020 gennemførte Ankestyrelsen ”Evaluering af det sociale frikort”. Den viser, at det sociale

frikort har en række gevinster for både borgere og virksomheder, og at samarbejdet mellem

virksomhederne og de borgere, der har anvendt det sociale frikort, generelt er velfungerende.

UDKAST

Flere borgere fremhæver øget trivsel, både fysisk og mentalt, som en positiv følge af, at de har

anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en ansættelse. Virksomhederne oplever en stor

værdi ved at se udsatte borgere udvikle sig via beskæftigelse og ved, at der via frikortet skabes

øget kontakt mellem en marginaliseret samfundsgruppe og virksomheder.

”Evaluering af det sociale frikort 2022”, som Socialstyrelsen har udarbejdet, tegner det samme

billede af, at brugen af det sociale frikort har positiv betydning for en borgers udvikling. Eva-

lueringen viser, at beskæftigelsen blandt borgere, der har anvendt deres sociale frikort, er 9 pct.

halvandet år efter visitationstidspunktet, mens det tilsvarende er omkring 4 pct. blandt dem, der

ikke har anvendt deres sociale frikort.

På den baggrund er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at forsøgsperioden i

overensstemmelse med aftalen om at forlænge forsøgsperioden for det sociale frikort i 2023-

2024 med fordel kan forlænges yderligere i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 31.

december 2024.

I forlængelse heraf er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at beløbsgrænsen på

20.000 kr. årligt i overensstemmelse med aftalen om at hæve beløbsgrænsen for det sociale

frikort med fordel kan hæves til 40.000 kr. årligt med virkning fra den 1. juli 2023.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er behov for at foretage en årlig

kontrol med alle borgere med sociale frikort, så det sikres, at borgerne fortsat lever op til betin-

gelserne for at modtage et socialt frikort i overensstemmelse med formålet med ordningen.

Med lov nr. 1596 af 28. december 2022 om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort) er det

reguleret, at kommunalbestyrelsen en gang i første kvartal af 2023 skal kontrollere, om bor-

gerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have

et socialt frikort.

Intentionen med indførelsen af kontrollen var bl.a., at borgere, der har været under ordinær

uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for

kontrollen skulle have deaktiveret deres sociale frikort, fordi de ikke længere er i målgruppen

for ordningen.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er behov for at præcisere, at den

forudgående periode, som kommunalbestyrelsen skal forholde sig til i forbindelse med kontrol-

len af, om borgerne stadig er i målgruppen for ordningen, er det seneste år forud for kontrollen.

UDKAST

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsøgsperioden for det sociale frikort forlænges med halvandet år. Det vil med-

føre, at borgere med særlige sociale problemer også vil kunne visiteres til og anvende et socialt

frikort i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2024.

Forslaget vil medføre, at borgere, der har et socialt frikort den 30. juni 2023, automatisk vil få

videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anvende dette i hele 2023 og i 2024. Derudover

vil borgere, der ikke har et socialt frikort, men opfylder betingelserne efter loven, kunne blive

visiteret til et socialt frikort i den periode, hvor forsøget med det sociale frikort forlænges. Dette

vil også gælde for borgere, der tidligere har haft et socialt frikort, men som har fået deaktiveret

dette, men senere igen opfylder betingelserne for at få et socialt frikort.

Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen for det sociale frikort hæves fra 20.000 kr. årligt til

40.000 kr. årligt. Som følge af forslaget vil borgere med sociale frikort skattefrit kunne tjene op

til 40.000 kr. årligt via ordningen i henholdsvis 2023 og 2024. Indtægt, der er opnået via ord-

ningen i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023, vil skulle medregnes i opgørelsen af de 40.000

kr. årligt i 2023.

Som følge af, at loven foreslås videreført i yderligere halvandet år, foreslås det, at kommunerne

også vil skulle foretage kontrol med borgere med sociale frikort i første kvartal af 2024 for at

sikre, at borgerne fortsat er i målgruppen, hvor med risikoen for misbrug af ordningen og for-

skelsbehandling mellem borgerne mindskes.

For at sikre at kommunernes kontrol i første kvartal af 2024 virker efter hensigten og dermed

fører til, at borgere med sociale frikort, som ikke længere er langt fra uddannelse eller beskæf-

tigelse, får deaktiveret deres sociale frikort, foreslås en præcisering af, hvilken foregående pe-

riode kommunalbestyrelsen skal forholde sig til i forbindelse med henholdsvis visitation til ord-

ningen med et socialt frikort og kontrol af borgere med sociale frikort.

