SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 228
Offentligt

Provokeret abort:

Hvor skal grænsen gå?

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Indhold

04

06

14

19

Introduktion

2

Det Etiske Råds anbefalinger

Anbefalinger vedrørende grænsen for fri abort

Anbefalinger vedrørende abortsamråd

Anbefalinger vedrørende 15- til 17-årige

Hvad er abort?

De centrale etiske hensyn

Den gravide

Fosteret

Sundhedspersonalet

Samfundet

Fosterdiagnostik og abort

25

Den eksisterende afvejning af de centrale hensyn

Menneskerettighederne og abort

Sundhedslovens afsnit VII: Svangerskabsafbrydelse

Abort i klinisk praksis

Fosterdiagnostik i klinisk praksis

Abortsamrådenes praksis

De gravides adfærd

Opsummering: den eksisterende håndtering af abort i Danmark

65

Det Etiske Råd

Alternative afvejninger af de centrale hensyn

Hvor bør grænsen for den fri abort gå?

Hvad bør samrådenes rolle være?

Hvordan bør 15-17-åriges ønske om abort håndteres?

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Forord

med rådets seneste emneudvælgelse i efteråret 2022, og emnet er blevet

behandlet på i alt fem rådsmøder fra maj til september 2023.

3

Det Etiske Råd offentliggør hermed en ny redegørelse om provokeret abort.

Beslutningen om at udarbejde en ny redegørelse blev truffet i forbindelse

I forbindelse med arbejdet med abort har rådet nydt godt af, at en række personer

velvilligt har stillet deres viden og synspunkter til rådighed på rådsmøder eller i

anden sammenhæng. Det drejer sig om juraprofessor Janne Rothmar Herrmann,

KU. Tidl. Overlæge og professor i pædiatri (neonatologi), Gorm Greisen. Ph.d. i

medicinsk antropologi, Laura Louise Heinsen. Overlæge i gynækologi og obstetrik,

Nini Møller, NOH. Generalsekretær for Sex og Samfund, Majbrit Berlau. Overlæ-

ge i føtalmedicin, Anne Cathrine Roslev, NOH. Overlæge i genetik, Tina Duelund

Hjortshøj, Rigshospitalet. Landsformand for Lev, Anni Sørensen. Abortankenævnet.

Mødrehjælpen. Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik. Samt Retten til Liv.

Redegørelsen er blevet til med sekretariatsbistand fra projektleder Martin Ejsing

Christensen og projektleder Anne-Sofie Hobolt-Pedersen og færdigbehandlet på

et møde i rådet d. 21. september 2023.

Leif Vestergaard Pedersen

Formand for Det Etiske Råd

Mia Trolle Borup

Sekretariatschef

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Introduktion

4

I denne udtalelse tager Det Etiske Råd stilling til nogle af de mest centrale etiske

dilemmaer, som reguleringen af provokeret abort giver anledning til. Baggrunden

for, at rådet har taget emnet op, er dobbelt. Dels er det over femten år siden, at

rådet sidst har forholdt sig indgående til abort

1

, og dels har rådet fundet det tanke-

vækkende, at reguleringen af abort stort set ikke har ændret sig, selv om vi i år kan

fejre 50-året for den fri aborts indførelse.

Når det er tankevækkende, at reguleringen af abort stort set ikke har ændret sig

siden den fri aborts indførsel, så skyldes det, at det omkringliggende samfund i

mellemtiden har ændret sig på en række områder. Det gælder fx for kvinder, som

siden den fri aborts indførsel har set deres muligheder for selvbestemmelse styrket

inden for en lang række områder. Samtidig har der siden den fri aborts indførelse

også fundet en betydelig udvikling sted, hvad angår de fosterdiagnostiske mulighe-

der. Mens der i 1973 kun var ganske få fosterdiagnostiske metoder tilgængelige og

de kun blev tilbudt til gravide i særlig risiko, findes der i dag en række fosterdiagno-

stiske metoder, hvoraf nogle tilbydes alle gravide i det offentlige sundhedsvæsen,

mens andre kan tilkøbes privat. Tæt forbundet med de nævnte ændringer, er det

også muligt at mene, at der har fundet en forskydning sted i samfundets værdier.

Da abort blev legaliseret for visse grupper i 1930erne, spillede eugeniske begrun-

delser fx en central rolle, mens velfærdstatslige hensyn til omsorgen for kvinden

og barnet spillede en central rolle i forbindelse med den fri aborts indførsel i 1973.

Velfærdsstatslige overvejelser om økonomi var også centrale, da de første foster-

diagnostiske tilbud for alvor blev rullet ud fra 1970erne og frem. I nyere tid er det

omvendt individets rettigheder og selvbestemmelse, som har stået stærkt, og for

Det Etiske Råd har et af de centrale spørgsmål i forbindelse med behandlingen af

abort været, om denne overordnede samfundsudvikling kalder på en revidering

af den danske abortlovgivning, så den i højere grad tager højde for den gravides

selvbestemmelse? Eller om en sådan liberalisering, under dække af respekt for

individets selvbestemmelse, i virkeligheden risikerer at understøtte en form for

liberal eugenik, der ikke lader den statslige eugenik meget efter, blot fordi den har

sit udspring i individets snarere end statens ideer om det gode eller perfekte barn?

I sin tilgang til emnet har rådet lagt vægt på, at abort er et fænomen, der let vækker

stærke følelser og intens debat. Som rådet ser det, skyldes det bl.a., at abort ved-

kommer så godt som hele befolkningen – om end særligt den kvindelige del. Men

det skyldes også, at abort berører helt grundlæggende fænomener: skabelsen af

nyt liv og afbrydelsen af samme. Fordi abort på denne måde både rammer bredt

og dybt, er det efter rådets mening særligt vigtigt, at alle parter bestræber sig på

at fremstille egne og andres synspunkter så sagligt og nuanceret som muligt. For

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

5

uanset hvad debatten ender med, vil resultatets langsigtede holdbarhed afhænge

af, i hvilken grad de forskellige parter har følt sig hørt og respekteret – eller det

modsatte.

Selv om Rådet i denne udtalelse har bestræbt sig på at leve op til et sådant krav

om en saglig og nuanceret tilgang til emnet, er det bevidst om, at der især er ét

område, hvor det er svært at undgå at blive opfattet som forudindtaget: valg af

ord og sprog

2

. Det kan ikke lade sig gøre at tale om et fænomen som abort uden

at bruge ord. Men selve valget af ord er ofte noget af det mest omstridte, fordi det

sjældent kan undgå at afspejle ens grundlæggende syn på fænomenet. Det gæl-

der fx betegnelsen for det, som aborteres: er det ’en celleklump’? ’Graviditetsvæv?

’Et foster’? ’Et barn’? ’Et menneske’? ’En lille en’? Hvert ordvalg afspejler mere

eller mindre eksplicit et bestemt syn på det omtalte, og kan derfor vække anstød

hos dem, der har et andet syn på sagen. Og det samme gælder for betegnelsen af

selve processen: er det ’abort’? ’svangerskabsafbrydelse’? ’drab’? Eller noget helt

fjerde?

Selv om der på denne måde ikke er nogen vej uden om at vælge én terminologi

frem for en anden, har det dog ikke været rådets ønske at give udtryk for en be-

stemt holdning med sit valg af terminologi i denne udtalelse, og det håber derfor, at

det også er den ånd, udtalelsen vil blive læst i.

Hvad angår udtalelsens opbygning, indledes den med en kort definition af fæno-

menet abort samt en beskrivelse af fosterets udvikling og de mest gængse måder,

indgrebet kan foretages på. Derefter præsenteres de mest centrale etiske hensyn

sammen med de forskellige forståelser og argumenter, som kan gøre, at et be-

stemt hensyn trækker i den ene eller den anden retning eller tillægges en bestemt

vægt. Efter gennemgangen af de mest centrale etiske hensyn følger en beskrivelse

af, hvordan de forskellige hensyn rent faktisk er vægtet i den nuværende måde at

håndtere abort på. Det gælder både vægtningen på det lovgivningsmæssige plan,

men også vægtningen på det kliniske plan og på det, man kan kalde det befolk-

ningsmæssige plan. Efter denne beskrivelse af den faktiske vægtning af de centra-

le hensyn følger til sidst en beskrivelse af en række alternative måder at håndtere

abort på, sammen med en angivelse af den vægtning af de centrale hensyn, som

de kan ses som udtryk for.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Det Etiske Råds

anbefalinger

6

På baggrund af den udtalelse, hvis opbygning netop er beskrevet, har Det Etiske

Råd taget stilling til tre spørgsmål vedrørende abort: Hvor bør grænsen for den

fri abort gå? Hvad bør abortsamrådenes funktion være? Og hvordan bør 15- til

17-åriges ønske om abort håndteres? For hvert af spørgsmålene angives i det

følgende de enkelte rådsmedlemmers anbefalinger sammen med de overvejelser

og argumenter, som især har spillet en rolle for deres stillingtagen. Uanset hvad de

er endt med at anbefale, har følgende hensyn spillet en central rolle i alle råds-

medlemmernes overvejelser: hensynet til den gravide, til fosteret, til personalet og

til samfundet. Alle rådsmedlemmerne mener altså, at der bør tages hensyn til alle

de involverede parter. Når de alligevel er kommet frem til forskellige anbefalinger,

skyldes det, at de ikke altid har tillagt hensynene den samme vægt. Og selv i de

tilfælde, hvor rådsmedlemmerne er kommet frem til den samme anbefaling, er det

ikke nødvendigvis sådan, at hvert enkelt medlem har lagt lige stor vægt på alle

de overvejelser, som nævnes i forbindelse med en bestemt anbefaling. For det er

muligt at komme til den samme konklusion ad forskellige veje.

Anbefalinger vedrørende grænsen

for fri abort

Hvad angår spørgsmålet om grænsen for den fri abort, er alle rådsmedlemmer eni-

ge om, at gravide bør have let og lige adgang til neutral information og rådgivning

om abort. De er dog ikke enige om, hvor grænsen for den fri abort bør gå.

9 rådsmedlemmer (Lise Müller, Grete Christensen, Merete Nor-

dentoft, Christian Gamborg, Rasmus Willig, Birgitte Arent Eiriks-

son, Knud Kristensen, Svend Brinkmann, Jacob Giehm Mikkel-

sen) anbefaler, at grænsen for fri abort flyttes til uge 18

Til grund for deres anbefaling har rådsmedlemmerne især lagt vægt

på en eller flere af følgende overvejelser:

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

7

At en udvidelse til uge 18 styrker kvinders selvbestemmelse, idet

den bl.a. giver dem mulighed for at fordøje og handle på den

viden, der kan erhverves igennem 1. trimester scanningen, som

udføres mellem uge 11 og 14. Det vil herudover give bedre tid til

at foretage eventuelle genetiske undersøgelser, som kan bidrage

til et sikrere grundlag at træffe beslutning ud fra. Rådsmedlem-

merne er bevidste om, at samrådene også kan have en moralsk

aflastende funktion for nogle gennem at godkende ønsket om

abort. De vurderer dog, at det især gælder for de aborter, som

foretages efter uge 18, og at almindelig rådgivning i nogen grad

kan have den samme funktion.

At der baseret på erfaringer fra andre lande ikke er grund til at tro,

at en sådan 18-ugersgrænse vil føre til væsentligt flere aborter

eller senaborter. Alle gravide er interesseret i at få en abort så hur-

tigt som muligt, når de bliver klar over, at de ikke ønsker barnet,

og der er ifølge rådsmedlemmerne ikke noget, som tyder på, at

sammenlignelige lande med en højere abortgrænse har betydeligt

flere aborter eller senaborter.

At en 18-ugers grænse stadig efterlader en betydelig margin til

levedygtighedstidspunktet omkring uge 22, som ifølge rådsmed-

lemmerne er af etisk relevans.

At der ikke er er betydeligt forøget risiko for den gravide forbundet

med abort efter uge 12, selv om det er vigtigt, at alle, der får fore-

taget en abort senere i graviditeten, er bevidste om, at det pga.

fosterets størrelse kan minde mere om en fødsel.

At der baseret på erfaringer fra lande, som allerede har en grænse

omkring eller efter uge 18 ikke er grund til at tro, at den udvidede

mulighed for abort vil blive brugt som middel til fx kønsselektion.

At en 18-ugers grænse vil øge den lige adgang til sundhed ved at

gøre det lige let for alle danskere at få den adgang til fri abort som

ressourcestærke borgere har haft mulighed for ved fx at tage til

Sverige.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

8

At der allerede i dag gives tilladelse til langt de fleste ansøgte

senaborter

4 rådsmedlemmer (Leif Vestergaard Pedersen, Christine Nelle-

mann, Henrik Nannestad Jørgensen og Anette Hygum) anbefaler,

at grænsen for fri abort flyttes til uge 15.

Til grund for deres anbefaling har rådsmedlemmerne især lagt vægt

på en eller flere af følgende overvejelser:

At en udvidelse til uge 15 styrker kvinders selvbestemmelse, idet

den bl.a. giver dem mulighed for at fordøje og handle på den

viden, der kan erhverves igennem 1. trimester scanningen, som

udføres mellem uge 11 og 14. Det vil herudover give bedre tid til

at foretage eventuelle genetiske undersøgelser, som kan bidrage

til et sikrere grundlag at træffe beslutning ud fra. Rådsmedlem-

merne er bevidste om, at samrådene også kan have en moralsk

aflastende funktion for nogle gennem at godkende ønsket om

abort. De vurderer dog, at det især gælder for de aborter, som

foretages efter uge 15, og at almindelig rådgivning i nogen grad

kan have den samme funktion.

At der baseret på erfaringer fra andre lande ikke er grund til at tro,

at en sådan 15-ugersgrænse vil føre til væsentligt flere aborter

eller senaborter. Alle gravide er interesseret i at få en abort så hur-

tigt som muligt, når de bliver klar over, at de ikke ønsker barnet,

og der er ifølge rådsmedlemmerne ikke noget, som tyder på, at

sammenlignelige lande med en højere abortgrænse har betydeligt

flere aborter eller senaborter.

At en 15-ugers grænse stadig efterlader en betydelig margin til

levedygtighedstidspunktet omkring uge 22, som ifølge rådsmed-

lemmerne er af etisk relevans.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

9

At der ikke er er betydeligt forøget risiko for den gravide forbundet

med abort efter uge 12, selv om det er vigtigt, at alle, der får fore-

taget en abort senere i graviditeten, er bevidste om, at det pga.

fosterets størrelse kan minde mere om en fødsel.

At der baseret på erfaringer fra lande, som allerede har en grænse

omkring eller efter uge 15 ikke er grund til at tro, at den udvidede

mulighed for abort vil blive brugt som middel til fx kønsselektion.

At en 15-ugers grænse vil øge den lige adgang til sundhed ved at

gøre det lige let for alle danskere at få den adgang til fri abort som

ressourcestærke borgere har haft mulighed for ved fx at tage til

Sverige.

4 rådsmedlemmer (Ida Donkin, Mie Oehlenschläger,

Berit Andersen og Mikkel Wold) anbefaler, at grænsen for fri

abort fortsat går ved uge 12, som det er tilfældet i dag.

Til grund for deres anbefaling har rådsmedlemmerne især lagt vægt

på en eller flere af følgende overvejelser:

At en 12-ugers grænse på klar vis markerer, at fosteret har selv-

stændig værdi og at denne tiltager i takt med fosterets udvikling.

Selvom fosteret ikke opnår egentlige rettigheder før fødslen, me-

ner de fortsat, at det undervejs i sin udvikling bliver mere og mere

beskyttelsesværdigt. Uge 12 angiver for dem en rimelig balance

mellem hensynet til fosteret og hensynet til kvindens selvbestem-

melsesret

At en 12-ugers grænse alt andet lige er bedre til at sikre mod

tendenser til et selektionssamfund end en senere grænse, idet

den gør flere beslutninger om abort på baggrund af fosterdiagno-

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

10

stik til et samfundsanliggende snarere end en privat sag. I lyset af

den hastige udvikling i fosterdiagnostiske metoder og en generel

samfundsudvikling hen imod mindre og mindre accept af det

anderledes og uperfekte, finder de, at en 12-ugers grænse er et

velegnet middel til at beskytte mod det, de ser som problemati-

ske tendenser til et selektionssamfund. Dette udelukker dog ikke

behovet for at belyse, hvorvidt de nuværende rammer og anbefa-

linger omkring de senere års nye fosterdiagnostiske muligheder

fortsat opfylder de formål, vi som samfund anser for relevante.

At en 12-ugers grænse fortsat giver de fleste gravide, som ikke

ønsker et barn, god mulighed for at opdage graviditeten og få

foretaget en abort inden udgangen af uge 12.

Anbefalinger vedrørende abortsamråd

Uanset hvor rådsmedlemmerne mener, at grænsen for den fri abort bør gå,

er det deres holdning, at abortsamrådene eller lignende organer stadig bør

spille en rolle i de tilfælde, hvor der ønskes abort, selv om grænsen for den

fri abort er overskredet. Uanset om grænsen for den fri abort ændres eller

ej, vil rådet også opfordre til, at grundlaget for samrådenes virke tages op til

gennemsyn. I den forbindelse vil rådet pege på vil rådet pege på følgende

spørgsmål vedrørende etiske problemstillinger, som efter rådets mening

bør indgå i et sådan gennemsyn:

Er samrådenes virke retssikkerhedsmæssigt betryggende? Er

deres praksis i overensstemmelse med loven (fx hvad angår den

betydning, gestationsalderen tillægges) og er processen så gen-

nemsigtig og forudsigelig som mulig under hensyntagen til, at der

altid vil være tale om en konkret vurdering?

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

11

Er det rimelige forståelser af alvorlighed og fare (risiko), som lig-

ger til grund for samrådenes tilladelser og afslag på anmodninger

om abort på fostermedicinsk indikation?

Er det rimelige forståelser af sociale forholds betydning, som lig-

ger til grund for samrådenes tilladelser og afslag på anmodninger

om abort på social indikation?

Er lovgivningen så vag/uklar, at konkretiseringen af bedømmel-

seskriterierne i stor grad er overladt til specialiserede fagmiljøer

og den teknologiske udvikling? Og burde den snarere afspejle

samfundsmæssige diskussioner og politiske beslutninger.

Er samrådene sammensat på hensigtsmæssig vis? Er social-

faglige kompetencer fx tilstrækkeligt repræsenterede?

Er organiseringen i fem regionale samråd hensigtsmæssig? Eller

vil et centraliseret nationalt samråd fx være at foretrække? Og

bør de gravide, som anmoder om abort, få mulighed for direkte

foretræde for samrådet/direkte dialog med samrådet?

Anbefalinger vedrørende 15- til 17-årige

Alle 17 rådsmedlemmer (Lise Müller, Berit Andersen, Grete Christensen,

Merete Nordentoft, Christian Gamborg, Rasmus Willig, Birgitte Arent Ei-

riksson, Knud Kristensen, Svend Brinkmann, Jacob Giehm Mikkelsen, Leif

Vestergaard Pedersen, Christine Nellemann, Henrik Nannestad Jørgensen,

Anette Hygum og Mikkel Wold, Ida Donkin og Mie Oehlenschläger) anbefa-

ler, at 15- til 17-åriges selv bør kunne beslutte, om de vil have en abort eller

ej - og om forældremyndighedens indehaver skal informeres eller inddra-

ges. De bør dog altid vejledes om, hvilke konsekvenser – også på lang sigt

- det vil kunne have ikke at informere og inddrage forældremyndighedens

indehaver.

Til grund for deres anbefaling har medlemmerne især lagt vægt på, at 15-

til 17-årige allerede betragtes som fuldt ud i stand til at træffe beslutninger

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

12

om, hvorvidt de vil dyrke sex og gøre brug af prævention, og at det derfor

også er oplagt at betragte dem som i stand til at tage stilling til, om de vil

have en abort eller ej, hvis de bliver gravide. De har også lagt vægt på, at

det ifølge Sundhedslovens § 17 i almindelighed er sådan, at en patient, der

er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling, samtidig

med at forældremyndighedens indehaver skal have information og inddra-

ges i den mindreåriges beslutning. Det er altså et velkendt princip, at 15- til

17-årige selv kan tage stilling til selv store problemstillinger i sundhedsvæ-

senet, og det er en situation, sundhedspersonalet er vant til at håndtere,

selv om de 15- til 17-årige her får en særlig ret til at beslutte, at forældre-

myndighedens indehavere ikke informeres eller inddrages.

Uanset deres holdning til spørgsmålet om, hvorvidt mindreårige selv bør

kunne bestemme, om de vil have en abort eller ej, anser alle rådsmedlem-

mer det for at være af stor betydning, at mindreårige ligesom alle andre har

effektiv adgang til uvildig rådgivning og støtte i forbindelse med abort. Råd-

givning og hjælp til håndtering af situationen bør stilles til rådighed både før

og efter en abort.

To yderligere opmærksomhedspunkter

Ud over de tre spørgsmål, som rådet har taget stilling til, er rådet i forbin-

delse med arbejdet med abort blevet opmærksom på, at ved op til omkring

15% af alle senaborter viser fosteret så meget liv, at det registreres som et

barn og får tildelt et CPR-nummer, selv om det ikke er levedygtigt

3

. Fo-

steret/barnet får omsorg fra kvinden/moderen eller sundhedspersonalet

til det ikke længere viser livstegn. Kvinden/moderen udskrives herefter fra

abort-indgrebet med et registreret dødt barn, der skal begraves eller lignen-

de. Dette forhold illustrerer hvordan vi på den ene side bare betragter noget

som en abort og samtidig pludselig betragter det som et dødt barn. Det er

centralt at kvinden og sundhedsvæsenet er helt på linje. I princippet møder

kvinden op på hospitalet med henblik på en senabort - og ender med et

dødt barn. Det Etiske Råd har ikke haft mulighed for at belyse denne pro-

blemstilling i dybden, men finder dog, at det bør overvejes at sikre, at kvin-

der, der får foretaget en abort, der viser livstegn, ikke af registreringsmæs-

sige årsager skal have et dødt barn fremfor en abort. Dette ændrer ikke

ved pligten til at vise omsorg for fosteret til det ikke længere viser livstegn.

