SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet m.v.), fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om

social service og forskellige andre love

(Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for

børn, hvis forældre er i udlandet m.v.)

§1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 22. februar

2022 som ændret ved lov nr. 912 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

overskriften

til kapitel 3 ændres »Opholdskommune« til: »Handlekommune«.

§ 9, stk. 1-6,

ophæves og i stedet indsættes:

»§ 9.

Pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§

9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig,

jf. dog stk. 2-13 og § 9 a.

Stk. 2.

Handlekommunen for en borger, der er gift, er den kommune, hvor den fælles bopæl er. Dette

gælder dog ikke, hvis ægtefællerne har hver sin bopæl.«

Stk. 7-14 bliver herefter stk. 3-10.

§ 9, stk. 7,

der bliver stk. 3, ændres »Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde

hjælp efter lov om social service, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at

personen« til: »En kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social

service og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kommune eller en

anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren«.

§ 9, stk. 7, nr. 2,

der bliver stk. 3, nr. 2, indsættes efter »§ 115, stk.«: »2 og«.

§ 9, stk. 8,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

En kommune vedbliver at være handlekommune efter stk. 3, så længe borgeren har ophold i det

pågældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af stk. 5, og herefter indtil borgeren har

erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.«

§ 9, stk. 9,

der bliver stk. 5, ændres »Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde

hjælp efter lov om social service, når en person« til: »En kommune vedbliver at være handlekommune for en

borger i sager efter lov om social service, når borgeren«.

§ 9, stk. 10,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

En kommune vedbliver at være handlekommune efter stk. 5, så længe personen har ophold i det

pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af stk. 5 eller et botilbud omfattet af stk. 3, og herefter indtil

borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.«

§ 9, stk. 11,

der bliver stk. 7, ophæves.

Stk. 12-14 bliver herefter stk. 7-9.

§ 9, stk. 13,

der bliver stk. 8, affattes således:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 31: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet m.v.), fra social- og boligministeren

»Stk. 8.

Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en borgers

handlekommune, skal den af de uenige kommuner, hvor borgeren er eller senest har været bopælsregistreret

i Det Centrale Personregister (CPR), fungere som midlertidig handlekommune, indtil det er afklaret, hvilken

kommune der er rette handlekommune. Denne kommune vedbliver at være midlertidig handlekommune i

den periode, hvor der er uenighed, uanset at borgeren, inden handlekommunen er fastlagt, er blevet

bopælsregistreret i en anden kommune.«

10.

§ 9, stk. 14,

der bliver stk. 9, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk.

Den kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan, når der er særlige grunde til det

og med samtykke fra borgeren, indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune om, at sidstnævnte

fortsat er handlekommune.

Stk. 10.

Den kommune, der efter stk. 3 eller 5 er handlekommune for en borger, kan indgå aftale med den

kommune, hvor borgeren har ophold på et tilbud, om at bemyndige denne til helt eller delvis at varetage

udøvelsen af sine opgaver i forhold til borgeren.

Stk. 11.

Social- og boligministeren fastsætter regler om handlekommune for borgere, som opholder sig eller

har fast bopæl i udlandet.

Stk. 12.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om handlekommune i sager efter lov om sygedagpenge.«

11.

§ 9 a

affattes således:

»§ 9 a.

Handlekommunen for et barn under 18 år er den kommune, der er handlekommune for

forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service, jf. dog stk. 2-4, 6, 8, 9 og 11.

Stk. 2.

Hvis forældrene til et barn har fælles forældremyndighed, men ikke bor sammen, er barnets

handlekommune den samme som handlekommunen i sager efter lov om social service for den

forældremyndighedsindehaver, som barnet bor mest hos, jf. dog stk. 4, 5 og8. Hvis barnet bor lige meget hos

begge forældremyndighedsindehavere, er handlekommunen den kommune, hvor barnet er bopælsregistreret

i Det Centrale Personregister (CPR), jf. dog stk. 4, 6 og 8.

Stk. 3.

Hvis et barn ikke bor sammen med nogen af forældremyndighedsindehaverne, er barnets

handlekommune den kommune, hvor barnet har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 4 og 6.

Tilsvarende gælder, hvis barnet har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.

Stk. 4.

Hvis et barn er anbragt uden for hjemmet, er barnets handlekommune den kommune, som har

truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service, eller den kommune, som har afgivet

indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog

stk. 6 og 8.

Stk. 5.

Hvis et barn har fået sædvanligt ophold i udlandet, er den kommune, der jf. § 9, senest var

handlekommune for forældremyndighedsindehaveren forud for barnets ophold i udlandet, handlekommune

for barnet i sager om overførsel af kompetence vedrørende beskyttelse af børn efter artikel 8 og 9 i

Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde

vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn

(Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).

Stk. 6.

Hvis et barn, der er omfattet af stk. 4, eller som er anbragt efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, eller

§ 62 x, stk. 1, visiteres til en kommune efter integrationslovens § 10, er denne kommune handlekommune for

barnet fra det tidspunkt, hvor ansvaret for barnet overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4.

Stk. 7.

Hvis handlekommunen for et barn efter stk. 4 eller 6 er en anden end den kommune, der er

handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social service, skal de to

kommuner samarbejde om at løse familiens problemer.

Stk. 8.

Den kommune, der er handlekommune for et barn efter stk. 4 eller 6 kan, når der er særlige grunde til

det og med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, hvis barnet er fyldt 15 år, aftale med

den kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter lov om social

service, at sidstnævnte kommune også er handlekommune for barnet.

Stk. 9.

Hvis et barn er omfattet af stk. 4, 6 eller 8, er handlekommunen efter disse bestemmelser uanset § 9,

stk. 1, handlekommune i sager efter lov om social service, når barnet fylder 18 år, hvis kommunen eller en

anden offentlig myndighed har medvirket til, at den unge i umiddelbar forlængelse af anbringelsen får

ophold i et botilbud m.v. omfattet af § 9, stk. 3, eller den unge får opretholdt sin anbringelse i en plejefamilie

efter § 76 a i lov om social service. § 9, stk. 4 og 10, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10.

Ankestyrelsen kan i tilfælde, hvor handlekommunen for et barn ikke følger af stk. 1-4, 6 og 8, på

baggrund af barnets tilknytning, herunder i kraft af barnets forældre og øvrige familie, træffe afgørelse om,

hvilken kommune der er handlekommune eller midlertidig handlekommune for barnet. Ankestyrelsen kan

afvise åbenbart ubegrundede anmodninger herom.

Stk. 10.

Ankestyrelsen kan i helt særlige tilfælde træffe afgørelse om, hvilken kommune der er

handlekommune for et barn, der ikke opholder sig i Danmark, men som med danske myndigheders

medvirken forventes at komme til Danmark.

Stk. 11.

§ 9, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der opstår uenighed mellem to eller flere

kommuner om, hvilken kommune der er handlekommune for et barn efter stk. 1-4 og 6.«

12.

overskriften

til § 9 b, og i

§ 9 c, stk. 9, 1.

3. pkt.,

ændres »opholdskommunen« til:

»handlekommunen«.

13.

§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »uden for opholdskommunen« til: »uden for handlekommunen«, og »i

opholdskommunen« ændres til: »af handlekommunen«.

14.

§ 9 b, stk. 1, 2. pkt.

ophæves og i stedet indsættes:

»Personen har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service, når det sker af hensyn til

kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. under det midlertidige ophold i kommunen. Afgørelse

om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig.«

15.

§ 9 b

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service udbetales plejevederlag i en anden

kommune end handlekommunen, har efter § 83 i lov om social service ret til personlig og praktisk hjælp i

den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af

handlekommunen. Den døende har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service, når det

sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt.

træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

16.

§ 9 b, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«, og »§ 9, stk. 3, og

§ 9 a, stk. 2« ændres til: »§ 9, stk. 2, og § 9 a«.

17.

§ 9 c, stk. 1, 2

3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5,

stk. 6, 1. pkt.,

ændres »Opholdskommunen« til:

»Handlekommunen«.

18.

§ 9 c, stk. 1, stk. 6, 1. pkt.,

stk. 12, 1. pkt.,

ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

19.

§ 9 c, stk. 2,

ændres »kommune« til: »handlekommune«.

20.

§ 9 c, stk. 2, nr. 2,

ændres »§ 115, stk. 4« til: »§ 115, stk. 2 og 4«.

21.

§ 9 c, stk. 5,

indsættes efter »efter lov om social service«: », dog undtaget udgifter omfattet af § 96 b,

stk. 2, i lov om social service«.

22.

§ 9 c, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2 og 5, eller der iværksættes foranstaltninger som

nævnt i stk. 4,«.

23.

§ 9 c, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »En opholdskommune« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommunes«

ændres til: »handlekommunes«.

24.

§ 9 c, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen i sager efter lov om social

service«, efter »§ 83 i lov om social service« indsættes: »og til hjælpemidler efter § 112 i lov om social

service«, og efter »stk. 1« indsættes: »og 2«.

25.

§ 9 c, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen i sager efter lov om social

service«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 3«.

26.

§ 9 c, stk. 7, 3. pkt.,

udgår.

27.

§ 9 c, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »Opholdskommunens« til: »Handlekommunens«, »opholdskommune«

ændres til: »handlekommune i sager efter disse love«, og »tilkendelseskommunen« ændres til: »sidstnævnte

kommune«.

28.

§ 9 c, stk. 8, 2. pkt.,

ændres »Opholdskommunens« til: »Handlekommunens«, »pensionistens

opholdskommune« ændres til: »pensionistens handlekommune i sager efter disse love«, og »var

opholdskommune« ændres til: »var handlekommune«.

29.

§ 9 c

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

Når det fastlægges, at handlekommunen for en borger ikke er den midlertidige handlekommune

efter § 9, stk. 8, eller § 9 a, stk. 12, yder handlekommunen refusion for den midlertidige handlekommunes

udgifter efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, i den periode, hvor uenigheden har

bestået.«

Stk. 9-13 bliver herefter stk. 10-14.

30.

§ 9 c, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2-7«: »og 9« og

»opholdskommunens« ændres til: »handlekommunens«.

31.

§ 9 c, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2, 5 og 6« til: »stk. 2, 3, 5 og 6«, og »stk. 3«

ændres til: »stk. 2 eller 3 og herefter indtil borgeren har erhvervet ny handlekommune«.

32.

§ 9 c, stk. 10, 2. pkt.,

der bliver stk. 11, 2. pkt., ophæves.

33.

§ 9 c, stk. 11,

der bliver stk. 12, ophæves.

Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 12 og 13.

34.

§ 9 c, stk. 13, 1. pkt.,

udgår »mod en tidligere opholdskommune«, og »stk. 2-8« ændres til: »stk. 2-9«.

35.

§ 11 c

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kravet om forudgående samtykke i § 11 a, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne er

nødvendige for forberedelse af særlig støtte efter lov om social service til et barn eller en ung, der ikke

opholder sig i Danmark, i sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 9 a, stk. 11. Stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse for sager omfattet af 1. pkt. «

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

36.

