Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2650019_0001.png
Menneskelige og
økonomiske omkostninger
– når børn vokser op i familier med psykisk sygdom
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0002.png
Indhold
Indhold
Børn af forældre med psykisk sygdom lever med større belastninger
end deres jævnaldrende
Samfundsøkonomiske omkostninger
Børnene klarer sig dårligere i uddannelsessystemet
En opvækst med sociale omkostninger
Flere børn udvikler psykisk sygdom
SPØRG MERE anbefaler
Litteratur
2
3
5
7
9
11
13
Spørg mere
– så fylder det mindre
'Spørg Mere’ er et partnerskab mellem Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole
Kirk’s Fond. Partnerskabets vision er, at alle børn og unge af forældre med
psykisk sygdom er i trivsel i 2030. De udvikler sig alderssvarende, og deres
risiko for selv at udvikle psykisk sygdom er mindre end i dag.
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0003.png
Indledning
Børn af forældre med
psykisk sygdom lever
med større belastninger
end deres jævnaldrende
Det kan have store menneskelige og samfundsøkono-
miske omkostninger at vokse op som barn af forældre
med psykisk sygdom. Det viser undersøgelsen
”Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være
barn af forældre med mentale helbredsproblemer”,
som Syddansk Universitet (SDU) har udarbejdet for
Spørg Mere
1
.
Børn af forældre med psykisk sygdom er en stor og
overset gruppe, og SDU’s undersøgelse dokumen-
terer de belastninger, som mange af disse børn
lever med. Spørg Mere anbefaler, at vi som samfund
bliver bedre til at opspore, forebygge og tilbyde
den støtte, som børnene har brug for. Hvis vi ikke
gør det, vil opvæksten med forældre med psykisk
sygdom også i fremtiden få større konsekvenser for
børnenes livsmuligheder, end den behøver at have.
I undersøgelsen har SDU fulgt ti årgange af børn i de
nationale registre, fra de blev født, og til de ældste
var 26 år. I alt indgår over 667.000 børn. Formålet
er at sammenligne børn af forældre med og uden
psykisk sygdom. Undersøgelsen viser at:
•
Flere børn af forældre med psykisk sygdom
søger behandling i psykiatrien eller får en
psykiatrisk diagnose i det somatiske sundheds-
væsen.
De afslutter folkeskolen med lavere karakter-
gennemsnit
Færre starter på – og gennemfører – en
ungdomsuddannelse.
Færre starter på en videregående uddannelse.
•
•
•
De er i gennemsnit længere tid på overførsels-
indkomst.
Flere bliver anbragt uden for hjemmet.
Flere får en dom for kriminalitet, og flere bliver
ofre for kriminalitet.
SDU har også opgjort de samfundsøkonomiske
omkostninger forbundet med de undersøgte børn.
Undersøgelsen viser, at der er næsten dobbelt så
store omkostninger forbundet med børn af foræl-
dre med psykisk sygdom, sammenlignet med børn
af forældre uden psykisk sygdom. I gennemsnit er
de samfundsøkonomiske omkostninger 417.000 kr.
højere, når et barn har forældre med psykisk syg-
dom. Samlet svarer det til 7,5 mia. kroner for én af
de ti årgange, som SDU følger.
”
•
•
•
Selvom rapporten dokumenterer og
fokuserer på tal og økonomi, er det
vigtigste budskab, at vi ser og forstår
det, tallene fortæller os: Nemlig at
disse børn og deres forældre oftere har
det svært i familien, socialt og i sam-
fundet, fordi vi endnu ikke er gode nok
til at forebygge og sætte tidligere ind.”
Anne Thorup, overlæge ved Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Center i Region
Hovedstadens Psykiatri og klinisk
professor ved Københavns Universitet.
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0004.png
Kapitel 1
Samfundsøkonomiske
omkostninger
På en række områder er der højere samfundsmæssige omkostninger forbundet med
børn, der vokser op med forældre med psykisk sygdom, end med børn af forældre uden
psykisk sygdom.
SDU’s undersøgelse dokumenterer for første gang i
Danmark de samfundsmæssige omkostninger, som
er forbundet med, at børn vokser op i familier, hvor
en eller begge forældre har psykisk sygdom.
