SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Indhold

Afsnit 1: 10-årsplan for psykiatrien

og mental sundhed ……………………….

Afsnit 2: Målsætninger og indikatorer

…………………………………….……………

Afsnit 3:

Tvang i psykiatrien ……………………………………………………….………….

Afsnit 4: Prioriterede indsatser og finansiering

……………………………….……

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk

Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne om en

10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed

Med denne aftale sættes rammen

for den politiske forpligtelse til at udvikle det

samlede psykiatriområde og indsatsen for bedring af den mentale sundhed i Danmark

de kommende 10 år. Aftalepartierne er enige om 19 ambitiøse mål, som spænder bredt

og favner mental sundhed, forebyggelse, tidlig indsats og såvel behandlings- som

socialpsykiatrien, jf. aftalens afsnit 2. Til målene er knyttet indikatorer, så det kan

monitoreres, om udviklingen er på rette vej. Aftalepartierne er enige om, at der

iværksættes en række initiativer som første skridt til forbedring af psykiatrien og den

mentale sundhed.

Aftaleparterne konstaterer i den forbindelse, at der med denne aftale tages de første,

vigtige skridt i en samlet 10-årsplan for den ønskede udvikling, og noterer sig, at det

faglige oplægs helt fundamentale initiativer for en langsigtet plan for hele området

igangsættes. Der er dog samtidig enighed om, at disse første skridt på ingen måde kan

stå alene.

Det er nødvendigt med en gradvis opbygning over det næste årti, og alle sektorer

oplever mangel på kompetent arbejdskraft. Af samme grund er der behov for en aftale,

som sikrer et løbende fokus på den langsigtede udvikling og opbygning af den samlede

indsats. Det er ikke muligt at planlægge alle indsatser over de næste 10 år i detaljer,

hvorfor der er enighed om, at det faglige oplæg er et godt grundlag for løbende at følge

udviklingen.

Der er behov for en langsigtet og helhedsorienteret plan og for konkrete indsatser

her og nu.

Styrelsernes faglige oplæg indeholder fem prioriterede indsatsområder, hvor

behovet for at sætte ind vurderes at være størst. Af oplæggets i alt 37 anbefalinger

knytter 10 af dem sig til disse indsatsområder. Det faglige oplæg anviser på den måde

en retning for, hvorledes en 10-årsplan bør igangsættes. Den efterfølgende prioritering

og rækkefølge skal således tilpasses udviklingen på området over årene.

Udover midler allerede i 2023 til den regionale psykiatri er aftalepartierne enige om

–

helt i overensstemmelse med det faglige oplæg

–

som det første at tage hul på samtlige

anbefalinger knyttet til de prioriterede indsatsområder i det faglige oplæg, jf. afsnit 4.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Dette indebærer:

1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk

mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse

2. Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og her-og-nu

kapacitetspakke til den regionale psykiatri

3. Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser

4. Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

5. Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser

Der prioriteres dermed indsatser, hvor behovet er størst,

herunder ved at oprette et

lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med

symptomer på psykisk lidelse samt styrke indsatsen til mennesker med svær grad af

psykisk lidelse. Samtidig sættes der ind for at skabe bedre rammer i både behandlings-

og socialpsykiatrien ved bl.a. at prioritere kvalitet, udvikling og forskning - både for hele

tiden at kunne tilbyde mennesker med psykiske lidelser den mest gavnlige behandling,

og for at rekruttere og fastholde personale. Det er samtidig også vigtigt at se

indsatserne i sammenhæng.

Der skal løbende følges op på udviklingen.

Den aftalte opfølgning består af to dele: 1)

En årlig status og 2) løbende faglig vurdering hvert 2. år.

Sundhedsstyrelsen laver årligt (første halvår) en status for de aftalte målsætninger i

form af et statusnotat. Dette bidrager til et billede af status og fremdrift i forhold til de i

aftalen fastsatte indikatorer, så det sikres, at udviklingen er på rette vej. Andre relevante

ministerier, styrelser, herunder Socialstyrelsen, og aktører på området, herunder KL og

Danske Regioner, inddrages. Statusnotatet oversendes til aftalepartierne.

I overensstemmelse med det faglige oplæg er aftalepartierne enige om, at der

derudover bør sikres en grundig evaluering af de igangsatte indsatser samt overblik over

status på indsatserne.

Der nedsættes på den baggrund et bredt sammensat råd

i Sundhedsstyrelsen, som i

samarbejde med Socialstyrelsen hvert andet år får til opgave at foretage en faglig

vurdering, der samler op på status for udviklingen hen mod opfyldelse af de fastsatte

målsætninger og dertil knyttede anbefalinger. Rådet forankres organisatorisk i

Sundhedsstyrelsen med repræsentanter, der har bidraget til udarbejdelse af det faglige

oplæg, bl.a. en række patient- og pårørendeorganisationer, relevante ministerier og

styrelser samt eksterne eksperter og aktører på området, herunder KL og Danske

Regioner, med mulighed for inddragelse af yderligere parter.

De faglige vurderinger baseres på de årlige statusnotater og vurderer fremdrift i forhold

til opnåelse af de aftalte målsætninger. Dette indebærer også, at rådet forpligtes til at

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

foretage en status og vurdering af igangsatte og resterende anbefalinger som følge af

den aktuelle udvikling på området. Tilsvarende vil indikatorer og målsætninger i relevant

omfang kunne opdateres, indsatser tilpasses osv.

De faglige vurderinger danner derudover grundlag for en forespørgselsdebat i

Folketinget og dermed politiske drøftelser om den videre retning mod opfyldelsen af de

aftalte målsætninger.

