SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Forløbsbeskrivelse

UDSATTE GRAVIDE

MED SKADELIGT

RUSMIDDELFORBRUG

Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Udsatte gravide med skadeligt rusmiddelforbrug

Publikationen er udgivet af:

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Layout: 4PLUS4

Forsidefoto: Adobe Stock

Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen

Udgivet september 2022

Download eller se rapporten på www.socialstyrelsen.dk

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

ISBN nr. 978-87-94371-02-5

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Udsatte gravide med skadeligt rusmiddelforbrug

Indhold

Anbefalinger .....................................................................................................................................

1. Indledning .................................................................................................................................

1.1 Forløbsbeskrivelsens formål og indhold ...............................................................................................................................

1.2 Begrebsafklaring ...........................................................................................................................................................................

2. Målgruppen ............................................................................................................................... 12

2.1

2.2

2.3

2.4

Inklusionskriterier ........................................................................................................................................................................

Indsatsbehov hos målgruppen ................................................................................................................................................

Målgruppens størrelse................................................................................................................................................................

Eksemplificering via cases .........................................................................................................................................................

3. Faglige indsatser ....................................................................................................................... 16

3.1 Gennemgående principper........................................................................................................................................................

3.2 Opsporing .......................................................................................................................................................................................

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

3.3.1

3.4.1

3.4.2

3.4.3

3.4.4

3.4.5

3.5.1

3.5.2

3.5.3

Relevante fagpersoner med kontakt til målgruppen deltager i systematisk opsporing ..........................................

Adgang til centrale fagpersoner og relevant kompetenceudvikling ................................................................................

Opsøgende indsats hvor målgruppen færdes ........................................................................................................................

Underretninger som del af opsporing .........................................................................................................................................

Systematisk forebyggelse: prævention og tidlig indsats .....................................................................................................

Helhedsorienteret afdækning ........................................................................................................................................................

Social støtte under graviditeten ...................................................................................................................................................

Støtte og rusmiddelbehandling til partner ................................................................................................................................

Social rusmiddelbehandling ............................................................................................................................................................

Faglig vurdering af behov for døgnbehandling ........................................................................................................................

Forberedelse til fødsel og ophold på barselsgangen .............................................................................................................

Fortsat støtte og opfølgning i socialfaglige indsatser ...........................................................................................................

Fortsat støtte og opfølgning i rusmiddelbehandlingen.........................................................................................................

Fortsat støtte og opfølgning i sundhedsfaglige indsatser ...................................................................................................

3.3 Udredning ........................................................................................................................................................................................

3.4 Indsatser ..........................................................................................................................................................................................

3.5 Opfølgning ......................................................................................................................................................................................

4. Organisering og samarbejde ................................................................................................... 45

4.1 Aktører .............................................................................................................................................................................................

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.2.1

Før graviditet .......................................................................................................................................................................................

Under graviditeten.............................................................................................................................................................................

Efter fødslen.........................................................................................................................................................................................

Eksempler på aktører, der skal involveres ................................................................................................................................

Koordinering af indsatser på tværs af sektorer og forvaltningsområder ......................................................................

4.2 Samarbejde og koordinering.....................................................................................................................................................

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Udsatte gravide med skadeligt rusmiddelforbrug

5. Økonomisk forløbsanalyse ...................................................................................................... 52

5.1 Opsummering af analysens resultater ..................................................................................................................................

5.2 Livsforløbsudgifter for målgruppen .......................................................................................................................................

5.3 Analysens antagelser og forudsætninger ............................................................................................................................

5.3.1

5.3.2

Direkte offentlige udgifter forbundet med specificerede caseforløb ..............................................................................

Afledte offentlige udgifter, der forventes at følge af specificerede caseforløb ...........................................................

5.4 Analysens resultater ....................................................................................................................................................................

6. Anvendelse af og opfølgning på forløbsbeskrivelsen .......................................................... 62

6.1 Implementering af forløbsbeskrivelsen ................................................................................................................................

6.2 Opfølgning på forløbsbeskrivelsens anvendelse ...............................................................................................................

7. Referencer ................................................................................................................................. 64

8. Bilag ............................................................................................................................................ 67

Bilag 1: Om forløbsbeskrivelser ......................................................................................................................................................

Bilag 2: Lovgivning................................................................................................................................................................................

Bilag 3: Sundhedsstyrelsens spørgeguide om alkohol og TWEAK screeningsguide......................................................

Bilag 4: Familieambulatoriernes indsatser ...................................................................................................................................

Bilag 5: Beregninger bag de økonomiske forløbsanalyser ......................................................................................................

Bilag 6: Registeropgørelse - rusmiddelbrug blandt gravide kvinder .................................................................................

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

ANBEFALINGER

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Anbefalinger

Socialstyrelsen præsenterer i denne forløbsbeskrivelse

en række faglige anbefalinger på specialiserede og koor-

dinerede indsatser til udsatte gravide med et skadeligt

rusmiddelforbrug,

herefter betegnet som ”gravide” eller

”målgruppen”.

Forløbsbeskrivelsen indeholder anbefalinger, der er mål-

rettet en flerstrenget specialiseret og koordineret faglig

indsats til målgruppen i både kommunalt og regionalt

regi. Forløbsbeskrivelsens anbefalinger tager udgangs-

punkt i at understøtte et helhedsorienteret, sammen-

hængende og udviklingsstøttende forløb, der går på

tværs af social- og sundhedsområdet. Forløbsbeskrivel-

sen bygger på aktuelt bedste viden og beskriver, hvilke

indsatser målgruppen har behov for med fokus på det

gode forløb for den gravide og det kommende barn.

Indsatser, der understøtter den gravides og evt. part-

ners recovery,

omsorgs- og tilknytningsevne samt

familiens trivsel, vil komme barnet og familien til gode i

form af reduktion af risiko for fosterskader og livslange

specialindsatser til barnet og familien.

Forløbsbeskrivelsens anbefalinger skal ses som en del af

en helhedsorienteret indsats og er opsummeret neden-

for. De efterfølgende kapitler uddyber og supplerer an-

befalingerne. Du kan læse mere om forløbsbeskrivelsens

formål og udarbejdelse i

Bilag 1: Om forløbsbeskrivelser.

psykologer, medarbejdere på væresteder, herberger

og forsorgshjem og andre sociale tilbud, herunder også

civilsamfundsorganisationer.

Socialstyrelsen anbefaler:

at fagpersoner med kontakt til målgruppen:

• kender til tidlige forebyggende indsatser til mål-

gruppen, herunder lokale tværsektorielle samar-

bejder.

• henviser til familieambulatorium og rusmiddelbe-

handling

samt laver en underretning til myndig-

hed på familie- og evt. voksenområdet.

• Kender til muligheder for psykiatrisk udredning

eller behandling såfremt den gravide eller partner

har psykiske vanskeligheder og samtidigt skade-

ligt rusmiddelforbrug.

at læge, rusmiddelbehandlingstilbud, familieambula-

torie og andre relevante aktører tilbyder adgang til

seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder

familieplanlægning og relevant prævention.

Indsatser er målrettede og bliver

iværksat hurtigt

Fagpersoner med målgruppekontakt

deltager i forebyggelse, tidlig

opsporing og intervention

Det er vigtigt at indsatser til målgruppen iværksættes

hurtigt for at minimere risikoen for skader på fosteret,

da varighed, hyppighed, timing og omfanget af den

gravides forbrug af rusmidler under graviditeten har stor

betydning for risikoen for udvikling af fosterskader.

Socialstyrelsen anbefaler:

at den gravide hurtigst muligt får tilknyttet en koor-

dinator, der kan sikre den tværgående koordinering

af indsatser, så forløbet bliver effektivt og velkoordi-

neret fra starten.

at den gravide på baggrund af en helhedsoriente-

ret udredning tilbydes indsatser, som i intensitet

og indhold er målrettet hendes individuelle behov i

overensstemmelse med vedkommendes situation,

ressourcer og udfordringer.

Fagpersoner med kontakt til målgruppen kan være prak-

tiserende læger, børnelæger, jordemødre, sundhedsple-

jersker, medarbejdere i psykiatrien, sagsbehandlere i fx

jobcentret og familieafdelingen, rusmiddelbehandlere,

gadeplansmedarbejdere, pædagogiske medarbejdere,

Læs nærmere om beskrivelsen af målgruppen i

kapitel 2.

Recovery betyder at komme sig og defineres her som et mindset,

hvor psykiske vanskeligheder, som kan medføre eller medføres af et

rusmiddelforbrug, ikke betragtes som kroniske, men som en tilstand,

man kan komme sig helt eller delvist af.

Begrebet ”rusmiddelbehandling” dækker i denne sammenhæng over

både alkohol- og stofmisbrugsbehandling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Anbefalinger

Vurderes det eksempelvis, at den gravide har behov

for specialiseret døgnbehandling, bør det tilbydes

med det samme. Som en del af den specialiserede

døgnbehandling kan der indgås kontrakt om frivillig

tilbageholdelse jf. § 1 i Lov om tilbageholdelse af

stofmisbrugere i behandling.

Indsatser omfatter støtte til familien

efter fødslen

Tiden efter fødslen er sårbar, og familier med rusmidde-

ludfordringer kan have særligt stort behov for støtte og

hjælp, der tilpasses den livssituation, de kommer hjem

til.

Socialstyrelsen anbefaler:

at kvinden, barnet og evt. partner tilbydes relevante

indsatser efter fødslen i form af fortsatte eller nye

indsatser. Fx sundheds- og socialfaglige indsatser til

barnet hvis der er risiko for/eller konstateret, at bar-

net har skader efter morens rusmiddelforbrug under

graviditeten

, samt fortsat og/eller forebyggende

rusmiddelbehandling og sociale- og familieorientere-

de indsatser.

at oplysninger, efter samtykke fra mor/forældre, de-

les af relevante aktører med henblik på at indsatser

koordineres i overgange mellem faggrupper, sektorer

og behandlings- og sociale indsatser efter fødslen.

at forældre tilbydes opfølgende støtte, hvis barnet

anbringes uden for hjemmet.

Indsatser er flerstrengede og

helhedsorienterede

Gravide i denne målgruppe har komplekse støtte- og

indsatsbehov og deres livssituation nødvendiggør at fle-

re indsatsområder iværksættes samtidigt. I forbindelse

med en velkoordineret helhedsorienteret indsats fordres

et samtykke til at samarbejde med relevante aktører.

Det er vigtigt, at den gravide giver samtykke til både at

indhente samt videregive oplysninger.

Socialstyrelsen anbefaler:

at den gravide tilbydes respektfulde og inddragende

forløb, hvor samarbejdet foregår i en åben dialog

med respekt for den gravides ønsker, drømme og

beslutninger.

at den gravide tilbydes specialiserede indsatser med

både familie- og rusmiddelbehandling i tæt sam-

arbejde med den specialiserede svangreomsorg i

familieambulatorierne og evt. psykiatrien. Indsatser

bør løbende vurderes og justeres for at sikre, at de

imødekommer og afspejler den gravides, eventuelle

partners og det kommende barns aktuelle behov og

situation.

at den gravides partner bliver inddraget i de fami-

lieorienterede indsatser, der iværksættes og selv

tilbydes rusmiddelbehandling, når det er relevant.

Øvrig familie og netværk inddrages når de udgør en

mulig støtte for den gravide, det kommende barn og

eventuelle partner.

at den gravide og evt. partner støttes i at deltage i

sociale- og lokale netværk og i at få relevant hjælp

fra civilsamfundet.

Organiseringen omfatter tværgående

samarbejdsaftaler

En central forudsætning for at indsatserne bliver koordi-

nerede og helhedsorienterede er, at der etableres gode

rammer for det tværgående samarbejde.

Socialstyrelsen anbefaler:

at der udarbejdes en tværgående samarbejdsaftale

mellem myndighed på familieområdet, den kommu-

nale rusmiddelbehandling og familieambulatoriet.

Samarbejdsaftalerne bør indeholde aftaler om, hvilke

aktører der har ansvar for hvilke delelementer af

den samlede indsats til målgruppen. Samarbejdsaf-

Læs mere om, hvilke indsatser der er behov for hvis barnet er

prænatalt eksponeret i: Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med kom-

plekse funktionsnedsættelser som følge af prænatal eksponering

for rusmidler og/eller afhængighedsskabende medicin.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Anbefalinger

talen bør være fælles regionalt og præcisere, hvem

der indkalder til netværksmøder mellem de centrale

aktører, og hvilke øvrige aktører der kan indkaldes i

hvert enkelt tilfælde.

at arbejdet med målgruppen så vidt muligt varetages

af de samme medarbejdere i de relevante kommuna-

le enheder fra sag til sag. Personkonsistens kan også

være betryggende for den gravide i mødet med de

mange aktører.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

1. INDLEDNING

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Indledning

Denne forløbsbeskrivelse præsenterer udvalgt viden om

virksomme og hensigtsmæssige elementer i den socia-

le- og sundhedsfaglige indsats til udsatte gravide med

et skadeligt rusmiddelforbrug.

Behov for en tværgående specialiseret indsats

Udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelforbrug er

en sammensat målgruppe med et komplekst støtte- og

indsatsbehov. Målgruppens komplekse livssituation

nødvendiggør en specialiseret indsats, der kan imøde-

komme de forskelligartede problematikker. Den speci-

fikke kombination af relevante indsatser, der skal gives,

går på tværs af social- og sundhedsområdet og bør til-

rettelægges individuelt for og med den enkelte gravide i

overensstemmelse med hendes situation, ressourcer og

udfordringer. En rettidig, helhedsorienteret og velko-

ordineret indsats, som beskrevet i forløbsbeskrivelsen,

giver de bedst mulige forudsætninger for den enkelte

nye families trivsel og sundhed, herunder forebyggelse

af rusmiddelrelaterede skader på det ufødte barn.

Sektorielle samarbejdsflader

Forløbsbeskrivelsen tager udgangspunkt i specialisere-

de indsatser og tilbud, der har hjemmel i Lov om social

service og Sundhedsloven. Forløbsbeskrivelsen inddra-

ger de regionale familieambulatorier, der er en del af den

specialiserede svangreomsorg, da samarbejdsfladen er

relevant for, at forløbsbeskrivelsen kan udfolde det gode

forløb med helhedsorienterede og koordinerede indsat-

ser til målgruppen

. Kvindens behov for en kombination

af sundheds- og socialfaglige indsatser stiller høje krav

til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og

koordination. Det er afgørende for fosterets udvikling,

mor-barn-tilknytningen, og barnets efterfølgende livs-

vilkår, at indsatserne bliver igangsat så tidligt som muligt

i graviditeten. Det tværgående samarbejde og koor-

dineringen heraf skal sikre, at der kan handles hurtigt,

fleksibelt og afstemt efter den enkelte kvindes individu-

elle behov.

Forebyggelsesperspektiver og tidlig intervention for

det kommende barn

En specialiseret tværgående indsats til den gravide kan

også ses som en forebyggende indsats for det kom-

mende barn. Alle faglige tiltag og ydelser til gravide i

målgruppen for denne forløbsbeskrivelse bør medtænke

viden om de skadelige følgevirkninger, rusmiddeleks-

ponering kan have for det kommende barn. Rusmid-

delforbrug under graviditeten udgør en risikofaktor på

kort og lang sigt for barnets videre sundhed, trivsel og

udvikling. Børn, der har været eksponeret for rusmidler,

udgør en højrisikogruppe af udsatte børn, der risikerer

at blive overset, såfremt indsatserne til forældrene ikke

medtænker et børneperspektiv. Viden om de vanskelig-

heder børnene kan få, som følgevirkningerne af præna-

tal rusmiddeleksponering, uddybes i en selvstændig

forløbsbeskrivelse

Centrale aktører i indsatserne til målgruppen

De centrale aktører, der leverer indsatserne til mål-

gruppen, er regionale familieambulatorier, kommunale

rusmiddelbehandlingstilbud, kommunale familieafdelin-

ger og sundhedstjenester, samt psykiatrien. Aktørernes

indsatser og roller bliver udfoldet løbende igennem

forløbsbeskrivelsen i forhold til, hvor det er relevant til

de beskrevne indsatser. Kapitlet ”Organisering og sam-

arbejde” giver et overblik over de mange aktører, der

herudover kan være relevant at involvere.

Arbejds- og referencegruppe

En arbejds- og referencegruppe har bidraget med vigtig

erfaring, viden og kvalitetssikring af forløbsbeskrivelsen.

Forløbsbeskrivelsen bygger herudover på viden, der er

fremkommet gennem en systematisk litteratursøgning i

relevante, nordiske- og internationale forskningsmateri-

aler og databaser, som kan omsættes til dansk kontekst.

Socialstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrel-

sen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner

og faglige eksperter fra sundheds- og socialområdet

udarbejdet denne forløbsbeskrivelse.

Målgruppen matcher niveau 4 i Sundhedsstyrelsens opdeling af

gravide. Niveau 4, beskrevet som ” Kvinder med særligt komplicere-

de problemstillinger som f.eks. rusmiddelproblemer, svære psykiske/

psykiatriske lidelser og/eller alvorlig social belastning, hvor der med

høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytningen mellem

mor og barn og varetagelse af barnets tarv. Indebærer samarbejde

med specialiserede institutioner som f.eks. familieambulatorium,

familieinstitutioner og andre behandlingstilbud (13).

Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med komplekse funktionsned-

sættelser som følge af prænatal eksponering for rusmidler og

afhængighedsskabende medicin.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Indledning

1.1

Forløbsbeskrivelsens formål

og indhold

Forløbsbeskrivelsen har til formål at understøtte hel-

hedsorienterede og sammenhængende forløb, samt

at styrke den faglige kvalitet i indsatsen til udsatte

gravide med et skadeligt rusmiddelbrug. Da målgruppen

er relativt lille, møder fagligt personale i kommunerne

forholdsvist sjældent disse kvinder. Der kan derfor være

et begrænset vidensgrundlag i de enkelte kommuner til

at opbygge og vedligeholde viden om de specialiserede

indsatser til denne målgruppe.

Forløbsbeskrivelsen er en overordnet, faglig beskrivel-

se med et samlet sæt af anbefalinger, der kan under-

støtte et flerstrenget og koordineret indsatsforløb for

målgruppen. Forløbsbeskrivelsen er primært målrettet

kommunale ledere og beslutningstagere med ansvar for

planlægning af indsatserne, men er også relevant for

fagpersoner, som møder målgruppen i deres arbejde. I

forløbsbeskrivelsen kan man søge viden om, hvordan

det sikres, at målgruppen modtager koordinerede og

rettidige indsatser, der imødekommer deres specifikke

behov.

Forløbsbeskrivelsen er opbygget, som følger:

Kapitel 2

udfolder og konkretiserer målgruppens

inklusionskriterier, størrelse og indsatsbehov.

Kapitel 3

beskriver relevante faglige indsatser og

redskaber, som har vist sig virksomme og hensigts-

mæssige til at mindske rusmiddelrelaterede proble-

mer og følger for mor, barn og partner. Kapitlet er

opdelt i fem afsnit, der først beskriver de gennem-

gåede principper for indsatserne, og er herefter op-

delt i opsporing, udredning, indsatser og opfølgning.

Kapitel 4

beskriver hensigtsmæssige måder at

organisere det tværfaglige/tværsektorielle samar-

bejde på, så den gravide sikres et sammenhængende

forløb.

Kapitel 5

beskriver en økonomisk forløbsanalyse, der

gennem registerdata og cases belyser, hvilke direkte

og afledte offentlige udgifter, der potentielt kan

forventes at være forbundet med forskellige typer af

forløb for målgruppen.

Kapitel 6

beskriver bl.a. opfølgning på forløbsbeskri-

velsen.

1.2

Begrebsafklaring

Socialstyrelsen anvender følgende begreber i forløbsbe-

skrivelsen, som forklares herunder:

”Partner” - afhængigt af den gravides livssituation

kan der være en kommende far til barnet, og/eller

en anden partner til den gravide. Begge relationer

er relevante at inddrage i behandlingsforløbet. I for-

løbsbeskrivelsen beskrives begge relationer under en

samlet betegnelse som den gravides partner.

”Rusmiddelforbrug” dækker i forløbsbeskrivelsen

over forbrug af både alkohol og/eller stoffer.

”Skadeligt” rusmiddelforbrug defineres som et

forbrug, der medfører skader eller problemer, for

vedkommende selv og/eller nærtstående perso-

ner, samt samfundet. Skaderne vedrører personens

psykiske og fysiske tilstand, samt sociale funktion.

Der skelnes ikke mellem skadeligt brug/misbrug og

afhængighed. Denne definition følger de Nationale

retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling og

DSM-V (American Psychiatric Association) (1). Det

skal understreges, at ethvert forbrug af rusmidler

potentielt er skadeligt for fosteret. Socialstyrelsen

har ønsket at snævre målgruppen ind, så den ikke

omfatter alle gravide, der i løbet af deres graviditet

bruger rusmidler en eller flere gange. Derfor er be-

grebet ”skadeligt rusmiddelforbrug” medtaget i mål-

gruppebeskrivelsen ud fra ovenstående definition.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

2. MÅLGRUPPEN

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Målgruppen

Forløbsbeskrivelsen omhandler udsatte gravide med

et skadeligt rusmiddelforbrug, som medfører risiko for

rusmiddelrelaterede problemer og skader hos fosteret

og/eller den gravide selv (2; 3).

Problemer og skader kan variere i form og sværheds-

grad, bl.a. afhængigt af omfanget af rusmiddelforbru-

get, samt omfang og kombination af andre belastende

omstændigheder i den gravides liv. Det forhold, at den

gravide er udsat, betyder, at de udover at være gravi-

de med et samtidigt rusmiddelforbrug, har komplekse

sociale problemer.

De komplekse sociale problemer kan eksempelvis være

ustabile boligforhold eller hjemløshed, manglede ar-

bejdsmarkedstilknytning og/eller økonomiske vanskelig-

heder. Den gravide kan have skrøbelige sociale relationer

eller være i konfliktfyldte relationer med risiko for vold

og overgreb, ligesom der kan være prostitution og/eller

aktuel kriminalitet, som en del af det komplekse sociale

problemfelt. Ligeledes kan disse problematikker være

gældende hos en evt. partner.

Sværhedsgraden og kombinationen af den gravi-

des rusmiddelforbrug og sociale problematikker skal

herudover forstås i sammenhæng med den gravides

individuelle baggrund. Den gravide kan fx have traumer

og ubearbejdet sorg, somatiske lidelser, senfølger af

seksuelle overgreb i barn- eller ungdommen og/eller

omsorgssvigt. Der kan være kognitive vanskeligheder/

forstyrrelser, psykiske vanskeligheder, som kan være

behandlingskrævende i psykiatrisk regi. Herudover kan

den gravide have vanskeligt ved at varetage hverdagens

almindelige, praktiske gøremål og egenomsorg, som kan

medføre problemer med personlig hygiejne, søvn og

kost (4). Alle de nævnte forhold har betydning for den

enkelte gravides livsituation.

Kompleksiteten og problemernes sværhedsgrad varierer

fra person til person. Det vil være forskelligt, hvorvidt

og hvor meget den gravide har kontakt til de etablerede

sociale- og sundhedssystemer.

2.1

Inklusionskriterier

Målgruppen for denne forløbsbeskrivelse er kendeteg-

net ved følgende inklusionskriterier:

De er gravide og har et samtidigt, skadeligt forbrug

af rusmidler.

De har derudover en eller flere sociale problemstil-

linger.

De har behov for en tværfaglig og helhedsorienteret

indsats, som kombinerer rusmiddel- og familiebe-

handling samt social- og sundhedsfaglige indsatser.

De har behov for ekstra støtte og indsatser for at

fastholde og få udbytte af den ambulante rusmiddel-

behandling og specialiserede svangreomsorg.

De kan have behov for kombineret rusmiddel- og

familiebehandling i døgnregi.

Målgruppen er udsatte gravide med et skadeligt

rusmiddelforbrug og samtidigt komplekse sociale

problemer. Målgruppen har brug for en specialise-

ret, helhedsorienteret og flerstrenget indsats, der

bidrager til at minimere risikoen for rusmiddelrela-

terede fosterskader hos barnet og skader hos den

gravide selv, og som understøtter, at forældrene kan

bidrage positivt til barnets opvækst efter fødslen.

2.2

Indsatsbehov hos

målgruppen

Målgruppens problematikker og behov er komplekse, og

derfor bør behandling og indsatser have fokus på den

gravides samlede problematikker og livssituation for at

kunne lykkedes.

For de fleste gravide i målgruppen kan der være be-

hov for en forstærket ambulant indsats,

der tilpasses

den enkeltes behov, og som kan bestå af enkelte eller

flere af de følgende elementer:

støtte til fremmøde og deltagelse i møder og even-

tuelle indsatser i familieambulatoriet og de kommu-

nale forvaltninger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Målgruppen

ambulant social rusmiddelbehandling og evt. lægelig

rusmiddelbehandling med substitutionsmedicin.

individuelle samtaler eller parsamtaler med fx rus-

middelbehandler og/eller psykolog.

støtte til at skabe stabilitet og struktur i hverdagen.

afklaring af forældrekompetence og behov for støtte

i forældrerollen, herunder arbejde med tilknytning og

mentalisering.

evt. en psykiatrisk behandlingsindsats.

For de mest udsatte gravide kan der være behov for

en døgnbehandlingsindsats,

som kan rumme enkelte,

eller flere af de følgende elementer, heraf kan omfatte

den gravides partner og evt. andre børn:

intensiv social og familieorienteret rusmiddelbehand-

ling.

lægelig rusmiddelbehandling med substitutionsme-

dicin.

et skærmet miljø med ro og stabilitet.

psykologsamtaler og evt. psykiatrisk behandlings-

indsats.

afklaring af forældreevne og forberedelse på, hvad

forældreskabet indebærer, herunder arbejde med

tilknytning og mentalisering.

koordinering af indsatser med kvindens hjemkom-

mune og familieambulatorium og evt. regionalt

hospital.

støtte til kvindens fremmøde og deltagelse i møder, i

familieambulatorium og kommune.

forberedelse af den gravide og evt. partner på en

kommende anbringelse af barnet uden for hjemmet,

hvis det er relevant.

Frivillig tilbageholdelse efter § 1 i Lov om tilbagehol-

delse af stofmisbrugere i behandling (se mere i

afsnit

3.4.4).

Indsatsen bør altid baseres på en grundig udredning

af kvindens samlede støtte- og behandlingsbehov og

tilrettelægges med udgangspunkt i kvindens individuelle

problematikker og livssituation (4).

2.3

Målgruppens størrelse

Det er vanskeligt at estimere antallet af kvinder med et

forbrug af alkohol og/eller illegale stoffer under gravi-

diteten, da der ikke sker en tilstrækkelig systematisk

registrering af alkohol- og stofforbrug i forbindelse med

almindelig svangreomsorg (5). Det må derfor formodes

at være en målgruppe, hvor der vil være et væsent-

ligt mørketal, fordi nogle gravide ikke er i kontakt med

behandlingssystemet.

Afgrænsning af målgruppen i registre

Socialstyrelsen har foretaget en registeropgørelse over

de kvinder, der er registreret med et muligt rusmid-

delbrug under graviditeten. Registertrækket sammen-

kobler forskellige registre og beror på en afgrænsning

af de kvinder, som under graviditeten har været i aktiv

rusmiddelbehandling (stof- og/eller alkoholbehandling),

de kvinder, som under graviditeten er registreret med

en diagnose- eller procedurekode relateret til rusmid-

delbrug (stof- og/eller alkoholforbrug) samt de kvinder

og børn, der ved efterfødselsforløbet er registreret for

rusmiddelbrug eller prænatal rusmiddeleksponering.

Der er to væsentlige forbehold at gøre opmærksom på i

forhold til registeropgørelsen. For det første vil ikke alle

de registrerede kvinder være i målgruppen for denne

forløbsbeskrivelse, da den gravides udsathed, omfang

og intensitet af rusmiddelforbruget ikke kan udledes af

opgørelsen. For det andet vil nogle gravide med et rus-

middelforbrug ikke blive opsporet og registreret.

Ifølge en tværministeriel afrapportering fra 2015 er

vurderingen, at der årligt er 3.500 gravide, der har et

forbrug af rusmidler (5). Det er sandsynligt at der er

tale om et ukendt mørketal på området. Registeropgø-

relsen viser, at der i 2016 er registreret 1.133 gra-

vide med et rusmiddelbrug og 1.149 gravide i 2017.

Opgørelsesmetoden og generel dataforsinkelse betyder,

at Socialstyrelsen kun har tilgængelige data for opgørel-

sesårene 2016 og 2017.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Målgruppen

Tabel 1:

Antallet af kvinder, der har været gravide mindst én dag i opgørelsesåret og som samtidig er registreret med et rusmid-

delbrug (stof- og/eller alkohol)

2016

Målgruppen, totalt

1.133

2017

1.149

Anm.:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsestidspunkt pr. 31 december. I opgørelsen medtages kun de personer, det er

muligt at identificere ud fra de nationale registre (herunder Landspatientregistret, Befolkningsregistret, Stofmisbrugsdatabasen, Det Nationale Alkoholbehandlingsre-

gister). Tabellen opgør antallet af kvinder, der har været gravide mindst én dag i opgørelsesåret og er registreret med et rusmiddelbrug (stof- og alkohol i samme år).