Med i beregningen er omkostninger til sundheds-
væsenet, anbringelser og domme samt tabt produk-
tivitet i de første 26 år af børnenes liv. Der er en
række omkostninger, som det ikke har været muligt
for forskerne at trække data på, herunder udgifter
til dagtilbud, skole og andre indsatser efter service-
loven end anbringelse. Det kan derfor antages, at de
samlede omkostninger er højere end vist i figuren.
SDU’s undersøgelse finder, at de gennemsnitlige
samfundsøkonomiske omkostninger for et barn,
hvor en eller begge forældre har en psykisk sygdom,
er 876.000 kr. på de målte områder, mens omkost-
ningerne for et barn af forældre uden psykisk sygdom
er 459.000 kr. De gennemsnitlige samfundsmæssige
omkostninger er dermed 417.000 kroner højere,
hvis forældrene har en psykisk sygdom.
GENNEMSNITLIGE SAMFUNDSOMKOSTNINGER PR. BARN, 0-26 ÅR.
Omkostninger til sundhedssektoren
876.000 kr.
Produktivitetstab
Sociale omkostninger
Samlede omkostninger
236.000 kr.
459.000 kr.
426.000 kr.
47.000 kr.
253.000 kr.
214.000 kr.
Børn af forældre med psykisk sygdom
159.000 kr.
Børn af forældre uden psykisk sygdom
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0005.png
7,5 MILLIARDER
KRONER PR. ÅRGANG
Der er i gennemsnit 18.153 børn, som har en forælder med psykisk sygdom, i hver af de ti
årgange i undersøgelsen. På baggrund af SDU's tal har Spørg Mere beregnet, at de samlede
omkostninger forbundet med børn af forældre med psykisk sygdom er 7,5 mia. kroner højere
pr. årgang sammenlignet med børn af forældre uden psykisk sygdom. Tallet dækker over de
første 26 år af børnenes liv.
SÅDAN ER UNDERSØGELSEN UDFØRT
Undersøgelsen ”Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre
med mentale helbredsproblemer” er udarbejdet af Dansk Center for Sundheds-
økonomi på Syddansk Universitet (SDU) for Spørg Mere
1
.
Undersøgelsen bygger på registeroplysninger for alle børn født i Danmark i en
periode på ti år, fra 1995 til 2004. På baggrund af oplysningerne undersøger
forskerne, hvordan det går børnene, når det gælder bl.a. deres mentale helbred,
uddannelse, anbringelser og kriminalitet til og med 2021, hvor de ældste var 26
år. Forskerne har også beregnet de samfundsmæssige omkostninger på udvalgte
områder som sundhed, anbringelser og domme samt tabt produktivitet. Analysen
er justeret for udvalgte faktorer, der kan påvirke udfaldene: Barnets alder og køn,
hvorvidt man bor i en storby eller i et landområde, samt forælderkarakteristika som
indkomst, uddannelse og hvorvidt forældrene bor sammen.
De ti årgange er opdelt i grupper baseret på, om de har en forælder med ingen,
lette eller moderate/svære mentale helbredsproblemer. I det følgende har vi fokus
på den sidste gruppe, som vi her kalder ”børn af forældre med psykisk sygdom”. De
udgør 27 pct. af alle børn født i Danmark i perioden. En eller begge deres forældre
opfylder mindst et af de følgende kriterier:
•
•
•
•
•
Mindst én psykiatrisk diagnose stillet i det somatiske sundhedsvæsen imens
barnet er 0-15 år.
Mindst én kontakt til psykiatrien i perioden fra 5 år før barnets fødeår til barnet
er 15 år.
Mindst fem kontakter til privatpraktiserende psykiater imens barnet er 0-15 år.
Selvmord eller selvmordsforsøg imens barnet er 0-15 år.
Mindst én registrering af alkoholmisbrugsbehandling i kommunalt regi imens
barnet er 0-15 år.
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0006.png
Kapitel 2
Børnene klarer sig
dårligere i uddannelses-
systemet
Børn af forældre med psykisk sygdom får ofte lavere karakterer i grundskolen, og færre
tager en ungdomsuddannelse eller starter på en videregående uddannelse.
SDU’s undersøgelse viser, at børn af forældre med
psykisk sygdom afsluttede folkeskolen med et karak-
tergennemsnit, som var 0,6 karakterpoint lavere på
tværs af alle fag end for de klassekammerater, hvis
forældre ikke har psykisk sygdom.
FÆRRE FULDFØRER EN UNGDOMSUDDANNELSE
Samtidig var der 66 pct. af de unge, hvis forældre
har psykisk sygdom, som gennemførte en ordinær
ungdomsuddannelse, inden de fyldte 22 år. Det
samme gjaldt for 84 pct. af unge med forældre uden
psykisk sygdom.
