Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Fra:
Sendt:
31. januar 2023 15:10
Til:
Emne:
Tre anbefalinger til handlingsplan mod partnervold
Kære Katinka og Charlotte
–
Folketingets Ligestillingsudvalg og Folketingets Socialudvalg
I denne uge går forhandlingerne om udmøntningen til reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 i gang og her indgår også indsatser til at forebygge og bekæmpe
partnervold og partnerdrab.
Institut for Menneskerettigheder har i forbindelse med forhandlingerne om indsatserne i handlingsplanen
mod partnervold og partnerdrab følgende anbefalinger:
Psykisk partnervold
Siden psykisk vold blev kriminaliseret i straffeloven i 2019 og
til januar 2022 er der faldet dom i 38 sager.
Selvom relativt få anmelder og færre bliver dømt, indikerer Justitsministeriets offerundersøgelse for 2021,
at problemet er langt større, idet over 100.000 personer årligt giver udtryk for, at de udsættes for psykisk
vold.
Ifølge en
undersøgelse fra VIVE
er 4 ud af 100 kvinder og 1 ud af 100 mænd hvert år udsat for psykisk
partnervold.
En dansk undersøgelse
peger på, at psykisk vold i form af fx kontrol og dødstrusler oftere end
fysisk vold går forud for et partnerdrab. Det er derfor væsentligt, at de relevante aktører på området,
herunder især kommuner og politiet, har de fornødne kompetencer og sikrer en koordineret indsats til at
opfange og risikovurdere psykisk vold i nære relationer, herunder dødstrusler.
På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at:
•
Regeringen sikrer, at kommunerne og politiet får den nødvendige og relevante uddannelse og
træning og koordinerer deres indsatser, så de bliver mere opmærksomme på risikofaktorer for
psykisk vold i nære relationer, herunder dødstrusler.
Voldsudsattes ret til specialiseret krisecenterplads
Tilbud om krisecenterplads og psykologhjælp efter servicelovens § 109 omfatter alene kvinder og deres
medfølgende børn. Mænd kan få ophold på herberger, hvis de er udsat for partnervold efter servicelovens
§ 110, dog uden mulighed for at medbringe børn eller få psykologhjælp. Det samme gælder LGBT+-
personer, der ikke identificerer sig som kvinder juridisk set. Selv om kvinder utvivlsomt oftest rammes af
partnervold og har et særligt behov for beskyttelse og hjælp, bør den nugældende lovgivning ikke betyde,
at andre grupper udelukkes fra tilbud om hjælp og støtte, når de bliver udsat for partnervold.
På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at:
•
Regeringen tager initiativ til at ændre servicelovens bestemmelser om partnervold, så alle
voldsudsatte får ret til specialiseret krisecenterplads, specialiseret psykologhjælp samt omsorg,
støtte og psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn, uden at forringe voldsudsatte kvinders
rettigheder i forhold til deres nuværende rettigheder efter serviceloven.
•
Regeringen bør sikre, at krisecentre for kvinder, mænd og LGBT+-personer indrettes på en måde,
hvor der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden for fysisk
adskillelse på baggrund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.