Der kan være personer (gengangere), som går igen på tværs af de to opgørelsesår, hvis denne person har været gravid og er registreret med et rusmiddelbrug mindst

én dag i begge opgørelsesår. Personer, der er afgået ved døden eller flyttet fra Danmark forud for opgørelsestidspunktet, indgår derfor ikke i målgruppen. Der indgår

ikke data fra MiniPas, som primært indeholder indberetninger fra privathospitaler, men enkelte mindre, offentlige sygehuse anvender også MiniPas. Personer, der kun

har modtaget/registreret diagnosen i speciallægeregi, indgår ikke i målgruppen. Misbrugsdatabaserne opgør ikke alle personer med et rusmiddelbrug men kun de, der

modtager behandling (ekskl. personer, der er registreret i anonym alkohol- eller stofmisbrugsbehandling. Der er derfor forventeligt et mørketal på området for personer

med et forbrug af stof- og/eller alkohol.

For mere information vedrørende opgørelsen og af-

grænsning af målgruppen, henvises til

Bilag 6: Register-

opgørelse - rusmiddelbrug blandt gravide kvinder

2.4

Eksemplificering via cases

Følgende to cases er skrevet ind løbende gennem ind-

satsafsnittene. Det er intentionen, at de to cases skal

være med til at eksemplificere to forløb med henholds-

vis en gravid med behov for et forstærket ambulant

forløb – Josefine, og en gravid med behov for døgnbe-

handling - Kamille. De to cases vil være gennemgående

eksempler fra praksis i det kommende afsnit om faglige

indsatser til målgruppen.

Case-eksempel 2: Kamille - gravid med

behov for døgnbehandling

Kamille er 27 år og gravid for første gang. Hun

har et blandingsmisbrug med alkohol, cannabis,

kokain og perioder med rygeheroin. Kamille har

de sidste tre år ikke haft nogen fast bolig, men

sover på skift hos bekendte fra rusmiddelmil-

jøet. Hun er i prostitution og har ikke en fast

partner.

Kamille kommer periodevis i et drop-in tilbud

til udsatte kvinder, hvor hun indimellem snak-

ker med en opsøgende medarbejder fra det

kommunale rusmiddelbehandlingstilbud om at

få hjælp til at stabilisere sit rusmiddelforbrug.

Hun har tidligere modtaget medicinsk og social

rusmiddelbehandling i perioder.

Kamille har også talt med en sundhedsmedar-

bejder om prævention, men har dog ikke fået

prævention anlagt, fordi hun ikke har troet, at

hun kunne blive gravid, pga. meget uregelmæs-

sig menstruation.

Case-eksempel 1: Josefine – gravid med

behov for en forstærket ambulant indsats

Josefine er 29 år og gravid for første gang.

Josefines graviditet er ikke planlagt, og hun

ønsker at gennemføre graviditeten. Josefine har

et dagligt forbrug af cannabis og et weekend-

forbrug af kokain og store mængder alkohol.

Hendes kæreste, Lasse, som er far til det kom-

mende barn, har et dagligt forbrug af cannabis

og kokain.

Både Josefine og Lasse er på kontanthjælp.

Parret står uden egen bolig og bor på skift hos

venner og familie.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

3. FAGLIGE INDSATSER

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Indsatser til gravide med et rusmiddelforbrug iværk-

sættes for at forebygge, afhjælpe eller begrænse følger

af kvindens rusmiddelforbrug og sociale udsathed.

Indsatserne skal give den kommende familie de bedst

mulige vilkår, minimere risikoen for rusmiddelrelatere-

de fosterskader og sikre det kommende barn de bedst

mulige opvækstvilkår. Det forudsætter fokus på og un-

derstøttelse af den gravides og evt. partners ressourcer,

forældreskab, netværk og sociale situation foruden den

nødvendige svangreomsorg og øvrige sundhedsfaglige

indsats.

3.1

Gennemgående principper

I indsatsen til udsatte gravide med et skadeligt rusmid-

delforbrug bør følgende principper være gennemgåen-

de:

Respektfulde og inddragende forløb.

En respekt-

fuld relation mellem målgruppen og de fagpersoner,

der er omkring dem, er en forudsætning for mål-

gruppens recovery- og rehabiliteringsproces

, hvor

den enkelte gravide skal støttes i at opnå de nød-

vendige forandringer i sit liv og forberede sig på at

blive mor. Den gravide er ofte usikker på, hvad der

kommer til at ske under hendes graviditet og efter

fødslen. Særligt, om hun får mulighed for at få sit

barn med hjem efter fødslen. For at minimere kvin-

dens usikkerhed og fremme et respektfuldt forløb

er det nødvendigt, at der er tillid og troværdighed

i relationen mellem den gravide og fagpersonerne.

Respektfulde og inddragende forløb kan bl.a. frem-

mes ved, at den gravide bliver grundigt informeret

og inddraget, og ved, at samarbejdet foregår i en

åben dialog med respekt for den gravides ønsker,

drømme og beslutninger (6).

Helhedsorienterede forløb.

Målgruppen har

ofte komplekse sociale problemer, som fx psykisk

sårbarhed og sygdom, ustabile boligforhold eller

hjemløshed, økonomiske udfordringer, problemer

med parforhold, familie og socialt netværk m.m.

Målgruppens komplekse livssituation betyder, at de

gravide har behov for en specialiseret indsats, der

imødekommer forskellige problematikker samtidigt,

og som inddrager et børneperspektiv med henblik

på at forebygge følgevirkninger for det kommende

barn. Det er en forudsætning for et godt forløb, at

den gravide modtager en helhedsorienteret indsats,

hvor der er sammenhæng imellem de indsatser og

forløb, der iværksættes på fx social-, beskæftigel-

ses-, familie-, og sundhedsområdet og med inddra-

gelse af de lokale muligheder i civilsamfundet (7).

Tværfagligt samarbejde og koordinering.

Indsat-

sen til udsatte gravide med et skadeligt rusmiddel-

forbrug går på tværs af social- og sundhedsfaglige

områder og på tværs af sektorer. Målgruppen har

således behov for indsatser i det regionale familie-

ambulatorium, samtidig med indsatser vedrørende

rusmiddel- og familiebehandling samt social- og

sundhedsfaglige indsatser, herunder en eventuelt

behandlingsindsats i psykiatrien. Kvalitet i forløbet

forudsætter, at forløbet koordineres, så den rette

indsats tilbydes på det rette tidspunkt. Det kræ-

ver, at der etableres et godt tværfagligt og orga-

nisatorisk samarbejde, som ligeledes går på tværs

af sektorgrænser. Det er en del af arbejdet med

målgruppens komplekse, sociale- og sundheds-

faglige problemstillinger, at forskellige fagpersoner

kan have forskellige perspektiver. Et velkoordineret

forløb forudsætter et konstruktivt samarbejde med

god og tydelig kommunikation. Det vil medvirke til,

at forskellige perspektiver kan supplere hinanden og

udgøre et flerstrenget sammenhængende forløb.

Viden.

En kvalificeret indsats er baseret på aktuelt

bedste viden om udsatte gravide med et skadeligt rus-

middelforbrug. Herunder virksomme metoder og fag-

lige tilgange, der er relevante for indsatsen i forhold til

den enkelte gravides situation. Det er derfor væsent-

ligt, at fagpersoner, der er i kontakt med målgruppen,

har viden om socialt udsatte gravide med et skadeligt

rusmiddelforbrug og de relevante indsatser (8).

Recovery og rehabilitering bygger på, at behandlingen er helheds-

orienteret og har koordinering på tværs af aktører og med borge-

rens samlede livssituation i centrum. I de nationale retningslinjer for

den sociale stofmisbrugsbehandling indebærer det en helhedsori-

enteret behandling med blik for ”det hele menneske”, hvor indsatsen

tilrettelægges ud fra borgerens behov, mål og ønsker for fremtiden.

Det indebærer at se på borgerens samlede livssituation. Ofte vil

psykiske, fysiske og sociale problemer have en betydning for, at en

person udvikler et rusmiddelforbrug (1).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

3.2 Opsporing

• Relevante

fagpersoner med

kontakt til

målgruppen deltager

i systematisk

opsporing

• Adgang til centrale

fagpersoner og

relevant

kompetenceudvikling

• Opsøgende indsats

hvor målgruppen

færdes

• Underretning som en

del af opsporing

• Systematisk

forebyggelse:

prævention og tidlig

indsats

3.3 Udredning

• Helhedsorienteret

afdækning

• Familieambulatoriets

udredning

• Den kommunale

familieafdelings

børnefaglige

undersøgelse

• Afdækning i

rusmiddel-

behandlings-

tilbuddet

3.4 Indsatser

• Social støtte under

graviditeten

• Støtte og

rusmiddelbehandling

til partner

• Social

rusmiddelbehandling

• Faglig vurdering af

behov for

døgnbehandling

• Forberedelse til

fødsel og ophold på

barselsgangen

3.5 Opfølgning

• Fortsat støtte og

opfølgning i

socialfaglige

indsatser

• Fortsat støtte og

opfølgning i

rusmiddel-

behandlingen

• Fortsat støtte og

opfølgning i

sundhedsfaglige

indsatser

Figur 1:

Faseopdeling af de socialfaglige indsatser, der bør indgå som en del af en helhedsorienteret indsats til målgruppen

De faglige indsatser til målgruppen er blevet opdelt i

følgende fire stadier: opsporing, udredning, indsatser og

opfølgning. I hvert stadie beskrives en række kerneele-

menter, som forskning og praksiserfaring påpeger, er

vigtige elementer i en helhedsorienteret indsats. Som en

del af kerneelementerne indgår beskrivelser af relevante

redskaber og/eller praksiseksempler, som kan under-

støtte eller give inspiration til arbejdet med målgruppen.

Redskaber kan være en metode eller et konkret værktøj.

Lovgivningen, der er relevant for de beskrevne indsat-

ser, bliver beskrevet løbende i gennem teksten (se efter

§ tegnet), men fremgår også i en samlet oversigt i -

Bilag 2: Lovgivning.

I figur 1 øverst på siden visualiseres den valgte opdeling

og strukturering af afsnittet om de socialfaglige indsat-

ser. Indsatserne gives efter Lov om social service og er

primært samlet omkring de kerneelementer, der indgår

i den støtte, som det kommunale system skal varetage.

De beskrevne kernelementer skal forstås som en del af

et helhedsorienteret forløb til målgruppen, der samord-

nes og koordineres med øvrige relevante indsatser og

behandlinger i sundhedssektoren

, herunder også alko-

hol-, medicinsk- og psykiatrisk behandling.

Figuren giver et overblik over de udvalgte indsatser, der

er beskrevet i det følgende kapitel. Indsatserne er opdelt

i de fire stadier, hvorunder kerneelementerne fremgår i

overskriftsform.

3.2

Opsporing

For målgruppen vil en indsats tidligt i graviditeten med

fokus på rusmiddelophør og forberedelse til forældre-

skabet være med til at kunne mindske risikoen for, at

barnet udvikler varige skader fra rusmiddeleksponerin-

gen. Samtidigt kan det øge muligheden for, at fami-

lien kan få en bedre start. Det er derfor af afgørende

betydning, at alle aktører, der er i kontakt med udsatte

kvinder i den fertile alder, er opmærksomme på, om

Familieambulatorierne supplerer den kommunale indsats ved at

yde en tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats med særlig

fokus på graviditeten og fosteret. Familieambulatorierne varetager

svangreomsorgen og den sundhedsfaglige behandling under hele

gravidteten og barselsperioden (5).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

kvinderne har et rusmiddelforbrug. Heraf om de kan

være gravide således, at relevante indsatser kan sættes

i værk (9; 10).

Nogle kvinder i målgruppen har spinkel eller ingen

kontakt til kommunen eller sundhedsvæsenet og er

måske tilbageholdende og utrygge ved at henvende sig

og tale om graviditet og forbrug af rusmidler. De kan fx

være bekymrede for, hvad der sker med dem og deres

barn, hvis de søger hjælp (11). Fagpersoner bør derfor

være opmærksomme på muligt rusmiddelforbrug blandt

udsatte gravide og spørge ind til det på en respektfuld

måde, som gør dem trygge ved at tale om deres forbrug

og tage imod hjælp.

Omvendt er det ikke alle udsatte gravide med et kendt

rusmiddelforbrug, der ved, at de er gravide, eller har

oplyst fx deres rusmiddelbehandler om, at de er gravide.

Nogle udsatte kvinder med et forbrug af rusmidler kan

fejlagtigt tro, at deres rusmiddelforbrug forhindrer dem

i at blive gravide. Desuden kan graviditetssymptomer

fejltolkes som abstinenser af både den gravide og af

fagpersoner omkring hende. Det kan føre til sen opda-

gelse af graviditeten, et øget rusmiddelforbrug for at

tage ”abstinenserne” og manglende relevant behand-

ling og støtte til den udsatte gravide kvinde og det

kommende barn. Derfor bør fagpersoner, eksempelvis

rusmiddelbehandlere og praktiserende læger, som er i

kontakt med udsatte kvinder med et rusmiddelbrug i

den fertile alder, være opmærksomme på, at et rusmid-

delproblem kan skygge for erkendelsen af en eventuel

graviditet. Relevante fagpersoner bør således sikre, at

opsporingen af målgruppen foregår systematisk, og

desuden, bidrage til, at udsatte kvinder med et rusmid-

delbrug har viden om almene, kvinderelaterede sund-

hedstemaer som menstruationscyklus, graviditetssymp-

tomer og prævention (12).

Nedenstående kerneelementer kan bidrage til en syste-

matisk opsporing af målgruppen.

3.2.1 Relevante fagpersoner med kontakt

til målgruppen deltager i systematisk

opsporing

En del udsatte kvinder har kontakt til forskellige offentli-

ge enheder og funktioner, som kan bidrage til opsporing.

Når en gravid opsøger egen læge og jordemoder, skal

der ved første graviditetsundersøgelse spørges ind til

forbrug af rusmidler og informeres om konsekvenserne

ved brug deraf (13).

Rusmiddelbehandlingstilbud spiller ligeledes en vig-

tig rolle i opsporing af graviditet hos kvinder, som er

i behandling (1; 14). Rusmiddelbehandlerne har ofte

regelmæssig kontakt til udsatte kvinder i behandling og

dermed gode forudsætninger for at tale med dem om

graviditet og være opmærksomme på fysiske og evt.

psykiske tegn på graviditet. Når en kvinde indskrives i

rusmiddelbehandling, skal behandlingstilbuddet spørge

kvinden og indberette til stofmisbrugsdatabasen

, om

kvinden er gravid. Behandlingstilbuddet bør løbende

have en opmærksomhed på, om kvinden kan være

gravid (1). Det er dog ikke altid, at kvinden ved, at hun

er gravid, eller at hun kan blive gravid. En kvinde i den

fertile alder bør derfor tilbydes muligheden for at få ud-

ført en graviditetstest i tilfælde af tvivl eller usikkerhed

om opstået graviditet (11; 14).

Den systematiske opsporing bør ligeledes være et fokus

for andre fagpersoner, der kommer i berøring med

målgruppen – herunder psykiatrien, myndighedssags-

behandlere, sundhedsplejen, jobcentermedarbejdere,

gadeplansmedarbejdere, pædagoger, skolelærere,

medarbejdere i den kommunale ungeindsats osv. Så

snart en fagperson bliver opmærksom på, at en kvinde

i social udsathed er gravid og samtidigt har et forbrug

af rusmidler, skal fagpersonen iagttage sin skærpede

underretningspligt og hjælpe den gravide til at komme i

kontakt med familieambulatoriet.

Stofmisbrugsdatabasen på dst.dk

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Redskaber

Som inspiration til udvikling af et kommunalt op-

sporingsredskab, kan følgende nævnes:

Sundhedsstyrelsens spørgeguide om alkohol:

Alle gravide bliver ved hjælp af en spørgeguide

systematisk spurgt ind til deres alkoholforbrug

ved første graviditetskonsultation. Hvis der

opstår bekymring eller mistanke, om et proble-

matisk alkoholforbrug, suppleres denne med en

TWEAK-screeningsguide. TWEAK er et valideret

screeningsredskab til afdækning af problematisk

alkoholforbrug hos gravide (13). Guiderne findes i:

Bilag 3: Sundhedsstyrelsens spørgeguide om alko-

hol og TWEAK screeningsguide.

Parent Alcohol Screening Questionnaire:

svensk kohortestudie har udviklet et screenings-

redskab til screening af kvinders alkoholforbrug

i graviditeten. Redskabet kan anvendes af fag-

professionelle til at afdække og have en samtale

med gravide og deres partnere om alkoholforbrug

i graviditetsperioden. Redskabet er testet med

gode resultater (15).

Herudover bør relevante medarbejdere have adgang til

redskaber, der kan bruges til at tale med målgruppen

om emner som graviditet og prævention (16; 17). Det

er vigtigt at nye medarbejdere bliver introduceret til

relevante samarbejdspartnere og eventuelle samar-

bejdsaftaler.

Redskaber

Tidlig inn – et oplæringsprogram om tidlig

opsporing og intervention

Tidlig inn er et norsk kompetenceudviklingspro-

gram for ansatte i de norske kommuner, dvs.

primært jordemødre, læger og helsesøstre, som

er den norske pendant til sundhedsplejersker. Re-

levante kommunalt ansatte er sekundær målgrup-

pe. Programmet har til formål at styrke de ansat-

tes kompetencer i tidlig opsporing og intervention

ved problematikker vedrørende psykisk helbred,

alkoholforbrug og vold i nære relationer blandt

gravide og småbørnsforældre. En evaluering af

programmet viser, at der er gode resultater, hvad

angår programdeltagernes egen opfattelse af, om

de er blevet bedre til at opspore og samarbejde på

tværs om målgruppen (16; 18).

Læs mere om Tidlig Inn på tidliginnsats.forebyg-

ging.no

3.2.2 Adgang til centrale fagpersoner og

relevant kompetenceudvikling

Viden om målgruppen bør være tilgængelig for rele-

vante medarbejdere i social- og sundhedssektoren, og i

relevante civilsamfundsorganisationer på socialområdet.

På grund af det høje kompleksitetsniveau, der kan være

omkring indsatsen til målgruppen, er det vigtigt at de

relevante faggrupper, der skal deltage i opsporings-

indsatsen, har adgang til guidning og støtte hos nogle

centrale fagpersoner, der har specialiseret viden om

målgruppen.

For at sikre at den specialiserede viden er tilgængelig, er

det vigtigt at der er fokus på at identificere og kom-

petenceudvikle centrale medarbejdere, der oparbejder

en specialiseret viden, og som kan understøtte en tidlig

opsporing.

3.2.3 Opsøgende indsats hvor målgruppen

færdes

En opsøgende indsats, hvor kvinden færdes, er et

væsentligt element i opsporingsindsatsen. Ved at møde

kvinderne i deres nærmiljø kan der skabes kontakt til

dem, der ikke allerede får stabil hjælp. En opsøgende

indsats kan også give bedre forudsætninger for at etab-

lere en relation, hvor den enkelte kvinde finder tryghed i

at fortælle om sin graviditet eller mistanke om graviditet

(6; 19; 20).

De opsøgende medarbejdere bør sikre, at kvinden

hurtigst muligt får etableret en kontakt til familieam-

bulatoriet og øvrige relevante sociale indsatser, som fx

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

rusmiddelbehandling. Derudover skal medarbejderne

sende en underretning til den kommunale familieafdeling

i de tilfælde, hvor der kan være en bekymring for, at

barnet umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig

støtte (Lov om social service § 153, stk. 1, nr.2). Hvis

en kvinde er udeblevet fra eller har afbrudt et forløb i

familieambulatoriet, kan opsøgende medarbejdere lige-

ledes bidrage til, at kvinden får genetableret en kontakt

til familieambulatoriet.

En opsøgende indsats kan ske, ved at fagpersoner fra

fx rusmiddelbehandlingstilbud, sundhedstilbud eller so-

cialforvaltningen færdes regelmæssigt i de miljøer, hvor

udsatte kvinder færdes. Det kan fx være i bestemte

gademiljøer, på væresteder, forsorgshjem eller andre so-

ciale tilbud. Det kan også være i bestemte boligområder,

hvor der er lokalkendskab til, at udsatte grupper færdes.

De opsøgende medarbejdere kan med fordel samarbejde

med relevante sociale tilbud og civilsamfundsorganisa-

tioner, der beskæftiger sig med mennesker med social

udsathed, da de møder målgruppen i deres daglige

arbejde og dermed kan bidrage til opsporing, etablering

af kontakt og brobygning til hjælpesystemerne. Et godt

samarbejde kan eksempelvis understøttes, ved at de

opsøgende medarbejdere informerer relevante aktører

om deres arbejde, er synlige i miljøet og tilgængelige for

nem og hurtig kontakt (20).

Redskaber

Model for udgående og rummelig stofmis-

brugsbehandling til de mest udsatte borgere:

”Model for udgående og rummelig stofmisbrugs-

behandling til de mest udsatte borgere” er udgivet

af Socialstyrelsen og ikke specifikt rettet mod

gravide, men beskriver en udgående og opsø-

gende indsats til de mest udsatte borgere, der

evt. kan være relevant i tilrettelæggelsen af det

opsøgende arbejde med målgruppen af udsatte

gravide med et skadeligt rusmiddelforbrug. Udgi-

velsen er udarbejdet af Rambøll og består af tre

dele, hvor første del giver et overblik over, hvad

der er centralt for at benytte modellen i praksis

med den nødvendige kvalitet. Anden del består af

en handlingsanvisende manual, og afslutningsvis

indeholder udgivelsen en implementeringsguide til

arbejdet med modellen i praksis (20).

3.2.4 Underretninger som del af opsporing

Underretninger fra fagpersoner, der er i kontakt med

målgruppen, er afgørende for, at den gravide og det

kommende barn kan tilbydes den nødvendige indsats

på et tidligt tidspunkt i forløbet. Underretninger kan

tilgå den kommunale myndighedsafdeling fra fx fa-

milieambulatorium, behandlingstilbud, praktiserende

læge, sundhedsplejerske, jobcenter, kvindens familie og

netværk, uddannelsesinstitutioner samt civilsamfunds-

organisationer. En underretning om et kommende barn

kan udtrykke en generel bekymring for den gravide eller

det kommende barn. En underretning fra en fagperson

bør oplyse præcist om, hvilken faglig bekymring der er,

for at det kommende barn umiddelbart efter fødslen

kan få behov for særlig støtte på grund af de kommen-

de forældres forhold (jf. Lov om social service § 153,

stk. 1, nr. 2). En underretning bør indeholde så mange

relevante oplysninger som muligt, hvilket blandt andet

omfatter:

Tydelig fremstilling af årsag til bekymring.

Så vidt muligt oplysning om kvindens termin.

Beskrivelse af eksponeringsgrad/type af rusmiddel-

forbrug under graviditeten.

Praksiseksempel

Reden:

Reden - København har etableret et

samarbejde med jordemødrene fra Region Ho-

vedstadens Familieambulatorium. Hver onsdag

stiller jordemødrene sig til rådighed for kvinderne

i en forebyggende indsats, hvor det er muligt at

spørge ind til kvinderelaterede spørgsmål som

graviditet og prævention.

Læs mere om Reden-København på kfuksa.dk

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Så vidt muligt oplysning om kvindens ønsker til

hjælp.

Oplysning om, hvorvidt kvinden er orienteret om

underretningen.

Den gravide bør som hovedregel orienteres og hvis

ønskes, udleveres kopi af underretningen.

En underretning går forud for tavshedspligten og kan

indgives mundtligt eller skriftligt samt anonymt. Kom-

munen er forpligtet til, jf. Lov om social service §155,

stk. 2, at foretage en vurdering af alle indkomne under-

retninger og inden for 24 timer vurdere, hvad der skal

ske videre i sagen. Fagpersoner er underlagt skærpet

underretningspligt, jf. Lov om social service § 153.

3.2.5 Systematisk forebyggelse: prævention

og tidlig indsats

Målgruppen bliver i højere grad end andre kvinder

uplanlagt og uønsket gravide. En udbredt årsag til, at

kvinder med social udsathed bliver gravide uden at have

planlagt det, er at de tror, at deres livsomstændigheder

gør, at de ikke kan blive gravide (11; 14). Rådgivning

om prævention, abort og graviditet er derfor et vig-

tigt element i forebyggelse af uplanlagte og uønskede

graviditeter.

Kvinder med social udsathed kan desuden have vanske-

ligt ved at finde en præventionsform, der passer dem,

og derfor have brug for hjælp til at træffe valget af præ-

vention og få den valgte præventionsform iværksat. I

den henseende kan det nævnes, at anvendelsen af præ-

ventionsformer som kondom og p-piller forudsætter

en stabilitet og konsekvensanvendelse, som kan være

vanskelig for målgruppen. Derfor kan langtidsvirkende

prævention, som fx p-stav eller spiral være mere hen-

sigtsmæssige. Nogle kvinder kan have behov for hjælp

til at afsøge mulighederne for at få økonomisk støtte fra

fx kommune, familieambulatorium eller lokale tilbud.

Kvinder med social udsathed og et rusmiddelforbrug,

der udtrykker ønske om at få et barn, bør henvises

til praktiserende læge med henblik på en samtale om

forebyggelse af fosterskader og planlægning af gravidi-

tet. Det kan også være relevant at henvise til fx rus-

middelbehandling og familieambulatoriet med henblik på

prægravid samtale.

Familieambulatorium og praktiserende læge

De regionale familieambulatorier tilbyder en samtale

til udsatte borgere, der ønsker at blive gravide. Den

praktiserende læge kan ligeledes rådgive om familie-

planlægning, prævention og risici for fosteret og henvise

til rusmiddelbehandling.

Kommunal familieafdeling

Når en kvinde med rusmiddelforbrug giver udtryk for,

at hun ønsker at blive gravid, kan der henvises til den

kommunale familieafdeling, der kan tilbyde kvinden og

hendes evt. partner en samtale om familieplanlægning.

Kommunen er forpligtet til at tilrettelægge en tidlig

forebyggende indsats, hvilket indebærer, at forældre

eller andre, der sørger for et barn eller en ung, kan få

Skærpet underretningspligt for fagper-

soner

Lov om social service tilsiger, at personer, der

udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, er

forpligtede til at underrette kommunen, hvis de

under udøvelsen af deres arbejde får kendskab til

eller grund til at antage, at et barn umiddelbart

efter fødslen kan få behov for særlig støtte på

grund af de vordende forældres forhold (Lov om

social service § 153, stk. 1, nr.2).

Den skærpede underretningspligt er en skærpelse

af den almindelige underretningspligt, idet der

er pligt til at underrette alene på baggrund af en

formodning om, at der kan være behov for støtte.

Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage

efter modtagelsen af en underretning bekræfte

modtagelsen af underretningen over for den, der

foretog underretningen (lov om social service §

155 b). Underrettende fagperson har ret til at få

oplyst, om underretningen har givet anledning til

handling over for dem, der underrettes om.

Såfremt man, som underretter, oplever, at kom-

munen ikke handler tilstrækkelig hurtigt eller

alvorligt, bør man underrette Ankestyrelsen.

Find Lov om social service på retsinformation.dk

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

gratis familieorienteret rådgivning til løsning af van-

skeligheder i familien. Kommunen skal være opsøgende

i forhold til at tilbyde denne rådgivning til enhver, der

måtte have behov for det, fx kommende forældre. Kom-

munen kan blandt andet tilbyde familierettede indsatser

eller rådgivning om familieplanlægning og prævention.

Rusmiddelbehandlingstilbud og kommunal myndig-

hed på voksenområdet

Rusmiddelbehandlingstilbuddene er i kontakt med

brugere af rusmidler og kan bidrage til, at uønskede

graviditeter undgås ved at informere om graviditets-

forebyggelse/prævention, den kvindelige cyklus og

graviditetssymptomer, gerne udført af læge, sygeplejer-

ske eller jordemoder. Behandlingstilbuddene har mulig-

hed for evt. i samarbejde med myndighedsafdeling at

stille gratis prævention til rådighed for de personer, der

ønsker dette (1).

Praksiseksempler

Det tætte samarbejde mellem Odense Kommune

og Familieambulatoriet på OUH har senest med-

ført en etablering af en Klinik for Seksuel Sundhed,

hvor unge under 30 år bl.a. kan få etableret gratis

prævention. Hvis der er tale om en kvinde over

30 år, så kan kommunale fagpersoner tage direkte

kontakt til den ledende overlæge i Familieambu-

latoriet mhp. at lave aftale om etablering af gratis

prævention.