Der er altså flere børn af forældre med psykisk syg-
dom, der ikke gennemfører en ordinær ungdoms-
uddannelse, sammenlignet med børn af forældre,
der ikke har en psykisk sygdom. Det er proble-
matisk, fordi uddannelse har stor betydning for
arbejdsmarkedstilknytning, indkomst og sundhed
2,3
.
Blandt de børn, der har en forælder med psykisk
sygdom, startede 81 pct. på en ordinær ungdoms-
uddannelse. For børn uden forældre med psykisk
sygdom var tallet 90 pct.
ANDEL, SOM AFSLUTTEDE EN ORDINÆR UNGDOMSUDDANNELSE, 0-21 ÅR
Børn af forældre med psykisk sygdom
Børn af forældre uden psykisk sygdom
66 %
5
84 %
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0007.png
STØRRE PRODUKTIVITETSTAB
Børn af forældre med psykisk sygdom var i gennem-
snit næsten ti uger længere på overførselsindkomst,
fra de var 18 til 26 år, sammenlignet med børn af
forældre uden psykisk sygdom.
Arbejdsløshed hænger sammen med lavere indtægt
for den enkelte, og det koster samtidig samfundet
mange penge i tabt produktivitet. Produktivitets-
tabet beregnes som antallet af timer på overførsels-
indkomst ganget med den gennemsnitlige løn, som
de unge
kunne
have tjent. Omkostninger til barsels-
ydelse, SU og selve overførselsindkomsten er ikke
medregnet.
”
Der havde jeg rigtig meget fravær, fordi jeg havde
ondt i maven over at skulle i skole. Jeg turde ikke
række hånden op i timerne og sådan noget, og det
forstod folk ikke.”
Ida, 15 år, Spørg Mere-interview
GENNEMSNITLIGT PRODUKTIVITETSTAB PR. UNG, 18-26 ÅR
426.000 kr.
253.000 kr.
Børn af forældre med psykisk sygdom
Børn af forældre uden psykisk sygdom
6
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0008.png
Kapitel 3
En opvækst med sociale
omkostninger
Børn af forældre med psykisk sygdom bliver oftere anbragt uden for hjemmet, og de er
oftere involveret i kriminalitet, både som ofre og som gerningsmænd.
SDU’s undersøgelse viser, at det kan være forbundet
med store sociale omkostninger at vokse op med
forældre med psykisk sygdom. En større andel af
børn af forældre med psykisk sygdom blev anbragt
uden for hjemmet i løbet af deres opvækst, sam-
menlignet med børn af forældre uden psykisk syg-
dom. Der var også en større andel, som fik en dom
for kriminalitet eller var ofre for kriminalitet.
DOBBELT SÅ HØJE OMKOSTNINGER TIL
ANBRINGELSER OG DOMME
På socialområdet er omkostningerne til børn af for-
ældre med psykisk sygdom fem gange så høje som
omkostningerne til børn, der ikke har forældre med
psykisk sygdom. Tallet inkluderer omkostninger til
anbringelser og domme, men er primært drevet af
omkostninger til anbringelser.
Det hører med til billedet, at en anbringelse både
kan betragtes som udtryk for sociale vanskelighe-
der, men også for at der er igangsat en forebyggen-
de indsats.
”
Jeg er en pige på 13 år snart. Jeg har gået med
selvmordstanker lige siden 4. klasse, jeg er blevet
mobbet det meste af min skolegang, jeg har gået til
alle mulige grupper. Men jeg er bange for at fortæl-
le mine forældre mine tanker, fordi mange af mine
tanker kommer, fordi min far har depression, og jeg
føler faktisk det hele er min skyld. Jeg har fået angst
for at gå i skole, tør heller ikke at være udenfor
mit værelse, hvilket ikke er så godt. Jeg har ingen
rigtige venner, udover nogen jeg snakker med over
internettet.”
Pige, 12 år, brev til BørneTelefonen.
GENNEMSNITLIGE OMKOSTNINGER PR. BARN TIL ANBRINGELSER OG DOMME, 0-26 ÅR
236.000 kr.
47.000 kr.