Endelig vil rådet også gøre opmærksom på, at uanset om grænsen for den

fri abort ændres eller ej, vil det være relevant at tage det fosterdiagnostiske

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

13

program op til gennemsyn. Med indførelsen af den frie abort fik kvinder-

ne adgang til aborter af fostre, hvor de i princippet ikke kendte til nogle

egenskaber ved fosteret. Senaborter var bl.a. et tilbud for kvinder, der fik

informationer om, at deres foster havde misdannelser eller havde alvorlige

sygdomme. Når den gravide fik denne information, kunne hun vælge at få

en abort. Nye fosterdiagnostiske metoder giver muligheder for, at kvinder

får informationer om fosterets egenskaber på et tidligere tidspunkt - og

inden fristen for den frie abort. Det skaber en risiko for en udvikling, som

øger selektionen af fostre. Det bør, som rådet ser det, give anledning til at

overveje, om den eksisterende regulering af det fosterdiagnostiske område

er hensigtsmæssig.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Hvad er abort?

Abort

Abort defineres som afbry-

delse af en graviditet. I en

dansk kontekst regnes en

graviditet som etableret, når

det befrugtede æg har sat sig

fast i livmoderslimhinden ca.

6 dage efter befrugtningen.

14

Abort defineres normalt som en afbrydelse af et svangerskab eller en graviditet.

Som sådan er abort relateret til svangerskabsforebyggelse eller prævention, som

har til formål at forhindre, at en graviditet overhovedet opstår. For at kunne skelne

mellem abort (svangerskabsafbrydelse) og prævention (svangerskabsforebyggel-

se) er man nødt til at kunne sige, hvornår en graviditet er etableret. Det kan måske

synes lige til, men hvis man zoomer tilstrækkeligt ind på den biologiske proces, er

det ikke nødvendigvis så klart, hvor man bør trække grænsen. En mulighed er at

trække den ved befrugtningen eller undfangelsen, hvor æg og sædcelle smelter

sammen, hvilket normalt sker i æggelederen ved en naturlig graviditet. En anden

mulighed er at trække den ved den såkaldte implantation, hvor den ca. fire dage

gamle cellemasse indlejrer sig i livmodervæggen. Det sidste er det kriterie, som p.t.

anvendes i en dansk kontekst.

Uanset hvor man trækker grænsen mellem abort og prævention, er det gængs at

skelne mellem spontan og provokeret abort. Ved den spontane abort finder svan-

gerskabsafbrydelsen sted spontant, idet der ikke er nogen, som bevidst eller med

overlæg forsøger at fremkalde den. Aborten skyldes i stedet fx genetiske forhold

hos fosteret eller en immunologisk reaktion hos moderen. Ved provokeret abort er

der omvendt et menneske, som bevidst eller med vilje fremkalder eller frempro-

vokerer en abort. Det kan i princippet ske på alle mulige måder, men i en dansk

kontekst er det mest almindelige, at det sker under sundhedsfaglig vejledning.

I en sundhedsfaglig kontekst er der overordnet set to måder, hvorpå man kan

Spontant og

provokeret abort

En abort kan både være

spontan og provokeret.

Ved en spontan abort sker

afbrydelsen af graviditeten

af sig selv uden menneskers

bevidste medvirken. Ved en

provokeret abort fremkaldes

afbrydelsen af graviditeten

omvendt bevidst af

mennesker.

foretage en abort. For det første kan det ske medicinsk, ved at den gravide kvinde

modtager medicin, som stopper fosterets udvikling og får livmoderen til at udstøde

det. Der findes flere forskellige typer af medicin, men i en dansk kontekst anvendes

Mifepreston og Misoprostol. Mifepreston er et anti-hormon, som blokerer virknin-

gen af hormonet progesteron, hvilket fører til en nedbrydning af livmoderslimhin-

den, som er afhængig af stimulation fra progesteron. Misoprostol er en syntetisk

version af stoffet Prostaglandin E1, som bl.a. får muskelcellerne i livmoderen til

at trække sig sammen, så livmoderens indhold tømmes. Lidt forsimplet kan man

altså sige, at en medicinsk abort fungerer ved, at ét stof først frigør fosteret/embry-

onet fra livmodervæggen, hvorefter et andet stof sørger for, at fosteret/embryonet

bliver udstødt fra livmoderen

4

. Der vil ofte være en vis blødning forbundet med en

medicinsk abort, og mens den kan foretages hjemme, anbefales det i en dansk

kontekst, at den foretages på et hospital efter uge 9, da risikoen for blødningen

stiger i takt med graviditetens udvikling

5

. Ved en medicinsk abort tager man altså

ikke direkte livet af fosteret, som i stedet dør af iltmangel, fordi det ikke længere

forsynes med tilstrækkeligt iltmættet blod fra moderkagen

6

. Det er i princippet

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

15

muligt at taget livet af fosteret direkte ved at sprøjte en kaliumkloridopløsning ind i

fosterets hjerte, men det er ikke en standardprocedure i Danmark

7

. Fordi den medi-

cinske abort ikke tager livet af fosteret direkte, er der også nogle fostre, som ved

senaborter viser livstegn, når de er blevet udstødt fra livmoderen, hvilket kan give

anledning til særskilte etiske problemstillinger

8

.

Ud over den medicinske abort kan abort også foretages kirurgisk. Som betegnel-

Medicinsk og

kirurgisk abort

En provokeret abort kan

både foretages medicinsk

og kirurgisk.

Ved en medicinske abort

indtages nogle piller, som

dels fører til nedbrydning

af livmoderens slimhinden,

og dels får livmoderen til at

trække sig sammen, så dens

indhold tømmes.

Ved en kirurgisk abort suges

embryonet/fosteret ud evt

efter at det er blevet findelt,

hvis graviditeten er langt

henne.

sen antyder, er der her tale om et kirurgisk indgreb, hvor man ved hjælp af kirur-

giske instrumenter fjerner fostervævet/fosteret. I den mest simple form anvender

man udelukkende et vakuumsug (’vakuum aspiration’), som føres op i livmoderen

og derefter suger fostervævet/fosteret ud. Hvis der er tale om en sen abort (efter

uge 12) er indgrebet dog mere kompliceret, idet man så kan blive nødt til at anven-

de en tang og eventuelt også ’findele’ fosteret, før man suger det ud

9

. I Danmark er

det dog udelukkende medicinsk abort, som anbefales i forbindelse med senaborter

10

.

Da viden om fosterets udvikling og kvinders mulighed for at forebygge og få kend-

skab til graviditet kan have betydning for den etiske stillingtagen til abort, er det

her også relevant at sige lidt om de grundlæggende kendsgerninger vedrørende

en normalt forløbende graviditet. Som allerede nævnt begynder processen med,

at en æg- og en sædcelle mødes og smelter sammen i æggelederens øverste del

(se figuren på næste side). Herefter påbegynder den nyopståede celle en række

celledelinger, samtidig med at den bevæger sig ned igennem æggelederen mod

livmoderen, hvis væg den sætter sig fast fra omkring dag 6 efter befrugtningen.

Det æg, som smelter sammen med sædcellen, er oprindeligt blevet frigivet fra

æggestokken ca. 24 timer før en eventuel befrugtning finder sted i æggelederen.

Frigivelsen af ægget fra æggestokken er et led i den såkaldte menstruationscyklus.

Denne varer ca. 28 dage og er reguleret af en række hormoner, som udskilles fra

særlige områder i hjernen (hypothalamus og hypofysen) samt æggestokkene. Cy-

klussen begynder med afstødningen af livmoderslimhinden, som ud over at være

ledsaget af varierende grader af smerte eller ubehag, bl.a. viser sig i form af men-

struationsblod. Processen med at afstøde livmoderslimhinden er det, som kaldes

menstruation, og varer normalt tre til fem dage. Efter afstødningen af slimhinden

sørger forskellige hormoner for, at slimhinden langsomt genopbygges, samtidig

med at æg modnes i æggestokken. Omkring dag 14 midtvejs i menstruationscy-

klussen frigives der så normalt et enkelt æg fra æggestokken, som opfanges af

æggelederen, og derefter er parat til at bevæge sig ned og sætte sig fast i den fuldt

genopbyggede livmoderslimhinde, hvis det befrugtes af en sædcelle. Hvis ægget

ikke befrugtes af en sædcelle, vil det ikke sætte sig fast i livmoderslimhinden, men

i stedet udstødes sammen med denne på dag 28, som så markerer begyndelsen

på

en ny menstruationscyklus.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

16

Fordi en etableret graviditet på denne måde fører til et brud på den normale men-

struationscyklus, er et af de første tegn på en graviditet en udeblevet menstruation

ca. 14 dage efter ægløsningen og befrugtningen. Menstruationen kan dog også på-

virkes af en lang række faktorer så som stress, sygdom, vægtændring eller ændret

brug af præventionsmidler, så en udeblevet menstruation er ikke et fuldstændigt

sikkert tegn på graviditet. For at få tæt på absolut vished kan man i stedet købe en

graviditetstest i håndkøb. En sådan test kan alt efter type bruges fra den dag, man

forventer sin menstruation, og fungerer ved at den måler mængden af det gravi-

ditetsspecifikke hormon Humant Chorion Gonadotropin i urinen. Når fosteret er

større, er det også muligt at fastslå en graviditet ved brug af fx ultralydsscanning,

hvilket giver anledning til at beskrive fosterets udvikling lidt nærmere.

Firecelle-stadie

48 timer

Morula

Dag 4-5

Blastocyst

Dag 6

Første deling

24 timer

Zygote

24 timer

Implantation

Dag 6-7

Befrugtning

12-24 timer

Når der ikke er tale om assisteret reproduktion, bliver alle graviditeter som nævnt

til ved, at et æg og en sædcelle mødes i en æggeleder (se figuren ovenfor). Ægget

frigives fra æggestokken til æggelederen, og sædcellen baner sig vej fra skeden

op igennem livmoderen og æggelederen. Når æg og sædcelle er smeltet sammen

(undfangelse, befrugtning eller fertilisation), bevæger den såkaldte zygote, som

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

17

den resulterende celle nu kaldes, gennem æggelederen ned mod livmoderen,

mens den deler sig ad flere omgange, og alt afhængigt af antallet af delinger bl.a.

kaldes morula (morbær) og blastocyst. Omkring 4 dage efter befrugtningen har or-

ganismen forladt æggelederen og er kommet ind i livmoderen, hvor den på 5. eller

6. dagen sætter sig fast i slimhinden (implantation). Det er herfra, at organismen

udvikler sig videre bl.a. gennem etableringen af en moderkage, navlestreng og den

medfølgende blodforsyning fra moderen.

Embryologer deler det tilblivende væsens udvikling op i tre faser

11

. Først er der den

præembryonale periode, som varer fra befrugtningen og tre uger frem. Dernæst

er der den embryonale periode, som varer fra starten af den 4. uge efter befrugt-

ningen til slutningen af den 8. uge. Endelig er der til sidst den føtale periode, som

varer fra begyndelsen af den 3. måned efter befrugtningen og til fødslen. Selv om

det hurtigt bliver lidt teknisk, kan det være værd kort at beskrive de mest væsentli-

ge begivenheder, som adskiller de forskellige perioder fra hinanden.

I den præembryonale fase afsluttes som allerede nævnt implantationen og i peri-

odens sidste, tredje uge deles præembryoets celler op i tre adskilte kimlag (endo-

derm, mesoderm og ektoderm), som de fleste af kroppens organsystemer vil udvik-

le sig ud fra. Samtidig dannes der også en såkaldt primitivstribe, som definerer de

kommende kropsakser (hoved-hale, for-bag, højre-venstre).

I begyndelsen af den embryonale periode dannes, som navnet siger, embryoet, idet

det, der hidtil mest af alt har været en celleskive eller celleplade, foldes på en måde,

så der dannes en egentlig tredimensional kropsform. I den 4. uge differentieres de

tre vævslag, som danner udgangspunkt for de fleste af kroppens organsystemer,

også yderligere. Således begynder man bl.a. at kunne se en fortarm og en bagtarm,

ligesom hjernens overordnede regioner – forhjernen, mellemhjernen og baghjernen

– bliver tydelige, og der udskilles celler (myotomer, dermatomer og sclerotomer),

som senere vil udvikle sig til henholdsvis muskler, hud og skelet.

Fosterets udvikling

uge

1

uge

2

uge

3

uge

4

uge

5

uge

6

uge

7

uge

8

uge

9

uge

10

uge

13

uge

16

uge

20-36

uge

38-40

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

18

Efter at kroppens organer og systemer er blevet dannet i den embryonale periode,

vokser og modnes de i den føtale periode fra 8. uge indtil fødslen omkring 38. uge.

Ved denne periodes begyndelse vejer fosteret således ca. 14 g, mens det vejer

omkring 3.500 g ved fødslen, samtidig med at det er blevet ca. 250 gange så stort.

Hjertet og blodkarrene begynder allerede at cirkulere blod i løbet af uge 4, men de

fleste andre organsystemer bliver først funktionelle senere i udviklingen.

Fra et etisk perspektiv er et af de centrale spørgsmål, om der sker ting i løbet af

fosterets udvikling, som gradvist gør det mere relevant at tage hensyn til det i for-

bindelse med overvejelser om abort. I mange lande (inklusive Danmark) fungerer

levedygtighed som ét sådant kriterie, idet det sætter en relativt fast øvre grænse

for abort mellem uge 22 og 24, idet det først er derefter, at det er muligt for et foster

at overleve, hvis det modtager neonatal behandling. Det er især lungernes udvik-

ling, som begrænser muligheden for overlevelse, idet det først er fra uge 26, at der

er gode muligheder for at understøtte deres funktion.

Ud over levedygtighed kan man også pege på andre mulige kriterier som fx foste-

rets form/udseende (er det ’menneskeligt’ eller ej?), dets evne til at føle og sanse

(fx smerte), for ikke at sige til at tænke. Hvad angår fosterets form, begynder det at

antage en genkendelig menneskelig form omkring uge 10, som så bliver tydeligere

og tydeligere, som graviditeten skrider frem. Hvad angår evnen til at opleve smer-

te, så har det længe været antaget, at hjernebarken er en forudsætning for at ople-

ve smerte, og at de forbindelser mellem det perifere nervesystem og hjernebarken,

som er nødvendige for at kunne opleve smerte, ikke er etablerede før omkring

uge 24. Det var fx konklusionen i det review af den eksisterende viden om ”Fetal

Awareness”, som det britiske Royal College of Obstericians and Gynaecologists

(RCOG) foretog i 2010

12

. Siden da er der dog flere, som i lyset af den nyeste viden

om fosterets udvikling har sat spørgsmålstegn ved, om det først er omkring uge 24,

at det bliver muligt for fosteret at opleve smerte

13

. Den debat har så ført til, at Royal

College of Obestrecians and Gynaecologists i december 2022 publicerede et nyt

”Fetal Awareness Evidence Review”, hvor en gruppe på 14 eksperter har gennem-

gået den viden, som er kommet til siden 2010

14

. Konklusionen i den nye rapport

minder dog meget om konklusionen i den fra 2010. Således er hovedkonklusionen,

at ”to date, evidence indicates that the possibility of pain perception before 28

weeks of gestation is unlikely”. Og hvad angår abort, konkluderer rapporten i for-

længelse deraf, at “at present, there is no basis for considering the administration

of analgesia or anesthesia to a fetus before termination of pregnancy in the first or

second trimester to prevent fetal percpetion of pain”. Så fordi det er usandsynligt,

at fosteret kan opleve smerte inden uge 28, er det RCOGs vurdering, at der ikke er

grund til at gøre brug af bedøvende eller smertestillende midler i forbindelse med

abort i de to første trimestre.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

De centrale

etiske hensyn

19

Når man reflekterer over, hvornår det kan forsvares at fremprovokere en abort, er

der en række hensyn, som i varierende grad kan spille ind på ens overvejelser. Ét

centralt hensyn er til den gravide. Et andet hensyn er til fosteret, mens et tredje

hensyn er til det personale, som skal udføre en eventuel abort. Endelig kan der

også være bredere samfundshensyn, fx angående kvinders eller personer med

funktionsnedsættelses stilling mere generelt.

En begrundet og oplyst stillingtagen til provokeret

Centrale etiske hensyn i forbindelse med abort

abort vil som udgangspunkt indebære, at centrale

hensyn som disse på seriøs vis indgår i ens over-

vejelser, og at hensynene afvejes over for hinan-

Den

gravide

den i de tilfælde, hvor de måtte trække i forskellige

retninger. Ud fra hensynene i sig selv er det dog

ikke muligt at sige noget om, hvilken retning de

trækker i eller hvilken vægt, de bør tillægges. For

at kunne gøre det, er man nødt til at se på de

forskellige forståelser og begrundelser, som ligger

bag de enkelte hensyn, idet ét bestemt hensyn fx

Fosteret

sagtens kan trække i to forskellige retninger, alt

afhængigt af, hvilke forståelser og begrundelser,

der ligger bag det. For hver af de anførte hensyn

beskrives i det følgende derfor nogle af de mest

centrale forståelser og begrundelser, som kan

have betydning for, hvilken retning hensynet træk-

Sundheds-

personalet

ker i, og hvilken vægt det bør tillægges

15

.

Den gravide

Hvad angår hensynet til den gravide, er én mulig-

hed at tage udgangspunkt i en forståelse af denne

Samfundet

som et stærkt og selvstændigt individ, der i så stor

udstrækning som muligt selv bør træffe beslutnin-

ger angående sine anliggender, inklusiv sin krop.

Hvis man tager udgangspunkt i en sådan forstå-

else, vil hensynet til den gravide trække i retning

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

20

af, at det bør være den gravides egen vurdering af sin situation og sine interes-

ser, som afgør, om en provokeret abort er forsvarlig eller ej. Og jo stærkere man

opfatter den gravides interesse i selv at bestemme, jo større vægt vil man tillægge

et sådant hensyn. Hvis man fx mener, at muligheden for fri abort er af afgørende

betydning, ikke blot for en kvindes reproduktive frihed i snæver forstand, men også

for en lang række andre friheder (fx seksuelle, uddannelsesmæssige, jobmæssi-

ge og økonomiske friheder), så vil man naturligt tillægge hensynet en vægt, som

afspejler denne betydning.

En anden mulighed er at betragte den gravide, der overvejer abort, som en sårbar

og udsat person, der har brug for andres hjælp og støtte i en svær situation. Hvis

man tager udgangspunkt i en sådan forståelse, kan det være fuldt foreneligt med

at tage hensyn til den gravide, at andre ikke blot træffer den endelige beslutning på

den gravides vegne, men også, at de giver afslag, når den gravide faktisk selv øn-

sker abort, fordi det vurderes, at en sådan beslutning i sidste ende er bedst for den

gravide selv. I en tid og kultur, som lægger stor vægt på selvbestemmelse, kan det

måske være svært at forestille sig konkrete eksempler på en sådan tilgang, men

hvis man i en eller anden grad begrænser kvinders adgang til abort, fordi selve ind-

grebet udgør en risiko for dem, kan det ses som et eksempel på en sådan tilgang.

Og det samme kan siges at være tilfældet, hvis man for 15-17-årige beslutter, at

indehaveren af forældremyndigheden som udgangspunkt skal godkende et ønske

om abort. For så siger man, at den gravide er så sårbar og udsat, at der er tale om

beslutninger, som det er bedre, at andre tager på den gravides vegne. Selv om det

analytisk set giver mening at skelne mellem et syn på den gravide som henholds-

vis sårbar og selvstændig, er det værd at bemærke, at i realiteten giver en sådan

enten-eller skelnen ofte ikke mening, da individer altid befinder sig på et spektrum.

Fosteret

Hvad angår hensynet til fosteret, kan det også trække i forskellige retninger og

variere i tyngde alt afhængigt af, hvordan man opfatter det. Én mulighed er lige

fra undfangelsen at opfatte det som værende i besiddelse af en særlig menne-

skelig værdighed, der giver det krav på respekt og beskyttelse mod destruktion

og overgreb. I en religiøs version kan en sådan grundforståelse komme til udtryk

gennem en forestilling om livet som helligt. Hvis man har en sådan forståelse, vil

hensynet til fosteret i udgangspunktet gøre det svært at forsvare provokeret abort,

og jo mere grundlæggende man tænker den menneskelige værdighed eller livets

hellighed, jo sværere vil det være at forsvare et sådant indgreb.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

21

En anden mulighed er at betragte fosteret som et væsen, der gradvist udvikler sig

igennem graviditeten, og i takt med denne udvikling langsomt erhverver sig træk,

som gør det mere og mere relevant at tage hensyn til det. Ifølge en sådan ’gra-

dualistisk’ forståelse vil der altså være så godt som ingen grund til at tage hensyn

til de isolerede æg- og sædceller eller resultatet af deres sammensmeltning i de

Tre grundsyn på

fosterets etiske status

1. Fosterets værdi etableres

med undfangelsen

2. Fosterets værdi etableres

i takt med at det udvikler

sig og øges gradvist

igennem graviditeten

tidlige udviklingsstadier. I takt med at fosteret udvikler sig, og ikke blot begynder

at antage menneskelig form, men også udvikler sine organsystemer, vil der dog

være større og større grund til at tage hensyn til det. Og i en version finder dette

hensyn sin foreløbige kulmination, når fosteret/barnet er levedygtigt, fordi det med

den rette behandling bliver i stand til at overleve uden for livmoderen. Hvis man

tager udgangspunkt i en sådan gradualistisk forståelse af fosteret, er det altså ikke

blot den retning, som hensynet trækker i, der ændres i takt med fosterets udvikling,

men også den vægt, hensynet bør tillægges.