Læs mere om FAMKO på odense.dk

Metodehåndbog, Familieplanlægning i alkohol-

og stofbehandling:

Familieambulatoriet i Region

Midtjylland udarbejdede i 2019 en metodehånd-

bog, der beskriver et projekt med en familieplan-

lægningsindsats for kvinder i den fertile alder som

led i deres behandling i kommunernes alkohol- og

stofbehandling. Formålet med metodehåndbogen

er at forebygge uønsket graviditet, og at børn

fødes med rusmiddelskader. Derudover skal rele-

vant hjælp og støtte tilbydes kvinder, der er eller

ønsker at blive gravide, og som samtidig har en

rusmiddelproblematik, så de kan gennemføre en

sund og tryg graviditet.

FAMKO:

FAMKO er et tværsektorielt samarbejde

mellem Familieambulatoriet på Odense Universi-

tetshospital og Odense Kommune om gravide og

småbørnsfamilier, der af den ene eller anden årsag

har brug for ekstra støtte gennem graviditeten og

barnets første leveår.

Målgruppen er niveau 3 og 4 gravide, der har

et jordemoderforløb i Familieambulatoriet på

OUH, og familien tilbydes en tidlig, forebyggende

indsats i form af en sundhedsplejerske eller en

familiebehandler, der følger familien, indtil barnet

starter i skole, samt enten et individuelt eller

gruppebaseret tilknytningsforløb. I FAMKO arbej-

des der desuden systematisk med at styrke sam-

arbejdet mellem de fagpersoner, der er omkring

målgruppen (jordemoder, socialrådgiver, psykolog,

sundhedsplejerske, familiebehandler, misbrugsbe-

handler, jobrådgiver).

En del af samarbejdet indebærer et fælles fokus

på prævention. Samarbejdet har betydet, at der

gennem de seneste år kun ses meget få gravide

med erkendt forbrug ift. tidligere. I praksis inde-

bærer det, at alle faggrupper har ansvar for at tale

prævention med alle kvinder i den fødedygtige

alder (både før, under og efter graviditet), men fx

også med mænd, der er i rusmiddelbehandling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Casebeskrivelser - opsporing

Case-eksempel 1:

Josefine - gravid med

behov for forstærket ambulant indsats

Josefine og Lasse møder hos deres praktiseren-

de læge i uge 11 og får konstateret gravidite-

ten.

Parret spørges ved udarbejdelse af vandrejour-

nalen ind til rusmiddelforbrug i graviditeten, og

Josefine oplyser, at hun frem til erkendt gravidi-

tet har haft et betydeligt forbrug. Josefine op-

lyser, at hun ikke har haft svært ved at ophøre

med sit rusmiddelforbrug, efter hun opdagede

sin graviditet, og at hun føler sig sikker på, at

hun kan fastholde sit ophør.

Josefine er ikke indskrevet i kommunal rusmid-

delbehandling, og hun anbefales rusmiddelbe-

handling i det kommunale behandlingstilbud

med henblik på tilbagefaldsforebyggelse.

Lasse er arbejdsledig og har også et dagligt for-

brug af cannabis og kokain. Han er tøvende over

for at skulle i rusmiddelbehandling, fordi han

mener, at hans forbrug ikke skader barnet. Efter

en drøftelse og nærmere overvejelse vælger

Lasse dog at tage imod social stofmisbrugsbe-

handling i det kommunale behandlingstilbud.

Parret bliver af egen læge henvist til regionens

familieambulatorium med henblik på at blive

fulgt der i det videre graviditetsforløb.

Case-eksempel 2:

Kamille – gravid med

behov for døgnbehandling

Kamille har jævnligt kontakt med en medar-

bejder fra et kommunalt team af rusmiddel-

behandlere, som færdes og laver opsøgende

arbejde i Kamilles nærmiljø. Kamille oplyser

under en samtale med medarbejderen, at hun

ikke har haft menstruation meget længe, og

at hun muligvis er gravid. Hun er bekymret for,

hvad hendes rusmiddelindtag kan betyde for en

eventuel graviditet.

Medarbejderen følger Kamille til behandlings-

tilbuddet, hvor hun får udleveret en graviditet-

stest, som tages med det samme og viser, at

Kamille er gravid.

Den udgående behandler tager kontakt til det

regionale familieambulatorium, og det aftales,

at Kamille møder op på familieambulatoriet

sammen med sin rusmiddelbehandler nogle

dage efter.

3.3

Udredning

Indsatser til målgruppen bør tage udgangspunkt i en

grundig og systematisk udredning, da der ofte er flere

sociale, psykiske og somatiske problemstillinger ud over

rusmiddelforbruget. Udredningen bør iværksættes, så

snart det er konstateret, at en socialt udsat kvinde med

et skadeligt forbrug af rusmidler er gravid.

Udredningen skal være helhedsorienteret og dermed

imødekomme kvindens samlede problematikker og

belyse og afklare vedkommendes ressourcer og hjæl-

pebehov. Voksenudredningsmetoden (VUM) kan med

fordel benyttes hertil. I udredningen tages der højde

for kvindes samlede problematikker og livssituation.

Den helhedsorienterede udredning skal bidrage til at

sikre kvinden en koordineret og flerstrenget indsats i

samarbejde med alle relevante aktører. Gennemførelse

af udredning bør altid foregå i et tæt samarbejde med

kvinden, som skal informeres om, hvad udredningen

skal bruges til, og hvordan der følges op. Kvinden bør

desuden informeres om resultaterne (1).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Redskaber

med samtykke, kan indeholder oplysninger om barnefa-

rens forhold (10).

Familieambulatoriet bør med samtykke fra den gravide

etablere en kontakt til det kommunale rusmiddelbe-

handlingstilbud, såfremt den gravide er indskrevet der

med henblik på at hente relevante oplysninger og indgå i

et samarbejde om helhedsorienteret afdækning og ind-

sats. Hvis den gravide ikke er indskrevet i det kommu-

nale rusmiddelbehandlingstilbud, bør de henvise dertil

ved behov. Ligeledes bør familieambulatoriet etablere et

samarbejde med den regionale psykiatri eller socialpsy-

kiatrien, hvis den gravide har et forløb dér, eller henvise

ved behov. Familieambulatoriet har pligt at underrette

kommunen, når der er bekymring for det kommende

barn.

Den kommunale familieafdelings børnefaglige un-

dersøgelse

Når familieafdelingen i kommunen modtager en under-

retning, har kommunen 24 timer til at screene og vur-

dere, om barnets sundhed eller trivsel er i fare, herunder

om der er behov for at iværksætte akutte foranstalt-

ninger, jf. Lov om social service, § 155, stk. 1 og stk. 2.

Hvis det må antages, at der kan opstå behov for særlig

støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommu-

nen undersøge de vordende forældres forhold nærmere

i en børnefaglig undersøgelse, jf. Lov om social service,

§ 50, stk. 9. Underretninger vedrørende målgruppen

bør så vidt muligt behandles af medarbejdere, der har

viden om målgruppen og har opbygget et netværk med

relevante fagpersoner, så relevante indsatser kan igang-

sættes hurtigt.

VUM 2.0 – Voksenudredningsmetoden:

VUM er

en metode til sagsbehandling på myndighedsom-

rådet for voksne, der har fokus på at understøtte

en systematisk og helhedsorienteret udredning af

borgerens behov. Metoden understøtter doku-

mentations- og samarbejdspraksis mellem, udfø-

rer, og myndighed, hvorved der skabes et solidt

grundlag for en sammenhængende og helhedsori-

enteret indsats.

Læs mere om VUM på Socialstyrelsen.dk.

3.3.1 Helhedsorienteret afdækning

Indsatser til målgruppen og deres kommende børn

baseres på en afdækning af den gravides individuelle

behov, ressourcer og problematikker. De aktører, der

er involveret i indsatsen, for den enkelte gravide og

hendes kommende barn, bør samarbejde om en samlet

helhedsorienteret afdækning. Afdækningen bør sikre, at

de forskellige aktørers perspektiver på indsatsbehovet,

til den gravide og det kommende barn, bringes i spil og

koordineres. Der indhentes samtykke fra den gravide til

videregivelse af information om hende til relevante ak-

tører. Dog skal der ikke indhentes samtykke til at indgive

en underretning til den kommunale familieafdeling.

Familieambulatoriets udredning

Familieambulatoriet

skal hurtigst muligt efter hen-

visning etablere en kontakt til den gravide, så hun kan

få rådgivning om sin graviditet. Familieambulatoriet

optager en anamnese (udredning) med udgangspunkt

i kvindens graviditet og sociale situation. Familieam-

bulatoriet vurderer kvindens ressourcer, problemer og

risikofaktorer i forhold til graviditets- og fødselsforløb

og det ventede barn. Herunder vurderes den gravides

psykologiske ressourcer og udfordringer med hensyn til

relationer, tilknytning, mentalisering og mentalt helbred.

Det samme kan gælde en evt. partner, hvor anamnesen,

10 Se mere om familieambulatoriernes indsatser i

Bilag 4: Familieam-

bulatoriernes indsatser

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Børnefaglig undersøgelse

Lov om social service, § 50, stk. 9

Hvis det må antages, at der kan opstå et behov

for særlig støtte til et barn umiddelbart efter

fødslen, skal kommunen undersøge de vorden-

de forældres forhold nærmere. Undersøgelsen

gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de

vordende forældre. Stk. 4-8 finder anvendelse

ved afgørelsen

Lov om social service, §155, stk. 1 og 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der iværksæt-

tes en rettidig og systematisk vurdering af alle

underretninger efter §§ 152-154 med henblik på

at afklare, om barnet eller den unge har behov for

særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foreta-

ge central registrering af underretningerne med

henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af

indsatsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer

efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1

vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller

udvikling er i fare, og om der derfor er behov for

at iværksætte akutte foranstaltninger over for

barnet eller den unge.

Find Lov om social service på retsinformation.dk

Den børnefaglige undersøgelse gennemføres så vidt

muligt i samarbejde med de kommende forældre og

omhandler deres sociale problematikker og støttebehov

mht. fx rusmiddelforbrug, boligproblematikker, psyki-

ske vanskeligheder, forsørgelsesgrundlag og behov for

social støtte under og efter graviditet, samt støtte-

behov til etablering af den ny familie

(21). Formålet

med at foretage undersøgelsen inden barnet fødes, er

at afdække ressourcer og problemer i familien så tidligt

som muligt. Det vil være med til at understøtte, at den

rigtige og tilstrækkelige foranstaltning kan vælges til

fra start og så vidt muligt, iværksættes, allerede inden

barnet er født for at undgå neurologiske skader på

fosteret. Det er helt afgørende for samarbejdet mellem

de kommende forældre og kommunen, at de kommende

forældre oplever at blive inddraget, og lyttet til, og at

de får mulighed for at beskrive, hvordan de oplever situ-

ationen, og hvad de evt. oplever, kan afhjælpe vanske-

lighederne (22).

Hvis det vurderes relevant, kan kommunen i forbindelse

med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse få

foretaget en psykologisk undersøgelse af de kommende

forældremyndighedsindehavere i form af en forældre-

kompetenceundersøgelse. En sådan undersøgelse skal

foretages af autoristerede psykologer, jf. Lov om social

service, § 50, stk. 5. Kommunen bør i den forbindelse

indhente oplysninger fra relevante aktører som fami-

lieambulatoriet, rusmiddelbehandlingstilbuddet, egen

læge og sundhedsplejersken, hvis den gravide allerede

har været på graviditetsbesøg. Familieambulatoriets

vurdering af, hvorvidt den enkelte gravide (og evt.

partner) har behov for familie- og rusmiddelbehandling

i døgnregi, skal indgå i både den børnefaglige undersø-

gelse og undersøgelsen af forældrekompetencer. Den

børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet

stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte

foranstaltninger, og i bekræftende fald hvilke.

11 Støttebehov til etablering af den ny familie kan udredes ved hjælp

af en forældrekompetenceundersøgelse. Forældrekompetenceun-

dersøgelser kaldes også forældreevneundersøgelse eller foræl-

dreomsorgsundersøgelse. Undersøgelsen kan ikke foretages uden

kvindens samtykke.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Forældrekompetenceundersøgelse

Redskaber

Kommunen vurderer, om der er behov for at

iværksætte en psykologisk undersøgelse af foræl-

dremyndighedsindehaveren som led i den børne-

faglige undersøgelse.

Lov om social service, § 50, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgel-

sen inddrage de fagfolk, som allerede har viden

om barnets eller den unges og familiens forhold.

Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejer-

sker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre.

Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade

barnet eller den unge undersøge af en læge eller

en autoriseret psykolog. Iværksætter kommunen

en psykologisk undersøgelse af forældremyndig-

hedsindehaveren, skal undersøgelsen foretages af

en autoriseret psykolog

Find Lov om social service på retsinformation.dk

Socialstyrelsens retningslinjer for forældre-

kompetenceundersøgelser:

Socialstyrelsens retningslinjer for forældrekom-

petenceundersøgelser er et fagligt redskab, der

beskriver lovmæssige krav og faglige anbefalinger

vedr. udarbejdelse og anvendelse af forældrekom-

petenceundersøgelser. Retningslinjerne beskri-

ver ligeledes, hvordan man kan understøtte et

samarbejde mellem kommuner og psykologer og

inddragelse af målgruppen og de pårørende, der

deltager i undersøgelsen.

Læs mere om retningslinjer for forældrekompe-

tenceundersøgelser på Socialstyrelsen.dk

Integrated Children’s system (ICS):

Metode og

redskab til helhedsorienteret socialfaglig udred-

ning. Metoden indeholder en række udsagn og

fokusområder, som kan være relevant for sagsbe-

handleren at være opmærksom på, bl.a. i arbejdet

med de børnefaglige undersøgelser. Udsagnene er

opdelt efter barnets alder med opstart i gravidite-

ten og fokuserer på beskyttelses- og risikofakto-

rer. Redskabet er relevant for sagsbehandlere (og

evt. andre fagpersoner) vedr. udsatte børn.

Læs mere om ICS på Socialstyrelsen.dk

Anbringelse af barnet

Der kan i nogle situationer være så stor bekymring for

det kommende barn og de kommende forældres mulig-

heder for og kompetencer til at imødekomme barnets

behov, at kommunen, allerede inden påbegyndelse

eller undervejs i den børnefaglige undersøgelse bliver

opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at anbringe

barnet. Kommunen skal i den børnefaglige undersøgel-

se afdække og tage stilling til, om der er grundlag for

at anbringe barnet uden for hjemmet. Se mere i

afsnit

3.4.5.

Såfremt kommunen vurderer, at der ikke er grundlag for

at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, skal kommu-

nen vurdere, om der eventuelt skal tilbydes rådgivning

eller anden hjælp efter § 11 i Lov om social service som

led i en forebyggende indsats. Dette uddybes i

afsnit

3.4.1.

Afdækning i rusmiddelbehandlingstilbuddet

Det kommunale rusmiddelbehandlingstilbud eller myn-

dighedsafdelingen på voksenområdet skal foretage en

helhedsorienteret afdækning, der omfatter den gravides

forbrug af rusmidler og desuden øvrige, sociale- og

sundhedsmæssige problematikker for at sikre, at den

gravide bliver tilbudt den rette behandling (1). Hvis

den gravide er indskrevet i familieambulatoriet, bør

rusmiddelbehandlingstilbuddet tage kontakt til familie-

ambulatoriet for at indhente relevante oplysninger med

den gravides samtykke. Er den gravide ikke indskrevet

på familieambulatoriet, bør tilbuddet hjælpe til, at hun

bliver det.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Afdækningen bør belyse den gravides aktuelle situation

og ressourcer og desuden hendes personlige drømme,

ønsker og håb (1; 17) for at kunne tilbyde den bedst

mulige indsats i overensstemmelse med principperne for

recovery-orienteret rehabilitering.

Kommunen er, jf. Lov om social service, § 101, stk. 4,

forpligtet til at iværksætte behandling for rusmiddelfor-

brug på baggrund af den helhedsorienterede afdækning

senest 14 dage efter kvindens anmodning om behand-

ling.

Casebeskrivelser - udredning

Rusmiddelbehandling

Læs mere om kommunens forpligtigelse til at

tilbyde social behandling til personer med et stof-

misbrug i Lov om social service § 101.

Find Lov om social service på retsinformation.dk

Herudover er kommunen forpligtet til at tilby-

de behandling til alkoholmisbrugere i henhold til

Sundhedsloven § 141 og Lægesamtaler og læge-

lig stofmisbrugsbehandling i henhold til § 142

Find Sundhedsloven på retsinformation.dk

Case-eksempel 1:

Josefine - gravid med

behov for forstærket ambulant indsats

Parret møder til første samtale med læge og

jordemoder i regionens familieambulatorium, da

hun er i uge 16. Her viser Josefines urinprøve

en lav koncentration af cannabis. Ved første

besøg i familieambulatoriet etableres efter aftale

med Josefine kontakt til det kommunale be-

handlingstilbud, hvor Josefine får en tid hos en

rusmiddelbehandler samme uge. Det aftales, at

Lasse møder op i behandlingstilbuddet sammen

med Josefine med henblik på opstart af ambu-

lant rusmiddelbehandling.

Parret informeres om, at familieambulatoriet

på grund af parrets samlede situation vil sende

en underretning til deres hjemkommune med

henblik på videre forvaltningsmæssig og social

indsats.

Da Josefine og Lasse møder op i behandlings-

tilbuddet, udarbejder rusmiddelbehandleren

en helhedsorienteret afdækning af Josefines

ressourcer, problemer og rusmiddelbehand-

lingsbehov ved hjælp af det validerede redskab

VoksenMap. På baggrund af afdækningen

udføres en behandlingsplan, der tager udgangs-

punkt i Josefines aktuelle situation og behov.

Rusmiddelbehandleren aftaler med Josefine, at

den videre behandling vil foregå i samarbejde

med familieambulatoriet og relevante myndig-

hedsafdelinger.

Redskaber

MapPlan og ASI (European Addiction Severity

Index): MapPlan og ASI er redskaber, som be-

handlingstilbud kan anvende til at afdække borge-

rens problemer, ressourcer og behov på centrale

livsområder herunder problemer med rusmidler.

Læs mere om MapPlan og ASI på psy.au.dk

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Case-eksempel 2:

Kamille - gravid med

behov for døgnbehandling

Kamille er ca. 20 uger henne, da graviditeten

konstateres, og Kamille giver udtryk for, at hun

ønsker at gennemføre sin graviditet.

På det første møde i familieambulatoriet iværk-

sættes en helhedsorienteret udredning, der skal

klarlægge det samlede indsatsbehov hos Kamille

og det kommende barn. Der indhentes sam-

tykke fra Kamille til videregivelse af information

mellem de relevante aktører, der skal bidrage til

afdækningen.

Familieambulatoriet optager en anamnese (ud-

redning) med udgangspunkt i Kamilles graviditet

og sociale situation. Det kommunale rusmiddel-

behandlingstilbud foretager en afdækning, der

omfatter Kamilles forbrug af alkohol og stoffer

og desuden øvrige, sociale og sundhedsmæssi-

ge problematikker. Afdækningen belyser også,

hvilke drømme og håb Kamille har for sit liv og

sin kommende familie.

Det aftales med Kamille, at der vil blive sendt en

underretning til Kamilles hjemkommune, jf. Lov

om social service, § 153, med henblik på yder-

ligere afklaring af støttebehov og evt. tilbud om

døgnbehandling.

indhentes samtykke fra den gravide til, at familieambu-

latorier, kommunale afdelinger og evt. andre aktører, der

er i kontakt med den enkelte gravide, kan dele relevante

oplysninger med hinanden.

Kerneelementer i indsatsen

Nedenfor beskrives kerneelementer, der bør indgå i de

indsatser, den gravide tilbydes. Desuden beskrives prak-

siseksempler og redskaber, som kan indgå i et forløb.

Det er individuelt, hvilke indsatser der vil være relevante

for den enkelte gravide. Sammensætningen af indsat-

serne skal være afpasset den enkelte gravides behov,

ressourcer og udfordringer, som det fremgår af udred-

ningen. Uanset hvilke indsatser der iværksættes, skal de

være koordinerede og tage udgangspunkt i en samlet

plan for den gravide.

VISO - Den nationale videns- og special-

rådgivningsorganisation

3.4

Indsatser

Indsatser til målgruppen iværksættes med henblik på at

afhjælpe og begrænse skader af den gravides rusmid-

delforbrug og sociale udsathed, både for den gravide

selv og for fosteret, samtidigt med, at indsatserne har

fokus på afklare og styrke forældrenes ressourcer og

kompetencer.

Indhente samtykke fra den gravide for at sikre koor-

dination

De regionale familieambulatorier, de kommunale fami-

lieafdelinger og rusmiddelbehandlingstilbud iværksætter

typisk de centrale indsatser for målgruppen. Af hen-

syn til behovet for at indsatserne koordineres, skal der

Kommuner, borgere samt kommunale, regionale

og private tilbud kan hente rådgivning hos Den

nationale videns- og specialrådgivningsorganisati-

on (VISO), som er en del af Socialstyrelsen og har

opgaver fastlagt i Lov om social service. VISO kan

fx rådgive om, hvordan kommunen kan tilrette-

lægge en faglig indsats, eller hvad et fagligt tilbud

kan indeholde, til udsatte gravide med et skadeligt

rusmiddelforbrug. VISO’s rådgivning er vejledende

og kan bidrage til at styrke beslutningsgrundlaget

hos kommunen, der har myndigheden til at træffe

afgørelser om, hvad der kan sættes i værk i den

enkelte sag.

Find mere information om VISO på socialstyrelsen.

3.4.1 Social støtte under graviditeten

Rusmiddelbehandling, den gravide/parrets sociale

forhold, forældrerollen og tilknytningen mellem mor og

barn er afgørende for familiedannelsen og bør derfor

understøttes tidligst muligt med udgangspunkt i den

helhedsorienterede afdækning og handleplan.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Den gradvise tilknytning til barnet starter under gravi-

diteten og udvikles gennem praktiske forberedelser og

tanker, forestillinger og bekymringer om barnet og føds-

len. Dette fører normalt til, at den gravide ved fødslen er

psykisk parat til at tage imod sit barn og indstillet på at

yde en relevant kontakt og omsorg (10). Denne præna-

tale tilknytning har betydning for både den gravides mu-

ligheder for at danne sig forestillinger om det kommen-

de barn og forældreskab, samt betydning for, hvorledes

en videre tilknytning og mentalisering vil forløbe, efter

barnet er født (23) . Tilknytning og mentalisering kan

også have stor betydning for den gravides motivation til

at stoppe med at bruge rusmidler.

Den sociale støtte tager udgangspunkt i den gravides

udfordringer og ressourcer og iværksættes og koordine-

res af kommunen efter bestemmelserne i Lov om social

service, § 52. Støtten kan fx bestå i:

Råd og vejledning vedrørende hjælpemuligheder

under graviditet og fødsel, så den enkelte har det

bedst mulige grundlag, for at vælge at fortsætte

eller afslutte sin graviditet.

Familiebehandling herunder understøttelse af foræl-

drerollen og tilknytning mellem forældre og barn.

Praktisk og økonomisk støtte til:

• forberedelse til barnets ankomst fx indkøb af

babyudstyr og babysikring af hjemmet.

• afklaring af bolig- og økonomispørgsmål.

• at overholde aftaler med fx familieambulatoriet,

herunder evt. hjælp til transport.

• støtte til at deltage i og få udbytte af de ambu-

lante tilbud i henholdsvis familieambulatoriet og

rusmiddelbehandlingen.

• afklaring af muligheder for støtte fra civilsamfun-

det.

Pædagogisk støtte til:

• etablering af stabilitet og struktur i hverdagen.

• støtte til at danne nye netværk.

Tiltag til understøttelse af rusmiddelbehandlingen

(14).

Anbringelse i plejefamilie eller mor/barn-hjem som

led i forberedelse på/observation af forældrerollen,

jf. Lov om social service, § 55

. Dette ophold kan

påbegyndes i gravidteten og vare indtil efter, barnet

er født.

Pædagogisk støtte

Den pædagogiske støtte bør ydes af en fagperson,

fx en mentor, som den gravide har tillid til, og som er

tilgængelig og let at få kontakt med. Tillidsrelationen

mellem den gravide og medarbejderen er afgørende for

en succesfuld indsats (7). Medarbejderen, der yder pæ-

dagogisk støtte, bør have viden om og erfaring med at

arbejde med målgruppen. Pædagogiske støtte til etab-

lering af stabilitet og struktur i hverdagen kan blandt

andet indebære samtaler med den gravide om hendes

situation, eksempelvis hendes rolle som kommende mor,

hendes egen barndom, parforhold, generelle bekym-

ringer og hendes drømme, ønsker og håb. Afholdelse af

samtalerne i kvindens hjem kan bidrage til oplevelsen

af tryghed og medinddragelse, og den evidensbaserede

metode Motivational Interviewing

kan benyttes til at

understøtte kvindens forandringsproces (24; 14).

Der kan med fordel sættes fokus på den gravides øvrige

netværk, der kan udgøre en vigtig støtte. Der kan dog

være tilfælde, hvor den gravides netværk kan risikere at

have negativ indvirkning på et rusmiddelophør eller re-

duktion (14). I sådanne tilfælde bør den gravide hjælpes

til at opsøge nye sociale fællesskaber eller genoptage

tidligere kontakter, der kan støtte hende under og efter

graviditeten.

Forebyggende indsats efter § 11

Hvis kommunen vurderer, at der ikke er grundlag for

at iværksætte foranstaltninger på baggrund af den

børnefaglige undersøgelse, skal kommunen vurdere, om

der skal tilbydes anden hjælp efter § 11 i Lov om social

service som led i en forebyggende indsats. Dette kan

fx være familieorienteret rådgivning, konsulentbistand,

herunder familierettede indsatser, netværks- eller

samtalegrupper, rådgivning om familieplanlægning og

andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns

eller en families vanskeligheder. Derudover giver § 11

mulighed for at yde økonomisk hjælp til fx prævention

(14; 25; 26).

12 Anbringelse uddybes i

afsnit 3.4.5

13 Læs mere om Motivational Interviewing under redskaber

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Forebyggende indsats

Praksiseksempel

§ 11 Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en

indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommu-

nens generelle og forebyggende arbejde og den

målrettede indsats over for børn og unge med

behov for særlig støtte.

Find Lov om social service på retsinformation.dk

Satspuljeprojekt for udsatte gravide:

I satspul-

jeprojektet Familie-og gravidenheden i Odense

var enheden organisatorisk placeret i stofmis-

brugsbehandlingen. Her blev udsatte gravide

kvinder tilbudt tæt social støtte og hyppige hjem-

mebesøg med individuelle samtaler – og parsam-

taler i de tilfælde, hvor det var relevant. Under

graviditeten og de første to måneder efter fødslen

blev der foretaget 1-2 ugentlige hjemmebesøg.

Fra fødslen og op til 6-12 måneder efter fødslen

blev der foretaget et ugentligt hjemmebesøg.

Kvinderne blev desuden støttet i fremmøde og

deltagelse i møder med den kommunale forvalt-

ning. Den daglige støtte og sociale rusmiddelbe-

handling blev varetaget af en fast gruppe på 2-3

medarbejdere med viden om målgruppen. Kvin-

derne havde mulighed for at kontakte medarbej-

derne direkte og hermed få hurtig hjælp og støtte

i tilfælde af akut opstående problemer, tilbagefald

eller lignende.

I evalueringen af projektet er det dokumenteret,

at både kvinder og fagpersoner oplevede den

tætte daglige støtte og sociale rusmiddelbehand-

ling som et vigtigt og centralt element i forløbet

(17).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Redskaber

Traumebevidste behandlingsprincipper i

svangreomsorgen:

Traumebevidst behandling

tager udgangspunkt i at tilrettelægge praksis og

procedurer mhp. at undgå reaktivering af tidligere

traumer og re-traumatisering hos den gravide/

partner/familien. De 3 vigtige forhold ift. trau-

mebevidst behandling før, under og efter fødslen

er ”De 3 R´er”: 1. Realises - Indse hvor udbredt

indvirkning traumet har og forstå mulige veje for

genopretning for klient/patient og familier. 2.

Recognizes - Erkend signaler og symptomer på

traumet hos klienter/patienter, familier, personale

og hos andre involverede. 3. Responds - Respon-

der ved fuldt at integrere viden om traumer i

politikker, praksisser og procedurer (29).

Find mere om de 3 R’er på wvpbis.org

Tidlig Tilknytning (FAMKO-Odense):

Tidligt

tilknytningsforløb er et samtaleforløb i regi af

FAMKO Odense, som har til formål at styrke

udsatte eller sårbare gravide kvinders tilknytning

til deres barn og styrke deres evne til at menta-

lisere, dvs. deres evne til at forstå og leve sig ind

i barnets behov. Forløbet tager afsæt i tilknyt-

ningsmønstret hos den gravide kvinde selv og ar-

bejder systematisk med, hvordan kvinden og evt.

barnefar/partner kan undgå at gentage utrygge

og uhensigtsmæssige mønstre fra egen opvækst

i relationen til sit eget barn. Samtaleforløbet

varer omkring syv måneder med opstart ca. fem

måneder før fødsel og afslutning ca. to måneder

efter fødsel, og der anvendes en semistruktureret

spørgeguide.

