SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 22/11-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse "Alle voldsudsatte bør have lige ret til krisecenterplads, psykologhjælp og støtte til medfølgende børn"

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 5
Offentligt

ANALYSENOTAT - NOVEMBER 2022

ALLE VOLDSUDSATTE BØR HAVE LIGE RET TIL

KRISECENTERPLADS, PSYKOLOGHJÆLP OG STØTTE TIL

MEDFØLGENDE BØRN

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 22/11-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om deres analyse "Alle voldsudsatte bør have lige ret til krisecenterplads, psykologhjælp og støtte til medfølgende børn"

ALLE VOLDSUDSATTE BØR HAVE LIGE RET TIL KRISECENTERPLADS,

PSYKOLOGHJÆLP OG STØTTE TIL MEDFØLGENDE BØRN

ANALYSENOTAT - NOVEMBER 2022

Forfatter:

Sinja Kongshøj Laursen og Johannes Kroustrup

Redaktion:

Morten Emmerik Wøldike

Ansvarlig:

Ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen

e-ISBN:

978-87-7570-119-3

Forsidefoto:

Brian Patrick Tagalog, unsplash.com

Layout:

Anna Thorslund

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8 K

1403 København K

Telefon 32 69 88 88

www.menneskeret.dk

Ligebehandlingsrådgivning

Hvis du har været udsat for diskrimination, kan du kontakte Institut for

Menneskerettigheders Ligebehandlingsrådgivning på telefon 3269 8666.

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikkekommercielle formål

med tydelig angivelse af kilde.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for

eksempel store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på:

www.menneskeret.dk/tilgaengelighed

ALLE VOLDSUDSATTE BØR HAVE LIGE RET

TIL KRISECENTERPLADS, PSYKOLOGHJÆLP

OG STØTTE TIL MEDFØLGENDE BØRN

•

Mange flere kvinder end mænd udsættes hvert år for vold i nære relationer i

Danmark. Det estimeres, at der i befolkningen er cirka 82.000 kvinder og cirka

43.000 mænd, som årligt bliver udsat for partnervold. Det er især kvinder, der

har behov for en krisecenterplads, og i 2021 tog kvinder 3.094 ophold på et

kvindekrisecenter. Et nyt estimat tyder dog på, at omkring 400 mænd årligt tager

ophold på herberger, fordi de er udsat for vold i nære relationer.

Tilbud om krisecenterplads og psykologhjælp efter servicelovens § 109 omfatter

alene kvinder og deres medfølgende børn. Mænd kan få ophold på herberger, hvis

de er udsat for vold i nære relationer efter servicelovens § 110, dog uden mulighed

for at medbringe børn eller få psykologhjælp.

LGBT+-personer, der juridisk set er

mænd, har som udgangspunkt heller ikke de samme rettigheder som kvinder.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at alle voldsudsatte personer skal

have lige ret til specialiseret krisecenterplads, psykologhjælp, omsorg, støtte og

psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.

•

På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at Social- og

Ældreministeriet tager initiativ til at ændre servicelovens bestemmelser om vold i nære

relationer og partnervold på følgende måde:

•

Alle voldsudsatte bør have ret til specialiseret krisecenterplads, specialiseret

psykologhjælp samt omsorg, støtte og psykologhjælp til eventuelle medfølgende

børn.

Krisecentre for kvinder, mænd og LGBT+-personer skal indrettes på en måde, hvor

der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden for

fysisk adskillelse på baggrund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika.

Der bør ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvinders rettigheder i forhold til

deres nuværende rettigheder efter serviceloven, da kvinder er mere udsatte, når

det gælder vold i nære relationer.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at der tilvejebringes mere viden

om både mænds og LGBT+-personers udsathed for vold i nære relationer i Danmark.

VOLD I NÆRE RELATIONER OG PARTNERVOLD

Indsatsen mod vold mod kvinder og vold i nære relationer har siden 2002 været

koordineret i nationale handlingsplaner i Danmark. I en årrække har der været en

udvikling i retning af en mere kønsneutral tilgang i handlingsplanerne, som også

lader sig aflæse af handlingsplanernes overskrift fra ”bekæmpelse af vold mod

kvinder” i 2002 til ”bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer” i 2019.

