SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 35
Offentligt

BEDRE PSYKIATRIS

Håndbog for dig,

der er tæt på én med

psykisk sygdom

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Redaktion

Jakob Ahrenst, Amalie Byberg og

sekretariatets øvrige medarbejdere.

Ansvarshavende: Jesper Nissen.

Alle rettigheder forbeholdes.

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse

af denne bog eller dele deraf er kun tilladt

efter aftale med Bedre Psykiatri.

Fotos og illustrationer

Bedre Psykiatri

Grafisk tilrettelæggelse

Julie Asmussen

Udgiver

Bedre Psykiatri

Læderstræde 34, 4. sal

1201 Kbh. K.

Bogen kan bestilles hos Bedre Psykiatri

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Indhold

Forord

...............................................................................

Hjælp og støtte til pårørende

Find hjælp til dig selv

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pas på dig selv

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Arbejdslivet som pårørende

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Psykiatrien

Hvem har ansvaret?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forstå sundhedsvæsenet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Find rundt i psykiatriens afdelinger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvor henvender man sig for at få behandling?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sådan hjælper du din kære i akutmodtagelsen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hjælp med at blive henvist

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvilke behandlingsformer findes der i psykiatrien?

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Hjælp med medicinsk behandling

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bliv inddraget i behandlingen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kommunen

Få bedre hjælp i kommunen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Find rundt i kommunens afdelinger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sådan vurderer kommunen behovet for hjælp

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bedre hjælp i kommunen: Det kan du gøre selv

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skab en god dialog og få bedre hjælp i kommunen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sådan klager du over kommunens afgørelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bostøtte – Socialpædagogisk støtte i hjemmet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

På arbejde med psykisk sygdom

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Samtykke

Samtykke og fuldmagt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Børn

Når dit

barn har en

psykisk sygdom

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Børn og unges vej i behandling

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

110

Den børnefaglige undersøgelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

113

I skole med psykisk sygdom

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

116

Børn og unges rettigheder i kommunen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

120

Børn og unges rettigheder i psykiatrien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

123

Børn, der er pårørende

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

125

Misbrug

Psykisk sygdom og misbrug

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

129

Selvmord

Pårørende til én med selvmordstanker

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

135

Bedre Psykiatris tilbud

Brug Bedre Psykiatris tilbud til pårørende

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

141

Stikordsregister

.........................................................

144

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Forord

HVIS MAN IKKE HAR PRØVET DET SELV

, forstår man ikke, hvor

urimeligt hårdt det er, når én, man elsker, er ramt af psykisk sygdom.

Men vi i Bedre Psykiatri forstår det.

Vores forening er dannet af forældre, ægtefæller, søskende og andre

nære pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Guiden her er

skrevet på baggrund af deres erfaringer, vores rådgiveres faglige viden

og tusinder af samtaler med pårørende.

Med guiden forsøger vi at hjælpe dig, der er pårørende, til at få en lidt

lettere hverdag. Vi ved, at ingen af vores råd er relevante for alle. Men

vi håber alligevel, at du finder et afsnit, som giver dig ny viden og lidt

bedre muligheder for at komme videre fra en fastlåst situation. Eller

som hjælper dig med at finde trøst i en håbløs hverdag.

Uanset hvor kaotisk, uoverskuelig og fortvivlet din hverdag ser ud, så

husk, at langt de fleste mennesker med psykisk sygdom får det bedre,

og at der for langt de fleste pårørende er lys for enden af tunnelen.

Sådan bruger du guiden

Du behøver ikke læse guiden fra start til slut. Brug i stedet indholds-

fortegnelsen i begyndelsen eller ordlisten bagerst i bogen til at finde de

kapitler, som passer til din situation. Husk, at paragraffer, støttetilbud

og behandlingsmuligheder kan have ændret sig eller skiftet navn,

siden guiden blev udgivet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp og støtte til pårørende

Find hjælp

til dig selv

MANGE PÅRØRENDE

har et stort behov for hjælp. Det kan fx være til

at håndtere de svære følelser eller mere konkret hjælp til at finde den

rigtige støtte til den, der er syg. Desværre er det offentliges hjælp til

pårørende usystematisk og varierende. Her er et overblik over tilbud

om hjælp og støtte til pårørende, som findes flere steder, og som det

kan være værd at lede efter.

Der er stor forskel på, om den, der er syg, er barn eller voksen.

Forældre til børn under 18 år har en række konkrete rettigheder, mens

tilbuddene til pårørende til voksne er mere varierende.

Hjælp i psykiatrien

Psykinfo

Kan rådgive dig om sygehusets behandling og dine muligheder for

hjælp og inddragelse. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og

findes i alle fem regioner. Der er stor forskel på tilbuddene fra region til

region, men de fleste har foredrag og en form for rådgivning. Find din

lokale Psykinfo på din regions hjemmeside.

Patientkontoret

Hvis du er i tvivl om, hvad du og den, der er syg, har ret til under

behandlingen, kan Patientkontoret vejlede dig. De hjælper fx med at

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

rådgive og vejlede om dine klagemuligheder og at vurdere, om dine

eller patientens rettigheder er blevet overholdt. Hver region har sit

eget patientkontor.

Psykoedukation

Nogle regioner eller psykiatriske afdelinger tilbyder kurser for

pårørende om hverdagen med psykisk sygdom, og hvad sygdommen

går ud på. Formen og indholdet varierer meget fra region til region.

Hjælp i kommunen

Pårørendevejleder

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende

med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en

pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet.

Akuttilbud

Nogle kommuner har et tilbud om akut hjælp, som mennesker med

psykisk sygdom og pårørende kan henvende sig til, når symptomer

eller bekymringer blusser op. Det kan være et telefonnummer eller et

fysisk sted.

Undersøg, hvad din kommune tilbyder på forhånd – vent ikke til

behovet opstår. Det giver tryghed at vide, hvor der er hjælp at hente.

Spørg sagsbehandleren, eller søg efter ’akut hjælp psykisk sygdom’ på

kommunens hjemmeside.

Anden kommunal hjælp

Nogle kommuner tilbyder kurser for pårørende eller hjælp til at finde

frem til relevante frivillige foreninger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp og støtte til pårørende

DUKH – Rådgivning om hjælp og ydelser

En uvildig offentlig institution, der kan hjælpe og rådgive dig om,

hvilke ydelser du eller den, du er pårørende til, har ret til, og hvor

I kan få dem. DUKH står for Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet, men de rådgiver også om psykisk sygdom.

Hjælp fra foreninger

Bedre Psykiatri

Hos os kan du fx få personlig telefonisk rådgivning, deltage i lokale

samtalegrupper eller tage vores onlinekursus for pårørende. Læs

mere om vores tilbud til pårørende på bedrepsykiatri.dk.

Livslinien – Rådgivning om selvmordstanker

Hvis du eller den, du er pårørende til, har tanker om selvmord, kan

Livslinien hjælpe jer. Deres rådgivere er specialiseret i at tale om

selvmord og selvmordstanker.

Foreningen Spiseforstyrrelser & selvskade

Unge, som har en spiseforstyrrelse eller skader sig selv, kan få hjælp

af Foreningen Spiseforstyrrelser & selvskade. De har blandt andet

rådgivning, gruppesamtaler og behandlingstilbud.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp til børneforældre

Forældre, der har forældremyndigheden over børn under 18 år, har en

række konkrete rettigheder til hjælp, som andre pårørende ikke har.

For at få tilkendt ydelserne, skal en række vilkår være opfyldt. Nogle af

de vigtigste rettigheder er:

Tabt arbejdsfortjeneste

Har dit barn brug for, at du er hjemme, kan dit løntab kompenseres.

Det kan både være, hvis barnet har så store vanskeligheder, at han/

hun ikke kan passes i institution eller være i skole på fuld tid. Eller

hvis barnet på grund af sygdom går til mange undersøgelser eller

behandlinger.

Aflastning og afløsning

Aflastning betyder, at barnet får tilbudt et midlertidigt dag-, nat- eller

døgnophold fx i familiepleje. Formålet er at give dig som forælder en

pause til at få ladet op. Afløsning består oftest i, at en medarbejder fra

kommunen afløser dig, så du har mulighed for at gå udenfor hjemmet.

Merudgifter

For nogle familier giver det ekstra udgifter at have et barn

med psykisk sygdom. Nogle af de merudgifter er der mulighed

for at blive kompenseret for, hvis de er et resultat af barnets

funktionsnedsættelse, som det kaldes i kommunen. Merudgifter kan

fx være dækning af befordring og parkeringsudgifter i forbindelse

med barnets undersøgelser eller indlæggelser, kørsel til aflastning

og udgifter til medicin eller kurser for forældre. For at få refunderet

merudgifter, skal udgifter overstige et beløb, som står i loven og

bliver reguleret hvert år. I 2022 var minimumsgrænsen på

5.207 kroner pr. år.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp og støtte til pårørende

Kontaktperson

Nogle børn kan have gavn af en kontaktperson, som er en fast og

kendt voksen at mødes og tale med i en kortere eller længere periode.

Kontaktpersonens opgave er at støtte barnet og give redskaber til

en bedre trivsel. Typisk mødes barnet med sin kontaktperson én

gang om ugen i en time. Som udgangspunkt kan børn blive tilbudt en

kontaktperson fra 12-årsalderen.

Familievejlederordning

Formålet med familievejlederordningen er at vejlede og give et

overblik over hjælpemulighederne i kommunen og inspiration til,

hvor du kan søge yderligere viden og få kontakt til forældre, der

har stået i en lignende situation. Vejledningen skal tilbydes senest

tre måneder efter, at kommunen er blevet bekendt med barnets

funktionsnedsættelse ifølge Serviceloven §11, stk. 8.

FÅ TILSKUD TIL PSYKOLOGHJÆLP

Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til

psykologhjælp til dig selv. Det kræver en henvisni

a din læge. Tilskuddet er 60 procent af regningen, og

egenbetalingen er derfor 40 procent. Kontakt din læge

og fortæl om din situation for at få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter

med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid.

Du kan finde en oversigt over psykologer, som tager

imod klienter med henvisning, på Sundhed.dk eller

Psykologeridanmark.dk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Pas på dig selv

DET KAN VÆRE EKSTREMT BELASTENDE

at være forælder

eller på andre måder nær pårørende til én med psykisk sygdom.

Møder, breve, klager og afgørelser tager tid og dræner energi, og den

konstante angst, sorg og frustration, som mange bliver ramt af, slider

på det mentale helbred.

Ingen gode råd kan gøre dig fri af det kaos og de opslidende følelser, du

oplever. Men der ER noget, de fleste kan gøre, og nogle råd, de fleste

kan følge, for at finde ekstra energi og bearbejde de svære følelser.

Det er ikke din skyld

Mange pårørende – ikke mindst forældre – har inderst inde en følelse

af, at det er deres skyld, at den, de elsker, er blevet syg. Mange føler,

at de måske kunne have forhindret sygdommen, hvis bare de havde

reageret anderledes eller mere.

Lad det være sagt så tydeligt som overhovedet muligt: Det er ikke din

skyld. Du kunne ikke have forhindret det. Man reagerer så godt, man

kan med den viden og forståelse, man har. Husk også, at hvad end der

er sket i fortiden, så kan det ikke laves om. Så prøv at slutte fred med

fortiden og de følelser, der er forbundet med den, og se fremad.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp og støtte til pårørende

Du er ikke alene

Uanset hvad du tænker, føler eller oplever som pårørende, kan du

være sikker på, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Husk det,

når du føler dig helt alene eller er bange for at fortælle andre om,

hvordan du har det. Det er helt normalt at reagere og føle, som du gør,

når man oplever noget så unormalt. En god måde at opleve, at man

ikke er alene, er at tale med andre pårørende i én af Bedre Psykiatris

samtalegrupper.

Sæt dig selv først

Det kan virke forkert som nær pårørende at sætte sig selv først. Helt

praktisk kan det også være umuligt på grund af de mange opgaver, der

følger med at være pårørende. Men prøv alligevel en gang i mellem.

Husk, at hvis du selv mister fodfæstet og vælter, kan du ikke længere

være der for den, der er syg.

En af de bedste måder at passe på sig selv er at prøve at få nogle små

pauser fra det kaos og de mange ubehagelige følelser, der følger med at

være pårørende. Prøv fx, om du kan få lidt aflastning en gang i mellem,

som kan lette hverdagen. Måske kan en ven eller et familiemedlem

hjælpe med at passe børn, handle, gøre rent eller lignende? Du kan

også prøve at skrive dine pauser ind i kalenderen, så det er lettere

at planlægge rundt om dem. Eller beslutte dig for at udskyde de

bekymrende tanker til et bestemt tidspunkt, som du har sat af til dem.

Håndtér de svære pårørendefølelser

Mange pårørende føler, at de er skyld i den psykiske sygdom. Mange

skammer sig over den, der er syg, når de er ude blandt mennesker. Og

i de allersværeste stunder tænker mange pårørende, at de ville ønske,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

at den, der er syg, aldrig var blevet født eller bare ikke var her mere.

Selvom det kan virke sådan, er du ikke alene med følelserne. Faktisk

er de velkendte for langt de fleste pårørende. Her er vores råd til,

hvordan du bedst kan tackle de svære og ind i mellem skamfulde

følelser.

Dine følelser er naturlige og ikke forkerte

Når det ser allermørkest ud, og du tænker, at dit liv ville være lettere,

hvis personen ikke var her mere, så husk, at det er helt normalt at

føle sådan. Utallige pårørende fortæller om den slags følelser i Bedre

Psykiatris pårørenderådgivning, og mange tror, at de er helt alene om

de skamfulde følelser. Det er de ikke, og det er du ikke. Det er hårdt at

bære rundt på de følelser oven i alt det andet, du oplever, så prøv at

hjælpe dig selv ved at give slip på selvbebrejdelsen. Det er ikke forkert

at føle, som du gør.

Tal om det

Hvorfor skulle jeg dog tale om følelserne? Hvad skulle det hjælpe? Det

ændrer jo ikke noget. Sådan kan vi alle sammen have det, når noget

er svært. Men husk: Det hjælper næsten altid at give følelserne luft

og sætte ord på – også når følelserne er tunge eller skamfulde. Når

tankerne og de smertelige følelser bliver formuleret højt, skifter de

ofte karakter og bliver til noget, man kan forstå og håndtere. Samtidig

giver det mulighed for at få en andens perspektiv på situationen.

Andre mennesker ser typisk mildere og mere objektivt på din

situation, end du selv kan.

Find den rigtige at tale med

Det kan være svært at finde den rigtige anledning eller indgang til

at tale fortroligt. Og det kan i det hele taget være svært at tale om

følelser, som ofte er tabubelagte. Men hvis der er én, du vil åbne op

overfor, så spørg gerne direkte, om han eller hun vil tale med dig om

det, du oplever og føler. Aftal eventuelt et tidspunkt. Overvej også, om

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp og støtte til pårørende

der er mere end én person, du kan tale med. Det kan mindske risikoen

for, at relationerne til dine nærmeste bliver overbelastet.

Tal med en professionel

Vi har ikke alle sammen en oplagt fortrolig at tale med om svære

følelser. Du kan også overveje en psykolog. Du kan enten selv betale,

eller tale med din læge om muligheden for at få en henvisning. Det er

der mulighed for som pårørende til én med alvorlig psykisk sygdom.

Med en henvisning skal du kun betale 40 procent af prisen for

psykologen. Til gengæld er der ofte ventetid. Spørg din praktiserende

læge om dine muligheder.

Deltag i Bedre Psykiatris samtalegrupper

Hvis det er svært at tale med dine nærmeste om følelserne, kan

det være en stor hjælp at tale med andre pårørende, som forstår og

genkender dine følelser og dit udgangspunkt. Bedre Psykiatri holder

samtalegrupper rundt om i landet, hvor det er muligt at tale åbent

med andre pårørende til mennesker med psykisk sygdom.

Giv dig selv fri

Ja, du er pårørende, men du er også meget andet. Husk det og prøv

at få lidt fri fra bekymringerne en gang i mellem – selvom det er svært.

Det er okay at nyde en smuk solskinsdag, en film eller en samtale, som

handler om noget helt andet end, at den, du elsker, er i alvorlig krise.

Det gør dig ikke til et dårligt menneske, at du indimellem holder fri fra

dit ansvar og dine bekymringer.

Kontakt Bedre Psykiatris rådgivning

Når følelser som skyld, skam og afmagt tager over, sidder Bedre

Psykiatris pårørenderådgivning klar ved telefonen. Rådgiverne kender

de svære følelser og har stor erfaring i at hjælpe, så følelserne ikke får

store og negative konsekvenser. Og i rådgivningen er ingen tanker for

mørke eller tabubelagte.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Arbejdslivet

som pårørende

AT VÆRE PÅRØRENDE

til én med psykisk sygdom kræver

tid og kræfter. For mange er rollen som pårørende nærmest et

fuldtidsarbejde i sig selv og kan derfor have store konsekvenser

for arbejdslivet.

Et arbejde er selvfølgelig afgørende for økonomien, men det er også

vigtigt, fordi det kan give et pusterum, hvor man kan holde fast i

normaliteten og få en pause fra sygdommen. Her er viden og forslag

til, hvordan du kan forene dit arbejdsliv med din rolle som pårørende.

Vær åben overfor din arbejdsgiver

Selvom det kan være svært, er det ofte en lettelse at fortælle din leder,

at der er udfordringer i familielivet, som kan påvirke din fysiske og

mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give ro at vide, at din chef

kender til dit behov for fleksibilitet, og det er meget nemmere at finde

løsninger og lave aftaler, når han eller hun kender til dine udfordringer.

Det er selvfølgelig kun dig, der kan vurdere, om det er nødvendigt

eller gavnligt at fortælle arbejdspladsen om din situation. Men vær

opmærksom på, at det kan blive en stressfaktor at skulle opretholde

en facade i perioder, hvor dit privatliv er kaotisk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp og støtte til pårørende

Tal med kollegaerne

Opdager mine kollegaer mon, at jeg ikke deltager i samtalen over

frokost? Og hvad tænker de om, at jeg trækker mig fra sociale

arrangementer? Hvis du har de bekymringer, så overvej, om det kan

hjælpe at fortælle kollegaerne om din situation. Det kan give større

chance for at blive mødt med forståelse og rummelighed.

Lav konkrete aftaler om arbejdstid

Tal med din leder og undersøg, om det er muligt at lave nogle aftaler,

som kan få arbejdslivet og resten af livet til at hænge sammen. Er

flekstid muligt? Kortere dage? Måske kan du holde en ekstra pause for

at kunne ringe i kommunens åbningstid? Ofte er arbejdsgivere åbne

for den slags aftaler.

Tal med din tillidsrepræsentant

Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel

tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening.

Reagér i tide

Mange venter for længe med at fortælle arbejdspladsen om deres

udfordringer. Det er derfor en god idé at åbne op om din situation

tidligt, inden sygedage og opsigelse er den eneste mulighed.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hvem har

ansvaret?

KOMMUNEN

Kommunen har ansvar for den hjælp, der foregår

udenfor sygehuset.

Misbrugsbehandling

Støtte i eget hjem

Aflastning og afløsning til pårørende

Bosteder

Hjælp til skole, job og uddannelse

Akut hjælp gennem tilbud som akuttelefon og lignende

Hjælp til pårørende

PSYKIATRIEN

De offentlige hospitaler og sygehuse styres af regionerne.

De psykiatriske afdelinger kaldes som regel psykiatrien

eller behandlingspsykiatrien.

Udredning og diagnosticering

Behandling

Akut hjælp gennem den psykiatriske akutmodtagelse

Psykoedukation til pårørende

Rådgivning om behandling gennem Psykinfo

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Forstå

sundhedsvæsenet

AT FORSTÅ SUNDHEDSVÆSENET

og sikre, at man får den rette

støtte og behandling, er desværre en meget stor del af hverdagen for

mange mennesker med psykisk sygdom og pårørende.

I kapitlet her kan du få overblik over de grundlæggende ansvars-

områder og tilbud i psykiatrien og læse om, hvad du kan gøre for

at få bedre hjælp og støtte.

Ansvaret for hjælpen til mennesker med psykisk sygdom er

overordnet set opdelt mellem regionen og kommunen. Regionen har

ansvaret for sygehusene og dermed den psykiatriske behandling.

Det gælder både patienter, som er indlagt og patienter, som bor

hjemme og kommer til behandling på sygehuset. Kommunen har groft

sagt ansvaret for alt andet.

Der kan være undtagelser og overlap. Fx driver nogle regioner

bosteder, og mange steder er der et tæt samarbejde – fx om

misbrugsbehandling og beskæftigelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Find rundt i

psykiatriens

afdelinger

SOM PÅRØRENDE KAN DET VÆRE EN FORDEL

at kende de

forskellige afdelinger og retningslinjer i det psykiatriske system. Det

kan give ro og klæde dig på til at hjælpe den, du er pårørende til. Her

er en guide til psykiatriens forskellige afdelinger.

AFDELINGSNAVNE VARIERER

Psykiatriens afdelinger og afsnit kan hedde noget

forskelligt, afhængigt af hvilken region I tilhører. Vi tager

i kapitlet udgangspunkt i de typiske betegnelser.

Lukket afdeling

På en lukket afdeling er dørene låst, så patienterne ikke kan gå ind og

ud, som det passer dem. Man bliver indlagt på en lukket afdeling, hvis

personalet i psykiatrien vurderer, at man fx er selvmordstruet eller

til fare for andre. På en lukket afdeling er der mere personale og flere

restriktioner end på en åben afdeling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal

observeres, og undervejs vurderer de, om niveauet skal skrues op eller

ned, og om personen skal udskrives eller flyttes til en åben afdeling.

