Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 233
Offentligt
Kvalitet i rådgivningen til udsatte og sårbare målgrupper
Hver eneste dag kontakter flere hundrede børn, unge og voksne et gratis, socialt rådgivningstilbud i
civilsamfundet for at få hjælp og støtte i en svær eller kritisk livssituation. Men hvis rådgivningen ikke er af
høj kvalitet, kan den gøre mere skade end gavn.
Derfor stiftede en række af civilsamfundets organisationer i 2014 RådgivningsDanmark. De forpligtede sig
selv og hinanden på i fællesskab at løfte og sikre kvaliteten i rådgivningen, og det kvalitetsløfte binder
fortsat foreningens nu 74 medlemmer sammen.
Et kvalitetsstempel man kan stole på
På få år er det lykkedes RådgivningsDanmark at samle civilsamfundets rådgivningsordninger og skabe
enighed om, hvordan vi betragter kvalitet ud fra objektive kriterier. Vi har udviklet en bredt anerkendt
kvalitetsmodel, som sociale rådgivninger kan blive akkrediteret efter. Som akkrediteret rådgivning har man
branchens fælles kvalitetsstempel i 3 år, hvorefter man skal genakkrediteres for at beholde det. På den
måde har brugere, politikere og andre bevillingsydere mulighed for at skelne mellem kvalificeret rådgivning
og det modsatte. RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel er i dag ikke til at komme udenom.
Stor efterspørgsel på akkreditering og kvalitetsudvikling lægger pres på driften
RådgivningsDanmark er vokset hurtigt og har i dag 74 medlemsorganisationer. Det er mere end en
fordobling siden 2016, hvor den politiske beslutning om driftsstøtte blev truffet. Medlemmerne bidrager til
økonomien med kontingenter og gebyrer efter et solidarisk princip, hvor de største betaler mest. Men de
små og nystartede rådgivninger, som vi har mange af i Danmark, må prioritere deres knappe midler til
brugerrettede aktiviteter. Samtidig har de brug for massiv understøttelse for at kunne udvikle rådgivningen
og løfte kvaliteten. RådgivningsDanmark har derfor svært ved at følge med og har helt konkret brug for
flere hænder til at løfte opgaverne. Kvalitetsløftet kræver ressourcer.
Medlemmerne har brug for os
De seneste års kriser og den generelt stigende mistrivsel lægger ekstra pres på de sociale rådgivninger.
Surveys blandt vores medlemmer viser, at et voksende antal rådgivninger oplever, at deres målgruppers
problematikker er forværrede gennem de seneste år. Samtidig er det en udfordring for dem at rekruttere
frivillige rådgivere og sikre den daglige drift. Derfor har rådgivningerne brug for en stærk medlemsforening,
som kan bidrage med viden, konkrete værktøjer og aktiviteter, der understøtter videndeling og et stærkt
fagligt fællesskab, og som samtidig sikrer kvalitet og bæredygtighed i de sociale rådgivningstilbud.
Brug for støtte til RådgivningsDanmarks drift og kerneaktiviteter
RådgivningsDanmark har siden 2017 modtaget driftsstøtte
–
først fra Satspuljen (2,5 mio. årligt), derefter
fra SSA-reserven (3,2 mio. årligt). Den 31. december 2023 udløber den nuværende bevilling, og de
kommende tre år ser scenariet således ud:
RådgivningsDanmark har nået et niveau med 54 akkrediterede rådgivninger fordelt på 41
medlemsorganisationer. De 54 rådgivninger skal alle genakkrediteres inden for de kommende tre år (2024-
2026), og vi har desuden 30+ nyere medlemsorganisationer, der skal have minimum én rådgivningstjeneste
akkrediteret for første gang i samme periode.
Selv om det er en lykkelig situation, at akkrediteringen er blevet det, vi håbede, nemlig et fælles
kvalitetsstempel for hele branchen
–
og for slutbrugerne, mennesker i en udsat position
–
er det en succes,
der her hos os kommer med et prisskilt.