Det foreslås desuden, at den foreslåede nye beløbsgrænse på 40.000 kr. for den årlige skattefri

indtægt via frikortet og målgruppekriteriet om en indtægtsgrænse på 10.000 kr. det forgangne

år reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent pr. 1. januar

2024, så værdien af ordningen ikke udhules over tid.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Danmarks indfrielse af FN’s verdens-

mål om dels at gennemføre nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for

alle (delmål 1.3) og dels målet om at enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprin-

delse, religion eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale, økonomiske

og politiske beslutninger (delmål 10.2).

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige merudgifter.

De samlede offentlige merudgifter skønnes at være i størrelsesordenen 10,0 mio. kr. i 2023 og

28,4 mio. kr. i 2024 (2023-pl). De økonomiske konsekvenser af lovforslaget i forbindelse med

kommunal visitation, kontrol og klagesagsoplysning skal forhandles med kommunerne.

De statslige udgifter indebærer blandt andet dækning af skattemæssigt mindreprovenu og min-

dre fradrag i sociale ydelser, drift af IT-løsningen, Socialtfrikort.dk, samt formidling og foran-

kring. De kommunale merudgifter skønnes at være i forbindelse med kommunal visitation, kon-

trol og klagesagsoplysning. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

Det sociale frikort har karakter af en skatteudgift og vil indgå i Skatteministeriets opgørelse

over skatteudgifter.

Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder forventes at ligge inden for de stats-

lige udgiftslofter.

Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hverken økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonsekvenser i form af visitering hos kom-

munerne og klagesagsbehandling i kommunerne og Ankestyrelsen.

For så vidt angår visitation vil kommunerne skulle forholde sig hertil på samme måde, som de

hidtil har gjort det. Det indebærer, at borgere vil skulle visiteres til det sociale frikort på bag-

grund af en konkret individuel vurdering af, om den pågældende er i målgruppen for ydelser og

tilbud til voksne i lov om social service på baggrund af særlige sociale problemer, samt om

vedkommende opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og beskæftigelse.

Kommunale sagsbehandlere vil således ved behandling af en borgers ansøgning om et socialt

frikort skulle tjekke borgerens indkomst de forgangne 12 måneder, undersøge om borgeren har

været under uddannelse i samme periode, og om vedkommende opfylder opholdskravet for ret

til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Dertil skal sagsbe-

handlerne vurdere, om vedkommende opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte

efter afsnit V i lov om social service.

Det forventes, at kommunerne samlet set vil skulle visitere ca. 1.500 borgere til ordningen i

andet halvår af 2023 og 4.200 borgere til ordningen i 2024.

UDKAST

Det forventes, at kommunerne vil skulle kontrollere ca. 10.800 borgere i første kvartal af 2024.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af det overordnede

formål, der forfølges med lovforslaget, om at lave en forsøgsordning med få regler og krav til

administration for både kommuner, erhvervsliv m.v. og borgere.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om digital kommunikation, da det med

lovforslaget forventes, at borgerens ansøgning om et socialt frikort vil ske digitalt, dog med

mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til kommunen. Borgeren får derudover svar på

sin ansøgning via Digital Post. Det forventes samtidig, at kommunernes behandling af borge-

rens ansøgning skal ske digitalt via kommunens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sags-

behandlingen skal ske automatisk for så vidt angår de dele af afgørelsen, der træffes efter ob-

jektive kriterier, herunder vurderingen af om borgeren lever op til indkomst-, uddannelses- og

opholdskravet jf. § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om forsøg med et socialt frikort. I den forbindelse

vil der i nogle tilfælde ske deling af oplysninger på tværs af kommunale forvaltninger, herunder

fx på tværs af social- og beskæftigelsesforvaltninger. Kommunerne vil dermed foretage auto-

matiseret behandling af ansøgninger, dog suppleret af manuel behandling for så vidt angår kri-

teriet, om at borgeren skal være i målgruppen for afsnit V i lov om social service, da det inde-

bærer et fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i overensstemmelse med princip nr. 3 og nr.

4 om automatisk sagsbehandling og genbrug af data.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til Folketingstidende

2020-2021, tillæg A, L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af personoplysnin-

ger skal følge gældende lov om behandlinger af personoplysninger og leve op til kravene hertil.

Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip nr. 6, da den tekniske understøttelse

af lovforslaget,

www.socialtfrikort.dk,

er baseret på allerede eksisterende offentlig infrastruk-

tur, herunder NemID, MitID, Digital Post og i nogle kommuners tilfælde borger.dk. Både kom-

muner, virksomheder og borgere, der gør brug af ordningen, skal anvende NemID eller MitID

til at logge ind på Socialtfrikort.dk, og borgere, der har ansøgt om et socialt frikort, får svar på

deres ansøgning via Digital Post. I nogle tilfælde er det ligeledes muligt at ansøge om et socialt

frikort via borger.dk. Offentlig infrastruktur benyttes derfor i løsningen.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, idet kom-

munerne skal behandle borgerens ansøgning om et socialt frikort med brug af relevante offent-

lige registre, herunder indkomstregistret m.fl., mens borgerne ikke selv skal angive, om de lever

op til målgruppekriterierne for ordningen.

UDKAST

Det sociale frikort er medvirkende til at socialt udsatte gives bedre muligheder for at deltage i

samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve værdi i hverdagen. Desuden skal det

sociale frikort fjerne barrierer og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet under

fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers livsomstændigheder.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Da det er frivilligt at ansætte borgere via et socialt frikort, har lovforslaget ingen økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de virksomheder, der væl-

ger at benytte ordningen og dermed ansætter en borger via det sociale frikort.

Med lovforslaget videreføres Socialtfrikort.dk, som allerede er kendt og benyttet af virksomhe-

derne.

Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en borger med et

socialt frikort er betinget af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver via en

særlig it-løsning, skal arbejdsgiveren påtage sig de administrative forpligtelser, der er forbundet

hermed i lighed med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgsperiode.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgere.

Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan ansøge om at blive en del af. På

baggrund af borgerens ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den enkelte person

er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.

Borgere, der har et socialt frikort den 30. juni 2023, får automatisk videreført dette i andet halvår

af 2023 og i 2024 og skal derfor ikke foretage sig noget i forbindelse med lovændringen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at borgeren opfylder opholdskravet

for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Op-

holdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i

det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. § 11, stk. 10, 1. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik.

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. marts til den 5. april 2023 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Akademikerne, BL – Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn

og Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårørende for stofmisbrugere), Bru-

gerforeningen for aktive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen,

Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frel-

sens Hær, FSD – Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Gadejuristen, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus

Forbi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS – behandlingscenter for stofbrugere,

KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole,

Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Socialpædago-

ger (LFS), Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere

(LAP), Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS),

Landsforeningen Bedre Psykiatri, Lederforeningen for offentlige ledere i hjemløseindsatser,

LOS – De private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Røde Kors, Rå-

det for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, SAND – De

Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum,

Socialt Udviklingscenter (SUS) og Socialpædagogernes Landsforbund.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Implemente-

ringskonse-

kvenser for

stat, kommu-

ner og regio-

ner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

De samlede offentlige merudgifter

skønnes at være i størrelsesordenen 10,0

mio. kr. i 2023 og 28,4 mio. kr. i 2024

(2023-pl).

Ingen

Lovforslaget har administrative konse-

kvenser i form af visitering og klage-

sagsbehandling i kommunerne og Anke-

styrelsen.

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

For de virksomheder, der vælger at be-

nytte ordningen og dermed ansætte en

borger med et socialt frikort, vil der

være visse administrative konsekvenser

forbundet med ansættelsen, herunder i

forbindelse med indberetning af lønud-

betaling til it-løsningen, Socialtfri-

kort.dk.

Borgere, der har et socialt frikort den 30.

juni 2023, får automatisk videreført dette

i andet halvår af 2023 og i 2024 og skal

derfor ikke foretage sig noget i forbin-

delse med lovændringen.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem prin-

cipper for im-

plementering

af erhvervsret-

tet EU-regule-

ring/ Går vi-

dere end mini-

mumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgere med særlige sociale pro-

blemer i en forsøgsperiode i 2019 til den 30. juni 2023 har ret til at modtage et socialt frikort,

hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.