Besøg på den lukkede afdeling

Typisk er der et tidsrum på dagen, hvor du kan besøge den, du er

pårørende til, i den lukkede afdelings besøgsrum. Flere steder er

det nødvendigt at lave en aftale dagen inden besøget. Spørg derfor

personalet, hvilke regler der gælder på afdelingen.

Afhængigt af tilstanden hos den, der er syg, kan der være mulighed

for, at han eller hun kan komme hjem på besøg eller komme ud at

gå en tur sammen med dig. Hvis der er mistanke om narkotika eller

våben på afdelingen, vil den indlagte muligvis blive kropsvisiteret ved

ind- eller udgang. Kropsvisitering kan føles voldsomt, når man har en

psykisk sygdom, og som pårørende kan det derfor være en god idé at

berolige og forberede personen på det.

Inddragelse på den lukkede afdeling

Når den, der er syg, bliver indlagt, skal personen give samtykke,

for at du som pårørende kan få informationer om behandlingen.

Hvis du ikke får samtykke fra start, kan det være en god idé at give

dine kontaktoplysninger til personalet, så de kan kontakte dig, hvis

personen sidenhen beslutter sig for, at du gerne må blive inddraget.

≥

Selvom den, der er syg, ikke giver samtykke, må du gerne dele din viden

med personalet. Læs mere om inddragelse og samtykke på side 48.

Intensivt og stationært afsnit

Der er både et intensivt og et stationært lukket afsnit på psykiatrisk

afdeling.

Intensivt lukket afsnit

er typisk der, man kommer hen

direkte fra akutmodtagelsen, mens personalet behandler og vurderer,

hvor man skal overføres til, når man er blevet mere stabil. På et

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

intensivt lukket afsnit er man mellem én til syv dage, mens man

primært får medicinsk behandling.

På et

stationært lukket afsnit

kan man være indlagt i længere

tid, mens man modtager behandling. Her behandler personalet

både medicinsk og terapeutisk, og der er ofte ergoterapeuter,

fysioterapeuter og aktivitetsmedarbejdere tilknyttet, som laver

aktiviteter for patienterne sammen med det øvrige personale.

Personalet vurderer løbende den indlagtes tilstand. Hvis der sker

forbedringer, kan personen eventuelt blive udskrevet eller flyttet til

en åben afdeling.

Åben afdeling

Hvis den, du er pårørende til, har behov for indlæggelse, men ikke er

selvmordstruet eller til fare for andre, bliver personen typisk indlagt

på en åben afdeling. Her er dørene ikke låst, og patienterne behøver

ikke være på afdelingen hele dagen. Mange steder skal man dog

fortælle personalet, hvis man går ud.

På en åben afdeling er der mindre personale tilknyttet end på en

lukket afdeling. Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den

indlagte skal observeres, og løbende om personen skal udskrives eller

flyttes til en lukket afdeling.

Vejen ind

Man kan godt komme direkte fra den psykiatriske akutmodtagelse ind

på en åben afdeling. Men oftest vil vejen til indlæggelse være gennem

en henvisning fra egen læge til psykiatrien, hvor det så bliver vurderet,

at personens behov passer til en indlæggelse på den åbne afdeling.

≥

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe med at få en henvisning til

psykiatrien på side 37.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Pårørende på en åben afdeling

På åbne afdelinger er der god mulighed for at besøge eller mødes og

fx gå en tur. Her er dørene ikke låst, og som pårørende kan du typisk

komme på besøg uden foregående aftale.

Hvis den, du er pårørende til, har givet samtykke til, at du gerne må

blive inddraget i behandlingen, kan du undersøge, hvornår lægen

kommer forbi på stuen og taler med personen. Det kan være en god

mulighed for at få viden om, hvad der sker i behandlingen. Vær dog

opmærksom på, at stuegang næsten altid foregår i dagtimerne og

derfor kan falde sammen med det tidspunkt, du er på arbejde.

Afdelingen har ofte en husorden og/eller en velkomstpjece, som du

kan bede om at se.

Retspsykiatrisk afdeling

Hvis den, der er syg, får en behandlingsdom og skal indlægges, kan

det foregå på retspsykiatrisk afdeling. De indlagte her kan også være

fængselsindsatte, som er for syge til at kunne begå sig i fængslet – eller

personer, som ikke har begået en forbrydelse, men har behov for nogle

ekstra restriktioner, som findes på en retspsykiatrisk afdeling.

På retspsykiatrisk afdeling er der udover den psykiatriske behandling

typisk flere aktiviteter for de indlagte, fordi de ofte er indlagt længere –

nogle gange på ubestemt tid.

Besøg på en retspsykiatrisk afdeling

Der er et besøgsrum på retspsykiatrisk afdeling, hvor du som

pårørende kan mødes med den indlagte. Besøget skal typisk ske i

et bestemt tidsrum og aftales med personalet, som skal godkende

besøget. Der kan være særlige restriktioner på besøget, som afhænger

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

af, hvorfor personen er indlagt på afdelingen. Når du kommer på

besøg, skal du fx fremvise billede-ID, og dine medbragte ting skal

låses inde. Har du noget med til den indlagte, skal det gennemgås af

personalet, inden du tager det med ind.

Udgang

Nogle indlagte kan komme på udgang. Både ledsaget og uledsaget. Det

er dog langt fra alle, og igen afhænger det af personalets vurdering,

samt hvorfor personen er indlagt på retspsykiatrisk afdeling.

Løbende vurdering

Hvis man er indlagt på retspsykiatrisk afdeling i henhold til dom eller

anbringelse, er man typisk indlagt på ubestemt tid, og det vurderes

løbende, hvilke restriktioner der skal gælde. Det vurderes også

løbende, om personen nærmer sig en tilstand, hvor han eller hun kan

blive udskrevet.

Det er en læge, som laver vurderingen, der efterfølgende skal

godkendes juridisk. Hvis du som pårørende vil følge med og have

informationer om behandlingen og udviklingen, skal den, du er

pårørende til, først give samtykke.

Ambulatorier – behandling uden indlæggelse

Hvis man er i behandling, men ikke skal være indlagt, kan man være

i ambulant behandling. Det foregår enten ved, at man kommer ind

på behandlingsstedet, modtager behandling og tager hjem igen, eller

at personalet kommer hjem til én. Ambulant behandling bliver nogle

steder kaldt distriktspsykiatri eller lokalpsykiatri.

Ambulant behandling kan fx bestå af gruppeterapi eller samtaler

med en sygeplejerske, læge eller psykolog. Behandlingen kan foregå

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

på et ambulatorium, men mange steder er der også mulighed for, at

personalet fra det ambulante team kommer hjem til én. Det er ofte på

ambulatoriet, at den, der er syg, får medicin.

En stor del af mennesker med psykisk sygdom bliver i dag behandlet

ambulant.

Vejen til ambulant behandling

Typisk begynder vejen til ambulant behandling med et besøg hos

egen læge, som laver en henvisning til psykiatrien på baggrund af

en samtale med den, der er syg, og eventuelt en pårørende. Hvis

personalet på psykiatrisk afdeling vurderer, at personen har behov for

behandling, men ikke indlæggelse, kan et ambulant behandlingsforløb

sættes i gang.

≥

Læs mere om henvisning på side 37.

Efter indlæggelse

Man kan blive tilbudt ambulant behandling, når man bliver udskrevet

efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Når den, du er pårørende til,

står foran en udskrivelse, så spørg, om der mulighed for, at han eller

hun møder en kontaktperson fra det ambulatorie, som vedkommende

bliver udskrevet til. Det kan give tryghed og øge chancerne for, at

behandlingen lykkes.

Akutmodtagelsen

Den psykiatrisk akutmodtagelse er stedet, hvor I kan henvende jer, hvis

sygdommen er forværret, og der er behov for behandling her og nu.

≥

Læs meget mere om akutmodtagelsen på side 30.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hvor henvender

man sig for at få

behandling?

DER ER MANGE VEJE IND I PSYKIATRIEN

, og man kan let komme

i tvivl om, hvor man skal henvende sig. Her er de tre mest almindelige

veje ind i behandlingssystemet.

1. Egen læge

For at få hjælp i psykiatrien skal den, du er pårørende til, som

udgangspunkt henvende sig til egen læge. Hvis det er svært for

ham eller hende, kan du som pårørende hjælpe. Lægen kan lave

tests – fx i form af spørgeskemaer og blodprøver, der kan være med

til at afklare, hvilken hjælp der er behov for, og om den, der er syg,

skal henvises til behandling. Det kan fx være til en psykiater eller

psykolog eller til behandling eller udredning i psykiatrien.

≥

Læs mere om henvisning på side 37.

2. Lægevagten

Når du har brug for at tale med sundhedsfagligt personale

uden for din egen praktiserende læges åbningstid, kan du

ringe til lægevagten. Her vil du typisk komme til at tale med en

sygeplejerske, som spørger ind til situationen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Sygeplejersken laver så en vurdering af, hvad der skal ske. Læge-

vagten kan ligesom egen læge henvise til behandling eller udredning

på psykiatrisk afdeling.

3. Psykiatrisk akutmodtagelse

Er du eller den, du er pårørende til, i en situation, som

kræver øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, kan den psykiatriske

akutmodtagelse hjælpe. Det kan fx være, hvis personen oplever

voldsom angst, svær depression eller har abstinenser.

Vær opmærksom på, at proceduren for at henvende sig på

psykiatrisk akutmodtagelse kan variere fra region til region. I nogle

regioner kan man fx henvende sig direkte, og i andre skal man have

en henvisning fra egen læge eller vagtlægen.

≥

Læs mere om akutmodtagelsen på side 30.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Sådan hjælper

du din kære i

akutmodtagelsen

NÅR SYGDOMMEN

eller symptomerne bliver værre, og der er behov

for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at kontakte

den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan være en kaotisk og

frustrerende oplevelse. Her er viden og råd, som kan gøre mødet med

akutmodtagelsen lidt mere overskueligt og måske bidrage til bedre

behandling for den, der er syg.

FORSKELLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVENDELSE

Bemærk, at der kan være forskellige retningslinjer

for, hvordan man henvender sig i den psykiatriske

akutmodtagelse. Nogle steder skal man have en

henvisning, andre steder kan man bare møde op.

Se, hvad der gælder i din region, i vores digitale

rådgivningsunivers på Bedrepsykiatri.dk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Hvornår skal man henvende sig?

Når sygdommen tager til, og I ikke selv kan håndtere situationen, er

det en god idé at henvende jer i akutmodtagelsen. Det kan fx være,

hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere, eller hvis én

med depression pludselig får alvorlige selvmordstanker. Hvis den,

der er syg, har nægtet at søge hjælp, og du som pårørende endelig

får motiveret personen til det, kan det også være relevant at besøge

akutmodtagelsen. Hvis I er usikre, så henvend jer. Det er også muligt

at ringe til akutmodtagelsen for rådgivning – så hvis du er i tvivl, kan

du ringe først.

Et typisk forløb i akutmodtagelsen:

Vurdering fra sygeplejerske

Den første, I møder i akutmodtagelsen, vil ofte være en sygeplejerske.

Sygeplejersken stiller en række spørgsmål for at vurdere, hvor akut

situationen er, og beslutter så, hvor hurtigt den, der er syg, skal til

samtale med en læge. Personen får desuden målt blodtryk, puls og

temperatur, da det er vigtigt for sygeplejerskens vurdering.

Ventetid

Hvis sygeplejersken ikke vurderer, at der er behov for at se en læge

med det samme, bliver I sat til at vente i afdelingens venterum. Hvis

han eller hun får det værre, mens I sidder i venterummet, kan det

være en god idé at kontakte personalet igen, så de kan vurdere, om der

er behov for hurtigere hjælp.

Lægesamtale

Den, der er syg, bliver kaldt ind til lægen, som taler med personen

og vurderer, hvilken hjælp der er behov for. Lægen vil typisk gerne

tale med patienten selv for at danne sig sit eget indtryk. Men som

pårørende kan du også blive kaldt ind, hvis personalet eller den,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

du er pårørende til, ønsker det. Hvis personen vil have, at du fx er

med til samtalen fra start, så fortæl det til sygeplejersken, I møder i

indgangen. Så skriver sygeplejersken jeres ønsker ned, så personalet

kan imødekomme dem bedst muligt.

Mange oplever, at lægen i akutmodtagelsen er en læge under

uddannelse. Det vil sige en læge, som endnu ikke er færdiguddannet

psykiater. Der er dog altid en færdiguddannet læge, som

uddannelseslægen kan henvende sig til og få råd af.

Indlæggelse eller ej

Efter lægesamtalen får den, der er syg, svar på, om personen skal

indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling. Hvis lægen vurderer,

at der er behov for indlæggelse med det samme, vil der oftest være

tale om en indlæggelse på en intensiv lukket afdeling. Læs mere om

psykiatriens forskellige afdelinger på side 22. Hvis lægen vurderer, at

der ikke er behov for indlæggelse, vil I typisk blive rådet til at kontakte

egen læge og derfra fx få en henvisning til psykiatrien. På den måde

kan den, der er syg, stadig få behandling, men bare ikke blive indlagt

med det samme.

≥

Det kan være nedslående at få besked om, at man ikke kan få

hjælp med det samme. Læs om, hvad du kan gøre, hvis du bliver

afvist i akutmodtagelsen på side 34.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Forbered jer på akutmodtagelsen

Når I er godt forberedt på mødet med akutmodtagelsen, har I større

muligheder for at få god hjælp. Der er flere ting, I kan gøre for at

forberede jer.

Undersøg, hvilke retningslinjer, der gælder

Afhængigt af hvor I bor, kan der være forskellige retningslinjer, når

man skal ind i akutmodtagelsen. Nogle steder skal man fx have en

henvisning, og andre steder skal man ikke. Det kan derfor være en

fordel af kende retningslinjerne for din lokale akutmodtagelse.

Kontakt akutmodtagelsen i forvejen

Man kan af og til opleve, at der er lang ventetid i akutmodtagelsen.

Og der kan desuden være uro eller politi til stede, da det også er den

afdeling, de tvangsindlagte patienter skal igennem. Det kan derfor

være en god idé at ringe til afdelingen i forvejen og forhøre sig om

ventetiden eller tilstanden på afdelingen, så du kan forberede den, du

er pårørende til, på, hvad han eller hun kan forvente.

Formulér et svar på, hvorfor I søger hjælp

Det første, I bliver spurgt om, når I møder op i akutmodtagelsen, er:

Hvorfor henvender I jer nu? Som pårørende kan det være en fordel

at have et kort og præcist svar klar til det spørgsmål. Formulér

derfor et svar på forhånd, så du hurtigt kan fortælle personalet, hvad

situationen drejer sig om. Gerne et svar, som tydeliggør, at tilstanden

er forværret, hvis det er tilfældet.

Aftal, om du skal med til lægesamtale

Lægesamtalen er en afgørende del af besøget i akutmodtagelsen,

da det er her, det bliver vurderet, om personen skal indlægges til

behandling med det samme eller ej. Nogle mennesker med psykisk

sygdom vil gerne have en pårørende med til samtalen med lægen, og

andre vil ikke.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Aftal gerne på forhånd, hvad den, du er pårørende til, ønsker. Og fortæl

det videre til personalet på afdelingen. Sig fx: ”Vi vil gerne starte med

at være sammen til samtalen, og så kan I eventuelt skille os ad.” Eller

”Han vil gerne tale selv, og jeg vil ikke være med.” Når personalet

kender til jeres specifikke ønsker, kan de forsøge at imødekomme dem

bedst muligt.

Overvej, om du har viden, du vil give videre til personalet

Som pårørende har du dyrebar viden om den, der er syg, og

hvordan han eller hun har det. Og måske er du bedre til at huske

og formulere det end den, der er syg. Overvej derfor på forhånd,

om der er nogle vigtige informationer, du ønsker at give videre til

personalet. Oplysningerne kan du give allerede ved det første møde

med sygeplejersken, eller du kan opsøge personalet, mens I venter på

lægesamtalen og dele dine bekymringer der.

Vær dog opmærksom på, at nogle medarbejdere kan finde på at

skrive dine informationer ind i journalen. Og hvis den, der er syg, ikke

ønsker, at du deler oplysningerne og senere ser det i journalen, kan det

opfattes som et tillidsbrud. Det kan gå ud over din relation til den, du

er pårørende til. Spørg derfor personalet, om det bliver ført til journal,

og sig, at du ikke ønsker det, hvis det er tilfældet.

Afvist i akutmodtagelsen – hvad nu?

Som pårørende kan det være meget nedslående, når den, der er syg,

bliver afvist i akutmodtagelsen. Særligt hvis man selv har været med

til at motivere ham eller hende til at søge hjælp. Men afvisningen

betyder ikke, at man ikke kan få hjælp. Den betyder, at personalet

vurderer, at en indlæggelse ikke er nødvendig eller den bedste løsning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Mange mennesker med psykisk sygdom og pårørende har den

opfattelse, at de er blevet afvist, fordi der ikke var tilstrækkeligt plads

på afdelingen. Det er et stort problem i psykiatrien, at der ikke er

sengepladser og ansatte nok, men akutmodtagelsen må ikke afvise

nogen alene på grund af pladsmangel.

Spørg ind til afvisningen – hvis du har overskud til det

Når den, der er syg, bliver afvist, kan du som pårørende spørge, hvad

de anbefaler i stedet, og hvad I skal gøre herefter. Det er ofte lettere

sagt end gjort, da man måske er skuffet eller frustreret og ikke kan

komme på alle de spørgsmål, man gerne vil stille. Men hvis du har

overskuddet, så kan det være en god idé at spørge, så du kan holde

overblikket og hjælpe personen videre.

Forklar dine bekymringer

Som pårørende kan du have nogle reelle bekymringer for, hvad der

sker, når I tager hjem fra akutmodtagelsen igen. Hvis du ikke tør tage

ansvar for den, der er syg, længere, eller ikke er i stand til at være der

for personen, så sig det. Måske kan det få personalet til at genoverveje

situationen, og ellers kan de måske berolige dig eller hjælpe dig videre.

Hvis jeres besøg på akutmodtagelsen kommer efter, at du i længere tid

har forsøgt at motivere til at få hjælp, kan det være svært at tro på, at

personen bare vil gå til egen læge dagen efter. Den bekymring kan også

være god at dele med personalet.

Besøg egen læge

I de fleste tilfælde er næste skridt til at få hjælp, at den, der er syg, i

stedet tager til egen læge. Lægen laver så en henvisning til psykiatrien,

en psykiater eller en psykolog, hvor han eller hun kan få tilbud om

hjælp og behandling mod en egenbetaling på 40 procent. Hvis den, du

er pårørende til, ikke vil til lægen, kan du forsøge at motivere personen

til det. Du kan desuden tage med, hvis personen ønsker det, og hjælpe

med at få en henvisning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Lyt og vær forstående

Den, der er syg, kan opleve afvisningen som et nederlag, og som

pårørende er det vigtigt, at du lytter til, hvad han eller hun har at sige.

Selvom det kan være hårdt at være rummelig og lyttende, når du også

selv er påvirket af situationen, er det ofte det bedste greb. Fortæl, at

du forstår skuffelsen, og at du også er skuffet. Når I er på samme hold,

føler den, du er pårørende til, sig ikke alene, og det bliver lettere at

motivere til at søge hjælp.

Hvis du vil klage

Vi anbefaler, at du i første omgang taler med afdelingslægen, hvis

du er utilfreds med hjælpen i akutmodtagelsen. Men du har også

mulighed for at klage over behandlingen til Styrelsen for Patientklager.

Det gør du ved at udfylde en formular på Borger.dk. På Styrelsen

for Patientklagers hjemmeside kan du se en video, som forklarer

klageprocessen, og læse mere om, hvordan den foregår.

Hvis du vil have rådgivning om dine rettigheder, og hvordan du klager

over behandlingen, kan du desuden kontakte patientkontoret i din

region og tale med en patientvejleder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Hjælp med at

blive henvist

VEJEN TIL AT FÅ BEHANDLING ELLER UDREDNING

for en

psykisk sygdom begynder ofte med et besøg hos en læge eller

psykiater, som laver en henvisning til psykiatrien. På baggrund af

henvisningen vurderer visitationen i psykiatrien, om der skal tilbydes

behandling eller udredning. Der er flere ting, du kan gøre for at hjælpe

den, du er pårørende til, med at få en henvisning.

Vigtige oplysninger til henvisningen

Oplysningerne i en henvisning er vigtige, når psykiatrien skal vurdere

den. Men når man har en psykisk sygdom, kan det være svært at svare

på alle spørgsmålene og give alle de korrekte oplysninger. Her er derfor

nogle af de oplysninger, du som pårørende med fordel kan hjælpe med

at give til lægen, når han eller hun skal skrive henvisningen.

Oplysninger om pårørende

I henvisningen skal der stå navn og kontaktoplysninger på pårørende.

Det skal også fremgå, om personen har en værge, børn eller en

kontaktperson fra kommunen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Aktuelle symptomer

Som pårørende kan dit input være vigtigt, når symptomerne skal

beskrives i journalen. Du har typisk en stor viden om symptomerne,

adfærden, og hvordan personen var, inden sygdommen ramte.

