SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Mikael Hertig

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil

Socialministeriet

Sendes per mail

Folketingets Socialudvalg

Sønderborg, 24. Januar 2023

Vedr. Barnets Lov / Børnene Først

Generel Indledning

Hermed opfordrer jeg til, at den berammede gennemførelse af

lovprocessen vedr. Barnets Lov udsættes, indtil udformningen af

fremtidens familieadskillelser kommer i bedre overensstemmelse

med anerkendt videnskabelig viden og et kommende systems over-

ensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 6 og 8 om retten til et familieliv og fair rettergang i

forbindelse med tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen.

Nedenfor følger nogle nedslagspunkter, som jeg tillader mig at

henlede opmærksomheden på.

Dette brev har - af hensyn til dokumentationen - snarere katakter af

en lang artikel. Havde jeg været artig, ville jeg have vedlagt

dokumentationen som et bilag A. Når jeg ikke gør det, skyldes det

formodningen om, at indholdet er kontroversielt, samtidig med, at

det ligger mig i den grad på sinde at få dette budskab frem.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 1

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Resumé

Dette lange brev til dig, Pernille Rosenkrantz-Theil er ment som en

indtrængende opfordring til at stoppe arbejdet med at få vedtaget

"Barnets Lov" lige nu. For mig virker den som et hastværksarbejde,

udarbejdet af en kerne af kustoder og embedsmænd - alle sikkert

med en slags gode viljer, men uden den indsigt og viden, som ser på

verden fra familernes side. Som jeg ser det, lider hele projektet af

store mangler. Dels - hvilket jeg ikke kommer nøjere direkte ind på

senere, præges det af den tendens til individualisering af alting, de

senere år har været plaget eller præget af, dels kastes væsentlige

retsgarantier og garantiforskrifter over bord til ære for, hvad der til

tider opleves som en falsk nulfejlskultiur, der har forplantet sig op

igennem hele systemet, inklusive den afkortede behandling af

tvangsfjernelsessager ved byretterne.

Den første hovedanke handler om alle de systemfejl, der skyldes et

meget stort svælg mellem videnskabeligt indhentet og dokumente-

ret viden på den ene side og administrativ praksis, inklusive fx. au-

toriserede psykologers deltagelse som rekvirerede i forældrekompe-

tenceeksperter på den anden.

Et godt eksempel på den manglende viden og indsigt består i, at

konceptet "barnets tarv", som går igen i slogans som "Barnets Lov"

og "Børnene Først", blev forladt i flere amerikanske stater for om-

kring 30-40 år siden. Populært sagt kan "Barnets Tarv" bruges som

en spar fem, der på et hvilket som helst tidspunkt rydder bordet for

alle andre hensyn. I USA ændredes praksis, da ledende psykologer

på universitetsniveau forlangte, at alle de traumer, som en anbrin-

gelse uden for hjemmet under alle omstændigheder påfører både

barn og dets forældre, altid skal indgå som den første vægt i regne-

stykket, og at der kun skal anbringes, hvis en risikovurdering teg-

ner til, at barnet vil lide væsentligt mere under en anbringelse end

ved at blive i hjemmet.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 2

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Selc om vi i Danmark efter alt at dømme anbringer omkring dobbelt

så mange børn som i vore skandinaviske broderlande, har ingen

hæftet sig ved det.

Uvidenheden på området ser ud til at fortsætte ufortrødent. Således

har ingen hæftet sig ved, at en kendt forsker på området har beteg-

net systemet som et "ukontrolleret eksperiment".

De for de fleste berørte borgerfe uforståelige styringssystemer ICS

og DUBU har indarbejdet direkte fejlspecificerede påstande på

videnskabeligt nveau, i det systemerne i deres teknik lægger vægt

på, om en moder eller fader selv har lidt under en hård opvækst

eller ej. Vi ved, at der ingen sådan kausalitet er. Der er en

ubetydelig overhyppighed, men intet belæg for, at en mor bliver

dårligere som mor af selv at have været anbragt som barn. (Sjov

logik, iøvrigt. Man kunne jo vende argumentet modsat.)

Der er slet ingen analyser i Danmark, der sammenligner de børn,

der underrettes om, med alle andre børn. Kortsagt ved vi ikke, om

der er børn udenfor populationen, der måske burde have været

anbragt, og om det ikke som i de andre nordiske lande ville have

været bedre at undlade at anbringe omkring halvdelen af dem, der

bliver anbragt. Det ligner en selvkørende mekanisme, der frikender

sig selv, fordi de folk, der er interessenter i systemet, jo selv oplever

sig som drevet af gode viljer.

For det andet er systemet og dets indretning præget af betydeligt

svækkede retssikkerhedsgarantier. De såkaldte garantiforskrifter,

der i et demokratisk samfund navnlig er til for at beskytte borgerne

mod vilkårlig forvaltning, lever i realiteten slet ikke op til de

grundprincipper og normer, der gælder i et demokratisk styret

samfund, funderet på magtens tredeling og beskyttelse af borgeren

mod vilkårlig selvtrilstrækkelig forvaltning. Borgeren efterlades

ubeskyttet.

Tvangsfjernelse er omfattet af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv, Men samtidig

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 3

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

gælder i vid udstrækning også her artikel 6 om fri rettergang, der

sidestiller forældrenes retsstilling overfor forvaltningen med en

tiltalt i en straffesag. Det vil indebære, at der stilles betydeligt flere

ressourcee til rådighed for forældre og børn, end vi gør i Danmark.

Jeg opfordrer dig til at se på forholdene i Tyskland, hvor tvangsfjer-

nelser (der arbejdes ikke med "frivillige" anbringelser) afgøres ved

uafhængige domstole, og hvor reglen om, at den samme dommer

eller domsmand ikke må sidde og forsvare sine gamle afgørelser i et

væk. Reglen om dommeres inhabilitet gælder.

Jeg bemærker, at "friviilig anbringelse" i den danske udgave ser ud

til i 90% af tilfældene er afgivet under trusler og derfor bør erklæres

ugyldige. Derfor bør systemet lægges om, så alle sager behandles i

organer, hvor sagkundkaben, både juridisk og psykologisk, i ligeligt

omfang stilles til rådighed for parterne .