§ 11 c, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

37.

§ 16 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »den kommune, der har pligt til at yde hjælp« til: »handlekommunen i

sager efter lov om social service«.

38.

§ 52 a, stk. 3,

indsættes efter »forpligtelser«: »og i sager efter § 9, stk. 13, og § 9 a, stk. 10 og 11«.

39.

§ 66, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 9, stk. 11« til: »§ 9, stk. 10«, og »den kommune, der efter § 9, stk. 7 eller

9, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov om social service« ændres til: »handlekommunen efter

§ 9, stk. 3 eller 5, eller § 9 a, stk. 9«.

40.

§ 89 a, stk. 1,

ændres »opholdskommune« 2 steder til: »handlekommune«, og »§ 9, stk. 2« ændres til:

»§ 9, stk. 1«.

41.

§ 89 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Den aktuelle handlekommune efter stk. 1 har ret til refusion for udgifter efter lov om social service

fra den kommune, der traf afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service. § 9

c, stk. 10 og 13, finder anvendelse.«

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af

16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

To steder i

§ 96 b, stk. 1,

og tre steder i

§ 96 b, stk. 2,

ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

§ 96 b, stk. 2,

ændres »opholdskommunes« til: »handlekommunes«.

§ 109, stk. 4

ændres »den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov« til: »kvindens

handlekommune«.

§ 110, stk. 6

7, § 137 f, stk. 1,

§ 148, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »den kommune, der har

pligt til at yde hjælp efter denne lov« til: »borgerens handlekommune«.

§ 135 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for tilbuddet til den

pågældende person« til: »kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune«.

§ 137 m, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 4, 1. pkt.,

ændres »den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp«

til: »kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune«.

§ 148, stk. 3,

ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet« til:

»kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune«

§ 150, stk. 4,

ændres »de kommunalbestyrelser, som har ansvar for hjælpen til den enkelte borger« til:

»kommunalbestyrelserne i borgernes handlekommuner«.

§3

I lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

og lov om social service foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 4,

indsættes som

4. pkt.:

»Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at yde hjælp

til personer, der er nævnt i stk. 3, kan kommunalbestyrelsen under hensyntagen til den pågældendes forhold

og af administrative hensyn og med den pågældendes samtykke på et senere tidspunkt med 3 måneders

varsling og med virkning fra 1. januar i en valgperiodes 3. år træffe afgørelse om at overtage pligten til at yde

hjælp.«

§4

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 28. januar 2022, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 3, nr. 3,

§ 10, stk. 1,

ændres »de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i

tilbuddet i henhold til lov om social service« til: »handlekommunerne for de enkelte borgere«.

§ 10, stk. 4,

udgår »der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter lov om social service, jf. §§ 9-

9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,« og »den pågældende kommune«

ændres til: »borgerens handlekommune«.

§ 12, stk. 2, nr. 2,

ændres », hvilke kommuner der har ansvar for at yde hjælp til« til:

»handlekommunerne for«.

§ 12, stk. 2, nr. 6,

ændres »den kommune med ansvar for den enkelte borger efter lov om social service«

til: »borgerens handlekommune«.

§ 18 c, stk. 2, nr. 4,

§ 18 d

ændres »de kommuner, der har truffet afgørelse om hjælp efter §§ 95 eller

96 i lov om social service til« til: »handlekommunerne for«.

§ 18 h, stk. 2, nr. 2,

ændres »hvilke kommuner, der har truffet afgørelse om hjælp efter §§ 95 eller 96 i

lov om social service til« til: »handlekommunerne for«.

§5

I lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 346 af 31. marts 2020,

foretages følgende ændring:

§ 11, 1. pkt.,

ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet« til:

»borgerens handlekommune«.

§6

I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019 som ændret ved § 1 i lov nr. 962 af

26. juni 2020, § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, § 3 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 9 i lov nr. 344 af 22.

marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 24, stk. 1,

ændres »Den kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde hjælp til et barn« til:

»Kommunalbestyrelsen i barnets handlekommune i sager«.

§ 24, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»Er handlekommunen på tidspunktet for sagens afslutning ikke den kommune, der rettede henvendelse efter

stk. 1, gives orienteringen i stedet til kommunalbestyrelsen i barnets nye handlekommune.«

§7

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som

ændret ved § 10 i lov nr. 821 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 1,

ændres »den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold på

anbringelsesstedet« til: »kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune«.

Beskæftigelsesministeriet

§8

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021 som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.

2380 af 14. december 2021, lov nr. 2590 af 28. december 2021, § 9 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og § 2 i lov

nr. 878 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 68, stk. 1,

ændres »opholds- og handlekommune« til: »handlekommune«.

§9

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022 som ændret ved § 3 i

lov nr. 875 af 21. juni 2022 og § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 158, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«, og », stk. 2,« udgår.

§ 203, stk. 2,

ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

§ 10

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

528 af 25. april 2022 som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændringer:

§ 51

ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommune« ændres til:

»handlekommune«.

§ 53

ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«.

§ 11

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 som ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14.

juni 2022, § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 53

ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommune« ændres til:

»handlekommune«.

§ 57

ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«.

§ 12

I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, foretages følgende

ændring:

overskriften

til § 4 ændres »Opholdskommune« til: »Handlekommune«.

§ 4

ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.

§ 13

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 som ændret bl.a. ved i § 1 i lov

nr. 371 af 28. marts 2021, § 2 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 452 af

20. april 2022 og § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 85, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »stk. 12« til: »stk. 7«.

§ 85, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »opholdskommunen« til: »handlekommunen«.

§ 108 a

ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommune« til:

»handlekommune«.

§ 14

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020 som

ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af 29. december 2020 og lov nr. 1160 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 17 d, stk. 1,

ændres »den kommune, som borgeren har som opholdskommune« til: »borgerens

handlekommune«.

§ 17 d, stk. 2,

ændres »Opholdskommunen« til: »Handlekommunen«, og »opholdskommune« ændres

til: »handlekommune«.

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 15

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022,

foretages følgende ændring:

§ 44

ændres »§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den generelle

betalingsforpligtelse« ændres til: »er handlekommune eller refusionspligtig«.

§ 16

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021 som ændret ved lov

nr. 383 af 28. marts 2022, § 3 i lov nr. 567 af 10. maj 2022 og § 3 i lov nr. 881 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændring:

§ 44

ændres »en anden kommune for elever for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-

3. pkt.« til: »handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den

generelle betalingsforpligtelse« udgår.

§ 17

I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021, foretages følgende

ændring:

§ 4, stk. 4,

ændres »§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den generelle

betalingsforpligtelse« ændres til: »er handlekommune eller refusionspligtig«.

§ 18

I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019,

foretages følgende ændring:

§ 5 a, stk. 3,

ændres »efter § 9, stk. 7« til: », der er nævnt i § 9, stk. 3«.

§ 19

I lov om friskoler og private grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021 som ændret ved §

2 i lov nr. 567 af 10. maj 2022, § 6 i lov nr. 693 af 24. maj 2022 og § 2 i lov nr. 881 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændring:

§ 30

ændres »§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6«, og »har den generelle

betalingsforpligtelse« ændres til: »er handlekommune eller refusionspligtig«.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 20

I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 som ændret ved § 16 i lov nr.

551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 12 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og lov nr.

2598 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

§ 14, stk. 3, 2. pkt., § 14 b, stk. 4, 2. pkt., § 14 e, stk. 3, 2. pkt.,

§ 14 f, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »personens

opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »den

kommune, hvor personen har bopæl eller sædvanligvis opholder sig«.

§ 14, stk. 3, 3. pkt., § 14 b, stk. 4, 3. pkt., § 14 e, stk. 3, 3. pkt.,

§ 14 f, stk. 3, 3. pkt.,

ændres

»opholdskommunen ikke den kommune, der har pligt til at yde personen hjælp efter lov om social service«

til: »denne kommune ikke handlekommune for personen«, og »opholdskommunen« ændres til: »den

kommune, hvor personen har bopæl eller sædvanligvis opholder sig«.

§ 14 c, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »barnets eller den unges opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område« til: »den kommune, hvor barnet eller den unge

opholder sig«.

§ 14 c, stk. 3, 3. pkt.,

affattes således:

»Er denne kommune ikke barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, træffes afgørelsen dog af sidstnævnte kommune efter indstilling fra

den kommune, hvor barnet eller den unge opholder sig.«

§ 21

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 som ændret bl.a. ved lov nr. 911 af 21. juni

2022, foretages følgende ændring:

§ 238, stk. 7,

ændres »den kommune, som i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt.« til: »handlekommunen

eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 4 og 6«, og »har den generelle betalingsforpligtelse for

borgeren« udgår.

Justitsministeriet

§ 22

I lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1705 af 27. december 2018 som

ændret ved § 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021 og § 6 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 50, stk. 2, 1. pkt.,

»opholdskommune« til: »handlekommune«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. oktober 2023.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4 og 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

nye regler.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 9, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, om bevarelse af handlekommuneansvaret, indtil borgeren har erhvervet en

ny handlekommune, finder anvendelse for borgere, hvis ophold på botilbud m.v. afsluttes efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 4.

En kommune, der efter § 9 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, bliver handlekommune for et barn i kraft af bopæl eller sædvanligt

ophold for barnets forældremyndighedsindehaver, og som forud for denne lovs ikrafttræden ikke var

handlekommune for barnet, kan, når der foreligger særlige grunde herfor, forud for lovens ikrafttræden

træffe aftale med den kommune, der før lovens ikrafttræden havde pligt til at yde hjælp og støtte til barnet,

dog undtaget hjælp og støtte efter kapitel 11 i lov om social service, om, at sidstnævnte kommune fortsat er

barnets handlekommune, dog undtaget hjælp og støtte efter kapitel 11 i lov om social service. En kommune

kan til brug for behandlingen af, hvorvidt der skal indgås en aftale, fra barnets tidligere handlekommune

forlange de oplysninger om barnet, der er nødvendige for sagens behandling. Oplysningerne kan indhentes

uden samtykke fra barnets forældremyndighedsindehaver.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder først og fremmest ændringer af de såkaldte handlekommuneregler i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25 februar 2022 som

ændret ved lov nr. 912 af 21. juni 2022 (retssikkerhedsloven).

Lovforslaget har for det første til formål at skabe en enklere begrebsbrug, der skal medvirke til at forhindre

tvivl og mellemkommunale uenigheder.

For det andet har lovforslaget til formål at afhjælpe de mangler, der har vist sig at være i

handlekommunereglerne.