Medicin

Hvis den, der er syg, får medicin, skal det nævnes. Og hvis personen fx

bruger naturmedicin, så nævn også det. Som pårørende kan du også

fortælle om, hvorvidt den medicinske behandling er blevet fulgt.

Rusmidler

Har den, du er pårørende til, et forbrug eller misbrug af rusmidler?

Hvis det er tilfældet, kan du dele ud af din viden om, hvor ofte

og hvor meget det drejer dig om. Hvis personen har været i

misbrugsbehandling fx i kommunalt regi, kan du også nævne det og

fortælle, hvordan effekten var.

Anden behandling

Alt, der er afprøvet af behandling forud for henvisningen, skal med i

henvisningen. Hvilken behandling drejer det sig om, hvornår er det

prøvet, hvor mange gange og hvor? Som pårørende kan du have bedre

overblik end personen selv.

Sociale forhold

Personens private forhold skal også skrives ind i henvisningen. Har

den, der er syg, fx børn? Er personen i job eller under uddannelse, og

hvor mange timer bruges der på det?

Allergi

Er der noget medicin eller lignende, som den, du er pårørende til, ikke

kan tåle? Som pårørende kan du have viden, som han eller hun måske

ikke selv er opmærksom på.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Når henvisningen er sendt afsted

Når I har udfyldt henvisningen i samarbejde med lægen, bliver

den sendt til psykiatriens visitation, som så vurderer, om der skal

tilbydes hjælp, eller om den, der er syg, eventuelt skal kaldes ind til

en opfølgende samtale. Er personen over 15 år, får han eller hun selv

besked. Ellers bliver svaret sendt til forældrene.

Hvis henvisningen bliver godkendt, kan du motivere den, du er

pårørende til, til at møde op i psykiatrien til behandling eller samtale.

Hvis den, der er syg, er interesseret, kan du desuden deltage i en

eventuel opfølgende samtale i psykiatrien.

Hvad hvis henvisningen bliver afvist?

Man kan godt blive afvist i psykiatrien, selvom man er blevet henvist

fra sin egen læge. Det sker desværre ofte. Det kan være nedslående,

men giv ikke op, for der er andre muligheder.

Egen læge kan fx henvise til en psykolog eller en privatpraktiserende

psykiater. Og afhængigt af hvad personen kæmper med, kan der være

relevante støttetilbud i kommunen eller hos foreninger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hvilke behandlings-

former findes der

i psykiatrien?

MANGE PÅRØRENDE HAR EN OPLEVELSE AF

, at den, der er

syg, slet ikke får nogen behandling – udover medicin. Nogle gange

er det desværre rigtigt, at behandlingen er sparsom, og at ensporet

medicinsk behandling kommer til at overskygge det, der burde

have været en tværfaglig terapeutisk indsats. Andre gange kan

det være fordi, man som pårørende har svært ved at få indsigt i

behandlingen, eller at man ikke har fået tilstrækkelig viden om, hvilke

behandlingsformer der findes. Her kan du få et overblik over de mest

almindelige behandlingsformer.

Terapi

Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med

psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler som fx en

psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige

mønstre og får redskaber til at dæmpe symptomerne eller afhjælpe

dem helt.

I psykiatrien bliver man ofte ikke behandlet med terapi, når man er

i den akutte sygdomsfase. Det er fordi man her ofte er for syg til at

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

kunne få gavn af terapien. Terapi i psykiatrien foregår ofte i grupper

men kan også foregå individuelt. Typiske former for terapi er:

Kognitiv terapi

En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af

angst og depression, men som også kan bruges til at behandle andre

psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den aktuelle

situation, man står i, og har mindre fokus på fortiden.

Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre, fx hvad

man tænker om sig selv og de udfordringer, man har. Når man lider

af depression, har man fx ofte mange negative tanker om sig selv,

mens man glemmer de positive ting. Med kognitiv terapi vil man

fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og

finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye

tankemønstre.

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager

udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske

udfordringer men al den tid og opmærksomhed, man bruger på de

negative tanker. Målet er, at man skal bruge mindre tid på at tænke

negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de

negative tanker får plads. Når man får bedre kontrol over sine negative

tanker, vil den negative tankespiral påvirke én mindre, og derved vil

symptomerne på fx en depression også blive færre.

ACT

En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal

stoppe med at kæmpe mod negative følelser og i stedet rumme sig

selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget

ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt. Ubehaget

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

kommer mere i fokus og føles mere intenst. ACT handler i høj grad

om at hjælpe personen med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved

hjælp af mindfulness, at leve mere i nuet og at blive mere bevidst om

sine personlige værdier. ACT står for Acceptance and Commitment

Therapi.

DAT (Dialektisk adfærdsterapi)

Med denne form for terapi får man nye færdigheder i at håndtere

følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt

ved personlighedsforstyrrelse, som fx kan føre til selvskade og

aggressioner.

Medicinsk behandling

Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme,

kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka

lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:

Antipsykotika

– Lægemidler mod psykoser – herunder skizofreni

Lægemidler mod depression

Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse

– (tidligere kaldet maniodepressiv)

Benzodiazepiner

Midler mod angst og søvnforstyrrelse

Desværre kan medicinen give bivirkninger og afhængighed, og der

bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold

til den medicinske behandling. Nogle gange er det nødvendigt at

prøve forskellige medicinske præparater for at finde det, der har bedst

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

effekt og færrest bivirkninger. Og det er ofte en hård proces at skifte

medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan af det ene præparat og

en optrapningsplan for det nye præparat.

≥

Læs om, hvordan du kan hjælpe den, du er pårørende til, med at

håndtere sin medicin på side 44.

≥

Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du

kontakte MedicinRådgivningen.

Elektrochok (ECT-behandling)

Elektrochok bliver mest brugt til at behandle svære eller livstruende

depressioner, men metoden bliver også brugt til andre sygdomme i

særlige situationer. Under behandlingen, der foregår i fuld bedøvelse,

bliver der sendt strømstød gennem kroppen på den, der er syg.

Formålet er at øge aktiviteten i bestemte områder af hjernen.

Mange har stærke følelser om elektrochokbehandling, og for mange

pårørende kan behandlingen eller tanken om den virke voldsom.

Men det er et faktum, at mange patienter har gavn af elektrochok.

Bivirkningen ved behandlingen er, at hukommelsen bliver påvirket.

Hos de fleste er påvirkningen kortvarig, men nogle få oplever, at deres

hukommelse og evne til at lære nye ting bliver påvirket i længere tid.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp med

medicinsk

behandling

MEDICIN HJÆLPER MANGE MED PSYKISK SYGDOM

og kan være

en vigtig del af behandlingen. Men medicin står alt for ofte alene,

mange får alvorlige bivirkninger, og for mange pårørende er medicinen

forbundet med store bekymringer.

For hvor meget og hvordan skal man hjælpe den, der er syg med sin

medicin? Hvilke bivirkninger skal man holde øje med? Hvad skal man

gøre, og hvem skal man tale med, hvis man bliver bekymret?

MEDICINEN ER IKKE DIT ANSVAR

Men hvis du har overskud til det, kan du bidrage til, at

medicinen bliver taget rigtigt, og at behandlerne bliver

opmærksomme på bivirkningerne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Læg medicinen frem

Hvis den, der er syg, er hårdt præget af symptomerne og har svært

ved at tage sin medicin, kan du som pårørende hjælpe ved helt konkret

at huske personen på at tage det på de rigtige tidspunkter. Læg fx

pillen frem, hvis det er en pille, det handler om. For nogle pårørende

kan det virke mærkeligt, men det kan være en god opbakning og

støtte i de perioder, hvor det er særligt svært for personen at tage sin

medicin.

Motivér til at fortsætte

Når den, du er pårørende til, har svært ved at motivere sig selv til at

tage sin medicin, kan du hjælpe ved at tale med personen om, hvad

der er at vinde. Tal om, hvilke ønsker personen har for fremtiden.

Hvilke fordele og ulemper der er i forhold til medicinen. Og om der vil

være en risiko ved at stoppe med medicinen og omvendt.

Er der en periode, hvor medicinen virker godt, så skriv sammen ned,

hvordan I oplever virkningen. Det, I sammen skriver ned, kan du tage

frem, når han eller hun måske glemmer, hvordan det virkede.

Det kan være hårdt at holde gejsten oppe og blive ved med at

motivere. Og som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager

på dig. Bliver det for meget, så involvér behandlingsstedet, så du ikke

står med hele ansvaret selv.

Pas på relationen og pres ikke for meget på

Vær ikke for dominerende, når du vil motivere til at tage medicinen.

Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage

medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

hvis du som pårørende hele tiden opfordrer til at fortsætte. Så hvis du

fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at

tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om,

hvad de kan gøre.

Observér og del din viden om bivirkninger

Nogle gange er mennesker med psykisk sygdom ikke bevidste om

bivirkningerne, og ofte er det lettere som pårørende at opdage dem. Så

hold øje med, om personen ændrer adfærd i takt med den medicinske

behandling, og del dine observationer med ham eller hende og

eventuelt med behandlerne.

Måske bliver personen liggende i sengen hele dagen og undgår socialt

samvær? Eller måske sover han eller hun dårligere om natten end

før? Det kan også være en begyndende rysten med hænderne eller

stigende vægt.

Dine observationer kan have stor værdi for behandlingen, og når du

gør behandlerne opmærksomme på dem, kan du være med til at sikre,

at den, der er syg, får den rette medicin og slipper for ubehagelige

bivirkninger. Det er lægens pligt at vurdere bivirkningernes omfang,

og om der er behov for at justere i medicinen.

Bliv informeret om bivirkningerne

Desværre oplever mange pårørende, at de ikke bliver tilstrækkeligt

informeret om medicinen og bivirkningerne. Og det kan være svært

at spotte bivirkningerne, hvis man ikke ved, hvad man skal være

opmærksom på. Hvis du mangler viden, så tag fat i behandleren og

spørg ind til potentielle bivirkninger. Spørg både til, hvad der kan være

af risiko nu og på længere sigt.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Tal med behandlerne, hvis du er bekymret

Mange pårørende er bekymrede på grund af den medicinske

behandling. Hvis du er bekymret, så tal med lægen. De kender forskel

på bivirkninger og symptomer, og de kender alt til de forskellige

former for medicin.

Mange er modstandere af medicin, og nogle mener, at mennesker

med psykisk sygdom får alt for meget medicinsk behandling. Hvis

du har det sådan, så tal gerne med behandlerne om det. Det får dig

ikke nødvendigvis til at skifte mening, men måske kan det give større

forståelse for, hvorfor den, der er syg, får medicin.

MEDICINRÅDGIVNINGEN

MedicinRådgivningen hjælper både brugere og

pårørende og kan blandt andet svare på spørgsmål

om ned- og udtrapning samt eventuelle senfølger.

Find dem på Smr.dk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Bliv inddraget

i behandlingen

ANSVARET FOR BEHANDLINGEN SKAL ALTID VÆRE LÆGENS

og de andre behandleres. Men når du er mor, far, ægtefælle eller

på andre måder tæt på den, der er syg, har du en unik relation til

personen og vigtige erfaringer. Begge dele kan have stor betydning for,

at den, der er syg, kan få det bedre. Hvis du har overskuddet til det, er

det derfor ofte en god idé at forsøge at få en rolle i behandlingen og i

kommunikationen mellem behandlerne og den, der er syg.

Desværre oplever mange, at det er svært at blive hørt og inddraget, og

det kan føre til store frustrationer og magtesløshed. Her kan du læse

om, hvad inddragelse er, hvorfor det gavner, og hvad du kan gøre for at

blive hørt.

DET HJÆLPER, NÅR DEN PÅRØRENDE ER MED

Når de pårørende bliver inddraget, har den, der er syg,

markant større mulighed for at få det bedre. Det er der

massiv videnskabelig evidens for. Fx reduceres risikoen

for tilbagefald hos mennesker med skizofreni med op

til 42 procent, når de pårørende bliver inddraget.

Det viser en undersøgelse fra 2018.

≥

Læs mere om effekten af inddragelse i videnscentret

på Bedrepsykiatri.dk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Typiske former for pårørendeinddragelse

Inddragelse kan være mange forskellige ting. For forældre til børn,

der er i behandling, har man et indlysende ansvar, og det giver som

regel sig selv, at man skal have meget at vide og spille en stor rolle.

Men er man fx forælder til en voksen, ægtefælle eller barn af én med

sygdom, giver det ikke altid sig selv, hvilken rolle man skal have i

behandlingsforløbet. Så skal man selv finde en vej ud fra, hvad man

kan magte, hvad den, der er syg, vil, og hvad der lader sig gøre.

De mest almindelige måder at blive inddraget på er:

Udveksling af information

At blive informeret om sygdommen og tilstanden og selv fortælle,

hvad man ved og oplever, er afgørende for de fleste pårørende. Det

kan fx ske over telefonen, på aftalte møder eller løbende, når man har

spørgsmål eller alligevel mødes.

Undervisning

Undervisning om sygdom, behandling og støtte – også kaldet

psykoedukation – hjælper pårørende med at forstå og håndtere

sygdommen. Det er derfor en god hjælp for både den pårørende og

den, der er syg.

Fælles behandlingsforløb

Behandlingsforløb, hvor den, der er syg, og den pårørende får hjælp

til at håndtere sygdommen sammen, har god effekt, men bliver meget

sjældent tilbudt. Metoden bliver blandt andet brugt i behandlingen af

unge med skizofreni.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Byd dig til

Det vigtigste, du kan gøre for at blive inddraget, er at byde dig til. Jo

mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto

større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne

med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke

alle. De mest oplagte situationer at byde sig til er:

Ved den praktiserende læge

Vejen til behandling begynder ofte med et besøg hos personens

praktiserende læge. Allerede her kan det være en god idé, at du byder

dig til. Fortæl fx om din oplevelse af situationen, og hvad, du mener, vil

gavne, eller hjælp den, der er syg med at formidle situationen fra hans

eller hendes perspektiv.

I den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis du tager med på psykiatrisk akutmodtagelse, har du fx mulighed

for at blive inddraget ved ankomsten, hvor I bliver mødt af en

sygeplejerske, der spørger ind til personens situation og tilstand,

og ved samtalen med lægen, som vurderer, om den, der er syg, skal

indlægges eller ej. I begge situationer kan det være en god idé, at du

fortæller om dine egne oplevelser og hjælper den, du er pårørende til,

med at fortælle hvordan han eller hun har det.

Under indlæggelse på sygehuset

Hvis den, du er pårørende til, bliver indlagt, kan du fx byde dig

til ved stuegang ved at ringe til personalet på afdelingen, og når

behandlingsplanen bliver lagt. Planen bliver lagt i begyndelsen af

indlæggelsen, men bliver ofte justeret undervejs. I forbindelse med at

planen bliver lagt eller ændret, er det en god idé at fortælle, hvad du

oplever og mener. Og her er det også vigtigt, at du stiller spørgsmål,

hvis du er i tvivl.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

Ved udskrivning

Når den, du er pårørende til, bliver udskrevet fra hospitalet, skal

personalet lave en plan for udskrivningen. I planen står personalets

anbefalinger om, hvad der skal ske efterfølgende. Her kan du også

spille en rolle.

Nogle gange kan det fx være nødvendigt med et netværksmøde, hvor

alle relevante parter mødes og laver en plan for det videre forløb. På

mødet deltager den, der er syg, lægen og ofte en socialrådgiver fra

kommunen og en kontaktsygeplejerske. Hvis den, du er pårørende til,

giver samtykke, kan du deltage og høre om planen efter udskrivelsen

og få svar på dine spørgsmål.

Seks råd til at blive hørt og inddraget

1. Spørg

Spørg om alt det, du vil have svar på. Gerne så konkret som muligt –

det giver mulighed for konkrete svar. Skriv dine spørgsmål ned, når

de dukker op, så du kan stille dem, når du får chancen, og lav aftaler

med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål, så der er

tid og ro. Hvis du ikke forstår svaret, så spørg igen, indtil du forstår.

Og vend gerne tilbage til de samme spørgsmål nogle uger eller

måneder senere. Måske fik du så meget information første gang, at

noget gik tabt i forvirringen.

2. Tal med personalet, når der er ro på

Ofte foregår kontakten, når den pårørende er allermest ramt, og

patienten er allermest syg, og personalet derfor har allermest travlt.

Men det kan være en stor fordel at tale sammen i den rolige fase i

stedet, så I kan drøfte situationen i ro og mag og måske planlægge,

hvordan kommunikationen og samarbejdet skal foregå fremadrettet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

3. Bevar den gode tone

Uanset hvor frustreret du bliver, og hvor urimeligt du synes, du

eller den, der er syg, bliver behandlet, så prøv at bevare en god tone

overfor med personalet. Bliver du alligevel vred, ked af det eller

frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har

det sådan. Men lad ikke følelserne komme i vejen for samarbejdet.

4. Stil krav og gå i dialog med personalet

Når du ikke får det, du har brug for eller ret til, så prøv at undgå

konflikt. Vær bestemt om dine ønsker og stil gerne krav. Bed

om forklaringerne bag beslutninger og afgørelser. Tag eventuelt

forklaringerne med til en udenforstående – fx Bedre Psykiatris

rådgivning – og få deres perspektiv.

Selvom du måske er frustreret, så husk, at I er på samme hold.

Personalet vil gerne hjælpe bedst muligt, og de har også gavn af

dine forslag til alternative løsninger og kompromiser.

5. Find en god balance mellem dine roller

Som pårørende risikerer man at tage så meget ansvar, at ens rolle

bliver blandet sammen med behandlerens. Pas på med det. Det kan

være meget udmattende, og det kan gå ud over din relation til den,

der er syg. Fx bliver nogle pårørende involveret i beslutninger om

tvang eller ansvarlige for, at personen tager sin medicin, eller at én

med spiseforstyrrelse spiser. Overvej derfor, hvor meget du fx vil

være med inde over behandlingen, og sig til behandlingssamtalerne,

hvad du vil og ikke vil stå for.

6. Kend dine begrænsninger

Selvom du gør en indsats for at blive inddraget, skal du også passe

på dig selv. Du risikerer at brænde ud, hvis du vil være med i alt og

tage ansvar for alt. Prøv at danne dig et overblik over, hvad du er

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Psykiatrien

inddraget i, og om der er områder, som du eventuelt kan overlade

til andre. Det kan fx være økonomien, maden, medicinen eller noget

helt andet. Husk, at du ikke længere kan være der som pårørende,

hvis du selv brænder ud.

Undersøg dine muligheder

Sygehusene har forskellige tilbud, hvor du som pårørende kan få viden

om behandling og sygdom. Fx mentorer, koordinatorer, kurser og

samtalegrupper. Men langt fra alle tilbud findes på alle sygehuse, og

du kan ikke være sikker på at få tilbuddet, selvom det findes. Undersøg

derfor, hvilke muligheder der er, og hvad du kan få. Kontakt gerne

din lokale afdeling af Bedre Psykiatri, som kender mulighederne i

kommunen og regionen.

Manglende samtykke kan gøre det svært

– men ikke umuligt

En barriere, som mange pårørende oplever, er, at den, der er syg, ikke

vil have, at de bliver involveret i behandlingen, og derfor ikke giver

samtykke. Manglende samtykke er nedslående, men afvisningen

behøver ikke at udelukke dig helt. Du har stadig flere muligheder for at

få information.

≥

Læs mere om reglerne for samtykke, og hvad du kan gøre uden

samtykke, på side 91.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Få bedre hjælp

i kommunen

FOR MANGE MED PSYKISK SYGDOM OG PÅRØRENDE

hjælpen fra kommunen en langt større og vigtigere del af hverdagen

end behandlingen på hospitalet. Men kommunen kan føles som en

labyrint, og det kan være svært at forstå ens rettigheder og finde

frem til den bedste hjælp. Her er et overblik over nogle af de mest

almindelige kommunale tilbud.

UNDERSØG TILBUDDENE I DIN KOMMUNE

Der kan være stor forskel på kommuners støttetilbud.

Undersøg derfor gerne, om der er nogle særlige

tilbud i din kommune. Hvis din kommune har ansat en

pårørendevejleder, så spørg personen. Alternativt kan

du tale med andre pårørende i din kommune om,

hvilke tilbud de har haft glæde af.

Støtte derhjemme

Kommunen kan give forskellige former for hjælp i hjemmet. Den, der

er syg, kan fx få bostøtte, som er socialpædagogisk hjælp til at udvikle

sine evner til at klare hverdagen. Derudover kan kommunen hjælpe

med at udføre forskellige praktiske opgaver i hjemmet – fx indkøb,

rengøring eller egenomsorg.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hvilken og hvor meget hjælp, man kan få, bliver besluttet af

sagsbehandleren på baggrund af en udredning. Du kan som pårørende

spille en vigtig rolle i udredningen, hvis du hjælper med at få beskrevet

behovene i hjemmet, og hvad der er særligt vanskeligt.

Hvis du oplever, at personens behov ændrer sig, så fortæl det til

sagsbehandleren. Og hvis kommunen vil ændre eller reducere hjælpen,

så spørg ind til, hvad der konkret har ændret sig, siden I lavede aftalen.

≥

Læs mere om støtte i hjemmet på side 80.

Akut hjælp, når det brænder på

Nogle kommuner har et nummer, man kan ringe til, eller et sted, man

kan tage hen uden forudgående aftale, når mennesker med psykisk

sygdom eller pårørende står i en krise og har brug for støtte og

omsorg, som ikke er decideret psykiatrisk behandling. Det kan fx være

fordi, symptomerne er blevet værre, og man er bange, ensom eller har

selvmordstanker.