Handlingsplanerne er således gået fra at være kønsbaserede til i højere grad at gælde

uanset køn.

Både GREVIO (uafhængig ekspertgruppe, som overvåger implementeringen af

Istanbulkonventionen) og Institut for Menneskerettigheder har gjort opmærksom

på, at der i de nationale politikker og statistikker fortsat bør være et stærkt fokus på

kønsdimensionen i volden, idet det stadig i langt højere grad er kvinder, der bliver udsat

for vold af mænd, ligesom at kvinder oftere udsættes for grovere former for vold end

mænd.

At kvinder oftest rammes af partnervold og vold i nære relationer, betyder dog

ikke, at andre grupper skal udelukkes fra tilbud om hjælp og støtte, når de bliver udsat

for partnervold.

I VIVEs store levevilkårsundersøgelse (SHILD) angiver 4,5 % af de kvindelige

respondenter, og 2,4 % af de mandlige respondenter, at de har været udsat for

partnervold i 2020.

Undersøgelsen omfatter fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel

vold. På baggrund af disse tal estimerer VIVE, at der i befolkningen er cirka 82.000

kvinder (mellem 74.000 og 89.000) og cirka 43.000 mænd (mellem 37.000 og

50.000), som årligt bliver udsat for partnervold.

I forhold til partnervold og vold i nære relationer viser tal fra Danmarks Statistik, at

kvinder i 2021 har taget 3.094 ophold på et kvindekrisecenter.

Tabel 1 viser antal

ophold på kvindekrisecentrene efter servicelovens § 109 i perioden 2017-2021.

Det er

vigtigt at have for øje, at der i de senere år har været en stigning i antallet af udbudte

pladser.

TABEL 1: ANTAL OPHOLD PÅ KVINDEKRISECENTRE

2017

I alt

Personer med dansk

oprindelse

Indvandrere og

efterkommere

Uoplyst herkomst

2018

2.441

1.032

1.218

191

2019

2.608

1.133

1.312

163

2020

2.735

1.259

1.320

156

2021

3.094

1.476

1.460

158

2.027

815

950

262

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (KRISE2)

Af tallene fra Danmarks Statistik fremgår desuden, at cirka halvdelen af de kvinder, der

tager ophold på kvindekrisecentrene, har børn med, og at kvinder i alderen 30-49 år i

højere grad tager ophold end andre aldersgrupper.

Den seneste årsopgørelse fra pladsoversigten viser, at der i december 2021 var 707

krisecenterpladser til kvinder under servicelovens § 109 og 103 krisecenterpladser til

mænd under servicelovens § 110.

For både kvinder og mænd gælder, at belægningen

er høj, og særligt i hovedstadsområdet er pladserne oftere optaget end i resten af

landet.

En gennemgang af tilbuddene i oktober 2022 viser desuden, at 15 ud af de

84 godkendte kvindekrisetilbud (§ 109) er blandede, dvs. at de også har pladser under

servicelovens § 110 eller § 66, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår yderligere af Tabel 1, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund generelt er

stærkt overrepræsenterede på kvindekrisecentre. Der er i årene i perioden 2017-2020

generelt flere kvinder med minoritetsetnisk baggrund, end der er kvinder med dansk

oprindelse, der tager ophold på et kvindekrisecenter.

Danner har i et svar til instituttet om sin indsats vedrørende kvinder med

minoritetsetnisk baggrund oplyst, at der er en generel tendens til, at denne gruppe af

kvinder henvender sig senere i voldsforløbet end etnisk danske voldsudsatte kvinder.

Det er desuden Danners erfaring, at mangel på viden om hjælpetilbud blandt andet

er en barriere for målgruppen i at få opsøgt hjælp i tide. Der er derfor relativt flere

inden for denne gruppe, der har brug for at komme på krisecenter, når de bliver mødt i

Danners ambulante tilbud, fordi volden har formået at eskalere over tid.

I en ny undersøgelse fra 2022 estimerer Lev Uden Vold, at cirka 400 mænd årligt

tager ophold på herberger (under servicelovens § 110), fordi de er udsat for vold i

nære relationer.