Etableringen af den nærmere monitoreringsmodel vil blive drøftet med KL og Danske

Regioner. Vedrørende målsætning om forebyggelse af tvang, noterer aftalepartierne sig,

at sundhedsministeren vil indgå i drøftelser med Danske Regioner om en ny, ambitiøs

aftale med regionerne med udgangspunkt i aftalens fastsatte mål om tvang samt

Sundhedsstyrelsens forslag til nye tvangsmålsætninger, jf. aftalens afsnit 3, og hvor

fokus skal være på den enkelte patient, læring og forebyggelse. Eventuelle nye

tvangsmålsætninger skal kunne tages i brug inden for den aftalte økonomiske ramme.

Prioritering forudsætter finansiering.

Med aftalen løftes psykiatrien med 0,5 mia. kr.

årligt fra 2023 og frem. Dermed noterer aftalepartierne sig, at der siden 2019 samlet er

prioriteret et løft af kapaciteten i psykiatrien på 1,1 mia. kr. i 2023 og frem. Det vil

derudover være op til den enhver tid siddende regering sammen med Folketingets

partier at prioritere konkrete initiativer, der skal understøtte opnåelsen af de fastsatte

målsætninger i denne aftale.

Aftalepartierne er med aftalen enige om at stemme for, at initiativerne med de angivne

udgiftsprofiler og finansieringskilder indarbejdes på finansloven for 2023.

Aftalepartierne er enige om, at der som en del af en aftale om finansloven for 2023

afsættes 201,6 mio. kr. i år 2023, 481,8 mio. kr. i 2024, 470,4 mio. kr. i 2025, 478,8 mio.

kr. i 2026 og 458,6 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Herudover afsættes 27,5 mio. kr. i

2023 og 41,4 mio. kr. årligt fra 2027 og frem fra reserve vedr. afgift på nikotinprodukter

fra finansloven for 2022.

Aftalepartierne er hertil også enige om, at hjælp til pårørende prioriteres, og om

prioritering af indsatser, der skal hjælpe de mest udsatte unge med psykiske lidelser i

ordinært job eller uddannelse.

Aftalepartierne noterer sig, at der med regeringens oplæg til forhandlinger om

forskningsreserven afsættes 100 mio. kr. i 2023 til bedre rammer for forskning i

psykiatrien. Endelig noterer aftalepartierne sig, at der med regeringens oplæg til

forhandlinger om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og

arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 (SSA23), indgår initiativer for 189,9 mio. kr. i

2023-2026 til konkrete indsatser på tværs af psykiatriområdet. De konkrete initiativer og

finansiering fra SSA2023-2026 og forskningsreserven er med forbehold for de endelige

aftaler, der afventer de respektive forhandlinger herom.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Med disse initiativer sættes der, ud over de prioriterede indsatsområder, også initiativer

i værk for en række yderligere anbefalinger fra det faglige oplæg, så der samlet tages

hul på i alt 19 ud af 37 anbefalinger.

Aftalepartierne noterer sig samtidig, at der med Aftale om finansloven for 2020 blev

afsat 600 mio. kr. årligt til en styrket psykiatri i regionerne, hvoraf der i 2024 omlægges

150 mio. kr. fra anlæg til et løft af driftsrammen. Med Aftale om regionernes økonomi

for 2023, har regionerne tilkendegivet, at midlerne bl.a. anvendes til at øge

normeringen i bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på bl.a. at øge

behandlingskvaliteten hos de sværest psykisk syge børn og unge.

Aftalepartierne noterer sig derudover, at regionerne løbende har prioriteret yderligere

midler til at løfte psykiatriområdet. Senest er der med regionernes budgetaftaler fra

2023 afsat knap 100 mio. kr. i 2023 til en prioritering af psykiatrien.

Aftalepartierne noterer sig endeligt, at der med Aftale om finansloven for 2021 blev

afsat 22,8 mio. kr. i 2021 og 47,2 mio. kr. årligt fra 2022 og frem til en udvidelse og

permanentgørelse af forsøgsordningen med gratis psykologhjælp for personer med let

til moderat depression og angst mellem 18 og 24 år.

Alle ressourcer skal udnyttes optimalt, og alle faggrupper skal bidrage til udviklingen.

Behovet for sammenhængende og tværfaglige indsatser på tværs af sektorer kan ikke

lykkes uden bidrag fra et bredt spektrum af kompetente personalegrupper. En 10-

årsplan for psykiatrien skal understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde,

herunder med fokus på smidigere deling af nødvendige oplysninger, mellem kommuner,

almen praksis, psykiatrien og andre relevante aktører. Nærmere analyser af barrierer for

deling af oplysninger, som er aftalt i sundhedsreformen, vil bidrage hertil. Nye

muligheder for bedre organisations- og kapacitetsudnyttelse skal undersøges, ligesom

alle ressourcer og kompetencer bringes i spil til gavn for behandlingen af den enkelte

borger. Det kan være social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker,

psykologer herunder specialpsykologer, psykiatere, socialrådgivere, socialpædagoger

fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. Det vil give rum for større variation i de anvendte

behandlingsformer, forebygge brug af tvang og overmedicinering samt sikre et holistisk

perspektiv på de mennesker, der skal hjælpes.

Aftalepartierne er enige om at fortsætte arbejdet

med et samlet regionalt

dobbeltdiagnosetilbud. Herudover er partierne enige i, at der arbejdes videre med at

psykiatrien skal fylde mere i den lægelige videreuddannelse. Aftalepartierne er enige

om, at der er behov for at uddanne social- og sundhedsassistenter specialiserede i

henholdsvis psykiatri og demens. Partierne er derfor enige om, at der arbejdes videre

med at etablere specialiseringsforløb i psykiatri og demens på baggrund af en rapport

fra Sundhedsstyrelsen. Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at der med

finansloven for 2019 er afsat 4 mio. kr. årligt til at styrke karrierevejene for social- og

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

sundhedsassistenter. Aftalepartierne noterer sig endelig, at der skal ske en stigning i

speciallæger i både psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

For at sikre en god implementering og lokal forankring, vil regeringen drøfte og aftale

den nærmere implementering af initiativerne med Danske Regioner og KL.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

MÅLSÆTNINGER

AKTUEL

DATA

EKSEMPEL PÅ

INDIKATOR

Børn og unges mentale

sundhed er forbedret.

