SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service (Ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten)

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(Ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud

til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som senest ændret ved § xx i lov nr.

xx af xx. xx 20xx, … og …, foretages følgende ændringer:

§ 95, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »unge i alderen fra 18 år til og med 23 år« til: »personer«.

§ 95, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

§ 95, stk. 4, 4. pkt.,

som bliver 3. pkt., ændres »Den unges forældre« til: »Personens nærtstående, som

helt eller delvis passer den pågældende, jf. stk. 3,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den supplerende aftale indgået i august 2022 mellem den tidligere regering

(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, som indebærer

en ophævelse af aldersbegrænsningerne i initiativet om ”Overvågning om natten i eget hjem til unge med

svære handicap”, som indgår i den politiske aftale ”Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Finansloven for 2020”, som er indgået den 2. december 2019.

Til udmøntning af denne aftale fra december 2019 er der med virkning fra 1. juli 2020 i § 95, stk. 4, i lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (herefter serviceloven) ved lov nr. 1059 af 30.

juni 2020 om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Indførelse af ret til overvågning og

støtte i forbindelse hermed om natten for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i form af et kontant

tilskud) indført en ordning med ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for unge i

alderen fra 18 år til og med 23 år og en dispensationsadgang til og med det fyldte 25. år ved livstruende

sygdom hos den unge. Aldersgrænsen på 23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år er

indført henset til den store usikkerhed om de økonomiske konsekvenser ved ordningen, selv om der blandt

partierne bag den politiske aftale, indgået i december 2019, hvori der er afsat varig finansiering til ordningen,

var et ønske om en ordning uden aldersbegrænsninger.

Henset til den store usikkerhed om de økonomiske konsekvenser er der aftalt en efterregulering med

kommunerne. Afrapporteringen på den undersøgelse, som er udarbejdet til brug for denne efterregulering,

viser, at der er anvendt færre midler i ordningen end forudsat.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 80: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service (Ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten)

Formålet med lovforslaget er at skabe bedre vilkår for alle borgere med en ordning med kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, og behov for overvågning og støtte i forbindelse

hermed om natten og for deres familier.

Lovforslaget indeholder således et forslag om ophævelse af aldersgrænsen på 23 år og

dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år i servicelovens § 95, stk. 4, således at

kommunalbestyrelsen fremadrettet skal udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde

overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til alle borgere, hvis betingelserne i servicelovens § 95,

stk. 4, i øvrigt er opfyldt. Hermed sikres det, at alle borgere uanset alder, som modtager hjælp efter

servicelovens § 95, stk. 3, i form af et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, og som har behov for

overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten, kan få denne hjælp.

2. Ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten

2.1. Gældende ret

Målgruppen for ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 er borgere

på 18 år og derover med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har omfattende og

massive hjælpebehov. Det overordnede formål med ordningen er at give borgere inden for målgruppen en

særlig type hjælp i form af et kontant tilskud, som skaber mulighed for fleksibilitet og en helhedsorienteret

løsning af den enkelte borgers hjælpebehov.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 1, at hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp

til rådighed for en borger, der har behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83

og afløsning eller aflastning efter § 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som

den pågældende selv antager.

Efter servicelovens § 95, stk. 2, kan en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den

pågældende selv antager.

Efter servicelovens § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter § 95,

stk. 2, fortsat skal gives som naturalhjælp eller skal udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis

passer borgeren. Den nærtstående vil herefter være tilskudsmodtager i ordningen.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra

18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et

kontant tilskud. Hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en livstruende sygdom,

skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 95, stk. 4, 2. pkt., fortsætte udbetalingen af det kontante

tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved

døden, dog højst i to år. Tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed

skal ifølge § 95, stk. 4, 3. pkt., udbetales til samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som får

udbetalt tilskuddet efter servicelovens § 95, stk. 3. Det fremgår af § 95, stk. 4, 4. pkt., at den unges forældre

ikke må ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.

Aldersgrænsen på 23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år i servicelovens § 95, stk. 4, 1.

pkt. og 2. pkt., indebærer, at der til borgere over disse alderstrin alene kan ydes personlig og praktisk hjælp i

hjemmet og afløsning eller aflastning i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Derimod kan

der ikke i disse ordninger ydes f.eks. overvågning om natten som en del af hjælpen til borgere med

omfattende funktionsnedsættelser, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og som derfor har behov for

overvågning som følge af f.eks. epilepsi eller risiko for fejlsynkning.

