Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 24
Offentligt
København, den 17. januar 2023
Forventede fremsættelser af lovforslag mv. frem til vinterferien
Social- og boligministeren
Barnets lov (Feb I)
Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige indi-
vider med egen stemme. Reglerne skal være til for barnets skyld og ikke for forældrenes
eller myndighedernes. Barnets rettigheder skal styrkes, og reglerne på børneområdet skal
sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets
behov, indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling, uanset barnets alder. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem den daværende regering (Socialde-
mokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre,
Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti fra maj 2021.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 44, folketingsåret 2022-23 (1. samling).
Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område m.fl. (Ændringer som følge af barnets lov,
initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen,
samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fast-track for godken-
delse af plejefamilier m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere barnets lov, som skal hjælpe sårbare og ud-
satte børn og familier bedre ved at sikre, at børns mistrivsel opdages hurtigere, så hjælpen
gives tidligere og med den rette indsats fra start. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om børnene først mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Enhedslisten,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Al-
liance og Dansk Folkeparti fra maj 2021. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 45,
folketingsåret 2022-23 (1. samling).