Samlet set i 2018 angiver 11 % af

eleverne, at de har lav

livstilfredshed, 57 % af eleverne har

middelhøj livstilfredshed, og 32 %

angiver, at de har høj livstilfredshed.

34 pct. af pigerne og 21 pct. af

drengene mellem 16-24 år

rapporterede i 2021 om dårlig

mental sundhed.

Elevernes generelle trivsel i

folkeskolen i 2021/2022 ligger på 3,7

ud af 5, hvor 5 er højest trivsel.

På erhvervsuddannelserne og FGU

har eleverne i 2021 en gennemsnitlig

trivsel på hhv. 4 og 3,9 ud af 5, hvor

5 er højest trivsel.

På de gymnasiale uddannelser har

eleverne i 2021 en gennemsnitlig

score på 4. Her er trivslen målt ved

graden af enighed i udsagnet ”Jeg er

glad for at gå i skole”.

Flere børn og unge skal have en høj

livstilfredshed

(skolebørnsundersøgelsen)

Andel af unge (16-24 år) med dårlig

mentalt helbred i Den Nationale

Sundhedsprofil falder

Der arbejdes videre med at udvikle

en indikator baseret på elevfravær i

folkeskolen.

Der arbejdes på at udvikle

indikatorer for hhv. stigning i andel

af børn og unge, der trives i skolen,

samt fald i andel af børn og unge,

der har lav trivsel i skolen.

Mennesker med psykiske

lidelser lever længere liv.

Antal dødsfald med

selvmord/selvmordsforsøg som

årsag (2020): 580.

Selvmordrate (antal selvmord pr.

100.00 borgere) (2020): 9,9.

Dødelighed blandt borgere (15-74 år)

med udvalgte psykiske lidelser var

3,7 gange højere end blandt alle

borgere i den danske befolkning (15-

74 år) i 2021.

Selvmordrate reduceres med 33 %.

Overdødelighed blandt borgere med

psykiske lidelser reduceres.

Flere børn og unge med

psykiske lidelser fuldfører

hhv. grundskolen og

en ungdomsuddannelse.

Fuldført ungdomsuddannelse blandt

unge med psykiske lidelser (2014-

2018): 56,8 %.

Andelen af 25-årige, der har haft en

psykiatrisk relateret

sundhedskontakt inden for de

seneste 10 år, som også har fuldført

en ungdomsuddannelse øges.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Der arbejdes på at udvikle en

indikator baseret på elever, der ikke

fuldfører grundskolen.

Flere mennesker med

psykiske lidelser fastholdes

på arbejdsmarkedet.

Fastholdelse af mennesker med

psykiske lidelser på arbejdsmarkedet

(2018): 59,7 %.

Andelen af beskæftigede borgere

(25-64 år) med nydiagnosticeret

psykisk sygdom, som er i

beskæftigelse seks måneder efter

diagnosen øges.

Mennesker med psykiske

lidelser bliver i højere grad

inkluderet og accepteret i

samfundet.

I 2019 svarer 49 %, at de er enige i,

at det er mere accepteret i den

danske befolkning at have en fysisk

sygdom end en psykisk sygdom.

26 % svarer, at de er enige i, at

personer med psykisk sygdom ofte

er farligere end andre personer.

Der arbejdes videre med udvikling af

indikator.

Mental sundhed er fremmet

vha. øget deltagelse i

civilsamfundets fællesskaber

i fx kultur-, idræts- og

foreningslivet.

2.560.808 medlemmer i

foreningsidrætten i 2021.

Fra 2018-2020 svarede

gennemsnitligt 36 pct. af den voksne

befolkning over 16 år, at de har

deltaget i fritidsaktiviteter inden for

de seneste tre måneder.

Højere organisationsgrad i kultur-,

idræts- og foreningslivet

Øget deltagelse for udsatte grupper i

kultur-, idræts- og foreningslivet.

Mennesker med psykiske

lidelser og samtidigt misbrug

får en mere

sammenhængende og

effektiv behandling.

Med ØA23 blev det aftalt, at der

etableres et regionalt

dobbeltdiagnosetilbud fra 1/1-2024.

Sundhedsstyrelsens har igangsat et

arbejde med at udarbejde en

visitationsretningslinje for dette

tilbud.

Målsætninger og indikator

fastsættes på baggrund af

udarbejdelsen af

visitationsretningslinje, der

udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.

Forskning i psykiatrien er

prioriteret.

Ikke tilgængelig data.

Der arbejdes videre med udvikling af

indikator.

Personalet har lyst til at

arbejde på psykiatriområdet.

Ved udgangen af 2021 var der ansat

12.717 fuldtidsbeskæftigede i

psykiatrien med patientrettede

funktioner.

Antal speciallæger inden for

specialet psykiatri stiger til 1.400 i

2035.

Antal speciallæger inden for

specialet børne- og

ungdomspsykiatri stiger til 500 i

2035.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Antal speciallæger i arbejdsstyrken

inden for specialet psykiatri i 2020:

977

Antal speciallæger i arbejdsstyrken

inden for specialet børne- og

ungdomspsykiatri i 2020: 259

Der arbejdes videre med udvikling af

yderligere indikator.

Børn og unge oplever

rettidig, tilfredsstillende og

inddragende hjælp.

Overholdelsen af udredningsretten i

børne- og ungdomspsykiatrien lå i 2.

kvartal 2022 på 39 %.

Den gennemsnitlige ventetid til

behandling var i 2. kvartal 2022 18

dage.

I 2021 lå de ambulante patienter på

4,08 og de indlagte patienter på 3,24

ud af 5 ift. deres tilfredshed med

besøg/indlæggelse i børne- og

ungdomspsykiatrien.