En tredje mulighed er at forstå fosteret som et væsen, der ikke er nogen grund til

3. Fosteret får først egentlig

værdi nogen tid efter at

det er blevet født

at tage særligt hensyn til, da man først bør tage hensyn til væsener, når de besid-

der de egenskaber, som kendetegner en person, såsom rationalitet, selvbevidst-

hed og fremtidsorientering. Tanken er her, at det først er, når et barn har erhvervet

sådanne egenskaber, at det på relevant vis adskiller sig fra fx højerestående dyr,

og dermed har krav på en anden behandling end disse. For det er disse egenska-

ber, som overhovedet gør, at døden er et onde, for så vidt som den sætter en brat

stopper for de fremtidsorienterede projekter, som det rationelle væsen mere eller

mindre selvbevidst har lagt sit liv an på. Hvis man tager udgangspunkt i en sådan

forståelse af fosteret, vil hensynet til fosteret selvsagt have meget svært ved at tale

imod provokeret abort, idet det per definition mangler de egenskaber, som gør det

relevant at tillægge dets liv en betydelig vægt og værdi.

Selv om de tre opfattelser af fosteret kan virke logiske i sig selv, er de, som beskre-

vet i rådets udtalelse fra 2007

16

, hver især forbundet med en række udfordringer.

Hvad angår ideen om, at livet begynder ved undfangelsen, vil en sådan tankegang

således have svært ved at skelne mellem tidlige og sene aborter, idet de ud fra en

strengt principiel tankegang vil være lige alvorlige. På samme vis er det for den

gradualistiske forståelse ikke altid klart, hvad sammenhængen er mellem fosterets

udvikling og dets gradvist tiltagende etiske status. Det er fx uklart, hvorfor fosterets

evne til at overleve uden for livmoderen ændrer dets etiske status radikalt. Da fo-

sterets evne til at overleve uden for livmoderen afhænger af den tekniske udvikling,

betyder det samtidig, at dets etiske status bliver afhængigt af den teknologiske

udvikling, hvilket kan virke paradoksalt, for så vidt som den tilgængelige teknologi

varierer fra land til land. Endelig vil et fokus på evnen til at tænke og planlægge

fremad fx kunne bruges til at legitimere ikke-smertefulde eksperimenter og medli-

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

22

denhedsdrab på personer (fx dybt retarderede mennesker), som efter teorien ikke

regnes for personer, hvilket mange vil anse for uacceptabelt. Selv om de hver især

giver god mening i sig selv, vil alle forståelserne af fosteret altså møde på udfor-

dringer i praksis, som for de fleste personer vil betyde, at hensynet til fosteret ikke

kan bestemmes af rent principielle overvejelser.

Sundhedspersonalet

Det er som nævnt også muligt at tage hensyn til det sundhedspersonale, som skal

udføre en eventuel abort. Her er én mulighed at opfatte sundhedspersonalet som

nogle, der først og fremmest er forpligtet på at hjælp den gravide kvinde, som har

henvendt sig til det. Og hvis man tager udgangspunkt i en sådan forståelse, vil et

hensyn til sundhedspersonalet i første omgang nok primært trække i retning af, at

den gravide bør have mulighed for at få abort, når hun selv vurderer, at det er det

bedste for hende. Hvis den gravide ikke anses for selv at være i stand til at foreta-

ge en sådan vurdering, kan opfattelsen dog også trække i den anden retning.

Det er også muligt at opfatte sundhedspersonalet som nogle, der ikke blot står i en

relation til den gravide kvinde, men også til fosteret. Og hvis sundhedspersonalet

opfatter fosteret som et væsen, der enten har menneskelig værdighed fra undfan-

gelsen eller gradvist får større og større etisk status gennem graviditeten, kan det

let give anledning til etiske dilemmaer. For så kan personalet være splittet mellem

hensynet til at hjælpe den gravide kvinde og hensynet til at hjælpe og beskytte

fosteret. Her vil det spille en stor rolle for dilemmaets karakter, om de to hensyn

vejer tilnærmelsesvist lige tungt. Hvis man mener, at hensynet til den gravide altid

vejer tungest, kan det fx føre til, at man mener, at det bør være en del af sund-

hedspersonalets professionelle forvaltning af rollen, at de er i stand til at se bort fra

deres egne forståelser af fosterets status. Hvis man omvendt mener, at hensynet

til sundhedspersonalet og dets eventuelle opfattelse af fosteret potentielt bør veje

lige så tungt som hensynet til den gravide kvinde, kan det fx føre til, at man mener,

det bør være muligt for sundhedspersonalet at nægte at medvirke ved aborter,

fordi det strider mod dets samvittighed.

Samfundet

Ud over hensynet til de umiddelbart implicerede parter (den gravide, fosteret og

sundhedspersonalet) kan der som nævnt også være bredere samfundshensyn

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

23

på spil i forbindelse med abort. Ét hensyn kan her være til kvinders stilling mere

generelt i samfundet, hvor et mere overordnet ønske om at fremme kvinders frihed

og selvbestemmelse i samfundet fx kan have betydning for holdningen til abort. Et

andet hensyn kan være til ulighed i sundhed. Således påpeges det nogle gange,

at synspunkter, der fører til en begrænsning af adgangen til abort, er med til at øge

uligheden i sundhed. Tanken er her, at ressourcestærke personer altid vil have

mulighed for at tage til et land med en mere liberal abortlovgivning, hvis de får

afslag i Danmark, mens det samme ikke vil være tilfældet for socialt udsatte eller

sårbare personer. Et tredje hensyn kan være til samfundets menneskesyn mere

generelt. I rådets rapport fra 2007 anføres det fx, at et syn på abort, som fører til

flere senaborter, kan risikere at svække den generelle respekt for medmennesket.

Tanken er her, at det er så godt som umuligt ikke at betragte senaborterede fostre

som mennesker, sådan så en udbredt praksis med senaborter ikke kan undgå i en

eller anden grad at normalisere det at slå mennesker ihjel

17

. Et fjerde hensyn kan

være til personer med funktionsnedsættelse. Dette hensyn kan især melde sig, når

abort foretages på baggrund af fosterdiagnostisk viden. I en abort-kontekst er det

særlige ved fosterdiagnostik nemlig, at det giver mulighed for at ønske abort ikke

blot fordi, man ikke vil have et barn, men også fordi, man ikke vil have et barn med

bestemte egenskaber. Og for de personer i samfundet, som besidder nogle af de

egenskaber, som fosterdiagnostik gør det muligt at ønske abort på baggrund af,

kan opleve det som stigmatiserende, hvis fostre med deres egenskaber systema-

tisk kan vælges fra, fordi deres liv anses for uværdige eller mindre værdifulde.

”

I en abort-kontekst

er det særlige ved

fosterdiagnostik, at

det giver mulighed

for at ønske abort

ikke blot fordi, man

ikke vil have et barn,

men også fordi, man

ikke vil have et barn

med bestemte

egenskaber.

Fosterdiagnostik og abort

Det er dog værd at bemærke, at det ikke kun er i et sådant samfundsperspektiv,

som er blevet beskrevet ovenfor, at fosterdiagnostik introducerer en ny dimension i

forbindelse med spørgsmålet om abort. For muligheden for at skelne mellem abor-

ter, der foretages, fordi et barn som sådan er uønsket, og aborter, der foretages,

fordi et barn med bestemte egenskaber er uønsket, kan potentielt have betydning

for alle de beskrevne hensyn.

Fra den gravides perspektiv er det således på den ene side muligt at se foster-

diagnostisk viden som noget, der understøtter selvbestemmelsen, idet den gør

det muligt for den gravide at træffe reproduktive valg (herunder vedrørende abort)

på et mere oplyst grundlag end ellers. På den anden side er det også muligt at se

fosterdiagnostisk viden som noget, der potentielt kan bidrage til, at en i forvejen

udsat og sårbar situation bliver endnu mere udsat og sårbar, fordi den gravide nu

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

24

skal forholde sig til nye former for viden, som måske endda er behæftet med en vis

eller betydelig grad af usikkerhed. Fx er det blevet fremført, at nogle gravide, som

egentlig ikke ønsker fosterdiagnostisk viden, kan føle sig presset til sige ja, dels

fordi det er staten, som tilbyder det som ’det rigtige’, og dels fordi de kan føle sig

ansvarlige, hvis de takker nej, og det viser sig, at barnet har en funktionsnedsæt-

telse eller alvorlig sygdom.

Fra fosterets perspektiv er det på den ene side muligt at se fosterdiagnostisk viden

som noget, der er til gavn for fosteret. Det kan fx være, hvis den fosterdiagnostiske

viden bruges til at forberede sig på de særlige behov, det nyfødte barn måtte have.

Det kan dog i princippet også siges at være i barnets interesse, hvis den foster-

diagnostiske viden afslører tilstande, som giver anledning til at mene, at det vil

være i fosterets interesse at afbryde graviditeten, fordi fosterets tilstand er udsigts-

løs. På den anden side er det også muligt at mene, at fosterdiagnostisk viden er til

skade for fosteret, hvis den bliver brugt til at afbryde graviditeten, selv om en sådan

afbrydelse ikke er i fosterets interesse og måske endda krænker dets værdighed.

Fra sundhedspersonalets perspektiv kan den fosterdiagnostiske viden ses på alle

de måder, som netop er blevet beskrevet. Den kan ses som en hjælp til den gravi-

de, der får mulighed for at træffe en mere oplyst beslutning, men også som noget,

der potentielt kan skabe uvished og usikkerhed. Og den kan ses som en ’hjælp’ til

fosteret, for så vidt som den gør det muligt at forberede modtagelsen eller afslutte

graviditeten, når det er i fosterets interesse. Alt afhængigt af opfattelsen af fosteret,

kan den fosterdiagnostiske viden dog også ses som noget, der kan skade fosteret,

for så vidt som den fosterdiagnostiske viden kan få gravide, som egentlig ønsker

et barn, til at fravælge specifikke børn, fordi de besidder uønskede egenskaber.

Det er netop, fordi fosterdiagnostisk viden kan antage så mange forskellige betyd-

ninger fra person til person, at der ofte er et krav om, at både præsentationen af

muligheden for at få foretaget fosterdiagnostiske undersøgelser og formidlingen af

resultaterne af fosterdiagnostiske undersøgelse skal være så neutral som mulig.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Den eksisterende

afvejning af de

centrale hensyn

25

Det forudgående afsnit har beskrevet de mest centrale hensyn, som melder sig,

når man reflekterer etisk over abort. Samtidig er det også blevet antydet, hvilke

forståelser, der kan få de enkelte hensyn til at trække i den ene eller den anden

retning og give dem den ene eller den anden vægt. I dette afsnit vil de mest cen-

trale dele af den eksisterende danske praksis vedrørende abort blive beskrevet,

samtidig med at der vil blive givet et bud på, hvilken forståelse og afvejning af de

forskellige hensyn, denne praksis kan ses som udtryk for.

”

Den eksisterende danske praksis vedrørende abort består af en række elementer.

For det første er der lovgivningen vedrørende abort. I sig selv siger en lovgivning

dog kun noget om, hvordan man ønsker at afveje bestemte hensyn. For at forstå,

hvilken afvejning der faktisk finder sted, må man også se på, hvordan loven forval-

tes. Ud over selve lovgivningen er det derfor også relevant at se på den kliniske

praksis og de retningslinjer, der på forskellig vis guider denne, for så vidt som de

også er udtryk for en bestemt afvejning af de involverede hensyn. Fordi foster-

diagnostisk viden, som beskrevet, kan have betydning for de former for abort, der

foretages, vil det i denne sammenhæng også være relevant at se på reguleringen

og forvaltningen af fosterdiagnostik, ligesom det er relevant at se på, i hvilken grad

gravide kvinder gør brug af de muligheder, som foreligger.

I sig selv siger en

lovgivning kun

noget om, hvordan

man ønsker at afveje

bestemte hensyn.

For at forstå, hvilken

afvejning der faktisk

finder sted, må man

også se på, hvordan

loven forvaltes i

praksis.

Menneskerettighederne og abort

Juridisk er der især to former for lovgivninger, som er relevante at inddrage i relati-

on til abort. På den ene side er der menneskerettighederne, og på den anden side

er der den nationale lovgivning vedrørende abort. Hvad angår menneskerettighe-

derne, sætter de ifølge Institut for Menneskerettigheder

18

ikke mange indholds-

mæssige begrænsninger på, hvordan abort håndteres.

Således opsummerer instituttet sin overordnede gennemgang af menneskerettig-

hedernes syn på abort på følgende vis:

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

26

”

”Menneskeretten forhindrer således ikke en restriktiv tilgang til abort i medlemslan-

dene. Omvendt er der ikke noget menneskeretligt til hinder for en liberal tilgang til

abort i medlemslandene, idet fostre ikke nyder selvstændig beskyttelse under kon-

ventionen. Medlemslandene kan dermed stort set selv fastlægge, om de vil tillade

abort og under hvilke betingelser. Når medlemslandene tillader abort, skal de dog

opfylde visse processuelle garantier.”

19

Så menneskerettighederne er i udgangspunktet forenelige med såvel en liberal

som en restriktiv tilgang til abort, og det er da også kun på ét punkt, at instituttet

vurderer, at menneskerettighederne stiller et klart indholdsmæssigt krav til landes

abortlovgivning, og det er, når en graviditet udgør en fare for kvindens liv. Her gør

instituttet således opmærksom på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol har slået fast, at retten til liv betyder, ”at der skal være adgang til abort, når

graviditeten indebærer en fare for den gravides liv.”

20

Samtidig fastslår FN’s Bør-

nekonvention, at hensynet til barnets bedste bør komme i første række i alle sager

vedrørende børn, hvilket altså også gælder i forbindelse med abort

21

. Men elles er

vurderingen, at menneskerettighederne giver de enkelte lande ”en bred skønsmar-

gin”

22

i forhold til at indrette abortlovgivningen, som de vurderer, det er bedst.

Når landene har valgt en mere eller mindre restriktiv eller liberal abortlovgivning,

kræver menneskerettighederne dog, som citatet ovenfor antyder, at loven skal ”op-

fylde visse processuelle garantier”. Som Institut for Menneskerettigheder opsum-

merer det:

”Domstolen [Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol] har ikke fastlagt en

egentlig ret til abort. Til gengæld har den fastlagt en processuel beskyttelse i

forbindelse med behandlingen af sager om abort. Det følger heraf, at regulering

og praksis på området skal være klar, forudsigelig og gennemsigtig, og at sagerne

skal behandles under en tilgængelig og effektiv procedure. Dette indebærer blandt

andet, at den gravide skal have mulighed for at blive hørt, afgørelsen skal være

skriftlig, og sagen skal behandles inden for rimelig tid.”

Så selv om der er meget få materielle begrænsninger på den abortlovgivning,

lande kan vedtage, så er der i menneskerettighederne altså en række processuelle

krav, idet praksis skal være klar, forudsigelig og gennemsigtig, samtidig med at sa-

gerne skal behandles under en tilgængelig og effektiv procedure. Sundhedslovens

Menneskeretten

forhindrer således

ikke en restriktiv

tilgang til abort i

medlemslandene.

Omvendt er der ikke

noget menneske-

retligt til hinder for

en liberal tilgang til

abort i medlemslan-

dene, idet fostre ikke

nyder selvstændig

beskyttelse un-

der konventionen.

Medlemslandene

kan dermed stort set

selv fastlægge, om

de vil tillade abort

og under hvilke be-

tingelser. Når med-

lemslandene tillader

abort, skal de dog

opfylde visse proces-

suelle garantier.

Institut for menneskerettigheder

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

27

Sundhedslovens afsnit VII:

Svangerskabsafbrydelse

Nationalt er abort lovgivningsmæssigt reguleret af Sundhedslovens afsnit VII om

svangerskabsafbrydelse og fosterdiagnostik

23

. Grundtanken er her, at man som

gravid kan få sit svangerskab afbrudt ”uden tilladelse”, hvis indgrebet foretages

inden udløbet af 12. uge. Inden for denne tidsgrænse er aborten altså ’fri’, for så

vidt som der ikke er nogen, som kan nægte den gravide tilladelse til abort, uanset

hvad hendes grund måtte være til at ønske en sådan.

Selv om aborten i denne forstand er fri inden for 12-ugers grænsen, er det værd

at bemærke, at selv den fri abort ikke er helt uden betingelser. Ifølge Sundheds-

lovens §92 og §100 kan en gravid således kun få sit svangerskab afbrudt uden

tilladelse, hvis hun ”fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse” efter at være

blevet gjort opmærksom dels på indgrebets natur og risici, og dels på muligheden

for vejledning vedrørende ’støtte til gennemførsel af svangerskabet’ og ’støtte efter

barnets fødsel’. I denne forstand er det altså en betingelse for den fri abort, at be-

slutningen sker på et tilpas oplyst grundlag hvad angår risici og alternativer.

Efter udløbet af uge 12 er der to måder, man kan få abort på. For det første kan

det ifølge Sundhedslovens §93 ske ”uden særlig tilladelse”, hvis indgrebet er

nødvendigt for at afværge fare for den gravides liv eller ”for en alvorlig forringelse

af dennes legemlige eller sjælelige helbred”, og denne fare ”er udelukkende eller

ganske overvejende lægefagligt begrundet”. Så hvis den gravides liv er i fare, eller

der er fare for en alvorlig forringelse af den gravides helbred, kan der udføres abort

efter 12. uge uden særlig tilladelse. Modsat ved den fri abort er der dog her en

læge, som er nødt til at vurdere, om en sådan fare rent faktisk er på spil.

Den anden mulighed for abort efter 12. uge afhænger af særlig tilladelse fra et

regionalt abortsamråd. Som Sundhedslovens §97 beskriver det, skal et sådant

samråd bestå af ”en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannel-

se og to læger”, hvoraf ”den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så

vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i

psykiatri eller have en særlig socialmedicinsk indsigt”. Loven specificerer også, at

”et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med

samrådenes virksomhed”, samt at tilladelse til abort kun kan gives, hvis samrådets

eller ankenævnets medlemmer er enige om det.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

28

Hvad angår det grundlag, samrådene kan give tilladelse på baggrund af, er det be-

skrevet i Sundhedslovens §94, som oplister seks forskellige betingelser, der hver

især kan give adgang til abort efter uge 12. For det første kan der gives tilladelse

til abort, hvis ”svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for

forringelse af den gravides helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig

eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af dennes øvrige

livsforhold”. Så samrådene kan altså give særlig tilladelse til abort efter uge 12 selv

hvis faren for den gravides helbred er mindre alvorlig end beskrevet i §93 og ikke

så direkte koblet til lægefaglige forhold.

Faktaboks: Sundhedsloven om svangerskabsafbrydelse

Kapitel 25

Betingelser for svangerskabsafbrydelse

§ 92.

En gravid kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet

af 12. Svangerskabsuge og den gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om

svangerskabsafbrydelse.

§ 93.

Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab

afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af

dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende læge-

fagligt begrundet.

§ 94.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis

1)

svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af den gravides hel

bred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand

eller som følge af dennes øvrige livsforhold,

2)

graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224,

3)

der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden

vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

4)

den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage om

sorg for barnet på forsvarlig måde,

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

29

5)

den gravide på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet

på forsvarlig måde eller

6)

svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning

af den gravide, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til den gravide, til

opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at

svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og

personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold.

Stk. 2.

Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen

herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte den gravide for den forøgede helbreds-

mæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.

Stk. 3.

Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives,

såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.

For det andet kan samrådene også give tilladelse til abort, hvis graviditeten skyl-

des strafferetlige forhold som voldtægt eller incest. Det omtales nogle gange som

abort på ’etisk’ indikation, idet aborten så at sige udføres for at rette op på ’uetiske’

forhold.

For det tredje kan samrådene også give tilladelse til abort, hvis der er ”fare for, at

barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden

vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse”. Dette omtales nogle gange som

abort på fostermedicinsk indikation, idet tilladelsen gives pga. af faren for sygdom

hos fosteret.

For det fjerde kan der også gives tilladelse, hvis ”den gravide på grund af legemlig

eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet

på forsvarlig måde”, ligesom der kan gives tilladelse, hvis ”den gravide på grund af

ung alder eller umodenhed for tiden ikke formår at drage omsorg for barnet på for-

svarlig måde”. Så i begge tilfælde kan der gives tilladelse til abort, hvis den gravide

af den ene eller den anden grund ikke er i stand til at drage omsorg for barnet på

forsvarlig vis.

Endelig kan et samråd for det sjette også give tilladelse til abort, hvis ”svanger-

skabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

30

belastning af den gravide, som ikke kan afværges på anden måde, således at det

af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens

øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes”. Dette kaldes ofte

abort på social indikation, da vurderingen her baserer sig på en række ’sociale’

faktorer.

Mens det er nødvendigt at opfylde en af de seks betingelser for at kunne få særlig

tilladelse til abort efter uge 12 af et samråd, er det ikke tilstrækkeligt. Af §94 stk.

2 fremgår det således, at tilladelse til abort kun må gives, ”hvis de forhold der be-

grunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsæt-

te den gravide for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu inde-

bærer”. Så begrundelsen for abort skal vejes op imod den helbredsmæssige risiko

for den gravide, der måtte være forbundet med selve aborten. Hvis der (som et

tænkt eksempel) var store helbredsmæssige risici forbundet med et abortindgreb,

ville de altså potentielt kunne trumfe de grunde (fx voldtægt, misdannelser eller

sociale forhold), der måtte tale for en abort. Ifølge WHO’s seneste Abortion care

guideline er abort dog at betragte som et sikkert indgreb igennem hele graviditeten,

så længe den metode, der passer bedst til det konkrete tilfælde, anvendes

24

.