Det drejer sig særligt om, at det foreslås, at Ankestyrelsen i helt særlige tilfælde kan træffe afgørelse om en

handlekommune for et barn, der ikke opholder sig i Danmark, men som forventes med danske myndigheders

medvirken at komme til Danmark. Efter gældende ret har børn, der opholder sig uden for Danmark, ikke en

handlekommune, men det kan for disse børn være afgørende for deres trivsel og udvikling, at den

nødvendige socialfaglige indsats er forberedt og koordineret mellem myndighederne forud for ankomsten til

Danmark, således at de oplever en tryg ankomst i Danmark, hvor deres behov mødes. Med forslaget vil der

blive skabt den nødvendige lovgivningsmæssige klarhed om handlekommuneansvaret, når børn kommer til

Danmark efter medvirken fra danske myndigheder. Forslaget vil f.eks. kunne finde anvendelse for børn, der

med danske myndigheders medvirken vender tilbage til Danmark efter en genopdragelsesrejse, der bringer

barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, andet udlandsophold af negativ betydning for barnet eller en

international børnebortførelse.

Derudover drejer det sig også særligt om, at det foreslås, at Ankestyrelsen i tilfælde, hvor

handlekommuneansvaret for et barn ikke kan fastlægges efter de almindelige regler, vil kunne træffe

afgørelse om, hvilken kommune der er handlekommune for et barn. Det vil bl.a. have betydning for tilfælde,

hvor et barns forældremyndighedsindehaver opholder sig uden for Danmark, og hvor der er behov for at

iværksætte hjælp og støtte til barnet. I praksis er der hidtil fundet pragmatiske løsninger i sådanne tilfælde,

men uklarheden om det lovgivningsmæssige grundlag og eventuelt deraf følgende uenigheder mellem

kommunerne om handlekommuneansvaret skaber utryghed for børn, der befinder sig i sårbare situationer,

og kan i værste fald betyde, at hjælpen til barnet forsinkes, når ingen kommune vil tage ansvaret. Med

lovforslaget skabes et klart lovgivningsmæssigt grundlag, der skal fjerne tvivl om handlekommuneansvaret.

Endelig drejer det sig også om at kunne fastlægge handlekommune for børn i sager som er omfattet af artikel

8 og 9 om overførsel af kompetence fra en kontraherende stat til en anden kontraherende stat efter

Haagerbeskyttelseskonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og

foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ensretning af begrebsbrugen vedr. handlekommune

2.1.1. Gældende ret

Begrebet handlekommuneregler anvendes om de regler i retssikkerhedsloven, der fastlægger, hvilken

kommune der skal træffe afgørelse om hjælp og støtte efter de love, der er omfattede af retssikkerhedsloven

(afgørelseskompetence), og som i udgangspunktet også skal afholde udgifterne hertil (betalingssansvar).

Begrebet handlekommune anvendes kun et enkelt sted i de gældende regler i retssikkerhedsloven. Generelt

anvendes i stedet begrebet opholdskommune og oprindelig opholdskommune i retssikkerhedslovens regler

om fastlæggelse af afgørelseskompetence og betalingsansvar. Herudover anvendes også begreber som

selvstændig opholdskommune, kommune, hvor personen aktuelt har ophold, og kommune med

handleforpligtelsen. Begreberne anvendes i de fleste tilfælde synonymt, men i visse tilfælde også med

forskellig betydning på tværs af bestemmelserne i retssikkerhedsloven og på tværs af den lovgivning, som

retssikkerhedsloven finder anvendelse for.

Herudover bemærkes, at en borgers opholdskommune efter retssikkerhedsloven, dvs. den kommune, der

skal træffe afgørelse om hjælp og støtte, ikke nødvendigvis er den kommune, hvor borgeren opholder sig. Det

kan bl.a. være tilfældet mht. hjælp efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022

som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, (serviceloven) til

borgere, der har ophold på kvindekrisecentre, forsorgshjem og botilbud samt hjemløse. Herudover er

begrebet opholdskommune mht. børn ikke relateret til, hvor barnet har ophold, men hvor forældrene eller i

visse tilfælde forældremyndighedsindehaverne har ophold.

2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Det er ministeriets vurdering, at der af hensyn til at sikre tydelighed og medvirke til at undgå misforståelser,

der kan føre til mellemkommunale uenigheder, er behov for en enstrenget begrebsbrug i

retssikkerhedslovens handlekommuneregler og i anden lovgivnings henvisning hertil. Det er ministeriets

opfattelse, at forståelse og tydelighed vil fremmes mest, såfremt begrebet handlekommune anvendes,

herunder henset til at dette begreb allerede anvendes i vejledningssammenhænge.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gennemføres de nødvendige ændringer i retssikkerhedsloven, således at begrebet

handlekommune anvendes konsekvent om det ansvar, som en kommune har over for en borger mht. at

træffe afgørelse om hjælp og støtte efter de love, der er omfattede af retssikkerhedsloven,

(afgørelseskompetence) og afholdelse af udgifterne hertil (betalingssansvar). For så vidt angår sidstnævnte

vil reglerne om mellemkommunal refusion i retssikkerhedslovens § 9 c udgøre undtagelser til

handlekommunens betalingsansvar. Der foreslås ikke med ensretningen af begrebsbrugen materielle

ændringer i, hvilken kommune der har handlekommuneansvaret for den enkelte borger.

Ensretningen af begrebsbrugen i handlekommunereglerne i retssikkerhedsloven medfører endvidere behov

for konsekvensændringer i anden lovgivning, der henviser hertil. Det drejer sig på Social-, Bolig- og

Ældreministeriets område om serviceloven, lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 28. januar

2022 (socialtilsynsloven), lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.

346 af 31. marts 2020, lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019 som ændret

ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, § 3 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og §

9 i lov nr. 344 af 22. marts 2022 (Familieretshusloven), og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,

jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved § 10 i lov nr. 821 af 9. juni 2020

(voksenansvarsloven).

På Beskæftigelsesministeriets område drejer det sig om lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712

af 20. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 371 af 28. marts 2021, § 2 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, § 3 i

lov nr. 1160 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og senest ved §

x (følgelovforslag) (sygedagpengeloven), lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701

af 22. maj 2022 som ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022 og § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, lov om

aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 371 af 28.

marts 2021, § 2 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022

og senest ved§ 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022 som ændret ved § 2 i lov nr. 831 af 14. juni

2022 og senest ved § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022 (førtids- og seniorpensionsloven), lov om social pension,

jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 som ændret ved § 1 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr.

875 af 21. juni 2022, lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,

Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021, lov om

aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 som senest ændret ved § 5 i lov nr. 879 af

21. juni 2022, og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3.

februar 2020 som ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af 29. december 2020 og lov nr. 1160 af 8. juni 2021.

På Børne- og Undervisningsministeriets område drejer det sig om lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021 som ændret ved lov nr. 383 af 28. marts 2022, § 3 i lov nr. 567

af 10. maj 2022 og § 3 i lov nr. 881 af 21. juni 2022, lov om specialundervisning for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021, og lov om friskoler og private grundskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021 som ændret ved § 2 i lov nr. 567 af 10. maj 2022, § 6 i lov nr.

693 af 24. maj 2022 og § 2 i lov nr. 881 af 21. juni 2022.

På Justitsministeriets område drejer det sig om lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1705 af 27. december 2018 som ændret ved § 3 i lov nr. 2394 af 14. december 2021, § 6

i lov nr. 897 af 21. juni 2022. Endelig drejer det sig på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område for det

første om lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 som ændret ved § 16 i

lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 12 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og

lov nr. 2598 af 28. december 2021, og for det andet om sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27.

januar 2022 som ændret senest ved lov nr. 911 af 21. juni 2022.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13, 15 og 16, og §§ 2-22.

2.2. Handlekommune i helt særlige tilfælde for børn, der ikke opholder sig i Danmark

2.2.1. Gældende ret

Sociale indsatser for børn og unge ydes efter serviceloven. Det er et krav for at have ret til hjælp efter loven,

at barnet opholder sig i Danmark, og at opholdet er lovligt, jf. § 2, stk. 1, i serviceloven.

Det er kommunerne, der er ansvarlige for at yde hjælp og støtte efter serviceloven. Hvilken kommune der er

ansvarlig for at yde hjælp og støtte til et konkret barn følger af retssikkerhedslovens § 9 a. Denne kommune

betegnes også handlekommunen. Bestemmelserne i § 9 a regulerer dog alene spørgsmålet om

handlekommune i de tilfælde, hvor barnet opholder sig i Danmark. Dette skyldes, at kommunen alene kan

yde hjælp og støtte efter serviceloven til børn, der opholder sig lovligt i Danmark, jf. § 2, stk. 1, i serviceloven.

2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at det i helt særlige tilfælde kan være uhensigtsmæssigt, at det

ikke er muligt at udpege en handlekommune, inden et barn er ankommet til Danmark fra udlandet, når dette

sker med danske myndigheders medvirken. Det er derved ikke muligt at forberede de socialfaglige indsatser,

som barnet skal modtage umiddelbart efter ankomsten, herunder anbringelse, medmindre en kommune

frivilligt forbereder sagen. Den frivillige forberedelse fra en kommune giver endvidere anledning til

usikkerhed med hensyn til, om den pågældende kommune reelt vil blive handlekommune for barnet efter

modtagelsen. Dertil kommer, at kommunen, da den ikke er handlekommune, ikke kan anvende

bestemmelserne i retssikkerhedsloven om udveksling af oplysninger, herunder udveksling af oplysninger

uden samtykke. Endelig må der vurderes at kunne være en modvilje hos kommunerne mod frivilligt at påtage

sig et usikkert ansvar som handlekommune i sager, hvor udgifterne til sociale foranstaltninger vil kunne blive

betydelige.

Det er ministeriets vurdering, at de manglende muligheder for at udpege en handlekommune og derved sikre

forberedelse af modtagelsen af barnet særligt vil have betydning for de mest sårbare børn. Dette kan f.eks.

være børn, som danske myndigheder har hjulpet hjem fra en genopdragelsesrejse i udlandet. Denne gruppe

af børn har et udtalt behov for, at de sociale indsatser er på plads, når de ankommer til Danmark, og at

hjælpen ikke forsinkes af regler om ansvarsfordeling mellem myndigheder.

Det er på baggrund af ovenstående Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er behov for, at der i

helt særlige tilfælde, hvor et barn opholder sig uden for Danmark, men forventes med danske myndigheders

medvirken at komme til Danmark, kan udpeges en handlekommune, inden barnet ankommer til Danmark.

Formålet hermed vil være at forberede de socialfaglige indsatser, der skal iværksættes for barnet efter

ankomsten til Danmark.

Ministeriet finder samtidigt, at da der er tale om en undtagelse fra hovedreglen i den socialretlige lovgivning

om ophold i Danmark, bør der alene udpeges en handlekommune i helt særlige tilfælde, hvor danske

myndigheder medvirker til, at barnet kommer til Danmark. Ministeriet finder endvidere, at der i

udpegningen af en handlekommune bør anvendes de kriterier, som Ankestyrelsen anvender i sager om

uenighed mellem to kommuner om handlekommuneansvaret for en borger.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der med lovforslagets § 1, nr. 11, i retssikkerhedsloven som § 9 a, stk. 11, indsættes en

bestemmelse om, at Ankestyrelsen i helt særlige tilfælde, hvor et barn opholder sig uden for Danmark, men

forventes med danske myndigheders medvirken at komme til Danmark, kan træffe beslutning om

handlekommunen for barnet.