Læs mere om FAMKO og indsatsen på odense.dk

Minding The Baby (MTB):

En metode, der er

udviklet for unge socialt udsatte førstegangs-

gravide. I Danmark omfatter målgruppen gra-

vide og forældre, der er sårbare i forældrerollen

og/eller socialt udsatte. MTB er tværfagligt og

hjemmebaseret familiebehandlingsprogram, hvor

der arbejdes mod at fremme en god og sikker

tilknytning mellem forældre og deres barn. Indsat-

sen varetages af et tværfagligt team typisk en

sundhedsplejeske og en familieterapeut omkring

familien. Hovedfokus i MTB er at styrke den

sunde tilknytning via konkret mentaliseringsar-

bejde. Derudover tilbyder det tværfaglige team

forældre, støtte og vejledning i forhold til barnets

sundhed og udvikling. Et forløb varer fra ca. tre

måneder inden fødslen, til barnet fylder to år, dvs.

to år og tre måneder i alt (27; 28).

Motivational Interviewing (MI):

(18) MI er en

dialog- og samarbejdsbaseret samtalemetode, der

sigter mod at styrke borgerens egen motivation

til at foretage forandringer. Grundtanken i MI er,

at man bogstaveligt talt kan overtale sig selv til

forandring. Derfor lægger MI særlig vægt på at

få borgeren til at fortælle om den forandring, ved-

kommende ønsker - frem for at det er fagperso-

nen, der fortæller, hvad borgeren bør gøre (24).

Case management:

Case management er en

indsats, hvor den gravide kvinde har en fast kon-

taktperson, der hjælper hende med at navigere

imellem forskellige hjælpetilbud. Det er en ma-

nualbaseret tilgang, som retter sig mod at hjælpe

kvinden til at navigere og profitere af hjælpetil-

bud og behandling. Er afprøvet i et amerikansk

RCT-studie med gode resultater (30).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

3.4.2 Støtte og rusmiddelbehandling til

partner

I indsatsen til en udsat gravid bør der anlægges et hel-

hedssyn på familien, der inkluderer faren, den gravides

evt. partner. For at partneren kan udgøre en ressource

for den kommende mor og barnet, bør han/hun tilbydes

støtte og hjælp til egne problemer, samt evt. rusmiddel-

behandling. Støtten bør gives til partneren, for at denne

er i stand til at være en støtte for den kommende mor

og deltage i familiedannelsen. Partneren bør inddra-

ges i de familieorienterede indsatser, der iværksættes

(14; 31). Forskning viser, at kvindernes parforhold har

central betydning for kvindernes udbytte af social rus-

middelbehandling og sociale indsatser (11; 31). I nogle

tilfælde er partneren dog ikke umiddelbart en ressource

for den gravide, fx som følge af omfattende rusmiddel-

forbrug.

Hjælp og støtte til partneren kan eksempelvis være i

form af:

Rusmiddelbehandling

Alkoholbehandling

Støtte til kommende forældreskab – fælles med den

gravide og/eller individuelt.

Understøtte tilknytning til barnet.

Social støtte af praktisk, økonomisk eller pædagogisk

karakter

Støtte til at forstå den gravides situation, herunder

hendes rusmiddelproblemer (14; 31).

Redskaber

HOPE: HOPE er en metode, som er målrettet far/

partner til gravide med rusmiddelproblematikker

og svær opioidafhængighed. Metoden kombinerer

motivationsarbejde med rusmiddelbehandling og

psykoedukation med fokus på at opøve forældre-

kompetencer. Metoden har en belønnende tilgang.

HOPE er afprøvet i et amerikansk RCT-studie med

gode resultater (31).

3.4.3 Social rusmiddelbehandling

Som beskrevet flere gange er en hurtig og relevant

behandlingsindsats for den gravides rusmiddelforbrug

vigtig i forebyggelsen af rusmiddelskader hos det kom-

mende barn og den gravide selv. Formålet med behand-

lingen er at støtte den gravide i at ophøre, reducere eller

stabilisere sit rusmiddelforbrug, heraf afhjælpe de barri-

erer, der kan være for tilstrækkelig og stabil rusmiddel-

behandling og understøtte hendes ressourcer. Kvinden

skal støttes i at fastholde sin rusmiddelbehandling, og

den tilbudte rusmiddelbehandling skal løbende justeres

efter den gravides behov, der kan ændre sig undervejs.

En gravid med et forbrug af rusmidler skal tilbydes

den behandlingsform, der forventes hurtigst muligt

at hjælpe hende til at opnå rusmiddelophør, redukti-

on eller stabilisering (1) og bør altid kombineres med

familiebehandling, således at rusmiddelbehandling og

familiebehandling fremstår som en samlet indsats. Dette

kræver et samarbejde mellem de centrale aktører og

evt. nedsættelse af et tværgående team. Derudover

skal samtykke fra kvinden og hendes eventuelle partner

indhentes til deling af oplysninger.

Til borgere i behandling for rusmiddelbrug vil det ofte

være hensigtsmæssigt at tilbyde en handleplan. Hand-

leplanen kan erstattes af en helhedsorienteret behand-

lingsplan, når der, som for den aktuelle målgruppe, er

tale om borgere med komplekse og sammensatte pro-

blemer, og hvor der er et koordinationsbehov. Borgeren

skal give samtykke til, at handleplanen erstattes af en

helhedsorienteret behandlingsplan (1).

14 Lov om social service § 101 (Se

Bilag 2: Lovgivning)

15 Sundhedsloven § 141 (Se

Bilag 2: Lovgivning)

16 Lov om social service, § 11 (se

afsnit 3.4.1)

og § 52 (Se

Bilag 2:

Lovgivning).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Helhedsorienteret behandlingsplan

§ 101 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde social

behandling til personer med et stofmisbrug.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om social behandling efter stk. 1 på baggrund

af en helhedsorienteret afdækning af personens

problemer og behov.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

behandlingstilbuddet ved behandlingens start

udarbejder en behandlingsplan, der har til formål

at sikre sammenhæng mellem de problemer og

behov, der er afdækket, jf. stk. 2, og den behand-

ling, der iværksættes.

Find Lov om social service på retsinformation.dk

I tilfælde, hvor der vurderes behov for et intensiveret

ambulant behandlingsforløb, kan der tilbydes dagbe-

handling, hvor kvinden møder ind mandag til fredag i

5-8 timer dagligt og understøttes i sine mål i en kombi-

nation af individuelle samtaler, gruppesamtaler, aktivite-

ter og projektforløb (1).

I de tilfælde, hvor den ambulante behandling og dag-

behandling ikke vurderes at være tilstrækkelig, bør

den gravide tilbydes døgnbehandling, der kombinerer

rusmiddel- og familiebehandling.

3.4.4 Faglig vurdering af behov for

døgnbehandling

Døgnbehandling er det mest omfattende behandlings-

tilbud og retter sig generelt mod de mest udsatte med

rusmiddelforbrug, hvor ambulante tilbud ikke vurderes

at være tilstrækkeligt. En borger, der ikke kan hjæl-

pes tilstrækkeligt med et ambulant tilbud, har ret til et

døgntilbud (1). Det bør i hvert enkelt tilfælde vurderes,

hvorvidt den gravide med et forbrug af rusmidler skal

tilbydes døgnbehandling, før ambulant rusmiddelbe-

handling iværksættes. Hvis det faglige skøn tilsiger, at

der er behov for døgnbehandling, skal dette iværksæt-

tes uopsætteligt.

Der kan være behov for døgnbehandling, når forbru-

get af rusmidler er så omfattende og livssituationen så

belastet, at den gravide ikke er i stand til at profitere i

tilstrækkelig grad af ambulant rusmiddelbehandling, og

når det fortsatte rusmiddelbrug kan medføre skader

for fosteret og kvinden selv. Døgnbehandlingsindsatsen

skal tilrettelægges med afsæt i den helhedsorienterede

udredning, den gravides individuelle behandlingsbehov

og det kommende forældreskab. Centrale elementer i

indsatsen kan fx være:

Specialiseret lægelig rusmiddelbehandling herunder

evt. substitutionsbehandling.

Intensiv social rusmiddelbehandling.

Psykologhjælp med fokus på at styrke kvindens

ressourcer, tilknytning til det kommende barn og

forældrekompetencer, samt arbejde med kvindens

eventuelle traumer.

Støtte til afklaring af boligsituation, økonomi, prakti-

ske forhold, kontakt til netværk m.m.

Medicinsk behandling bør koordineres mellem den

behandlende læge på behandlingstilbuddet og familie-

ambulatoriet. Kommunen kan i visitationen til den mest

hensigtsmæssige behandlingsform med fordel indhente

familieambulatoriets vurdering af, hvilken intensitet i be-

handlingen der bedst imødekommer kvindens behand-

lingsbehov.

De differentierede behandlingsindsatser opdeles i:

Ambulant behandling

Dagbehandling

Døgnbehandling

Ambulant- og dagbehandling

Ambulant rusmiddelbehandling finder typisk sted i

borgerens nærmiljø i modsætning til døgnbehandling.

Centrale elementer i ambulant rusmiddelbehandling kan

være rådgivning, individuelle samtaleforløb og grup-

pebehandling (1) med udgangspunkt i den gravides

livssituation. Ambulant rusmiddelbehandling kan være

hensigtsmæssig, når en gravid er i stabil rusmiddelbe-

handling og i et stabilt forløb i familieambulatoriet. Det

kan også være tilfældet, når kvinden har hjemmeboende

børn.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Støtte til fremmøde og deltagelse i møder med fami-

lieambulatoriet, familieafdeling og socialforvaltning i

hjemkommune.

Familiebehandling og støtte i forbindelse med

udredning og udvikling af forældrekompetence og

omsorgsforhold – herunder tilknytnings-, mentalise-

rings- og affektreguleringsevne.

Evt. psykiatrisk behandling.

De forskellige elementer i en døgnbehandlingsindsats

bør varetages af fagpersoner med tilstrækkelige sund-

heds- og socialfaglige kompetencer samt specialiseret

viden om målgruppen.

Døgnbehandlingsindsatsen bør optimalt set geografisk

finde sted i nærheden af et familieambulatorium eller

hospital med fødeafdeling og neonatalafdeling med

kompetence til at behandle gravide med et rusmid-

delforbrug og spædbørn med abstinenssymptomer.

Målgruppens graviditeter er højrisikograviditeter og

kræver derfor hyppige kontroller og scanninger i gravi-

ditetsperioden. Det bør ligeledes være logistisk muligt

for døgntilbuddets behandlere at kunne tilse den gravide

på hospitalet, når hun er indlagt med eventuelle gravidi-

tetskomplikationer og ligeledes i barselsperioden for at

sikre kontinuitet og ro for kvinden og det nyfødte barn

(4).

Tilbageholdelse med samtykke

Jf. Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behand-

ling skal gravide med et rusmiddelforbrug tilbydes en

kontrakt med mulighed for tilbageholdelse med kvin-

dens samtykke i forbindelse med døgnbehandling. Et

højt specialiseret døgnbehandlingstilbud til målgruppen

skal have kompetencer og fysiske rammer til at kunne

tilbyde at effektuere en tilbageholdelse med kvindens

samtykke.

Desuden bør døgnbehandlingstilbuddet have faglige

procedurebeskrivelser og/eller retningslinjer for tilbage-

holdelse, som er tydelige og forståelige for den gravide,

hendes pårørende og personalet på behandlingsin-

stitutionen. Procedurebeskrivelser/retningslinjer skal

imødekomme etiske og retssikkerhedsmæssige proble-

matikker, der kan være forbundet med tilbageholdelse.

Den gravides kontakt til eventuelle børn, partner eller

andre nære pårørende bør medtænkes i forbindelse med

døgnbehandling.

Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere

i behandling

§ 1. I forbindelse med tilbud om støtte til gravide

stofmisbrugere i form af døgnophold i henhold

til § 107, stk. 2, nr. 2, i lov om social service skal

kommunalbestyrelsen tilbyde den gravide stof-

misbruger at indgå en kontrakt om behandling for

stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse.

Stk. 2. For andre stofmisbrugere beslutter kom-

munalbestyrelsen, om kommunen vil benytte sig

af denne lovs bestemmelser.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen ikke giver tilbud

efter stk. 1, kan der klages til Ankestyrelsen, jf.

Lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område kapitel 10

Find Lov om tilbageholdelse på retsinformation.dk

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Praksiseksempler

Borgestadklinikken:

I Norge tilbyder bl.a. Borge-

stadklinikken døgnbehandlingsindsatser til udsatte

gravide med rusmiddelforbrug. Borgestadklinik-

ken er ejet af Blå Kors, der har særlige sektioner

med døgnpladser for gravide og småbørnsfa-

milier. Behandlingen for gravide/forældre tager

udgangspunkt i miljøterapi med individuelle- og

gruppeterapiforløb. I forløbet indgår der, bl.a.;

medicinsk behandling, rusmestring, hjælp til at

skabe struktur og rutiner/hverdagskompetencer,

forældrevejledning m.m. Behandlingen tilpasses

den enkeltes behov. Barnefar/partner kan indgå i

behandlingen. Døgnbehandlingen indgår i et pak-

keforløb, der skal sikre god koordinering og op-

følgning på familien, sikre omsorg for mor og barn,

forebygge/minimere fosterskader af rusmiddel-

forbruget, sikre forberedelse til forældrerollen

og overgange til andre forløb. Borgestadklinikken

er organiseret under den Tverrfaglig Spesialisert

Behandling (TSB), der er et fagfelt inden for spe-

cialisthelsetjenesten.

Læs mere om Borgestadklinikken på blakors.no

Holding Tight® Treatment:

Holding Tight®

Treatment er et behandlingsprogram til gravide

med rusmiddelforbrug. I Finland er der udrullet et

behandlingsprogram, som specifikt er målrettet

gravide og familier med rusmiddelforbrug, under

navnet ”Holding Tight® Treatment”. I program-

met kombineres rusmiddel- og familiebehandling.

Mor og barn (og evt. partner) gennemgår 6-18

måneders intensiv behandling på et behand-

lingshjem. Behandlingen omfatter bl.a. støtte til

omsorg for barnet og til at indgå i forældrerollen,

samt rehabilitering af rusmiddeludfordringen.

Peer-støtte indgår også som en del af behandlin-

gen. Efter døgnopholdet bliver familien tilknyttet

en ambulant behandlings- og opfølgningstilbud.

Det er af afgørende betydning for den langva-

rige effekt af behandlingen og de dertilhørende

samfundsøkonomiske og sociale afledte effekter,

at behandlingsperioden er tilstrækkelig lang. Et

af resultaterne er, at 2/3 af familierne undgår,

at børnene efterfølgende bliver anbragt uden for

hjemmet. Der findes syv døgnbehandlingshjem

og ni ambulante tilbud, som er en del af Holding

Tight® Treatment i Finland i 2021.

Læs mere om Holding Tight® Treatment system

på issuu.com

3.4.5 Forberedelse til fødsel og ophold på

barselsgangen

Det er vigtigt, at den gravide, så tidligt som muligt,

forberedes på og inddrages i hvilke indsatser og forløb

der sættes i gang, når hun har født.

Svangreomsorg

I familieambulatoriet varetager læger, jordemødre,

psykologer og socialrådgivere svangreomsorgen og

forbereder den gravide frem til fødslen og den første

tid med barnet. Familieambulatoriet kontakter desuden

sundhedsplejen med henblik på tidlig kontakt i gravidi-

teten. Det anbefales, at sundhedsplejersken aflægger

graviditetsbesøg i hjemmet gerne med deltagelse af en

medarbejder fra familieambulatoriet, hvis kvinden og

hendes partner er interesseret i dette.

Plan for socialfaglige indsatser

Den ansvarlige kommune bør udarbejde en handleplan,

med formålsbeskrivelse, konkrete udviklingsfokuspunk-

ter, beskrivelse af nødvendig indsats samt tidsestimat

for støttens varighed og opfølgningsinformation. Planen

bør udarbejdes i tæt samarbejde med kvinden, fami-

lieambulatoriet/fødestedet og andre relevante aktører

og være tilgængelig i god tid for samarbejdsparter

inden fødslen og omfatte en beskrivelse af opgave- og

ansvarsfordeling, samt hvilke initiativer der er sat i værk.

Den bør desuden indeholde oplysninger om kontakt-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

personer hos de centrale aktører, samt hvem der kan

kontaktes i hastetilfælde, hvis kontaktpersonen ikke kan

træffes (32).

I tiden efter fødslen bør der, med samtykke fra kvinden,

være særlig fokus på deling af viden og koordinering af

den samlede indsats mellem hidtidige og nye aktører i

den samlede indsats til familien, så det sikres, at vigtig

viden om kvinden og barnet ikke går tabt i overgangen

mellem sektorer og tværfaglige indsatser. Der bør udar-

bejdes en plan for det videre forløb efter fødslen, hvori

eventuelle aftaler om ophold på barselsgang, amning og

udskrivning til fx sundhedsplejen fremgår.

Handleplanen skal sikre, at formålet med foranstaltnin-

gen er beskrevet, og at der er klart mål for indsatsen.

Kommunalbestyrelsen kan selv bestemme, hvordan den

vil sikre, at den nødvendige faglige viden om f.eks. rus-

middelbehandling bliver inddraget ved udarbejdelsen af

handleplaner til personer med afhængighed af rusmidler

under 18 år. Kommunalbestyrelsen kan således vælge at

trække på ekspertisen i de tilbud, som drives i regionen

eller i et tilbud, som de selv har oprettet. Kravet om

planlægning af indsatsen, før denne iværksættes, skal

bidrage til en kontinuitet i børnesagerne. Dette gælder

både, når en anbringelse sker med samtykke eller iværk-

sættes tvangsmæssigt. Ved en akut anbringelse skal der

efterfølgende udarbejdes en plan for anbringelsen.

Anbringelse

Den gravide, partneren eller barnet kan have så svære

problemstillinger, at barnet skal anbringes efter føds-

len. Beslutningskompetencen for en anbringelse ligger i

kommunen, der kan træffe afgørelse om at anbringe et

barn med samtykke fra forældremyndighedsindehave-

ren, jf. Lov om social service, § 52, stk. 3, nr. 7. Såfremt

forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker, at sam-

tykke til en anbringelse kan kommunen anbringe et barn

uden samtykke, jf. Lov om social service, § 58. En sådan

afgørelse skal forelægges for det kommunale børn og

unge-udvalg.

Kommunen bør sikre, at den gravide og evt. partner er

forberedt bedst muligt på de foranstaltninger, der måtte

foretages efter fødslen, og informere på en respektfuld

og omsorgsfuld måde, der tager højde for forældrenes

og barnets sårbare situation. I særlige tilfælde kan det

blive vurderet af den ansvarlige myndighed, at det er

uhensigtsmæssigt at informere forældrene om mulig

anbringelse grundet risiko for barnets sikkerhed. Forud

for at der træffes afgørelse, om evt. anbringelse kan

beslutningsgrundlaget evt. drøftes af relevante centrale

aktører omkring den enkelte gravide.

Anbringelse med og uden samtykke

Med samtykke - Lov om social service, 52, stk.

3, nr. 7

Handleplan

Uden samtykke - Lov om social service, § 58

Find Lov om social service på retsinformation.dk

§140. stk 1 Kommunalbestyrelsen skal udarbejde

en handleplan, inden der træffes afgørelse om

foranstaltninger, jf. §§ 52, 76 og 76 a. Betyder

hensynet til barnet eller den unge, at man ikke

kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er

en kortfattet angivelse af formålet med foran-

staltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommu-

nalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4

måneder at opstille en handleplan.

Find Lov om social service på retsinformation.dk

Adoption

Såfremt den gravide/parret ytrer ønske om at bort-

adoptere deres barn, bør den kommunale myndighed

vejlede og støtte de kommende forældre i at opnå kon-

takt til Familieretshuset, som forestår sagsbehandlingen

vedrørende frivillige adoptioner.

Hvis kommunen forventer, at barnet skal anbringes for

en længere årrække, skal kommunen overveje, om hen-

synet til kontinuitet og stabilitet i barnets opvækst taler

for, at barnet i stedet bliver adopteret, jf. Lov om social

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

service, § 68 d. Kommunen skal i sådanne situationer

sikre, at der bliver iværksat de relevante undersøgelser,

også under graviditeten, så der træffes de rette beslut-

ninger og sættes ind med relevant hjælp og støtte hur-

tigst muligt (33). Indstillinger til adoption uden samtyk-

ke skal forelægges det kommunale børn- og ungeudvalg

til vurdering, mens afgørelsen træffes af Ankestyrelsen.

Når et barn anbringes uden for hjemmet eller bortadop-

teres efter fødslen bør fagpersoner have øget opmærk-

somhed på at støtte kvinden i at modtage rusmiddel-

behandling og relevante social- og sundhedsfaglige

indsatser, herunder præventionsrådgivning. Derudover

bør relevant viden om kvindens rusmiddelforbrug i

graviditeten formidles til fagpersoner, som skal følge

barnets udvikling og trivsel

som fx børnesagsbehand-

ler, sundhedsplejerske, praktiserende læge.

Redskaber

Håndbog for det gode anbringelsesforløb i

familiepleje:

Socialstyrelsen har udarbejdet en

håndbog, der er målrettet kommunerne og giver

konkrete bud på, hvordan man opnår kvalitet i

sagsbehandlingen og ved anbringelsen, så barnet

får mulighed for en tryg overgang og opvækst.

Håndbogen fungerer som et konkret redskab til

at arbejde struktureret og systematisk med de

forskellige dele i en anbringelse fra det besluttes,

at et barn skal anbringes, til plejefamilien vælges,

barnet skifter plejefamilie, flytter hjem, eller evt.

tilbydes efterværn (33).

Adoption

Lov om social service § 68 d

I forbindelse med en afgørelse om anbringelse af

et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 52,

stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, eller § 58 eller efter §

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

hvor det må antages, at barnet eller den unge vil

være anbragt i en længere årrække, skal kommu-

nalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinui-

tet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst

taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver

adopteret

Find Lov om social service på retsinformation.dk

17 Læs mere herom i Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med komplekse

funktionsnedsættelser som følge af prænatal rusmiddeleksponering

og afhængighedsskabende medicin.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Casebeskrivelse – indsatser

Case-eksempel 1:

Josefine - gravid med behov for forstærket ambulant indsats

Josefine og Lasse indkaldes ugen efter den første samtale i familieambulatoriet til samtale med en myndig-

hedssagsbehandler fra børn- og familieafdelingen i deres kommune. Parret bliver informeret om, at der i løbet

af graviditeten vil blive udarbejdet en § 50 undersøgelse, der skal hjælpe med at pege på parrets behov for

hjælp og støtte.

På baggrund af anbefalinger i § 50 undersøgelsen og i samarbejde med parret opstartes et forløb i kommu-

nens familiehus med tilbud om samtaler med socialrådgiver, psykolog og sundhedsplejerske med fokus på

ekstra støtte og tidlig deltagelse i mødre-/ fædre-/ forældregruppe.

Parret udebliver i forløbet fra aftaler både i rusmiddelbehandlingstilbuddet med familieambulatoriet og

sagsbehandler. Parret får tilknyttet en mentor fra familiehuset, der kommer hjem til parret en gang om ugen

og støtter dem i at møde op til planlagte aftaler og hjælper med praktiske forberedelser til at skulle være

forældre. Herefter begynder parret at møde stabilt op til møderne, samarbejder og udvikler sig og får lavet de

praktiske forberedelser til, når barnet kommer.

I løbet af graviditeten afholdes flere tværfaglige netværksmøder med deltagelse af parret og relevante

samarbejdspartnere (sagsbehandler, rusmiddelbehandler, mentor, jordemoder og socialrådgiver fra familie-

ambulatoriet samt sundhedsplejerske). Konklusionen på møderne er, at parret et inde i god udvikling og med

hjælp og støtte er klar til at tage imod deres barn i eget hjem. Parret bliver skrevet op til en lejlighed og flytter

i deres egen lejlighed fire uger før fødslen, og Josefine føder til terminen en dreng på 3250 gram.

3.5

Opfølgning

For alle kvinder er det en stor omvæltning at blive mor,

og udsatte kvinder med en rusmiddelproblematik har

særligt brug for hjælp og støtte, når barnet er kommet

til verden. I løbet af de første måneder som småbørns-

familie kan der være brug for hjælp til at holde fast i

rusmiddelophøret og andre ændringer, som graviditeten

og det at blive en ny familie har bragt med sig. Parfor-

holdet kan, som det er tilfældet i alle småbørnsfamilier,

komme på prøve, og man kan som nybagt mor være

usikker på, om man gør alting godt nok. Nogle kvinder

og nye familier har ikke et godt socialt netværk at læne

sig op ad, og undersøgelser peger på, at social isolation

kan udgøre en risiko for depression og genoptagelse

af rusmiddelforbrug (14). Det er derfor vigtigt, at der

efter fødslen følges op på de indsatser, der er iværksat

under graviditeten, og at evt. nye eller andre indsatser

iværksættes hurtigst muligt, efter barnet er født.

I de tilfælde, hvor mor og barn indlægges efter føds-

len, er det vigtigt, at støtte iværksættes allerede på

barselsgang eller neonatalafdeling. En indlæggelse må

ikke medføre en pause i forhold til koordineringen af de

sociale problematikker, selvom indlæggelsesgrundlaget

er somatisk.

Støtte efter fødslen kan tilbydes på mange forskellige

måder og i forskellige kontekster. Den tværfaglige- og

tværsektorielle koordinering mellem de relevante ak-

tører i den enkelte sag bør fortsætte for at sikre, at de

enkelte elementer af indsatsen udgør en koordineret og

samlet indsats, der løbende kan justeres og tilpasses til

barnets, kvindens og familiens aktuelle behov.

Nedenfor beskrives kerneelementerne i opfølgningsind-

satserne til målgruppen. Opfølgningen bør fortsat koor-

dineres mellem de involverede sektorer. Derudover vil

det være relevant at involvere lokale tilbud til familierne

i civilsamfundet, der kan bidrage med netværksdannen-

de aktiviteter og rådgivning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Case-eksempel 2:

Kamille - gravid med behov for døgnbehandling

Kamille startes op i stabiliserende medicinsk behandling i samarbejde med familieambulatoriets læge og

tilbydes døgnbehandling for sit rusmiddelforbrug. Forud for indskrivningen bliver Kamille tilbudt at indgå en

kontrakt om frivillig tilbageholdelse, hvilket hun dog ikke ønsker. Da Kamille er blevet indlogeret i døgnbe-

handlingstilbuddet, får hun sin første samtale med den rusmiddelbehandler, der er hendes faste kontaktper-

son under hendes ophold.

Der etableres inden for få dage et tæt og koordineret samarbejde mellem Kamille, det regionale hospital, der

ligger tættest på døgnbehandlingstilbuddet, familieambulatoriet og døgninstitutionen. Samtidigt lægges der

en plan for gradvis nedtrapning af Kamilles substitutionsmedicin inden fødslen. For at skåne fosteret foregår

nedtrapningen meget langsomt over flere måneder frem mod det forventede fødselstidspunkt.

Kamille taler med sygeplejersken på det regionale hospital og en familiebehandler, som er tilknyttet døgnbe-

handlingstilbuddet, om det at skulle være mor, hendes egen barndom og hendes bekymring for, hvorvidt hun

får mulighed for at beholde sit barn efter fødslen. Kamilles rusmiddelbehandler fra det kommunale behand-

lingstilbud og sagsbehandler fra hjemkommunens familieafdeling følger løbende op på døgnbehandlingen og

er i kontakt med Kamille om, hvad der skal ske efter opholdet på døgninstitutionen.

Kamilles kommune visiterer Kamille til et mor-barn hjem, hvor hun efter døgnbehandlingen skal opholde sig

frem til og efter sin fødsel sammen med sit barn. 14 dage inden termin får Kamille hjælp til at flytte til mor-

barn hjemmet, så hun når at finde sig til rette inden fødslen. Både før og efter fødslen er der fortsat fokus på

stabilisering af Kamilles rusmiddelproblematikker og på familiebehandling, der forbereder Kamille på at blive

mor. Under hele opholdet er der tæt dialog og koordinering mellem Kamille, mor-barn hjemmet, familieambu-

latoriet, sagsbehandler i børn- og familieafdelingen og det kommunale rusmiddeltilbud.

Desuden hjælper mor-barn-hjemmet Kamille med at genetablere kontakt til familiemedlemmer, der kan støt-

te hende fremover.

3.5.1 Fortsat støtte og opfølgning i

socialfaglige indsatser

Den socialfaglige støtte og opfølgning kan være afgø-

rende for en positiv start for kvinden og/eller parret

som ny familie. Fokus i indsatserne bør tage udgangs-

punkt i de indsatser, der fremgår af handleplanen, samt

nye og tilkomne fokuspunkter, der skal tilføjes i handle-

planen. Endvidere tages der stilling til, om de iværksatte

indsatser fortsat vurderes relevante, og om de evt. skal

justeres i omfang, eller der er brug for andre tilbud. Der

vil desuden være fokus på generel trivsel, fx i hjemmet

eller på anbringelsesstedet. Opfølgning og beslutning

om det videre forløb sker i samarbejde med forældre-

ne og med inddragelse af de fagpersoner, der har med

forældrene og barnet at gøre.