Det er altså et estimat for den målgruppe af mænd, som under den

nuværende lovgivning gør brug af et krisecenterlignende tilbud. Samtidig viser tal fra

SEXUS-undersøgelsen, der blev indsamlet i 2017-18, at LGBT+-personer i højere grad

er udsat for ydmygelser, trusler og vold i parforhold sammenlignet med den generelle

befolkning.

RETTIGHEDER FOR DET ENE KØN

Kønsdimensionen i vold i nære relationer kan historisk set kobles til kvindebevægelsen

og de internationale kvinderettigheders indtog i lovgivningen. FN blev i 1980’erne en

vigtig arena for lokale, nationale og internationale kvindeorganisationer, som samlede

sig under en række rettighedskrav, herunder retten til et liv uden vold.

FN’s Kvindekonvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder

blev vedtaget i 1979. Baggrunden for vedtagelsen af den kønsbaserede konvention

var, at diskriminationsforbuddene i FN’s konventioner om henholdsvis borgerlige

og politiske rettigheder fra 1966 og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

fra 1966, som gjaldt uanset køn, ikke havde givet tilstrækkelige resultater med at

afskaffe kønsdiskrimination. Baggrunden herfor var blandt andet, at forbuddene i

konventionerne både omfatter kvinder og mænd. Kvindekonventionen er på mange

måder et eksempel på en global erkendelse af, at idealet om, at alle mennesker har

ret til lige rettigheder, ikke kan realiseres uden også at tydeliggøre det kønsmæssige

aspekt.

I Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder

og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), som Danmark tiltrådte i 2014, fremgår

af præamblen, at kvinder i uforholdsmæssig grad er ofre for vold i hjemmet

sammenlignet med mænd. Under forhandlingerne om Istanbulkonventionen blev der

dog indgået et kompromis: Konventionens kerneområde er vold mod kvinder, men

vold i hjemmet eller vold i nære relationer er også omfattet, jf. konventionens artikel

2. Konventionen dækker alle kvinder og piger uanset baggrund og uden hensyntagen

til alder, race, religion, social oprindelse eller seksuel orientering. Staterne opfordres

tillige til at lade konventionen finde anvendelse på andre grupper af ofre for vold

i hjemmet, jf. Istanbulkonventionens artikel 2, som for eksempel mænd, børn og

ældre.

Af EU’s ligebehandlingsdirektiv 2004/113/EF fremgår det også, at forskelsbehandling

af det ene køn kan accepteres, hvis formålet er legitimt, og midlerne til at opfylde

målet er nødvendige og hensigtsmæssige. I direktivets betragtning nr. 16, nævnes

eksplicit, at et legitimt mål for eksempel kan være beskyttelse af ofre for kønsrelateret

vold (i tilfælde såsom oprettelse af centre til beskyttelse forbeholdt det ene køn).

Der har historisk været et særligt fokus på voldsudsatte kvinder, netop fordi kvinderne

har været særligt udsatte, for så vidt angår vold i nære relationer. Instituttet vurderer

desuden, at de særlige rettigheder, som kvinder har på området for vold i nære

relationer, må anses for legitime og nødvendige for at forebygge og beskytte kvinder

mod den kønsbaserede vold.

RETTEN TIL KRISECENTERPLADS OG PSYKOLOGHJÆLP GÆLDER KUN

KVINDER

Efter dansk ret har voldsudsatte kvinder ret til ophold på krisecenter og 10 timers

psykologbehandling. Det følger af servicelovens § 109. Det er væsentligt at bemærke,

at tilbuddet under § 109 gælder for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om

vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. I dette notat

anvender vi begrebet ”voldsudsatte”, når vi taler om den gruppe, som har været

udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller

samlivsforhold. Rettighederne efter bestemmelsen i servicelovens § 109 gælder ikke

for mænd, men kun for kvinder og deres børn, idet børnene kan tages med under

krisecenteropholdet og modtage psykologhjælp, omsorg og støtte.

Efter dansk ret har personer med særlige sociale problemer mulighed for at få ret til et

midlertidigt ophold på et botilbud. Rettigheden gælder for alle personer og følger af

servicelovens § 110. Rettighederne efter bestemmelsen henvender sig til alle personer,

men målgruppen er navnlig personer i hjemløshed, herunder mænd i krise for

eksempel på grund af skilsmisse, arbejdsløshed, vold eller andre livskriser. Der følger

dog ikke nogen ret til psykologhjælp med bestemmelsen, ligesom bestemmelsen ej

heller omfatter medfølgende børn.