Endelig overhoder ingen af de kommuner, jeg har besøgt, på noget

tidspunkt GDPR's bestemmelser om berigtigelse.

Tværiimod benægter de, ophæver simple påstande til vurderinger

eller undlader at svare på henvendelser.

Jeg beder dig og Socialudvalget se nøje på enne henvendelse, der

også vil blive publiceret.

Venlig hilsen

Mikael Hertig

Cand scient. pol.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 4

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

1. Generel uvidenhed om systemet og dets

konsekvenser

"Et

ukontrolleret eksperiment".

Det er systemet med almindelig og

skærpet underretningspligt

, der vælger de familier ud, der fodrer

kommunernes indsats med henblik på forskellige foranstaltninger,

herunder "frivillig" og tvungen anbringelse udenfor hjemmet.

1.1.

En undersøgelse fra 1998

viser, at

Danmark anbringer

dobbelt så hyppigt som de øvrige nordiske lande

.. Intet tyder på,

at dette mønster har ændret sig. Forklaringen herpå savnes helt. Vi

ved naturligvis, at anbragte børn generelt har hyppigere tilbøjelig-

hed til kriminalitet, sindslidelser og selvmord end andre, når de når

voksenalderen, men ingen kan på basis af danske observationer

konkludere, at det skyldes anbringelserne. Kontrafaktisk ved vi jo

ikke, hvorledes forløbene ville have været, hvis de pågældende børn

ikke var blevet anbragt. Der findes dog

internationale undersøgel-

ser,

der belyser dele af denne problemstilling.

Vi ved ikke engang,

hvorfor vi administrativt i Danmark adskiller dobbelt så mange som

Norge, Sverige og Finland, uanset systemerne, der anvendes, på

lange stræk ligner hinanden.

1.2. Opmærksomheden henledes på, at der i Danmark

ingen

systematiske analyser

findes, der videnskabeligt sammenligner de

familier, der rammes af underretninger og den øvrige befolkning.

Det hører til videnskabelig metode, at observationerne fra den del af

populationen, Med andre ord duer underretningssystemet selv

ikke som nogen pålidelig stikprøve. Vi ved ikke, om der iblandt de

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1651

Se også denne:

https://repository.law.umich.edu/cgi/viewcontent.cgi?

article=3055&context=articles

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 5

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

familier, der ikke rammes af underretninger findes børn, der efter

de nuværende kriterier burde have været anbragt, og vi ved heller

ikke, om det nuværende system anbringer forkert, således at der

anbringes børn, der ikke burde have været anbragt.

1.3. Svælg mellem klinisk praksis og tilgængelig videnskabelig

viden: Teori og praksis.

På en række medicinske, psykiatriske , psykologiske og juridiske

områder er der i Danmark tilgængelig viden, som kommunernes

forvaltninger ikke bruger. Sammenligner man fx. med traditionen

for at bruge videnskabelig medicinsk viden på hospitalerne i

praksis, er dette fast indarbejdet.

På dette område er kløften så bred, at man kun svært kan se fra den

ene side til den anden.

I praksis er det indarbejdet "viden" i

ICS og DUBU,

at voksne mødre,

der selv har haft en hård opvækst med fx. vold, anbringelser etc.

selv bliver uegnede til at være mødre. Uanset en beskeden

overhyppighed holder den hypotese slet ikke, den er tilbagevist.

Læs denne artikel

(Ejrnæs)

ICS og DUBU's formodninger og antagelser er indarbejdet i en form

for kodesprog og praksis, der er uigennemskuelig for borgeren.

Populært sagt er der tale om en art indviklet spørgeskema, som godt

nok indebærer, at dele af arbejdsgangene ved børnefaglige undersø-

gelser og den tilstræbt standardiserede sagsbehandling kører efter

sammenlignelig metode. Men troværdigheden i form af reliabilitet

validitet

er aldrig blevet systematisk eftervist. Ikke desto mindre

er der slet ikke lagt op til,. at Barnets Lov i sin fremtidige form tager

dette spørgsmål op på nogen måde.

Ejrnæs, Morten. (bogomtale)

https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2005/paedagogiske-dage-morten-ejrnaes-om-

social-arv/

Ved 'reliabilitet' forstås her graden af overensstemmelse mellem svar på de samme

spørgsmål, stillet af forskellige sagsbehandlere til den samme person.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 6

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Konklusion:

Du opfordres til seriøst at tage disse indvendinger her op. Hvad

med at undersøge de faktiske forhold, før lovgivningsprocessen

fuldføres på basis af nogle uunderbyggede antagelser?

ICS- og DUBU bør totalt erstattes af et nyt tankesæt, hvor der

bygges på videnskabelig viden og ikke bare erfaringer med et

tilfældigt system.

2 Retssikkerheden i systemet er for svag

2.1. Tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen

Efter gældende dansk lov anses i hvert fald anbringelse uden sam-

tykke udenfor hjemmet for at være et tvangsindgreb udenfor straf-

feretsplejen.. Der er dog en udpræget tilbøjelighed i dansk admini-

strativ praksis til, at tvangsfjernelser falder udenfor de jævnlige

redegørelser fra Justisministeriet til folketinget om praksis på om-

rådet

. Imidlertid fremgår det indrekte af i

Kammeradvokatens

redegørelse

her, at der er tale om tvangsindgreb udenfor

strafferetsplejen.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention [EMRK] er gæl-

dende dansk lov, navnlig efter bestemmelsernes ordlyd.

Opmærksomheden henledes på, at danske domsto-le har en

tilbøjelighed til kun at anvende en formodningsregel, hvorefter

domme kan tillægges præjudikal virkning; det gælder navnlig, hvis

der ikke er et direkte sammenstød med en dansk retsregel.

Som udgangspunkt anerkender ECHR

, at den nationale lovgivning

er bedst egnet til at indrette det system, der organiserer og hjemler

Læs fx. Justitsministeriets redegørelse:

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/REU/bilag/207/1867727.pdf

ECHR er den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strassbourg.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 7

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

afgørelser om anbringelser udenfor hjemmet

. På den anden side

forventes det efter almindelige retsprincipper, at borgerens beskyt-

telse mod vilkårlig forvaltning udstyrer hende eller ham med til-

strækkelige ressourcer til at udgøre en modvægt mod forvaltningen.

