Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 75
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 1710
Doknr.
677827
Dato
02-03-2023
Orientering om indenrigs- og sundhedsministerens kommende lovforslag
om lavere medicintilskudsgrænser i 2023
Hermed fremsendes en kort orientering om ovennævnte kommende lovforslag,
idet lovforslaget indeholder nogle ændringer i forhold til hjælp til dækning af
nødvendige merudgifter efter servicelovens §§ 41 og 100.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,
Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 10. februar 2023 ”Aftale om
inflationshjælp”. Med aftalen blev det blandt andet
besluttet at afsætte 125 mio.
kr. i 2023 med henblik på midlertidigt at nedsætte den maksimale egenbetaling
for tilskudsberettiget medicin.
Aftalen udmøntes ved et kommende lovforslag fra indenrigs- og
sundhedsministeren, som har til formål at muliggøre, at
medicintilskudsgrænserne sænkes i den resterende del af 2023. Med
lovforslaget gives indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til i en
begrænset periode at udstede regler for udgiftsgrænsen for fuld
tilskudsdækning.
Med lovforslaget foreslås desuden ændringer i serviceloven. Formålet er at
sikre, at den midlertidige sænkelse af den maksimale egenbetaling for medicin
ikke medfører utilsigtede konsekvenser i form af risiko for nedsættelse eller
frakendelse af hjælp for borgere, der er bevilget eller ansøger om
merudgiftsydelse efter servicelovens §§ 41 eller 100. Med ændringerne i
serviceloven sikres det således, at den midlertidige sænkelse af den
maksimale egenbetaling for medicin ikke skal tages i betragtning, når
kommunen træffer afgørelser om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.
Indenrigs- og sundhedsministeren forventes at fremsætte lovforslaget for
Folketinget den 14. marts 2023. Lovforslaget og øvrige dokumenter i tilknytning
til folketingsbehandling vil kunne ses på Folketingets hjemmeside under
Sundhedsudvalget.
1