Overholdelse af udredningsretten.

Den gennemsnitlige ventetid

nedbringes.

Den Landsdækkende Undersøgelse

af Patientoplevelser (LUP Psykiatri)

for patienter i børne- og

ungepsykiatrien viser bedring i

følgende udsagn:

- "Jeg

er alt i alt tilfreds med mit

besøg / min indlæggelse"

- "Jeg er med til at træffe

beslutninger om undersøgelse /

behandling"

Der arbejdes med udvikling af

yderligere indikatorer.

Patienter udskrives ikke før

tid.

Andelen af akutte genindlæggelser

inden for 30 dage i psykiatrien var i

2021 på 24,4 % i hele landet.

Stigning på 1,6 procentpoint fra

2019.

I 2. kvartal 2022 blev

udredningsretten i 77 % af tilfældene

overholdt.

Den gennemsnitlige ventetid til

behandling var i 2. kvartal 2022 27

dage.

I 2021 lå den samlede tilfredshed på

4,23 ud af 5 ift. deres tilfredshed

med besøg/indlæggelse i

voksenpsykiatrien. For somatikken er

det tilsvarende tal 4,28.

Andelen af akutte genindlæggelser

nedbringes med 5 % i 2026, 10 % i

2030 og 15 % i 2035.

Voksne oplever rettidig,

tilfredsstillende og

inddragende hjælp i

psykiatrien.

Overholdelse af udredningsretten.

Den gennemsnitlige ventetid

nedbringes.

Den Landsdækkende Undersøgelse

af Patientoplevelser (LUP Psykiatri)

for patienter i voksenpsykiatrien

viser bedring

i følgende udsagn:

- "Jeg

er alt i alt tilfreds med mit

besøg / min indlæggelse

- "Jeg er med til at træffe

beslutninger om undersøgelse /

behandling".

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Pårørende får tilstrækkelig

støtte og hjælp.

I 2021 lå de pårørende samlet på

3,97 ud af 5 ift. deres tilfredshed

med en pårørendes

besøg/indlæggelse.

Den Landsdækkende Undersøgelse

af Patientoplevelser (LUP Psykiatri)

for pårørende viser bedring i

følgende udsagn:

- "Jeg

får de informationer, jeg har

behov for"

- "Jeg får hjælp til at håndtere

patienten / mit barns psykiske

vanskeligheder"

- "Jeg er alt i alt tilfreds med

patientens / mit barns besøg /

indlæggelse".

Brugen af tvang i psykiatrien

er nedbragt.

Antal personer, der bæltefikseres i

2021: 1.128 personer.

Antal personer pr. 100.000 borgere,

hvor er er anvendt bæltefiksering i

2021: 19 personer.

Antal personer der får beroligende

medicin med tvang i 2021: 2.230

personer.

Antal personer per 100.000 borgere,

der får beroligende medicin med

tvang i 2021: 38 personer.

Antal personer, der fastholdes i

2021: 1.023 personer.

Antal personer per 100.000 borger,

hvor der har været anvendt

fastholdelse i 2021: 18 personer.

Antal voksne, der tvangsindlægges i

2021: 3.020 voksne.

Antal voksne pr. 100.000 borgere,

der tvangsindlægges i 2021: 64

voksne.

Antal af børn og unge under 18, der

tvangsindlægges i 2021: 163 børn.

Antal børn og unge under 18 pr.

100.000 borgere, der

tvangsindlægges i 2021: 14 børn.

Anvendelsen af tvang i psykiatrien

skal nedbringes i løbet af de næste

10 år.

Omfanget af tvangsindlæggelser skal

nedbringes i løbet af de næste 10 år.

Børn og unge, som er en særlig

sårbar patientgruppe, skal være i

fokus.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Brugertilfredshed med

botilbud.

Brugertilfredshedsundersøgelse

gennemført som pilotprojekt af VIVE

i 2021 viser

77 pct. af borgerne i

botilbud/botilbudslignende tilbud

angav, at de var tilfredse eller meget

tilfredse med den støtte, de fik. 71

pct. oplever, at støtten i nogen eller i

høj grad hjælper dem til at klare

flere ting i hverdagen.

80 pct. af borgerne på

botilbud/botilbudslignende tilbud

oplever at trives på botilbuddet,

mens 8 pct. oplever, at de i mindre

grad eller slet ikke trives.

84 pct. af borgerne i

botilbud/botilbudslignende tilbud

oplever kontakten til personalet på

botilbuddet som god eller meget

god. Hertil oplever 70 pct. af

borgerne, at der er tid nok, mens 20

pct. oplever i mindre grad eller at

der slet ikke er tid nok.

Brugertilfredshedsundersøgelse af

VIVE viser tilfredshed blandt borgere

i botilbud

Bedre overgange mellem

behandlings- og

socialpsykiatrien.

Andelen af akutte genindlæggelser

inden for 30 dage i psykiatrien var i

2021 på 24,4 % i hele landet.

Stigning på 1,6 procentpoint fra

2019.

Andelen af akutte genindlæggelser

nedbringes med 5 % i 2026, 10 % i

2030 og 15 % i 2035.

Brugertilfredshed med

socialpædagogisk støtte i

eget hjem.

Brugertilfredshedsundersøgelse

gennemført som pilotprojekt af VIVE

i 2021 viser

86 % af borgerne i eget hjem angav,

at de er tilfredse eller meget

tilfredse med den støtte, de får,

Brugertilfredshedsundersøgelse af

VIVE viser tilfredshed blandt

borgere, der modtager

socialpædagogisk støtte i eget hjem

Det skal i forbindelse med fastlæggelse af baseline afklares, hvordan socialpsykiatriske tilbud afgrænses, idet undersøgelsen

i udgangspunktet omfatter alle beboere på botilbud og modtagere af socialpædagogisk støtte på tværs af målgrupper.