Vent ikke til behovet opstår. Undersøg på forhånd, hvad din kommune

tilbyder. Det giver tryghed at vide, hvor der er hjælp at hente. Spørg

sagsbehandleren eller søg efter ’akut hjælp psykisk sygdom’ på

kommunens hjemmeside.

Hvis symptomerne er alvorlige, og den, du er pårørende til, har

brug for akut psykiatrisk behandling, skal I tage på psykiatrisk

akutmodtagelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Hjælp til misbrug

Alle kommuner tilbyder hjælp til at komme ud af misbrug, men det

kan være svært at finde hjælp til sammenhængende behandling,

som både tager højde for sygdom og misbrug. Der findes tilbud om

sammenhængende hjælp i flere kommuner, men nogle gange er I nødt

til selv at finde og foreslå et bestemt tilbud for sagsbehandleren. Du

må gerne kontakte tilbuddet og besøge det, inden du foreslår det.

Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit

forslag, kan kommunen betale.

≥

Læs mere om misbrug på side 129.

Hjælp til beskæftigelse

Kommunens jobcenter kan støtte og afklare mulighederne for at

komme i beskæftigelse, uddannelse eller fx søge kontanthjælp

eller dagpenge. Der er mange regler og ordninger, som handler

om arbejde for mennesker med psykisk sygdom. Det er jobcenterets

og ikke dit ansvar at kende reglerne og finde det bedste tilbud til den,

der er syg.

≥

Læs mere om hjælp i jobcenteret på side 83.

Koordineret hjælp

Regionen og kommunen skal samarbejde og koordinere hjælpen til

den, der er syg. Det sker typisk på et netværksmøde op til udskrivning.

Hvis du har overskud til det, kan du bidrage til koordinationen ved at

deltage i møder og sikre, at vigtig information går videre til de rigtige

myndigheder og behandlere. Du kan også invitere kontaktpersoner og

sagsbehandlere med til møder, de ellers ikke kender til.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælp til børn med psykisk sygdom

Kommunens indsats for børn er langt mere opsøgende og omfattende,

end den er for voksne. Indsatsen sker blandt andet igennem og med

hjælp fra daginstitutioner, skoler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

(PPR) og kommunens familieafdeling.

≥

Læs mere om kommunens hjælp og tilbud til børn med psykisk sygdom

og udviklingsforstyrrelse på side 97.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Find rundt

i kommunens

afdelinger

DET KOMMUNALE SYSTEM KAN VÆRE EN JUNGLE

at finde rundt

i, og mange pårørende bliver stressede og forvirrede over de mange

enheder, centre og forvaltninger. Her er en guide til de afdelinger og

indgange, man typisk kommer i kontakt med, når man har psykisk

sygdom eller er pårørende.

KOMMUNEN HAR VEJLEDNINGSPLIGT

Uanset, hvilken medarbejder du får fat i, er personen

forpligtet til enten selv at hjælpe dig eller guide

dig videre til den rette afdeling eller medarbejder.

Det hedder vejledningspligt. Hvis en kommunal

medarbejder ikke hjælper eller guider dig videre,

kan du minde dem om vejledningspligten.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Her kan du henvende dig

Du kan kontakte den afdeling, som skal behandle din sag, men ofte

giver det mening at vælge en anden vej ind. Blandt andet fordi mange

af de afdelinger, hvor sagsbehandlerne sidder, kun har åbent for

henvendelser i et kort tidsrum hver dag.

Borgerservice

Borgerservice findes i alle kommuner og kan sammenlignes med en

reception. Borgerservice er blandt andet til for at guide borgere det

rigtige sted hen, så det er det mest oplagte sted at henvende sig i første

omgang. Her kan du beskrive din situation for medarbejderen, der så

giver besked videre til den relevante afdeling eller sagsbehandler, som

kontakter dig efterfølgende. I nogle kommuner kan man møde ind

uanmeldt, mens man andre steder skal aftale en tid i forvejen.

Borger.dk

Når du skal søge økonomiske ydelser som fx tabt arbejdsfortjeneste,

kan du gøre det digitalt på Borger.dk. Her kan du også finde

information om, hvilke muligheder der er for at få hjælp i din

kommune.

Forvaltninger

En kommune er opdelt i forvaltninger, som har ansvar for hver deres

område. Forvaltningerne består af afdelinger. Antallet af forvaltninger

afhænger af kommunens størrelse og organisering. I nogle kommuner

er der ned til fire forvaltninger, og i større kommuner som København

eller Aalborg er der syv.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Pårørende til mennesker med psykisk sygdom kan fx komme i

kontakt med afdelinger, som hører under en socialforvaltning eller

en beskæftigelsesforvaltning. Men forvaltningernes organisering

og navne varierer fra kommune til kommune.

Afdelinger

Her er en oversigt over de afdelinger i kommunen, som pårørende

og mennesker med psykisk sygdom typisk er i kontakt med. Vær

opmærksom på, at det kan være forskelligt, hvad afdelingerne præcist

hedder fra kommune til kommune.

Det sociale arbejde i kommunerne er typisk opdelt mellem dem, som

vurderer borgerens behov og bestemmer, hvilken hjælp de skal have

og dem, der giver selve hjælpen eller ydelsen. Fx vil der typisk være

en afdeling eller et team, som vurderer, hvor meget bostøtte en borger

har brug for, og så vil der være en anden afdeling, som sørger for, at

der bliver sendt bostøttemedarbejdere ud og udfører selve bostøtten.

Familie / Børne- og familie

Afdelingens primære opgave er at understøtte børn og unges udvikling

og trivsel i familien og i fritiden. De behandler sager om børn og unge

under 18 år og unge i efterværn. Medmindre det drejer sig specifikt

om støtte i skolen eller i daginstitutionen – så er det en skole- eller

dagtilbudsafdeling. I nogle kommuner hedder afdelingen en børne-

og familieafdeling, og andre steder hedder det en familieafdeling.

Afdelingen hører typisk til socialforvaltningen. Ansøgninger om tabt

arbejdsfortjeneste bliver fx behandlet her, da det drejer sig om støtte

til en familie med et barn under 18 år. Du kan selv kontakte afdelingen

på telefon eller mail.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Voksenmyndighed / Voksenservice

Afdelingen kan bevilge støtte til mennesker over 18 år, når det

drejer sig om at håndtere hverdagslivet. Men ikke støtte til arbejde

og beskæftigelse, som hører til i jobcenteret. Afdelingen kan fx

visitere til forskellige former for støtte i eget hjem, støtte til at

betale regninger, klare det sociale liv osv. Det er også her, man kan

søge om pasningsorlov til pårørende. Typisk hedder afdelingen

Voksenmyndighedsafdeling eller Voksenservice og er en del af

kommunens socialforvaltning. Du kan selv henvende dig til afdelingen

for at få hjælp.

Afdelingens sagsbehandlere indhenter oplysninger og laver typisk en

undersøgelse ud fra metoden VUM (Voksenudredningsmetoden). På

baggrund af undersøgelsen vurderer de, hvilken støtte borgeren skal

have. Afdelingen har også til opgave at følge op på, om borgeren får

den rette støtte og justere ydelsen hen ad vejen.

Handicap og psykiatri

Afdelingen hedder i de fleste kommuner enten handicapafdelingen

eller handicap- og psykiatriafdelingen og er en del af social-

forvaltningen. Ofte står afdelingen for at iværksætte den hjælp og

de ydelser, som voksenmyndighedsafdelingen har besluttet, at

borgeren skal have. Det kan fx være bostøtte, hjemmevejledere og

andre ydelser, som skal hjælpe den, der er syg, med at klare sig i

hverdagen. I mange kommuner er det også denne afdeling, som står

for driften af kommunens botilbud.

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)

PPR er den enhed i kommunen, som vurderer, hvilken støtte børn og

unge med særlige behov har brug for i skolen eller daginstitutionen.

Det er også PPR, som typisk vurderer, om barnet skal henvises til

udredning i psykiatrien. PPR laver en vurdering og nogle anbefalinger,

som de sender videre til de afdelinger, som skal stå for at give hjælpen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Som pårørende kan du selv kontakte PPR, men ofte vil man i første

omgang tage fat i personalet på skolen eller i daginstitutionen, som så

kontakter PPR.

≥

Læs mere om PPR på side 110.

Skoleafdeling

Skoleafdelingen står for driften af kommunens skoler. Hvis et barn

skal have ekstra støtte i skolen, er det her, det bliver besluttet og

bevilget. Det vil oftest være efter en vurdering fra PPR, som så

anbefaler skoleafdelingen at iværksætte nogle forskellige tiltag, der

kan hjælpe barnet.

Skoleafdelingen er typisk ikke den afdeling, I kontakter i første

omgang. I langt de fleste tilfælde starter man med at tale med skolen,

der kontakter PPR, som står for dialogen med familie og barn.

Skoleafdelingen kommer så i spil, når støttetiltagene skal i gang.

Jobcenter

Det er jobcenteret, der behandler sagen, når én med psykisk

sygdom skal have hjælp til at komme i arbejde eller modtage

forsørgelsesydelser som fx kontanthjælp.

Jobcenteret hører typisk til under en beskæftigelsesforvaltning.

Du kan selv kontakte jobcenteret.

≥

Læs mere om jobcenteret på side 83.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Ydelsesafdeling

Ydelsesafdelingen står for godkendelsen og udbetalingen af

enkeltstående eller kortvarig økonomisk hjælp. Det kan fx være til

medicin, tandbehandling, psykologhjælp og kortvarig kontanthjælp.

Ydelsesafdelingen er ofte en del af en beskæftigelsesforvaltning

og ligger typisk i forlængelse af jobcenteret, fordi en stor del af

ydelsesafdelingens sager drejer sig om forsørgelsesydelser.

Man kontakter sjældent ydelsesafdelingen selv, men når man

fx søger om enkeltydelser på Borger.dk, havner ansøgningen i

ydelsesafdelingen. Det er dem, der besvarer ansøgningen og siger,

hvis der mangler informationer.

NÅR MAN BLIVER UDSKREVET FRA PSYKIATRIEN

Ved udskrivningen bliver der lagt en plan for det videre

forløb. Her spiller kommunens hjælp ofte en stor rolle.

Men nogle oplever desværre, at de bliver overladt til

sig selv og ikke ved, hvem de skal kontakte i kommunen

efterfølgende. I nogle tilfælde beder psykiatrien

kommunen om at kontakte jer. I andre tilfælde vejleder

personalet i psykiatrien den, der bliver udskrevet, om,

hvem personen skal kontakte i kommunen.

Det kan være en rigtigt god idé at bede om at få

konkrete oplysningerne om, hvem der skal stå for

hjælpen i kommunen, eller hvem I kan kontakte.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Sådan vurderer

kommunen

behovet for hjælp

INDEN MAN KAN FÅ TILBUDT HJÆLP

i kommunen, skal

kommunen vurdere ens situation og behov. Kommunen vurderer

ikke behovet på baggrund af diagnoser, men på graden af

funktionsnedsættelse, og hvilke behov det medfører. Det vil sige,

hvad den, der er syg, kan eller ikke kan, og hvilke behov det medfører.

Diagnosen i sig selv giver altså ikke ret til eller mulighed for at få hjælp.

Kommunen skal samtidig vurdere, om behovet er opstået på grund af

den psykiske sygdom, hvis der søges ydelser på servicelovens område

– da disse ydelser kun kan bevilges, hvis behovet er opstået på grund

af den psykiske sygdom.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

DE VIGTIGSTE FAKTORER

Når kommunen vurderer en persons støttebehov,

er det typisk ud fra:

Funktioner og forhold

Fysiske, mentale, sociale og sundhedsmæssige faktorer. Det

fysiske kan fx være hørelse eller bevægelse. Det mentale kan

være opmærksomhed, motivation eller indsigt i egen situation.

Det sociale handler fx om uddannelse, job, økonomisk situation

eller interesser. Sundhed handler typisk om kost, søvn, motion,

rusmidler og lignende.

Omgivelsesfaktorer

Er der noget i ens omgivelser, der har betydning for

funktionsniveauet? Fx bolig eller netværk.

Aktivitet og deltagelse

Kan personen fx udføre og deltage i aktiviteter, klare praktiske

opgaver og håndtere egenomsorg og kommunikation?

Processen

Det er forskelligt præcis, hvordan kommunerne håndterer processen

med at vurdere folks funktionsevne og støttebehov. Generelt

indeholder sagsbehandlingsprocessen følgende faser:

Ansøgning

Typisk begynder det med, at den, der er syg, søger om at få

hjælp i kommunen. Her kan kommunen spørge lidt mere ind til

ansøgningen og fx afklare nærmere omkring funktionsnedsættelsen,

livssituationen, eller hvad der præcis ansøges om.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Undersøgelse og afklaring

Kommunen indhenter (med samtykke) relevante udtalelser fra læge,

speciallæge og andre fagpersoner, som måtte være relevante for

at beskrive og vurdere personens funktionsnedsættelse og behov.

Afhængigt af kompleksiteten og støttebehovet i ansøgningen vil

kommunen afholde en samtale med den, der er syg. Personens

ønsker og håb for forandring i hverdagen kommer også med i denne

vurdering.

Vurdering

Når kommunen har afholdt samtalen med den, der er syg, og fået de

relevante oplysninger om funktionsnedsættelsen, dens betydning for

den enkelte i hverdagen, støttebehov, ønsker og mål, vil kommunen

normalt vurdere graden af funktionsnedsættelsen og støttebehovene.

Partshøring

Man har ret til at blive hørt om de oplysninger, kommunen har

indhentet, og deres vurdering. Ved høringen kan den, der er syg,

og eventuelt du som pårørende fortælle, hvad I mener om det,

kommunen er nået frem til.

Afgørelse

Kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp de vil tilbyde. Ud fra

afgørelsen bliver der i samarbejde med borgeren lavet en handleplan.

Gode råd til at få indflydelse i processen

Spørg ind til processen og tidsrammen

Det er forskelligt, hvordan processen foregår, og hvor lang tid, det tager

fra kommune til kommune. Derfor er den bedste måde at få indblik i

og overblik over processen at spørge sagsbehandleren. Hvor lang tid

kommer processen til at strække sig over, hvornår kan I forvente at

høre mere efter et møde, hvad er næste skridt osv.?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Få indflydelse i undersøgelsesfasen

I undersøgelsesfasen samler kommunen informationer om den, der er

syg. Den socialfaglige vurdering og den endelige afgørelse bliver truffet

på baggrund af den information, der bliver indsamlet her. Det er derfor

vigtigt, at du som pårørende overvejer, om du har viden og erfaring,

som sagsbehandlere bør kende i denne del af processen.

Indsaml relevant viden

I undersøgelsesfasen indsamler kommunen også viden fra andre

relevante parter – fx fra lægen. Her har I mulighed for at medbringe

papirer, der er relevante for at få beskrevet funktionsniveauet hos

personen. Det kan være fra lægen, speciallægen, jobcenteret eller fra

et tidligere botilbud. Tænk over, hvor der er relevant viden, som kan

beskrive udfordringerne og behovene i hverdagen.

Bed om en dagsorden

Hvis I er i tvivl om, hvad et møde mere specifikt kommer til at dreje

sig om, kan I bede om en dagsorden. Det hjælper til at gøre processen

mere gennemsigtig og kan give jer mulighed for at forberede jer til

mødet.

Overvej behovene på forhånd

Før mødet med kommunen, der skal afdække støttebehovet, kan det

være en god idé at tale om, hvilke behov den, du er pårørende til,

har. Hvilke situationer er udfordrende i hverdagen? Hvilke ting kan

personen ikke klare selv? Hvor er du som pårørende nødt til at hjælpe

og støtte? Når I taler om det på forhånd, er du også forberedt på, hvad

den, der er syg, er indforstået med at tale om, og du kan bedre vide,

hvordan du kan støtte ham eller hende i at fortælle om sin situation.

Efterspørg aktindsigt

Den, der er syg, kan få aktindsigt i bestemte dokumenter. Man kan

fx bede om at få tilsendt en kopi af erklæringer og udtalelser, som

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

kommunen har modtaget, så man har mulighed for at orientere sig

løbende og korrigere eller kommentere forkerte eller manglende

oplysninger. Som pårørende kan du også søge aktindsigt, hvis den,

du er pårørende til, giver samtykke.

Hvis kommunen reducerer eller fjerner støtten

Inden kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af støtte, skal de

partshøre – det vil sige involvere den, sagen drejer sig om. Som del af

involveringen skal kommunen fortælle, hvad de har lagt vægt på, da de

traf beslutningen. Mener de fx, at behovet har ændret sig? Eller at der

nu er en bedre måde at nå målene på? I partshøringen har du og den,

du er pårørende til, mulighed for at komme med eventuelle indsigelser.

Derefter træffer kommunen afgørelsen. Hvis man ikke mener, at

afgørelsen er velbegrundet – fx ud fra de oplysninger, man har givet

i forbindelse med partshøringen, kan man klage. Som pårørende er

det vigtigt, at du har et skriftligt samtykke eller fuldmagt, hvis du skal

klage på personens vegne.

≥

Læs mere om, hvordan man klager på side 76.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Bedre hjælp

i kommunen:

Det kan du

selv gøre

MANGE PÅRØRENDE OPLEVER

, at kommunens hjælp er mangelfuld

– både hjælpen til den, der er syg, og de pårørende. Her er råd til, hvad

du selv kan gøre for at få mere ud af hjælpen fra kommunen.

VÆR MED SOM BISIDDER

Den, sagen drejer sig om, har altid ret til at have en

bisidder med til møderne. Det står i Forvaltningslovens

§8. En bisidder er en person, som kan hjælpe under

mødet med fx at forklare, stille spørgsmål og sørge for,

at samtalen holder sig til dagsordenen.

Som pårørende er du en oplagt bisidder, hvis du har

overskuddet. Alternativt kan I få hjælp fra én i jeres

netværk. Ellers har blandt andre Børns Vilkår og SIND

bisidderordninger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Giv alle oplysninger videre

Sørg for, at sagsbehandleren har alle relevante oplysninger om den,

sagen drejer sig om. Er der fx noget konkret, personen ikke kan og

har brug for hjælp til? Er der specifikke situationer, tidspunkter eller

mennesker, som forværrer tilstanden?

Tag gerne initiativ til at invitere andre, der har oplysninger om

personen, med til møderne – fx kontaktpersonen fra sygehuset.

Søg altid skriftligt

Forsøg så vidt muligt at søge om støtte på skrift. Så er det lettere at

dokumentere, at I har søgt, hvad I har søgt om, og hvornår I har søgt.

Det giver mulighed for at følge op, rykke for svar og eventuelt klage,

hvis man ikke er tilfreds med afgørelserne.

Forbered jer godt på mødet

Når I skal til møde på kommunen, så tænk personens situation

igennem inden, og hvad I præcist ønsker at få ud af mødet. Lav gerne

en beskrivelse af, hvad han eller hun har brug for hjælp og støtte til, og

overvej, hvilke tilbud I eventuelt vil takke ja eller nej til. Skriv det ned

sammen med jeres spørgsmål – så er I godt klædt på til at få det bedste

ud af mødet.

Bed om en skriftlig afgørelse

Bed altid om at få kommunens afgørelser på skrift. Så kan du læse

begrundelsen bag afgørelsen, og I ved præcist, hvad I skal tage højde

for, hvis I overvejer at klage. Hvis en sag strander i systemet, og det er

uklart, om eller hvordan den er afgjort, kan I bede om at få truffet en

afgørelse og om at få den på skrift. Så kan I vurdere, om I er tilfredse,

og om I eventuelt vil klage.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Klag, hvis I er uenige

Hvis kommunen træffer afgørelser, som du og den, du er pårørende til,

ikke er enige i, kan I klage.

≥

Få gode råd om, hvordan man klager på side 76.

Lyt til andres erfaringer

Det kan hjælpe at tale med andre, som også har prøvet at søge

hjælp i kommunen, da det kan give indsigt, overblik og forståelse.

Brug fx Bedre Psykiatris lokale netværks- og samtalegrupper. Her

er pårørende og frivillige med, som har været igennem de samme

udfordringer som dig, og som kan være gode at tale med og få råd fra.

Husk, at sagsbehandleren er her for at hjælpe

Kommunens medarbejdere gør i langt de fleste tilfælde, hvad de kan

for at sikre den bedst mulige hjælp til mennesker med psykisk sygdom.

Det er værd at huske på, når man er uenig, frustreret eller ked af det.

Vær derfor åben overfor medarbejderens faglige viden og respektér,

at han eller hun arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige

begrænsninger. Det forhindrer ikke, at du kan være uenig og

eventuelt klage over en afgørelse.

Husk at få samtykke

Der er meget klare regler for, hvornår du som pårørende kan gå med til

møder, tale på vegne af den, der er syg, eller få indsigt i oplysninger om

sagen. Overordnet set kræver det – når den, der er syg, er over 18 år, at

du har en fuldmagt eller et samtykke fra den, du er pårørende til. For

børn, som du har forældremyndighed over, er det anderledes.

≥

Læs mere om samtykke og fuldmagt på side 91.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Skab en god

dialog og få

bedre hjælp

i kommunen

DET ER VIGTIGT FOR DIG SOM PÅRØRENDE

at få et godt

samarbejde og så vidt muligt undgå konflikter med sagsbehandlere

og andre kommunale medarbejdere. Her er vores råd til, hvordan du

opnår et godt samarbejde i stedet for at skændes med kommunens

medarbejdere.

