Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 67
Offentligt
2664940_0001.png
Sagsnr.
2022 - 1735
Doknr.
647431
Dato
10-02-2023
Status på Den Socialøkonomiske Investeringsmodel i
2022
Dette notat giver en status over arbejdet med Den Socialøkonomiske
Investeringsmodel (SØM) i 2022 og sigtelinjer for arbejdet i 2023.
SØM blev lanceret i 2018 med det formål at fremme investeringstankegangen
på socialområdet. Modellen kan hjælpe kommuner med at skabe et overblik over
omkostningerne ved en indsats og opgøre det budgetøkonomiske potentiale, der
kan være ved investeringer i sociale indsatser. Modellen er siden blevet
videreudviklet og opdateret årligt. Boks 1 nedenfor giver en kort gennemgang af
modellen.
SØM drives af en SØM-enhed forankret i Social- og Boligstyrelsen. Med aftalen
om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet (SSA) 2021-2024 blev der afsat 4,5 mio. kr. årligt til
arbejdet med SØM fra 2022 og frem. Den varige finansiering skal sikre, at SØM
bliver udbredt og forankret i landets kommuner, ligesom den videre udvikling af
modellen skal ske i overensstemmelse med kommunernes ønsker og behov. Det
skal blandt andet bidrage til, at kommunerne fremadrettet i højere grad anvender
SØM systematisk, når der lokalt skal træffes politisk beslutning om investeringer
i sociale indsatser.
Som opfølgning på SSA-aftalen og for at sikre en effektiv anvendelse af de
afsatte midler, blev der ultimo 2020 udarbejdet en strategi for det videre arbejde
med modellen. Strategien indeholder to overordnede spor, som har været
styrende for arbejdet med SØM i 2022:
1.
Videreudvikling af modellen
så den i højere grad afspejler kommunernes
behov og ønsker
2.
Udbredelse og forankring af modellen i kommunerne
så flere kommuner
anvender modellen, når de skal afdække de økonomiske potentialer ved
investeringer i sociale indsatser
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 67: Orientering om status på Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra socialministeren
2664940_0002.png
Boks 1
Kort beskrivelse af den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et beregningsværktøj, der styrker
beslutningsgrundlaget i en konkret lokal sammenhæng og sætter fokus på de budgetøkonomiske
potentialer over tid, der kan være ved at investere i sociale indsatser. SØM består af to dele:
En beregningsramme,
der beregner det samlede nettoresultat ud fra brugerens input vedrørende
indsatsens omkostninger og succesrate samt de økonomiske konsekvenser over tid
En vidensdatabase,
der indeholder viden om effekter, priser og potentielle økonomiske konsekvenser for
udvalgte målgrupper. Vidensdatabasen kan fx bruges som inspiration til kommunernes egne beregninger
på konkrete indsatser.
Kvaliteten af en SØM-beregning afhænger af de antagelser og input, som brugerne selv indtaster i
modellen. Input kan være brugerens egen viden og data eller kan stamme fra vidensdatabasen.
Estimaterne i SØMs vidensdatabase er overordnede skøn baseret på registerdata. Disse skøn kan være
mere eller mindre repræsentative for den konkrete lokale indsats og målgruppe, man vil undersøge. Gode
SØM-beregninger kræver derfor både økonomfaglige og socialfaglige kompetencer samt et godt kendskab
til den lokale kontekst, hvor den sociale indsats finder sted.
SØM er udviklet af VIVE og Incentive for Social- og Boligstyrelsen på baggrund af satspuljeaftalerne for
2016, 2017 og 2018. Fra og med 2022 er modellens videreudvikling og drift overgået til de permanente
midler afsat i forbindelse med aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2021-2024. Modellen er baseret på en Excel-løsning og frit tilgængelig på Social-
og Boligstyrelsens hjemmeside.
Nogle af de vigtigste erfaringer fra kommunernes brug af modellen siden
lanceringen er:
SØM gør det muligt at belyse værdien af sociale investeringer og
understøtter, at der arbejdes ensartet og systematisk med investeringer
på socialområdet, både internt i kommunen og på tværs af offentlige
myndigheder.
Gode SØM-beregninger kræver både social- og økonomifaglig viden og
kompetencer til at omsætte viden om lokale, kommunale data til input til
SØM. Dette arbejde er ofte tids- og ressourcekrævende, og
kommunerne har fortsat brug for understøttelse i arbejdet med sociale
investeringer og SØM.