Den foreslåede bestemmelse vil efter sin ordlyd være begrænset til helt særlige tilfælde, hvor danske

myndigheder medvirker til, at barnet kommer til Danmark. Her sigtes der for det første til, at der i den

konkrete sag vil skulle foreligge helt særlige omstændigheder, der nødvendiggør, at en kommune forbereder

den socialfaglige indsat s for barnet inden barnets ankomst til Danmark. Dette vil f.eks. kunne være, at der er

tale om et barn, som ankommer uden forældre til Danmark, at barnet på baggrund af de faktiske oplysninger

må vurderes formentlig at have behov for, at der træffes afgørelse om anbringelse umiddelbart efter

ankomsten til Danmark, at der er tale om et barn, som må formodes at have været udsat for radikalisering

under opholdet i udlandet, eller der er risiko for, at barnet vil blive udsat for radikalisering fra f.eks.

familiemedlemmer, såfremt den socialfaglige indsats ikke er forberedt og kan iværksættes ved barnets

ankomst til Danmark.

Det vil være Ankestyrelsen, der som led i sagsbehandlingen vil skulle forholde sig til, hvorvidt der i den

konkrete sag er tale om forhold, der medfører, at sagen vil kunne betegnes som et helt særligt tilfælde.

Det vil være et krav, at danske myndigheder medvirker til, at barnet kommer til Danmark. Der vil i denne

forbindelse ikke skulle stilles store krav, da formålet er at sikre, at den socialfaglige indsats for barnet er

forberedt, når barnet kommer til Danmark. Det vil f.eks. være tilstrækkeligt, at en dansk ambassade eller

konsulat har udstedt de nødvendige rejsedokumenter. Det vil således ikke være et krav, at danske

myndigheder ledsager barnet på rejsen til Danmark. Omvendt vil det være et krav, at myndigheden har

medvirket i højere grad end blot at yde rådgivning om f.eks. indrejseregler, visumpligt eller

familiesammenføring.

Det vil ikke være et krav, at barnet har opholdt sig i Danmark før. Ligeledes vil det ikke være et krav, at

barnet indrejser i Danmark uledsaget, dvs. uden forældre, familiemedlemmer eller andre pårørende.

Sager efter den foreslåede bestemmelse vil kunne startes ved henvendelse til Ankestyrelsen fra barnet selv,

barnets forældre eller andre pårørende, danske myndigheder, der medvirker til, at barnet kommer til

Danmark, eller kommuner, der er involverede i barnets sag.

Ankestyrelsen vil i afgørelsen af, hvilken kommune der skal være handlekommune for barnet, skulle anvende

de kriterier, som Ankestyrelsen sædvanligvis anvender i sager om uenighed mellem to kommuner om

handlekommuneansvar, dog med den væsentlige faktiske forskel, at barnet ikke opholder sig i Danmark på

afgørelsestidspunktet. Afgørelsen vil således afhænge af en samlet vurdering af, hvilken kommune barnet har

stærkest tilknytning til. Heri vil bl.a. kunne indgå forhold, såsom hvilken kommune barnet havde ophold i

ved udrejsen fra Danmark, oplysninger om hvilken kommune barnet forventes at tage ophold i efter

ankomsten til Danmark, hvis der foreligge sådanne, og hvor eventuel familie til barnet er bosiddende. Hvis

barnet ikke tidligere har haft ophold i Danmark, vil der i vurderingen indgå forhold, såsom hvilken kommune

barnets forældre havde ophold i ved udrejsen fra Danmark, hvilken kommune barnet forventes at tage

ophold i efter ankomsten til Danmark, og hvor eventuel familie til barnet er bosiddende.

Såfremt der træffes afgørelse om anbringelse af barnet efter barnets ankomst til Danmark, vil den kommune,

der er udpeget som barnets handlekommune efter den foreslåede bestemmelse, vedblive at være

handlekommune for barnet, indtil anbringelsen ophører. Dette vil gælde uanset, at barnet bopælsregistreres i

CPR i en anden kommune.

Den foreslåede bestemmelse vil alene regulere udpegningen af en handlekommune for barnet. Bestemmelsen

vil således ikke have betydning for fastlæggelsen af handlekommunen for en forælder, der indrejser i

Danmark sammen med barnet. Her vil det være de almindelige bestemmelser i § 9 i retssikkerhedsloven, der

finder anvendelse. Der vil således kunne opstå situationer, hvor handlekommunen for barnet hhv.

forælderen vil være forskellig. Dette er ikke ukendt på socialområdet, hvor der kan være forskel på barnets og

forælderens handlekommune, hvis barnet er anbragt, og forælderen flytter til en anden kommune end den,

der har truffet afgørelse om anbringelsen.

Ankestyrelsen vil, når der er truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse, ud over til parterne også

skulle give besked om afgørelsen til de myndigheder, der medvirker til, at barnet kommer til Danmark, samt

til den kommune, der er udpeget som handlekommune for barnet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

2.3. Handlekommune for børn og unge, som ikke har forældre i Danmark m.v.

2.3.1. Gældende ret

Sociale indsatser for børn og unge ydes efter serviceloven. Det er kommunerne, der er ansvarlige for at yde

hjælp og støtte efter serviceloven. Hvilken kommune der er ansvarlig for hjælp og støtte til et konkret barn

følger af retssikkerhedslovens § 9 a. Denne kommune betegnes også handlekommunen.

Hovedreglen for fastlæggelse af handlekommunen fremgår af § 9 a, stk. 2, hvorefter et barn har samme

opholdskommune som forældrene, jf. dog § 9 a, stk. 3-5. Et barn, der bor mest hos den ene af forældrene, har

opholdskommune hos denne. Hvis barnet bor lige meget hos begge forældre, har barnet opholdskommune,

hvor det er tilmeldt folkeregistret. Efter § 9 a, stk. 3, har et barn, der ikke bor sammen med nogen af

forældrene, og som har klaret sig selv, selvstændig opholdskommune. Efter § 9 a, stk. 4, har

forældremyndighedsindehaverens opholdskommune pligt til at yde hjælp efter kapitel 11 i serviceloven og til

at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Retssikkerhedsloven indeholder ikke nogen opsamlingsbestemmelse for de tilfælde, hvor barnets situation

ikke er omfattet af de i § 9 a regulerede tilfælde. Der kan således eksempelvis ikke udpeges en

handlekommune efter § 9 a for et barn, hvis forældre opholder sig i udlandet, og hvor barnet ikke klarer sig

selv, men f.eks. er i privat familiepleje.

2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at det er nødvendigt at rette op på det forhold, at den

gældende lovgivning efterlader børn, der har behov for hjælp og støtte, uden mulighed for, at der kan

udpeges en handlekommune efter reglerne i § 9 a i retssikkerhedsloven. Det kan forsinke hjælpen til barnet

og føre til mellemkommunale uenigheder om ansvaret i en situation, hvor barnet er særligt sårbart, f.eks.

fordi barnets forældre opholder sig i udlandet.

Det er derfor ministeriets opfattelse, at der bør indføres en opsamlingsbestemmelse, hvorefter der bliver

mulighed for at udpege en handlekommune for et barn i de tilfælde, hvor handlekommunen ikke kan

fastlægges direkte ud fra de øvrige bestemmelser i § 9 a.

Ministeriet finder i den forbindelse, at opgaven bør varetages af Ankestyrelsen, der også efter den gældende

bestemmelse i § 9, stk. 13, i retssikkerhedsloven behandler sager om handlekommuneansvar, hvor der er

uenighed mellem to kommuner herom. Ministeriet finder endvidere, at Ankestyrelsen i udpegningen af en

handlekommune bør anvende de kriterier, som Ankestyrelsen anvender i sager om uenighed mellem to

kommuner om handlekommuneansvaret for en borger.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 11, at der i retssikkerhedsloven som § 9 a, stk. 10, indsættes en

bestemmelse, hvorefter Ankestyrelsen i tilfælde, hvor handlekommunen for et barn ikke følger af de i

lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 1-4, 6 og 8, på baggrund af barnets tilknytning,

herunder i kraft af barnets forældre og øvrige familie, kan træffe afgørelse om, hvilken kommune der er

handlekommune for barnet.

Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte alle tilfælde, der vil kunne opstå, hvor handlekommunen for

et barn ikke kan fastlægges direkte på baggrund af de i lovforslagets § 1, nr. 11, øvrige foreslåede

bestemmelser i § 9 a. Den foreslåede opsamlingsbestemmelse vil bl.a. give Ankestyrelsen kompetence til at

udpege en handlekommune for et barn, hvis forældremyndighedsindehaver(e) opholder sig uden for

Danmark, herunder i Grønland og på Færøerne.

Ankestyrelsen vil i afgørelsen af, hvilken kommune der skal være handlekommune for barnet, skulle anvende

de kriterier, som Ankestyrelsen sædvanligvis anvender i sager om uenighed mellem to kommuner om

handlekommuneansvar. Afgørelsen vil således afhænge af en samlet vurdering af, hvilken kommune barnet

har stærkest tilknytning til. Der vil i denne vurdering kunne indgå forskellige momenter, herunder eventuel

handlekommune for en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, barnets aktuelle og tidligere

ophold i en kommune og barnets familiemæssige tilknytning til en kommune.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

2.4. Mellemkommunal refusion i passivitetstilfælde, hvor borgeren har ophold i et tilbud uden for

handlekommunen

2.4.1. Gældende ret

§ 9 c i retssikkerhedsloven vedrører mellemkommunal refusion. § 9 c, stk. 6, giver ret til mellemkommunal

refusion i de såkaldte passivitetstilfælde, dvs. i tilfælde, hvor den kommune, som borgeren tidligere havde

ophold i, burde have iværksat hjælp og støtte, eller at den kommune har hjemgivet et anbragt barn uanset, at

det var åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet. Det fremgår således af § 9 c, stk. 6, 1. pkt.,

at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og

efter serviceloven, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i § 9 c, stk. 2, 4 og 5, i retssikkerhedsloven,

og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart,

at der måtte gribes ind. Det følger videre af § 9 c, stk. 6, 2. pkt., at en opholdskommune har ret til refusion for

udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven, når et barn eller en ung får

ophold i et anbringelsessted, jf. § § 66 i serviceloven, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning

om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.

Ankestyrelsen har den 10. november 2021 truffet afgørelse i en sag om mellemkommunal refusion efter § 9 c,

stk. 6, i retssikkerhedsloven. I afgørelsen finder Ankestyrelsen, at det er et krav for at opnå ret til refusion

efter § 9 c, stk. 6, at borgeren har ophold på et tilbud i den kommune, der træffer afgørelse om tilbuddet

(opholdskommunen). Ankestyrelsen finder altså, at det er et krav, at borgeren har ophold i kommunen for, at

kommunen kan betegnes som opholdskommune. Dette er i modsætning til forståelsen af begrebet

opholdskommune i §§ 9-9 b.