Regeringen har i forbindelse med igangværende forhandlinger om det specialiserede socialområde (ESS) foreslået en

brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år, indikatoren forudsætter aftale herom.

Det skal i forbindelse med fastlæggelse af baseline afklares, hvordan socialpsykiatriske tilbud afgrænses, idet undersøgelsen

i udgangspunktet omfatter alle beboere på botilbud og modtagere af socialpædagogisk støtte på tværs af målgrupper.

Regeringen har i forbindelse med igangværende forhandlinger om det specialiserede socialområde (ESS) foreslået en

brugertilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Indikatoren forudsætter aftale herom.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

mens 6 % er utilfredse eller meget

utilfredse med støtten.

74 % af borgere i eget hjem angav, at

de i nogen grad eller i høj grad

oplever, at den støtte, de modtager,

hjælper dem til at trives, mens 9% i

mindre grad eller slet ikke oplever, at

støtten hjælper dem til at trives.

89 % af borgerne i eget hjem svarer,

at de oplever kontakten til deres

hjemme-vejleder som god eller

meget god. Hertil oplever 80 %, at

der er tid nok, mens 11 % oplever at

der i mindre grad eller slet ikke er tid

nok.

Socialt udsatte børn og unge

med psykiatriske diagnoser

trives.

Trivselsundersøgelsen blandt

anbragte børn og unge. Blandt andet

spørges der i undersøgelsen ind til

livstilfredshed: ”Hvor tilfreds er du

for tiden med dit liv? Tænk på en

skala fra 0 til 10, hvor 10 betyder

”det bedst mulige liv” og 0 betyder

”det værst tænkelige liv”. Hvor ligger

du på skalaen?”.

I 2020 svarede 35% af anbragte

unge, at de oplevede lav

livstilfredshed. Der bliver i rapporten

ikke fremlagt særskilte resultater for

børn og unge med psykiatriske

diagnoser, men det er muligt at

koble data fra Trivselsundersøgelsen

med oplysninger om psykiatriske

diagnoser i landspatientregistret, og

på den måde undersøge

livstilfredsheden specifikt blandt

udsatte børn og unge med

psykiatriske diagnoser.

Livstilfredheden blandt udsatte børn

og unge med psykiatriske diagnoser

stiger.

Ældre med psykiske lidelser

modtager mere

sammenhængende

behandling.

Andelen af akutte genindlæggelser

for borgere over 65 år inden for 30

dage i psykiatrien var i 2021 på 14 %.

Andelen af akutte genindlæggelser

for borgere over 65 år nedbringes

med 5 % i 2026, 10 % i 2030 og 15 %

i 2035.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Uddybende vedr. målsætning om forebyggelse af tvang

Tvang i psykiatrien er indgribende over for den enkelte patient, og skal undgås så vidt

muligt. Men når tvang er nødvendig, skal det ske så skånsomt som muligt, med størst

mulig hensyntagen til den enkelte og ud fra psykiatrilovens ”mindste middels princip”.

Det er derfor også nødvendigt fortsat at have fokus på udviklingen og prioriteringen af

forhåndstilkendegivelser og eftersamtaler samt andre patientinddragende, tværfaglige

og deeskalerende aktiviteter og tilgange i arbejdet med at forebygge brugen af tvang.

Aftalepartierne er enige om, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes i løbet

af de næste 10 år, og at tvangsindlæggelser samt børn og unge, som er en særlig sårbar

patientgruppe, skal være i fokus.

Konkretisering af målsætning om tvang

Herudover er aftalepartierne enige om at give sundhedsministeren mandat til at

forhandle om et nyt partnerskab med Danske Regioners Formandskab og evt. med de

enkelte regioner. En sådan ny aftale skal konkretisere det givne mandat, herunder den

politiske målsætning såvel som opfølgningen herpå.

Konkretiseringen vil tage udgangspunkt i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til nye

tvangsmålsætninger, som er udarbejdet i samarbejde med bl.a. repræsentanter fra

regionerne. Sundhedsstyrelsen vurderer, at der

–

sammenlignet med de udløbne

partnerskabsaftaler

–

er behov for at sætte større fokus på den mest indgribende tvang

og den tvang, der opstår i akutte situationer, hvor der er stort potentiale for at

forebygge, at disse situationer opstår, og hvor det forebyggende arbejde samtidig kan

føre til bedre kvalitet i behandlingen. Sundhedsstyrelsens forslag til nye

tvangsmålsætninger omfatter følgende tvangsformer:

tvangsindlæggelse,

bæltefiksering,

fastholdelse og

akut beroligende medicin med tvang.

Det hidtidige arbejde med at forebygge og nedbringe tvang har primært haft fokus på

tvang anvendt

under

indlæggelse. Patienter, der bliver

indlagt med tvang,

er imidlertid i

øget risiko for at blive udsat for tvang under indlæggelse sammenlignet med frivillige

indlæggelser. Af hensyn til at sikre et mere kvalificeret arbejde med at forebygge denne

tvangsform, er der behov for at identificere og indsamle data om forløbet, der leder op

til en tvangsindlæggelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Monitorering af tvang

Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde med en ny monitoreringsmodel, som tænkes

ind i ovenstående.

Sundhedsstyrelsens Task Force for psykiatriområdet fortsætter den faglige opfølgning

på udviklingen i anvendelsen af tvang ift. målsætningen og understøtter systematisk

videndeling og udbredelse af god praksis fra erfaringer med at forebygge tvang. Task

Forcens faglige opfølgning indgår i grundlaget for den samlede opfølgning på

nærværende aftale på lige fod med gennemførelsen af andre målsætninger.

Mindre indgribende tvangsformer

Herudover er aftalepartierne enige om behovet for at sikre, at handlemulighederne i

den regionale psykiatri er tidssvarende og kan tage tilstrækkelig højde for den enkeltes

subjektive opfattelse og vurdering af indgrebet. For nogle patienter betragtes fx

bæltefiksering som det mest indgribende, mens andre vurderer akut beroligende

medicin givet med tvang som det mest grænseoverskridende, de vil kunne udsættes for.