I dette notat forholder vi os alene til de tilfælde, hvor der er behov for ophold på et

krisecenter, men der findes også mange andre tilfælde, hvor den voldsudsatte person

alene kan have behov for et ambulant tilbud, herunder tilbud om psykologsamtaler.

SERVICELOVENS § 109, STK. 1

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har

været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller

samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet

omsorg og støtte.

SERVICELOVENS § 110, STK. 1

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med

særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som

har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende

hjælp.

VOLDSUDSATHED BLANDT MÆND

VIVE estimerer, at der i befolkningen er cirka 43.000 mænd (mellem 37.000 og

50.000), som årligt er udsat for partnervold.

Lev Uden Volds rapport fra 2022 peger

på, at cirka 400 mænd årligt tager ophold på herberg visiteret efter servicelovens §

110, på baggrund af at de har været udsat for vold i nære relationer.

Rapporten viser

desuden, at blandt de voldsudsatte mænd har lidt under halvdelen børn.

Det fremgår

dog ikke af rapporten, hvorvidt børnene har behov for psykologhjælp eller ophold på

botilbuddet sammen med deres far. Generelt mangler der viden om mænds udsathed

for vold i nære relationer og parforhold i Danmark.

Botilbud og herbergtilbud efter servicelovens § 110 er målrettet personer i hjemløshed,

og medarbejderne på disse tilbud er i udgangspunktet ikke specialiserede i at arbejde

med voldsudsatte.

Derudover gælder tilbuddet efter servicelovens § 110 for alle

personer, uanset køn. Mænd, der oplever vold i nære relationer, får dermed et botilbud,

som er målrettet personer i hjemløshed og uden specialiseret voldsfaglighed,

psykologhjælp, støtte og omsorg til eventuelle medfølgende børn. Der er altså ikke

lige rettigheder for de voldsudsatte på dette område.

Social- og Ældreministeriet afsatte i 2021 midler til at undersøge mænds behov for

krisecentre, og ministeren afsatte ligeledes midler til, at organisationen Lev Uden Vold

i 2022 forsøger en toårig ordning med at tilbyde psykologhjælp til mænd, der tager

ophold på et herberg eller et mandekrisecenter, fordi de har været udsat for vold i

nære relationer.

Tilbuddet skal også gælde for børn, der ledsager deres far under

opholdet.

Institut for Menneskerettigheder har i 2020 anbefalet, at mænd, der er udsat for vold i

nære relationer, også fik et tilsvarende behandlingstilbud om 10 timers psykologhjælp,

når de har fået ophold i boformer efter servicelovens § 110.

Derudover har en række

civilsamfundsorganisationer og krisecentre anbefalet en lovændring, der sikrer

ligestilling af voldsudsatte mænd.

VOLDSUDSATHED BLANDT LGBT+-PERSONER

VIVE påpeger i sin rapport om partnervold fra 2022, at biseksuelle er i væsentlig højere

risiko for at blive udsat for partnervold end heteroseksuelle.

Dette fund bakkes op

af SEXUS-undersøgelsen fra 2019, som desuden fremlægger, at homoseksuelle,

biseksuelle og særligt transpersoner og nonbinære er betydeligt mere udsatte end

heteroseksuelle og ciskønnede for at have været i et forhold, hvor deres partner

jævnligt ydmygede, truede eller slog dem.

LGBT+-personer oplever helt generelt oftere vold i deres nære relationer og fra

partnere sammenlignet med den øvrige befolkning – og også generelt mere end

ciskønnede kvinder. Derudover kan der være særlige udfordringer for LGBT+-personer.

I kontakten med et krisecenter skal LGBT+-personer ikke blot være åbne om deres

voldsepisode, men samtidig også om deres kønsidentitet eller seksuelle orientering.