Det følger af servicelovens § 95, stk. 5, at det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter

bestemmelsens stk. 1-4, at tilskudsmodtageren (borgeren selv i ordninger efter stk. 2 eller en nærtstående i

ordninger efter stk. 3) er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. At tilskudsmodtageren skal

kunne fungere som arbejdsleder indebærer som udgangspunkt, at den pågældende skal være i stand til at

tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne. Ordningerne efter servicelovens § 95, stk. 2,

og § 95, stk. 3, adskiller sig derved fra hinanden ved, at det altid er borgeren selv, der fungerer som

arbejdsleder i en ordning efter stk. 2, mens det er en nærtstående, der fungerer som arbejdsleder i en ordning

efter stk. 3. I ordninger efter § 95, stk. 3, er borgeren således ikke selv i stand til at fungere som arbejdsleder

grundet sin funktionsnedsættelse.

Det er efter servicelovens § 95, stk. 5, desuden en betingelse, at borgeren eller den nærtstående er i stand til

at fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Dette kan dog fraviges, hvis den pågældende indgår aftale med en

nærtstående eller med en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om, at tilskuddet

overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter i ansættelsesretlig

forstand er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne varetages i så fald i samråd med den

pågældende. Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiverfunktionen ansvaret for at administrere ydelsen og de

praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage kontant tilskud til ansættelse af hjælpere.

Af servicelovens § 95, stk. 6, fremgår, at i de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal

kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.

De nærmere regler for kommunernes udmåling af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere i ordninger

efter servicelovens § 95 følger af bekendtgørelse nr. 1069 af 30. juni 2020 om udmåling af tilskud til

ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service. Det samlede tilskud

omfatter almindelige omkostninger ved ansættelse af hjælpere m.v., jf. bekendtgørelsens §§ 5-7, særlige

omkostninger ved overførsel af tilskud eller til lønadministration, jf. §§ 8 og 9, og andre omkostninger

forbundet med ansættelse af hjælpere, jf. § 10.

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Partierne bag aftalen om finansloven for 2020 og den supplerende aftale indgået august 2022 er enige om at

skabe bedre vilkår for alle borgere uanset alder med behov for overvågning og støtte i forbindelse hermed

om natten, som modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud og for deres familier.

Partierne er således enige om, at den nugældende ordning i servicelovens § 95, stk. 4, med udbetaling af

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten med

de dertil hørende betingelser, skal gælde uden aldersbegrænsninger.

Det er ikke muligt efter gældende regler at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed i eget hjem om

natten til borgere over 23 år, henholdsvis 25 år ved tilstedeværelse af en livstruende sygdom, med behov

herfor, som ikke er i stand til at fungere som arbejdsleder i en ordning med kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere. I ordninger efter servicelovens § 95, stk. 3, kan der således alene ydes tilskud til ansættelse af

hjælpere til udførelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet og til afløsning eller aflastning, medmindre

borgeren er i alderen fra 18 år til og med 23 år eller ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en

livstruende sygdom. I disse situationer er der hjemmel i servicelovens § 95, stk. 4, til også at udbetale et

kontant tilskud til at ansætte hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund, at det er nødvendigt at ophæve aldersgrænsen på

23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år i serviceloven, hvis alle borgere uanset alder med

svære handicap og behov for overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten, som ikke er i stand til at

fungere som arbejdsledere for egne hjælpere, skal sikres overvågning og støtte i forbindelse hermed i

nattetimerne ved siden af den personlige og praktiske hjælp i hjemmet og afløsning eller aflastning, der

indgår i ordninger efter servicelovens § 95, stk. 3. Disse borgere med omfattende funktionsnedsættelser og

deres familier vurderes således at have behov for at få skabt nogle bedre vilkår.