Støtte til etablering af en god og tryg hverdag

Støtte til etablering af en god og tryg hverdag i den

ny familie kan ligesom i graviditetsmånederne være

i form af hjemmebesøg med individuelle samtaler og

parsamtaler i samarbejde med sundhedsplejen. Samta-

lerne kan omhandle fx tilknytning mellem forældrene og

barnet, pleje af og omsorg for det spæde barn, struktur

i hverdagen, samt roller og opgaver, i den nye familie

m.m. (14). Støtte til tilknytning og mentalisering kan

med fordel være i form af psykoterapi kombineret med

generel familiebehandling (34).

Støtte til at få økonomien og den praktiske hverdag

til at fungere

I forlængelse af hjælpen til at få struktur på den nye

hverdag kan der være behov for hjælp til at få styr på

økonomien, oparbejde praktiske rutiner omkring barnet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

m.m. Kommunen skal tilbyde sundhedspleje efter behov,

hjælp, omsorg eller støtte og hjælp til udvikling af fær-

digheder til personer, der har behov herfor på grund af

særlige sociale problemer.

Hjælp til at opbygge og fastholde positive sociale

relationer og netværk

Målgruppen kan have skrøbelige sociale relationer og

fællesskaber, fx med udgangspunkt i et lokalt rusmid-

delmiljø, der har en negativ effekt på kvindes bestræbel-

ser på at opnå rusmiddelophør, reduktion eller stabili-

sering. Støtte til at opbygge nye sociale relationer og

netværk samt understøttelse af eksisterende, positive

relationer kan bidrage til at fastholde kvinden i en positiv

udvikling og understøtte den ny familie. Sociale tilbud til

målgruppen kan eksempelvis være specialiserede mød-

re-, fædre- eller forældregrupper, barselscaféer mv. for

nybagte familier med en rusmiddelhistorik.

I understøttelsen af eksisterende, positive relationer

bør det tages i betragtning, at kvindens familie og/eller

sociale relationer kan have egne sociale udfordringer.

Forældre, kærester eller søskende, som gerne vil støtte

kvinden i hendes graviditet og rusmiddelbehandling,

kan således selv have en historik med rusmidler og/eller

være socialt udsat på andre måder. Der er derfor behov

for, at sociale indsatser understøtter positive relationer,

såvel som grænsesætning i mere vanskelige relationer,

da den enkelte kvindes eksisterende sociale netværk kan

have begrænsede ressourcer til at støtte hende (35).

Opfølgning og støtte til forældre, hvis barn bliver

anbragt uden for hjemmet

Hvis barnet bliver anbragt uden for hjemmet, bør for-

ældrene støttes i den proces. Forældre til anbragte børn

skal tilbydes en støtteperson, jf. Lov om social service,

§ 54, som kan støtte op om forældrene, når deres barn

er anbragt uden for hjemmet. Det kan fx være hjælp

til at mestre de konfliktfyldte følelser, der kan være

forbundet med, at man ikke kan have sit barn hjemme.

Dernæst kan § 54 støttepersonen hjælpe med kom-

munikation med myndighed på børne- og ungeområdet

både mht. møder og afgørelser og lign. på skrift. Af Lov

om social service, § 54 fremgår det bl.a., at støtten så

vidt muligt skal medvirke til at løse de problemer, som

har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte

forældrene i at varetage omsorgen for barnet ved evt.

hjemgivelse eller samvær med barnet under anbringel-

sen.

Der skal udarbejdes en særskilt handleplan for støtten.

Udarbejdelse af særskilt handleplan, jf. Lov om soci-

al service, § 54, kan dog fravige, såfremt forældrene

samtykker, til at der udarbejdes en helhedsorienteret

plan for begge forældre, når der er tale om forældre

med komplekse og sammensatte problemer, hvor der

ellers skal udarbejdes flere planer for indsatser, og hvor

et koordinationsbehov gør sig gældende. Denne ordning

er frivillig.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Støtte til forældrene når børn bliver

anbragt

Praksiseksempler

Lov om social service, § 54

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyn-

dighedens indehaver en støtteperson i forbindelse

med barnets eller den unges anbringelse uden for

hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Under barnets eller den unges anbringelse

uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller §

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om

støtte til forældrene efter stk. 1, efter § 52, stk.

3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så

vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som

har været årsag til anbringelsen med henblik på

at støtte forældrene i at varetage omsorgen for

barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse

eller i samvær med barnet eller den unge under

anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsæt-

te en særskilt plan for støtten til forældrene.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

kravet om den særskilte plan for støtten til for-

ældrene, jf. stk. 2, kan fraviges, og at forældrene

i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en

eller begge forældre, når der er tale om foræl-

dre med komplekse og sammensatte problemer,

hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer

for indsatserne, og hvor der er et koordinations-

behov forbundet hermed. Forældrene skal give

samtykke til, at den særskilte plan erstattes af en

helhedsorienteret plan.

Find Lov om social service på retsinformation.dk

Dit rum:

Dit rum har fokus på at opspore og

fastholde nybagte forældre/familier med rusmid-

delproblematikker. Dit Rum holder til i Glostrup

og tilbyder mødre at deltage i babygrupper som

supplement/erstatning for den mødregruppe,

de bliver tilbudt i hjemkommunen, som de ofte

fravælger. Dit Rum er en håndholdt indsats og sa-

tellitfunktion, der skal sikre en tryg og håndholdt

overgang fra, fx Familieambulatoriet, så familien

ikke ”forsvinder” og først dukker op igen, når der

fx er problemer med barnet i børnehaven/skolen.

Læs om Dit rum på ditrum.nu

Cafe Tumlingen:

Cafe Tumlingen er et mødested

for familier, der aktuelt får eller tidligere har fået

hjælp fra Familieambulatoriet i Region Nordjylland.

Caféens frivillige er på skift læger, jordemødre,

sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger

m.fl., som familierne kender fra Familieambulato-

riet. Familierne mødes og taler uformelt om det

sjove og det dejlige ved at være forældre og om

praktiske problemer med børnepasning, men også

indimellem om de svære ting, der er forbundet

med det tidligere misbrug. Caféen har til huse i

Aalborg, Frederikshavn og Vrå og har åbent en dag

hvert sted pr. måned. For at være med skal man

være stoffri/ædru. Der serveres gratis varm mad,

og man kan få hjælp med transporten til caféen.

Læs om Cafe Tumlingen på cafetumlingen.dk

3.5.2 Fortsat støtte og opfølgning i

rusmiddelbehandlingen

Rusmiddelbehandling bør fortsætte efter fødslen, uanset

om kvinden er ophørt med sit forbrug eller ej. Tiden

efter fødslen kan være sårbar og vanskelig og gravidite-

ten og forventningen om at blive mor, er ikke længere

en motiverende faktor for et rusmiddelophør. Samtidigt

kan tiden med et spædbarn (der kan have følger af

rusmiddeleksponering) og den store omvæltning, det er

at blive mor og en ny familie, øge risikoen for tilbagefald.

Kommunen skal tilbyde advokatbistand til forældremyn-

dighedsindehaveren, hvis der etableres foranstaltninger

uden forældrenes samtykke, eller kommunen ønsker

sagen behandlet i Børne- og Ungeudvalget, jf. Lov om

social service, § 72.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Fortsat rusmiddelbehandling eller opfølgende behandling

kan derfor være helt afgørende, samt at kvinden og evt.

hendes partner bør tilbydes specialiseret støtte (1).

Rusmiddelbehandlingen kan bestå i:

Fortsat ambulant rusmiddelbehandling, kombineret

med familiebehandling i hjemmet.

Tilbagefaldsforebyggende, ambulant behandling

kombineret med familiebehandling.

Ophold på en døgntilbud med fokus på både rusmid-

delbehandling og understøttelse af familiedannelse.

Fortsat ambulant behandling er en fortsættelse af den

rusmiddelbehandling, som blev igangsat før eller under

graviditeten. Hvis kvinden ikke er ophørt med sit forbrug

af rusmidler, vil der være fokus på reduktion og ophør.

Efter fødslen bør der i kvindens behandling tages højde

for hendes nye livssituation som mor, heraf bør be-

handlingsindsatsen justeres herefter. Der bør i kvindens

behandlingssamtaler og indsatser være opmærksomhed

på koordinering med familiebehandling i tæt samarbejde

med den kommunale familieafdeling.

I de tilfælde, hvor en mor og evt. partner har opnå-

et rusmiddelophør, tilbydes behandling med fokus på

forebyggelse af tilbagefald (1). Rusmiddelbehandling

bør kombineres med familiebehandling i et samarbejde

mellem behandlingstilbuddet og familieafdelingen.

En sårbar ny mor med en rusmiddelproblematik, hendes

barn og evt. partner kan have behov for ophold på en

familie-døgninstitution, så de kan få støtte til familie-

dannelse, tilknytning mellem forældre og barn og støtte

i rusmiddelophør, fortsat reduktion eller stabilisering af

fx substitutionsmedicin. De dele af familiens netværk,

der kan bidrage til den nye familie med støtte og stabili-

tet, bør inddrages aktivt, da kvindens og parrets sociale

forhold kan være afgørende for, hvor udfordrende det er

at fastholde rusmiddelophør, reduktion eller stabilisering.

3.5.3 Fortsat støtte og opfølgning i

sundhedsfaglige indsatser

Familieambulatoriet bør medvirke til, at relevante parter

inviteres til udskrivelseskonference, når mor og barn

udskrives efter fødslen.

Efter fødslen bør der fortsat være fokus på kvindens

fysiske og psykiske sundhed. Kvinden vil som alle andre

blive tilbudt besøg fra sundhedsplejerske, som blandt

andet har fokus på tilknytning til barnet, barnets fysiske

og psykiske trivsel, amning eller vejledning om moder-

mælkserstatning, søvn og anden sundhedsplejeråd-

givning. Desuden tilbydes kvinden i de fleste af landets

kommuner en undersøgelse for tegn på fødselsdepres-

sion. Kvinden opfordres til at blive undersøgt hos egen

læge otte uger efter fødslen, hvor der blandt andet

følges op på kvindens fysiske og psykiske sundhed,

amning samt prævention. Ligeledes bør jordemor og

sundhedsplejerske have opmærksomhed på amning og

prævention. Familieambulatoriet kan ved behov medvir-

ke i kommunens planlægning og koordinering af støtte-

foranstaltninger til moren efter udskrivelsen.

Kvinder, som i graviditeten har været fulgt i familie-

ambulatoriet, kan blive tilbudt en efterfødselssamtale i

familieambulatoriet. De regioner, der tilbyder børneop-

følgning for rusmiddeleksponerede børn i regi af fami-

lieambulatoriet, følger barnets trivsel og udvikling efter

fødslen og frem til skolestart/det 18. år

med opføl-

gende undersøgelser hos læge og psykolog

Familieam-

bulatoriets opfølgninger variere fra region til region og

skal ses som et supplement til den kommunale indsats til

barnet og familien.

18 Børneopfølgningen varierer fra region til region. Region Midt tilbyder

at følge det rusmiddeleksponerede barn til det 18. år, Region Nord

og Syd til skolealderen. Region Sjælland og Hovedstaden har ikke på

nuværende tidspunkt børneopfølgning i deres familieambulatorier.

19 Se, hvilke undersøgelser der tilbydes i børneopfølgningen i Forløbs-

beskrivelsen for Børn og unge med komplekse funktionsnedsæt-

telser som følge af prænatal eksponering for rusmiddler og/eller

afhængighedsskabende medicin – Bilag 3 Familieambulatorierne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Faglige indsatser

Casebeskrivelser – opfølgning

Case-eksempel 1: Josefine - gravid med

behov for forstærket ambulant indsats

Josefine og Lasse bliver tilknyttet et kommunalt

tilbud, ”Familiestedet”, til sårbare gravide og

nybagte forældre, hvor de følges i det første år

og bl.a. får løbende besøg af en familieterapeut

i hjemmet i samarbejde med sundhedsplejer-

sken. Familieterapeuten og sundhedsplejersken

støtter forældrene i forældrerollen, og har hyp-

pig opfølgning med sagsbehandler i børne- og

familieafdelingen og forældrene.

Et halvt år efter at barnet er født, observerer

familieterapeuten, at familien har det svært,

og indsatsen intensiveres i en kortere periode.

Indsatsen koordineres med sundhedsplejerskens

styrkede indsats indtil familien, og barnet er i

trivsel igen.

Josefine fortsætter sit tilbagefaldsforebyggen-

de forløb i rusmiddelbehandlingstilbuddet, indtil

hun vurderes at være stabil. Lasse fortsætter i

ambulant rusmiddelbehandling. Josefine bliver

tilbudt økonomisk støtte til prævention, som

bookes i forbindelse med efterfødselssamtale

med jordemoder.

Parret er i stand til med hjælp og støtte at skabe

et trygt omsorgsmiljø og en tryg tilknytning

til barnet, der er i trivsel og alderssvarende

udvikling.

Case-eksempel 2: Kamille - gravid med

behov for døgnbehandling

Efter fødslen bliver Kamille og hendes barn

på mor-barn hjemmet nogle måneder, hvor

Kamille får støtte og vejledning i at tage sig af

sit spædbarn og etablere tilknytning mellem

hende og barnet. I samme periode skal Kamilles

hjemkommune træffe beslutning om, hvorvidt

barnet skal anbringes uden for hjemmet, eller

om Kamille kan få sit barn med hjem, som hun

ønsker. Kamilles hjemkommune konkluderer på

baggrund af forløbet på mor-barn hjemmet, at

Kamille er i stand at tage sig af sit barn, og at

barnet er i trivsel og i alderssvarende udvikling,

og at hun med forebyggende foranstaltninger

kan have sit barn hjemme hos sig.

Kamilles kommune skaffer en bolig til Kamille,

og det kommunale rusmiddelcenter har løbende

samtaler med Kamille, sådan at hun støttes i at

fastholde sin stabilisering på lav dosis sub-

stitutionsmedicin, og tilbagefald forebygges.

Rusmiddelcenteret aftaler med Kamille, at hun

skal fortsætte i behandling, når hun kommer

tilbage til sin hjemkommune efter opholdet på

mor-barn hjemmet.

Sundhedsplejersken har ved sine besøg på mor

og barn hjemmet talt prævention med Kamil-

le, og der er med økonomisk støtte fundet en

præventionsform, som passer Kamille.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

4. ORGANISERING OG

SAMARBEJDE

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Organisering og samarbejde

En helhedsorienteret indsats til målgruppen tager ud-

gangspunkt primært i Sundhedsloven og Lov om social

service og iværksættes af fagpersoner, der er tilknyttet

forskellige sektorer og forvaltningsområder. En planlagt,

målrettet og systematisk proces, der involverer alle

relevante fagpersoner og fagkompetencer, er en central

forudsætning for, at en koordineret indsats skaber de

ønskede resultater, og at barnet og den nye familie får

den bedst mulige start.

4.1.2 Under graviditeten

Andre aktører er praktiserende læge, sundhedsplejerske,

psykiatri, familiebehandling på døgninstitution, øvrig

familiebehandling, døgnbehandling for rusmiddelpro-

blematik, bo støtte, mentor, kriminalforsorg, jobcenter

og civilsamfundsorganisationer. De centrale aktører bør

undersøge, hvilke øvrige aktører der er i kontakt med

den gravide eller bør involveres i den samlede indsats.

Øvrige aktørers indsatser bør koordineres med eller in-

tegreres i den samlede helhedsorienterede indsats, som

ydes af hovedaktørerne.

Der bør være en særlig opmærksomhed på:

Den praktiserende læge,

som foretager de forebyg-

gende graviditetsundersøgelser. Lægen modtager og

videresender relevante oplysninger til og fra familieam-

bulatoriet efter samtykke fra kvinden. Derudover skal

lægen informere alle gravide om Sundhedsstyrelsens

retningslinjer for alkohol- og rusmiddelforbrug i gravi-

diteten. Hvis der er samtykke hertil, kan lægen deltage i

koordinerende møder og/eller læse referat heraf.

Sundhedsplejersken

bør komme ind tidligt i forløbet for

at opbygge en tillidsrelation til de kommende forældre

og etablere samarbejdet med den kommende familie.

Det foregår bedst i samarbejde med jordemoderen, der

evt. også kan deltage i sundhedsplejerskens graviditets-

besøg i hjemmet, hvis de kommende forældre ønsker

det, og det er en mulighed for jordemødre i regionen.

Når sundhedsplejersken bliver kontaktet om en gravid

kvinde i målgruppen, skal hun tilbydes et besøg i gravi-

diteten til afklaring af hendes behov for sundhedsplejer-

skestøtte og opstart af relevante indsatser. Sundheds-

plejersken kan tilbyde flere besøg i løbet af graviditeten

og bør indgå i et tæt samarbejde med den kommunale

familieafdeling og Familieambulatoriet. Derudover skal

familieambulatoriet inddrage sundhedsplejersken i net-

værksmøderne.

Psykiatrien

orienteres om udsatte gravide med et ska-

deligt rusmiddelforbrug, der er i psykiatrisk behandling.

Psykiatrien bør inddrages tidligt i koordinerende møder

og eventuelle indsatser. Der bør desuden ske koordine-

ring mellem relevante psykiatriske enheder og familie-

ambulatoriet vedrørende medicinsk behandling (32).

4.1

Aktører

De centrale aktører i indsatserne til en gravid i målgrup-

pen er familieambulatoriet

, den kommunale myndighed

i familieafdelingen og den kommunale rusmiddelbehand-

ling, evt. i samarbejde med den kommunale myndighed

på voksenområdet. Der bør være en klar aftale mellem

aktørerne om, hvem der har det primære ansvar for

koordineringen af indsatserne. Det er vigtigt, at alle

aktører påtager sig et ansvar for at videregive relevant

information og for selv at indhente den information, de

måtte mangle fra hinanden og andre aktører.

Nedenstående figur 2 giver en oversigt over, hvornår

centrale aktører yder en indsats i forhold til et gravi-

ditetsforløb. Efter figuren beskrives kort, hvilken rolle

øvrige aktører kan have i indsatserne til målgruppen

henholdsvis før, under og efter graviditeten.

4.1.1 Før graviditet

For at minimere risikoen for uønskede graviditeter, og at

børn fødes med rusmiddelrelaterede skader, er en fore-

byggende indsats afgørende. Aktører, som er i kontakt

med kvinder med rusmiddelforbrug, som ønsker at blive

gravide, bør således sikre, at kvinden og hendes eventu-

elle partner får rådgivning om graviditet, prævention og

livsstil. Det kan ske ved henvisning til familieambulatori-

um og/eller praktiserende læge, kommunal familieafde-

ling og/eller rusmiddelbehandlingstilbud.

Bilag 4: Familieambulatoriernes indsatser

– hvor det fremgår,

hvilke indsatser der tilbydes fordelt på de fem regioner.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Organisering og samarbejde

Sundhedsområdet

Rusmiddelbehandling

Pårørende og civilsamfund

Kommunale indsatser

Øvrige

Periode

Før graviditet

Graviditet

E er fødslen

Almen praksis

Psykiatri

Familieambulatorie

Centrale aktører

Rusmiddelbehandling - ambulant

Døgnbehandling

Civilsamfunds-organisationer

Pårørende, fx partner

Familieophold

Den kommunale Familieafdeling

Den kommunale sundhedstjeneste

Øvrige opsporende indsatser

Figur 2:

Mulige aktører i målgruppens graviditetsforløb

Civilsamfundsorganisationer,

som fx Røde Kors, Mød-

rehjælpen, Blå Kors, Red Barnet, TUBA og Dit Rum, er

specialiserede i at yde frivillig hjælp til udsatte børn og

familier. De kan yde psykosocial støtte til familier, øko-

nomisk støtte som julehjælp eller indretning af ny bolig,

arrangere aktiviteter med et pædagogisk og socialt

fokus, etablere netværk mod ensomhed m.v. Evaluerin-

ger viser, at frivillig støtte til familier i en udsat position

bl.a. kan:

Støtte der, hvor familien selv tilkendegiver at have

et behov (uden at fordømme/definere familiens

problemstilling).

Give forældre, en større tro på egne forældreevner

(empowerment).

Bidrage med hjælp til selvhjælp til bedre hverdags-

rutiner.

Gøre det lettere at overkomme hverdagen (fx få styr

på post, økonomi, at søge en bolig osv.).

Give håb om en lysere fremtid.

Afhjælpe ensomhed.

Skabe netværk.

4.1.3 Efter fødslen

Som det fremgår af

afsnit 3.5,

er det vigtigt, at der

bliver fulgt op med støtte til familien efter fødslen. Den

tværfaglige- og tværsektorielle koordinering mellem de

relevante aktører i den enkelte sag bør fortsætte for at

sikre, at familien får en koordineret og samlet indsats,

der løbende justeres og tilpasses til barnets, kvindens og

familiens aktuelle behov.

Herudover følger den praktiserende læge op på kvinden

og barnet efter fødslen, og Familieambulatoriet følger

ligeledes op med efterfødselssamtaler, om bl.a. præven-

tion ligesom, at sundhedsplejersken, ved sine besøg i

familien, har fokus på sundhedsfremmende og forebyg-

gende indsatser.

Civilsamfundsorganisationer kan også støtte med psy-

kosociale, økonomiske, og pædagogiske indsatser på

samme måde som under graviditeten.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Organisering og samarbejde

4.1.4 Eksempler på aktører, der skal

involveres

Figur 3 illustrerer omfanget af sandsynlige, øvrige aktø-

rer og potentielle samarbejdspartnere for de tre centrale

aktører og den gravide i målgruppen. Der bør samarbej-

des og koordineres mellem alle de instanser, der er rele-

vante for at sikre en sammenhængende indsats for den

enkelte gravide. Det anbefales, at de centrale aktører

udpeger en tovholder/koordinator, der sikre inddragelse

af den gravide og skaber sammenhæng.

4.2.1 Koordinering af indsatser på tværs af

sektorer og forvaltningsområder

Som beskrevet ovenfor, er der behov for koordinering

mellem de forskellige aktører, for at skabe en samlet

indsats for målgruppen. Det fremgår af Lov om social

service § 1, at de sociale myndigheder har pligt til at

tilrettelægge en tidlig hjælp. Bekendtgørelse nr. 1344

af 3/12/2010 om forebyggende sundhedsydelser for

børn og unge bestemmer i § 15, at kommunen skal

udpege en koordinator. Tidlig udpegelse af en koordina-

tor for den samlede indsats kan være med til at sikre, at

de forskellige indsatser til den enkelte gravide og hendes

kommende barn koordineres mellem afdelinger og sek-

torer, og at vigtig viden om kvinden og barnet ikke går

tabt mellem aktørerne i indsatserne.

Det kan have betydning for samarbejdet, kvaliteten af

den samlede indsats og hurtigheden, hvormed indsatser

kan justeres eller iværksættes, at de involverede fag-

personer på tværs af aktører har kendskab til hinanden,

og hinandens dele af den samlede indsats. Gensidigt

kendskab gør det også muligt løbende, og hurtigt, hvis

en situation kræver det, at kunne kontakte hinanden

med henblik på fx ændring eller justering af indsatsen.

Arbejdet med målgruppen bør så vidt muligt varetages

af de samme medarbejdere fra gang til gang, så de kan

opbygge et kendskab til de relevante samarbejdspartne-

re på tværs af afdelinger og sektorer. Det giver også de

pågældende medarbejdere mulighed for at opbygge en

vis erfaring med og ekspertise i arbejdet med målgrup-

pen på længere sigt. Hvis opgaven skal overdrages til

nye medarbejdere, bør en grundig overlevering af opga-

ven, herunder central viden om målgruppen og centrale

samarbejdspartnere, prioriteres højt.

4.2

Samarbejde og koordinering

Koordinering af den samlede indsats er afgørende for

at sikre sammenhæng mellem de delindsatser, som

forskellige tilbud og fagpersoner leverer. Koordinering

sker gennem samarbejde mellem relevante fagpersoner,

sektorer og forvaltninger - og med den gravide og evt.

partner.

Velkoordinerede og sammenhængende indsatser er

karakteriseret ved:

Tydelige arbejdsgange og afklarede roller for deling

og overdragelse af viden på tværs af sektorer og

fagområder og faggrupper og fra specialister til

øvrige fagpersoner.

Systematisk inddragelse af specifik viden om mål-

gruppens udfordringer og ressourcer i den sund-

hedsmæssige og sociale indsats, herunder den viden

som den enkelte gravide, og evt. partner eller øvrig

familie besidder, om vedkommendes individuelle

ønsker og forhold.

Tilrettelæggelse og løbende tilpasning af indsatsen,

så den imødekommer kvindens ønsker og behov i

forbindelse med de forskellige faser før, under og

efter graviditeten.

En klar ansvarsfordeling af opgaverne i den samlede

indsats, herunder fordeling af tovholder- og koordi-

nationsansvar.

Stærke netværksrelationer mellem relevante fagper-

soner på tværs af aktører, gennem lokale samar-

bejdsaftaler.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Organisering og samarbejde

Familie-

ophold

Bostøtte/

mentor

Gadeplans-

medarbejder

Jobcenter

Psykolog

Kom

Sundheds-

plejerske

deling

ieaf

delcentret

smid

Voksen-

myndighed

- fremskudt

funktion

Døgn-

behandling

Juridisk

bistand til

den gravide

rø

ili

Unge-

centret

Kriminal-

forsorg

Psykiatri

Praktiserende

læge

Civilsamfunds-

organisationer

Figur 3:

Centrale- og mulige øvrige aktører omkring den gravide

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Organisering og samarbejde

Tilgodese børn og unge med særlige

behov

Forebygge sociale problemer

Sundhedslovens § 123

Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på

at tilgodese børn og unge med særlige behov en

tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes

udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i

tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til læge-

faglig, psykologisk og anden sagkundskab.

Bekendtgørelse nr. 1344 af 3/12/2010 om

forebyggende sundhedsydelser for børn og unge

bestemmer i § 15, at kommunen skal udpege en

koordinator.

Find Sundhedsloven på retsinformation.dk

Lov om social service § 1

Formålet med denne lov er

1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge

sociale problemer,

2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der

også kan have et forebyggende sigte, og

3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er

at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle

sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige

tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den en-

keltes ansvar for sig selv og sin familie og på den

enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne

potentialer, i det omfang det er muligt for den

enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af

en konkret og individuel vurdering af den enkelte

persons behov og forudsætninger og i samarbejde

med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på

baggrund af faglige og økonomiske hensyn

Find Lov om social service på retsinformation.dk

Koordinering mellem kommune og region

Samarbejdet mellem kommuner og regioner er forma-

liseret gennem flere forskellige typer af samarbejdsaf-

taler. Sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner

sætter retningen for det samarbejde, der skal sikre,

at borgerne får en sammenhængende og koordineret

indsats i forløb, der går på tværs af sektorerne, herun-

der også almen praksis. Rammeaftaler sætter retning for

faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale

og regionale tilbud.

Samarbejde og koordinering kan styrkes, ved at der ud

over de overordnede sundheds- og rammeaftaler, laves

konkrete aftaler mellem de enkelte familieambulatorier

og kommunerne med afsæt i sundhedsaftalerne. Begge

parter har ansvar for at sikre, at de sociale og sundheds-

faglige indsatser gensidigt understøtter hinanden. Den

gravide kan fx have behov for sociale foranstaltninger,

der understøtter hendes deltagelse i møder og under-

søgelser i familieambulatoriet. I nogle situationer vil det

af ressourcemæssige årsager være relevant for den

gravide at lade sig repræsentere af sin gennemgående

kontaktperson i fx netværksmøder. Der kan også være

behov for, at den behandlingsansvarlige læge på familie-

ambulatoriet, deltager i koordinationsmøder og net-

værksmøder i kommunen. En konkret samarbejdsaftale

kan understøtte en tydelig rolle- og ansvarsfordeling

ved at beskrive, hvem der gør hvad på hvilke tidspunk-

ter i forløbet.

I de tilfælde, hvor den gravide flytter til en anden kom-

mune eller region, bør der fortsæt være fokus på en tæt

og god kommunikation med den gravide. Desuden bør

der være opmærksomhed på evt. behov for inddragelse

af nye, centrale samarbejdspartnere.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Organisering og samarbejde

Centrale elementer i samarbejdsaftale mellem region

og kommune

Udpegelsen af en koordinator for hvert forløb

• Hvilken aktør skal koordinatoren komme fra?

• Forventningsafstemning om koordinatorrollen

• Hvor lang tid forventes koordinatoren at vareta-

ge rollen?

Netværksmøder

• Hvem indkalder til netværksmøder

• Hvor mange netværksmøder bør der minimum

være, og hvornår i den gravides forløb bør de

ligge?

• Hvornår og hvordan skal møderne varsles?

• Hvem har pligt til at deltage i møderne?

• Hvem bør i øvrigt inviteres til møderne?

Inddragelse af den gravide og evt. partner

• Hvem oplyser og inddrager løbende den gravide

og evt. partner i muligheder og beslutninger?

• Hvem sørger for den gravides samtykke til at

dele oplysninger?