Som følge af forslaget om at forlænge forsøgsperioden med et socialt frikort til og med 2024

foreslås det, at tidsperioden ”2019 til den 30. juni 2023” i

§ 1

ændres til ”2019-2024”. Forslaget

vil medføre, at borgere med særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne i § 2, i lov

om forsøg med et socialt frikort, også vil kunne visiteres til og anvende et socialt frikort i andet

halvår af 2023 og i 2024.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at der kan udstedes et

socialt frikort til borgere med særlige sociale problemer, som hverken har været under ordinær

uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for

tilkendelsen af socialt frikort.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at der fremover skal foretages en regulering bl.a. af

indtægtsgrænsen i § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort. Dette foreslås, for at

ordningen ikke over tid udhules. Som følge af forslaget om regulering af indtægtsgrænsen fo-

reslås det, at det i

§ 2, stk. 2. nr. 2,

i lov om forsøg med et socialt frikort skal fremgå, at beløbet

på 10.000 kr. er 2023-niveau.

Med lov nr. 1596 af 28. december 2022 om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort) er der

pr. 1. januar 2023 indsat et nyt § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt frikort. Efter denne

bestemmelse skal kommunalbestyrelsen en gang i første kvartal af 2023 kontrollere, om bor-

gerne, som kommunen har udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have

et socialt frikort.

Hensigten med kontrollen er at sikre, at borgere med sociale frikort fortsat er i målgruppen for

ordningen og dermed stadigvæk er særligt socialt udsatte og langt fra uddannelse og beskæfti-

gelse, som de var, da de blev visiteret til ordningen. Det tydeliggøres med dette lovforslag, at

UDKAST

der for så vidt angår kontrollen af, om borgerne fortsat lever op til målgruppekriteriet vedr.

uddannelse og indtægt, skal tages udgangspunkt i det seneste år forud for kontroltidspunktet.

Det foreslås på baggrund heraf, at

§ 2, stk. 2, nr. 2,

også ændres, således at sætningen »forud

for tilkendelsen af socialt frikort« udgår.

Forslaget vil medføre, at kommunerne fortsat i forbindelse med visitation af borgere til ordnin-

gen skal undersøge, om borgerne har været under ordinær uddannelse eller har haft arbejdsind-

komst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for tilkendelsen af socialt frikort. Det vil

sige 12 måneder forud for visitationstidspunktet. For så vidt angår undersøgelsen af, om bor-

gerne opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social

service og opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov

om aktiv socialpolitik, skal der i forbindelse med visitation til ordningen tages udgangspunkt i

borgernes situation på det pågældende tidspunkt.

Forslaget vil desuden medføre, at kommunerne i forbindelse med kontrol af, om borgere fortsat

lever op til kriterierne for ordningen, skal undersøge, om borgerne har været under ordinær

uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for

kontrollen. Det vil sige 12 måneder forud for kontroltidspunktet. For så vidt angår kontrollen

af, om borgerne fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i

lov om social service og fortsat opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kon-

tanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, skal der tages udgangspunkt i borgernes situation

på kontroltidspunktet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort, at der ved et socialt frikort

forstås en mulighed for, at borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved

ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten

fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Det fremgår

desuden, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perioden fra 2019 til den 30. juni

2023, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i perioden fra den 1. januar 2023 til den 30. juni 2023,

jf. dog stk. 4.

Som følge af forslaget om at forlænge forsøgsperioden med et socialt frikort til og med 2024,

forslaget om at hæve beløbsgrænsen for den skattefri indtægt til 40.000 kr. årligt og forslaget

om at satsregulere bl.a. beløbsgrænsen, så ordningen ikke udhules over tid, er der behov for en

UDKAST

bestemmelse, der regulerer muligheden for også at anvende et socialt frikort i andet halvår af

2023 og i 2024, og som fastsætter beløbsgrænsen til 40.000 kr. årligt i 2023-niveau.

Med henblik på at forenkle den nævnte bestemmelse foreslås det, at der foretages en præcise-

ring i

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

så det fremgår, at et socialt frikort giver borgere mulighed for at tjene

op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår i perioden 2019-2022 og 40.000 kr. skattefrit pr. ka-

lenderår i 2023 og 2024, samt at beløbet på 40.000 kr. er 2023-niveau. Det foreslås derfor, at

der efter ”borgeren” indsættes ”i perioden 2019-2022”, og at der efter ”kalenderår” indsættes

”og i perioden 2023-2024 kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår”.

Forslaget vil medføre, at borgere med sociale frikort skattefrit vil kunne tjene op til 40.000 kr.