Det følger af de almindelige garantiforskrifter, at jo større et indgreb

individet udsættes for, skal kravet til klar lovhjemmel også være.

(legalitet

proportionalitet).

2.3. Fair Rettergang

Efter sin ordlyd forekommer

EMRK's

artikel 6 om

fair rettergang,

set i sammenhæng med artikel 8 om retten til familieliv ikke særlig

vidtgående, så længe man forstår bestemmelsen alene som vedrø-

rende den mistænkte, sigtedes eller tiltaltes retsstilling i forhold til

uskyldsformodningen. Imidlertid er forståelsen af artikel 6' gen-

standsfelt væsentligt bredere end omfattende udelukkende straffe-

sager i dansk forstand. Den omfatter således også tvangsfjernelser

Skulle man i dansk praksis leve op til kravet om fair rettergang i

form af

equality of arms,

måtte systemet laves om, allerede ved

forelæggelse for Børn- og Unge-Udvalget. Borgeren skulle have

mulighed for at føre vidner, og sagkundskaben i form af "børne-

sagkyndige", "familiesagkyndige" og autoriserede psykologer skulle i

lige så høj grad som forvaltningen stilles til rådighed for forældre og

børn.

2.4. Børn- og Ungeudvalget

Børn- og UngeUdvalget

er en underlig, sammenvokset konstruktion.

På papiret består flertallet af dets medlemmer af sagkyndige og en

dommer; kun to medlemmer er udpeget af byrådet. Skulle man tro

på benævnelsen, er der tale om en slags kommunalt udvalg. Men det

er et dybt afhængigt nævn, der dels har fri adgang til kommunekas-

sen udenom byråd og økonomiudvalg, og navnlig har det den ene si-

Rytter E 2021 191 f

Se nærmere om skærpet hjemmelseskrav i denne udtalelse fra Ombudsmanden:

Harris med flere 2014 386, 393 ff.,415, f.,.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 8

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

de, nemlig kommunens administration som eneste sekretariat.

Budgetansvaret er helt og holdent kommunalt, hvilket har fået en-

kelte borgmestre til at protestere.

Det må, set fra økonomiud-

valgenes side, ligne en rent snyltefunktion.

Der sidder en dommer for bordenden. Herved afskæres Folketingets

Ombudsmand effektivt fra at bedømme substansen i de enkelte sa-

ger

. Skulle reglerne om dommeres (og her hele nævnets)

inha-

bilitet i sager

følge almindelig strafferetspleje, ville den samme

dommer og det samme nævn aldrig få lov til at forsvare deres egne

tidligere, muligvis fejlagtige afgørelser. Det er en alvorlig fejl i hele

konstruk-tionen, at den kommunale partiskhed overføres uden

nogen form for retsbeskyttelse overføres til det nævn, Børn- og

Ungeudvalget er.

"Stk.

Ingen må deltage som dommer under hovedforhand-

lingen i en straffesag, såfremt den pågældende, vedrørende

det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse

om at

varetægtsfængsle den tiltalte efter

§ 762, stk. 2,

eller om brev-

åbning og brevstandsning i medfør af

§ 781, stk. 4.

Dette gælder

dog ikke, hvis sagen behandles efter

§ 831

eller sagen i øvrigt

vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i

1. pkt.,

ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes

skyld.

(Retsplejelovens § 60, stk 2)

Hensigten med bestemmelsen er at sikre dommeren og borgeren

mod de rettergangsfejl, der opstår, når dommeren sættes til at

beskytte sine egne tidligere afgørelser og bedømme bevisets stilling i

sager, han selv tidligere har truffet afgørelser i.

Analogien til serviceloven er åbenbar.

Konklusion: Både dommere og lægdommere i Børn- og Unge-

udvalg bør ikke optræde igen og igen i samme sag.

Ombudsmandsloven

, § 7, stk 2,3 og § 8.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 9

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

2.5 "Frivillig anbringelse" eller "Tvangsfjernelse"?

"Und willst du nicht mein Bruder sein, dann schlag ich dir dein

Schädel ein. "

B von Bülow, tysk rigskansler 1908

Der er god grund til at se på disse samtykkers juridiske

gyldighed i dansk sammenhæng. Der er forskellige retskilder,

der berører emnet. Ærindet her er at problematisere. En

ufuldstændig og foreløbig konklusion peger klart i retning af, at

graden af frivillighed er så mikroskopisk, at der reelt er tale om

tvang. Det får så den konsekvens, at langt de fleste

samtykkeerklæringer er ugyldige.

I andre lande - fx Tyskland - sondrer man ikke mellem frivillig an-

bringelse og tvangsfjernelse. Der bør udarbejdes en grundig gen-

nemgang af de forvaltningsretlige problemer, der er forbundet med

samtykker, der er afgivet under en sådan grad af tvungne og ulige

omstændigheder, at det er svært at se frivilligheden i dem. Skulle

praksis overholde almindelige forvaltningsretlige grundprincipper,

ville disse samtykker næppe være juridisk gyldige.

En helt igennem uvidenskabelig forespørgsel på Facebook i gruppen

"Tvang og magt" slog ud med, at 90 % af alle såkaldt "frivillige an-

bringelser" var sket under en underlig form for vejledning, der un-

derstregede, at barnet ville blive fjernet under alle omstændigheder,

men at det nok ville fremme samarbejdet med kommunen bedst og

dermed muligheden for hjemgivelse, hvis moderen eller faderen

skrev under på en samtykkeerklæring.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 10

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

"I en række juridiske sammenhænge indgår samtykke som et

stærkt moment ved bedømmelsen af retlige spørgsmål. I forvalt-

ningsretlige sammenhænge er det svært generelt at angive,

hvilken betydning samtykke har. Som udgangspunkt må man

fastholde, at offentlige forvaltningsmyndigheder ikke får videre

beføjelser, fordi borgeren giver samtykke

. Forvaltningen skal

stadig holde sig indenfor lovhjemlen. Omvendt må man også si-

ge, at i det omfang en afgørelse alene er påvirket af én parts in-

teresser, vil dette kunne slække på kravet om lovhjemmel.