Arbejdet med SØM giver et fælles sprog for værdien af sociale
investeringer på tværs af fagligheder samt mellem administration og
politikere. Dette kan styrke sammenhængen mellem økonomiske og
socialfaglige prioriteringer og investeringer på socialområdet.
Arbejdet med sociale investeringer og SØM kræver opbygning af
kompetencer og nye samarbejdsrelationer internt i kommunerne. Dette
er tids- og ressourcekrævende for kommunerne, særligt i starten, når
kompetencer opbygges og samarbejdsrelationer skabes. Derfor er det
bl.a. vigtigt med ledelsesmæssig opbakning og prioritering. Det tager
derfor også tid at modne og forankre investeringstankegangen og
anvendelsen af SØM.
Videreudvikling af SØM i 2022
I 2022 er der offentliggjort en ny version af modellen med nye målgrupper, ny
viden om effekt af sociale indsatser samt konkrete beregningseksempler i
modellens erfaringsdatase, hvor brugere kan lægge deres egne SØM-
beregninger ind til inspiration for andre brugere. SØM er også udvidet med et
”familiemodul”, som gør det muligt at foretage beregninger af de
budgetøkonomiske konsekvenser, der kan være for hele familien ved at
investere i sociale indsatser, ligesom det også er blevet muligt at foretage
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 67: Orientering om status på Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra socialministeren
2664940_0003.png
beregninger på konsekvenser for seks
1
udvalgte grupper af pårørende til socialt
udsatte. Endelig er der i 2022 udarbejdet et koncept for at kvalificere de
økonomiske konsekvenser ud fra konkrete forandringsteorier i forhold til sociale
indsatser med inddragelse af viden fra kommunal praksis og eksperter på
området. Konceptet er pilottestet på målgruppen af voksne i hjemløshed.
Kvalificeringen af de økonomiske konsekvenser udvides til at omfatte flere
målgrupper i 2023.
Videreudvikling af modellen sker i tæt samarbejde med og med inddragelse af
kommunerne bl.a. gennem SØMs kommunepanel, så det sikres, at modellen
imødekommer kommunernes ønsker og behov, og at der er sammenhæng
mellem videreudvikling og arbejdet med udbredelse og forankring.
Udbredelse og forankring af SØM i 2022
Arbejdet med at udbrede og forankre SØM i landets kommuner har i 2022
centreret sig om en række uddannelses- og rådgivningstilbud, som SØM-
enheden i Social- og Boligstyrelsen er ansvarlig for. Disse er:
1. Uddannelse og kurser til kommunale medarbejdere og ledere såvel som
andre aktører, der giver en overordnet introduktion til modellen.
2. Implementeringsforløb til kommuner, der ønsker at integrere arbejdet
med sociale investeringer og SØM i deres organisation.
Implementeringsforløb er intensive og skræddersyede forløb, der typisk
strækker sig over tre til syv måneder og indebærer seks
heldagsworkshops med opfølgende møder imellem disse.
3. Individuel rådgivning om såvel tekniske aspekter vedrørende modellen
som konkrete beregninger. Individuel rådgivning er mindre omfattende
og kan variere fra kort sparring på specifikke beregninger til
rådgivning/workshops i kommunen ad flere omgange.
I 2022 har 15 kommuner deltaget på uddannelse i SØM. I alt har 86 kommuner
deltaget i uddannelse i SØM, siden modellen blev lanceret i 2018. 12 kommuner
har i 2022 modtaget rådgivning eller deltaget i implementeringsforløb (i alt 22 i
perioden 2018-2022),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Antal kommuner, der har deltaget i forskelige typer af udbredelses- og forankringsaktiviteter vedr.
SØM
Aktivitet
Uddannelsesforløb
Rådgivning og Implementering
Antal kommuner i 2022
15
12
Antal kommuner i 2018-2022
86
22
Anm.:
:
De 12 kommuner, der har modtaget rådgivning og implementeringsstøtte, er: Ballerup, Helsingør,
Hjørring, Høje-Taastrup, København, Køge, Lolland, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Aalborg og
Guldborgsund
SØM-enheden gennemfører en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt
kommuner, der har deltaget i SØM-uddannelse. Social- og Boligstyrelsen har på
baggrund af rådgivnings- og implementeringsforløb samt survey kendskab til 24
kommuner, der anvender SØM. Disse kommuner anvender modellen på hele
spektret af socialområdet (udsatte voksne, udsatte børn og unge, børn og unge
med handicap samt voksne med handicap), og desuden anvender nogle af
kommunerne også modellen på beskæftigelsesområdet. Kommunerne
anvender modellen til businesscase-beregninger forud for beslutninger om at
igangsætte eller forankre en indsats, til opfølgning på indsatser, der er i gang,
samt til evaluering af afsluttede indsatser. Som oftest anvender kommunerne en
1
Disse seks er følgende: Tre målgrupper af børn til personer i stofmisbrugsbehandling (efter børnenes alder fra
0-5 år, 6-13 år og 14-17 år) og tre målgrupper af børn til personer med svære psykiske lidelser (inddelt i tre
målgrupper efter samme aldersgruppe som ovenfor).