årligt via ordningen i henholdsvis 2023 og 2024. Indtægt, der er opnået via ordningen i perioden

1. januar 2023 til 30. juni 2023, vil skulle tælle med i opgørelsen af de 40.000 kr. årligt i 2023.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 6.

Til nr. 4

Det fremgår af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort, at en borger, der har

fået udstedt et socialt frikort i perioden fra 2019 til den 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000

kr. skattefrit i perioden fra den 1. januar 2023 til den 30. juni 2023.

Da det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at der foretages en præcisering i § 2, stk. 3, 1. pkt.,

så det fremgår, at et socialt frikort giver borgere mulighed for at tjene op til 40.000 kr. skattefrit

pr. kalenderår i hele perioden 2019-2024, er der ikke behov for yderligere præcisering af, i

hvilken periode borgere kan anvende et socialt frikort.

Det foreslås som følge heraf, at

§ 2, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt frikort at kommunalbestyrelsen en

gang i første kvartal af 2023 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt socialt

frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke læn-

gere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere

borgeren herom og deaktivere borgerens sociale frikort.

UDKAST

Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsordningen med et socialt frikort forlæn-

ges til og med 2024, er der behov for en bestemmelse, der regulerer kommunalbestyrelsernes

kontrol med borgere med sociale frikort i 2024.

Det foreslås derfor, at der i

§ 2, stk. 4,

i lov om forsøg med et socialt frikort efter ”2023” ind-

sættes ”og 2024”. Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelserne i første kvartal af 2024 skal

kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betin-

gelserne for at have et socialt frikort.

Indtægt på baggrund af et socialt frikort skal ikke indgå i beregningen af, om borgeren har haft

arbejdsindkomst over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for kontrollen.

Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle deaktivere frikortet for borgere, som ikke

længere opfylder betingelserne for at få udstedt eller fortsat have et socialt frikort. Dette vil

skulle gøres via Socialtfrikort.dk, hvor kommunerne også opretter sociale frikort. Kommunerne

vil i den forbindelse skulle orientere borgerne om, at deres sociale frikort er blevet deaktiveret.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfyl-

der betingelserne for at få et socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visiterende

kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere borgerens frikort.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at der kan udstedes et socialt

frikort til borgere med særlige sociale problemer, som 1) opfylder betingelserne for at modtage

hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service, 2) hverken har været under ordinær

uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år forud

for tilkendelsen af et socialt frikort og 3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp

eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Ifølge § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort skal der ved et socialt frikort

forstås en mulighed for, at borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved

ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten

fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det fremgår ikke af lov om forsøg med et socialt frikort, at beløbene på 20.000 kr., som bor-

gerne maksimalt kan tjene via ordningen pr. kalenderår, og på 10.000 kr., som borgerne mak-

simalt må have haft som arbejdsindkomst inden for det seneste år forud for tilkendelsen af

socialt frikort, skal reguleres.

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 2

i lov om forsøg med et socialt frikort indsættes et nyt stk. 7 om, at

beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2, og beløbet på 40.000 kr. i stk. 3, reguleres den 1. januar

2024 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der frem-

kommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Forslaget skal sikre, at værdien af

ordningen ikke udhules over tid.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at beløbsgrænsen på 20.000 kr. årligt

hæves til 40.000 kr. årligt. Det vil således være beløbet på 10.000 kr. i § 2, stk. 2, nr. 2, i lov

om forsøg med et socialt frikort, og det foreslåede beløb på 40.000 kr. i § 2, stk. 3, i lov om

forsøg med et socialt frikort, der pr. 1. januar 2024 vil skulle reguleres med satsreguleringspro-

centen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 7

Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsens afgørelser

om afslag efter loven kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område.

Med lov nr. 1596 af 28. december 2022 om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort) er der

pr. 1. januar 2023 indsat et nyt § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt frikort. Efter denne

bestemmelse skal kommunalbestyrelsen en gang i første kvartal af 2023 kontrollere, om bor-

gerne, som kommunen har udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have

et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at have et socialt fri-

kort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borgerens sociale fri-

kort.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at denne kontrol af borgere, som har et socialt frikort,

også skal foretages i første kvartal af 2024.