2.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at det ikke har været hensigten, at der skulle være et

krav om, at borgeren havde ophold – og dermed var visiteret til et tilbud – i opholdskommunen for, at

kommunen fik ret til mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 6. Ministeriet lægger i den forbindelse vægt

på, at der i retssikkerhedslovens §§ 9-9 b ikke indfortolkes et krav om borgerens ophold i en kommune for, at

kommunen er opholdskommune og dermed har handlekommuneansvaret. Herudover finder ministeriet, at

et sådant krav vil kunne føre til uhensigtsmæssige incitamenter til at visitere borgeren til et tilbud beliggende

i handlekommunen fremfor til det tilbud, der bedst opfylder borgerens behov.

Ministeriet finder således, at der også i § 9 c, stk. 6, bør ske den i afsnit 2.1.3. beskrevne ensretning af

begrebsbrugen, således at det vil være handlekommunen, der vil have ret til mellemkommunal refusion i

passivitetstilfælde efter § 9 c, stk. 6.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 18 og 23, at der også i § 9 c, stk. 6, i retssikkerhedsloven gennemføres

den under afsnit 2.1.3. beskrevne ensretning af begrebsbrugen. Det foreslås således, at det vil være

handlekommunen, dvs. den kommune, der har pligt til at yde hjælp og støtte til borgeren, der har ret til

mellemkommunal refusion i passivitetstilfælde efter § 9 c, stk. 6, når kravene i denne bestemmelse er

opfyldte. Retten til mellemkommunal refusion vil være uafhængig af, hvorvidt borgeren visiteres til et tilbud

beliggende i eller uden for handlekommunen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18 og 23.

2.5. Afhjælpning af mangler i handlekommunereglerne m.v.

2.5.1. Gældende ret

Begrebet handlekommunereglerne anvendes om de regler i retssikkerhedsloven, der fastlægger, hvilken

kommune der skal træffe afgørelse om hjælp og støtte efter de love, der er omfattede af retssikkerhedsloven

(afgørelseskompetence), og som i udgangspunktet også skal afholde udgifterne hertil (betalingssansvar).

Reglerne findes i §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, som udgør et fintmasket net, der har til formål at regulere

alle situationer. Der findes ikke en opsamlingsbestemmelse for de tilfælde, hvor borgerens situation ikke er

omfattet af bestemmelserne i §§ 9-9 b, f.eks. i tilfælde hvor borgeren efter ankomst fra udlandet endnu ikke

har etableret bopæl eller sædvanligt ophold i en kommune.

§ 9, stk. 7, indeholder regulering af handlekommuneansvaret, når en borger har ophold på et botilbud m.v.

Det vil efter § 9, stk. 7, være den oprindelige handlekommune, dvs. den kommune, hvor borgeren havde

bopæl eller sædvanligvis opholdt sig forud for opholdet på botilbuddet m.v., der forbliver handlekommune,

for så vidt angår hjælp og støtte efter serviceloven, når borgeren har ophold på et botilbud m.v., som

opregnet i § 9, stk. 7, nr. 1-5. Disse botilbud m.v. omfatter bl.a. handicapboliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105,

stk. 2, i almenboligloven. §§ 105 og 115 i almenboligloven vedrører almene handicap- og ældreboliger.

Sådanne boliger kan være regionale efter § 115, stk. 4, eller kommunale efter § 115, stk. 2. Det er alene

regionalt oprettede handicapboliger, der er omfattede af bestemmelsen i § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, og

hvor der altså gælder særlige regler om bevarelse af handlekommuneansvaret.

Handlekommuneansvaret, for så vidt angår sager efter serviceloven, bevares således som nævnt ovenfor efter

§ 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, når en borger får ophold i et botilbud m.v., som nævnt i § 9, stk. 7.

Tilsvarende gælder efter § 9, stk. 9, når en borger får ophold i et veterantilbud. For veterantilbud følger det af

§ 9, stk. 10, 2. pkt., og for forsorgshjem m.v., der er omfattede af § 9, stk. 7, af § 9, stk. 8, 2. pkt., at

handlekommunepligten, efter borgerens ophold på veterantilbuddet eller forsorgshjemmet er afsluttet,

bevares, indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune ved bopæl eller sædvanligt ophold i en

kommune. For andre botilbud m.v., der er omfattede af § 9, stk. 7, gælder, at handlekommuneforpligtelsen

ophører ved afslutningen af opholdet på botilbuddet m.v. Hvis borgeren ikke erhverver en ny

handlekommune med det samme ved bopæl eller sædvanligt ophold, følger det af Ankestyrelsens praksis, at

handlekommuneforpligtelsen påhviler den kommune, hvor botilbuddet m.v. er beliggende.

§ 9, stk. 13, i retssikkerhedsloven fastlægger midlertidig opholdskommune i tilfælde, hvor der er uenighed

mellem flere kommuner om, hvilken kommune der er en borgers opholdskommune. Det fremgår således af §

9, stk. 13, at hvis der opstår uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en

persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft

folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette

opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke

er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes

udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1, dog

således at opholdskommunen også yder refusion for udgifter efter serviceloven. Det er ikke reguleret i

lovgivningen, hvad der sker, hvis borgeren flytter og dermed får bopæl eller sædvanligt ophold i en tredje

kommune, mens uenigheden fortsat består.

§ 9 b i retssikkerhedsloven regulerer pligten til at yde hjælp, når en borger har midlertidigt ophold i en anden

kommune end handlekommunen. Det kan f.eks. være i forbindelse med et sommerhusbesøg, eller et barn

som har samvær med samværsforælderen. Det fremgår således af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at en person, som

opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i

serviceloven i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det

midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen. Det fremgår ikke af

bestemmelsen, hvilken kommune der træffer afgørelse efter bestemmelsen. Retssikkerhedsloven indeholder

endvidere ikke regulering af retten til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven, som er nødvendige af hensyn til

kommunens tilrettelæggelse af hjælpen under det midlertidige ophold i kommunen.

2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

For så vidt angår botilbud m.v., der er omfattede af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 7, i

retssikkerhedsloven, finder ministeriet ikke, at der foreligger et sagligt grundlag for at skelne mellem

kommunale og regionale handicapboliger efter henholdsvis § 115, stk. 2 og 4, i almenboligloven. Det er derfor

ministeriets opfattelse, at der bør ske en ligestilling, således at handlekommuneregulering er ens for de to

boligtyper.

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af bevarelsen af handlekommuneforpligtelsen efter de

gældende bestemmelser i § 9, stk. 8 og 10, i retssikkerhedsloven, finder ministeriet for det første ikke, at der

foreligger et sagligt grundlag for, at retsstillingen er forskellig for forsorgshjem m.v. og veterantilbud hhv.

øvrige botilbud m.v. For det andet finder ministeriet ikke, at det er en tilfredsstillende retstilstand, at den

kommune, hvor et botilbud m.v. fraset forsorgshjem m.v. og veterantilbud er beliggende, pålægges

handlekommuneansvaret i tilfælde, hvor borgeren ikke umiddelbart efter endt ophold på botilbuddet m.v.

erhverver handlekommune i en anden kommune ved bopæl eller sædvanligt ophold.

Beliggenhedskommunen for botilbuddet m.v. har således ikke haft mulighed for at yde støtte eller hjælp efter

serviceloven til, at borgeren kommer godt videre efter opholdet, og det er endvidere ikke denne kommune,

der har visiteret borgeren til botilbuddet m.v., eller truffet afgørelse om opholdets ophør. Det er derfor

ministeriets opfattelse, at retsstillingen mht. forsorgshjem m.v. og veterantilbud også bør finde anvendelse

for de øvrige typer af botilbud m.v.

For så vidt angår midlertidig handlekommune under afklaringen af en mellemkommunal uenighed om

handlekommuneansvaret, er det ministeriets opfattelse, at der er behov for regulering af den situation, hvor

borgeren flytter til en tredje kommune, mens handlekommuneansvaret er under afklaring. Det er endvidere

ministeriets opfattelse, at den kommune, der er udpeget som midlertidig handlekommune under

uenigheden, fortsat bør være midlertidig handlekommune, selvom borgeren flytter. Dette er begrundet i, at

der først og fremmest bør sikres kontinuitet for borgeren, samt at resultatet af den mellemkommunale

uenighed vil kunne være, at handlekommuneansvaret, for så vidt angår hjælp og støtte efter serviceloven,

også efter flytningen fortsat ligger hos den midlertidige handlekommune.

Endelig er det ministeriets opfattelse, at der er behov for udtrykkelig regulering af retten til hjælpemidler,

som er nødvendige af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen under et midlertidigt ophold i

kommunen.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås for det første med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede ændring af § 9, stk. 7, nr. 2, der med

lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, nr. 2, i retssikkerhedsloven en ligestilling mellem kommunale og

regionale handicapboliger efter § 115, stk. 2 og 4, i almenboligloven, således at både kommunale og regionale

handicapboliger omfattes af bestemmelsen, og at handlekommuneansvaret, for så vidt angår sager efter

serviceloven, altså bevares, når en borger får ophold i en kommunal handicapbolig.

For det andet foreslås med den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede ændring af § 9, stk. 8, der med

lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 4, i retssikkerhedsloven en ligestilling af forsorgshjem og veterantilbud

med øvrige botilbud m.v., der er omfattede af § 9, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3. Den

gældende retsstilling for forsorgshjem og veterantilbud, hvor den oprindelige handlekommune bevarer

handlekommuneansvaret, for så vidt angår sager efter serviceloven, efter opholdets afslutning, og indtil

borgeren har erhvervet en ny handlekommune ved bopæl eller sædvanligt ophold i en handlekommune,

foreslås således udbredt til også at gælde for de øvrige botilbud m.v.

For det tredje foreslås med den i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede affattelse af § 9, stk. 13, 2. pkt., der med

lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 8, 2. pkt., i retssikkerhedsloven, at den kommune, der er udpeget som

midlertidig handlekommune under afklaringen af en mellemkommunal uenighed om

handlekommuneansvaret, vedbliver at være midlertidig handlekommune i den periode, hvor der er

uenighed, uanset at borgeren, inden handlekommunen er fastlagt, har flyttet sin folkeregisteradresse til en

anden kommune. Denne rolle som midlertidig handlekommune vil blive bevaret, indtil den

mellemkommunale uenighed er afklaret, hvorefter den midlertidige handlekommune vil have ret til

mellemkommunal refusion for udgifter, hvis den midlertidige handlekommune ikke findes at være

handlekommune eller kun har været handlekommune i dele af perioden.