Ud over hensynet til de helbredsmæssige risici fremgår det af §94 stk. 3 endelig

også, at hvis fosteret må ”antages at være levedygtigt”, så kan tilladelse til abort

kun gives, hvis ”de i stk. 1, nr.3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt

taler for det”. Hvis fosteret må antages at være levedygtigt, kan et samråd altså

kun give tilladelse til abort, hvis faren for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller

beskadigelse eller sygdom i fostertilstand vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse (stk. 1, nr.3) ”med afgørende vægt taler for det”. På denne måde kommer

’levedygtighed’ til at fungere som et kriterie, der sætter en skarp grænse for, hvor-

når samråd kan give tilladelse til abort. For hvis fosteret formodes at være levedyg-

tigt, kan der kun gives tilladelse til abort, når den fostermedicinske indikation med

afgørende vægt taler for det.

Ud over de nævnte betingelser for abort, slår sundhedslovens §98 også fast, at

anmodningen om abort i udgangspunktet skal fremsættes af den gravide selv. Der

er altså ikke andre, som kan ønske eller kræve en abort på den gravides vegne.

Loven gør dog to undtagelser fra denne regel. For det første åbner den op for, at

et samråd, når omstændighederne taler for det, kan give tilladelse til abort ”efter

anmodning fra en beskikket værge”, hvis ”den gravide på grund af sindssygdom,

hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude af

stand til at forstå betydningen af indgrebet”.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

31

For det andet sige lovens §99 også, at ”er den gravide under 18 år, og har denne

ikke indgået ægteskab”, så ”skal forældremyndighedens indehaver samtykke i

anmodningen”. Så hvis den gravide er umyndig, kan denne nok selv anmode om

abort, men forældremyndighedens indehaver (typisk forældrene) skal samtykke,

for at anmodningen kan godkendes. Paragraffen åbner dog op for, at et samråd,

”når omstændighederne taler derfor”, både kan tillade at samtykke fra forældre-

myndighedens indehaver ikke indhentes, og at abort tillades, selv om forældre-

myndighedens indehaver nægter at samtykke. Så selv om udgangspunktet er, at

mindreårige skal have samtykke fra forældremyndighedens indehaver, er det altså

muligt for samrådene at dispensere fra dette krav.

Det er endelig værd at bemærke, at § 102 siger, at læger, sygeplejersker og social-

og sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse op-

fattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion,

efter anmodning skal fritages herfor.

Som det fremgår af denne korte gennemgang af den danske lovgivning stiller den

nogle generelle juridiske rammer op for håndteringen af abort. I nogle tilfælde

fremgår de hensyn, som ligger til grund for lovgivningen, eksplicit af selve lovtek-

sten, og i andre tilfælde må man lede i bemærkningerne eller lignende for at forstå,

hvilke hensyn, der helt præcist ligger til grund for bestemte dele af loven. Når loven

eksplicit siger, at betingelserne for at få tilladelse af et samråd skal vejes op imod

den helbredsmæssige risiko for den gravide kvinde, er der fx tale om et ret eksplicit

hensyn til kvindens helbred. Og på samme måde kan levedygtighedskriteriet ses

som et klart hensyn til fosteret eller samfundets mere generelle syn på liv. I den

sociale indikation fremgår det ligeledes eksplicit, at der er tale om hensyn til den

gravide, til opretholdelsen af hjemmet og til familiens andre børn, ligesom det ved

faren for den gravides liv eller helbred klart er tale om et hensyn til den gravide.

Ved den fostermedicinske indikation kan der både være tale om et eugenisk hen-

syn og et hensyn til fosteret, for så vidt som en abort i nogle tilfælde kan betragtes

som værende i fosterets interesse. Omvendt fremgår selve grundlaget for den

skarpe sondring mellem fri abort før uge 12 og abort med særlig tilladelse fra sam-

råd efter uge 12 ikke af selve lovteksten. Her er et bud, at den primært er baseret

på et hensyn til den gravide kvinde, idet der i 1973, da loven blev indført, var en

markant forskel i risikoen ved abort før og efter uge 12. Så ifølge en sådan fortolk-

ning er sondringen altså baseret på et hensyn til den gravides helbredsmæssige

risiko. Omvendt er det også muligt at mene, at sondringen til dels er baseret på et

hensyn til fosteret, som gradvis får større etisk status i takt med, at det udvikler sig

igennem graviditeten.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

32

Ud over at rejse et spørgsmål om, hvilke grundlæggende etiske hensyn, der ligger

til grund for lovens forskellige dele, rejser den også et spørgsmål om, hvad et

bestemt hensyn egentlig betyder i praksis. For idet lovgivningen i sagens natur

er almen, vil der altid være et spørgsmål om, hvad en bestemt vægtning af de

involverede hensyn betyder i praksis. Hvad betyder 12-ugers grænsen fx i prak-

sis? Hvad bør man rent praktisk forstå ved, at kvinden skal fastholde sit ønske om

svangerskabsafbrydelse efter at være blevet gjort opmærksom dels på indgrebets

natur og risici, og dels på muligheden for vejledning vedrørende støtte til gennem-

førsel af svangerskabet? Hvad vil det sige, at et foster er levedygtigt? Hvornår er

det helt præcist det? Hvornår er det egentlig ’nødvendigt’ med abort for at afværge

fare for den gravides liv eller ”for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller

sjælelige helbred”? Hvornår foreligger der i det hele taget en sådan fare? Hvornår

er hendes liv fx i fare? Hvor stor eller sandsynlig skal faren være? Og hvor ’alvorlig’

skal den forringelse af det legemlige eller sjælelige helbred, der er tale om, egent-

lig være? Hvor stor skal risikoen for den gravides helbred ved selve aborten være,

før det taler imod at give tilladelse? Hvor stor skal faren for, at barnet, på grund af

arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden, vil få en alvor-

lig legemlig eller sjælelig lidelse være? Hvad er en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse i det hele taget? Hvad skal der helt præcist til for at drage omsorg for et

barn på forsvarlig vis, og hvornår er en bestemt person ikke i stand til det? Hvornår

må svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet antages at medføre en så

alvorlig belastning af den gravide, at det af hensyn til den gravide, til opretholdel-

sen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn giver mening med abort?

Og hvad vil det egentlig sige, at en sådan alvorlig belastning ”ikke kan afværges på

anden måde”? Fordi lovgivningen er formuleret i almene termer, kan den ikke und-

gå at rejse den slags spørgsmål angående den konkrete praksis og i de følgende

afsnit vil der blive gjort et forsøg på dels at beskrive, hvordan abort mere konkret

er tænkt håndteret fra myndighedernes side, og dels hvordan abort rent faktisk

håndteres i praksis.

”

Abort i klinisk praksis

Hvad angår den kliniske praksis i relation til abort, reguleres den af Sundhedssty-

relsens Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Af vejledningen

fremgår det bl.a., at ”12-ugers fristen beregnes i almindelighed fra sidste men-

struations første dag”, sådan så ”12-ugers fristen normalt overskrides ca. 10 uger

efter den faktiske konception”. I realiteten er fosteret altså 10 uger gammelt ved

12-ugersfristen. Vejledningen gør også opmærksom på, at graviditetens alder nor-

I realiteten er

fosteret altså 10

uger gammelt ved

12-ugersfristen.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

33

malt ikke blot bestemmes ud fra den gravides egne oplysninger, men i samspil med

en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsundersøgelse. Hvis 12-ugers græn-

sen er overskredet, slår vejledningen fast, at lægen straks skal ”vejlede kvinden om

hendes mulighed for at søge samrådstilladelse til svangerskabsafbrydelse, og, hvis

kvinden ønsker det, straks forelægge ansøgningen for vedkommende regionsråd”.

Faktaboks: Graviditetsuge og Trimestre

Graviditetsuge angiver antallet af uger en graviditet har varet, regnet

fra sidste menstruations første dag. Graviditetsugerne anføres i fulde

uger + dage. En kvinde som har været gravid i 11 uger og 5 dage er

således i graviditetsuge 12 (11+5). Se oversigt over graviditetsugerne

i 1. trimester nedenfor.

Uge 1

1. uge

0+0 til 0+6

Uge 2

2. uge

1+0 til 1+6

Uge 3

3. uge

2+0 til 2+6

Uge 4

4. uge

3+0 til 3+6

Uge 5

5. uge

4+0 til 4+6

Uge 6

6. uge

5+0 til 5+6

Uge 7

7. uge

6+0 til 6+6

Uge 8

8. uge

7+0 til 7+6

Uge 9

9. uge

8+0 til 8+6

Uge 10

10. uge

9+0 til 9+6

Uge 11

11. uge

10+0 til 10+6

Uge 12

12. uge

11+0 til 11+6

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

34

Graviditeten er opdelt i tre perioder (trimestre), jf. nedenstående

oversigt.

1. trimester

Graviditetsuge 1 (0+0) til 12 (11+6)

2. trimester

Graviditetsuge 13 (12+0) til 28 (27+6)

3. trimester

Graviditetsuge 29 (28+0) og resten af graviditeten

I forhold til levedygtighed siger vejledningen, at ”Vurderingen af levedygtighed sker

i forhold til det enkelte foster”, samt at ”Det afgørende vil være, om der er en reali-

stisk udsigt til, at fosteret vil kunne overleve nogle uger, hvis det på tidspunktet for

det påtænkte indgreb kommer til verden ved en naturlig fødsel.”

”

Hvis en gravid fremsætter sin anmodning om abort over for en læge, fremgår det af

vejledningen, at lægen ”under en personlig samtale med kvinden skal søge oplyst

grunden til ønsket om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion og give den

vejledning, som er nævnt i sundhedslovens §100.” Selv om der ikke kræves en be-

stemt grund for at få tilladelse til abort før uge 12, skal lægen altså alligevel ”søge

oplyst grunden til ønsket om svangerskabsafbrydelse”. Det kan ses som et udtryk

for et ønske om at sikre, at beslutningen sker på et oplyst og velovervejet grund-

lag – hvad enten det så er for at hjælpe til med, at kvinden træffer den beslutning,

som er i hendes egentlige interesse, eller for at sikre, at hun også tager behørigt

hensyn til fosteret.

Kravet om vejledning kan ses i det samme perspektiv. Det overordnede formål

med vejledningen er at informere kvinden om ”indgrebets beskaffenhed og direk-

te følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.”

Ifølge vejledningens beskrivelse bør lægen dog selv i de tilfælde, hvor kvinden op-

fylder betingelserne for at få abort, også ”under samtalen generelt tilstræbe, at hun

ikke beslutter sig uden nærmere overvejelse”. Hvad angår vejledningens konkrete

indhold, præciseres det yderligere, at når ønsket om abort ikke skyldes hensyn til

moderens eller barnets helbred, så gælder det, at:

Selv om der ikke

kræves en bestemt

grund for at få til-

ladelse til abort før

uge 12, skal lægen

altså alligevel søge

oplyst grunden til

ønsket om svanger-

skabsafbrydelse.

Det kan ses som et

udtryk for et ønske

om at sikre, at

beslutningen sker på

et oplyst og velover-

vejet grundlag.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

35

”Kvinden bør gøres bekendt med, at lovgivningen rummer muligheder for støtte til

gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel. Endvidere kan hun

gøres bekendt med muligheden for at bortadoptere barnet. Lægen skal gøre hende

bekendt med, at hun af regionsrådet kan få nærmere oplysninger og anden bistand

i forbindelse med svangerskab og fødsel. Lægen bør således opfordre kvinden til

at søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner, at personlige, sociale

eller økonomiske vanskeligheder er årsag til ønsket om svangerskabsafbrydelse”.

Ifølge vejledningen bør lægen i sin samtale med den abortsøgende altså i varie-

rende grad gøre opmærksom på muligheder for støtte eller ligefrem opfordre til at

søge støtte, hvis det er sociale årsager, som ligger til grund for ønsket om abort.

Det kan ses som udtryk for, at sociale årsager i udgangspunktet betragtes som

mere problematiske end medicinske.

I forbindelse med lægens vejledning om indgrebets art bør lægen også vejlede

både mundtligt og skriftligt ”om kvindens mulighed for at modtage støttesamtaler

før og efter indgrebet”. Den mundtlige vejledning om muligheden for støttesamtaler

bør berøre ”formålet med en samtale før et indgreb”, ”formålet med et tilbud om

en samtale efter et eventuelt indgreb”, ”hvor kvinden kan få støttesamtaler”, og ”at

det er op til kvinden at opsøge det rådgivningstilbud, hun eventuelt ønsker at gøre

brug af”.

Den skriftlige vejledning består af pjecen ”Hvis du overvejer abort” (som synes at

være erstattet af pjecen ”Abort – hvis du er i tvivl”

25

).Pjecen starter på følgende vis:

”Der kan være mange grunde til din usikkerhed mht. abort eller barn.

Før graviditeten havde du måske slet ikke overvejet, om du ville have

børn. Eller måske har du allerede børn i forvejen og ved ikke, om du

kan overkomme endnu ét. Der kan også være andre grunde.

Skriv dine tanker ned. Og tal med de mennesker, du er tæt på. Det

kan give en vis afklaring.”

Efter denne indledende opfordring præsenterer pjecen følgende ”input til

overvejelse”:

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

36

”Prøv at forestille dig, hvordan henholdsvis en abort eller et barn vil

påvirke dit liv på flere områder:

Dit parforhold

Din familie

Dine venskaber

Dit job eller din uddannelse

Din økonomi

Din fremtid.”

Derudover nævner pjecen også en række spørgsmål, man kan overveje at stille

sig selv:

Er manden

den rigtige at få

barn med?

Hvor vigtigt

er det for mig at

blive mor nu?

Hvad kan

jeg tilbyde

et barn?

Vil jeg senere

fortryde,

hvis jeg får en

abort nu?

Hvem skal

barnet bo (mest)

hos, hvis faderen

og jeg ikke

er sammen?

Hvordan vil

mit liv se ud om

5 år, hvis jeg

får et barn nu?

Hvor vigtigt

er min fremtid

for mig?

Hvad betyder

et barn i forhold

til job eller

uddannelse?

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

37

Efter at have præsenteret de forskellige inputs til overvejelse, siger pjecen noget

mere overordnet om tvivl og selvbestemmelse:

”Graviditetstegn

For nogle kvinder kan de begyndende graviditetstegn gøre beslutningen

ekstra svær. Det er som om, kroppen allerede har valgt graviditeten.

Din beslutning

Men lad ikke din krop tage beslutningen alene. Du må lytte til både

fornuft og følelser for at kunne træffe et valg, der fungerer for dig –

også på langt sigt. Overvej nøje din konkrete situation.

Tvivlen

Tvivlen kan være det mest pinefulde ved en uplanlagt graviditet. Men

lad tvivlen få lov at være der, indtil du har vendt alle tanker og talt med

dem, der kan hjælpe dig til større afklaring.

Det er vigtigt, at du kommer frem til en beslutning, der føles rigtig.”

Herefter følger afsnit om, hvad man kan gøre, hvis man er henholdsvis single eller

i et parforhold; allerede har et eller flere børn; eller er under 18 år. Endelig forklarer

pjecen også, hvad man kan gøre, hvis man ønsker at bortadoptere, ligesom den

informerer om muligheden for støttesamtale og vejledning om økonomisk støtte

som forælder.

Der er her refereret relativt fyldigt fra pjecen for at give et konkret indtryk af, hvad

der forventes af vejledningen.

Vejledningen peger også på, at kvinden skal ”tilbydes oplysning om muligheden for

supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handikaporganisationer”, hvis

der ønskes senabort på fostermedicinsk indikation.

Vejledningen forholder sig også til de støttesamtaler, som den gravide skal tilbydes

forud for og efter et abortindgreb. Hvad angår den støttesamtale, som kan gå forud

for indgrebet, står der således følgende i vejledningen:

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

38

”Formålet med en støttesamtale forud for svangerskabsafbrydelse eller fosterre-

duktion er at give kvinden den nødvendige støtte til selv at træffe beslutningen om,

hvorvidt hun ønsker indgrebet eller ej

Den, der foretager støttesamtalen, skal i det omfang det er muligt forsøge at klar-

lægge, hvorfor kvinden ønsker svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion.

Det skal undgås under støttesamtalen at påvirke kvinden til enten at gennemfø-

re eller afbryde svangerskabet eller at få foretaget fosterreduktion, men i stedet

skal det forsøges at give kvinden et så fuldstændigt grundlag som muligt at træffe

beslutningen på.

”

Konsekvenserne af at gennemføre eller at afbryde svangerskabet eller at få foreta-

get fosterreduktion skal drøftes med kvinden. Der skal i den forbindelse fokuseres

på de psykiske og sociale aspekter af at gennemføre eller afbryde svangerskabet.

Samtalen skal tage udgangspunkt i kvindens aktuelle livssituation, og hvordan

svangerskabet påvirker denne.

Det skal generelt tilstræbes, at støttesamtaler før indgrebet gennemføres så hurtigt

som muligt, således at eventuelle frister kan overholdes.”

Som det fremgår af denne passage, er der bag vejledningen altså et udtrykt

hensyn til, at den skal være så neutral som muligt, så det bliver kvinden selv, som

træffer den endelige beslutning på så oplyst et grundlag som muligt.

Hvad angår den samtale, som kvinden skal tilbydes efter indgrebet, anfører vejled-

ningen, at:

”Formålet med en støttesamtale efter et indgreb er at give kvinden støtte til at kom-

me igennem eventuelle psykiske gener som følge af indgrebet.

Det skal overvejes, om spørgsmålet om prævention skal indgå i samtalen.

Ved svangerskabsafbrydelser efter 12. uge bør kvinden oplyses om muligheden

for, med tilskud fra den offentlige sygesikring i op til 12 konsultationer, at kunne bli-

ve henvist til akut psykologhjælp både før og efter indgrebet, jf. bekendtgørelse om

tilskud efter sygesikringsloven til psykologbehandling for særligt udsatte grupper §

1, nr. 8.”

Som det fremgår af

denne passage, er

der bag vejledningen

altså et udtrykt

hensyn til, at den

skal være så neutral

som muligt, så det

bliver kvinden selv,

som træffer den en-

delige beslutning på

så oplyst et grundlag

som muligt.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

39

Her er det altså igen et hensyn til, at kvinden skal komme sig så hurtigt og godt

som muligt over de eventuelle gener, som indgrebet måtte være forbundet med.

Hvad angår det konkrete indhold i vejledningen om ”indgrebets beskaffenhed og

direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgre-

bet” kan man få en ide om det fra pjecen ”Sådan kommer du igennem. Om medi-

cinsk og kirurgisk abort”. I et indledende afsnit om ”To abortmetoder”

26

hedder det:

”Der findes to metoder til at afbryde en uønsket graviditet:

MEDICINSK abort

som foregår ved, at du får noget medicin, der sætter aborten i

gang.

KIRURGISK abort

som foregår ved, at du bliver bedøvet og derefter får suget

livmoderens indhold ud.

Det er ikke altid, man frit kan vælge imellem medicinsk eller kirurgisk

abort.

På langt de fleste sygehuse vil man tilbyde medicinsk abort før uge 9

og kirurgisk abort efter uge 9.

Sene aborter – dvs. efter uge 12 – foregår som medicinsk abort.”

Så den danske praksis er sådan, at man langt de fleste steder tilbyder medicinsk

abort før uge 9 og kirurgisk abort efter uge 9, mens senaborter udelukkende er

medicinske. Af dansk selskab for obstetrik og gynækologis guidelines for 2. trime-

ster provokeret abort fremgår det, at ”Selvom kirurgisk behandling i et Cochrane

review angives at have flest fordele, så kræver kirurgisk behandling stor rutine,

hvilket sjældent opnås i Danmark i dag. Afsnittet er derfor ikke yderligere udbyg-

get”. Så en af grundene til, at senaborter i Danmark kun er medicinske, synes altså

at være, at man vurderer, at der ikke kan opnås tilstrækkelig rutine, hvilket kan ses

som udtryk for et hensyn til den helbredsmæssige risiko, den gravide løber ved et

abortindgreb. Det kan dog også tænkes, at et hensyn til personalet i en eller anden

grad spiller ind, idet det som nævnt tidligere kan være nødvendigt at ’findele’ foste-

ret ved kirurgiske senaborter.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

40

Ud over at beskrive, hvornår de forskellige typer af abortindgreb som regel tilby-

des, redegør pjecen også i større detalje for, hvordan selve indgrebet finder sted,

hvordan man kan forberede sig på det, hvad man kan forvente af bivirkninger efter

indgrebet osv. Alt sammen for at kvinden selv kan træffe så oplyst et valg som

muligt om, hvad der er den rigtige fremgangsmåde for hende.

Fosterdiagnostik i klinisk praksis

Som beskrevet indledningsvist spiller fosterdiagnostik også en central rolle i forhold

til især senaborter, da en del af disse som regel vil blive foretaget på baggrund af

fosterdiagnostisk viden. I forbindelse med en beskrivelse af den praktiske håndte-

ring af abort, er det derfor også relevant kort at beskrive, hvordan fosterdiagnostik

håndteres i en dansk kontekst.

Ifølge sundhedsloven har gravide, såvel som andre patienter, ret til at modtage

eller frabede sig information om sin helbredstilstand.

27

Det gælder også den infor-

mation, som kan tilvejebringes via fosterdiagnostik, idet undersøgelse af et foster

i retslig sammenhæng anses for undersøgelse af den gravide. Siden 2004 har

alle gravide i Danmark fået information og tilbud om fosterdiagnostiske

28

under-

søgelser. Det er Sundhedsstyrelsen, som i sine Retningslinjer for fosterdiagnostik

regulerer, hvilke undersøgelser af fosteret, der bør kunne tilbydes i offentligt regi,

og hvordan informationen fra disse bør videregives.

”

Det generelle offentlige fosterdiagnostiske tilbud til alle gravide omfatter en 1. tri-

mesterscanning, eventuelt suppleret med en risikovurdering for kromosomafvigel-

ser, og en 2. trimesterscanning. Praksis for udførslen af disse er her kort skitseret

med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Det generelle

offentlige foster-

diagnostiske tilbud

til alle gravide om-

fatter en 1. trimester-

skanning, eventuelt

suppleret med

en risikovurdering

for kromosom-

afvigelser, og en 2.

trimesterskanning.