Kommunalbestyrelsens deaktivering af en borgers sociale frikort er en forvaltningsretlig afgø-

relse. Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at en sådan afgørelse kan påklages

til Ankestyrelsen, jf. § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort. Da det fremgår af denne bestem-

melse, at det er kommunalbestyrelsens afslag efter loven, der kan påklages, finder Social-, Bo-

lig- og Ældreministeriet det dog hensigtsmæssigt, at det præciseres, at bestemmelsen også om-

fatter kommunalbestyrelsens afgørelser om deaktivering af en borgers sociale frikort.

UDKAST

Det foreslås derfor, at der i

§ 5

efter ”denne lov” indsættes ”og afgørelser om deaktivering, jf.

§ 2, stk. 4, 2. pkt.,”.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 8

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med socialt frikort, at loven ophæves den 1. juli 2023.

Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsperioden med et socialt frikort forlænges

til og med 2024, vil det være nødvendigt at ændre ophævelsesdatoen i lov om forsøg med et

socialt frikort.

Det foreslås derfor, at ”1. juli 2023” i lovens

§ 6, stk. 2,

ændres til ”1. januar 2025”, sådan at

loven først ophæves den 1. januar 2025.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at forsøgsperioden med et socialt frikort for-

længes til og med 2024, hvilket er med til at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort

blandt borgere og virksomheder, samt yderligere implementering af ordningen i landets kom-

muner.

Da lov om forsøg med et socialt frikort, jf. § 8, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke

kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1160 af 15. november

2019, som ændret ved lov nr. 2217 af 29. de-

cember 2020 og lov nr. 1596 af 28. december

2022, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Formålet med denne lov er, at borgere

med særlige sociale problemer i en forsøgs-

periode i 2019 til den 30. juni 2023 har ret til

at modtage et socialt frikort, hvis betingel-

serne i § 2 er opfyldt.

§ 2. ---

Stk. 2.

Der kan udstedes et socialt frikort

til borgere med særlige sociale problemer,

som

1) ---

2) hverken har været under ordinær uddan-

nelse eller har haft arbejdsindkomst over

10.000 kr. inden for det seneste år forud for

tilkendelsen af socialt frikort og

3) ---

Stk. 3.

Ved et socialt frikort forstås en mu-

lighed for, at borgeren kan tjene op til 20.000

kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og

ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige

myndigheder m.v., uden at indtægten fradra-

ges i forsørgelsesydelser eller andre ind-

komstafhængige offentlige ydelser. En bor-

ger, der har fået udstedt et socialt frikort i pe-

rioden fra 2019 til den 30. juni 2023, kan

tjene op til 20.000 kr. skattefrit i perioden fra

den 1. januar 2023 til den 30. juni 2023, jf.

dog stk. 4.

§ 1

ændres »2019 til den 30. juni 2023«

til: »2019-2024«.

§ 2, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »10.000

kr.«: »(2023-niveau)«, og »forud for tilken-

delsen af socialt frikort« udgår.

§ 2, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »borge-

ren«: »i perioden 2019-2022«, og efter »ka-

lenderår« indsættes: »og i perioden 2023-

2024 kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau)

skattefrit pr. kalenderår«.

§ 2, stk. 3, 2 pkt.,

ophæves.

UDKAST

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal en gang

§ 2, stk. 4,

indsættes efter »2023«: »og

i første kvartal af 2023 kontrollere, om bor- 2024«.

gerne, som kommunen har udstedt socialt

frikort til, stadig opfylder betingelserne for

at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke

længere opfylder betingelserne for at have et

socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen

orientere borgeren herom og deaktivere bor-

gerens sociale frikort.

Stk. 5. –

Stk. 6. --

§ 2

indsættes som

stk. 7:

»Stk.

Beløbet på 10.000 kr. i stk. 2, nr. 2,

og beløbet på 40.000 kr. i stk. 3 reguleres den

1. januar 2024 med satsreguleringsprocen-

ten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De

beløb, der fremkommer efter regulering, af-

rundes til nærmeste kronebeløb.«

§ 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om

afslag efter denne lov kan påklages til Anke-

styrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det soci-

ale område.

§ 6. ---

Stk. 2.

Loven ophæves den 1. juli 2023.

§ 5

indsættes efter »denne lov«: »og af-

gørelser om deaktivering, jf. § 2, stk. 4, 2.

pkt.,«.

§ 6, stk. 2,

ændres »1. juli 2023« til: »1.

januar 2025«.