Endvidere vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det er nødvendigt med henblik på at sikre, at

borgerens nærtstående, som helt eller delvis passer den pågældende i døgnets øvrige timer, får mulighed for

hvile i nattetimerne, at ændre den nugældende begrænsning i serviceloven i forhold til, hvem der må

ansættes som hjælpere til at udføre overvågnings- og støtteopgaven, fra, at den unges forældre ikke må

ansættes, til, at borgerens nærtstående, som helt eller delvis passer den pågældende, ikke må ansættes.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages en ændring i servicelovens § 95, stk. 4, således at aldersgrænsen på 23 år og

dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år i ordningen med udbetaling af et kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten vil blive ophævet,

hvorefter ordningen vil gælde for alle borgere, som modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et

kontant tilskud, og som har behov for overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten. Det bemærkes

herved, at borgeren eller den, der varetager borgerens interesser, kan takke nej til at modtage det kontante

tilskud.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om, at den unges forældre ikke må ansættes som hjælpere til at

udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed, ændres, således at borgerens nærtstående, som helt

eller delvis passer den pågældende, ikke må blive ansat til at udføre opgaven med overvågning og støtte i

forbindelse hermed om natten.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre samlede merudgifter på 16,7 mio. kr. årligt efter den fulde indfasning af

den foreslåede ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i 2043. Den vurderede økonomiske

kompensation af kommunerne, som følge af forslaget om, at kommunalbestyrelsen vil skulle udbetale et

kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til

alle borgere uanset alder, hvis betingelserne i servicelovens § 95, stk. 4, i øvrigt er opfyldt, vil udgøre 1,3

mio. kr. i 2023, idet lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023, stigende til 16,6 mio. kr. årligt efter

den fulde indfasning. Indfasningens længde skyldes, at der skønnes at være en nettotilgang til den foreslåede

ordning frem til 2043, hvorefter aktivitetsniveauet skønnes at være permanent. Hertil vil lovforslaget efter

den fulde indfasning medføre merudgifter i Ankestyrelsen på 0,1 mio. kr. årligt til klagesagsbehandling.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget berører ikke regionerne og medfører således ikke konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekvenser eller digitaliseringsrelaterede

konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger således seks ud af de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning. Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget

ændrer ikke på, hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer heller ikke

på sammenhæng på tværs. Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for tryg og sikker

datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres med kommunerne

via Digital Post. Lovforslaget har dermed ikke betydning i forhold til disse principper. Lovforslaget muliggør

dog ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle behandle hver sag individuelt,

hvilket vil indebære faglige skøn. Der kan således ikke sagsbehandles efter objektive kriterier, hvorfor der

ikke er mulighed for at automatisere sagsgangene. Dette skyldes, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages

en konkret og individuel vurdering ved kommunalbestyrelsens afgørelse om kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten, herunder om betingelserne herfor i

servicelovens § 95, stk. 4, i øvrigt kan anses som opfyldt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts 2023 til den 5. april 2023 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske

Ældreråd, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH, Det Centrale Handicapråd, 3F –

Fagligt Fælles Forbund, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af

Socialchefer i Danmark, Handicapbranchen Danmark, HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder,

KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen for Sociale Tilbud – LOS,

Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Unge med Handicap, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes

Landsforbund, ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund og ÆldreSagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget vurderes at medføre

samlede merudgifter på 16,7 mio. kr.

årligt efter den fulde indfasning af

den foreslåede ophævelse af

aldersgrænsen og

dispensationsadgangen i 2043. Den

vurderede økonomiske kompensation

af kommunerne, som følge af

forslaget om, at

kommunalbestyrelsen vil skulle

udbetale et kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere til at yde

overvågning og støtte i forbindelse

hermed om natten til alle borgere

uanset alder, hvis betingelserne i

servicelovens § 95, stk. 4, i øvrigt er

opfyldt, vil udgøre 1,3 mio. kr. i 2023,

idet lovforslaget foreslås at træde i

kraft den 1. juli 2023, stigende til 16,6

mio. kr. årligt efter den fulde

indfasning. Indfasningens længde

skyldes, at der skønnes at være en

nettotilgang til den foreslåede

ordning frem til 2043, hvorefter

aktivitetsniveauet skønnes at være

permanent. Hertil vil lovforslaget

efter den fulde indfasning medføre

merudgifter i Ankestyrelsen på 0,1

mio. kr. årligt til

klagesagsbehandling.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Natur- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Nej

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som

den pågældende selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at

hjælpen efter § 95, stk. 2, fortsat skal gives som naturalhjælp eller skal udbetales til en nærtstående person,

som helt eller delvis passer borgeren. Den nærtstående vil herefter være tilskudsmodtager i ordningen.