En anden VIVE-undersøgelse om partnervold i LGBT+-forhold fra 2022 peger på, at

erfaringer med og frygten for diskrimination og stigmatisering udgør forhindringer for

LGBT+-personer, i en sådan grad at målgruppen langt sjældnere får rakt ud efter den

nødvendige hjælp til at bryde ud af et voldeligt parforhold og bearbejde de voldelige

oplevelser.

Samme undersøgelse fremhæver endvidere, at manglende viden om

LGBT+-forhold blandt fagpersoner udgør en udfordring for LGBT+-personer i mødet

med støttetilbud i forbindelse med partnervold.

Disse forskellige undersøgelser underbygger behovet for et specialiseret tilbud, hvor

LGBT+-personer kan få den nødvendige støtte, der passer til deres konkrete situation

ved vold i nære relationer. Instituttet vurderer, at voldsudsatte LGBT+-personer i

nogle tilfælde vil foretrække de eksisterende tilbud målrettet kvinder og mænd, hvis

tilbuddene er inkluderende, og fagpersonalet har viden og kompetencer i forhold til at

hjælpe LGBT+-personer. I andre tilfælde vil LGBT+-personer have behov for LGBT+-

specialiserede tilbud, der adskiller sig fra de kønsopdelte tilbud.

LGBT+

er den internationale fællesbetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og

transpersoner. Plusset signalerer, at flere grupper som for eksempel nonbinære,

interkønnede og queerpersoner også er inkluderet.

Transpersoner

er en fællesbetegnelse for personer med en kønsidentitet eller et

kønsudtryk, som i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de

blev tildelt ved fødslen.

Interkønnet

er en fællesbetegnelse for personer med medfødte variationer i deres

fysiske kønskarakteristika, hvor deres kønsanatomi, reproduktive organer og/eller

kromosommønstre ikke passer med den typiske, medicinske definition af hunkøn og

hankøn.

Nonbinær

er en fællesbetegnelse for personer, der ikke identificerer sig som enten

mand eller kvinde og dermed heller ikke med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Ciskønnet

er en betegnelse for personer, der identificerer sig med det køn, de blev

HANDLINGSPLANER OG KRISECENTERTILBUD I SVERIGE OG NORGE

I Sverige er det kønsmæssige aspekt tydeligt på området for vold i nære relationer,

idet den nationale strategi på området specifikt nævner, at strategien skal forebygge og

bekæmpe mænds vold mod kvinder.

Indsatserne i strategien er således særligt

rettet mod voldsudsatte kvinder, men også voldsudsatte LGBT+-personer er omfattet.

Der er dog ikke umiddelbart nogen indsatser rettet mod kvinders vold mod mænd. I de

svenske socialmyndigheders retningslinjer ses dog, at kommunernes forpligtelse til at

hjælpe og støtte, herunder at tilbyde krisecenterpladser, gælder for alle voldsudsatte

personer.

På den måde er voldsudsatte mænd også omfattet.

I norsk ret gælder lov om krisecentre for alle voldsudsatte, dvs. kvinder, mænd og de

LGBT+-personer, som ikke identificerer sig som kvinder eller mænd. Alle personer

har således ret til krisecentertilbud, hvis de bliver udsat for vold eller trusler om vold i

nære relationer. Det fremgår af krisecenterlovens § 2. Samme bestemmelse sikrer, at

botilbuddet til kvinder og botilbuddet til mænd skal være fysisk adskilte.

SERVICELOVENS § 109

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder,

som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under

opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved

henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse

i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune,

der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog

senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen

i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum indeholde kvindens og

eventuelle børns navne og cpr-numre samt dato og begrundelse for henholdsvis

optagelsen og udskrivningen. For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf. stk. 2,

udelades kvindens og eventuelle børns navne og cpr-numre, og det skal i øvrigt sikres,

at kvindens anonymitet opretholdes.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende støtte

og vejledning til kvinder på boformer efter denne bestemmelse. Den indledende

rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i

boformen og skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning og skabe

kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende

rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi,

arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de

enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes, senest

når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og gives, indtil kvinden og

eventuelle børn er etableret i egen bolig.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som

ledsager moderen under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse.

Behandling skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængigt af

barnets behov. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at

tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed.

Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der

får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog.

Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet

skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

LIGE RETTIGHEDER FOR ALLE VOLDSUDSATTE

De danske handlingsplaner om vold i nære relationer og partnervold har som nævnt

udviklet sig fra at være målrettet voldsudsatte kvinder til i dag i højere grad at rette sig

mod alle voldsudsatte personer. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse,

at det er vigtigt at fastholde et systematisk fokus på partnervoldens kønsbaserede

karakter i nationale politikker, handleplaner, statistikker og praksistilgang på området.

Ud fra et ligebehandlingsperspektiv er det Institut for Menneskerettigheders

opfattelse, at alle voldsudsatte og deres børn bør have lige ret til hjælp, rådgivning

og støtte. Dette følger blandt andet af ligebehandlingsprincippet og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK), som beskytter liv, frihed og personlig

sikkerhed og forbyder diskrimination med hensyn til de rettigheder, som er dækket af

konventionen.

Istanbulkonventionens anvendelsesområde er kvinder og piger, men som nævnt

tidligere i dette notat opfordres staterne til at lade konventionen finde anvendelse på

andre grupper af ofre for vold i hjemmet, som for eksempel mænd, børn og ældre.

Konventionens rettigheder kan siges at være udtryk for internationale standarder, som

overordnet set har til formål at bekæmpe og forebygge vold i nære relationer.

På den baggrund er det instituttets opfattelse, at mænd og LGBT+-personer, som ikke

identificerer sig som kvinder juridisk set, bør sikres lige rettigheder til specialiseret

krisecenterplads, specialiseret psykologhjælp samt omsorg, støtte og psykologhjælp

til eventuelle medfølgende børn i den relevante lovgivning på området. Derudover er

det vigtigt, at partnervoldens kønnede karakter afspejles gennem et særligt fokus på

voldsudsatte kvinder i lovgivningen.

DE FYSISKE RAMMER PÅ KRISECENTRENE

Krisecentrene i Danmark er i dag opdelt i forhold til køn, idet det alene er kvinder, der

har rettighederne efter servicelovens § 109. I den norske krisecenterlov fremgår det

direkte af lovens ordlyd i § 2, at botilbuddene til kvinder og botilbuddene til mænd skal

være fysisk adskilte.

Instituttet vurderer, at der vil være en del voldsudsatte, som har behov for et

krisecentertilbud med kønsadskillelse. For eksempel vil en del af de voldsudsatte

kvinder have behov for et krisecentertilbud, hvor der kun er adgang for kvinder.

Instituttet vurderer samtidig, at der i andre tilfælde ikke vil være behov for

kønsadskillelse. For eksempel vil nogle LGBT+-personer foretrække at anvende

mande- eller kvindetilbud, såfremt disse tilbud er inkluderende og LGBT+-

kompetente.

På den baggrund er det instituttets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at

sikre den enkelte voldsudsattes behov og dermed udelukkende opstille et krav om,

at krisecentrene indrettes på en måde, så de tager mest muligt hensyn til den enkelte

voldsudsattes behov.

ANBEFALINGER

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og Ældreministeriet tager

initiativ til at ændre servicelovens bestemmelser om vold i nære relationer og

partnervold på følgende måde:

Alle voldsudsatte bør have ret til specialiseret krisecenterplads, specialiseret

psykologhjælp samt omsorg, støtte og psykologhjælp til eventuelle

medfølgende børn.

Krisecentre for kvinder, mænd og LGBT+-personer skal indrettes på en

måde, hvor der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder

muligheden for fysisk adskillelse på baggrund af køn, seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Der bør ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvinders rettigheder i forhold til

deres nuværende rettigheder efter serviceloven, da kvinder er mere udsatte,

når det gælder vold i nære relationer.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at der tilvejebringes mere

viden om både mænds og LGBT+-personers udsathed for vold i nære relationer i

Danmark.

Ændringerne af serviceloven bør ske i tæt dialog med de relevante

civilsamfundsorganisationer og krisecentre, der både repræsenterer voldsudsatte

kvinder, voldsudsatte mænd og voldsudsatte LGBT+-personer.

SLUTNOTER

Der er fra politisk side igangsat en midlertidig forsøgsordning i 2022 og 2023,

hvor organisationen Lev Uden Vold tilbyder psykologhjælp til mænd, der tager

ophold på herberger efter servicelovens § 110, fordi de har været udsat for vold

i nære relationer. Eventuelle medfølgende børn kan også få psykologhjælp i

forsøgsordningen.