Undersøgelser tilbudt alle gravide som en del af det fosterdiag-

nostiske tilbud

1. trimesterscanning

Hvis den gravide har taget imod tilbuddet om en 1. trimesterscanning,

foretages den sædvanligvis, når hun er 11-13 uger henne i gravidite-

ten. Den foregår ved, at lydbølger, ultralyd, sendes igennem den gra-

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

41

vides mave, og når disse rammer forskellige væv i kroppen, tilbageka-

stes de forskelligt. Dette ekko af ultralydbølger omdannes til levende

billeder på en skærm. Ved scanningen bekræftes det, at der er liv, og

antallet af fostre vurderes. Herudover kontrolleres moderkagen og

fostervandsmængden. Allerede fra 6. graviditetsuge er det med denne

metode muligt at se fosteranlægget med et hjerte, der slår. Størrelsen

af fosteret, herunder længden fra hoved til rumpe, (Såkaldt Crown-

Rump Length, CRL) bruges til at bedømme graviditetslængden og

fastsætte en terminsdato

29

.

Risikovurdering for kromosomafvigelser

Hvis den gravide udover 1. trimesterscanningen også tager imod et

tilbud om risikovurdering for kromosomafvigelser hos fosteret, foretages

denne i forlængelse af scanningen. Udgangspunktet for undersøgelsen

er en blodprøve (doubletest) fra den gravide samt en måling af fosterets

nakkefold under selve scanningen. Resultaterne indgår, sammen med

oplysningen om den gravides alder, i en beregning af sandsynligheden

for, at fosteret har en kromosomafvigelse. I denne sammenhæng testes

primært for tre former for trisomier,

30

nærmere bestemt af kromosom 13

(Pataus syndrom), kromosom 18 (Edwards syndrom) og kromosom 21

(Downs syndrom). Blodprøven afgives oftest i forbindelse med første

graviditetskonsultation hos egen læge i graviditetsuge 8-9. Den analy-

seres for koncentrationen af bestemte hormoner, idet de pågældende

kromosomafvigelser i mange tilfælde vil medføre ændringer heraf. Hvis

der ikke findes tegn på kromosomafvigelser hos fosteret, fortsætter den

gravide sit daglige liv og kan herefter tage stilling til tilbuddet om en

2. trimesterscanning.

2. trimesterscanning

Denne scanning tilbydes i graviditetsuge 18-20 og har til formål at

bestemme moderkagens placering og at undersøge fosterets vækst og

organer. Den kan til- eller fravælges af alle gravide, uafhængigt af, om

en 1. trimesterscanning og risikovurdering blev foretaget eller ej. Før

der scannes, sikres det, at den gravide er indforstået med formålet. Ved

brug af ultralyd kigges der på barnets organer med henblik på at påvise

eller udelukke tilstande, som kan føre til tidlig død, kronisk sygdom med

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

42

væsentlig øget dødelighed i barnealderen eller ”betydende mentale

eller fysiske handicap”. Sådanne misdannelser forekommer med en

hyppighed på ca. 1%.

31

Supplerende undersøgelser som kan tilbydes ved mistanke om sygdom eller

handikap hos fosteret

NIPT, moderkagebiopsi og fostervandsprøve

Hvis det i forbindelse med risikovurderingen for kromosomafvigelser viser sig, at

der er en sandsynlighed på mere end 1:300 for, at fosteret har en kromosomafvi-

gelse, eller hvis indholdet af de målte biomarkører taler for det, tilbydes kvinden

yderligere undersøgelser, som kan give et mere sikkert svar på, om fosteret fejler

noget eller er. I første omgang kan tilbuddet være den ”non-invasive prænatale

test” NIPT, som er baseret på en blodprøve fra den gravide, der på dette tidspunkt

typisk vil være i graviditetsuge 12-14. Med NIPT udnyttes, at der i den gravides

blod findes små mængder af frit arvemateriale, DNA, fra fosteret/moderkagen.

Dette gør det muligt vha. blodprøven at bestemme sandsynligheden for kromo-

somafvigelser som bl.a. trisomi 13, 18 og 21. Dog bestemmes ikke alle typer af

kromosomafvigelser lige sikkert med NIPT, og falsk positive eller falsk negative

svar kan forekomme. Testen kan derfor ikke erstatte risikovurderingen baseret på

nakkefoldsmåling og doubletest. Tilsvarende skal et NIPT-testsvar, som indikerer

at fosteret har en kromosomafvigelse, og på den baggrund giver anledning til et

ønske om abort hos den gravide, bekræftes med en mere diagnostisk sikker test,

hvilket omfatter prøvetagning direkte fra moderkagen (moderkagebiopsi) eller fra

fostervandet (fostervandsprøve) gennem den gravides mave. Begge undersøgel-

ser har en høj diagnostisk sikkerhed, men kan også forbindes med en lille proce-

durerelateret abortrisiko på <0,5% (dog 1-2% ved tvillingegraviditet).

32

Bl.a. for at

undgå denne risiko udføres de kun, når der fx på grundlag af genetisk rådgivning

eller, som beskrevet i forbindelse med de andre tilbudte undersøgelser, vurderes at

være en forøget sandsynlighed for at få et alvorligt sygt barn. Prøverne tages med

en tynd kanyle, samtidig med at der ultralydsscannes. De fleste gravide oplever,

ifølge Rigshospitalets patientinformation, kun mindre ubehag ved proceduren, og

bedøvelse er ikke nødvendig.

33

En moderkagebiopsi (også kaldet CVS for chorion

villus sampling) kan tages fra graviditetsuge 11, og en fostervandsprøve (også

kaldet AC for Amniocentese) fra graviditetsuge 16.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

43

Andre og mere omfattende genetiske undersøgelser

I nogle tilfælde af mistanke om mulige anormaliteter fx i form af misdannelser hos

fosteret kan gravide, efter individuel vurdering, tilbydes mere omfattende undersø-

gelser af fosterets genetik. Med kromosom mikroarray, som betegner forskellige

teknikker til detaljeret kromosomundersøgelse, er det muligt at undersøge for flere

kromosomafvigelser end ved risikovurderingen i forbindelse med 1. trimesterscan-

ningen. Kromosom mikroarray kan foretages ud fra forskellige prøvetyper (blodprø-

ve fra den gravide, fostervandsprøve eller modekagebiopsi). Den er følsom og har

typisk en svartid på omkring 5-10 arbejdsdage. Endnu mere udvidede genomun-

dersøgelser kan i nogle tilfælde også gennemføres prænatalt, når det vurderes

sandsynligt, at der kan være en genetisk årsag til en alvorlig sygdom/misdannelse,

dog er svartiden her noget længere. Sådanne former for detaljerede undersøgel-

ser kan give mulighed for forbedret diagnostik. De kan dog også forbindes med en

vis risiko for at gøre uventede fund og/eller fund af usikker betydning.

Grundlag for valget af testmetoder

Til grund for sammensætningen af det offentlige fosterdiagnostiske tilbud ligger

bl.a. et hensyn til autorisationslovens §17, ifølge hvilken autoriserede sundheds-

personer er forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

34

. Dette indebæ-

rer bl.a., at patienter ikke må udsættes for unødig fare. I forhold til fosterdiagnostik

skal det altså overvejes, hvilken fare diagnostikken kan indebære for den gravide

og fosteret. På den baggrund er det de mindst muligt indgribende undersøgelser,

som tilbydes. Undersøgelser, som kan være forbundet med risiko for fx abort, bør

kun tilbydes, hvis der er specielle grunde til det. Sådanne grunde kan fx være, at

der for nogle gravide på forhånd er kendskab til fx arvelig sygdom i familien eller

andre særlige risikofaktorer. Det samme kan gøre sig gældende, hvis de udførte

forsterdiagnostiske undersøgelser viser sig at give anledning til at tro, at der er en

øget sandsynlighed for sygdom eller handikap hos fosteret.

35,36

På denne baggrund

foretrækkes som udgangspunkt de undersøgelser, som er uden risiko for den gra-

vide og fosteret, de non-invasive undersøgelser (som fx ultralydsscanning, NIPT

m.fl.), når disse vurderes relevante til at detektere de forhold, der mistænkes. I de

tilfælde, hvor resultaterne af sådanne non-invasive undersøgelser giver anledning

til et ønske om at afbryde graviditeten, er det dog ifølge retningslinjerne nødvendigt

at bekræfte det med en mere diagnostisk sikker invasiv test, som fx en moderkage-

biopsi eller en fostervandsprøve, der indebærer en indtrængen i kroppen og deraf

en vis risiko. Invasiv diagnostik kan i nogle situationer også være førstevalget, hvis

fx målet er at teste for forhold, som non-invasive tests ikke er egnede til at detektere.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

44

Formidling, information og rådgivning

”

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forsterdiagnostik indeholder en detaljeret

beskrivelse af, hvilken information, som bør gives til den gravide og hvordan. Det

kan fx være i forbindelse med den praktiserende læges oplysning om de forster-

diagnostiske muligheder; når kvinder møder op til ultralydsscanning; eller i de

tilfælde, hvor der skal gives besked om en vis risikovurdering baseret på resulta-

terne af de udførte undersøgelser. Generelt er det på Sundhedsstyrelsens hjem-

meside beskrevet som centralt, at

”Der skal være tilbud om information, som gør

det muligt for den gravide selv at tage stilling til undersøgelserne. Informationen til

de kommende forældre skal være fyldestgørende, tidssvarende og neutral, og give

dem viden om de eksisterende fosterdiagnostiske tilbud, så tilvalg eller fravalg af

undersøgelser sker på et informeret grundlag.”

37

Det er endvidere beskrevet, at der i forbindelse med informationen skal tages

udgangspunkt i at ”respektere parrets egne værdier og forudsætninger (sociale,

uddannelsesmæssige, kulturelle), samt i at langt de fleste graviditeter ender med

fødsel af et barn uden sygdom eller handikap.” Der skal herudover tages hensyn

til, hvor meget information den gravide/parret ønsker at modtage. Hele vejen igen-

nem det fosterdiagnostiske tilbud skal informationsindsatsen på den måde tilpas-

ses individuelt og tilgodese den enkelte gravides/det enkelte pars forudsætninger.

Der er således et tydeligt fokus på at fremme muligheden for, at den gravide/par-

ret får en god forståelse af, at det, som de kan vælge, udelukkende er et tilbud,

samt at fremme, at dette valg sker på baggrund af neutral information om formålet.

Altså vægtes hensynet til selvbestemmelsesretten. Dette kan ses som et udtryk

for en udvikling væk fra det samfundsøkonomiske hensyn, som oprindeligt lå bag

1970’ernes udrulning af tilbuddet om fosterdiagnostik, hen imod mere personnære

hensyn. Det fremhæves nu også specifikt i retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen,

at formålet med fosterdiagnostikken ikke er at hindre fødsel af børn med alvorlige

sygdomme eller handikap, men derimod som beskrevet at støtte bedst muligt op

om den enkeltes oplyste stillingtagen og udfaldet heraf.

Der virker endvidere til at være fokus på at mindske den gravide/parrets bekym-

ringer i forhold til en mulig sygdomsrisiko hos det kommende barn. Overordnet for

informationsindsatsen gælder det således, at den ifølge retningslinjerne, udover

hensynet til den gravide/parrets forudsætninger og ønsker, også bør tage ud-

gangspunkt i, at størstedelen af alle fostre ikke fejler noget, og at undersøgelserne

i almen praksis og på obstetrisk afdeling for langt de flestes vedkommende vil give

normale svar.

Der er således et

tydeligt fokus på at

fremme muligheden

for, at den gravide/

parret får en god

forståelse af, at det,

som de kan vælge,

udelukkende er

et tilbud, samt at

fremme, at dette valg

sker på baggrund af

neutral information

om formålet.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

45

Information i almen praksis

I forbindelse med den første graviditetskonsultation i almen praksis omkring gravi-

ditetsuge 6-10 gives der, med udgangspunkt i den gravide/parrets forudsætninger,

basal information om det generelle forsterdiagnostiske tilbud. I den forbindelse er

det, ifølge retningslinjerne, vigtigt, at det understreges over for den gravide/parret,

at de fosterdiagnostiske undersøgelser netop er et tilbud, som kan til- eller fravæl-

ges undervejs i graviditeten, og at resultaterne heraf i nogle tilfælde vil kunne give

anledning til vanskelige dilemmaer og valg. Herudover skal der yderligere informe-

res om, ”at hvis alle undersøgelser er normale, er der grund til at føle sig mere tryg,

men det er ikke nogen garanti for et barn uden sygdom eller handikap.” Der synes

således også at blive lagt vægt på tydelighed i forhold til undersøgelsernes be-

grænsninger og karakter som en frivillig valgmulighed, der kan give en vis tryghed,

men måske også visse udfordringer.

Sundhedsstyrelsens folder ”Gravid – undersøgelser af fostret”

38

kan eventuelt

udleveres i forbindelse med konsultationen i almen praksis. Heri gennemgås kort

og overordnet formålet med de undersøgelser, som tilbydes, ligesom det beskri-

ves, hvad den gravide/parret kan forvente af tilbud om yderligere undersøgelser og

rådgivningsmuligheder, såfremt resultaterne skulle give anledning til mistanke om

kromosomafvigelse eller misdannelse hos fosteret.

Ved konsultationen i almen praksis skal det ifølge retningslinjerne også afdækkes,

om der i den gravides familiehistorie er kendskab til fortilfælde, som kan indikere

en vis risiko i forhold til sundhedstilstanden hos fosteret. Dette kan fx være fami-

liemedlemmer med kromosomafvigelser eller misdannelser, eller hvis den gravide

tidligere har oplevet flere spontane aborter. I så fald kan det give anledning til

henvisning til genetisk rådgivning på en klinisk genetisk afdeling eller på obstetrisk

afdeling alt efter problematikkens art. I den gældende ”Vejledning om prænatal

genetisk information, rådgivning og undersøgelse” fra 1994 er det beskrevet, at

opsporingen af mulige sygdomsdispositioner hos kommende forældre også kan

foregå i almen praksis allerede inden, en graviditet er opnået, ”således at informati-

on og eventuel opfølgende genetisk rådgivning kan gives forud for et svangerskab”

for ”på den måde kan beslutning om undersøgelse og konsekvenser heraf træffes

uden tidspres, og uden at abort bliver den altoverskyggende mulighed for at undgå,

at et barn fødes med alvorlig sygdom eller handicap.”

39

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

46

Information på obstetrisk afdeling

Hvor den basale information om det fosterdiagnostiske tilbud, som gives i almen

praksis, er målrettet alle gravide, vil den information, som gives på den obstetriske

afdeling i forbindelse med undersøgelserne her typisk være mere individuel. Den

bør ifølge retningslinjerne omfatte en forventningsafstemning mellem den gravide/

parret og sundhedspersonalet bl.a. i forhold til hver enkelt af undersøgelsernes

formål og begrænsninger. Dette betragtes som en forudsætning for, at den gravide

kan give sit informerede samtykke eller eventuelt frabede sig yderligere information.

Som beskrevet i retningslinjerne, er intentionen at lægge vægt på at fremme den

gravide/parrets forudsætninger for at træffe egne beslutninger i forhold til valg eller

fravalg af mulige undersøgelser. Det påpeges også, at det fx bør gøres klart, at

selvom en vis mulig risiko er beregnet til at være højere end gennemsnittet, vil der

i de fleste tilfælde stadig være størst sandsynlighed for, at der ikke er noget galt

med fostret. Der opfordres herudover til at sikre den gravide en vis betænkningstid

til at træffe valg fx vedrørende yderligere undersøgelser, og når sådanne valg er

truffet, skal de imødekommes og støttes. Hvad angår de anvendte metoders be-

grænsninger, beskrives det som vigtigt, at disse også belyses. Fx bør den gravide/

parret informeres om svartider, mulige procedurerelaterede risici for utilsigtet abort

(invasive undersøgelser), andre risici knyttet til fx inkonklusive resultater (falsk

negative/positive svar (NIPT)), samt risikoen for at der gøres uventede fund eller

fund, hvor betydningen hos fosteret ikke kan forudsiges (især forbundet mere om-

fattende genetiske undersøgelser).

I tilfælde, hvor der gøres diagnostiske fund af afvigelser hos fosteret, er det ifølge

retningslinjerne en forudsætning, at den sundhedsperson, som varetager formidlin-

gen, selv er afklaret om sine egne holdninger og formår at lægge dem til side, idet

der tilstræbes en nuanceret og støttende dialog, hvor informationen overleveres så

neutralt og fyldestgørende som muligt og belyser både ”medicinske, psykologiske,

økonomiske og sociale aspekter herunder samfundsmæssige støtteforanstaltnin-

ger.” Der kan i den forbindelse fx ydes hjælp til at etablere kontakt til pårørende

eller patientforeninger, som repræsenterer mennesker med relevante syndromer

eller handikap, eller orienteres om mulighederne for psykologisk støtte i forbindelse

med senabort.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

47

Nye undersøgelser udbudt i privat regi

Foruden det offentlige forsterdiagnostiske tilbud omfatter mulighederne for at

opnå viden om et fosters helbredstilstand også en privat dimension. Det er nemlig

muligt for gravide at tilkøbe forsterundersøgelser uden for det offentlige danske

fosterdiagnostiske program. Flere private klinikker udbyder ultralydsscanninger og

forskellige varianter af non-invasive tests af fosterets arvemateriale. Siden 2021

har det fx været muligt at betale for at få udført den mere omfattende danskudvik-

lede EVITA test, som er baseret på isolation af fosterceller fra den gravides blod.

40

Arvematerialet i disse celler kan derefter analyseres for udvalgte kromosomafvigel-

ser. Dette omfatter, udover en vurdering af sandsynligheden for trisomi 13, 18 og

21, også en vurdering af sandsynligheden for andre kromosomale afvigelser, som

bl.a. visse kendte syndromer relateret til anderledes fordelinger af kønskromoso-

mer, som bl.a. Turner- og Klinefelter syndromerne. Testen foretages i graviditets-

uge 10-14 og koster omkring 12.000 kroner. Resultaterne fås som udgangspunkt

inden for 12 dage, og hvis de viser tegn på anormaliteter, anbefales det at få dette

be- eller afkræftet ved en invasiv test som fx en moderkagebiopsi. Med både

EVITA-testen og flere af de andre tests (som fx NIPT, NIFTY og Panorama) er det

ligeledes muligt at bestemme fosterets køn. Ifølge oplysningerne om EVITA-testen

videregives information herom først fra graviditetsuge 12. Denne praksis stemmer

overens med Dansk Føtalmedicinsk Selskabs guideline, hvori det for at undgå

abort på baggrund af fosterets køn anbefales, at der ikke foretages kønsbestem-

melse i perioden op til 12. graviditetsuge, hvor det vil være muligt med fri abort i

Danmark.

41

Markedet for analyse af fostergenetiske test er omfattende internatio-

nalt og udvikles løbende som følge af nye teknologiske muligheder. Således er det

i dag også muligt som gravid at bestille et testsæt til at foretage en hjemmeprøve,

som efterfølgende sendes med posten og analyseres i udlandet. Svaret modtages

digitalt, og på den måde kan der nemt opnås viden om fosterets køn for omkring

2.500 kroner.

42

Udviklingen på området kan give anledning til bekymringer bl.a. i

forhold til afgrænsningen af mulighederne for, hvilke informationer, der kan erhver-

ves om kommende børn; hvor tidligt i graviditeten dette kan ske; og hvem sådanne

følsomme personoplysninger deles med.

43,44

Viden, usikkerhed og børns ret til viden/ikke-viden

Helt overordnet giver udviklingen inden for fosterdiagnostik bedre mulighed for at

opdage alvorlige sygdomstilstande tidligt. Dog aktualiserer flere informationsmulig-

heder også flere væsentlige etiske spørgsmål bl.a. relateret til, hvordan forsterdiag-

nostiske fund vil kunne påvirke et kommende barn.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

48

”

Ét sådant spørgsmål at forholde sig til vedrører vægtningen af den gravides selv-

bestemmelse i forhold til retten til viden/ikke-viden hos det kommende barn. For

selvom intentionen med indhentning af informationer om fosteret umiddelbart kan

være til gavn, kan helbredsmæssig viden af mere eller mindre alvorlig karakter i sig

selv også have en negativ betydning. I de situationer hvor den gravide/forældrene

vælger at beholde et barn, til trods for viden om en sandsynlig sygdomsdispositi-

on, kan det være relevant at overveje, hvorvidt det kommende barns ret til viden/

ikke-viden udfordres uhensigtsmæssigt. Dette skyldes, at de beslutninger om

indhentning af information i forsterstadiet, som den gravide/de kommende forældre

træffer, kan risikere at påføre barnet en viden, der på længere sigt vil kunne ligge

det til last.

Et andet væsentligt spørgsmål, som aktualiseres af nye muligheder for at finde ud

af mere om fosterets genetik, vedrører den mere direkte helbredsmæssige betyd-

ning, som potentielle fosterdiagnostiske fund reelt vil komme til at få for det indivi-

duelle barns liv og livskvalitet. I den sammenhæng er det oplagt at se nærmere på

to dimensioner: Sandsynlighed og alvorlighed.

Sandsynlighedsdimensionen rummer de usikkerheder, som kan relateres til den

konkrete individuelle risiko, og hvor sikkert det egentlig er, at et kommende barn

vil udvikle en given sygdom/handikap, i de situationer hvor dette på baggrund af

fosterundersøgelser vurderes sandsynligt. En sandsynlighed for kromosomafvigel-

ser, som beregnes til at være mere end 1:300, bliver ofte efterfølgende be- eller

afkræftet med mere sikre fosterdiagnostiske tests. Invasive undersøgelser som fx

en moderkagebiopsi eller en fostervandsprøve vurderes i den sammenhæng at

have en høj diagnostisk sikkerhed, hvilket vil sige, at resultatet af disse er så sik-

kert, ”at det kan danne grundlag for beslutning om intervention (fx behandlingsbe-

slutning eller beslutning om provokeret abort)”

45

. Resultaterne af non-invasive tests

er derimod ikke vurderet at være lige så sikre, og fund af genetisk sygdomsdispo-

sition ved en sådan form for screening, fx udført i privat regi, vil skulle bekræftes

diagnostisk og følges op med kompetent rådgivning. Dette foregår i det offentlige

sundhedssystem. Testusikkerheden på de non-invasive tests kan bl.a. tilskrives

den måde, der testes på, som fx kan forårsage falsk-positive eller falsk-negative

resultater.