BRUG BEDRE PSYKIATRIS RÅDGIVNING

Bedre Psykiatri er her for dig, og du er altid velkommen

til at tage fat i vores pårørenderådgivning og drøfte din

sag. Vi har siddet på begge sider af bordet og har lang

erfaring med at skabe en dialog om bedre hjælp.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kend dine rettigheder og muligheder

Jo bedre du er forberedt, desto bedre kan du indgå i dialogen. Kend

gerne til rettigheder og muligheder og undersøg, hvilke tilbud der

findes i kommunen. Der kan være tilbud, som ikke findes andre

steder, eller nye tilbud, som medarbejderen ikke kender endnu. Brug

fx Bedre Psykiatris lokalafdelinger eller pårørendegrupper til at søge

informationer om tilbud og muligheder i lokalområdet.

Formulér et mål og læg en strategi

Prøv at blive enig med den, du er pårørende til, om jeres spørgsmål og

behov, inden I skal til møde med kommunen. Skriv gerne punkterne

ned på forhånd. Fx:

Hvad vil I opnå med mødet?

Hvilke forslag vil I spille på banen hvornår?

Hvordan vil I reagere på forskellige udspil?

Hvilket udbytte er I som minimum tilfredse med?

Skab alliance med medarbejderen

Du og medarbejderen ønsker det samme: At hjælpe den, der er syg.

Hold fast i det og brug det i dialogen – også når I er uenige. Vær åben

for medarbejderens perspektiv, erfaring og faglige viden og respektér,

at medarbejderen arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige

begrænsninger.

Når medarbejderen mærker, at du accepterer og respekterer

personens udgangspunkt, er der markant større mulighed for, at

dine ønsker bliver hørt og tilgodeset.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Hav øjet på bolden

Når man bliver ked af det, frustreret eller vred, kommer man let til at

kæmpe de forkerte kampe. Hold fokus på jeres ønsker og lad ikke din

frustration gå ud over medarbejderne. Tillæg dem ikke følelser eller

motiver, og undgå at starte konflikter om mindre relevante emner, der

ikke gavner målet.

Køb tid

Hvis du oplever, at medarbejdere eller behandlere lægger pres på jer

for at få en hurtig beslutning, så husk, at I næsten altid har mulighed

for at købe jer lidt tid, så I kan overveje udspillet og søge råd hos andre

– fx i Bedre Psykiatris rådgivning eller lokalafdeling. Sig eventuelt,

at I har brug for at tale det igennem eller sove på det, inden I kan

tage stilling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Sådan klager du

over kommunens

afgørelse

HVIS DU ELLER DEN, DU ER PÅRØRENDE TIL

, er utilfreds med

en afgørelse i jeres sag i kommunen, kan I klage. Når du klager, skal

kommunen revurdere afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, bliver

den sendt videre til Ankestyrelsen, som behandler den og træffer en

endelig afgørelse.

FÅ RÅDGIVNING OM DIN KLAGE

DUKH

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

(DUKH) rådgiver blandt andet borgere i forbindelse

med sager i kommunen. I deres rådgivning kan du få

afklaring og vejledning, når du vil klage over kommunens

afgørelse.

Borgerrådgiver

Mange kommuner har ansat en borgerrådgiver, som

blandt andet skal hjælpe med at forstå kommunens

afgørelser og at finde vej i klagesystemet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Hvem kan klage?

Som udgangspunkt er det den, sagen handler om, som kan klage over

afgørelsen. Som pårørende har du mulighed for at klage, hvis personen

har givet samtykke til det. Hvis sagen drejer sig om én, der er under 18

år, som du har forældremyndigheden over, har du også ret til at klage.

Når du skal klage

Fire ugers klagefrist

Fra du modtager afgørelsen, har du fire uger til at klage over den.

Kommunen er ikke forpligtet til at behandle en klage, hvor klagefristen

er overskredet. Ankestyrelsen kan afvise at behandle sagen, hvis du

ikke har overholdt klagefristen.

Send klagen til den relevante afdeling

Du kan sende klagen digitalt, med posten eller ved at ringe. Klagen

skal sendes til den afdeling, som har truffet afgørelsen. Er sagen fx

behandlet af jobcenteret, skal klagen sendes til jobcenteret. Ofte er

det en fordel af sende klagen skriftligt. På den måde sikrer du, at

kommunen får alle oplysninger med. Bemærk: Hvis klagen handler

om en afgørelse fra kommunens børne- og ungeudvalg, skal du klage

direkte til Ankestyrelsen. Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside.

Det skal klagen indeholde

En god klage er ikke nødvendigvis en lang klage. Men der er forskellige

ting, som er gode at få med:

Afklar, hvad du er uenig i eller utilfreds med i afgørelsen.

Inddel klagens pointer efter afsnit i afgørelsesbrevet

– særligt hvis du har flere kommentarer.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Vær konkret, præcis og faktuel, hvis der er ukorrekte

oplysninger eller noget, som du er uenig i.

Pas på med at skrive frustrationer og følelser i klagen.

Det kan forstyrre budskabet.

Påpeg, hvis oplysninger mangler eller ikke er blevet vægtet

af kommunen. Skriv de oplysninger, der mangler.

Påpeg uklarheder. Fx hvis kommunen blot henviser

til oplysninger i et dokument, eller det er uklart, hvad

kommunen har lagt særligt vægt på ved afgørelsen.

Kommunen skal altid begrunde de oplysninger, de

medtager og lægger vægt på.

En klage skal derudover gerne indeholde:

Navn på den, der klager

Adresse, telefonnummer og mail på den, der klager

Cpr-nummer på den, der klager

Navnet på den myndighed, I klager over

Sagsnummeret på den sag, I klager over

Afgørelsen indeholder en klagevejledning

Afgørelsen, du modtager, skal indeholde en klagevejledning, hvor

du blandt andet kan se, hvem du skal klage til. Hvis afgørelsen ikke

indeholder en klagevejledning, bør du kontakte kommunen og klage

over det.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Klageprocessen – Trin for trin

1. Afgørelsen falder

Når kommunen træffer en afgørelse i en sag, får du besked om

afgørelsen på brev eller i din e-Boks. Fra du modtager afgørelsen,

har du fire uger til at klage. Afgørelsen skal indeholde en

klagevejledning.

2. Du klager

Du skal klage til den afdeling, der har truffet afgørelsen, inden for

fire uger efter du modtager afgørelsen. Det kan ske over telefon eller

via mail eller brev.

3. Klagen behandles

Når klagen er modtaget, har kommunen pligt til at genvurdere

afgørelsen. Hvis de vil ændre afgørelsen, får du besked om det,

og hvis de holder fast i afgørelsen, bliver den sendt videre til

Ankestyrelsen.

4. Ankestyrelsen behandler sagen og træffer afgørelse

Når klagen når frem til Ankestyrelsen, får du besked om den

forventede sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen undersøger sagen og

ser nærmer på afgørelsen, og om kommunen har overholdt reglerne

i forbindelse med sagen. Hvis du ligger inde med nye oplysninger,

som Ankestyrelsen bør have, kan du fx sende kopier af nye,

relevante dokumenter eller ringe eller skrive til Ankestyrelsen med

oplysningerne. Når Ankestyrelsen har truffet sin afgørelse, får du

besked via post eller i din e-Boks.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Bostøtte

– Socialpædagogisk

støtte i hjemmet

BOSTØTTE ER ET AF KOMMUNENS VIGTIGSTE VÆRKTØJER

til

at hjælpe mennesker psykisk sygdom. Det dækker socialpædagogisk

støtte til en bred vifte af indsatser, som skal hjælpe den, der er syg,

med at udvikle eller genvinde sociale og praktiske færdigheder og få

hverdagen til at fungere.

HVAD KAN BOSTØTTE BESTÅ AF?

Bostøtte er tilpasset den enkeltes konkrete behov.

Den kan fx bestå af hjælp til at mestre:

Indkøb

Håndtering af økonomi

Kontakt til læge eller myndigheder

Støtte til motion eller andre fritidsaktiviteter

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Der skal i alle tilfælde være fokus på at øge personens selvstændighed

og livskvalitet på de områder, hvor det er muligt.

I mange tilfælde får man støtten derhjemme. Men det kan også foregå

udenfor hjemmet. Medarbejderen, som giver støtten, er ofte pædagog

eller socialpædagog, men kan også have en anden baggrund. Nogle

kommuner bruger private firmaer til at give bostøtte. Man kan også få

bostøtte, når man bor på bosted.

Bostøtten bliver typisk givet ud fra et mål og nogle delmål, kommunen

har sat sammen med den, der er syg, og eventuelt de pårørende.

Et mål kan fx være, at ens hjem er rent og ryddeligt, og nogle af

delmålene kan være, at få skabt en rutine omkring daglig opvask.

Hvilken og hvor meget bostøtte, man kan få, beror på kommunens

vurdering.

≥

Læs mere om, hvordan kommunen vurderer ens behov og tildeler støtte

på side 65.

Bostøtten bliver som regel givet ud fra §85 i serviceloven. Men der

er også andre typer socialpædagogisk hjælp, som bliver givet ud fra

andre paragraffer. Der er flere ting, du kan gøre for at bidrage til, at din

pårørende får den rigtige bostøtte og får mest muligt ud af den.

Hjælp med at tydeliggøre udfordringer

og behov

Kommunen vurderer, hvilken hjælp og hvor meget hjælp, de skal give,

ud fra et helhedsbillede af den, der er syg. Du kan som pårørende være

med til at forklare, hvilke udfordringer du ser, at din pårørende har i

hverdagen, og hvor du mener, at han eller hun har brug for hjælp. Vær

sikker på, at du på forhånd har afstemt med den, du er pårørende til,

hvad personen har lyst til, at der bliver fortalt og hvordan.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Vær konkret

Når I skal beskrive situationen og behovene, er det godt at være så

konkret som muligt. Fortæl kommunen, hvilke specifikke situationer

der skaber udfordringer for personen og kom gerne ind på, hvor

du som pårørende er nødt til at kompensere for den manglende

hjælp. Det giver et godt grundlag til, at kommunen kan vurdere

støttebehovet. Hvis du fx oplever, at den, der er syg, ikke får læst sin

post, og at du er nødt til at sikre, at regningerne bliver betalt, kan det

være en god konkret ting at gøre opmærksom på.

Få en skriftlig afgørelse

Når kommunen kommer med en afgørelse, skal det ske på skrift, og

her skal det altid være til at læse, hvorfor de har besluttet, som de har.

Hvis man vil klage, er det en god idé at tage konkret udgangspunkt i

kommunens begrundelse.

Spørg, hvorfor hjælpen er ændret

Kommunen skal give en konkret begrundelse, hvis de vil ændre eller

reducere bostøtten. Hvis de fx ikke længere vil bevilge hjælp til indkøb,

skal der være en god grund til det. Det kan fx være, at den, der er syg,

har lært at klare det selv eller ikke længere vil have hjælp til det. Du

kan spørge ind til kommunens konkrete begrundelse for at ændre

hjælpen og bruge svaret i en eventuel klage.

≥

Læs mere om, hvordan du klager på side 76.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

På arbejde med

psykisk sygdom

ARBEJDE OG UDDANNELSE

er et helt centralt middel til at få det

bedre for mange med psykisk sygdom. Samtidig er det et vigtigt mål

i sig selv, fordi mennesker med psykisk sygdom ligesom alle andre

gerne vil være en aktiv del af samfundet med indkomst, struktur

og sociale fællesskaber.

Men det er svært, og for alt for mange lykkes det ikke. Én af

grundene til, at det ofte mislykkes, er, at det er svært at orientere

sig i jobcenteret med dets ofte rigide regler og metoder.

Her er et overblik over støttemuligheder for mennesker med psykisk

sygdom og råd og forslag til, hvordan du som pårørende kan hjælpe

den, der er syg, med at få det bedste ud af jobcenterets hjælp. Husk:

Det er jobcenterets og ikke dit ansvar at kende reglerne og finde det

bedste tilbud til den, der er syg.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

HVILKE SAGER TAGER JOBCENTERET SIG AF?

Kommunens jobcenter behandler sager om:

Ledighed med dagpengeret eller kontanthjælp

Jobafklaring

Ressourceforløb

Sygedagpenge

Uddannelseshjælp

Revalidering

Muligheder for støtte til arbejde

I det kommunale beskæftigelsessystem kaldes de fleste

støttemuligheder for mennesker med svækkede jobmuligheder

for ”handicapkompenserende ordninger”. Det gælder altså også

mennesker med psykisk sygdom.

Personlig assistance

Hvis den, du er pårørende til, er så hæmmet af sin psykiske sygdom,

at han eller hun ikke magter opgaverne på sit arbejde, kan kommunen

måske bevilge en personlig assistent. En personlig assistent bliver

ansat i op til 20 timer om ugen, hvis personen, der skal hjælpes,

arbejder fuld tid. Assistenten hjælper løbende med de opgaver, den,

der er syg, ikke selv kan klare, og arbejdsgiveren kan få tilskud til en

del af lønnen.

Sådan søger I:

Kontakt jobcenteret i jeres kommune, og hør om

mulighederne for at få en personlig assistent. Herefter laver I sammen

med en sagsbehandler en grundig vurdering af personens arbejdsevne,

hvorefter det bliver besluttet, om der er mulighed for personlig

assistance.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Isbryderordningen

– Løntilskud for nyuddannede med nedsat funktionsevne

Hvis personen med en psykisk sygdom er nyuddannet, er der

mulighed for at søge om en særlig form for løntilskud. Ordningen

hedder isbryderordningen og giver ham eller hende mulighed for at

få erhvervserfaring indenfor sit fagområde ved at komme i løntilskud

i en offentlig eller privat virksomhed. Man kan blive en del af

isbryderordningen, uanset om man er i job eller ledig, så længe man:

Har gennemført en uddannelse, der varer mindst 18 måneder og

giver ret til optagelse i en a–kasse.

Mangler erhvervserfaring indenfor sit fagområde.

Er blevet færdiguddannet indenfor de seneste to år.

Fortrinsadgang

Hvis den, du er pårørende til, vil skifte job, men har svært ved det

på grund af sin sygdom, er der mulighed for at få fortrinsadgang

til jobsamtaler på ledige stillinger i det offentlige. Man kan søge

stillinger med fortrinsadgang gennem jobcenteret, hvor jobcenteret

henvender sig til arbejdsgiveren og gør opmærksom på, at personen

søger stillingen med fortrinsadgang eller ved selv i sin jobansøgning at

gøre opmærksom på, at man søger med fortrinsadgang på grund af en

funktionsnedsættelse.

Hjælpemidler

Det er muligt at søge om fysiske hjælpemidler, som kan gøre arbejdet

nemmere. I kan søge om at få bevilget hjælpemidler i jobcenteret på

kommunen. Tilbuddet er mest relevant, hvis personen med psykisk

sygdom også har en fysisk funktionsnedsættelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Andre muligheder for støtte

til at få og fastholde arbejde

Fleksjob

Hvis personen med psykisk sygdoms arbejdsevne er så nedsat, at han

eller hun ikke kan arbejde på normale vilkår, er der mulighed for at

få et fleksjob. Ved et fleksjob tilrettelægges arbejdet ud fra personens

evne og behov for at blive skånet. Ofte vil det være på nedsat tid. Er

personen allerede i arbejde, kan han eller hun søge om at få bevilget et

fastholdelsesfleksjob på sin arbejdsplads.

Sådan søger I:

For at søge om at få bevilget fleksjob, skal I kontakte

kommunens jobcenter, hvorefter I sammen med en sagsbehandler

begynder et forløb for at vurdere personen arbejdsevne, og om han

eller hun er berettiget til et fleksjob. Er personen i arbejde, så tal

først med arbejdspladsen om, hvorvidt de er interesserede i at lade

personen fortsætte i et fastholdelsesfleksjob. Vær opmærksom på, at

forløbet frem imod et fleksjob desværre af og til er langt.

§56-aftale – refunderet udgift til sygedagpenge

En §56-aftale gør, at arbejdsgiveren kan få refunderet udgiften til

sygedagpenge fra første sygedag, hvis medarbejderen har øget risiko

for fravær på grund af en kronisk eller langvarig lidelse. Det vil ofte

være relevant for en ansat med psykisk sygdom. Ordningen er en stor

hjælp for arbejdsgiveren og gør det mere attraktivt at ansætte eller

beholde personen på arbejdspladsen. Tal derfor med arbejdsgiveren,

om det kunne være en mulighed, de er interesserede i.

Sådan søger I:

Kommunen skal i sidste ende godkende §56-aftalen,

men i første omgang indgås den mellem den ansatte og arbejdsgiveren,

som sammen udfylder en blanket. Find blanketten i jeres kommune

eller på Borger.dk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Mentorordning

Jobcenteret kan tilbyde en ordning, hvor den, du er pårørende til, får

tilknyttet en mentor i en indkøringsperiode. Mentoren hjælper med

det, der er svært, og understøtter på den måde, at personen får eller

fastholder et arbejde. Udover hjælp på arbejdspladsen kan mentorens

opgaver bestå af hjælp til at overkomme barrierer, der står i vejen

for job eller uddannelse. Det kan fx være hjælp til at komme op om

morgenen og møde på arbejdspladsen eller hjælp til at kontakte lægen

eller jobcenteret. Derfor kan en mentorordning ofte være relevant for

mennesker med psykisk sygdom.

Sådan søger I:

Kontakt jobcenteret og hør om mulighederne for at få

mentorstøtte. Find nummeret på kommunens hjemmeside.

≥

Læs mere om fleksjob og handicapkompenserende ordninger på

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Sådan kan du hjælpe i jobcenteret

Der er flere måder, du som pårørende kan støtte den, du er pårørende

til, i at få bedst mulig hjælp i jobcenteret.

Hjælp med at få en lægeerklæring

Når den, der er syg, melder sig ledig og fx skal modtage en ydelse eller

i gang med et ressourceforløb, får personen tildelt en sagsbehandler

i jobcenteret. Inden han eller hun kan få sin sag behandlet, skal

sagsbehandleren have en lægeerklæring fra personens egen læge. Den,

sagen drejer sig om, bliver derfor indkaldt af lægen, for at de sammen

kan udfylde lægeerklæringen. Hvis den, der er syg, ønsker det, er det

en god idé, at du tager med til lægen. På den måde kan du både gøre

personen tryg, få oplysninger om sagen fra starten og bidrage med din

viden til lægeerklæringen.

Deltag i møder eller find en bisidder

Når lægeerklæringen er indhentet, skal den, der er syg, til møde med

sin sagsbehandler, hvor situationen bliver drøftet, og forløbet aftales.

Det er en stor hjælp for mange med psykisk sygdom at have en

bisidder med, der kan hjælpe med at forstå og huske, hvad der bliver

sagt, og få sagt det, der bør siges.

Hvis du har fået samtykke, og den, du er pårørende til, ønsker det,

kan du selv være bisidder. Alternativt tilbyder visse organisationer

en frivillig bisidder, som kan hjælpe. På møderne kan du spørge ind

til, om der er beskæftigelsesordninger, som egner sig særligt godt

til mennesker med psykisk sygdom. Du kan også oplyse jobcenteret

om, at det kunne være relevant at invitere behandlere med til mødet,

idet de har kendskab til sygdommen og vigtig viden, til når forløbet i

jobcenteret skal drøftes.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Kommunen

Klag, hvis I er uenige

Når det skal besluttes, hvilken ydelse den, du er pårørende til, skal

indstilles til, foregår det på et møde på jobcenteret. Hvis jobcenteret

træffer en afgørelse, som du og den, du er pårørende til, ikke er enige i,

kan I klage.

≥

Læs om, hvordan du klager over en afgørelse på side 76.

FÅ VEJLEDNING

Vil I have generel vejledning om de forskellige ordninger,

så kontakt Styrelsen for Arbejdsmarkedsområdet,

Specialfunktionen for Job og Handicap på [email protected].

Har den, der er syg, allerede en sagsbehandler i

jobcenteret, kan sagsbehandleren informere om,

hvordan I søger om forskellige ordninger. Hvis der ikke er

en sagsbehandler tilknyttet, kan jobcenteret kontaktes

på deres hovednummer for oplysninger om, hvordan

personen søger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Samtykke

og fuldmagt

DER ER MEGET KLARE REGLER FOR

, hvornår du som pårørende

kan få indblik i sygehusets, lægens eller kommunens oplysninger

om den, du er pårørende til. Grundlæggende skal du – hvis den, du er

pårørende til, er voksen, have vedkommendes tilladelse for at få indblik

i oplysningerne. Når det handler om børn, har du som forælder med

forældremyndighed mere uhindret adgang, indtil barnet fylder 15 år.

Her kan du læse om reglerne for samtykke og få råd til, hvordan du

bedst håndterer dem, og hvad du kan gøre, hvis den, du er pårørende

til, ikke vil give sit samtykke til, at du bliver involveret.

Samtykke

Med samtykke kan du få informationer og indsigt i den konkrete

sag. Samtykke kan fx betyde, at personalet må give dig personlige

oplysninger om den, der er syg, og at du kan komme med til møder,

samtaler med lægen, sagsbehandleren osv. Samtykket giver dig ikke

mulighed for at læse den digitale journal eller at få aktindsigt. Det

kræver en fuldmagt.