Det-

te forudsætter naturligvis, at borgeren ikke er presset hver-

ken direkte eller indirekte.

Retsstillingen er formentlig den, at

hjemmelskravet slækkes til en bebyrdende afgørelse.

Det forud-

sætter dog, at samtykket reelt er frivilligt."

(Bønsing 2014,

298)

"Griber en offentlig afgørelse ind i privates interesser og er inte-

ressen af en sådan karakter, at den private kan råde over den,

vil samtykke normalt være tilstrækkelig hjemmel.

Det gælder

dog ikke, hvis borgeren er blevet presset eller tvunget til at

give sit samtykke.

(Gammeltoft-Hansen 2002, 310)

"Et

afkald er ikke frivilligt, hvis det har negative konse-

kvenser for individet ikke at give afkald"

( Rytter 2021,

204).

Der er god grund til i den sammenhæng at hæfte sig ved

spørgsmålet om, hvorvidt spørgsmålet om samtykkets juridiske

gyldighed kan ses i lyset af Databeskyttelsesforordningens artikel 4,

11. Der er klare ligheder med citaterne ovenfor; dog er formulerin-

gen om muligt klarere. Læs nærmere herom i

Datatilsynets

Vejledning om Samtykke.

Vær opmærksom på, at samtykket i

forbindelse er afgivet til anbringelsen etc., ikke til behandlingen af

oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen. Man kan derfor

ikke uden videre slutte sig frem til ugyldighed fra citaterne

11 Det indebærer, at kravet om lovhjemmel under alle omstændigheder (legalitet)

gælder, og at det ikke kan fraviges ved samtykke.

12 Ved afkald forstås her "Samtykke til at afstå fra en rettighed, individet ellers ville

have været beskyttet af.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 11

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

nedenfor; her er der tale om en analogi.

Der citeres herfra nedenfor:

"Databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11 (Definition)

”Enhver

frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestil-

kendegivelse,

hvorved den registrerede ved erklæring eller

klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der

vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

... …

Kan den dataansvarlige ikke bevise, at der foreligger et gyldigt

samtykke, er konsekvensen, at samtykket ikke kan anses for at

være i overensstemmelse med forordningen og kan dermed

ikke udgøre et lovligt behandlingsgrundlag.

..…

Et samtykke skal være frivilligt. Formålet med et samtykke er

at give de registrerede et valg og ikke mindst kontrol over per-

sonoplysninger om dem selv.

Et samtykke anses derfor ikke

for at være afgivet frivilligt, hvis den registrerede ikke har

et reelt eller frit valg. Et samtykke må f.eks. ikke være afgi-

vet under tvang.

Dette gælder, uanset om det er den dataan-

svarlige eller andre, der udøver tvang over for den registrerede.

Enhver form for upassende pres på eller påvirkning af den

registreredes frie vilje medfører at samtykket er ugyldigt.

Familieforvaltningen har til enhver tid bevisbyrden for, at der

foreligger et samtykke. Det bør under alle omstændigheder inde-

bære i sager om så indgribende en foranstaltning en anbringelse

udenfor hjemmet udgør, at mundtlige samtykker er ugyldige.

Alligevel har jeg i praksis ses bunker af frivillige samtykker.

Konklusionen er her hel specifik: I forbindelse med Barnets Lov

bør sondringen mellem anbringelse med eller uden samtykke

ophæves således, at alle anbringelser udenfor hjemmet - herun-

der navnlig anbringelser, der iværksættes på baggrund af forud-

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 12

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

gående underretninger - behandles som tvangsfjernelser

(anbringelser uden samtykke).

2.6. Ankestyrelsens lille uafhængighed og

tilknytning til det administrative system.

Ankestyrelsen

er et domstolslignende multi-organ, organisato-

risk/formelt placeret under regeringen / Socialministeriet med lin-

jer til andre tilknyttede ministerier. Ankestyrelsen er en paraply-

organisation med mange forskellige nævn under sig.

Ankestyrelsen har sin egen bestyrelse. I fx. Beskæftigelsesafdelin-

gen og Familieafdelingen er en række korporative organisationer

med KL i spidsen repræsenteret, men ikke repræsentanter for de

ramte borgere selv. Direkte i familiesager sidder der såkaldt børne-

og familiesagkyndige, psykologer mv..

Reglerne om Ankestyrelsen ses i

Retssikkerhedsloven:

§ 51. Ankestyrelsens

afgørelser træffes

1) af direktøren eller den, direktøren overlader sine beføjelser

til, eller

2) med medvirken af beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Når

Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken af

beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af

1) direktøren, vicedirektøren eller vicedirektørerne, et antal

ankechefer eller andre ansatte, som opfylder

uddannelseskravet i stk. 3, og

2) medlemmer, der udpeges efter § 52.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 13

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Stk. 3. Direktøren,

vicedirektøren eller vicedirektørerne og an-

kecheferne skal have bestået

juridisk, statsvidenskabelig el-

ler økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet ek-

samen.

Deres ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen.

§ 52. Social-

og ældreministeren fastsætter antallet af beskikke-

de medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af social- og æl-

dreministeren efter indstilling fra

1) Dansk

Arbejdsgiverforening,

2) Fagbevægelsens

Hovedorganisation,

3) KL

(Kommunernes Landsforening)

4) Danske Handicaporganisationer.

Stk. 2. Medlemmerne

udpeges for 4 år ad gangen. Udpegning

sker med virkning fra den 1. juni i året efter det kommunale

valgår. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den

til periodens udløb.

Stk. 3. Som

medlemmer kan ikke udpeges personer, der

tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af

Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg."

Det er ret tydeligt, at Ankestyrelsen slet ikke opfatter sig selv som

noget upartisk, uafhængigt organ. Snarere ser det sig som en slags

konsulentvirksomhed, der også hjælper kommunerne.

