Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 224
Offentligt
Fra:
Henrik Busch
Sendt:
23. september 2023 09:14
Til:
DEP
Emne:
KOMMUNERNES ADMINSTRATION HAR TAGET OVERHÅND!!! STOP klynkeriet på Rådhusene! - Lad
være med at true med forringelser af velfærden! - KIK indad og løs opgaverne!
Kære Ministre!
KOMMUNERNES ADMINSTRATION HAR TAGET OVERHÅND!!!
Landets kommuner bøvler med budgetterne hvert år ved denne tid.
Nu skal vi igen høre på at Rådhusene ikke kan få budgetterne til at hænge sammen trods flere penge fra
staten!
De truer så meget belejligt at skære i velfærden overfor børn og ældre – det lyder altid godt i pressen –
men dækker i virkeligheden over at de slet, slet ikke kikker indad og ser på de enorme udgifter de har til
administration.
Det er utroligt at ingen journalister kan gennemskue de lokale politikere der står frem og klager deres nød
over at budgetterne ikke kan hænge sammen – mens de bruger løs på alle mulige andre områder – f.eks.
deres ledelse og administration.
Ser man på hvor meget der bruges på ledelse i de danske kommuner, så er der kæmpe forskel.
Den kommune der bruger flest såkaldte årsværk på ledelse og administration har 3 gange så mange ansatte
som Dukse kommunerne Dragør, Greve og Herning. I den ”værste” kommune er der 30,5 ansatte pr. 1.000
borgere og i den mest ”effektive” kommune kun 10,9.?
HVAD GØR DE BEDSTE BEDRE?
Kommunerne bruger til administration pr. borger mellem 4.278 kr. og 13.152 kr. – Tænk hvis alle gjorde
som Holstebro, Vejle eller Viborg. De store forskelle er resultaterne af kæmpe forskelle i produktiviteten og
effektiviteten i landets 98 kommuner – skriver Kommunernes Landsforening i deres årsrapport for 2022.
Pengene fosser ud til administration!
Sygefraværet i landets kommuner blandt de ansatte er stærkt bekymrende. Helt op til 14 sygedage pr. år
hvilket er præcist dobbelt så mange som den ”dygtigste” kommune. Hvordan ser den kommunale ledelse
ud? – Hvem er bedst til at skabe det rette arbejdsmiljø så medarbejderne ikke bliver syge men rent faktisk
går på arbejde? Lemvig, Gribskov og Århus er blandt de bedste her.
Ikke alle kommuner er lige flittige til at konkurrenceudsætte de opgaver der skal løses og der spildes derfor
rigtig mange penge hvert år. Nogle kommuner nærmer sig 50% af alle opgaver udbydes og
konkurrenceudsættes mens andre ligger under 20% af opgaverne – mon ikke der ligger nogle penge her at
hente til mere velfærd?
Kommunerne har lavet et samarbejdet om offentlige indkøb som via volumen skulle kunne give endnu
bedre indkøbspriser – også kaldet SKI aftalerne. Visse kommuner køber KUN ind via disse aftaler og det må
anses som en fordel når man udnytter fællesskabet til alle indkøb men ganske mange kommuner køber alt
for meget udenfor disse aftaler og betaler sikkert alt for meget. Kun EN´ kommune køber alt igennem disse
fælles indkøbsaftaler og det er Vallensbæk. I Herning er det kun 20% af alle indkøb der går via fælles aftaler