På hospitalet foregår samtykket typisk ved, at den, der er syg, ved

indlæggelse eller anden kontakt med sygehuset får udleveret et

papir, hvor han eller hun kan skrive navn på dem, der gerne må

få oplysninger og blive informeret. Men samtykket kan også gives

mundtligt.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

For at et samtykke er gyldigt, skal det være givet frivilligt og på et

oplyst grundlag. Det vil sige, at den, der er syg, skal være klar over, at

han eller hun med sit samtykke giver dig ret til indblik i behandlingen.

Fuldmagt

En fuldmagt kan give flere muligheder end et samtykke. På sygehuset

kræver det fx en fuldmagt at få adgang til journalen fra den, der er

syg, og i kommunen kan en fuldmagt give adgang til at handle eller

tale på vegne af den, du er pårørende til. I fuldmagten skal den, du

er pårørende til, beskrive hvad han eller hun giver dig fuldmagt til.

Det kan fx være at videregive oplysninger, læse i journalen eller at få

aktindsigt.

Ingen fuldmagt eller samtykke

Hvis den, der er syg, ikke giver samtykke eller fuldmagt, kan du ikke få

noget at vide om sagen. Så er du som udgangspunkt ikke bedre stillet

i forhold til informationer og medvirken, end du er overfor et helt

fremmed menneske. Mange pårørende ender i den situation, og det

kan være meget nedslående og frustrerende. Der er dog stadig noget,

du kan gøre for at spille en rolle.

Du må gerne få generelle oplysninger

Både på sygehuset og i kommunen har du stadig mulighed for

at få generelle oplysninger. På sygehuset må lægen og de øvrige

behandlere fx gerne mødes med dig og give dig generelle oplysninger

om symptomer, medicin og behandlingsformer eller andet, som

ikke er direkte relateret til den, der er syg. Vær opmærksom på, at

behandlerne ikke altid er opmærksomme på, at de må tale med dig,

når du ikke har samtykke, og nogle bryder sig ikke om det. Det kan fx

være fordi de er bekymrede for, om det kan få konsekvenser for deres

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Samtykke

relation til den indlagte. I nogle tilfælde vil de derfor henvise til at

finde viden et andet sted.

Giv din viden videre

Du må gerne fortælle behandlere og sagsbehandlere om dine

erfaringer og bekymringer, og de må gerne bruge de informationer, de

får fra dig, til at kvalificere deres handlinger og beslutninger. Så selvom

behandlerne ikke må videregive eller dele de informationer, du giver,

kan du altså stadig spille en meget værdifuld rolle for behandlingen.

Husk, at personen kan skifte mening

Husk, at selvom den, der er syg, ikke har givet samtykke i første

omgang, behøver afvisningen ikke gælde for evigt. Når behandlingen

skrider frem, og han eller hun forhåbentlig får det bedre, er der også

mulighed for, at personen skifter mening om samtykket. Giv eventuelt

dit telefonnummer til personalet, så de kan kontakte dig, hvis det

sker. Spørg gerne direkte, om de har skrevet dine oplysninger ind i

systemet, da det ikke altid er tilfældet.

Motivér – uden at presse

Det kan hjælpe, hvis du og personalet bliver ved med at motivere til at

give samtykke, men pas på med at presse for meget, da det kan have

negativ effekt. Af og til kan det være bedst at anerkende, at den, der

er syg, ikke ønsker, at du bliver direkte inddraget, men i stedet selv vil

bestemme, hvor meget du får at vide.

Pas på tillidsbrud

Afhængigt af din relation til den, du er pårørende til, skal du være

opmærksom på, om du bryder jeres tillid ved at give personalet

oplysninger. Vær desuden opmærksom på, at personalet nogle

steder skriver de oplysninger, du giver, ind i patientens journal, og at

patienten vil kunne se det senere. Spørg eventuelt, om det er noget,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

de gør på afdelingen. Hvis du er alvorligt bekymret, bør du dog altid

orientere sundhedspersonalet eller sagsbehandleren i kommunen.

Du har mulighed for at underrette eller skrive om dine bekymringer

anonymt.

Under 18 år

Hvis dit barn er under 18 år, og du har forældremyndigheden, har du

meget vide rammer for indsigt og deltagelse. Så kan du fx kontakte

behandlerne udenom barnet, deltage i møder og få alle relevante

informationer. Men selvom du som forælder har ret til at handle og

træffe beslutninger på vegne af dit barn, har barnet også rettigheder.

Fx har børn ret til at blive inddraget i deres sagsforløb i kommunen, og

når barnet fylder 15 år, kan han eller hun selv træffe beslutninger om

behandlingen.

≥

Læs mere om børn og unges rettigheder på side 120.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Når dit barn

har en psykisk

sygdom

DET ER SKRÆMMENDE OG SORGFULDT

at være forælder til et

barn med psykisk sygdom eller alvorlige psykiske problemer. Mens

problemerne opstår og udvikler sig, og man er allermest overvældet

af frygt og sorg, skal man navigere mellem forskellige instanser og

myndigheder og lære nye regler og rettigheder at kende.

Her kan du få et overblik over nogle af de vigtigste rettigheder, regler

og muligheder i kommunens og psykiatriens hjælp og støtte til børn

og unge.

LANGT DE FLESTE FÅR DET BEDRE

Når det ser mest trist og uoverskueligt ud, så husk, at

langt de fleste forældre til børn med psykiske problemer

kommer ud på den anden side og får et lettere og mere

normalt liv igen. Og langt de fleste børn bliver raske eller

lærer at håndtere symptomerne og får et godt liv.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn og unges

vej i behandling

VEJEN TIL HJÆLP OG BEHANDLING

kan desværre være lang

og kringlet for børn med psykisk sygdom. Når du skal hjælpe dit

barn, er det en fordel at kende til systemet og være opmærksom på

faldgruberne, og hvordan du undgår dem. Her er en guide til forløbet,

og hvordan du kan støtte dit barn undervejs.

Når bekymringerne opstår

Hvornår og hvordan forløbet begynder, er selvfølgelig meget

forskelligt. Det afhænger ikke mindst af, hvilken sygdom eller

udviklingsforstyrrelse barnet er ramt af. Udviklingsforstyrrelser

som ADHD og autisme kan vise sig tidligt i barndommen, mens

sygdomme som angst, depression og spiseforstyrrelser typisk

opstår og viser sig i skolealderen.

Uanset hvornår sygdommen eller forstyrrelsen opstår, vil den

typisk vise sig med problemer og bekymringer. Det kan fx være

med konflikter i skolen, fravær, manglende sprog eller ved, at barnet

trækker sig fra aktiviteter og fællesskab. Bekymringerne kan både

opstå hos jer som forældre og hos pædagoger eller lærere.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Spørg personalet

Opstår bekymringerne hos jer, så tag fat i pædagogerne eller

skolelærerne og spørg, hvad de oplever. Måske har de også set nogle

tegn. Selvom de ikke nødvendigvis har særlig viden om psykisk

sygdom eller udviklingsforstyrrelser, har de kendskab til samspillet

mellem børn, og hvordan man typisk opfører sig og agerer med andre.

Få dem til at kontakte PPR – eller gør det selv

Hvis personalet ikke selv foreslår det, kan du opfordre dem til

at kontakte PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). PPR er

kommunens enhed, som undersøger og vurderer, om børn har

behov for støtte i skolen eller institutionen. PPR kan også henvise til

udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Hvis skolen eller institutionen ikke mener, at der er behov for at

kontakte PPR, eller hvis du synes, at det går for langsomt, kan du

selv kontakte PPR. Find nummeret på din kommunes hjemmeside.

Vær opmærksom på, at PPR-funktionen har et andet navn i

enkelte kommuner. Hvis du ikke kan finde din lokale PPR, så spørg

kommunen, hvad enheden hedder.

≥

Læs mere om PPR på side 110.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

HVEM KAN HENVISE TIL BØRNE-

OG UNGDOMSPSYKIATRIEN?

Langt de fleste henvisninger til børne- og ungdoms-

psykiatrien kommer fra PPR eller egen læge. Men der er

også andre veje ind. Dem, der kan henvise, er:

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Egen læge

Kommunens sagsbehandlere

Privatpraktiserende børnelæger

Hospitalets børneafdeling

Specialpædagogisk støtte

Udover at henvise til psykiatrisk hjælp kan PPR beslutte at sætte gang

i en række støttetiltag i kommunalt regi. Det kaldes specialpædagogisk

støtte. For børn, der går i skole, kan hjælpen fx være ugentlige

samtaler mellem barnet og læreren, fagligt orienteret støtte, at barnet

bliver taget ud af undervisningen i nogle timer om ugen for at træne

specifikke færdigheder eller fagligheder, eller at en voksen er sammen

med barnet i frikvarteret.

Bliv henvist af egen læge

Barnets egen læge kan henvise til børne- og ungdomspsykiatrien,

ligesom PPR kan. For unge mennesker, som er forbi folkeskolealderen,

er egen læge det mest oplagte sted at få en henvisning. Og hvis man

ikke kan vente på forløbet med PPR, kan det være en god løsning at gå

til egen læge i stedet, da processen ofte går hurtigere her.

100

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Få det hele med

Selvom et barn eller en ung er blevet henvist til psykiatrien fra lægen,

afviser psykiatrien ofte henvisningerne. Det er ofte fordi, der mangler

vigtige oplysninger i henvisningen. Fx om hvilke indsatser der er gjort

eller forsøgt gjort. Det er derfor vigtigt, at I er fyldestgørende overfor

lægen. Få beskrevet de konkrete udfordringer og alt, der er gjort eller

forsøgt gjort for at hjælpe.

Hvis I har kontaktet PPR, og der ikke er blevet observeret eller gjort

en hjælpsom indsats, mens symptomerne er fortsat eller forværret – så

få lægen til at skrive det. Og hvis situationen er mere akut, og I ikke

har tid til at få lavet undersøgelser fra PPR eller familieafdelingen, så

få lægen til at skrive det.

Vær konkrete i jeres beskrivelse af, hvilke udfordringer I oplever,

og hvilke symptomer der viser sig i hverdagen. Hvis I kan beskrive,

hvordan en dag eller en uge typisk ser ud, så gør det gerne, da det

er med til at konkretisere udfordringerne. Husk også at have fokus

på, hvordan symptomerne påvirker barnets funktionsniveau. Hvad

kan han eller hun ikke længere på grund af symptomerne? Det er alt

sammen vigtigt at få med i henvisningen.

Indhent relevante oplysninger

Hvis I har været i gang med et forløb med PPR, ligger der højest

sandsynligt en masse information om jeres barn hos PPR. Det

kan være, at de fx har lavet en skolebeskrivelse. Sørg for at få de

informationer med i henvisningen, så børne- og ungdomspsykiatrien

får så korrekt og fyldestgørende et billede som muligt.

Kommunens familieafdeling

Hvis symptomerne viser sig derhjemme, men ikke i skolen eller

institutionen, skal PPR typisk ikke ind over. I den situation kan

101

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

det være relevant at kontakte kommunens familieafdeling i stedet.

Sagsbehandleren i kommunen kan henvise til udredning i psykiatrien,

hvis det bliver vurderet relevant og nødvendigt.

Afdelingens sagsbehandlere indhenter oplysninger, holder et

netværksmøde og vurderer, om der skal henvises eller iværksættes

kommunal støtte til jer som familie eller til barnet. Kommunen kan

fx tilbyde en støttekontaktperson eller forældretræningskurser. Flere

kommuner tilbyder også programmer henvendt til børn og unge med

psykisk sygdom.

Mange kommuner har desuden en ungerådgivning, hvor unge kan

henvende sig uden en henvisning og få rådgivning anonymt.

Når barnet skal udredes

Hvis dit barn er blevet henvist til børne- og ungdomspsykiatrien, og

den psykiatriske visitation har godkendt henvisningen, skal barnet

i gang med en udredning. Målet med udredningen er at finde ud af,

om barnet har en sygdom eller forstyrrelse, og hvilken behandling

der i så fald er den rigtige. Udredning er tværfaglig, og I kan fx møde

læger, psykologer, sygeplejersker og nogle steder også pædagoger,

socialrådgivere, diætister og fysioterapeuter. Et udredningsforløb

strækker sig typisk over fire-fem aftaler.

1. Planen og første indkaldelse

Inden selve udredningen lægger behandlerne en plan, som I

får besked om. Planen indeholder en tidsplan, en beskrivelse af

undersøgelserne og oplysninger om, hvem der skal deltage ved de

forskellige aktiviteter. Afhængigt af barnets alder og tilstand, kan

I fortælle om planen og forberede ham eller hende på, hvad der

skal ske.

102

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

De fleste børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger sender

materiale forud for første samtale, som forældrene skal udfylde.

Her vil der typisk blive spurgt ind til fx graviditet, fødsel, den tidlige

udvikling (sproglig, motorisk og social) og tidligere sygdomme.

Hvis I ikke kan huske detaljerne, kan det være en god idé at kigge i

Barnets bog, som sundhedsplejersken har udfyldt.

2. Undersøgelser

Når det drejer sig om mindre børn, er udredningen typisk baseret på

observationer af barnet. Lægerne kan fx observere, hvordan barnet

leger eller løser forskellige opgaver. Der kan også være psykologiske

tests, som undersøger barnets intelligensniveau, sprog eller

opmærksomhedsfunktion. Når det drejer sig om unge, vil der være

mere fokus på samtaler med lægerne.

Det står i planen, hvem der skal deltage i de forskellige dele af

udredningen. I nogle tilfælde er det kun jer som forældre, der skal

ind til et møde, andre gange er det kun barnet, og nogle gange skal I

alle ind sammen. Drejer det sig fx om en 10-årig, der er henvist med

mistanke om ADHD, bliver barnet kaldt ind til en lægeundersøgelse,

og forældrene skal til en samtale om barnets udvikling. Igen er det

her en fordel, hvis I har forberedt en konkret beskrivelse af jeres

oplevelser af barnets udfordringer.

3. Tilbagemelding

Når undersøgelserne er gennemført, laver behandlerne på børne-

og ungdomspsykiatrisk afdeling en konklusion sammen med en

speciallæge. I konklusionen står, hvilke undersøgelser der er lavet,

hvilke tegn eller symptomer der er set hos barnet, hvad de har

fundet frem til, og hvilken hjælp de anbefaler. Det kan både være

anbefalinger til psykiatrisk behandling og til, hvad der kan gøres i

kommunen.

103

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

I bliver indkaldt til et møde, hvor personalet fortæller, hvad

de har konkluderet. Konklusionen bliver også lavet som en

skriftlig udtalelse. Det kan være en god idé, at I gør personalet

opmærksomme på, hvem udtalelsen bør sendes til. Det kan fx være

skolen, PPR, kommunens familieafdeling eller andre, som har været

eller skal være med til at hjælpe.

4. Eventuelt netværksmøde

Efter tilbagemeldingen kan børne- og ungdomspsykiatrien indkalde

til et netværksmøde, hvor alle relevante parter taler om, hvad

hver især kan gøre for at hjælpe barnet. Her kan I som forældre

være med til at sikre, at alle de rigtige inviteres. Det er ikke altid,

der bliver holdt netværksmøder. Spørg eventuelt, om det er en

mulighed, når I får tilbagemeldingen.

5. Tal med barnet

Når udredningen er overstået, er det vigtigt, at I taler med barnet

om, hvad der blev konkluderet, og hvad der nu skal ske. På de fleste

børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er der tilbud om, at

barnet kan få en særlig tilbagemelding, eller at personalet hjælper

forældrene med at tale med barnet. Afhængigt af hvilken diagnose

barnet eller den unge får, vil der flere steder være tilbud – især til

unge – om psykoedukation, hvor de får information om diagnosen,

og hvilke udfordringer den kan give.

104

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

REGIONERNES BØRNE- OG

UNGDOMSPSYKIATRISKE AFDELINGER

Alle regioner har børne- og ungdomspsykiatriske

afdelinger. I nogle regioner er der kun én afdeling,

og i andre er der flere fordelt på forskellige matrikler.

Fx ligger Region Nordjyllands eneste børne- og

ungdomspsykiatriske afdeling i Aalborg, mens

Region Midtjylland både har afdelinger i Viborg,

Herning og Aarhus.

Barnets behandling

Der er stor forskel på behandlingen, alt efter om det fx drejer sig om

en spiseforstyrrelse, ADHD eller skizofreni.

Inddragelse

Som forældre vil I altid blive inddraget i behandlingen. Hvordan og

hvor meget afhænger af barnets alder. I får også udleveret en skriftlig

kopi af behandlingsplanen. Hvis I ikke får planen udleveret, så bed

gerne om den.

≥

Læs mere om inddragelse, og hvad du kan gøre for at blive bedre

inddraget på side 48.

Samtaleforløb

Ved diagnoser som angst og depression bliver barnet eller den

unge typisk behandlet terapeutisk – altså gennem samtaler med

behandlerne eller eventuelt i gruppeterapi. Fx vil en ung på 15 år

typisk gå til samtaler i børne- og ungdomspsykiatrien. Som forælder

kan du støtte op om samtalebehandlingen ved at hjælpe med at øve

de ting, der skal øves på imellem samtalerne.

105

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Medicinsk behandling

Skal dit barn tage medicin for sin psykiske sygdom eller

udviklingsforstyrrelse, kan du hjælpe med at sikre, at medicinen

bliver taget. Mind ham eller hende om medicinen og vær opmærksom

på medicinens bivirkninger og effekt. Hvis medicinen ikke virker,

som den skal, eller barnet har for mange bivirkninger, så kontakt

behandlerne og fortæl, hvad du oplever.

Indlæggelse af børn og unge

Oftest foregår psykiatrisk udredning og behandling af børn og

unge ambulant – altså uden indlæggelse. Men i nogle tilfælde kan

indlæggelse være nødvendigt. Bliver et barn eller en ung, som er i

skolealderen, indlagt, er der mulighed for at modtage undervisning på

afdelingens interne skole.

Her er nogle af de mest almindelige typer af indlæggelser af børn

og unge:

Indlæggelse under udredning

Hvis det ikke rækker med et ambulant udredningsforløb, kan det være

nødvendigt, at barnet i stedet bliver udredt under en indlæggelse.

Udredningen kan enten foregå under en dagindlæggelse eller en

døgnindlæggelse. Dagindlæggelse foregår ved, at barnet kommer ind

på afdelingen om morgenen og er indlagt, indtil forældrene henter om

eftermiddagen. Altså i cirka samme tidsrum som et barn normalt er i

skole eller institution.

Ved en døgnindlæggelse er barnet indlagt hele døgnet. Ofte vil barnet

være indlagt mandag til fredag og så komme hjem til sine forældre

i weekenden. Som forældre aftaler I forløbet med personalet på

forhånd: Hvor lang tid varer indlæggelsen, hvad skal undersøges, hvor

meget må I være til stede osv.?

106

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Akut indlæggelse

Akutte psykiatriske indlæggelser sker relativt sjældent for børn og lidt

hyppigere for unge. Det vil oftest være ved svære selvmordstanker,

hvor personalet vurderer, at der er en stor selvmordsrisiko. Akut

indlæggelse kan også ske på grund af pludseligt opståede psykotiske

symptomer eller forværring af symptomerne.

Akutte indlæggelser er sværere at forberede sig på. Men som

forælder vil du stort set altid være med til indlæggelsessamtalen og

på skadestuen. Og du vil også blive inddraget undervejs, når barnet

er indlagt. Afhængigt af region og alder kan der være mulighed for, at

forældre kan blive medindlagt. Typisk hvis det drejer sig om de lidt

mindre børn.

Planlagt indlæggelse til behandling

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at blive indlagt til behandling,

hvor indlæggelsen er planlagt og aftalt med forældrene på forhånd.

Fx hvis barnet eller den unge har en svær spiseforstyrrelse, og der

er behov for indlæggelse i en kortere periode for at få behandlingen

ordentligt i gang. Selvom det er svært, kan du prøve at tale med dit

barn og forberede ham eller hende på, hvad der kommer til at ske

under indlæggelsen. Spørg eventuelt afdelingen, hvad der er godt for

barnet at vide på forhånd.

107

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

UDENOM DET OFFENTLIGE SYSTEM

Desværre oplever nogle forældre, at det er svært at

trænge igennem i det offentlige system, og at der er

lange ventetider. Nogle vælger i den situation at betale

for behandlingen selv. Hvis man går den vej, skal man

være opmærksom på, at det koster mange penge.

Undersøg eventuelt, om jeres sundhedsforsikring

dækker udgifterne.

Vær opmærksom på overgange

Børn har mange overgange i løbet af relativt kort tid. Fx overgangen

fra dagpleje til vuggestue. Vuggestue til børnehave. Børnehave

til børnehaveklasse og til indskoling osv. Overgangene kan være

faldgruber for den støtte eller udredning, barnet er i gang med. Meget

information kan nemlig gå tabt i overgangen. Det kan fx være støtte,

barnet har fået i børnehaven, som forsvinder i overgangen til skolen,

fordi den relevante viden ikke bliver givet videre.

Prøv derfor at være opmærksom på, at der bliver lavet ordentlige

overleveringer, så informationerne om, hvad der virker eller ikke

virker, bliver givet videre. Det gælder også ved overgang mellem

skiftende læger, sagsbehandlere eller PPR-psykologer. Det kan være en

god idé at insistere på, at der bliver skrevet referater fra alle møder, og

at alle indsatser bliver dokumenteret på skrift – uanset om indsatserne

virker eller ej. Og få sagsbehandlere og PPR-personale forpligtet på at

levere alle informationer videre og følge op på alle indsatser.