Rådslagning

mellem en kommune og Ankestyrelsen

er juridisk set omfattet af

offentlighedslovens bestemmelse om notatpligt. Telefonnotaterne

fra sådanne rådslagninger burde konsekvent indgå i besvarelserne

af begæringer om aktindsigt, rettet mod kommunen efter

forvaltningslovens § 9, stk. 1. Jeg har aldrig set et sådant iblandt de

talrige aktindsigter, jeg gennem årene har haft adgang til.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 14

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Ankestyrelsens Rådgivende Praksisudvalg,

hvor KL og DA med

flere er repræsenteret, drøftes også kommende principmeddelelser,

herunder formentlig også de økonomiske og politiske aspekter, før

de godkendes. Med andre ord underkastes rent juridiske

meddelelser, som indirekte kan påberåbes af borgerne, politisk

granskning af borgernes modparter, uden at de bliver hørt.

Det er mit indtryk, at repræsentanter for B&U og Kommunen

systematisk holder formøder før det officielle møde i Ankestyrelsen

uden borgersidens deltagelse.

Konklusion

Skulle man have indrettet styrelsens og ledelsens sammensætning

efter principperne om fair rettergang, skulle dette domstolslignende

organ

1) Have en status, helt uafhængig af regeringen og dens styrelser

2) Være sammensat, så for borgerne eller deres organisationer også

var direkte repræsenteret.

3) Hvis et nævn skulle have fungeret som et domstolslignende

organ i disse sager, burde det have haft juridisk ledelse i alle sager,

være politisk uafhængigt og åbne adgang for egentlig bevisførelse.

4) Da den samme sag kommer op med en vis regelmæssighed i

anbringelsesperioden før en hjemgivelse, bør reglerne om

inhabilitet gælde, så de samme personer ikke deltager i

behandlingen af den samme sag påny.

Der bør indføres en helt anden administrativ enhed, der er i

bedre overensstemmelse med EMRK artikel 6.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 15

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Adgangen til reel berigtigelse af falske på-

stande i de kommunale familieafdelingers

sagsbehandling.

Det er mit generelle indtryk fra bunker af sager, at familieafdelinger

undslår sig fra reelt at granske, hvad borgerne ønsker at få rettet af

falske påstande i deres egen sag.

Mit indtryk er, at sagsbehandlere og afdelinger misbruger deres ad-

gang til at skønne og vurdere til også at håndtere den underliggen-

de empiris falsificerbare påstande om virkelige forhold som vurde-

ringer. Det lader sig afgøre, om en mor døde af naturlige årsager

eller ved selvmord. Det lader sig afgøre, om en person har en

diagnose som skizofren eller ej. Det lader sig afgøre, om en person er

alkoholmisbruger eller ej. Også grænsen mellem ufarlig brug af hash

og misbrug lader sig verificere.

Pligten til at

berigtige

påstande i forvaltningen er klart hjemlet i

Databeskyttelsesforordningen

(GDPR). Det forudsættes i lovgivnin-

gen , at processen efter en henvendelse fra borgeren om at få æn-

dret en efter ved-kommendes opfattelse falsk påstand til en sand

altid skal behandles ud fra to kriterier.

For det første skal påstanden være

relevant.

Det vil sige, at hvis

påstanden ingen betydning har for afgørelsen. Med andre ord kan

myndigheden afvise at behandle en påstand om berigtigelse, hvis

den er af ringe eller ingen betydning for sagen.

For det andet skal der - som antydet ovenfor - være tale om en

verificerbar - falsificerbar

påstand.

Man skal ved efterforskning

kunne konstatere, om den er sand eller falsk.

Jeg har eksempler på, at der gennem ICS/DUBU i en sag stod

omkring 30 gange, at min klient skulle have været skizofren.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 16

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Påstanden fremgik både i indstilling og begrundelse i en sag om

anbringelse før fødslen. Det fremgik af DUBU-materialet af to

erklæringer fra psykiatrisk hospital, at enhver mistanke om, at den

pågældende skulle lide af nogen psykotisk lidelse, herunder

skizofreni, var fejlanbragt.

Kommunen afviste at granske, men henviste til, at den falske,

udokumenterede påstand nok var sand, da den jo var gentaget langt

flere gange i handleplaner, indstillinger etc. end de kun to andre.

Med andre ord fandt der ingen granskning sted.

I samme sag blev den pågældende beskyldt for at være/have været

spiritusmisbruger. Han/hun har hele tiden fastholdt, at hun smagte

en halv øl i Nuuk som 13-årig og ikke brød sig om det. Hun har aldrig

drukket siden, hævder hun. I siden var der intet, der underbyggede

påstanden om hendes drikfældig andet end stigmatiserende

antagelser om grønlændere og alkohol.

Heller ikke her fandt der nogen granskning sted. Den planlagte

tvangsfjernelse fra fødslen blev således gennemført på basis af

uverificerede, ikke-granskede, falske påstande.

Når en borger henvender sig til den kommunale familieforvaltning,

kan det ikke forventes, at vedkommende kan juraen til fingerspid-

serne. Vedkommende skal ikke kende Databeskyttelsesforordnin-

gens kapitel 5 eller den almindelige forvaltningsrets garantiforskrif-

ter. Det er forvaltningens opgave.

Kommunerne skal rette sig efter Databeskyttelsesforordningen,

som er gældende dansk lov. For god ordens skyld følger der citater

fra

Datatilsynets Vejledning om de Registreredes Rettigheder

De centrale bestemmelser er artiklerne 16, 18 og 19.

Om artikel 16, vejledningens side 30, hedder det bl.a.::

"Hvad indebærer retten til berigtigelse?

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 17

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Retten til berigtigelse indebærer

for det første,

at en

registreret har ret til at få

urigtige

(forkerte)

personoplysninger om sig selv rettet.

Herudover har en registreret – under hensyntagen til for-

målene med en behandling –

for det andet ret til at få

fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger

hvilket bl.a. kan ske ved, at den registrerede frem-

lægger en supplerende erklæring. Den registreredes

ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige person-

oplysninger indebærer,

at du ikke må afvise at sup-

plere en sags oplysninger

med yderligere oplysnin-

ger, hvis dette vil gøre sagen mere fuldstændig og/

eller ajourført.