Andre igen ville måske foretrække lige så virksomme foranstaltninger, som der i dag ikke

er hjemmel til. Med inddragelse af Danske Regioner, relevante eksperter, patient- og

pårørendeorganisationer skal Sundhedsstyrelsen undersøge muligheden for alternative,

mindre indgribende tvangsformer, som kan medvirke til at forebygge yderligere brug af

tvang. Det er dog en afgørende forudsætning for undersøgelsen, at grundlaget for,

hvornår tvang kan iværksættes, ikke lempes, og at eventuelle nye tvangsformer, der skal

kunne tages i brug inden for den eksisterende økonomiske ramme, ikke må føre til et

generelt øget omfang af tvang.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Overblik over prioriterede indsatser i finansloven for 2023,

social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet for 2023-

2026 og forskningsreserven 2023

Aftalepartierne er enige om at prioritere nedenstående indsatser hhv. som en del af

aftalen om finansloven for 2023 (FL23), i forhandlingerne om social-, sundheds og

arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 (SSA23) og forhandlingerne af

forskningsreserven 2023. Den endelige aftale om udmøntning af reserven til

foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 og

fordeling af forskningsreserven 2023 afventer de respektive forhandlinger herom.

Indsatsgennemgang

Med de foreslåede indsatser iværksættes der, i det første år af en 10-årsplan for

psykiatrien, indsatser for samtlige 5 prioriterede indsatser i Sundhedsstyrelsens og

Socialstyrelsens faglige oplæg:

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med

psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet

Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse

Afstigmatisering af psykisk lidelse

Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

Forskning og udvikling

De prioriterede indsatser dækker samlet over 10 ud af 37 anbefalinger, der findes i det

faglige oplæg.

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 1: Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i

kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet

Indsats 1.1: Lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge med

psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse

Etablering af et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk

mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. De nationale faglige rammer for

tilbuddet vil skulle beskrives nærmere af et efterfølgende fagligt arbejde med

bred inddragelse af relevante ministerier, faglige selskaber, patient- og

pårørendeorganisationer, styrelser, KL og Danske Regioner. Som en del af

arbejdet vil der ligeledes blive foretaget en vurdering af ansvarsfordelingen

mellem region og kommune, samt lovgivningsgrundlaget for tilbuddet.

Tilbuddet skal så vidt muligt og hvor relevant baseres på evidensbaserede

metoder og tage udgangspunkt i bl.a. de faglige anbefalinger og erfaringer med

satspuljeprojektet om en styrket indsats i PPR samt satspuljeinitiativet om og

evalueringen af kommunalt forebyggende enheder til unge i psykisk mistrivsel

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

(’Sammen på sporet’). For at sikre at kommuner og regioner kommer i mål med

implementering af indsatsen, afsættes der derudover midler til løbende

evaluering og feedback på implementeringen. Tilbuddet skal sikre mulighed for

udredning og lettere behandlingstilbud uden for behandlingspsykiatrien til børn

og unge med psykisk mistrivsel og/eller symptomer på psykisk lidelse. Samtidig

skal tilbuddet understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde,

herunder med fokus på smidigere deling af nødvendige oplysninger, mellem

kommuner, almen praksis, børne- og ungdomspsykiatrien og civilsamfundet om

børn og unge med mistrivsel og lettere psykiske symptomer. Etableringen af

tilbuddet skal ske med kobling til lokale civilsamfundstilbud, fx Ungdommens

Røde Kors, headspace og TUBA, og dermed styrke grundlaget for at inddrage de

gode erfaringer fra civilsamfundstilbud med at nå sårbare børn og unge i

mistrivsel.

Tilbuddet og de tværfaglige samarbejder skal udarbejdes på den mest

hensigtsmæssige måde inden for de aftalte økonomiske rammer.

Indsats 1.2: Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser

hos børn og unge

Med henblik på forebyggelse af psykisk mistrivsel og psykiske lidelser hos børn

styrkes den tidlige og forebyggende indsats i grundskolen, bl.a. med fokus på

børn i særlig risiko. Det foreslås at afdække erfaringer og udvikle og afprøve

værktøjer, der skal kunne anvendes i grundskolen, hvor lærere skal kunne

genkende begyndende mistrivsel samt have forståelse for tidlige symptomer på

psykisk lidelse.

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 2: Styrkede indsatser til mennesker med svær grad

af psykisk lidelse

Indsats 2.1 og 2.2: Styrket indsats for mennesker med svære psykiske lidelser

og her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.

Indsatsen er todelt, hvor begge har til formål at styrke den samlede indsats for

børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser, på tværs af sundheds- og

socialområdet.

Indsats 2.1

dækker over udarbejdelse og implementering af forløbsbeskrivelser,

der er et værktøj til at sikre ensartethed samt høj kvalitet i udredning,

behandling og rehabilitering / recovery på tværs af landet. De skal samtidig

sikre, at patienterne modtager den rigtige indsats på rette tidspunkt i forløbet

og på tværs af sektorer, og hvor alle aktører og faggrupper kender deres ansvar

og opgaver undervejs i forløbet. Der udarbejdes forløbsbeskrivelser for

målgrupper for børn og unge samt voksne med svære psykiske lidelser.

Prioriteringen af målgrupper for de første konkrete forløbsbeskrivelser skal ske

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

på et fagligt grundlag og tage udgangspunkt i såvel alvorlighed som prævalens.