• Hvornår og hvordan inddrages den gravides

øvrige netværk?

• Opmærksomhed på, at der sammen med eller på

vegne af familien skal kunne prioriteres i indsat-

serne fra de forskellige fagpersoner, så parret

ikke overvældes.

Indsatsplaner

• Hvad skal indsatsplanerne indeholde?

• Hvem skriver dem?

• Hvem iværksætter hvilken indsats?

• Hvilken støtte kan den gravide tilbydes og af

hvem og hvornår?

• Hvem følger op på indsatsplanerne og hvornår?

• Hvem undersøger, om indsatserne og planen skal

justeres, så den passer til den gravides/parrets/

familiens aktuelle behov?

• Deling af relevante oplysninger med relevante

aktører

Overgange

• Hvordan sikres smidige overgange for den gravi-

de/parret/familien?

• Hvem følger op på, at de aftalte indsatser er

igangsat til tiden?

Hvem er kontaktpersoner hos de forskellige aktører,

og hvordan kan de kontaktes?

Praksiseksempel

Region Syddanmark og tilhørende kommuner, har

en samarbejdsaftale om gravide og børn tilknyt-

tet familieambulatoriet (32). Her er opgaver og

ansvarsfordeling beskrevet i alle faser af sam-

arbejdet; dvs. før graviditet, under graviditeten,

under- og efter fødslen samt i opfølgningen på

barnet. Derudover er der skabeloner til sam-

tykkeerklæringer og udveksling af oplysninger

mellem sektorerne.

Koordinering internt i en kommune kan understøttes

ved at etablere et fast team med specifik viden om

målgruppen af gravide med rusmiddelproblematikker. I

mindre kommuner med sjælden kontakt til målgruppen

kan der udpeges en videns- og ressourceperson, som

løbende holder sig ajour på området, og som kender til

kontaktpersoner i fx familieambulatoriet. Teamet eller

tovholderen kan med fordel være kendt blandt relevan-

te faggrupper og fagpersoner i kommunen eller lokale

civilsamfundsorganisationer med kontakt til socialt ud-

satte borgere, sådan at de ved, hvem de kan kontakte,

når de møder en kvinde i målgruppen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

5. ØKONOMISK

FORLØBSANALYSE

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

Socialstyrelsen har udarbejdet en økonomisk forløbs-

analyse, der belyser, hvilke direkte og afledte offentlige

udgifter, der potentielt kan forventes at være forbundet

med forskellige typer af forløb for udsatte gravide kvin-

der med et skadeligt rusmiddelforbrug.

Formålet med den økonomiske forløbsanalyse er at be-

lyse om der, ud over de menneskelige effekter, også er

et økonomisk potentiale for kommuner og det offentlige

samlet set ved at tilbyde en koordineret rusmiddel- og

familiebehandling til målgruppen. Den økonomiske

forløbsanalyse skal dermed imødekomme en del af kom-

munale lederes vidensbehov i forbindelse med beslut-

ningsprocesser.

gravide kvinder i rusmiddelbehandling. Der forven-

tes også lavere afledte offentlige udgifter forbundet

med sociale serviceydelser, indkomstoverførsler og

sundhedsydelser samt højere indbetalinger af skat af

indkomst for mødrene.

De lavere afledte offentlige udgifter i barnets 3.-12.

leveår, der forventes at følge af koordineret rusmiddel-

og familiebehandling, mere end forventes at opveje de

direkte omkostninger, der er forbundet med at tilby-

de koordineret rusmiddel- og familiebehandling som

ambulant behandling fra påbegyndt graviditet til og med

barnets 2. leveår. Der er dermed et økonomisk rationale

i at iværksætte koordineret rusmiddel- og familiebe-

handling, som en ambulant behandling til målgruppen,

når der ses over perioden fra påbegyndt graviditet til og

med barnets 12. leveår.

De afledte offentlige udgifter i barnets 3.-12. leveår,

der forventes at følge af koordineret rusmiddel- og

familiebehandling, opvejer dog ikke de direkte om-

kostninger forbundet med koordineret rusmiddel- og

familiebehandling som døgnbehandling. Dette skyldes,

at de direkte omkostninger forbundet med koordineret

rusmiddel- og familiebehandling som døgnbehandling,

er væsentligt højere sammenlignet med koordineret

rusmiddel- og familiebehandling som ambulant be-

handling, hvorfor de dermed ikke kan opvejes af afledte

offentlige udgifter i den periode disse medregnes i den

økonomiske forløbsanalyse (barnets 3.-12. leveår).

Der kan dog potentielt være relativt færre afledte of-

fentlige udgifter, hvis der medregnes offentlige udgifter

efter barnets 12. leveår, eller hvis der medregnes of-

fentlige udgifter på andre områder end de, der fremgår

af denne analyse. Dette vil være med til at gøre det

mere fordelagtigt at iværksætte koordineret rusmiddel-

og familiebehandling – både som ambulant behandling

og som døgnbehandling.

Desuden er den økonomiske forløbsanalyse budgetøko-

nomisk, hvorfor den ikke medtager værdien af forbedret

livskvalitet og trivsel. Resultatet af den økonomiske

forløbsanalyse skal derfor ses i relation til den personlige

effekt, koordineret rusmiddel- og familiebehandling, har

for de udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmid-

delforbrug og deres børn, der modtager et sådant forløb.

5.1

Opsummering af analysens

resultater

Opgørelsen af målgruppens offentlige livsforløbsudgifter

viser, at målgruppen af gravide kvinder i rusmiddelbe-

handling og deres børn har et væsentligt højere træk på

de offentlige kasser fra påbegyndt graviditet til barnets

12. leveår sammenlignet med øvrige gravide kvinder og

deres børn.

De højere offentlige udgifter for målgruppen er særligt

drevet af et højere forbrug af sociale foranstaltninger

for børnene og et højere forbrug af indkomstoverførsler

og sociale serviceydelser for de gravide kvinder/mødre-

ne. Da kommunen afholder hovedparten af disse typer

af udgifter, er det også kommunerne, der bærer hoved-

parten af udgifterne forbundet med målgruppen.

Den økonomiske forløbsanalyse viser, at der, ved at

iværksætte koordineret rusmiddel- og familiebehand-

ling over for målgruppen, potentielt er en række lavere

afledte offentlige udgifter i barnets 3.-12. leveår,

sammenlignet med ikke at iværksætte koordineret

rusmiddel- og familiebehandling i samme periode. Dette

er dog under forudsætning af, at forløb med koordineret

rusmiddel- og familiebehandling medfører, at den gravi-

de kvinde/moderen bliver færdigbehandlet i rusmiddel-

behandlingen.

De afledte offentlige udgifter er særligt drevet af et

mindre forbrug af sociale foranstaltninger til børn af

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

5.2

Livsforløbsudgifter for

målgruppen

Målgruppens livsforløbsudgifter er i denne forløbsbe-

skrivelse afgrænset til at omfatte de gennemsnitlige

offentlige udgifter, der er forbundet med gravide kvinder

i rusmiddelbehandling og deres børn.

Der er medregnet udgifter for de offentlige ydelser og

aktiviteter, der er omfattet af Den Socialøkonomiske

Investeringsmodel (SØM). Til opgørelse af de offentlige

udgifter er der gjort brug af enhedspriser, forbundet

med de enkelte offentlige ydelser og aktiviteter, som

fremgår af SØMs vidensdatabase. For nærmere speci-

fikation af de enkelte offentlige ydelser og aktiviteter

samt deres respektive enhedspriser se SØM, version

3.0.

Målgruppen er afgrænset til at omfatte gravide kvinder,

der under deres graviditet har været i enten alkohol- el-

ler stofmisbrugsbehandling, jf. Sundhedslovens §§ 141

og 142, og deres børn. For nærmere afgrænsning af

målgruppen se

Bilag 5.

Det er væsentligt at pointere, at målgruppen for denne

forløbsbeskrivelse kun er overlappende med den regi-

sterafgrænsede målgruppe, da den registerafgrænsede

målgruppe omfatter gravide kvinder i rusmiddelbehand-

ling. Målgruppen for forløbsbeskrivelsen udgør derimod

udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelfor-

brug, herunder uafhængigt af, om de er i rusmiddelbe-

handling eller ej. Når den registerafgrænsede målgruppe

alligevel anvendes i den økonomiske forløbsanalyse,

skyldes det, at rusmiddelbehandlingsregistrene er en af

de eneste måde at påvise målgruppens progression i.

Desuden er det svært at afgrænse udsathed i de natio-

nale registre, medmindre man modtager en social ydelse

eller indsats.

Der medregnes offentlige udgifter fra påbegyndt gravi-

ditet til barnets 12. leveår, da de nationale registre for

nuværende ikke muliggør, at der medregnes offentlige

udgifter over en længere tidshorisont.

Figur 4:

Gennemsnitlige offentlige udgifter forbundet med gravide kvinder i rusmiddelbehandling, og deres børn

samt øvrige gravide og deres børn i perioden på leveår

Kr., 2021-priser

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

-100.000

Graviditet

Nettonutidsværdi i alt:

Ca. 0,7 mio. kr.

Nettonutidsværdi i alt:

Ca. 3,4 mio. kr.

Barnets

2. leveår

Barnets

4. leveår

Barnets

6. leveår

Barnets

8. leveår

Barnets

10. leveår

Barnets

12. leveår

Gravide kvinder i rusmiddelbehandling

og deres børn

Øvrige gravide kvinder

og deres børn

Anm.:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Barnets 1. leveår angiver det kalenderår,

hvor barnet er født. Der er medregnet offentlige udgifter forbundet med de offentlige ydelser og aktiviteter, der indgår i Den Socialøkonomiske Inve-

steringsmodel, SØM, version 3.0, fra barnets 1.-12. leveår. N = 67-724.648.

Kilde:

Baseret på oplysninger fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen vedrørende udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug,

socialfaglige medarbejdere i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

De offentlige udgifter for gravide kvinder i rusmiddelbe-

handling og deres børn er væsentligt højere (i alt ca. 3,4

mio. kr.) sammenliget med offentlige udgifter for øvrige

gravide kvinder deres børn (i alt ca. 0,7 mio. kr.), jf. Figur

Særligt i skolealderen (barnets 7.-12. leveår) er de

offentlige udgifter forbundet med gravide kvinder i

rusmiddelbehandling og deres børn væsentlige højere,

sammenlignet med offentlige udgifter for øvrige gravide

kvinder og deres børn.

Det er særligt kommunerne, der har højere udgifter

forbundet med gravide kvinder i rusmiddelbehandling

og deres børn sammenlignet med udgifterne forbundet

med øvrige gravide kvinder og deres børn, jf. Figur 5.

Kommunernes udgifter forbundet med gravide kvinder i

rusmiddelbehandling og deres børn er næste syv gange

højere sammenlignet med kommunernes udgifter for-

bundet med øvrige gravide kvinder og deres børn.

Statens og regionernes udgifter forbundet med gravide

kvinder i rusmiddelbehandling og deres børn er ligele-

des højere sammenlignet med deres respektive udgifter

forbundet med øvrige gravide kvinder og deres børn.

Det er særligt udgifterne forbundet med sociale foran-

staltninger til børn og unge under 18 år, fx anbringelse,

der er højere for børn af gravide kvinder i rusmiddel-

behandling sammenlignet med børn af øvrige gravide

kvinder, jf. Figur 6.

Udgifterne, forbundet med sociale foranstaltninger til

børn og unge under 18 år for børn af gravide kvin-

der i rusmiddelbehandling, er næsten 27 gange højere

sammenlignet med de samme udgifter for børn af øvrige

gravide kvinder.

Det samme gør sig gældende for udgifterne forbundet

med indkomstoverførsler, sociale serviceydelser på

voksenområdet og beskæftigelsesindsatser, der er væ-

sentligt højere for gravide kvinder i rusmiddelbehandling

Figur 5:

Gennemsnitlige offentlige udgifter forbundet med gravide kvinder i rusmiddelbehandling og deres børn, og

øvrige gravide kvinder og deres børn i alt fordelt på aktører

Kr., 2021-priser, nutidsværdi (graviditet)

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

Gravide kvinder i rusmiddelbehandling

og deres børn

Kommune

Region

Øvrige gravide kvinder

og deres børn

Stat

Anm.:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Barnets 1. leveår angiver det kalenderår,

hvor barnet er født. Der er medregnet offentlige udgifter forbundet med de offentlige ydelser og aktiviteter, der indgår i Den Socialøkonomiske Inve-

steringsmodel, SØM, version 3.0, fra barnets 1.-12. leveår. N = 67-724.648.

Kilde:

Baseret på oplysninger fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen vedrørende udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug,

socialfaglige medarbejdere i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

sammenlignet med de samme udgifter for øvrige gravi-

de kvinder. Tilsvarende betaler gravide kvinder i rusmid-

delbehandling mindre i skat af indkomst sammenlignet

med øvrige gravide kvinder.

5.3

Analysens antagelser og

forudsætninger

Den økonomiske forløbsanalyse bygger på en række

antagelser og forudsætninger om de forløb, der analy-

seres. Nedenfor beskrives de antagelse og forudsætnin-

ger, der ligger bag opgørelsen af de offentlige udgifter

forbundet med de specificerede caseforløb.

De direkte offentlige udgifter forbundet med de specifi-

cerede caseforløb, er i analysen afgrænset til at omfatte

udgifter på socialområdet, der imødekommer mål-

gruppens indsatsbehov, og som vedrører den gravide

kvinde/moderen og barnet fra påbegyndt graviditet til

og med barnets andet leveår.

De afledte offentlige udgifter, er et udtryk for de offent-

lige udgifter på velfærdsområderne bredt set der poten-

tielt kan forventes at følge af forskellige typer af forløb,

herunder fx forbrug af sociale foranstaltninger, indkom-

stoverførsler og sundhedsydelser, for både moderen og

barnet, og medregnes i barnets 3.-12. leveår.

5.3.1 Direkte offentlige udgifter forbundet

med specificerede caseforløb

De direkte offentlige udgifter forbundet med speci-

ficerede forløb i denne økonomiske forløbsanalyse,

omfatter de udgifter, der er forbundet med relevante

indsatser på socialområdet for gravide med rusmiddel-

forbrug og deres børn fra påbegyndt graviditet til og

med barnets andet leveår. Nedenfor beskrives de tre

specificerede forløb for den økonomiske forløbsanalyse

samt de overordnede antagelser og forudsætningerne

bag opgørelsen af forløbenes udgifter. For en detaljeret

gennemgang se

Bilag 5: Beregninger bag de økonomiske

forløbsanalyser.

Figur 6:

Gennemsnitlige offentlige udgifter forbundet med gravide kvinder i rusmiddelbehandling og deres børn, og

øvrige gravide kvinder og deres børn i perioden i alt fordelt på overordnede velfærdsområder

Kr., 2021-priser, nutidsværdi (graviditet)

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

-1.000.000

Gravide kvinder i rusmiddelbehandling

og deres børn

Indkomstoverførsler (mor)

Sundhedsydelser (mor)

Sociale foranstaltninger til børn og unge under 18 år (barn)

Øvrige (mor/barn)

Anm.:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Barnets 1. leveår angiver det kalenderår,

hvor barnet er født. Der er medregnet offentlige udgifter forbundet med de offentlige ydelser og aktiviteter, der indgår i Den Socialøkonomiske Inve-

steringsmodel, SØM, version 3.0, fra barnets 3.-12. leveår. N = 67-724.648.

Kilde:

Baseret på oplysninger fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen vedrørende udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug,

socialfaglige medarbejdere i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Øvrige gravide kvinder

og deres børn

Skat af indkomst (mor)

Sociale serviceydelser (mor)

Grundskole (barn)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

Caseforløb 1: Koordineret rusmiddel- og familiebe-

handling som ambulant behandling

Det første forløb er et udtryk for det optimale forløb,

hvis det vurderes, at den gravide har behov for at mod-

tage koordineret rusmiddel- og familiebehandling som

ambulant behandling.

Det antages, at den gravide i forbindelse med at gravi-

diteten bliver kendt, tilbydes koordineret rusmiddel- og

familiebehandling som ambulant behandling, og at hun

modtager dette i en periode på 3-6 måneder inden

fødsel til og med barnets andet leveår.

Det antages desuden, at moderen støttes praktisk og

pædagogisk med forældrerollen i eget hjem i samme

periode, ligesom det antages, at moderen modtager

familiebehandling af to omgange.

Caseforløb 2: Koordineret rusmiddel- og familiebe-

handling som døgnbehandling

Det andet forløb er et udtryk for det optimale forløb,

hvis det vurderes, at den gravide kvinde har behov for

at modtage koordineret rusmiddel- og familiebehandling

som døgnbehandling.

Det antages, at den gravide kvinde i forbindelse med at

graviditeten bliver kendt, tilbydes koordineret rusmid-

del- og familiebehandling som døgnbehandling, og at

hun modtager dette i en periode på 3-6 måneder inden

fødsel til 6-12 måneder efter fødsel.

Efter endt døgnbehandling antages det, at moderen

modtager ambulant rusmiddelbehandling indtil barnet

fylder to år samtidig med, at hun støttes praktisk og

pædagogisk med forældrerollen i eget hjem og modta-

ger ambulant familiebehandling af én omgang.

Caseforløb 3: Manglende koordineret rusmiddel- og

familiebehandling

Det tredje forløb er et udtryk for det forløb, der ønskes

undgået for målgruppen.

Det antages, at den gravide kvinde/moderen i forbindel-

se med at graviditeten bliver kendt, bliver tilbudt ambu-

lant rusmiddelbehandling, som hun ikke kan fastholdes i,

og som hun derfor ryger ind og ud af.

5.3.2 Afledte offentlige udgifter, der

forventes at følge af specificerede

caseforløb

Afledte offentlige udgifter omfatter i denne økonomiske

forløbsanalyse de indirekte ændringer i forbruget af

offentlige ydelser og aktiviteter, der forventes at følge

forskellige typer af forløb for udsatte gravide kvinder

med et skadeligt rusmiddelforbrug og deres børn.

De offentlige udgifter er beregnet i de nationale registre

ud fra en målgruppe, der ligner målgruppen for forløbs-

beskrivelsen, og et succesmål, der ligner succesmålet for

det optimale forløb for målgruppen. Nedenfor beskri-

ves de centrale antagelser og forudsætningerne bag

opgørelsen af de afledte offentlige udgifter forbundet

med forløbene. For en detaljeret gennemgang se

Bilag 5:

Beregninger bag de økonomiske forløbsanalyser.

Målgruppen er afgrænset til at omfatte gravide, der

under deres graviditet har været i enten alkohol- eller

stofmisbrugsbehandling, jf. Sundhedslovens §§ 141 og

142, hvilket følger den samme afgrænsningsmetode,

der er blevet anvendt til at opgøre målgruppens livsfor-

løbsudgifter.

Det er væsentligt at pointere, at målgruppen for denne

forløbsbeskrivelse kun er overlappende med den regi-

sterafgrænsede målgruppe, da den registerafgrænsede

målgruppe omfatter gravide i rusmiddelbehandling.

Målgruppen for forløbsbeskrivelsen udgør derimod

udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelforbrug,

herunder uafhængigt af, om de er i rusmiddelbehandling

eller ej. Når den registerafgrænsede målgruppe alligevel

anvendes i den økonomiske forløbsanalyse, skyldes det,

at rusmiddelbehandlingsregistrene er en af de eneste

måde at påvise målgruppens progression på. Desuden er

det svært at afgrænse udsathed i de nationale registre,

medmindre man modtager en social ydelse eller indsats.

Succesmålet er afgrænset til at omfatte gravide kvin-

der/mødre, der enten under graviditeten eller i barnets

første to leveår er registeret som færdigbehandlet efter

minimum ét rusmiddelbehandlingsforløb. Dette succes-

mål er anvendt, da det vurderes som værende et af de

primære succesmål, hvor potentialet er forbundet med

at tilbydes udsatte gravide med et skadeligt rusmid-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

delforbrug og deres børn, en koordineret rusmiddel- og

familiebehandling.

En central antagelse i den økonomiske forløbsanalyse

er, at de optimale forløb (caseforløb 1 og 2) forventes

at medføre, at den gravide kvinde/moderen afslutter

rusmiddelbehandlingen som færdigbehandlet. Omvendt

forventes forløbet, der ønskes undgået (caseforløb 3)

at medføre, at den gravide/moderen ikke bliver færdig-

behandlet i rusmiddelbehandlingen.

Det er væsentligt at pointere, at der ikke er viden om,

hvorvidt det optimale forløb medfører, at den gravide/

moderen bliver færdigbehandlet i rusmiddelbehand-

lingen, men at det er det bedste bud på et relevant

succesmål forbundet med et godt forløb for gravide/

mødre i målgruppen.

Hvorvidt den gravide/moderen blive færdigbehand-

let med sin rusmiddelbehandling eller ej har betydning

for det fremadrettede forbrug af offentlige ydelser og

aktiviteter, som følges for både barnet og moderen fra

barnets tredje til 12. leveår.

Der medregnes afledte offentlige udgifter inden for

følgende overordnede velfærdsområder:

Grundskole (kun barn)

Sociale foranstaltninger til børn og unge under 18 år

(kun barn)

Beskæftigelsesindsatser (kun mor)

Indkomstoverførsler (kun mor)

Skat af indkomst (kun mor)

Ungdoms- og voksenuddannelse (kun mor)

Efterværn (kun mor)

Sociale serviceydelser for voksne over 17 år (kun

mor)

Politi, retsvæsen og kriminalforsorg (kun mor)

Sundhedsydelser (både mor og barn)

Der kan potentielt også være afledte offentlige udgifter

for far/partner, som følger af, at moderen bliver færdig-

Figur 7:

Offentlige udgifter forbundet med forskellige caseforløb for udsatte gravide kvinder med et skadeligt

rusmiddelforbrug og deres børn fordelt på aldersintervaller og i alt

Kr., 2021-priser, nutidsværdi (graviditet)

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Graviditet til

barnets 2. leveår

Direkte o entlige

udgi er forbundet

med de speciﬁcerede

caseforløb

Barnets 3.-7. leveår

Barnets 8.-12. leveår

Graviditet til

barnets 12. leveår

O entlige

udgi er i alt

Aﬂedte o entlige udgi er, der potentielt

følger af de speciﬁcerede caseforløb

Caseforløb 1: Koordineret rusmiddel- og familiebehandling som ambulant behandling

Caseforløb 2: Koordineret rusmiddel- og familiebehandling som døgnbehandling

Caseforløb 3: Manglende koordineret rusmiddel- og familiebehandling

Anm.:

Egne beregninger på baggrund af input om de forskellige caseforløb fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen, socialfaglige medarbejdere

i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistiks og Sundhedsdatastyrelsen. Barnets 1. leveår angiver det kalenderår, hvor barnet er født.

Der er medregnet direkte offentlige udgifter forbundet med de specificerede caseforløb på socialområde fra påbegyndt graviditet til og med barnets

andet leveår, mens der er medregnet afledte offentlige udgifter, der potentielt følger af de specificerede caseforløb for de offentlige ydelser og

aktiviteter, der indgår i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, fra barnets tredje til 12. leveår. N = 26-773.

Kilde:

Baseret på oplysninger fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen vedrørende udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug,

socialfaglige medarbejdere i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

behandlet i rusmiddelbehandling. Disse afledte offentlige

udgifter er dog udeladt i denne analyse for at reducere

analysen kompleksitet.

Til opgørelse af de offentlige udgifter er der gjort brug

af definitionerne for offentlige ydelser og aktiviteter

i SØM samt enhedspriser, forbundet med de enkelte

offentlige ydelser og aktiviteter, der fremgår af SØMs

vidensdatabase. For nærmere specifikation af de enkelte

offentlige ydelser og aktiviteter samt deres respektive

enhedspriser se SØM, version 3.0.

Figur 7. Dette skyldes, at den gravide kvinde/moderen

og barnets modtager en relativt dyr koordineret rusmid-

del- og familiebehandling, der forventes at understøtte

den gravide kvinde/moderen i at deltage i rusmiddelbe-

handling og opbygge kompetencer i rollen som forælder.

De direkte offentlige udgifter på socialområdet forbun-

det med scenarierne for caseforløb 1 og 2 fra påbe-

gyndt graviditet til barnets 2. leveår, beløber sig til ca.

0,5 mio. kr. og ca. 1,5 mio. kr., mens de samme offent-

lige udgifter, forbundet med scenariet for forløb 3 fra

påbegyndt graviditet til barnets 2. leveår, beløber sig til

ca. 60.000 kr.

Det ses desuden, at de afledte offentlige udgifter, der

potentielt er forbundet med caseforløb 1 og 2, hvis den

gravide kvinde/moderen bliver færdigbehandlet med

rusmiddelbehandlingen, er lavere end de afledte offent-

lige udgifter forbundet med caseforløb 3. Dette skyldes,

at moderen og barnet i caseforløb 1 og 2 forventes at

have et mindre forbrug af offentlige ydelser og aktivi-

5.4

Analysens resultater

Resultaterne af den økonomiske forløbsanalyse fremgår

nedenfor.

De direkte offentlige udgifter forbundet med caseforløb

1 og 2 er væsentligt højere sammenlignet med de sam-

me offentlige udgifter forbundet med caseforløb 3, jf.

Figur 8:

Offentlige udgifter forbundet med forskellige caseforløb for udsatte gravide kvinder med et skadeligt

rusmiddelforbrug og deres børn i alt fordelt på aktører

Kr., 2021-priser, nutidsværdi (graviditet)

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

Caseforløb 1: Koordineret

Caseforløb 2: Koordineret

rusmiddel- og familiebehandling rusmiddel- og familiebehandling

som ambulant behandling

som døgnbehandling

Kommune

Region

Caseforløb 3: Manglende

koordineret rusmiddel-

og familiebehandling

Stat

Anm.:

Egne beregninger på baggrund af input om de forskellige caseforløb fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen, socialfaglige medarbejdere

i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistiks og Sundhedsdatastyrelsen. Barnets 1. leveår angiver det kalenderår, hvor barnet er født.

Der er medregnet direkte offentlige udgifter forbundet med de specificerede caseforløb på socialområde fra påbegyndt graviditet til og med barnets

andet leveår, mens der er medregnet afledte offentlige udgifter, der potentielt følger af de specificerede caseforløb for de offentlige ydelser og

aktiviteter, der indgår i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, fra barnets tredje til 12. leveår. N = 26-773.

Kilde:

Baseret på oplysninger fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen vedrørende udsatte gravide kvinde med et skadeligt rusmiddelforbrug,

socialfaglige medarbejdere i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

teter fra barnets 3. leveår, såfremt den gravide kvinde/

moderen bliver færdigbehandlet i rusmiddelbehandling

i perioden fra påbegyndt graviditet til og med barnets

andet leveår.

De afledte offentlige udgifter på velfærdsområderne

generelt set, der potentielt er forbundet med casefor-

løb 1 og 2 fra barnets 3.-12. leveår, beløber sig til ca. 2

mio. kr., mens de samme offentlige udgifter, forbundet

med caseforløb 3 fra barnets 3.-11. leveår, beløber sig

til ca. 3 mio. kr.

Samlet set beløber de offentlige udgifter fra påbegyndt

graviditet til barnets 12. leveår forbundet med case-

forløb 1 og 2 sig til henholdsvis ca. 2,5 mio. kr. og ca.

3,5 mio. kr., mens de offentlige udgifter, forbundet med

caseforløb 3 fra påbegyndt graviditet til barnets 12.

leveår, beløber sig til ca. 3,1 mio. kr.

Når der ses på de samlede offentlige udgifter fra påbe-

gyndt graviditet til barnets 12. leveår, er der dermed

et økonomisk potentiale ved at iværksætte koordineret

rusmiddel- og familiebehandling som ambulant be-

handling (caseforløb 1). De samlede offentlige udgifter

forbundet med at iværksætte koordineret rusmiddel- og

familiebehandling som døgnbehandling (caseforløb 2) er

dog en smule højere sammenlignet med de samlede of-

fentlige udgifter, forbundet med manglende koordineret

rusmiddel- og familiebehandling (caseforløb 3).

Stort set alle de offentlige udgifter i alle tre forløb (hhv.

89 pct. i caseforløb 1, 92 pct. i caseforløb 2 og 88 pct.

i caseforløb 3) afholdes af kommunen, jf. Figur 8.

Kommunernes udgifter forbundet med caseforløb 1 og

2 beløber sig til henholdsvis ca. 2,3 mio. kr. og ca. 3,3

mio. kr., mens kommunernes udgifter forbundet med

caseforløb 3 beløber sig til ca. 2,9 mio. kr.

Et barn i caseforløb 1 og 2 har væsentligt lavere offent-

lige udgifter forbundet med sociale foranstaltninger til

børn og unge under 18 år, fx anbringelse, sammenlignet

med et barn i caseforløb 3, såfremt den gravide kvinde/

moderen i caseforløb 1 og 2 bliver færdigbehandlet i

rusmiddelbehandling, jf. Figur 9.