Det skal dog bemærkes, at retten til berigtigelse og retten

til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysnin-

ger ikke ændrer på, at du som dataansvarlig altid bør

sikre dig,

at du berigtiger personoplysninger, hvis du

bliver opmærksom på, at de er forkerte, samt at du

behandler fuldstændige og ajourførte personoplysnin-

ger. Denne pligt følger af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 5, stk. 1, litra d.

Den registreredes ret til berigtigelse får derfor praktisk

betydning i de tilfælde, hvor den registrerede bliver

opmærksom på, eller får mistanke om, at du behandler

urigtige personoplysninger.

Hvis du modtager en anmodning fra en registreret, der

ønsker urigtige personoplysninger berigtiget, skal du

be-

rigtige oplysninger

uden unødig forsinkelse.

1. 5.2 Hvornår har den registrerede ret til at få berigtiget

sine oplysninger?

En registreret har ret til at få berigtiget

urigtige

oplysninger

om sig selv.

Det er imidlertid ikke altid nemt at afklare, om en

registreret har ret i, at oplysningerne er urigtige og

derfor skal berigtiges (rettes).

13 "Fuldstændiggjort" , dvs. tilføjelse

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 18

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

I praksis oplever Datatilsynet typisk tre situationer:

1) Der er enighed imellem parterne om, at oplysningerne

er urigtige,

2) der er uenighed om, hvorvidt oplysningerne er urig-

tige, eller

3) op- lysningerne har karakter af en subjektiv eller faglig

vurdering.

Nedenfor vil de tre ovennævnte situationer blive

gennemgået.

5.2.1

Når du er enig med den registrerede

i, at oplysningerne

er urigtige

Er du enig med den registrerede i, at der behandles urigtige

oplysninger, f.eks. på den registreredes sag, skal du berigtige

dem. Det kan f.eks. være i situationer, hvor faktuelle oplysnin-

ger som navn, alder, bopæl, indkomst osv. er blevet registreret

forkert ved en fejl eller lignende.

Hvis du er en

offentlig myndighed,

er du som udgangspunkt

underlagt en pligt til at dokumentere det grundlag, som en

afgørelse eller en anden beslutning i sin tid blev truffet på.

Det betyder, at du i almindelighed ikke bare må ændre eller

fjerne oplysninger, når de først er indgået i en sag. Som

offentlig myndighed berigtiger man derfor typisk de forkerte

personoplysninger ved at tilføje de korrekte oplysninger på

sagen uden samtidig at fjerne de urigtige oplysninger.

Tilføjelsen skal ske i så nær tilknytning til de urigtige

personoplysninger som muligt, så det er nemt for fremtidige

sagsbehandlere mv. at se, at oplysningerne er blevet berigtiget.

Dette kan du f.eks. gøre ved at indsætte en henvisning til de

urigtige oplysninger.

Eksempel 10

–

Urigtige oplysninger på en kommunes sag

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 19

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

En kommune K har i overensstemmelse med den sociale lovgiv-

ning lavet en såkaldt § 50-undersøgelse af et barns forhold.

Efterfølgende viser undersøgelsen sig at være fyldt med faktu-

elle fejl, idet det undersøgte barn bl.a. er omtalt med et forkert

navn, ligesom der også står i undersøgelsen, at barnet har

begået kriminalitet, selvom dette ikke er tilfældet.

I denne situation laver kommunen K en ny version af § 50-

undersøgelsen og skriver tydeligt på sagen, at den første

undersøgelse er urigtig.

5.2.2 Når du (som sagsbehandler) ikke er enig med

den registrerede i, at oplysningerne er urigtige

Er du ikke enig med den registrerede i, at der er tale om urigtige

oplysninger, er du ikke forpligtet til at berigtige dem.

Uenigheden mellem dig og en registreret kan f.eks. angå

rigtigheden af nogle notater om, hvad der er blevet sagt på et

møde, eller hvad der er sket under et besøg i hjemmet.

Selvom du ikke er enig i den registreredes synspunkter, skal du

– hvad enten du er en offentlig myndighed eller privat

virksomhed – som dataansvarlig sørge for, at de

personoplysninger, du behandler om den registrerede, er

fuldstændige og ajourførte.

sådanne tilfælde skal du derfor sørge for, at der bliver lavet

en tilføjelse

til de omstridte oplysninger, hvoraf det fremgår, at

den registrerede ikke er enig i oplysningernes rigtighed, og

hvoraf det fremgår, hvad den registrerede mener, er korrekt.

Men du er altså ikke forpligtet til at berigtige oplysningerne,

hvis det er din saglige opfattelse, at de personoplysninger, du

behandler, er kor-rekte.

5.2.3 Når oplysningerne har karakter af en subjektiv

eller faglig vurdering

14 Formuleeingen er uheldig. Det handler ikke om "enighed" eller "uenighed", men om,

hvorledes undersøgelsen af de faktiske forhold og omstændigheder er faldet ud. "Hvis

du fastholder den oprindelige påstands sandhedsværdi og afviser den registreredes

indvending...."

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 20

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Somme tider indeholder sager hos f.eks. offentlige myndigheder

... eksterne faglige eller subjektive vurderinger af en registreret

fra f.eks.

socialrådgivere eller læger.

Det sker ikke sjældent, at en registreret er uenig i indholdet,

herunder især konklusionerne, i sådanne faglige eller

subjektive vurderinger.

I disse situationer vil det være meget vanskeligt at fastslå, at

oplysningerne om den registrerede er urigtige, da de f.eks.

bygger på en særlig

lægefaglig vurdering.

Løsningen i disse

situationer vil derfor normalt være at tilføje oplysninger om den

registreredes synspunkter på sagen. Det kan f.eks. være, at den

registrerede har

en anden lægeerklæring,

der kommer frem til

at andet resultat, og som således bør tilføjes sagen.

Eksempel 11

–

En skoleleders faglige vurdering

En skoleleder L skriver til kommunen B, at han er bekymret for,

om der er misbrug i en elevs E’s hjem.

På baggrund af indberetningen fra skolelederen L indleder

kommunen B en undersøgelse af forholdene i E’s hjem.

E’s forældre er meget uenige i skolelederens indberetning om, at

der skulle være et misbrug i hjemmet og vil derfor have

indberetningen berigtiget.