108

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Få hjælp fra en bisidder

Det er enormt belastende at have et barn, der er i mistrivsel eller har

en psykisk sygdom. Og det kan være svært at være den, der skal sørge

for, at der er fremdrift i sagen, og at de forskellige instanser gør deres

arbejde ordentligt. Du kan eventuelt få hjælp af en bisidder, som kan

hjælpe under mødet med fx at forklare, stille spørgsmål og sørge for, at

samtalen holder sig til dagsordenen.

Søg hjælp fra relevante foreninger

Uanset hvor du er i forløbet, findes der foreninger, som kan rådgive

og guide dig videre. Bedre Psykiatri er foreningen for pårørende, som

er specialiseret i at rådgive om pårørendes udfordringer. Men der

findes også diagnosespecifikke foreninger som ADHD-foreningen,

Autismeforeningen og Angstforeningen, som kan være relevante at

kontakte eller besøge online.

Det kan være en jungle at finde rundt i alle de råd, der ligger på

internettet, men i foreningerne kan du være ret sikker på at få fagligt

kvalificeret hjælp og støtte. Har du brug for støtte til at få den rigtige

behandling til dit barn efter en udredning, kan foreningerne også

guide dig.

109

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

PPR – Pædagogisk

Psykologisk

Rådgivning

PPR STÅR FOR PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING

Det er en funktion i kommunen, som rådgiver og vejleder lærere

og pædagoger i skoler og dagtilbud. Der er store forskelle på

kommunernes PPR-afdelinger, men kerneopgaven er altid at vurdere,

om børn har brug for hjælp, og sikre, at de får det. Et PPR-team

består typisk af psykologer, talehørekonsulenter, fysioterapeuter og

ergoterapeuter.

Første møde med PPR

Det er ofte lærerne eller pædagogerne, som tager den første kontakt

til PPR, men du kan også selv tage kontakt. Når der er taget kontakt

til PPR, begynder en undersøgelse af, hvilken form for støtte dit barn

har behov for. Oftest begynder forløbet med et dialogmøde, hvor

PPR, forældre og skolen eller institutionen deltager. Her skal du som

forælder fortælle, hvilke bekymringer du har, og hvilke udfordringer

du oplever hos barnet.

≥

Læs mere om vejen til behandling og den første kontakt på side 98.

110

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Vær konkret

Forsøg at være grundig og fyldestgørende, når du beskriver dit barns

udfordringer til PPR. Jo mere konkret, du kan være i beskrivelsen, jo

bedre er det. Beskriv gerne, hvordan en typisk uge eller dag ser ud. Det

giver PPR bedre forudsætninger for at vurdere barnet.

Skriv ned i forvejen

Når der sidder mange rundt om bordet, kan det være svært at få sagt

de ting, der skal siges. Skriv derfor dine oplevelser ned. Skriv, hvordan

dit barn reagerer i løbet af dagen, og hvilke situationer der er svære.

Skriv alle de vigtige pointer, du vil give videre – så er du bedre rustet

til at fortælle om dine oplevelser til mødet.

Hold fast i det, du ser

Som forælder kan du opleve, at du ser en række symptomer i hjemmet,

som pædagoger eller lærere ikke kan genkende. Nogle børn og unge

reagerer forskelligt ude og hjemme – fx fordi de undertrykker følelser

og reaktioner i skolen og slipper dem fri, når de er hjemme i trygge

rammer. Derfor kan der være forskellige oplevelser af dit barns

tilstand, og det er helt normalt. Nogle forældre tvivler på deres egen

vurdering og trækker måske i land, når de hører skolens modstridende

oplevelser. Men det er vigtigt, at du holder fast i, hvilke symptomer du

ser, og beskriver, hvad du oplever.

PPR’s undersøgelse

Det er meget forskelligt, hvor længe et forløb med PPR varer. I

nogle tilfælde er det nok, at PPR giver nogle råd og værktøjer videre

til det første møde. Men ofte vil PPR blive tilknyttet i en længere

periode. Særligt når det drejer sig om en psykisk sygdom eller

udviklingsforstyrrelse.

111

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

En PPR-undersøgelse kan fx bestå af vejledende samtaler med

forældrene, løbende arbejdsmøder med institutionens, skolens eller

SFO’ens personale, psykologiske tests og observation af barnet i

skolen eller institutionen.

PPR skal give besked og aftale med jer forældre, hvilke undersøgelser

der bliver lavet. På baggrund af undersøgelsen kan PPR lave en

pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnets støttebehov

og komme med anbefalinger til, om der skal gøres noget særligt i

forhold til undervisningen eller dagligdagen i institutionen. PPR kan

på baggrund af undersøgelsen også henvise til udredning i børne- og

ungdomspsykiatrien.

Lang ventetid

Nogle må desværre vente længe for overhovedet at få PPR ind i

sagen. Og selve forløbet med PPR kan også trække ud. Blandt andet

på grund af travlhed og udskiftning i PPR-psykologer. Ventetiden kan

være meget frustrerende, og mange forældre føler, at de bliver slået

hjem og skal starte forfra gang på gang. Nogle vælger i den situation

at søge hjælp hos en privat psykiater eller et privat hospital. Der

kan man undgå ventetiden, men for de fleste er det til gengæld en

stor udskrivning. Hvis I har en sundhedsforsikring, kan I eventuelt

undersøge, om den dækker.

Bed om at få lavet en skriftlig skolebeskrivelse

Hvis PPR ikke selv laver en observation, så få eventuelt lærerne til

at lave en skriftlig skolebeskrivelse. Her kan de skrive, hvordan de

oplever barnets udfordringer, og hvilke indsatser der er forsøgt for at

hjælpe. Skolebeskrivelsen er god at have med i en eventuel henvisning

til børne- og ungdomspsykiatrien.

112

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Den børnefaglige

undersøgelse

NÅR BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

skal modtage støtte fra

kommunen, skal familien og barnet typisk igennem en børnefaglig

undersøgelse – også kaldet en §50-undersøgelse. For nogle pårørende

kan processen virke indgribende og uoverskuelig, men undersøgelsen

er vigtig for, at I kan få den rette hjælp.

Formålet med undersøgelsen er at afdække, om barnet og/eller

familien skal have hjælp og støtte samt at finde frem til, hvilken

specifik støtte der hjælper barnet og familien bedst. Som hovedregel

skal den børnefaglige undersøgelse være afsluttet fire måneder efter,

at kommunen er blevet opmærksom på barnets særlige behov

for støtte.

I EN §50 UNDERSØGER KOMMUNEN BLANDT ANDET

BARNETS:

Udvikling og adfærd

Familieforhold

Skoleforhold

Sundhedsforhold

Fritidsforhold og venskaber

113

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Sådan foregår undersøgelsen

Kommunen begynder med at indhente oplysninger om barnet og

familien. Det kan både være nye oplysninger og oplysninger, som

allerede er nedskrevet. Kommunen taler typisk med personer, der

har med barnet eller den unge at gøre i hverdagen – fx læger,

pædagoger, lærere og lignende.

Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med dig og dit barn. Hvis dit

barn er over 15 år, skal han eller hun inddrages. Ofte vil undersøgelsen

også indeholde samtaler med barnet selv og forældrene. Undersøg-

elsen skal dog altid gennemføres så skånsomt for barnet som muligt,

så hvis der fx ikke er behov for en samtale med barnet, vil den

blive undgået.

Når undersøgelsen er slut, tager kommunen stilling til, om der er

behov for foranstaltninger. Afgørelsen skal også indeholde oplysninger

om, hvordan I som forældre forholder jer til foranstaltningerne. Det

betyder, at I skal høres om undersøgelsens resultat.

Jeres rettigheder i forbindelse

med undersøgelsen

Bisidder

Hvis undersøgelsen indeholder en børnesamtale, har barnet ret til at

have en bisidder med. Det kan fx være en lærer eller en pædagog, som

barnet er trygt ved.

Oplysninger uden samtykke

Er den unge fyldt 15 år, kan kommunen indhente nødvendige

oplysninger uden samtykke fra hverken den unge eller forældrene.

Det kan fx være oplysninger, som allerede er nedskrevet og nye

114

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

oplysninger, kommunen indhenter fra folk, der har med den unge

at gøre i hverdagen som fx daginstitutionspersonale, læger og

privatpersoner. Kommunen har også mulighed for at lade barnet eller

den unge undersøge af en læge eller autoriseret psykolog.

Adgang uden samtykke

Hvis du som forældremyndighedsindehaver modsætter dig en

børnefaglig undersøgelse, og kommunen har en reel bekymring for, at

barnets fysiske eller psykiske sundhed og udvikling kan føre til alvorlig

skade, kan kommunen få adgang til din bolig uden en retskendelse.

Men det kræver, at adgangen sker som led i undersøgelsen, og at

undersøgelsen er nødvendig for at vurdere, om barnet er i risiko.

Du kan klage over afgørelsen

Inden kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp der skal sættes

ind med på baggrund af undersøgelsen, bliver du partshørt. Træffer

kommunen alligevel en afgørelse, som du er uenig i, kan du klage inden

for fire uger, efter afgørelsen er faldet. Herefter vil kommunen ud fra

din klage genvurdere sagen og beslutte, om de vil ændre afgørelsen.

Fastholder kommunen sin afgørelse, sendes den sammen med din

klage videre til Ankestyrelsen.

≥

Læs mere om klager i kommunen på side 76.

115

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

I skole med

psykisk sygdom

DET KAN VÆRE SVÆRT AT GÅ I SKOLE

, når man har en psykisk

sygdom. Mange børn ender desværre med højt fravær og faglige og

sociale vanskeligheder – og de mange bekymringer og store praktiske

udfordringer kan være ekstremt hårde for dig som pårørende.

Skolelederen har pligt til at tilrettelægge undervisning og støtte til

elever, der på grund af længerevarende eller kronisk sygdom har

svært ved at deltage. Den pligt er god at have i baghovedet, og som

pårørende kan det være en fordel at kende de forskellige muligheder

for støtte, som kan gøre det lettere at gå i skole trods psykisk sygdom.

FIND MERE VIDEN HOS DANSKE PATIENTER

På Danske Patienters hjemmeside er der en temaside,

der hedder Skoleliv. Her kan du finde viden om skolelivet

med sygdom og læse flere gode råd.

Muligheder for støtte

Sygeundervisning – ved højt fravær

Hvis dit barn gennem længere tid ikke går i skole, har han eller hun ret

til at modtage undervisning hjemme. Sygeundervisningen skal sættes

116

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

i gang senest 15 skoledage efter, at barnet sidst var i skole. Det gælder

også ved indlæggelse eller ophold på institution. Hvis det er aktuelt

i jeres situation, så kontakt skolen og fortæl, at I er interesserede i

sygeundervisning.

Specialundervisning – ved behov for støtte

Specialundervisning kan være relevant, hvis dit barn har

udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom. Specialundervisning gives

til børn, hvis udvikling kræver særlige hensyn i mindst ni ugentlige

timer eller undervisning i specialklasser og specialskoler. Det er

skolelederen, der beslutter, om elever kan få specialundervisning på

skolen. Det kan være som støtte i den almindelige klasse eller i en

specialklasse.

≥

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Få lavet en PPV

Når det skal besluttes, om en elev skal have specialundervisning,

sker det efter en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af

barnet. Vurderingen bliver lavet af en psykolog fra den lokale PPR

(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) sammen med barnet selv og

jer som forældre. Skolens leder skal indstille eleven til en pædagogisk

psykologisk vurdering, hvis han eller hun mener, at eleven har behov

for specialpædagogisk bistand som fx specialundervisning. I kan også

selv bede om en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis I synes, at

der er behov for specialpædagogisk bistand.

Støtte ved mindre behov

Hvis dit barn har brug for støtte i mindre end ni undervisningstimer

ugentligt, skal han eller hun have støtte inden for den almindelige

undervisning. Der findes flere muligheder. Blandt andet undervis-

ningsdifferentiering, tolærerordninger og undervisningsassistenter.

117

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hjælpemidler

Hvis dit barn har brug for hjælpemidler, er skolen forpligtet til at

stille undervisningsmidler og hjælpemidler til rådighed, der er direkte

relateret til undervisningen.

Vær åben om dit barns sygdom

Mange kender bekymringen for, at ens barn bliver ekskluderet eller

mobbet på grund af udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom.

Det kan få nogle forældre til at lade være med at fortælle noget om

udfordringerne. Men husk på, at de fleste børn i en skoleklasse har en

grundlæggende omsorg og forståelse for hinanden. Så når børnene

ikke ved, hvorfor deres kammerat ikke kommer i skole, og lærerne

ikke kan fortælle hvorfor, risikerer man, at de drager deres egne

konklusioner, som måske ikke matcher virkeligheden.

Når man er åben om sygdommen, kan man ofte undgå misforståelser

og i stedet blive mødt med forståelse. Og uanset hvad I vælger at

fortælle til hvem, er det jer selv og jeres barn, der skal give skolen og

lærerne lov til at give informationen videre. Afhængigt af barnets

alder kan du tale med ham eller hende om, hvad du fortæller til skolen,

inden du gør det. Barnet kan have bekymringer og forbehold, som er

gode at kende til.

Hold kontakten – også ved indlæggelse

Er dit barn indlagt, er det vigtigt at bevare kontakten til skolen og

kammeraterne. Tag eventuelt en snak med skolen om, hvordan man

kan gøre – fx med hilsner eller små breve. Det gør det muligt for

barnet at bevare en tilknytning til skolen og vennerne, hvilket gør det

nemmere at komme tilbage igen. Det er desuden en god idé at holde

skolen opdateret, hvis der sker en udvikling i barnets tilstand, så de

kan forberede sig og tage bedst muligt imod barnet.

118

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Fortæl skolen om barnets behov

Du kender dit barn bedst, og derfor er det en god idé, at du melder

klart ud overfor lærere, pædagoger, PPR og skoleledelse, hvad I som

forældre mener, der er behov for. Hvis dit barn har svært ved at gå i

skole, kan det være, at kortere skoledage kan hjælpe. Aftal eventuelt

særregler med lærerne – fx at dit barn må trække frisk luft, selvom det

er midt i timen, hvis det kan hjælpe.

Hold kontakten – også ved skolevægring

Mange børn med psykisk sygdom får skolevægring. Selvom dit

barn ikke kommer afsted, så hold kontakten med skolen i de lange

fraværsperioder, uanset om det handler om at lave lidt lektier

derhjemme eller at mødes med klassekammeraterne online. Så

føler barnet sig ikke helt afskåret, og det bliver nemmere at vende

tilbage igen.

Læg en plan for tilbagekomsten

Hvis dit barn har været væk i en længere periode, er det vigtigt, at I

sammen med skolen lægger en plan for, hvordan barnet får støtte til

komme tilbage og blive en del af fællesskabet igen. Planlæg eventuelt

et møde med klasselæreren og andre relevante deltagere, så I sammen

kan tale hele situationen igennem, og dit barn kan få den bedste vej

tilbage til skolebænken.

119

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn og unges

rettigheder

i kommunen

SELVOM FORÆLDRE HAR RET

til at træffe væsentlige beslutninger

for sine børn, har man som barn også selv en række rettigheder i

kommunen. Her er nogle af de væsentligste.

Ret til at blive hørt og inddraget

Børn og unge har i de fleste tilfælde ret til at blive hørt, inden der

bliver truffet afgørelser om socialfaglige indsatser i kommunen. Når

der er særlige hensyn, der taler for det, kan samtalen med barnet ske

uden forældrenes samtykke og uden, at de er til stede.

Bisidder

Alle børn og unge under 18 år har ret til en bisidder, når han eller hun

skal tale med en myndighedsperson – fx en socialrådgiver. En bisidder

er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed. Bisidderen

kan blandt andet hjælpe barnet med at forklare, stille spørgsmål og

sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen. En bisidder kan fx

være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke

kan udpege en bisidder fra sit netværk, kan Børns Vilkår stille én til

rådighed.

120

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Klageret

Når man er over 12 år, har man ret til at klage over kommunens

afgørelse.

≥

Læs om, hvordan man klager på side 76.

Aktindsigt

Når man er over 12 år, har man ret til at få aktindsigt i ens egen

sag. Indtil man fylder 15 år, kan der dog stadig godt blive truffet

beslutninger i sagen, uden at barnet skal give samtykke til det.

Samtykke

Når man er fyldt 15 år, skal man give samtykke til, at en eventuel

støtte føres ud i livet.

Overgang til voksenliv

Når barnet fylder 18 år, sker der markante ændringer i hans eller

hendes muligheder for hjælp og i forældrenes muligheder for at

involvere sig i sagen. Barnets 18-års fødselsdag er derfor omgærdet

med stor bekymring for mange forældre til børn med psykisk sygdom.

Der er ikke meget at gøre ved de indskrænkede muligheder for hjælp

og støtte – men når man kender reglerne og ændringerne, der træder i

kraft ved overgangen til voksenlivet, kan man bedre forberede sig.

I nogle tilfælde kan unge fortsætte med at få noget af den støtte, de

tidligere har fået eller lignende, selvom de er fyldt 18 år. Det kaldes

efterværn. Formålet med efterværnet er at hjælpe den unge godt i

gang med voksenlivet og at mindske overgangen til det markant lavere

121

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

niveau af hjælp og støtte, man får som voksen. Senest et halvt år inden

den unge fylder 18 år, skal kommunen vurdere, om han eller hun har

brug for efterværn. Det kan fx være støtte til at komme i uddannelse

eller beskæftigelse eller at finde et sted at bo. Efterværnet kan

fortsætte, til man er 22 år.

Hvis kommunen er bekendt med, at den unge modtager støtte eller

handicapkompenserende ydelser, er den forpligtet til at planlægge

overgangen til voksensystemet, allerede når den unge er 16 år.

122

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Børn og unges

rettigheder

i psykiatrien

NÅR MAN ER UNDER 15 ÅR

, har ens forældre mulighed for at træffe

de væsentligste beslutninger, og indtil man fylder 18 år, har forældrene

ret til at få indsigt i behandlingen. Men børn og unge har også selv en

række rettigheder i forhold til behandlingen, som du kan få overblik

over her.

Under 15 år

Når man er under 15 år, skal forældrene som udgangspunkt give

samtykke til behandling. Det vil fx sige medicin og indlæggelse.

Hvis der er risiko for, at barnet skader sig selv eller andre eller øver

hærværk, kan behandlerne beslutte at behandle barnet uden at

informere forældrene eller indhente deres samtykke.

Hvis behandlerne beslutter at behandle et barn under 15 år

imod barnets vilje, men med forældrenes samtykke, kaldes det

magtanvendelse. Når det sker, skal både barnet og forældrene tilbydes

en opfølgende samtale, når magtanvendelsen er overstået.

123

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hvis både barnet og forældrene modsætter sig behandlingen, er

det tvang i psykiatrilovens forstand. Når det sker, har man ret til en

patientrådgiver, som beskikkes af den afdeling, hvor tvangen har

fundet sted. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive barnet og

forældrene og hjælpe dem, hvis de vil klage over den tvang, barnet

har været udsat for. Hvis der bliver brugt tvang overfor barnet, har

afdelingen pligt til at vejlede forældrene om, hvordan de klager.

Over 15 år

Når man er fyldt 15 år, skal man selv give samtykke til at blive

behandlet, og hvis behandlerne beslutter at gennemføre behandlingen

imod den unges vilje, gælder reglerne for tvang. Unge over 15 år

kan også selv anmode om at blive udskrevet. Forældrene skal dog

inddrages i beslutningen. Hvis den unge er uenig med sine forældre, er

det den unge, der bestemmer.

Hvis det sundhedsfaglige personale vurderer, at den unge ikke er

moden nok til at overskue følgerne af sine beslutninger, skal den, der

har forældremyndigheden, give samtykke.

Forældrene har samme ret til at få oplysninger om barnets behandling

helt frem til, at personen fylder 18 år. Det ændrer sig ikke ved 15 år.

124

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Børn, der er

pårørende

BØRN I FAMILIER MED PSYKISK SYGDOM

bliver ofte hårdt

påvirket. Frygten for selv at blive syg, ensomheden og følelser af fx at

være anderledes og stå i skyggen af en syg søskende kan fylde meget.

Og mange ender desværre selv med sociale eller psykiske problemer.

Men der er flere ting, I som forældre kan gøre for at bidrage til, at

barnet får en tryg opvækst, selvom en bror, søster, far eller mor har en

psykisk sygdom.

SPØRG EFTER TILBUD TIL BØRN

Der er heldigvis kommet flere tilbud om støtte til børn

og søskende til mennesker med psykisk sygdom – fx

i form af samtalegrupper eller psykologsamtaler. Så

spørg på afdelingen, i kommunen eller i foreninger som

Bedre Psykiatri.

Fortæl at nogen passer på den, der er syg

Børn er ansvarsfulde og bekymrer sig for deres nærmeste. Derfor tror

mange børn også, at det er deres ansvar at passe på dem, de holder

af. De kan blive bekymrede, hvis de ikke kan se, at den, der har en

psykisk sygdom, får hjælp eller måske ikke er der i en periode. Derfor:

125

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Fortæl barnet, at der er voksne, som hjælper den, der er syg, og at de

voksne er dygtige til det. Det giver barnet tryghed og fjerner noget af

ansvarsfølelsen.