Endelig foreslås med den i § 1, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 1, 2. pkt., at en person med

midlertidigt ophold i en anden kommune, som er omfattet af § 9 b, stk. 1, og altså har ret til personlig og

praktisk hjælp efter serviceloven i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, også har ret til

hjælpemidler efter § 112 i serviceloven, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af den

personlige og praktiske hjælp under det midlertidige ophold i kommunen. Udgifterne til hjælpemidler

foreslås med den i lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede ændring af § 9 c, stk. 7, omfattet af retten til

mellemkommunal refusion på samme måde som udgifterne til den personlige og praktiske hjælp allerede er

det efter gældende ret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 9, 10 14 og 24.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget berører ikke regionerne og medfører således ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Forslaget vil have meget begrænsede økonomiske konsekvenser for Ankestyrelsen, idet styrelsen med den i

lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 10, i retssikkerhedsloven tildeles

afgørelseskompetence. Der er dog dels tale om et meget begrænset antal sager, dels må det forventes, at

Ankestyrelsen også efter de gældende regler vil skulle træffe afgørelse, idet sagerne kan give anledning til

uenighed mellem kommunerne om ansvaret.

Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper om

digitaliseringsklar lovgivning, idet det dog bemærkes, at de i lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, foreslåede § 9, stk.

13, og § 9 a, stk. 10 og 11, i retssikkerhedsloven overlader et skøn til Ankestyrelsen, da det i tilfælde omfattet

af de foreslåede bestemmelser ikke er muligt at opstille objektive kriterier for bestemmelsen af en borgers

handlekommune.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De

Anbragtes Vilkår, Demenskoordinatorerne i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

– DUKH, Det Centrale Handicapråd, FABU, FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og

unge, FBU- ForældreLANDsforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUM’s Sociale arbejde,

KFUM’s Soldatermission, KL, Kommunaldirektørforeningen, Landsforeningen Bedre Psykiatri,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Livsværk, Nationalt

Videnscenter for Demens, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Selveje Danmark,

Socialt Leder Forum, Socialpædagogernes Landsforbund, Udbetaling Danmark, ULF –

Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdomskriminalitetsnævnet og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Natur- og miljømæssige

Ingen

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper

for implementering

Nej x

af erhvervsrettet EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 3 i retssikkerhedsloven er opholdskommune og mellemkommunal refusion. Kapitel 3

indeholder således bestemmelser i §§ 9-9 b, der fastlægger de såkaldte opholdskommuneregler, dvs. hvilken

kommune der har ansvar for at træffe afgørelse over for en borger efter de love, der er omfattede af

retssikkerhedsloven, samt i de fleste tilfælde også afholde udgifterne hertil. Disse regler omtales også som

handlekommunereglerne.

Det foreslås, at begrebet opholdskommune i

overskriften

til kapitel 3 ændres til handlekommune.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften til kapitel 3 vil være handlekommune og

mellemkommunal refusion.

Den foreslåede ændring er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet,

som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13, 15 og 16, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i

retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Denne ensretning bør således

også afspejles i overskriften til kapitel 3. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 2

§ 9 i retssikkerhedsloven fastlægger de såkaldte ”opholdskommuneregler”, dvs. hvilken kommune der har

ansvar for at træffe afgørelse over for en borger efter de love, der er omfattede af retssikkerhedsloven, samt i

de fleste tilfælde også afholde udgifterne hertil, idet fastlæggelsen for så vidt angår børn dog fremgår af § 9 a.

Af § 9, stk. 1, fremgår, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp. Undtagelser hertil findes dog i § 9, stk.

7, 9 og 12, og § 9 a, stk. 4 og 7. Det fremgår videre af § 9, stk. 2, at en person har opholdskommune, hvor

personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9 b, stk. 2. Af § 9, stk. 3, fremgår, at

ægtefæller har opholdskommune, hvor den fælles bopæl er. For personer, som opholder sig eller har fast

bopæl i udlandet, er social- og boligministeren med § 9, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om

opholdskommunen. Videre er beskæftigelsesministeren med § 9, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte regler om,

hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter sygedagpengeloven. Endelig er

opholdskommunen med § 9, stk. 6, i retssikkerhedsloven givet mulighed for at indgå aftale med en tidligere

opholdskommune om, at sidstnævnte fortsat har forpligtelsen til at yde hjælp. En sådan aftale kan dog kun

indgås, hvis den berørte borger samtykker.

Det foreslås, at

§ 9, stk. 1-6,

ophæves og i stedet indsættes to nye bestemmelser som § 9, stk. 1 og 2. Det

foreslås med

§ 9, stk. 1,

at pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler

handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Det foreslås videre, at handlekommunen er den kommune, hvor

borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog § 9, stk. 2-13, og § 9 a. Med

§ 9, stk. 2,

foreslås,

at handlekommunen for en borger, der er gift, er den kommune, hvor den fælles bopæl er. Dette gælder dog

ikke, hvis ægtefællerne har hver sin bopæl.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelserne i § 9, stk. 1-6, ophæves. De gældende bestemmelser i

§ 9, stk. 1 og 2, foreslås videreført i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, uden materielle ændringer. Den

gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, foreslås med ændringer videreført i den foreslåede § 9, stk. 2. For begge

bestemmelser gælder, at der foreslås en ensretning af begrebsbrugen, således at begrebet handlekommune

anvendes frem for opholdskommune. Denne foreslåede ændring er et led i den ensretning af begrebsbrugen

vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 3, 5-7, 9-13, 15 og

16, øvrige foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune

anvendes konsekvent.

De gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 9, stk. 4 og 5, foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, videreført

uden materielle ændringer som § 9, stk. 11 og 12, i retssikkerhedsloven. Endelig foreslås den gældende

bestemmelse i § 9, stk. 6, om aftaler vedr. handlekommuneforpligtelsen med lovforslagets § 1, nr. 10,

videreført uden materielle ændringer som § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, 1. pkt., vil pligten til at yde hjælp til en borger efter den

lovgivning, der er omfattet af retssikkerhedsloven, og afholde udgifterne hertil påhvile handlekommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil således også definere, hvad handlekommuneansvaret indebærer –

forpligtelsen til at yde hjælp og afholde udgifterne hertil. § 9 b, som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr.

12-16, vil dog indeholde undtagelser til dette udgangspunkt, for så vidt angår pligten til at yde hjælp, idet § 9

b indeholder bestemmelser om ret til hjælp efter serviceloven under midlertidige ophold i en anden

kommune end handlekommunen. § 9 c i retssikkerhedsloven, som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr.

12 og 17-34, vil endvidere indeholde undtagelser fra udgangspunktet i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk.

1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, for så vidt angår betalingsansvaret, idet § 9 c indeholder bestemmelser om

mellemkommunal refusion, og dermed hvilken kommune der endeligt skal afholde udgifterne til hjælpen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre ændringer i, hvilken kommune der har ansvar for at yde hjælp

til hvilke borgere og afholde udgifterne hertil. Ligeledes vil den foreslåede bestemmelse ikke medføre

ændringer i indholdet af kommunernes forpligtelser som helhed. I lighed med efter gældende ret vil det altid

være en borgers aktuelle handlekommune, der har stedlig kompetence til at behandle en sag om hjælp til en

borger, jf. dog reglerne i § 9 b, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 12-16, om ret til hjælp efter

serviceloven ved midlertidige ophold uden for handlekommunen. Denne regel om den aktuelle

handlekommunes stedlige kompetence vil i lighed med efter gældende ret også gælde mht. sager, hvor

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om hjemvisning. Den tidligere handlekommune vil derfor med borgerens

samtykke skulle overdrage sagens akter til den aktuelle handlekommune, så borgeren ikke bliver stillet

ringere på grund af en flytning under klagesagens behandling.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven er alene at danne

grundlag for en tydelig og ensrettet brug af begrebet handlekommune.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, 2. pkt., vil handlekommunen være den kommune, hvor

borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog de i lovforslagets § 1, nr. 2-10, foreslåede

bestemmelser og ændringer i § 9, stk. 2-13, i retssikkerhedsloven og den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede §

9 a i retssikkerhedsloven. Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, 2. pkt., er med sproglige ændringer og

ensretning til brug af begrebet handlekommune en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2.

Ved vurderingen af, hvor en borger har bopæl eller sædvanligvis opholder sig, og dermed hvilken kommune

der er handlekommune, vil der i lighed med efter gældende ret kunne lægges vægt på flere momenter. Det

kan ikke angives udtømmende, hvad der vil kunne lægges vægt på. Det vil i lighed med efter gældende ret

ikke kunne kræves, at borgerens ophold er dokumenteret ved bopælsregistrering i CPR. Det vil således være

tilstrækkeligt for at fastslå handlekommuneforpligtelsen, at det kan konstateres, at borgeren faktisk har

ophold i kommunen. Bopælsregistreringen i CPR vil dog være et vigtigt moment, men de faktiske forhold vil

veje tungere. Dette gælder særligt i forhold til hjemløse. Et væsentligt moment vil være borgerens egne

oplysninger, ikke mindst om hvor den pågældende har været. Der vil også kunne lægges vægt på, hvor en

person senest har været i kontakt med offentlige myndigheder for at få hjælp eller få udbetalt ydelser.

Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er handlekommune, vil ofte kræve, at der foretages en vurdering af

borgerens tilknytning til flere kommuner for at fastslå, i hvilken kommune borgeren har bopæl eller

sædvanligvis opholder sig, og dermed hvilken kommune der er borgerens handlekommune.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, vil medføre, at handlekommunen for en borger, der er gift, er den

kommune, hvor den fælles bopæl er. Dette vil dog ikke gælde, hvis ægtefællerne har hver sin bopæl.

Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 1. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3.

Bestemmelsen vil udgøre en undtagelse til udgangspunktet i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, 2. pkt.,

om, at handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Den

foreslåede bestemmelse vil have betydning, når ægtefæller opholder sig hver sit sted, f.eks. på grund af

arbejde eller uddannelse. Som eksempel kan nævnes, at hvis ægtefællerne har fælles bopæl i A kommune, og

en af ægtefællerne opholder sig periodisk i B kommune på grund af arbejde, vil A kommune forblive

handlekommune for familien, dvs. også for ægtefællen i B kommune. Hvis ægtefællen, der opholder sig i B

kommune, får behov for øjeblikkelig nødvendig hjælp under opholdet, vil det følge af § 9 b, stk. 3, der med

lovforslagets § 1, nr. 15, bliver stk. 4, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 16, at den kommune,

hvor ægtefællen aktuelt befinder sig, vil skulle yde hjælpen.

Den foreslåede bestemmelse om handlekommune for ægtefæller, hvor den fælles bopæl er, vil efter den

foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., ikke finde anvendelse, hvis ægtefællerne har hver sin bopæl.