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 67: Orientering om status på Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, fra socialministeren
2664940_0004.png
kombination af deres egne data og viden om effekter og økonomiske
konsekvenser fra SØMs vidensdatabase.
Af boks 2 fremgår to eksempler på, hvordan udvalgte kommuner arbejder med
modellen.
Boks 2
Eksempler på, hvordan kommunerne arbejde med SØM
Sønderborg kommune
Sønderborg Kommune deltog i 2019-2021 i Social- og Boligstyrelsens implementeringsforløb om SØM,
hvor kommunen udarbejdede en beregning af en indsats til borgere med spiseforstyrrelse. I Sønderborg
Kommune anvendes SØM i dag som en del af beslutningsgrundlaget samt som styringsredskab for
strategiudvikling og investeringer på det sociale område. Sønderborg Kommune er i gang med en analyse
af Housing First-indsatsen, der leveres af Kirkens Korshær og Sønderborg Kommune. Formålet er, at
resultaterne fra SØM-beregningen skal indgå som bidrag til en videreudvikling af indsatsen.
Kommunen er løbende i kontakt med Social- og Boligstyrelsen og deltager også i SØMs kommunepanel.
Aarhus kommune
Aarhus Kommune deltog i 2019-2021 i Social- og Boligstyrelsens implementeringsforløb om SØM, hvor
kommunen udarbejdede en beregning af en fremskudt alkoholbehandlingsindsats. Aarhus Kommune har
parallelt med forløbet etableret en intern pulje til sociale investeringer, ligesom de indgår i
investeringssamarbejder med Den Sociale Investeringsfond.
Arbejdet med SØM og sociale investeringer er forankret delvist i sekretariatet for kommunens egen
investeringsfond og delvist i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Kommunen
udarbejder SØM-beregninger eller andre business case-beregninger med inspiration fra SØM om
konsekvenser og priser til politisk beslutning om iværksættelse eller forankring af indsatser. Eksempelvis
har kommunen i 2022 brugt SØM til at beregne to investeringer i virksomhedsrettede indsatser målrettet
borgere med psykiske udfordringer, som igangsættes i 2023. Kommunen fremhæver, at SØM særligt har
givet en systematik og en metodik til at identificere gevinster bredt i kommunen, men også i andre sektorer
og på den måde sikre, at man ”kommer hele vejen rundt”. Endvidere fremhæver kommunen, at SØM i
højere grad gør det muligt for kommunen at dokumentere langsigtede effekter af tidlige forebyggende
indsatser, hvor manglende data og viden tidligere har udgjort en barriere for langsigtede, men virksomme
investeringer. Aarhus Kommune vurderer dog samtidig, at der er behov for at kvalificere SØM-beregninger
med kommunens egne data og faglige vurderinger.
Kommunen er løbende i kontakt med Social- og Boligstyrelsen og deltager i SØMs kommunepanel.
Kilde: Sønderborg Kommune og Aarhus Kommune
Sigtelinjer for SØM i 2023
Der lægges op til, at der i 2023 primært vil være fokus på aktiviteter, der vedrører
udbredelse og forankring af SØM i kommunerne, samt på (fortsat) at få kortlagt
og indhentet kommunernes ønsker og behov i forhold til udvikling af modellen.
På den måde skal det sikres, at der er synergi mellem aktiviteterne for
udbredelse og forankring og for videreudvikling af modellen. I 2023 vil der blandt
andet blive lagt særlig vægt på at understøtte kommunerne gennem
skræddersyede rådgivnings- og implementeringsforløb, herunder mulighed for
”boosterforløb” for kommuner, der tidligere har deltaget i implementeringsforløb
for at bidrage til yderligere forankringen af modellen. I 2023 vil SØM-enheden
også have særligt fokus på potentialet i kommuner, der arbejder med
helhedsorienterede og tværgående samarbejder. Samarbejder kan for eksempel
være på tværs af kommunale forvaltninger, på tværs af kommunale grænser
eller på tværs af kommune og region.
4