Hold pauser fra sygdommen

Undgå, at sygdommen fylder for meget og bliver det, der definerer jer

som familie. Ja, I skal tale om sygdommen og have fokus på det, den

gør ved familien, men ikke hele tiden. I svigter ikke den, der er syg,

eller nogen andre ved at tage en eftermiddag, hvor I laver noget dejligt

sammen og kun fokuserer på noget, der gør jer glade. Det kan være

svært, men for mange giver det stor værdi, når det lykkes.

Fortæl, hvad I gør for at få det bedre

Uanset om det er en forælder eller en søskende, der er syg, så tal

med barnet om det, I kan, og ikke kun om det, I ikke kan. Det gør

sygdommen og den svære situation håndgribelig og hjælper barnet

til at forstå, at der er håb. Fortæl, hvordan I får behandling – fx at I

taler med en læge, får medicin eller går i en samtalegruppe. Og fortæl

om det, som fungerer i hverdagen – fx at I går på arbejde og ser jeres

venner.

Tal om det, som beskytter barnet

Læg mærke til, hvad der hjælper barnet, og tal om det. Hvis det giver

barnet glæde og et frirum at gå til spejder, spille musik eller læse

tegneserier, så tal om det og vær med til at sikre, at det fortsætter. Ros

dit barn for at gøre det, som hjælper. Når det ikke bare er en hobby,

men et værktøj til at hjælpe sig selv, giver det barnet følelsen af at

have et valg og en indflydelse på sit eget liv.

126

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Børn

Brug tid med barnet

De fleste børn i familier med psykisk sygdom oplever, at de får mindre

tid og opmærksomhed, end de har brug for. Det gælder ikke mindst,

hvis det er en bror eller søster, der er syg. Man skal derfor huske at

prioritere det raske barn. Brug jeres netværk og få den søskende, der

er syg, passet, imens I giver det andet barn fuld opmærksomhed.

Hvis det er mor eller far, der er syg, så husk, at den raske forælder

godt kan bruge tid med børnene, selvom den, der er syg, har brug for

at ligge på sofaen.

Tal sammen

Mange familier med psykisk sygdom skammer sig eller vil beskytte

børnene ved ikke at tale om sygdommen. Men tavsheden får barnet

til at lave sin egen tolkning, og mange giver i den situation sig selv

skylden for den dårlige stemning, tristheden og bekymringerne. Det

fører til skam, angst og ensomhed. Derfor: Tal sammen – hellere for

meget end for lidt. Hjælp barnet med at forstå situationen, og hvorfor

både de raske og syge i familien opfører sig, som de gør. Hjælp med at

sætte ord på følelserne – fx ved at tale om dine egne.

127

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Misbrug

Psykisk sygdom

og misbrug

MANGE MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM

udvikler et misbrug

af alkohol eller narkotika. Ofte opstår misbruget, fordi den, der er syg,

forsøger at medicinere sig selv og lindre symptomerne. Når en person

har både psykisk sygdom og misbrug, kaldes det ofte dobbeltdiagnose.

Det kan være meget svært og bekymrende at være pårørende til én,

der både kæmper med psykisk sygdom og misbrug. Med misbruget

følger ofte uhensigtsmæssige og selvdestruktive valg, som er

nedslidende at være vidne til.

FAKTA OM DOBBELTDIAGNOSE

Mere end 40.000 danskere kæmper både med psykisk

sygdom og misbrug. Mennesker med dobbeltdiagnose

har den højeste overdødelighed sammenlignet med

andre med psykisk sygdom.

Find mere viden om dobbeltdiagnose i videnscenteret

på Bedre Psykiatris hjemmeside.

129

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Her er råd til, hvordan du kan forsøge at hjælpe én, der både har

psykisk sygdom og misbrug – samtidig med at du passer på dig selv.

Vær rummelig, men sæt grænser

Som pårørende skal du finde den svære balance mellem at være

rummelig og grænsesættende. Forsøg at være rummelig og forstående

i forhold til sygdommen, og hvad der ligger bag misbruget. Men husk,

at det samtidig kan være sundt for jeres relation og for dig selv at

sætte grænser. Når du stiller krav og sætter grænser, så hold fast og

husk, at der bør være nogle konsekvenser, hvis de brydes.

Fortæl den, du er pårørende til, hvilken adfærd du kan acceptere, og

hvilken du ikke kan. Giv gerne konkrete eksempler på, hvad der er

uacceptabelt. Fx at bryde aftaler, lyve, stjæle eller være påvirket i

forskellige situationer.

Tag snakken, når der er ro på, og personen ikke er påvirket af misbrug

eller symptomer. Fx tidligt på dagen, hvor samtalen kan være mest

konstruktiv og givende. Husk, at du sætter grænser på grund af

kærlighed og omsorg og i et forsøg på at passe på den, du holder af.

Giv ikke penge, hvis du er bekymret

Prøv at lade være med at give den, der er syg, penge, hvis du er

bekymret for, at pengene går til stoffer eller alkohol. Er du i tvivl

om, hvorvidt han eller hun fx har mad eller tøj nok, så tag i stedet på

indkøb sammen. Så hjælper du med at få dækket de basale behov

uden at give kontanter direkte i hånden.

130

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Misbrug

Vis kærlighed og omsorg

Det bedste, du kan gøre for at hjælpe, er at være kærlig og omsorgsfuld

og huske jeres relation. Er du mor, så vær mor og ikke behandler.

Hjælp eventuelt med at finde et godt behandlingssted til at tage sig af

behandlingen og fokusér derudover på at gøre nogle gode og rare ting

sammen i stedet.

Bevar relationen

Når du fokuserer på at bevare den gode relation og din rolle som

mor, far eller partner, er det lettere at holde fast i omsorgen og være

der for personen. Det er vigtigt for den, du er pårørende til, at nogen

holder fast i støtten og kærligheden, så alt ikke handler om misbrug

og sygdom. Vær ikke den, der kontrollerer eller fordømmer. Og

varetag ikke de opgaver, som bør ligge i det professionelle system. At

have fokus på den positive relation og at fastholde den gør desuden

personen bedre til at mestre sin situation.

Prøv at bevare håbet

Det kan blive bedre – selv for mennesker med meget alvorlig

sygdom og misbrug. Husk det for din egen skyld og for den, der er

syg. Værdsæt selv de helt små fremskridt og positive valg, og husk

medfølelsen, når konsekvenserne af misbruget fylder. Det er alt

sammen med til at motivere personen og øge troen på, at han eller hun

kan få det bedre.

Find den rigtige behandling

Mange pårørende oplever, at det er svært at finde den rigtige hjælp

til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Blandt andet fordi

131

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling ofte er adskilt mellem

kommunen og regionen. Den opdeling kan være forvirrende og

svær at navigere i. Men der findes heldigvis steder, som behandler

både psykisk sygdom og misbrug samlet. Selvom det kan virke

uoverskueligt, så undersøg, om I kan finde sådan et behandlingssted.

Spørg fagpersonalet til råds

Spørg din sagsbehandler eller andet personale i din kommune eller

på sygehuset. Måske kan de anbefale et lokalt behandlingssted, som

behandler psykisk sygdom og misbrug samlet.

Hold et netværksmøde

Hvis den, du er pårørende til, er indlagt, så tal med ham eller hende

og personalet om muligheden for at holde et netværksmøde, hvor

kommunen også deltager. På den måde kan I sammen finde frem til et

videre behandlingsforløb for både sygdom og misbrug. Er den, du er

pårørende til, i et ambulant forløb i psykiatrien, kan kontaktpersonen

eller den behandlingsansvarlige læge aftale et møde sammen med

kommunen.

Spørg andre pårørende

Personalet har ikke altid overblik over de forskellige tilbud, og derfor

kan det være en god løsning i stedet at række ud til andre pårørende,

som har indsigt i, hvad der er af gode behandlingssteder i nærområdet.

Hør eventuelt din lokale Bedre Psykiatri-afdeling, hvilke muligheder

de kender til.

Besøg behandlingsstederne

Når du leder efter den bedste behandling, er det en god idé at besøge

de forskellige steder for at danne et indtryk. Hvad er personalet

for nogle mennesker, og hvordan arbejder de? Kan du se den, du er

pårørende til, få det bedre her? Besøget er helt uforpligtende og giver

132

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Misbrug

133

ofte et bedre billede end at kigge på en hjemmeside. Samtidig kan

besøg på behandlingsstederne motivere til at få hjælp, da den, der er

syg, ofte vil opdage, at det er nogle gode steder, som vil én det bedste.

Foreslå tilbuddet for sagsbehandleren

Hvis du selv har fundet frem til et godt behandlingssted, så foreslå det

konkrete tilbud for din sagsbehandler. Nogle tilbud er private, men

hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, betaler kommunen.

Andre muligheder

Lykkes det ikke at finde et sted, som både behandler misbrug og

psykisk sygdom, kan I forsøge at opsøge de tilbud om koordinering,

som syge og udsatte har ret til eller mulighed for. Fx har

aktivitetsparate ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan

udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem

der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket

regi. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at

opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om

borgerens tilbud.

Nogle kommuner og psykiatriske afdelinger har pårørendementorer,

der kan hjælpe dig med at koordinere. Kontakt din kommune eller

psykiatriske afdeling og hør, hvilke muligheder du har for at få hjælp

til koordinering.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Selvmord

Pårørende

til én med

selvmordstanker

SELVMORDSTANKER HOS ÉN MAN HOLDER AF

, er noget af

det allermest smertefulde, man kan opleve. Ved siden af sorgen og

fortvivlelsen skaber selvmordstankerne et hav af bekymringer.

Hvor alvorligt mener personen det? Kan jeg gøre noget for at

forhindre selvmordet? Skal jeg tale med personen om selvmords-

tankerne? Og hvor får vi hjælp?

Husk på, at de fleste mennesker med selvmordstanker, faktisk ikke

ønsker at dø. De ønsker at få hjælp og at få det bedre.

Tal om selvmordstankerne

– hvis du kan samle mod til det

Det er en myte, at det er farligt at tale med mennesker om deres

selvmordstanker. Men selvmordstanker er et hårdt emne at tale om –

særligt når det handler om ens nærmeste. Derfor er det ikke sikkert, at

samtalen er en god løsning for dig. Hvis det er for svært, så giv i stedet

din bekymring videre til de professionelle.

135

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Hvis du magter at tale om det, kan det dog være en god idé. Ved at

fortælle om din bekymring, viser du omsorg og får mulighed for at

hjælpe, og du viser, at personen hos dig har et trygt sted, hvor han

eller hun kan dele sine tanker. Her er nogle råd om, hvordan du kan

gribe samtalen an.

Forbered dig inden

Det kan kræve overvindelse at åbne op for samtalen. Og det kan være

en god idé at øve sig for at finde den bedste formulering til at beskrive

din bekymring. Giv derfor dig selv tid til at forberede dig. Sig gerne

sætningen højt for dig selv, så ordene ikke føles så fremmede, når du

har samlet mod til at tale med din kære.

I tvivl?

Hvis du ikke er sikker på, om personen har selvmordstanker eller ej,

så spørg ind. Spørg fx, om personen har mod på livet, og følg op ved at

fortælle om dine bekymringer. Sig eventuelt, at du har lagt mærke til,

at personen ikke ser ud til at have det godt, og at du er bekymret for,

om han eller hun kunne have selvmordstanker. Følg op på svarene og

spor dig på den måde ind.

Undersøg, hvor planlagt selvmordet er

Brug samtalen til at spore dig ind på, hvor alvorlige selvmordstankerne

er. Spørg gerne så meget ind til tankerne, at du finder ud af, om

personen har en konkret plan og metode. Spørg fx: Handler dine

tanker også om, hvordan du vil gøre det? Som tommelfingerregel

gælder, at jo mere personen har planlagt selvmord, jo mere alvorlig er

situationen.

136

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Selvmord

Find ud af, om personen har:

Planlagt, hvordan selvmordet skal ske.

Forberedt selvmordet. Fx skrevet et afskedsbrev.

Adgang til selvmordsremedier.

Lagt en dato eller tidspunkt for selvmordet.

Hvis samtalen vækker bekymringer, så fortæl det videre til de

professionelle.

Få en professionel vurdering

Når du oplever, at den, du holder af, har selvmordstanker, kan det

være en god idé at få det professionelle behandlingssystem til at

vurdere situationens alvor. De kan sige, om der er behov for hjælp her

og nu, eller om du fx lige skal afvente udviklingen.

Hvis det er udenfor den praktiserende læges åbningstid, kan I

kontakte lægevagten. Personalet på den psykiatriske akutmodtagelse

kan også hjælpe med at vurdere situationen. Afdelingen har åbent

døgnet rundt. Hvis personen er i behandling, er det desuden en god

idé at kontakte behandlingsstedet og informere dem om, at tilstanden

er forværret.

Få hjælp

Det bedste, du kan gøre for en selvmordstruet person, er at sikre,

at han eller hun får professionel hjælp. Og det er vigtigt, at du som

pårørende holder fast og insisterer på at søge hjælp. Intensiteten af

selvmordstankerne afgør, hvilken hjælp der skal søges. Hvis det er

svært at vurdere, så fortæl det videre til nogen, der kan handle på det.

Forsøg i første omgang egen læge eller vagtlægen.

137

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Rådgivning om selvmordstanker

Hvis I ikke er på et akut stadie, og personen er til at tale med, kan

I kontakte rådgivningstilbuddet Livslinien. Her kan han eller hun

tale med professionelle rådgivere, som er specialister i at hjælpe

mennesker med selvmordstanker og deres pårørende.

≥

Livslinien kan kontaktes på telefon 70 201 201.

Du kan læse mere på Livslinien.dk.

Selvmordsforebyggende klinikker

Selvom situationen ikke er akut, skal I stadig tage selvmordstankerne

alvorligt. Og der er mulighed for at få hjælp i psykiatrien til at undgå,

at selvmordstankerne tager til.

Hver region har selvmordsforebyggende klinikker. Nogle steder skal

man henvises fra egen læge, og andre steder kan man selv henvende

sig. Hvis I henvender jer i den psykiatriske akutmodtagelse, som

vurderer, at selvmordstankerne ikke er akutte, kan de også henvise

videre til behandling på en selvmordsforebyggende klinik.

Hvis situationen er akut

Psykiatrisk akutmodtagelse har døgnåbent. Kontakt dem, hvis

selvmordstankerne blusser op, og du er nervøs for, om personen gør

alvor af dem. Du kan kontakte dem telefonisk og få en vurdering eller

tage direkte ind på afdelingen.

≥

Læs mere om akutmodtagelsen på side 30.

138

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Selvmord

139

Hvis personen nægter at tage imod hjælp, kan du kontakte egen læge,

vagtlægen eller politiet på 114. Hvis den, du er pårørende til, er i gang

med et selvmordsforsøg og fx har taget en overdosis medicin, så ring

til alarmcentralen på 112.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Bedre Psykiatris tilbud

Brug

Bedre Psykiatris

tilbud til

pårørende

BEDRE PSYKIATRI

er her for dig, der er tæt på én med psykisk

sygdom. Her kan du læse om de måder, vi kan hjælpe dig på.

Rådgivning

Vores professionelle pårørenderådgivere er eksperter i at rådgive

om pårørendes udfordringer. Rådgiverne kan hjælpe dig, når du er

overvældet af sorg eller magtesløshed, og når du har brug for konkrete

råd til at håndtere dine udfordringer som pårørende.

Bedre Psykiatris rådgivere har sundheds-, social- og psykologfaglig

baggrund og mange års erfaring med at hjælpe pårørende.

≥

Book tid til rådgivning på Bedrepsykiatri.dk.

141

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

E-læringskursus

Lær at leve som pårørende er et e-læringskursus, som klæder dig på til

livet som pårørende. Gennem videoer, korte tekster og simple opgaver

får du råd og værktøjer til at hjælpe dig selv og den, der er ramt af

psykisk sygdom. Du kan tage kurset i dit eget tempo, præcis når det

passer dig.

Online rådgivningsunivers

På Bedrepsykiatri.dk kan du finde viden og råd om støtte, rettigheder,

sygdom og meget andet.

Hvordan passer du bedst på dig selv?

Hvordan finder du rundt i systemet?

Og hvordan kan du hjælpe mennesker med forskellige diagnoser

og symptomer?

Få svar i vores digitale rådgivningsunivers, som både indeholder

podcasts, artikler, webinarer og videoer.

Lokalafdelinger

Bedre Psykiatri har lokalafdelinger i hele landet, som blandt andet

arrangerer foredrag og samtalegrupper for pårørende. Her kan du

få hjælp til at forstå sygdommen og systemet og til at tackle de

udfordringer, du møder som pårørende. Og du kan møde andre

pårørende, som du kan sparre med og spejle dig i.

142

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Bedre Psykiatris tilbud

Viden og nyheder

Vi indsamler og formidler viden om psykisk sygdom, livet som

pårørende og psykiatripolitik. Find viden og fakta i vores videnscenter

på Bedrepsykiatri.dk og følg med i vores nyhedsbrev. Så får du:

Råd om, hvordan du hjælper én med psykisk sygdom

Hjælp til at få en lettere hverdag som pårørende

Ny viden om psykisk sygdom

Seneste nyt om psykiatripolitik

Når du er medlem eller fast støtte, modtager du automatisk

nyhedsbrevet i din mail.

res

Find alle vo

de på

til pårøren

tilbud

ri.dk

drepsykiat

143

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Stikordsregister

ACT

Aflastning og afløsning

Afvist i akutmodtagelsen

Akutmodtagelse

Akuttilbud i kommunen

Alkohol

129

Ambulatorier

Ankestyrelsen

Arbejdslivet med

psykisk sygdom

Arbejdslivet som pårørende

Børn og unges rettigheder

120

Børn som er pårørende

125

Børne- og familieafdeling

Børne- og ungdomspsykiatri

Børnefaglig undersøgelse

113

DAT (Dialektisk adfærdsterapi)

Dobbeltdiagnose

129

Elektrochok

E-læringskursus

142

Behandling af børn og unge

Behandling af dobbeltdiagnose

129

Behandling uden indlæggelse

Behandlingsformer

Bisidder

70, 109, 114, 120

Bivirkninger fra medicin

Borgerrådgiver

Borgerservice

Bostøtte

Børn og unge med

psykisk sygdom

Familieafdeling

Familievejlederordning

Fleksjob

Fortrinsadgang til job

Forvaltninger i kommunen

Fuldmagt

Følelser

144

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Handicap- og psykiatriafdeling

Henvisning

Hjælp i kommunen

Hjælpemidler til job

Medicin

42, 44

MedicinRådgivningen

Mentorordning

Merudgifter

Metakognitiv terapi

Misbrug

57, 129

Inddragelse i behandlingen

Indlæggelse af børn og unge

106

Intensivt og stationært afsnit

Intet samtykke

Isbryderordningen

Narkotika

129

Online rådgivningsunivers

142

Jobcenter

63, 83

Partshøring

Pas på dig selv

Patientkontoret

Personlig assistance

PPR – Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning

99, 110

PPV – Pædagogisk psykologisk

vurdering

117

Psykiatriens afdelinger

Psykiatrisk akutmodtagelse

Psykiatrisk behandling

28, 40

Psykiatrisk skadestue

Psykoedukation

Psykologhjælp med tilskud

Pårørendeinddragelse

Pårørendevejleder

10, 55

Klage over kommunen

Klagefrist

Kognitiv terapi

Kommunens ansvarsområder

55,

Kommunens vejledningspligt

Kontaktperson til børn

Livslinien

11, 138

Lokalafdelinger

74, 142

Lukket afdeling

145

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

Refunderet udgift til sygedagpenge

Regionens ansvarsområder

Retspsykiatrisk afdeling

Rådgivning for pårørende

11, 141

Rådgivning om kommunens hjælp

Rådgivning om spiseforstyrrelse

og selvskade

Uddannelse

Udredning af børn og unge

102

Vejen ind i psykiatrien

Videnscenter

143

Voksenmyndighedsafdeling /

Voksenservice

VUM

Samtalegrupper

142

Samtykke

Selvmord

135

Skole med psykisk sygdom

116

Skoleafdeling

Skyld og skam

Specialpædagogisk støtte

100

Specialundervisning

117

Støtte i hjemmet

Sygeundervisning

116

Søskende, som er pårørende

125

Ydelsesafdeling

Åben afdeling

§56-aftale

§50-undersøgelse

113

Tabt arbejdsfortjeneste

Terapi

Tilbud til pårørende fra

Bedre Psykiatri

141

Tilskud til psykologhjælp

146

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 35: Publikation fra Bedre Psykiatri "Bedre Psykiatri Pårørendeguide - Håndbog for dig, der er tæt på én med psykisk sygdom"

DET ER UBESKRIVELIGT HÅRDT

, når én man elsker

bliver ramt af psykisk sygdom. Pårørendeguiden er til dig,

der er forælder, ægtefælle, søskende eller på andre måder

tæt på én, der er ramt af psykisk sygdom. Med guiden får

du hjælp og råd til at håndtere nogle af de uendeligt mange

spørgsmål og problemer, du møder på sygehuset,

i skolen, på jobcentret eller derhjemme.

Find fx hjælp til at forstå og ﬁnde rundt mellem de mange

afdelinger, myndigheder og kontorer i psykiatrien og kom-

munen. Eller få hjælp til at forstå og bruge dine rettigheder

som pårørende. Og få gode råd til at håndtere krisen og de

svære følelser, som mange pårørende bliver ramt af.

Bedre Psykiatri er foreningen for pårørende til mennesker

med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser. Vi rådgiver og

hjælper pårørende og kæmper for bedre behandling og støtte.