46,47

Alvorlighedsdimensionen tilføjer et andet centralt tvivlsspørgsmål relateret til den

individuelle betydning, en given sygdom, eller et givent handikap, vil kunne få for

et barn, altså hvordan og hvor meget vil det egentligt kunne komme til at påvirke

dette barns liv og livskvalitet. I modsætning til vurdering af andre patienter, kan

forudsigelser af betydningen af sygdomsdispositioner hos kommende børn van-

De beslutninger

om indhentning af

information i for-

sterstadiet, som den

gravide/de kommen-

de forældre træffer,

kan risikere at på-

føre barnet en viden,

der på længere sigt

vil kunne ligge

det til last.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

49

skeliggøres af, at der i forsterstadiet kun er begrænset mulighed for at undersøge

de fænotypiske karaktertræk. Det individuelle sygdomsbillede og udtrykket af

symptomer kan være meget forskelligt hos forskellige mennesker, og herudover vil

udviklingen af en genetisk sygdom ofte i høj grad også afgøres af flere udefrakom-

mende faktorer. Sådanne kan fx være fysiske påvirkninger i fostertilstanden, det

miljø barnet kommer til at vokse op i, livsstil og mulighederne for behandling/støtte.

Til usikkerheden om, hvilken betydning en sygdom vil få for et kommende barn,

hører også spørgsmålet om, hvornår barnet vil mærke sygdommen. Nogle syg-

domme vil kunne afhjælpes med en behandlingsindsats tidligt, og barnet vil efter

en given periode kunne få et normalt/tilfredsstillende liv, eventuelt med behov for

mere eller mindre støtte. Andre sygdomme udvikles gradvist og vil først give alvorli-

ge symptomer senere i livet.

Således kan sådanne usikkerheder i forhold til sygdomsudtryk gøre det særdeles

vanskeligt at vurdere, hvilken individuel betydning en sygdom eller et handikap vil

kunne få. Nedenstående figur illustrerer, hvor komplekst det kan være at forholde

sig til resultaterne af fosterundersøgelser, fordi flere individuelle og udefrakommen-

de faktorer kan påvirke både udvikling og betydning af en given sygdom/handikap

hos et kommende barn. Hvis der fremover testes for flere genetiske tilstande med

mere moderate risici, hvor andre forhold end de genetiske spiller den vigtigste rolle

for sygdomsudviklingen, kan usikkerheden øges yderligere.

Faktorer som kan påvirke den betydning, en sygdom eller et handicap vil kunne

få for et kommende barn

Muligheder for rådgivning,

behandling og støtte

Livsstil og andre miljørelaterede

påvirkninger gennem livet

Betydning for det

kommende barn

Påvirkninger i fostertilstanden

Genetik

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

50

De følgende eksempler på sygdomme, som alle kan bestemmes ved undersøgel-

ser af fosteret, giver et indblik i, hvor divers en række af tilstande det er muligt at

opdage vha. fosterdiagnostik, og som den gravide/de kommende forældre i så fald

vil skulle forholde sig til. Disse er, lige som mange andre tilstande som fostre kan

undersøges for i dag, meget forskellige, hvad angår symptomer og sygdomsbillede

og kan således give anledning til forskellige etiske overvejelser.

Sygdom/syndrom

Beskrivelse

Klumpfod

Klumpfod kan opdages ved en vurdering af udseendet af et fosters fødder fx ved ultralyds-

scanning. Symptomerne er en let genkendelig fejlstilling af en eller begge fødder.

Klumpfod kan behandles med gradvis opretning, som typisk igangsættes allerede i 1-2

leveuge. Behandlingen omfatter bl.a. gentagen gipsning hver uge i 4-6 uger og kræver

ofte også kirurgi. Efterfølgende fortsættes behandlingen, indtil barnet er fire år, med sko og

skinne som holder foden i den rigtige position. Der kan for nogle forekomme tilbagefald med

behov for en ekstra operation og gipsperiode senere; men generelt opnås en velfungerende

fod efter behandlingen.

Turners syndrom

Turners syndrom, monosomi X, skyldes mangel på et af de to kønskromosomer hos piger.

Tilstanden kan konstateres ved en undersøgelse af fosterets kromosomer, men opdages

ellers typisk først omkring 14-års alderen.

Symptomerne hos næsten alle er lille højde og svigt af æggestokkenes funktion, hvilket

oftest medfører forsinket pubertet og sterilitet. Omfanget af andre symptomer kan variere

meget fra person til person. Disse symptomer kan bl.a. omfatte hjerte-kar lidelser, kognitive

vanskeligheder, mellemørebetændelse, nedsat hørelse, nyremisdannelser, forhøjede levertal

samt visse karakteristiske fysiske træk som fx kort hals og lille underkæbe.

Tilstanden kan behandles med vækst- og kønshormoner og eventuelt kirurgi af hjerte/kar.

Herudover kan der ydes psykologisk støtte og behandles medicinsk for en række følgesyg-

domme. For mange kan behandling være med til at sikre et normalt liv (dog uden naturlig

mulighed for at få genetisk beslægtede børn)

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

51

Downs syndrom

Downs syndrom, trisomi 21, skyldes tilstedeværelsen af et ekstra kromosom 21 i kroppens

celler. Det ekstra kromosom forårsager hæmning i udvikling og modning af nervesystem,

skelet, hjerte, mave og sanseorganer. Downs syndrom konstateres oftest prænatalt i forbin-

delse med risikovurderingen for kromosomafvigelser.

Omfanget af symptomer kan variere meget fra person til person. Disse kan bl.a. omfatte

mental retardering, hjertefejl, problemer med mave-tarm systemet, hudsygdomme, lavt stof-

skifte og Alzheimers samt visse karakteristiske fysiske træk som fx lille hovedomfang med

flad nakke og små ører. Misdannelser kan behandles kirurgisk. Levetiden er forkortet, men

mange klarer sig godt med den rigtige støtte til et meningsfuldt liv.

Pataus syndrom

Pataus syndrom, trisomi 13, skyldes tilstedeværelsen af et ekstra kromosom 13 i kroppens

celler. Tilstanden konstateres oftest prænatalt i forbindelse med risikovurderingen for kromo-

somafvigelser og/eller ved fund af misdannelser.

Symptomerne er mange og oftest livstruende misdannelser bl.a. af indre organer, hjernen

og andre dele af nervesystemet. 80% har hjertefejl. Der ydes alene støttende og lindrende

behandling, og 80% af de, som fødes med Pataus syndrom, dør inden for den første måned.

Kun få overlever længere end et år, og de, som gør, har bl.a. svær udviklingshæmning og

sansedefekter.

Eksempler på sygdomme som kan opdages ved fosterundersøgelser

48,49,50

For både Turner, Downs og Pataus syndrom gælder det, at kromosomvarianterne i nogle tilfælde også kan optræde i en mosaiktil-

stand, hvor nogle celler i kroppen har en normal kromosomal sammensætning. Sværhedsgraden af symptomerne kan i den situation

afhænge af fordelingen af abnorme og normale celler i kroppens forskellige organer, og det kan ikke med prænatal diagnostik forudsi-

ges, i hvilken grad et kommende barn vil blive påvirket.

Det fosterdiagnostiske tilbuds mulige retningsgivende tendens

Som det fremgår af beskrivelsen, er den klare intention bag Sundhedsstyrelsens

retningslinjer for fosterdiagnostik at sikre, at tilbuddet om fosterdiagnostik, ligesom

tilbuddet om abort, bliver præsenteret på så neutral og saglig vis som muligt, så

den gravide og hendes eventuelle partner selv kan tage stilling til, hvad der er det

rigtige for dem. Men selvom Sundhedsstyrelsens retningslinjer på denne måde

lægger vægt på, at til- eller fravalget af fosterdiagnostiske undersøgelser er frit og

skal baseres på neutral information fra sundhedspersonalet, er der et spørgsmål

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

52

om, hvorvidt det også svarer til den faktiske praksis. Alene det, at der overleveres

information om muligheden for at få fosteret undersøgt for alvorlig sygdom eller

handikap, kan fx i sig selv anses som et udtryk for tilskyndelse fremfor neutralitet.

”

Undersøgelser peger således på, at det fosterdiagnostiske tilbud kan opfattes som

et ”pligtbud” og tolkes som ”et signal om, at der kunne være en risiko”, og at det

derfor vil være ”fornuftigt at tage imod det.

51

” Det er i den sammenhæng beskrevet,

at oplysninger om risikovurdering og fosterdiagnostik i nogle tilfælde kan give an-

ledning til utryghed og bekymring for at vente et barn med sygdom eller handikap.

Informationen kan på den baggrund opfattes at lægge mest op til at tage imod til-

buddet, fordi en risikovurdering vil kunne give større tryghed for at få et raskt barn.

Et debatindlæg af Mette Nordahl Svendsen og Lene Koch beskriver, at ”menne-

sker formes – og forandres – i mødet med information om teknologien,”

52

De peger

på, at de valg, som fx gravide/par stilles overfor i forbindelse med fosterdiagnostik,

kun muliggøres af andre valg, som fx sundhedspolitiske beslutninger om, hvem

der skal tilbydes hvilke undersøgelser, og i den sammenhæng hvilken viden, som

bør genereres. Det Etiske Råd har også gjort sig overvejelser om, hvorvidt idealet

om neutral information og selvbestemmelse rent faktisk kan indfries i praksis uden

alligevel at blive retningsgivende. I redegørelsen om ”Fremtidens Fosterdiagnostik”

fra 2009 beskrives bl.a., hvordan det for nogen gravide/par kan opfattes som en

blåstempling fra det offentlige sundhedssystem, alene fordi undersøgelserne ud-

bydes. De vil måske derfor tage imod tilbuddet uden at være fuldt ud bevidste om

konsekvenserne. Redegørelsen belyser også en række grunde til, at den informa-

tion, som de gravide modtager, i praksis ikke altid er, og måske heller ikke kan eller

bør være, fuldstændig non-direktiv. Fx kan der være situationer, hvor den gravide

ønsker støtte til at træffe beslutninger og derfor måske ligefrem beder sundheds-

personalet om ikke-neutral rådgivning.

53

Andelen af gravide, som tager i mod tilbuddet om fosterdiagnostik, er meget høj i

Danmark. I Sundhedsstyrelsens retningslinjer angives den som mere end 97%, og

herudover beskrives det, at ca. 95% af de gravide/par, som får at vide at foste-

ret har en kromosomfejl, vælger at få en abort. Antallet af børn født med Downs,

Edwards og Pataus syndromer er faldet betydeligt siden indførslen af det forster-

diagnostiske tilbud til alle gravide i 2004.

54

Fra 2006 og frem til i dag fødes der fx

omkring 21-34 børn om året med Downs syndrom.

55

I andre europæiske lande er

dette tal noget højere per indbygger.

56

Et muligt synspunkt er, at en årsag til dette

kan være en tendens til, at det forsterdiagnostiske tilbud i Danmark generelt anses

som noget, ”man bør tage imod, og at et ufødt barn for mange ikke er ”helt ønsket,

før samtlige tests har vist, at det med al sandsynlighed er sundt og raskt.”

57

Undersøgelser peger

på, at det foster-

diagnostiske tilbud

kan opfattes som et

”pligtbud” og tolkes

som ”et signal om,

at der kunne være

en risiko”, og at det

derfor vil være

”fornuftigt at tage

imod det.”

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

53

Abortsamrådenes praksis

Ud over den almene kliniske håndtering af abort og fosterdiagnostik, er det i forbin-

delse med især senaborter også relevant at se på abortsamrådenes praksis, idet

en senabort i udgangspunktet kræver godkendelse af et abortsamråd. Hvad angår

abortsamrådenes praksis og den afvejning af de forskellige hensyn, som denne

er udtryk for, har rådet især konsulteret to kilder. Dels en nyere forskningsartikel,

som bl.a. baserer sig på aktindsigt i samrådsprotokoller, interviews med samråds-

medlemmer samt abortankenævnets årsberetninger

58

, og dels abortankenævnets

årsberetninger.

Ifølge forskningsartiklen har ankenævnet fastlagt udgangen af uge 22 som leve-

dygtighedsgrænsen, sådan så det kun er, når den fostermedicinske indikation

med afgørende vægt taler for det, eller den gravides liv er truet, at det er muligt

at få abort efter udgangen af uge 22. Det fremgår bl.a. at ankenævnets årsberet-

ning fra 2019

59

. Samtidig peger forskningsartiklen også på, at graviditetslængden

ifølge ankenævnet udgør ”et særdeles vigtigt kriterie i abortsagerne”

60

baseret på

et hensyn til fosteret, som i takt med graviditetens længde tildeles større og større

Ifølge en nyere forsknings-

artikel eksisterer der i

abortsamrådenes praksis en

de facto cut-off grænse for

abort på social indikation

ved uge 18.

I sin årsberetning fra 2021

hævder abortankenævnet

dog, at der ikke følges en

sådan praksis, og slår fast, at

der i alle sager skal foretages

en konkret vurdering, hvor

også gestationsalderen

indgår.

betydning. Det fremgår bl.a. af ankenævnets årsberetning fra 2016

61

. Betydningen

af hensynet til fosteret er størst i forbindelse med tilladelse på social indikation,

hvor det ifølge forskningsartiklen i praksis er sådan, at der efter udgangen af 18.

uge kun ganske undtagelsesvis kan gives tilladelse til abort på social indikation.

I den forstand fungerer 18-ugers grænsen, ifølge forskningsartiklen, som en ”de

facto cut-off grænse, der kun i ganske særlige tilfælde kan fraviges”

62

. I fosterme-

dicinske sager eksisterer der ifølge forskningsartiklen derimod ikke en lignende

cut-off grænse, og artiklen forklarer, hvordan det i praksis er sådan, at der primært

gives tilladelse til abort på fostermedicinsk indikation efter uge 22, hvis ”fosteret har

funktionsnedsættelser, som enten er uforenelige med liv, eller som betyder et me-

get lidelsesfuldt, kort og usikkert livsforløb med mange risikofyldte operationer”.

63

I

praksis er det ifølge forskningsartiklen altså sådan, lovens tale om, at der kun kan

gives abort efter uge 22, når den fostermedicinske indikation med afgørende vægt

taler for det, fortolkes, og artiklen gør opmærksom på, at fx diagnosen Downs syn-

drom derfor vil give afslag på abort efter uge 22. Selv om forskningsartiklen taler

om en de facto cut-off grænse, har Det Etiske Råd bemærket, at ankenævnet i sin

årsberetning for 2021 selv har påpeget, at ”på det seneste samrådsmøde i novem-

ber 2021 blev det drøftet, at der ikke følges en praksis, hvorefter der efter udgan-

gen af 18. graviditetsuge kun ganske undtagelsesvis kan gives tilladelse til abort

efter sundhedslovens §94, stk. 1, nr. 6. Der skal således i alle sager foretages en

konkret vurdering, hvor også gestationsalderen indgår”.

64

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

54

Hvad angår tilladelse til abort på fostermedicinsk indikation før uge 22 gør forsk-

ningsartiklen opmærksom på, at graviditetens længde her i praksis ikke synes

at spille den samme rolle som ved abort på social indikation. Samtidig beskriver

forskningsartiklen også, hvordan man i praksis forstår lovens tale om, at der kun

kan gives tilladelse til abort på fostermedicinsk indikation, hvis der er ”fare for, at

barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden

vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse”. Hvad angår lidelsens alvor bliver

den ifølge artiklen således vurderet ”under inddragelse af oplysninger om foste-

rets tilstand og prognose, behandlingsmuligheder, operationsrisici, det forventede

antal operationer, risici for komplikationer, samt fosterets mulighed for at opnå en

’normal funktion’.

65

Hvad angår forståelsen af, hvornår der foreligger en ’fare’ for, at barnet vil få en

sådan alvorlig lidelse, opereres der ifølge artiklen med ”en meget åben risikovur-

dering”. Således kan man i praksis ved diagnosticering af en type misdannelse

fx lægge vægt på, at der forbundet med denne misdannelse også kan ”foreligge

risiko for andre misdannelser eller genetiske lidelser” (s. 197). Samtidig er det ikke

sådan, at man skal have diagnosticeret en lidelse. Det er tilstrækkeligt, at der er en

vis sandsynlighed for, at fosteret har lidelsen, og selv om der i praksis ikke eksi-

sterer noget krav om, at risikoen skal have en bestemt størrelse, har ankenævnet

udtalt, at det er en forudsætning, ”at den konkrete risiko for udvikling af en bestemt

lidelse hos det pågældende foster væsentligt overstiger den almindelige risiko i

befolkningen for udvikling af den pågældende lidelse” (s. 198).

66

Ankerådet har også påpeget, at der altid skal foretages en konkret og individuel

risikovurdering i hver sag. Ifølge forskningsartiklen er det dog i praksis sådan, at

der eksisterer en uofficiel positivliste over en række diagnoser, som automatisk

giver tilladelse til abort på fostermedicinsk indikation inden uge 22. Det gælder fx

for trisomierne samt ”en række af de mest almindelige misdannelser af de vitale

organer og legemsdele”, sådan så det i praksis kun er i ganske sjældne tilfælde,

at der gives afslag på fostermedicinsk indikation, selv hvis der er tale om ”mindre

alvorlige lidelse” (s. 197, 199) såsom mental retardering (s. 199). Hvad angår selve

faregrænsen, påpeger artiklen, at den i praksis synes ”at være sat lavt”, idet flere

samrådsmedlemmer i interview giver udtryk for, at ”ned til 10% risiko vil blive vur-

deret som fare for alvorlig misdannelse”, samtidig med at aktindsigter viser ”tilfælde

af tilladelse på grundlag af en risikovurdering så lave som 5%” (s. 199). Opsumme-

rende konkluderer artiklen derfor, at man i fostermedicinske sager i praksis opere-

rer med ”et bredt frem for et kvalificeret farebegreb, hvor alene tilstedeværelsen af

en risiko, også baseret på en udiagnosticeret diffus risiko, møder kravet om fare for

misdannelse” (s. 199).

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

55

Hvad angår tilladelse til abort på social indikation, tager den afsæt i en samtale

mellem ansøgeren og en regionalt ansat medarbejder med socialfaglig kompe-

tence som fx en socialrådgiver. Samtalen har til formål at kortlægge ansøgerens

sociale ressourcer i bred forstand, så der kan foretages en samlet helhedsvurde-

ring af dem. Ifølge forskningsartiklen vurderes ressourcerne fra et objektivt per-

spektiv, og ikke fra ansøgerens eget subjektive perspektiv. Nogle af de ting, som

samrådet ifølge artiklen lægger vægt på, er, om ”ansøger har egen egnet bolig,

om økonomien er god, og om der er fast arbejde eller en anden form for tilknytning

til arbejdsmarkedet” (s. 195). Længden af ansøgerens uddannelse og ”omfanget

og stabiliteten af ansøgerens relationelle netværk” (s. 196) indgår også i vurderin-

gen. I praksis er det ifølge artiklen dog sådan, at størrelsen af netværket ikke er

afgørende, da ”et tilstrækkeligt netværk kan udgøres af bare én person” (s. 196).

Relationen til faren er også en del af vurderingen af det relationelle netværk, og

her vurderes det både, om han vil kunne hjælpe med at tage sig af barnet, og om

relationen til ham er velfungerende eller ej. Det sidste sker ifølge artiklen for at kun-

ne vurdere, ”hvorvidt relationen udgør et trygt miljø for barnet at vokse op i” og det

er af samme grund, at der også lægges vægt på, om den gravide har andre børn,

der er tvangsanbragt eller i familiepleje (s. 196). I vurderingen indgår det også, om

ansøgeren har ”en psykisk helbredsbelastning”, ligesom ”ansøgerens opvækst og

sociale belastninger kortlægges”, inklusiv ”misbrug, vold, forsømmelse el. lign.” (s.

196). Hvad angår ansøgerens alder, betragtes ansøgeren i praksis som ung, hvis

denne er under 16 år.

I den enkelte sag er der som sagt tale om en helhedsvurdering baseret på en

samlet beskrivelse af de angivne sociale faktorer. Fordi der er tale om en helheds-

vurdering, kan fx fraværet af egen bolig dog godt føre til afslag, hvis der er andre

sociale ressourcer tilstede (s, x), ligesom ansøgeren ifølge artiklen kan ”stå uden

egen bolig eller være uden uddannelse eller fast indkomst og have en anstrengt

økonomi, og stadig få et afslag på senabort, hvis der er andre forhold, som træk-

ker i retning af en vis ressourcestyrke” (s. 196). Fordi der er tale om en konkret

helhedsvurdering, hvori der indgår mange forskellige og potentielt komplicerede

faktorer, kan det ud fra den blotte beskrivelse af faktorerne være svært at danne

sig et billede af den konkrete praksis. I forskningsartiklen anføres et par eksempler

på henholdsvis tilladelse og afslag på abort på social indikation efter det, artiklen op-

fatter som en de facto cut-off grænse ved uge 18 med henblik på at illustrere praksis

Som eksempel på tilladelse til abort på social indikation efter uge 18 anføres:

”Som eksempel på en sag, hvor der blev givet tilladelse på social indikation efter

18. uge, kan fremhæves en afgørelse fra Region A, hvor ansøger var en ung

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

56

kvinde, der var gravid med tvillinger i uge 21+3 dage. Ansøger var uden arbejde og

indtægt og boede i en bolig uegnet til beboelse. Ansøger havde haft en vanskelig

opvækst og et nyligt forbrug af alkohol og stoffer. Derudover havde ansøger en

diagnose, for hvilken hun ikke ønskede medicinsk behandling, samt tidligere psy-

kiatriske diagnoser, for hvilke hun havde modtaget behandling, dog uden succes.