7
Børn af forældre med psykisk sygdom
Børn af forældre uden psykisk sygdom
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0009.png
ANDEL, SOM BLEV ANBRAGT, 0-26 ÅR
Børn af forældre med psykisk sygdom
Børn af forældre uden psykisk sygdom
8%
1%
ANDEL, SOM FIK EN DOM FOR KRIMINALITET, 0-26 ÅR
Børn af forældre med psykisk sygdom
Børn af forældre uden psykisk sygdom
24 %
17 %
ANDEL, SOM VAR OFFER FOR KRIMINALITET, 0-26 ÅR
Børn af forældre med psykisk sygdom
Børn af forældre uden psykisk sygdom
17 %
11 %
8
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0010.png
Kapitel 4
Flere børn udvikler
psykisk sygdom
Børn af forældre med psykisk sygdom har højere risiko for selv at blive syge, viser SDU's
undersøgelse.
Knap hvert tredje barn, der voksede op med en far
eller mor med psykisk sygdom, havde selv haft kon-
takt til psykiatrien eller fået en psykiatrisk diagnose
i det somatiske sundhedsvæsen, inden de fyldte 27
år. For børn med forældre uden psykisk sygdom
gælder det knap hvert syvende barn, altså væsent-
ligt færre.
”
Min mor har haft angst lige så længe, jeg har
levet. Når hun snakker om sin angst, kan jeg se mig
selv virkelig meget i de ting, hun siger. Hun har også
taget mig med til nogle foredrag om angst, så jeg
kunne forstå hendes sygdom, og jeg kunne 100 %
se mig selv i symptomerne. Det var, som om de bare
beskrev mig.”
Pige, 15 år, brev til BørneTelefonen.
ANDEL, SOM HAR HAFT KONTAKT TIL PSYKIATRIEN ELLER FÅET EN
PSYKIATRISK DIAGNOSE I SOMATIKKEN, 0-26 ÅR
Børn af forældre med psykisk sygdom
Børn af forældre uden psykisk sygdom
32 %
9
15 %
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0011.png
FOREBYGGENDE BEHANDLING MINDSKER
BØRNENES RISIKO FOR PSYKISK SYGDOM
En tidligere undersøgelse af eksisterende forskning tyder
på, at børn af forældre med psykisk sygdom har mindre
risiko for selv at udvikle psykisk sygdom, hvis de kommer
i forebyggende behandling. Undersøgelsen viser bl.a., at
visse typer forebyggende behandling næsten kan halvere
børnenes risiko for selv at udvikle en psykisk sygdom. Kon-
klusionen bygger på fire lodtrækningsforsøg med opfølg-
ningsperioder på et halvt og et helt år
4
.
FLERE OMKOSTNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
Ifølge SDU’s undersøgelse er gennemsnitsomkost-
ningerne pr. barn på sundhedsområdet 214.000
kroner for børn af forældre med psykisk sygdom og
159.000 kroner for børn af forældre uden psykisk
sygdom. Forskellen skyldes især, at børnene i den
første gruppe oftere har søgt behandling i det
somatiske og psykiatriske sygehusvæsen og har ind-
løst mere receptpligtig medicin.
GENNEMSNITSOMKOSTNINGER PR. BARN PÅ SUNDHEDSOMRÅDET, 0-26 ÅR
214.000 kr.
159.000 kr.
Børn af forældre med psykisk sygdom
Børn af forældre uden psykisk sygdom
10
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0012.png
Anbefalinger
SPØRG MERE
ANBEFALER
Mange af de unge, som er vokset op med forældre med psykisk sygdom, står som 26-årige på tærsklen
til voksenlivet med væsentligt ringere livsmuligheder end deres jævnaldrende.
Fælles for disse unge mennesker er, at deres forældre har søgt behandling for en psykisk sygdom. Foræl-
drene har dermed været i kontakt med sundhedspersoner, som kunne opspore og iværksætte en tidlig,
forebyggende indsats for børnene. Som kunne spørge, om patienten havde børn. Som kunne tilbyde
patienten støtte til forældrerollen. Som kunne tilbyde samtaler og hjælp til børnene eller til hele
familien. Eller som kunne hjælpe familien med at søge hjælp i kommunen ved behov. Det sker ikke
systematisk i dag, og der findes heller ikke udbredte støttetilbud til børnene.
DERFOR ANBEFALER SPØRG MERE, AT:
Alle
sundhedspersoner
SKAL spørge til
børnene, når en
forælder diagnosticeres
og behandles for
psykisk sygdom.