Institut for Menneskerettigheder (2019). Køn. Status 2019.

Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/udgivelser/koen-status-2019

Ibid.

Ottosen, M. H., & Østergaard, S. V. (2022). Partnervold i Danmark 2020. VIVE – Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ibid.

Danmarks Statistik (2022). Nyt fra Danmarks Statistik 27. oktober 2022 – Nr. 361.

Tilgængelig via:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/

NytHtml?cid=38290

Under COVID-19-epidemien i 2020 blev mange familier tvunget sammen under

samme tag, hvilket fik flere organisationer til at rapportere om en stigning i

partnervold. Politiet meldte også om flere anmeldelser, hvor politiet kaldes ud

til bekymrende eller generende støj hos naboer i forbindelse med fx skænderier,

råb, alkoholindtag, høj musik, kasten med genstande og vold. Et par uger efter

nedlukningen af Danmark i marts 2020 indgik et politisk flertal af partierne en

aftale om at oprette 55 nødpladser på krisecentrene på grund af den stigende

efterspørgsel (Weih, N., & Frederiksen, M. N. (2020). Partnervold under COVID-19.

Lev Uden Vold).

Lev Uden vold (2021). Årsberetning fra hotlinen og pladsoversigten 2020.

Tilgængelig via:

https://levudenvold.dk/media/rwkg1kh1/%C3%A5rsrapport-

hotline-og-pladsoversigt-2020.pdf;

Lev Uden vold (2022). Årsopgørelse fra

pladsoversigten 2021. Intern opgørelse.

Statistikken vedrører kvinder, der er indskrevet på kvindekrisecentre efter

servicelovens § 109 fra den 1. januar 2017 og frem. Det skal bemærkes, at

statistikken over antal beboere, der tager ophold på kvindekrisecentre, opgøres

i antal ophold i alt og i antal kvinder. Antallet af ophold er højere end antallet af

kvinder, der tager ophold. Det skyldes, at Danmark Statistik ikke har korrekt cpr-

nummer for 9 procent af målgruppen, fordi disse af sikkerhedsmæssige årsager

ønsker at fremstå anonyme i videregivelse af data fra krisecentrene.

Danmarks Statistik (2022). Statistikbanken (KRISE2). Tilgængelig via:

www.statistikbanken.dk/KRISE2

Danmarks Statistik (2022). Statistikbanken (KRISE3). Tilgængelig via:

www.statistikbanken.dk/KRISE3

Lev Uden vold (2022). Årsopgørelse fra pladsoversigten 2021. Intern opgørelse.

Ibid.

Social- og Ældreministeriets tilbudsportal. Tilgængelig via:

http://www.tilbudsportalen.dk/

15 Estimatet er udregnet på baggrund af 305 besvarelser fra mænd, der har deltaget i

Lev Uden Volds spørgeskemaundersøgelse. Besvarelserne er modtaget fra mænd,

der i forvejen tager ophold på et herberg eller krisecenter. Tallet skal derfor give en

indikation på, hvor mange der aktuelt tager ophold på et botilbud som følge af at

have været udsat for vold i nære relationer. Det er ikke en indikation på, hvor mange

mænd i befolkningen, der har dette behov. Lev Uden Vold peger på, at tallet er

forbundet med en vis usikkerhed, da mænd, der har været udsat for vold, har været

mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet.

Nymand Frederiksen, M., Leth, M. L., Hjorth, R., & Aner, L. G. (2022). Når mænd

udsættes for vold i nære relationer – en undersøgelse af voldsudsathed blandt

mænd på herberger og mandekrisecentre. Lev Uden Vold.

16 Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M., Andresen, J. B., & Graugaard, C. (2019).

Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut &

Aalborg Universitet.

17 Kort introduktion til Istanbulkonventionen. Europarådet. Tilgængelig via:

https://

rm.coe.int/1680685e22.