Det lægges til grund for forløbsbeskrivelser, at de skal kunne udmøntes i

kommuner og regioner inden for den aftalte ramme i FL23. Derudover

udarbejdes en vurdering af de intensive sengepladser i psykiatrien, der samtidig

tager højde for den allerede færdiggjorte evaluering af de særlige pladser, samt

en afdækning af anvendelse af tværfaglige udgående teams. Det er en

forudsætning, at eventuelle justeringer som følge af vurderingen afholdes inden

for den aftalte ramme. En her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri i

2023 skal modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelsen af

udredningsrettighederne. Der afsættes 77,2 mio. kr. i 2023. Midlerne skal gå til

en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i alt overvejende grad vil gå

til udgifter til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer

med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås. Kapacitetspakken

skønnes at give mulighed for at ansætte 100 årsværk med patientrettede

funktioner. Midlerne skal ses i sammenhæng med, at der med finanslovsaftalen

for 2020 blev afsat 600 mio. kr. årligt til løft af psykiatrien, hvoraf 150 mio. kr.

omlægges fra anlæg til drift i 2024, og dermed et løft af driftsrammen på 150

mio. kr. årligt.

Indsats 2.2

dækker over to indsatser. Den første er bedre overgange for borgere

på botilbud, der udskrives fra behandlingspsykiatrien, med udbredelse af

botilbudsteams, som følger borgeren ved både indlæggelse, under indlæggelse

og ved udskrivning. Den anden indsats er en forsøgsordning med etablering af

fleksible pladser i kommunerne, som bl.a. skal afhjælpe, at borgere udskrives ”til

gaden”, hvor borgere efter udskrivning fra behandlingspsykiatrien kan modtage

støtte i en overgangsperiode. Det gælder såvel borgere i egen bolig som borgere

i hjemløshed.

Indsats 2.3: Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget

hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien

Med initiativet sættes der ind med midler, der kan søges til dækning af

personaleudgifter samt dækning af udgifter i forbindelse med, at medarbejdere

i socialpsykiatrien kan modtage kompetenceudvikling, hvor der særligt vurderes

at være behov, herunder med særligt fokus på medhjælpere uden formel social-

eller sundhedsfaglig uddannelse samt faggrupperne SOSU-hjælpere og SOSU-

assistenter. Initiativet skal ses i sammenhæng med andre tiltag på

socialområdet, herunder den nationale koordinationsstruktur i Socialstyrelsen.

Endvidere gennemføres forsøg med forebyggende sociale mentorer efter

udskrivelse fra behandlingspsykiatrien, som kan yde en borgernær og

tidsafgrænset forebyggende indsats til borgere, der udskrives fra psykiatrien

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

uden anden støtte.

Indsats 2.4: Pårørendeindsats

Undervisnings- og støtteforløb til pårørende til mennesker med psykiske lidelser

fx i regi af Bedre Psykiatri. Tilbuddet består af et gruppebaseret

psykoedukationsforløb for voksne pårørende.

Indsats 2.5: Fagligt oplæg til en handlingsplan for selvmordsforebyggelse

Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national handlingsplan for

selvmordsforebyggelse, med inddragelse af Det Nationale Partnerskab for

Selvmordsforebyggelse, der består af civilsamfundsorganisationer,

forskningsinstitutioner, kommuner, regioner og statslige aktører på området for

selvmordsforebyggelse.

Indsats 2.6: Kvalitetsløft i socialpsykiatrien

Arbejdet med at styrke kvaliteten i socialpsykiatrien fortsættes ved national

udbredelse og implementering af recovery-orienteret rehabilitering som tilgang

understøttet af en øget anvendelse af viden og ressourcer fra peers.

Indsats 2.7: IPS for unge (Særlig udvidet beskæftigelsesindsats)

Igangsættelse af initiativ, der skal hjælpe de mest udsatte unge med psykiske

lidelser i kontanthjælpssystemet videre i ordinært job eller uddannelse via IPS-

metoden. IPS har både i Danmark og internationalt vist positive effekter ift. at

støtte personer med alvorlig psykisk sygdom til at opnå og fastholde ordinært

job eller uddannelse.

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 3: Afstigmatisering af psykisk lidelse

Indsats 3: Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser

Denne indsats dækker en langsigtet handlingsplan for afstigmatisering af

psykiske lidelser herunder etableringen af et videnscenter, der forankres i

Sundhedsstyrelsen. For at imødegå den faldende mentale sundhed, afsættes

desuden midler til oplysningsindsatser om mental sundhed, der er befolknings-

samt beskæftigelsesrettede. Indsatserne forankres i ABC for Mental Sundhed og

partnerskabet Sammen om Mental Sundhed.

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 4: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

Indsats 4: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

Etablering af kvalitetsgrupper på psykiatriområdet, som skal bidrage til at

understøtte en langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring i

den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser på tværs af

praksissektor, kommune og på sygehus. Herunder udarbejdelse af faglige

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

retningslinjer og udbredelse af evidensbaserede og dokumenteret virksomme

indsatser.

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 5: Forskning og udvikling

Indsats 5: Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af

psykiske lidelser

Målrettet forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser prioriteres i

forhandlinger om forskningsreserven for 2023. Initiativet skal være med til at

sikre, at mennesker med psykiske lidelser modtager indsatser af høj faglig

kvalitet og styrke forskningen i forebyggelsen af mistrivsel og psykiske lidelser og

behandlingen af psykiske lidelser. Derudover er initiativet medvirkende til, at

styrke de faglige miljøer og muligheden for at rekruttere og fastholde

medarbejdere på tværs af det samlede psykiatriområde. Som en del af

grundlaget for at understøtte forskning og faglig udvikling i psykiatrien afsættes

der midler til at styrke de kliniske kvalitetsdatabaser, der skal medvirke til at

sikre ensartet behandling af høj kvalitet. Indsatsen skal ses i sammenhæng med

den nationale forskningsstrategi fra 2015 ”Forskning til gavn for mennesker med

psykiske lidelser

– en national strategi”.

Der er enighed om også at prioritere

forskning i psykiatri i de kommende år.