Denne undtagelse fremgår efter gældende ret ikke af retssikkerhedsloven, men følger af Ankestyrelsens

praksis. Det findes i den forbindelse hensigtsmæssigt, at undtagelsen fremgår direkte af loven. Der vil i

vurderingen af, hvorvidt ægtefæller har hver sin bopæl skulle indgå flere momenter afhængigt af den

konkrete situation, herunder særligt bopælsregistrering i CPR. Det vil også være et relevant moment,

hvorvidt ægtefællerne har ønsket at etablere sig på hver sin bopæl eller har ønsket at bevare en fælles bopæl,

samt hvorvidt ægtefællernes ophold i forskellige kommuner er udtryk for en midlertidig ordning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 3

§ 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, indeholder regulering af

pligten til at yde hjælp efter serviceloven, når en borger har ophold på et botilbud m.v. Det vil således være

den oprindelige opholdskommune, dvs. den kommune, hvor borgeren havde bopæl eller sædvanligvis

opholdt sig forud for opholdet på botilbuddet m.v., der bevarer handle- og betalingsforpligtelsen, for så vidt

angår hjælp og støtte efter serviceloven, når der er tale om et botilbud m.v., som opregnet i § 9, stk. 7, nr. 1-5,

der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 4. Disse botilbud m.v. omfatter midlertidige og længerevarende

botilbud efter §§ 107 og 108 i serviceloven, kvindekrisecentre efter § 109, forsorgshjem efter § 110, plejehjem

efter § 192, handicapboliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, institutioner under

sygehusvæsenet, institutioner under Kriminalforsorgen samt boliger, boformer m.v., der træder i stedet for

og kan sidestilles med de forannævnte boformer.

Det foreslås, at i

§ 9, stk. 7,

i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, ændres

”Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når denne

kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen” ændres til ”En kommune vedbliver

at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social service og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105,

stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket

til, at borgeren.”

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i

sager efter serviceloven og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, når denne kommune

eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået ophold i de i

boformer m.v., der er opregnede i § 9, stk. 7, nr. 1-5, i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 2,

bliver § 9, stk. 3, nr. 1-5, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 4.

Med den foreslåede ændring vil der for det første ske en ensretning af begrebsbrugen, således at begrebet

handlekommune anvendes frem for oprindelig opholdskommune. Denne foreslåede ændring er et led i den

ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i

lovforslagets § 1, nr. 2, 5-7, 9-13, 15 og 16, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved

begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Denne foreslåede ændring vil ikke medføre materielle

ændringer.

For det andet vil den foreslåede ændring medføre, at bestemmelsen ikke alene vil finde anvendelse mht.

handlekommuneforpligtelsen i sager efter serviceloven, men også for sager efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105,

stk. 2, i almenboligloven. Denne ændring er begrundet i, at det efter gældende ret, jf. § 9, stk. 7, i

retssikkerhedsloven, er den oprindelige opholdskommune, der fortsat er handlekommune for borgere i

botilbud m.v., og derfor kan visitere borgeren til et nyt botilbud efter serviceloven. Samtidigt er det alene

beliggenhedskommunen for botilbuddet efter serviceloven, der kan visitere borgeren til botilbud etableret i

almene handicapboliger efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven. Denne splittelse af

handlekommuneansvaret og dermed visitationskompetencen på to kommuner findes uhensigtsmæssig, da

handlekommunen bør have mulighed for at visitere til det botilbud, der dækker borgerens behov, uanset om

botilbuddet er etableret efter serviceloven eller almenboligloven. Den foreslåede ændring vil derfor samle

handlekommuneansvaret og dermed visitationskompetencen for hjælp og støtte, herunder botilbud, efter

serviceloven og almene handicapboliger hos den samme kommune.

Den foreslåede ændring vil ikke i øvrigt medføre ændringer i bestemmelsen, og det vil således i

overensstemmelse med gældende ret være et krav, at handlekommunen eller anden offentlig myndighed har

medvirket til borgerens ophold i botilbuddet m.v. i den anden kommune. Dette krav vil for kvindekrisecentre

og forsorgshjem efter §§ 109 og 110 i serviceloven være opfyldt ved boformslederens afgørelse om optagelse i

boformen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2., 2.1.3., 2.5.2. og 2.5.3.

Til nr. 4

§ 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, indeholder regulering af pligten til at yde hjælp efter serviceloven, når en

borger har ophold på et botilbud m.v. Det vil således være den oprindelige opholdskommune, dvs. den

kommune, hvor borgeren havde bopæl eller sædvanligvis opholdt sig forud for opholdet på botilbuddet m.v.,

der bevarer handle- og betalingsforpligtelsen for så vidt angår hjælp og støtte efter serviceloven, når der er

tale om et botilbud m.v., som opregnet i § 9, stk. 7, nr. 1-5. Disse botilbud m.v. omfatter efter § 9, stk. 7, nr. 2,

handicapboliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven.

§§ 105 og 115 i almenboligloven vedrører almene handicap- og ældreboliger. Det fremgår af § 105, stk. 1, at

kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der

kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Det fremgår

videre af § 105, stk. 2, at regionerne og kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene

boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik

på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Af § 115, stk. 2,

fremgår, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne kan give

tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af

almene ældreboliger, herunder almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der etableres ved nybyggeri eller

ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Af § 115, stk. 4,

fremgår, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et regionsråd på grundlag af den årlige rammeaftale

med regionens kommuner skal etablere almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, på statens vegne kan give tilsagn

om ydelsesstøtte til disses etablering ved nybyggeri eller ombygning eller erhvervelse med efterfølgende

ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter den tidligere bistandslovs § 112, § 92 i den

tidligere servicelov og § 108 i serviceloven.

Det foreslås, at der i

§ 9, stk. 7, nr. 2,

der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, nr. 2, indsættes en

henvisning til § 115, stk. 2, i almenboligloven.

Den foreslåede ændring vil med de i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændringer medføre, at en kommune

vil vedblive at være handlekommune for en borger i sager efter serviceloven og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. §

105, stk. 2, i almenboligloven, når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at

borgeren får ophold i boliger efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven. Med den foreslåede

ændring vil der således ske en udvidelse, således at bestemmelsen ikke blot finder anvendelse for boliger

omfattede af § 115, stk. 4, men også § 115, stk. 2. Herved vil kommunalt oprettede boliger også omfattes.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at der ikke ses noget sagligt grundlag for afgrænsningen af

bestemmelsen til alene at finde anvendelse for regionalt oprettede boliger, idet der er tale om boliger til

samme målgruppe, uanset om oprettelsen er sket regionalt efter § 115, stk. 4, eller kommunalt efter § 115, stk.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 8, i retssikkerhedsloven, at pligten efter § 9, stk. 7, består, så længe personen har

ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af § 9, stk. 9. Pligten til

at yde hjælp i anledning af en persons ophold på et forsorgshjem m.v. efter § 110 i serviceloven består dog,

indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.

Af § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven fremgår, at det vil være den oprindelige opholdskommune, dvs. den

kommune, hvor borgeren havde bopæl eller sædvanligvis opholdt sig forud for opholdet på botilbuddet m.v.,

der bevarer handle- og betalingsforpligtelsen for så vidt angår hjælp og støtte efter serviceloven, når der er

tale om et botilbud m.v., som opregnet i § 9, stk. 7, nr. 1-5. Disse botilbud m.v. omfatter efter § 9, stk. 7, nr. 2,

der bliver stk. 3, nr. 2, handicapboliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven.

Det fremgår af § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven, at den oprindelige opholdskommune uanset § 9, stk. 1, har

pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når en person har fået ophold i en anden kommune i en af KFUM's

soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission, et veteranhjem drevet af Fonden Danske

Veteranhjem eller Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.

Det foreslås, at

§ 9, stk. 8,

der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 4, affattes således, at det af

bestemmelsen fremgår, at en kommune vedbliver at være handlekommune efter § 9, stk. 3, så længe

borgeren har ophold i det pågældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af § 9, stk. 5,

og herefter indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger, der

har fået ophold på et botilbud som nævnt i § 9, stk. 7, nr. 1-5, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver stk. 3, nr.

1-5, i retssikkerhedsloven, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 4, så længe borgeren har ophold i

det pågældende botilbud, et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet af § 9, stk. 9, der med lovforslagets §

1, nr. 2, bliver § 9, stk. 5, og herefter indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter den i

lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven, dvs. indtil borgeren har opnået bopæl eller

sædvanligt ophold i en kommune. Handlekommuneforholdet, der med bestemmelsen foreslås opretholdt, vil

efter § 9, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven og som foreslås ændret

med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, alene omfatte sager efter serviceloven og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk.

2, i almenboligloven. For sager efter anden lovgivning, der er omfattet af retssikkerhedsloven, vil

fastlæggelsen af handlekommunen fortsat følge af den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 9, stk. 1, i

retssikkerhedsloven. Handlekommunen i sådanne sager vil således være den kommune, hvor borgeren har

bopæl eller sædvanligvis opholder sig, hvilket som udgangspunkt vil være beliggenhedskommunen for

botilbuddet m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil i overensstemmelse med gældende ret betyde, at

handlekommuneforpligtelsen i sager efter serviceloven og §§ 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i

almenboligloven vil bestå, hvis en borger, der efter medvirken fra handlekommunen eller en anden offentlig

myndighed har haft ophold i et botilbud m.v., efterfølgende med handlekommunens eller en anden offentlig

myndigheds medvirken får ophold i et andet tilsvarende botilbud, dvs. et botilbud omfattet af § 9, stk. 7, nr.

1-5, i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, nr. 1-5, og som foreslås ændret

med lovforslagets § 1, nr. 3, eller uden krav om medvirken fra en offentlig myndighed får ophold i et

veterantilbud efter § 9, stk. 9, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 5. Handleforpligtelsen vil blive

bevaret uanset, at borgeren går fra ophold på én type botilbud m.v. omfattet af § 9, stk. 7, nr. 1-5, der med

lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, nr. 1-5, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 3, til en

anden type botilbud m.v., der ligeledes er omfattet af § 9, stk. 7 eller 9, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver

§ 9, stk. 3 eller 5. Handlekommuneforpligtelsen vil således til eksempel blive bevaret, såfremt borgeren efter

ophold på et forsorgshjem bliver indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner i umiddelbar forlængelse af

opholdet på forsorgshjemmet eller uden at borgeren i en mellemliggende periode har erhvervet en ny

handlekommune.

Med den foreslåede nyaffattelse vil der for det første ske en ensretning af begrebsbrugen, således at begrebet

handlekommune anvendes frem for opholdskommune. Denne foreslåede ændring er et led i den ensretning

af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2,

3, 6, 7, 9-13, 15 og 16, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet

handlekommune anvendes konsekvent. Denne foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Den foreslåede nyaffattelse vil i forhold til gældende ret for det andet betyde, at den gældende bestemmelse i

§ 9, stk. 8, 2. pkt., der alene vedrører forsorgshjem efter § 110 i serviceloven, vil udgå. I stedet vil det med

henvisningen til ”herefter indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter stk. 1” i den foreslåede

nyaffattelse fremgå, at det for alle botilbud m.v. omfattede af § 9, stk. 7, nr. 1-5, der med lovforslagets § 1, nr.

2, bliver § 9, stk. 3, nr. 1-5, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 3, vil gælde, at

handlekommuneforpligtelsen for sager efter serviceloven og § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i

almenboligloven vil blive bevaret, indtil borgeren har erhvervet ny handlekommune efter den i lovforslagets §

1, nr. 2, foreslåede § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven, dvs. indtil borgeren har fået bopæl eller sædvanligt

ophold i en anden kommune. Denne foreslåede ændring vil betyde, at en borger som efter endt ophold på et

botilbud m.v., f.eks. et forsorgshjem, et midlertidigt botilbud efter § 107 i serviceloven eller en institution

under Kriminalforsorgen, ikke får ophold på et botilbud m.v. omfattet af § 9, stk. 7 eller 9, der med

lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3 eller 5, i retssikkerhedsloven, for så vidt angår sager efter serviceloven

og § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven vil bevare sin hidtidige handlekommune, indtil

borgeren har erhvervet en ny handlekommune ved bopæl eller sædvanligt ophold i en kommune, jf. den i

lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Dette vil gælde, uanset om borgeren selv

har afbrudt opholdet på botilbuddet m.v., eller opholdet er afbrudt som følge af en afgørelse eller beslutning

fra en offentlig myndighed, herunder en boformsleders afgørelse om udskrivning fra et herberg eller et

kvindekrisecenter efter §§ 109 eller 110 i serviceloven eller afsluttet afsoning i en institution under

Kriminalforsorgen. Den foreslåede nyaffattelse vil således medføre en udvidelse af den bevarede

handlekommuneforpligtelse efter endt ophold på botilbud m.v. fra alene at omfatte forsorgshjem efter § 110 i

serviceloven til at omfatte alle botilbud m.v., der er omfattede af § 9, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 2,

bliver § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven. Den foreslåede udvidelse er i øvrigt i overensstemmelse med, hvad

der gælder for borgere, der har haft ophold på veterantilbud, jf. § 9, stk. 10, der med lovforslagets § 1, nr. 2,

bliver § 9, stk. 6, i retssikkerhedsloven.

Den foreslåede udvidelse har til formål at mindske tvivlen om handlekommuneforpligtelsen, når borgerens

ophold i et botilbud m.v. er ophørt, og borgeren derfor i nogle tilfælde står i en sårbar situation og har behov

for hjælp efter serviceloven efter f.eks. endt afsoning eller udskrivning fra psykiatrisk afdeling, hvor borgeren

samtidigt står uden bolig. Endvidere har den foreslåede ændring til formål at undgå, at

beliggenhedskommunen for botilbud m.v. belastes uproportionalt ved, at beliggenhedskommunen bliver

handlekommune for borgere, der udskrives m.v. fra botilbuddet m.v.

Den bevarede handlepligt vil ophøre, når borgeren opnår en handlekommune efter den i lovforslagets § 1, nr.

2, foreslåede § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven, dvs. når borgeren har opnået bopæl eller sædvanligt ophold i

en kommune. Dette vil typisk kunne konstateres ved bopælsregistrering i CPR, men vil også kunne opnås,

når en borger, der er hjemløs, sædvanligvis opholder sig i den samme kommune. Der henvises i denne

forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og de almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.2., 2.1.3., 2.5.2. og 2.5.3.

Til nr. 6

Det fremgår af § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven, at den oprindelige opholdskommune uanset § 9, stk. 1, har

pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når en person har fået ophold i en anden kommune i en af KFUM's

soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission, et veteranhjem drevet af Fonden Danske

Veteranhjem eller Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.

Det foreslås, at i § 9, stk. 9, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 5, ændres ”Den oprindelige

opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter serviceloven, når en person” til ”En kommune

vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter serviceloven, når borgeren”.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager

efter serviceloven, når en borger i en anden kommune har fået ophold i et veterantilbud som opregnet i § 9,

stk. 9, nr. 1-3, i retssikkerhedsloven, der med lovforslaget bliver § 9, stk. 5, nr. 1-3.

Med den foreslåede ændring vil der ske en ensretning af begrebsbrugen, således at begrebet handlekommune

anvendes frem for oprindelig opholdskommune. Denne foreslåede ændring er et led i den ensretning af

begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3,

5, 7, 9-13, 15 og 16, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet

handlekommune anvendes konsekvent. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer. Det

vil således fortsat være de i bestemmelsens nr. 1-3 opregnede tilbud til veteraner, der vil være omfattede, og

der vil i lighed med efter gældende ret og i modsætning til, hvad der gør sig gældende efter § 9, stk. 7, der

med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, ikke være et krav om medvirken til optagelse fra en offentlig

myndighed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 7

Det fremgår af § 9, stk. 10, i retssikkerhedsloven, at pligten efter § 9, stk. 9, består, så længe personen har

ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af § 9, stk. 9 eller et botilbud omfattet af § 9, stk. 7.

Pligten til at yde hjælp består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.

Det fremgår af § 9, stk. 9, at den oprindelige opholdskommune uanset § 9, stk. 1, har pligt til at yde hjælp

efter serviceloven, når en person har fået ophold i en anden kommune i en af KFUM's soldaterrekreationer

drevet af KFUMs Soldatermission, et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller Veteranbo

drevet af KFUMs Soldatermission.

§ 9, stk. 7, omfatter midlertidige og længerevarende botilbud efter §§ 107 og 108 i serviceloven,

kvindekrisecentre efter § 109, forsorgshjem efter § 110, plejehjem efter § 192, handicapboliger efter § 115, stk.

4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, institutioner under sygehusvæsenet, institutioner under

Kriminalforsorgen samt boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med de forannævnte

boformer. Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det endvidere, at handicapboliger efter § 115, stk. 2, jf. § 105,

stk. 2, i almenboligloven skal være omfattede.

Det foreslås, at

§ 9, stk. 10,

i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 6, affattes

således, at det fremgår af bestemmelsen, at en kommune vedbliver at være handlekommune efter § 9, stk. 5,

så længe personen har ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af § 9, stk. 5, eller et botilbud

omfattet af § 9, stk. 3, og herefter indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter § 9, stk. 1.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger, der

har fået ophold på et veterantilbud som nævnt i § 9, stk. 9, nr. 1-3, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver stk.

5, nr. 1-3, i retssikkerhedsloven, så længe borgeren har ophold i det pågældende tilbud, et andet

veterantilbud omfattet af § 9, stk. 9, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 5, eller et botilbud

omfattet af § 9, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven, og herefter

indtil borgeren har erhvervet en ny handlekommune efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 9, stk. 1, i

retssikkerhedsloven, dvs. indtil borgeren har opnået bopæl eller sædvanligt ophold i en kommune.

Handlekommuneforholdet, der med bestemmelsen foreslås opretholdt, vil efter § 9, stk. 9, der med

lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 5, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6, alene omfatte

sager efter serviceloven. For sager efter anden lovgivning, der er omfattet af retssikkerhedsloven, vil

fastlæggelsen af handlekommunen fortsat følge af den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 9, stk. 1, i

retssikkerhedsloven. Handlekommunen i disse sager vil således være den kommune, hvor borgeren har

bopæl eller sædvanligvis opholder sig, hvilket som udgangspunkt vil være beliggenhedskommunen for

veterantilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil i overensstemmelse med gældende ret betyde, at

handlekommuneforpligtelsen i sager efter serviceloven vil bestå, hvis en borger, der har haft ophold i et

veterantilbud, efterfølgende får ophold i et andet veterantilbud efter § 9, stk. 9, der med lovforslagets § 1, nr.

2, bliver § 9, stk. 5, eller med handlekommunens eller en anden offentlig myndigheds medvirken får ophold i

et botilbud m.v. omfattet af § 9, stk. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, og som foreslås

ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

I overensstemmelse med gældende ret vil denne handlekommuneforpligtelse blive bevaret, indtil borgeren

har erhvervet en ny handlekommune efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 9, stk. 1, i

retssikkerhedsloven, dvs. indtil borgere har opnået bopæl eller sædvanligt ophold i en kommune. Dette vil

typisk kunne konstateres ved bopælsregistrering i CPR, men vil også kunne opnås, når en borger, der er

hjemløs, sædvanligvis opholder sig i den samme kommune. Der henvises i denne forbindelse til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. Den foreslåede bestemmelse vil gælde, uanset om borgeren selv

har afbrudt opholdet på veterantilbuddet, eller opholdet er afbrudt som følge af beslutning om udskrivning.

Dette vil være i overensstemmelse med retstilstanden for botilbud m.v. omfattede af § 9, stk. 7, der med

lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 3, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede § 9, stk. 4, i

retssikkerhedsloven.

Med den foreslåede nyaffattelse vil der ske en ensretning af begrebsbrugen, således at begrebet

handlekommune anvendes frem for opholdskommune. Denne foreslåede ændring er et led i den ensretning

af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2,

3, 5, 6, 9-13, 15 og 16, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet

handlekommune anvendes konsekvent.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, og de almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 8

Det fremgår af § 9, stk. 11, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen i en kommune, der efter § 9, stk. 7

eller 9, har pligt til at yde hjælp til en person efter serviceloven, efter aftale med opholdskommunen, jf. § 9,

stk. 2, kan bemyndige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til den

pågældende.

Af § 9, stk. 7, fremgår, at det vil være den oprindelige opholdskommune, dvs. den kommune, hvor borgeren

havde bopæl eller sædvanligvis opholdt sig forud for opholdet på botilbuddet m.v., der bevarer handle- og

betalingsforpligtelsen, for så vidt angår hjælp og støtte efter serviceloven, når der er tale om et botilbud m.v.,

som opregnet i § 9, stk. 7, nr. 1-5.

Det fremgår af § 9, stk. 9, at den oprindelige opholdskommune uanset § 9, stk. 1, har pligt til at yde hjælp

efter serviceloven, når en person har fået ophold i en anden kommune i en af KFUM's soldaterrekreationer

drevet af KFUMs Soldatermission, et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller Veteranbo

drevet af KFUMs Soldatermission.

Det fremgår af § 9, stk. 10, i retssikkerhedsloven, at pligten efter § 9, stk. 9, består, så længe personen har

ophold i det pågældende tilbud, et andet tilbud omfattet af § 9, stk. 9 eller et botilbud omfattet af § 9, stk. 7.

Pligten til at yde hjælp består dog, indtil den pågældende har erhvervet ny opholdskommune.

Det foreslås, at

§ 9, stk. 11,

der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver § 9, stk. 7, ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse

i § 9, stk. 10, i retssikkerhedsloven, hvorved bestemmelsen i § 9, stk. 11, der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver

§ 9, stk. 7, foreslås videreført uden materielle ændringer og med en ensrettet anvendelse af begrebet

handlekommune.

Til nr. 9