Alle
børn SKAL have
ret og adgang
til hjælp, uanset
hvor i landet de
bor.
Alle
kommuner SKAL
have målrettede,
forebyggende tilbud
til børn og familier.
Alle
psykiatriske
centre og behandlings-
steder i psykiatrien SKAL
tilbyde børnene og
familierne forebyggende
støtte.
11
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0013.png
DER MANGLER HJÆLP TIL BØRN AF FORÆLDRE MED PSYKISK SYGDOM
Nogle af børnene i SDU’s undersøgelse er formentlig blevet tilbudt støtte – men tidligere
danske undersøgelser viser, at mange børn af forældre med psykisk sygdom ikke får hjælp:
•
•
Syv ud af ti børn af forældre med psykisk sygdom får ingen hjælp til at håndtere deres
situation
5
.
Fire ud af ti forældre med en psykisk sygdom, som henvender sig til Psykiatrifondens
rådgivning, har ikke talt med deres børn om sygdommen. Over tre fjerdedele har ikke
talt med barnets skole eller institution om sygdommen
6
.
Fire ud af ti børn i 7. klasse, som oplyser at have en forælder med en psykisk sygdom,
har ikke talt med nogen om sygdommen
6
.
•
12
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0014.png
Litteratur
1.
Rasmussen I, Kruse M. Samfundsøkonomiske konsekvenser af at være barn af forældre med mentale
helbredsproblemer. Dansk Center for Sundhedsøkonomi. Institut for Sundhedstjenesteforskning.
Syddansk Universitet. 2023.
Pihl, Mia Dalskov. Enorme gevinster af uddannelse i Danmark. Samfundsøkonomien. 2012;2.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Disponibel Indkomst På Tværs Af Uddannelsesgrupper. Arbejder
bevægelsens Erhvervsråd. 2022.
Lannes A, Bui E, Arnaud C, Raynaud JP, Revet A. Preventive interventions in offspring of parents with
mental illness: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Psychol Med.
August 26, 2021:1-16. doi:10.1017/S0033291721003366
Psykiatrifonden. Undersøgelse af forekomst af psykisk sygdom blandt forældre til børn i alderen
0-18 år. Psykiatrifonden. 2019.
Spørg Mere. Fordomme rammer børnene - når der er psykisk sygdom i familien. Spørg Mere. 2022.
2.
3.
4.
5.
6.
13
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0015.png
Psykiatrifonden kæmper for, at alle mennesker med psykisk
sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med for-
ståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes
hverken af barnets nærmeste eller af samfundet.
Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvaliteten for børn
og deres familier og fokuserer i særlig grad på at skabe tryg-
hed, trivsel og udfoldelsesmuligheder for børn i Danmark.
KOLOFON
Redaktør:
Pernille Grünberger, Børns Vilkår
Tekst:
Rasmus Thastum og Pernille Grünberger, Børns Vilkår
Redigering:
Trine Jørgensen, www.summarium.dk
Layout:
Maria Prien Saxbøl, Børns Vilkår
Billeder:
Jeppe Carlsen og Istock
Udgivelsesår:
2023
Rapporten er udgivet som en del af partnerskabet
’Spørg mere – så fylder det mindre’ mellem Børns Vilkår,
Psykiatrifonden og Ole Kirk’s Fond.
www.spørgmere.dk
14
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Ny rapport fra Børns Vilkår og Psykiatrifonden "Menneskelige og økonomiske omkostninger, når børn vokser op i familier med psykisk sygdom"
2650019_0016.png
SPØRG MERE
SDU har i 2023 udgivet undersøgelsen ”Samfundsøkonomiske
konsekvenser af at være barn af forældre med mentale helbreds-
problemer”. I rapporten følger forskerne alle børn i Danmark, født
mellem 1995 og 2004, med og uden forældre med psykisk sygdom.
Undersøgelsen dokumenterer, at der er menneskelige omkostnin-
ger for de børn i de ti årgange, hvis forælder har psykisk sygdom.
Samtidig beregner forskerne de samfundsøkonomiske meromkost-
ninger, som er forbundet med disse børns udfordringer.
Spørg Mere-partnerskabet præsenterer rapportens resultater i
kort form – og anbefaler, at politikere og fagpersoner handler nu
for at finde og hjælpe børn af forældre med psykisk sygdom, så
de ikke vokser op med så store belastninger som i dag, og får de
samme livsmuligheder som andre.
www.spørgmere.dk