Faderen til barnet var også i medicinsk behandling med et potentielt misbrug heraf.

Ansøger stod i øvrige uden et ressourcestærkt netværk” (s. 196).

På samme vis angives det følgende eksempel på afslag på abort på social indikati-

on efter uge 18:

”I et afslag fra Region B lagde samrådet afgørende vægt på graviditetslængden i

et tilfælde, hvor ansøgeren var uden uddannelse, uden fast tilknytning til arbejds-

markedet og stod med et spinkelt netværk og en dårlig økonomi. Ansøgeren havde

et pågående ugentligt hashmisbrug og ugentligt indtag af alkohol. Disse forhold

kunne ifølge samrådet henset til graviditetslængden imidlertid ikke føre til andet

resultat” (s. 196).

Da de to cases kan siges at minde meget om hinanden, peger artiklen på, at der

også er en betydelig variation i bedømmelse på tværs af regionerne. Da det ikke

fremgår klart af forskningsartiklen, om gestationsalderen er den samme i begge

cases, synes det dog ikke ligetil at sammenligne de to cases.

Baseret på forskningsartiklen og ankenævnets årsberetninger kan man opsumme-

rende sige, at hensynets til fosteret (i form af graviditetslængden) indgår som en

faktor i bedømmelsen af især sager på social indikation, hvor det ifølge forsknings-

artiklen er baggrunden for en de facto cut-off grænse på 18 uger, mens ankenæv-

net insisterer på, at der altid vil være tale om en konkret vurdering. Hensynet til

fosteret indgår også i sager på medicinsk indikation, men først for alvor når man

kommer ud over grænsen for levedygtighed, som er fastsat til uge 22. Før denne

grænse er det ifølge forskningsartiklen i praksis i så godt som alle tilfælde, at der

gives tilladelse til abort på fostermedicinsk indikation, da man opererer med et

meget bredt risikobegreb, og selv mindre alvorlige lidelser i nogle tilfælde vurderes

at være tilstrækkelig grund til at give tilladelse. Samtidig slår forskningsartiklen

også fast, at hensynet til den gravides helbredsmæssige risiko i forbindelse med

abort i praksis ikke indgår i samrådenes vurdering, mens flere samrådsmedlemmer

i interview har fremhævet ”hensynet til det sundhedspersonale, som skal udføre

senaborten, og den øgede og emotionelle byrde, det udgør for dem at udføre ind-

grebet senere i graviditeten, hvor fosteret i højere grad minder om et for tidligt født

barn, og hvor risikoen for at fosteret udviser livstegn er større” (s. 194).

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

57

De gravides adfærd

Ud over de beskrevne faktorer kan man også sige, at befolkningens (især gravi-

des) adfærd spiller en central rolle for håndteringen af provokeret abort i Danmark,

for så vidt som en gravid selv skal anmode om abort, før en abort kan foretages.

I princippet ville man således kunne forestille sig, at selv om et land havde den

mest liberal abortlov, så blev der foretaget meget få aborter, fordi der var meget få

kvinder, som anmodede om det, fx fordi gravide altid satte hensynet til fosteret over

hensynet til dem selv, eller fordi de mente at de to var sammenfaldende. Det kunne

så igen hænge sammen med det almene syn på graviditet, fostre, kvinder osv. i

samfundet. Og det er netop, fordi befolkningens adfærd på denne måde også har

betydning for, hvilken håndtering en bestemt regulering af abort rent faktisk fører

til, at det i forbindelse med en vurdering af den eksisterende danske lovgivnings

vægtning af de involverede hensyn, er relevant at se på befolkningens – og især

gravides – adfærd i relation til abort. Det er i denne sammenhæng udelukket at se

på alle de faktorer, som kan være af betydning, men det er værd at se på nogle af

de mest basale statistiske forhold.

Hvad angår antallet af aborter, er der ifølge Sundhedsstyrelsens seneste rapport

fra 2019

67

over en årrække set et fald i antallet af aborter. Hvad angår det samlede

antal af aborter var det således faldet til under 15.000 i 2018 fra næsten 17.000 i

2008.

Hvis man ser på antallet af aborter pr. tusinde kvinder i den ’fødedygtige’ alder fra

15-49, kan man ligeledes se et betydeligt fald fra den fri aborts indførsel i 1973 og

til 2018. Siden 1975 er antallet således mere end halveret fra 24 til 12 aborter pr.

tusinde kvinder.

Og hvis man endelig ser på aldersfordelingen blandt de kvinder, som får foretaget

abort, vil man kunne se, at antallet af aborter pr. tusinde kvinder især er faldet for

kvinder under 20 år, hvor tallet i 1995 var 14-15 pr. tusinde kvinder, mens det i

2018 var 8 pr. tusinde kvinder.

Ligesom for provokeret abort generelt findes der også opgørelser over provoke-

rede senaborter. Af den seneste årsberetning fra abortankenævnet

68

fremgår det

således, at de regionale abortsamråd om året i perioden fra 2014 til 2021 tilsam-

men træffer afgørelse i mellem 800 og 900 sager om abort efter udløbet af 12.

svangerskabsuge.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

58

Hvad angår afgørelsernes nærmere art, var 750 af de 803 afgørelser fra 2021 var

tilladelser, mens 53 af afgørelserne var afslag

69

.

I ankenævnets årsrapport findes der også en opgørelse af, hvordan tilladelserne

og afslagene fordeler sig i forhold til graviditetslængde

70

. Her kan man se, at det

største antal senaborter foretages før udløbet af uge 18 (274+159+87=493), mens

der også finder en del aborter (129) sted i ugerne op til levedygtighedsgrænsen, og

færre (45) efter denne.

Grafen viser tilladelser og afslag i 2021 efter graviditetslængden:

300

274

250

200

159

150

129

87

56

50

18

0

13-14. uge

15-16. uge

8

3

17-18. uge

Antal tilladelser

9

19-20. uge

7

21-22. uge

42

6

23. uge

3

2

100

24. uge eller

længere

Antal afslag

Rapporten giver også et indblik i baggrunden for senaborter, som den opdeler i

henholdsvis misdannelser eller genfejl og den gravides forhold

71

. Størstedelen

(592) af tilladelserne i 2021 er givet på baggrund af misdannelse eller genfejl,

mens der er givet 158 tilladelse på baggrund af den gravides forhold. Det fremgår

også af rapporten, at, at tilladelser med afsæt i den gravides forhold primært gives

inden udløbet af uge 18 (jf. artiklen der analyserer samrådenes praksis), mens der

gives tilladelser på baggrund af misdannelser eller genfejl igennem hele perioden.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

59

Hvis man ser på ankenævnets årsrapport fra 2020

72

, er det også muligt at få et

indtryk af, hvordan afslagene på senabort fordeler sig. Som det fremgår af rappor-

ten

73

, var der i 2020 i alt 39 afslag på senaborter.

Som det fremgår af nedenstående tabel fra rapporten er langt størstedelen af

afslagene givet i tilfælde, hvor social indikation indgår i begrundelsen. Ud af de

39 afslag er det således 25 (7+15+3), som er givet, hvor social indikation indgår

i grundlaget, og det er endda uden at Region Hovedstaden er regnet med

74

. Så i

praksis er det nok en meget stor andel af afslagene, som gives i tilfælde, hvor

social indikation indgår i begrundelsen (tjek evt. om der findes helt præcise tal).

Antal tilladelser og afslag, hvor social indikation (§ 94, stk. 1, nr. 6) indgår i begrundelsen,

fordelt på den gravides alder.

Denne graf er uden tal fra Regions Hovedstaden

70

60

50

40

30

20

10

1

0

0

2

0

18-24 år

25-39 år

7

2

3

58

34

15

Under 15 år

15-17 år

40+ årig

Antal tilladelser givet på social indikation

Antal afslag givet på social indikation

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

60

Det er også muligt at få et indtryk af, hvor i graviditeten afslagene gives. Som det

fremgår af den nedenstående tabel

75

, var 21 af afslagene givet inden udløbet af

uge 18, og 7 efter.

Grafen viser tilladelser og afslag i 2020 efter graviditetslængden:

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

13-14. uge

15-16. uge

17-18. uge

Antal tilladelser

19-20. uge

21-22. uge

11

4

6

52

40

10

73

104

182

2

5

0

1

0

23. uge

24. uge eller

længere

Antal afslag

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

61

Endelig giver ankenævnets rapport fra 2021 også et indblik i, hvor mange gange

samrådene giver mindreårige tilladelse til abort uden godkendelse fra forældre-

myndighedsindehaveren

76

. Som det fremgår af tabellen nedenfor, blev der i 2021

således givet 30 tilladelser og tre afslag i den forbindelse.

Tilladelser og afslag efter § 99, stk. 3, 2014-2021

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

2014

4

1 1

1 0 0

2015

3

1 0

2

2

3

0 0

0 0

2019

1 0 0

2020

3

1 0

19

19

16

29

40

36

31

30

0 0

2016

2017

2018

2021

Tilladelser efter § 99, stk. 2

Tilladelser efter § 99, stk. 3

Afslag efter § 99, stk. 2

Afslag efter § 99, stk. 3

Opsummerende kan man altså sige, at der over tid er sket et fald i antallet af

aborter per år i Danmark, ligesom der er sket et fald i antallet af aborter pr. 1000

kvinder i den relevante alder. Der er også sket et betydeligt fald i antallet af helt

unge, som får foretaget abort. Antallet af senaborter har været stabilt de senere

år, og størstedelen af dem sker på medicinsk indikation, mens størstedelen af

afslagene skyldes sager, hvor social indikation indgår i grundlaget. Endelig gives

der tilladelse til mellem ca. 20 og 30 aborter uden samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaveren om året. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor repræsentative

alle tallene er i forhold til den reelle efterspørgsel efter fx senabort eller abort uden

forældremyndighedsindehaverens samtykke, da det kan tænkes, at nogle ikke

ansøger om tilladelse, fordi de ved eller tror, at det vil få afslag. Men de udgør nok

det bedst tilgængelige grundlag for at få en fornemmelse af, hvor hyppigt gravide i

dag gør brug af bestemte former abort.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

62

Opsummering: den eksisterende

håndtering af abort i Danmark

Hvis man vil opsummere denne dels beskrivelse af den afvejning af hensyn, som

kommer til udtryk i den eksisterende håndtering af abort i Danmark, kan man for-

søgsvis gøre det på følgende måde:

Menneskerettighederne

Både liberale og restriktive abortlovgivninger er forenelige med menneskerettighe-

derne. Menneskerettighederne giver dog ikke fosteret en særlig beskyttelse, og når

kvindens liv er truet, kræver de, at hun har adgang til abort. Derudover kræver de

også, at der uanset lovgivning af hensyn til kvinden skal være en klar, forudsigelig

og gennemsigtig praksis, ligesom sagerne skal behandles under en tilgængelig og

effektiv procedure. Endelige kræver de også, at barnets perspektiv tillægges særlig

vægt i sager, der involverer mindreårige.

Sundhedslovens afsnit VII: Svangerskabsafbrydelse

Med sin sondring mellem abort før og efter uge 12, kan Sundhedslovens afsnit

VII om svangerskabsafbrydelse siges at bygge på en gradualistisk forståelse af

fosterets status. Før uge 12 vejer hensynet til kvinden klart tungest, mens hensy-

net til fosteret begynder at få større vægt efter uge 12. Dette afspejles også i, at

det, når man ser bort fra situationer, hvor kvindens liv er i fare, kun er, hvis fosteret

er alvorligt sygt, at det er muligt at få abort ud over uge 22, hvor fosteret betragtes

som levedygtigt.

Balanceringen af hensynet til henholdsvis kvinden og fosteret afspejles også i

lovens krav til ansøgningsprocessen. Således kan kravet om information – inklusiv

om muligheden for at få støtte, hvis man vælger af få barnet – både ses som et

udtryk for et hensyn til, at den gravide med afsæt i sine egne interesser og værdier

træffer så oplyst en beslutning, som muligt, men også som en (svag) beskyttelse af

fosterets (angivelige) interesse i at fortsætte med at leve og blive født.

Endelig kan kravet om, at mindreårige i udgangspunkt skal få godkendelse til

abort af forældremyndighedens indehaver, ses som et udtryk for et hensyn til den

mindreårige, der betragtes som et udsat og sårbart individ, der ikke er i stand til at

træffe beslutningen selv.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

63

Abort i klinisk praksis

Hvad angår Sundhedsstyrelsens vejledning, kan den ses som et forsøg på at

specificere, hvad lovens overordnede afvejninger betyder i praksis, og den faktiske

praksis kan ses som et forsøg på at virkeliggøre disse specifikationer. Som sådan

er der ikke tale om nye afvejninger, men bud på, hvad afvejningerne konkret bety-

der. Hvad angår beskrivelserne af måden at informere den abortsøgende på, er det

således forsøg på at konkretisere, hvordan man informerer om abort på en neutral

og saglig måde. Hvad angår beslutningen om, at man i Danmark kun tilbyder medi-

cinsk abort i forbindelse med senaborter, kan man dog godt sige, at den beslutning

baserer sig på et hensyn til kvindens sårbarhed i forhold til medicinske risici, som

ikke er beskrevet i selve loven.

Fosterdiagnostik i klinisk praksis

Det fosterdiagnostiske program, som beskrives i Sundhedsstyrelsens retningslinjer

har lige som ved abort primært til formål at gøre den gravide i stand til at træffe be-

slutninger af betydning for hendes sundhedstilstand. Samtidig kan indhentningen

af viden om fosterets tilstand dog som beskrevet også tænkes at være i fosterets

interesse, selv om det kan diskuteres, i hvilke situationer, det rent faktisk er det. På

samme måde kan måden, retningslinjerne lægger op til, at der informeres om såvel

muligheden for fosterdiagnostik som om resultaterne, ses som et udtryk for et hen-

syn til kvindens ret til selv at bestemme over sin krop. Det kan dog også diskute-

res, om formidlingen af information altid sker på så neutral vis, som retningslinjerne

lægger op til.

Abortsamrådenes praksis

Hvad angår abortsamrådenes praksis, opererer de ifølge den refererede forsk-

ningsartikel med en de facto cut-off grænse for abort på social indikation ved uge

18, mens Abortankenævnet har understreget, at der altid bør foretages en konkret

vurdering. Ifølge forskningsartiklen gives der tilladelse ved næsten alle ansøgnin-

ger om abort på medicinsk indikation inden uge 22, uanset hvor usikker og mild en

eventuel sygdom er.

De gravides adfærd

Hvad angår de gravides adfærd er der over tid er sket et fald i antallet af aborter

per år i Danmark, ligesom der er sket et fald i antallet af aborter pr. 1000 kvinder i

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

64

den relevante alder. Der er også sket et betydeligt fald i antallet af helt unge, som

får foretaget abort. Antallet af senaborter har været stabilt de senere år, og største-

delen af dem, sker på medicinsk indikation, mens størstedelen af afslagene skyl-

des sager, hvor social indikation indgår i grundlaget. Endelig gives der tilladelse til

mellem ca. 20 og 30 aborter uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren

om året. Det kan i sagens natur være svært, at konkludere noget om befolkningens

afvejning af de involverede hensyn ud fra sådanne statistikker, men selve det at

antallet af aborter pr. 1000 kvinder og især blandt unge er faldet betydeligt over tid,

kan pege på, at de gravide i hvert fald ikke behandler det at få foretaget en abort

som noget, man bare lige gør, sådan så det er lige meget, om man bestræber sig

på at undgå at få behov for det eller ej.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Alternative

afvejninger af de

centrale hensyn

65

De forudgående dele af denne udtalelse har beskrevet, hvad provokeret abort er;

hvilke etiske hensyn, overvejelser om provokeret abort bringer i spil; og hvilken af-

vejning af de involverede hensyn, den eksisterende håndtering af provokeret abort

kan ses som udtryk for. Formålet med denne sidste del er dels at beskrive forskelli-

ge holdninger, man kan have til den afvejning, som den eksisterende håndtering er

udtryk for, og dels at beskrive, hvordan andre afvejninger kunne komme til udtryk

i praksis. Det vil kun være afvejningen i forhold til følgende tre problemstillinger,

som er i fokus: Hvor bør grænsen for den fri abort gå? Hvad bør samrådenes rolle

være? Og hvordan bør 15-17-åriges ønske om abort håndteres?

Hvor bør grænsen for den fri abort gå?

Hvad angår grænsen for den fri abort, er der i udgangspunkt tre mulige holdninger

til den eksisterende håndtering: at den bibeholdes, at adgangen bør begrænses,

og at adgangen bør udvides. Da de mest centrale af hovedargumenterne for den

nuværende grænse er blevet udfoldet i det forudgående, vil fokus her være på

argumenterne for at indskrænke eller udvide adgangen til fri abort.

Et argument for at begrænse adgangen til fri abort ved at flytte grænsen fra 12

uger til tidligere i graviditeten eller helt at fjerne muligheden for fri abort kan være,

at man betragter fosteret som noget, der får sin værdighed ved undfangelsen. Fra

et sådant perspektiv vil alle fostre nemlig have samme status og krav på beskyttel-

se, uanset om de er 7, 10 eller 12 uger gamle.

Et andet argument for at flytte grænsen fra 12 uger til tidligere i graviditeten kan

henvise til, at der er grund til at tro, at vi i den nærmeste fremtid vil se en hastig ud-

vikling af de fosterdiagnostiske metoder, så det bliver muligt at vide mere og mere

om fosteret på et tidligere og tidligere tidspunkt. Allerede i dag er det fx muligt at få

kendskab til barnets køn før uge 12, sådan så man i princippet vil kunne benytte

abort som en form for kønsselektion, hvis man kunne få udleveret testresultaterne

før uge 12. Men i fremtiden er det ikke utænkeligt, at man vil kunne få andre former

for viden, som så kunne danne grundlag for beslutninger om fri abort på en måde,

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

66

som ikke tidligere har været muligt. Og hvis man er bekymret for, hvad en sådan

udvikling vil betyde for fx synet på børn og graviditet, kan det give grund til at over-

veje at begrænse adgangen til fri abort, selv om man selvfølgelig vil skulle overve-

je, hvor sandsynligt det er, at testresultater vil blive brugt på den måde, ligesom det

også er værd at overveje, om det vil føre til en øgning af antallet af illegale aborter.

Hvad angår sandsynligheden for, at abort vil blive brugt som selektionsmiddel, er

det af overlæge Øjvind Lidegaard blevet påpeget, at der i fx Sveriges kønsratio

ikke er noget, som tyder på, at abort bliver brugt på den måde, selv om abortgræn-

sen der går ved uge 18

77

.

Et argument for, omvendt, at udvide grænsen for fri abort kan være, at fosterets

status ikke ændrer sig i væsentlig grad ved uge 12, sådan så det virker vilkårligt at

lade hensynet til fosteret begrænse det vægtige hensyn til kvindens selvbestem-

melse netop da. Et sådant argument kan både understøttes af en gradualistisk

ide om, at fosteret på et senere tidspunkt i graviditeten får en status, som bør give

anledning til at begrænse hensynet til den gravides selvbestemmelse, og af en ide

om, at det først er, når det er blevet født og udvikler en passende forståelse af sig

selv og verden, at det kan begrænse hensynet til kvinden. Hvis det er den første

ide, som ligge til grund, vil den præcise grænse så afhænge af, hvornår man helt

præcist mener, at fosteret udvikler træk, der giver det en sådan status.

Et andet argument for at udvide grænsen for den fri abort kan være, at det giver

den gravide bedre tid til at forholde sig til den fosterdiagnostiske viden, som skabes

i forbindelse med 1. trimesterscanningen. Scanningen foretages mellem uge 11 og

13, så hvis den gravide ønsker at benytte sig af muligheden for fri abort på bag-

grund af resultaterne, er der et meget begrænset tidsvindue at gøre det i.

Et tredje argument for at udvide grænsen for den fri abort kan i den forbindelse

være, at langt de fleste, som søger om abort efter uge 12, alligevel får tilladelse.

Det ses altså ikke blot som spild af penge at behandle ansøgninger, som alligevel

næsten altid bliver godkendt, men også som ydmygende og nedværdigende for

den gravide at skulle bede om tilladelse til at afbryde en graviditet, som ikke er

ønsket. Dette argument rejser dog et spørgsmål om, hvorvidt der er nogle, som

ikke søger, fordi de tror eller ved, at de vil få afslag, sådan så samrådenes ’funk-

tion’ faktisk er mere omfattende, end det umiddelbart kan se ud til. Samtidig kan

det også indvendes, at samrådene ikke blot har en godkendende, men også en

vejledende og støttende funktion, selv om det også kan tages som et argument

for så helt at sløjfe den godkendende funktion og blot fokusere på den vejledende

og støttende. Det er dog også blevet anført, at nogle gravide oplever det som en

lettelse og aflastning, at de kan dele ansvaret med et statssanktioneret samråd, så

de ikke står alene med beslutningen om, hvorvidt fosteret skal leve eller dø

78

.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

67

Et argument imod at flytte grænsen for den fri abort til senere i graviditeten kan

lyde, at det risikerer at føre til, at der vil komme flere senaborter, fordi gravide så

ikke længere vil føle sig tilskyndet til at få foretaget en abort så hurtigt så muligt

inden 12-ugers grænsen overskrides, og de ikke længere selv kan bestemme.

Hvis man har et gradualistisk syn på fosterets status og mener, at det er værre at

abortere et 18 uger gammelt foster end et 12 uger gammelt foster, kan en sådan

mulighed give anledning til bekymring. Spørgsmålet er dog, om der er grund til at

frygte en sådan udvikling. Et argument imod, at en sådan udvikling skulle være

sandsynlig, kan lyde, at langt de fleste gravide, som overvejer eller ønsker abort,

gerne vil have den foretaget så hurtigt som muligt efter, at de er kommet frem til en

beslutning.