Monitorering af indikatorer, opfølgning og analyser

10-årsplanen monitoreres løbende ved udarbejdelse af en årlig status samt et

uddybende vurderingsnotat, der forankres i Sundhedsstyrelsen med inddragelse af

andre relevante styrelser, ministerier samt eksperter og aktører på området. Der er

dertil behov for at kunne udvikle indikatorer til måling på opfyldelse af målsætningerne.

Derudover igangsættes nye analyser af opgaveløsningen i psykiatrien og på tværs af

behandlings- og socialpsykiatrien med fokus på sammenhæng, god ressourceudnyttelse

og tidlig indsats.

Reserve til senere udmøntning

Der afsættes en reserve på 41,4 mio. kr. årligt fra 2027 til senere udmøntning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Samlet overblik over finansiering

I tabel 1 findes et overordnet overblik over bidrag fra forskellige finansieringskilder til de

første indsatser i en 10-årsplan for psykiatrien. Finansieringen stammer fra hhv.

finanslovsforhandlingsreserven for 2023, reserven til foranstaltninger på social-,

sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven), reserve fra finansloven fra 2022

vedr. afgift på nikotinprodukter og Forskningsreserven for 2023. Finansiering fra SSA-

reserven og forskningsreserven er med forbehold for de endelige aftaler om hhv.

udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og

arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 og fordeling af forskningsreserven 2023, der

afventer de respektive forhandlinger herom.

Tabel 1

Overblik: Finansieringskilder, mio. kr. 2023-PL

2023

I alt FL23 (forhandlingsreserve)

Reserve vedr. afgift på nikotinprodukter på

FFL23

I alt SSA23

Forskningsreserven 2023

I alt

201,6

27,5

120,9

100,0

450,0

2024

481,8

18,2

500,0

2025

470,4

29,6

500,0

2026

478,8

21,2

500,0

I alt 2023-

2026

1.632,6

27,5

189,9

100

1.950,0

Varigt årligt

fra 2027

458,6

41,4

500,0

Prioritering skal ses i lyset af tidligere afsatte løft, hvor der med finansloven for 2020

blev afsat 600 mio.kr årligt fra 2020 og frem til løft af psykiatrien. Samtidig blev der med

finansloven for 2021 afsat 22,8 mio.kr i 2021 og 47,2 årligt herefter til gratis

psykologhjælp til unge mellem 18-24 år. Samlet vil det samlede område således være

løftet med mere end 1,1 mia. kr. i årligt niveau ift. 2019 fra 2023 og frem.

Samlet overblik over disponering af midler til de 5 prioriterede indsatser

I tabel 2 gennemgås de enkelte initiativer og deres finansieringskilder. For hvert initiativ

er det angivet, hvilken anbefaling fra Fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, der

adresseres med tiltaget. Samlet set adresseres anbefaling 1, 5, 6, 11, 12, 18, 20, 21, 28

og 31, jf. boks 4 på s. 16 i Fagligt oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien. Herudover

adresseres anbefaling 4, 8, 10, 15, 25 og 36 fra det faglige oplæg.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Tabel 2

Forslag til initiativer i en 10-årsplan for psykiatrien, mio. kr., 2023-PL

Anbefalinger

fra fagligt

oplæg til en

10-årsplan

Initiativer, mio. kr.

2023

2024

2025

2026

Varigt

I alt 2023-

årligt fra

2026

2027

Finansierings-

kilde

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 1: Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj

kvalitet

1.1 Lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og

unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer

1.1 Udarbejdelse af nationale rammer for

lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge

med psykisk mistrivsel samt opstart af ny model i

kommuner

1.2 Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og

psykiske lidelser hos børn og unge

2.1 Forløbsbeskrivelser for børn, unge og voksne med

svære psykiske lidelser samt her-og-nu-

kapacitetspakke til den regionale psykiatri

2.2 Botilbudsteams og fleksible pladser i

socialpsykiatrien

Reserve til senere udmøntning

100,0 257,5 250,0 250,0

857,5

250,0

FL23

6,4

2,4

4,8

16,0

FL23

SSA-prioriteringer relateret til prioriteret indsats 1

13,2

SSA23

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 2: Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse

20, 12,

21, 18

84,6 135,9 135,9 142,9

30,0

60,0

59,0

499,3

209,0

138,1

59,0

41,4

FL23,

Reserve fra

FL22

FL23

Reserve fra

FL22

SSA-prioriteringer relateret til prioriteret indsats 2

15, 28, 31

2.3 Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien

samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra

behandlingspsykiatrien

2.4 Pårørendeindsats

2.5 Fagligt oplæg til en handlingsplan for

selvmordsforebyggelse

2.6 Kvalitetsløft i socialpsykiatrien

2.7 IPS for unge

42,8

5,2

0,6

7,5

33,3

0,5

5,2

7,0

0,5

5,2

10,0

8,4

5,2

10,5

43,8

20,8

0,6

35,0

41,7

SSA23

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 3: Afstigmatisering af psykisk lidelse

1, 8

3 Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser

3,8

8,2

28,4

FL23

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 4: Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer

4 Kvalitetsgrupper

2,4

9,6

FL23

Forsknings-

reserve 23

FL23

Fagligt oplæg - Prioriteret indsats 5: Forskning og udvikling

Øvrige

Monitorering af indikatorer, opfølgning og analyser,

herunder styringsgennemgang af socialpsykiatrien

1,9

6,0

3,5

14,9

3,5

FL23

5 Forskningsreserven 2023

5 Udbygge kliniske kvalitetsdatabaser på

psykiatriområdet

100,0

9,4

8,0

100,0

25,4

8,0

SSA-prioritering, som ikke direkte kan henføres til prioriterede indsatser

Diverse videreførelser på psykiatriområdet

18,3

5,5

34,8

SSA23

Samlet prioritering

I alt

450,0 500,0 500,0 500,0

1.950,0

500,0

α)

Midlerne løber indtil 2033. β) Reserve vedr. afgift på nikotinprodukter på FL22 (§

35.11.40)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren