Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 80
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som senest ændret ved § xx i lov nr.
xx af xx. xx 20xx, … og …, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 95, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »unge i alderen fra 18 år til og med 23 år« til: »personer«.
2.
§ 95, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
3.
I
§ 95, stk. 4, 4. pkt.,
som bliver 3. pkt., ændres »Den unges forældre« til: »Personens nærtstående, som
helt eller delvis passer den pågældende, jf. stk. 3,«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023
.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den supplerende aftale indgået i august 2022 mellem den tidligere regering
(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som indebærer
en ophævelse af aldersbegrænsningerne i initiativet om ”Overvågning om natten i eget hjem til unge med
svære handicap”, som indgår i den politiske aftale ”Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Finansloven for 2020”, som er indgået den 2. december 2019.
Til udmøntning af denne aftale fra december 2019 er der med virkning fra 1. juli 2020 i § 95, stk. 4, i lov om
social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (herefter serviceloven) ved lov nr. 1059 af 30.
juni 2020 om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Indførelse af ret til overvågning og
støtte i forbindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i form af et kontant
tilskud) indført en ordning med ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for unge i
alderen fra 18 år til og med 23 år og en dispensationsadgang til og med det fyldte 25. år ved livstruende
sygdom hos den unge. Aldersgrænsen på 23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år er
indført henset til den store usikkerhed om de økonomiske konsekvenser ved ordningen, selv om der blandt
partierne bag den politiske aftale, indgået i december 2019, hvori der er afsat varig finansiering til ordningen,
var et ønske om en ordning uden aldersbegrænsninger.
Henset til den store usikkerhed om de økonomiske konsekvenser er der aftalt en efterregulering med
kommunerne. Afrapporteringen på den undersøgelse, som er udarbejdet til brug for denne efterregulering,
viser, at der er anvendt færre midler i ordningen end forudsat.
1