Et andet muligt argument er, at det for mange er væsentligt mere ubehageligt og

forbundet med en større risiko for traumer at få foretaget en senabort, da det min-

der mere om en egentlig fødsel. Og for så vidt kvinder er bevidste om dette, taler

det imod, at de skulle have en interesse i at få aborter foretaget senere end i dag,

hvis grænsen for den fri abort rykkes til senere i graviditeten.

Et tredje argument imod en sådan udvikling trækker på internationale erfaringer

fra lande, hvor man allerede har flyttet grænsen for den fri abort til senere i gra-

viditeten. Så vidt Det Etiske Råd er bekendt, findes der ikke højkvalitets studier,

som har forsøgt at isolere abortgrænsens betydning for antallet af aborter og

senaborter på tværs af lande, og på grund af de mange forskellige og kulturelt

variable faktorer, som spiller ind på antallet af aborter og senaborter, vil det næppe

være ligetil at gennemføre. Selv om det kan være svært at drage meget klare og

kategoriske konklusioner, kan det dog stadigvæk være værd at se på erfaringerne

fra andre lande, som det så må være op til den enkelte at vurdere relevansen af

for en eventuel ændring af den danske abortgrænse. Ét sådant land er Sverige,

hvor man siden den fri aborts indførelse i 1974 har haft en grænse på 18 uger

79

. Af

den seneste rapport fra den svenske Socialstyrelse fremgår det, at der i 2022 blev

indrapporteret 35.450 aborter blandt 15-44-årige

80

, samtidig med at det anføres, at

det historisk svinger mellem 30.000 og 38.000. Hvis man ser på antallet af aborter

pr. tusinde kvinder i den fødedygtige alder, var det i Sverige i 2022 18, mens det i

2018 som beskrevet var 12 i Danmark. Ligesom i Danmark har man i Sverige også

set et markant fald i antallet af aborter blandt de helt unge.

Hvad der er mest relevant i denne sammenhæng, er dog antallet af senaborter i

Sverige. Som det fremgår af figur 2 nedenfor, bliver ca. 60% af aborterne i Sverige

foretaget inden uge 7, mens næsten 94% af aborterne sker inden uge 12. Samtidig

har antallet af aborter efter uge 12 ligget på tilnærmelsesvist det samme niveau

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

68

de seneste 20 år. Hvis man til sammenligning siger, at der i Danmark udføres ca.

15.000 aborter om året og gives tilladelse til ca. 750 senaborter, bliver det 5% af

aborterne i Danmark, som er senaborter. Det er dog værd at bemærke, at det ikke

nødvendigvis er så lige til at sammenligne tallene fra Sverige og Danmark. Fx

opgør Sverige tallene for antal aborter pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder for

15-44-årige, mens tallene i Danmark opgøres for 15-49-årige, hvilket alt andet lige

er med til at gøre det svenske tal højt sammenlignet med det danske, da der ikke

er så mange kvinder mellem 45 og 49 år, som får foretaget en abort. Samtidig kan

der i princippet også være en række faktorer ud over selve abortgrænsen, som

spiller ind, sådan så antallet af senaborter i Sverige fx ville have været endnu lave-

re, hvis de ikke havde en abortgrænse på 18 uger. Men i fraværet af teorier, som

forklarer eller sandsynliggør noget sådant, er den mest nærliggende konklusion

nok umiddelbart, at den svenske grænse for den fri abort på 18 uger ikke synes at

føre til et øget antal senaborter.

Et andet land, som det kan være værd at sammenligne med, er Island, som i 2019

udvidede den fri abort til uge 22, samtidig med at den nye lov understreger, at det

er vigtigt at afslutte en graviditet så tidligt som muligt, og helst før udløbet af uge

12

81

. I en statistisk rapport udarbejdet af det nationale finske statistikbureau, OSF,

i forbindelse med, at Finland selv har ændret sin abortlovgivningen i mere liberal

retning, så der nu er fri abort til uge 12, konkluderes det, at ”a more liberal legisla-

tion did not cause an increase in the number of abortions in Iceland”

82

. Hvad angår

antallet af senaborter (efter uge 12), var det i Island i 2020 5%, hvilket altså svarer

til niveauet i Danmark.

83

I Norge, hvor grænsen for den fri abort er 12 uger ligesom i Danmark, blev der i

2022 udført 9,8 aborter per 1000 kvinder mellem 15 og 49 år.

84

84,1% af aborterne

blev udført før uge 9, mens 4,9 procent af aborterne blev udført efter uge 12 med

tilladelse fra et såkaldt abortnævn. Der pågår i øvrigt et større udredningsarbejde

i Norge med henblik på bl.a. at vurdere, om der er grund til at ændre grænsen for

den fri abort og abortnævnenes funktion.

85

Et andet land, som det er oplagt at sammenligne med, er Storbritannien, hvor

grænsen for abort er 24 uger

86

. I 2021 blev her foretaget 18,6 aborter per 1000

kvinder i den fødedygtige alder. 89% af de udførte aborter fandt sted før uge 10,

93,5% før udløbet af uge 12, næsten 99% inden uge 20, 1% i uge 20 til 23 og 0,1%

i uge 24 eller efter.

87

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

69

Hvad bør samrådenes rolle være?

Det forrige afsnit har allerede taget hul på én vinkel på samrådenes funktion, idet

ét spørgsmål er, om de bør være godkendende eller blot rådgivende. Svaret på

det spørgsmål afhænger bl.a. af, hvordan man vægter de grundlæggende hen-

syn. Hvis man vægter kvindens selvbestemmelse højt, er det oplagt at tænke, at

samrådene primært bør vejlede den gravide, så hun selv kan træffe den endelige

beslutning om, hvorvidt abort er en god ide eller ej. Hvis man omvendt også læg-

ger betydelig vægt på hensynet til fosteret eller samfundets menneskesyn mere

generelt, og ikke føler sig betrygget i, at kvinden vil give sådanne hensyn tilpas

vægt i sine overvejelser, kan det være én begrundelse for at tildele samrådene en

godkendende funktion. I princippet vil man også kunne argumentere for, at de bør

have en godkendende funktion, fordi den gravide ikke er i stand til at varetage sin

egen interesse. Men det er umiddelbart svært at se, hvorfor graviditetslængden

skulle gøre en afgørende forskel i forhold til den evne, og der er i forvejen lovgiv-

ning, som regulerer, hvad der bør ske, når kvinden ikke er habil.

Et andet spørgsmål vedrører samrådenes sammensætning og grundlaget for deres

virke. Hvad angår deres sammensætning, kan et argument være, at den nuværen-

de sammensætning har en slagside mod det medicinske snarere end det sociale,

idet der skal være to med en lægefaglig baggrund, men kun en med en socialfaglig

baggrund. Det afhænger dog så igen af, hvad grundlaget for samrådenes virke

bør være. I den nuværende lovgivning og praksis har fostermedicinsk indikation

på mange måder en slags forrang, og Abortankenævnet operer med en opdeling

mellem, på den ene side, tilladelser baseret på misdannelser og genfejl, og tilladel-

ser baseret på den gravides forhold. At det angiveligt er lettere at få tilladelse, når

der er tale om misdannelser og genfejl kan ses som en vægtning af et hensyn til

fosteret eller samfundet (eugenik). Det samme kan det forhold, at det er sværere at

få tilladelse ved sociale forhold, idet det kan bero på en bedømmelse af, at barnet

selv ved meget problematiske sociale forhold i princippet kan få et godt liv i en an-

den familie. Spørgsmålet er så, om det er fair, at hensynet til fosteret på den måde

prioriteres på bekostning af hensynet til den gravides selvbestemmelse. Hvis man

ikke mener, at en sådan afvejning er forsvarlig, kan det tale for at udjævne forskel-

len på medicinsk og social indikation, sådan så det enten bliver lettere at få abort

på social indikation eller sværere at få abort på medicinsk indikation. I princippet

behøver en sådan ændring ikke engang at bero på en opprioritering af hensynet til

den gravide, idet den også kan bero på en ændret forståelse af, hvad der er i bar-

nets interesse, sådan så man tillægger barnets interesse i at undgå udfordrende

sociale forhold en større vægt, end det er tilfældet i dag.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

70

I tæt tilknytning til spørgsmålet om samrådenes grundlag, kan det også diskuteres,

om deres praksis er klar, forudsigelig og gennemsigtig nok. Som det fremgik af

afsnittet om menneskerettighederne, er menneskerettighederne forenelige med

både en liberal og restriktiv abortlovgivning, men når der foreligger en abortlovgiv-

ning, kræver de, at den afledte praksis er klar, forudsigelig og gennemsigtig. Og

et kritikpunkt af abortrådenes praksis har netop været, at den ikke er forudsigelig

og gennemsigtig (eller har hjemmel i lovgivningen) (henvisninger). Umiddelbart

giver den manglende hjemmel anledning til at ændre praksis, så den stemmer med

lovgivningen, men det mere fundamentale og langsigtede etiske spørgsmål er, om

det er det, man bør gøre, eller man snarere bør ændre lovgivningen, så den pas-

ser til praksis. Og her afhænger svaret af, hvordan man vægter de underliggende

hensyn. På samme vis er der også et spørgsmål om, i hvilken grad en positivliste

vil kunne afhjælpe problemet med forudsigelighed. På den ene side er det klart, at

den vil kunne give gravide en ide om, hvilken vægt de kan forvente, at bestemte

faktorer vil blive tillagt i en godkendelsesproces. Omvendt kan en positivliste også

risikere at have en stigmatiserende virkning overfor de personer, hvis træk eller

sygdomme fremgår af listen, ligesom den kan give et falsk indtryk af, at det at

opfylde nogle af betingelserne automatisk giver tilladelse til abort, selv om der altid

vil være tale om en samlet, konkret vurdering.

88

Endelig blev der i rådets udtalelse

fra 2007 også argumenteret for, at det rent klinisk kan være en meget vanskelig

opgave at udforme og revidere en positivliste. I 2007 foreslog rådet i stedet, at

Abortankenævnet udformede en række retningsvisende eksempler, som kunne

fungere som en vejledning til, hvad man kan forvente, selv om det også understre-

gede vigtigheden af, at en sådan vejledning ikke bør udvikle sig til en intern regel,

der ophæver eller begrænser det individuelle skøn.

89

Hvordan bør 15-17-åriges ønske om abort håndteres?

Hvad angår håndteringen af 15- til 17-åriges ønske om abort, kan et argument for

at fastholde den nuværende ordning med godkendelse fra forældremyndighedens

indehaver være, at 15- til 17-årige ikke er modne nok til at tage stilling til et så stort

og kompliceret spørgsmål som abort. De har tværtimod brug for, at nogle andre

hjælper og støtter dem ved at tage den endelige beslutning på deres vegne, selv

om det selvfølgelig helst skal ske i dialog med den unge.

Omvendt kan et argument for at lade 15- til 17-årige selv bestemme være, at de

rent faktisk er modne og selvstændige nok til at forholde sig til et spørgsmål som

abort. Især hvis de også har let adgang til uvildig støtte og vejledning. Samtidig

kan et argument også lyde, at der er noget selvmodsigende ved at 15- til 17-årige

ikke selv kan bestemme, om de vil have abort, når den seksuelle lavalder er 15 år

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

71

og 15-årige selv kan henvende sig til deres læge med henblik på at få udleveret

præventionsmidler uden at forældremyndighedens indehaver er klar over det eller

skal godkende det. Her er tanken altså, at hvis man er moden nok til ikke blot at

beslutte, om man vi have sex eller ej, men også til at beslutte, om man vil beskytte

sig mod konsekvenserne af sex eller ej ved at gøre brug af prævention, så er man

også moden nok til at beslutte, om man vil have en abort eller ej, hvis man skulle

blive gravid. Man kan også pege på, at det ifølge Sundhedslovens § 17 i alminde-

lighed er sådan, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke

til behandling, samtidig med at forældremyndighedens indehaver skal have infor-

mation og inddrages i den mindreåriges beslutning. Det er altså et velkendt princip

og en problemstilling, sundhedspersonalet er vant til at håndtere.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Noter

1.

2.

72

Se Eventuel ændring af abortgrænsen (2007). https://nationaltcenterforetik.dk/etiske-temaer/

abort-og-fosterdiagnostik/2007/evt-aendring-af-abortgraensen-2007. I 2014 udgav rådets davæ-

rende formand, Jakob Birkler, også Bogen om provokeret abort: Perspektiver og udfordringer.

Se rådets Etik og sprogbrug – fra vugge til grav (2012) for mere om sproget betydning for etiske

diskussioner: https://nationaltcenterforetik.dk/etiske-temaer/indretning-af-sundhedsvaese-

net/2012/etik-og-sprogbrug-fra-vugge-til-grav

S. 17, Det Etiske Råd: Brugen af Kaliumindsprøjtning ved sene aborter i det danske sundheds-

væsen. https://nationaltcenterforetik.dk/Media/637872629898054479/2013-05-21-Brugen-af-kali-

umindsproejtning-ved-sene-aborter-i-det-danske-sundhedsvaesen.pdf

https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/548e08cee4b06f8a5b-

8130d7/1418594510349/14-11-29+Ab+med+guide+14.pdf

https://www.plannedparenthood.org/uploads/filer_public/42/8a/428ab2ad-3798-4e3d-8a9f-

213203f0af65/191011-the-facts-on-mifepristone-d01.pdf

5.

6.

7.

8.

9.

10.

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/abort/medi-

cinsk-abort/

S. 4 https://nationaltcenterforetik.dk/Media/637872629898054479/2013-05-21-Brugen-af-kalium-

indsproejtning-ved-sene-aborter-i-det-danske-sundhedsvaesen.pdf

Ibid.

Ibid. Se også https://smer.se/wp-content/uploads/2019/02/Smer-2019.1-Livstecken-efter-sen-

abort-1.pdf

https://politiken.dk/indland/art9344170/Jordemoder-forklarer-proceduren-ved-en-sen-abort

Se Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks guidelines for 2. trimester abort: ht-

tps://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/63b577cc28

2e257405196148/1672837069855/2.trimester+abort.pdf

Se Schoenwolf et al. (2012): Larsens Human Embryologi. FADLs Forlag

https://www.rcog.org.uk/media/xujjh2hj/rcogfetalawarenesswpr0610.pdf

Se fx Derbyshire & Bockmann (2020): ‘Reconsidering Fetal Pain’, i Journal of Medical Ethics:

https://jme.bmj.com/content/46/1/3

https://www.rcog.org.uk/media/gdtnncdk/rcog-fetal-awareness-evidence-review-dec-2022.pdf

De forskellige forståelser og begrundelser er beskrevet endnu mere udførligt i rådets udtalelse

Eventuel ændring af abortgrænsen fra 2007. https://nationaltcenterforetik.dk/etiske-temaer/

abort-og-fosterdiagnostik/2007/evt-aendring-af-abortgraensen-2007

Ibid. s. 8f.

S. x

https://menneskeret.dk/udgivelser/abort-menneskeretligt-perspektiv

s. 13.

S. 11.

S. 23

S. 12

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903. Se også Janne Rothmar Herrmann (2008): Rets-

beskyttelsen af foster og befrugtede æg – Om håndteringen af retlige hybrider.

S. 23 og 28. https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/349316/9789240039483-eng.pdf?-

sequence=1&isAllowed=y

3.

4.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

73

25.

26.

27.

28.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Abort/1-Abort_Hvis_du_er_i_tvivl.ashx?sc_

lang=da&hash=7D8332EBAA0A98525C3D6DC3686B386C

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Abort/2-Abort_Saadan_kommer_du_igennem.ashx

Sundhedsloven (retsinformation.dk)

For at en undersøgelse kan karakteriseres som diagnostisk, må undersøgelsesresultatet (diag-

nosen) være så sikker, at det kan danne grundlag for en beslutning om intervention (fx i form af

behandling eller abort). Diagnostiske undersøgelser af fosterrepræsentativt væv fra en fostervand-

sprøve eller moderkagebiopsi er, hvis de udføres i et kvalitetssikret regi, af meget høj diagnostisk

sikkerhed.

Ultralydskanning i graviditeten - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Trisomi betegner det tilfælde, hvor der i hver celler findes en ekstra kopi af et bestemt kromosom.

Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagno-

stik - Sundhedsstyrelsen

Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagno-

stik - Sundhedsstyrelsen

https://www.rigshospitalet.dk/undersoegelse-og-behandling/find-undersoegelse-og-behandling/

Sider/Moderkageproeve-og-fostervandsproeve-30064.aspx

https://danskelove.dk/autorisationsloven

Mette Hartlev, Ulla Hybel og Peter Bak Mortensen, Sundhed og jura – Sundhedsretslige perspek-

tiver på sundhedsvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder, Jurist- og Økonomiforbundets

Forlag, 2013.

Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagno-

stik - Sundhedsstyrelsen

Fosterdiagnostik - Sundhedsstyrelsen

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/gravid---undersoegelser-af-fostret

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1994/60310

EVITA TEST – THE RISK-FREE CHROMOSOME ANALYSIS

https://static1.squarespace.com/static/5d8120d60fe9717b4299a867/t/5dd453071ea0477021df-

7be6/1574195985916/Koensbestemmelse_af_fostre_ved_ultralydsscanning_Final_versi-

on_23-1-2015+_+15-9-2015.pdf

https://babyscreen.dk/produkt/gender-reveal-hjemmeproeve/

Uttalelse, Fosterdiagnostikk i utlandet og personvern (bioteknologiradet.no)

Formænd for etiske råd: Hvem vil vi gerne dele dna-data med? - politiken.dk

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Fosterdiagnostik/Retningslinjer-for-fosterdiagnostik.

ashx

https://evitatest.com/da/faa-svar/

https://www.graviditetsscanning.dk/NiftyTest

https://www.sundhed.dk/

https://www.varusfod.dk/

https://down.dk/

https://ugeskriftet.dk/videnskab/sundhedsstyrelsens-informationspjece-til-gravide-medforer-utryg-

hed

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

74

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

64.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

84.

https://uniavisen.dk/videnskabet-er-information-svaret-paa-etiske-spoergsmaal/

Fremtidens fosterdiagnostik | Nationalt Center for Etik

https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/klinisk-genetisk-afdeling/dccr/

https://down.dk/om-downs-syndrom/

https://www.dr.dk/nyheder/indland/flere-downs-boern-i-andre-lande

https://www.information.dk/debat/2017/12/danmark-sorterer-fostre-stoerste-selvfoelgelighed

henvisning

S. 26 https://stpk.dk/media/q5ofmpue/abortanken%C3%A6vnet-2019.pdf

S. 194

S. 35 https://stpk.dk/media/lvplozbr/abortankenvnets_rsberetning_2016.pdf

S. 195

S. 195

S. 26 https://stpk.dk/media/dgnbpoiu/abortanken%C3%A6vnets-%C3%A5rsberetning-2021.pdf

S. 197

S. 45 https://stpk.dk/media/lvplozbr/abortankenvnets_rsberetning_2016.pdf

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2019/aborter18_05042019

s.7:https://stpk.dk/media/dgnbpoiu/abortanken%C3%A6vnets-%C3%A5rsberetning-2021.pdf

Ibid. s. 8

Ibid. s. 9

Ibid. s. 11

https://stpk.dk/media/ucylw4qk/abortanken%C3%A6vnet-%C3%A5rsberetning-2020.pdf

Ibid. s. 8

Ibid. s. 13.

Ibid. s. 11.

s. 14: https://stpk.dk/media/dgnbpoiu/abortanken%C3%A6vnets-%C3%A5rsberetning-2021.pdf

https://ugeskriftet.dk/bfl/tidsgraensen-legal-provokeret-abort-bor-revideres

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35819201/

https://lagen.nu/sou/2005:90#S4

https://www.socialstyrelsen.se/statistik-och-data/statistik/alla-statistikamnen/aborter/

Termination of Pregnancy Act No 43 2019.pdf (government.is)

https://thl.fi/en/web/thlfi-en/statistics-and-data/statistics-by-topic/sexual-and-reproductive-health/

abortions/induced-abortions-in-the-nordic-countries

https://abort-report.eu/statistics/iceland/

https://www.fhi.no/op/abortregisteret/abort---fakta-med-statistikk/#fleirtalet-av-svangerskapsav-

brot-skjer-i-lpet-av-dei-fyrste-8-vekene

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

75

85.

86.

https://www.regjeringen.no/no/dep/hod/org/styrer-rad-og-utvalg/abortutvalget/id2920246/

https://www.gov.uk/government/statistics/abortion-statistics-for-england-and-wales-2021/aborti-

on-statistics-england-and-wales-2021 . Som noget særligt er aborten i teorien ikke fri i Storbritan-

nien, idet aborten skal godkendes af to læger, som vurderer, at den lever op til mindst en af de

syv grunde, som kan give tilladelse til abort. Grundene minder meget om dem, der findes i den

danske abortlovgivning, men i Storbritannien har der udviklet sig en praksis, så det næsten er

umuligt ikke at opfylde én af grundene. Således udføres 98% af aborterne under ’Ground C’ som

siger, at man kan få tilladelse til abort, hvis “the pregnancy has NOT exceeded its 24th week and

that the continuance of the pregnancy would involve risk, greater than if the pregnancy were ter-

minated, of injury to the physical or mental health of the pregnant woman”. 99,9% af tilladelserne

med henvisning til Ground C var i 2021 baseret på risiko for kvindens ’mental health’.

https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/

file/1145747/Abortion-statistics-2021-data-tables-revision-March2023.ods

Rapporten fra 2007, s. x

87.

88.

89.

Det Etiske Råd

Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå?

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 228: Udtalelse fra Det Etiske Råd: Provokeret abort: for hvem og hvornår?

Ørestads Boulevard 5

2300 København S

[email protected]

nationaltcenterforetik.dk