I denne situation kan forældrene til E få tilføjet på sagen, at de

er uenige i, at der er et misbrug i hjemmet, men de kan ikke få

skolelederens indberetning slettet eller lignende, da den er

udtryk for hans faglige vurdering

Pligt til at underrette tredjemand

Udover

selv at berigtige de urigtige personoplysninger i dit eget

system, skal du –

på eget initiativ

– også underrette dem, som

du måtte have videregivet de urigtige eller ufuldstændige per-

sonoplysningerne til. Dette følger af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 19.

15 Jeg bringer eksemplet her og bringer det, uanset netop påstanden om familiens

misbrug lader sig efterprøve. Men det er jo skolelederens påstand og dermed ham,

berigtigelsesbegæringen skal rettes til. Jeg vil normalt opfordre familien til at

fremskaffe dokumentation, der kan indgå i sagsbehandlingen.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 21

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Du skal i underretningen informere om, hvilke tidligere afgivne

oplysninger der er urigtige, og skrive de korrekte oplysninger.

Pligten til at underrette tredjemand gælder ikke, hvis underret-

ningen er umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig. Da under-

retningen i almindelighed ikke vil være forbundet med store ar-

bejdsmæssige eller ressourcemæssige belastninger, samt at det

ofte vil være af stor betydning for den registrerede, at du foreta-

ger underretningen, kan kun tungtvejende argumenter føre til,

at du kan undlade at underrette.

Hvis den registrerede anmoder om at få at vide, hvilke mod-

tagere du har videregivet personoplysningerne til, skal du

give den registrerede disse oplysninger.

Eksempel 12

–

Kommunen K’s berigtigelse af oplysninger

En borger B anmoder kommunen K om at berigtige oplysninger

i en § 50-undersøgelse, som kommunen har udarbejdet med

henblik på at belyse B’s datters trivsel.

Kommune K har på et tidligere tidspunkt videregivet oplysnin-

gerne til styrelsen S i forbindelse med en ankesag.

Borgeren B vil gerne have rettet oplysningerne i undersøgelsen

om, at forældrene har en 7:7 ordning, hvor børnene er lige me-

get hos deres mor og far. Til støtte herfor kan B fremvise en

afgørelse fra styrelsen Å, hvoraf det fremgår, at B har børnene i

12 dage og moren har børnene i 2 dage.

Kommunen K er enig med B i, at oplysningerne om deleordnin-

gen er urigtige. Derfor laver K et notat på sagen med § 50-un-

dersøgelsen, hvor kommunen skriver, at oplysningerne i under-

søgelsen om forældrenes deleordning er urigtige, da faren har

børnene i 12 dage, og moren i 2. Notatet indeholder en

henvisning til § 50-undersøgelsen.

Da kommunen K samtidig har videregivet urigtige oplysninger

om forældrenes deleordning til styrelsen S, underretter

kommunen styrelsen om, at oplysningerne er urigtige, og

oplyser om de korrekte oplysninger. "

Gennemgangen forudsætter her, at sagsbehandlingen i forvaltnin-

gen foregår som en gammeldags papirsag i kommunen fra den tid,

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 22

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

hvor den originale sag var en papirsag, der normalt hørte hjemme i

et arkiv. Med ICS og DUBU er duplikatoren overhalet af digital

kopiering, hvor det til sidst er vanskeligt at se, hvornår en oplys-

ning første gang har sneget sig ind i sagen, hvem der har produceret

den første gang, og i hvilken sammenhæng den oprindelig indgik. En

almindelig børnesag fylder ofte flere tusind sider.

Når en indstilling eller sag forelægges for B&U eller Ankestyrelsen

til afgørelse, bestående af 10-20 sider. Med andre ord udelades de

1800 sider for de personer, der skal træffe afgørelsen. Knapheden

på tid og den korte sagsbehandlingstid umuliggør i praksis, at nogen

af de besluttende læser hele sagen.

Det er derfor helt afgørende, at

berigtielsen skal ske alle steder, hvor der rettes falske informa-

tioner, navnlig i det materiale, der fremgår af indstillinger og

begrundelser. En tilføjelse på en ny side 2985 retter jo ikke sa-

gen op.

Det gælder, uanset om der rettes falsk til sandt, eller om der

er tvivl.

Artikel 18: Anvendelsesbegrænsning

Selv om processen med berigtigelse skal ske ufortøvet, skal

påstan-den for at kunne blive falsificeret/verificeret sættes i

gang med det samme, så kan efterforskning og

granskningsarbejdet med at finde ud af op og ned tage tid. I den

tid, hvor der i sagsbehandlingen - også i tiden op til væsentlige

afgørelser, må de omstridte påstande slet ikke indgå i

sagsbehandlingen.

I børnesagerne vanskeliggøres denne bestemmelse af, at der

indgår frister. Fx. ved B&Us stilllingtagen efter en

formandsbeslutning.

Hvorledes disse fristdilemmaer afklares principielt og juridisk,

er problematisk. Det kan det også vise sig at blive i forbindelse

med genbehandling, samvær etc. Under alle omstændigheder

skal den besluttende myndighed orienteres udførligt i disse

tilfælde.

Hvis der er tid til at omberamme eller udsætte et

møde og træffelse af en afgørelse, skal bestemmelsen om

anvendelsesbegrænsning altid respekteres fuldt ud.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 23

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Bestemmelsens ordlyd følger her:

Artikel 18

Ret til begrænsning af behandling

Hvis den dataansvarlige har offentliggjort personoplysningerne

og i henhold til stk. 1 er forpligtet til at slette

gør sig gældende:

Den registrerede har ret til fra den dataansvarlige at opnå

begrænsning af behandling,

hvis et af følgende forhold

1. a) rigtigheden

af personoplysningerne bestrides af den

registrerede, i perioden indtil den dataansvarlige har

haft mulighed for at fastslå, om personoplysningerne

er korrekte

2. b)

behandlingen er ulovlig, og den registrerede mod-

sætter sig sletning af personoplysningerne og i stedet

anmoder om, at anvendelse heraf begrænses

3. c) den dataansvarlige ikke længere har brug for person-

oplysningerne til behandlingen, men de er nødvendige for,

at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller for-

svares

4. d) den registrerede har gjort indsigelse mod behandlin-

gen i medfør af artikel 21, stk. 1, i perioden mens det kon-

trolleres, om den dataansvarliges legitime interesser går

forud for den registreredes legitime interesser.