De afledte offentlige udgifter forbundet med sociale

foranstaltninger til børn og unge under 18 år er ca. 0,7

mio. kr. i caseforløb 1 og 2, og ca. 1,4 mio. kr. i case-

forløb 3. De afledte offentlige udgifter forbundet med

sociale foranstaltninger til børn og unge under 18 år er

dermed cirka dobbelt så høje i caseforløb 3 sammenlig-

net med i caseforløb 1 og 2.

En gravid kvinde/mor i caseforløb 1 og 2 har desuden

væsentligt lavere offentlig udgifter forbundet med so-

ciale serviceydelser på voksenområdet, indkomstover-

førsler og beskæftigelsesindsatser samt større indbeta-

linger af skat at indkomst.

Omvendt har en gravid kvinde/mor i caseforløb 1 og

2 potentielt højere offentlige udgifter forbundet med

ungdoms- og voksenuddannelse, da hun i højere grad

påbegynder en ungdoms- eller voksenuddannelse, så-

fremt hun bliver færdigbehandlet i rusmiddelbehandling.

Det er væsentligt at pointere, at resultaterne i den øko-

nomiske forløbsanalyse bygger på en række antagelser

om de indsatser, der ydes i de definerede caseforløb,

og de afledte offentlige udgifter, der forventes at følge

af de forskelige typer af forløb. Hvis disse antagelser

ændres, vil resultatet også ændres.

Der er desuden kun medregnet afledte offentlige udgif-

ter i barnets 3.-12. leveår, hvorfor der kan være afledte

offentlige udgifter i årene efter barnets 12. leveår, der

dog ikke er medregnet i denne økonomiske forløbsana-

lyse, da der endnu ikke forligger viden om disse poten-

tielle afledte offentlige udgifter i de nationale registre.

Der kan også være afledte offentlige udgifter forbundet

med andre offentlige ydelser og aktiviteter end de, der

fremgår af denne analyse.

Denne økonomiske forløbsanalyse er budgetøkonomisk,

hvorfor den ikke medtager værdien af forbedre livskva-

litet og trivsel. Resultatet af den økonomiske forløbs-

analyse skal derfor ses i relation til den personlige effekt

koordineret rusmiddel- og familiebehandling har for de

udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelfor-

brug og deres børn, der modtager et sådant forløb.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Økonomisk forløbsanalyse

Figur 9:

Afledte offentlige udgifter, der potentielt er forbundet med forskellige caseforløb for udsatte gravide

kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug og deres børn i alt fordelt på overordnede velfærdsområder

Kr., 2021-priser, nutidsværdi (graviditet)

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

-500.000

Caseforløb 1 og 2: Koordineret

rusmiddel- og familiebehandling

(ambulant behandling/døgnbehandling)

Øvrige (mor/barn)

Sociale foranstaltninger til børn og unge under 18 år (barn)

Skat af indkomst (mor)

Caseforløb 3: Manglende

koordineret rusmiddel-

og familiebehandling

Grundskole (barn)

Sundhedsydelser (mor)

Indkomstoverførsler (mor)

Anm.:

Egne beregninger på baggrund af input om de forskellige caseforløb fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen, socialfaglige medarbejdere

i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistiks og Sundhedsdatastyrelsen. Barnets 1. leveår angiver det kalenderår, hvor barnet er født.

Der er medregnet direkte offentlige udgifter forbundet med de specificerede caseforløb på socialområde fra påbegyndt graviditet til og med barnets

andet leveår, mens der er medregnet afledte offentlige udgifter, der potentielt følger af de specificerede caseforløb for de offentlige ydelser og

aktiviteter, der indgår i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, fra barnets tredje til 12. leveår. N = 26-773.

Kilde:

Baseret på oplysninger fra arbejdsgruppen bag forløbsbeskrivelsen vedrørende udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug,

socialfaglige medarbejdere i Socialstyrelsen samt registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

6. ANVENDELSE AF

OG OPFØLGNING PÅ

FORLØBSBESKRIVELSEN

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Anvendelse af og opfølgning på forløbsbeskrivelsen

For at forløbsbeskrivelsen får en positiv effekt på den

samlede indsats over for udsatte gravide kvinder med

et skadeligt rusmiddelforbrug, er det afgørende, at den

følges op med en aktiv og systematisk implementering.

Den maksimale anvendelsesgrad opnås ved implemen-

tering på både nationalt og lokalt niveau. Det nationale

niveau varetages af Socialstyrelsen, som vil have fokus

på at formidle kendskabet til forløbsbeskrivelsens an-

befalinger og indhold, dels gennem målrettede artikler

i relevante fagblade, oplæg og deltagelse på udvalgte

målgrupperelevante konferencer, temadag og net-

værksmøder m.m. På det lokale niveau må kommunerne

have fokus på at konkretisere og omsætte forløbsbe-

skrivelsen i lokal praksis.

Den enkelte kommune har ansvar for at inddrage

specialiserede tilbud og vidensmiljøer med henblik på

at kunne sammensætte helhedsorienterede og sam-

menhængende forløb på tværs af fagligheder, specia-

liseringsniveauer og organisatoriske skel. Der kan i den

forbindelse være behov for tværkommunalt samarbejde,

som det fremgår af

afsnit 4.2.

Det forventes ikke, at

hver enkelt kommune råder over specialiserede tilbud

og vidensmiljøer til målgruppen.

Socialstyrelsen anbefaler, at kommunerne tager afsæt

i forløbsbeskrivelsens anbefalinger og anvender dem i

tilrettelæggelsen af indsatser til udsatte gravide kvinder

med skadeligt rusmiddelforbrug.

Anvendelsen af forløbsbeskrivelsen tværkommunalt og

tværsektorielt kan ske via strategiske alliancer, samar-

bejdsaftaler og organisatoriske strukturer, som under-

støtter samarbejdet på tværs af kommuner, regioner og

stat. Herunder de regionale ramme- og sundhedsaftaler

samt lokale aftaler om koordineringsprocedurer, viden-

delings- og kommunikationssystemer.

6.2

Opfølgning på

forløbsbeskrivelsens

anvendelse

Socialstyrelsen følger op på kendskabet til og anven-

delsen af forløbsbeskrivelsen 6 – 12 måneder efter

udgivelsen ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse,

der sendes ud til relevante forvaltninger i kommunalt

og regionalt regi. Opfølgningen kan bidrage til at styrke

brugen af forløbsbeskrivelsen på det mest specialisere-

de socialområde og understøtte fortsat praksisudvikling

til gavn for målgruppen. Forløbsbeskrivelsen revideres

senest ved udgangen af 2025.

6.1

Implementering af

forløbsbeskrivelsen

Forløbsbeskrivelsen forudsætter, at den anvendes i et

tværkommunalt og -sektorielt samarbejde. For at kunne

opretholde en tilbudsstruktur, der kan levere indsatser

på et specialiseret niveau, anbefales det, at kommu-

ner, sygehuse, behandlingstilbud og relevante fagfolk

samarbejder om at anvende forløbsbeskrivelsen, f.eks.

når en gravid med skadeligt rusmiddelforbrug mødes og

interagerer med fagprofessionelle på tværs af sektorer

og ressortområder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

7. REFERENCER

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Referencer

Socialstyrelsen.

Nationale retningslinjer for social

stofmisbrugsbehandling.

2020.

Helsedirektoratet.

Rapport om konsekvenser

for fosteret/barnet ved bruk av rusmidler/av-

hengighetsskapende legemidler i svangerskapet.

2015.

Sundhedsstyrelsen. Graviditet og stoffer. [On-

line] 2019. www.sst.dk. Accessed 7. september,

2021.

Socialstyrelsen.

Central udmelding for udsatte

gravide med et skadeligt rusmiddelbrug.

2019.

Social- og indenrigsministeriet og Sundheds- og

Ældreministeriet.

Arbejdsgruppe om gravide med

et forbrug og misbrug af rusmidler.

s.l. : Kolofon,

2015.

Rutman, Deborah, et al. Multi-service preventi-

on programs for pregnant and parenting women

with substance use and multiple vulnerabilities:

Program structure and clients’ perspectives on

wraparound programming.

BMC Pregnancy And

Childbirth (20(1)).

2020, s. 1-14.

Villumsen, Anne Marie Anker.

Helhedsorienteret

socialt arbejde med udsatte familier.

s.l. : Akade-

misk Forlag, 2018.

Furuholmen, Kristin Gudnor og Sjøvold, Mette

Sund.

De mindste barnas stemme.

s.l. : Universi-

tetsforlaget, 2020.

WHO. Guidelines for identification and manage-

ment of substance use and substance use disorders

in pregnancy.

World Health Organization.

2014.

Sundhedsstyrelsen.

Omsorg for gravide og små-

børnsfamilier med rusmiddelproblemer - Familie-

ambulatoriets interventionsmodel.

2010.

Dahl, Helle Vibeke og Hecksher, Dorte.

Graviditet

og misbrug - belyst ud fra kvindernes perspektiv.

Analye af 26 livs- og behandlingshistorieinter-

20.

12.

view.

s.l. : Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Universitet, 2007.

Holm, H.E. Gravide og småbarnsforeldre med

rusproblemer : Tidlig og riktig hjelp i fokus.

SPOR.

nr. 2 , 2011, 20-21.

Sundhedsstyrelsen.

Anbefalinger for svangre-

omsorgen.

2021.

Socialstyrelsen.

En forstærket indsats over for

gravide stofmisbrugere.

2012.

Högberg, Hjördis, et al. Two screening instru-

ments for collecting alcohol- related information

from expectant mothers and fathers: Testing the

reliability of the Parent Alcohol Screening Ques-

tionnaire and the Social Support for an Alcohol-

Free Pregnancy Questionnaire.

Health and Social

Care in the community.

2021.

Mathiesen, Ida Holth og Skoland, Kathrine.

Evalu-

ering av opplæringsprogrammet. Tidlig inn - hva

har skjedd i kommunene?

s.l. : IRIS, 2016. 054.

Sundhedsstyrelsen.

Evaluering af kommunale

forsøgsprojekter om gravide og alkohol: Sluteva-

luering.

s.l. : COWI, 2013.

Helsedirektoratet. Opplæringsprogrammet Tidlig

Inn. [Online] www.tidliginnsats.forebygging.no.

Accessed 3. december, 2021.

Nathoo, Tasnim, et al. Voices from the communi-

ty: Developing effective community programs to

support pregnant and early parenting women who

use alcohol and other substances.

First Peoples

Child & Family Review.

2013, Vol. 8 NO. 1.

Socialstyrelsen.

Model for udgående og rummelig

stofmisbrugsbehandling til de mest udsatte bor-

gere.

2017.

Socialstyrelsen.

Retningslinjer for udarbejdelse og

anvendelse af forældrekompetence-undersøgel-

ser.

2021.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

10.

11.

21.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Referencer

22.

Socialstyrelsen.

Kvalitet i sagsbehandlingen - en

håndbog i anvendelse af ICS og udredningsværk-

tøjet.

2018.

Brodén, Margareta.

Graviditetens muligheder - en

tid hvor relationer skabes og udvikles.

s.l. : Akade-

misk Forlag, 2007 (2. udgave).

Socialstyrelsen. Motiverende Interview.

Socialsty-

relsen.dk.

[Online] Socialstyrelsen, 17. 02 2017.

[Citeret: 8. april 2022.] www.socialstyrelsen.dk.

Harnett, Paul H., et al. Assessing Capacity to

Change in High-Risk Pregnant Women: A Pilot

Study.

Child Abuse Review.

2018, 27(1):72-84.

Lippestad, Jan Wilhelm, et al.

Utredning av mulig

framtidig organisering av Familie for første gang

– Nurse Family Partnership i Norge.

s.l. : SINTEF,

2018.

Minding the baby.

Metodecentret.dk.

[Online]

[Citeret: 04. 10 2021.] www.metodecentret.dk.

Socialstyrelsen.

Omkostningsvurdering af Minding

the Baby.

2017.

Seng, Julia.

Trauma Informed Care in the Perinatal

Period.

s.l. : Dunedin Academic Press, 2015.

Schottenfeld, Richard S., Moore, Brent og Pan-

talon, Michael V. Contingency management with

community reinforcement approach or twel-

ve-step facilitation drug counseling for cocaine

dependent pregnant women or women with

young children.

Drug Alcohol Depend.

2011,

(1)48-55.

Jones, Hendrée E., Tuten, Michelle og O’Grady,

Kevin E. Treating the partners of opioid-depen-

dent pregnant patients: feasibility and efficacy.

2011, (3):170-178.

Region Syddanmark og de 22 kommuner.

Sam-

arbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet

Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark.

2018.

33.

Socialstyrelsen.

Håndbog for det gode anbringel-

sesforløb i familiepleje.

2019 (2. udgave).

Wiig, Eli Marie, et al. Substance-dependent

women becoming mothers: breaking the cycle of

adverse childhood experiences.

Child & Familiy

Social Work.

2014(22):26-35.

Wiig, Eli Marie, Halsa, Astrid og Haugland, Bente

Storm Mowatt. Social support available for sub-

stance-dependent mothers from families with

parental substance abuse.

Child & Familiy Social

Work.

2016(22):1246-1254.

Social- og Indenrigsministeriet.

Socialpolitisk

Redegørelse 2019.

København : Social- og Inden-

tigsministeriet, 2019.

Social- og Indenrigsministeriet.

Socialpolitisk

Redegørelse 2020.

København : s.n., 2020.

Arbejde, KFUKS Sociale. Reden København.

[Online] www.kfuksa.dk. Accessed 7. december,

2021.

Socialstyrelsen. VISO. [Online] www.socialstyrel-

sen.dk. Accessed 8. december, 2021.

Socialstyrelsen.

Forløbsbeskrivelse: Børn og unge

med sjældne handicap - Aldersgruppe 0-25 år.

2019.

Socialstyrelsen. Adoption uden samtykke - et

vejlednings- og inspirationsmateriale til sagsbe-

handlere.

Socialstyrelsen.dk.

[Online] Socialstyrel-

sen, 2019. [Citeret: 14. December 2021.] www.

socialstyrelsen.dk.

34.

23.

24.

35.

25.

36.

26.

37.

27.

38.

28.

39.

29.

40.

30.

41.

31.

32.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

8. BILAG

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Bilag 1:

Om forløbsbeskrivelser

Formålet med forløbsbeskrivelsen er at formidle aktuelt

bedste viden om … med behov for højt specialiserede

indsatser på socialområdet. Hermed bidrager forløbs-

beskrivelsen til den fremadrettede udvikling af det mest

specialiserede socialområde i forhold til børn med følger

af rusmiddeleksponering.

Der tages udgangspunkt i højt specialiserede indsat-

ser og tilbud, der har hjemmel i serviceloven og lov om

specialundervisning. Disse indsatser skal ofte koordi-

neres med andre indsatser, der ydes i henhold til anden

lovgivning som fx sundhedsloven. Forløbsbeskrivelsen

har anbefalende karakter og kan ikke forpligte den

enkelte kommune i forhold til visitation og fastsættelse

af serviceniveauer eller organisering af opgaven mellem

kommuner og regioner. Dette afklares lokalt.

Ph.d. Stud. Center for Rusmiddelforskning V. Århus

Universitet - Line Helland Boelskifte

Sundhedsplejen Hjørring Kommune - Lene Skjelbo

Familieambulatoriet Hvidovre - Sara Jakobsen

BBU Københavns kommune - Karina Steinmejer

Philips

Rusmiddelcenter Slagelse - Mette Spælling

Rusmiddelcenter, Københavns Kommune – Jens Thun

Sundhedsstyrelsen

Døgncentret Familieinstitutionen Bethesda og Chr.

9.’s Børnehjem

FAMKO, Odense Kommune og familieambulatoriet

gynækologisk-obstetrisk afd. D på OUH

FLOR (Foreningen for Ledere af Offentlige Rusmid-

delcentre)

Dit Rum

Herudover blev der nedsat en referencegruppe med

henblik på at inddrage viden og erfaringer fra relevante

organisationer, herunder bruger- og interessegrup-

per. Referencegruppen har fungeret som dialogforum

i forhold til arbejdet i arbejdsgruppen og har suppleret

med faglige input i udarbejdelsen af forløbsbeskrivelsen.

Følgende organisationer og bidragsydere har indgået i

referencegruppen:

Danske Regioner – Ann Højer Hoffmann

FASD foreningen – May Olofsson

Røde Kors – Pernille Svärd

Mødrehjælpen – Pernille Kristoffersen

Fri af Misbrug – Anne-Camilla Nielskov

Aalborg Universitetshospital – Ulrik Schiøler Kesmo-

del

NUBU – Nationalt center for forskning i udsathed

blandt børn og unge

Brugernes Akademi

Plejefamiliernes Landsforening

Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet i et tværfagligt

samarbejde mellem Socialstyrelsens afdelinger; National

koordination, Tværgående Analyse Metode og Evalue-

ring, Handicap, Børn, Unge og Familier og VISO.

Forløbsbeskrivelsen har inden udgivelsen været til kom-

mentering hos arbejds- og referencegruppen, Børne- og

Undervisningsministeriet/STUK, Kommunernes Lands-

forening, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. For-

Samarbejdspartnere og interessenter

Forløbsbeskrivelsen er et af de produkter, som ud

springer af Socialstyrelsens varetagelse af den natio-

nale koordinationsstuktur, jf. servicelovens § 13b. Det

fremgår af lovgrundlaget, at en forløbsbeskrivelse skal

udarbejdes af en faglig arbejdsgruppe, som består af

medlemmer fra Socialstyrelsen, Kommunernes Lands-

forening og med deltagelse fra Undervisningsministeriet,

når forløbsbeskrivelsen har betydning for området for

den mest specialiserede specialundervisning. Sundheds-

styrelsen og Danske Regioner kan inddrages, hvis forlø-

bet for borgerne indeholder indsatser, som går på tværs

af social- og sundhedsområdet. Arbejdsgruppen har

således været med til at afgrænse målgruppen, beskrive

et godt forløb og indsatser med afsæt i aktuelt bedste

viden samt praktiske erfaringer med målgruppen

Følgende organisationer og bidragsydere har indgået i

arbejdsgruppen:

Jordemoder Foreningen - Sane Ravnsbæk og Mi-

chelle Kolls

Dansk Psykologforening - Mette Ryvang Hjortshøj

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi - Mere-

te Hein

Dansk Socialrådgiverforening - Mia Heick

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker - Tine Loh-

mann

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

løbsbeskrivelsen er endvidere drøftet i Det Faglige Råd

for den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råd

rådgiver Socialstyrelsen i forhold til aktiviteter forbundet

med den nationale koordinationsstruktur og består af

repræsentanter fra:

Børne- og Undervisningsministeriet

Sundhedsministeriet

Kommunernes Landsforening

Danske Regioner

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd.

Eksperter på det specialiserede socialområde (ud-

peget af Socialstyrelsen efter indstilling fra Det Frie

Forskningsråd)

Eksperter på det specialiserede specialundervis-

ningsområde (udpeget af Socialstyrelsen og Un-

dervisningsministeriet efter indstilling fra Det Frie

Forskningsråd)

Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet i perioden januar

2021 – august 2022.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Bilag 2:

Lovgivning

Lovgivning og forkortelser

SEL

– Lov om social

service LBK nr 1548

af 01/07/2021

SUL

- Sundhedslo-

ven LBK nr 903 af

26/08/2019

STL

– Socialtilsyns-

loven LBK nr 1377 af

21/09/2020

TBS

– Bekendtgørelse om lov

om tilbageholdelse af stofmis-

brugere i behandling LBK nr 972

af 08/08/2017

AGK

– Bekendtgørelse om af-

dækning, gavekort, og kvalitets-

standard for social behandling for

stofmisbrugere efter § 101 i lov

om social service BEK nr 1477 af

17/12/2019

Forebyggende indsatser

• SEL § 11 stk. 2: Tilbud om gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Tilbuddet om rådgivning omfatter ligele-

des vordende forældre.

• SEL § 11 stk. 3: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende indsats til familien, når det vurderes at støtten kan imødekomme barnets

behov. Der kan tilbydes følgende forebyggende indsatser: 1) Konsulentbistand, 2) Netværks- eller samtalegrupper, 3) Rådgivning om fami-

lieplanlægning eller 4) andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller familiens vanskeligheder.

• SEL § 11 stk. 4: Udgifter i forbindelse med støtte, herunder økonomisk støtte til 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. SEL §1,

stk. 3, nr. 1 og 2) Udgifter i forbindelse med prævention.

Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Børnefaglig Undersøgelse

• SEL § 50 stk. 9: Børnefaglig undersøgelse for vordende forældre.

• SEL § 50 stk. 5: Kommunen skal inddrage de fagfolk, som allerede

har viden om familiens forhold. F.eks. sundhedsplejersker, pædago-

ger, psykologer, lærere m.fl. Iværksættes en psykologisk under-

søgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen

foretages af en autoriseret psykolog.

• SEL § 51: Børnefaglig undersøgelse, udarbejdet under ophold på

institution eller indlæggelse på sygehus

Handleplan

• SEL § 140: Handleplaner som udarbejdes inden der træffes afgø-

relse om foranstaltninger

Afgørelse om foranstaltninger

• SEL § 52 stk. 4: Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet

træffe afgørelse om foranstaltninger efter SEL §§ 52 a og 52, stk.

3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, når det må anses for at være af væsentlig

betydning til barnets særlige behov for støtte efter fødslen.

Foranstaltninger som kan iværksættes af kommunen, efter afdækkede problemer og behov i børnefaglig undersøgelse

• SEL § 52 stk. 3, nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7 & 9: Følgende typer af foranstaltninger kan iværksættes: 2) Støtte i hjemmet, 3) Familiebehandling, 4)

Døgnophold for barn og forældre, 5) Aflastning, 6) Kontaktpersonsordning, 7) Anbringelse af barnet og 9) Anden hjælp og støtte

• SEL § 52 a: Økonomisk støtte til forældre til 1) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52 stk. 3, 2) Udgifter der bevirker anbrin-

gelse af barnet kan undgås eller 3) Udgifter der bidrager til stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse

• SEL § 55 stk. 1: De vordende forældre modtager omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling, under døgnophold

efter § 52 stk. 3, nr. 4, 5 og 7. Der kan endvidere foretages observation og undersøgelse samt ydes terapi eller anden behandling

• SEL § 58: Anbringelse af barnet uden samtykke

• SEL § 54 stk. 1: Ved anbringelse af barnet, jf. SEL § 61, stk. 3, nr. 7, skal forældrene tilbydes en støtteperson.

• SEL § 54 stk. 2: Støtten skal medvirke til at løse de problemer som har været årsag til anbringelsen, mhp. at støtte forældrene i at varetage

omsorgen for barnet ved eventuel hjemgivelse eller under samvær. Der skal oprettes særskilt plan for støtten til forældrene

• SEL § 68 d: Ved anbringelse af barnet efter SEL §§ 58 eller 52, stk. 3, nr. 7, hvor det må antages, at barnet vil være anbragt i en længere

årrække, skal kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets opvækst taler for, at barnet i stedet bliver

adopteret

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Foranstaltninger som kan iværksættes af kommunen for at tilgodese børn og unge med særligt behov

• SUL § 123: Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal sikre,

at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden

sagkundskab.

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge § 1:

• Kommuner og regioner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsydelser, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og

skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Stk. 2. Kommunerne skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdoms-

forebyggende indsats, dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle børn og unge samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på

de svagest stillede børn og unge. (BEK nr 1344 af 03/12/2010 (Gældende) Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og

unge - file:///C:/Users/B046993/Downloads/B20100134405.pdf)

Rusmiddelbehandling

Midlertidigt ophold i boformer

SEL § 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer som har behov herfor

Gældende for alkoholmisbrugere

Behandling:

• SUL § 141 stk. 1: Kommunalbestyrelsen tilbyder behandling til

alkoholmisbrugere

• SUL § 141 stk. 7: Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere

skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det

Tilbageholdelse:

• SUL § 141 b stk. 1: Tilbud om at indgå kontrakt om behandling,

med mulighed for tilbageholdelse

• SUL § 141 b stk. 2: Kontrakten skal indgås skriftligt, forud for

behandlingens

• SUL § 141 c: Årsager for tilbageholdelse: 1) Den gravide alko-

holmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fostret, 2)

Udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig af afgørende

bedring af tilstanden vil blive væsentligt forringet eller 3) Den

gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende og væsentlig fare

for sig selv eller andre

• SUL § 141 d stk. 3: Tilbageholdelsen skal ophøre når betingelserne

ikke længere er til stede og kan højst vare 21 dage fra afgørelse.

Den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke overstige 3 måneder

• SUL § 141 e: Den gravide kan bede kommunen indbringe afgø-

relsen om tilbageholdelse for retten og skal både ved indgåelse af

kontrakt og ved meddelelse om afgørelse informeres om denne

mulighed

Gældende for stofmisbrugere

Behandling:

• SUL § 142 stk. 3: Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som har

et stofmisbrug, lægelig behandling

• SEL § 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til

personer med et stofmisbrug, ud fra en helhedsorienteret afdæk-

ning af problemer og behov

• SEL § 101 stk. 8: Behandlingstilbuddet skal udarbejde en behand-

lingsplan, for at sikre sammenhæng mellem problemer, behov og

behandling

• AGK § 1: Afgørelse om social behandling af stofmisbrug sker pba.

en helhedsorienteret afdækning af problemer og behov

• AGK § 1 stk. 3: Såfremt afdækningen medfører behov for indhent-

ning af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, læger mv.

skal kommunalbestyrelsen indhente samtykke fra personen jf. §

11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

Tilbageholdelse:

• TSB § 3 stk. 1: Ved afgørelse om behandling efter SEL § 107, stk.

2, nr. 2, kan der indgås en kontrakt om behandling med stofmisbru-

geren. Kontrakten skal indgås, før behandlingen påbegyndes.

• TSB § 4 stk. 2: En kontrakt om behandling med mulighed for tilba-

geholdelse af den gravide stofmisbruger skal indgås for perioden

frem til fødslen.

• TSB § 5 stk. 1: Årsager til tilbageholdelse: 1) udsigten til ophøret

af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden

ellers vil blive væsentligt forringet 2) stofmisbrugeren frembyder

nærliggende og væsentlig fare for sig selv andre, eller 3) den gravi-

de stofmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.

• TSB § 8: Den gravide kan bede kommunen indbringe afgørelsen om

tilbageholdelse for retten og skal både ved indgåelse af kontrakt og

ved meddelelse om afgørelse informeres om denne mulighed

Tilbud om hjælp, omsorg og støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder

• SEL § 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der

har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

• SEL § 141 stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan

Tilsynet:

• STL § 4: Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med: 2) Døgntilbud efter servicelovens § 107, samt stofmisbrugsbehand-

lingstilbud efter servicelovens §§ 101 og 101, og 4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Bilag 3:

Sundhedsstyrelsens spørgeguide om alkohol og TWEAK

screeningsguide

Spørgeguide om alkohol og evt. intervention

Spørgsmål til alle gravide

1. Hvor mange genstande drikker du i gennemsnit om ugen, nu hvor du er gravid?

Antal genstande:

Mindre end 1 genstand om ugen

Ingen

2. Prøv at tænke på hele perioden, hvor du har været gravid – også de første uger, før du vidste, at du var gravid.

Hvor mange gange har du da drukket 5 genstande eller flere ved en enkelt lejlighed?

Antal gange:

Ingen

Husker ikke/ved ikke

Hvor langt henne i graviditeten var du ved disse lejligheder?

Sæt x ved den eller de uger, hvor du drak 5 genstande eller mere ved en enkelt lejlighed.

Uge

Uge 1 starter ved sidste menstruations første dag.

Alle gravide udspørges systematisk om deres alkoholforbrug ved første graviditetskonsultation med ovenstående

spørgeguide.

Ved bekymring eller mistanke om et problematisk alkoholforbrug, suppleres med nedenstående TWEAK-screenings-

guide. TWEAK er et valideret screeningsredskab til afdækning af problematisk alkoholforbrug hos gravide. TWEAK står

for: Tolerance, Worried, Eye-opener, Amnesia, Cut-down.

TWEAK screeningsguide – vedrørende gravides brug af alkohol

3. Hvor meget skal der til, før du begynder at mærke de første virkninger af alkohol, nu hvor du er gravid?

Antal genstande:

________________________

Ved ikke

4. Har nogen i din familie eller nogen af dine nære venner været bekymrede over eller beklaget sig over dit alkohol-

forbrug inden for det seneste år?

Nej

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

5. Starter du somme tider dagen med en lille en?

Nej

6. Sker det, at du har drukket alkohol og bagefter har fået at vide af en ven eller en i din familie, at du har sagt eller

gjort noget, som du ikke selv kan huske?

Nej

7. Føler du somme tider trang til at skære ned på dit alkoholforbrug?

Nej

TWEAK screeningsguide – pointgivning

Pointberegning for spørgsmål 1-5:

2 point for spørgsmål 1, hvis svaret er ≥ 3 genstande

2 point for spørgsmål 2 ved positivt svar

1 point for hvert af spørgsmålene 3, 4 og 5 ved positivt svar

Positiv test ved score ≥ 2 point.

Henvisning til familieambulatorium

Ved TWEAK-score ≥ 2 point henvises til det regionale familieambulatorium.