Institut for Menneskerettigheder (2014). Ret til et liv uden vold (2014). Tilgængelig

via:

https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ret_til_et_liv_

uden_vold_pdfa.pdf

18 Ottosen, M. H., & Østergaard, S. V. (2022). Partnervold i Danmark 2020. VIVE – Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

19 Nymand Frederiksen, M., Leth, M. L., Hjorth, R., & Aner, L. G. (2022). Når mænd

udsættes for vold i nære relationer – en undersøgelse af voldsudsathed blandt

mænd på herberger og mandekrisecentre. Lev Uden Vold.

20 Ibid. (Side 17).

21 Lev Uden Vold har over for instituttet oplyst, at der findes § 110-tilbud til

mænd, hvor personalet har specialiseret voldsfaglighed, men mænd har ifølge

serviceloven ikke ret til denne hjælp.

22 Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-

og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024. Tilgængelig via:

https://sim.dk/

media/40571/aftale_om_udmoentning_af_reserven_2021-2024_t.pdf

23 Østerby, A. C. (2021, 22. oktober). Voldsramte mænd kan ikke få hjælp på

krisecentre: Nu vil minister give dem bedre mulighed for hjælp. Danmarks Radio.

Tilgængelig via:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/voldsramte-maend-

kan-ikke-faa-hjaelp-paa-krisecentre-nu-vil-minister-give-dem

Social- og Ældreministeriet (2021, 9. marts). Bedre hjælp på vej til voldsudsatte

mænd og deres børn. Tilgængelig via:

https://sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/

mar/bedre-hjaelp-paa-vej-til-voldsudsatte-maend-og-deres-boern

24 Institut for Menneskerettigheder (2020). Høring vedrørende udkast til forslag til

lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling til kvinder, der får

ophold på et krisecenter). Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/

psykologbehandling-kvinder-faar-ophold-paa-krisecenter

25 Lev Uden Vold (2022). Ny undersøgelse: Omkring 400 voldsudsatte mænd har

årligt brug for hjælp, de ikke har ret til. Tilgængelig via:

https://levudenvold.dk/

aktuelt/nyheder/ny-undersogelse-omkring-400-voldsudsatte-maend-har-arligt-

brug-for-hjaelp-de-ikke-har-ret-til/

Danner (2020). Psykologhjælp til voksne på krisecenter – vedtaget for

kvinder. Tilgængelig via:

https://danner.dk/nyheder-og-debat/politisk-fokus/

psykologhjaelp-til-voksne-paa-krisecenter

Aner, L. G., Schaldemose, T., Simonsen, J. R., Drøidal, K. B., Yde, M. M., Astrup, J.,

Bilstrup, M., Gotholdt, M.-L., Laursen, H., Larsen, L. L., & Wedendahl, I. (2022, 17.

marts). Mænd frygter at blive stukket ihjel i søvne og fortæller om angreb med

knive og sakse. Politiken. Tilgængelig via:

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/

art8670560/Mænd-frygter-at-blive-stukket-ihjel-i-søvne-og-fortæller-om-angreb-

med-knive-og-sakse

Ottosen, M. H., & Østergaard, S. V. (2022). Partnervold i Danmark 2020. VIVE – Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M., Andresen, J. B., & Graugaard, C. (2019).

Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut &

Aalborg Universitet.

Martin, H. M., Frøslev-Thomsen, J., & Birkedal, J. (2022). Partnervold i LGBT

+-forhold – Oplevelser af partnervold og erfaringer med støttetilbud. VIVE – Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ibid.

Regeringen (2016). En nationell strategi för att förebygga och bekämpa mäns våld

mot kvinnor. Utdrag (Kapitel 5) Ur Makt, Mål Och Myndighet – Feministisk Politik

För En Jämställd Framtid Skr. 2016/17:10, 109–155. Tilgængelig via:

https://www.

regeringen.se/49d3d6/globalassets/regeringen/dokument/socialdepartementet/

jamstalldhet/en-nationell-strategi-for-att-forebygga-och-bekampa-mans-vald-

mot-kvinnor_utdrag-ur-skr.-2016_17_10.pdf

Källstrand Nord, E. (2014). Våld i nära relationer. Socialstyrelsens

Författningssamling, 4. Tilgængelig via:

https://www.socialstyrelsen.se/

globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/foreskrifter-och-allmanna-

rad/2014-5-7.pdf