2. Hvis behandling er blevet begrænset i medfør af stk. 1,

må

sådanne personoplysninger, bortset fra opbevaring, kun be-

handles med den registreredes samtykke

eller med henblik

på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsva-

res eller for at beskytte en anden fysisk eller juridisk person

eller af hensyn til Unionens eller en medlemsstats vigtige sam-

fundsinteresser.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 24

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Bestemmelsens ordlyd fastslår, at hvis B&U skal behandle sagen

trods centrale oplysninger er søgt berigtiget, så skal borgeren ("Den

registrerede") i det mindste give sit frivillige samtykke til, at B&U

behandler sagen på det grundlag, hvor væsentlige oplysninger er

søgt berigtiget.

Det sker aldrig i disse sager.

Vi skal erindre os om, at Datatilsynets Vejledning om de Registrere-

des Rettigheder retter sig mod sagsbehandlere i offentlig forvalt-

ning. Artiklen om Anvendelsesbegrænsning har en ret instruktiv

karakter. : "

Begrænsning af behandling af personoplysninger består i, at du

foretager en

mærkning af opbevarede personoplysninger med

det formål at begrænse fremtidig behandling af disse

oplysninger,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 3.

Hvis din behandling af personoplysninger er begrænset,

må du

som nævnt ovenfor – udover at opbevare oplysningerne i dine

systemer – som udgangspunkt

ikke på anden måde behandle,

herunder bruge eller videregive, oplysningerne.

Du må kun foretage anden behandling end opbevaring, hvis

den registrerede har givet sit samtykke til det eller, hvis

behandlingen sker med henblik på, at et retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Du må også bruge

de begrænsede oplysninger, hvis det er nødvendigt for at

beskytte en fysisk eller juridisk persons eller medlemsstats

vigtige samfundsinteresser.

Hvordan begrænses en behandling i praksis?

Begrænsning af behandling af personoplysninger kan f.eks. ske

ved, at oplysningerne

gøres utilgængelige for brugerne af dit

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 25

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

system

(f.eks. ved hjælp af indblikskoder eller lignende). Det

bør i den forbindelse tydeligt angives i dit system, at oplysnin-

gerne er blevet begrænset, så brugeren bliver informeret.

Begrænsning af behandling kan endvidere ske ved, at oplysnin-

gerne midlertidigt flyttes over i et andet behandlingssystem,

eller at oplysningerne midlertidigt fjernes fra din hjemmeside,

hvis op- lysningerne er offentliggjort.

Underretningspligt i forbindelse med berigtigelse

Artikel 19

"Underretningspligt i forbindelse med berigtigelse eller sletning

af personoplysninger eller begrænsning af behandling

Den dataansvarlige underretter hver modtager, som personop-

lysningerne er videregivet til, om enhver berigtigelse eller slet-

ning af personoplysningerne eller begrænsning af behandling,

der er udført i henhold til artikel 16, artikel 17, stk. 1, og artikel

18, medmindre dette viser sig umuligt eller er uforholdsmæs-

sigt vanskeligt. Den dataansvarlige oplyser den registrerede om

disse modtagere, hvis den registrerede anmoder herom."

Bestemmelsen i GDPR's artikel 19 er central i disse sager, men

omtales desværre ikke i Datatilsynets Vejledning.

I sagen ,der er nævnt ovenfor, blev det første barn i overensstem-

melse med den nøje tilrettelagte plan tvangsfjernet fra fødslen på

trods af, at det blev søgt berigtiget på baggrund af kommunens eget

materiale. Da kvinden så igen blev gravid, startede hendes livs

næste mareridt med en underretning fra den regionale fødeafde-

16 Utilgængeliggørelse er langft fra sletning, det er en midlertidig administrativ

foranstaltning. Det er et GDPR-krav, at systemet skal kunne håndtere midlertidig

utilgængeliggørelse af anvendelsesbegrænsede data. Hvis du kender et eksempel på,

at denne procesure er indarbejdet i et digitaliseret IT-system, der behandler særdeles

følsomme persondata administrativt, må du endelig kontakte mig eller en arkæolog.

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 26

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

ling, der noterede sig, at nu var hun jo gravid igen. Et hurtigt opslag

viste den aldrig rettede oplysning om, at hun skulle være gravid og

en drukkenbolt. Begge påstande var efter min vurdering falske

dengang, og kommunen trak da uformelt også påstanden om hendes

skizofreni tilbage, dog uden at berigtige den efter forskrifterne.

Forvaltningen har aldrig søgt at underbygge eller afklare påstanden

om kvindens alkoholisme.

Derved sattes den næste tvangsfjernelse sted, og den er også effek-

tueret efter samme nøje planlagte proces som ved det første tilfæl-

de.

Det er en helt afgørende forpligtelse, der heller ikke er blevet

overholdt.

KONKLUSION:

Alle parter, der arbejder indenfor familieforvaltningerne med

anbringelsessager, dvs. kommuner, B&U-Udvalg, Ankestyrelse,

Datatilsyn, Ombudsmand og Byretter, bør gøres eksplicit

opmærksom på reglerne om berigtigelse i GDPE, og det bør

tilstræbes, at de overholdes.

Kommunernes Familieafdelinger skal altid overholde deres

Vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, stk.1. ved at henvise

til bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 i GDPE-

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 27

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Henvendelse af 25/1-23 fra Partsrepræsentant IKIU for grønlændere v/Mikael Hertig om "Barnets Lov

Mikael Hertig

Litteratur

Bønsing, Sten: "Almindelig Forvalrningret, JØF 2013

Christensen, J. P. "Dansk Statsret, JØF 2016

Gammeltoft-Hansen med flere "Forvaltningsret, JØF 2002

Harris med flere: "Law of the European Convention of Human

Rights, Oxford 2014.

Revsbech med flere: "Forvaltningsret, Sagsbehandling" JØF 2014

Rytter Elo, "Individets Grundlæggende Rettigheder", Karnov 2021

Mågevænget 12 22 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00 [email protected] 28