Intervention ved konstateret alkoholforbrug hos gravide

Den gravides alkoholforbrug

1-3 genstande pr. uge

4-6 genstande pr. uge

Intervention

Ingen særskilt alkoholintervention.

Ved henvendelse i første trimester oplyses om mulig øget risiko for

spontan abort. Derudover oplyses om Sundhedsstyrelsens råd til gra-

vide, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at undgå alkohol

under graviditeten.

Henvisning til regionalt familieambulatorium

Henvisning til regionalt familieambulatorium, evt. akut

Henvisning til alkoholbehandling

Stillingtagen til underretning til kommunen

≥ 7 genstande pr. uge

Episodisk højt alkoholforbrug (≥ 5 genstande ved samme lejlighed)

efter kvinden har erkendt sin graviditet eller ≥ 3 gange

Højrisikoforbrug, alkoholafhængighed og abstinensbehandling

Positiv TWEAK test med score ≥ 2

Ved et mindre alkoholforbrug tidligt i graviditeten er der sjældent grund til bekymring.

Risikoen for alvorlig fosterskade er minimum 10-15 % ved et alkoholforbrug ≥ 6-7 genstande om dagen, hvorfor

man i disse tilfælde bør drøfte mulighed for provokeret abort med kvinden. Ved et lavere forbrug samt ved episodisk

højt forbrug ved flere lejligheder er der derimod ikke indikation for at tage abortmuligheden op med kvinden.

Ved tvivl kan den gravide henvises til rådgivning i familieambulatoriet.

Intervention ved konstateret forbrug af andre rusmidler

Ved forbrug af andre rusmidler henvises den gravide til familieambulatoriet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Henvisning til det regionale familieambulatorium

Den gravide med et alkohol-/rusmiddelforbrug kan henvises direkte til familieambulatoriet. Akut henvisning uden for

dagarbejdstid kan ske via vagthavende på de regionale gynækologisk-obstetriske afdelinger, fx ved behov for afrus-

ning, abstinens-eller substitutionsbehandling.

I tilfælde af, at den gravide ikke ønsker henvisning til familieambulatorium, henvises hun til den almindelige svangre-

omsorg, som yder intensiveret indsats. Hun bør samtidig tilbydes henvisning til den kommunale alkohol-/rusmiddel-

behandling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Bilag 4:

Familieambulatoriernes indsatser

Region

Opsporing

Navngivet indsats/Behandling

Kontakt med interne og eksterne samar-

bejdspartnere, herunder

•

Svangrehenvisning fra egen læge

Rusmiddelcentre

Socialforvaltning

Døgninstitutioner

Kvindesygdomme og Fødsler

Universitetshospitaler

Regionshospitaler

Faglighed

•

Praktiserende læger

Jordemødre

Læger/obstetrikere

Socialrådgivere

Rusmiddelbehandlere

Nord Midt

Syd

Sj.

Visitationssamtaler inden abortgrænse -

visitationsmøde ugentligt

Overlæge, jordemor og leder i Familie-

ambulatoriet

Socialrådgiver, Obstetriker og evt.

socialrådgiver og psykolog

Udredning

Indskrivnings/opstartssamtale, herunder

anamneseoptagelse

Urinscreening, konfirmatorisk analyse og

evt. hårstråsanalyse

Tiltag/

indsats

Urinscreening for alkohol og rusmidler

Konsultationer med læge og jordemoder

samt scanninger

Løbende patientkontakt og –henvendel-

ser via telefon og video

NADA (øreakupunktur mod stoftrang,

tankemylder, søvnproblemer etc.)

Netværksmøder/brobygning med

og konsultativ bistand til eksterne

samarbejdspartnere samt henvisning

til primærsektor og sundhedstilbud fx

kommune/&psykiatri/sundhedsplejerske

Kort familieterapeutisk forløb

Individuel fødselsforberedelse

(med mulighed for anvendelse af ba-

bydukke)

Gruppefødselsforberedelse (eksternt)

Babystartpakke og gavekort til mødre-

hjælpen

Mulighed for indlæggelse til aflastning

på barsel i graviditeten

Barselsbesøg i graviditet

Barselsforberedende samtale

Obstetriker og jordemoder

Jordemoder

Socialrådgiver, obstetriker, jordemødre,

sekretær

Familieterapeut / socialrådgiver

Jordemoder

Jordemødre

Jordemoder

Sundhedsplejerske

Jordemoder, obstetrikker

Sundhedsplejerske

Socialrådgiver / jordemoder

Jordemoder, obstetrikker

Leder, 1-2 behandlere

Opfølgning

Efterfødselssamtale

Barselsforløb på barselsgangen

Udskrivningsmøde

Familieplanlægning

Andet

Samarbejdsmøder med den primære

sektor

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Bilag 5:

Beregninger bag de

økonomiske forløbsanalyser

Direkte offentlige udgifter forbundet med

specificerede forløb

Direkte offentlige udgifter forbundet med specificerede

forløb i denne økonomiske forløbsanalyse omfatter de

direkte udgifter, der er forbundet med relevante ind-

satser på socialområdet i forskellige forløb for udsatte

gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug og

deres barnet fra påbegyndt graviditet til barnets andet

leveår. Nedenfor beskrives, hvordan de offentlige udgif-

ter, der er forbundet med de specificerede caseforløb, er

opgjort.

Caseforløb 1:

Koordineret rusmiddel- og familiebe-

handling som ambulant behandling

Offentlige udgifter forbundet med integrerede rusmid-

del- og familiebehandling som ambulant behandling

antages at svarer til den gennemsnitlige pris forbundet

med ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Servicelovens

§ 101 og Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehand-

ling, jf. Sundhedslovens § 141, i kombination med den

gennemsnitlige pris forbundet med to familiebehand-

lingsforløb, jf. Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3, af 3-6

måneders varighed, hvoraf den ene placeres i gravidite-

ten, mens den anden placeres i barnets 2. leveår.

Offentlige udgifter forbundet med at den gravide kvin-

de/moderen støttes med forældrerollen antages at sva-

rer til den gennemsnitlige pris forbundet med praktisk,

pædagogisk eller anden støtte i hjemme, jf. Serviceloves

§ 52, stk. 3, nr. 2.

Tabel 1 viser et overblik over mængder og priser, der

er anvendt i opgørelsen af offentlige udgifter forbundet

med ’Caseforløb 1: Koordineret rusmiddel- og familie-

behandling som ambulant behandling’.

Caseforløb 2:

Koordineret rusmiddel- og familiebe-

handling som døgnbehandling

Offentlige udgifter forbundet med koordineret rusmid-

del- og familiebehandling som døgnbehandling antages

at svarer til den gennemsnitlige pris forbundet med

døgnophold for familien, jf. Servicelovens § 52, stk. 3 nr.

4, i kombination med den gennemsnitlig pris forbundet

med ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Servicelovens

§ 101 og Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehand-

ling, jf. Sundhedslovens § 141.

Offentlige udgifter forbundet med ambulante rusmid-

delbehandling efter afsluttet døgnbehandling antages

at omfatte den gennemsnitlige pris forbundet med

ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Servicelovens §

101 og Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehandling,

jf. Sundhedslovens § 141. Offentlige udgifter forbun-

det med praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet til

at varetage forældrerollen efter endt døgnbehandling

antages at svarer til den gennemsnitlige pris forbundet

med praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemme,

jf. Serviceloves § 52, stk. 3, nr. 2. Det antages des-

uden at offentlige udgifter forbundet med ambulant

familiebehandling efter endt døgnbehandling svarer til

den gennemsnitlige pris forbundet med 3-6 måneders

familiebehandling, jf. Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3.

Tabel 1:

Anvendte forudsætninger og antagelser i opgørelsen af offentlige udgifterne forbundet med

Caseforløb 1: Koordineret

rusmiddel- og familiebehandling som ambulant behandling

År

Ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Servicelovens §

101 og Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehandling,

jf. Sundhedslovens § 141

Praktisk, pædagogisk og andet støtte i hjemmet, jf.

Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2

Familiebehandling/behandling af barnets eller den unges

problemer jf. Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3

Enhed

Periode i barnets liv

3-6 mdr. under graviditet.

Hele året i 1.-2. leveår.

3-6 mdr. under graviditet.

Hele året i 1.-2. leveår.

3-6 mdr. under graviditet

3-6 mdr. i alt i 2. leveår

Pris pr. enhed

(Kr., 2021-priser)

51.818*

Kilde til

enhedsudgift

(36 s. 260)

År

132.086

(37 s. 264)

År

111.765

(37 s. 264)

Anm.:

*Pris pr. enhed er opgjort som et simpelt gennemsnit af den gennemsnitlige pris forbundet med ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Servicelovens § 101 og

Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehandling, jf. Sundhedslovens § 141.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Tabel 2 viser et overblik over mængder og priser, der

er anvendt i opgørelsen af offentlige udgifter forbundet

med ’Caseforløb 2: Koordineret rusmiddel- og familie-

behandling som døgnbehandling’.

Caseforløb 3:

Manglende koordineret rusmiddel- og

familiebehandling

Offentlige udgifter forbundet med rusmiddelbehand-

lingen antages at svarer til den gennemsnitlige pris

forbundet med ambulant stofmisbrugsbehandling, jf.

Servicelovens § 101 og Sundhedslovens § 142, samt

alkoholbehandling, jf. Sundhedslovens § 141, i halvdelen

af graviditeten og halvdelen af barnets første to leveår.

Tabel 3 viser et overblik over mængder og priser, der

er anvendt i opgørelsen af offentlige udgifter forbundet

med ’Caseforløb 3: Manglende koordineret rusmiddel-

og familiebehandling’.

Afledte offentlige udgifter, der forventes at følge

af de specificerede caseforløb

De afledte offentlige udgifter omfatter i denne

økonomi-ske forløbsanalyse de indirekte ændringer i

forbruget af offentlige ydelser og aktiviteter, der

forventes at følger af effekten af forskellige typer af

forløb for udsatte gra-vide kvinder med et skadeligt

rusmiddelbrug og deres børn i barnets 3.-11. leveår.

De afledte offentlige udgifter er beregnet i de nationale

forløbsbeskrivelsen, og et succesmål, der ligner suc-

cesmålet for det optimale forløb for målgruppen. Tabel

4 viser, hvordan målgruppen og succesmålet er blevet

afgrænset.

Tabel 2:

Anvendte forudsætninger og antagelser i opgørelsen af offentlige udgifterne forbundet med

Caseforløb 2: Koordineret

rusmiddel- og familiebehandling som døgnbehandling

År

Ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Servicelovens §

101 og Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehandling,

jf. Sundhedslovens § 141

Døgnophold for familien, jf. Servicelovens § 52, stk. 3

nr. 4

Praktisk, pædagogisk og andet støtte i hjemmet, jf.

Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2

Familiebehandling/behandling af barnets eller den unges

problemer jf. Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3

Enhed

Periode i barnets liv

3-6 mdr. under graviditet.

Hele året i 1.-2. leveår.

3-6 mdr. under graviditet.

6-12 mdr. i 1. leveår.

0-3 mdr. i 1. leveår

Hele året i 2. leveår.

3-6 mdr. i alt i 2. leveår

Pris pr. enhed

(Kr., 2021-priser)

51.818*

Kilde til

enhedsudgift

(36 s. 260)

År

1.103.428

(37 s. 264)

År

132.086

(37 s. 264)

År

111.765

(37 s. 264)

Anm.:

*Pris pr. enhed er opgjort som et simpelt gennemsnit af den gennemsnitlige pris forbundet med ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Servicelovens § 101 og

Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehandling, jf. Sundhedslovens § 141.

Tabel 3:

Anvendte forudsætninger og antagelser i opgørelsen af offentlige udgifterne forbundet med

Caseforløb 3:

Manglende koordineret rusmiddel- og familiebehandling

År

Ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Servicelovens §

101 og Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehandling,

jf. Sundhedslovens § 141

Enhed

Periode i barnets liv

3-6 mdr. under graviditet.

Hele året i 1.-2. leveår.

Pris pr. enhed

(Kr., 2021-priser)

51.818*

Kilde til

enhedsudgift

(36 s. 260)

År

Anm.:

*Pris pr. enhed er opgjort som et simpelt gennemsnit af den gennemsnitlige pris forbundet med ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. Service-

lovens § 101 og Sundhedslovens § 142, samt alkoholbehandling, jf. Sundhedslovens § 141.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Tabel 4:

Afgrænsning og definition af registerafgrænset målgruppe og succesmål til at belyse afledte offentlige udgifter, der for-

ventes at følge af de specificerede caseforløb for

udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelforbrug og deres børn

Periode for

registermæssig

afgrænsning

2007-2018

Parameter

Målgruppe

Registermæssig afgrænsning

Levende- eller dødfødte:

• Levendefødte

Tidspunkt for stofmisbrugsbehandling:

Det Medicinske Fødselsregister

• Under graviditet (perioden fødselsdato minus gestati-

onsalder i Det Medicinske Fødselsregister)

Tidspunkt for alkoholbehandling:

2007-2018

Det Nationale Alkoholbehandlings-register

• Under graviditet (perioden fødselsdato minus gestati-

onsalder i Det Medicinske Fødselsregister)

Årsag til afsluttet behandling

• Færdigbehandlet

Årsag til afsluttet behandling

• Færdigbehandlet

2007-2018

Succesmål*

2007-2018

Det Nationale Alkoholbehandlings-register

2007-2018

Anm.:

*Succesmålet omfatter behandlingsforløb, der har være aktive under graviditet, som er afsluttet under graviditet eller til og med barnets andet leveår.

Det er væsentligt at pointere, at målgruppen for denne

forløbsbeskrivelse kun er overlappende med den regi-

sterafgrænsede målgruppe, da den registerafgrænsede

målgruppe omfatter gravide kvinder i rusmiddelbehand-

ling. Målgruppen for forløbsbeskrivelsen udgør derimod

udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelfor-

brug, herunder uafhængigt af, om de er i rusmiddelbe-

handling eller ej. Når den registerafgrænsede målgruppe

alligevel anvendes i den økonomiske forløbsanalyse

skyldes det, at rusmiddelbehandlingsregistrene er en af

de eneste måde at påvise målgruppens progression i.

Desuden er det svært at afgrænse udsathed i de natio-

nale registre med mindre man modtager en social ydelse

eller indsats.

En central antagelse i den økonomiske forløbsanalyse er

at de optimale forløb (caseforløb 1 og 2) forventes at

medfører at den gravide kvinde/ moderen afslutter rus-

middelbehandlingen som færdigbehandlet inden barnets

tredje leveår. Omvendt forventes forløbet, der ønskes

undgået (caseforløb 3) at medfører, at den gravide

kvinde/moderen ikke bliver færdigbehandlet i rusmid-

delbehandlingen inden barnets tredje leveår.

Det er væsentligt at pointerer, at der ikke er viden om,

hvorvidt det optimale forløb medfører at den gravide

kvinde/moderen bliver færdigbehandlet i rusmiddelbe-

handlingen, men at det er det bedste bud på et relevant

succesmål forbundet med et godt forløb for gravide

kvinder/mødre i målgruppen.

Hvorvidt moderen blive færdigbehandlet i sin rusmiddel-

behandling eller ej har betydning for det fremadrettede

forbrug af offentlige ydelser og aktiviteter, som følges

for både barnet og moderen fra barnets tredje til 12.

leveår.

Der medregnes afledte offentlige udgifter inden for

følgende overordnede velfærdsområder:

Grundskole (kun barn)

Sociale foranstaltninger til børn og unge under 18 år

(kun barn)

Beskæftigelsesindsatser (kun mor)

Indkomstoverførsler (kun mor)

Skat af indkomst (kun mor)

Ungdoms- og voksenuddannelse (kun mor)

Efterværn (kun mor)

Sociale serviceydelser for voksne over 17 år (kun

mor)

Politi, retsvæsen og kriminalforsorg (kun mor)

Sundhedsydelser (både mor og barn)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Til opgørelse af de offentlige udgifter er der gjort brug

af de definitioner der er for offentlige ydelser og aktivi-

teter i SØM samt enhedspriser forbundet med de enkel-

te offentlige ydelser og aktiviteter, der fremgår af SØMs

vidensdatabase. For nærmere specifikation af de enkelte

offentlige ydelser og aktiviteter samt deres respektive

enhedspriser se SØM, version 3.0.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Bilag 6:

Registeropgørelse -

rusmiddelbrug blandt gravide

kvinder

Afgrænsning af målgruppen

Målgruppen defineres og afgrænses til de kvinder, der

har været gravide mindst én dag i året op til opgørel-

sestidspunktet (opgørelsesåret), og som samtidig er

registreret med et rusmiddelbrug (stof- og/eller alko-

holforbrug) under graviditeten. Målgruppen er opgjort

som det kumulative antal i opgørelsesåret.

Rusmiddelbrug

Rusmiddelbrug defineres og afgrænses ud fra minimum

én af følgende betingelser:

Kvinden er registreret i Stofmisbrugsdatabasen eller

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister under gra-

viditeten, og har dermed modtaget behandling for

stof- og/eller alkoholforbrug under graviditeten.

Kvinden er registreret med en diagnose- eller pro-

cedurekode relateret til stof- og/eller alkoholforbrug

under graviditet i graviditetsperioden.

Kvinden er registreret med en diagnose- eller proce-

durekode for postpartum-kontrol ifm. stof- og/eller

alkoholforbrug i perioden fra graviditetens startdato

til otte uger efter graviditetens slutdato.

Kvinden har født et barn som efter fødslen er diag-

nosticeret med prænatal eksposition for rusmidler.

Graviditet

Det er nødvendigt at definere kvindernes individu-

elle graviditetsperioder for at afgrænse målgruppen.

Slutdato for graviditet defineres som barnets fødselsdag

eller dato for abortering eller dødfødsel. Startdato for

graviditet defineres som graviditetens slutdato fratruk-

ket graviditetens længde dvs. fosterets gestationsalder.

Ved manglende gestationsalder er graviditetens længde

defineret ud fra registreringer om abortering og fød-

sel (død- og levendefødte), hvor graviditetslængden

sættes lig den maksimale graviditetslængde for abort og

den typiske graviditetslængde for fødsel:

Tidlig abort: 12 uger

Sen abort: 22 uger

Fødsel: 40 uger

Registerbaseret opgørelse over antallet af

gravide kvinder med rusmiddelbrug

Tabel 1 (der også fremgår på side 15 i rapporten) viser

den registerbaseret opgørelse over antallet af kvinder,

som er registreret med et rusmiddelbrug (stof- og/

eller alkoholforbrug) under graviditeten mindst én dag i

opgørelsesåret. I 2016 er der registreret 1.133 kvinder

og i 2017 1.149 kvinder, der har været gravide, og som

samtidig er registreret med et rusmiddelbrug. Estimatet

bør ikke ses som den eksakte størrelse på målgruppen,

men bør derimod ses som et underestimat på målgrup-

pens mulige størrelse, da opgørelsen kun omfatter de

personer, der er registreret i de nationale registre. Det

formodes, at en del kvinder med et forbrug af rusmid-

ler ikke bliver registreret bl.a. grundet den manglende

opsporing- og registreringspraksis på området, hvilket

udgør en barriere for at få et retvisende overblik over

målgruppens sande størrelse.

Tabel 1:

Antallet af kvinder, der har været gravide mindst én

dag i opgørelsesåret og som samtidig er registreret med et

rusmiddelbrug (stof- og alkohol)

2016

Målgruppen, totalt

1.133

2017

1.149

Anm.:

Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Opgørelsestidspunkt pr. 31 december. I opgørelsen medtages kun de personer,

det er muligt at identificere ud fra de nationale registre (herunder Landspa-

tientregistret, Befolkningsregistret, Stofmisbrugsdatabasen, Det Nationale

Alkoholbehandlingsregister). Tabellen opgør antallet af kvinder, der har været

gravide mindst én dag i opgørelsesåret og er registreret med et rusmiddelbrug

(stof- og alkohol i samme år). Der kan være personer (gengangere), som går

igen på tværs af de to opgørelsesår, hvis denne person har været gravid og er

registreret med et rusmiddelbrug mindst én dag i begge opgørelsesår. Personer,

der er afgået ved døden eller flyttet fra Danmark forud for opgørelsestids-

punktet, indgår derfor ikke i målgruppen. Der indgår ikke data fra MiniPas, som

primært indeholder indberetninger fra privathospitaler, men enkelte mindre,

offentlige sygehuse anvender også MiniPas. Personer, der kun har modtaget/

registreret diagnosen i speciallægeregi, indgår ikke i målgruppen. Misbrugs-

databaserne opgør ikke alle personer med et rusmiddelbrug men kun de, der

modtager behandling (ekskl. personer, der er registreret i anonym alkohol- eller

stofmisbrugsbehandling. Der er derfor forventeligt et mørketal på området for

personer med et forbrug af stof- og/eller alkohol.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Anvendte registre og diagnosekoder til

opgørelse af målgruppen.

Nedenstående tabel 2 viser hvilke registre og varia-

ble, der er anvendt til opgørelsen af målgruppen. De

konkrete diagnosekoder samt procedurekoder anvendt

til afgrænsning af graviditet og rusmiddelbrug fremgår i

tabel 3.

Tabel 2:

Registre og variable anvendte til opgørelse af gravide

kvinder med et rusmiddelbrug

Variable

Diagnosetyper:

• Aktions- og bi-diagnoser tildelt

ved somatiske og/eller psykiatri-

ske henvendelser. Tillægskoder for

operationer er ekskluderet.

Variable:

•

LPR_DIAG

UAF_DIAG

LPR_ADM

UAF_ADM

PSYK_DIAG

PSYK_ADM

PSYK_PERS

LPR_BES

UAF_BES

LPR_SKSUBE

UAF_SKSUBE

PSYK_SKSUBE

Landspatientregisteret

Det medicinske fødsels-

Variable:

• MFR

Variable:

Stofmisbrugsdatabasen

• SMDB_VBGF_2018_SAERLEVE-

RANCE

Variable:

• T_NAB_GRUNDOPLYSNINGER

Variable:

• BEF

Det Nationale Alkohol-

behandlingsregister

Befolkningsregisteret

Anm.:

Målgruppen afgrænses til at omfatte personer, der fremgår af Befolk-

ningsregisteret på opgørelsestidspunktet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Tabel 3:

Afgrænsning af rusmiddelbrug og graviditet

Afgrænsning

Diagnosekoder samt procedurekoder

DZ358M, DZ358M1, DZ358M10, DZ358M11, DZ358M11B, DZ358M11H,

DZ358M11M, DZ358M11P, DZ358M12, DZ358M13, DZ358M14,

DZ358M15, DZ358M16, DZ358M17, BKUA22A0, BKUA22B0, BKUA7M,

BKUA8M

DF10, DF11 DF12, DF13, DF14, DF15, DF16, DF18, DF19, DT40, DT400,

DT401, DT402, DT402A, DT402B, DT403, DT404, DT404A, DT405, DT406,

DT406W, DT407, DT408, DT409, DT409A, DT409B, DT409C, DT409D,

DT409X, DT409Z, DT43, DT430, DT431, DT432, DT433, DT434, DT435,

DT436, DT436A, DT436B, DT436C, DT438, DT438A, DT439, DG312, DG621,

DG721, DI426, DK292, DK70, DK852, DK860

Alle der indgår i Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og/eller Stofmisbrugs-

databasen med kommunegodkendte aktive forløb.

DZ393, DZ3931, DZ39310, DZ39311, DZ39311B, DZ39311H, DZ39311M,

DZ39311P, DZ39312, DZ39313, DZ39314, DZ39315, DZ39316, DZ39317,

DP044, BKUA37M

DZ071A, DZ071B, DZ071B1, DZ071B1B, DZ071B1H, DZ071B1M, DZ071B1P,

DZ071B2, DZ071B3, DZ071B4, DZ071B5, DZ071B6, DZ071B7, DP043,

DP044, DP961, DP962, DQ860, ZZ0149M, ZZ0198A, ZZ0198B

• Kvinden har været i rusmiddelbehandling i graviditetsperioden.

• Iværksat behandlingsdato (IVAERKSATBEHANDLNGDATO/D_INDDTO) ≤

Graviditetens slutdato.

• Slutdato for behandlingsforløb (KONTAKTFORLOEBSLUTDATO/D_UDDATO)

≥ Graviditetens startdato.

Målgruppen afgrænses endeligt

ved at afgrænse kvinderne, der

har været gravide i opgørelsesåret,

til yderligere at være registre-

ret med et forbrug af rusmidler

under graviditeten ud fra følgende

betingelser

• Kvinden er registreret med en diagnose- eller procedurekode relateret til et

rusmiddelforbrug under graviditet i graviditetsperioden.

• Indskrivningsdato (D_INDDTO) ≤ Graviditetens slutdato.

• Udskrivningsdato (D_UDDTO) ≥ Graviditetens startdato.

• Kvinden er registreret med postpartum-kontrol ifm. rusmiddelbrug i perioden

fra graviditetens startdato til otte uger efter graviditetens slutdato.

• Indskrivningsdato (D_INDDTO) ≤ Graviditetens slutdato + 8 uger.

• Udskrivningsdato (D_UDDTO) ≥ Graviditetens startdato.

• Kvinden har født et barn i perioden 1. januar i opgørelsesåret til 31. oktober i

året efter opgørelsesåret,

som efter fødslen er diagnosticeret med prænatal

eksposition for rusmidler.

• 1. januar i opgørelsesåret ≤ Barnets fødselsdato (FOED_DAG) ≤ 31. oktober

i året efter opgørelsesåret.

• Indskrivningsdato (D_INDDTO) ≥ Graviditetens slutdato.

Rusmiddelbrug under graviditet

Rusmiddelbrug generelt

Rusmiddelbrug

Rusmiddel-behandling

Postpartum-kontrol ifm. Rusmiddel

Prænatal eksposition for rusmidler

Tidsmæssig

afgrænsning -

rusmiddelbrug

21 31. oktober i året efter opgørelsesåret udgør ni måneder efter opgørelsesåret tillagt en ekstra måned for at indfange kvinder, der

føder efter termin.

22 Børn kan registreres med prænatal eksposition for rusmidler flere år efter fødsel. Da data kun går t.o.m. året efter opgørelsesåret,

medtager analysen kun de kvinder, der har børn registreret med prænatal eksposition for rusmidler t.o.m. året efter opgørelses-

året.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Bilag

Afgrænsning

Diagnosekoder samt procedurekoder

Spontan abort:

DO03, DO030, DO031, DO032, DO033, DO034, DO035, DO036, DO037,

DO038, DO039

Tidlig abort:

DO04, DO040, DO041, DO042, DO043, DO044, DO045, DO046, DO047,

DO048, DO049

Sen abort:

DO05, DO050, DO051, DO052, DO053, DO054, DO055, DO056, DO057,

DO059

Tidligt abortindgreb:

BKHD40, BKHD401, BKHD401A, BKHD401B, BKHD401C, BKHD41, BKHD411,

BKHD411A, BKHD411B, BKHD411C, BKHD411D, BKHD411E, BKHD411F,

BKHD411G

Sent abortindgreb:

KLCH, KLCH00,KLCH03, KLCH10, KLCH11, KLCH13, KLCH20, KLCH96, BKHD4,

BKHD44, BKHD45

Dødsfødsler

Levendefødte

Graviditetens længde for hver

enkelt kvinde er opgjort for at

bestemme graviditetens start-

dato. Graviditetens længde er

opgjort som gestationsalder på

fosteret angivet i dage. Hvis ikke

gestationsalderen er angivet, er

graviditetens længde defineret som

følgende:

• Spontan abort eller sen abort:

154 dage (22 uger).

• Tidlig abort: 84 dage (12 uger).

• Dødfødsel eller levendefødte:

280 dage (40 uger).

DZ37, DZ371, DZ373, DZ374, DZ377, DP95, DP959

”dødfødt”

”levendefødt”

• Graviditetens slutdato er defineret som følgende:

• Abort eller dødfødsel (registreret i Landspatientregisteret): slutdato = ind-

skrivningsdato (D_INDDTO).

• Dødfødsel eller levendefødte (registreret i Det medicinske fødselsregister):

slutdato = fødselsdato (FOEDSELSDATO).

• Graviditetens startdato er defineret som graviditetens slutdato fratrukket

graviditetens længde.

• Der er yderligere foretaget følgende tidsmæssige afgræsning, således at mini-

mum én dag i graviditeten er i opgørelsesåret

• Graviditetens startdato ≤ 31. december i opgørelsesåret.

• Graviditetens slutdato ≥ 1. januar i opgørelsesåret.

Abort

Graviditet

Tidsmæssig

afgrænsning –

graviditet

23 Svarende til proceduredato (D_ODTO), hvor der er afgrænset på procedurekoder.

24 De registrerede graviditeter strækker sig fra marts i året før opgørelsesåret til oktober i året efter opgørelsesåret. Dette er lidt mere end ni måne-

der hhv. før og efter opgørelsesåret og skyldes, at nogle kvinder føder efter termin.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 11/12-2022 fra Michela Wedel om anmodning om foretræde om de kommunale forpligtelser under alle graviditeter i Danmark

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

September 2022